2015 - UC Viden

BACHELORPROJEKT
Relationen i det korte møde
- om korttidssygepleje i Gynækologisk Ambulatorium
”Making ends meet the relation in short-term nursing in a gynecological ambulatory”
Udarbejdet af:
Karin Skelmose Burgaard
Studienr.: sye54508
Anslag: 59117
Afleveringsdato:
Fredag d. 22. maj 2015
Vejleder: Gitte Andsager Smorawski
Sygeplejerskeuddannelsen
University College Syddanmark
Opgaven må gerne udlånes
Relationen i det korte møde 2015
Resume
Formålet med denne opgave er at afdække, hvorledes sygeplejersken i gynækologisk
ambulatorium kan skabe en god relation til den kvindelige patient, så hun føler sig
medinddraget. Grundlaget er et systematisk litteraturstudie og den udvalgte empiri er
analyseret ud fra den hermeneutiske tilgang med fokus på den kvalitative metode. Tre
gennemgåender temaer er identificeret: medinddragelse, tab af kontrol og sygeplejerskens
rolle. Fælles for disse tre temaer er tilliden. De kvindelige patienter forbinder gynækologisk
behandling med sårbarhed og intimitet. De føler, at de mister kontrol over både deres krop og
selve situationen, når sygeplejersken ikke formår at inddrage dem i behandlingen og skabe en
god relation baseret på tillid. Med Kari Martinsen og Vibeke Zoffmann & Marit Kirkevold
som teoretisk referenceramme er det belyst, at den ubehagelige situation kan lindres ved hjælp
af relationstypen Den-Du-Sorterede Gensidighed. Sygeplejersken gennem samtale, viser vilje
og mod til at gå ind i relationen med patienten og anerkende vigtigheden af at være langsom i
det korte møde. Det fordrer også, at den svage paternalisme forvaltes positivt således, at
sygeplejersken altid handler til patientens bedste.
Abstract
The purpose of this project was to identify how the nurse in a gynecological ambulatory is to
establish a trusting relation to the female patient with focus on joint decision making. The
basis was a systematic literature review and the hermeneutic approach is chosen to analyze
the empiricism. Three consistent themes were identified: joint decision making, loss of
control and the ability of the nurse to establish a trusting relation. A common denominator in
the three themes was trust. The female patients associate gynecological treatment with
vulnerability and intimacy. They experience loss of control not only of the situation but also
of their body, if the nurse fails to include joint decision making and establish a trusting
relation. Based on the theories of Kari Martinsen and Vibeke Zoffmann & Marit Kirkevold it
was concluded that the unpleasant situation can be facilitated by using a mutuality-expecting
approach and that the nurse through dialogue, shows the willingness and courage to enter into
a patient relation and acknowledge the importance of being present even if time is limited.
This requires a positive handling of the asymmetrical authority structure present in the
relation between nurse and patient. The must always have the best interest of the patient at
heart.
Side 1
Relationen i det korte møde 2015
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning ..................................................................................................................................... 3
2.
Problempræsentation .................................................................................................................. 3
3.
4.
2.1
Baggrund for problemområde................................................................................................. 3
2.2
Samfundsperspektiv ............................................................................................................... 4
2.3
Relevans for sygeplejen .......................................................................................................... 4
2.4
Patientperspektiv .................................................................................................................... 5
2.5
Afgrænsning ........................................................................................................................... 6
2.6
Opgavens problemformulering ............................................................................................... 6
Litteratursøgning ......................................................................................................................... 7
3.1
Inklusions- og eksklusionskriterier ......................................................................................... 8
3.2
Udvælgelse af litteratur .......................................................................................................... 8
3.3
Præsentation af empiri ............................................................................................................ 9
Metode ........................................................................................................................................... 9
4.1
Metodisk tilgang ..................................................................................................................... 9
4.2
Videnskabsteoretisk perspektiv ............................................................................................ 10
4.2.1
Analysemetode ............................................................................................................. 11
4.2.2
Etiske og juridiske overvejelser .................................................................................... 11
4.3
5.
Sygeplejefagligreferenceramme ........................................................................................... 12
4.3.1
Præsentation af Kari Martinsen .................................................................................... 12
4.3.2
Præsentation af Vibeke Zoffmann & Marit Kirkevold .................................................. 12
Analyse og diskussion af de empiriske fund ............................................................................. 13
5.1
Analyse af medinddragelse i sygeplejen ............................................................................... 13
5.1.1
5.2
Analyse af tab af kontrol ...................................................................................................... 17
5.2.1
5.3
6
Analyse af sygeplejerskens rolle i medinddragelsen ..................................................... 15
Analyse af sygeplejerskens rolle i tab af kontrol .......................................................... 19
Diskussion af medinddragelse og tab af kontrol ................................................................... 20
Diskussion af metode og kilder .................................................................................................. 22
6.1
Diskussion af metode og videnskabsteoretisk grundlag........................................................ 22
6.2
Diskussion af empiri ............................................................................................................. 23
6.3
Diskussion af teori ................................................................................................................ 24
6.3.1
Forslag til alternativ vinkel i den teoretiske referenceramme ....................................... 24
7
Konklusion .................................................................................................................................. 25
8
Perspektivering ........................................................................................................................... 26
9.
Litteraturliste.............................................................................................................................. 28
10. Bilag............................................................................................................................................. 33
Side 2
Relationen i det korte møde 2015
1.
Indledning
På baggrund af klinisk praktik i Gynækologisk Ambulatorium (GA) på Sydvestjysk Sygehus
er det erfaret, at der ofte opstår et udfordrende og interessant spændingsfelt mellem patienten,
sygeplejersken og sundhedsvæsenets rammer.
Det gynækologiske område er i dag højt specialiseret og lige som resten af sygehusvæsenet
indebærer det højt patient flow, som betyder at korttidssygepleje er en præmis for mange
sygeplejersker (Elgaard, 2011, s. 309). Det stiller store krav til sygeplejerskens analytiske
evner og faglige kompetencer, fordi hun på relativt kort tid skal kunne skabe en god relation
til patienten (Ibid., ss. 310-311). Dette er yderlige udfordret indenfor gynækologien, fordi
mange patienter oplever det som grænseoverskridende at skulle søge behandling for
gynækologiske problemstillinger1 (Ibid., s. 310).
Fokus i denne opgave er på relationen i det korte møde i GA og de udfordringer
sygeplejersken oplever i korttidssygeplejen.
2.
Problempræsentation
I dette afsnit introduceres opgavens problemområde og baggrund her for og afsnittet afsluttes
med præsentation af den sygeplagefaglige problemstilling. For at underbygge
problemområdets relevans belyses dernæst det samfundsmæssige, sygeplejefaglige og
patientologiske perspektiv.
2.1
Baggrund for problemområde
I klinisk praktik i GA er det erfaret, at sygeplejen ofte blev udfordret af tungtvejende begreber
som korttidssygepleje, kvalitetssikring, økonomi og medinddragelse. Der var typisk mellem
20 og 30 min. til at vurdere og behandle hver patient. Den brede vifte af patienter og
gynækologiske problemstillinger forudsatte, at sygeplejersken på meget kort tid kunne
fornemme forskellige patienttyper, omstille sig til en ny gynækologisk problemstilling og
tilpasse sin sygepleje derefter. Dette giver anledning til en undring, om det er muligt at skabe
en god relation i korttidssygeplejen, hvor patienten føler sig inddraget i egen behandling.
Den gode relation defineres i denne kontekst ud fra tilstedeværelsen af tillid, gensidig respekt
og forandringspotentiale. Inspiration til denne definition er hentet hos teoretikerne Kari
