1. No category

Patienten – Sygeplejersken og fysisk aktivitet
i psykiatrien.
The patient - nurse and physical activity
in the psychiatry.
Bachelor projekt
Professionshøjskolen University College Syddanmark
Sygeplejerskeuddannelsen, Esbjerg
Udarbejdet af: Anne Mette Lund
Vejleder: Dorthe B. Villadsen
Studienr: sye54574
Hold 12 A, Modul 14
Anslag inkl. mellemrum: 59417
Afleveringsdato 22-05-2015 Ekstern prøve
2
Resumé
Alvorlige livsstilssygdomme forårsaget af inaktivitet og overvægt er et tiltagende problem i
den danske befolkning (Ligesund 2015), men i særdeleshed i forhold til psykiatriske patienter,
som lever 15-20 år kortere end den almene befolkning (Nordentoft 2013). Nyere undersøgelser har dokumenteret, at patienter med en psykiatrisk lidelse er lige så motiverede som den
generelle befolkning i forhold til at få en sundere livsstil. Ud fra et sundhedsfremmende perspektiv har jeg i projektet fokus på patienter med lidelsen skizofrenis motivation for at komme i gang med fysisk aktivitet, hvilket har ført mig frem til følgende problemformulering:
Hvilken betydning kan det få for patienten med lidelsen skizofrenis motivation til fysisk aktivitet, at den psykiatriske sygeplejerske møder vedkommende ud fra et sundhedsfremmende
perspektiv og med fokus på patientens indre motivation?
Projektet er et kvalitativt litteraturstudie, som er forankret i den hermeneutiske erkendelsestradition. Analysen indeholder empiriens patienterfaringer og forskernes konklusion, som
anvendes i forhold til de erfaringer og fund, patienter med lidelsen skizofreni fandt ud af, at
fysisk aktivitet kunne give (Rastad 2014). Som analyseredskab anvendes teoretisk referenceramme med dele fra teorierne af Aaron Antonovsky, Edward L. Deci, Richard M. Ryan samt
Jan Kåre Hummelvoll. I projektet konkluderes det, at sygeplejersken i sin sygepleje kan gøre
en forskel med et sundhedsfremmende perspektiv med sit fokus på patientens indre motivation og fysiske aktivitet.
3
Abstract
Serious lifestyle diseases caused by inactivity and excessive weight are an increasing problem
in the Danish population, the problem is particularly increasing among psychiatric patients,
who have an average life expectancy, which is 15-20 years shorter than that for the general
population. Recent studies have shown that this group of patients are just as motivated as the
general population, in comparison to having a healthier lifestyle.
Based on activity in daily life and the experiences and perceptions that the patients found,
provided by physical activity. From a health promotion perspective, I have in this project focused on patients with schizophrenia to be motivated for physical activity, which has brought
me to this problem formulation:
Which meaning could it have for the schizophrenic patient’s motivation for physical activity
that the psychiatric nurse meets the patient with a health promoting perspective and with focus on the patient’s intrinsic motivation?
The bachelor thesis is a qualitative study of literature, anchored in the hermeneutical cognition tradition. The analyses of this project provide empirical data of the patients experience
and conclusion from researchers, that`s used in relation to the experiences and finds, that the
patients found provided by physical activity. As an analytical tool the theoretical frame of
reference with parts from the theories of Aaron Antonovsky, Edward L. Deci, Richard M.
Ryan and January Kåre Hummelvoll are used. In the project, it`s concluded that the nurse in
her nursing can make a difference with a health promotion perspective with focus on the patient’s intrinsic motivation and physical activity.
4
Indhold
1. Indledning ............................................................................................................................................................ 6
1.1 Indledende litteratursøgning .......................................................................................................................... 6
2. Problembeskrivelse ............................................................................................................................................. 7
2.1 Kampen mod barriererne............................................................................................................................... 7
2.2 Et lille skub ................................................................................................................................................... 8
2.3 Relation, et bærende element ........................................................................................................................ 9
2.4 Psykiatrien i bevægelse ............................................................................................................................... 10
3. Afgrænsning ...................................................................................................................................................... 10
4. Problemformulering .......................................................................................................................................... 11
4.1 Begrebsafklaring ......................................................................................................................................... 11
4.2 Formål ......................................................................................................................................................... 11
5. Metode ............................................................................................................................................................... 11
5.1 Videnskabsteoretisk referenceramme ......................................................................................................... 12
5.2 Litteratursøgning ......................................................................................................................................... 12
5.3 Teoretiske fundament .................................................................................................................................. 13
5.4 Valg af empiri ............................................................................................................................................. 14
5.5 Etiske og juridiske overvejelser .................................................................................................................. 15
5.6 Analysestrategi ............................................................................................................................................ 16
6. Teorifremstilling, analyse og diskussion ........................................................................................................... 17
6.1 Undersøgelses spørgsmål 1: ........................................................................................................................ 17
6.1.1 Delkonklusion ...................................................................................................................................... 21
6.2 Undersøgelsesspørgsmål 2: ......................................................................................................................... 22
6.2.1 Diskussion af hvilken indflydelse en deltagerorienteret tilgang har for patientens motivation ........... 26
7. Metodediskussion .............................................................................................................................................. 27
8. Konklusion ........................................................................................................................................................ 28
9. Perspektivering .................................................................................................................................................. 29
10. Referenceliste .................................................................................................................................................. 31
Bilag 1. Søgeprotokol Cinahl ................................................................................................................................ 35
Bilag 2 – Vurdering af empiri ............................................................................................................................... 37
Bilag 3 - Politik for patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse (Dokument-ID.123044) .............................. 39
Bilag 3 - Identifikation af sundhedsmæssig risiko (DokumentID. 56086) ............................................................ 41
Bilag 4 - Forside illustration .................................................................................................................................. 43
5
1. Indledning
Dette bachelorprojekt i sygepleje har fokus på det sundhedsfremmende perspektiv i forhold til
inaktive patienter med lidelsen skizofreni. Inspirationen til projektet har jeg bl.a. fra tidligere
ansættelser, men den endelige afklaring i forhold til projektets indhold kom under forløbet på
modul 13. Her fulgte jeg, som en del af valgfagene, en sygeplejerske i lokalpsykiatrien, der
havde særlig fokus på sundhedsforebyggelse og sundhedsfremme for patienter med psykiatriske lidelser.
I projektet vil jeg omtale patienten med lidelsen skizofreni som patienten, og hvis jeg referer
til flere patienter med lidelsen skizofreni, vil de blive omtalt som patienterne eller patientgruppen.
Alvorlige livsstilssygdomme, forårsaget af inaktivitet og overvægt, er et tiltagende problem i
den danske befolkning (Ligesund 2015). Det ses i særdeleshed som et stigende problem
blandt mennesker med lidelsen skizofreni, hvorfor sundhedsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag i forhold til patienter med psykiatriske lidelser generelt kan finde relevans indenfor sygepleje.
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med lidelsen i Region Syddanmark peger på,
at patientgruppen i gennemsnit har en forventet levetid på 60 år (Ibid s. 1-5), hvilket er ca.1520 år kortere end for den almene befolkning (Strategi 2013 s. 9).
Landsdækkende tal dokumenterer, at patientgruppen er lige så motiveret og har samme høje
interesse for en sundere livsstil som den generelle befolkning (Nordentoft 2013 s. 17-19). På
trods af dette peger det på, at de er overrepræsenteret i forhold til inaktivitet og overvægt (Ligesund 2015).
1.1 Indledende litteratursøgning
Jeg har fortaget en problemindkredsende søgning indledningsvis i februar 2015 med henblik
på at opsøge relevant litteratur til udarbejdelsen af min problembeskrivelse. Der er søgt på
bl.a. PubMed, CINAHL, bibliotek.dk, sygeplejersken.dk, psykiatrifonden.dk samt Region
Syddanmark psykiatri. Søgeord på de danske databaser har bl.a. været skizofreni – motion –
sundhedsfremme og på de engelsksprogede databaser bl.a. Schizophrenia – Exercise – Health
promotion. I søgningen har jeg gjort mig nogle basale overvejelser, hvilket har resulteret i
følgende in- og eksklusionskriterier:
6
Inklusion
Eksklusion
Publiceringsår 2005 – 2015
Publiceringsår tidligere end 2005
Patienter >18
Patienter <18
Sprogene: dansk, norsk, svensk og engelsk
Alle andre sprog
Skizofreni – inaktivitet – motivation - motion
Andre psykiatriske lidelser
Tabel 1 - in- og eksklusionskriterier
Jeg har fundet artikler på CINAHL, PubMed samt artikler og patientbeskrivelser på Psykiatrifonden/Sygeplejersken. Der er også benyttet viden fra bl.a. Region Syddanmark og deres nuværende kampagne ”Lige sund”, fra Vidensråd for forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og andre
relevante instanser, der skal lede mig frem til min problemformulering.
2. Problembeskrivelse
2.1 Kampen mod barriererne
En stor nordisk undersøgelse med en kvart million mennesker peger på, at overvægten skyldes, at psykiatriske patienter har en usund livsstil, samt at patientgruppen anses for at have
markante vanskeligheder i forhold til en sund livsstil set i forhold til resten af befolkningen
(Jensen 2013, s. 3-4). Undersøgelsen dokumenterer også, at kun en meget lille andel af patienterne er aktive i forhold til de daglige 30 minutter, som Sundhedsstyrelsen anbefaler (Sundhedsstyrelsen 2011, s. 11-12). Ligeledes er det et faktum, at hver tredje patient er overvægtig
(Det Nationale indikatorprojekt 2011, s. 1-25). Forskere ved Københavns universitet og University of Bristol har ved epidemiologiske undersøgelser kombineret med genetisk analyse af
75.625 forsøgspersoner påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem inaktivitet og forhøjet BMI, der anses som to af de risici, der er for at udvikle hjertelidelser (Nordestgaard 2012,
s. 1-13).
Disse forhold peger på, at patienten ikke kun har sin psykiske helbredstilstand at kæmpe med,
men også har sin somatiske helbredstilstand, som måske både bevidst og ubevidst kommer til
at vise sig som inaktivitet. Derfor er det vigtigt med fokus på patienternes behov for den
sundhedsfremmende tilgang fra sygeplejersken, og at regionerne bevidst i psykiatrien vil møde patienterne med en bedre somatisk udredning og behandling (Nordentoft 2013, s. 17-19).
