Mette Stisen Holmmarkvej 52 9631 Gedsted Dato: 28. juli 2015 Projekter og Ejendomme Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-31022 Dokumentnr.: 820-2015-178131 Sagsbehandler: Kim Stadsvold Telefon: 9966 7129 Mail: [email protected] Landzonetilladelse på ejendommen Holmmarkvej 52, 9631 Gedsted, Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed tilladelse efter planlovens § 35, til en opføre en ny ca. 2 2 246 m stor bolig/stuehus samt et nyt udhus på ca. 145 m på ejendommen Holmmarkvej 52, 9631 Gedsted, – matr.nr. 26 b m.fl. Gedsted By, Gedsted.. Redegørelse Der er tidligere søgt om nedrivning af en række bygninger jf. byggeloven. Nu søges der om opførelse af 2 2 nyt stuehus på 246 m fordelt på stueplan og 1. sal samt ca. 145 m garage/udhus. Det nye stuehus og udhus placeres samme sted som en del af de udhuse som nedrives. Dvs. byggeriet opføres ikke nærmere kysten end de tidligere udhusbygninger. Såvel de eksisterende bygninger som de ansøgte nye bygninger ligger i område omfattet af strandbeskyttelseslinjen og det ansøgte forudsætter derfor også dispensation fra Naturstyrelsen f.s.v. angår denne bestemmelse. Ejendommen er placeret i område der i kommuneplanen er udpeget til kystnærhedszone A samt område med særlig landskabelig værdi på baggrund af kystnærheden.. Umiddelbart syd for ejendommen er området udpeget som kystnærhedszone C Kystområde A består af de ubebyggede arealer indenfor kystnærhedszonen, som er kystvendte. Kystområde A er ofte sammenfaldende med andre udpegninger, herunder fredede områder, internationale naturbeskyttelsesområder, særlige naturområder, naturområder, områder med særlig landskabelig værdi, geologiske værdifulde områder, kirkebeskyttelseszoner og værdifulde kulturmiljøer. Kystområde A skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv., som ikke er afhængige af kystnærhed. Umiddelbart syd for ejendommen er landskabet udpeget som kystnærhedszone C som omfatter de områder indenfor kystnærhedszonen, Postadr.: Vesthimmerlands Kommune ▪ Himmerlandsgade 27 ▪ 9600 Aars ▪ Tel. 99 66 70 00 ▪ [email protected] ▪ www.vesthimmerland.dk som er uden markante landskabs- og naturinteresser, og som er uden eller med begrænset visuel forbindelse til kysten. Kystområde C har ligheder med almindelige områder i det åbne land. Retningslinjen er dog ikke til hinder for, at eksisterende bygninger kan udnyttes i overensstemmelse med kommuneplanens øvrige retningslinjer. Begrundelse Opførelse af nyt stuehus kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35. Da der er tale om opførelse af nyt til erstatning for ældre utidssvarende bygninger, der opføres med samme placering som udhuse der fjernes og der dermed ikke bygges nærmere kysten, finder kommunen ikke, at en tilladelse til det ansøgte vil tilsidesætte de landskabelige og naturmæssige hensyn der skal varetages med landzonebestemmelserne. Tilladelsen er givet på betingelse af, at: Det ansøgte opføres som vist og beskrevet i ansøgning modtaget af Vesthimmerlands Kommune d. 08.06.2015. . Det ansøgte har ikke været udsendt i naboorientering, idet nærmeste beboelse til det nye byggeri er ca. ½ km.. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Klageregler: Afgørelsen forventes offentliggjort på www.vesthimmerland.dk/landzonetilladelser den. 28.07.2015. Afgørelsen kan inden 4 uger fra annonceringsdagen påklages efter reglerne i vedlagte klagevejledning. Klage kan indgives af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer. Tilladelsen må først udnyttes efter klagefristens udløb. Såfremt der kommer klage over landzonetilladelsen, har klagen opsættende virkning, hvilket betyder, at I ikke kan udnytte tilladelsen, før Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort klagesagen. