1. No category

B202002H - KWI
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 27. marts 2015 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Ole
Dybdahl, Ulla Langholz og Morten Ruben Brage (kst.)).
6. afd. nr. B-2020-12:
De Forenede Ejendomsselskaber A/S
(advokat Jens Ahrendt)
mod
Frederiksberg Kommune
(advokat Alex Puggaard)
Biint.: Region Hovedstaden
(advokat Håkun Djurhuus)
Denne sag, der er anlagt den 29. november 2011 ved Retten på Frederiksberg og
af denne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved
landsretten, drejer sig om gyldigheden af de vilkår, som Frederiksberg Kommune
(herefter kommunen), fastsatte i forbindelse med udstedelse af tilladelse af 22. december 2010 efter § 8 i jordforureningsloven til sagsøgeren, De Forenede Ejendomsselskaber A/S (herefter DFE), om supplerende undersøgelser og boringer
samt sikring af grundvand i forbindelse med udførelse af erhvervsbyggeri og bygge- og anlægsarbejder på ejendommen Peter Bangs vej 28-30, Frederiksberg (herefter Nimbusparken), samt – såfremt vilkårene findes ugyldige – om DFE måtte
være berettiget til erstatning fra kommunen.
-2-
DFE har nedlagt følgende endelige påstande:
I. Sagsøgte (kommunen) tilpligtes at anerkende, at vilkår 4.2 om yderligere forureningsundersøgelser syd for etape 2 og vilkår 4.7 (bullet 1) om sikring af grundvand i sagsøgtes tilladelse af 22. december 2010 er ugyldige, og
II. Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 480.459,77 med tillæg af den til
enhver tid gældende procesrente fra den 1. august 2011 til betaling sker.
Kommunen har over for de af DFE nedlagte påstande påstået frifindelse.
De Forenede Ejendomsselskaber A/S´ erstatningskrav er sammensat af ekstraomkostninger til Rambøll A/S, K-Miljø Consult samt Aicon A/S.
Biintervenienten, Region Hovedstaden (herefter regionen), er indtrådt til støtte for
kommunens frifindelsespåstand.
Sagsfremstilling
DFE er ejer af et areal i Nimbusparken, der ifølge kommunens lokalplan er udlagt
til erhvervs- og boligbyggeri. Arealet er kortlagt på vidensniveau 2 som forurenet
i henhold til jordforureningslovens § 5 og er beliggende inden for et område med
særlige drikkevandsinteresser, jf. jordforureningsloven § 6, stk. 1, nr. 1.
Som følge af kortlægningen må bygge- og anlægsarbejder ikke igangsættes uden
tilladelse i henhold til jordforureningslovens § 8.
Frederiksberg Kommune registrerede i marts 1987 Nimbusparken som kemikalieaffaldsdepot nr. 147.07 på baggrund af ejendommens benyttelse til industri. Cowi
udarbejdede i 1991 en orienterende miljøundersøgelse, hvoraf blandt andet fremgår:
”0. Resumé og konklusion
…
-3Der er påvist indhold af trichlorethylen i jorden i tre boringer på grunden i koncentrationer på 1-16 mg/kg. Boringerne ligger tæt ved områder med tidligere håndtering af trichlorethylen.
…
Vi vurderer derimod, at den konstaterede forurening med chlorerede
organiske stoffer, især trichlorethylen, skal undersøges nærmere for at
få en afklaring af de miljømæssige effekter.
…”
Den 25. september 2008 ansøgte Rambøll A/S på vegne af DFE om § 8-tilladelse
til opførelse af et erhvervsbyggeri i Nimbusparken. I ansøgningen blev der blandt
andet redegjort for de tidligere forureningsundersøgelser i området, og hvilke oprensningsforanstaltninger DFE fandt relevante. Om forureningsbeskrivelse og afklaring af risiko samt referencer blev det anført:
”5. Forureningsbeskrivelse og afklaring af risiko
Forureningens oprindelse
Forureningen som konstateret på Nimbusgrunden stammer fra en lang
række af historiske aktiviteter. Aktiviteterne har medført at ejendommen i 1987 blev kortlagt. Der er i 1991 … af Cowi gennemført en opsamling af de historiske oplysninger og gennemført en orienterende
forureningsundersøgelse.
Forureningsundersøgelser
Der er udført en lang række forureningsundersøgelser af ejendommen.
Der er under punktet referencer angivet, hvilke der har indgået som
forudsætninger for denne ansøgning.
Forureninger konstateret ved forureningsundersøgelser
I den sydlige del af det område, der nu søges bebygget har der foregået galvanisk aktivitet, hærderi og der har været oplag af oplæsningsmidler (ikke klorerede). Undersøgelsen … har vist tilstedeværelsen af forureninger med smøreolie og klorerede opløsningsmidler.
Forureningerne er yderligere undersøgt og afgrænset gennem en række supplerende undersøgelser af Cowi, Niras og Krüger. Endvidere
har Orbicon gennemført en supplerende undersøgelse til bygning
45/51, der er beliggende umiddelbart syd for området for Etape 2 og 3.
De principielle rapporter for den del af grunden der er indeholdt i
nærværende ansøgning er;
… Den indledende undersøgelse er foretaget af Cowi.
… Der er udført en opsamlende undersøgelse af byggefeltet af Krüger.
De detaljerede resultater af undersøgelserne er beskrevet i ovennævnte
rapporter og vil ikke blive medtaget fuldstændigt her.
-4Forureningernes afgrænsninger er givet i de afgrænsninger der er opsamlet i de tidligere rapporter. Afgrænsningerne er indtegnet på situationsplanen som vedlagt denne ansøgning.
Der er beskrevet forureninger, der hver er karakteriseret ved;
Etape 2 og Etape 3
B – TCE forurening i vandet på op til 540 µg/l. Der er konstateret
nedbrydningsprodukter i området.
G - Olieprodukter i dette område karakteriseret som smøreolie, men
med et bidrag af ekstraktionsbenzin. Forureningen er ikke undersøgt i
vandet, men der er alene konstateret 370 mg/kg i en jordprøve.
Etape 1
C – TCE forurening karakteriseret ved vandkoncentrationer på op til
3.700 µg/l. Der er konstateret nedbrydningsprodukter i området.
H – Olieprodukter i dette område karakteriseret ved at være terpentin
med koncentrationer på op til 8.300 µg/l. Der er ikke konstateret
BTEX i denne forurening.
Det er vurderet at selv om forureningerne består af de samme stoffer,
så stammer forureningerne fra forskellige kilder ….
Jord:
Der er i fyldjorden i området konstateret forurening med kulbrinter,
PAH og tungmetaller. Forureningen er generelt svarende til et tilsvarende niveau fra en tilsvarende ældre industrigrund. Fyldjorden er af
Krüger … klassificeret som klasse 1, 2-3 og 4.
Grundvand:
De konstaterede forureninger med klorerede opløsningsmidler og kulbrinter er generelt afgrænset i det sekundære grundvand som vist på
vedlagte kortbilag. De enkelte forureningsfaner er benævnt med bogstaver. Beskrivelsen af de enkelte forureningsfaner findes i … og ….
Poreluft:
Der er ikke gennemført poreluftsundersøgelser for de to planlagte
bygninger i Etape 2 og 3.
Afværge af de konstaterede forureninger der findes i sprækker og
sandlinser i moræneler kan, hvis der ønskes en fuldstændig oprensning
alene gennemføres ved en opgravning eller ved ISTD (elektrisk opvarmning). Begge metoder er meget dyre når der skal gennemføres i
det omfang, der er nødvendigt for at sikre en fuldstændig oprensning.
I forbindelse med opførelse af bygning 46 blev fra Krüger givet et tilbud på 26 mill.kr på en ISTD oprensning under bygningen.
Effekten af begge metoder vil kun være midlertidig, idet områderne
omkring de projekterede bygninger stadig vil være forurenet. Der vil
derfor strømme forurenet grundvand ind i området umiddelbart efter
afsluttet oprensning.
Forureningsrisiko
-5Det er vurderet, at de konstaterede forureninger kan udgøre en risiko
for både det primære grundvand og indeklima i tilfælde af følsom arealanvendelse. Det er endvidere vurderet, at forureningerne kan udgøre
en risiko ved kontakt.
Til håndtering af den konstaterede risiko i forhold til anvendelse af
arealet til erhverv, er i afsnit 3 beskrevet hvorledes risiko imødegås
ved tekniske løsninger.
Projektet vil ikke medføre en forøget risiko for yderligere forurening
af hverken det primære eller sekundære grundvand.
….”
På baggrund heraf fandt kommunen, at der burde foretages en supplerende undersøgelse. Efter drøftelser mellem parterne fremsendte DFE den 16. maj 2009 oplæg
til supplerende undersøgelse af 30. april 2009. Hertil svarede kommunen den 15.
juni 2009, blandt andet:
”[De]r er foreslået en poreluft undersøgelse med det formål, at frembringe et tilstrækkeligt datagrundlag for beslutning om eventuel frivillig indeklima sikring. Vi ser imidlertid også poreluftsundersøgelsen
som et vigtigt element for at afdække eventuelle områder med punktkildeforurening (hot spot områder).
…
Som vi også nævnte på mødet, så må undersøgelsesresultatet vise, om
der er behov for yderligere afgrænsning. D.v.s. at vi forbeholder os ret
til at anmode om yderligere undersøgelse inden en § 8 tilladelse kan
gives.”
Den 26. juni 2009 fremsendte Rambøll A/S et notat om supplerende oplysninger
vedrørende forureningsundersøgelse på Nimbusparken etape 2 og etape 3. Rambøll A/S gik herefter i gang med den supplerende miljøundersøgelse. Den 5. oktober 2009 fremsendte Rambøll A/S udkast til supplerende miljøundersøgelse. Heraf fremgik blandt andet:
”Resultater – Etape 3 supplerende miljøundersøgelse
…
Risikovurdering
Med baggrund i de udført supplerende undersøgelser og en nærmere
gennemgang af de tidligere oplysninger om forureningsområde B vurderes det, at den kraftige forurening med TCE ikke som indikeret i tidligere undersøgelser er udbredt i jorden næsten fra terræn, idet disse
oplysninger ikke var baseret på kemiske analyser. Forureningen som
den er set ved nærværende undersøgelse og tidligere kemiske analyser
vurderes dermed hovedsagligt udbredt i grundvandszonen inden for
-6etape 2. Det vurderes at den egentlige kilde til TCE-forureningen
skyldes aktiviteter i den tidligere bygning 24 syd for etape 2.
…
På denne baggrund vurderes forureningen med TCE og nedbrydningsprodukter, som den er truffet i de sekundære magasiner i 3-6 m’s dybde at udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin i Danienkalken.
…
7. Risikovurdering
7.1 Vurdering af forureningsområde B
Område B er tidligere vurderet som et område med følgende forureninger …:
• TCA i jord og grundvand lige nord for den tidligere bygning 24 (boring 219 og 231). Forureningen blev vurderet
afgrænset mod nord, vest og sydvest og endvidere at det
mest forurenede område dækkede areal på ca. 40 m2.
• Tungtflygtigt olieprodukt ved den tidligere bygning 24
(boring 219 og 231), afgrænset til et mindre areal ved disse boringer.
• Letflygtige og tungtflygtige benzin- og oliekomponenter
syd for den tidligere bygning 26, i et sammenhængende
areal dækkende boringerne 213, 218 og 217.
• TCE i jord og grundvand syd for den tidligere bygning 26.
Forureningen er vurderet udbredt med et højt indhold af
TCE (5 mg/kg) i et område dækkende boringerne 213,
108, 215 og 219, men med en svag TCE forurening i hele
område B.
I relation til sidstnævnte TCE forurening skal imidlertid bemærkes, at
vandprøven fra boring 213 kun viste et indhold af klorerede forbindelse på 78 µ/l. Oplysningerne om kraftig forurening med klorerede
forbindelser næsten fra terræn ved bygning 26 synes således baseret
på en vurdering af lugt under borearbejdet og PID måling af jordprøverne, samt en boring 108 udført i 1991 og placeret syd for boring
213, hvor der er et indhold af klorerede opløsningsmidler i jorden på
1,6 mg/kg i ca. 3 m’s dybde. I relation til PID og lugt skal det bemærkes, at når der samtidig er forurening med olieprodukter må det betragtes som ret usikkert at basere en vurdering af indhold af klorerede
stoffer herpå.
I en enkelt senere udført boring G15 placeret lige nordvest for boring
213 blev der 4-5 m under terræn set et indhold af TCE på 6,7 mg/kg
TS i jorden, men heller ikke her er der fundet tilnærmelsesvis samme
forureningsniveau i den overliggende jord.
Der synes således ikke som indikeret … at være belæg for at antage, at
forureningen med klorerede opløsningsmidler ved boring 213 er udbredt næsten fra terræn.
Ved nærværende supplerende miljøundersøgelse, hvor boring 606 er
udført centralt i område B, er der heller ikke set tegn på en egentlig
kilde til forureningen med klorerede stoffer her. Der er fundet et min-
-7dre område med forhøjet indhold af TCE i poreluften, men ikke så
højt at det vurderes at kunne udgøre kilden til de markante forureninger, der er set grundvandszonen. De kemiske analyser af jordprøverne
viser samme billede som den gamle boring G15, hvor der ses et mindre indhold af klorerede forbindelser i de øvre jordlag, og et højere niveau i dybden, svarende til i grundvandszonen.
Det konkluderes således, at der i den sydvestlige dels af etape 2 er et
mindre område med forhøjet indhold af klorerede stoffer, primært
TCE og nedbrydningsprodukter heraf, i poreluften. Der er set lave
indhold af klorerede forbindelser i overjorden, men der er fundet højere indhold af TCE i jordprøver fra de dybere jordlag end i de mere
terrænnære jordprøver. Der er således ikke fundet indhold i jorden der
tyder på at kilden til den dybere liggende TCE forurening i det sekundære grundvand skulle ligge inden for etape 2. Det konkluderes som
tidligere, at den primære kilde til TCE-forureningen skyldes aktiviteter i den tidligere bygning 24 syd for etape 2 og at forureningen herfra
udbredes i det sekundære grundvand, og således også ind under etape
2.
…
7.3 Risiko for grundvandet
…
Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af Danienkalken,
der træffes omkring kote -1 - -2 m svarende til ca. 14 – 15 m u.t.
Grundvandets potentiale ligger omring kote -1 til -2 m med strømninsgretning mod øst-nordøst, jf. potentialekort for Region Hovedstaden …
Der er således en nedadrettet gradient fra de sekundære grundvandsmagasiner og det primære grundvandsmagasin tilføres derfor vedvarende grundvand ved infiltration gennem dæklaget af ler, sandet ler,
samt sand og grus.
På denne baggrund vurderes forureningen med TCE og nedbrydningsprodukter, som den er truffet i de sekundære magasiner i 3-6 m’s dybde at udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin i Danienkalken.
…
8. Konklusion og anbefalinger
På baggrund af de udførte supplerende undersøgelser og en nærmere
gennemgang af de tidligere oplysninger om forureningsområde B og
G vurderes det, at kilden til forureningen med klorerede forbindelser i
det sekundære grundvand næppe ligger inden for Etape 2, men ligger
syd her for ved den tidligere bygning 24, som også vurderet ved tidligere undersøgelser. Forureningen er dog spredt med grundvandet ind
under Etape 2 og findes således i grundvandszonen fra ca. 3 m under
terræn. ”
Hertil svarede Rikke Vinten Howitz (kommunen) den 16. oktober 2009 blandt andet:
-8”Derudover har rapporten nogle ”mangler”, som rapporten skal indeholde for at dokumentere, at det planlagte bygge- og anlægsarbejde er
miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. Jordforureningslovens § 8,
stk. 3
1. Rapporten skal suppleres med en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at oprense hot spot forureningen i den sydvestlige del af Etape
2 inden opførelsen af byggeri eller om det efterfølgende vil være muligt for Region Hovedstaden at udføre en oprensning uden væsentlig
fordyrelse.
2. Rapporten skal indeholde en vurdering/bud på, hvor meget forurening, der ligger indenfor byggefeltet i den sydvestlige ende af Etape 2
og hvor meget der ligger udenfor. Der tænkes både på forureningen
med chlorerede opløsningsmilder/nedbrydningsprodukter samt kulbrinter. Dette har tillige betydning for om forureningen skal afværges
før byggeri, for ikke at fordyre eller umuliggøre en eventuel senere offentlig afværge.”
Den 30. november 2009 fremsendte Felix Thrams (DFE) den endelige udgave af
supplerende miljøundersøgelse af 25. november 2009 med anmodning om, at § 8tilladelse blev udstedt snarest muligt. Af miljøundersøgelsen fremgår blandt andet:
”1. Sammenfatning
…
Den supplerende miljøundersøgelses omfang er aftalt med miljøafdelingen i Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden, og skal
danne grundlag for en §8 tilladelse til det kommende anlægsarbejde.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at afdække om der inden for fodaftrykket af Etape 2 og 3 er forureninger, som kan udgøre en risiko for
grundvandet og hvor byggeriet kan hindre eller væsentligt fordyre en
senere offentlig indsats. Undersøgelsen skal endvidere afdække om
opførelsen af byggeriet vil medføre en forøget risiko ved forureninger
i området.
…
1.6 Vurderingen af forureningsområde B
Med baggrund i de udførte supplerende undersøgelser og en nærmere
gennemgang af de tidligere oplysninger om forureningsområde B,
vurderes det at den kraftige forurening med TCE ikke som indikeret
(baseret på PID og lugt) i de tidligere undersøgelser, er vertikalt udbredt i jorden fra terræn. Forureningen, som den er set ved nærværende undersøgelse og tidligere kemiske analyser, vurderes dermed
hovedsagligt udbredt i grundvandszonen inden for etape 2. Det vurderes at den primære kilde til TCE-forureningen er aktiviteter i den tidligere bygning 24 syd for etape 2.
-9Der er i den sydvestlige del af etape 2 et mindre område med et forhøjet indhold af chlorerede stoffer i overjorden, primært TCE og nedbrydningsprodukter heraf. Og der er truffet 7,9 mg/kg i ca. 5 meters
dybde i boring G15.
Den sydligste del af etape 2 vil berøre udkanten af en jordforurening
med olie/benzinprodukter, og muligvis en TCA forurening, der er set i
jorden fra 1 – 4 m u.t.
…
1.8 Risikovurdering – grundvand
Der er foretaget en risikovurdering i forhold til grundvandet på baggrund af indholdet af chlorerede forbindelser i vandprøverne fra boringerne B605 og B606. Forurenngen med TCE er under kraftig nedbrydning, idet der i boring B606 er truffet høje koncentrationer af
nedbrydningsprodukterne cis-1,2-dichlorethylen, trans-1,2-dichlorethylen og vinylchlorid. Det målte indhold af vinylklorid i boring
B606 er truffet i et niveau på 505 gange grundvandskvalitetskriteriet.
På denne baggrund vurderes forureningen med TCE og nedbrydningsprodukter, som den er truffet i de sekundære magasiner i 3-6 m’s dybde at udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin i Danienkalken.
1.9 Konklusion
Der er ved den gennemførte undersøgelse ikke påvist forhold der væsentligt afviger fra det vidensniveau der var inden undersøgelsen blev
igangsat. Der er ikke konstateret væsentlige hot-spots under byggefeltet og der er ikke i den umættede zone påtruffet væsentlige forureninger stammende fra selvstændige kilder inden for byggefeltet.
Da forureningerne som truffet under fodaftrykket primært findes i
kontakt med det sekundære grundvand vil de ikke hindre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats og etablering af bygningen
vil ikke medføre en forøget risiko for grundvandet i området.
…
3. Tidligere undersøgelser
…
Bygning 24 blev brugt til fabrikation af gummi og celluloidopløsning.
Der var et lager på 5.000 liter opløsningsmidler, og endvidere et gulvafløb til en grube på 3 m3. Endvidere har der været tilbygninger med
oplag af henholdsvis 7.000 kg og 10.000 kg brandfarlige væsker. Hele
bygning 24 var forsynet med et sprinkleranlæg med tetrachlorstof med
en 1.000 liter beholder. Vest for bygningen var ligeledes etableret 3
stk. jordtanke a 4.000 liter med benzin, benzen og acetone. En tank
sprang på et tidspunkt læk og blev senere anvendt til flydende affald
af boreolie/skære olie.
Bygning 26 har været anvendt til laboratorium (1941), som dog senere
er indrettet til sprøjtemalingsværksted, formentlig cellulosebaseret. I
1968 er der indrettet reparationsværksted for støvsugere, og har omfattet en kabine til afrensning af motordele med trichlorethylen. Placeringen af kabinen i bygningen er ikke kendt.”
- 10 -
Den 4. februar 2010 skrev Lotte M. Petersen (regionen) – forud for et møde planlagt til dagen efter - til DFE, blandt andet om mødets indhold:
”1. Opsummering og præsentation af resultaterne fra tidligere som ny
undersøgelse 7 ved Rambøll.
2. En snak om forureningen i det sydvestlige hjørne af etape 2 samt
området ved tidligere bygning 18 og 24. Vi synes bl.a. at der mangler
et snit over forureningsudbredelsen i dette område til vurdering af
hvor forureningen ligger. Der er bl.a. udtaget vandprøver fra flere magasiner. Derudover mener vi ikke at spørgsmålene fremført i mail af
16. okt. 2009 er besvaret i rapporten.
- en vurdering/bud på, hvor meget forurening, der ligger indenfor
byggefeltet i den sydvestlige ende af Etape 2 og hvor meget der ligger
udenfor. Der tænkes både på forureningen med chlorerede opløsningsmidler/nedbrydningsprodukter samt kulbrinte. Dette har tillige
betydning for om forureningen skal afværges før byggeri, for ikke at
fordyre eller umuliggøre en eventuel senere offentlig afværge.
- en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at oprense hot spot forureningen i den sydvestlige del af Etape 2 inden opførelse af byggeri eller om det efterfølgende vil være muligt for Region Hovedstaden at
udføre en oprensning uden væsentlig fordyrelse.
- en vurdering af hvordan forureningen i det sekundære magasin vil
kunne oprenses, såfremt der bygges ovenpå, når det ikke er en pumpeløsning der ønskes. Som nævnt i forbindelse med etape 1, så foretrækker vi som oprensningsmetode om muligt en reduktion af forureningen, så tæt på kilden som muligt. Spørgsmålet er desuden om bygningen vil kunne tåle afværgeforanstaltninger overfor de sekundære
magasiner, som findes relativt terrænnært (fra 3-6 m u.t.).
3. Snak om afværgemuligheder overfor hot spot ved bygning 18 og
24. Dette vil afhænge af omfanget af forurening, nævnt ovenfor under
pkt. 2. Vi har brug for en afklaring af anlægszonen til byggeriet. ”
Den 5. februar 2010 blev der afholdt et møde med deltagelse fra kommunen, regionen, DFE samt Rambøll A/S. Samme dag fremsendte Jens Peter Nielsen, Rambøll A/S, en mail til blandt andre Felix Thrams (DFE), hvoraf fremgår blandt andet:
”JEPN indledte med at sige at undersøgelsen set fra vores synspunkt
var komplet. Vi havde til formål at afdække om der under fodaftrykket
var ”en rygende pistol” dvs en væsentlig kilde til de konstaterede forureninger og vores konklusion var at – det var der ikke. Regionen var
enig i den konklusion og mente at kilden lå uden for fodaftrykket.
- 11 Felix fremførte at vi havde sendt vores oplæg til undersøgelse til godkendelse hos Regionen og at vi havde indarbejdet deres kommentarer.
Vi var derfor noget undrende over at der nu var nye krav og vi var
meget ærgelige over at de først kom frem nu. Regionen beklagede forløbet, men følte at de med deres mail i oktober (efter rapporten var
sendt frem) havde bedt om supplerende oplysninger fra vejarealet,
selv om de ikke havde bedt om en ny undersøgelse.
…
Regionen var skuffede over at vi ikke havde reageret på deres mail fra
oktober 2009, hvor de havde bedt os om at levere en vurdering af forureningerne uden for fodaftrykket. JEPN redegjorde for at det ikke
ville have været troværdigt, at anvende data fra 1991-92, hvoraf flere
var rene lugtvurderinger, til hverken afgrænsning eller massebestemmelse og at vi derfor ikke ønskede at gå ind i deres ønske fra oktober.
Argumentet blev accepteret af Regionen der også erkendte, at de tidligere boringer på ingen måde havde hverken afsløret eller afgrænset et
markant hot-spot i vejarealet mellem Etape 2 og Plejeboligerne.
Regionen fremførte at de vurderede at en afværge af forureningen i
vejarealet kunne blive nødvendig, de nævnte forskellige afværgemetoder, men accepterede at de eneste realistiske metoder til fuldstændig
oprensning var en opgravning og en ISTD. Samtidigt var der enighed
om at ISTD nok ikke var realistisk da hele området tilsyneladende er
lettere forurenet med klorerede opløsningsmidler.