En undersøgelse publiceret i 2014 peger på flere barrierer, der hindrer fysisk aktivitet. Træthed, på grund af manglende søvn og/eller forskudt døgnrytme, kan gøre det svært for patien-
7
ten overhovedet at komme ud ad sengen (Rastad 2014, s. 1467-1479). En anden barriere er
ensomheden, der f.eks. skyldes begrænset netværk, og det ikke at have nogen at dele aktiviteter og oplevelser med. Patienterne i undersøgelsen viser også at have en misforstået opfattelse
af fysisk aktivitet. Patienterne finder, at det ikke giver nogen mening at være fysisk aktiv, med
mindre man træner med høj intensitet. Denne misforståede opfattelse kan ses som en af de
udfordringer, sygeplejersken møder i sit samarbejde med patienten (Ibid). Patienternes
kropsoplevelse i forbindelse med fysisk aktivitet viser sig også i undersøgelsen som problematisk. F.eks. i deres måde at fortolke kroppens reaktioner på, når de mærker deres hjerte
banke hårdt og hurtigere end normalt (Ibid).
2.2 Et lille skub
Skizofreni betegnes som en lidelse, der er præget af svære forstyrrelser i tankevirksomhed og
følelsesliv (Nordentoft & Kjær 2010, s. 287-295). Der ses ofte symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser, som betegnes som positive symptomer. Herudover ses negative symptomer som social tilbagetrækning, energiløshed og kognitive symptomer, der omfatter, at der kan være problemer med verbal læring, visuel læring, social kognition m.m. Som et led i behandlingen af lidelsen skizofreni anvendes ofte antipsykotisk medicin.
Det kan anses som problematisk for patientgruppen, da den antipsykotiske medicin bl.a. kan
forårsage vægtøgning, hvilket gør at psykiatrien har en særlig forpligtigelse og opmærksomhed på medicinske bivirkninger (Strategi 2013, s. 11). Det udelukker dog ikke, at medicinen
ikke skal tages, da den antipsykotiske medicin er en vigtig behandling i forhold til lidelsens
positive symptomer (Rastad 2014, s. 1467-1479). På trods af bivirkninger kan medicinens
effekt på eksempelvis stemmehøring og paranoide forestillinger have en vigtig betydning i
forhold til at øge patientens fysiske aktivitet eller ændring af livsstil. F.eks. kan stemmerne
komme med direkte ordrer om, at patienten ikke skal gå hjemmefra, eller paranoiaen gør, at
patienten føler sig forfulgt og derved ikke forlader hjemmet (Ibid). Positive symptomer kan
betyde, at det er vanskeligt og angstfyldt at være fysisk aktiv, men også at være social aktiv
(Nordentoft & Kjær, 2010 s. 287-295). ”It helps if someone else suggests something. Goes
with you. If you are depressed and don´t take these initiatives, but have someone who gives
you a push, then it suddenly feels like fun” (Rastad 2014, s. 1467-1479). Yderligere kan patientgruppen opleve manglende fremdrift, som kan få betydning for, at patienterne har svært
ved at komme i gang med eksempelvis fysisk aktivitet (Nordentoft og Kjær, 2010 s. 287-295).
Dette kan måske anses som manglende motivation, der ses og ofte beskrives ved patientgrup-
8
pen. Nedsatte kognitive symptomer kan komme til udtryk ved at simpel informationsbearbejdelse bliver vanskeligt og dermed kan gøre det problematisk at skulle lære og forstå, hvorfor
fysisk aktivitet og sund kost er vigtigt (Ibid).
På trods af de mange mentale udfordringer viser det sig, at hver fjerde patient med lidelsen
skizofreni mener, at der er for lidt fokus på motion i deres behandlingsforløb. To tredjedele af
patienterne angiver motion som værende en af de behandlingsformer, der virker bedst (Psykiatrifonden 2013 s. 1-4).
2.3 Relation, et bærende element
”Personalet skal turde tro på, at det kan lade sig gøre”, citat af professor og overlæge Merete
Nordentoft (Nordentoft 2013 s. 17-19). Regionen har i begyndelsen af året lanceret en ny
kampagne, der henvender sig direkte til bl.a. sygeplejersken, som via sit arbejde møder patienter med lidelsen skizofreni (Ligesund 2015).
En norsk kvalitativ undersøgelse viser, at relationen mellem sygeplejersken og patienten har
stor betydning for samarbejdet med patienten (Sæterstrand 2009, s. 4-11). En anden undersøgelse fra Finland viser, at patient– sygeplejerske-relationen har en central medvirken til at
styrke patientens selvværd, til at forstærke selvsikkerhed og ressourcer i det daglige liv (Hautala-Jylhä 2007, s. 24-32). Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er, at patienten føler sig set,
hørt og taget med på råd. Sygeplejen til patienterne bygger på relationer (Ibid). En god relation er et bærende element for, at sygeplejersken kan få lov til at hjælpe patienten, og relationen
vil kunne have effekt på patientens restitution (Thorgaard 2009, s. 210-232). Sygeplejerskens
deltagelse er altså ikke uden betydning og er en indflydelsesfaktor i forhold til patientens deltagelse i fysisk aktivitet (Rastad 2014, s. 1467-1479).
Sygeplejersken er i hendes profession underlagt Sundhedsloven. Det betyder at sygeplejersken skal tilbyde patienterne forebyggende og sundhedsfremmende rådgivning (Bekendtgørelsen i sygepleje 2008, s. 1).
Inden for sundhedsvæsenet sidestilles sundhedsforebyggelse ofte med sundhedsfremme, som i
praksis bl.a. ses i retningslinjen/kliniske standard: ”Forebyggelse og sundhedsfremme” på
regionens infonet (Infonet bilag 3). Ifølge professor Bjarne Bruun Jensen bør det dog i højere
grad anses som to forskellige begreber. Forebyggelse handler om at undgå eller mindske risici, som bl.a. overvægt og inaktivitet. Sundhedsfremme har derimod fokus på deltagerinvolve-
9
ring og styrkelse af patientens ressourcer (Jensen 2009, s. 12-15). Sygeplejersken har i den
sundhedsfremmende tilgang, ifølge professoren, en konkret retning for at opnå deltagerinvolvering (Ibid).
Ifølge Hummelvoll defineres psykiatrisk sygepleje som omsorg, da der indgår omsorg i at
forstå et andet menneske. Derfor kan det tyde på, at sygeplejerskens evne til at samarbejde
afhænger af hendes nysgerrighed og indlevende forståelse, samt hendes gensidige tillid og
åbenhed. Det vil gøre sygeplejersken i stand til at kunne formidle betydningen af at øge patientens fysiske aktivitet, og gøre sygeplejersken i stand til at møde patienten ud fra et sundhedsfremmende perspektiv (Hummelvoll 2013, s. 48). Der kan argumenteres for, at sygeplejerskens rolle har en afgørende betydning i forhold til patientens grundlæggende motivation
(Sygeplejersken 2013, s. 32-33).
Måske kan sygeplejerskens medansvar endda på sigt vise sig at hjælpe, så patientgruppens
gennemsnitlige levealder stiger, samt at deres øgede tendens til metabolisk syndrom ligeledes
vil mindskes (Rastad 2014, s. 1467–1479).
2.4 Psykiatrien i bevægelse
I Region Syddanmarks virksomhedsgrundlag for 2011 til 2015 for psykiatrien (Psykiatrien i
bevægelse 2011-2015, s.1-28), er det også tydeligt, at regionen vil møde mennesker med lidelsen skizofreni og deres problemstillinger med livsstilssygdomme med høj professionel
kvalitet (Strategi 2013, s. 2-21). På verdensplan er 24 millioner mennesker påvirket af lidelsen, og det vurderes at 1% er i risiko for at udvikle lidelsen (Rastad 2014 s. 1467-1479). I
Danmark tegner psykiske lidelser sig alene med et årligt træk i de samfundsøkonomiske udgifter på ca. 30 mia. kr. (National strategi 2009 s. 10). Psykiske lidelser, som skizofreni, er et
af de tungeste lidelsesområder, på linje med kræft og hjertelidelser (Ibid).
3. Afgrænsning
Gennem udarbejdelsen af problembeskrivelsen er der fremkommet flere problemstillinger, der
kunne være relevante at gå videre med. Dog vælges der i dette projekt, at afgrænsningen målrettes mod motivation og samarbejde ud fra et sundhedsfremmende perspektiv i forhold til
inaktive patienter med lidelsen skizofreni. Dette grundet, at denne patientgruppe er lige så
motiveret som resten af befolkningen i forhold til at opnå livsstilsændringer (Nordentoft 2013
s.17-19). Jeg vil videre i projektet have fokus på sygeplejerske-patient-fællesskabet og ikke
10
mindst patienternes grundlæggende motivation og barrierer i forhold til at øge den fysiske
aktivitet.
4. Problemformulering
Hvilken betydning kan det få for patienten med lidelsen skizofrenis motivation til fysisk aktivitet, at den psykiatriske sygeplejerske møder vedkommende ud fra et sundhedsfremmende
perspektiv og med fokus på patientens indre motivation?
4.1 Begrebsafklaring
Motivation = Mennesker har en indre motivation når de leger, udforsker og tager del i aktiviteter, fordi det simpelthen er sjovt, udfordrende og spændende (Deci og Ryan 2000).
Fysisk aktivitet = Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne er 30 minutter dagligt (Sundhedsstyrelsen 2011).
Psykiatrisk sygeplejerske = Almen sygeplejerske ansat i psykiatrien (Bekendtgørelsen i sygepleje 2008).
Sundhedsfremme = Defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der
fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden (Jensen 2009).
4.2 Formål
Formålet med dette projekt er, med udgangspunkt i patient-sygeplejerske-fællesskabet, at opnå større forståelse for, hvordan den enkelte patient kan imødekommes i sin grundlæggende
motivation, samt hvilken betydning det kan få i forhold til at øge patientens muligheder for
fysisk aktivitet.
5. Metode
I dette afsnit præsenteres og begrundes anvendelsen af den valgte hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang med det formål at belyse projektets problemformulering. Herefter beskrives
projektets juridiske og etiske overvejelser og projektets litteratursøgning. Dernæst præsenteres
og redegøres der for den valgte metode til analyse af mit empirivalg og præsentation af dette.
Afslutningsvis vil metodeafsnittet blive præsenteret samt en beskrivelse af den valgte teoretiske referenceramme for analysen.
11
5.1 Videnskabsteoretisk referenceramme
Mit grundlag for projektet er forankret i den hermeneutiske erkendelsestradition. Hermeneutik
betyder læren om forståelse (Birkler 2011, s. 95). Den hermeneutiske tilgang i projektet bliver
set ud fra Jacob Birklers fortolkning af Hans George Gadamar, tysk filosof og professor, i sin
grundbog om videnskabsteori. Ifølge Gadamar skal hermeneutikken ses som forudsætningen
for forståelse, nærmere end metoden til forståelse (Ibid). Budskabet i at sætte sin forforståelse
i spil er, at man skal turde stille sig åben og ydmyg overfor andres meninger. Dog vil ens forforståelse altid være i spil. Dette skal ses i lyset af, at den forståelse man har, altid går forud
for selve forståelsen. Det betyder, at det ukendte altid fortolkes ud fra det kendte. En fordom,
der skal ses som ens nuværende erfaringshorisont (Ibid). På baggrund af denne erkendelse, vil
jeg med min ydmyghed og åbenhed, sætte min forforståelse i spil og være åben for en ny forståelse. Projektets og min forforståelse vil blive kastet op i samme lys, og vi vil dele én forståelse også kendt som horisontsammensmeltning (Ibid, s. 93-103).
