1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 Interviewet foretaget i marts 2015 i Holte IWP2:: interviewperson IWPÆ2: ægtefælle til interviewpersonen – omtales som X i interviewet. IN1: Michael (gruppen) IN2: Bettina (gruppen) IN3: Allan (gruppen) IN1: Vi kan fortælle, at vi komme fra RUC, og det vi er ved at undersøge, det er øhhh hvordan motionsvaner er inden for Ældre sagen. IWP2: Hos de ældre? IN1: Ja og der skelner man mellem nogen, der er aktive, og nogle som ikke er så aktive. IWP2: Sådan nogle som mig ja. IN1: Ja, du dyrker ikke super meget motion måske? IWP2: Overhovedet ikke IN1: Nej okay så passer det jo perfekt. IWP2: Ja det kunne jeg jo forstå. IN1: Det vi så er lidt interesseret i, det er at finde ud af, jamen hvordan oplever man egentlig dit budskab, som der kommer omkring motion, og der udover hvad er der af årsager til, at man måske ikke dyrker motion. Hvis det er det er aktuelt, hvad skulle der så til for at man kunne komme til at dyrke motion igen? IWP2: Ja. IN1: Det er det, som ligesom er ideen med det. IWP2: Jamen. IN1: Så vil vi jo gerne på længere sigt prøve at finde ud af, om man kunne komme, om vi kunne komme frem med nogle gode råd og noget, hvad kan man sige nogle idéer til, hvordan man kan kommunikerer omkring det at dyrke motion, så man måske kunne få flere ud og dyrke motion. IWP2: Ja. IN1: Det er sådan set det, der er ideen med det. IWP2: Du må godt sidde med. IN1: Ja endelig IWPÆ2:Ja jeg lytter. IN1: Helt sikkert. Og åhh ja vi er jo som sagt 3 fra RUC, som er ved at læse det, som hedder en master i professionelt kommunikation, og der har vi et eksamensprojekt her til sommer, som vi skal op i. Det er i den sammenhæng, vi laver det her. Og hvis det er, at I ellers kan bruge det, er vi jo rigtige glade. IWP2: Ja. IN1: Det kan også være, at I ikke kan bruge det, og så må I smide det i skraldspanden. Vi håber selvfølgelig på, at der kan komme noget godt ud af det. IWP2: Jeg vil i hvert fald gerne have, at vi her, nu er jeg jo med i bestyrelsen i Ældre Sagen her i Rudersdal, så vi kan godt, når I engang var færdige, om vi kunne få lov at se det, og ikke kun i hovedsædet. IN1: Det må I meget gerne, hvis det er, ja så det er jo rigtig fint. Nu har jeg jo ikke rigtig været inde omkring det her med kontakt, men det har Allan osv. Så ja det er Allan, du har talt med. IWP2: Ja ja. IN1: I telefonen. Men altså er vi rigtige glade for, a t vi må komme. IWP2: I er så velkomne. IN1: Og så har Allan også nævnt det her med, at det selvfølgelig er anonymt, det vi sidder her og taler om nu, så det er ikke noget som vi kommer ud. IWP2: Det står ikke i BT eller Ekstra Bladet? IN1: Nej.. der bliver grinet omkring bordet. IN1: Vi skal også huske. IWPÆ2:Det ville ikke være godt for dig. Der bliver grinet omkring bordet. IWP2: Jo jo det er sgu da fair nok. IN1: Så vi optager det jo også, det er du med på? Det er okay? IWP2: Ja ja. IN1: Ok. Ja så det er vel egentlig det, er det ikke det? Det ved jeg ikke, er der noget som du, du er i tvivl om inden vi går i gang her. IWP2: Nej nej. Vi går bare i gang. IN1: Godt vi går bare i gang. Vi har sådan en model, vi går ud fra her, når vi stiller spørgsmål, det kan godt være at nogle af spørgsmålene lyder sådan lidt mærkelige her til at starte med, men der er sådan en ide med det. Øhh ja det første som jeg egentlig godt kunne tænke at spørge om, hvis du nu går lidt tilbage i tiden, kan du så huske, om du på et eller andet tidspunkt har været forpustet inden for det sidste ½ år eller noget i den stil? IWP2: Nej det føler jeg ikke, må jeg indrømme. IN1: Nej hvornår har du sidst… IWP2: Jeg har jo, hvis vi lige starter lidt måske… da jeg var lidt mindre IN1: Ja ja. IWP2: Det dyrkede jeg jo sport, jeg roede i Lyngby Roklub, og som ungdom og senere hen. Indtil jeg kom i lære indenfor befragtning og shipping, så var der ikke rigtig tid, for der gik man på aftenskole jo, og om aftenen og ikke i arbejdstiden, og det vil 1 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 sige, at alle dage var besat om aften. Der kunne vi jo ikke andet i om weekenderne, og der ville man gerne lave noget andet som 18 årig ikk. Og så kom jeg til England som volontør, så kom jeg til Tyskland og så kom jeg tilbage til et job her. Og nogle år efter købte jeg så et firma, der handlede med øhh ting og sager til trykkerier, og det blev udvidet til trykkerimaskiner og maskiner til at trykke aviser med. Og dem solgte vi så her i Skandinavien, og det gjorde jo, at vi fik produceret nogle specielle valser, som vi solgte i Kina og hele Europa sådan set. Og det gjorde, at jeg sad mere i en flyver og en bil, jeg kunne ikke være i noget hold eller noget vel. IN1: Det lyder som om, at du har haft rimelig travlt? IWP2: Det tror jeg godt jeg kan nikke til ikk ? Griner… der var jeg mere ude end hjemme må jeg indrømme. Så kan man løbe om aftenen, og man kan ditten og datten, men det gjorde jeg ikke. Der sad jeg til middage og måtte snakke, den gode mand for jeg ville jo gerne sælge noget. Så det er sådan set min, så må vi hellere gå løs med dig. Nej jeg oplever ikke at være forpustet, det gør jeg jo ikke, fordi at jeg ikke bruger min krop så meget, så man bliver forpustet. Og det har jeg måske lige i øjeblikket lidt af, fordi jeg har en hofte, der har det ad helveds til. IN1: Okay den giver nogle begrænsninger. IWP2: Den giver nogle restrektioner. IN1: Når vi går lidt tilbage i tid, du siger du var med på… var det Lyngbys Rohold? IWP2: Ja Lyngby IN1: Og så kom du i lære? IWP2: Ja IN1: Ja hvad tænkte du dengang, da du sådan lige pludselig ikke kunne, da du ikke havde tid til at dyrke sport? Hvad tænkte du der? IWP2: Jamen der var ikke så meget at tænke. Ville du, eller ville du ikke? den gang altså. Der var jo ikke tid. Jeg øhh arbejdede fra morgen til aften, og så spiste jeg på KFUM inde i byen, og så gik jeg direkte til aftenskolen ikk, og til uddannelse i søret og al mulig andet. Så det var mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, og så havde du weekenden, og den brugte vi altså til noget andet. Fordi jeg kunne heller ikke være med i teamet, fordi de trænede jo, lavede kaproning, som vi gjorde før ikk, og det kunne jeg jo ikke. IN1: Hvad tænkte du, var du ikke ærgerlig over det? IWP2: Næh jeg var begejstret for mit, for det nye ja. Det må jeg indrømme. IN1: Det betød ikke så meget for dig i virkeligheden? IWP2: Nej, nej det var ikke sådan at jeg gik, og græd over det. Jeg har jo stadigvæk, dem jeg roede med, er stadigvæk vores gode venner, som vi ser den dag i dag ikk. IN1: Vil det så sige, at du faktisk ikke har dyrket noget sport siden den gang? IWP2: Nej IN1: Okay. IWP2: Nej det har jeg ikke andet, end jeg har løbet i lufthavnen og så noget… griner IN1: Griner.. der kan man også komme til at løbe meget. IWP2: Ja det kan du, det kan jeg godt love dig. Nej jeg var næsten derude et par gange om ugen ikk. Jeg fløj et andet sted hen og så ja. IN1: Hvordan har du det med det, når du sådan kigger på det i dag altså, er du, er det… IWP2: Jamen jeg har det da sådan, min kære kone dyrker da sport hvert fald motion, og går en tur hver morgen. Det siger mig ikke noget. Jeg synes, det er flot, hun gør det, og jeg ville sikkert også have det bedre, hvis jeg også gjorde det. Men ved du hvad, nu er jeg 72 så det skal ikke laves om, og det er det samme med dem her (peger på cigaretterne). Der tager jeg den sidste med i kisten, og så har jeg haft et rigtig godt liv, som jeg har været rigtig glad for. Og hvorfor skal man så på sine gamle dage begynde og.. IN1: Lave det om? IWP2: Ja. IN1: Ja. Hvornår har du egentlig tænkt, altså hvornår, den beslutning må du have taget på et eller andet tidspunkt? IWP2: Jamen den har jeg egentlig altid haft. For egentlig havde jeg aldrig troet, at jeg blev ret meget mere end 50. IN1: Nej. IWP2: Jeg ved ikke hvorfor… ja det er så ja, og så har jeg været plaget af sygdom, jeg fik ude i Kina… jeg fik en infektion, der gjorde at jeg havde eller har en bugspytkirtel, der er død, ¾ del af den og det tog 3 år at finde ud af. Der lå jeg mere og græd i flyvere og lufthavne inden jeg, der fik jeg egentlig min