1
Omfatter alle gynækologiske behandlinger fra rutine celleskrab for livmoderhalskræft, udredning af
blødningsforstyrrelser, klargøring til operation (eksempelvis hysterektomi) til aborter og terminsskanninger.
Side 3
Relationen i det korte møde 2015
Martinsen og Vibeke Zoffmann & Marit Kirkevold, som senere præsenteres som opgavens
sygeplejefaglige referenceramme (Martinsen, 2010, ss. 144-145 + Hansson, 2011, s. 40).
Begrebet korttidssygepleje defineres her, som den sygepleje der ydes i GA, hvor korte
patientrelationer er et vilkår. Den udgør en ydelse og en ressource hvor der forventes høj
produktivitet, professionalitet og kvalitet i sygeplejen (Bundgaard, 2011, s. 23).
Medinddragelse som begreb er ikke beskrevet præcist i sygeplejeteorien, men synes implicit i
omsorgsbegrebet, som er central for den sygeplejefaglige identitet (Færch, 2009 ss. 54-58). I
denne opgave behandles begrebet ud fra den juridiske betragtning, at alle patienter ifølge
Sundhedsloven har ret til at blive inddraget i egen behandling og at forskning viser, at
medinddragelse har en positiv virkning på både behandlingsudfald og patienttilfredshed
(Sundhedsstyrelsen, 2008, s. 9 + Sundhedsloven, 2014).
2.2
Samfundsperspektiv
Der er sket store forandringer i det danske sundhedsvæsen de sidste 20 år og et af resultaterne
er ambitionen om, at al behandling skal udføres i ambulant regi eller som accelererede
patientforløb (Danielsen, 2011, s. 37 + Sekretariat for Ministerudvalget, 2007, s. 3). Evidens
på området viser, at dette betyder en stor økonomisk gevinst for samfundet men også, at
kvaliteten af behandlingen for den enkelte patient højnes (Sekretariat for Ministerudvalget,
2007, s. 1). Samtidig indførte Danmark i 2008 Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)2, som
sammen med ovenstående har givet udfordringer, da tidspresset og den megen dokumentation
fjerner fokus fra omsorgen i sygeplejen (Rasmussen, 2013, Resume). I oktober 2014 var der
således et indslag i tv-avisen på DR1, om det stadig stigende pres på det danske
sundhedsvæsen og den ensidige fokus på drift (DR1, 2014). Formanden for Danske Regioner,
Bent Hansen erkender, at der er behov for at arbejde med patientrelationen (Danske Patienter,
2014).
2.3
Relevans for sygeplejen
Sygeplejersken befinder sig ofte i et brændpunkt mellem de omfattende tekniske og
instrumentelle opgaver, der følger med i det nye effektiviserede sygehusvæsen, tidspresset og
ansvaret for at drage omsorg for og skabe relation til patienten. Dette kan afføde en styrende
adfærd i sygeplejen, som forstærker den asymmetriske relationsstruktur, der ofte er fordi
sygeplejersken har faglige kompetencer og viden som, patienten har brug for (Hansson, 2011,
2
DDKM er et nationalt kvalitetsudviklings- og akkrediteringssystem på tværs af alle sektorer og som baseres på
et fælles sæt standarder, som har til formål at sikre en ensartet og høj behandling (IKAS, 2015).
Side 4
Relationen i det korte møde 2015
s. 36). Denne ulighed – en art magt – kan opfattes krænkende, hvis ikke den forvaltes til
patientens bedste (Martinsen, 2010, s. 170). Det giver anledning til overvejelser, om hvordan
den gode relation mellem patient og sygeplejerske, skal varetages i disse rammer.
Kernen i sygepleje er ifølge de Sygeplejeetiske Retningslinjer at sygeplejersken har ansvar for
at yde omsorg med det formål at patienten skal føle velvære. Omsorg en forudsætning for alt
sygepleje og omsorg opstår i relationen mellem sygeplejerske og patient (Sygeplejeetiske
Retningslinjer 2014. s. 5):
”I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder ham eller hende i
en forståelse båret af næstekærlighed”
(Sygeplejeetiske Retningslinjer, s. 5, linje 7-9)
Ifølge en undersøgelse foretaget af VIBIS, angiver 99% af de adspurgte sygeplejersker, at det
er vigtigt at patienterne inddrages i pleje og behandling (ViBIS, 2014, s. 18). Men kun 45%
angiver, at de rent faktisk inddrager patienterne i egen behandling i tilfredsstillende omfang
(Ibid., s.21). Som barrierer for dette angiver 60% af sygeplejerskerne, at de mangler
kommunikative/pædagogiske kompetencer mens 57% mener, at de mangler tid (Ibid., s. 26).
2.4
Patientperspektiv
For mange kvinder er gynækologiske problemstillinger forbundet med nedsat livskvalitet og
ændret kropsbillede (Elgaard, 2011, s. 310) og et svensk kvalitativt studie fra 2011 viser, at de
kvindelige patienter i mødet med GA, føler sig sårbare og udstillede i, hvad de beskriver som,
en yderst intim og ubehagelig situation (Grundström, 2011, s. 2).
Evidens på området viser, at behandlingsresultaterne forbedres når patienterne inddrages i
behandlingen. Alligevel er Danmark langt bagud i forhold til lande som Australien og
England, som Danmark ofte sammenlignes med. Årsagen er, ifølge Lars Engberg,
Bestyrelsesformand i VIBIS, at vi mangler redskaber og metoder til bedst at inddrage
patienterne (ViBIS, 2015).
I Danmark afslører de årlige undersøgelser fra LUP3 dog en høj grad af patienttilfredshed på
det ambulante område, idet undersøgelsen viser, at 97% af de adspurgte patienter er tilfredse
med deres behandlingsforløb (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2014, s. 22).
3
(LUP) Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser – national og årlig undersøgelse af
patienttilfredshed udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugertilfredshed (Enhed for Evaluering og
Brugerinddragelse, 2014).
Side 5
Relationen i det korte møde 2015
Omvendt stiger antallet af klagesager over det danske sundhedsvæsen og historier i medierne
om dårlig behandling på de danske sygehuse bliver flere og flere (Reiermann, 2014, s. 1).
Årsagen til denne diskrepans skal ifølge artiklen ”Kort og Godt? Om korttidsafsnit og
korttidssygepleje” findes i, at der i undersøgelserne ikke fokuseres på omsorgsbegrebet og der
stilles spørgsmålstegn ved, om det er muligt at udtrykke krav og forventninger til sygepleje
gennem tilfredshed (Bundgaard, 2011, s. 24).
2.5
Afgrænsning
Denne opgaver begrænser sig ikke til en bestemt aldersgrupper og omfatter alle
gynækologiske problemstillinger.
Ved gennemgang af litteraturen præsenteres begreber som skam, blufærdighed, integritet,
værdighed og tabu også som relevante ift. gynækologisk sygepleje. Men pga. pladsmæssige
begrænsninger, er disse ikke inddraget i opgaven. Det er dog vigtigt at vide, at de også er en
essentiel del af forståelsen for sygeplejen i GA.
Cancerpakkeforløb og undersøgelser for cancer i underlivet er heller ikke uddybet specifikt,
fordi det vurderes at rumme en åndelig og eksistentiel dimension, som ikke ønskes behandlet i
denne opgave.
2.6
Opgavens problemformulering
På baggrund af ovenstående interesseområder og undringer og med udgangspunkt i
problempræsentationen behandles følgende problemstilling i dette bachelorprojekt:
”Hvorledes kan sygeplejersken i gynækologisk ambulatorium
skabe en god relation til den kvindelige patient, så hun føler sig medinddraget?”
Side 6
Relationen i det korte møde 2015
3.
Litteratursøgning
I det følgende redegøres for litteratursøgningsprocessen og det materiale, der er udvalgt til at
forstå og analysere den valgte problemstilling. Det har været en dynamisk proces bestående af
indledende og systematiske søgninger og for at sikre en stringent og systematisk søgeproces,
er der søgt vejledning hos bibliotekar Elisabeth M. Rasmussen hos University College
Syddanmark.
Der er primært søgt litteratur i de sundhedsvidenskabelige databaser CINAHL og PubMed.
CINAHL indeholder mere end 4,5 mil. internationale optegnelser og har primært
sygplejefaglige referencer med fokus på litteratur om kvalitativ forskning og
patientperspektivet, som af CINAHL er vurderet i forhold til relevans og niveau (Jørgensen,
2013, s. 21). PubMed er en del af den internationale database MedLine, som med mere end 24
mil. optegnelser, er den største biomedicinske database. Artiklerne her er peer-reviewed4,
hvilket signalerer høj evidens (Ibid., s. 7).
Udover ovennævnte databaser er der søgt relevant litteratur i artikeldatabaserne i
Sygeplejersken.dk og Vård i Norden, som er henholdsvis danske og norske
sygeplejevidenskabelige fagtidsskrifter. Søgemaskinerne Google og Google Scholar er også
anvendt.
For at få en fornemmelse af hvad der findes af litteratur indenfor problemområdet og samtidig
finde materiale til at underbygge problempræsentationen, er der indledningsvist foretaget en
fritekstsøgning5 bredt i ovennævnte databaser og søgemaskiner.
De anvendte søgeord på både dansk og engelsk var her:
gynecological examnation/underlivsundersøgelse, fast-track nursing/korttidssygepleje,
outpatient/ambulatorie, relation
Med søgeordet ”korttidssygepleje” i Google Scholar resulterede denne søgning bla. i artiklen
om kortidssygepleje (Bundgaard, 2011), som er inddraget i problempræsentationen.
Derudover gav søgningen et mere præcist billede af relevante søgeord til den mere
systematiske søgning.
4
Fagfællebedømt
direkte søgning på tekststrenge eller tegn i et ustruktureret datamateriale, dvs. uden brug af særligt
definerede, systematiske søgekriterier (Ordbogen.com)
5
Side 7
Relationen i det korte møde 2015
Med udgangspunkt i en søgeprotokol (se bilag 1) udførtes en systematisk bloksøgning6. De
boolske operatorer ”AND”, ”OR” og ”NOT” blev anvendt i en kombinatorisk søgning
(Jørgensen, 2013, s. 5). For den mest optimale søgeproces blev søgeordene oversat til engelsk
og ved søgninger i databaserne, anvendtes de eksisterende indeksord MeSH termer og
CINAHL Headings så vidt muligt og i nogle tilfælde blev trunkering7 brugt, i form af
eksempelvis gyne*(Ibid., s. 6 + 12 + 22).
De anvendte søgeord var:
Gynækologisk undersøgelse/underlivsundersøgelse/gyn(a)ecologic(al) examination/pelvic
examination, sygeplejerskel-patient forhold/nurse patient relation/professional patient
relation, gynecological nursing/care/gynækologisk sygepleje, korttidssygepleje/short term