Min forforståelse bygger på den viden, jeg har med mig fra nuværende uddannelsesforløb,
herunder kliniske perioder, de teoretiske uddannelsesforløb og min tidligere praktiske erfaring.
Med dette afsæt henter jeg inspiration i de kvalitative forskningsgrundlæggende principper ud
fra Kirsti Malterud. Den kvalitative tilgang bevæger sig inden for det humanvidenskabelige
paradigme, og retter sig mod forståelse af betydningen, og er egnet til at give svar på projektets problemformulering (Malterud 2011, s. 26).
5.2 Litteratursøgning
Projektet er et litteraturstudie, hvor der er indhentet eksisterende anerkendt viden, som kritisk
er blevet udvalgt og vurderet på en systematisk måde (Glasdam 2013, s. 47). Foruden den
indledende litteratursøgning, er der foretaget en konkret systematisk søgning. Det betyder, at
den anvendte litteratur kan genfindes (Ibid s. 37). Den systematiske søgning er en måde at
rette søgningen specifikt mod opgavens fokus og problemstilling, hvor de 2 andre metoder for
litteratursøgning har skabt inspiration til de søgeord, der skal anvendes i den systematiske
søgning (Ibid). De 2 andre metoder der henvises til, er bevidst tilfældige og kædesøgning
(Ibid). Desuden har kædesøgning været anvendt kritisk på de fundne artiklers referencelister.
Den kritiske kædesøgning er anvendt for at undersøge yderligere evident viden, der kan få
relevans i forhold til problemformuleringen. Den systematiske søgning tager udgangspunkt i
12
CINAHL, da projektet har en sygeplejefaglig problemstilling, og ud fra at projektets empiri
skal omhandle kvalitative undersøgelser. Databasen er specielt god til kvalitativ forskning og
artikler om patienterfaringer og oplevelser (Ibid s. 42). De anvendte databaser, søgeord og inog eksklusionskriterier er vist i søgeprotokollen samt min søgning frem til mit valgte empiri
(Se bilag 1).
Artiklerne er søgt på sprogene dansk, engelsk, norsk og svensk, da det er de sprog, jeg behersker. Jeg har anvendt advanced search i full text samt MESH- termer og CINAHL subject
headings, hvor det har været aktuelt.
5.3 Teoretiske fundament
Aaron Antonovsky (1923-1994) var professor i medicinsk sociologi og udviklede den salutogenetiske idé. Til projektet findes Antonovskys salutogenetiske tankegang relevant, da den
fokuserer på det sundhedsfremmende perspektiv (Jensen & Johnsen 2000, s. 5 -14), og dette
perspektiv afspejler sig gennem hele projektet.
Til at svare på problemformuleringen anvendes Antonovskys tre komponenter til at skabe en
oplevelse af sammenhæng - OAS. OAS opstiller Antonovsky som værende svag eller stærk,
og betegnes som relationer i de tre komponenter, som er håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed (Antonovsky 2000, s. 34-37).
Edward L. Deci er uddannet professor i psykologi og samfundsvidenskab ved University of
Rochester. Richard M. Ryan er uddannet professor i psykologi ved University of Rochester.
Sammen har de i 1985 skabt teorien om motivation og selvbestemmelse i menneskelig adfærd. Teorien betegnes som en indflydelsesrig teori om menneskelig motivation. Teorien er
kendt som selvreguleringsteorien: Self–determination theory, SDT. Teorien handler grundlæggende om motivationens ”hvad” og ”hvorfor” og teorien rummer begreber til forståelse af
positiv og mindre positiv motivation. Teorien er udviklet ud fra brugen af data fra eksperimenter, anvendt forskning og longitudinale undersøgelser (Niemiec og Ryan 2009, s. 21-31,
Deci & Ryan 2000, s. 185-262). Jeg vælger i projektet at beskæftige mig med dele af teorien,
grundet projektets begrænsninger.
Jan Kåre Hummelvoll født i 1948 – er uddannet psykiatrisk sygeplejerske, med cand.mag. i
samfundsfag og doktor i folkesundhedsvidenskab (Buss 2009, s. 34). Hummelvoll har været
13
den mest markante psykiatriske sygeplejefaglige eksponent for personcentrerede tilgange qua
sin teori om patient–sygeplejerske-fælleskabet (Ibid).
Ifølge Hummelvoll er ni centrale hjørnesten grundlæggende for sygeplejersken–patientfællesskabet. Ud af de ni har jeg valgt at inddrage tre i projektet: mål, mening og værdiafklaring, ligeværdighed samt møde og nærvær (Hummelvoll 2013, s. 43-46). Disse tre er
væsentlige i forhold til dette projekt og er grundlæggende træk ved menneskets eksistens. Det
gør det relevant for den psykiatriske sygepleje og samtidig uafhængig af diagnose i forhold til
patientgruppen.
5.4 Valg af empiri
Til besvarelse af problemformuleringen anvendes følgende empiri:
1. ”Barriers, benefits, and strategies for physical activity in patients with schizophrenia”
(Rastad m.fl. 2014, s. 1467-1479).
Artiklen er udarbejdet af Cecilia Rastad, Cathrin Martin og Pernille Åsenlof, alle tre uddannede fysioterapeuter, ph.d. ansat på instituttet for neurovidenskab i Sverige. Undersøgelsen er
udarbejdet over en periode fra oktober 2010 til januar 2011, er publiceret i Physical Therapy i
oktober 2014 og fundet på CINAHL. Undersøgelsen er målrettet patienter med lidelsen skizofreni i aldersgruppen 22-63 år, og 20 patienter deltog. Baggrunden for undersøgelsen var den
stigende risiko for tidlig død sammenlignet med den almene befolkning. Desuden var patienternes tendens til usund levevis, inaktivitet og manglende viden om sundhed også en del af
undersøgelsen. Undersøgelsen var en kvalitativ undersøgelse, der havde til formål at undersøge patienternes oplevelser og opfattelser i forhold til de barrierer, der lå til grund for den
manglende fysiske aktivitet i dagligdagen. Der blev afholdt interviews ud fra et ikke låst interviewsæt, hvor der var plads til patienternes input. Resultaterne har sine begrænsninger i
forhold til patienter over 63 år, nydiagnosticerede patienter samt indlagte, da undersøgelsen
blev udført ambulant. Undersøgelsens analyse er endt ud i tre hovedtemaer:
1. Barriers – factors that complicate or obstruct physical activity.
2. Reward – the motivation for physical activity.
3. Helpful strategies.
I analysen inddrages patienternes erfaringsudtalelser fra temaet belønning og ikke mindst forskernes konklusion af undersøgelsen. Belønningstemaet har fokus på motivationen for fysisk
14
aktivitet og den fysiske aktivitets gevinst. Dog er undersøgelsen begrænset til ambulante patienter og foretaget af en anden faggruppe end min.
Hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at der kan være biopsykosociale barrierer for fysisk
adfærd, som er unik for denne patientgruppe. Der findes behov for yderligere forskning indenfor de tre hovedtemaer i forhold til fysisk aktivitet. Disse 3 temaer kombineret med en individuel tilgang kan være med til at skabe mulige strategier for patientgruppen.
Den valgte empiri er vurderet igennem Malterud tjekliste (bilag 2), som er en guideline til
vurdering af kvalitative artikler (Malterud 2011, s. 15-24).
5.5 Etiske og juridiske overvejelser
”Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med hensyn til integritet, skal: gøre
opmærksom på forhold, der fremmer eller hæmmer patientens sundhed” (De sygeplejeetiske
retningslinjer 3.4, 2014, s. 3-10).
Denne sammenfatning fra ”De sygeplejeetiske retningslinjer”, omhandlende udøvelse af god
etisk praksis, går i tråd med det sundhedsfremmende perspektiv, der er gennemgående i hele
opgaven.
I projektet vælger jeg at anvende allerede eksisterende udgivet empiri. Derfor vil jeg her
fremhæve, hvad forskerne har gjort sig af etiske og juridiske overvejelser og afslutte med mine egne.
Undersøgelsen involverede 20 patienter, både mænd og kvinder, der havde været diagnosticeret med lidelsen skizofreni i minimum et år. Informanterne var registrerede på tre psykiatriske
ambulatorier i tre mellemstore byer i Sverige. Patienterne blev i undersøgelsen informeret om
undersøgelsens baggrund af deres kendte kontaktperson samt førnævnte forfatter. At kontaktpersonen har en så direkte rolle i undersøgelsesinterviewet, kan både have sine fordele og
ulemper. I projektet er det set som en fordel grundet undersøgelsens tidsramme og relationsfordele i forhold til, at målrettet hjælp virker (Daumit 2013, s. 1594 – 1602). I undersøgelsen
holdt man løbende patienterne informeret via telefon eller ”face to face”. Udtalelserne fra
patienternes forløb blev inddraget gennem hele undersøgelsen, uden at patienternes navne
blev nævnt. Igennem forløbet blev der i patientudtalelserne beskrevet, hvordan de havde draget fordel af undersøgelsen, hvilket ifølge Helsinki-deklarationen er relevant. Helsinkideklarationen har udarbejdet etiske retningslinjer for forskning i sygepleje, og ifølge disse
15
skal det sikres, at de valgte spørgsmål tilgodeser patienternes integritet, autonomi og deres ret
til privatliv (Bjerrum 2005, s. 65-82).
I henhold til § 6 i Persondataloven har forskerne, før det første interview, indhentet informeret
samtykke hos patienterne (Justitsministeriet 2000), samt informeret Datatilsynet for at sikre
anonymitet og fortrolighed (Datatilsynet 2014). Det er et lovmæssigt krav, hvis personfølsom
data skal opbevares (Justitsministeriet 2000).
Mine egne etiske overvejelser i forhold til valg af empiri omhandler de overvejelser, der er
gjort i forhold til relationsdannelsen. Jeg vil ikke kunne nå at opbygge den nødvendige tætte
relation til patienterne, derfor har jeg fravalgt at foretage egne patientinterviews. De overvejelser, der i empirien, er gjort i forhold til at bruge kontaktpersonen som interviewer, kan ud
fra etiske overvejelser ses som en fordel, da den tætte relation allerede er til stede. Ligeledes
gjorde det, at spørgsmålene var semi-strukturerede, at interviewsituationerne blev mindre låste og var individuelle i forhold til den enkelte patients behov.