Konklusionen var at Regionen gerne, hvis de blev presset til det, ville
komme med en §8 tilladelse nu, men at den ville blive fuld af forbehold i forhold til mistanken om afværgekrævende forurening i vejarealet mellem Etape 2 og Plejeboligerne.
Felix spurgte om man kunne få én §8 tilladelse hvor der i selve tilladelsen var 2 kapitiet: ét for fodaftrykket og ét for vejarealet sålkedes at
der var forskellige betingelser for de to dele. Det blev afvist af Regionen.
Direkte adspurgt angav Regionen at man, hvis der blev fundet et hotspot i vejen, ville grave det væk og at man betragtede et vejanlæg som
en væsentlig fordyrelse af den senere offentlige indsats. En afgravning
forventede de til maksimalt 6-8 meter under terræn. De anførte at det
ikke ville være muligt op til Etape 2, hvis den bliver underet ”normalt”. JEPN adspurgte om de havde stillet lignende betingelser til Plejeboligerne der jo opføres på den anden side af vejen (der er ca. 17
meter mellem de to bygninger)- det havde de ikke. JEPN understregede at dette jo så betød en væsentlig begrænsning på hvad der evt.
kan graves væk mellem de to bygninger.
Felix spurgte hvad der skal til for at vi kommer videre og Regionen
bad om en lokalisering og afgrænsning af hot-spot i vejarealet mellem
Etape 2 og Plejeboligerne og vest for Etape 2. JEPN orienterede om at
i en presset tidsplan kan det kun løses med én fase boringer, der så
skulle placeres i et net og Regionen skønnede det til måske 10 borin-
- 12 ger, men at de mente at det var Rambøll der skulle foreslå et boreprogram. JEPN bad om en boredybde og det blev aftalt at 6 meter var relevant.
Når/hvis rapporten foreligger vil Regionen tage stilling til om der skal
graves og til hvilken dybde. Herefter vil der blive stillet krav om at
Etape 2’s fundering skal kunne tåle dette (red: pudsigt at Plejeboligerne ikke har fået samme behandling).
Felix understregede at vi ikke hermed havde aftalt at vi ville lave undersøgelsen – det vil vi vende tilbage med senere. Men hvis vi gjorde
bad Felix om accept på at Regionen og Frederiksberg Kommune kunne sagsbehandle på 2 arbejdsuger. Regionen mente at det var muligt
men Frederiksberg Kommune tog forbehold for eventuel juridisk og
politisk behandling af sagen.”
Den 5. februar 2010 fremsendte Rambøll A/S til DFE et forslag til boringsplaceringer i stikvejen med boredybde til og med 6 meter. Med mailen fulgte situationsplan med forslag til boringer i 6 meters dybde i og omkring stikvejen, heraf 5 i
området ved bygning 24. Hverken kommunen eller regionen modtog kopi af mailen.
Den 18. februar 2010 fremsendte DFE oplæg af 17. februar 2010 til supplerende
undersøgelse af stikvejen til kommunen. Heraf fremgår blandt andet:
”Ved mødet hos Region Hovedstaden d. 5. februar 2010 fremkom Regionen med et ønske om at området under ”Stikvejen” også blev undersøgt for tilstedeværelsen af betydende hot-spots, med henblik på at
kunne vurdere om opførelsen af Etape 2 ville hindre eller væsentligt
fordyre en senere offentlig indsats i området under Stikvejen.
…
Baggrund og historik
…
I alle boringer med koncentrationer over 1 mg/kg er der, undtaget E11
og E13, fundet jordprøver i andre dybder med et indhold under 0,1
mg/kg (dvs. for Nimbusgrunden ”rene prøver”). Kun i E11 og E13 der
er udført tæt ved den tidligere bygning 24 ses forurening over 0,1
mg/kg i alle analyserede prøver, henholdsvis 4 og 3 kemiske analyser.
Omfang af undersøgelser
Da der ikke i §8 tilladelsen til Plejeboligerne er stillet krav om hensynstagen til en eventuel forureningsopgravning i Stikvejen, må det
betragtes som teknisk og økonomisk urealistisk at opgrave forurening
ind i mod Plejeboligerne. Den supplerende undersøgelse har derfor
fokus på at lokalisere eventuelle hot-spots på den nordlige halvdel af
Stikvejen.”
- 13 Med oplægget fulgte en situationsplan med forslag til 6 boringer, heraf var kun 2
boringer direkte i området ved bygning 24.
Ved brev af 26. februar 2010 fremsendte Lotte M. Petersen (Regionen) sine bemærkninger til det supplerende oplæg til kommunen. Heraf fremgår blandt andet:
”Region Hovedstaden har følgende kommentarer til oplægget:
Overordnede kommentarer:
I 3. afsnit på side 1 er det formuleret, at regionen ved en senere offentlig indsats i dette område aldrig ville søge en total oprensning.
Dette er ikke korrekt. Regionen kan ikke udelukke at en offentlig indsats vil stile mod en total oprensning. En offentlig oprensning besluttes på baggrund af undersøgelser og risikovurderinger. I § 8 sager kan
regionen kun stille krav om at bygherren oprenser den del af forureningen, som væsentlig vil fordyre en senere offentlig indsats. På denne
baggrund meldte regionen ud på mødet, at De Forenede Ejendomsselskaber udelukkende skal reducere hotspots eller betydende kilder under stikvejen.
På side 2 i oplægget under ”Omfang af undersøgelser” nævnes det, at
den supplerende undersøgelse kun vil omfatte den nordlige halvdel af
stikvejen, idet det må betragtes som teknisk og økonomisk urealistisk
at opgrave forurening ind mod plejeboligerne. Regionen anser etablering af stikvejen for at være væsentlig fordyrende for en eventuel senere offentlig undersøgelse eller afværge. Derfor skal den supplerende
undersøgelse omfatte hele stikvejen i området, hvor der ud fra historiske oplysninger har været håndteret kemikalier. Her tænkes på bygning 18 og 24 samt området imellem disse bygninger.
Konkrete kommentarer:
• Det er foreslået, at der udføres 6 boringer til 6 meters dybde uden
filtersætning. Så vidt vi kan se, så er boringerne placeret, så de
dækker området ud fra et forklassifikations hensyn mere end ved
de historiske kilder.
• Boringerne skal sættes ved kilderne, herunder tidligere kloaker,
trikar, grube m.v. Hvis kilderne ikke kan placeres præcist ud fra
de historiske oplysninger, så skal der i stedet udføres en poreluftscreening til afklaring af hotspot områder. Herefter kan boringerne placeres optimalt. Ved en poreluftsundersøgelser skal der
desuden udføres en referencemåling af udeluften.
• Antallet af boringer skal øges fra 6 til minimum 9, således at også
den sydlige halvdel af vejen er dækket ind.
…
• De miljøtekniske boringer med filtersætning for vandprøver bør
føres til minimum 8 meter under terræn. Der skal anvendes forerør i hele dybden. Resultaterne skal indgå i ovennævnte risikovurdering.
- 14 Et revideret oplæg bedes fremsendt til endelig godkendelse inden udførelse.”
Den 1. marts 2010 anmodede Rikke Vinten Howitz (kommunen) DFE om at få
fremsendt et revideret oplæg.
Som svar herpå skrev Felix Thrams (DFE) den 17. marts 2010, blandt andet.
”Da oplægget af 17. februar således ikke er tiltrådt af miljømyndighederne, trækker vi hermed oplægget og vores tilbud om frivillig udførsel tilbage.
Vi mener ikke, at der er lovhjemmel til de krav, der stilles i Frederiksberg Kommunes skrivelse af 1. marts 2010, men DFE kan – som skrivelsen er formuleret – ikke andet end efterkomme kravene i vores bestræbelse på snarest at opnå en § 8-tilladelse uden væsentlige myndighedsforbehold. Vi skal derfor hermed meddele, at vi forbeholder os ret
til senere at gøre økonomiske krav gældende for krav om yderligere
undersøgelser, analyser mv. ud over undersøgelserne afrapporteret i
november 2009.”
Til DFE’s brev af 17. marts 2010 var vedlagt revideret oplæg af 15. marts 2010
udarbejdet af Rambøll A/S. Med oplægget fulgte et overslag, hvorefter udgifter til
de supplerende undersøgelser blev opgjort til i alt 283.700 kr.
Ved brev af 28. april 2010 til DFE skrev Rikke Vinten Howitz (kommunen) - efter forelæggelse for Regionen - blandt andet:
”På baggrund af svarene fra Region Hovedstaden vil Bygge, Plan- og
Miljøafdelingen ikke stille krav om, at der skal udføres yderligere undersøgelser i henhold til Jordforureningslovens § 8, stk. 3. I en § 8 tilladelse til det ansøgte projekt, vil der blive stillet vilkår om, at der ikke må efterlades hot-spot forurening med klorerede opløsningsmidler i
de øverste 6 meter under eller op ad det kommende byggeri (etape 2
og 3) og/eller under den kommende vej syd for etape 2.”
Ved brev af 4. maj 2010 anmodede DFE kommunen om at udstede § 8-tilladelse
til erhvervsbyggeri med de vilkår der er lovhjemmel til. Den 15. juni 2010 fremsendte kommunen udkast til tilladelse til udførelse af erhvervsbyggeri og byggeog anlægsarbejder i Nimbusparken, etape 2 og 3 til DFE. Forud havde udkastet
været i høring hos regionen.
- 15 Ved brev af 23. juni 2010 fremkom Felix Thrams (DFE) med bemærkninger til
udkastet. Af bemærkningerne fremgår blandt andet:
”Tilsvarende er det vores opfattelse, at kravet om oprensning af evt.
hot-spot/væsentlig forurening til 6 m.u.t. er uhjemlet, idet en efterladelse af forureningen ikke vil medføre en væsentlig fordyrelse af en
evt. senere offentlig indsats.
Etablering af en vejkasse kan ikke udløse en væsentlig fordyrelse af
en senere offentlig indsats. Heller ikke såfremt der var ledninger i arealerne i et ikke nærmere bestemt omfang – som det anføres i udkastet.
Hertil kommer, at der skal være en vis aktualitet af en offentlig indsats
for at en væsentlig fordyrelse kan inddrages som et sagligt kriterium.
Det kan i øvrigt oplyses, at der ikke er planlagt hovedforsyningsledninger placeret i de omtalte arealer, men at der vil blive placeret ledninger til terræn-afvanding af de befæstede dele af arealerne, samt
ledninger for belysning af samme. Der udover har Frederiksberg
Kommune oplyst at de ifm. Plejeboligbyggeriet placerer spildevandsledninger uden for bygning i arealerne, men der er efter selskabets opfattelse ikke stillet krav af myndigheden i den forbindelse.”
Den 18. oktober 2010 udstedte kommunen § 8-tilladelse til DFE til udførelse af
erhvervsbyggeri og bygge- og anlægsarbejder i Nimbusparken, etape 2 og 3.
Den 20. oktober 2010 blev der afsagt dom i Østre Landsret i anden sag mellem
DFE, kommunen og regionen – også vedrørende Nimbusgrunden.
Den udstedte tilladelse af 18. oktober 2010 medførte efterfølgende korrespondance mellem kommunen, regionen og DFE, herunder brev af 9. november 2010
fra Felix Thrams (DFE) til kommunen. Af brevet fremgår blandt andet:
”Angående undersøgelseskravet henvises til, at det i forarbejderne til
jordforureningslovens § 8, stk. 3 og den juridiske litteratur er forudsat,
at omkostningerne til krævede undersøgelser ikke væsentligt overstiger Kr. 25.000,-, ligesom oprensningskravet efter vor opfattelse går ud
over, hvad der er hjemlet i § 8, stk. 4. Hertil kommer, at proportionalitetsprincippet ikke synes iagttaget, navnlig ikke i forhold til dokumentationskravet for evt. risici ved efterladt forurening og ikke mindst
kravet om dokumentation af forhold, hvor der end ikke kan antages at
være en risiko.
Vi har i en forbindelse anmodet Rambøll om et økonomisk overslag
over omkostningerne til opfyldelse af de vilkår, som vi ikke finder
- 16 hjemlede i jordforureningslovens § 8. I denne forbindelse vil Rambøll
også opgøre de allerede afholdte undersøgelsesomkostninger.”
Den 13. december 2010 sendte kommunens chefjurist følgende brev til regionen:
”Ved brev af 17. november 2010 gav Region Hovedstaden, som ansvarlig for den offentlige forureningsindsats, et noget uventet svar
nemlig, at Region Hovedstaden ikke p.t. ville intervenere i Frederiksberg Kommunes håndtering af ovennævnte sag.
Region Hovedstaden forholder sig i brevet af 17. november 2010 slet
ikke til spørgsmålet, hvorvidt betingelserne for fastlæggelse af vilkår
efter Jordforureningslovens § 8 stk. 4 overhovedet er tilstede, nemlig
at byggeriet forøger risikoen for forurening af grundvandet eller medfører, at en eventuel senere offentlig indsats umuliggøres eller fordyres væsentlig.
Foranlediget af Østre Landsrets afgørelse baseret på den uvildige
skønsmands vurderinger i sine rapporter samt forklaringer for landsretten anser Frederiksberg Kommune sig imidlertid forpligtet til at
genoverveje, om der er tilstrækkelig hjemmel til at fastholde vilkårene
4.2 og 4.7 om undersøgelser og fjernelse af forurening til 6 meter under terræn. Vi har derfor den 23. november 2010 henvendt os til Kurt
Bardeleben fra Advokatfirmaet Poul Schmidt, som førte landsretssagen på vegne af kommunen, for at få hans juridiske vurdering af denne sag. Advokaten har rådgivet kommunen den 10. december 2010.
På ovennævnte baggrund og fordi Frederiksberg Kommune ikke på
det foreliggende grundlag har belæg for en antagelse om, at befæstning og bebyggelse af arealerne i forbindelse med etape 2 og 3 vil afskære eller væsentlig fordyre den fremtidige offentlig indsats, er Frederiksberg Kommune indstillet på at frafalde de omhandlede vilkår,
med mindre regionen med baggrund i en konkret og saglig begrundelse udtaler sig imod en sådan lempelse af de allerede stillede vilkår.
Frederiksberg Kommunes udkast til afgørelse om ændring af vilkår i §
8-tilladelse af 18. oktober 2010 vedhæftes med anmodning om Regionsrådets udtalelse, som Frederiksberg Kommune vil være forpligtet
til at følge, jf. Jordforureningslovens § 8 a.
I det omfang Frederiksberg Kommune, som følge af Regionsrådets
udtalelse, bliver forpligtet til at fastholde vilkårene om undersøgelser
og fjernelse af forurening, vil Frederiksberg Kommune kræve sig skadesløsholdt af Region Hovedstaden for erstatningskrav, som fastsættes
af De Forenede Ejendomsselskaber.
…”
- 17 Den 22. december 2010 udstedte kommunen en revideret § 8-tilladelse. Den reviderede tilladelse blev i medfør af jordforureningslovens § 8 stk. 4, udstedt på
blandt andet vilkår 4.2 og vilkår 4.7.
”Hvorfor skal I have en tilladelse?
Kommunen skal som miljømyndighed sikre, at forureningen ikke udgør en væsentlig risiko for at forurene grundvandet. Derfor skal DFE
have en tilladelse til projektet, da DFE ønsker at opføre erhvervsbyggeri på arealet, som ligger i et område, med særlige drikkevandsinteresser.
Tilladelse til projektet
Vi har vurderet jeres ansøgning og giver hermed tilladelse til projektet. Vi giver tilladelsen i henhold til Jordforureningslovens 8, stk. 2 og
under forudsætning af, at DFE overholder en række vilkår, som er
nævnt senere i brevet.
…
I skal være opmærksomme på
Vi gør opmærksom på,
• At alle udgifter til undersøgelser m.m., der er forbundet med
tilladelsen, skal betales af jer,
…
• At ny forurening, der opdages undervejs i projektet, straks skal
indberettes til os.
…
1. Grundlag for tilladelsen
Projektet og forureningens omfang er beskrevet i følgende materiale:
Brev af 25. september 2008 fra De Forenede Ejendomsselskaber A/S vedr. § 8 ansøgninger
Ansøgning 1: Ansøgning om tilladelse til erhvervsbyggeri efter
Jordforureningslovens § 8. Nimbusparken, Frederiksberg.
Matr.nr. 68d af Frederiksberg. Rambøll. September 2008.
Ansøgning 2: Ansøgning om tilladelse til erhvervsbyggeri efter
Jordforureningslovens § 8. Nimbusparken, Frederiksberg.
Matr. nr. 68d af Frederiksberg. Rambøll. September 2008.
Brev af 30. november 2009 fra De Forenede Ejendomsselskaber A/S vedr. supplerende undersøgelse ifm. § 8 ansøgning.
Rapport: DFE A/S. Nimbusparken, Etape 2-3. Supplerende
miljøundersøgelse. Rambøll, 25. november 2009.
…
Forurening
Generelt
Ejendommen Peter Bangs Vej 30 m.fl., matr.nr. 68d af Frederiksberg
er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til Jordforureningsloven, lokalitet 147.007.
På lokalitet 147.007 har der tidligere været metalforarbejdende industri (Fisker og Nielsen A/S) med tilknyttede funktioner og maskinværksteder, olietanke mv. Der er konstateret forurening med oliepro-
- 18 dukter, klorerede opløsningsmidler samt overfladenære jordforureninger med olie, tungmetaller og tjærekomponenter.
De konstaterede forureninger med klorerede opløsningsmidler og kulbrinter vurderes at udgøre en væsentlig risiko for forurening af grundvandsressourcen.
Matr.nr. 68d er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser og ligger desuden i indvindingsoplandet for Frederiksberg Forsynings indvindingsboringer. Nærmeste indvindingsboring FF3 (DGU
nr. 201.5311) er beliggende ca. 420 meter sydvest for matr.nr. 68d.
Fra denne boring blev der i 2009 indvundet ca. 225.000 m3 grundvand
til drikkevandsproduktion på Frederiksberg Vandværk.
Etape 2
…
I den nordlige del af Etape 2 er der i det sekundære grundvand opvist
en forurening med klorerede opløsningsmidler på ca. 20 µg/l (sum
værdi).
Den af Rambøll anslåede forureningsmasse af klorerede opløsningsmidler inden for Etape 2 og til 6 meters dybde er omkring 1 kg. Det er
ikke vurderet, hvor meget forureningsmasse med kulbrinter som ligger
inden for Etape 2, ligesom det ikke er vurderet, hvor meget forureningsmasse med klorerede opløsningsmidler og kulbrinter, som der
ligger uden for Etape 2.
…
3. Bygge- Plan- og Miljøafdelingens vurdering af projektet
…
Vedr. behov for udførelse af supplerende undersøgelser og evt. oprensning af ansøgningsområdet, så har Region Hovedstaden 22. april
2010 oplyst:
A. At de mener, at der skal indsættes et vilkår i § 8 tilladelsen, der
sikrer, at der ikke efterlades hot-spot forurening med klorerede
opløsningsmidler i de øverste 6 meter under eller op ad det
kommende byggeri (Etape 2 og Etape 3) og/eller under den
kommende vej syd for Etape 2, da en sådan forurening vil være væsentligt fordyrende for den senere offentlige indsats overfor grundvandsressourcen.
B. At formålet med den supplerende undersøgelse forud for byggeriet således er, at klarlægge om der er væsentlige hot-spot
forureninger i jorden i de øverste 6 meter i det berørte område,
som skal afværges inden etablering af Etape 2 samt det nye
vejareal syd for Etape 2.
C. At da der er tale om klorerede opløsningsmidler, skal det undersøges i minimum to medier. Forurening i de øverste 0-6
meter skal være belyst i en sådan grad, at der med en høj grad
af sikkerhed ikke efterlades væsentlige forureninger i byggefeltet for Etape 2 og området syd for, som udgør en risiko
overfor grundvandsressourcen.
- 19 D. At det fortsat er regionens vurdering, at det vil være væsentligt
fordyrende for den senere offentlige indsats, hvis hot-spot forureninger i jorden ikke afværges før etablering af Etape 2 samt
i vejarealet syd herfor. Det er væsentligt fordyrende, da en
fremtidig indsats vil kræve at vejlegemet samt diverse før- og
ledningsføringer skal fjernes og efterfølgende etableres igen.
Dertil kommer, at der kan opstå geotekniske problemer, såfremt der skal bortgraves forurening under vejarealet tæt på
bygningen (Etape 2).
Ad. A så har Region Hovedstaden d. 17. december 2010 oplyst, at dette vilkår i princippet kan slettes, idet der på nuværende tidspunkt ikke
er konstateret væsentlig forurening i byggefeltet for Etape 2 og 3, som
fordrer en oprensning i forhold til grundvandsbeskyttelsen. I stedet
indsættes et vilkår om, at såfremt der ved undersøgelsen, nævnt under
B+C, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet konstateres
forurening, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt, så vil der om
nødvendigt blive meddelt et tillæg til den foreliggende § 8 tilladelse
med vilkår, der skal sikre at en eventuel senere offentlig oprensning
ikke fordyres væsentligt. Alternativt skal vilkåret nævnt under A præciseres således, at det fremgår, at vilkåret om oprensning ikke gælder
den allerede erkendte forurening under Etape 2 og Etape 3.
Ad. B, så har Region Hovedstaden d. 27. april 2010 og Bygge-, Planog Miljøafdelingen d. 28. april 2010 godkendt det foreliggende undersøgelsesoplæg fra Rambøll af 15. marts 2010 (fodnote: Rambøll,
”Nimbusparken – Etape 2 og 3: Revideret oplæg til supplerende undersøgelse af Stikvejen, ref. 9512916, 15. marts 2010”) med enkelte
justeringer (boremeter til 6 meter og undersøgelse i to medier).
Regionens ovennævnte bemærkninger er indarbejdet i vilkårene til tilladelsen.
…
§ 8-tilladelsen er givet på det foreliggende grundlang, hvilker betyder,
at der kan forekomme ændringer og/eller tilføjelser til § 8-tilladelsen,
hvis der opnås ny viden (fodnote: Ny forurening som ikke på nuværende tidspunkt er kendt ved de foreliggende undersøgelser, men som
konstateres ved yderligere undersøgelser eller undervejs i forløbet)
under arbejdere, eller der ønskes ændret ved projektet. Denne § 8 tilladelse vurderes derfor at skulle suppleres med et tillæg i tilfælde af,
at der ved supplerende undersøgelser eller under gravearbejdet findes
forurening i jord, grundvand og poreluft, som ved en risikoberegning
og risikovurdering viser sig at give behov for yderligere afværgetiltag
overfor jord og grundvand og/eller for sikring af grundvandet.
4. Bygge- Plan og Miljøafdelingens VILKÅR til projektet
…
4.2 Supplerende undersøgelse og boringer
Forud for byggeriet skal der gennemføres en supplerende undersøgelse syd for Etape 2, hvor forureningen med olie og klorerede opløsningsmidler i de øverste 0-6 meter belyses i en sådan grad, at der med
høj grad af sikkerhed ikke efterlades væsentlige forureninger i områ-
- 20 det syd for Etape 2, som udgør en risiko overfor grundvandsressourcen. Der skal undersøges i to medier. Resultatet af den supplerende
undersøgelse, inkl. en risikovurdering overfor grundvandet, skal sendes til Frederiksberg Kommunes Bygge-, Plan og Miljøafdeling og
Region Hovedstaden til vurdering INDEN etableringen af Etape 2
samt vejen syd herfor igangsættes.
…
4.7 Vilkår til sikring af grundvand
Såfremt der ved undersøgelsen nævnt i vilkår 4.2, bullit 1 eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet konstateres forurening, som
ikke er erkendt på nuværende tidspunkt, vil der om nødvendigt blive
meddelt et tillæg til den foreliggende § 8 tilladelse med vilkår, der
skal sikre at en eventuel senere offentlig oprensning ikke fordyres væsentligt.”
Den 19. januar 2011fremsendte DFE et oplæg til undersøgelse. Oplægget blev
godkendt af kommunen den 24. januar 2011 med enkelte kommentarer. Den 3.
februar 2011 fremsendte DFE endnu et oplæg til supplerende undersøgelse af
stikvejen.
Den 12. april 2011 foreslå den supplerende undersøgelse af stikvejen. Af undersøgelsen fremgår blandt andet:
”4. KONKLUSION
Der er ved de tidligere undersøgelser i området påtruffet en generel
forurening af jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler.
Der er ikke tidligere påvist et kildeområde til forureningerne.
