1. No category

Navn:Sya.12237. Lena Kvistgaard-Persson.
Sya.12216. Jeanette Christensen.
Modul: 14.
Hold: Feb.12 Net.
Vejleder: Bente Reggelsen.
Vejleder brugt: Ja.
Antal anslag: 71.455.
Patientinddragelse i forandring.
Patient involvement in change.
BACHELORPROJEKT
AFLEVERINGSDATO: 1. JUNI 2015.
Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark,
Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden
gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse.
Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker:
Ja
X
Nej
Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
(Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 170612 § 18 stk. 6 )
Dato _01.06.2015._____
Underskrift __Lena Kvistgaard-Persson______
Underskrift __Jeanette Christensen_________
Patientinddragelse i forandring.
Patient involvement in change.
http://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/kvalitet-og-sikkerhed-skal-prioriteres-over-alt-andet/
2
Resumé
Dette bachelorprojekt omhandler, hvilke faktorer der har betydning for, om patienten over
65 år, får sine individuelle behov inddraget i udskrivelsen, efter de har pådraget sig en
hoftenær fraktur.
Gennem projektet er inddragelses relevans blevet belyst ud fra et samfunds-, patient- og
sygeplejeperspektiv. På baggrund af disse problemstillinger, retter dette projekt sig mod
sygeplejerskernes oplevelser. Derfor lyder problemformuleringen:
”Hvilke faktorer oplever sygeplejersken har betydning for, om patienten får sine individuelle
behov inddraget i udskrivelsesprocessen, i det accelererende patientforløb?”
For at belyse problemformuleringen, anvendes den kvalitative forskningsmetode med en
fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Der er foretaget 3 semistrukturerede interviews
på en ortopædkirurgisk afdeling. Til bearbejdelse af empiri, er der taget udgangspunkt i
Kvales syv stadier. Hvorfra der er udledt tre temaer, som er blevet analyseret med følgende
teori, Zoffmann´s relations teori, Travelbee´s teori om menneske-til-menneske-forhold og
Kotter´s teori om forandring.
Resultater fra projektet viser, at sygeplejerskerne på den ortopædkirurgiske afdeling ikke er
klædt på til, at inddrage patienter, da den nødvendige vision endnu ikke er skabt. Dog ses
det, at patienter bliver inddraget, hvis de er aktive, udviser ressourcer og passer ind i
normen. Omvendt kan sygeplejerskeren inddrage flere patienter, hvis hun gør brug af
kompetencer, kontinuerlighed og tid til, at få etableret et menneske-til-menneske-forhold.
Søgeord: Medinddragelse, sygeplejersker, udskrivelse, patientforløb og hospital.
3
Abstract
This bachelor is about outlining which factors decide if the patient over the age of 65 gets his
individual needs considered when discharged from the hospital after a hip fracture.
The project is based on involvement relevance from society- patient- and nurse perspective.
We have chosen to focus on the nurse’s experiences. Therefore, we have summarized the
following problem statement:
“Which factors does the nurse feel decide whether the patient gets to participate in getting
his individual needs covered during the process of discharge? “
The qualitative method and a phenomenological and hermeneutical approach have been
used while working on this project. We have conducted semi-structured interviews with
three nurses in the orthopedic department.
The structure of the analysis is based on Steiner Kvale´s seven stages. We found three
themes and we have analyzed the themes using following theories: Zoffmann´s relations
theory, Travelbee´s theory about human-to-human-relationship, and Kotter´s theory of
change.
The result of this project shows that the nurses in the orthopedic department are not
prepared to involve patients as the required version is not yet created. However, it seems
that patients are involved if they are active, exhibit resources, and fit the norm.
Conversely, the nurse can involve more patients if she uses her skills and continuity and her
time to obtain a human-to-human relationship.
Keywords: Patients, Participation, nurse, discharge, and fast track.
4
Indholdsfortegnelse
1. Præsentation af klinisk sygeplejefaglig problemstilling. ..................................................................... 7
1.1 Indledning...................................................................................................................................... 7
1.2 Samfundsperspektiv. ..................................................................................................................... 9
1.3 Patientperspektiv. ....................................................................................................................... 10
1.4 Sygeplejeperspektiv. ................................................................................................................... 11
2. Afgrænsning. ..................................................................................................................................... 13
3. Problemformulering. ......................................................................................................................... 13
3.1 Begrebsafklaring. ......................................................................................................................... 13
4. Metode. ............................................................................................................................................. 14
4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser. ............................................................................................ 14
4.1.1. Fænomenologi .................................................................................................................... 14
4.1.2. Hermeneutik. ...................................................................................................................... 15
4.2. Dataindsamling........................................................................................................................... 16
4.2.1. Kvales syv stadier. ............................................................................................................... 16
4.3. Etiske overvejelser. .................................................................................................................... 17
4.4. Litteratursøgning. ....................................................................................................................... 18
4.5 Analysemetode ........................................................................................................................... 19
4.5.1. Hermeneutisk analyse. ........................................................................................................ 19
4.5.1. 3 temaer udledt til analyse................................................................................................. 19
5. Teori .................................................................................................................................................. 20
5.1. Præsentation af Vibeke Zoffmann´s tre typer af relationer....................................................... 20
5.2. Præsentation af Joyce Travelbee, menneske-til-menneske-forhold. ........................................ 21
5.3. Præsentation af John P. Kotter, 8 trins modellen. ..................................................................... 21
6. Analyse. ............................................................................................................................................. 22
6.1. Sygeplejersken inddeler patienterne i to kategorier efter deres ressourcer............................. 22
6.1.1. Sygeplejersken skal være opmærksom på den magt hun besidder. .................................. 23
6.1.2. Sygeplejersken søger ligheder............................................................................................. 23
6.1.3. Når en relation bliver sat i værk. ......................................................................................... 24
6.1.4. Sammenfatning af analysefund........................................................................................... 25
6.2. Sygeplejersken opnår hurtigere en relation med patienter, som tænker positivt. ................... 25
6.2.1. Sygeplejersken skal nedbryde det stereotypiserede billede, hun har af patienter. ........... 25
6.2.2. Sygeplejersken skal helhjertet engagere sig i patientens liv og situation........................... 27
6.2.3. Sammenfatning af analysefund........................................................................................... 28
6.3. Ydre rammers betydning for inddragelse af patienten. ............................................................ 28
5
6.3.1. Gennembrydning af modstand ved hjælp af visioner. ........................................................ 30
6.3.2. Plukke de lavt hængende frugter. ....................................................................................... 31
6.3.3. Sammenfatning af analysefund........................................................................................... 32
7. Diskussion .......................................................................................................................................... 32
7.1. Diskussion af anvendt teori og analysefund. ............................................................................. 32
7.2. Diskussion af teorivalg................................................................................................................ 34
7.3. Diskussion af metodevalg........................................................................................................... 35
8. Konklusion. ........................................................................................................................................ 36
9. Perspektivering.................................................................................................................................. 36
10. Litteraturliste ................................................................................................................................... 38
11. Bilags liste. ....................................................................................................................................... 47
6
1. Præsentation af klinisk sygeplejefaglig problemstilling.
Med dette bachelorprojekt vil vi undersøge sygeplejerskens oplevelse af, hvilke faktorer
der har betydning for, om patienten får sine individuelle behov inddraget i
udskrivelsesprocessen i accelererende patientforløb.
Ifølge de Sygeplejeetiske Retningslinjer har sygeplejersken ansvaret for at ”sikre, at
patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg.
Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation”
(Sygeplejeetisk Råd 2014, s.18).
Baggrund for valget af projektets emne, stammer fra en problemstilling indsendt af en
ortopædkirurgisk afdeling (UCSyd 2015b, s. 1). I ”Referenceprogrammet for patienter med
hoftebrud”, vækkede afsnittet omkring patientperspektivet vores interesse, da den
overordnet omfatter anbefalinger til ældre patienter på 65 år og opefter. Den belyser
problemstillingen omkring manglende patientinddragelse i udskrivelsen (Rud & Stuhaug
2008, s. 121-124).
Samme problemstilling er belyst i et review fra 2010, hvor det bl.a. konkluderes, at der i hele
udskrivelsesprocessen er mangel på inddragelsesmetoder, det er især ældre, der har
identificeret det som værende det mest betydningsfulde (Foss & Askautrud 2010, s. 46-55).
Vi havde efterfølgende telefon- og mail korrespondance med den ovennævnte afdeling, som
godkendte vores problemstilling og gav mundligt tilsagn til, at ville stå til rådighed ved
interviews.
1.1 Indledning
I indledningen vil vi kort beskrive de forskellige aspekter, hvorfor vi vælger at arbejde med
problemstillingen, medinddragelse af patienter på en ortopædkirurgisk afdeling for derefter
at argumentere og inddrage relevans ud fra et samfunds-, patient- og sygeplejeperspektiv.
Visionen fra regeringens side er et patientcentreret sundhedsvæsen, der har til sigte at
inddrage patienter i højere grad (Regeringen 2013, s.7), hvilket medfører at der stilles store
krav til patienterne og de sundhedsprofessionelle, idet patientforløbene bliver stadig mere
komplekse og indlæggelsestiden skal være så kort som mulig (DSR 2012, s. 21).
I Danmark blev der i år 2013 indlagt 9.507 patienter på 65 år og op efter med hoftenære
frakturer (Danmarks statistik 2015). Frakturer hos ældre skyldes ofte fald, medicinske
lidelser eller reduceret styrke i knoglerne bl.a. pga. osteoporose. Disse frakturer kræver
operation. (Lauritsen Pedersen & Jørgensen 2011, s. 205-206). Denne patientgruppe er siden
7
år 2003 blevet registreret i det Nationale indikator projekt (NIP) og som nu kaldes
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program.
Formålet med denne registrering er løbende, at forbedre kvaliteten af behandlingen og
plejen af disse patienter (Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud 2014, s. 5). I
den Nationale årsrapport fra 2014 er der udvalgt 14 indikatorer til at vurdere denne kvalitet,
hvoraf nogle af disse indikatorer nævnes her: smerter, tidlig mobilisering, rehabilitering,
profylakse af fald og overlevelse (ibid s. 5-8). Disse kvalitetsudviklingsstrategier er sammen
med den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP) iværksat med det formål at
måle kvaliteten af sundhedsydelser. For at sikre evidens er sekretariatet for
referenceprogrammer inddraget, og de beskriver systematisk de elemeter, der bør indgå i
forebyggelse, undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering af en bestemt sygdom (Mainz