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen ikke har opsættende virkning. For klager der indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet skal der betales et gebyr, jf. vedlagte klagevejledning. Den sidste klagedag slutter ved kontortids ophør og I vil blive underrettet om eventuelle klager. Vær opmærksom på at landzonetilladelsen ikke må udnyttes uden en byggetilladelse. Byggetilladelsen behandles særskilt. Ligeledes forudsætter byggeriet også dispensation fra strandbeskyttelseslinjen fra Naturstyrelsen. Side 2 af 5 Med venlig hilsen Kim Stadsvold Seniorplanlægger Kopi af tilladelsen er sendt til: (E-post) Danmarks Naturfredningsforening – [email protected] (E-post) Danmarks Naturfredningsforening – [email protected] (E-post) Vesthimmerlands Museum – [email protected] (E-post) Naturstyrelsen ,att. Kirstine Marchmann Rønne, mail: [email protected] (E-post) Rådgiver Torben Pind, mail: [email protected] Side 3 af 5 Vejledning om klagemulighed ved Natur- og Miljøklagenævnet Gælder klager over afgørelser i henhold til planloven, miljøvurderingsloven og VVM-bekendtgørelsen. Du kan finde flere oplysninger på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Hvad kan du klage over? Du kan klage over alle kommunens afgørelser. Ved nogle typer afgørelser kan du klage, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Ved andre afgørelser kan du kun klage over retlige forhold. Ved landzoneafgørelser, afgørelser om ekspropriation eller VVM-tilladelse til påbegyndelse af et VVMpligtigt anlæg kan du klage, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Nævnet kan tage stilling til alle spørgsmål og vil kunne ændre den påklagede afgørelse. Dette gælder både, hvis den er i strid med gældende retsregler, og hvis nævnet mener, at afgørelsen er urimelig eller uhensigtsmæssig. Ved alle andre afgørelser end de tre ovennævnte kan nævnet kun behandle retlige spørgsmål. Hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har nævnet i disse sager ikke mulighed for at behandle klager over andre spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Eksempler på afgørelser, hvor du alene kan klage over retlige forhold er: vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, tilladelser/afslag/dispensationer i henhold til en lokalplan, screening for VVM og miljøvurdering, VVM-redegørelser, miljøvurderinger. Retlige forhold er blandt andet: om planen er vedtaget i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om et anlæg eller en plan forudsætter VVM-vurdering eller miljøvurdering om en dispensation fra en lokalplan er lovlig om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebe-handling m.m. er fulgt. Hvem kan klage? Følgende er berettiget til at klage: Ansøgeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald Nationalparkfonde oprettet efter lov om nationalparker Landsdækkende foreninger og organisationer. Hovedformålet med forenin-gen/organisationen skal være beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væ-sentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. En betingelse er, at forenin-gen/organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljøministeren Side 4 af 5 Hvornår kan du klage? Du kan klage inden 4 uger fra den dag, hvor du har modtaget afgørelsen. Hvis afgørelsen er offentliggjort regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Hvis afgørelsen ikke er offentliggjort, regnes fristen fra den dag, hvor klager er blevet bekendt med afgørelsen. Hvordan kan du klage? Du skal sende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk eller www.virk.dk – søg efter ’Klageportal’. Hvilken betydning har det, at du klager? Hvis du klager rettidigt over en landzonetilladelse eller en ekspropriationsafgørelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre nævnet bestemmer andet. Andre klager over for eksempel vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, tilladelser/afslag/dispensationer i henhold til en lokalplan, screening for VVM og miljøvurdering, VVMredegørelser, miljøvurderinger. har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da nævnet kan ændre afgørelsen. Hvad koster det at klage? Det koster 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver gebyret via Klageportalen. Det koster ikke noget at klage over afgørelser vedr. ekspropriation og aktindsigt. Gebyret betales tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, hvis du ikke er klageberettiget eller hvis Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Kan du lægge sag an? Du kan indbringe Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er meddelt eller offentliggjort. Uanset om der anlægges retssag er man forpligtet til at rette sig efter nævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme andet. Side 5 af 5 % Ny bolig og udhus/garage Emne: Holmmarkvej 52, 9631 Gedsted Sagsbehandler: kst Dato: Målestok: 27-07-2015 1:3000 Himmerlandsgade 27 - 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk
© Copyright 2024