I forhold til ovenstående vil jeg behandle undersøgelsen og patientudtalelserne med omhu,
samvittighedsfuldt og med øje for, at min egen forforståelse altid er i spil (Bjerrum 2005, s.
41-49).
5.6 Analysestrategi
I følgende afsnit vil jeg analysere, hvilken betydning den grundlæggende indre motivation har
hos den enkelte patient i forhold til at øge motivationen for fysisk aktivitet. Ved at sammenholde udvalgte patientudtalelser fra empirien, med de tidligere tre præsenterede teoretikere,
vil jeg i analysedelen stille to undersøgelsesspørgsmål til min problemformulering. Første
undersøgelses-spørgsmål hedder:
Hvilken betydning kan det få, i forhold til fysisk aktivitet, at sygeplejersken forstår patientens OAS og indre motivation?
Det præsenterede spørgsmål vil blive analyseret med dele af Antonovsky og Deci og Ryans
teorier. Efterfølgende vil første spørgsmål blive diskuteret ud fra ovenstående måde i en delkonklusion.
Andet undersøgelsesspørgsmål hedder:
Hvilken indflydelse kan en deltagerorienteret tilgang få for patientens motivation?
16
Det præsenterede spørgsmål vil blive analyseret med dele af Hummelvoll og Deci og Ryans
teorier. Efterfølgende vil andet spørgsmål blive diskuteret ud fra tidligere nævnte tilgang og
afsluttes i en delkonklusion.
Empiriens tekst vil jeg analysere ved hjælp af tekstanalyse, som tager afsæt i den hermeneutiske tradition (Glasdam 2013, s. 71-76). Min fortolkning af patientudtalelserne fra empirien,
vil enten bekræfte eller afkræfte min forforståelse, eller skabe en helt ny forståelse, der sætter
mig i stand til at undersøge spørgsmålene i min problemformulering (Ibid). I tekstanalysen er
det problemformuleringen, der vil afgøre, hvilke udtalelser der bruges til analysen. Der må
ikke i de udvalgte udtalelser være nogen tvivl om, at de har relevans for interesseområdet
(Ibid).
6. Teorifremstilling, analyse og diskussion
I følgende afsnit vil to analysespørgsmål belyse problemformuleringen som lyder:
Hvilken betydning kan det få, for patienten med lidelsen skizofrenis motivation til fysisk aktivitet, at den psykiatriske sygeplejerske, møder vedkommende ud fra et sundhedsfremmende
perspektiv og med fokus på patientens grundlæggende indre motivation?
I Antonovskys første komponent, begribelighed, henvises der til den udstrækning, hvor individet opfatter de stimuli, som han konfronteres med fra enten de indre eller ydre miljøer. Det
betyder, at individet, der har en stærk oplevelse af begribelighed, vil forvente, at de stimuli,
der mødes fremadrettet, er forudsigelige. Kognitivt skal begribelighed forstås, at den information sygeplejersken giver, skal være sammenhængende og struktureret. Antonovsky betegner
det som en ”grundlæggende evne til at bedømme virkeligheden” (Antonovsky 2000, s. 3435).
6.1 Undersøgelses spørgsmål 1:
Hvilken betydning kan det få i forhold til fysisk aktivitet, at sygeplejersken forstår patientens
OAS og indre motivation?
Patientgruppen kan, grundet deres positive symptomer, have en forvrænget oplevelse af virkeligheden, hvilket betegnes som lagret realitetssans og/eller realitetstestningen. Positive symptomer er som nævnt hallucinationer og vrangforestillinger.
17
Patienter i undersøgelsen beretter om livsoplevelser ved fysisk aktivitet, hvor indre stimuli fra
positive symptomer er blevet sat ind i en sammenhæng der har skabt forståelse:”Physical activity could prevent outbursts of anger, becoming psychotic and smashing things at home” (C.
Rastad 2014, s. 1475).
Dette kan fortolkes som en hindring af positive symptomer. Patientens skizofreni-lidelse vil
stimulere patientens indre miljø med hallucinationer og vrangforestillinger, der vil påvirke
patientens evne til at bedømme virkeligheden, patientens realitetstestning. Ifølge Antonovskys
perspektiv, kan det efterlade patienten i støj, kaos, uorden, og med en svag begribelighed.
Patientens mentale tilstand er psykotisk. Gennem den fysiske aktivitet har patienten erfaret at
møde indre stimuli med forudsigelighed. Derved har patienten opnået en forståelse af, at fysisk aktivitet kan bruges til at fastholde sig selv i virkeligheden og gøre sig i stand til at bedømme denne. Ifølge Antonovskys perspektiv vil patienten opleve en stærk begribelighed. Set
ud fra Deci og Ryans perspektiv kan patientens adfærd påvirke patientens eget selv, da der er
skabt en interesse og nysgerrighed i forhold til den fysiske aktivitets effekt (Deci & Ryan
2000, s. 233-235). Denne interesse, nysgerrighed og erfaring er stimulerende for den indre
motivation, som betegnes som drivkraften. Patienten vil ud fra Deci og Ryans teori være i et
flow, der er en tilstand, hvor patienten vil være fuldstændig fordybet i optimale udfordringer
(Deci & Ryan 2000, s. 227- 268).
Antonovskys anden komponent er håndterbarhed, der defineres som den formelle udstrækning af de ressourcer, individet opfatter at have til rådighed. Ressourcer til selv at klare de
krav han stilles overfor, eller de ressourcer han kan få af ”en anden”, som eksempelvis sygeplejersken. ”En anden” betyder én individet føler tillid til og kan stole på (Antonovsky 2000,
s. 35-36).
Ifølge Antonovsky vil individet i det tilfælde have en stærk håndterbarhed og vil ikke betegne
sig selv som offer, men i stedet formå at håndtere uretfærdige omstændigheder i tilværelsen
(Antonovsky 2000, s. 35-36).
Mange patienter med lidelsen skizofreni oplever en grundlæggende ambivalens, der skal forstås som en tilstand, hvor patienten både ønsker og ikke ønsker eksempelvis en given adfærd i
forhold til fysisk aktivitet. Det kan være ubærligt at rumme og udholde ambivalente følelser.
Flere patienter i undersøgelsen beretter:
18
”Being physically active was related to increased joie de vivre and feelings of
happiness and joy. You feel better afterwards, you feel lighter. You feel better
quite simply. Being physically active was a means to make life richer and more
stimulating as well as something to look forward to” (Rastad 2014, s. 1474).
Patienterne beskriver, at fysisk aktivitet blev til en ressource/et positivt middel, som var til
deres rådighed. Gennem fysisk aktivitet oplevede patienterne at få kontrol over egne ressourcer, hvilket gav dem en stærk håndterbarhed (Antonovsky 2000, s. 35-36). Svag håndterbar
fortolkes som den grundlæggende ambivalens. Ambivalensen blev rummelig og udholdelig i
patienternes tilværelse, hvilket satte patienterne i stand til at håndtere ambivalensen og acceptere den som en del af deres tilværelse (Ibid). Ud fra Antonovskys definition af håndterbarhed, kan det tyde på, at den fysiske aktivitet kan give patienten en oplevelse af egne ressourcer, der kan være med til at skabe kontrol og håndterbarhed i egen situation. Ifølge Deci og
Ryan kan styrken ses som en viljestyrke til at komme tilbage, hvilket kan forklares med, at
viljebestemmelse er iboende i mennesket og har afgørende betydning i forhold til individets
naturlige disposition for at lære og udvikle sig (Deci og Ryan 2000 s. 192).
Antonovsky tredje komponent, meningsfuldhed, er vigtigheden af at være involveret. Det er
med til at forme individets skæbne såvel som daglige erfaringer. Antonovsky betegner den
tredje komponent som værende begrebets motivationselement (Antonovsky 2000, s.36-37).
Individet som fremhæver og taler om særlige områder i sit liv, der har betydet meget, ses som
et individ med en stærk OAS. Det begrunder Antonovsky med, at individet har været engageret i områder som ”gav mening” i både følelsesmæssig og kognitiv forstand (Ibid). De særlige
områder individet fremhæver, bør anses som aktiviteter, der har været forbundet med og opfattet som udfordringer i livet. Antonovsky definerer forskellen mellem en svag og en stærk
oplevelse af meningsfuldhed med, at individet med en svag OAS, til forskel for et andet individ med en stærk OAS, kun sjældent vil give udtryk for, at noget har haft særlig betydning for
dem. Ifølge Antonovsky skal sygeplejersken være opmærksom på, at individet med en svag
OAS kan manipuleres til at indrømme, at et specifikt livsområde har haft en særlig betydning.
Individet kan føle sig tvunget til at fremhæve et livsområde som værende centralt, og sygeplejersken kan her påvirke, at individet ikke når en oplevelse af meningsfuldhed, som i sidste
ende skulle give individet en oplevelse af sammenhæng (Antonovsky 2000, s. 33-40). Me-
19
ningsfuldhed i OAS betyder her, at individet selv føler, at livet er forudsigeligt rent følelsesmæssigt og kan have en positiv indvirkning på de problemer og krav, tilværelsen fører med
sig. Antonovsky mener, at individer med en stærk OAS vil forsøge at finde meningsfuldhed,
når de udfordres på forskellige plan som eksempelvis diagnosen skizofreni. Individet vil villigt tage udfordringen på sig og vil være besluttet på at af finde mening med udfordringen og
gør sit bedste for værdigt at klare sig gennem den (Antonovsky 2000, s. 36-37).
Patienten kan opleve manglende fremdrift, hvilket tilhører de negative symptomer ved lidelsen skizofreni. Negative symptomer angives som fravær af en række normale funktioner. Den
manglende fremdrift kommer af den nedsatte energi, hvilket kan have betydning for patientens manglende engagement i dagligdagens aktiviteter og kan i værste fald føre til inaktivitet
eller total passivitet.
Patienter i undersøgelsen beretter:”Accomplishing things gave the informants a feeling of being content and pleased with themselves. Being physically active reduced feelings of worthlessness related to inactivity”. I undersøgelsen fandt man: “Some informants had been successful in sports. Informants described in positive words how they used to be more physically
active before getting sick. There was a desire to be physically active” (Rastad 2014, s. 1475).