et al. 2011a, s.27- 28) (Stig et al. 2011, s. 90) (Mainz et al. 2011b, s. 212-214). Registrering og
kvalitetsudvikling har ført til, at de accelererende patientforløb for patienter med hoftenære
frakturer er mere målrettede, hvilket sikrer at der er fokus på patientsikkerheden og god
ressource- og kapacitetsudnyttelse. Denne tilgang stiler mod at give patienten en god
oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet (Rhode, Krøll & Mainz 2011, s. 100).
Det accelererende patientforløb er udarbejdet på baggrund af videnskabelig evidens, og har
til formål at skabe kvalitet og en mere skånsom behandling. Det karakteriseres i høj grad af
specialisering, forventninger om høj kvalitet og effektivitet. Samtidig forkorter det
indlæggelsestiden, hvilket kan give en økonomisk gevinst. (Dahlerup 2011, s. 150) (Indenrigsog sundhedsministeriet 2011, s.14). Forløbet er opbygget på en multimodal intervention,
som betyder, at alle de faktorer, der har betydning for udvikling af komplikationer og
patienters reaktioner på selve operationen er optimeret (Hjort & Rud 2011, s. 176).
Dette har medvirket til at nedsætte komplikationsrisikoen, rekonvalenstiden og
operationsmorbiditeten (Sekretariatet for ministerudvalget 2007, s. 1) (Egerod & Rod 2006,
s. 42). En forudsætning for dette er, at patienten modtager udførlig information både
mundligt og skriftligt (IKAS 2012b, s.1). Ved målrettet inddragelse inden forløbet, kan der
opnås en aktiv og motiveret patient (Knoke, Boisen & Sørensen 2013). Men spørgsmålet er,
hvorvidt patienterne bliver inddraget målrettet på en ortopædkirurgisk afdeling, da de fleste
frakturer opstår akut.
Et centralt punkt i det accelererende patientforløb er tidlig mobilisering, fokus på ernæring,
en effektiv smertebehandling samt reducering af stress. Derved opnås en klar forbedring
8
med færre komplikationer, hurtigere restituering og nedsat hospitaliseringsbehov hos
patienten (Hjort & Rud 2011, s. 175 -177). For at sikre en tilfredsstillende
udskrivelsessamtale kan planlægningen påbegyndes allerede inden operationen. Den støttes
op med en skriftlig vejledning omkring smertehåndtering og ernæring efter udskrivelsen
(ibid s. 177). Denne tilgang giver anledning til undren, om hvordan der kan tages individuel
højde for patienternes måde at håndtere smerter på, når der udleveres en skriftlig
vejledning. Forudsætninger for et succesfuldt accelererende patientforløb vil være et
velfungerende tværfagligt samarbejde, fyldestgørende information, en aktiv patientrolle
samt standarder for pleje og behandling (Jørgensen 2014b, s. 65). Denne viden, får os til at
forholde os kritisk til, hvordan de patienter der ikke kan følge forudsætningerne i det
accelererende patientforløb inddrages.
1.2 Samfundsperspektiv.
Patientinddragelse er på den politiske dagsorden i Danmark. Dermed menes, at patienternes
individuelle behov skal inddrages i behandlingen. I finansloven er der i år 2015 afsat 300
millioner kr. til patientinddragelse og 1,1 milliard til ny kvalitetsudvikling (Center for kvalitet
2015, s. 1) (Finansministeriet 2015, s. 2). Videnscenter for brugerinddragelse i
sundhedsvæsnet oplyser, at inddragelse af patienter og pårørende har en positiv effekt, som
bl.a. resulterer i bedre behandlingsresultater, skaber større patienttilfredshed og øget
livskvalitet for patienterne. Sidst men ikke mindst, så mindsker det antallet af fejl og
utilsigtede hændelser og bidrager til øget patientsikkerhed (VIBIS 2014, s. 3) (Jönsson et al.
2013, s. 5-10) (Pedersen 2011, s. 19).
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) arbejder således med, at patienter skal spille en mere
aktiv og væsentlig rolle i forhold til udvikling af kvaliteten i det danske sundhedsvæsen
(Pedersen 2011, s. 20) (Stig et al. 2011, s. 90) (IKAS 2012a, s. 1). Patienten er i centrum for
den nationale strategi for kvalitetsudvikling, som ses i DDKM i standarden med titlen
”Inddragelse af patienter og pårørendes oplevelser og erfaring” (Ibid s.1). Denne standard
har til formål at inddrage patienter og pårørendes oplevelser, forventninger, ønsker og
behov. Dette med baggrund i, at understøtte og tilrettelægge sundhedsvæsenets ydelser for
at opnå størst mulig kvalitet (Ibid).
Sundhedsvæsenet er tvunget til at foretage nogle valg, da det befinder sig på en brændende
platform (Pedersen 2011, s. 209). Med begrebet brændende platform, mener John Kotter i
hans teori om forandringsledelse, at det for regeringen i Danmark handler om, at etablere en
9
forståelse for at sundhedsvæsenet og organisationen er i vanskeligheder, hvorfor forandring
er nødvendig (Kotter 1999, s. 43). Det er ikke muligt at indfri alle forventninger til øget
behandling med flere personaleressourcer og bedre kvalitet for vores nuværende
sundhedsvæsen (ibid).
Hermed er et paradigmeskift på vej. Det består i at sundhedsvæsenet er ved at forlade et
”akut plejeparadigme” og står over for et ”empowerment1-paradigme” (Riskjær, Mainz &
Rhode 2011, s. 126). Det nye paradigme medfører nye rolle- og ansvarsfordelinger mellem
de involverede. Det overordnede mål er patientcentrering (ibid).
Dette konkretiseres også med Sundhedslovens regler, der skal sikre, at patientens integritet
og autonomi respekteres i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje. Ydermere
skal patienterne inddrages i alle beslutninger, samt have mulighed for at sige fra
(Sundhedsloven 2010, kap. 1 og kap. 5).
1.3 Patientperspektiv.
I forhold til den DDKM skal der lægges vægt på ”Patientens og pårørendes inddragelse
som partnere” (IKAS 2012c, s. 1). Denne strategi har til formål at efterspørge og inddrage
patienters og pårørendes viden, behov, ønsker og kendskab til egen situation, så patienten
kan tage aktiv del i behandling og håndtering af egen sygdom, hvor den
sundhedsprofessionelle viser hensyn og respekterer patientens valg (ibid).
Patienter, der inddrages er mere tilfredse, fordi det skaber kontrol, overblik og tryghed.
Derved kan de bedre håndtere deres behandlingsforløb (Bloch 2014, s.12), og det giver
bedre behandlingsresultater, øger patienternes tilfredshed og motivation samt skaber større
compliance2. Patienter har et ønske om at fremme egen helbredelse, men vil ofte have brug
for vejledning og viden til håndtere dette. Derfor er det vigtigt for patientinddragelsen at
identificere patienternes individuelle behov. Dog er det vigtigt at have for øje, at det langt
fra er alle, der har kræfter til og ønske om, at deltage aktivt i eget forløb (Pedersen 2011, s.
150-158). LUP undersøgelsen fra 2013 viser, at 86 % af patienterne oplever sig meget
passende inddraget i egen behandling (LUP 2013, s.21). LUP undersøgelsen sammenholdes
med undersøgelsen fra Enhed for evaluering og brugerinddragelse, som viser at hele 74 %
oplever at de i nogen eller højere grad mangler viden om egen behandling og sygdom
1
2
Tage ansvar for egen situation.
Patientens overholdelse af behandling.
10
(Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2014, s. 14). Patienter oplever et
sundhedsvæsen, der i stigende grad er styret af kvalitetstandarder, som er udarbejdet for at
give patienterne en ensartet og evidensbaseret behandling. Dette gør det svært at
imødekomme og fokusere på patienternes individuelle behov (Freil & Kjær 2012, s. 117).
1.4 Sygeplejeperspektiv.
Under det accelererende patientforløb skal sygeplejersken have fokus på mange faktorer,
bl.a. ernæring, mobilisering og øget medansvar til patienten (Norlyk 2010, s. 1) og hendes
arbejde har stor betydning for forløbet. Hun skal have en viden om, hvordan hun
kommunikerer med og informerer patienterne, og samtidig skal hun tage hensyn til
patienternes forventninger og individuelle behov (Ravnsborg, 2013, s. 17) og respektere
deres autonomi (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 18).
På grund af at sygeplejerskerne har mindre tid til at opnå en relation i det accelererende
forløb, giver det dem nogle udfordringer i forhold til at give information og inddrage
patienten. Sygeplejersken har ikke samme mulighed for at samle op på informationerne som
tidligere, hvor patienterne var indlagt i længere tid (Jørgensen 2014a, s. 18). Når
sygeplejersken er i en relation med en patient, er det vigtig at have en viden om, hvad der
ligger i begrebet magtforhold, så der ikke opstår et asymmetrisk magtforhold, som kan
hindre patienten i at tage medansvar, som der forventes (Norlyk & Harder 2010, s. 58).
Centralt i sygeplejerskens autorisation følger pligten ”At udvise omhu og
samvittighedsfuldhed i virksomhedsudøvelse” (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
2011) (Rath 2009, s. 82-83). Dette betyder bl.a. at patienterne skal tilbydes den sidste nye
faglige viden og ikke udsættes for unødvendige belastninger (Madsen 2009, s. 104). Som
sygeplejerske har man ansvar for og pligt til, at kunne udøve, formidle, lede og udvikle
sygeplejen (Rath 2009, s. 83-85) (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2008). Derfor er
sygeplejersken forpligtet til, kontinuerligt at anvende, søge og forholde sig til
forskningsresultater.
Videnscenter for brugerinddragelse (VIBIS) har udført en kvalitativ undersøgelse af
sundhedsprofessionelles forståelse af patientinddragelse (Jönsson et al. 2013).
Undersøgelsen viser, at den enkelte sundhedsprofessionelle har lyst og interesse for
patientinddragelse, da de oplever, at det giver bedre behandlingsresultater og større
patienttilfredshed. De påpeger, at patientinddragelse er et ledelsesansvar, som kræver
11
systematiske, konkrete og håndterbare metoder at implementere (ibid s.37). En anden
undersøgelse udarbejdet af VIBIS 2014 påpeger, at der imellem læger og sygeplejersker er
forskellige opfattelser af patientinddragelse. Bl.a. opfattede de fleste af deltagerne det at
have givet information som værende inddragelse. Det var de færrest som mente, at
inddragelse handler om, at anvende patientens viden og præference (Freil et al. 2014b, s. 67).
Dette skaber en barriere for sundhedsvæsenet, om at realisere inddragelse i praksis, da det
kræver, at der først skabes en fælles forståelse af, hvad patientinddragelse er (ibid). Ifølge
Mari Holen skal de sundhedsprofessionelle påtage sig et større ansvar for patienterne og
være villige til at justere patientforløbene efter patienternes ønsker og behov (Holen 2011, s.
265). Dog påpeger hun, at den øgede standardisering i sundhedsvæsenet ikke forener sig
med tanken om medinddragelse (ibid 271). Ud fra ovenstående kan der stilles spørgsmål ved
hvilke faktorer, som har betydning for om sygeplejerskerne på ortopædkirurgisk afdeling
forener inddragelse af patientens individuelle behov med det accelererende forløb.
Bolster og Manias har lavet en undersøgelse på et hospital i Australien tilbage i år 2007, for
at undersøge, hvorvidt implementering af individuel sygepleje var opnået. Undersøgelsen
viste, at interaktionen imellem patient og sygeplejerske var baseret på sygeplejerskens
opfattelse af, hvad der var rigtigt for patienten. Sygeplejerskerne var optaget af at følge
procedurer og rutiner fremfor individuel pleje (Bolster & Manias 2010, s. 154-165). Der er
flere undersøgelser, der påpeger, at de sundhedsprofessionelle præsenterer informationen
for patienterne, således at de vælger den behandling, som de sundhedsprofessionelle ønsker
(Hansson 2014, s. 139). Via gode kommunikationsfærdigheder skal de
sundhedsprofessionelle kunne vurdere, om eller hvornår en patient ønsker at blive
inddraget (ibid 138).
12
2. Afgrænsning.
I indledningen ses, at patientinddragelse har flere problemstillinger. Ressourcerne i vores
nuværende sundhedsvæsen kan ikke indfri alle forventninger om øget behandling. Dette
kræver dialog og nytænkning for at udvikle nye tiltag. Samtidigt er der stort fokus på
patientsikkerheden og kvaliteten i sundhedsvæsnet, som gerne skal føre til, at patienterne
bliver inddraget i højere grad og gøres til aktive medspillere. Visionen fra regeringens side er,
at inddrage patienternes behov, ønsker og præferencer i ethvert patientforløb. Samtidigt
bliver patientforløbene mere accelererede, hvilket vil sige hurtigere og kortere, som
medfører, at patienterne oplever et sundhedsvæsen, der i stigende grad er styret af
kvalitetstandarder og mindre tid for de sundhedsprofessionelle til at informere og inddrage
patienterne. Især i forbindelse med udskrivelsen, oplever patienterne, at inddragelsen er
mangelfuld.
Ovenstående skitserede problemstillinger giver os anledning til, at se nærmere på
sygeplejerskens faglige arbejde, set i forhold til, hvordan hun medinddrager patienten i
deres udskrivelsesforløb, samtidigt med at forløbet er accelererende. Som udgangspunkt
fravælges det at gå i dybden med samfundsperspektivet. Fravælgelsen sker med en
forhåbning om, at sygplejeperspektivet kan bringe argumenter frem, for en ændret
prioritering omkring patientens viden og præferencer i hendes daglige arbejde. Dette leder
frem til følgende problemformulering:
3. Problemformulering.
”Hvilke faktorer oplever sygeplejersken har betydning for, om patienten får sine individuelle
behov inddraget i udskrivelsesprocessen i det accelererende patientforløb?”
3.1 Begrebsafklaring.
Med individuelle behov menes: ”Patienten behandles med udgangspunkt i sine behov,
ønsker og viden” (Freil et al. 2014a, s. 6).
Med sygeplejersker menes: Sygeplejersker, der har arbejdet mindst 2 år på en
ortopædkirurgisk afdeling med patienter, der har pådraget sig en akut hoftenær fraktur.
13
4. Metode.
For at belyse problemformuleringen vil den erkendelsesmæssige tilgang i dette datastyrede
projekt være fænomenologisk – hermeneutisk (Høyer 2012, s. 21)(Dahlager & Fredslund
2012, s. 175-176). Ved indsamling af empirisk data vil vi gøre brug af den kvalitative