nursing, accelererede forløb/fast track, ambulatorie sygepleje, outpatient nursing,
medinddragelse/joint decision making, udstille/expose, (bøjler/stirrups)
3.1
Inklusions- og eksklusionskriterier
For at fokusere søgningen må den fundne litteratur ikke være mere end 10 år gammelt. Det
vurderes essentielt at få et nutidigt perspektiv, da de markante ændringer i sundhedsvæsenet
bevirker, at ældre litteratur ikke nødvendigvis er skrevet i en relevant kontekst. Derudover
afgør den sproglige forståelsesramme, at materialet skal være på enten dansk, svensk, norsk
eller engelsk. Den fundne litteratur skal tage udgangspunkt i lande, som er sammenlignelige
med Danmark, for at give et realistisk billede af området (Sundhedsstyrelsen, 2010, s. 6).
3.2
Udvælgelse af litteratur
I den systematiske søgning blev søgeordene kombineret (se bilag 2) og ud fra dette blev 11
hits udvalgt. Ved gennemlæsning blev de dog sorteret fra, da de ikke var relevante for
opgavens problemstilling. Det litterære grundlag er derfor fundet ved kædesøgning8 eller
fritekstsøgninger i de nævnte databaser og søgemaskiner.
Som empirisk grundlag er der udvalgt et amerikansk essay og et svensk kvalitativt studie.
Essayet ”I’m taking back my pussy!”(Porter, 2009) er fundet ved fritekstsøgning på Google
med søgeordene ”gynaecological examination” og ”stirrups”. Det svenske kvalitative studie
” You expose yourself in so many ways': young women's experiences of pelvic
6
Fleksibelt og overskueligt systematisk søgemodel hvor søgeordene kombineres i 3 facetter med de boolske
operatorer (Jørgen, 2013, s.5)
7
*-markering bag på ordet for at få andre endelse med, eks: gyne* - gynecology, gynecological.
8
Udnyttelse af bibliografiske referencer i alle fundet materiale (Jørgensen, 2013, s. 12)
Side 8
Relationen i det korte møde 2015
examination”(Grundström, 2011) er lokaliseret på Google Scholar med søgeordene ”pelvic
examination” og ”expose”. For at sikre validiteten er den krydssøgt og fundet i PubMed.
3.3
Præsentation af empiri
I dette afsnit præsenteres empirien og der gøres kort rede for etiske og juridiske overvejelse i
forbindelse med anvendelsen af den udvalgte empiri.
Det amerikanske essay (Porter, 2009) fra 2009 er publiceret på hjemmesiden for den
amerikanske forening ”Women Against Stirrups” og er skrevet af Claire T. Porter, som er
ansat hos Center for Research on Women på universitetet i Memphis. Det er et narrativ, hvor
forfatteren, ud fra et patientperspektiv, deler sine egne subjektive oplevelser som
gynækologisk patient. Hun skriver om relationen mellem sundhedsprofessionel og patient,
følelsen af tab af kontrol, magt og om inddragelse. Det er alle centrale begreber ift. analysen
af den valgte problemstilling og kan bidrage til billedet af, hvordan sygeplejersken kan
tilrettelægge sygeplejen med fokus på den gode relation.
Det svenske kvalitative studie er skrevet af tre svenske sygeplejersker og tager udgangspunkt i
ni kvinder i alderen 18-23 år og deres oplevelse af den gynækologiske undersøgelse. Dette
studie er inddraget i opgaven for at bidrage med et mere nuanceret billede af
patientperspektivet i en kulturmæssig sammenlignelig kontekst (Sundhedsstyrelsen, 2010, s.
6). Derudover vil studiet bidrage med en synliggørelse af de behov, som de gynækologiske
patienter har i forhold til sygeplejen. Studiet behandler, ligesom ovenstående essay, magten i
den professionelle relation og vigtigheden af at skabe en god relation.
4.
Metode
I dette hovedafsnit præsenteres den metodiske tilgang til opgaven og det videnskabsteoretiske
perspektiv defineres. Afsnittet indeholder også juridiske og etiske overvejelser ift. opgaven og
til sidst introduceres den sygeplejefaglige referenceramme.
4.1
Metodisk tilgang
Idet formålet med denne opgave er at opnå viden om og forståelse for, hvorledes
sygplejersken kan skabe relation i det korte møde med den gynækologiske patient, er den
kvalitative tilgang valgt. Denne vinkel tages, fordi den er velegnet til at opnå forståelse af
individets oplevelser og hvilken betydning disse oplevelser har (Christensen, 2007, s. 61). Det
betyder, at der tages udgangspunkt i allerede eksisterende kvalitativ litteratur til at analysere
opgavens problemområde.
Side 9
Relationen i det korte møde 2015
4.2
Videnskabsteoretisk perspektiv
Opgavens videnskabsteoretiske perspektiv tager afsæt i den hermeneutiske tradition og den
tyske filosof Hans-Georg Gadamers (1900-2002) eksistensfilosofiske tilgang til begrebet
(Martinsen, 2011, s. 64-68). Udgangspunktet er Dahlager og Fredslunds fortolkning af
Gadamers filosofi (Dahlager, 2007, s. 157-181). Forforståelse er et centralt begreb indenfor
hermeneutikken og defineres som den mening eller holdning, der bringes ind i en situation
(Dahlager, 2007, s. 157). Forforståelsen består således af erfaringer, personlig historie, social
og samfundsmæssig baggrund, køn, uddannelse, etc., (Ibid., ss.161-162). Det er vigtigt, at
være bevidst om den forforståelse, der bringes med ind i arbejdet med denne opgave.
Erfaringerne fra klinisk praktik har givet en forforståelse af, at det er en udfordring i
korttidssygeplejen at nå at danne relation med patienten og at mange patienter, som følge
heraf, ikke føler tillid i mødet med GA. Der er også en forforståelse af, at de fysiske rammer
og kravet om den tiltagende dokumentation af sygeplejen, resulterer i en art paternalistisk
sygepleje, fordi der kun er tid til at nå de instrumentelle opgaver og patienterne føler sig ikke,
på tilfredsstillende vis inddraget i egen behandling. Som kvinde og mor bringes der også en
forforståelse som gynækologisk patient ind i opgaven. En forforståelse der bygger på
forbehold overfor gynækologisk behandling og at den gynækologiske undersøgelse, er et
nødvendigt onde for at opretholde sundheden. Ud fra forforståelsen dannes
forståelseshorisonten og omfanget af denne, afgøres af evnen eller viljen til at se til at se et
andet perspektiv (Dahlager, 2007, ss. 162). Når to horisonter mødes med hver deres
forforståelse opstår en ny forståelse, i det Gadamer kalder horisontsammensmeltning (Ibid., s.
163). Det er således hensigten med denne opgave at opnå en ny forståelse for de
gynækologiske patienters perspektiv og gennem dette skabe et billede af sygeplejerskens rolle
og hvorledes hun kan skabe en god relation og få patienten til at føle sig medinddraget i egen
behandling. Dette gøres ved at analysere det empiriske materiale ud fra den valgte teoretiske
referenceramme og derved skabe en ny forståelse og viden. Forståelse er således ikke bare en
gengivelse af modpartens forforståelse men en interaktion hvori noget tredje opstår, i en
forståelsesproces som Gardamer kalder den hermeneutiske cirkel (Ibid., ss. 159+175).
Ifølge Dahlager og Fredslund hævder Gardamer, at der altid vil være forforståelse og den kan
i nogle tilfælde være ubevidst (Ibid., s. 158-161). Det betyder, at forforståelsen er et præmis i
tilgangen til denne opgave og at den ændrer og udvikler sig i takt med at projektet tager form.
For at bruge forforståelsen aktivt og konstruktivt i opgaven, hentes inspiration i Dahlager og
Fredslunds 4 metodiske principper. De handler om først at blive bevidst om egen forforståelse
Side 10
Relationen i det korte møde 2015
og dernæst bringe den i spil ved at være åben overfor empirien og opøve evnen til at sætte sig
i patienternes sted. Et centralt begreb i denne åbenhed er det at stille spørgsmål (Ibid., 166173)
4.2.1
Analysemetode
For at opnå horisontsammensmeltning og en ny forståelse af de gynækologiske patienters
perspektiv, anvendes den hermeneutiske tekstanalyse til bearbejdelse af det empiriske
materiale. For at sikre, at forforståelsen ikke påvirker empiriens budskab, anvendes denne
model, som med stringens og fastholdelse søger, at skabe bevidsthed om
forståelsesprocessens niveauer. (Dahlager, 2007, s. 175).
Denne proces består af to overordnede begreber – dekontekstualisering og
rekontekstualisering. I dekontekstualiseringen trækkes dele af materialet ud af helheden for
nærmere analyse, hvorefter det i rekontekstualiseringen igen sammensættes på en ny måde
(Ibid., 2007, s. 175). Til dette formål gennemgås 4 trin:
1-trin: Helhedsindtrykket: Her sættes forforståelsen i parentes og uden at tolke patienternes
udtalelser og beskrivelser, læses det empiriske materiale igennem, for at få et helhedsindtryk
(Ibid., s. 176).
2-trin: Meningsbærende enheder: Fokus er her på hvad teksten siger og der må ikke stilles
spørgsmålstegn eller tolkes på udsagnene. Vigtige og gennemgående begreber udeledes og
inddeles i temaer og kategorier (Ibid.)
3-trin: Operationalisering: Her er der fokus på yderligere opdeling i kategorier og
underkategorier, som vurderes for relevans i forhold til problemformuleringen og med
udgangspunkt i de meningsbærende enheder (Ibid.).
4-trin: Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning: I dette sidste trin bevæger
processen sig fra det specifikke til det generelle og de meningsbærende enheder
sammensættes igen til en ny forståelse med udgangspunkt i hele konteksten og den
sygeplejefaglige referenceramme (Ibid.).
4.2.2
Etiske og juridiske overvejelser
Da der ikke er indhentet ny empiri til denne opgave, er der ikke gjort juridiske overvejelser i
forhold til personfølsomme data i henhold til Persondataloven og indberetning til Datatilsynet
(Christensen, 2011, ss. 83-84). Der er derimod gjort etiske overvejelser omkring det at
anvende allerede eksisterende materiale. De inddragede patienter i det svenske kvalitative
studie har ikke givet samtykke til, at deres udtalelser kan anvendes i denne opgave. Det er
Side 11
Relationen i det korte møde 2015
derfor helt essentielt at de anonymiseres. Det er også afgørende at udtalelserne respekteres, så
det oprindelige budskab ikke over- eller fejlfortolkes ind i en ny sammenhæng.
4.3
Sygeplejefagligreferenceramme