Der er ved nærværende undersøgelse, i de gennemførte boringer, påtruffet chlorere opløsningsmidler primært TCE i jordprøver fra alle
boringerne. Dette modsvarer de tidligere undersøgelser gennemført i
området for Stikvejen. Den højeste koncentration i nærværende undersøgelse på 5,2 mg/kg er påtruffet i boring B615 i prøven fra 4,0 meter
under terræn. Denne boring er placeret nærmest det nordvestlige hjørne af plejeboligerne. I denne boring er fundet indhold af TCE højere 1
mg/kg i alle prøverne under fylden. I de øvrige boringer er indholdet
lavere og der er generelt fundet under 1 mg/kg i de fleste prøver.
De højeste koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i boringerne er påtruffet 4 meter under terræn svarende til at de alle er taget
lige under vandspejlet.
Der er ligeledes påtruffet chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i vandprøverne fra alle boringer. I boringerne 613
og 615 er der påtruffet henholdsvis 650 og 770 µg/l TCE, mens indholdet er væsentligt lavere i de øvrige boringer.
- 21 Generelt træffes de chlorerede opløsningsmidler i jordprøver udtaget
under vandspejlet.
Der er ikke i hverken jord eller vandprøver konstateret forureninger
der afviger fra det der er påvist i de tidligere undersøgelser. Der er
endvidere ikke ved den gennemførte undersøgelse påvist kildeområder
til de forureninger der træffes på området. ”
Syn og skøn
Der er under sagen gennemført syn og skøn ved skønsmand Troels Wenzel, der
har udarbejdet skønserklæring af 20. maj 2014, supplerende skønserklæring af 21.
november 2014 samt supplerende skønserklæring af 19. december 2014.
I erklæringen af 20. maj 2014 er anført:
”Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes redegøre for forureningssituationen under plejeboligerne, stikvejen og etape 2, som forureningssituationen var kendt
efter sagsøgers frivillige undersøgelser af fodaftrykket af etape 2 og
etape 3.
Skønsmanden bedes i den forbindelse redegøre for det eksisterende
datagrundlag før forureningsundersøgelsen under selve stikvejen, herunder boretæthed, analyser og sikkerhed for dækning af mulige forureningskilder som beskrevet i følgende materiale: bilag C. bilag 2 og
bilag 12.
Svar:
Jf. vedlagt bilag 4, er der i dette notat, COWI maj 2014, grafisk redegjort for placeringen af klorerede opløsningsmidler i etape 1, stikvejen
og etape 2, planlagt sydlige længe. Der eksisterer ikke data for den
planlagte nordlige længe, der ligger uden for vurderet risikoområde.
Det bemærkes, at der er udført enkelte boringer, som der ikke foreligger data for.
Med udgangspunkt i det foreliggende sagsmateriale samt vedlagte bilag 4 er svaret følgende:
Før sagsøgers frivillige undersøgelser:
Etape 1, antal boringer og boretæthed samt poreluftmålinger:
Der udført 13 boringer som der ligger data på. Der er i alt udført 19
boringer. Boretætheden er ca. 3 til 10 meter.
- 22 Der er yderligere udført 17 poreluftmålinger. Sonderingstætheden er
ca. 10 meter.
Etape 1, analyser:
Der er i prøverne analyseret for en eller flere af følgende forureningstyper: Kulbrinter, PAHer, Ca, Cr, Cu, Pb, Ni og Zn, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter samt PID-målinger i
jord.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler
og deres nedbrydningsprodukter i vand.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler
og deres nedbrydningsprodukter i poreluft.
Der er ikke udført supplerende boringer ifm. den supplerende undersøgelse.
Etape1, sikkerhed for dækning af mulige forureningskilder:
Ud fra det foreliggende sagsmateriale vurderes der ikke at være
ukendte forureningskildeområder/hot-spots under fodaftrykket for
etape 1.
Stikvejen, antal boringer og boretæthed samt poreluftmålinger:
Der udført 20 boringer, som der er data på. Der er i alt udført 25 boringer. Boretætheden er ca. 3 til 20 meter.
Der er ikke udført poreluftmålinger.
I den supplerende undersøgelse er der udført yderligere 9 boringer.
Boringstætheden er højere i det centrale og vestlige område efter gennemførelsen af den supplerende undersøgelse. I det østlige område,
hvor der ikke er udført supplerende boringer, er tætheden derfor den
samme som tidligere.
Stikvejen, analyser:
Der er i prøverne analyseret for en eller flere af følgende forureningstyper: Kulbrinter, PAHer, Ca, Cr, Cu, Pb, Ni og Zn, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i jord samt PID-målinger.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler
og deres nedbrydningsprodukter i vand.
Der er ikke foretaget poreluftmålinger.
Der er i den supplerende undersøgelse analyseret kulbrinter, PAHer,
Ca, Cr, Cu, Pb, Ni og Zn samt klorerede opløsningsmidler og deres
- 23 nedbrydningsprodukter. De supplerende analyser er relateret til den
centrale og vestlige del af stikvejen. Der er således med udførelsen af
den supplerende undersøgelse ikke højere analysetæthed på den østlige del af stikvejen.
Stikvejen, sikkerhed for dækning af mulige forureningskilder:
Ud fra det foreliggende sagsmateriale vurderes det, at:
der foreligger en acceptabel afdækning af risiko for kildeområder med
tungmetaller.
der foreligger en acceptabel afdækning af risiko for kildeområder med
olieprodukter - der er dog konstateret fri fase olie i boring 219, der
ligger midt for/nord i stikvejen.
der foreligger en acceptabel afdækning for kildeområder med klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. Argumentationen herfor er, at:
a)
Poreluftmålingerne beliggende umiddelbart inden for nordfacade for
etape 1 og planlagt sydfacade for kommende etape 2 viser ikke koncentrationer, der indikerer tilstedeværelsen af kildeområder for klorerede opløsningsmidler.
b)
Endvidere er der i selve stikvejen udtaget et væsentligt antal jordprøver (25 prøver). Der er foretaget PID-målinger og analyseret for klorerede opløsningsmidler. Der er ikke konstateret nævneværdige koncentrationer af klorerede opløsningsmidler. På denne baggrund vurderes det, at der ikke ligger kildeområder med klorerede opløsningsmidler eller kulbrinter under stikvejen.
Den supplerende undersøgelse understøtter ovenstående vurdering ift.
dækning af mulige forureningskilder. Der er ifm. udførelsen af den
supplerende undersøgelse ikke konstateret forureningskilder/hot-spots
i stikvejen.
Etape 2, antal boringer og boretæthed samt poreluftmålinger:
Der udført 17 boringer som vi har data på. Der er i alt udført 21 boringer. Boretætheden er ca. 2 til 15 meter.
Der er yderligere udført poreluftmålinger. Sonderingstætheden er ca. 5
- 13 meter.
Der er ikke udført supplerende boringer ifm. den supplerende undersøgelse.
Etape 2, analyser:
- 24 -
Der er i prøverne analyseret for en eller flere af følgende forureningstyper: Kulbrinter, PAHer, Ca, Cr, Cu, Pb, Ni og Zn, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter samt PID-målinger i
jord.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler
og deres nedbrydningsprodukter i vand.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler
og deres nedbrydningsprodukter i poreluft.
Etape 2, sikkerhed for dækning af mulige forureningskilder:
Ud fra det foreliggende sagsmateriale vurderes der ikke at være
ukendte forureningskildeområder/hot-spots under fodaftrykket for
etape 2. Dog er boringstætheden i det nord/østlige fodaftryk relativt
mindre end i den resterende del af fodaftrykket.
Etape 1, forureningssituation:
Under hele fodaftrykket for etape 1 er der konstateret en let diffus forurening med klorerede opløsningsmidler i poreluften. Yderligere er
der i poreluften konstateret en middel til kraftig diffus forurening med
letflygtige oliestoffer under hovedparten af fodaftrykket.
Der er i jorden under fodaftrykket konstateret en diffus forurening
med klorerede opløsningsmidler. Generelt er forureningsniveauet en
smule højere under etape 1 ift. stikvejen og etape 2.
Under det nordlige fodaftryk er der konstateret middelhøje koncentrationer med klorerede opløsningsmidler i det terrænnære grundvand.
Der er ligeledes konstateret lave til middelhøje koncentrationer med
oliestoffer.
Ingen analyseresultater indikerer tilstedeværelse af forureningskilder/hot-spots.
Stikvej, forureningssituationen:
Der foreligger ikke analyser af poreluften i stikvejen.
Der er i jord konstateret lave til middelhøje koncentrationer med klorerede opløsningsmidler. Yderligere er der konstateret lave koncentrationer med oliestoffer.
Der er i boring 219 konstateret et vandindhold af klorerede stoffer på i
alt 3,550 µg/l. Omregnet i JAGG giver dette en jordkoncentration på
ca. 0,96 mg/kg, hvilket ikke adskiller sig fra de jordkoncentrationer,
der generelt er konstateret under etape 1, etape 2 og stikvejen. I den
ene af jordprøverne fra boring 219 er der dog konstateret et indhold af
- 25 klorerede stoffer på ca. 5,9 mg/kg., hvilket er i den høje ende af de
koncentrationer, der er målt.
Der er i boring 219 yderligere konstateret en kraftig forurening med
oliestoffer i det terrænnære grundvand på 32.000 ug/l.
Den supplerende forureningsundersøgelse bekræfter ovenstående ift.
forureningssituationen under stikvejen.
Ingen analyseresultater indikerer tilstedeværelse af forureningskilder/hot-spots.
Etape 2, forureningssituationen:
Under hele fodaftrykket for etape 2 er der konstateret en let diffus forurening med klorerede opløsningsmidler i poreluften.
Der er i jorden konstateret lave koncentrationer med klorerede opløsningsmidler. Yderligere er der konstateret lave koncentrationer med
oliestoffer. Dog er der i boring G15 konstateret et forhøjet niveau ift.
gennemsnittet på 7.9 mg/kg.
I det terrænnære grundvand er der konstateret lave koncentrationer
med klorerede opløsningsmidler. Der er ikke konstateret nævneværdige koncentrationer med oliestoffer.
Ingen analyseresultater indikerer tilstedeværelse af forureningskilder/hot-spots.
Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om det på baggrund af det da
eksisterende materiale (bilag c. bilag 2 og bilag 12) er sædvanligt, at
en ikke opdaget og væsentlig forurening (en forurening der sædvanligvis ville medføre en offentlig afværgeindsats) ville kunne eksistere i
arealet dækket af stikvejen.
Svar:
Med de værdier/koncentrationer, der er konstateret under den nordlige
del af etape 1 fodaftryk, under stikvejen og under den sydlige del af
planlagt fodaftryk for etape 2, den aktuelle boringstæthed, PID- målinger og analyser af jord, terrænnært grundvand og poreluft, vurderes
det ikke sandsynligt, at der vil kunne ligge en væsentlig forureningskilde/hot-spot i undersøgelsesintervallet 0 - 6 m u.t. - som er det dybdeinterval for den supplerende undersøgelse, der er krævet af Frederiksberg Kommune, jf. bilag 13 pkt. 4.2, og som vil betinge en senere
offentlig afværgeindsats overfor betydelige forureningskilder og/eller
hot-spots.
Ovenstående er baseret på følgende:
Der er udtaget og analyseret et stort antal prøver i det aktuelle område.
Ingen af disse analysedata indikerer eller dokumenterer tilstedevæ-
- 26 relse af en kildeforurening/hot-spot.
I boring 219 er der i en vandprøve fra oktober 1994 påvist et indhold
af klorerede opløsningsmidler på 3.550 µg/l. Dette indhold skiller sig
ud i forhold til øvrige vandanalyse resultater, som er noget lavere.
Omregnes resultatet af vandanalysen i JAGG til en jordkoncentration
giver dette et indhold på ca. 0,96 mg/kg. TS. - svarende til de niveauer, der generelt er konstateret i jordprøverne. En tilsvarende omregning til poreluftkoncentration giver en koncentration på 1.331
mg/m3, som dog er noget højere end de poreluftkoncentrationer, der
er konstateret i poreluftmålingerne nord/syd for stikvejen. Ingen af
koncentrationerne vurderes at kunne relateres til en forureningskilde/hot-spot.
Spørgsmål 3:
Hvis skønsmanden besvarer spørgsmål 2 således, at skønsmanden
vurderer, at det er sandsynligt, at en sådan væsentlig forurening ville
kunne eksistere i arealet dækket af stikvejen, bedes skønsmanden angive den vertikale og horisontale afgrænsning af en sådan mulig væsentlig forurening på et kort. Som kortmateriale kan anvendes bilag 11
(bilag 1.1 i rapporten).
Skønsmanden bedes endvidere oplyse om et muligt koncentrationsinterval for indhold af klorerede opløsningsmidler i jord og grundvand
under hensyntagen til resultaterne fra de tidligere gennemførte undersøgelser som opsamlet og registreret i bilag C og kort- og analysebilag
i bilag 12.
Svar:
Jf. besvarelsen af spørgsmål 2 adresseres dette spørgsmål ikke, da det
vurderes, at det ikke er sandsynligt, at der ligger væsentlige forureningskilder eller hot-spots i stikvejen pba. tidligere og nu foreliggende
undersøgelsesresultater.
Spørgsmål 4:
Skønsmanden bedes på baggrund af de eksisterende datagrundlag (bilag C og D og bilag 8, 11 og 12) vurdere og oplyse den forventede
forureningsmasse (kg. klorerede opløsningsmidler) i den konstaterede
forurening for følgende tre områder:
a. Plejeboligerne (bilag C og bilag E)
b. Stikvejen (bilag C og bilag 12)
c. Etape 2 (bilag B, bilag 8 og bilag 11)
Forureningsmassen bedes angivet i forhold til jordvolumener, og
skønsmanden bedes søge at inddele forureningen i eksempelvis tre
klasser:
1. XX kg. i XX m3 jord med koncentrationer over XX mg/kg.
- 27 2. YY kg. i YY m3 jord med en koncentration mellem XX mg./kg. og
X mg/kg.
3. ZZ kg. i ZZ m3 jord med en koncentration under X mg/kg.
Det påhviler skønsmanden at vælge koncentrationsgrænserne.
Svar:
På baggrund af lille variation i de forelagte jordanalyser ift. jordkoncentrationer under etape1, stikvejen og etape 2, giver det ikke mening
at opdele den konstaterede omtrentlige forureningsmasse i intervaller
som ønsket. Der er derfor beregnet en omtrentlig og ikke præcis vurdering af produktmasse (klorerede opløsningsmidler), jf. nedenstående:
Etape 1:
6.4 kg. klorerede opløsningsmidler, fordelt på 11.318 tons jord.
Stikvejen:
5.5 kg. klorerede opløsningsmidler, fordelt på 9.666 tons jord.
Etape 2:
3.7 kg. klorerede opløsningsmidler, fordelt på 6.448 tons jord.
Der henvises endvidere til vedlagte bilag 4. Ved beregningen af massen af klorerede opløsningsmidler er medtaget analyseresultater for
både klorerede opløsningsmidler og klorerede nedbrydningsprodukter.
Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om Rambølls oplæg til supplerende forureningsundersøgelse (bilag 45) har et omfang, der opfylder de krav, sagsøgte har stillet til forureningsundersøgelse i stikvejen
(bilag 12, 13 og bilag 22 (pkt. 4.2)).
Svar:
Ift. bilag 13, dateret den 1. marts 2010 og bilag 45, dateret 15. marts
2010, er der konstateret følgende divergenser mellem bilag 13 og 45.
Der i bilag 45 ikke specifikt nævnt "vandprøver" og antallet af disse i
bilag 45, men i økonomioverslaget er "vandprøver" nævnt. Der er, jf.
senere sagsmateriale, rent faktisk udtaget vandprøver ifm. udførelse af
undersøgelsen som skitseret i bilag 45 - som ønsket af Frederiksberg
Kommune.
Frederiksberg Kommune anbefaler, at der udtages fornyede pejlinger
og vandprøver til analyse for klorerede opløsningsmidler. Dette er ikke adresseret i bilag 45.
Frederiksberg Kommune stiller krav om, at der i analyserne skal analyseres for to specifikke nedbrydningsprodukter. Dette er ikke adresseret i bilag 45.
- 28 Der er ikke konstateret divergenser mellem de to bilag, bilag 45, dateret 15. marts 2010 og bilag 22, dateret 18. oktober 2010.
Med henvisning til besvarelsen under spørgsmål 2 er den skitserede
undersøgelse jf. bilag 45 et supplement til forureningsafdækningen på
daværende tidspunkt. Det vurderes således, at kravet under pkt. 4.2
bullit 1 ift. citat: "….en høj grad af sikkerhed ikke efterlades væsentlige forureninger…", er yderligere imødegået med undersøgelsen skitseret og gennemført jf. bilag 45.
Spørgsmål 6:
Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om omkostningerne til forureningsundersøgelse og rapport som beskrevet i Rambølls oplæg af 15.
marts 2010 (bilag 45) er normale for en undersøgelse af det af sagsøgte krævede omfang.
Svar:
Ja, omkostningerne ligger på et normalt niveau for denne type og omfang af undersøgelser og rapportering på det aktuelle tidspunkt. Dette
ift. undersøgelsesstrategien defineret i bilag 45.
Spørgsmål 7:
Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om sagsøgtes vurdering af
forureningen, som beskrevet i Rambølls skrivelse af 22. november
2010 (bilag 24), ifølge hvilken sagsøgte vurderede, at forureningen
ikke ville medføre en offentlig indsats (bilag 26), er en sædvanlig vurdering ved en forurening som den konstaterede.
Svar:
Ja, det er en sædvanlig vurdering på grundlag af foreliggende analysedata på det aktuelle tidspunkt, da ingen af de foreliggende analysedata
indikerer, at der skulle ligge en væsentlig forureningskilde eller forurenings hot-spot i det aktuelle område. Jf. også besvarelsen af spørgsmål 2.
Spørgsmål 8:
Såfremt skønsmanden når frem til, at sagsøgtes vurdering ikke er en
sædvanlig vurdering, og såfremt skønsmanden når frem til, at forureningen skal afværges, bedes skønsmanden vurdere og oplyse, om afværge vil kunne gennemføres mest omkostningseffektivt ved opgravning eller ved in-situ metoder.
Svar:
Det vurderes, at der ikke skal afværges over for eventuelle kildeforureninger/hot-spots, hvorfor der i besvarelsen ikke tages stilling til afværgetyper og omkostningsniveauer.
Dog vil afværgeforanstaltninger overfor en tænkt kildeforurening/hotspot med klorerede opløsningsmidler, efter skønsmandens opfattelse,
oftest være en form for In-situ behandling af det forurenede område
og ikke en graveløsning ift. det økonomiske aspekt. Forudsætningen
for denne vurdering er:
- 29 -
at forureningen typisk går dybt,
at forureningen vil være at finde i jord og grundvand
at tiden ift. afværge over for forureningen oftest ikke er begrænsende i
det tilfælde, hvor det offentlige ville gennemføre en sådan. En graveløsning - hvis mulig - er oftest mere effektiv og hurtigere at gennemføre, men vil typisk være mere omkostningstung end In-situ løsningen.
Spørgsmål 9:
Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om anlæg af stikvejen ville
umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats ved
opgravning eller ved in-situ afværge af en forurening i stikvejen.
Svar:
I det omfang, der skulle have været gennemført afværgeforanstaltninger i stikvejen, vurderes anlæg af stikvejen inkl. forsyningsinfrastruktur, ikke væsentligt at fordyre eller umuliggøre en senere oprydning,
såfremt afværgeforanstaltningen foretages ved In-situ teknologi/er.
En graveløsning vil grundet tætheden til plejeboligerne og potentielt
ny bygningskrop på etape 2, forsyninger i stikvejen samt det faktum at
stikvejen har status som brandvej (friholdelse af vej/fortovareal for
redningskøretøjer i anlægsperioden), være væsentligt fordyret ift. brugen af In-situ teknologi. Væsentlig fordyrende er her defineret som +
50% ift. den situation, hvor bygningerne og stikvejen ikke var etableret.
Spørgsmål 10:
Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om anlæg af bygningen "Etape 2" ville umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats over for en forurening i stikvejen.
Svar:
I det omfang, der skulle have været gennemført afværgeforanstaltninger i stikvejen, vurderes etablering af en bygning på etape 2 ikke at
væsentligt fordyre eller umuliggøre en senere oprydning, forudsat der
benyttes In-situ teknologier. Mht. en graveløsning henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.
Dog vil en tænkt graveløsning muligvis skulle suppleres med en
spunsvæg op i mod bygningskroppen for at sikre denne mod sætningsskader alt efter, hvor dybt der skal graves. Denne foranstaltning vil i et
vist omfang fordyre en senere oprydning.
En stabilitetssikrende foranstaltning kan også være en såkaldt sekantpælevæg som alternativ til en højstyrke spuns i den situation, hvor en
tænkt forurening ikke er trængt ind under plejeboligerne, og derfor ikke skal reduceres for at sikre imod efterfølgende rekontamination af
de oprensede dele under stikvejen.
- 30 Spørgsmål 11:
Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om anlæg af bygningen "plejeboligerne" har umuliggjort eller væsentligt fordyret en senere offentlig indsats overfor en forurening i stikvejen.
Svar:
I det omfang der skulle have været gennemført afværgeforanstaltninger i stikvejen, vurderes "plejeboligerne" ikke væsentligt at fordyre eller umuliggøre en senere oprydning, såfremt der benyttes In-situ teknologier.
Se også besvarelsen af spørgsmål 9 og 10.
Spørgsmål 12:
Hvis skønsmanden vurderer at, bygningerne "plejeboligerne" og "Etape 2" umuliggøre eller væsentlig fordyrer en senere offentlig indsats
overfor en forurening i stikvejen, bedes skønsmanden vurdere og oplyse i hvilket omfang hver af de to bygninger påvirker en senere offentlig indsats.
Svar:
I den situation, hvor der benyttes In-situ teknologier, vurderes plejeboligerne og en kommende bygningskrop på etape to ikke væsentligt
at fordyre en senere offentlig indsats. En offentlig indsats på den aktuelle lokation vil sandsynligvis ikke indebære en fuldstændig fjernelse
af en kildeforurening/hot-spots, men udelukkende en reduktion af
denne til et niveau, hvor forureningen ikke udgør en trussel ift. grundvandressourcen.
Baggrunden for at det her vurderes at en offentlig afværgeindsats ikke
vil stile mod en fuldstændig fjernelse af forurening, bygger på det faktum, at:
der i Frederiksberg kommune er en mængde kildeforureninger/hotspots med klorerede forureninger, som er eller potentielt er grundvandstruende/belastende,
der på udviklingsejendommen "Nimbusgrunden" er konstateret flere
forureningskilder/hot-spots med klorerede opløsningsmidler, der
er/kan være grundvandstruende og som så også skulle renses op,
en fuldstændig oprensning af alle grundvandstruende/belastende kildeforureninger/hot-spots med klorerede opløsningsmidler på Nimbusgrunden vil være yderst omkostningstungt. En kildereduktion til et niveau, hvor de aktuelle kildeforureninger/hot-spots ikke længere er
grundvandstruende/belastende, vil med stor sandsynlighed derfor være
den afværgestrategi, der vælges - ud /fra performance og en teknisk/økonomisk vinkel som altid lægges til grund, når det offentlige
aktivere oprensninger.
Jf. også besvarelsen af spørgsmål 9, 10 og 11.
- 31 Spørgsmål A:
Skønsmanden anmodes om at vurdere, hvorvidt der ved tilrettelæggelsen af undersøgelserne i 2011 forelå oplysninger, herunder historiske
data om mulige kilder, samt oplysninger om tidligere placering af trikar og oplag mv., der kunne have forurenet stikvejsarealet med klorerede opløsningsmidler.
I besvarelsen bedes skønsmanden inddrage bl.a. bilagene 8 navnlig
side 1/26, femte og syvende afsnit), 27 (navnlig side 2 øverst), 28 og
31 (navnlig side 1 nederst, hvori der henvises til den historiske redegørelse, der blev udarbejdet af COWI i 1991), samt bilag 45, og alle
andre undersøgelsesrapporter og andet materiale, der er fremlagt som
bilag under sagen.
Svar:
Ja, de historiske oplysninger i sagen ligger bl.a. til grund for design af
undersøgelsen april 2011.
Placering af identificerede potentielle forureningskilder kilder er dog
ikke fuldt kendt, jf. det historiske materiale. Der er udført relevante
undersøgelser i området øst i bygning 18 hvor det jf. bilag C, COWI
1991, fremgår, at der i bygning18 østlige areal har været et trichlorethylen kar. Jf. bilag 35, Rambøll, har det dog ikke været muligt at
genfinde denne historiske oplysning i de offentlige arkiver.
Jf. bl.a. bilag C, 11, 31 og 35 har der i bygning 24 været et lager med
bl.a. opløsningsmidler, herunder klorerede. Det fremgår fx af bilag C,
at der har været, citat "Hele fabrikations og lagerbygningen har været
forsynet med sprinkleranlæg tetrachlorkulstof. Der eksisterer en 1.000
l beholdet i dette".