forskningsmetode med tre semistrukturerede interviews. Interviewundersøgelsen vil tage
udgangspunkt i Kvales 7 faser. Vi vil begrunde vores etiske og juridiske overvejelser, samt
redegøre for litteratursøgning. Vores fund vil danne grundlag for valg af teori.
4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser.
Problemformuleringen vil blive analyseret ud fra en humanvidenskabelig tilgang (Birkler
2005, s. 46-47). Med et humanistisk menneskesyn vægter man mennesket som et bevidst
subjekt med følelser og tanker. Der er valgt en fænomenologisk - hermeneutisk tilgang til
dette projekt. Den fænomenologiske tilgang benyttes til indsamling af empiri, hvorimod den
hermeneutiske tilgang anvendes ved udarbejdelsen af en interviewguide og i analysen ved
fortolkningen af sygeplejerskens oplevelser og meninger (ibid s. 95).
4.1.1. Fænomenologi
Filosof Edmund Husserl (1859-1938) regnes for at være grundlæggeren af fænomenologien.
Ifølge Husserl handler videnskab om at gå til sagen selv, og undersøge de
bevidsthedsfænomener, der kommer til syne i vores erfaringer (Birkler 2005, s. 103). Husserl
fokuserer på, at det er afgørende, at undersøge den måde, hvorpå bevidstheden viser sig i
relation til noget, og ikke som enten objektiv eller subjektiv (ibid s. 204-205). I
fænomenologien anvendes intentionalitet og livsverden. Med intentionaliteten menes, at
bevidstheden altid er rettet mod noget, hvorved bevidstheden transcenderer sig selv.
Livsverden er den verden vi lever i, som indeholder personlige perspektiver og fænomener,
der ikke altid kan deles med nogen. Det er den verden vi ofte tager for givet, og som går
forud for alt andet (ibid). Den kvalitative forskningsmetode lægger op til fænomenologien,
da ønsket er, at forstå den menneskelige erfaring. Det handler om at lytte og spørge til, hvad
informanten har at sige, hvad der giver mening i dennes livsverden. Derfor skal
intervieweren bestræbe sig på, at sætte sin forforståelse i parentes, som betyder, at
tilsidesætte ens egne fordomme og teorier, og lade sagen selv komme til udtryk (ibid s. 109110). Denne fremgangsmåde vil vi anvende under selve interviewet og i første trin i den
hermeneutiske analyse, hvor hele teksten læses igennem for at få fornemmelsen af
helheden.
14
4.1.2. Hermeneutik.
Det var den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002) der videreudviklede
hermeneutikken fra, kun at indbefatte forståelse af menneskers handlinger, til at blive et
ontologisk princip, hvor forståelse ikke er en metode, men en betingelse (ibid s. 95).
Hermeneutikken hjælper med til at forstå, hvordan mennesker forstår og, hvordan
mennesker tillægger deres verden mening (Thornquist 2006, s. 159).
Hermeneutikken betyder læren om forståelse. For at der metodisk kan skabes ny viden
gennem forståelse, hævder Gadamer at forforståelse (fordomme) er en nødvendig
betingelse for forståelse (Dahlager & Fredslund 2012, s. 161). Idet ligger der, at der altid er
en forforståelse forud for forståelsen. Det at arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang betyder,
at man må være bevidst om, at man fra starten af har en forforståelse. Kunsten er så at
sætte denne forforståelse i spil og dermed være åben og ydmyg over for ny viden. Ifølge
Gadamer er situationen udgangspunkt for vores forståelseshandling, og horisonten omfatter
vores synsfelt, hvorfra der bliver fortolket. Det er situationen og forforståelsen, der
tilsammen bestemmer, hvordan vores horisont bliver (ibid). Når forforståelsen sættes på
prøve, vil horisonten forandre sig. For at gøre brug af horisontforståelse og skabe ny
forståelse, vil den hermeneutiske cirkel kunne inddrages. Grundtanken i denne cirkel er, at vi
allerede på forhånd har en forståelse. Dette leder hen til, at vi kun forstår på baggrund af
det, vi allerede forstår. Tanken i cirklen er, at der er et cirkulært forhold mellem
helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og
omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Birkler 2005, s. 98). Inden vores
interview har vi en forståelse, og efter hvert interview har vi fået en ny delforståelse. Når vi
er færdige med at analysere får vi en ny helhedsforståelse. Forståelse sker i mødet mellem
to horisonter, hvor de tilsammen skaber en ny horisont. Det betyder, at man som
interviewer prøver at sætte sig ind i informantens sted, hvor man lægger sin forforståelse
bag sig og reproducerer informantens forståelse. Dette vil skabe en større forståelse af deres
horisont (Dahlager & Fredslund 2012, s. 163).
15
4.2. Dataindsamling.
For at belyse problemstillingen ud fra en fænomenologisk - hermeneutisk tilgang, vil vi
anvende det kvalitative semistrukturerede interview, der har til formål at afkode og fortolke
betydninger (Bjerg 2012, s. 42)(Christensen, Nielsen & Schmidt 2012, s. 61). Vores interesse
er at undersøge, hvilke faktorer informanten oplever, har betydning for patientinddragelsen
i udskrivelsen i et accelererende forløb.
Steinar kvale (1938-2008) var en norsk professor i pædagogisk psykologi, leder af Center for
kvalitativ metodeudvikling ved Psykologisk Institut på Århus Universitet. Han definerer et
semistruktureret interview som, ”hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket
spørgeskema”(Kvale & Brinkmann 2009, s.45). Ved det semistrukturerede interview er der
på forhånd lavet en interviewguide. Tanken er at der på baggrund af, hvad informanten
fortæller, vil være mulighed for at spørge uddybende for dermed at opnå større viden om
emnet, der ønskes belyst (Kvale & Brinkmann 2009, s. 143). Der kan være fejlkilder, da vi er
novicer indenfor interviewfeltet som kan medføre, at vi overser en vigtig fortælling, idet vi
grundet vores forforståelse ikke ser den. For at bevare system og den oprindelige vision
gennem hele undersøgelsen tager vi udgangspunkt i Kvales syv stadier som disposition. Disse
består af: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og
rapportering, hvoraf de første fire stadier vil blive uddybet her i dette afsnit (ibid 2009 s.
119-123). Analysen vil komme i afsnit 6, og verifikation vil blive diskuteret i afsnit 7.3. Selve
rapporteringen vil foregå med udgivelsen af dette projekt, samt ved en individuel mundligt
fremstilling.
4.2.1. Kvales syv stadier.
I det første stadie tematisering er der blevet udviklet en begrebsmæssig og teoretisk
forståelse af de fænomener, der skulle undersøges, for at skabe ny viden ud fra projektets
problemformulering (Kvale & Brinkmann 2009, s.127).
I det næste stadie design, blev der ud fra en hermeneutisk referenceramme (ibid s.68),
planlagt individuelle interviews med tre sygeplejersker for at indsamle empiri. Det skal dog
understreges, at vi er opmærksomme på, at der muligvis ikke kan opnås datamætning ud fra
3 informanter, men antallet er valgt ud fra projektets tidsperspektiv (Christensen, Nielsen &
Schmidt 2012, s. 72).
For at få belyst flest mulige nuancer ved problemstillingen, er de 3 informanter udvalgt efter
inklusionskriterier, og har arbejdet med ortopædkirurgiske patienter i henholdsvis 10-, 1716
og 35 år. Inden selve interviewet, blev der foretaget et pilotinterview, for at finde eventuelle
systematiske fejl eksempelvis omkring de enkelte spørgsmåls forståelighed (Ibid s.70).
Kvales tredje stadie er interview. Her anvendtes den semistrukturerede interviewguide (Se
bilag 5) (ibid s. 61). På baggrund af den tilegnede viden fra litteraturen har vi valgt, at vores
interviewguide skal bestå af 4 temaer, som vi indleder interviewet med ud fra en narrativ
tilgang (Kvale & Brinkmann 2009, s. 313-314). Det semistrukturerede interview er valgt, da
det giver os mulighed for, at stille uddybende og refleksive spørgsmål. Spørgsmålene er med
til at fremme en tillidsfuld og god samtale, der flyder let og motiverer informanten til at tale
ubesværet. Den gode kontakt skabes ved, at forskeren er afslappet og afklaret med, hvilken
viden der ønskes, samt lytter opmærksomt, viser forståelse, interesse og respekt for det
informanten fortæller (Christensen, Nielsen & Schmidt 2012, s.66 ). Vi valgte begge at være
til stede under interviewet, hvor den ene var ansvarlig for at stille spørgsmål og den anden
lyttede og stillede uddybende spørgsmål. Sygeplejerskerne var informeret om denne tilgang
inden interviewet. Interviewene varede ca. 30 minutter hver og blev optaget på en
smartphone (ibid s. 76).
I det fjerde stadie transskription, gøres interviewmateriale klar til analysen. Vi har valgt selv
at transskribere interviewene, for at bevare anonymitet, og for at være tro mod interviewet.
For at højne reliabiliteten af transskriptionen har vi udelukkende undladt ganske få detaljer,
som øh, hmm og gentagelser, da vi ikke mener, at disse ord er meningsbærende eller
betydningsfulde for resultatet. De citater vi benytter i analysen vil være skrevet om fra
talesprog til skriftsprog. Derefter omformuleres disse, så udsagnene bliver så enkle som
muligt (ibid s.77).
4.3. Etiske overvejelser.
Forinden og under udførelsen af interviewene har vi gjort os nogle etiske og juridiske
overvejelser. En forudsætning for et godt resultat er, at kunne indsamle nogle brugbare
data, være loyal overfor informantens udsagn og at interviewet foregår i trygge rammer.
Før der blev foretaget interviews, indhentede vi informeret samtykke fra de tre involverede
sygeplejersker (Bilag 2), samt tilladelse hos afdelingssygeplejersken og
uddannelsesinstitutionen (Bilag 1). De tre involverede sygeplejersker blev både mundtligt og
skriftligt informeret om formålet, før de gav tilsagn om deltagelse (Bilag 3). Samtidigt blev de
informeret om muligheden for at trække sig ud af projektet til enhver tid. Datatilsynet er
ikke kontaktet, da vi er fritaget fra anmeldelsespligt, idet vi er studerende på en
17
professionsbacheloruddannelse og først indhenter personoplysninger efter, at vi har
indhentet samtykke fra informanterne (Datatilsynet 2013).
Ifølge Kvale indebærer informeret samtykke, at informanten informeres om undersøgelsens
generelle formål og om designet i hovedtræk, såvel som om mulige risici og fordele der er
ved, at deltage i undersøgelsen (Kvale & Brinkmann 2009, s. 89). Informanterne sikres
anonymitet og ingen personfølsomme data vil blive videregivet (ibid s. 91-92), da vi gerne vil
værne om sygeplejerskernes sikkerhed, i forhold til at deres udtalelser ikke får konsekvenser
i deres fremtidige virke. Interviewene er blevet optaget på smartphone og transskriberet, og
dette vil blive destrueret senest 3 uger efter bestået eksamen (Campus Sønderborg 2013, s.
4).
4.4. Litteratursøgning.
I vores søgeproces har vi anvendt en bred søgning ud fra vores søgeord på internetsiden
Google Scholor, for at få en fornemmelse af, hvor meget litteratur, der fandtes omkring
emnet i vores problemformulering.
For at problematisere, nuancere og afgrænse til den kliniske sygeplejefaglige problemstilling,
er der derefter søgt målrettet efter litteratur og artikler om emnet. I forhold til
forskningsartikler er overskrifter blev gennemlæst, og ved relevante overskrifter har vi læst
abstractet igennem, og herved fundet og udvalgt tre brugbare forskningsartikler, bl.a. en fra
CINAHL og en via kædesøgning samt en brugbar Ph.d. afhandling gennem Bibliotek.dk. Der
er anvendt følgende søgeord:
Patient participation/inddrage/medinddrage, nurse/nursing/sygeplejerske,
discharge/udskrivelse, fast track/accelererede forløb/ patientforløb, hospital, i forskellige
kombinationer.
For at begrænse søgningen og finde den nyeste viden, har vi ekskluderet artikler, der var
mere end 10 år gamle. Vi har yderligere ekskluderet artikler, som ikke var fra den vestlige
verden, for at opnå sammenlignelig forskning. For yderligere information om vores søgning
efter danske og internationale studier henvises til søgeprotokollen (Bilag 4).
18
4.5 Analysemetode
Femte fase i Kvales interviewundersøgelse, er analysedelen. Det at analysere betyder, at
adskille noget i dele eller elementer (Kvale & Brinkmann 2009, s. 215). Interviewet vil blive
analyseret ud fra den hermeneutiske analyse igennem 4 trin, de udledte temaer vil danne
grundlag for valg af teori (Dahlager & Fredslund 2012, s. 175-177).
4.5.1. Hermeneutisk analyse.
I første trin lyttes interviewene igennem i fællesskab for at opnå en fornemmelse af
helheden. Derefter læstes det transskriberede materiale igennem, da man kun kan forstå
helheden, ud fra de enkelte dele, der skaber helheden (Dahlager & Fredslund 2012, s. 159).
Den fænomenologiske tilgang anvendtes her i første afsnit ved, at sætte vores forforståelse i
parentes (Birkler 2005, s. 109-110).
Andet trin handler om, at teksten opdeles i meningsbærende enheder. Der forsøges ikke at
finde en mening med udsagnene, men fokus er på hvad der siges. Dette vil bringe os frem til
et antal meningsbærende enheder, som indikerer hvilke faktorer der har betydning for
inddragelsen ved udskrivelsen. De meningsbærende enheder deles herefter op i kategorier.
I det tredje trin operationalisering, gennemgås kategorierne og de sættes i system. Ofte vil
nogle af kategorierne overlappe hinanden. Der vil ud fra ligheder i de forskellige kategorier
fremkomme nogle overordnede kategorier, som vil være omdrejningspunkt for analysen.
I det fjerde trin foretages en rekontekstualisering. Her lægges der ikke vægt på, hvad teksten
siger, men hvordan den forstås i forhold til problemformuleringen. Dette gøres ved at se
sagen i dens helhed og i dens kontekst. I de foregående trin er der gået fra helhed til dele via
kategorisering, og ved hjælp af analysen, går vi fra dele til helhed igen. Hermed gøres vores
empiri til genstand for endnu en analyse.
Se figur 4.5.1.1. (bilag 6) (Dahlager og Fredslund 2012, s. 175-177).
4.5.1. 3 temaer udledt til analyse.