Patienterne beskriver, at de med fysisk aktivitet oplevede at udrette noget, som efterfølgende
gav dem en følelse af indhold, hvilket i projektet betragtes som indhold i livet. Patienternes
oplevelse kan, ifølge Antonovsky komponent meningsfuldhed, pege på at de har fundet et
område som for dem gav mening i følelsesmæssig forstand. Denne følelse af meningsfuldhed,
at opleve mening, skaber, ifølge Antonovsky, engagement. Motivationselementet bliver her
tydeligt i kraft af, at patienterne er involverede og deltagende i forhold til de processer, der
har givet erfaring (Antonovsky 2000, s. 38-41). Ifølge Deci og Ryan skal aktiviteten udføres
for selve oplevelsens skyld. Når patienterne oplever at udføre fysisk aktivitet for oplevelsen
skyld, har de fat i den indre motivation. Den indre motivation udgør drivkraften for patienterne. Behagelighedsoplevelsen i den indre motivation driver dem til fysisk aktivitet og viljebestemmelse (Ibid). I undersøgelsen erfarede man, at patienterne, der tidligere havde erfaringer
med fysisk aktivitet, hurtigere fandt motivationen igen. Dette kan ifølge Antonovsky handle
om, at de tidligere har fundet fysisk aktivitet meningsfuld, og derved kan gøre brug af de erfaringer, som for dem bliver en ressource, der fremmer meningsfuldheden hurtigere. Sammenholdt med at individet, ifølge Deci og Ryan, har en iboende viljebestemmelse, der har afgø-
20
rende betydning for individets naturlige dispositioner for at lære og udvikle sig, er patienten i
en flowtilstand, hvor det drives af den indre motivation (Deci & Ryan 2000, s. 260). Flowbegrebet er, som tidligere nævnt, dækkende over en tilstand som ifølge Deci og Ryan, hvor
individet er fuldstændigt fordybet i optimale udfordringer. Deci og Ryan mener dog, at den
indre motivation/flowtilstanden er en potentiel skrøbelig tilstand, hvilket vil sige, at den indre
motivation let kan undermineres (Ibid, s. 235).
6.1.1 Delkonklusion
Oplevelsen af sammenhæng er ifølge Antonovsky et udtryk for, at individet er en dynamisk
størrelse, der konstant er i udvikling. Når man har en oplevelse af sammenhæng, vil man have
tillid til de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø (Antonovsky 2000, s. 35). En patient i balance vil have de tilstrækkelige ressourcer, der sætter ham/hende i stand til at klare de
krav og stimuli, der stilles. Patientens gentagende livsoplevelser = erfaringsoplevelser (Antonovsky 2000, s. 37) af indre sammenhæng, medbestemmelse og balance mellem over- og underbelastninger vil altså være styrkende for patientens OAS (Ibid).
Alle tre typer erfaringer i forhold til de tre komponenter kommer derfor af teoretiske grunde
til at være uløseligt forbundet. Dog kan komponenterne ifølge Antonovsky grundet dynamiske livsoplevelser variere i forhold til den livssituation, patienten er i. Som Antonovsky selv
påpeger, er de tre komponenter i OAS alle nødvendige, men de er dog ikke lige vigtige. Antonovsky finder meningsfuldhed som værende et centralt element, da det er her evnen til motivation ligger (Antonovsky 2000, s. 40).
De negative forventninger, patienterne kan have til sig selv, kan have en central betydning i
forhold til at lykkes med fysisk aktivitet. Frygten for ikke at lykkes, giver patienterne en utilfredsstillende oplevelse af sig selv. ”Det gør mig ulykkelig, fordi jeg ikke lykkes”, ”Jeg finder
det kedeligt efter et stykke tid, og derfor er der ingen grund til at starte” (Krogh 2014, s. 529). Ovenstående udtalelser er fra en patient med lidelsen skizofreni, Camilla. Hun skriver på
sin blog under psykiatrifonden om motion, at det overordnet er vigtigt at være motiveret for
fysisk aktivitet, og at den belønning, der kommer af fysisk aktivitet, er motiverende i sig selv,
når man først er begyndt (Ibid.).
Det er tydeliggjort, at det er særdeles centralt for et givende samarbejde, at sygeplejersken har
den nødvendige forståelse af OAS, og hvilken indflydelse den indre motivation har for fysisk
aktivitet samt en forståelse af, at den indre motivation er en potentiel skrøbelig tilstand (Deci
21
og Ryan 2000, s. 235). Det vil sige, at den indre motivation let kan undermineres af sygeplejerskens uforståenhed og ivrighed. Deci og Ryan beskriver det som, at hvis mennesket ikke
har det indre drive og er i flow, nyder de ikke det, de fortager sig, og den grundæggende indre
motivation vil falde fra hinanden, og patienten vil tabes (Deci og Ryan 2000, s. 260).
6.2 Undersøgelsesspørgsmål 2:
Hvilken indflydelse kan en deltagerorienteret tilgang få for patientens motivation?
Hummelvolls tre valgte hjørnesten, ligeværdighed, møde og nærvær, mål, mening og værdiafklaring benyttes til at undersøge, hvilken indflydelse sygeplejersken kan få i en deltagerorienteret tilgang i forhold til patientens motivation. Deci og Ryan bliver, ligesom forrige del af
analysen, koblet på i forhold til deres tre psykologiske behovselementer autonomi, tilhørsforhold og kompetence. De tre psykologiske behov skal, ifølge Deci og Ryan, være dækket, for
at individet skal opnå den optimale flowtilstand.
Sygeplejerske-patient-fællesskabet kan ifølge Hummelvoll beskrives som:
”Det terapeutiske forhold, der dannes som følge af patientens behov for hjælp og
sygeplejersken svar på det. Denne alliance er karakteriseret ved et oplevelsesog arbejdsfællesskab, der har til hensigt at give patienten større selvindsigt og
bedre situationsforståelse og gennem dette bidrage til, at patienten i videst muligt omfang bliver i stand til at bearbejde og løse sit sundhedsproblem) eventuelt
leve med det). For at dette kan ske, er det væsentlig, at sygeplejerske kan skifte
mellem nærhed og afstand, støtte og udfordring” (Hummelvoll 2013, s. 42).
Ligeværdighed skal, ifølge Hummelvoll, betragtes som selve ledetråden i sygeplejerskepatient-fællesskabet. Ligeværdighed betyder, at et helt jeg møder et helt du. Det vil sige, at
sygeplejersken er åben for den forestillingsverden og situationsoplevelse, patienten har. Ægte
ligeværdighed indeholder gensidig respekt for hinanden og integritet (Hummelvoll 2013, s.
43).
22
“Having the same staff over longer periods of time makes it possible to get to know and connect with each other. This continuity was especially important” (Rastad 2014, s. 1475).
Samarbejdets styrke afhænger af, om der udvikles en gensidig tillid og åbenhed i én-til-én
relationen. Denne én-til-én relation mellem to mennesker er fundamental. Den alliance, der
opstår i et kontinuerligt samarbejde, kan blive særdeles betydningsfuldt i den forstand, at det
vil sætte sygeplejersken i stand til at hjælpe patienten i sin livssituation. Med Hummelvolls
sundhedsfremmende perspektiv bliver det betydningsfyldt i den forstand, at patienten i relationen med sygeplejersken får større mod til at se sin situation mere åben. Dette vil skabe en
nysgerrighed for at finde egne muligheder i forhold til at mestre egne problemstillinger med
nye strategier (Hummelvoll 2013, s. 42). Det vil være sygeplejerskens hovedopgave at skabe
en sådan atmosfære, hvor sygeplejersken møder patienten som en person, der har brug for at
komme tilbage på sporet igen, eller at komme på et nyt spor i sin livssituation (Ibid. s. 43)
Dette perspektiv kommer også frem i undersøgelsen: ”Personal support. Informants were
positive to health care staff making suggestions about physical activity, although the informants stressed the importance of being treated with respect to avoid making them feel they are
under surveillance” (Rastad 2014, s. 1475).
Hummelvoll mener, at det er i fællesskabet, sygeplejersken får klarlagt patientens problemstillinger og vanskeligheder, og det er i dét fællesskab, at der fremkommer frugtbare måder at
møde disse problemer og vanskeligheder på. Fællesskabet er motiverende ud fra et eksistentielt grundsyn, hvor der er vægt på mødet mellem to mennesker frem for rollerne. Mødet giver
dermed mulighed for fælles oplevelse. Det indebærer et ideal om, at de to mennesker er ligeværdige personer, uden at sygeplejersken dermed ser bort fra den forskel, der ligger i, at patienten er hjælpsøgende, men at sygeplejersken formår at møde patienten som et helt menneske
(Hummelvoll 2013, s. 42-43.)
Oplevelser sammen med eksempelvis personalet.”Outdoor walks were essential to experience
nature and changing seasons, which, in turn stimulated thoughts and conversations” (Rastad
2014, s. 1474).
Perspektivet om oplevelse af fællesskab ligger godt i tråd med Gardamars begreb om horisontsammensmeltning.
23
Ifølge Deci og Ryan er et af menneskets psykologiske behov, behovet for tilhørsforhold, som
handler om at være knyttet til andre og at høre til. Interaktion med andre mennesker er værdifuld, når kontakten er meningsfuld. Hvis man som menneske har følt sig afvist i et fællesskab,
kan det føre til mistrivsel og dårligt selvværd. I tilhørsforholdet ligger det, at vi som mennesker er tilbøjelige til at internalisere følelser og vaner fra mennesker, som vi føler os forbundet
med eller har et ønske om at være forbundet med. Det er afgørende, at andre mennesker accepterer ens vaner og følelser, der ligner deres egne (Deci og Ryan 2000, s. 243).
Ifølge Hummelvolls anden valgte hjørnesten, møde-nærvær, er det er en forudsætning for at
kunne nå ind til patientens selvopfattelse og problemer, at sygeplejersken lytter. At lytte er en
aktiv tilstand præget af koncentreret nærvær. Nærvær skal forstås som at være til stede på en
autentisk måde, hvilket gør det muligt at møde ”jeg-du-forhold”, der danner grundlag for sygeplejerskens og patientens reelle møde. Mødet kan forstås som en grundtone af venskabelighed og desuden ægte interesse for at forstå den anden (Hummelvoll 2013. s. 44)
Undersøgelsen beretter:” It helps if someone else suggests something. Goes with you. If you
are depressed and don´t take these initiatives, but have some who gives you a push, then it
suddenly feels like fun”(Rastad 2014, s. 1475). “The informants stressed that it was important
to have someone to share with and that it was encouraging and helpful to get positive and
affirmative response from others” (Ibid).
I Deci og Ryans tre psykologiske behov findes behovet for autonomi. Autonomi opleves som
personlig integritet, hvilket vil sige, at patienten skal have retten til selv at vælge og regulere
sit liv og adfærd. Ifølge Hummelvoll er det essentielt at opretholde menneskets værdighed.
Som sygeplejerske er det altså grundlæggende, at sygeplejen bygger på patientens ret til autonomi og integritet. Patienten skal opretholde sin værdighed. Dette opnås ved, at sygeplejersken overholder basale menneskerettigheder, tavshedspligten, respekten og omtanken for patientens individualitet (Hummelvoll 2013, s. 101-104).