Spørgsmål B:
Skønsmanden anmodes om at vurdere, hvorvidt det efter skønsmandens opfattelse i forbindelse med tilrettelæggelse af undersøgelserne i
2011 med høj grad af sikkerhed kunne udelukkes, at der kunne være
hot spot forureninger i den sydlige del, eller i umiddelbar nærhed af
byggefeltet for etape 2, herunder stikvejsarealet.
Svar:
Ja, jf. besvarelsen under spørgsmål 2. Forudsætning for svaret er, at
arealafgrænsningen er Etape 1(nord) og etape 2 (syd) samt stikvejen.
Der foreligger ikke data, der indikerer et forurenings hot-spot i stikvejen. Den relativt høje forurening med klorerede opløsningsmidler og
lettere kulbrinter i boring 219, anser skønsmanden for afgrænset af
omkringliggende boringer i stikvejen og fodaftryk på etape 2-syd.
Den konstaterede forurening i boring 219 vurderes ikke at være en
egentlig forureningskilde med de konstaterede forureningskomponenter.
Spørgsmål C:
I undersøgelsesoplæg fra De Forenede Ejendomsselskabers miljøtek-
- 32 niske rådgiver, Rambøll, dateret den 3. februar 2011 (bilag 31) og den
19. januar 2011 (bilag 28), er det vedrørende placering af boringer
bl.a. anført, at der " med baggrund i historikken er (der) afsat 9 boringer".
Skønsmanden anmodes om at vurdere på hvilken baggrund af, hvilke
historiske oplysninger boringsplaceringen blev foretaget, jf. herved
bl.a. det reviderede oplæg af 19. januar 2011og 3. februar 2013.
Svar:
Baggrunden for placeringen af de 9 supplerende boringer er at sikre en
yderligere afdækning af muligheden for, at der skulle befinde sig uopdagede forureningskilder/hot-spots i stikvejen.
De historiske oplysninger, der ligger til grund for boringsplaceringen,
er primært bilag C. Ved Rambølls supplerende gennemgang af byggesagsarkivet var det ikke muligt at genfinde alle de historiske oplysninger, som er angivet i bilag C. Det er derfor udelukkende bilag C og
oplysninger heri, der danner det historiske baggrundsmateriale for boringsplaceringen.
Boringerne er placeret ift. historiske data, aktuelle forureningsdata
samt for at sikre en generelt bedre fladedækning i stikvejen midt/vest.
Bygning 24, hvor der har været benyttet og oplagret forskellige opløsningsmidler (placeringen i bygning 24 kendes ikke), herunder klorerede, er ligeledes søgt supplerende dækket.
Spørgsmål D:
Skønsmanden anmodes om at vurdere, hvorvidt poreluftundersøgelser
på undersøgelsestidspunktet i 2011, henholdsvis den 22. december
2010, ville have været et velegnet middel til at gennemføre undersøgelser i form af en poreluftscreening (poreluftsonderinger) med henblik på at konstatere, hvorvidt der i stikvejsarealet, eller i umiddelbar
tilknytning hertil, fandtes hot spots bestående af klorerede opløsningsmidler.
Svar:
Ja, en poreluftscreening ville have været velegnet som undersøgelsesform ift. screening for flygtige komponenter som eksempelvis klorerede opløsningsmidler og flygtige kildeforureninger/hot-spots, der kan
udgøres af alle former for flygtige forureningstyper.
En poreluftscreening designes pba. historiske oplysninger om potentieller forureningskilder. Undersøgelsesmetoden benyttes ofte som en
første undersøgelsesmetode ift. flygtige forureningskomponenter for
at afdække evt. afdampning fra forurening i de tre matricer: jord, poreluft og vand. Herefter suppleres der ofte med vandprøver fra filtersatte boringer, evt. suppleret med relevante og stedspecifikke, XYZkooridnaten, jordprøver til analyse for forureningskomponenter i
jordmatricen. Denne undersøgelsesstrategi vil generelt være velegnet
til at generere et sikkert datagrundlag og mulig afgrænsning af konstateret mobil/flygtig forurening.
- 33 -
Spørgsmål E:
I tilknytning til ovennævnte spørgsmål D, anmodes skønsmanden om
at vurdere, hvorvidt en undersøgelse baseret på poreluftscreeninger
ville have været billigere end de faktisk gennemførte undersøgelser. I
bekræftende fald anmodes skønsmanden om at angive besparelse som
brøk.
Svar:
Ja, en poreluftsscreening ville have været billigere. En poreluftscreening ift. det aktuelle undersøgelsesområde burde efter skønsmandens
vurdering omfatte:
Historik (gennemgang af foreliggende datamateriale jf. bilag C)
Planlægning/sagsstyring
Screening, ca. 20 - 25 poreluftpunkter
Rapportering og tolkning af resultater
Omkostningen til ovenstående vil andrage ca. kr. 40.000,- ex. moms
2010.
Rambølls undersøgelse er opgjort til kr. 192.600,- ex. moms.
Besparelsen ved en poreluftundersøgelse som den skitserede er således ca. 80%.
Spørgsmål F:
I bilag 8, Rambølls supplerende miljøundersøgelsesrapport, oktober
2009, vurderer Rambøll, at forureningerne i område B stammer fra
bygning 24, hvor der tidligere har været oplag af og anvendelse af klorerede opløsningsmidler.
Anser skønsmanden det for sandsynligt, eller usandsynligt at forureninger under eller i umiddelbar tilknytning til bygning 24, kan have
været kilde til væsentlig forurening i eller ved stikvejsarealet.
Svar:
Skønsmanden forstår andet afsnit i spørgsmålet således: Anser skønsmanden det for sandsynligt eller usandsynligt at brug/oplag af kendte
produkter/aktiviteter i tilknytning til bygning 24 kan have været en
kilde til forurening i eller ved stikvejsarealet?
Det er sandsynligt, at historisk konstaterede miljøfremmede mobile
stoffer - som er håndteret i og omkring bygning 24 - vil kunne have
forårsaget væsentlig forurening i stikvejarealet. Der er dog ikke i undersøgelserne konstateret væsentlig masse af forurening med mobile
miljøfremmede stoffer i det aktuelle areal.
Spørgsmål G:
- 34 Rambøll vurderer i mail af 5. februar 2010 (bilag K) samt i oplæg til
undersøgelse januar 2011, at det ikke er muligt på baggrund af undersøgelsen i 2009 (bilag 8) og de tidligere undersøgelser fra 1990´erne
at vurdere om der er forurening med klorerede opløsningsmidler i udkanten af etape 2´s byggefelt eller om området umiddelbart op til byggefeltet (stikvejen). Er skønsmanden enig i denne vurdering?
Svar:
I mail fra Rambøll, bilag K, henviser Rambøll til undersøgelserne
1991-92 ift. vurderingen, at det ikke er muligt, da: "JEPN redegjorde
for at det ikke ville have været troværdigt, at anvende data fra 199192, hvoraf flere var rene lugtvurderinger, til hverken afgrænsning eller
massebestemmelse og at vi derfor ikke ønskede at gå ind i deres ønske
fra oktober". Der henvises således ikke til fx bilag 8 i bilag K. Undersøgelsen, bilag 8, adresserer ikke stikvejen, men etape 2 og 3. Skønsmanden er enig i Rambølls vurdering ift. undersøgelsesresultaterne fra
1991-92.
I oplæg til undersøgelse januar 2011 er der ikke henvisninger til tidligere undersøgelsesresultater og tilhørende vurdering af, hvor vidt der
er forurening med klorerede opløsningsmidler i udkanten af etape 2´s
byggefelt eller i området umiddelbart op til byggefeltet (stikvejen).
På det foreliggende grundlag er skønsmanden enig i vurderingen: at
det ikke er muligt at vurdere, om der er kildeforureninger/hot-spots
under stikvejen ud fra undersøgelserne 1991-92.
Spørgsmål H:
Anser skønsmanden det for sandsynligt, at de historiske kilder til forurening i området herunder tri-kar, oplag og kloakker i området nær
stikvejen kan have resulteret i hot spot forureninger med klorerede opløsningsmidler i eller ved stikvejsarealet?
Svar:
Jf. sagsbilag 8, er der en historisk observation på, at der 1968 er dokumenteret "reparation af støvsugere. Værkstedet anvender trichlorethylen". I samme bilag er der i bygning 26 en historisk observation
på, at der 1968 er dokumenteret "Indretning af reperationsværksted for
støvsugere. Ovennævnte reperationsværksted har særskilt kabine, hvor
motordele renses med trichlorethylen". For bygning 16 "bygning af
fabrik og lager. Der anvendes brandfarlige væsker under fabrikationen. Film opløses i acetone, Gummi opløses i benzin, tetrachlorkulstof
eller trichlorethylen".
Ovenstående historiske observationer, sammen med kloaknettet som
potentiel spredningsvej, og det faktum at restvæsker og forbrugte væsker ofte tidligere blev håndteret lemfældigt ift. bortskaffelse, fx ved
udhældning på terræn og i kloak, danner alle basis for potentiel forurening med klorerede opløsningsmidler i eller ved stikvejsarealet.
Spørgsmål I:
Er de undersøgelser, herunder udførelse af 9 boringer, den omkost-
- 35 ningsmæssigt mest hensigtsmæssige og den til opfyldelse af vilkår 4.2
i §8-tilladelsen af 22. december 2010 (bilag 1), nødvendige undersøgelsesindsats?
Svar:
Nej, en poreluftundersøgelse som overordnet beskrevet i besvarelsen
af spørgsmål E, evt. kombineret med 3 -4 vandanalyser af det øvre terrænnære grundvand, vurderes at være den mest hensigtsmæssige og
omkostningsmæssigt bedste undersøgelsesstrategi.
Spørgsmål J:
Skønsmanden anmodes om at beskrive, hvorledes et typisk udbredelsesmønster vil være, når det drejer sig om klorerede opløsningsmidler.
Herunder ønskes beskrevet, hvordan de klorerede opløsningsmidler
fordeler sig i de tre medier: jord, vand og poreluft.
Hvordan vil man typisk tilrettelægge en forureningsundersøgelse med
klorerede opløsningsmidler?
Svar:
Der er på ejendommen konstateret et fyldlag på ca. 2 m, hvorunder der
primært konstateres en intakt leret geologi. Klorerede opløsningsmidler i ren form (fri fase) er tungere end vand. Hvis der spildes klorerede
opløsningsmidler på/i jorden, vil der efterfølgende ske en primært vertikal spredning af stofferne gennem nedsivning og udvaskning ved
nedbør i jord og grundvand.
På den aktuelle ejendom ville de klorerede opløsningsmidler via en
primært vertikal nedsivning sprede sig til toppen af lerlaget, hvor der
vil foregå en horisontal og vertikal spredning af stofferne. Stofferne
trænger langsomt ind i homogen ler, og den primære spredning sker
her gennem slirer (små kanaler med permeable aflejringer fx
sand/grus) og sprækker.
Klorerede opløsningsmidler er relativt tungtopløselige i vand. Spredningen af forureningsmassen i grundvandet er afhængig af strømningshastigheden og sker i opløst form og fri fase produkt.
Klorerede opløsninger nedbrydes vanskeligt under iltede forhold,
hvilket betyder at stofferne generelt ikke nedbrydes eller nedbrydes
langsomt i de øvre terrænnære lag, hvor der er mulighed for transport
af ilt gennem diffusion/nedsivning af iltholdigt regnvand og transport
med iltholdigt grundvand. Der foregår en afdampning af stoffer fra en
forurening til jordens poreluft. Poreluft er den luft, der er mellem
jordpartiklerne i jorden. Stofferne kan afdampe fra jorden til atomsfæren.
En undersøgelse for klorerede opløsningsmidler tilrettelægges typisk
som angivet nedenfor:
Historik - gennemgang af miljø- og byggesagsarkiver mv., for at afdække potentielle kilder og aktiviteter, der vurderes at kunne have gi-
- 36 ve anledning til forurening.
Planlægning og design af undersøgelsen - på baggrund af de historiske
oplysninger.
Risikoområder screenes ved hjælp af poreluftmålinger, hvor der typisk
udtages poreluftprøver i det øvre fyldlag, 1 - 2 mu.t.. Prøverne analyseres typisk i felten, hvilket betyder at det løbende er muligt at tilrette
og dermed optimere undersøgelsen i felten i forhold til fremkomne
analysedata.
På baggrund af poreluftresultaterne designes supplerende prøvetagning af grundvand og eventuelt jord. Poreluftmålingerne gør det muligt at optimere antal og placering af prøvetagningssteder af jord og
grundvand. Yderligere vil data fra poreluftundersøgelsen understøtte
valg af relevante analyseparameter ift. analyser af jord og grundvand.
Afsluttende vurderes data og undersøgelsen rapporteres.
Spørgsmål K:
I tilknytning til besvarelsen af De forenede Ejendomsselskabers
spørgsmål 6, og under henvisning til bl.a. bilag 44, anmodes skønsmanden om at vurdere, hvorvidt de anførte omkostninger alle har været nødvendige for at opfylde vilkår 4.2., henholdsvis hvorvidt priserne svarer til dagens markedspriser?
Svar:
Det vurderes, at de anførte omkostninger jf. bilag 45 er i den højere
ende, end det havde været nødvendigt for at opfylde pkt. 4.2 i bilag 1.
Med henvisning til svaret af spørgsmål J kunne en kvalitativ og robust
undersøgelsesstrategi være: En poreluftscreening med mellem 20-25
punkter og efterfølgende placering af 3-4 boringer til udtagning af jord
og vandprøver. Vurdering og rapportering. En sådan undersøgelse vil
andrage i størrelsesorden kr. 65.000,-.
Det vurderes, at Rambølls ydelser med en total på kr. 192.600 jf. bilag
45 er i overensstemmelse med dagens markedspriser.
Spørgsmål L:
Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt det er:
a)
økonomisk hensigtsmæssigt, henholdsvis,
b)
nødvendigt, at inddrage ikke mindre end 3 konsulenter: KMiljøkonsult, Rambøll og Aicon i undersøgelsen af stikvejen.
Svar:
Normalt vil konsulentskift i en sag som denne ikke være økonomisk
hensigtsmæssigt.
Forudsætningen for denne besvarelse er, at den første konsulent har
den fornødne viden, erfaring og kapacitet til at forholde sig til aktuelle
- 37 data som geologi, hydrogeologi, forureningsspredning af aktuelle og
forventelige forureningstyper i de tre medier: jord, poreluft og grundvand samt at kunne vurdere data og opstille relevante undersøgelsesstrategiger og gennemføre disse. Hvorvidt de tre nævnte konsulenter
har den fornødne ekspertise og erfaring indgår ikke i herværende besvarelse.
Yderligere er det i en relativt kompliceret miljøsag som denne nødvendigt, at konsulenten har erfaring og forudsætninger for at vurdere
mulige risici i forhold til:
kommende arealanvendelse,
risiko for spredning til grundvandet og de trusler/den belastning af
grundvandet som mulige risici måtte indebære,
aktuelle og potentielle risici ift. væsentlig fordyrelse af mulige senere
offentlige afværgeindsatser,
potentielle risici ift. indeklimakvaliteten i eksisterende og kommende
bygninger herunder valg og design af indeklimasikrende foranstaltninger,
for valg af relevante og robuste typer og omfang af nødvendige afværgeforanstaltninger for at sikre mennesker og miljø ift. ovenstående.
I det omfang konsulenten ikke besidder ovenstående hovedforudsætninger, vil et konsulentskift være fornuftigt - ikke kun ift. det økonomiske aspekt, men også ift. det faglige aspekt, som i sidste ende ofte
er den vigtigste forudsætning for at en konsulent kan levere en teknisk/økonomisk optimal rådgivning.
I det tilfælde, hvor rekvirenten har valgt den rigtige konsulent ift.
ovenstående, vil et konsulentskift ikke være nødvendigt, men blot ofte
være fordyrende set ud fra en totaløkonomisk vinkel.
Spørgsmål M:
Skønsmanden bedes om at vurdere, hvorvidt de supplerende undersøgelser har haft en selvstændig værdi for De Forenede Ejendomsselskaber, idet undersøgelserne har kunnet udgøre nødvendigt/hensigtsmæssigt grundlag for supplerende forklassificering til
brug for den myndighedsmæssige anvisning af jorden mv.
Har undersøgelserne haft en sådan værdi, anmodes skønsmanden om
at kapitalisere værdien for De Forenede Ejendomsselskaber af de
supplerende undersøgelser i første del af 2011.
Svar:
Der er jf. boreprofilerne og analyserapporterne i sagsbilag 8 udtaget 9
jordanalyser i det øverste jordlag fra terræn til 1 m u.t.. De aktuelle
analyser ville kunne benyttes som forklassifikationsanalyser ifm. jord-
- 38 bortskaffelse. Sættes analyseprisen inkl. afsætning, prøveudtagning og
analyse til kr. 1.000,-, vil værdien for DFE ifm. anlægsarbejder andrage kr. 9.000,- ex. moms.
Der foreligger dokumentationsrapport for etablering af stikvejen, jf.
bilag X-12. Det kan ikke af dette bilag udledes, at der er benyttet analyseresultater fra bilag 8 ift. etablering af vejkasse og ledningstrace.
Spørgsmål N:
Skønsmande anmodes om at sammenholde bilag 44 med bilag 45, side
4, og oplyse, hvad baggrunden er for at de estimerede omkostninger
blev forøget i tiden mellem bilag 45 og bilag 44.
Svar:
Skønsmanden kan ikke relatere økonomiposterne i bilag 44 til udførte
aktiviteter/ydelser, hvorfor spørgsmålet ikke kan besvares.
Spørgsmål O:
Skønsmanden anmodes om at vurdere, hvorvidt sokkeludmatrikulerede arealer helt op til kanten af stikvejen (plejeboliger og etape 2) efter planlagt bebyggelse, ville kunne umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats overfor eventuelle hot spots med klorerede opløsningsmidler, kulbrinter eller lignende under stikvejen.
Svar:
I det tilfælde, hvor det offentlige på et senere tidspunkt ville iværksætte en delvis oprensning ift. hot-spots med klorerede opløsningsmidler, vurderes det, at en sådan indsats - med dagens teknologividen
- ville skulle gennemføres med såkaldte "In-situ" oprensningsmetoder.
In-situ-oprensning foregår ved en kemisk, biologisk, teknisk nedbrydning/ekstrahering af de klorerede opløsningsmidler til et niveau, hvor
forureningsmassen/sammensætningen ikke længere vurderes at udgøre
en trussel ift. grundvandet og evt. arealanvendelsen.
Med disse afværgeteknologier følger ofte kun mindre entreprenørmæssige aktiviteter som udgravninger til rør, slanger, el osv., hvorfor
aktuelle forsyninger i stikvejen - i den situation hvor der vil skulle oprenses i vejarealet og under bygningerne - ikke vil være specielt begrænsende. Det faktum, at der bygges til grænsen mellem stikvejen og
sokkelmatriklerne (ydere fundamentskant for bygningskroppene), vil
ikke umuliggøre senere afværgeforanstaltninger. Denne vurdering
bygger bla. på det faktum, at etape 1 er pælefunderet med selvbærende
dæk.
Det er tvivlsomt, om senere afværgeforanstaltninger ville blive "væsentligt" mere omkostningstunge end den situation, hvor disse kunne
gennemføres inden den etablerede stikvej og nye bebyggelser.
Ordet "væsentlig" er en definitionssag, som ikke præcist kan vurderes
af skønsmanden, men her er forudsætningen minimum 50% fordyrelse. Med denne forudsætning vurderes et senere afværgeprojekt ikke
at blive væsentligt fordyret.
- 39 Spørgsmål P:
Skønsmanden anmodes om at vurdere, hvorvidt det pr. 22. december
2010 var realistisk at anvende in-situ løsninger overfor forurening
med klorerede opløsningsmidler i området set i forhold til traditionelle
grave- pumpeløsninger. Skønsmanden anmodes i tilknytning hertil at
vurdere, hvorvidt en termisk in-situ løsning ville have haft geoteknisk
skadelige effekter i forhold til opført byggeri i området.
Skønsmanden anmodes i tilknytning til det ovenfor anførte at vurdere,
hvorvidt det var sædvanligt at gennemføre in-situ løsninger overfor
klorerede opløsningsmidler pr. 22. december 2010.
Svar:
Ja, det var realistisk at anvende In-situ løsninger på det aktuelle tidspunkt.
En termisk In-situ løsning vurderes ikke at have en skadelig effekt på
bygningskonstruktionerne eller vejkasse med belægninger, ej heller
forsyninger i vejtraceet.
Ja, det var sædvanligt at anvende In-situ løsninger på det aktuelle tidspunkt.
I erklæring af 21. november 2014 er anført:
”Spørgsmål 16:
I relation til skønsmandens besvarelse af spørgsmål D i skønserklæring af 20. maj 2014 bedes skønsmanden oplyse, om det er korrekt:
1)
at undersøgelsen under stikvejen som krævet af Frederiksberg Kommune (bilag 13) skulle bestå af begge disse to faser:
Fase-1) gennemførelse af fornyet historik eller gennemførelse af en
poreluftscreening for lokalisering af de bedste boresteder og
Fase-2) gennemførelse af 19 boringer med filtersætning, vandprøvetagning samt prøvetagning i 2 medier.
Med baggrund i ovenstående bedes skønsmanden oplyse,
2)
Hvorvidt punkt 2 på side 2 i Frederiksberg Kommunes skrivelse af 1.
marts 2010 (bilag 13) giver bygherre to muligheder (angiv hvilke) for
at gennemføre den indledende del af undersøgelsen Fase-1 forud for
placering af de krævede boringer.
a) I bekræftende fald bedes skønsmanden angive oplyste/skønnede
omkostninger for hver af de 2 undersøgelsesmuligheder.
- 40 3)
Hvorvidt Frederiksberg Kommune (ifølge det fremlagte materiale)
under forløbet har rejst indsigelse eller er fremkommet med indvendinger mod, at bygherren valgte i Fase-1 at gennemføre en fornyet historik frem for poreluftundersøgelse forud for placeringen af de krævende 9 boringer.
Svar:
1.
Ja:
Fase-1
Undersøgelsen skulle bestå af miljøtekniske boringer som skulle placeres ”præcist” ift. potentielle kildeområder til forureninger pba. miljøhistoriske oplysninger (dvs. oplysninger i det historiske arkivmateriale, som var tilgængeligt ift. tidligere arealanvendelse som kunne have
givet anledning til forurening, og tidligere undersøgelsesresultater som
kunde indikere forureningskilder/hot-spots, eller undersøgelsesresultater som allerede havde dokumenteret forureningskilder eller hotspots).
Hvis forureningskilderne ikke kunne identificeres jf. ovenstående,
skulle der i stedet gennemføres en poreluftscreening af stikvejen, som
evt. ville kunne have identificeret kildeområder eller hot-spots.
Fase-2
Udførelse af minimum 9 stk. miljøtekniske boringer som alle skulle
filtersættes. Der skulle udtages vandprøver for analyse. Der skulle
herudover udtages jordprøver for analyse, lig med to medier, vand og
jord.
2.
Der gives i bilag 13, side 2, pkt. 2, to muligheder:
1.
En gennemgang af tilgængeligt sagsmateriale sammen med en gennemgang af historisk materiale vedr. arealanvendelsen, produktionsmaterialer og produkter.
Det vurderes, at der for en grundig miljøhistorisk gennemgang, samling af relevante data og vurdering af disse ift. risikoområder og aktiviteter samt eventuelle allerede konstaterede forureningskilder eller
hot-spots, ville skulle bruges ca. 20 timer af en erfaren teknikker á kr.
ca. 800,-, svarende til ca. kr. 16.000,- ex. moms.
eller,
2.
Gennemførelse af en poreluftscreening.
Omkostningen hertil er angivet i besvarelse af skønsspørgsmål E i
skønserklæring af 20. maj 2014 til ca. kr. 40.000,- ex. moms.
- 41 -
3.
Skønsmanden har ikke kunnet finde indsigelser fra Frederiksberg
Kommune imod Rambølls valg af en historisk gennemgang forud for
gennemførelsen af den supplerende miljøtekniske undersøgelse.
Spørgsmål 18:
I relation til skønsmandens besvarelse af spørgsmål C i skønserklæring af 20. maj 2014 bedes skønsmanden oplyse, om det er korrekt, at
Rambøll i skrivelse af 17. februar 2010 (bilag 12) foreslog, at der blev
udført 6 boringer, og at Frederiksberg Kommune i skrivelse af 1.
marts 2010 (bilag 13) anførte, at antallet af boringer skulle øges fra 6
til minimum 9 boringer.
Svar:
Ja, det er korrekt at Rambøll foreslog 6 stk. miljøteknikske boringer,
jf. bilag 12, og at Frederiksberg Kommune, jf. bilag 13, krævede at
der som minimum skulle udføres 9 stk. miljøtekniske boringer.