Sygeplejersken inddeler patienterne i to kategorier efter deres ressourcer.

Sygeplejersken opnår hurtigere en relation med patienter som tænker positivt.

Ydre rammers betydning for inddragelse af patienten.
19
Figur 4.5.1.1. Eks. på meningskategorisering.
Meningsenheder (citater)
Meningsenheder (citater)
Temaer.
”Det kommer an på hvilken
Sygplejersken oplever, at
Sygeplejersken inddeler
patienttype og sådan nogle
patienterne har forskellige
patienterne i to kategorier
ting, om man inddrager eller
ressourcer og
efter deres ressourcer.
informerer”.
mestringsevne.
”Nogen har brug for
operation og den anden
kategori har brug for
sygepleje”
”Patienter med ressourcer
skal nok få spurgt efter
recepten den dag de bliver
udskrevet”
5. Teori
I det følgende afsnit præsenteres de udvalgte teorier, som vi finder relevante i forhold til de
valgte temaer. Disse teorier er valgt med henblik på at besvare problemformuleringen og til
at underbygge analysen.
5.1. Præsentation af Vibeke Zoffmann´s tre typer af relationer.
Til at analysere det tema, der omhandler Sygeplejersken inddeler patienterne i to kategorier
efter deres ressourcer, har vi valgt, at anvende Zoffmann´s teori om relationer og deres
forandringspotentiale.
Vibeke Zoffmann er nulevende og uddannet sygplejerske med MPH og Ph.d. grad. Hun er
ansat som seniorforsker på Steno Diabetes Center i Gentofte (Bagh 2013, s. 69).
Hendes teori er fremkommet på baggrund af en større undersøgelse om vanskelig
diabetesomsorg. Den omhandler 3 typer af relationer imellem sundhedsprofessionelle og
patienter, samt kernekategorien; forandringspotentialet, som lægger vægt på at inddrage
patienten mere aktivt, så patienten har mulighed for at empower sig selv.
Forandringspotentialet ligger i hver af de 3 typer, men bliver anerkendt og udnyttet i
forskellig grad i hver af dem. De 3 typer er følgende: ”Jeg-Du-Distanceret Professionel
20
Dominans, Jeg-Du- Sløret Sympati, Jeg-Du-Sorteret Gensidighed” (Zoffmann & Kirkevold
2009, s. 54-70).
5.2. Præsentation af Joyce Travelbee, menneske-til-menneske-forhold.
Vi har valgt, at bruge Joyce Travelbee´s teori, som indeholder 5 faser, der fører frem til
etableringen af et menneske-til-menneske-forhold. Dette med udgangspunkt i temaet:
Sygeplejersken opnår hurtigere en relation med patienter, som tænker positivt.
Joyce Travelbee (1926-1973) var en amerikansk sygeplejeteoretiker. Travelbee er relevant at
bruge, fordi hun har et eksistentialistisk menneskesyn, hvor alle ses som unikke individer.
Hun fremhæver, at sygeplejersken skal være imødekommende, tilgængelig og villig til at
kommunikere med patienter om bekymringer og vanskeligheder, som patienten ser dem
(Travelbee 2002, s.9-16). Travelbee hævder, at enhver interaktion imellem en patient og
sygeplejerske, giver sygeplejersken mulighed for, at komme til at kende patienten. Ifølge
Travelbee er det via kommunikationsprocessen, at sygeplejersken bliver i stand til at
etablere et menneske-til-menneske-forhold. Faserne består af: Det indledende møde,
Fremvækst af identitet, Empati, Sympati og Gensidig forståelse (ibid s. 123-125).
5.3. Præsentation af John P. Kotter, 8 trins modellen.
Ydre rammers betydning for inddragelse af patienten, belyses ved hjælp af John P Kotter´s 8
trins model med fokus på omhandlende forandringsprocesser.
John Kotter er født i 1947 og er en amerikansk forfatter og forhenværende professor ved
Harvard Business School (Nyholm 2013). Han er især kendt for sine teorier om
forandringsledelse, og i 1995 udgav han denne teori (Kotter 1999). Teorien forandringsprocesser, består af 3 hovedfaser der inkluderer 8 trin:
Trin 1-4 bidrager til at optø status quo, mangler disse trin, får man sjælden etableret et
grundlag for forandring. Trin 5-7 introducerer en række nye metoder og trin 8 handler om, at
integrere forandring i kulturen og bidrage til at det bevares. Det er vigtigt at rækkefølgen
følges kronologisk (UCSyd 2015a, s. 11).
1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed. 2. Oprettelse af den styrende koalition. 3.
Udvikling af en vision og en strategi. 4. Kommunikation af forandringsvisioner. 5. Styrkelse af
medarbejdernes kompetence. 6. Generering af kortsigtede gevinster. 7. Konsolidering af
resultater og produktion af mere forandring. 8. Forankring af nye fremgangsmåder i kulturen
(Kotter 1999, s. 41- 197).
21
6. Analyse.
I analysen er det vores opgave at udvælge, analysere og vurdere de udvalgte teoriers
metoder, empiriske datas eksistens og relevans. Dette i relation til belysning af den valgte
problemstilling. I projektet struktureres analysen, ved at inddele det i 3 sammenfatninger af
analysefund. Dette giver et bedre overblik for læseren set i forhold til, hvor vi vil hen, - og
hvordan vi svarer på vores problemformulering. I analysen vil sygeplejersken blive nævnt
som sygeplejersken eller hun, og patienten vil blive nævnt som patienten eller som han. Som
afrunding af analyseafsnittet, vil vi herefter i afsnit 7 diskutere metoden, teorierne og de
empiriske datas validitet.
6.1. Sygeplejersken inddeler patienterne i to kategorier efter deres
ressourcer.
Til at belyse problemformuleringen ud fra overstående tema, har vi valgt, at analysere med
den nævnte teori af Zoffmann.
Alle 3 sygeplejersker giver udtryk for, at inddragelse af patienternes individuelle behov i
udskrivelsen, afhænger meget af, hvor mange ressourcer og hvor god patienternes egne
mestringsevne er. Dette udtrykkes af en sygeplejerske således:
”Allerede hjemmefra har patienter forskellige ressourcer, dem (patienter) der
har snublefaldet, de er jo raske og velfungerende – hvor den anden (patient) jo
ikke engang har sygdomserkendelse nok til at indse at han måske har en
blærebetændelse og skulle gå til sin egen læge”.
En anden sygeplejerske citerer:
”Hoftenære brud har de alle sammen, men man kan godt dele patienterne op i
to kategorier, dem der har brug for at blive opereret og den anden kategori, de
syg-syge, der appellerer til noget mere mellemmenneskeligt. De har mere brug
for sygeplejen”.
Ud fra citaterne udledes, at sygeplejersken allerede ved modtagelsen af patienten, eller kort
tid efter skønner bevidst eller ubevidst, hvem der er ressourcestærke og hvem der er
ressourcesvage patienter, hvilket betyder, at patienterne inddeles i to kategorier. Deres
mangeårige erfaringer tolker vi, kan være en af grundene til denne opdeling. Det at være
styret at procedurer og instrukser kan være en anden grund, og en tredje mulighed kan være
at sygeplejerskerne føler sig presset i deres virke imellem et system og deres egen etik.
22
Sygeplejersken lægger her sin egen forforståelse ned over patientens udsagn, det vil sige
hun trækker på sine erfaringer, hvem har gavn af at blive inddraget, og hvem der bare vil
have gavn af god sygepleje.
Vi hører alle tre sygeplejersker udtale, at patientforløbene handler om
”hurtig ind og hurtig ud”, det hele skal gå lidt mere tjep” og en tredje der udtaler ”et system
der skal have plads til den næste”.
6.1.1. Sygeplejersken skal være opmærksom på den magt hun besidder.
Denne form for interaktion imellem sygeplejersken og patienten er ifølge Zoffmann´s teori
(2009) baseret på sygeplejerskens perspektiv. En form for magtrelation eller svag
paternalisme, kan her ses i sygeplejerskens forståelse. En magt som sygeplejersken i alle
relationer skal være opmærksom på, at hun besidder (Høyer 2012, s.18-19). I situationen
analyseres, at sygeplejersken anvender magten ved at kategorisere patienterne ud fra
hendes forforståelse. Zoffmann kalder denne form for relation: Jeg-Du-Distanceret
Professionel-Dominans og karakteriseres af, at sygeplejersken bestemmer og forventer, at
patienten følger hendes henstilling stiltiende. Ved at udvise denne form for magtposition,
viser hun mangel på interesse i patienten som person, samt de individuelle behov han måtte
have i form af vanskelige følelser, som derved holdes på afstand. Sygeplejersken er
indelukket i sin egen horisont og formår ikke kunsten, at være åben overfor den andens
horisont. Derfor får hun ikke sin forforståelse sat i spil og kan dermed ikke opnå en
horisontsammensmeltning med patienten (Dahlager & Fredslund 2012, s. 161) (Birkler 2005,
s. 97).
Et generelt træk i denne relations form er, at patienten ikke tildeles en aktiv rolle i
problemløsningen, empowerment udebliver og de inddrages ikke i beslutningstagningen
som ved for eksempel inddragelse af egne individuelle behov i udskrivelsen. Dette udledes
af, at sygeplejersken kategorisere patienten til ”bare sygepleje” og på baggrund af dette,
sættes patienten i bås. Derved får han ikke mulighed for at udvikle sit eget
forandringspotentiale og det udebliver i stedet (Zoffmann & Kirkevold 2009, s. 57-60).
6.1.2. Sygeplejersken søger ligheder.
Zoffmann´s anden relations form: Jeg- Du- Sløret Sympati relation, etableres spontant når
sygeplejersken under problemløsningen bliver opmærksom på, at patienten har nogle
vanskelige følelser, som kan medføre en spænding, som er svær at tolerere for
sygeplejersken. Karakteristiske træk for denne relation er, at sygeplejersken forsøger at
23
lægge vægt på ligheder imellem dem, ud fra hendes egen forforståelse, i et forsøg på at
neutralisere spændingen. Dette gør hun ved at give indtryk af, at hun forstår og genkender
patientens vanskeligheder, og endda evt. selv har oplevet dem. Derved risikerer hun, at tage
selve energien ud af patientens oplevelse.
Denne situation kan føre til, at sygeplejersken får en slags pseudoforståelse, og grænserne
imellem dem udviskes. Her risikerer hun at vurdere patienten ud fra egne værdier og
normer. Dette kan medføre, at patientens egne oplevelser sløres (ibid s.62). Problematikken
i denne sygeplejesituation kan være, at sygeplejersken ikke forstår det patienten forstår.
Hun er forsat meget optaget af sin egen horisont og bruger dialogen til at tale til patienten,
og ikke med patienten (Birkler 2005, s. 102). Sygeplejersken søger ikke aktivt forskellen og
det unikke i hver enkelt patients situation, men er mere optaget af forventninger fra egen
ideverden.
Når ligheder og enighed dyrkes, lader det til at sygeplejersken og patienten føler sig godt
tilpas i hinandens selskab. Kontakten bliver målet i stedet for midlet. Relationen imellem
dem bliver ufokuseret og diffust med uklare roller imellem dem. Derved svækkes
spændingerne, og forandringspotentialet bliver samtidigt reduceret (Zoffmann & Kirkevold,
2009, s. 62).
6.1.3. Når en relation bliver sat i værk.
Zoffmann´s tredje relation: Jeg-Du-Sorteret gensidighed. Denne form for relation virker til at
blive sat i værk, når en af parterne klart og præcist udtrykker et konkret problem. Et
eksempel fra sygeplejersken, som siger:
”I går havde jeg en patient som lå med en seddel fyldt med alt det hun skulle spørge om til
stuegang, og jeg skamroste hende, ”hvor er det dejligt at se, at du er velforberedt”.
En anden sygeplejerske udtrykker:
”At patienter med nedsatte ressourcer- og mestringsevner, har ikke engang
sygdomserkendelse nok til at indse, at han måske har en blærebetændelse og skal til sin egen
læge”.
Kunsten for sygeplejersken i sidstnævnte problemstilling er, at hun skal ventilere den
nævnte problemstilling til noget andet (ibid s. 63). Denne tilgang understøttes af Birkler som
skriver, det gælder om, at få følelserne og problemerne frem og udforsket i stedet for at de
bliver tildækket eller formindsket. Denne personspecifikke viden skal behandles som vigtig
24
information og bruges konstruktivt. Dette med henblik på at italesætte patientens
problemstilling i samarbejde med patienten. Herved opnås den hermeneutiske cirkel, som vil
sige et cirkulært forhold, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt
(Birkler 2005, s. 98).
Hvilket betyder, at sygeplejersken støtter patienten til større indsigt i egen situation, så han
har mulighed for at påtage sig rollen, som den der selv løser problemet. Denne form for
konkret viden har betydning for forandringspotentialet, som giver patienten lettere ved at få
udtrykt sine individuelle behov, og få dem inddraget i udskrivelsesprocessen (ibid s. 65).
6.1.4. Sammenfatning af analysefund.
Afsnittet peger på, at medinddragelse af patienternes individuelle behov kun sker, når
patienterne selv udviser ressourcer og er aktive i egen behandling.
6.2. Sygeplejersken opnår hurtigere en relation med patienter, som tænker
positivt.
For at sygeplejersken kan opnå målet med sygeplejen, nemlig at hjælpe patienterne med at
forhindre eller håndtere sygdom og lidelse, skal sygeplejersken hjælpe dem med at finde
mening i disse erfaringer. Sygeplejersken skal ikke se patienten som ”patient”, men som et
unikt menneske. Dette gøres ved, at sygeplejersken bruger hver eneste interaktion for at
komme til at lære patienten at kende. Hun vil bevidst kunne styre interaktionerne hen imod
et menneske-til-menneske-forhold. Inden sygeplejersken og patienten opnår den gensidige
forståelse, som er sidste fase, vil de bevæge sig igennem fire faser, hvor deres interesse og
tillid vil vokse (Travelbee 2002, s. 155-198).
6.2.1. Sygeplejersken skal nedbryde det stereotypiserede billede, hun har af patienter.
Den første fase kendetegnes ved, at parterne ikke kender hinanden. De vil tage
udgangspunkt i de generaliserende og stereotype opfattelser, de har af hinanden (ibid 171).
Sygeplejersken vil danne sig et billede af patienten ud fra førstehåndsindtryk samt de
observationer, hun laver. For at sygeplejersken kan sanse mennesket i patienten, skal hun
nedbryde det stereotypiserede billede, hun har af patienter. Her trækker hun på sine
erfaringer fra tidligere patienter.
”Alle patienter er i større eller mindre krise, når de har haft det her traume, som har gjort, at
de har fået det her hoftenære brud”.
25
Her udledes, at sygeplejersken gør sig klar til at møde patienten. Vi formoder, at hun bruger
sine erfaringer og forforståelse til at vide, at hun evt. skal afsætte ekstra tid til at lytte til
patienten, da hun forventer at møde en patient i større eller mindre krise. Patientens
forforståelse om sygeplejersken vil bære præg af hans tidligere erfaringer med
sygeplejersker, eller hvad han har hørt om dem fra anden vis. Sygeplejersken har før mødet
fået viden om patienten, enten via af journal eller andet sundhedsprofessionelt personale.
Derved har hun opnået en delforståelse af patienten. En sygeplejerske siger:
”Alle patienter er unikke i hver deres specielle situation”.
Ifølge Travelbee er kunsten under det første møde at lægge generaliserende holdninger til