Den sidste valgte hjørnesten er mål-mening og værdiafklaring. Værdier er noget, der har mening for den enkelte, noget der er værd at stræbe efter (Ibid s. 46). At kunne se mening og
opleve sammenhæng i tilværelsen, er af afgørende betydning for at opnå sundhed og mange
andre elementer i patientens liv. Når patienten eller situationen kræver det, bør patienten med
lidelsen skizofreni hjælpes til, at patienten kan afklare det, der for ham er holdbare livsværdi-
24
er. Sygeplejen og behandlingen skal bidrage til oplevelsen af større ægthed hos patienten med
f.eks. lidelsen skizofreni (Ibid).
Personalet kan ligeledes være behjælpelig med at skabe nogle rammer og en struktur om aktiviteten, som forudsigeligheden. ”Informants stressed the importance of structure and having
fixed schedules for physical activity” (Rastad 2014, s. 1475). ”Practical tips for physical activity were: having a destination for your walk. It was important to find an activity that you
enjoyed” (Ibid).
Informants stressed the importance of being cautious in the beginning, not doing too much
initially” (Rastad 2014, s. 1467). “Making a firm decision before starting was considered
important. “ “I believe I can succeed if I really make a decision” (Ibid). “Informants stressed
that it requires a period of positive talking about it before you can make the necessary commitment“ (Ibid).
Undersøgelsen fandt, at det er vigtigt, at patienterne er klar over deres personlige motivation,
da der er en række barrierer, der skal overvindes, men at de positive følelser omkring fysisk
aktivitet er vigtige (Rastad 2014, s. 1467-1479).
Deci og Ryan har opstillet behovet for kompetence. Det handler om, at mennesket skal føle en
tilfredsstillelse ved at udføre noget. Det, at der opleves en balance mellem udfordringen og
individets kompetencer, er essentielt. Mennesket bliver stimuleret ved at blive udfordret, men
udfordringen skal have en positiv effekt på individet. Behovet for kompetence henviser til at
opleve, at ens adfærd reelt har en effekt (Deci og Ryan 2000, s. 235).
Det tyder på, at sygeplejersken skal bidrage til patientens nysgerrighed i bred forstand og gøre
brug af sin egen nysgerrighed ud fra sit sundhedsfremmende, humanistiske menneskesyn og
sin medmenneskelige omsorg. Sygeplejerskens evne til at samarbejde, afhænger af dennes
nysgerrighed og indlevelsesevne samt hendes gensidige tillid og åbenhed. Det gør, ifølge
Hummelvoll, sygeplejersken i stand til at kunne formidle betydningen af at øge patientens
fysiske aktivitet, og gøre sygeplejersken i stand til at møde patienten ud fra et sundhedsfremmende perspektiv (Hummelvoll 2013, s. 742).
25
6.2.1 Diskussion af hvilken indflydelse en deltagerorienteret tilgang har for patientens
motivation
En patientbeskrivelse fra fagbladet ”Sygeplejersken” (2013, s.32-33), er et eksempel på,
hvordan et sundhedsfremmende møde kan udvikle sig. Artiklens overskrift hedder ”Anna vil
løbe skizofrenien væk”(Ibid). Det er sygeplejersken, der tager initiativet til projektet. Sygeplejersken iværksætter et løbeprojekt, hvor en kvinde, Anna, med skizofreni deltager. Artiklen
beskriver, hvordan sygeplejerskens initiativ, tro og ikke mindst hendes sundhedsfremmende
tilgang til patienten gør, at de sammen finder fællesskabet (Ibid.). Et fællesskab som bl.a.
bygger på den fælles deltagelse i kraft af, at sygeplejersken løber med på lige fod med patienten, men også fællesskabet i at være sammen om noget. Deres fælles ejerskab for at løbe, viser sig at have stor betydning for begge deltagere. Ud fra artiklen kan jeg fortolke, hvordan
Anna langsomt finder sin indre motivation, styrke og har en oplevelse af sammenhæng. Den
samme fortolkning kan laves i forhold til sygeplejersken, hvor fortolkningen ligger i den måde hun yder sin sygepleje på (Hummelvoll 2013, s. 42). Hun formår i sin sygepleje, at støtte
op om patientens tre psykologiske behov (Deci og Ryan 2000, s. 252-255), hvilket understøtter Hummelvolls tese om, at det er centralt med ligeværdighed, der kommer til udryk ved, at
de løber sammen. Hummelvolls teorier om møde-nærhed og mål er også nærværende i eksemplet ovenfor, da de har samme mål for øje (Hummelvoll 2013, s. 44). Det giver mening
for Anna at løbe, da hun kan se, at hun får det markant bedre, og derfor er Hummelvolls hjørnesten om mening-værdiafklaring også i spil. Det samme kan siges om Deci og Ryans elementer om behovet for tilhørsforhold, og det at man er et kompetent individ, og ikke mindst
deres element om autonomi. Sygeplejersken formår at være støttende over for de tre psykologiske behovselementer, og Anna finder, ifølge Antonovsky, en oplevelse af sammenhæng.
En anden undersøgelse fra Finland viser, at patient-sygeplejerske-relationen har en central
medvirken til at styrke patientens selvværd, til at forstærke selvsikkerhed og ressourcer i sit
daglige liv (Hautala-Jylhä 2007, s. 24-32). Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er, at patienten føler sig set, hørt og taget med på råd. Sygeplejen til patienterne bygger på relationer
(Ibid). Sygeplejersken skal i sin psykiatriske sygepleje være en aktiv, kompetent og støttende
figur, der hjælper patienten med at fokusere på sin indre motivation, så denne hele tiden har
en følelse af sammenhæng i de ting, som sygeplejersken stiller patienten overfor. Den omtalte
patientgruppe forventer og måske endda kræver, at sygeplejersken deltager aktivt og skubber
på for at fremme patientens fysiske aktivitet, da det skaber nærvær og mening for patienten.
26
Problemet kan være, at sygeplejersken ikke formår at skabe den nødvendige sammenhæng og
motivation, hvis hun ikke selv brænder for det. I eksemplet med Anna bliver det tydeliggjort,
at sygeplejersken er særdeles motiveret for projektet og er en stor drivkraft til, at Anna skaber
den fornødne indre motivation. Udfordringen for at et projekt som dette vil lykkes er, at sygeplejersken selv brænder og er motiveret for projektet og gør det nærværende både for sig selv
og for patienten.
7. Metodediskussion
I dette afsnit vil jeg reflektere over anvendt metode, empiri samt sygeplejefaglig referenceramme. Det vil jeg gøre ved at forholde mig kritisk til disse ud fra Malteruds begreber: Relevans, validitet og refleksivitet. Afsnittet skal højne opgavens kvalitet, da det er her, man forholder sig eksplicit til argumentationen, egne og andres, og desuden til den videnskabelige
vægt af den dokumentation, opgaven fremlægger (Den gode opgave 2012, s. 240).
Anvendelsen af den kvalitative forskningsmetode fandt jeg velegnet, fordi jeg gennem denne
metode har opnået en større forståelse for de valgte problemstillinger.
Årsagen til, at jeg fravalgte selv at fortage interviews, er som tidligere nævnt dette projekts
korte tidsforløb sammenholdt med patienternes situation og sårbarhed. Jeg har forsøgt at være
opmærksom på, at de inddragede undersøgelser er blevet anvendt og udviklet i en anden kontekst, og at jeg har overført disse til dette projekts sammenhæng. Undersøgelsens spørgsmål,
der blev bragt i spil, er set ud fra en induktiv tilgang. Spørgsmålet i problemformuleringen har
en sygeplejefaglig relevans, og dens resultater kan være vejledende i en anden sammenhæng.
En metodisk svaghed er, at jeg ikke bruger flere direkte patientcitater til at underbygge projektets teser, samt at jeg ikke konsekvent forholder mig til, at det er forskernes fortolkning af
citaterne og ikke mine egne.
Jeg har valgt patientgruppen med lidelsen skizofreni, da det er en af de ti sygdomme, der vejer
tungest blandt alle psykiatriske og ikke psykiatriske lidelser i relation til tab af gode leve år
(Nationale strategi 2009, s. 10), men også på baggrund af egen interesse for området.
I projektet har jeg valgt at tage udgangspunkt i et sundhedsfremmende perspektiv, men kunne
have valgt af tage udgangspunkt i et sundhedsforebyggende perspektiv, da forebyggelse ses
som et vigtigt princip i behandlingen i psykiatrien (National strategi 2009, s. 1). Dog findes
27
der endnu begrænset evidens for konkrete specifikke forebyggelsesmetoder (Ibid, s.14). Det
sundhedsfremmende perspektiv gør det muligt at vægte deltageinvolveringen, og derved muligheden for at samarbejde med den inaktive patient, som findes væsentlig i forhold til problemformuleringen. Som tidligere beskrevet handler sundhedsfremme om at fremme den enkeltes sundhed ved blandt andet at mobilisere ressourcer. Sundhedsforebyggelse har ikke den
enkelte patient i fokus, men sigter mod sygdom, dens opståen og udvikling (Jensen 2009, s.
12-15). Konsekvensen af mit valg af at udvælge det ene perspektiv frem for det andet er, at
problemformuleringens besvarelse er argumenteret og diskuteret ud fra en anden forståelsesramme, hvilke kan betyde et indskrænket resultat.
8. Konklusion
Ud fra den teoretiske referenceramme konkluderes det, at sygeplejersken i sin sygepleje kan
gøre en forskel med det sundhedsfremmende perspektiv ved at opfylde patientens tre psykologiske behov, så patienten kan finde sin iboende trang til menneskelig udvikling og integritet
(Deci og Ryan 2000, s. 229). Projektet har påvist, hvor vigtigt det er, at sygeplejersken er anerkendende i forhold til patientens følelser, samt at sygeplejersken føler en oprigtig interesse i
de vanskeligheder og problematikker, patienten oplever (Hummelvoll 2013, s. 44). Det er
essentielt, at sygeplejersken kan støtte patientens autonomi, så denne får en oplevelse af meningsfuldhed. Samarbejdet i sygeplejerske-patient-fællesskabet er styrkende i forhold til den
indre motivations sårbarhed (Ibid). Det er vigtigt, at sygeplejersken skaber nærhed og autentisk tilstedeværelse. Det kan være en støtte for patientens indre motivation for at øge den fysiske aktivitet, at sygeplejersken har fokus på patientens tidligere erfaringer i forhold til fysisk
aktivitet.
Videre kan det konkluderes, at sygeplejersken kan øge patientens muligheder i forhold til fysisk aktivitet ved at anerkende patientens færdigheder og samarbejde med patienten om at
forstå de udfordringer, vanskeligheder og problematikker, der er i forhold til fysisk aktivitet. I
undersøgelsen erfarede forskerne, hvor vigtigt det var at skabe en positiv sammenhæng frem
for at fokusere på de ting, der ikke fungerede. Sygeplejersken skal i forhold til Deci og Ryan
udvise kompetence og støttende adfærd, hvilket gør at sygeplejersken på forhånd skaber de
optimale rammer og instruktion i forhold til den fysiske aktivitet (Rastad 2014, s. 1467-1479).