dødsdom, at de sagde 7 år max, og det er jo altså 23-24 år siden nu ikk. Griner. Det er noget med at gøre, at kæmpe imod det, og det synes jeg, der er ingen grund til at gå ud og kæmpe med et eller andet. Jeg har nok, at kæmpe med selv, syntes jeg. Og så vil jeg nyde det jeg kunne, og når jeg ikke kunne det mere så er det ned i kassen, og farvel og tak. IN1: Når du siger kæmpe imod, hvad mener du så? IWP2: At det tog noget, og at du laver dine livs vaner om, du fik diabetes, du fik alt mulig bladder, og det gør jo, at du er glad hver dag, du er der. IN1: Ja ja. Det er også, når jeg hører, du siger kæmper imod, så tænker jeg, at det også er sådan lidt psykisk, at man.. IWP2: Det er det da. IN1: At det både er psykisk, men også det at man skal lave sine rutiner om. IWP2: Det er psykisk, det er jo klart, at når sådan en læge siger sådan, ja ja det skal jeg sgu nok bestemme, og så har jeg sagt til mig selv; det gælder om at komme op på hesten igen slut og så videre ikk. IN1: Jo der er måske nogle som vil sige.. IWP2: Ja du havde to muligheder, og sidder herhjemme og kigge på en radiator, og så var jeg død. IN1: Lige præcis ja. Det er jo rigtigt. Men der kom så ikke motion ind i billedet. IWP2: Nej det gjorde der ikke. IN1: Hvordan kan det være? 2 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 IWP2: Det ved jeg ikke. Det er nok igennem, at når du nu i så mange år, altså jeg synes, jeg fik motion nok, når det gjorde ondt og det gjorde ditten og datten ved at fare rundt i lufthavne og sidde om aften og underholde folk, som man nu skal som sælger. Og det var vores eget firma, jeg mener, så var der kun en vej, enten at stoppe det hele eller blive ved ikk. IN1: Så tiden har betydet noget? IWP2: Tiden har betydet noget, og forretningen tog al væk fra sport for mig, altså tog ikke væk, det passer ikke. Altså det kom bare ikke til mig så vel. IN1: Det er som om fokus lå et andet sted? IWP2: Ja det gjorde det. Hele vejen igennem. IN1: Det har du ikke sådan tænkt over, at det var egentlig lidt ærgerligt, at der ikke var tid til sport eller det var ligesom bare et vilkår? IWP2: Jamen du er jo nødt til at vælge i livet hvad vej du vil gå, og hvad vil du. Og så er der noget, man ikke har tid til. IN1: Ja. IWP2: Fordi du kan også dyrke, altså jeg synes, det er jo lidt, dem der løber rundt her hele dagen, du ved, det synes jeg er lidt latterligt, det gjorde man jo ikke for 50 år siden. IN1: Hmm. Nej der er sket noget indenfor de sidste 20 år. IWP2: Det er der, og jeg er ikke sikker på, at det er så godt for dem heller, helt ærligt. IN1: Nej nej IWP2: Det tror jeg faktisk ikke. IWPÆ2:Nej det er faktisk rigtigt ondt. IWP2: Nej det er min overbevisning IWPÆ2: Nej det ved jeg godt, det siger du jo. IWP2: Altså man kan også overdrive det sport, jeg tror, der er rigtige mange, der går rundt nu med knogler og alt muligt andet, og har det skidt ikk. IN1: Så det sådan set er belastende for kroppen, hvis man overdriver? IWP2: Hvis du overdriver motion, mener jeg det er belastende for samfundet. IN1: Det kan der godt noget rigtigt i. IWP2: Ja. IN1: Men så nu her hvor du har fået mere tid.. IWP2: Ja nu har jeg tiden. IN1: Øhh… hva så? IWP2: Jamen når du ikke har gjort det i hele livet, eller fra du blev 18 år, så siger det dig ikke noget. Du savner det ikke. IN1: Nej IWP2: Du savner det ikke. IN1: Men det er måske din krop, der siger den ikke savner det, men hvad siger din hjerne? IWP2: Min hjerne siger.. IN1: Det kunne være en god ide eller hvad? IWP2: Øhh det kan godt være den gør det en gang imellem.. ja og så tager jeg avisen frem ( der grines). IN1: Men er det ikke en overspringshandling eller hva? IWP2: Jo jo det er det da. IN1: Ja. Altså hvad tænker du, når du siger, det kan godt være den gør det engang imellem. Hvad tænker du så der? IWP2: Jeg gider ikke. IN1: Nej.. simpelthen IWP2: Ja. IN1: Okay. IWP2: Er det ikke det rigtige svar? IWPÆ2:Jo det er det. IN1: Jamen det er jo fair nok. Det er jo ikke så længe siden, i 2012 tror jeg det var, der var der sådan et, ja EU havde lavet det der hed et aktivt aldringsår. IWP2: Ja. Jamen jeg læser jo også alt det, vi har i Ældre Sagen, og fortæller andre mennesker, at de bør gøre det. (Griner) IN1: Jamen det er jo sådan, at når man går ind,og ser på de der film, de har lavet, så står, så ser man nogle, som står med, går til folkedans, og så har de hænderne løftet i vejret, og ser simpelthen så glade ud ikk. Samtidig med det, er der en forsker, der har fundet ud af, jamen det at være aktiv ikke nødvendigvis er ensbetydende med god livskvalitet. Fordi man kan lige så godt få god livskvalitet gennem det at spille billard og drikke bajere og ryge cigaretter. IWP2: Det er kunstige, jeg har gang i, fordi det andet kan jeg ikke, det må jeg ikke. IN1: Hvor ligger du her i det her spektrum, tror du? IWP2: Jeg ligger vel der, hvor man siger, jeg tror det kunne være hyggeligt og sidde og, ja det ved jeg ikke. Altså jeg har jo rodet mig ind på i Ældre Sagen i mange år, og har været en del i Seniorrådet og så noget, det går jeg mere op i. At gøre noget for andre ikk. IN1: Så du.. IWP2: Mit hoved har været vant til altid at, ikke tænke på at løbe der ude og gå derhen, gå ned og gøre sådan her, eller få nogle ordentlige overarme og så noget vel. IN1: Det har mere været, at gøre noget for nogle andre? IWP2: Ja først og fremmest at gøre noget for at vores butik kan køre og gøre ved så. Alle de der mange mennesker kunne få nogle penge engang imellem. IN1: Så du lægger et stort arbejde i Ældre Sagen? Synes jeg, jeg hører. 3 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 IWP2: Ja det vil jeg nok sige, det tager sin tid ikk, og det gør det også i Seniorrådet for der har jeg f.eks. alle plejehjemmene under mig. IN1: Men så siger du, at du går ud og fortæller, at de andre skal dyrke noget motion? Hvordan hænger det sammen? IWP2: Nej men jeg er jo med til at provokere, netop det der at man få et bedre liv, hvis man nu sidder derhjemme, man kan jo sidde i stolen og gøre nogle ting, alt muligt kan du gøre. IN1: Ja. IWP2: Øhmm ja det er jo selvfølgelig falsk, når du selv ikke gør det. Men det er tiden, ligesom I også siger, det er jo tiden, der gør eller siger du det. Det er tiden, der gør, at det er in, og nu mener kommunerne og staten og alt mulig andet. Hvis bare de gamle, du ved, får lidt gymnastik, så kan de selv støvsuge og alt muligt andet ikk. Og jeg er lidt imod, og det må jeg ærligt indrømme, jeg er dybt forarget over f.eks. plejehjemmene, hvor de ældre sidder max. 2 år i snit, og så kan de sidde oppe på deres værelse med et gummiforklæde og ryge deres cigaretter. Ved du hvad, for 25 år siden der sad de nede i et lille rum med et fjernsyn, og havde det rigtig skægt, og snakkede og gjorde ved og røg deres cerutter ikk. Uhh det er forbudt nu ikk. Og så siger man, det er jo personalet, det forstår jeg godt. Da SAS lavede det ude i lufthavnen, så var jeg jo i rygeafdelingen, og så blev det sådan et rygelokale som, der måtte man ikke tage øl og vand med ind og kaffe uha uha det sku´ personalet hente det ud igen, indtil jeg fik den ide, at fortælle det der personale, der står derinde, og ryger samtidig med os andre. Hvis de nu satte en lille rullevogn ind, så ku` vi jo sætte det på rullevognen, og så kunne de jo tage det med ud, når de havde røget. Og så blev det sådan et stykke tid ikk. Og så ..der er mange moderne ting, som man dør af. Man dør af røg sikkert, man dør også af sprut, man dør også af motion, man dør også af alt muligt andet på vejen, i flyverne i... Du dør alle steder, og du kan ikke gardere dig sådan her, og sige: Jeg vil ikke dø. Nå hvordan vil du undgå det, det er umuligt. IN1: Ja. IWP2: Du kan spise dig ihjel, du kan drikke dig ihjel, du kan ryge dig ihjel, du kan alt mulig sport ihjel, du kan al mulig ihjel. Og jeg synes, bare det man er inde på i dag med kostvaner. Hvis du spiser det og det, så kan du også løbe så og så meget længere. Det er sundt for dig, og så skal du bagefter spise det og det og det. Og så ser du i en anden avis en dag du ved, det der uha uha uha, der er en ekspert der fortæller, at det må du endelig