side, og sygeplejersken skal begynde at lægge mærke til det unikke ved patienten. Når
patienten begynder at respondere, kan de bevæge sig videre til næste fase (ibid). Her sker
der en synliggørelse af menneskes identitet. De stereotype opfattelser vil blive svagere,
sygeplejersken og patienten begynder at knytte bånd (ibid s. 171-175). Ved at sygeplejersken
prioriterer at være til stede, giver opmærksomhed og yder omsorg, vil hun få en forståelse
for, hvordan patienten føler, tænker og oplever sin situation. Derved opnår hun en ny
helhedsforforståelse.
Sygeplejersken nævner en episode, hvor hun skal give information til patienten:
”At lægen desværre ikke har tid til at komme og snakke, hvor patient svarer ´pyt det klarer
jeg nok´. Dette er en patient med gigantiske ressourcer, og når en patient er positiv på denne
måde, så gør det, at jeg har lyst til ham”.
Citatet afsætter tanker. Hvilket vil sige, når patienter er positive og ikke stiller krav, så har
sygeplejersken nemmere ved at få lyst til denne patient, og derved oplever hun evt. at få
mindre dårlig samvittighed og mere energi til øvrige patienter. En sygeplejerske fortæller:
”Jeg har en patient, som jeg lige har gjort klar til OP. Han er meget sur, negativ og kriseramt.
Han bliver rigtig svær at motivere til at snakke udskrivelse med, fordi han jo vil altid vende
tilbage til alt det negative, der er sket”.
Citatet viser tydeligt, at sygeplejersken endnu ikke har mødt patienten, der hvor han er. Hun
har ikke taget udgangspunkt i hans forståelse, og derved opnår hun ikke en revidering af
helhedsforståelsen. Hun har allerede på forhånd bestemt via sin forforståelse, at denne
patient ikke kan inddrages.
26
Ifølge Travelbee er sygeplejerskens opgave at blive bevidst om, hvordan hun opfatter det
andet menneske, og i hvilken grad hun er i stand til at anerkende det unikke. Hvis ikke
sygeplejersken evner at gå ud over sig selv i en vis udstrækning, vil interaktionen blive
overfladisk, patienten vil ikke blive hørt og derved ikke få sine individuelle behov inddraget
(ibid). En anden sygeplejerske siger:
”Jeg bliver tit sat ind til de patienter, som de andre ikke kan motivere til at komme i gang”.
Her opleves, at sygeplejersken har evnen til at forstå, hvordan den anden føler, hvilket
kræver personlige kompetencer, kontinuerlighed og tid. Derved kan den tætte kontakt
opnås. Ifølge Travelbee er det nødvendigt for at komme til næste fase, Empati. Empati er en
persons evne til at sætte sig ind i eller dele og forstå en psykisk tilstand, som et anden
menneske oplever på et givent tidspunkt, uden selv at blive opslugt. Individernes forhold vil
have ændret sig efter forekomst af empati (ibid s.175-182). Når sygeplejersken inddrager
patientens viden, mening og holdninger, vil hun signalere, at patienten er et unikt
menneske. Et af målene ved empati er at opnå forståelse for patienten, så hun kan forudsige
hans adfærd, hvilket på et senere tidspunkt kan bidrage til, at han ændrer adfærd. Når
sygeplejersken har et ønske om at hjælpe patienten, uden at han forventer dette, har hun
opnået sympati for vedkommende (ibid).
6.2.2. Sygeplejersken skal helhjertet engagere sig i patientens liv og situation.
Sympati er et resultat af den empatiske proces, hvor sygeplejersken udviser sin ægte
bekymring med et ønske om at hjælpe. Det er den måde sygeplejersken er i selve
situationen, der bliver kommunikeret ud til den anden, som formidler hendes sympati (ibid s.
182-191). Hun vil derved udtrykke varme, venlighed og en kortvarig medfølelse i hendes
verbale og non-verbale kommunikation. Dette kan have betydning for, hvordan patienten fx
klarer sig, når han kommer hjem. Hvis han kan se en mening med de anbefalinger, som
sygeplejerskerne har givet ham, vil han også lettere kunne følge dem.
Det betegner, at sygeplejersken giver sig tid til patienten og gør sit bedste for at være
nærværende, opfatter og værdsætter det unikke ved mennesket. Når sygeplejersken har
formodet at omsætte sympatioplevelsen i sygeplejehandlingen, har hun formindsket
patientens bekymringer, hvorved patienten vil begynde at få tillid til sygeplejersken. Når
patienten oplever at kunne stole på sygeplejersken, og at hun ikke svigter ham, vil forholdet
udvikle sig til gensidig forståelse. Som ifølge Travelbee er det overordnede mål med
27
menneske-til-menneske-forhold og er resultatet af de fire foregående faser (ibid s. 192-198).
De erfaringer begge individer har opnået med hinanden, har betydning for det videre forløb.
Travelbee hævder, at sygeplejersken kan etablere gensidig forståelse igennem sine
handlinger i sygeplejesituationen, da sygeplejersken besidder de nødvendige færdigheder og
den nødvendige viden til at hjælpe syge, og fordi sygeplejersken bør værdsætte det unikke i
et hvert menneske (ibid).
6.2.3. Sammenfatning af analysefund.
Afsnittet viser, at sygeplejersken kan forbedre relationen ved at etablere et menneske-tilmenneske-forhold. Ved at hun er opmærksom på det unikke i hvert et menneske, vil hun
kunne opnå en tæt kontakt i fasen, fremvækst af identitet, som kræver personlige
kompetencer, kontinuerlighed og tid. Derved vil den patient, som tænker negativt, få tillid til
sygeplejersken.
6.3. Ydre rammers betydning for inddragelse af patienten.
For at belyse problemformuleringen ud fra overstående tema, har vi valgt at analysere
denne ud fra Kotter´s teori, 8 trins modellen, som omhandler forandringsprocesser (Kotter
1999).
Sundhedsvæsnet og organisationen sætter rammerne for, hvordan vi som sygeplejesker kan
agere i vores profession, som herfra omtales som ”vores position”. Der tales lige nu om et
paradigmeskift (Riskjær, Mainz & Rhode 2011, s. 126). Dette ses bl.a. på baggrund af højre
grad af specialisering, kvalitet, effektivitet og samtidigt forkortede indlæggelsesforløb. Sidst
men ikke mindst, skal patienterne også inddrages i højere grad for selv at tage aktivt del i
deres behandling. Eftersom de ydre rammer er i forandring, forandres sygeplejerskens
rammer og position samtidigt. Dette betyder, at sygeplejerskens måde at yde sygepleje på,
derved også er i forandring.
Vi stillede en sygeplejerske spørgsmålet ”kan du fortælle om et godt forløb, hvor en patient
blev inddraget?”
”Vi er desværre et system, som skal have plads til de næste, så tingene går også
nogle gange lidt stærkt. Nogle gange bliver vi nødt til at være de styrende. Det
kommer an på situationen, hvor patienten er henne mentalt, men også de
fysiske rammer i afdelingen har betydning for, hvordan man lige får planlagt
udskrivelsen. Er der travlt, og man er presset, så går man ind og tager over, og
det bliver mere dak, dak, dak.”
28
I de ovenstående citater bekræfter sygeplejerskerne vores påstand, som vi har i kraft af
vores forforståelse, nemlig at sygeplejens rammer og position er i en forandring. Vi tolker ud
fra citatet, at sygeplejerskens måde at yde sygepleje på, er underlagt hurtige patientforløb
som styres af systemer, der er politisk og økonomisk bestemt. Dette medfører, at
sygeplejersken har mere fokus på selve forløbet, fremfor at inddrage patientens individuelle
behov.
En anden sygeplejerske får stillet spørgsmålet ”hvordan ser du sygeplejen udvikle sig i
fremtiden?”
”Jeg tror, vi bliver bombarderet med utilfredse patienter og pårørende, fordi de vil stille
større krav til systemet, og systemet ikke kan følge med, og være imødekommende over for
de forventninger og krav, de stiller”.
Ud fra citatet udledes, at sygeplejerskerne via sin forforståelse, er bekymret for, hvordan de
skal yde sygepleje inden for de rammer, der er til rådighed. Da hun forventer, at patienterne
vil stille større krav til systemet, og dermed også til den måde, hun yder sygepleje på.
Vi spurgte ind til, hvad sygeplejerskerne lægger i begrebet - at medinddrage patienter. Hertil
svarede de:
En mener, ” at samtykket, ligger i medinddragelsen”, og en anden siger, ”at medinddragelse
sker i dialogen”.
Citatet belyser, at sygeplejerskerne på afdelingen har forskellig forståelse af, hvad der menes
med begrebet, medinddragelse. Dette kan derfor være en faktor, som har betydning for om
patientens individuelle behov, reelt bliver inddraget? Denne viden kan paralleliseres med
indledningens vidensområde, hvor vi præsenterer regeringens vision med inddragelse.
Vision med inddragelse handler om kvalitet for patienten. Hvis sygeplejersken ikke trækker i
samme retning, kan det blive svært at højne kvaliteten. Det er nødvendigt at skabe en fælles
opfattelse af patient inddragelse. Fælles værdier er vigtige i en afdelings kultur, når der skal
arbejdes med en vision.
En forandringsproces kræver ifølge Kotter, at der først og fremmest erkendes et problem,
og der sker en etablering af en oplevelse af nødvendighed for forandring (1999, s. 43).
29
I dette stadie er det vigtigt, at sygeplejerskerne føler og ser behovet for forandringen. Det er
tvingende nødvendigt og er af afgørende betydning (Bekke 2014, s. 1). Ligeledes er det
vigtigt, at sygeplejersker og leder samarbejder, samt er indstillet på at yde en ekstra indsats.
Barrieren i dette stadie er ofte modstand mod forandring, f.eks. sygeplejersker, der har
svært ved at komme ud af hendes tryghedszone, eller ligefrem ikke ser nødvendigheden i
forandringen. Utålmodige ledere opleves også (ibid).
En sygeplejeske fortæller med lidt ironi i stemmen:
”Vi har da meget tid ved patienterne her på sygehuset, har I da ikke fået det
med endnu? Det hele skal gå lidt mere tjep. Jeg kan fortælle, at i 70èrne kunne
patienterne med hoftebrud godt være indlagte i 2 mdr. – nu siger vi højest 5
dage, så er det bare hjem”.
Problemet i dette citat kunne være, at sygeplejersken bruger ironi for at dække over
rammerne for, at hendes position har ændret sig. Hun ved måske ikke, hvordan hun skal
forholde sig til den udvikling, der sker? Dette kan tolkes, som om hun befinder sig i mellem
tryghedszonen og manglende oplevelse af nødvendighed.
Oprettelse af den styrende koalition er det næste stadie. Her er det vigtigt at få
kommunikeret visionen ud blandt sygeplejerskerne og få sammensat nogle stærke kræfter til
at støtte processen (Kotter 1999, s. 63). Med dette mener Kotter, at gruppen skal bestå af
ledere og sygeplejersker med tilstrækkelig indflydelse og et godt ry, samt forskellige
kompetencer (ibid s. 64). Disse kaldes også for ildsjæle. Gruppen bør undgå grå eminencer,
som er personer, der har en skjult dagsorden eller personer med manglende Vi- følelse og Vi
løfter i flok, da de kun tilfører noget negativt og er imod forandring (UCSyd 2015a, s. 2-4).
6.3.1. Gennembrydning af modstand ved hjælp af visioner.
Udvikling af en vision og en strategi. Dette trin forudsætter, at trin 1 og 2 er gennemgået, og
det er afgørende for visionen. Lederen skal kunne visualisere en fremtid i billeder, der tjener
tre formål. Kursen skal præcisere ”hvor skal vi hen”, for det andet motivere
sygeplejerskerne til at tage initiativer i den rigtige retning, og til sidst skal den medvirke til at
koordinere forskellige sygeplejerskers handlinger på en hurtig og effektiv måde. Visioner
involverer næsten altid noget, der gør lidt ondt. Men en god vision erkender, at det vil være
nødvendigt at bringe ofre (Kotter 1999, s. 84-87).
Dette leder til næste stadie Kommunikation af forandringsvisioner, da det er afgørende, at
så mange sygeplejersker som muligt forstår og tager ejerskab af visionen. Strategien skal
30
ifølge Kotter kunne forstås som sygeplejersker med høje eller lave intellektuelle evner.
Lederen skal gå forrest og kommunikere på alle mulige måder. Kommunikationen skal være
enkel, uden indforståethed, være synligt, kunne spredes til alle af alle og være inviterende
tovejs kommunikation.
Vi spurgte en sygeplejerske: ”Oplever du ledelsesopbakning i forhold til inddragelse af
patienterne?”
”Ledelsesopbakning hedder hurtig ind og hurtig ud, altså tørre tal. Hvis man kigger helt med
ledelses øjne, så handler det om kortest muligt indlæggelse, komplikationer og kortest muligt
sengetid altså sengeliggetid”.
Eller som en anden sygeplejerske fortæller:
”Jo hurtigere man er til at operere en patient, jo hurtigere er de udskrevet igen,
og jo flere penge ender i pengekassen. Men jeg er sikker på, at vores leder også
gerne vil medinddrage vores patienter, så hun får nogle positive
tilbagemeldinger fra medarbejdertilfredshedsundersøgelser og
patienttilfredshedsundersøgelser”.
På baggrund af disse to citater udledes, at sygeplejerskerne ikke oplever en stor
ledelsesopbakning i forhold til patientinddragelse. Ledelsen vægter selve processen mere
end inddragelse af patienten. Der er endnu ikke skabt en klar vision fra ledelsen, og de
sender samtidigt modstridende budskaber ud. Derved risikerer man, at en forandringsproces
går i stå (ibid s. 105-124).
Styrkelse af medarbejdernes kompetence er et stadie, hvor sygeplejerskens motivation kan
tabes. Enten fordi de føler sig magtesløse, idet de mangler kompetencer eller systemer og
struktur, der underminerer forandringsprocessen. Det kan også være besværlige
sygeplejersker, der skal konfronteres. Vigtigt at finde årsagen og fjerne eller gøre noget ved
den. Ligeledes besværlige sygeplejersker, der skal konfronteres, da deres manglende
forståelse kan underminere forandringsprocessen. Derfor er det vigtigt at finde årsagen og
fjerne eller gøre noget ved den.
6.3.2. Plukke de lavt hængende frugter.
Generering af kortsigtede gevinster i dette trin handler om at se vigtigheden af at plukke de
lavt hængende frugter. Dette kan være med til at validere visionen (UCSyd 2015a, s. 7- 8).
Med dette menes, at de opnåelige mål høstes undervejs og giver små sejre. Derved hjælpes
motivationen til at holdes oppe i forandringsprocessen. Det gælder om at holde
troværdigheden højt og gøre det svært for de negative at bremse for forandringen (Kotter
31
1999, s. 147-151). Et eksempel og tolkning på et kortsigtet mål ud fra empirisk data kunne
være:
At sygeplejerskens opfattelse af ledelsens holdninger til inddragelse ville ændre sig, hvis
ledelsen prioriterede inddragelse i både ord og handlinger. Dette eksempel kunne evt. føres
videre og skabe et langsigtet mål, en ”kulturændring” i afdelingen.
Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring. Her kunne man næsten fristes
til at fejre, det næsten opnåede mål. Forandringen er først i mål, når den er forankret i
kulturen. Store forandringer tager ofte lang tid og er udmattende, samt flere
forandringsprojekter startes typisk op undervejs. Lederen skal derfor uddelegere ansvar ud