Sygeplejersken skal, i forhold til Nordentoft, udvise en stålfast tro på, at det kan og skal lykkes (Nordentoft 2013 video). Sygeplejerskens tilgang i forhold til feedback gør, at hun støtter
28
patienten på bedst mulig måde til at holde kursen og at holde fokus på de små sikre skridt.
Ifølge Hummelvoll betyder det, at sygeplejersken og patienten i fællesskabet skal have undersøgt og afklaret patientens eget håb og egne ønsker i forhold til målet med den fysiske aktivitet (Hummelvoll 2013, s. 42).
Ud fra problemformuleringen og de teoretiske referencerammers perspektiver, kan det konkluderes, at sygeplejersken i samarbejde med patienten kan øge mulighederne for fysisk aktivitet. Dog kan sygeplejersken ikke stå alene, så det er vigtigt, at patienten finder det meningsfuldt, for at patienten kan finde egen indre motivation, da meningsfuldheden, set i forhold til
Antonovsky, er motivationselementet.
I forhold til Antonovsky og de fysisk inaktive patienter med lidelsen skizofrenis OAS, er det
væsentligt, at patienten oplever at have områder til fysisk aktivitet, der er værd at investere
kræfter og energi i. Det at opleve meningsfuldhed kan betragtes som betydningsfuldt, både for
at øge patientens muligheder for fysisk aktivitet (Antonovsky 2009, s. 36) og ifølge Deci og
Ryans perspektiv for den grundlæggende indre motivation. Set i forhold til Hummelvoll vil
patienten i samarbejdet med den kompetente sygeplejerske få flere kompetencer – ressourcer
(Hummelvoll 2013, s. 42), som kan sætte patienten i stand til at finde mening med fysisk aktivitet (Antonovsky 2009, s. 36).
9. Perspektivering
I konklusionen har jeg fundet frem til, at det er muligt for den psykiatriske sygeplejerske at
fremme patienterne med skizofrenis motivation til fysisk aktivitet.
Et konkret redskab i forhold til at motivere patienter med lidelsen skizofreni til at dyrke mere
motion er ”motiverende samtaler”. Den motiverende samtale er en veldokumenteret metode
til, hvordan sygeplejersken kan arbejde kommunikativt med patienters ambivalens og parathed til at ændre livsstil. Sygeplejerskens tilgang i praksis til patientgruppen skal, set i forhold
til den motiverende samtale, være præget af samarbejde, fremkaldelse og autonomi (Jørgensen 2012, s. 176 -177). Det er eksistentielt for at fremme patientens motivation, at sygeplejersken og patienten samarbejder, hvor sygeplejersken udforsker mere end formaner samt støtter
patientens verbalisering af ambivalens og vanskeligheder. Yderligere skal sygeplejersken i
samarbejdet med patienten fremkalde patienternes verbalisering af tanker og følelser omkring
29
forandring. Desuden er der i samarbejdet en klar ansvarsfordeling, hvor ansvaret for forandring ligger hos patienten(Ibid).
Som nævnt indledningsvis i projektet, har patienterne barrierer i forhold til fysisk aktivitet,
men faktisk ligger mange barrierer ikke hos patienterne, men hos det professionelle personale
og dermed også de psykiatriske sygeplejersker (Hornung 2013, s.1-3). Barriererne handler
blandt andet om stigmatiseringer, samt sygeplejerskernes manglende tro på, at patienterne kan
tage sig sammen, og at de af sygeplejerskerne er stemplet som værende håbløse (Ibid).
På et ledelsesmæssigt niveau må der være opmærksomhed på de barrierer, der kan være hos
de psykiatriske sygeplejersker med henblik på at motivere patienterne med lidelsen skizofreni
til at være fysisk aktive. ”Motiverende samtaler” kan være et konkret redskab til at motivere
patienter med lidelsen skizofreni til at dyrke mere motion, men en forandring kommer aldrig
længere end den tænkning, den kultur, og de holdninger, der er repræsenteret (Hildebrandt
2007, s. 55). Dette betyder, at lederen kan være nødt til at arbejde med den kultur, der er repræsenteret i afdelingen, med henblik på at få nedlagt de barrierer, der kan være i gruppen af
psykiatriske sygeplejersker. For at redskabet ”motiverende samtale” kan blive implementeret
på en psykiatrisk afdeling, er det nødvendigt at lederen er åben over for nye udviklende tiltag
(Ibid, s.7). Ved at være åben overfor nye tiltag er lederen også åben overfor forandringer.
30
10. Referenceliste
Antonovsky Aaron, 2000, Helbredets Mysterium,1.udgave, 2 oplag, Hans Retzels Forlag,
s.24-46, s.102-110, s.144-196
Birkler Jacob 2011, Videnskabs teori - en grundbog,1.udgave, 8 oplag,
Munksgaard Danmark, s. 93-103
Bjerrum, M. 2005, Fra problem til færdig opgave,1. Udgave, 8. oplag, Munksgaard,
Danmark København, s. 41-49 s. 65-82
Buus Niels (red.) 2009, Psykiatrisksygepleje,1. udgave, Dansk Sygeplejeråd, s.33-38, s.
166-186
Glasdam, S (red.), 2013, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område –
indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, 2 oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
A/S, København, s.24-33, s. 36-46, s.47-54, s. 55-59, s.71-81, s.154-163
Hildebrandt Steen 2007, Ledelse, 1. udgave, 2. oplag 2008
Børsens Forlag, s. 7-17, s. 42-65, s.87-100
Hummelvoll Jan Kåre, 2013, Helt ikke stykkevis & delt – psykiatrisk sygepleje og psykisk
sundhed. 4. udgave. Hans Retzels Forlag,
København, s. 40-57, s. 231-232, s. 426-473, s. 531-562, s.739-782
Jensen, T & Johnsen, T 2000, sundhedsfremme i teori og praksis,2. udgave, Forlaget
Philosophia, Århus, s.5- 14, s.14-106
Jørgensen Kim (red.) 2012, Kommunikation – for sundhedsprofessionelle, 2.udgave, 1.
oplag, Gads Forlag, s. 14- 128, s. 171-183
Malterud K. 2011, Kvalitiative metoder i medicinsk forskning – innføring,
3.udgave, Universitetsforlaget, s. 10 – 222
Rienecker Lotte,Jørgensen Peter Stray 2012, Den gode opgave Håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4.udgave, Samfundslitteratur, s.19-39,
s.65-90, s.191-195, s.207-220, s.223-252, s.349-362
Sheldon, K. 2012, Motivation. Viden og værktøj fra positiv psykologi. Mindspace, s. 3357
Simonsen Erik, Møhl Bo, 2010, Grundbog i psykiatri,1. udgave, 2 oplag, Hans Reitzels
Forlag, s.287-311
Thorgaard Lars, 2006, Empatiens bevarelse i relationsbehandling i psykiatrien, 1.udgave
2006, Hertervig Forlag, s. 210-232
Sundhedsstyrelsen 2011, Fysisk aktivitet – håndbog for forebyggelse og behandling.
31
Sundhedsstyrelsen 2011, s.9-13, s.463-467
Jensen, B. 2009, Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse.
Universitetsforlaget Århus, s.12-15
Retningslinjer
Infonet Region Syddanmark, 2014, Identifikation sundhedsmæssig risiko, Infonet Region
Syddanmark Dokument nr. 56086/R.2.16. 2.01. Lokaliseret 23.04.2015 bilag 3
Infonet Region Syddanmark, 2013, Politik for patientrettet sundhedsfremme og
forebyggelse, Infonet Region Syddanmark, Dokument nr. 123044 / P.2.16.2.02.
Lokaliseret 23.04.2015 bilag 3
Sygeplejeetisk Råd 2014, De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Sygeplejeetisk Råd,
København. Lokaliseret16.02.2015, s. 3- 10 på:
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslinier.a
spx
Professionshøjskolen University College Syddanmark Sygeplejerskeuddannelsen, Esbjerg,
Tekniske retningslinier for opgave skrivning, rev. 30. januar 2015. Lokaliseret 71.02.2015,
s.1-4
Danske artikler
Jensen Joel Ulf, 2013, Fokus på livsstilsændringer, Kortere levetid blandt mennesker med
psykiske sygdom, Psykiatri Nyt, Region Hovedstadens Psykiatri. Lokaliseret 25.02.2015,
s. 3-4
Niemiec, C,P. og Ryan, R. 2009. Autonomi og kompetence og indbyrdes relationer i
klasseværelset: kognition og pædagogik. Nr. 74 dec. 2009 19 årgang, s. 21-32
Nyboe, L & Videbech, P 2010, metabolisk syndrom ved skizofreni, Ugeskrift for læger, nr.
49,s. 3399 -3404
Hornung, L, 2013, overvægtige psykisk syg kan tabe sig ligesom alle andre,
Videnskab.dk, s. 1 -11, Lokaliseret 08.05.2015
http://videnskab.dk/krop-sundhed/overvaegtige-psykisk-syge-kan-tabe-sig-ligesom-alleandre
Krogh, C, 2014, motion og 30 kg ekstra, Psykiatrifonden, s. 1-5, Lokaliseret 23.03.2015
Sundhedsstyrelsen, 2009, National strategi for psykiatri, Sundhedsstyrelsen, Lokaliseret
25.02.2015, s. 5 -29
Sæterstand, T, 2009, Virksomm relasjoner i psykiatrisk sykepleie, Klinisk sygepleje, 23.
årgang, nr. Lokaliseret 22.02.2015, s. 4-1
32
Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrien i bevægelse, virksomhedsgrundlag 20112015, Lokaliseret 04.03.2015, s. 1-28
Engelske artikler
Daumit G. m.ff 2013 A behavioral weight – loss intervention in persons wth serious
mental illnes, The New England jounal of Medicine, nr. 17, Lokaliseret 01.05.2015 på
Cinahl, s. 1594 -1602
Deci, E.L, and Ryan R.M ( 2000). The ” what” and ” Why” of Goal Pursuits: Human
needs and self – Determination af behavior. Psychological Inguiry 2000 Vol. 11 No. 4,
227 – 268.