ikke spise så meget af vel. Nu er det jo hos bageren, om der er for meget kanel i sneglene ikk.. altså. IN1: Ja men det er jo de budskaber der kommer, hvad skulle man så sige i stedet for? IWP2: Man skulle holde sin mund. IN1: Ja? IWP2: For alle de der eksperter, der fortæller, hvor har de det fra. Hvad er beviserne bag kanelet? Der kan godt være, nogle der dør, hvis de spiser for meget kanel.. ja.. men skal de ikke dø af et eller andet? IN1: Men Ældre Sagen er jo ikke for gode lige i den sammenhæng, er de det? IWP2: Nej. IN1: De har jo også det der med, at de.. IWP2: Det er lidt modsat kommunen. Kommunen de er længst mulig i egen ble, og Ældre Sagen er det længst mulig i eget hjem. IN1: Ja men betyder det, at man slet ikke skal kommunikere? Du siger, de skal holde deres mund. IWP2: Nej jeg vil gerne kommunikere, men jeg syntes bare der i stat og i de der, de der fjollehoveder, der løber rundt inde på borgen. Ved I hvad, de skulle ser og koncentrere sig om politik og ikke alt mulig andet småpjat. IN1: Om hvordan ældre skal leve deres liv? IWP2: Ja det skal de sgu nok finde ud af. M. Men der ligger jo, ligger der ikke et godt budskab i det? IWP2: Jamen dem der gerne vil motionere som ældre, de gør det. Vores nabo gør det, og dem der ikke vil, altså måske ikke kan oven i købet, de gør det ikke. Du skal have lysten, og har du ikke lysten, så kan du godt glemme det. IN1: Ja. Men der har Ældre Sagen jo.. IWP2: Jamen man kan jo, du kan jo få, give dem lysten. Forsøge at give dem lysten. IN1: Kan man det? IWP2: Det tror jeg godt, man kan, ja IN1: Okay hvordan skal man gøre det? IWP2: Det skal du gøre ved at fortælle dem, hvor godt det kunne være, hvis du gik noget stavgang f.eks. eller gik ned og spillede petanque på vores baner. Det kunne jeg da også godt tænke mig, det gør vi da også nogen gange med nogle venner ikk. Det er da meget sjovt, det synes jeg er skægt nok ikk. IN1: Men det er jo også motion. IWP2: Jamen det er motion at stå op ikk, hvis man kommer ned på det plan. Derinde fra og herind der er det at motionere ikk. Griner. IN1: Det kommer an på, hvordan man definerer motion. Jo det har du ret i. IWP2: Ja det er jo det. IN1: Jamen jeg tænker hvis der også er et socialt element i det, så kunne det være man kunne gøre det en gang til, og ligesom kommer ud, og ser nogle mennesker. IWP2: Jamen det er helt givet, at hvis du kommer ind i en gruppe, om de nu spiller skak, bridge eller petanque eller du går stavgang eller du går en tur i skoven. Lige så snart der er en gruppe, så sker der jo det ved dig, at og når vi skal nogle steder og det ene og det andet, så sker der det, at man siger: Jeg har sgu egentlig ikke lyst i dag, men det kan jo ikke lade være med, så står alle de andre der. Og det kan få folk til at gå lidt ud, og more sig med noget. IN1: Ja Ja IWP2: Det er jeg sikker på, men at du selv alene skal gå ud g gøre det, det tror jeg ikke på. IN1: Nej. Men hvordan kommer man gå ind i sådanne en gruppe der? 4 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 IWP2: Det gør man ved at sådanne nogle som os, går rundt og forklare folk lidt og ser. Og få plejehjemmene i gang, og få givet dem nogle cykler.. om ikke andet kan sidde ved siden af, lade som om de kan træde med og sådan noget ikk, altså der er sgu mange små ting. IN1: Men er det så bare ikke en anden måde, at gøre det som politikerne gør, hvor de siger at du skal leve dit liv på den her måde? IWP2: Altså er der en ting, jeg gerne vil sige helt klart, politikere skal ikke fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv. Det skal jeg nok selv finde ud af. Hvis de bare kunne finde ud af, at have deres ting. Griner. Jeg skal nok lade være med at tale politik. Der grines omkring bordet. IWPÆ2:Så kommer I ikke hjem i aften. IN1: Jeg tænker, er det ikke bare lidt det samme, altså bare når du kommer og siger, går ned og spil petanque osv. IWP2: Jamen hør nu her. Politikerne de er i deres stillinger pga. det de gerne ville, de vil gerne lede landets politik og økonomi ikk. IN1: Ja jo jo det er rigtigt. IWP2: Vi andre, vi er med i Ældre sagen, fordi vi godt kan se et godt formål med det, og så har vi noget at lave. IN1: Ja. IWP2: I stedet for og sidde her ikk. IN1: Men budskabet er vel stadig lidt formynderisk? IWP2: Nej IN1: Det er det ikke? IWP2: Hvis du har lyst så, så ved jeg, at de spiller der, eller gør sådan eller. Vi har et ”Herreværelse” hvor vi engang imellem spiser mad sammen og så noget. Hvor ikke de skal sidde og være alene ikk. IN1: Men der er så også en forskel på, når du siger, om de har lyst. IWP2: Jamen det skal de ha`. Har du ikke lyst, så glem det. IN1: Kan du komme med nogle konkrete eksempler, hvor du ligesom kan tænke tilbage på, at her har du ligesom, været en… IWP2: Noget vi har arbejdet hårdt med for nogle år siden, og som jeg var både i fjernsynet og alt mulig andet med det. Det var sådan set det her ”Herreværelse”, hvor vi havde en oplevelse af de her ensomme mænd der. Her i kommunen kan det godt være lidt vanskeligt, fordi mange af dem, har haft nogle høje stillinger, og hvis de sidder alene til sidst, og lige så snart de er pensioneret, så aner de ikke hvad de skal lave, og fordi de aldrig har prøvet andet. Og det er jo lidt ligesom mig også. Ikke fordi jeg havde en høj stilling, men alligevel. Ja du går fra lige.. bum… og den beslutning skal du jo tage på et tidspunkt. Men det her ”Herreværelse” der sendte vi rundt, og lavede stegt flæsk og persillesovs. Og der kom, en 13-14 stykker. IWPÆ2:Nej første gang kom der da mange flere. IWP2: Hvor mange flere? Ja de spiste jo alt. IWPÆ2:60 IWP2: Nå var det 60, der var i hvert fald mange. IN1: Ja. IWP2: Og der havde vi så lavet nogle små borde, og så havde vi fundet på nogle ideer; petanque, gåture, teater, kulturrejser alt muligt forskelligt og sad på hvert bord. Og så skulle folk så gå rundt, inden de fik stegt flæsk. IN3:Inden de fik belønningerne IWP2: Ja ja. Så skulle de gå rundt og finde ud af, hvad der egentlig kunne interessere dem, og så skulle de sætte sig der. IN1: Ja okay. IWP2: Og når vi så havde fået fyldt det op nogenlunde, så fik de af vide, en af dem skulle være tovholder, og så køre i det i gang. Og der kom 3 – 4 grupper ud af det, der laver forskellige ting. IN1: Som stadig eksistere, og som ikke tidligere var i gang? IWP2: Ja ja der var intet før. IN1: Nej. Jeg vil godt lige spørge. Var det så en gruppe, der var inaktive inden de kom, vil du sige? Eller var de.. IWP2: De sad hjemme i hvert fald. Eller hjemme, de følte sig kaldet som ensomme mænd. IN1: Så det var ikke nogle, I sådan havde haft kontakt til? IWP2: Nej overhovedet ikke. Vi havde en annonce i avisen, og det var den, der trikkede det. IN1: Hvad stod der i den annonce? IWP2: Ja der stod bare, vi lavede et arrangement og alle var velkomne. Altså mænd og seniorer. IN1: Hvorfor tror du, at der kom så mange? IWP2: Fordi modsat kvinder har mænd ikke de samme kontakter. IN1: Nej. IWP2: Altså i privatlivet. Og dvs. mænd har det dårligt, når de kommer ud af trittet, fordi de har slet ikke det samme netværk, som kvinder har. Og det var grunden til, at vi gerne ville lave det. IN1: Tror du den type arrangement, altså den der med stegt flæsk og persillesovs osv. Havde det nogen betydning at? IWP2: Nej det tror jeg måske nok det havde, jeg tør ikke sige det, men nysgerrigheden var der ikk. Og det var jo svært at køre det i gang, for der kom jo ikke så mange næste gang, hvor det ikke var det. IN1: Jeg tænker, hvis nu I havde skrevet: Kom og spil badminton. Hvad var der så sket? IWP2: Det tør jeg ikke sige. Altså hvis de aldrig havde spillet badminton, så kom der nok ikke nogen. IN1: Nej, men I må have gjort et eller andet rigtigt jo. IWP2: Ja ja det var også derfor vi både var i ..hvad hedder det, Frederiksborgs amt avis med en stor artikel og tog billeder herhjemme af de der 2 første, der havde meldt sig til at hjælpe. Og så blev jeg kaldt ind til… IN3:Må jeg spørge om noget? Vi taler sådan meget om, vi lader nemlig M, så.. IN1: Det er faldet i mit lod, at være den, der stiller spørgsmål. IN3:Vi taler meget om, at der er det der med de 30 min motion