I det følgende præsenteres den sygeplejefaglige referenceramme der danner grundlag for
analyse af de meningsbærende enheder udledt af empirien.
4.3.1
Præsentation af Kari Martinsen
Den norske sygeplejeforsker Kari Martinsen (Martinsen)9er med hendes bog ”Samtalen,
skønnet og evidensen” (Martinsen, 2010) fra 2006 valgt som sygeplejefagligreferenceramme i
opgaven. Martinsen har præget omsorgstænkningen i bla. Danmark de sidste 40 år og
præsenterer en metateori, idet hendes syn på sygeplejen og omsorgen primært er filosofisk
(Lyngaa, 2012, s. 204). Martinsen tager i sin teori afstand fra den positivistiske tilgang til
sygeplejen der ifølge hende er fremherskende i både samfundet og sundhedsvæsenet
(Kirkevold, 2010, s. 185). I stedet præsenterer hun en alternativ opfattelse af sygeplejen og
sygeplejevidenskaben, som bygger på den fænomenologiske tradition (Ibid., s. 185). Dette
antages at kunne bidrage med et spændende perspektiv og modvægt til rammerne i det danske
sundhedsvæsen og korttidssygeplejen som begreb. Hun anskuer begreberne ud fra et
sygeplejefagligt perspektiv og da opgaven ønsker at opnå viden om, hvorledes sygeplejersken
skaber den gode relation, giver det et solidt grundlag for at bruge hende til at analysere de
empiriske fund.
Martinsen arbejder indgående i sine teorier med begrebet relation, samtale, tillid og magt, som
vurderes centrale i analysen af den valgte problemstilling (Martinsen, 2010, ss. 27-50 + 121138 +143-174). Disse centrale begreber vil blive foldet ud i analysen og omfatter
underbegreber som den etiske fordring, det faglige skøn og den svage paternalisme.
4.3.2
Præsentation af Vibeke Zoffmann & Marit Kirkevold
Sygeplejerske Vibeke Zoffmann og professor Marit Kirkevold (Zoffmann & Kirkevold) har i
fællesskab udarbejdet en relationsteori (Hansson, 2011) på grundlag af et kvalitativt studie af
diabetesomsorg, hvor den asymmetriske autoritetsstruktur er centralt placeret (Zoffmann,
2009). Deres teori anvendes i opgaven som supplement i den sygeplejefaglige
referenceramme og for at få en mere nuanceret og deskriptiv vinkel på relationen i
korttidssygeplejen og betydningen af begrebet patientinddragelse.
Side 12
Relationen i det korte møde 2015
I deres teori tager Zoffmann og Kirkevold udgangspunkt i tre relationstyper: Den Jeg-DuDistancerede Professionelle Dominans, Den Jeg-Du-Slørede Sympati og den Jeg-DuSorterede Gensidighed (Hansson, 2011, s. 37-41). I analysen bliver disse tre relationstyper og
deres forandringspotentiale anvendt i analysedelen og inddrages sammen med deres teori om
medinddragelse for en mere handlingsanvisende vinkel på grundlaget i den gode relation.
5.
Analyse og diskussion af de empiriske fund
Dette afsnit indeholder opgavens analysedel og ud fra den hermeneutiske tekstanalysemodel,
fremtræder der i dekontekstualiseringsfasen 3 meningsbærende enheder af empirien: tab af
kontrol, medinddragelse og sygeplejerskens rolle. Analysen er delt op i temaerne
”medinddragelse” og ”tab af kontrol” og i første del udeledes relevante empiriske fund.
Sygeplejerskens rolle er inddraget som underkategori til de to temaer. Denne struktur er valgt,
fordi sygeplejerskens rolle vurderes essentiel ift. begge temaer og formålet med denne
opgave, er at besvare problemformuleringen ud fra et sygeplejefagligt perspektiv.
Til sidst sammenfattes de to temaer i et diskussionsafsnit med primær fokus på
sygeplejerskens rolle.
5.1
Analyse af medinddragelse i sygeplejen
For de fleste kvinder i det empiriske materiale er gynækologisk behandling forbundet med
ubehag, idet de beskriver det som en intim situation og de føler sig sårbare. I nedenstående
citater tilkendegiver kvinderne, at de oplever ikke at blive set som unikke individer men
snarere, som et nummer i rækken. Det tolkes, at de ikke føler sig hørt og at den
sundhedsprofessionelle ikke, er imødekommende og oprigtig i relationen.
”….it’s more like ’take of your clothes of, put up your legs and let’s go’…..It’s not the same
understanding at all. It feels more like I’m patient number this or that.”
(Grundström, 2011, s. 9, linje 16-18)
Det tolkes også, at tiden er afgørende i dette citat, idet patienten har en følelse af, at der ikke
bliver afset tid til at drage omsorg for hende som individ. Hun skal skynde sig at tage tøjet af
og ligge benene op i bøjlen og så går undersøgelsen i gang.
Det udeledes, at sygeplejerskens håndtering af situationen har afgørende betydning for
patienternes opfattelse af ubehag. I empirien beskriver patienterne, at det er afgørende at de
løbende informeres og inddrages i behandlingen. Sker dette ikke tolkes det, at de efterlades
Side 13
Relationen i det korte møde 2015
med en følelse af usikkerhed og utryghed. En kvinde fortæller om en positiv oplevelse
således:
”The whole thing went very fast, I didn’t have time to think because she talked about what she
was doing during the entire examination….I guess it makes you feel more relaxed and it
makes you feel secure. You know what’s going to happen.”
(Grundström, 2011, s. 9, linje 3-6)
En patient fortæller også, at hun trods flere forespørgsler ikke kan få svar på de spørgsmål hun
har. Hun er nervøs for en forestående operation i underlivet og ønsker svar på, hvad der sker
med hende, når hun får narkose. Hun udtrykker, at det er hende ubegribeligt (fathom), at hun
ikke kan få et svar. Det er et meget stærkt udtryk at bruge og det antages derfor, at det er
afgørende for hende, at blive informeret og inddraget i behandlingen.
….I try to fathom why my doctors would not explain to me what would be happening to me
under anesthetic…”
(Porter, 2009, s. 1, linje 16-17).
Den sårbarhed og følelse af ikke at blive inddraget, som mange gynækologiske patienter
beskriver, udfordres ofte yderligere af den biomedicinske tilgang nogle
sundhedsprofessionelle har til behandling og pleje. Det udeledes, at den
sundhedsprofessionelle ikke altid formår at skabe relation til patienten, men i stedet opfatter
hende som en lidelse. En patient beskriver nedenfor, at spekulumet hives ud af hende mens
den sundhedsprofessionelle siger, at hun har en cyste. Det tolkes, at tiden igen er en essentiel
faktor, idet det ikke bliver prioriteret at bruge tid på at forklare yderligere eller spørge ind til
patientens behov og følelser. Dette kan skyldes et resultat af den biomedicinske tilgang, hvor
individuel omsorg ikke tilstræbes men det tolkes også, at det kan være en vurdering af, at der
ikke er tid til at skabe den gode relation.
”As he yanks the speculum out of me, leaving me feeling stretched and gooey with lubricant
jelly, he tells me I have a cyst”.
(Porter, 2009, s. 1, linje 38-39)
Ved gennemlæsning af empirien udeledes tillid som et nøglebegreb. For mange af patienterne
er tillid et afgørende element i den professionelle relation, specielt i forbindelse med
gynækologiske behandling. Det er vigtigt for patienterne, at de kan have tillid til at blive
inddraget i egen behandling og at den sundhedsprofessionelle optræder oprigtig og
Side 14
Relationen i det korte møde 2015
respektfuldt. En patient beskriver en oplevelse, hvor den sundhedsprofessionelle inddrager en
seksuel metafor10 for at beskrive en behandling efterfuldt af et grin.
”A tube with a little camera in it will be inserted in your vagina….kind of like af penis.”
(Porter, 2009, s. 2, linje 6)
Hun forsøger, at forklare den sundhedsprofessionelles bemærkning med, at han bruger humor
for at håndtere situationen men beskriver, at hun efterlades med en følelse af at være ulækker
og endnu mere sårbar. Hun fortæller, at hun forsøger at skjule sine følelser og at hun føler had
mod den sundhedsprofessionelle. Det tolkes, at lægen her forsøger, at forklare og
medinddrage patienten i behandlingen og ved hjælp af humor lette den ubehagelige situation.
5.1.1
Analyse af sygeplejerskens rolle i medinddragelsen
Det er i det ovenstående udledt at mange af de gynækologiske patienter ikke føler, at der
bliver skabt en god relation til den sundhedsprofessionelle og at medinddragelse er et
nøglebegreb i forhold til dette. Martinsen argumenterer for en grundlæggende værdiopfattelse
hos mennesket, hvor relation og afhængighed er fundamentalt. Hun hævder, at menneskets
grundlæggende værdiforudsætning er, at vi er henvist til hinanden for at tage vare på hinanden
(Martinsen, 2010, s. 144). I denne henvisthed ligger den etiske fordring, som er kendetegnet
ved at mennesket tager vare på hinanden i relationen. Når patienten beskriver, at spekulumet
bliver hevet ud af hende eller at hun føler sig som et nummer i rækken, tolkes det at den etiske
fordring ikke anderkendes. I stedet kunne sygeplejersken bestræbe sig på, gennem samtale at
forstå patientens udgangspunkt.
For Martinsen er samtalen, som forudsætning for relationen, helt central i forhold til det at
drage omsorg og hun mener, at det er afgørende at sygeplejersken i mødet med patienterne,
stiller sig opmærksom, spørgende og lyttende. Fordi det herved bliver muligt at opdage
patientens udgangspunkt (Ibid., ss. 44-45). I forhold til patienten ovenfor som prøver at
begribe hvorfor, hun ikke må få svar på sine spørgsmål, kunne sygeplejersken her forsøge at
spørge ind til patientens tanker og følelser, for på den måde at prøve at forstå patientens
udgangspunkt.
Ifølge Zoffmann & Kirkevold er det en udfordring for den gode relation, at patienten og
sygeplejersken har forskellige perspektiver. Sygeplejersken kan komme til at se den
individuelle patient, som blot en repræsentant for en hel patientkategori med de erfaringer og
10
Metaforer er en måde at skabe konceptuel mening når almindeligt anvendte ord og beskrivelser ikke dækker
(Duelund, 2012, s. 3)
Side 15
Relationen i det korte møde 2015
forventninger, der ligger i det. Patienten derimod ønsker ikke bare at blive opfattet som et
individ med en sygdom, men som et individ med et liv (Hansson, 2011, s. 53). Det kræver