Spørgsmål 19:
I relation til skønsmandens besvarelse af spørgsmål E i skønserklæring af 20. maj 2014 bedes skønsmanden oplyse:
1)
Om der i Frederiksberg Kommunes besvarelse (bilag 13) af bygherres
oplæg til supplerende undersøgelse (bilag 12) er angivet en mulighed
for at reducere undersøgelsen (antallet af boringer, boredybden eller
antallet af kemiske analyser) baseret på resultatet af den indledende
fase (poreluft/historik).
Svar:
Der er ikke givet mulighed for at reducere antallet af miljøtekniske
boringer.
•
Der er ikke givet mulighed for at reducere boredybden.
•
Der er ikke givet mulighed for at reducere antallet af jordanalyser ift.
jordprøver der kræves analyseret for chlorerede opløsningsmidler.
•
Frederiksberg Kommune mener dog at det ikke er nødvendigt at
analysere jordprøverne for metaller PAH (tjærestoffer) og kulbrinter
(olieprodukt).
Spørgsmål 21:
I relation til skønsmandens besvarelse af spørgsmål I i skønserklæring
af 20. maj 2014 bedes skønsmanden oplyse, om der i de bilag, der
indgår i skønserklæring af 20. maj 2014 fra Frederiksberg Kommune
er beskrevet, at bygherre har en mulighed for at gennemføre et
alternativ og væsentligt reduceret undersøgelsesprogram, som
beskrevet i skønsmandens svar i skønserklæring af 20. maj 2014.
- 42 2)
Skønsmanden bedes med baggrund i bilag 13 vurdere og oplyse, om
den af skønsmanden skitserede undersøgelse i besvarelse af spørgsmål
I i skønserklæring af 20. maj 2014 har det omfang, som Frederiksberg
Kommune har stillet krav om til bygherre i bilag 13.
Svar:
1.
Nej, det er der ikke.
2.
Nej, det har den ikke.”
I erklæring af 19. december 2014 er anført:
”Spørgsmål BI 1:
I forbindelse med svaret på spørgsmål 1 i skønserklæringen svares der
under overskriften ”Før sagsøgers frivillige undersøgelser”.
Der refereres imidlertid i svaret til den supplerede undersøgelse og en
række andre forhold, der ligger efter den supplerende undersøgelse, og
det står derfor ikke ganske klart, hvorvidt skønsmandens konklusioner, herunder den væsentligste konklusion på side 10 i erklæringen
nederst, er baseret på skønsmandens samlede viden på besvarelsestidspunktet, eller – helt isoleret – til situationen som den forelå oplyst
før de supplerende undersøgelser.
Skønsmanden anmodes om at klarlægge dette (spørgsmålet refererer
til den samlede besvarelse af spørgsmål 1).
Skønsmanden anmodes altså om at præcisere, hvilke dele af svaret på
spørgsmål 1, der vedrører en vurdering på baggrund af det vidensgrundlag der forelå før den supplerende undersøgelse i henhold til bilag 17, vilkår 4.2, henholdsvis efter dette tidspunkt.
Svar:
Besvarelsen af spørgsmål 1 er gengivet nedenfor.
Afsnit i besvarelsen der vedrører undersøgelsesresultater før sagsøgers
frivillige undersøgelser er markeret med fed tekst.
Etape 1, antal boringer og boretæthed samt poreluftmålinger:
Der udført 13 boringer som der ligger data på. Der er i alt udført
19 boringer. Boretætheden er ca. 3 til 10 meter.
Der er yderligere udført 17 poreluftmålinger. Sonderingstætheden
er ca. 10 meter.
Etape 1, analyser:
- 43 Der er i prøverne analyseret for en eller flere af følgende forureningstyper: Kulbrinter, PAHer, Ca, Cr, Cu, Pb, Ni og Zn, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter samt
PID-målinger i jord.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i vand.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i poreluft.
Der er ikke udført supplerende boringer ifm. den supplerende
undersøgelse.
Etape1, sikkerhed for dækning af mulige forureningskilder:
Ud fra det foreliggende sagsmateriale vurderes der ikke at være
ukendte forureningskildeområder/hot-spots under fodaftrykket
for etape 1.
Stikvejen, antal boringer og boretæthed samt poreluftmålinger:
Der udført 20 boringer, som der er data på. Der er i alt udført 25
boringer. Boretætheden er ca. 3 til 20 meter.
Der er ikke udført poreluftmålinger.
I den supplerende undersøgelse er der udført yderligere 9 boringer.
Boringstætheden er højere i det centrale og vestlige område efter gennemførelsen af den supplerende undersøgelse. I det østlige område,
hvor der ikke er udført supplerende boringer, er tætheden derfor den
samme som tidligere.
Stikvejen, analyser:
Der er i prøverne analyseret for en eller flere af følgende forureningstyper: Kulbrinter, PAHer, Ca, Cr, Cu, Pb, Ni og Zn, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i jord
samt PID-målinger.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i vand.
Der er ikke foretaget poreluftmålinger.
Der er i den supplerende undersøgelse analyseret kulbrinter, PAHer,
Cd, Cr, Cu, Pb, Ni og Zn samt klorerede opløsningsmidler og deres
nedbrydningsprodukter. De supplerende analyser er relateret til den
centrale og vestlige del af stikvejen. Der er således med udførelsen af
den supplerende undersøgelse ikke højere analysetæthed på den østlige del af stikvejen.
- 44 Stikvejen, sikkerhed for dækning af mulige forureningskilder:
Ud fra det foreliggende sagsmateriale vurderes det, at:
•
der foreligger en acceptabel afdækning af risiko for kildeområder
med tungmetaller.
•
der foreligger en acceptabel afdækning af risiko for kildeområder
med olieprodukter - der er dog konstateret fri fase olie i boring
219, der ligger midt for/nord i stikvejen.
•
der foreligger en acceptabel afdækning for kildeområder med
klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter.
Argumentationen herfor er, at:
a)
Poreluftmålingerne beliggende umiddelbart inden for nordfacade
for etape 1 og planlagt sydfacade for kommende etape 2 viser ikke
koncentrationer, der indikerer tilstedeværelsen af kildeområder
for klorerede opløsningsmidler.
b)
Endvidere er der i selve stikvejen udtaget et væsentligt antal
jordprøver (25 prøver). Der er foretaget PID-målinger og
analyseret for klorerede opløsningsmidler. Der er ikke konstateret
nævneværdige koncentrationer af klorerede opløsningsmidler. På
denne baggrund vurderes det, at der ikke ligger kildeområder
med klorerede opløsningsmidler eller kulbrinter under stikvejen.
Den supplerende undersøgelse understøtter ovenstående vurdering ift.
dækning af mulige forureningskilder. Der er ifm. udførelsen af den
supplerende undersøgelse ikke konstateret forureningskilder/hot-spots
i stikvejen.
Ovenstående vurdering bygger alene på miljøtekniske data før den
supplerende undersøgelse, bilag 35.
Etape 2, antal boringer og boretæthed samt poreluftmålinger:
Der udført 17 boringer som vi har data på. Der er i alt udført 21
boringer. Boretætheden er ca. 2 til 15 meter.
Der er yderligere udført poreluftmålinger. Sonderingstætheden er
ca. 5 - 13 meter.
Der er ikke udført supplerende boringer ifm. den supplerende
undersøgelse.
Etape 2, analyser:
Der er i prøverne analyseret for en eller flere af følgende forureningstyper: Kulbrinter, PAHer, Ca, Cr, Cu, Pb, Ni og Zn, klore-
- 45 rede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter samt
PID-målinger i jord.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i vand.
Der er analyseret for: Kulbrinter, BTEX, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i poreluft.
Etape 2, sikkerhed for dækning af mulige forureningskilder:
Ud fra det foreliggende sagsmateriale vurderes der ikke at være
ukendte forureningskildeområder/hot-spots under fodaftrykket
for etape 2. Dog er boringstætheden i det nord/østlige fodaftryk
relativt mindre end i den resterende del af fodaftrykket.
Etape 1, forureningssituation:
Under hele fodaftrykket for etape 1 er der konstateret en let diffus
forurening med klorerede opløsningsmidler i poreluften. Yderligere er der i poreluften konstateret en middel til kraftig diffus
forurening med letflygtige oliestoffer under hovedparten af fodaftrykket.
Der er i jorden under fodaftrykket konstateret en diffus forurening med klorerede opløsningsmidler. Generelt er forureningsniveauet en smule højere under etape 1 ift. stikvejen og etape 2.
Under det nordlige fodaftryk er der konstateret middelhøje koncentrationer med klorerede opløsningsmidler i det terrænnære
grundvand. Der er ligeledes konstateret lave til middelhøje koncentrationer med oliestoffer.
Ingen analyseresultater indikerer tilstedeværelse af forureningskilder/hot-spots.
Stikvej, forureningssituationen:
Der foreligger ikke analyser af poreluften i stikvejen.
Der er i jord konstateret lave til middelhøje koncentrationer med
klorerede opløsningsmidler. Yderligere er der konstateret lave
koncentrationer med oliestoffer.
Der er i boring 219 konstateret et vandindhold af klorerede stoffer
på i alt 3,550 µg/l. Omregnet i JAGG giver dette en jordkoncentration på ca. 0,96 mg/kg, hvilket ikke adskiller sig fra de jordkoncentrationer, der generelt er konstateret under etape 1, etape
2 og stikvejen. I den ene af jordprøverne fra boring 219 er der dog
konstateret et indhold af klorerede stoffer på ca. 5,9 mg/kg., hvilket er i den høje ende af de koncentrationer, der er målt.
- 46 Der er i boring 219 yderligere konstateret en kraftig forurening
med oliestoffer i det terrænnære grundvand på 32.000 ug/l.
Ovenstående vurdering bygger alene på miljøtekniske data før den
supplerende undersøgelse, bilag 35.
Den supplerende forureningsundersøgelse bekræfter ovenstående ift.
forureningssituationen under stikvejen.
Etape 2, forureningssituationen:
Under hele fodaftrykket for etape 2 er der konstateret en let diffus
forurening med klorerede opløsningsmidler i poreluften.
Der er i jorden konstateret lave koncentrationer med klorerede
opløsningsmidler. Yderligere er der konstateret lave koncentrationer med oliestoffer. Dog er der i boring G15 konstateret et forhøjet niveau ift. gennemsnittet på 7.9 mg/kg.
I det terrænnære grundvand er der konstateret lave koncentrationer med klorerede opløsningsmidler. Der er ikke konstateret
nævneværdige koncentrationer med oliestoffer.
Ingen analyseresultater indikerer tilstedeværelse af forureningskilder/hot-spots.
Spørgsmål BI 2:
Det fremgår fra flere steder af sagsmaterialet, at Region Hovedstaden
var af den opfattelse, at etablering af de planlagte bebyggelser tæt på
”stikvejen”, og selve etableringen af stikvejen med tilhørende ledningsføring mv., herunder som brandvej, væsentligt ville fordyre eller
umuliggøre en fremtidig offentlig indsats i henhold til jordforureningslovens kap. 3, idet regionen ved en fremtidig indsats ville prioritere en ”graveløsning”.
Der henvises eksempelvis til sagens bilag 15, side 2 midtfor:
”At det fortsat er Regionens vurdering, at det vil være væsentligt fordyrende for den senere offentlige indsats, hvis hot-spot forureninger i
jorden ikke afværges før etablering af etape to, samt i vejarealet syd
herfor. Det er væsentligt fordyrende, da en fremtidig indsats vil kræve
at vejlegemet samt diverse rør- og ledningsføringer skal fjernes og efterfølgende etableres igen. Dertil kommer, at der kan opstå geotekniske problemer, såfremt der skal bortgraves forurening under vejarealet tæt på bygning (etape2)”.
Skønsmanden anmodes om, begrundet, at svare på hvorvidt etablering
af stikvejen, som brandvej, med tilhørende ledningsførsel mv. og opførelsen af bygninger tæt på stikvejen ville kunne væsentligt fordyre eller umuliggøre en fremtidig offentlig indsats i form af en ”graveløsning”, hvis der efterfølgende konstateres hot-spot under vejarealet.
- 47 Svar:
Ja, såfremt der vælges en graveløsning som afværgeforanstaltning, vil
etablering af stikvejen fordyre afværgeforanstaltningen væsentligt.
Forudsætningen herfor er, at et konstateret hot-spot/forureningskilde
vil have en beliggenhed og et omfang som vil betyde:
•
at der vil skulle gennemføres interrimsforanstaltninger/omlægninger
ift. fortsat drift af nødvendige forsyninger/ledninger.
•
sikring af nødvendigt brandredningsareal i stikvejen for at kunne
servicere aktuelle bebyggelser på afværgetidspunktet og at en
graveløsning vil kunne planlægges og gennemføres således at
nødvendig brandredning som minimum kan opretholdes i det område
stikvejen skal servicere..
•
evt. interrimsstabilisering af en eller begge bygningerne på begge
sider af af stikvejen i form af fx ”københavnervæg”, stålspuns eller i
et vist omfang gravekasser.
Spørgsmål BI 3:
Der refereres flere gange i sagsmaterialet til risikoen for, at der blev
efterladt væsentlig forurening/hot-spots hidrørende fra store oplag af
opløsningsmidler, herunder chlorerede opløsningsmidler syd for byggefeltet fra bygning 24.
Herudover angives en mulig kilde til større forurening i form af et
trichlorethylen kar i bygning 18 vest for byggefeltet. Der refereres ligeledes til risikoen for, at der kan være udhældt slam fra trikarret mellem de to bygninger.
Stikvejen ligger syd for bygning 24.
Der henvises eksempelvis i Rambølls supplerende undersøgelse af 5.
oktober 2009 – bilag 8, side 3, tredje sidste afsnit:
”Det vurderes, at den egentlige kilde til TCE forurening skyldes aktiviteter i den tidligere bygning 24 syd for etape 2”.
På side 7 i samme rapport henvises der til, at der i bygning 24, var et
lager på 5.000 liter opløsningsmidler og et gulvafløb til en grube på 3
m3.
Der henvises herudover til, at hele bygning 24 var forsynet med et
sprinkleranlæg med tretrachlorstof og en 1.000 liter beholder.
Nederst på side 7 anføres, at:
”I forbindelse med de tidligere undersøgelser er det vurderet, at forureningerne stammer fra bygning 24, hvor der tidligere har været oplag af og anvendelse af chlorerede opløsningsmidler”.
I samme rapport på side 13 er det anført, at:
- 48 -
”Som det fremgår af tabel 5.2 er det specielt indholdet af TCE som er
konstateret i høje koncentrationer. I de punkter, som er udført i den
sydvestlige del af etape 2....er der konstateret indhold af TCE i intervallet 0.1 – 11 mg/m3, hvilket er 100 -11.000 gange over afdampningskriteriet”.
I rapporten er det på side 23 anført, at:
”Det kan konkluderes som tidligere, at den primære kilde til TCE-forureningen skyldes aktiviteter i den tidligere bygning 24 syd for etape 2
og at forureningen herfra udbredes i det sekundære grundvand, og således også ind under etape 2”.
På konklusionssiden anføres det, at de konstaterede TCE-forureninger
udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin.
Rambøll har udarbejdet en supplerende rapport fremlagt som sagens
bilag 1 den 25. november 2009, svarende til en version 2 af den citerede rapport.
Heri gentages konklusionerne vedrørende forureningsrisici syd for
etape 2, hvor stikvejen er beliggende.
Der henvises videre til sagens bilag 9, hvor Frederiksberg Kommune i
en e-mail af 16. oktober 2009 til DFE`s miljøtekniske rådgiver, at:
”Vi er enige i , at forureningen ved etape 2 med stor sandsynlighed
stammer fra bygningerne 118 og 24, men at der også med stor sandsynlighed kan være hældt forurening ud på arealet mellem disse to,
bygninger, samt sket spredning via kloak og benzinudskiller placeret
umiddelbart øst for bygning 18 nordlige ende”.
Tilsvarende oplysninger foreligger flere andre steder i de fremlagte bilag.
Skønsmanden anmodes på den baggrund om at på ny vurdere, henholdsvis uddybe og præcisere sit svar på spørgsmål 1 under den udtrykkelige forudsætning, at svaret kun skal baseres på den viden, der
forelå før den supplerende undersøgelse i henhold til vilkår 4.2 i bilag
17.
Der ønskes et præcist svar på, hvorvidt der forelå viden, henholdsvis
indikationer om, at der fandtes, eller sandsynligvis kunne forefindes
hot-spot forureninger under og ved stikvejsarealet.
Svar:
Jf. citaterne fra sagsmaterialet angivet under spørgsmål BI 3, samt i
flere af besvarelserne af tidligere skønsspørgsmål, forelå der miljøhistoriske indikationer på at der kunne forefindes hot-spotforureninger
under stikvejarealet.
- 49 Der forelå følgende tekniske viden ift. kilder og forureningsveje for
mulige hot-spots og/eller forureningskilder i stikvejarealet:
•
der ligger/lå forsyningsledninger i området under stikvejen og i
nærområdet omkring dette som kan have fungeret som spredningsveje
for flygtige og mobile forureningstyper som fx chlorerede
opløsningsmidler.
•
der har jf. miljøhistoriske oplysninger i det tekniske materiale, været
tekniske installationer, kemikalieoplag, og opsamlingstank for
restkemikalier i nærområdet omkring stikvejen, som kan have givet,
og i et vist omfang dokumenteret har givet anledning til en vis
forurening af stikvejarealet og nærområderne omkring dette.
Der er konstateret følgende forureningstyper og niveauer under stikvejarealet frem til Rambølls supplerende undersøgelse jf. bilag 35,
som angivet nedenstående:
I det der refereres til resultaterne af jord- og vandanalyser samt poreluft- og PID-målinger jf. vedlagte bilag 1.
Følgende analyser af jord, vand og poreluft, udtaget før den supplerende undersøgelse, dokumenterer forureningssituationen i stikvejen
forud for den supplerende undersøgelse:
Jordanalyserne fra boringerne: I11, G11, E11, C11, 109, 218, 219 og
C13
Vandanalyserne fra boringerne: 108, B3, B219 og Y10
Poreluftmålingerne: PL2, PL4, PL6, PL8, PL10, P9, P10, P11, P12,
P14 og P15.
PID-målingerne fra boringerne: 109, 216, 217, 218, 219 og Y10
Ingen af de konstaterede analysedata/boringsdata dokumeterer tilstedeværelsen af "hot-spot" / kildeområder, og analyse-/boringsdata er
vurderingsmæssigt udført med en tæthed der ikke sandsynliggør tilstedeværelse af et uopdaget hot-spot/kildeområde med flygtige/mobileeforureningstyper.
En mobil/flygtig forurening der ville udgøre en risiko ift. grundvandsressourcen vil erfaringsmæssigt være spredt i et eller flere af de tre
medier: jord, vand og poreluft og ville dermed være konstateret i
form af væsentligt højere koncentrationer i en del af de analyser/målinger der er udført forud for den supplerende undersøgelse.
En del af de analysedata der er benyttet ifm. herværende vurdering er
ikke udført i stikvejen, men umiddelbart i periferien nord/syd for stikvejen. Vandanalyser og poreluftmålinger udtaget så tæt på stikvejen
vil erfaringsmæssigt vise indikationer på eventuelle nærtliggende hotspot / kildeområder i form af væsentligt højere koncentrationer af miljøfremmede stoffer, end de koncentrationer der er konstateret.
Spørgsmål BI 4:
- 50 I relation til svar 1, erklæringens side 13, forureningssituationen i relation til stikvejen, anføres det, at:
”Ingen analyseresultater indikerer tilstedeværelse af forureningskilder/hot-spots”.
Skønsmanden anmodes om at uddybe dette svar herunder, hvorvidt
der på tidspunktet for fastlæggelse af vilkår 4.2 forelå historiske oplysninger eller lignende, der kunne indikere tilstedeværelsen af hotspots i/under stikvejsarealet syd for etape 2.
Skønsmanden anmodes tillige om at svare på, hvorvidt der på baggrund af den viden der forelå, da vilkår 4.2 blev fastsat, var tilstrækkelig viden til:
A)
at udelukke at der kunne være hot-spots i stikvejsarealet, henholdsvis
arealet syd for etape 2, eller:
B)
viden, der gjorde det usandsynligt, at der kunne være hot-spots i stikvejsarealet, henholdsvis arealet syd for etape 2.
Svar:
Ja, der er flere miljøhistoriske produktionskilder i stikvejsarealet og i
nærområdet omkring dette som indikerer at der vil kunne foreligge
forureningshot-spots i stikvejsarealet.
Skønsmanden er af den opfattelse at betydningen af ”udelukke” er at
sidestille med ”usandsynligt” ift. om der kunne være hot-spots i stikvejarealet.
Det er nødvendigt at afklare definitionen på et hot-spot/kildeområde.
Er det fx en koncentreret forurening i jordmatricen som har en udstrækning på få m3? Det skal ligeledes defineres hvad der menes med
et hot-spot/kildeområde koncentrations- og massemæssigt og ift. hvilke type af forureninger som der sigtes i mod. I den aktuelle sag sigtes
der formodentligt primært på følgende forureningstyper: olieprodukter, opløsningsmidler (klorerede/uklorerede).
Skønsmanden definerer i denne sag et hot-spot/kildeområde som en
flygtig/mobil forureningsforekomst med en forureningsmasse der udgør en reel risiko i mod grundvandsressourcen. En forurening af denne
karakter vurderes, jf. besvarelsen af BI 3, med høj sandsynlighed ikke
at være tilstede under stikvejen, jf. foreliggende datagrundlag før den
supplerende undersøgelse.”
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet forklaring af Felix Thrams, Jens Peter Nielsen, Rikke
Vinten Howitz, Niels Kaalund Jensen, Lotte M. Petersen, Mads Terkelsen samt
syns- og skønsmanden Troels Wenzel.
- 51 -
Felix Thrams har som vidne forklaret blandt andet, at han er ansat i DFE som
planchef. Han er uddannet arkitekt med en tillægsuddannelse i byplanlægning.
Han har i sagen fungeret som projektleder, hvor han blandt andet skulle sikre
plan- og arkitektonisk helhedstænkning, definere bygningsstrukturen samt at byggeriet overholdt diverse myndighedskrav. Han har deltaget i kontraktforhandlinger og i det løbende samarbejde med Frederiksberg Kommune. DFE købte i sin
tid Nimbusgrunden af AKT. Han ved ikke om DFE fik rabat på grund af forureningen.
DFE udvikler og driver bolig- og erhvervsejendomme. DFE er vant til at håndtere
og udvikle byggeri på forurenede ejendomme. DFE har blandt andet erfaring fra
et andet forurenet område på Nimbusgrunden, hvor uenighed om myndighedsvilkår også endte i en retssag mellem DFE og Frederiksberg Kommune. Den retssag
blev afgjort i oktober 2010. DFE har også erfaring fra en forurenet grund i Valby,
hvor der også skal ansøges om diverse undersøgelser og godkendelser. DFE har
fokus på omkostninger og indtægter. Også i denne sag har DFE været opmærksom på ikke at bruge flere penge end nødvendigt, men byggeriet skal selvfølgelig
opføres inden for lovens rammer. Der har på grund af den lange periode med den
uafklarede myndighedstilladelse været ekstraomkostninger for DFE.
DFE har i sagen anvendt en række forskellige rådgivere, bl.a. K-Miljø Consult,
AICON A/S, som er et datterselskab, og Jens Peter Nielsen, som tidligere var ansat hos Rambøll A/S. Jens Peter Nielsen har den historiske viden om, hvad der er
blevet ansøgt om. De forskellige rådgivere har suppleret hinanden.
Det oprindeligt planlagte byggeri var på 10.100 m2. Han ved ikke, hvad de samlede opførelsesomkostninger til erhvervsbyggeriet ville være endt på, da disse
blandt andet afhænger af de enkelte tilpasninger og udgifter til miljøforhold. Prisen for det planlagte erhvervsbyggeri ville dog nok have ligget på mellem 1020.000 kr. pr. m2. En samlet anlægssum på 200 mio. kr. er ikke helt forkert.
Stikvejen går på tværs af Nimbusgrunden. I stikvejen er der et midterkørespor i
begge retninger, fortovsareal m.v. Stikvejen er opført med asfalt samt flisebelægning på fortovsarealet og svarer til de øvrige vejanlæg i Nimbusgrunden. Ud over
- 52 ledninger til stikvejens naturlige opretholdelse og forsyning er der ført kloakeringsledninger fra plejeboligernes faldstammer ud mod hovedledninger. Der er
også ført en ledning fra regionens afværgeanlæg. Infiltrationsboring er af regionen
lagt ned gennem stikvejen. På tidspunktet for ansøgningen var de eneste ledninger
i stikvejen afløbsledninger for regnvand og ledninger til vejbelysning.
Plejeboligerne, der ligger syd for stikvejen, blev opført på en sokkelgrund og af
DFE solgt til Frederiksberg Kommune. Plejeboligerne har facade ud til stikvejen.