om dagen ikk. 5 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 IWP2: Ja. IN3:Øhmm vi taler meget om, at nogle måske ikke vælger til at komme til de arrangementer f.eks. der er noget øhh i Ældre Sagens regi noget gang, altså hvor man går lange ture. IWP2: Ja ja. Også kortere ture. IN3:Også kortere ture. Men det vi taler lidt om, er det måske en barriere, at man ikke tror, man er god nok? Forstår du hvad jeg mener? IWP2: Ja det kan det godt være. IN3:Altså at man ligesom.. IWP2: Det kan det sagtens være. IN3:De andre er sikkert smadder gode, og jeg er ikke særlig god.. øhh så gider jeg ikke, for så hænger jeg bagefter. IWP2: Det kan du sagtens. F.eks. overværede jeg forleden, det var så noget andet. Det var fransk undervisning. IN3:Ja det er sgu næsten det samme. IWP2: Hvor der var en interesseret, det kunne han godt tænke sig at lære. Og så spurgte han, hvem der gik til det. Det kan du godt lade være med, hvis du ikke kan noget, så lad være, for vi er meget længere, det kan du slet ikke, hvis du kommer ind. Så er han jo frosset væk ikk. IN3:Ja lige præcis. IWP2: Så det er en forkert måde at gøre det på. Så er det bare om, hvis der er interesse for så noget, at lave et begynderhold. IN3:Vi taler meget om, fordi nu vil vi jo prøve at se nogle åbninger. Vi taler meget om, det der med at have en anledning. Altså hvis man f.eks. dem der havde den gruppe, de der, der havde de der gåture. Hvis man lavede et arrangement der, så man havde en anledning til, at komme ned og se, jamen det er faktisk ikke så slemt, altså der er forskellige niveauer, hvor man kan være med på. Tror du det ville gøre, at der kom flere mennesker? Deltagere? IWP2: Det tror jeg, der ville. Jeg har jo … IWPÆ2:Vi har jo på flere forskellige niveauer. IWP2: Ja det har vi nemlig. IWPÆ2:Der er rigtig rigtig mange på de der stavganghold. I det hele taget gåture. IN3:Vi har talt med en anden også, som er en af dem åbenbart, som er med i det der. IWP2: Ja IN3: Øhh så det du siger, nu skal jeg ikke lægge ordene i munden på dig, men det du siger, at hvis man lavede noget der var lidt anledningsagtigt, dels hvad det var for noget, dels hvad det var for nogle niveauer der var, så tror det ville få nogle folk op ad sofaen? Eller om jeg så må sige. IWP2: Jamen generelt ja, fordi hvis du melder dig til øhh. Altså jeg synes indenfor de arrangementer vi har, der kan du faktisk vælge at gå et kvarter eller i 3 timer. Og det er der hold til, der gør. Øhh og det er jo måden, de kan få dem ind på. Øhh og nogen af dem bliver bedre, og nogen af dem bliver ikke bedre, og kan ikke gå længere end det, men nyder så at være sammen med andre ikk. IN3:Ja IWP2: Nu vil den ikke mere eller hva? (telefonen der optager) IWP2: Altså jeg tror nok at.. IWPÆ2:Vil du have strøm til den eller hva? (det er telefonen der tales om) IN3:Det er lige meget, jeg tager den anden. Det er fint. IWP2: Godt nok. Ja IN1: Jeg tænkte, hvad ku`… A nævnte noget af det her med anledninger. Altså det er sådan set noget af det, vi synes er ret vigtigt. Det ved jeg ikke, hvordan du ser på det? IWP2: Det synes jeg. Det giver jeg dig fuldstændig ret i. Problemet er jo både for Ældre Sagen og alt muligt andet, det er at få fat i de frivillige, der vil styre det. Fordi vi kan sagtens som Ældre Sagen, kan vi sagtens lave hele striben, alt hvad man ønsker, men vi kan bare ikke styre det, fra bestyrelsen hvor vi sidder 7 mand vel. IN1: Nej. Når du siger hele striben og alt hvad man ønsker. Hvad tænker du så? IWP2: Ja alt hvad folk kunne tænke sig. IN1: Kan I også få folk til at komme til det? IWP2: Det kan vi sikkert godt, hvis der er et behov, ellers gør man det jo ikke vel. Når jeg siger hele striben, så er det jo, hvor der er behov, kan vi godt lave noget. IN1: Ja. IWP2: Problemet er, vi kan ikke styre det selv fra bestyrelsen af. Vi skal have en tovholder i, og det skal være en af deltagerne, der vil ta`, og det er svært. Det tager en tid, inden der er en, der melder sig, og siger jeg vil godt hjælpe ikk. IN1: Hm. Men det lyder som om, I godt kan få folk op ad stolen? IWP2: Jeg føler generelt, at vi godt kan få folk nogenlunde op ad stolen her i kommunen ja. IN1: Okay. IWP2: Ja når jeg siger op ad stolen, fordi f.eks. bridge og så noget..øhh de sidder jo ned. Men de er også overbelagte og så noget, det kan folk virkelig godt li`. IN3:Jo man kan sige, bridge er jo ikke motion som sådan, men det er alligevel et socialt arrangement. IWP2: Ja det er det. IN3:Som jo giver noget på en anden konto. IWP2: Ja. Og det kan være et problem, og øh skaffe lokaler nok til det. IN3:Okay. IWP2: Ja IWPÆ2:Må jeg godt spørge om noget? Er det kun motion, I kører på eller er det andre aktiviteter også? 6 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 IN1: Altså det er primært motion, det er også sociale aktiviteter generelt, fordi vi synes der er sådan en sammenhæng mellem det at komme ud og være socialt aktiv, så er det ligesom først skridt på vejen til at lave noget mere altså.. tænker vi. Det ved jeg ikke, hvad I siger til det? IWP2: Jo ja det er helt fint, det lyder meget rigtigt. IN3:Men hvis vi nu siger, fordi vi har sådan en tese om at motion og livskvalitet hænger lidt sammen. IWP2: Ja det gør det sikkert også. IN3:Altså det der med, at i virkeligheden som du sagde øhh også før det der med at være længst muligt i egen bolig og klare sig selv. IWP2: Ja. IN3:Tror du det er nemmere, hvis man dyrker motion? IWP2: Jeg tror jo nok, lad os tage os to som eksempel hvor den ene dyrker, og den anden gør ikke. Så kan man..Hun kunne klare sig bedre i sit eget hjem, end jeg vil. Men jeg har så også den tankegang, at når jeg ikke rigtig kan det mere, så skal jeg ikke så meget mere, så skal jeg bare ned i kassen. Så har jeg oplevet mit liv, som jeg gerne ville. Jeg har oplevet fantastiske ting igennem livet, altså Anaktsis og you name it. IN1: For mig lyder det som om, at du på et tidspunkt, eller at det ligger ligesom en del, det her med jamen på et eller andet tidspunkt skal vi herfra, og det kan vi egentlig ikke gøre så meget ved. IWP2: Lige præcis. Det er min .. IN1: Det er din tilgang? IWP2: Ja ja og det skal man ikke gøre så meget ved. IN1: Nej. Der har vi så talt med nogle andre, der siger, jamen jeg mener godt, at hvis jeg laver mere motion f.eks. så kan jeg få nogle flere aktive leveår. IWP2: Ja men det er måske også rigtig. IN1: Ja men det er lige meget i din optik? IWP2: Ja. IN1: Ja? IWP2: Og hvis der er andre ting, der gør at dit liv ikke måske lige er det, du gerne vil med andre sygdomme og andet ikk, så kan det godt være, at jeg har det lidt bedre, når jeg har gået en tur. Men jeg har stadig lige meget ondt ikk, og hvor længe skal jeg have det. IN1: Ja. IWP2: Og så synes jeg måske også, at vi er blevet meget meget krævende overfor læger, hospitaler, og hvad ved jeg. Altså vi skal jo væk for fanden altså. IN3: Nu har du et stort netværk kvad din bestyrelsespost i Ældre Sagen ikk. Altså nu er det sådan at generalisere, men tror du de fleste seniorer, som ikke dyrker nogen form for motion, tror du, det er, fordi de har nogle skavanker, eller tror du, at det er andre gode undskyldninger? Og hvordan kunne man få dem til at dyrke motion? Nej det er mange spørgsmål men altså. IWP2: Ja men jeg skal bare lige tænke mig om for. Altså det er nok svært, altså jeg tror ikke de har ondt alle sammen, nogen har selvfølgelig og siger, det kan jeg ikke. Det ved jeg ikke. Der sidder også nogle med 1 ben og så noget, så er det lidt svært. Men øhh ja jeg tror godt, man kan få dem ud af busken, det tror jeg på. Hvis de har interessen i det, og man kan få dem interesseret. Derfor er det måske lidt dårligt, I får ikke mig interesseret. Griner IN3:Nå men okay du har så en anden interesse, som jeg har skrevet her. At du har det der med, at du skal gøre noget for andre. Det er jo også en stor interesse. IWP2: Ja ja IN3: Der er ikke så meget motion i det. IWP2: Der er ikke motion i det. IWPÆ2:Det er også nogle mennesker, der overhovedet ikke gider. Altså de kan jo godt have det godt alligevel. IWP2: Det er ligesom mig lidt ikk. IN1: Men det er jo et valg. IWPÆ2:Jamen du gider