dog mod fra både sygeplejerske og patient at træde ind i relationen, fordi de begge skal
bidrage med følelsesmæssig involvering. Det betyder, at de møder hinanden med en
udleverethed og en sårbarhed, som har til formål at skabe et ligeværdigt grundlag i relationen
(Martinsen, 2010, ss. 45 + 152-153).
En væsentlig del af den gode relation er tillid, som Martinsen beskriver som en livsytring.
Livsytringer er et sæt spontane og umiddelbare forudsætninger for at menneskeligt samvær
kan eksistere og udvikle sig. Det er således omsorgens udtryksformer og i kraft af disse, at vi
handler til den andens bedste (Ibid., s. 145). Tillid som livsytring indeholder to muligheder i
relationen; enten bliver der taget vare på den eller også svigtes den og den bliver til mistillid
(Ibid., s. 152). Zoffmann & Kirkevold argumenterer for, at et godt patientkendskab gør
medinddragelse nemmere men at det først sker, når patienten føler tillid i relationen, fordi den
fordrer inddragelse af værdier og præferencer (Hansson, 2011, s. 50). Dette illustreres i de
empiriske fund flere steder ved, at patienterne ikke føler at den sundhedsprofessionelle formår
at anerkende eller inddrage dem i den gynækologiske problemstilling.
Ifølge Martinsen er tiden en barriere for dannelsen af den gode relation og en trussel for
samtalen. Sundhedsvæsenet i dag er styret af tid, som er blevet et symbol på modernisering og
kvalitet i arbejdet bliver målt på hastighed og effektivitet (Martinsen, 2010, s. 47). Zoffmann
& Kirkevold beskriver i deres teori også tiden som en udfordring i den professionelle relation
og argumenterer for vigtigheden af at inddrage patientperspektivet, for gennem
medinddragelse at spare tid (Hansson, 2011, s. 50). Dette aspekt illustreres som et
gennemgående vilkår i empirien, idet patienterne beskriver, at de føler sig pressede og skal
skynde sig at tage tøjet af og ligge sig på det gynækologiske leje eller at den
sundhedsprofessionelle ikke bruger tid på at forklare behandling eller undersøgelser.
Martinsen fremhæver dog vigtigheden af, at sygeplejersken skal finde frem til nærværet i
samtalen og evnen til at være langsom i det korte møde (Martinsen, 2010, s. 48). Ifølge
Zoffmann & Kirkevold har samtalen ingen reel relevans for patienten, hvis ikke den tager
udgangspunkt i patienten og at det derfor er vigtigt at bruge tiden på at tale om emner, som er
vigtige fra et patientperspektiv (Hansson, 2011, s. 50). Dette underbygges i empirien af
patienten, som beskriver en positiv oplevelse, hvor sygeplejersken gennem hele
konsultationen brugte tid på at forklare og fortælle om det der foregår. Hun beskriver, at det
giver en følelse af tryghed og ro i situationen.
Side 16
Relationen i det korte møde 2015
Samtidig er det ud fra Zoffmann & Kirkevold teori afgørende at omfanget af medinddragelse
sker på patientens præmis og at det anerkendes, at det er vigtigt for mange patienter at deres
perspektiv bliver anerkendt men de har forbehold for selv at skulle bestemme, fordi de er
bange for at træffe forkerte beslutninger (Hansson, 2011, s. 51).
5.2
Analyse af tab af kontrol
Patienterne i empirien fortæller, at de føler at de overlader kontrollen til den
sundhedsprofessionelle og at de ikke føler sig ligeværdige i den intime og sårbare situation.
Nedenstående citat beskriver denne følelse af tab af kontrol i relationen.
”But it’s an exposed situation because you sit there and, well, you know, you don’t have
control of the situation…”
(Grundström, 2011, s. 8, linje 15-16)
Det at skulle tale om gynækologiske problemstillinger, er for mange svært og det tolkes
endnu sværere at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en, som opfattes som
fremmed. Patienterne har svært ved at tilkendegive behov, følelser og ikke mindst sætte
grænser. Dette efterlader en følelse af magtesløshed og en patient illustrerer det ved, at hun
føler at hendes stemme ikke ville blive hørt, hvis hun sagde noget.
”….I feel so exposed and powerless, that if I open my mouth, my voice will be sucked
away…”
(Porter, 2009, s. 4, linje 17)
Ud fra dette citat tolkes det, at hun ikke føler, at hun har ret til at blive hørt idet hendes
stemme bare ville forsvinde og det føles yderst grænseoverskridende, at skulle blotte sig og
tale om intime emner, med følelsen af ikke at blive anerkendt og mødt.
De gynækologiske kvinder tilkendegiver, at det er afgørende for dem, hvordan denne
uligeværdighed i relationen varetages af den sundhedsprofessionelle. De fortæller, at de har
en oplevelse af, at der ikke bliver spurgt ind til deres ønsker og behov og at der på forhånd er
taget en beslutning om, hvilken behandling der er passende i den givne situation. Dette
efterlader dem med en følelse af, ikke at have kontrol over situationen og at de er nødt til at
overbevise den sundhedsprofessionelle om, hvad de ønsker. I nedenstående citat illustreres
det, hvorledes patienten nærmest pålægges (assert) at opstarte p-piller og hun forklarer videre
i empirien, hvordan hun måtte gennemtrumfe sin ret til at sige nej og gentagne gange forklare,
hvorfor det ikke var den rette løsning for hende. Den sundhedsprofessionelle var allerede i
Side 17
Relationen i det korte møde 2015
gang med at skrive en recept og det udeledes derfor at behandlingsformen var besluttet uden
at tale med patienten om det.
”She starts the dialogue by asserting that she wants very much to put me on ’the pill’. She is
already scribbling out at perscription.”
(Porter, 2009, s. 4, linje 29-30)
Ud over at synliggøre den asymmetriske autoritetsstruktur i relationen mellem sygeplejerske
og patient, kan ovenstående citat også give endnu et eksempel på tiden som fagligt begreb i
sygeplejen. Det antages, at den sundhedsprofessionelle kunne være under tidspres og derfor
ikke har den fornødne tid til at inddrage patienten, som en ligeværdig part i samtalen men i
stedet bruger sin position og viden til at gennemtrumfe en beslutning. Det tolkes, at
patienterne føler at sundhedsprofessionelle udnytter magten i relationen og ikke formår at
skabe en relation baseret på tillid og gensidig respekt.
I dette citat bruger patienten en metafor om, at den sundhedsprofessionelle meget hurtigt og
kraftfuldt fjerner det stykke klæde, der dækker hendes underliv på det gynækologiske leje.
Det tolkes at, hun føler sig underlegen i relationen, når han ikke prioriterer at skabe hverken
øjenkontakt eller dialog med hende men går direkte i gang med undersøgelsen.
”He wipes off the sheet as a magician pulls the tablecloth from beneath the plate, while
saying only ’hello’ to me, with no eye contact.”
(Porter, 2009, s. 3 linje 42-43)
En patient fortæller, at hun har svært ved at slappe af på det gynækologiske leje og lægens
håndtering af situationen forstærker hendes anspændthed. Det udeledes, at hun føler at hun
bliver givet en ordre og at lægen ikke gør noget for at berolige hende og få hende til at slappe
af.
”He repeats, ’Stop tensing. Stop tensing’. His command only makes me tense harder”
(Porter, 2009, s. 1, linje 27-28)
De fleste af de gynækologiske patienter i empirien anser den gynækologiske undersøgelse og
det at søge behandling for gynækologiske problemstillinger, som et nødvendigt onde for at
opretholde sundheden. De beskriver ubehaget ved den intime situation, uligeværdigheden i
relationen og følelsen af tab af kontrol, som forstærkes hvis ikke den sundhedsprofessionelle
Side 18
Relationen i det korte møde 2015
tager vare på patienten. De beskriver at, den magt den sundhedsprofessionelle besidder kan
gøre det svært at udtrykke behov og ønsker.
5.2.1
Analyse af sygeplejerskens rolle i tab af kontrol
I empirien beskriver patienterne en følelse af tab af kontrol i både situationen og over egen
krop. Det udeledes, at der kan drages tydelige paralleller til afsnittet omkring sygeplejerskens
rolle i medinddragelsen idet temaer som relation, tillid, tid og samtale også tolkes væsentlige
for patienternes følelse af at miste kontrollen
Begrebet magt og tab af kontrol hænger tæt sammen i denne kontekst, for handler
sygeplejersken ikke til patientens bedste, kan det få karakter af overgreb i form af
paternalisme (Ibid., s. 153). I relationen mellem sygeplejerske og patient har sygeplejersken
en ”mer-forståelse – en faglig viden, kompetencer og erfaringer, som patienten har brug for
og som understreger den etiske fordring om altid at handle til patientens bedste (Martinsen,
2010, s. 44+154). Der er flere eksempler i det empiriske materiale på at paternalisme udarter
sig i bedrevidenhed fra den sundhedsprofessionelle og manglende medinddragelse af
patienterne i beslutningsprocessen. Martinsen beskriver, at sygeplejersken gennem sin ageren
kan få patienten til at føle sig magtesløs, som en af patienterne også fortæller i empirien (Ibid.,
s. 154) Patienterne beskriver også følelsen af at ord, ønsker og behov ikke bliver hørt, hvilket
relateres til en uhensigtsmæssig forvaltning af den asymmetriske autoritetsstruktur. Martinsen
argumenterer i stedet for den svage paternalisme, som netop fordrer at sygeplejersken bruger
sin faglige viden, interesse og sensitivitet til at drage omsorg for patienten og skabe tillid
(Ibid., s. 155). En patient i empirien fortæller at den sundhedsprofessionelle gav hende ordre
på ikke at spænde og det fik hende til at spænde endnu mere. Det tolkes, at hun ikke har tillid
i relationen til at slappe af.
Zoffmann & Kirkevold beskriver også denne asymmetriske autoritetsstruktur og peger på, at
sygeplejersken i kraft af sit hverv har et særligt ansvar for at drage omsorg for patienten,
etablere og vedligeholde relationen, fordi patienten er i en hjælptrængende situation (Hansson,
2011, s. 36). I deres teori beskriver de 3 relationestyper, som kan hjælpe sygeplejersken til at
skabe den relation med det største forandringspotentiale.
Den Jeg-Du-Distancerede Professionelle Dominans er den mest udbredte i den