til nøglepersoner (ibid s. 163-174). Det sidste trin i forandringsprocessen er forankring af nye
fremgangsmåder i kulturen. Bliv ved med at gøre opmærksom på, at denne forandring er
god og vigtig for organisationen. Forandringen skal integreres i kulturen og fagidentiteten
den skal blive en vane. Vi skal pode de gamle rødder og beskære det, som er uønsket, ellers
vil der altid være fare for et tilbagefald (ibid s. 189).
6.3.3. Sammenfatning af analysefund.
I dette afsnit visualiseres et godt billede af en ledelsesopgave i en afdeling. Vi mener ud fra
citaterne, at afdelingen endnu ikke har en opbakning fra ledelsen. Dette ses i forhold til at
inddrage patientens individuelle behov. Samtidigt ser vi også, at sygeplejerskerne har
forskellige forståelser af begrebet medinddragelse.
7. Diskussion
I dette afsnit foretages en diskussion om, hvorvidt og hvorledes analysen belyser dette
bachelorprojekts problemformulering. Dernæst foretages en diskussion af projektets
overordnede videnskabsteoretiske metode med henblik på, at afdække projektets validitet,
reliabilitet og generaliserbarhed, både i forhold til analyseresultaterne og
forskningsprocessens fund som helhed.
7.1. Diskussion af anvendt teori og analysefund.
I dette afsnit præsenteres en diskussion om hvorvidt analyseresultaterne belyser
problemformuleringen: ”Hvilke faktorer oplever sygeplejersken har betydning for, om
patienten får sine individuelle behov inddraget i udskrivelsesprocessen, i det accelererende
patientforløb?”
32
Ved at se kritisk på helheden af analysen, tangerer forskningsprocessen til andre fund, som
menes at kunne højne problemformuleringens besvarelse. Som forskere bruger vi os selv
som instrument i indsamling af data. Det er derfor nødvendigt under hele
forskningsprocessen at være selvkritiske og reflekterende i forhold til det man ser, hører,
læser, eller fornemmer. Denne konstante dialog har været til stede fra start til slut. Vores
forståelse og forforståelse, har derfor kontinuerligt været sat på spil. Hvilket betyder, at vi
har sat spørgsmålstegn ved fremgangsmåden. I forhold til problemformuleringen, er vi
kommet frem til, at der ikke kan ses bort fra samfundsperspektivet.
Derfor understøttes analysens fund med Ph.d. ”Medinddragelse og lighed” (Holen, Mari
2011), som præsenteres i indledningens videnområde. Ph.d. afhandlingen omhandler
patienttilblivelse i det moderne hospital. Afhandlingen understreger, at den passive patient
problematiseres, hvorimod den aktive patient idealiseres. Patienter, der er for passive og
ikke deltager som aktive medspillere på en passende måde, bliver en ikke-forstået patient
(ibid s. 259). Som følge heraf kan det få den konsekvens, at de ikke får samme
opmærksomhed som en passende patient (ibid s. 159). Holen ønsker at vise, at der foregår
en kategorisering af patienterne ud fra 4 normer i klinikken, som udspiller sig implicitte og på
forskellige måder i relationen med patienterne.
I vores diskussion ser vi vigtigheden i, at normerne har en betydning for inddragelse af
patienten. De er styrende for, hvem der kan blive til en forståelig patient (ibid s. 256). Mari
Holen konkluderer bl.a. i sin Ph.d., at sundhedsvæsnet ikke udgør en neutral arena.
Patienten er underlagt nogle bestemte normer, som fortæller, hvordan man kan færdes i
afdelingen. Samtidigt skal patienten selv tage ansvar for eget forløb (ibid s.255).
For at der kan skabes et menneske-til-menneske-forhold til patienten, er det nødvendigt at
der opnås en ”tæt” kontakt, hvilket kræver personlige kompetencer, kontinuerlighed og tid.
Det kan dog diskuteres, om det er muligt at opnå en ”tæt” kontakt i det accelererede patient
forløb, der både er kort og hurtigt, og som en af sygeplejerskerne udtrykker ”vi er desværre
et system”. Ifølge Mari Holen bliver patienten forstået og har mulighed for indflydelse, når
de opfører sig på den passende måde i afdelingen (ibid s. 274). Det kan så diskuteres, om det
bør være patientens ansvar, at tilpasse sig sundhedsvæsnets normer.
Sidste fund i analysen, viser at ledelsen på denne afdeling ikke har lavet en vision i forhold til
inddragelse af patienten. Dette kan medføre, at sygeplejersken ikke er klædt på til opgaven.
33
Samtidig når vi frem til, at sygeplejersken har forskellig forståelse af medinddragelse. Det
kan diskuteres, om dette skyldes at afdelingen er underlagt økonomiske mekanismer, eller
om det er effektivitet der er det styrende. Hvilket menes at kunne være et problem, når vi
taler om patientinddragelse i udskrivelsesprocessen i et accelereret forløb. Mari Hole
påpeger, at individuelle løsninger baseret på patientens ønsker, kan være svære at forene
med de øgede standardiseringer, som en kirurgisk afdelinger er underlagt (ibid s. 275-276).
7.2. Diskussion af teorivalg.
Ved belysning af problemformuleringen, anvendes i analysen Zoffmann´s teori, 3 typer af
relationer. Teorien har været medvirkende til, at udvide begrebets betydning, idet det har
kunnet anskueliggøre, hvilken betydning sygeplejersken har, set i forhold til medinddragelse
af patienten i det accelererende forløb. Zoffmann visualiserer mødet med patienten. Hun
belyser det spændingsfelt, der kan være mellem autonomi og magtrelation mellem en
patient og sygeplejersken. Derudover er hendes teori af nyere dato, hvilket gør den brugbar i
forhold til det empowerment paradigme, vi er på vej til. Dog kan man se kritisk på
Zoffmann´s teori, da den er udsprunget fra et studie af patienter med kroniske sygdomme. I
dette projekt ønskes det, at belyse hvilke faktorer der har betydning for, om patienter får
deres individuelle behov inddraget i udskrivelses processen i det accelererende
patientforløb.
Derudover er der anvendt Travelbee´s teori om et menneske-til-menneske-forhold. Denne
teori er af ældre dato, hvor kontakten med sundhedsvæsnet var længerevarende. I den
forbindelse, forholder vi os kritisk til om den er anvendelig, set i forhold til at besvare
problemformuleringen. Vi ser dog hendes teori som brugbar, da sygeplejersken bør se det
unikke i et hvert menneske.
Kotter er oprindeligt en ledelsesteoretiker og ikke sygeplejeteoretiker. Dog findes Kotter´s
teori relevant, da han er tidssvarende og anvendelig i store som små forandringsprocesser. I
forhold til nye tilgange i en afdeling, ser vi, at det er vigtigt at ledelsen er med til at danne
grundlag og opbakning i en forandring. Dette med fokus på, når der skal implementeres nye
tiltag i en afdeling.
34
7.3. Diskussion af metodevalg.
Ud fra problemformuleringen valgte vi den fænomenologiske – hermeneutiske tilgang,
hvilket var hensigtsmæssigt i forhold til, at vi ønskede at få en viden om sygeplejerskernes
oplevelse. Der var fra projektets start overvejet fokusgruppe interview. Dette var ikke muligt
rent planlægningsmæssigt på afdelingen. Fokusgruppe interview er, hvor man interviewer 610 sygeplejersker ad gangen (Kvale & Brinkmann 2009, s. 170). Fokusgruppe interview har
ikke til formål, at informanterne når til enighed, men at sætte gang i en livlig debat, hvor
forskellige forståelser vil komme til udtryk. Dog er styrken ved det individuelle interview, at
det er informantens forståelse, der kommer til udtryk, hvilket ikke ville være opnået ved
fokusgruppe interview, da denne tilgang er hermeneutisk. Sygeplejerskerne ville have
påvirket hinandens horisont. Det kunne have været spændende, hvis der havde været tid til
et observationsstudie, da vi havde en oplevelse af, at sygeplejerskerne indimellem fortalte
ud fra et ideelt niveau.
På en måde ser vi, at vores teoretiske metode har påvirket den fænomenologiske tilgang.
Derved kan informanternes udsagn og udtagelser have fået tillagt en anden betydning end
hensigten. Dog ser vi, en vis validitet, da teorierne har kunnet sætte problemkomplekset
omkring problemformuleringen.
Den hermeneutiske tilgang har ligeledes haft en betydning. Dette skal ses ud fra at vi selv
samler empiri til vores projekt. Vi har således haft en teoretisk forforståelse. Teorien kan
derfor have påvirket vores syn på de empiriske fund. Vi fandt dog denne tilgang relevant, da
vores problemstilling blev belyst ud fra både sygepleje- og patientperspektiv.
Ved at projektet er datastyret, har vi ikke haft det teorimæssige overblik fra starten. Hvilket
har gjort at valg af teori er fremkommet ud fra problemformuleringen og de 3 temaer.
Ifølge Kvale kan resultatet af en kvalitativ undersøgelse ikke generaliseres, den kan kun være
vejledende for, hvad der kan ske i andre lignende situationer (ibid s. 288).
35
8. Konklusion.
På baggrund af bearbejdning af projektet og diskussionen, var formålet med dette projekt at
finde ud af ”hvilke faktorer oplever sygeplejersken har betydning for, om patienten får sin
individuelle behov inddraget i udskrivelses processen, i det accelererende patientforløb”
Igennem bearbejdningen gjorde vi et overraskende fund, da vi opdagede, at sygeplejersken
inddeler patienterne i to kategorier efter deres ressourcer, bevidst eller ubevidst. Noget
kunne tyde på, at det kun var de patienter, der selv udviser ressourcer og var aktive i egen
behandling, der fik deres individuelle behov inddraget. Omvendt kan sygeplejersken
inddrage flere patienter, hvis hun gør brug af kompetencer, kontinuerlighed og tid til at få
etableret et menneske-til-menneske-forhold. Ligeledes konkluderes, at sygeplejersken på
den ortopædiske afdeling ikke er klædt på af ledelsen til at inddrage patienterne. Ledelsen
mangler at tydeliggøre visionen og skabe en fælles forståelse af begrebet inddragelse.
Vi blev undervejs i projektet bevidste om, at vi ikke kunne se bort fra samfundsperspektivet.
Derfor inddrages Mari Holes Ph.d. fra indledningen til diskussion af analyse fundene. Havde
vi valgt at benytte hendes Ph.d. fra starten, ville vi formentligt have fået et andet resultat.
På baggrund af projektets resultat må vi konkludere, at vores problemformulering kun delvis
er besvaret, da der er mange faktorer, der forhindrer, og som har betydning for, at
sygeplejerskerne kan inddrage patienternes individuelle behov.
9. Perspektivering
Projektet viser, at der skal være fokus på forbedring indenfor området medinddragelse.
Vores hensigt er at forbedre tilgangen til forståelsen af begrebet - medinddragelse af
patienten. Samt hvordan vi integrerer det i vores daglige arbejde. Vi ønsker, at der skal
skabes en helhedsforståelse med styrke i at understøtte det daglige arbejde, som foregår
med patienter på den ortopædiske kirurgske afdeling. Dette struktureres i forhold til
fagspecifikke kompetencer (Rat 2009, s. 83-85)
Hovedområderne omfatter: At udøve sygepleje, At lede sygepleje, At formidle sygepleje, At
udvikle sygepleje.
At udøve sygepleje med udgangspunkt i patientens opfattelse af sin situation handler om, at
identificere patientens behov for omsorg, hvilket bør indebære, at patientens individuelle
behov inddrages.
36
At lede sygepleje omfatter at prioritere og tage ansvar for kvaliteten i sygeplejen. Det er
ledelsens opgave at skabe et arbejdsmiljø med mulighed for udvikling, kvalitet og vækst.
Dette både for patienten, sygeplejefaget og for den enkelte medarbejder.
Kompetenceudvikling kunne være et naturligt element i hverdagen i sygeplejen. Et
professionelt fagligt miljø fremmer synlighed og selvværd hos den enkelte sygeplejerske.
At formidle sygepleje handler om at kommunikere. Det er vigtigt, at ledelsen er opmærksom
på uddannelse og kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder, da sygeplejerskerne
har forskellige opfattelser af begrebet inddragelse.
At udvikle sygepleje handler om, at sygeplejersken på afdelingen forholder sig refleksivt til
egen praksis og sygeplejen generelt. Samt udvikler sin viden og identificerer mulige
forbedringer baseret på evidens, da dette er essentielt for det kliniske arbejde.
At benytte de fire fagspecifikke kompetencer i udøvelse af sygepleje, vil evt. gøre, at man
som sygeplejerske er mere opmærksom på, hvad det handler om, når vi taler om
medinddragelse af patienter (ibid).
37
10. Litteraturliste
Bagh, Jette 2013, ´Fra forsker til fag: Målet er empowerment i praksis´, i Sygeplejersken, nr.
9. Side 69-70 = 2 sider.
Bekke Pernille 2014, Hvad Kotter kan lære dig om forandringsledelse, Væksthus for ledelse.
=3 sider. Lokaliserer d. 15.05.15 på
http://www.lederweb.dk/strategi/forandringsledelse/artikel/111713/kotters-8-trin-til-forandring
Birkler, J 2005, Videnskabs teori, København: Munksgaard Danmark. Kapitel 2 + 6 = 34 sider.
Bjerg, O 2012, ´Metoder og erkendelsesteori´, i Vallgårda, S & Koch, L (red.),
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4 udg. København: Munksgaard. Side 42-60 =
18 sider.
Bloch Kjeldsen, S 2014 Patientinddragelse er afhængig af den person, patienten møder´, i
Sygeplejerskeren nr. 1, s. 12 = 1 side.
Bolster, Danielle & Manias, Elizabeth 2010, ´Person-centred interactions between nurses and
patients during medication activities in an acute hospital setting: Qualitative observation and
interview study´,i International Journal of Nursing Studies, 47. Side 154 – 165 = 12 sider.
Center for kvalitet 2015, Hvad sker der med sundhed i kvalitet i 2015. 1-2 sider = 2 sider.
Lokaliseret d. 27.03 2015 på http://www.centerforkvalitet.dk/wm463257
Christensen, U, Nielsen, A & Schmidt, L 2012, ´Det kvalitative forskningsinterview´, i
Vallgårda, S & Koch, L (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4 udg.
København: Munksgaard. Side 61-89 = 29 sider.
38
Dahlerup, Hanne 2011, ´Patientforløb i teori og praksis´, i Kamp Nielsen, B (red.),
Sygeplejebogen 3 – Teori og metoder. 3 udg. Gads Forlag. side 147-172 = 26 sider.
Dahlager, L & Fredslund, H 2012, ´Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse´, i
Vallgårda, S & Koch, L (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4 udg.
København: Munksgaard. Side 157- 181 = 24 sider.
Danmarks statistik 2015, Brud af lårhalsbenet, ældre over 65.
Levevilkår > sundhed > Sygehusbenyttelse > Diagnose, 99 gruppering > +65 > akut > brud af
lårhalsben. = 5 sider. Lokaliseret d. 29.03.15 på
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366
Dansk sygeplejeråd (DSR) 2012, Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens
sundhedsvæsen. Side 1-29 = 29 sider. Lokaliseret d. 22.04.15 på
http://www.dsr.dk/Documents/Fag/Pjecer/12-57_debathæfte.pdf
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud 2014, Nationale årsrapport 2014,
= 136 sider. Lokaliseret d. 25.04.15 > via et link Sundhed.dk
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/kvalitet/kliniske-kvalitetsdatabaser/akuttesygdomme/hoftebrud-nip/