simpelthen ikke. IWP2: Jamen det er også, det jeg siger. Det du selv sagde (Griner) IWPÆ2: Så øhh .. nu har du det så ikke så godt, men tror I ikke der sidder nogen, og har det okay alligevel? IWP2: Jo IN1: Jo IN2:Jo det er et valg, de har truffet, det har de det godt med. IWP2: Ja. IN3:Må jeg ikke spørge om dit navn? IWPÆ2:Jeg hedder X. IWP2: Ja. IWPÆ2:Jeg skal heller ikke blande mig, men IN3:Det er bare fordi, nu er du med på båndet, så bliver jeg nødt til at skrive.. IWP2: Ja. IN3:Kan jeg få lov til at spørge, hvor gammel du er? IWPÆ2:Jeg er 73. IN3:Fordi du har nogle pointer, dem tager vi bare med selvfølgelig. IWP2: Ja ja jamen det er også rigtigt. IN1: Jamen altså jeg tænkte, hvis nu du ikke havde Ældre Sagen, hva´så? IWP2: Jamen jeg tror ikke det ville.. nu vil jeg nødig gå hen og tro.. jeg tror ikke, det ville bringe mig til sport. IN1: Nej. 7 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 IWP2: Men øhh jeg ville sidde herhjemme alene, tror jeg. IN1: Ja. Ville det være en god situation? IWP2: Med mindre jeg, at fruen lavede teaterbilletter, så ville jeg gå med der ikk. Tag eksemplet at var jeg alene, så vi ikke nogen mennesker her i huset. Det er X, nu skal vi have dem, nu skal vi se dem, og se dem og. Det er rigtig rigtig hyggeligt, jeg er bare ikke initiativtager til det her. IN1: Men det er så igen det her, så bliver X jo i virkeligheden en slags anledning til, at du bliver aktiveret i en eller anden sammenhæng? IWP2: Ja ja det er det også i høj grad. IN1: Ja. IWP2: Hun ville gerne have mig aktiveret meget mere. (Griner) IWPÆ2: Hvor er jeg flink. IN2: Vil hun have dig til at dyrke motion? IWP2: Nej altså hun presser mig ikke til det. Men hun har sagt, jeg er velkommen på holdet, hvis jeg ville det. IWPÆ2: Det er mænd på vores gymnastikhold. IWP2: Ja men det vil jeg tænke over. Det har jeg gjort i nogle år nu (griner) IN3: Nu er du sådan lidt svær at spørge, for du sidder i bestyrelsen for Ældre Sagen. IWP2: Jamen glem det. IN3 :Men hvis man skulle kunne kommunikere med seniorer omkring motion, øhmm hvordan skulle man gøre det? Altså hvordan skulle man få dem lokket? Om du så må sige til og læse. IWP2: Ja ja Der synes jeg jo mange af vores klubber, har nok lidt ansvar der ikk. Om de kommunikerer bredt nok. Min datter er med i sådan en bokseklub, hvor de så laver noget der hedder: Jump for fun, som kommunen vældig godt kan li`, og der har de fået mange mennesker også ældre. De kan komme og slå hinanden på tuden, eller på en sæk eller hvad de nu slår på. Og det kan de synes er sjovt, og det kan så godt være, at det er så nogen, der blir og gerne vil, og hvad ved jeg. Og det samme synes jeg, mange andre klubber gør både fodbold og andet. Der er .. der er .. hvad hedder det.. DBU laver jo nogle turneringer, og i fodbold har man jo, men ikke for de gamle, det tror jeg blir svært, fordi du kan jo ikke starte på en fodboldbane, og gå til fodbold når du er 70. Der er nogen, der spiller fodbold som er 70, men det har de gjort hele livet. Og det er jo ikke dem, vi skal have fat i. Vi skal have fat i dem, der ikke laver noget. IN1: Det er jo det. IWP2: Vi skal have fat i dem der ikke laver noget, og det er kommunikation, det er ikke andet. Du kan jo ikke gå rundt og banke på dørene vel, og sige hør nu her. Nu har jeg ser dig sidde inde i 3 dage, nu må du ud. IN3: men nu har vi f.eks. været rundt hos nogle stykker, og øh de fleste af dem, har nævnt den der lille folder, som I har lavet før. Nu er I så gået væk fra den, øh og det har de fleste sagt, at det har været et godt supplement til og læse om hvilke tilbud Ældre Sagen har. IWP2: Ja. IN3: Øhm nu er I så gået over til at bruge et indstik i Rudersdals avis? IWP2: Ja. IN3: Og øhh når vi spørger, jeg ved selvfølgelig, at der er noget tilvænning og der er mange andre ting. IWP2: Ja. IN3: Øhh hvordan tror du det projekt vil løbe af? IWP2: Nu var der jo ret mange til vores årsmøde her forrige uge, og øh der var egentlig ikke noget kritik af det som sådan. Og det er jo noget de skal vende sig til, og gemme den der midterside og andet. Men egentlig synes jeg, det er kedeligt, at bladene er væk, men det var jo økonomi. IN3: Hm IWPÆ2: Jeg tror helt sikker, at der kommer ikke så mange mennesker ud, efter bladet ikke er der. Men det er stadig min mening. IWP2: Det har 2 negative ting, øh vi havde rigtige mange frivillige, der gik rundt og delte dem ud. De fik motion, og man har ikke ligesom, man har ikke ligesom kunne holde dem fast i noget andet. Og det gør så nu, at vi holder nogle møder med dem, og prøver at få dem op, fordi vi mangler frivillige. Men der er nogen, der kun det var, jeg tager den vej og den vej, og så får de lidt, du ved træning 3 gange om året. Så går de rundt med dem, og får snakket med mange ikk. Og den vej hører man så, hvis der er noget der er galt, og alt det der. Så jeg synes, man gør det der for tidligt pga. der stadigvæk er ca. 15 % af 80+, der ikke kan gå på computeren. Og det gør jo, at en ting er, gå ind på computeren og tilmelde dig og gør sådan og sådan ikk. Før i tiden havde de et lille blad, de ku´, nå ja det lå derover, og der stod telefonnummeret. Det går det også på midtersiden ikk, Jeg tror ikke folk gemmer den, helt ærligt. IN1: Nu springer jeg lige lidt i det. IWP2: Det gør du bare. IN1: Øh Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til det der, hvis nu du ikke havde Ældre Sagen og Seniorrådet ligesom og deltage i. Så ville situationen være en anden, er det ikke rigtig? IWP2: Jo det ville den da i høj grad. Men så havde jeg nok fundet noget andet. IN1: Ja. Tror du det? Hvad ville du have fundet? IWP2: Jamen jeg har jo i alle årene været meget aktiv i en fodboldklub i Rødovre, hvor jeg har boet også. IN1: Så ville du gå ind i noget bestyrelsesarbejde? IWP2: Det har jeg været i mange år, det har jeg været i 35 år. Det er bare det, jeg er gået ud af det, fordi nu synes jeg, at andre skulle til ikk. IN1: Jo. IN3:Så har du da også haft rigeligt meget at lave? IN1: Hvis du både har haft dit job, været i bestyrelse og.. IWP2: Ja ja. 8 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 546 547 548 549 550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 IN1: Ja. IWP2: Ja sådan var det jo, og så kampene. IN1: Har du også spillet der? IWP2: Nej jeg har aldrig spillet fodbold, men det gjorde min søn. Og så startede jeg jo med at køre ham derned og hente ham, når han var færdig. Og så blev jeg dernede, og så var du i bestyrelsen. (En masse small talk foregår i rummet) Den kører lige i busken der. IN1: Men øhmm altså jeg tænker, der sidder nogle mennesker, som ikke har kontakt rigtigt til omverden, som sidder i en stol, som ikke kommer ud og dyrker motion, som måske heller ikke har nogen sociale aktiviteter. IWP2: Eller forbindelser. IN1: Eller forbindelser. IWP2: Ja. IN1: Hvordan finder man en anledning til dem? Hvis det altså er noget, man skal? IWP2: Det er rigtig rigtig rigtig svært. I mine øjne fordi de vil ikke engang lukke døren op for dig. Det ville de måske nok, men kun lige på klem, og så kan du godt gå igen. IN1: Ja. Er det noget I har oplevet? IWP2: Nej IN1: Nej men når du siger det, hvor har du det så fra? Er det noget du tror eller noget du ved? IWP2: Det er ikke noget jeg ved nej. IN1: Nej det er en fornemmelse? IWP2: Det er min fornemmelse. Jeg tror ikke, jeg ved ikke hvor mange medlemmer i Jehovas vidner de får, når de går rundt, og banker på. Jeg tror ikke, du vil få ret mange. Og specielt ikke i det her område. De vil enten tro det er nogle tyveknægte, der kom ind eller nogen et eller andet, det tror jeg. IN1: Det tror jeg, du har ret i. Betyder det så, at man bare skal sige, okay det så bare ærgerligt, de skal .. IWP2: Næh vi skal arbejde, så meget vi kan med det. Og det gør vi så i Ældre Sagen f.eks. ikk, og der er jo andre. Det er jo ikke kun Ældre Sagen, der arbejder med det her. Det er der rigtige mange foreninger, der gør øh med bisidderordninger og alt det der. Og deroppe der fanger man jo dem, der også er lidt alene ikk. Besøgsordninger har vi, og der har Røde Kors, og det har.. IN1: Ja men det kræver så, at de siger ja til, at man