Nordestgaard, B, m.ff. 2012,”The Effect af Elevated Body Mass Index on Ischemic Hart
Disease Risk: Causal Estimates from a Medelian Randomisation Approach”, Plos
medicine, issue 5. Lokaliseret 25.03.2015 Pub Med, s. 1-13
Hautala-Jylha..m.fl 2007,Patienten and personnel conceptions of the patient-nurse
relationshop i psychiatric post-ward out-patient services-,international Journal for
Human Caring, vol. 11, no 4. Lokaliseret 25.02.2015 Cinahl, s. 24-32
Rastad C. m.ff. 2014, Barriers, Benefits, an Strategies for Physical *Activity in Patients
With Schizophrenia, Volume 94 Number 10 Physical Therapy. Lokaliseret 05.03.2015
Cinahl, s.1467-1479
Love og bekendtgørelser
Undervisningsministeriet 2008, Bekendtgørelsen nr. 29 af 24 /01 -2008 om uddannelsen til
professionsbachelor i sygepleje. København. Lokaliseret 01.04.2015
Data tilsynet 2014, sammenskrevet udgave af persondataloven. Datatilsynet, København. Lokaliseret d. 31-04-2015
Justitsministeriets 2000a, Persondataloven, LOV nr. 429 af 31/05/2000 – Gældende, København. Lokaliseret d. 31-03-15
Materiale fra internettet
Dagens medicin 2014. Forebyggende samtale betaler sig. Lokaliseret d. 21.04.2015
på:http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/forebyggende-samtaler-betaler-sig/
33
Det nationale Indikatorprojekt 2011, Skizofreni dokumentalistrapport version 2.03 Regionshuset Århus.lokaliseret10.02.2015 s.1-25 på:
http://www.nip.dk/files/Subsites/NIP/Skizofreni/20110624_Dokumentalistrapport%20skizofr
eni.%20juli%202011.pdf
Kramshøj. M. D. 2013 Sygeplejersken: Anna vil løbe skizofrenien væk. I: Tidsskrift for sygeplejersker, årg. 2013, nr. 14. Lokaliseret 20.02.15, s.32-33 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2013-14-32-1-Anna-vil-loebe-skizofrenienvaek.aspx
Kramshøj. M. D. 2013 Sygeplejersken: Skizofrene vil have mere motion. I: Tidsskrift for sygeplejersker, årg. 2013, nr. 14. Lokaliseret 20.02.15, s.6 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2013-14-6-1-Skizofrene-vil-have-meremotion.aspx
Lige sund. Om kampagnen Psykiatrien Region Syddanmark 2015. Lokaliseret 01.02.2015 på:
http://ligesund.dk/wm453801
http://ligesund.dk/wm452288
Nordentoft. M.. m.fl. 2012a, Rapport. Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. Vidensråd for
forebyggelse. København Ø. Lokaliseret 01.02.2015, s.1-105 på:
http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_psykisk-sygdom_digital_1.pdf
Nordentoft. M, 2012, Videoklip. Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. Vidensråd for forebyggelse. København Ø. Lokaliseret 01.02.2015på: http://www.vidensraad.dk/nyhed/videolivsstils%C3%A6ndringer-blandt-psykisk-syge-kan-redde-liv
Region Syddanmark, 2013, Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for
mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark, Region Syddanmark. Lokaliseret
10.03.2015 s. 1-24 på:
www.psykiatrienisyddanmark.dk/dwn295801
Sundhedsstyrelsen 2004, referenceprogram for skizofreni. Lokaliseret 01.04.2015 på:
https://www.sst.dk/publ/Publ2004/RefprogSkizo.pdf
Psykiatrifonden 2013. Et godt liv til flere. Unik indblik i livet med skizofrenispørgeskemaundersøgelse. Psykiatrifonden. Lokaliseret 09.02.2015, s.1-2 på:
http://www.psykiatrifonden.dk/om-os/nyheder/2013/unikt-indblik-i-400-skizofreni-liv.aspx
i alt 1315 sider
34
Bilag 1. Søgeprotokol Cinahl
Studienr. Navn
Hold
Dato
54574
12A
22 maj 2015
Anne Mette Lund
SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMFORMULERING
Hvilken betydning kan det få for patientens motivation til fysisk aktivitet, at den psykiatriske
sygeplejerske møder vedkommende ud fra et sundhedsfremmende perspektiv og med fokus på
patientens indre motivation?
Søgning af empire:
Søgeord:
Resultat:
Inklusions
kriterier:
Nummer 1.
Rastad C. m.ff. 2014, Barriers, Benefits, an Strategies for Physical
*Activity in Patients With Schizophrenia, Volume 94 Number 10
Physical Therapy. Lokaliseret 05.03.2015 Cinahl, s.1467-1479
Søgning 1
Schizophrenia
(and)
Motivation
Søgning 2
Schizophrenia
(and)
Motivation
(and)
Subject Headings Physical activity
Schizophrenia
Subject Headings
Schizophrenia
59 hits
4 hits
Publiceret fra 2005 – 2015
Sprog som dansk – engelsk, svensk og norsk.
Omhandlende patienter med lidelsen skizofreni
Omhandlende psykiatriske patienter
Omhandler fysisk aktivitet, motivation
Patienter mellem 19 år og 44 år
Eksklusions
kriterier:
Publiceret før 2005
Andre ikke psykiske lidelser.
Patienter under 18 år og over 44 år.
35
Nøgleområder:
Andre sprog end dansk, engelsk, svensk og norsk.
Livsstil / livstilsændringer - Lifestyle Changes
Patientberetninger
Sundhedsfremmende - Health Promotion
Sygeplejerskens / patienten – Nurse / patient
Fysisk aktivitet - Physical activity
Motivation – Motivation - empowering
Negative symptomer - Negative symptoms
Lidelsen skizofreni – Schizophrenia - serious mental illnes
Inaktivitet – Inactivity
Database:
Cumulative Index to nursing and Allied) I CINAHL indekseres knap 3000
tidskrifter, hovedparten er på engelsk, og inden for sygepleje ellers beslægtede
emner fra sundhedsområdet. CINAHL er specielt god til kvalitativ forskning
og artikler om patient erfaringer og – oplevelser. CINAHL har deres eget emneordssystem CINAHL subject Headings, der bygger på MeSH- systemet, men
er udbygget med de emneord tilpasset CINAHLs emnedækning, hvilke vil gør
det lettere at søge på sygepleje faglige udtryk og begreber end i forhold til
PubMed.
36
Bilag 2 – Vurdering af empiri
Sjekliste for kritisk læsning av kvalitative studier (Malterud 2011, s 217 – 218).
”Barriers, benefits, and strategies for physical activity in patients with schizophrenia”
(Rastad 2014, s. 1467- 1479).
THE LANCET. Vol 358. August 11, 2011
485. Malterud
Problemstilling
Er forskningsspørgsmålet relevant?
Er problemstillingen tilstrekkelig avgrenset
og fokuseret?
Gir artikkelens tittel dekkende inntrykk av
innholdt?
Refleksivitet
Har forskeren presentert motiver, bakgrunn,
perpektiver og antakelser?
Er konsekvensen av forforståelsen drøftet
tilfredsstillende?
Metode og design
Er kvalitative metoder egnet for utforskning
av artikkelens problemstilling?
Har forskeren valgt det mest adekvate kvalitative designet?
Datainnsamling og utvalg
Har forskeren presentert sin utvalgsstrategi(
oftest strategisk el. teoretisk, ikke representativ eller tilfeldig?
Er dette tilfredsstillende begrundet?
Er dette en utvalgsstrategi som er best mulig
egnet til å belyse problemstillingen?
Har forskeren drøftet konsekvenserne av sin
utvalgsstrategi i forhold til alternative valg?
Presenteres betydningsfulle kjennetegn ved
utvalget tilstrekkelig til at leseren kan forstå
konteksten for gjennemføring av studien ?
Teoretisk referenseramme
Presenteres de teoretiske perspektivene som
studien bygger på?
Er deb teoretiske referenseramme adekvat
forhold til projektets problemstilling?
Forklarer forfatteren hvordan teorigrunnlaget
har formet analysen?
Analyse
Beskrives prinsipper og prosedyrer for bearbeiding og analyse av data tilstrekkelig til at
leseren får innsyn i veien fra rådata til resul-
Ja
Nei
Komm.
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
37
tater?
Forklarer forfatteren hvordan kategorierne i
resultatdelen ble etablert – stammer de fra
teorigrunnlaget, eller er de utviklet med bakgrunn i det empiriske materiale?
Forklares prinsipperne for organisering av
resultatpresentasjonen?
Presenteres stategier for resultatvalidering
(f.eks. alternative fortolkninger, informatvalidering, triangulering) i metodepresentasjonen eller diskusjonen ?
Resultater
Gir resultaterne relevante svar på studiens
problemstilling?
Lærer vi noe nytt ved å læse resultaterne?
Er resultatppresentasjonen en overbevisende
framstilling av funn udviklet fra det empiriske materialet som noe annet og noe mer enn
forskernes forforståelse og teoretiske referenseramme ?
Brukes sitater på en adekvat måte til at understøtte og berike forskerens sammenfatning av mønstre indentifisert og gjenfortalt
fra systematisk analyse av materialet?
Diskusjon
Drøftes spørgsmål om intern validitet ( hva
handler egentlig denne studien om)?
Drøftes spørgsmål om ekstern validitet(
overførbarhet av fun eller begreper)?
Drøftes spørgsmål om refleksivitet (forskernes rolle, perspektiver og posisjoner) ?
Finner vi selvkritiske overveielser om konsekvenser av valgte designet?
Drøftes studiens begrensninger, samtidig
som forskeren tar ansvar for valgene som er
gjort?
Drøftes funnene i lys av aktuelle teoretiske
og empiriske referanser?
Peker forskeren på noen utvalgte implikasjoner av de funn som presentert ?
Presentation
Er teksten velorganisert og lettlest?
Kan leseren skjelne mellom informaternes
og forskerens stemme?
Referanser
Er sentrale og spesifikke referanser feltet
tilfredsstillende dekket og presentert?
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
38
Bilag 3 - Politik for patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse (DokumentID.123044)
39
40
Bilag 3 - Identifikation af sundhedsmæssig risiko (DokumentID. 56086)
41
42
Bilag 4 - Forside illustration
Billedet er malet af et menneske med lidelsen skizofreni. Det er malet ud fra et budskab om,
at man skal leve livet før det er forbi, da livet har stort værdi.
Fortolkningen af billedet er skabt ud fra patientens budskab. Et budskab undertegnede fortolker til at patienten har oplevet en, én til én relation, der har skabt et fællesskab. Som Hummelvoll beskriver som sygeplejerske – patient fællesskabet. Fællesskabet har skabt mulighed
for en fællesoplevelse i fællesskabet mellem to mennesker, der har givet patienten en større
selvindsigt og situationsforståelse. Det har bidraget til, at patienten i videst muligt omfang er
blevet i stand til at bearbejde og løse sit sundhedsproblem (Hummelvoll 2013, s. 41). Sygeplejersken har forstået sin hovedopgave som, ifølge Hummelvoll, er at bidrage til at ovenstående nysgerrighed skabes hos patienten (Hummelvoll 2013, s. 51).
43