Datatilsynet 2013, Studerendes specialeopgaver mv. = 2 sider. Lokaliseret d. 18.04.15 på
http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/
Egerod, I & Rod, K 2006, ´En pakkeløsning til patienten-accelererende operationsforløb og
kliniske vejledning´, i Sygeplejerskeren, Nr. 17 Side 42-48 = 6 sider.
39
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2014, Patienters oplevede barrierer i
kommunikationen med personalet. side 1-24 = 24 sider. Lokaliseret d. 22.03.2015 på:
http://www.patientsikkerhed.dk/media/711817/kvantitativ_rapport__patienters_oplevede_barrierer_i_kommunikationen_med_personalet.pdf
Finansministeriet 2015, 6,5 mia. kr. til bedre sundhed. 1-3 = 3 sider. Lokaliseret d. 02.04.2015
http://www.fm.dk/temaer/finanslov-2015/6-en-halv-mia-kr-til-bedre-sundhed
Foss, Christina og Askautrud, Marianne 2010, ´Measuring the participation of elderly
patients in the discharge process from hospital: a critical review of existing instruments´, i
Scandinavian Journal of Caring Sciences. Nr.24. Side 46–55 = 10.
Freil, M & Kjær, P 2012, ´patientinddragelse i et optimeret sundhedsvæsen´, i Weiss, K (red)
Sund ledelse- 19 bud på god sygehusledelse. Danske Regioner og Dansk Selskab for ledelse i
Sundhedsvæsenet. Kap. 9 s. 113-124 = 12 sider.
Freil, Morten 2014a, Brugerinddragelse – Hvorfor og hvad kan vi lære? Power point. = 4
sider. Lokaliseret d. 27.04.15 på
http://www.viauc.dk/videreuddannelse/konferencer/Documents/Afholdte%20konferencer%202014/Te
madag%20inddragelse%20af%20p%C3%A5r%C3%B8rende/MF%20VIA%20UC%2013032014.pptx
Freil, M, Wandel, A, Pedersen, L, Jönsson, ABR & Nyborg, M, 2014b, Læger og
sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse, En spørgeskemaundersøgelse blandt
ansatte på hospital. Udarbejdet af Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet
(VIBIS). 1-66 = 66 sider. Lokaliseret d. 01.04.15. på
http://www.danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/Rapporten.pdf.
40
Hansson B 2014, ´Den professionelle relation´, i Kim Jørgensen (red.), Kommunikation for
sundhedsprofessioneller. 3. udg. Gads Forlag. kap. 6 = 22 sider.
Hjort Jakobsen, D og Rud, Kirsten 2011, ´Accelererede operationsforløb´ I, Sygeplejebogen 3
– teori og metode. 3 udg. Gads Forlag. s. 173-193 =21 sider.
Holen, Mari 2011, ´Medinddragelse og lighed – en god ide`? En analyse af patienttilblivelser i
det moderne hospital. Ph.d. – afhandling: Roskilde Universitet. = 314 sider.
Høyer, Klaus 2012, ´Hvad er teori og hvordan forholder teori sig til metode?´, i Vallgårda, S &
Koch, L (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4 udg. København: Munksgaard.
Side 17-41 = 29 sider.
IKAS, 2012a, Inddragelse af patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer, i DDKM. S. 1-2
= 2 sider. Lokaliseret d. 01.04.2015 på: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.version.-Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Organisatoriskeakkrediteringsstandarder/Kvalitets--og-risikostyring-1.2.1-1.2.11/1.2.11.aspx
IKAS 2012b, Informeret samtykke, i DDKM. S.1-3 = 3 sider. Lokaliseret d. 01.04.2015 på:
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse/Generelle-patientforløbsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.1.aspx
IKAS 2012c, Patientens og pårørendes inddragelse som partner, i DDKM. S. 1-2= 2 sider.
Lokaliseret d. 01.04.2015 på: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generellepatientforløbsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.2.aspx
41
Indenrigs- og sundhedsministeriet 2011, Øget fokus på gode resultater og bedste
praksis på sygehusene. = 21 sider. Lokaliseret d. 21.04.15 på
http://www.sum.dk/~/media/Filer%20%20Publikationer_i_pdf/2011/Tal%20og%20analyser/%C3%98get%20fokus%20p%C3%A5%20gode
%20resultater%20og%20bedste%20praksis_maj%202011.ashx.
Jönsson ABR, Pedersen, UH, Pedersen LH, Wandal A & Freil M 2013, Sundhedsprofessionelles
forståelse af patientinddragelse, Videns center for brugerinddragelse- i sundhedsvæsenet
(VIBIS). Side 1-39 = 39 sider. Lokaliseret d. 04.04.15 på
http://www.vibis.dk/sites/vibis.dk/files/bibliotek/kulturprojekt_web.pdf
Jørgensen, Kim 2014a, ´Kommunikation i sundhedsvæsnet´, i Jørgensen, K (red.),
Kommunikation for sundhedsprofessioneller. 3. udg., Gads Forlag. Kap. 1 = 20 sider.
Jørgensen, Lone 2014b, ´kommunikation i sundhedssektoren – en udfordring i korte
kontakter?´, i Jørgensen, K (red.), Kommunikation – for sundhedsprofessionelle. 3 udg., Gads
Forlag. Kap. 3 = 26 sider.
Kotter, JP 1999, I spidsen for forandringer. Oversat fra Amerikansk til dansk af T. Hanson,
Peter Asschenfeldts nye Forlag A/S. Kap. 1+ 2+ 3+ 4+ 5+ 6+ 7+ 8+ 9+ 10 = 140 sider.
Knoke, J, Boisen, I & Sørensen KM, 2013, Patientinformation kunstig hofte, Sygehus
Sønderjylland. Side 1-28 = 28 sider. Lokaliseret d. 12.04.15 på
www.sygehussonderjylland.dk/dwn98494
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend 2009, InterView-introduktion til et håndværk. 2 udgave.
København: Hans Reitzels Forlag. kap. 2, 3, 4, 5, 6, 8, 15 og 16. = 140 sider
42
Lauritsen, JB, Pedersen, KS, og Jørgensen, U, 2011, Bevægeapparatets sygdomme, i Schulze,
S og Schroeder, TV, (red.), Basisbog i Sygdomslære, 2. udg., København: Munksgaard. Side
205-210 = 5 sider.
LUP 2013, En landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser. 1-53 = 53 sider. Lokaliseret
d. 29.03.15 på http://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/2013/lup-nationalrapport-2013.pdf.
Madsen, LD 2009, ´Etikette i sygeplejen´, i Pedersen, S (red) Sygeplejebogen 1,1 patientologi
sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3.udg., København: Gads Forlag. Side 96-112 = 17
sider.
Mainz, J, Bek, T, Bartels, P, Rhode, P, Pedersen, KM og Krøll, V 2011a, ´hvad er kvalitet og
kvalitetsudvikling?´, i Mainz, Jan et al. (red.), Kvalitetsudvikling i praksis. 1.udg. København:
Munksgaard Danmark. Side 19-33 = 15 sider.
Mainz, J, Hansen AM, Bartels, P, Ingeman, A, Bunk, A Johnsen SP, Nakano, A, og Krog, BR.
2011b, ´Indikatormonitoring´ , i Mainz, Jan et al. (red.), Kvalitetsudvikling i praksis. 1.udg.
København: Munksgaard Danmark. Side 197-222 = 25 sider.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2011, Autorisationsloven, Retsinformation.dk. LBK
nr. 877 = 12 sider. Lokaliseret på internet d. 05.04.15 på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178&exp=1
Norlyk, A & Harder I 2010, ´Accelererede operationsforløb – Patient perspektiv´, i
Sygeplejerskeren 2010 nr. 8, side 58-63 = 6 sider.
43
Nyholm, Agnete 2013, I spidsen for forandringer - Kotter volume 2.0, Væksthus for ledelse. 6
sider. Lokaliseret den 15.05.15. på
http://www.lederweb.dk/strategi/forandringsledelse/artikel/105377/accelerer-sat-fartenop-i-spidsen-for-forandringer-vol-20-kotter-revised-kotter-vol-20
Pedersen, L 2011, Patientinddragelse-refleksion, læring, innovation og ledelse, København:
Hans Reitzels Forlag. Kapitel 1, 7 og 10 = 52 sider.
Rath, Ulla 2009, ´Virksomhed som sygeplejerske´, i Sygeplejebogen 1,1.del – Patientologisygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 3.udg. København: Gads Forlag. side 77-94 = 18
sider.
Ravnsborg, S 2013, `Patienterne vil have os til at lytte`, i Sygeplejerskeren. nr. 2 side 17-20 =
4 sider.
Regeringen 2013, Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen. 48 sider.
Lokaliseret d. 01.04.15 på
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-ogberedskab/~/media/8B537C8A59414A359ECA750E724356F5.ashx.
Rhode, Peter, Krøll, Vibeke og Mainz, Jan 2011, ´Patientforløb som sundhedsvæsnets
udfordring´, i Mainz, Jan et al. (red.), Kvalitetsudvikling i praksis. 1.udg. København:
Munksgaard Danmark. side 99-113 = 15 sider.
Riskjær, E, Mainz, J og Rhode, P, 2011, ´Brugerinvolvering´, i Mainz, J et al. (red.),
Kvalitetsudvikling i praksis. 1.udg. København: Munksgaard. Side 125-148 = 24 sider.
44
Rud, K og Stuhaug, HN 2008, Patientperspektivet, Dansk Sygeplejeråd, Fysioterapeuter og
Ortopædisk Selskab - Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud. 121-124= 4 sider
Lokaliseret d. 29.03.15 på
http://www.ortopaedi.dk/fileadmin/Guidelines/Referenceprogrammer/Referenceprogram_for_patie
nter_med_hoftebrud2008.pdf
Sekretariatet for ministerudvalget 2007, Fakta om accelererede patientforløb. Lokaliseret d.
23.03.15 på: http://www.stm.dk/multimedia/Faktabilag_accelererede_patientforl_b.pdf = 3
sider.
Stig Jørgensen, H, Zielke, S, Thaysen, HV, Bek, T & Mainz J 2011, ´Kliniske retningslinjer´, i
Mainz, Jan et al. (red.), Kvalitetsudvikling i praksis. 1.udg. København: Munksgaard Danmark.
s. 89-96 = 7 sider.
Retsinformation.dk 2010, Sundhedsloven. Kap 1, 5, = 5 sider. Lokaliseret d. 01.04.15. på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K9
Sygeplejeetisk Råd 2014. De sygeplejeetiske retningslinjer. 2 udgave. S.1-24 = 24 sider.
Lokaliseret d. 30. http://www.dsr.dk/ser/Sider/Nyheder/Nye-sygeplejeetiskeretningslinjer.aspx
Thornquist, E 2006, Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene, Oversat fra
Norsk af Nielsby, U, København: Gads Forlag. Side 159-214 = 55 sider.
Travelbee Joyce 2002, Menneske-til-menneske-forhold ,i Mellemmenneskelge asekter i
sygepleje. Oversat fra Engelsk til Dansk af AE. Overgaard og A. Schou. 1 udg. København.
Munksgaaard Danmark. Side 155-198 = 43 sider.
45
UCSyd 2015a, ´John Kotter´s 8 trins model´ i, Power Point - Implantering- hvorfor og hvordan,
i Esbjerg, modul 13- klasseundervisning. 1-12 =12 sider.
UCSyd. 2015b, Problemstillinger til Bachelorprojekt. Sønderborg. 1-4 = 4 sider. Lokaliseret d.
08.04.15.
http://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/sygeplejerske/soenderborg/praktiksteder/problemstilling_til_hje
mmesiden-030315.pdf
Uddannelses- og Forskningsministeriet 2008, ´Bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor i sygepleje´ i, Retsinformation.dk. BEK nr. 29 = 33 sider.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493&exp=1
Zoffmann, Vibeke og Kirkevold, Marit 2009, ´Relationer og deres forandringspotentiale
udviklet i vanskelig diabetesomsorg´, i Klinisk sygepleje, 23. årgang, nr. 2, Side 54-70 = 17
sider.
I alt 1724 sider.
46
11. Bilags liste.
Bilag 1
Tilladelse til dataindsamling.
Side. 48-49.
Bilag 2:
Informeret samtykke.
Side. 50.
Bilag 3:
Samtykkeerklæring.
Side. 51.
Bilag 4:
Søgeprotokol.
Side. 52-59.
Bilag 5:
Interviewguide.
Side. 60-63.
Bilag 6:
Eksempel på meningskondensering.
Side. 64-66.
47
48
49
50
51
Bilag 4. SØGEPROTOKOL.
Studienr. Navn
Hold
Dato
Sya
12237
Lena Kvistgaard-Persson.
Feb.12 01.06.15.
Sya
Jeanette Christensen.
Net.
12216
Feb.12 01.06.15.
Net.
SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING.
”Hvilke faktorer oplever sygeplejerskeren har betydning for, om patienten får sine
individuelle behov inddraget i udskrivelsesprocessen, i det accelererende patientforløb?”
52
SØGEORD/EMNEORD
Søgeord
Synonym (er)
Oversættelse til
fremmedsprog
Patient.
Borger.
Patient.
Bruger.
Partner.
Sygeplejersken.
Nursing.
Nurse.
Inddrage.
Patientdeltagelse.
Patient participation.
Involvere.
Patientinddragelse.
Medinddrage.
Information.
Patientforløb.
Sammenhængende -
Accelererede forløb.
patientforløb.
Udskrivelse.
Udskrive.
Fast-track.
Discharge
Afslutte.
Afvikle.
Hospital.
Hoftenære fraktur
Sygehus.
Hospital.
Hip fracture.
53
INFORMATIONSKILDER.
Database/kilde
Begrundelse
Bibliotekets database
Anvendt til at finde bøger om emnet, samt danske
videnskabelige artikler.
Cinahl
International engelsk sproget sundhedsfaglig database, -delvis
fuldtekst.
PubMed
Brugt til at finde udenlandsk forskningsbaseret litteratur,
indenfor emnerne sygdom, sundhed og sygdom.
SweMed
Nordisk database over medicin, sygepleje, sygdom og sundhed
- delvis fuldtekst.
Cochrane
Brugt til at finde udenlandsk kvalitetsvurderet og
evidensbaseret litteratur.
Google Scholar
Brugt til at få en overordnet forståelse for emnet.
Sygeplejeren.
Brugt til at finde danske sygeplejefaglige artikler.
Danmarks statistik
Statistiske oplysninger, som beskriver det danske samfund.
Referenceprogram for
Patienter med Hoftebrud
En særlig form for en klinisk retningslinje, af en bestemt
sygdom eller kompleks af symptomer.
Videnscenter for
Brugerinddragelse i
Sundhedsvæsenet (ViBIS),
Brugt til at finde danske kvalitative og kvantitative
undersøgelser.
Sundhedsstyrelsen (sst.dk), Den øverste sundheds- og lægemiddelfaglige myndighed i
Danmark.
54
Retsinformation.dk,
Folkesundhed og
Kvalitetsudvikling (FCK),
Den landsdækkende
undersøgelse af
patientoplevelser(LUP)
Database, der giver adgang til love, bekendtgørelser, cirkulærer
m.v. og folketingets dokumenter
Center for forskning og udvikling på social- og
sundhedsområdet.
Rapporter på patienttilfredshedsundersøgelser.
55
SØGEHISTORIE
Database/kilde
Søgehistorie
Bibliotekets database
Inddragelse = 3435 hits
24.03.15.
Udskrivelse = 138 hits
Inddragelse og sygeplejerske = 1 hits
Inddragelse og udskrivelse = 1 hits
Inddragelse og patient = 52 hits
Inddragelse og patientforløb = 1 hits
Inddragelse og hospital = 14 hits
Google Scholar.
Patient Participation = 689.000 hits
24.03.15.
Patient Participation and nursing = 180.000 hits
Patient Participation and nursing and discharge = 17.000 hits
Patient Participation and nursing and discharge and hospital
= 16.700 hits
Patient Participation and nursing and discharge and fast track
= 17.300 hits
Patient Participation and nursing and discharge and fast track
and hip fracture = 2.770 hits
Patient Participation and nursing and discharge and fast track
and hip fracture and hospital = 2.670 hits
56
Cinahl
Patient participation = 1,238 hits
30.03.15.
patient participation and nursing = 290 hits
patient participation and nursing and discharge = 22 hits
patient participation and nurse = 191 hits
patient participation and discharge = 13 hits
patient participation and nursing and discharge-fast-track = 301
hits.
PubMed
Se vedlagt Search builder.
30.03.15.
SveMed.
01.04.15.
Patient participation = 612 hits.
Patient participation and nursing = 51 hits.
Patient participation and nursing and discharge = 1 hits.
Patient participation and discharge = 8 hits.
Cochrane.
01.04.15.
Patient participation = 64-8797 hits.
Patient participation and nursing = 8-8797 hits.
Patient participation and nursing and discharge = 3-8797 hits.
Patient participation and nursing and hospital = 14-8797 hits.
57
58
59
Bilag 5. Semistruktureret Interviewguide d. 22.04.15.
”Hvilke faktorer oplever sygeplejerskeren har betydning for, om patienten får sine
individuelle behov inddraget i udskrivelse processen i det accelererende patientforløb?”
Præsentation.