får besøg. IWP2: Ja men altså f.eks. startede vi her, hvad er det 2-3 mdr. siden, du ved lavede kredse, hvor man ringede til hinanden og morgenen, for at se om de var døde eller ej. Der kommer flere og flere til, det går hurtigt. Det breder sig i nye.. IN1: Er det ikke en ret god ting altså? IWP2: Det er en rigtig god ting. IN1: Ja der kommer man jo også i kontakt med folk IWP2: Ja det gør du, og hvis der er noget, så bliver de jo venner på et eller andet tidspunkt. IN1: Ja. IWP2: Og det er jo gamle, der taler med gamle. IN1: Ja lige præcis. Kan man ikke skabe nogen anledninger der? Og sige skulle vi mødes i dag, eller giver du en kop kaffe eller hvad det nu måtte være? IWP2: Jamen det ender mange gange med, at de mødes. IN1: Ja det er det. IWP2: Ja det gør de. Og så bliver der snakket og gjort ved, og det er rigtigt, så kommer kaffen frem ikk. IN1: Så det fungerer? IWP2: Det er 90% kvinder, der gør det. IN1: Ja okay. Men har du talt med nogen, hvor mændene også selv syntes, at det var en god ide? IWP2: Ideen er go`, men jeg tror, det er damerne, der går ud og gør det, og ikke mændene. IN1: Men hvorfor gør mændene det ikke? Tror du? IWP2: Ja ha jeg ved ikke, om nogen øh kan være bagtanker fra kvindernes side, når der kommer en mand, nu skal jeg hjælpe dig lidt og Jeg tør ikke sige det. IN1: Nej IWP2: det er simpelthen, jeg har ikke nogen forklaring på det. Jeg vil bare umiddelbart sige at, for det er ikke noget jeg ved, men umiddelbart. IWPÆ2:Jeg tror, kvinder har noget mere omsorgsgen end mænd. IWP2: Uden tvivl. IWPÆ2: Lige i den her situation med at ringe til dem om morgenen. Og dem vi har gående rundt der, altså dem der kører tur med nogen og så noget, de frivillige, det er jo også pigerne. Det er flest kvinder, der gør det. IWP2: Ja det er det. IWPÆ2: Det er der jo ikke nogen mænd, der gør. IWP2: Mens badminton og alt det andet petanque og så noget, det er mænd. IN1: Ja IWPÆ2: Jeg tror simpelthen, det er rigtigt, jeg tror, det er meget. IWP2: Tænk vi gerne vil være så lige, så er der altså stadig forskel. IWPÆ2:Ja og sådan er det jo. Man kan jo ikke blive ved med at sige, at kvinder skal være mænd og omvendt vel. IWP2: Nej. IWPÆ2: Jeg tror, det bliver ved med at være sådan. IN1: Jeg synes bare, jeg hørte, de mænd vi talte med der, de var da ret positive indstillet overfor ideen. 9 574 575 576 577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 599 600 601 602 603 604 605 606 607 608 609 610 611 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624 625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 636 637 IWP2: Ja ideen var go`. Ja men er det dem, der skal ud. IN1: Ja nu taler vi om, at der bliver ringet rundt ikk. IWP2: Jo jo det er jeg enig i, det gør mænd også. IN1: Det gør mænd også? IWP2: Ja det er der ingen problemer i. IN1: Nå okay så misforstod jeg bare. IWP2: Det er hvis du kommer til kaffen. IN1: Nåhh okay IN2:Det er den fysiske kontakt. IWPÆ2: Den tror jeg også, mænd har svære ved det end kvinder har. IWP2: Jeg tror også mænd, er lidt bange for den. IN1: Ja. IWPÆ2: De fleste, jeg siger ikke alle. IN1: Men kunne man forestille sig, at det var måske ikke lige kaffe, men så skal vi mødes til noget petanque eller hvad det, et eller andet i den stil? IWP2: Altså hvis man først får snak i gang mellem to personer, så er man jo nødt til på et tidspunkt at fortælle, hvad laver du, og hvad får du tiden til at gå med. Og hvis så manden eller kvinden, og der er også kvinder med i petanque selvfølgelig. Hvis de så spiller det, og så fortæller de hinanden, du ved, jeg spiller petanque, og det er skægt, nu skal du høre, hvordan vi gør og ditten og datten ikk. Efter 3-4 besøg vil du ikke med en dag. Sådan kunne du gøre det. IN1: Altså det lyder i mine ører meget realistisk. IWP2: Ja. Det er det også, det er det også, og lige sådan med bisidderordningerne. Det der med, selv om, der skal man passe lidt på det juridisk. IN1: Hvad er det der for noget bisidderordningerne? IWP2: Det er at hvis det, du er alene øh og skal til samtale med din læge eller med myndighederne eller andet, så er der en der kan gå med. Som ikke må sige noget, gøre noget men hører hvad der bliver sagt, således fordi mange gange, når ældre kommer til, er lidt forvirret når man kommer til en læge eller kommer til hospitalet, eller skal udskrives ikk, så kommer lægen, og siger sådan her ikk. Og når de kommer hjem, kan de ikke huske det. Der har man svært ved det. IN1: Så der kan man have en der hjælper? IWP2: Eller en bisidder der er med, og som så bagefter kan forklare, nej nu skal du høre, det var sådan her. IN1: Ja. IWP2: Han sagde. IN1: Det er også en god ting. IWP2: Der er rigtig fint. IN1: Nå vi bliver nødt til. Prøv at se det her. Jeg har taget et billede med. IWP2: Ja. IN1: Nu er det ikke så stort. IWP2: Jeg kan sagtens se det. IN1: Hvad tænker du?, når du ser det her billede der? IWP2: De der, de er nogle gutter, der har haft det sjovt, og siger hej. IN1: Ja. IWP2: Og der er motion klart. IN1: Ja. IWP2: De har lavet et eller andet. Spillet fodbold eller et eller andet. IN1: Tror du, de har fået af vide, de skal dyrke motion? IWP2: Næ, jeg tror, de gør det af lyst. IN1: Ja, kunne det være dig, der stod der? IWP2: Ja hvis jeg havde lyst. IN1: Men det har du ikke? IWP2: Nej ikke i dag. IN1: Nej Kunne du tænke dig at være med? IWP2: Jaa det kunne jeg måske godt. IN1: Ja. Er det så pga. motionen eller for fællesskabets skyld, tror du? IWP2: Det ville jo blive begge dele. Altså man kommer ikke med på, jeg går ud fra, at de er mere end 4, men det var 4. Man kan ikke undgå, at det bliver socialt også vel. IN1: Nej men skulle der så til, for at du havnede der? At det var dig, der stod på det der billede? IWP2: Der skulle min kone have nogle spidse sko. Der grines i rummet. IWPÆ2: Jeg skal bare have nye sko. IN1: Ja. IWPÆ2: Det var godt, den klarede du. IN1: Der får du nye sko. Men altså er det rigtigt, er det X der skal skubbe på, før at du kommer der ud? IWP2: Ja ja IN1: Men det er ikke urealistisk? IWP2: Nej det nej jeg vil jo aldrig afvise noget, jeg ikke ved, hvad det er. IN1: Nej nej 10 638 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648 649 650 651 652 653 654 655 656 657 658 659 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 671 672 673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 697 698 699 700 701 IWP2: Det ville være dumt ikk. IN1: Okay Jeg synes, jeg har hørt før, at … IWP2: Jeg har haft et ordsprog hele mit liv, der hedder: Den der ikke tror, han ikke kan, han får ret. Selvfølgelig kan jeg også det der. M. Ja IWP2: Griner IN1: Ja selvfølgelig IWPÆ2: Det er sgu da en indrømmelse. IN1: Men jeg syntes, du startede med at sige, at du ikke var så meget for motion og sådan.. IWP2: Næ det gør det ikke, det siger mig ikke noget. Men det kan det jo godt komme til. Jeg afviser ikke at motionere. IN1: Men der spiller X faktisk en væsentlig rolle i, at hvis du skal komme herfra og ind i gymnastiksalen? IWP2: Ja det gør hun, det må jeg ærligt sige. IN1: Okay. Hvordan skulle vi så få X til at sige noget til dig, altså hvis det nu skulle være sådan gennem kommunikation eller.. IWP2: Jamen jeg skulle aldrig have bedt jer komme jo. Det grines i rummet. IN3: Nu hænger du på den du. IWPÆ2: Ja og jeg går ikke, jeg bliver hængende. IN1: Ja men altså jeg ved ikke om, altså jeg tænker hvis nu, du sidder i bestyrelsen i Ældre Sagen ikk? IWP2: Jo IN1: Hvis nu man finder frem til, jamen i det her tilfælde betyder hustruen faktisk en del for, at manden kommer ud, og dyrker motion. IWP2: Ja det gør hun. IN1: Ja hvordan skal man så komme i kontakt, vil du sige, Hvad siger du X? Ja nu spørger jeg så dig først, hvad vil du sige? Hvis man skulle få det budskab igennem, at nu skulle der skubbes på? IWP2: Der kunne man jo godt lave nogle flyvers eller andet med lidt sjov, humoristisk skal det nok være ikk. IN1: Jo IN2: Kunne man forestille sig et arrangement, hvor at konen også deltog sammen med manden? IWP2: Jamen det gør vi jo næsten i det hele, både gang, gymnastik og alt muligt at lave, det er for begge. Det er kun ”Herreværelset” og det gik så galt, at man var