professionelle relation men også den med det dårligste forandringspotentiale. I denne struktur
er der distance mellem patient og sygeplejerske, idet hun antager et behandlerperspektiv og
ikke inddrager patientens oplevelser og perspektiv (Ibid., s. 38). I empirien beskriver en
Side 19
Relationen i det korte møde 2015
kvinde en oplevelse af, at den sundhedsprofessionelle bestemte en behandling uden at
inddrage hende. For at bruge den asymmetriske autoritetsstruktur positivt bør sygeplejersken
ifølge Zoffmann & Kirkevold bruge den Jeg-Du-Sorterede Gensidighed. I denne
relationstype tages der udgangspunkt i en gensidig dialog med fokus på patientperspektivet og
at sygeplejersken forholder sig undersøgende og nysgerrig på, det patienten oplever og
vurderer essentielt (Ibid., s. 40). Til forskel fra den Jeg-Du-Distancerede Professionelle
Dominans er begge parter her aktive – patienten bidrager med sin tanker, behov og ønsker og
sygeplejersken med sin faglige viden og der opstår et stort forandringspotentiale. På den måde
minimeres patientens følelse af uligeværdighed (Ibid., s. 41) og det tolkes at patienten oplever
en højere grad af kontrol. Zoffmann & Kirkevold beskriver også den Jeg-Du-Slørede Sympati
i deres relationstyper, som tager udgangspunkt i, at sygeplejersken søger efter fællestræk hos
patienten i et forsøg på at undgå at involvere sig i vanskelige følelser. Denne relationstype er
dog ikke aktuel ift. de empiriske fund og vil derfor ikke blive præsenteret yderligere (Ibid., s.
39-40).
5.3
Diskussion af medinddragelse og tab af kontrol
Med udgangspunkt i problemformuleringen og som en del af rekontekstualiseringen i den
hermeneutiske tekstanalyse, diskuteres de empiriske fund og sygeplejerskens rolle op mod
den teoretiske referenceramme i dette afsnit. De to meningsbærende enheder; medinddragelse
og tab af kontrol samles her under et, fordi det vurderes, at der er gennemgående elementer i
de to enheder i forhold til teorien og at det er relevant at kigge på, hvordan de påvirker
hinanden.
Det vurderes, at de to temaer præges af udviklingen i det danske sygehusvæsen.
Effektiviseringer, indførelsen af DDKM og korttidssygeplejen, henviser sygeplejersken til at
udnytte den asymmetriske autoritetsstruktur, fordi der ikke er tid til at skabe den gode
relation.
Både Martinsen og Kirkevold & Zoffmann præsenterer i deres teorier relationen,
medinddragelse og den asymmetriske autoritetsstruktur. Der er mange ligheder i deres teorier,
idet de ønsker at sygeplejersken sætter patientperspektivet i centrum og ikke lader sig styre af
tidspres og den biomedicinske tilgang. Alligevel er de meget forskellige fordi Martinsen
bidrager med en normativ metateori, hvor Zoffmann & Kirkevold forsøger at gøre deres teori
mere praksisnær. Det betyder, at det for sygeplejersken kan være nemmere at anvende
Side 20
Relationen i det korte møde 2015
Zoffmann & Kirvolds mere handlingsanvisende teori, mens det med Martinsen forudsætter
refleksive og analytiske indsats.
De anerkender begge den asymmetriske autoritetsstruktur og er enige om, at misbrug af denne
kan virke krænkende. Men hvor Martinsen argumenterer for den svage paternalisme, som en
nødvendighed i relationen, tolkes det at Zoffmann & Kirkevold tilstræber helt at undgå den.
Martinsen mener, at det er i den svage paternalisme at sygeplejersken bliver livsytringen tillid
værdig (Martinsen, 2010, s. 154). Zoffmann & Kirkevold differentierer ikke begrebet
paternalisme på samme måde, men argumentere for at denne helt undgås ved at give patienten
mulighed for selv at bestemme (Hansson, 2011, s. 53).
I forhold til begrebet medinddragelse beskriver Martinsen dette indirekte gennem det etiske
princip, med vigtigheden i at respektere patientens autonomi. Hun argumenterer dog for, at
medinddragelse af patienten kun skal ske, når sygeplejersken med sit faglige skøn vurderer, at
det er til gavn for patienten (Martinsen, 2010, s. 154). For Zoffmann & Kirkevold er
medinddragelsen et nøglebegreb og de argumenterer for, at det skal ske på patientens præmis.
Det udeledes at de to teorier her tolker grundlaget for medinddragelse forskelligt idet
Martinsen mener, at det er sygeplejerskens vurdering der afgør omfanget af medinddragelse,
mens det for Zoffmann & Kirkevold alene er patienten, der afgør hvor meget medinddragelse
der ønskes.
Korttidssygeplejen som er central i problemformuleringen, er ikke inddraget i ovenstående
analyse fordi den teoretiske referenceramme ikke behandler dette begreb. Alligevel omtaler
både Martinsen og Zoffmann & Kirkevold tiden, som en udfordrende faktor for at skabe den
gode relation. I empirien fremhæves tiden og tidspresset også adskillige gange, som en
afgørende faktor for følelsen af medinddragelse og tab af kontrol. Den begrænsede tidsramme
i GA, efterlader meget kort tid til at opbygge den gode relation, som patienterne efterspørger
og som sygeplejerskerne ønsker at skabe. Den teoretiske referenceramme beskriver den gode
relation og vigtigheden af medinddragelse men opgaven forholder sig kritisk til, om vilkårene
i korttidssygeplejen gør det muligt at skabe den gode relation, som teorien anviser.
Det tolkes, at hvis ikke sygeplejersken formår at inddrage patienten i behandlingen og
respektere dennes autonomi, forstærker det den asymmetriske autoritetsstruktur og den gode
relation bliver udfordret. Martinsen beskriver, at det fordrer mod at stille op i relationen og
selvom sygeplejersken ønsker at træde ind i denne udleverethed og sårbarhed, kan tidspres
eller manglende kommunikative/pædagogiske værktøjer være årsag til at dette ikke sker
Side 21
Relationen i det korte møde 2015
(ViBIS, 2014). Zoffmann & Kirkevold beskriver de forskellige perspektiver sygeplejersken
og patienten har i relationen og det vurderes, at dette aspekt gør det endnu mere essentielt at
sygplejersken tør vove at gå ind i relationen med åbenhed og vilje til selv at investere følelser
i den. For det er kun i forståelsen af patientperspektivet, at sygeplejersken opnår indsigt i
patientens udgangspunkt.
6
Diskussion af metode og kilder
I dette afsnit diskuteres stærke og svage aspekter af opgavens metode, for at skabe synlighed
omkring opgavens udsagnskraft og validitet. Afsnittet deles op i 4 underafsnit omhandlende
metode, empiri og teori. Til sidst inddrages et afsnit om forslag til en alternativ teoretisk
vinkel, der kunne antages i opgaven.
6.1
Diskussion af metode og videnskabsteoretisk grundlag
Hensigten med denne opgave har været, gennem et kvalitativt litteraturstudie og med den
hermeneutiske tilgang som analysegrundlag, at opnå viden om og forståelse for, hvorledes
sygplejersken kan skabe en god relation til den gynækologiske patient. Ved hjælp af den
induktive metode er der udeledt generelle antagelser ud fra de empiriske udsagn (Malterud,
2013, ss. 175-176). Den kvalitative metode har traditionelt set modtaget kritik indenfor
medicinsk forskning, fordi den i forhold til kvantitativ forskning ikke bidrager med statistisk
sikkerhed og kan rumme elementer af fortolkning af resultaterne (Ibid., s. 212). For at sikre
opgavens udsagnskraft, vurderes fundene ud fra validitet og overførbarhed (Ibid., ss. 21-23 +
62-63). Det vurderes at opgaven har god udsagnskraft, idet en systematisk
litteratursøgningsproces, en solid teoretisk referenceramme og en stringent analysemetode,
har bidraget til et velfunderet grundlag for at besvare problemformuleringen med en høj grad
af validitet. Det vurderes også, at opgaven er overførbar til andre områder i sygeplejen, idet
kortidssygepleje, den gode relation og medinddragelse er gennemgående og relevante
begreber i det danske sygehusvæsen i dag.
Den hermeneutiske tilgang fordrer en bevidstliggørelse af forforståelsen, men det kan
diskuteres om dette har været muligt i opgaven, idet forforståelsen konstant udfordres af
personlige erfaringer og den generelle sundhedsfaglige holdning. Ydermere er der gennem
sygeplejerskeuddannelsen opnået en viden, som også kan påvirke forforståelsen og endeligt
kan forforståelsen påvirkes i analysedelen af teoretikernes standpunkter og deres opfattelse af
konteksten. Et eksempel på dette er, at opgavens teoretiske forforståelse omkring
medinddragelse, er blevet udfordret idet Zoffmann & Kirkevold peger på, at det for mange
Side 22
Relationen i det korte møde 2015
patienter mere handler om, at deres perspektiv anerkendes end, at de er en aktiv del af
beslutningerne. Derudover beskriver Martinsen, at det beror på et fagligt skøn fra
sygeplejersken, om det er til patientens bedste at blive inddraget.
Analysedelen er bygget op omkring den hermeneutiske tekstanalysemodel. I praksis betyder
det, at citater fra det empiriske materiale tages ud af deres oprindelige kontekst, hvilket kan
kritiseres da den oprindelige betydning kan gå tabt. Dette er dog søgt imødekommet ved at
arbejde systematisk og stringent i analysen ud fra den hermeneutiske tekstanalyse.
6.2
Diskussion af empiri
I forhold til den inddragede empiri er der gjort kulturelle overvejelser, omkring det at
inddrage et amerikansk narrativ, idet det amerikanske sundhedssystem, modsat det danske, i
vid udstrækning er karakteriseret ved egenbetaling og private sundhedsforsikringer (Den
Store Danske, 2015). Essayet er heller ikke videnskabelig vurderet, men skønnes alligevel
evident og overførbar fordi fokus er på den kvindelige patients følelser, tanker og
reaktionsmønstre i forbindelse med gynækologisk behandling og ikke på de fysiske rammer.
Essayet er endvidere anvendt som kilde i en artikel lokaliseret i CINAHL, hvilket styrker
validiteten (Volpe, 2011)
For at forstærke den empiriske udsagnskraft er det svenske kvalitative studie også inkluderet.
Det anerkendes, at det svenske studie begrænser sig til unge kvinder i alderen 18-23 år. Dette
ligger dog indenfor opgavens målgruppe og vurderes derfor relevant. Studiet er fundet på
Google Scholar og for at sikre validiteten er det krydssøgt og fundet i PubMed og skønnes