Det var en del af købsaftalen, at DFE skulle sørge for § 8-tilladelse for grundvandsforløb. Bebyggelsesplanen blev ændret en smule, så plejeboligerne kunne
bygges mere fritstående. Stikvejen var ikke noget, som DFE selvstændigt skulle
levere. DFE forudsatte, at vejanlægget på stikvejen var klart til plejeboligernes
benyttelse.
Efter fremsendelse af den supplerende miljøundersøgelse af 5. oktober 2009 forventede han, at der måske var et par små detaljer, der skulle omskrives, men ikke,
at der kom nye krav om yderligere undersøgelser. Han deltog i et møde den 5. februar 2010 hos regionen, hvor også repræsentanter fra kommunen deltog. Baggrunden for mødet var, at DFE ikke ønskede at komme i samme situation som i
den tidligere retssag. DFE var ikke interesseret i uhjemlede myndighedskrav, som
ville medføre yderligere omkostninger. DFE ønskede ikke at bruge yderligere ressourcer på nye undersøgelser. Alle parter var interesseret i at undgå problemer. På
mødet blev DFE mødt med krav om nye boringer. Han var forundret over de nye
krav, som DFE opfattede som store. DFE ville dog gerne komme hurtigt videre og
var derfor indstillet på at udføre de yderligere undersøgelser. DFE fik Rambøll
A/S til at udarbejde et nyt oplæg til supplerende undersøgelse af stikvejen, som
blev sendt til kommunen den 18. februar 2010. DFE var indstillet på at udføre de
beskrevne undersøgelser. Den 1. marts 2010 modtog DFE et brev fra kommunen,
hvor der blev stillet nye krav. DFE oplevede det som om, at der hele tiden blev
stillet krav om yderligere undersøgelser. Den 17. marts 2010 sendte han et revideret oplæg til kommunen. Han skrev til kommunen, at DFE ikke mente, at der var
lovhjemmel til de krav, som kommunen stillede. Det var vigtigt for ham at pointere dette over for kommunen. Kommunen svarede den 28. april 2010. Som svar
herpå sendte han den 4. maj 2010 et brev, hvori han anmodede kommunen om at
udstede og fremsende en § 8-tilladelse til erhvervsbyggeri med de vilkår, der er
- 53 lovhjemmel til. Direktionen i DFE havde et klart ønske om, at DFE skulle videre
med byggeriet. DFE ønskede at få afklaret alle godkendelser, så byggeriet kunne
blive realiseret hurtigst muligt.
I dag er stikvejsarealet etableret, men det planlagte erhvervsbyggeri er ikke blevet
opført. Der har ikke været interesse fra markedet. Det er irriterende for DFE at
have et uafsluttet projekt liggende. DFE har derfor valgt at ændre projektet og har
udarbejdet et projekt med studie- og kollegieboliger, som netop har været i høring
hos kommunen. DFE havde håbet på at kunne fortsætte med den eksisterende § 8tilladelse med nogle mindre revideringer, men kommunen har meddelt, at der skal
ansøges om en ny § 8-tilladelse.
Han blev meget forundret over kommunens forligstilbud fra november 2014. Han
kunne konstatere, at det tilbudte beløb ikke svarede bare tilnærmelsesvist til
DFE’s omkostninger til teknisk og juridisk bistand, som han har opgjort til knap 1
mio. kr.
Jens Peter Nielsen har som vidne forklaret blandt andet, at han er uddannet geolog. Han har som ansat i Krüger A/S og Rambøll A/S fungeret som teknisk rådgiver for DFE. Han er i dag ansat som regionsdirektør i DGE. Han har været rådgiver for DFE siden 2000. Han har siden 2000 skrevet de fleste rapporter om jordforholdene på Nimbusgrunden. Nimbusgrunden er ikke mere forurenet end andre
industriejendomme i Frederiksberg Kommune. Forureningen er i den lave ende.
Drikkevandsinteresserne under Nimbusgrunden er ikke anderledes end andre steder i kommunen.
DFE har til opfyldelse af kommunens krav valgt den billigste løsning, idet selskabet som altid fokus på omkostningerne.
Hot spots er udtryk for mistanke om væsentligt forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer. Poreluftsmålinger er velegnet til at afdække indeklimaproblemer.
Et oplæg til forureningsundersøgelse har et dobbeltformål. Undersøgelsen skal afdække, om der er forureninger, som dels vil hindre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats, dels gøre det besværligt og dyrt for bygherre at bygge.
- 54 De historiske undersøgelser af Nimbusgrunden er foretaget over en meget lang årrække. Der har været anvendt forskellige analysemetoder. De historiske undersøgelser og oplysninger har været styrende for valg af undersøgelser, blandt andet i
forhold til, hvor prøveboringerne skulle udføres. Hvis der er lavet forudgående
undersøgelser, vil der normalt ikke blive stillet krav om yderligere undersøgelser.
Der er blevet lavet mange undersøgelser på Nimbusgrunden. Undersøgelserne har
været tilstrækkelige. Der er også historiske oplysninger om stikvejsarealet. Den
tidligere bygning 24 lå i stikvejsarealet. Forureningen stammer fra kilder i bygning 24. Arealet ved bygning 24 er blevet undersøgt i mange tempi fra 1990 og
fremad. Stikvejsarealet var allerede tilbundsgående undersøgt, blandt andet via
COWI’s undersøgelser. Ingen af de tidligere undersøgelser indikerede, at der skulle være forurening i stikvejsarealet. Der er blevet fundet samme forureningsniveau
i stikvejen som i etape 2 og etape 3. Der er ikke fundet høje forureningskoncentrationer, der indikerer kilder til forureninger. Der er forskel på forureningskilder og forureningsmasse. Han er overbevist over, at der ikke var kilder
(f.eks. tønder) eller hot spots i stikvejen. Der har tidligere været potentielle kilder,
men de var alle blevet undersøgt. Da han sendte brevet af 26. juni 2009, indgik
stikvejsarealet ikke i undersøgelsen.
I august 2009 gik de i gang med de supplerende undersøgelser. Undersøgelsen
skulle blandt andet afdække, om der under fodaftrykket i etape 2 og etape 3 kunne
lokaliseres klorerede kilder. Boringerne i jorden blev placeret tæt ved kilder, hvor
der tidligere havde været problemer. Det fremgår af bilag 1.3 til den supplerende
miljøundersøgelse af 5. oktober 2009, at boringerne er placeret tættere i etape 2
end i etape 3. Det skyldtes, at man koncentrerede sig om de steder, hvor der tidligere havde været problemer med forurening.
Bilag 1.1 til den supplerende miljøundersøgelse af 25. november 2009 er en situationsplan med poreluftspunkter og sammenstilling af alle de boringer, der er foretaget på arealet til og med oktober 2009.
Han deltog i mødet den 5. februar 2010. Der blev ikke taget referat. Da han mente, at mødets konklusioner ville få betydning for det efterfølgende forløb, skrev
han samme dag en mail til DFE, hvor han opsummerede, hvad der var sket på
mødet. Det var en konsekvens af mødet, at der nu skulle laves en forurenings-
- 55 undersøgelse på stikvejen. DFE fik besked på at finde forureningskilderne ved enten at foretage poreluftsscreening eller gennemgå det historiske materiale igen.
Der er metodefrihed. DFE valgte at gennemgå det historie materiale igen. Poreluftsscreening ville have kostet ca. 40.000 kr. Efter mødet var det hans vurdering,
at med de krav som kommunen og regionen stillede til undersøgelser i stikvejen,
skulle der laves et antal boringer i størrelsesordenen 11 stk. Forslaget af 5. februar
2010 er et internt notat til DFE til brug for en vurdering af det forventede omkostningsniveau som følge af de nye krav om undersøgelser af stikvejen. Forslaget er
ikke udtryk for hans faglige vurdering – det ville han ikke kunne nå at vurdere på
den korte tid fra mødets afslutning, og indtil han udarbejdede forslaget. Hans faglige oplæg kom den 17. februar 2010.
Hvis stikvejen først blev fuldt asfalteret, ville det blive dyrere at opgrave hot
spots. Det er altid problematisk at grave tæt på bygninger. Der skal udføres understøtning af fundamenter. Han kender ikke funderingsforholdene ved plejeboligerne. Der var ingen, som havde viden om funderingsforholdene ved plejeboligerne. Han mener, at det godt kan have ladet sig gøre at udgrave for at afdække
plejeboligernes funderingsforhold, men det blev ikke gjort. DFE tog ansvaret for
jordforholdene under den halvdel af stikvejen der vender ind mod det daværende
planlagte byggeri (den nordlige del af stikvejen). I brevet af 17. februar 2010
skrev han blandt andet, at da der ikke i § 8-tilladelsen til plejeboligerne var blevet
stillet krav om en eventuel forureningsopgravning i stikvejen, måtte det betragtes
som teknisk og økonomisk urealistisk at opgrave forurening ind i mod plejeboligerne.
Han kan ikke huske, hvorfor den supplerende miljøundersøgelse af 25. november
2009 ikke indeholder en vurdering/bud på, hvor meget forurening der ligger inden
for byggefeltet i den sydvestlige ende af etape 2, og hvor meget der ligger uden
for, som krævet i kommunens mail af 16. oktober 2009.
Undersøgelsen fra april 2011 viste, at der hverken i jord- eller vandprøver var forurening, der afveg fra det, der er påvist i tidligere undersøgelser. Der blev ikke lokaliseret væsentligt forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer (»hot spots»)
under stikvejen. Hvis der havde været hot spots under stikvejen, ville det ikke ha-
- 56 ve forhindret eller fordyret en senere offentlig indsats, da der ikke var nogen særlige tekniske anlæg nedgravet i stikvejen.
Han mener, at der i forbindelse med tilladelse til bygning af plejeboligerne burde
have været stillet krav til den halvdel af stikvejen, der grænser op til plejeboligerne (den sydlige halvdel af stikvejen). Hvis kommunen havde valgt at acceptere
efterladt forurening på den sydlige halvdel stikvejen, var det kommunens og ikke
DFE’s problem. Hvis der skulle laves en veldokumenteret undersøgelse, skulle
der også foretages prøver på den sydlige halvdel af stikvejen. Det ville DFE ikke.
Kravet burde have været stillet i forbindelse med tilladelse til bygning af plejeboligerne.
Fra plejeboligerne er der nedlagt afløbsledninger, og regionen har også nedlagt
ledninger. Begge ledninger lå der i forvejen. Han mener, at Region Hovedstaden
må være stødt på nogle nedgravede tanke da regionen nedlagde deres ledninger.
Rikke Vinten Howitz har som vidne forklaret blandt andet, at hun er uddannet civilingeniør. Hun er i dag ansat i regionen, men har tidligere arbejdet hos kommunen. Hos kommunen var hun hovedsagsbehandler på sagen.
I § 8-sager skal kommunen bede regionen om en udtalelse. Det følger af loven.
Det er sjældent, at der er så meget ballade om en § 8-tilladelse, som der har været
i denne sag. Det var været et meget vanskeligt forløb. Retssagen lurede lige fra
begyndelsen. DFE blev behandlet som alle andre. Hun oplevede et pres for at udstede en § 8-tilladelse. DFE sendte sideløbende breve til kommunaldirektøren og
borgmesteren. Der var ikke en god og tæt dialog. DFE pressede meget på for at få
§ 8-tilladelsen. Normalt bliver forholdene undersøgt, forinden der gives en § 8tilladelse. Det er usædvanligt, at der gives en tilladelse, før der en fortaget en undersøgelse.
Nimbusgrunden er en af de store industrigrunde i kommunen. Der havde været
mange forskellige aktiviteter på Nimbusgrunden, som alle kunne give anledning
til forurening. Der har blandt andet tidligere været et vaskeri på grunden. Da vaskeriet lukkede, blev der iværksat offentligt afværge, der har fikseret forureningen.
- 57 -
Kommunen havde ikke overblik over forureningsforholdene i Nimbusgrunden.
Kommunens kendskab til de tidligere undersøgelser af Nimbusgrunden var, at
disse undersøgelser primært havde angået visuelle iagttagelser. De tidligere undersøgelser angik stoffer, der ikke er relevante i forhold til klorerede stoffer. De
tidligere analyser var ikke dækkende. Der var ikke foretaget poreluftsprøver i
stikvejen. Det var kommunens opfattelse, at jordbundsforholdene ikke var særligt
godt undersøgt. Cirka 400 meter fra Nimbusgrunden ligger en vandboring, der er
meget vigtig for kommunen.
Da kommunen modtog den supplerende miljøundersøgelse af 5. oktober 2009, fik
kommunen fokus på, at der kunne være forurening på den sydlige del af etape 2,
som grænser op til stikvejen. Kommunen vurderede, at de tidligere undersøgelser
var for dårlige. Hun skrev derfor til DFE den 16. oktober 2009, at rapporten skal
indeholde en vurdering/bud på, hvor meget forurening der ligger inden for byggefeltet i den sydvestlige ende af etape 2, og hvor meget der ligger uden for. Der
tænkes både på forurening med klorerede opløsningsmidler/nedbrydningsprodukter og kulbrinter. Kommunen fortsatte med at have fokus
på, om der var forurening i stikvejen.
Hun deltog i mødet den 5. februar 2010. I problematiske sager er det sædvanligt
med et møde. Der var en dårlig og trykket stemning på mødet. Det er en fejl, at
der ikke blev skrevet et mødereferat. DFE var ikke glade for, at kommunen og regionen mente, at stikvejen ikke var blevet undersøgt godt nok. Kommunen mente,
at de gamle oplysninger ikke kunne anvendes. Kommunen anbefalede poreluftsmåling. Poreluftsmåling er billig, da den kan foretages på et par dage. Der er en
større sikkerhedsgrad ved poreluftsmåling end gennemgang af historiske forhold,
men bygherre har metodefrihed. DFE valgte at undersøgte de historiske forhold.
Bygherre kan til enhver tid ændre sit oplæg og sende et nyt til godkendelse hos
kommunen.
Kommunen udstedte § 8-tilladelse den 22. december 2010 indeholdende vilkår
om undersøgelse af stikvejen. Kommunen udstedte § 8-tilladelsen af hensyn til
DFE. Der var i § 8-tilladelsen indbygget en række undersøgelsesvilkår. Det bliver
mere og mere normalt at indbygge vilkår i § 8-tilladelser, når der er tale om meget
- 58 forurenede grunde. DFE fik efterfølgende byggetilladelse. Det er i § 8-tilladelsen
beskrevet, hvilke vilkår der skal opfyldes. Vilkår 4.2 var rimeligt, da forureningssituationen var dårligt belyst. Havde der været væsentlig forurening, kunne det
fordyre en senere offentlig indsats. Stikvejen ville komme til at ligge mellem to
høje bygninger. Det ville derfor gravteknisk være vanskeligt efterfølgende at fjerne evt. forurening.
Plejeboligerne grænser op til stikvejen, men plejeboligerne har ikke noget med
stikvejen at gøre. Den del af plejeboligernes facade, der vender ud mod stikvejen,
har ikke nogen kælder. Der er randfundamenter mod stikvejen.
Regionen driver et afværgeanlæg på Nimbusgrunden. Der er kun ét afværgeanlæg.
Afværgeanlægget er også nævnt i § 8-tilladelsen. Hun ved ikke, hvem der har lagt
hvad i stikvejen. Hun ved ikke, om der er kloakering i stikvejen.
Kommunens brev af 13. december 2010 var udtryk for juristeri og ikke nogen faglig vurdering. Brevet var affattet af advokat Kurt Bardeleben fra Kammeradvokaten og blev afskrevet direkte over på kommunens papir.
Niels Kaalund Jensen har som vidne forklaret blandt andet, at han er uddannet
kemiingeniør. Han har siden 1992 arbejdet i Frederiksberg Kommune og har
navnlig beskæftiget sig med jord- og forureningssager. Han var sekundær sagsbehandler på sagen.
Nimbusgrunden er et stort område, hvor der tidligere har været industrielt forbrug
af industrikemikalier. I 1994 var han for første gang involveret i en sag vedrørende grunden. Der er foretaget en del boringer, men der ikke foretaget mange
undersøgelser.
Der er ikke taget særligt mange kemiske analyser i stikvejen. Der er kun foretaget
begrænsede antal boringer i stikvejen. Den tilgængelige viden stammer tilbage fra
1990’erne. Han mener ikke, at der er foretaget 20 boringer og 50 analyser i stikvejen. Der er taget en enkelt vandprøve. Stikvejen har den kritiske bygning 24 og
bygning 18, der ligger vest for stikvejen, hvor der har været håndteret væsentlige
mængder af klorerede stoffer. Frederiksberg Forsyning forsyner alle kommunens
- 59 borgere med drikkevand. Boringer er placeret 400-500 meter fra Nimbusgrunden.
Hvis forureningen kommer ned i kalken, vil der gå cirka et halvt år, inden forureningen når indvendingsboringen. Formålet med afværgeforanstaltningen er at beskytte drikkevandet, indtil der er sket oprensning af kilderne.
Der lå ikke en teknisk vurdering bag kommunens brev af 13. december 2010 til
regionen. Det er et jurabrev, der skal ses på baggrund af dommen fra den 20. oktober 2010.
Det er almindeligt at undersøgelsesvilkår integreres, så bygherren tilgodeses og
kan få sin byggetilladelse. Han studsede ikke over vilkår 4.2 og 4.7, da området
skal være veldokumenteret og velundersøgt. Det er standardvilkår, hvis der findes
et hot spot.
Lotte M. Petersen har som vidne forklaret blandt andet, at hun er ansat i regionen.
Hun har arbejdet med forureningssager i 25 år. Behandlingen af nærværende sag
var ikke behagelig, da der hele tiden blev truet med retssag i forlængelse af den
tidligere retssag fra oktober 2010. Det var hendes oplevelse, at DFE´s rådgiver,
Jens Peter Nielsen fra Rambøll, var meget styret af bygherren og ikke uvildig i
sagen.
Klorerede opløsningsmidler er et problem, da der skal meget lidt til for at forurene
grundvandet. Der er tale om tungmetaller, som synker nedad. De må ikke findes i
grundvandet. Hvis spildstedet findes, kan man fjerne dem ved at fjerne den forurenede jord, idet stoffer ellers vil frigøre sig.
Da plejeboligerne blev opført, blev der ikke forlangt forureningsundersøgleser, da
stikvejen ikke er en del af plejeboligerne. Stikvejen er derimod en del af etape 2
og etape 3, hvor stikvejen indgår som en del af byggeprojektet. Der var i Nimbusgrunden blevet fundet meget høje koncentrationer af klorerede opløsningsmidler,
og de forventede, at der var et spildsted/hot spot under etape 2 og stikvejen. Der
var ikke foretaget mange egentlige undersøgelser. Hele området var blevet dårligt
undersøgt. Der var ikke foretaget poreluftsundersøgelser, som er den bedste metode, idet der her ledes i selve jordens luft. Der er lavet en afværgeboring i 2007,
men der foregår ikke en egentlig forureningsfjernelse. I udkastet til rapport fra ok-
- 60 tober 2009 skrev bygherres rådgiver, at der var hot spot under etape 2. Det fik
kommunen og regionen til at få fokus på stikvejen og området syd for etape 2. De
fastholdt derfor kravet om undersøgelser.
Det er meget vigtigt at fjerne kilden, da det er et område med særlige drikkevandsinteresser og en af de væsentlige boringer på Frederiksberg. Havde man
fundet et hot spot, ville man gravet 6-8 meter ned. Havde man fundet et spild,
ville man i § 8-tilladelsen havde stillet vilkår om, at bygherre skulle reducere kilden.
Når der først er bygget, er det besværligt og dyrt at fjerne forurening. Det bliver
aldrig helt godt, da der i givet fald skal graves helt tæt på soklen. Det var også et
problem, at stikvejen er brandvej, hvilket ville besværlige en eventuel opgravning
med omlægning af brandvej m.v. Det gør ikke den store betydning, at der ligger
en ledning i stikvejen.
Vilkår 4.7. i § 8-tilladelsen er en gengivelse af lovens § 8, stk. 5, blot mere læsevenlig.
Mads Terkelsen har som vidne forklaret blandt andet, at han er uddannet geolog
og ansat i Region Hovedstaden. Han er ansvarlig for regionens forskningsafdeling
for miljø- og jordforurening. Hans fokusområde er jordforureningslovens kapitel
3. Han har fungeret som teknisk konsulent på sagen.
Afværgeforanstaltning er en nødløsning. De er dyre og er i princippet evighedsmaskiner. I dag er strategien at fjerne kilden - det er bedre og billigere at grave
væk.
Klorerede opløsningsmidler spreder sig forskelligt afhængig af jordbundsforholdene. De klorerede opløsningsmidler søger nedad, da det er tungmetaller. Hvis der
findes klorerede opløsningsmidler i terræn, er der en forventning om, at der findes
klorerede opløsningsmidler hele vejen ned. Luft- og PID-målinger er anvendelige
ved olieforureninger, men ikke ved klorerede opløsningsmidler. Det er alment
kendt, at poreluftsundersøgelser er det bedste. Der er mange eksempler på, at boringer ikke afslører hot spots, som er lige ved siden af boringen. I modsætning til
- 61 boring dækker en poreluftsundersøgelse 2-3 meter. En solid poreluftsundersøgelse
af stikvejsarealet, der er ca. 600 m2, vil koste 50-60.000 kr.
Han har læst rapporterne om Nimbusgrunden. Stikvejsarealet var ikke et velundersøgt areal. Der var ingen undersøgelser på det areal, hvor der kunne have været
en kilde (bygning 24). Hvis der blev fundet hot spots i stikvejen, ville der være to
løsningsmuligheder: opgravning eller termisk oprensning i form af konduktiv opvarmning (In Situ). En opgravning forudsætter, at der laves et jordanker foran
bygningerne. Der er en grænse for, hvor tæt man kan komme på bygningerne. Det
er vanskeligt at sige, hvad en opgravning af stikvejsarealet vil koste. Med bebyggelse på begge sider af vejen vil det blive mindst dobbelt så dyrt. Et slag på tasken
vil være 3-7 mio. kr. Regionen har tidligere oplevet problemer med alvorlige sætnings- og fugtskader på bygninger, når der blev anvendt termisk oprensning, da
jorden bliver varmet op til 700-800 grader.
Syns- og skønsmand Troels Wenzel har forklaret blandt andet, at han kan vedstå
sine erklæringer. Han begyndte i branchen i 1987 og har siden beskæftiget sig
med blandt andet jordoprensninger. Han har tidligere været med til at udvikle fire
punkthuse på Nimbusgrunden. Derudover har han ikke et særligt kendskab til
ejendomme på Frederiksberg.
En jordprøve er kun en analyse af den jord der graves op – det er en punktanalyse.
En jordprøve siger ikke noget om, hvad der ligger ved siden af den jord som graves op. PID-måling er en testmetode, hvor der foretages en vurdering af en jordeller vandprøves indhold, hvor summen af flygtige organiske komponenter bestemmes i ppm. PID-måling kan ikke vise klorerede opløsningsmidler. Spredningen af klorerede opløsningsmidler afhænger af jordbundsforholdene. Klorerede
opløsningsmidler spreder sig anderledes end f.eks. olieprodukter. Klorerede opløsningsmidler er relativt mere opløselige. De er tunge, så der sker en større vertikalspredning.
Hans svar på spørgsmål 4 er baseret på analyseresultaterne i syns- og skønsnotat
fra maj 2014 om visualisering af forureningen under stikvejen og masseberegninger. Forureningsmassen under plejeboligerne, stikvejen og etape 2 er på samme
niveau som i andre industriejendomme i hovedstadsområdet.
- 62 -
Ud fra den foreliggende viden var det hans vurdering, at der ikke var hot spots i
stikvejen, men han kunne ikke udelukke det. Det er en sandsynlighedsvurdering.
Også ud fra et forsigtighedsprincip var den foreliggende viden tilstrækkelig. Han
har svært ved at se, hvorfor der skulle ligge et hot spot under stikvejen. Der var i
de foretagne boringer ikke fundet noget, der indikerede, at der lå et hot spot. Der
var med stor grad af sandsynlighed ikke hot spots i stikvejen. En boring giver ikke
sikkerhed for, at der ikke lige ved siden af kan være et hot spot. Samlet set var der
ikke noget der indikerede, at der skulle være et hot spot under stikvejen. Han mener ikke, at det er som at lede efter en nål i en høstak. Et mindre hot spot, fx på 1
kg, kan forurene mange hundredetusind kubikmeter vand. Boring nr. 219 indikerer en høj PID-værdi. Han kan udelukke, at der ikke kan ligge et hot spot.
Om placeringen af boringerne i stikvejsarealet, mente han, at 9 boringer isoleret
set ikke giver dækning for forureningsforholdene i stikvejsarealet, men de 9 boringer blev placeret i forhold til den aktuelle viden om forureningsforholdene i
stikvejen.