nødt til at lave et ”Frueværelse” nu, som vi er i gang med. IN1: Men hvad vil du sige X, hvad skulle der. Altså hvis du fik en eller anden besked om, at nu skulle du gøre noget, hvordan skulle det foregå? IWPÆ2: Altså at jeg skulle få ham til at gøre noget? Eller jeg selv skulle? IN1: Ja. IWPÆ2: Håbløst IN1: Er det umuligt? Tror du? IWPÆ2: Ja jeg gider ikke mere i hvert fald. Jeg spørger ikke mere. IN1: Nej. IWPÆ2: Jeg nævner en gang imellem, hvor sjovt det er. IN1: Ja. Men det vil sige, du har gjort det gennem mange år måske, spurgt din mand, om han havde lyst til.. IWP2: Nej ikke i mange år, men siden vi blev pensionister ja. IN1: Okay. IWP2: X har altid altså, X er altid smuttet, laver heldigvis morgenmaden først, og så løb hun en tur. Nu går hun en tur ikk. Griner. IN1: Men prøv at høre engang, det slår mig lidt, da vi talte før ikk, der var det ligesom oppe i dit hoved, du havde en forestilling om, hvad det vil sige, at dyrke motion. Og når du så ser billedet der, og ser hvad det egentlig indebærer. IWP2: Ja der er jo en glæde i det der. IN1: Så sker der et eller andet skift. IWP2: Ja det gør der. IWPÆ2:Jeg tror, de griner rigtig meget. IN1: Ja IWP2: Ja ja IWPÆ2:Det er faktisk rigtigt sjovt. IN1: Ja. Men det er også fordi du forestiller dig, at altså når vi spørger dig, hvordan kunne du komme ind i den gymnastiksal, så bliver du, så bliver det lige pludseligt noget relevant for dig? IWP2: Ja nu bliver det, jeg lidt nervøs jo. Der grines i rummet. IN1: De spidse sko. IWPÆ2: Jeg har ikke fået dem endnu. IWP2: Nej det er da rigtigt ja. IN1: Nå men vi kan også prøve at vise, måske hvis vi tager billede nr. 9. Så skifter vi lige lidt i det. IWP2: Ja ja IN2: A kan du lave den større? IWP2: Jamen jeg kan godt se det. Yes IN1: Hvad tænker du, når du ser det billede der? IWP2: Jamen jeg ser jo det her, desværre ikke familie der sidder der, en plejer på et plejehjem. Øh på en der højst sandsynlig skulle have fået lov til at få ro, og komme væk. For mig er det ikke et liv. IN1: Nej IWP2: Og sidde der. 11 702 703 704 705 706 707 708 709 710 711 712 713 714 715 716 717 718 719 720 721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 732 733 734 735 736 737 738 739 740 741 742 743 744 745 746 747 748 749 750 751 752 753 754 755 756 757 758 759 760 761 762 763 IN1: Nej IWP2: Og så sidder der, og det er jo ikke en familie, der sidder der. Havde det nu været, fordi det går jeg altså ud fra, at det ikke er. Og det betyder jo, at når du nu siger at motion og alt muligt andet. Hvor er børnene henne i alt det her ikk. Ku´ de ikke hive forældre ud til motion og andet, men det er ikke moderne mere. Det har børnene ikke tid til. IN1: Nej. IWP2: Altså da vi var børn, da måtte vi jo passe på vores bedsteforældre og det hele. Det gør man ikke i dag. Det må vi sgu have en aupair pige til at se på. IN1: Tror du, det vil være noget som øhmm vil kunne få flere ældre ud i sociale arrangementer/motion, hvis det var, at man fik børnene involveret? IWP2: Det tror jeg faktisk på ja. Og de vil jo sige lige til dig. Ikke så høfligt som man sidder, og taler her. De vil jo sige: Kom så mor altså eller far, du kan jo ikke sidde der hele dagen, kom vi går en tur. Kom nu IWPÆ2: Gamle liv. IWP2: Ja. Altså min gamle far, han blev jo 90, men til sidst tror jeg nok, han drømte lidt, når han sagde, han havde gået en lang tur. For det havde han ikke. IWPÆ2: Det gad han da heller ikke. IWP2: For der var han også 90. Det forstår jeg godt. IN2:Ville det ændre noget for dig, at dine, du havde en søn. IWP2: Jamen vi har 5 børn eller 4 børn så IN2:Ville det ændre noget, hvis en af dem kom og sagde til dig, skal vi ikke gå ned og spille noget badminton eller? IWP2: Vi har en dreng med fodbold, kom så besse IWPÆ2: Du spiller ikke IWP2: Nej Jeg spiller ikke, men står da gerne på mål, leger med ham. Øhh jamen altså hvis børnebørnene gerne vil noget, dem har vi jo 9 af. Så kunne vi jo få hele dagen til at gå. IN1: Så det ville faktisk være en god måde, hvis man kunne involvere familien. IWP2: Ja de er involveret, altså IWPÆ2: Jeg tænker på, der bliver spurgt om børnebørnene kunne lokke dig ud? Til gymnastik? IWP2: Jamen det kan de da. Det kan både børn, børnene er måske lidt svære, men børnebørnene, dem ville man sgu stille op for ikke. IN2:Så hvis et af børnebørnene sagde, morfar eller farfar tager du ikke med op til noget gymnastik. IWP2: Kom med op her, så skal du bare se. Nej kom nu for helved. Og det er de gode nok til. IN1: Det er meget interessant. IN2:Ville du så tage med? IWP2: Hmm IN2:Ja? IWP2: Det tror jeg, jeg ville. For ellers mistede du også kontakten med dem, ved bare at sige nej hver gang vel. IN2:Hvad er det, der går i gang i dig, når det er børnebørnene der spørg? IWP2: Det er hjertet. Griner IN2:Det er hjertet? Så man skal tale til dit hjerte, så kan man? IWP2: Så kan man godt nå langt ja. IN1: Men det er så også en anledning ikk? IWP2: Jo de er jo trods alt, de er jo trods alt Guds gave til os, fordi vi slog vores egne børn ihjel, som vi tit har haft lyst til. Der grines i rummet. I den vis alder. IN1: Ja IN2:Hvad er forskellen på, hvis det er dine egne, en af dine egne børn det spørger, og hvis det er et af dine børnebørn der spørg? IWP2: Jeg tror, vores egne børn kender mig for godt til at kende min reaktion. Og siger pas du dit lort, så passer jeg mit, tror jeg. IWPÆ2: Helt ærligt jeg synes virkelig, de har prøvet. IWP2: Det kan godt være. IWPÆ2: Det kan godt være, de ikke gider prøve mere. IWP2: Jeg føler det ikke, det er også lige meget, for jeg er ikke modtagelig. IN1: Men det er vel også noget med, at når man er sammen med børnebørnene, så er man også på en måde sammen med sine børn ikk? IWP2: Ja det er du da. IN1: Så men altså det her aspekt med at få inddraget familien og at det ligesom kan være en anledning, hvor de kommer, og siger, har du lyst til at gå med ud og gå en tur, eller har du lyst til spille fodbold? IWP2: Det tror jeg kan hjælpe rigtig meget. IN1: Det kunne være en god tilgang? IWP2: Helt sikkert. IN1: Tror du også, det gælder for andre ældre? IWP2: Det tror jeg på. IN1: Ja. IWP2: Altså det tror jeg på helt sikkert. IN1: Altså nu talte vi før om, at det lød realistisk. Det synes jeg også, det her gør i mine ører. 12 764 765 766 767 768 769 770 771 772 773 774 775 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785 786 787 788 789 790 791 792 793 794 795 796 797 798 799 800 801 802 803 804 805 806 807 808 809 810 811 812 813 814 815 816 817 818 819 820 821 822 823 824 825 826 827 IWP2: Jamen altså ta´nu vores nabo, han går ikke mere, end jeg gør, måske mindre oveni købet. Han har også børnebørn, og ham ser vi næsten aldrig ude i haven vel. Nå så den lille knægt kommer, så sidder han sgu nede i sandkassen, og graver sammen med ham. Og det viser det jo egentlig bare. IN1: Hvad med sådan noget som havearbejde, hvordan er det? IWP2: Ja det er ikke så godt for mig. IN1: Nej? IWP2: Men det er pga. denne her. IN1: Pga. hoften? IWP2: Ja. Men jeg gør det, jeg kan. Men det er ikke ret meget ift. hvad X kan. IN1: Nej. Men tror du det kunne være for andre, der måske ikke laver så meget, som X gør? For Jeg har indtrykket af, at du er ret aktiv ikk X? IWP2: Jo. IWPÆ2: Hm. Ja det er jeg, når jeg selv skal sige det. IWP2: Jamen det er du. IN1: Men altså hvis man kigger på andre, som ikke laver så meget. Tror du så ikke havearbejde, der kunne være noget der kunne være relevant for dem? Ud fra din erfaring? IWP2: For andre mennesker eller for sig selv? IN1: Nej altså for sig selv? Ja det kunne også være for andre, det ved jeg ikk. IWP2: Nej men altså hvis de har en hus og en have, så vedligeholder man vel alt det, man kan, og betaler sig fra det, man ikke kan. Og til sidst flytter man, for så kan man jo ikke mere. Og så er du, ved huset er ved at falde ned, forlade det i tide. IN1: Ja ja IWP2: Men altså alt for mig, bare at gå op ad trappen op ad det næste, bare at gå rundt om huset måske, det er da positivt. IN1: Er du det ved at gå en tur rundt om huset? IWP2: Ja ja IN1: Ja. Ville det være en udfordring for dig, ville du opleve det som en udfordring? IWP2: Ikke at gå