derfor evident. Derudover er den vurderet i forhold til VAKS-modellen11 med en score på 17
for at sikre gyldighed og pålidelighed (Høstrup, 2009, s. 1-8).
Det empiriske materiale er skrevet på engelsk og der er derfor risiko for at dele af
betydningen kan gå tabt. Det antages dog at læseren besidder grundlæggende engelsk
kompetencer og citater er derfor ikke oversat, med mindre det er afgørende for forståelsen.
Dele af empirien tager udgangspunkt i relationen mellem læge og patient. Denne type relation
skønnes dog at være en del af den sundhedsprofessionelle relation og derfor direkte
overførbar til sygeplejerske-patient relationen. Der er derfor ikke blevet skelnet mellem de to i
analysedelen.
11
Guide til vurdering af kvalitative studier. Et redskab til bedømmelse af videnskabelige artikler baseret på
kvalitativ metode i en sundhedsfaglig kontekst (Høstrup, 2009, s. 1)
Side 23
Relationen i det korte møde 2015
6.3
Diskussion af teori
Den primære del af den sygeplejefaglige referenceramme tager udgangspunkt i Martinsens
filosofi. Martinsen er en central og ofte citeret sygeplejeforsker med stor udsagnskraft på både
sygeplejerskeuddannelsen men også i sundhedsvæsenet generelt. Hendes filosofier er således
eksempelvis en del af den sygeplejefaglige referenceramme på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
(Sydvestjysk Sygehus, 2009) og i vid udstrækning citeret i fagtidsskriftsartikler, eksempelvis i
Sygeplejersken. Hun kritiseres dog for at bidrage med en normativ paradigmatisk metateori,
et sæt normer og idealer, som beskriver den ideelle sygepleje og som kan være svære både at
leve op til og omsætte til praksis (Hansen, 2010, s. 5). Det er vigtigt at være opmærksom på,
den udfordring, der kan være i at bruge Kari Martinsens normative omsorgsteori til at
analysere individuelle og konkrete behov hos den gynækologiske patient. Omvendt kan et
idealteoretisk udgangspunkt, danne et solidt grundlag for at opnå og forstå ny viden.
Hvor Martinsens teori er en normativ metateori bidrager Zoffmann & Kirkevold med en mere
deskriptiv vinkel. De modtager stor anerkendelse både på sygeplejeuddannelsen, i
fagtidsskrifter og i sundhedsvæsenet. Deres teori er dog funderet på et relativt begrænset
grundlag, da den tager udgangspunkt i et mindre antal patienter og kun indenfor
diabetesomsorg (Zoffmann, 2009)). Teorien er dog anvendt indenfor andre områder – bla. er
den en del af den sundhedsfaglige referenceramme for rehabilitering i Sygehus Lillebælt
(Sygehus Lillebælt, 2011) og det vurderes derfor, at den også har været anvendelig i denne
opgave til at belyse relationen i korttidssygeplejen.
6.3.1
Forslag til alternativ vinkel i den teoretiske referenceramme
For at bidrage med en anden forståelse af opgavens problemfelt kunne det være interessant at
antage en mere salutogenetisk vinkel i den teoretiske referenceramme. Med den amerikanske
professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng
(OAS), flyttes fokus fra sygdomsbegrebet til det, der fremmer sundhed. Hans elementer af
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed kunne fungere som alternativt bud på,
hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienterne til en stærk oplevelse af sammenhæng, som
kunne gavne patienternes mestring af den gynækologiske behandling (Antonovsky, 2000, s.
30-37).
Side 24
Relationen i det korte møde 2015
7
Konklusion
I dette afsnit søges opgavens problemformulering besvaret; hvorledes kan sygeplejersken i
gynækologisk ambulatorium skabe en god relation til den kvindelige patient, så hun føler sig
medinddraget. Gennem analysen af det empiriske materiale er der udledt tre grundlæggende
temaer, nemlig medinddragelse, tab af kontrol og sygeplejerskens rolle. Patienterne beskriver,
at det at blive inddraget i egen behandling skaber tryghed og afhjælper følelsen af sårbarhed
under den gynækologiske behandling. Ydermere har patienterne behov for, at der skabes en
relation baseret på tillid og gensidig respekt for at mindske følelsen af at miste kontrollen.
Patienterne beskriver også, at sygeplejerskens ageren i relationen, har betydning for
opfattelsen af den gode relation.
Den hermeneutiske tilgang er anvendt i opgaven og forforståelsen er gennem arbejdet med
denne opgave og specielt analysen blevet til en ny forståelse af problemformuleringen. Det er
belyst, at tiden central men, at der trods udbredelsen af begrebet kortidssygepleje stadig er
udfordringer i relationen mellem sygeplejerske og patient.
Med Martinsen og Zoffmann & Kirkevold som teoretisk referenceramme søgtes
sygeplejerskens rolle belyst og det diskuteredes, hvorledes den gode relation til patienten kan
skabes, så hun føler sig medinddraget. Martinsen har givet svar på hvorledes sygeplejen skal
være mens Zoffmann & Kirkevold, søger mere praksisnært at komme med deskriptive svar
på, hvad sygeplejersken bør eller ikke bør gøre.
Det konkluderes, at begrebet tillid er afgørende for at skabe den gode relation og anerkendelse
af patienternes behov for medinddragelse. Tilliden er også grundlæggende for at mindske
patienternes negative opfattelse af den asymmetriske autoritetsstruktur i relationen mellem
sygeplejerske og patient. Sygeplejerskens ageren spiller en afgørende rolle i dette og
Martinsen beskriver, at sygeplejersken må gøre sig tilliden værdig. Det kan hun gøre ved at
tage udgangspunkt i Zoffmann & Kirkevolds relationstype den Jeg-Du-Sorterede Gensidighed
hvor patientperspektiv og medinddragelse er i fokus. Samtalen er central i dannelsen af den
gode relation. Det er essentielt, at sygeplejersken i omsorgen tager udgangspunkt i
patientperspektivet og stiller spørgsmål for at udforske den gynækologiske patientens
udgangspunkt. På den måde imødekommer hun den etiske fordring, om at handle til
patientens bedste.
I forhold til relationen i kortidssygeplejen, må sygeplejersken søge at være langsom i det
korte møde selvom tiden er knap. Gennem den svage paternalisme bør sygeplejersken søge at
Side 25
Relationen i det korte møde 2015
skabe den gode relation ved at bruge sit faglige skøn og sin faglige viden til at handle til
patientens bedste.
8
Perspektivering
Hensigten med denne opgave var at finde frem til, hvorledes sygeplejersken kan skabe den
gode relation til den kvindelige patient, så hun føler sig inddraget. Det har vist sig at være en
problematik der skaber store udfordringer for både den gynækologiske sygeplejerske og hele
det danske sygehusvæsen. Implementeringen af de ambulante forløb og korttidssygeplejen
skaber modstridende faktorer ift. den sygepleje patienterne har behov for. I konklusionen
ovenfor er det slået fast at tillid er en forudsætning for at skabe den gode relation. Men den
begrænsede tidsramme i GA, efterlader kun kort tid til at skabe tillid. Det er derfor essentielt
at tiden bruges optimalt. Et forslag til de gynækologiske patienter, som skal opereres kunne
være patientskoler, som det er kendt blandt andet indenfor hjertesygdom (Sundhed.dk, 2015).
Her kunne patienter i grupper, alt efter operationens art, inviteres til generel vejledning forud
for indgrebet. På den måde frigives tid i ambulatoriet til at fokusere på patientens individuelle
ønsker og behov. En anden fordel ved dette tiltag er, at patienterne oplever et fælleskab med
andre patienter, hvor der kan udveksles erfaringer og bekymringer.
Arbejdet med denne opgave har affødt en interesse i, hvorfor de gynækologiske patienter
oplever at sygeplejersken ikke formår at skabe den gode relation. Litteratursøgningsprocessen
afslørede en begrænset mængde litteratur på området og intet udarbejdet i Danmark indenfor
de sidste 15 år. Dette giver anledning til at antage, at sygeplejerskerne kunne mangle viden
om, hvorledes de bør møde den kvindelige patient i det intime og sårbare møde i GA. Denne
antagelse forstærkes yderligere af undersøgelsen fra VIBIS, som viser at kun 45% inddrager
patienterne i egen behandling i tilfredsstillende omfang, da de mangler kommunikative og
pædagogiske kompetencer. Det kunne være interessant at undersøge dette aspekt nærmere og
hvis antagelsen viser sig at være sand, ville det være relevant at tilrettelægge
videreuddannelse af sygeplejerskerne indenfor området.
Endvidere ville udarbejdelsen af en klinisk retningslinje omkring det at skabe relation i det
korte møde og medinddrage patienten, være en hjælp for sygeplejersken. Det vurderes dog, at
der er fordele og ulemper ved denne løsning. En af fordelene er, at en klinisk retningslinje
kræver en kortlægning af den samlede viden på området (Center for Kliniske Retningslinjer,
2015). Dette ville synliggøre opgavens indicier om, at der kun eksisterer begrænset dansk
Side 26
Relationen i det korte møde 2015
forskning på området og således skabe nødvendig opmærksomhed blandt forskere om, at
dette emne mangler belysning. Derudover kan en klinisk retningslinje fungere som et
handlingsanvisende redskab for sygeplejersken i mødet med den gynækologiske patient.
Opgaven stiller sig dog kritisk overfor, om det er muligt at opnå kvalitativ og evidensbaseret
viden om et relationelt aspekt, da det ofte udspringer af individuelle og subjektive oplevelser
og at en klinisk retningslinje risikerer at generalisere patienternes behov. Det anfægtes også
om sygeplejerskens omstillingsparathed begrænses, når hun er bundet af en klinisk
retningslinje og ikke i samme omfang har mulighed for at anvende det faglige skøn i
situationen.
Dette bachelorprojekt har gennem et kvalitativt litteraturstudie vist, at de gynækologiske
patienter har et behov for, at der skabes en god relation baseret på tillid og ligeværdighed - og
at patienterne har behov for at blive medinddraget i egen behandling. I dette har
sygeplejersken i aktiv rolle. Det anerkendes, at et fremtidig dansk forskningsprojekt om emnet
kunne være relevant. Gennem et kvalitativt interviewstudie med både patienter og