Hans vurdering af, hvorvidt oversigten fra Rambøll A/S af den 5. februar 2010,
hvor der er indtegnet en række boringer, er mere hensigtsmæssig end det endelige
oplæg til forureningsundersøgelse, kræver at han sidder med kloakplaner, rapporter, kendte installationer m.v. Umiddelbart foretrækker han dog oversigten af den
5. februar 2010 frem for det endelige oplæg, hvor boringerne er mere diffust placeret. Han ved ikke, hvad der ligger til grund for placeringen af boringerne på
oversigten af den 5. februar 2010. Han har ikke forholdt sig til eller vurderet,
hvorvidt placeringen af boringerne på det endelige oplæg er placeret optimalt.
Han ved ikke, hvorfor boringerne er placeret som de her. De er vel placeret i samarbejde med Frederiksberg Kommune.
In-situ oprensning tager generelt op til 2 - 3 år, men kan godt tage længere end 3
år. Det tager tid, men det virker. Hvilken teknologi som skal benyttes, afhænger af
de faktiske forhold. Et graveprojekt tager et par måneder. Ved et graveprojekt kan
der trænge lidt fugt op. Er byggeriet ikke pælefunderet, kan der givetvis ske sætningsskader.
- 63 Procedure
Sagsøgeren har i sin procedure i det væsentligste gjort de anbringender gældende,
som fremgår af sagsøgerens påstandsdokument. Af dette fremgår navnlig:
”At hverken jordforureningslovens § 8, stk. 3, eller § 8, stk. 4 indeholder hjemmel til at
pålægge sagsøgeren den undersøgelse, som blev pålagt ved vilkår 4.2 i § 8tilladelsen af 22. december 2010;
at
jordforureningslovens § 8, stk. 4 ikke indeholder nogen hjemmel til at fastsætte undersøgelseskrav som vilkår i en tilladelse efter bestemmelsen, hvilket er tiltrådt af
Region Hovedstaden;
at
det efter jordforureningslovens § 8, stk. 3 er muligt at stille krav om gennemførelse
af undersøgelse til afklaring af, hvorvidt det planlagte er miljø- og sundhedsmæssigt
forsvarligt, men sagsøgte og Region Hovedstaden stillede imidlertid ikke krav om
gennemførelse af undersøgelsen på stikvejen til afklaring af, hvorvidt det planlagte
bygge- og anlægsarbejde var miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt, men begrundede derimod kravet med, at ”Regionen anser etableringen af stikvejen for at være væsentligt fordyrende for en eventuel senere offentlig undersøgelse eller afværge. Derfor skal den supplerende undersøgelse omfatte hele stikvejen i området…”, jfr. sagsøgtes skrivelse af 1. marts 2010;
at
kravet om yderligere supplerende undersøgelser af stikvejen således ikke var begrundet i, at det skulle dokumenteres, at det planlagte bygge- og anlægsarbejde var
miljø- eller sundhedsmæssigt forsvarligt, hvilket er et udtrykkeligt krav i jordforureningslovens § 8, stk. 3;
at
sagsøgte ikke har dokumenteret, at der var grundlag for en antagelse om, at den
planlagte etablering af stikvejen var miljø- eller sundhedsmæssig uforsvarlig, idet
det i den forbindelse bemærkes, at sagsøgte/Region Hovedstaden har valgt at placere
egne installationer i stikvejen. Sagsøgeren har anlagt stikvejen med en vejkasse efter
traditionelle principper og afvanding via linjedræn samt nedgravning af belysningskabel til master sat i én linje. Sagsøgte har ført og nedgravet afløbsinstallationer i
betydeligt omfang ind i stikvejen fra sagsøgtes plejehjemsbyggeri, og myndighederne (sagsøgte/Region Hovedstaden) har ført ledning for afværgeanlæg i stikvejen;
at
væsentlig fordyrelse af en eventuel senere offentlig indsats ikke er omfattet af begrebet ”miljø- eller sundhedsmæssig uforsvarligt” i jordforureningslovens § 8, stk.
2, hvorfor et sådant hensyn ikke kan danne baggrund for krav om yderligere undersøgelser i henhold til jordforureningslovens § 8, stk. 3;
at
det objektive hjemmelsgrundlag således ikke forelå, hvorfor undersøgelsesvilkåret
allerede af denne årsag er uhjemlet efter jordforureningslovens § 8, stk. 3 og derfor
ugyldigt;
- 64 at
den krævede undersøgelse var unødvendig, både efter en miljø- og sundhedsrisikovurdering i forhold til omkostningerne til en evt. senere offentlig finansieret oprensning, idet arealerne både nord og syd for stikvejen samt selve stikvejen var
grundigt undersøgt tidligere, og uanset hvad en supplerende undersøgelse ville vise,
ville dette ikke kunne medføre en væsentlig fordyrelse af en senere oprensning. Det
bemærkes i den forbindelse, at stikvejsarealet var blot [600] m², og der var allerede
udført mere end 20 boringer og gennemført ca. 50 analyser for forskellige chlorerede opløsningsmidler. Gennemsnitligt var der således en boring pr. ca. 50 m², hvorfor
stikvejsarealet allerede var grundigt undersøgt, og der var intet, der indikerede, at
yderligere undersøgelser ville afsløre ikke allerede kendte forureninger, idet det
supplerende bemærkes, at sagsøgte i skrivelse af 13. december 2010 havde anerkendt, at den kendte forurening belyst ved de eksisterende boringer og kemiske analyser ikke i sig selv udgjorde en afværgekrævende forurening;
at
der ikke er sagligt belæg for sagsøgtes/Region Hovedstadens påstand om, at etablering af stikvejen ville væsentligt fordyre en senere offentlig indsats, heller ikke såfremt der ved den supplerende forureningsundersøgelse blev konstateret yderligere
forurening i stikvejen, idet en sådan forurening i givet fald kun ville kunne have en
ganske begrænset udbredelse, når en forurening ikke var konstateret ved de tidligere
gennemførte undersøgelser. Det bemærkes i den forbindelse, at den gennemførte
supplerende undersøgelse ikke afslørede nogen hidtil ukendte forureninger;
at
sagsøgte/Region Hovedstaden ikke på noget tidspunkt har kunnet redegøre
for/underbygge argumentet om, at stikvejen væsentligt skulle fordyre en senere oprensning, og hvorledes en supplerende undersøgelse af stikvejen skulle kunne imødegå evt. yderligere oprensningsomkostninger;
at
sagsøgte/Region Hovedstaden ikke foretog nogen proportionalitetsvurdering, idet
sagsøgte/Region Hovedstaden alene begrundede vilkåret om en supplerende undersøgelse af stikvejen med, at vejen med stikledninger efter Region Hovedstadens opfattelse væsentligt ville fordyre en fremtidig offentlig indsats, men sagsøgte/Region
Hovedstaden foretog ikke nogen realitetsvurdering af den påståede væsentlige fordyrelse, hvorfor vilkår 4.2 også af denne grund er ugyldigt; ligesom sagsøgte/Region
Hovedstaden heller ikke havde foretaget en vurdering af de ekstra omkostninger ved
vejanlægget i forhold til omkostninger hidrørende fra de ledninger, som sagsøgte og
Region Hovedstaden allerede havde lagt i stikvejen;
at
sagsøgeren med den oprindeligt gennemførte og i november 2009 endeligt afrapporterede forureningsundersøgelse til fulde (og mere end) havde gennemført de
forureningsundersøgelser, som der er hjemmel til at kræve efter jordforureningslovens § 8, stk. 3. I den forbindelse bemærkes det, at den oprindelige undersøgelse blev gennemført efter, at projektet var godkendt af sagsøgte, og uden at
- 65 sagsøgte eller Region Hovedstaden havde ytret ønske om at henlægge en del af undersøgelsen til at omfatte stikvejen;
at
omkostningerne til den i november 2009 endeligt afrapporterede forureningsundersøgelse i sig selv udgjorde ca. kr. 300.000, og i bemærkningerne til jordforureningslovens § 8, stk. 3 er anført, at de forventede omkostninger til de undersøgelser,
der ville kunne kræves efter jordforureningslovens § 8, stk. 3, kunne udgøre ca. kr.
25.000 pr. lokalitet, hvorfor den undersøgelse, som sagsøgte krævede via vilkår 4.2,
under alle omstændigheder langt oversteg det af lovgiver forudsatte hjemmelsomfang i jordforureningslovens § 8, stk. 3.
Såfremt det imidlertid - mod forventning og mod lovens ordlyd - lægges til grund, at der
med hjemmel i jordforureningslovens § 8, stk. 3, kan stilles krav om gennemførelse af
supplerende undersøgelser begrundet i væsentlig fordyrelse af eventuel senere offentlig
indsats, gøres det gældende,
at
etablering af stikvejen ikke ville indebære, at en senere offentlig indsats vil blive
umuliggjort eller blive væsentligt fordyret på grund af renovering af stikvejen;
at
et krav relateret til en senere offentlig indsats må være baseret på aktualitet, hvilket
ikke foreligger i denne sag, hvor der ikke har foreligget nogen som helst planer fra
det offentliges side om oprensning af stikvejen;
at
bevisbyrden for, at kravet om for fordyrelse af senere offentlig indsats bliver væsentligt fordyret, påhviler myndighederne, hvilken bevisbyrde sagsøgte hverken ved udstedelsen af tilladelsen eller senere har løftet.
Det gøres supplerende gældende,
at
krav om forureningsundersøgelser i forbindelse med en ansøgning om bygge- og anlægsvirksomhed på kortlagt ejendom ikke kan stilles som vilkår i en tilladelse i henhold til jordforureningslovens § 8, stk.4;
at
et sådant eventuelt krav (såfremt der er hjemmel hertil) må stilles forud for vilkår i
en § 8-tilladelse i medfør af jordforureningslovens § 8, stk. 3;
at
vilkår 4.2 om gennemførelse af yderligere undersøgelser af stikvejen derfor også af
denne grund er uhjemlet;
at
nødvendighedskravet i jordforureningslovens § 8, stk. 4, nr. 3 ikke er opfyldt, idet
forureningstilstanden under stikvejen allerede var tilstrækkelig undersøgt, da vilkår
4.2 blev stillet. Med den oprindeligt gennemførte og i november 2009 endeligt afrapporterede forureningsundersøgelse havde sagsøger til fulde gennemført de forureningsundersøgelser, som der er hjemmel til at kræve gennemført i henhold til jordforureningslovens § 8, stk. 3, og der var ingen begrundet mistanke om hot spots i
stikvejen.
- 66 -
Manglende hjemmel for vilkår 4.7 (bullet 1)
For så vidt angår vilkår 4.7 (bullet 1) gøres det gældende,
at
vilkår 4.7 om eventuel meddelelse af tillæg til § 8-tilladelsen med vilkår, der skal
sikre, at en eventuel senere offentlig oprensning ikke fordyres væsentligt, er uhjemlet;
at
der således ikke er hjemmel til at stille et sådant vilkår efter jordforureningslovens §
8, stk. 4, idet opremsningen af de mulige vilkår i § 8, stk. 4 er udtømmende;
at
der efterfølgende med hjemmel i jordforureningslovens § 8, stk. 5 kan ske ændring
af allerede fastsatte vilkår eller fastsættes nye vilkår, hvis der - i forbindelse med
ændringen af anvendelsen eller udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, der er meddelt tilladelse til, konstateres andre forureningsforhold end forudsat ved tilladelsen;
at
der ikke i jordforureningslovens § 8, stk. 4 er hjemmel til at forlange eventuelle såkaldte ”hot spots” fjernet under stikvejen, selv om sådanne ”hot spots” måtte blive
konstateret.
Tilsidesættelse af kommunens skøn
For så vidt angår det i sagsøgtes svarskrift anførte vedrørende manglende hjemmel gøres
det gældende,
at
idet vilkår 4.2 i tilladelsen er uhjemlet, har dette som konsekvens, at sagsøgtes skøn i
relation til supplerende undersøgelser skal tilsidesættes.
at
de i svarskriftet omtalte forhold, der vil blive kommenteret nedenfor, ikke fører til, at
sagsøgtes skøn ikke skal tilsidesættes;
at
det forhold, at ejendommen (Nimbusgrunden) er beliggende i et OSD-område og
ligger i et indvindingsopland, ikke ændrer ved, at vilkår 4.2 er uhjemlet, og dette
forhold udvider ikke rammerne for kommunens lovlige skøn;
at
det forhold, at der på ejendommen tidligere har været metalforarbejdende industri og
vaskeri og det forhold, at der er konstateret kraftig forurening på ejendommen, ikke
ændrer ved, at vilkår 4.2 er uhjemlet og heller ikke de konstaterede faktiske forhold
udvider rammerne for kommunens lovlige skøn;
at
der i jordforureningslovens § 8, stk. 3 ikke er hjemmel til at stille krav om jordforureningsundersøgelser med det formål at afdække, om en senere offentlig indsats
vil blive umuliggjort eller væsentligt fordyret, idet det i den forbindelse bemærkes, at
det fremgår af jordforureningslovens § 8, stk. 3, at det afgørende for, om der kan stilles krav om forureningsundersøgelser er, om det planlagte bygge- og anlægsarbejde
er ”miljø – og sundhedsmæssigt forsvarligt”, og begrebet ”miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt” kan ikke udstrækkes til at omfatte spørgsmålet om, hvorvidt en gi-
- 67 ven forurening vil umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats, da
dette intet har at gøre med miljø- og sundhedsmæssig uforsvarlighed.
Erstatning
For så vidt angår sagsøgerens erstatningspåstand gøres det gældende,
at
dansk rets almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, idet det gøres gældende, at
sagsøgte har handlet ansvarspådragende, sagsøger har lidt et dokumenteret erstatningsrelevant tab, og at der foreligger årsagssammenhæng og adækvans;
at
der ikke foreligger egen skyld hos sagsøger.”
Sagsøgte har i sin procedure i det væsentligste gjort de anbringender gældende,
som fremgår af sagsøgtes påstandsdokument. Af dette fremgår blandt andet:
”Vilkår 4.2 er et sagligt og proportionalt krav, der har hjemmel jordforureningslovens § 8,
stk. 3.
Efter § 8, stk. 3, kan der stilles krav om tekniske undersøgelser til undersøgelse af, om der
faktisk er forurening på den del af en grund, der omfattes af en ændret anvendelse eller
bygge- og anlægsarbejde. Krav om undersøgelse kan stilles for at afdække, om den planlagte ændrede anvendelse eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Forureningsundersøgelserne efter § 8, stk. 3, gennemføres for - i overensstemmelse med
officialprincippet - at fuldt oplyse sagen og skabe grundlag for myndighedernes afgørelse
om § 8-tilladelse, herunder til brug for myndighedernes fastsættelse af vilkår efter § 8,
stk. 4, bl.a. for det tilfælde, at anvendelsen eller byggearbejdet vil umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats.
De nødvendige undersøgelser efter § 8, stk. 3, forudsættes gennemført forud for meddelelse af § 8-tilladelsen.
Baggrunden for vilkår 4.2 var, at sagsøgeren havde afvist at udføre de nødvendige forudgående forureningsundersøgelser, jf. jordforureningslovens § 8, stk. 3, forud for udstedelsen af § 8-tilladelsen. Samtidig krævede sagsøgeren § 8-tilladelsen udstedt. For at imødekomme sagsøgerens krav besluttede Frederiksberg Kommune - i samråd med Region Hovedstaden - at udstede den ønskede § 8-tilladelse, hvori der blev stillet krav om de nødvendige forudgående forureningsundersøgelser, jf. vilkår 4.2 og jordforureningslovens §
8, stk. 3.
- 68 -
Kravet om supplerende undersøgelser efter § 8, stk. 3, er udtryk for et forvaltningsretligt
skøn, hvorved det bl.a. skulle vurderes, om det på tilladelsestidspunktet med en høj grad
af sikkerhed kunne lægge til grund, at der ikke i eller ved stikvejsarealet var hot spot- forureninger, der kunne nødvendiggøre en fremtidig offentlig indsats I henhold til jordforureningslovens kap. 3.
I henhold til retspraksis kan forvaltningsmyndigheders pligtmæssige skøn alene tilsidesættes af domstolene, hvis det over for domstolene godtgøres, at skønnet er udøvet åbenbart urigtigt. Bevisbyrden for, at skønnet skulle være udøvet åbenbart urigtigt, påhviler
sagsøgeren. Sammenholdt med det miljøretlige forsigtighedsprincip må beviskravet anses
for at være skærpet, og sagsøgeren har ikke løftet løfte denne bevisbyrde.
Det skal herved tages i betragtning, at den omhandlede ejendom (Nimbusgrunden) er beliggende i OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser) og desuden ligger i
indvindingsopladet for Frederiksberg Forsynings indvindingsboringer. Nærmeste indvindings- boring er beliggende I en meget kort afstand (ca. 420 meter) nordøst for ejendommen. Fra denne indvindingsboring blev der 2009 indvundet ca. 225.000 rn³ grundvand til
drikkevandsproduktion på Frederiksberg Vandværk.
Endvidere skal det tages i betragtning, at der på ejendommen tidligere har været metalforarbejdende industri (Fisker og Nielsen A/S) og vaskeri (Berendsen Tekstil Service), og
at der er konstateret kraftig forurening med olieprodukter og klorerede opløsningsmidler
samt overfladenær jordforurening med tungmetaller og tjærekomponenter. Forureningerne, der ikke er endeligt afgrænset, er konstateret både i jordfase, poreluftsfase, i umættede
jordlag, i vandfase i sekundære vandførende lag knyttet til moræneaflejringerne samt i det
primære grundvandsmagasin.
Derudover skal det tages med i betragtning, at den på daværende tidspunkt allerede foreliggende historik indeholdt oplysninger om tri-kar og en grube og kloakker i og omkring
stikvejsarealet (i og omkring "bygning 24"), hvilket udgør mulige kildesteder. Endelig
havde de supplerende forureningsundersøgelser, jf. udkast til undersøgelsesrapport af 5.
oktober 2009, påvist forureninger, der vurderedes at stamme fra kilder syd for etape 2,
dvs., kilder beliggende I stikvejen.
Baggrunden for kravet om supplerende forureningsundersøgelser stikvejen var, at Region
Hovedstaden har lagt en strategi baseret på indvundne erfaringer, hvorefter man kun undtagelsesvist foretager oprensninger og afværgeforanstaltninger i form af længere tids
- 69 pumpning mv. Strategien er gået i retning af at fjerne selve hot spot-forureningen, typisk
ved bortgravning. Denne strategi anvendes også i andre regioner.
Hvis der blev efterladt hot spot-forureninger under stikvejsarealet, og hvis der senere
skulle gennemføres foranstaltninger over for sådanne forureninger, kunne etableringen af
vejen væsentligt fordyre eller umuliggøre den mest hensigtsmæssige offentlige indsats.
For det første vil en blokering af vejen over en længere periode skabe en række sikkerhedsmæssige problemer, da vejen tjener som brandvej og redningsareal samt adgangsvej.
Hertil kommer, at omlægning/retablering af ledninger og rørføringer under vejarealet også vil nødvendiggøre omkostningskrævende foranstaltninger. Endelig vil en graveløsning
eller en in-situ oprensning i givet fald kunne besværliggøres væsentligt eller fordyres betragteligt, idet der antageligt vil skulle træffes særlige geotekniske foranstaltninger som
følge af, at bygningerne strækker sig helt hen til vejens sider.
Dette stemmer overens med sagsøgerens egen konklusion undersøgelsesoplæg af 17. februar 2010, hvoraf fremgår, at sagsøgeren anser det for "teknisk og økonomiske urealistisk" at opgrave forurening ind imod plejehjemmet.
Efterladelse af hot spot-forureninger under stikvejen ville derfor I givet fald kunne umuliggøre eller væsentlig fordyre en senere offentlig indsats i henhold til jordforureningslovens kap. 3 væsentligt, jf. herved jordforureningslovens § 8, stk. 4, nr. 3,
hvilket som nævnt vil være miljø- og sundhedsmæssigt uforsvarligt.
Undersøgelserne skulle således afdække omfanget af eventuelle hot spot-forureninger og
dermed danne baggrund for en evt. beslutning om at fjerne forureningen inden etableringen af byggeriet, herunder stikvejen.
Det bemærkes, at det lå til grund for sagsøgerens eget oplæg til undersøgelser forud for
etape 2 og 3, at formålet med undersøgelserne bl.a. var at afdække væsentlige forureninger, der kunne umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats, jf. undersøgelsesoplæg af 30. april 2009, sagsøgerens rådgivers brev af 26. juni 2009, udkast til
undersøgelsesrapport af 5. oktober 2009 (side 1 og 5) mv.
Det bestrides på baggrund af ovenstående, at de påbudte undersøgelser var unødvendige,
og det er uden betydning for gyldigheden af vilkår 4.2, at den gennemførte supplerende
forureningsundersøgelse ikke afdækkede hidtil ukendte forureninger eller afdækkede hot
spot-forureninger I stikvejsarealet. Undersøgelserne skulle netop afdække, om der fandtes
- 70 hot spot-forureninger i stikvejsarealet. Det bemærkes, at der ved sagsøgerens anlæg af
stikvejen blev fundet nogle hidtil ukendte nedgravede tanke, som sagsøgeren fjernede.
Endvidere bestrides det som udokumenteret, at Region Hovedstaden ikke foretog nogen
proportionalitets- eller realitetsvurdering, som postuleret af sagsøgeren.
Endelig gøres det gældende, at de i forarbejderne til jordforureningsloven anførte - i øvrigt urealistiske - omkostningsestimater relation til § 8-tilladelser er uden betydning for
gyldigheden af vilkår 4.2.
For ordens skyld bemærkes, at der er enighed mellem parterne om, at jordforureningslovens § 8, stk. 4, ikke danner hjemmelsgrundlag for vilkår 4.2. Hjemmelsangivelsen i § 8- tilladelsen er en åbenbar skrivefejl, der ikke har betydning for sagen.
Der henvises herved til den korrekte hjemmelsangivelse i brev af 1. marts 2010 vedrørende de supplerende undersøgelser. Denne formelle fejl ses heller ikke påberåbt af sagsøgeren.
Det gøres videre gældende, at vilkår 4.7 har hjemmel i jordforureningslovens § 8, stk. 5,
der fastslår, at: "Kommunalbestyrelsen kan ændre allerede fastsatte vilkår eller fastsætte
nye vilkår, hvis der I forbindelse med ændringen af anvendelsen eller udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, der er meddelt tilladelse til, konstateres andre forureningsforhold
end forudsat ved tilladelsen".
Erstatningsansvar
Offentlige myndigheder kan ifalde erstatningsansvar, hvis de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt, dvs. der skal foreligge ansvarsgrundlag, være lidt et
dokumenteret tab samt foreligge årsagssammenhæng og adækvans. Derudover må der ikke foreligge egen skyld.
Det bestrides, at de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt.
Den udstedte § 8-tilladelse, herunder vilkår 4.2 og vilkår 4.7, er lovlig og gyldig, og sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at Frederiksberg Kommune i øvrigt har optrådt
ansvarspådragende.
Derudover bestrides sagsøgerens tabsopgørelse i sin helhed.
- 71 De af sagsøgeren fremlagte bilag udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for det påståede
tab, endsige dokumentation for at de anførte beløb udelukkende relaterer sig til opfyldelsen af vilkår 4.2 og vilkår 4.7 i § 8-tilladelsen.
Det bemærkes, at de samlede omkostninger til de supplerende undersøgelser i stikvejen i
oplægget af 15. marts 2010 blev anslået til i alt 283.700 kr., og i det reviderede oplæg af
19. januar 2011 blev anslået til i alt 301.500 kr. Endvidere oplyste sagsøgeren i brev af
28. januar 2011 til Frederiksberg Kommune, at ændringerne i undersøgelsen og prøveprogrammet ikke ville påvirke prisoverslaget væsentligt.
Derudover vedrører en del af sagsøgerens tabsopgørelse så vidt ses påståede meromkostninger som følge af forsinkelse begrundet i en lang sagsbehandlingstid. Dette synes bl.a. at være tilfældet for så vidt angår samtlige omkostninger til Aicon A/S. Disse
omkostninger angives ikke at vedrøre de udførte undersøgelser som pålagt ved vilkår 4.2
i § 8-tilladelsen, men midlertidige arbejder til brug for plejeboligerne som følge af forsinkelse.
Sagsøgeren har ikke gjort specifikke anbringender gældende om langsommelig eller langvarig sagsbehandling til støtte for erstatningskravet, og Frederiksberg Kommune forstår
sagsøgerens anbringende sådan, at erstatningskravet alene støttes på en evt. ugyldighed af
vilkår 4.2 og vilkår 4.7, og at kravet alene vedrører omkostninger til opfyldelse af vilkår
4.2 og vilkår 4.7.