Vi præsenterer os selv.
Optager interviewet på mobil
telefon.
Hovedemner i løbet af interviewet.
1. Hvilken erfaring har sygeplejerske med
inddragelse af patienter?
2. Hvilke faktorer oplever sygeplejerskeren
har betydning for patient inddragelse i
udskrivelsen? (Patientens individuelle
behov i udskrivelsesprocessen).
3. Hvordan oplever sygeplejerskeren at det
accelererede patientforløb påvirker
inddragelse af patienter?
4. Hvordan får patienterne tilbudt den sidste
nye faglige viden?
Præsentation af sygpl.
Hvor gammel er du og hvor længe har du arbejdet
som sygeplejerske?
Hvor længe har du været ansat på kirurgisk
afdeling?
60
Tema
1. Hvilken erfaring har sygeplejerske
med inddragelse af patienter?
Interviewspørgsmål

Kan du fortælle om et godt forløb, hvor en
patient blev inddraget?
 Kan du uddybe om …
 Fortæl mere om…

Kan du beskrive hvad det betyder for dig at
inddrage patienterne?

Når du inddrager pt hvad lægger du så i
begrebet inddragelse?
 Hvordan sikre du er patienten er
inddraget og ikke kun informeret?

Kan du beskrive hvordan man motivere en
patient til at deltage aktivt i egen behandling?

Hvad gør du for at opnår en god kontakt til
patienterne?





2. Hvilke faktorer oplever
sygeplejerskeren har betydning for
patient inddragelse i udskrivelsen?
(Patientens individuelle behov i
udskrivelsesprocessen).
Hvordan ser du det?
Hvordan oplevede du det?
Hvad var anderledes?
Hvem gjorde hvad?
Når du siger … oplever du så at …?

Forsøg at huske tilbage på en udskrivelse, hvor
du oplevede at inddragelsen af patienten var
vellykket.
Kan du beskrive situationen?

Hvad er din forklaring på en god udskrivelse?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til at
imødekomme patientens behov?

Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse
med informationsformidling?

Kan du fortælle om hvordan du tager hensyn
til en patientens individuelle behov?

Kan du fortælle hvad du spørger ind til i
udskrivelsen?
61

Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse
Med udskrivelse af ældre patienter?
 Hvad så med de patienter som ikke
har de fornødne forudsætninger?

3. Hvordan oplever sygeplejerskeren
at det accelererede patientforløb
påvirker inddragelse af patienter?

Kan du så huske tilbage på en udskrivelse, hvor
du oplevede at inddragelsen af patienten ikke
var vellykket?
Kan du beskrive situationen?

Hvad vil du gøre anderledes næste gang?



Hvad er din forklaring på det…
Mener du dermed…
Kan du uddybe…

Prøv at beskrive et accelererende forløb ved
en patient med hoftenær fraktur?
 Du nævnte …
 Kan du uddybe dette…
 Hvilken betydning…
Hvad er den gennemsnitlige indlæggelsestid?

4. Hvordan får patienterne tilbudt
den sidste nye faglige viden?
Prøv at forestil dig en patient i eget hjem 2
uger efter udskrivelse. Hvordan tror du
hun/han håndterer de anbefalinger fx
o smerte behandling (nedtrapning af
smertestillende), ernæring,
mobilisering og livskvalitet?

Hvilken betydning har det accelererende
forløb i forhold til relationen til patienten?

Hvad tænker du om længen på patientforløb?

Kan du så fortælle mig hvordan i tilegner jer ny
faglig viden på afdelingen?
 Hvordan bliver der fulgt op på nye
tiltag?

Hvordan gør i her i afdelingen for at arbejde
ud fra den DDKM i forhold til inddragelse af
patienter?
62

Hvordan bliver det implementeret?
 Er det rigtig forstået?

Hvordan forstiller du dig fremtiden i forhold til
at pt inddrages?

Hvordan ser du sygepleje udvikler sig?
 Hvor tror du den er om 5 år?

Oplever du ledelses opbakning, i forhold til
inddragelse af patienter?
 Prøv at sige noget mere
 Er det rigtig forstået?
63
Bilag 6. Meningskategorisering.
Meningsenheder (citater)
Betydningsenheder.
”Det kommer an på hvilken patient type
og sådan nogle ting, om man inddrager
eller informerer”.
Sygplejersken oplever
at patienterne har
forskellige ressourcer,
kognitive samt
mestringsevne.
”allerede hjemmefra har der været forskellige
ressourcer, dem (patienter) der har
snublefaldet, de er jo raske og velfungerende
– hvor den anden (patient) jo ikke engang har
sygdomserkendelse nok til at indse at han
måske har en blærebetændelse og måske
skulle han gå til sin egen læge”.
Temaer.
Sygeplejersken inddeler
patienterne i to
kategorier efter deres
ressourcer.
”hoftenære brud har de alle sammen, men
man kan godt dele patienterne op i to
faktorer, altså de der har brug for at blive
opereret og den anden kategori, de syg-syge
der appellerer til noget mere mellem
menneskeligt, har mere brug for sygeplejen”.
”Patienter med ressourcer skal nok få spurgt
efter recepter den dag de bliver udskrevet”
”inddragelse er dialog med patienten, hvor
det andet bare er god sygepleje syntes jeg, at
få det bedste for patienten”
”Nogen har brug for operation og den anden
kategori har brug for sygepleje”
”patienten kommer selv med løsningsforslag”
”når hun er positiv på den måde så gør det
også at jeg har lyst til hende, så det motiverer
mig, når de har motivation”
Sygeplejersken
motiveres af
motiverede patienter.
Sygeplejersken opnår
hurtigere en relation
med patienter som
tænker positivt.
”alle patienter er unikke i hver deres specielle
situation”
”at alle patienter er i stører eller mindre krise
når de har haft det her traume, som har gjort
at de har fået det her hoftenær brud”
”Der var en episode, hvor jeg skal fortælle en
patient, at lægen desværre ikke har tid til at
komme og snakke, hvor patient svarer ”pyt
det klarer jeg nok” dette er en patient med
giga ressourcer, og når en patient er positiv
64
på denne måde, så gør det at jeg har lyst til
hende”.
”Jeg har en patient, som jeg lige har gjort klar
til OP, hun er meget sur, negativ og kriseramt,
hun bliver rigtig svær at motivere til at snakke
udskrivelse med, fordi hun vil jo altid vende
tilbage til alt det negative der er sket”.
”Vi har ikke så lang tid til at få skabt en
relation i – vi har ikke så meget bedside tid
som man godt kunne tænke sig”
Tid har betydning for
relationen.
”der skal hele tiden være plads til den næste
patient”
Systemet kræver, at
patient- forløbet skal gå
stærkt og patienterne
skal have bedst mulig
behandling for pengene.
”Ledelse opbakning hedder ´hurtig ind og
hurtig ud´ det er jo tørre tal”.
Ydre rammers
betydning, for
inddragelse af
patienten.
”Helt med ledelses øjne, så handler det om
kortest muligt indlæggelse, korteste muligt
komplikationer og korteste muligt sengetid,
altså sengeliggetid”
”Jo hurtigere man er opereret, jo hurtigere
udskrives patienten og jo flere penge ender i
pengekassen”.
”sikker på at vores leder også gerne vil at vi
medinddrager vores patienter så
medarbejderundersøgelser og patient inddragelse bliver grønne og ´positive´”.
Ironi - ”vi har da meget tid ved patienterne
her på sygehuset, har du da ikke fået det med
endnu? Det skal gå lidt mere tjep det hele. I
70´erne kunne man godt være indlagt i 2 mdr.
med hoftenær brud – nu siger vi højst 5 dage
så er det bare hjem”
”tingene går nogle gange lidt stærk vi nød til
være de styrend… kommer meget an på
situationen og hvor patienten er henne
mentalt, det kommer også an på de fysiske
rammer i afdelingen hvordan man får planlagt
en udskrivelse. Er der travlt er det stresset og
presset går man ind og tager over og det
bliver mere dak dak dak”
”Når der er ro så har man dialog og samtale,
65
ellers er man nok den styrende, fordybelse
kræver ro og tid, tingene går jo meget stærk
nu om dage”
”Patienterne er knap nok landet i afdelingen,
før man begynder at lave indlæggelsessamtale mhp. at få data som man kan bruge i
forbindelse med udskrivelsen og varsling til
primær sektoren. Nogle gange skrives
forløbsplanen før patienten er mobiliseret”
”tingene går nogle gange lidt stærk vi nød til
være de styrend… kommer meget an på
situationen og hvor patienten er henne
mentalt, det kommer også an på de fysiske
rammer i afdelingen hvordan man får planlagt
en udskrivelse. Er der travlt er det stresset og
presset går man ind og tager over og det
bliver mere dak dak dak”
”Helt klart nogle kolleager der ikke får læst
nyhedsbrevet og som ikke deltager i
personalemøder – implanteringen ved dem er
lige nul”
Ny viden og
vidensdeling i afd.
nogle sygplejesker gør som de plejer – ”er der
komme ny procedre.. nå?” den kom i 2009
´ikke hørt, ikke set´ og andre er bare på
dupperne med det samme”.
Det går rigtig stærk lige nu, vi er meget papir
løse ….Man er ansvarlig for selv at finde den
nye viden på infonet”
”den generation der kommer, har højre
forventninger til systemet og måske også
højre forventninger end det system kan
tilbyde dem”
Sygeplejersken oplever
at patienterne er mere
forberedte og stiller
større krav i mødet med
sundhedsvæsnet
Sygeplejerske tror vi i fremtiden ”bomberede
med utilfredse patienter og pårørende fordi
de vil stille større krav til systemet og
systemet kan ikke følge med og være i møde
kommende over for forventninger og krav de
stiller så det tror jeg at det bliver.
66