sygeplejerske kunne det bidrage med ny viden i det danske sundhedsvæsen.
Side 27
Relationen i det korte møde 2015
9.
Litteraturliste
Antonovsky, Aaron, 2000, ”Helbredets mysterium”, Hans Reitzels Forlag, København
Bundgaard, Karin, m.fl., 2011, ”Kort & Godt. Om korttidsafsnit og korttidssygepleje”, I:
Klinisk Sygepleje, 25. årgang, Nr. 3. Lokaliseret 18.05.2015 på:
http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/abstracts-tidligere-numre/2011/20113/kort-godt-om-korttidsafsnit-og-korttidssygepleje/
Buus, Niels, m.fl., 2008, ”Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller”¸ I:
Sygeplejersken 2008 (10). Lokaliseret 19.05.2015 på:
http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2008-10-2-1-litteratursoegning.aspx
Center for kliniske retningslinjer, 2015, ”Baggrund”, Center for kliniske retningslinjer,
Ålborg. Lokaliseret 19.05.2015 på: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/omcentret/baggrund.aspx
Christensen, Ulla, m.fl., 2011, ”Det kvalitative forskningsinterview”, I: Vallgårda, S. &
Koch, L.(red), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 3. udgave, Munksgaard,
København
Dahlager, L & Fredslund, A, 2007, ”Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse”, I:
Vallgårda, S. & Koch, L.(red), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 3. udgave,
Munksgaard, København
Danielsen, Marie, 2011, ”Sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og
struktur”, Kap 2: Sundhedsvæsenet på tværs – opgaver, organisation og regulering, red.:
Marie Danielsen, Munkdsgaard, København
Danmarks Radio 1, 2014, ”Sygeplejerske og adjunkt om sygehusvæsenet: Der er så meget
pres på, at der kun er fokus på drift”, Indslag fra TV-Avisen d. 30.09.2014. Lokaliseret
18.05.2015 på: https://www.youtube.com/watch?v=0dbAimEUphE
Danske Patienter, 2015, ”Regioner vil satse på brugerinddragelse”, Lokaliseret 19.05.2015
på: http://danskepatienter.dk/nyheder/regioner-vil-satse-p-patientinddragelse
Side 28
Relationen i det korte møde 2015
Den Store Danske, 2015, ”USA”, Gyldendal. Lokaliseret 19.05.2015 på:
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/U
SA_(Landeartikel)
Duelund, Johannes, 2012, ”Metafor og kognitiv neurovidensekab – kognisationsteorier,
metafor og analyse om brugen af metaforer i kognitiv neurovidenskab”, Kandidatspeciale,
Malmö. Lokaliseret 21.05.2015 på:
http://www.researchgate.net/profile/Johannes_Duelund/publication/236019556_Metafor_og_
Kognitiv_Neurovidenskab/links/00b49515caaf03193c000000.pdf
Elgaard, R & Jepsen T, T, 2011, ”Sygepleje til patienter med gynækologiske lidelser”, I:
Kamp Nielsen, Birthe (red.) Sygeplejebogen 4 – Klinisk sygepleje, 3. udgave, Gads Forlag
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2014, ”Den Landsdækkende Undersøgelse af
Patientoplevelser2014(LUP)”, Region Hovedstaden, København. Lokaliseret 18.05.2015 på:
http://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/2014/lup_2014_national_rapport.pdf
Færch, J og Harder, I, 2009, ”Medinddragelse i egen pleje og behandling” I:
Sygeplejersken 2009 (17). Lokaliseret 18.05.2015 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2009-17-54-1-Medinddragelse.aspx
Grundström, H, m.fl., 2011, ”You expose yourselv in so many ways: young women’s
experiences of pelvic examination”, kvalitativt studie, Linköping, Sverige.
Hansen, F. T. ,2010, ” Hermeneutisk praksis og undringens væsen og betydning
i sygeplejen”, I: Tidsskrift for Akademiske Sygeplejersker, nr. 2. Lokaliseret 19.05.2015 på:
http://www.livsverden.dk/pub/Hansen.F.T.2010.Hermeneutisk.praksis.i.sygeplejen.pdf
Hansson, Birgitte, 2011, ”Den professionelle relation”. I: Jørgensen, Kim (red.),
Kommunikation for sundhedsprofessionelle, Gadsforlag
Høstrup, H, m.fl., 2009, ”Vurdering af kvalitative studier – VAKS”, Dansk Sygepleje
Selskab. Lokaliseret 19.05.2015 på: http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf
IKAS, 2015, ”Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM” , IKAS, København. Lokaliseret
13.05.2015 på: http://www.ikas.dk/DDKM.aspx
Jørgensen, Heidi M, 2013, ”Litteratursøgning til sundhedsfaglige opgaver – en vejledning til
studerende”, University College Sjælland. (E-bog)
Side 29
Relationen i det korte møde 2015
Kirkevold, Marit, 2010, ”Sygeplejeteorier – Analyse og evaluering”, 3. udgave,
Munksgaard, København
Lyngaa, J., 2012, ”Sygeplejeleksikon”, Munksgaard, København
Malterud, Kirsti, 2013, ”Kvalitative metoder i medisinsk forsknng”, Universitetsforlaget,
Oslo, Norge
Martinsen, B og Norlyk, A, 2011, ”Tre kvalitative forskningstilgange”, I: Sygeplejersken
2011 (12), Lokaliseret 19.05.2015 på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2011-1264-1-Tre-kvalitative-forskningstilgange.aspx
Martinsen, Kari, 2010, ”Samtalen, skønnet og evidensen”, 1. udgave, Gads Forlag,
København
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, ”Sundhedsloven”, Offentliggjort
19.11.2014, København. Lokaliseret 18.05.2015 på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710&exp=1
Ordbogen.com, 2015, Danmarks Online Ordborg. Lokaliseret 21.05.2015 på:
http://www.ordbogen.com/opslag.php?dict=ddob&c=ordnet.dk&word=friteksts%C3%B8gnin
g
Porter T, Claire, 2009, ”I’m Taking Back My Pussy!: A Transgression of Privatized
Gynegologival Boundries” , Center for Research on Women, Memphis, USA. Lokaliseret
18.05.2015 på: http://womenagainststirrups.proboards.com/thread/12
Rasmussen Thise, M. L., 2013, ”Kvalitetsstandarder i sygeplejerskens daglige arbejde.
Sygeplejersken som informationssamler og omsorgsudøver i en akutmodtagelse”,
Masterafhandling afleveret maj 2013. Lokaliseret 18.05.2015 på:
http://mph.ku.dk/uddannelsen/master/afhandlinger/mph2013/Sundhedscertificering_som_styringsteknologi.pdf/Marie_Louise_T__Rasmussen.pdf
Sygehus Lillebælt, 2011, ”Sundhedsfaglig referenceramme for rehabilitering”, Region
Syddanmark. Lokaliseret 19.05.2015 på:
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument9758.htm#
Sygeplejeetisk Råd, 2014, ”De Sygeplejeetiske Retningslinjer”, København, Lokaliseret
21.05.2015 på:
http://www.dsr.dk/SER/SYGEPLEJEETISKERETNINGSLINJER/Sider/SygeplejeetiskeRetn
ingslinier.aspx
Side 30
Relationen i det korte møde 2015
Reiermann, Jens, 2014, ”Sygehuse accepterer det uacceptable”, I: MandagMorgen, d.
29.09.2014. Lokaliseret 18.05.2015 på: https://www.mm.dk/sygehuse-accepterer-uacceptable
Sundhed.dk, 2015, ”Hjerteskole”, Gladsaxe Kommune. Lokaliseret 19.05.2015 på:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/sundhedstilbud/regionhovedstaden/kommuner/gladsaxe/hjerte-og-karsygdomme/hjerteskole/
Sundhedsstyrelsen, 2010, ”Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv”,
Sundhedsstyrelsen,
København.
Lokaliseret
19.05.2015
på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2010/DOKU/OECD/DKsundhedsv_internationaltpersp.
pdf
Sundhedsstyrelsen, 2008, ”Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed – en empirisk
undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og
behandler”, Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering, København. Lokaliseret
18.05.2015 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2008/MTV/patientinddragelse/Patientinddragelse_net_fi
nal.pdf
Sydvestjysk Sygehus, 2009, ”Sygeplejefaglige referenceramme Sydvestjysk Sygehus”.
Lokaliseret 19.05.2015 på:
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/Formularer/Upload/2011/12/Pjece_Sygeplej
efaglig%20Referenceramme%20SVS%202009_2.pdf
Sekretariatet for Ministerudvalget, 2007, ”Fakta om accelererede patietentforløb”,
Statsministeriet,
København.
Lokaliseret
18.05.2015
på:
http://www.stm.dk/multimedia/Faktabilag_accelererede_patientforl_b.pdf
Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), 2014, ”Læger og
sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse. En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte
på
hospitaler”,
Danske
Patienter,
København.
Lokaliseret
18.05.2015
på:
http://www.danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/Rapporten.pdf
Videnscenter
for
Brugerinddragelse
i
Sundhedsvæsenet
(ViBIS),
2015,
”Om
brugerinddragelse”, København. Lokaliseret 18.05.2015 på: http://www.vibis.dk/viden/ombrugerinddragelse
Side 31
Relationen i det korte møde 2015
Volpe, Rebecca, 2011, ”Metting the Doctor With My Clothes On”, I: The American Journal
of Bioethics, 11. udgave, Nr. 12
Zoffmann, V. & Kirkevold M., 2009, ”Relationer og deres forandringspotentiale udviklet i
vanskelig diabetesomsorg”, I: Klinisk Sygepleje 2009, 23. årgang, Nr. 2. Lokaliseret
19.05.2015
på:
http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/klinisk-sygepleje-
online/2009/2009-2/relationer-og-deres-forandringspotentiale-udviklet-i-vanskeligdiabetesomsorg/
Side 32
Relationen i det korte møde 2015
10.
Bilag
Søgeprotokol
Bilag 1
Problemstilling
”Hvorledes kan sygeplejersken i gynækologisk ambulatorium skabe en god relation til den kvindelige
patient, så hun føler sig medinddraget?”
Emneord, begreber og synonymer
Overbegreber

Gynækologi

Sygepleje

Underbegreber

Underlivsundersøgelse/
gynækologisk undersøgelse
- bøjler
Accelererede patientforløb

Korttidssygepleje

Underliv

Ubehag

Ambulatoriesygepleje

Omsorg

gynækologisk sygepleje

Tillid

Sygeplejerske-patient relation

Magt/paternalisme

Patientinddragelse/medindflydelse/
medinddragelse/selvbestemmelse/
inddragelse

Autonomi

Gensidig respekt
Kriterier og afgrænsninger (fx sprog, tid, materialetype)
 Den fundne litteratur må ikke være ældre end 10 år og skal være på dansk, svensk, norsk eller
DenDen
engelsk.

Den fundne litteratur skal tage udgangspunkt i lande eller kulturer Danmark kan sammenlignes
med – eksempelvis Skandinavien, England, Tyskland, etc.

Afgrænset til kvindelige patienter i alle aldersgrupper
Databaser og kilder
CINAHL
PubMed
Bilag
2
Sygeplejersken.dk
Vård i Norden
Google
Google Scholar
Side 33
Relationen i det korte møde 2015
Bilag 2
Side 34