rundt om huset men skulle jeg gå 10 gange rundt, så ville jeg ikke. Men det er så igen. IN1: Men udfordre du dig selv en gang imellem? IWP2: Ikke ret meget. Ja det gør jeg fordi. Det gør man jo automatisk, fordi du er jo nødt til at tage nogle steder hen f.eks. en kedelig sag. I sidste uge hvor vi skulle til begravelse. Der var vi til begravelse i Helsingør, en god ven. Og bagefter, nu ved jeg ikke om I kender Helsingør, men der er noget der hedder Stengade, det er en gågade. IN1: Ja den kender jeg godt ja. IWP2: Og det er svært at komme til at parkere tæt på. Og der skulle vi så mødes i nr. 46 bagefter. Og da vi har fundet den parkeringsplads, vi fik af vide var den tætteste, begyndte vi at gå, og jeg kunne bare ikke gå derhen. Jeg var nær aldrig kommet tilbage, jeg gik kun halvvejs.. ingen gang tror jeg. IWPÆ2: Ja jeg var nede, så der var. Ja der var dobbelt så langt i hvert fald. IWP2: Ja. Ja og du ved, der kunne jeg sgu dårligt komme tilbage. IN1: Okay hvad tænkte du så? IWP2: Man bliver selvfølgelig ked af det fordi man.. IN1: Ja. IWP2: Ikke kan nå derhen, og det er jo klart. Men du kan også sige ja. Altså i øjeblikket er jeg jo, har været på Hørsholm og få taget billeder og alt. Altså jeg er midt i, jeg er ved at finde ud af, hvad de kan gøre og ikke gøre. Med knoglerne. IN1: Ja. Men hvorfor blev du ked af det? IWP2: Ja det gør man jo, fordi man ikke kan. IN1: Betyder det noget? IWP2: Ja det gør det. IN1: Ja. IWP2: Det gør det. Hvis du går rundt sådan, at du når du kommer ind i din bil, og tårerne faktisk løber ned af kinderne på dig, så ondt gør det. Så bliver man ked af det. (Griner) IN1: Var det sådan, gik der noget op for dig der? Såén eller var det en, eller anden erkendelse der kom eller? IWP2: Ja det var jo realismen der kom ikk. IN1: Hva var det undskyld? IWP2: Realismen. IN1: Realismen ja. Men havde den ikke været der før? IWP2: Den har altid været der, og det vil sige at, når du når. Jeg var aldrig begyndt at gå, hvis ikke jeg troede, jeg kunne gå derned. IN1: Nej. IWP2: Og det er igen mit ordsprog: Den der tror han ikke kan, han får ret ikk. IN1: Ja. IWP2: Ja det fik jeg desværre alligevel. IN1: Men når du så har sådan en oplevelse der, hvad tænker du så om fremtiden? Altså hvordan får det dig til at sige, så skal jeg gøre et eller andet eller hvordan. IWP2: Altså hvad vil jeg gøre. Altså nu er det læger og hospitaler, der har fat i mig, for at finde ud af hvordan de kan få mig til at bare kunne gå, uden det gør skide ondt. IN1: Ja okay nu kender jeg jo ikke lige.. IWP2: Nej men sådan er det bare lige i øjeblikket, så derfor. 13 828 829 830 831 832 833 834 835 836 837 838 839 840 841 842 843 844 845 846 847 848 849 850 851 852 853 854 855 856 857 858 859 860 861 862 863 864 865 866 867 868 869 870 871 872 873 874 875 876 877 878 879 880 881 882 883 884 885 886 887 888 889 890 891 IN1: Jeg tænker, om der er noget motion, der kan gøre noget, at du altså kan styrke det på en eller anden måde eller? IWP2: Jeg var nede hos en fysioterapeut, der begyndte, og han opgav mig. IN1: Okay. IWP2: Og sagde, du skal ind og blive undersøgt. IN1: Okay ja. Så har du nogen planer om at lave noget motion sådan fremadrettet eller sådan i fremtiden? IWP2: Næ men jeg ville frygtelig gerne gå nogle ture og så noget. Det vil jeg gerne. IN1: Ja. IWP2: Det vil jeg rigtig gerne kunne. Jeg kan heldigvis stadigvæk cykle, så det gør jeg. Men ikke om vinteren. IN1: Er det så X, det sparker til dig, og får dig ud i af døren, eller er det dig selv? IWP2: Nej det har jeg nok gjort selv, mener jeg. Har vi ikke? IWPÆ2: Jo jo det er fifty fifty. IN3:Op til købmanden. IWP2: Nej jeg kører ned til Vedbæk, jeg kører ned til havnen og spiser en is. IWPÆ2: Ja det er kun, det er isen der trækker. IWP2: Nej jeg har da også kørt ned til Skovshoved, så det er jo en flot tur gennem skoven så. IN1: Ja det er det. Jamen så laver du også noget. IWP2: Jamen om vinteren er det jo dumt ikk altså. Vinteren er en dum tid. IN3: Nu har vi en time og 2. Har vi flere billeder vi vil vise, eller har vi afsluttende spørgsmål eller? IN1: Nej jeg synes, hvis I har nogle spørgsmål eller noget, så synes jeg, men jeg har ikke mere. IN2: Jeg har et afsluttende spørgsmål. IWP2: Ja ja. IN2: Da du var yngre, der fik arbejdet, det var ligesom det, der var drivkraften hos dig. Du dyrkede ikke motion. IWP2: Nej. IN2:Hvad er drivkraften i dag? IWP2: Det er ikke motion, det er stadigvæk, det er Ældre Sagen, og det er Seniorrådet, og det jeg roder mig ind i alt det der. IN2: Velgørenhedsarbejde? IWP2: Ja det er det så her ikk. Man kan sige, Seniorrådet er mere boksekamp med politikerne ikk. IN2:Ja ja IN1: Men er det ikke bare en anden slags arbejde i virkeligheden? IWP2: Jo. IN1: Ja IWP2: Det er lidt mere frivilligt ikk IN1: Jo jo selvfølgelig. IN2:Der ligger også en værdi i, at følge sig noget værd, når man laver sådan et stykke arbejde. Ligesom der kan være værdi i, at man dyrker idræt. IWP2: Jamen det er rigtigt. Og jeg mener. Jeg skal nok lade være at fortælle jer, hvordan mine erhvervshalløj er gået, men der har jeg sgu lavet noget også, hvor de der store firmaer med 10.000 ansatte har grinet sådan bagefter. Hvordan jeg havde fået lokket dem til at få dem til, at få mig som agent. (Griner) Og sådan nogle ting hvor man tør, og går ind, og prøver. Og tager vi bare avismaskinerne, da var vi heldige, at være inde i en sæson hvor eller i. Da alle skiftede maskiner, vi solgte maskiner hele tiden ikk, i dag sælges der nul. Men det trækker mig, ja. Det er det, der hiver i mig. IN2:Ja. IWP2: Ja det er det. IN2: Ja og så børnebørnene hørte jeg også. De kan også få dig lidt i gang. IWP2: Det er Vorherres gave ja. Det er det. IN1: Jeg har et spørgsmål til. IWP2: Du kommer bare. IN1: Du nævnte før, at der er forskel på vinter og sommer. IWP2: Ja. IN1: Altså hvordan øhh hvis, det lyder som om, hvis du laver motion, så skal det helst være noget, der foregår udenfor? IWP2: Ja det synes jeg nok. I naturen. IN1: Ja. Hvad tænker du om, at lave motion om vinteren? IWP2: Jamen hvis man skal ligne de der 4 gutter der, så skal man jo til det. IN1: Ja IWP2: Vinteren er lige så meget, at det er koldt. Dvs. at øhh det er ikke det samme, som at gå en tur og gøre ved og cykle om sommeren. IN1: Det er ikke så nemt. IWP2: Jo det er jo det samme, man skal bare have noget mere tøj på, det er bare ikke den samme nydelse. IN1: Nej okay. IWP2: For mig i hvert fald. IN1: Kunne du forestille dig at lave noget herhjemme? IWP2: Nej IN1: Nej. Jeg tror vi.. IWPÆ2: Altså der har været forsøgt, vil jeg så sige. IN1: Har der det? Nå okay. 14 892 893 894 895 896 897 898 899 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 910 911 912 913 914 915 916 917 918 919 920 921 922 923 924 925 926 927 IWP2: Ja ja jeg stod IWPÆ2: På løbebånd og jeg ved ikke hvad ikk IN1: Nå men så har der jo været nogle tiltag. IWP2: Ja det var j, ja det har der da. IN1: Hvordan, hvad skete der der? IWPÆ2: Ingenting. IWP2: Jeg brugte det ikke til sidst, så fik mine børn det. IN1: Men hvordan kan det være, at du overhovedet købte det? IWP2: Fordi jeg tænkte, det var nok godt. IN1: Okay. IWP2: Hvis man gjorde det. IN1: Men jeg synes lige at du har sagt, at det ikke var så godt med motion? O. Jamen jeg havde helt glemt den der. Gud vide hvor længe det stod her. IWPÆ2: Ja undskyld jeg skulle ikke have røbet den. IWP2: Jo det må du meget gerne. IN1: Det er jo lidt interessant, hvad der egentlig har fået dig til at købe? IWP2: Ja det er jo nok fordi, at det har været in på et tidspunkt. Det er mange år siden. IN1: Hvor lang tid siden er det? IWP2: 10 år? IWPÆ2: Ja. IWP2: I hvert fald. Det er også mere, 15 måske. IN1: Okay. Var det lige efter, du stoppede på dit arbejde? IWP2: Nej nej nej IN1: Eller var det mens? IWP2: Nej nej vi stoppede først, hvad er de 3 år siden? IWPÆ2: Ja. IN1: Nå okay. IWP2: Ja. IN1: Nå så du har været aktiv indtil for 3 år siden? IWP2: Det må jeg siges. IN1: Nå okay hold da op. IN1: Godt skal vi.. IN3:Tusind tak IWP2: Jamen I er velkomne, og er der mere på et tidspunkt I vil, så siger I bare til. IN1: Ja IWP2: Held og lykke med det. 15
© Copyright 2024