Ex tuto gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at Frederiksberg Kommune har handlet ansvarspådragende ved behandlingen af sagen. Det bestrides, at sagsbehandlingstiden har været langsommelig eller langvarig, og at sagsbehandlingstiden skulle kunne danne grundlag for et erstatningsansvar for Frederiksberg
Kommune.
Hertil kommer, at den påståede forsinkelse i det hele alene beror på sagsøgerens forhold.
Der foreligger dermed egen skyld, der medfører, at sagsøgeren ikke kan gøre krav på erstatning.
Sagsøgeren blev således allerede den 16. oktober 2009 gjort opmærksom på, at det var
nødvendigt at få belyst, hvor meget forurening der lå syd for etape 2, dvs., i stikvejen.
Dette blev gentaget på mødet mellem parterne den 5. februar 2010, hvor sagsøgerens rådgiver erkendte, at rådgiveren ikke på baggrund af de eksisterende undersøgelser kunne
- 72 redegøre for forureningen, som lå i stikvejen syd for etape 2. På trods heraf undlod sagsøgeren at gennemføre de begærede supplerende undersøgelser, der skulle påvise, om der
blev efterladt hot spot-forureninger i vejarealet. Sagsøgeren er derfor selv skyld i forsinkelserne som følge af den sene igangsætning af undersøgelserne og afrapporteringen til
myndighederne.
Det gøres endeligt gældende, at sagsøgeren har handlet økonomisk uforsvarligt, og sagsøgerens adfærd må anses for at indebære en sådan væsentlig egen skyld, at sagsøgeren ikke kan gøre krav på erstatning, subsidiært at et evt. erstatningsansvar for Frederiksberg
Kommune bør begrænses til en af retten fastsat brøk.
Sagsøgeren har anvendt unødvendige ressourcer, bl.a. på at udarbejde et nyt undersøgelsesoplæg af 19. januar 2011, selvom § 8-tilladelsen af 22. december 2010 fastholdt det af
myndighederne allerede godkendte undersøgelsesoplæg af 15. marts 2010 med enkelte
justeringer, jf. Frederiksberg Kommunes brev af 28. april 2010 til sagsøgeren. Derudover
udarbejdede sagsøgeren en helt ny historik i notat af 3. februar 2011, selvom dette ikke
var nødvendigt. Endvidere valgte sagsøgeren at analysere jordprøverne for indhold af metaller, PAH og kulbrinter, selvom myndighederne i brev af 1. marts 2010 udtrykkeligt
havde gjort opmærksom på, at det ikke var nødvendigt. Endelig havde sagsøgeren valgt at
analysere hele 9 vandprøver for klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, selvom myndighederne i brev af 24. januar 2011 alene havde stillet krav om analyse af 3 vandprøver.
Endelig gøres det gældende, at der er metodefrihed for sagsøgeren relation til at få afdækket forureningskilderne i vejen.
Sagsøgeren kunne således have valgt den langt billigere løsning bestående' poreluftscreening, som drøftet på et møde den 5. februar 2010. På mødet den 5. februar 2012 tilkendegav regionen, at poreluftsscreening - som et alternativ til historikbaserede boringsplaceringer - var en relativ enkel metode til at afdække forureningskilderne i vejen. Dette er
overensstemmelse med, hvad regionen anbefaler I andre tilsvarende sager, hvor der er terrænnære forureninger med chlorerede opløsningsmidler, der skal undersøges. Poreluftsmålinger skal i tilfælde af, at der konstateres tegn på hot spot-forureninger følges op
af 1-2 filtersatte boringer. Der henvises også til omtalen af poreluftscreening i [regionens
brev af 26. februar 2010 og kommunens brev af 1. marts 2010].
En poreluftscreening ville have givet et mere kvalificeret grundlag for at beslutte antal og
placering af boringer At sagsøgeren valgte en langt dyrere løsning står for egen regning.
- 73 -
Det gøres herved subsidiært gældende, at sagsøgerens eventuelle erstatningskrav ikke kan
overstige de skønnede omkostninger ved at bruge poreluftscreening som grundlag for boringsplaceringer. Der henvises til skønsmandens svar på spørgsmål K og de skønnede
omkostninger på 65.000 kr.”
Biintervenienten har i sin procedure i det væsentligste gjort de anbringende gældende, som fremgår af biintervenientens processkrift 1. Af dette fremgår blandt
andet:
”1. Indledning og overordnede bemærkninger om tvistens genstand m.v.
1.2 De nedlagte påstande:
Region Hovedstaden procederer som biintervenient til støtte for Frederiksberg Kommunes frifindelsespåstand.
1.2 Kort om den retlige ramme og om myndighedskompetencefordelingen:
I den oprindelige jordforureningslov, der trådte i kraft den 1. januar 2000, tilkom myndighedskompetencen i forhold til jordforureningslovens § 8 de daværende amter.
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overgik § 8-kompetencen til kommunerne.
I denne sag foreligger der dog specielle forhold, idet Frederiksberg Kommune indtil
kommunalreformen ligeledes havde amtsstatus. § 8-kompetencen i denne sag har derfor
stedse tilkommet Frederiksberg Kommune.
I forbindelse med kommunalreformen blev der således med ikrafttræden den 1. januar
2007, indføjet en ny bestemmelse i jordforureningslovens § 8, litra a, hvorefter: "Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 8 skal være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra Regionsrådet. Regionsrådets udtalelse skal foreligge senest 4 uger efter modtagelsen af sagen fra kommunalbestyrelsen."
Baggrunden for denne "veto-bestemmelse" var navnlig, at den såkaldte offentlige undersøgelses- og afværgeindsats i henhold til jordforureningslovens kap. 3 gennemføres af
Regionsrådet. Regionsrådet har derfor en væsentlig interesse i, at byggeri m.v., i medfør
af tilladelser i henhold til jordforureningslovens § 8, ikke væsentligt fordyrer eller umuliggør en senere offentlig indsats fra Regionsrådets side.
- 74 -
Regionsrådets beføjelse i henhold til jordforureningslovens § 8 a vedrører derfor vilkårshjemlen i jordforureningslovens § 8, stk. 4, nr. 3, hvorefter der i en § 8- tilladelse kan indsættes: "Vilkår om, at anvendelsen eller arbejdet skal foregå på en nærmere bestemt måde, således at en senere offentlig indsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt."
Genstanden for den i denne sag værende tvist er i alt væsentligt baseret på en indenretlig
vurdering af, hvorvidt vilkår 4.2. … i den endelige § 8- tilladelse af 18. oktober 2010 skal
tilsidesættes som ugyldig.
DFE har gjort gældende, at det pågældende vilkår skulle være "uhjemlet".
Det er under sagen uomtvistet, at det af DFE gennemførte byggeri krævede en tilladelse i
henhold til jordforureningslovens § 8.
Ejendommen er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningslovens § 5, og
ejendommen er beliggende i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (et såkaldt
OSD-område).
De af sagen omhandlede arealer ligger blot 420 meter fra en væsentlig drikkevandsindvinding, der i forvejen beskyttes af Region Hovedstaden ved hjælp af forskellige
afværgeforanstaltninger m.v.
I forbindelse med meddelelse af tilladelser, i dette tilfælde i henhold til § 8 i jord- forureningsloven, har en offentlig myndighed selvsagt pligt til i henhold til official- princippet
at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Allerede i medfør af
almindelige forvaltningsretlige regler vil § 8-myndigheden; Frederiksberg Kommune,
derfor kunne afkræve ansøgeren, for dennes egen regning, alle nødvendige og saglige oplysninger, herunder oplysninger, der kun kan tilvejebringes via supplerende undersøgelser.
Ikke desto mindre er der i den her foreliggende situation indsat en klar lovhjemmel i så
henseende, i jordforureningslovens § 8, stk. 3, der er sålydende: "Til brug for en afgørelse
efter stk. 1 eller 2 kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at ansøgeren for egen regning
udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at den
planlagte ændrede anvendelse eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og
sundhedsmæssigt forsvarligt." (understreget her).
- 75 Udover hjemmelsbestemmelsen i § 8, stk. 3 påkalder navnlig § 8, stk. 4, nr. 3 sig interesse:
"Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan knytte følgende vilkår til en tilladelse efter stk. i eller
2:
3) Vilkår om, at anvendelsen eller arbejdet skal foregå på en nærmere bestemt måde, således at en senere offentlig indsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt."
Det fremgår i øvrigt af § 8, stk. 5, at en § 8-tilladelse er dynamisk, således at vilkårene
kan ændres undervejs i byggeprocessen, hvis der viser sig forhold, der nødvendiggør sådanne ændringer.
Beskyttelsessubjektet i relation til § 8 fremgår bl.a. af § 8, stk. 2, jf. § 6.
Det konkrete beskyttelsessubjekt i denne sag er ”… grundvandet indenfor et område med
særlige drikkevandsinteresser”, jf. jordforureningslovens § 6, stk. 1, nr. 1 og for så vidt
også nr. 2.
Vilkårsfastsættelse i § 8-tilladelser sker, med udgangspunkt i det miljøretlige forsigtighedsprincip. I relation til § 8 konkret kan dette eksempelvis ses af § 8, stk. 4, nr. 2,
hvor der henvises til "... en forurening, der kan være til fare for grundvandet ...". (Understreget her).
Region Hovedstaden fremhæver, at den forvaltningsretlige håndtering af sagen er Frederiksberg Kommunes eneansvar. Region Hovedstadens bidrag til § 8-tilladelsens vilkår består alene af nogle materielle krav til undersøgelser med henblik på at sikre, at en senere
offentlig indsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt, jf. herved jordforureningslovens § 8, stk. 4, nr. 3.
I den konkrete sag forelå der på tidspunktet for meddelelse af § 8-tilladelsen ikke de fornødne oplysninger, der med betryggende grad af sikkerhed kunne godtgøre, at byggeriet
ikke ville umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats.
§ 8a, jf. § 8, stk. 4, nr. 3, er udtryk for en obligatorisk høringsforskrift, der skal sikre en
hensigtsmæssig anvendelse af de begrænsede skatteydermidler, der er til rådighed for den
offentlige indsats i henhold til lovens kap. 3, og dermed vitale drikkevandsressourcer.
Det er Region Hovedstadens helt grundlæggende opfattelse, at Regionens skøn, indenfor
bl.a. det miljøretlige forsigtighedsprincip, er udøvet korrekt.
- 76 -
2. Region Hovedstadens hovedargumenter til støtte for Frederiksberg Kommunes
frifindelsespåstand
2.1 Indenretlig prøvelse af et forvaltningsmæssigt skøn:
Rettens prøvelse af, hvorvidt den endelige § 8-tilladelses vilkår 4.2. er gyldigt eller ej,
beror på en grundlæggende vurdering af, hvorvidt udførelse af stikvejen som brand- og
adgangsvej med tilhørende ledningsføring og etableringen af byggeri umiddelbart op til
stikvejen ville kunne umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats i
form af bortgravning af eventuelle hot spot-forureninger i eller ved stikvejsarealet.
Der er i så henseende tale om et forvaltningsmæssigt skøn, der dels omfatter en vurdering
af, hvilke afværgetiltag, der i givet fald, mest hensigtsmæssigt, ville skulle gennemføres
under en senere offentlig indsats i henhold til jordforureningslovens kap. 3 og dels omfatter miljøtekniske risikovurderinger i relation til de få hundrede meter borte værende væsentlige drikkevandsindvindingsboringer.
Det er ligeledes et forvaltningsmæssigt skøn, hvorvidt Region Hovedstaden på tilladelsestidspunktet den 18. oktober 2010, med en høj grad af sikkerhed, kunne lægge til
grund, at der ikke i eller ved stikvejsarealet forefandtes hot spotforureninger, der kunne
nødvendiggøre en fremtidig offentlig indsats i henhold til jordforureningslovens kap. 3.
Det følger af retspraksis, at domstolene alene tilsidesætter forvaltningsmæssige skøn, såfremt der føres bæredygtigt og entydigt bevis for, at skønnet er baseret på "klare fejl" (tidligere retspraksis "åbenbart forkert"). Et sådan bevis har DFE ikke ført, og et sådant bevis
kan DFE heller ikke, med den fornødne klarhed, føre.
2.2 Det miljøretlige forsigtighedsprincip:
De af Region Hovedstaden, via Frederiksberg Kommune, foretagne skøn, beskrevet ovenfor, er foretaget under iagttagelse af det miljøretlige forsigtighedsprincip, der er gældende
uden udtrykkelig lovhjemmel, men som i øvrigt også fremgår adskillige steder i lovgrundlaget, herunder eksempelvis jordforureningslovens § 2, stk. 1, § 4, § 5, § 6, stk. 1, §
8, stk. 4, nr. 2 m.fl.
Forsigtighedsprincippet har også fundet klart udtryk i retspraksis, herunder eksempelvis
Højesterets præmisser i U 2005.2923 H ("Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet
bl.a. må føre til, at en forurening eller restforurening med olie - uafhængigt af omkostningernes størrelse - som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en
- 77 -
høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.")
Der henvises herudover eksempelvis til Højesterets dom gengivet i 2011.465 H (den såkaldte "slaggedom"), hvor Højesteret, med ordene fra kortlægningsvejledningen (vejledning nr. 8/2000 fra Miljøstyrelsen) om jordforureningslovens sædvanlige formulering af
forsigtighedsprincippet anfører, at: "Formuleringen "kan have skadelig virkning" indebærer derimod et miljø- og sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip, idet der ikke er krav om
påvisning af aktuel skadelig virkning, kun om risiko for skadelig virkning."
Kunne der således rejses tvivl om, hvorvidt det, med høj grad af sikkerhed, kan lægges til
grund, at der ikke var hot spot-forureninger i området, der, ved opførelse af vej og bebyggelse ovenpå væsentligt kunne fordyre eller umuliggøre en fremtidig offentlig indsats,
ville Region Hovedstaden være forpligtet til i henhold til jordforureningslovens § 8 a, jf.
§ 8, stk. 4, nr. 3, og det forvaltningsretlige official- princip, at sikre, at det fornødne beslutningsgrundlag blev tilvejebragt før tilladelse blev meddelt, jf. lovens § 8, stk. 3, eller
ved fastlæggelse af vilkår i henhold til § 8, stk. 4, nr. 3.
Regionens pligtmæssige skøn i så henseende er udøvet korrekt, og der er ikke påvist klare
fejl ved skønsudøvelsen.
3. Uddybende faktiske oplysninger m.v. til støtte for hovedanbringenderne under
pkt. 2 ovenfor.
3.1 Grundlaget for den endelige § 8-tilladelses vilkår 4.2. er i vid udstrækning belyst af
de, tidsmæssigt forudliggende, bilag.
Det omtvistede vilkår 4.2. er i dets endelige udformning formuleret som følger:
…
Det foreliggende undersøgelsesoplæg fra Rambøll dateret den 15. marts 2010 med enkelte justeringer (boredybde til 6 meter og prøvetagning i 2 medier) er godkendt af bygge-,
plan- og miljøafdelingen den 28. april 2010 samt Regionen den 27. april 2010.
3.2 Det gøres gældende, at det ikke forud for vilkårsfastsættelsen i den endelige § 8tilladelse, med høj grad af sikkerhed, var godtgjort, at der ikke fandtes væsentlige forureninger/hot spots i, henholdsvis ved, stikvejsarealet, som kunne udgøre en risiko for drikkevandsindvindingen/grundvandet.
- 78 Der forelå alene en "vurdering" fra Rambøll baseret på spredte og i vid udstrækning forældede resultater af tidligere boreundersøgelser. At der alene forelå en formodning i form
af en "vurdering” fremgår eksempelvis af …
Processen, der ledte frem til den endelige § 8-tilladelse var dels baseret på historiske redegørelser og dels på tidligere gennemførte undersøgelser i området.
I sagens bilag henvises der flere steder til, at der ifølge de historiske redegørelser var en
risiko for, at der var efterladt væsentlig forurening/hot spots hidrørende fra store oplag og
brug af store mængder af chlorerede opløsningsmidler syd for byggefeltet og i tilknytning
til bygningerne 24 og 18, der krydser stikvejsarealerne syd for etape 2.
Det ligger som ubestridt fast, at der i og omkring stikvejsarealet var konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler i tidligere undersøgelser, (bl.a. i boring B.219).
Af Rambølls supplerende miljøundersøgelse, afrapporteret den 5. oktober 2009 fremgår
det således om forurening med chlorerede opløsningsmidler, side 3, 3. sidste afsnit bl.a.,
at: "Det vurderes, at den egentlige kilde til TCE-forurening [Trichlorethylen - HD] skyldes aktiviteter i den tidligere bygning 24 syd for etape 2."
På side 7 i samme rapport henvises der til, at der i bygning 24 tidligere var et lager på ikke mindre end 5.000 liter (mere end 5 tons) opløsningsmidler og et gulvafløb til en grube
på 3 m3 (ca. 3.000 liter!!).
Herudover var der sprinkleranlæg påfyldt tetrachlorstof og en 1.000 liter beholder indeholdende dette chlorerede opløsningsmiddel.
På side 7 i Rambølls rapport anføres det nederst, at: "I forbindelse med de tidligere undersøgelser er det vurderet, at forureningerne stammer fra bygning 24, hvor der tidligere
har været oplag af, og anvendelse af, chlorerede opløsningsmidler."
3.3 På side 13 i rapporten er det anført, at: "Som det fremgår af tabel 5.2. er det specielt
indholdet af TCE [Trichlorethylen] som er konstateret i høje koncentrationer. I de punkter, som er udført i den sydvestlige del af etape 2 ... er der konstateret indhold af TCE i intervallet 0,1 - 11 mg/m3, hvilket er 100-11.000 gange over afdampningskriteriet." (Understreget her).
3.4 På side 23 i Rambølls rapport er det anført, at "Det kan konkluderes, som tidligere, at
den primære kilde til TCE-forureningen skyldes aktiviteter i den tidligere bygning 24 syd
- 79 for etape 2, og at forureningen herfra udbredes i det sekundære grundvand, og således også ind under etape 2."
Det blev i rapportens konklusion fremhævet, at de konstaterede forureninger med chlorerede opløsningsmidler udgjorde en risiko for det primære grundvandsmagasin - altså
drikkevandsressourcerne.
3.5 [Den 16. oktober 2009] fremgår det, at Frederiksberg Kommune i en e-mail til DFE's
miljøtekniske rådgiver anførte, at: "Vi er enige i, at forureningen ved etape 2 med stor
sandsynlighed stammer fra bygningerne 18 og 24, men at der også med stor sandsynlighed kan være hældt forurening ud på arealet mellem disse to bygninger samt sket spredning via kloak og benzinudskiller placeret umiddelbart øst for bygning 18's nordlige ende." (Understreget her).
De ovenfor citerede passager fra Rambøll-rapporten fremgår fortsat af den senere version
af rapporten.
3.6 Det ligger også fast, at parterne afholdt et møde om forureningssituationen den 5. februar 2010 hos Region Hovedstaden. Mødet, og det daværende vidensgrundlag, er beskrevet i DFE’s miljøtekniske rådgivers brev af 17. februar 2010 til DFE. Bilaget er ganske centralt for vurderingerne. Af bilaget fremgår det øverst på side 2, at såfremt der kunne konstateres hot spots i, henholdsvis ved, stikvejen, ville en graveløsning udgøre "....
Den eneste afværgeform, der indenfor en rimelig tid og økonomi kan medføre en betydende reduktion af et hot spot."
Om det daværende vidensgrundlag i relation til risikoen for hotspotforureninger i og ved
stikvejsarealet, anførte DFE's egen rådgiver på side 2 m.fl. bl.a. følgende:
"Der er gennemført en række forureningsundersøgelser gennem tiden, og de boringer,
der har kunnet lokaliseres, er indtegnet i vedhæftede boreplan. Der er endvidere gennemført kemiske analyser i forbindelse med de tidligere undersøgelser. I vedhæftede skema er angivet en oversigt over eksisterende analysedata. Vi skal gøre opmærksom på, at
analyserne er gennemført over næsten 20 år, og at analysemetoderne naturligvis har udviklet sig i denne periode. Det er derfor svært direkte at sammenligne de specifikke koncentrationer. Der er med den baggrund, i det følgende taget udgangspunkt i koncentrationerne, som en indikation og størrelsesorden på forureninger med chlorerede opløsningsmidler." (Understreget her).
- 80 Dette forældede vidensgrundlag godtgjorde langt fra, med en høj grad af sikkerhed, at der
ikke ville kunne findes hot spot-forureninger med chlorerede opløsningsmidler i og ved
stikvejsarealet.
DFE's egen miljøtekniske rådgiver bekræfter for så vidt herved selv den usikkerhed vedrørende forureningssituationen, som nødvendiggjorde de supplerende undersøgelser, der
er omhandlet af denne sag.
I bila[get] anfører Rambøll bl.a., at "Alle boringerne er derfor placeret, så der i rapporteringen vil kunne skabes et godt overblik over forureningssituationen og med en sådan
tæthed, at det med en god grad af sikkerhed, kan afdækkes, om der forekommer hot spots
eller væsentlige kilder til forureningerne med chlorerede opløsningsmidler." (Understreget her).
Det synes ikke at have været Rambølls opfattelse, at der allerede da forelå et tilstrækkeligt oplyst grundlag til, med høj grad af sikkerhed, at kunne konstatere, at der ikke
ville være hot spot-forureninger i arealet forud for de supplerende undersøgelser, der har
givet anledning til denne sag.
3.7 Ved brev af 1. marts 2010 præciserede Frederiksberg Kommune, hvad der var drøftet
under 5. februar-mødet.
Af brevets side 2, 2. afsnit fremgår det, at: "Hvis kilderne ikke kan placeres præcist ud fra
de historiske oplysninger, så skal der i stedet udføres en poreluftscreening til afklaring af
hot spot-områder."
3.8 Det fremgår af sagens skønserklæring, at gennemførelse af poreluftscreening ville have været væsentligt mere fordelagtig i økonomisk henseende. Desuagtet har DFE's egen
rådgiver undladt at bruge dette screeningsredskab til lokalisering af eventuelle hot spotområder, henholdsvis til intelligent boringsplacering.
Som det antydes på side 2 øverst i brevet, var det myndighedernes opfattelse, at boreundersøgelserne i realiteten var udtryk for en forklassificering til brug for efterfølgende
bortskaffelse af forurenet jord, snarere end en afklaring af, hvorvidt der var hot spotforureninger i stikvejsarealet.
3.9 Regionens bekymring vedrørende væsentlig fordyrelse, henholdsvis umuliggørelse,
fremgår tydeligt af korrespondancen forud for den endelige § 8-tilladelse, herunder eksempelvis af [kommunens brev af 28. april 2010 til DFE], hvorefter: "At det fortsat er
- 81 Regionens vurdering [læs: skøn], at det vil være væsentligt fordyrende for den senere offentlige indsats, hvis hot spot-forureninger i jorden ikke afværges før etablering af etape
2 samt i vejarealet syd herfor. Det er væsentligt fordyrende, da en fremtidig indsats vil
kræve, at vejlegemet samt diverse rør- og ledningsføringer skal fjernes og efterfølgende
etableres igen. Dertil kommer, at der kan opstå geotekniske problemer, såfremt der skal
bortgraves forurening under vejarealet tæt på bygningen (etape 2)."
3.10 Rambølls vurderinger, hvorefter der næppe ville forefindes hot spots i stikvejsarealet, var, som anført ovenfor, baseret på det historiske materiale. De udarbejdede
historiske redegørelser påviste imidlertid i området ved stikvejsarealet og i selve arealet
en lang række sandsynlige forureningskilder, og en del af de formodede "forureningsfaner", der var markeret på kort over området, inkluderede da også stikvejsarealet.
Det foreliggende datamateriale i form af gamle boreprøver m.v., var som anført i [brev af
17. februar 2010 fra Rambøll til DFE] stærkt mangelfuldt og kunne ikke med nogen høj
grad af sikkerhed - eller blot noget, der ligner - godtgøre, at der ikke var efterladt hot
spot-forureninger i stikvejsarealet.
3.11 Det mangelfulde datagrundlag i så henseende er tillige belyst i en e-mail, som DFE’s
miljøtekniske rådgiver sendte til DFE i umiddelbar forlængelse af mødet den 5. februar
2010.
…
Ifølge bilaget fastslog Regionen, at det påhvilede DFE's rådgiver at fremkomme med forslag til undersøgelser til afklaring af, hvorvidt der fandtes væsentlige forureninger i stikvejsarealet. Der var altså i princippet frit metodevalg for DFE.
4. Bemærkninger vedrørende syn og skøn m.v.
4.1 Som grundlag for den oprindelige skønserklæring af 20. maj 2014 har skønsmanden
udarbejdet et syns- og skønsnotat indeholdende en "visualisering af forureningen under
stikvejen og masseberegninger".
Notatet er angiveligt baseret på ældre undersøgelser m.v. frem til februar 2010.
Det fremgår af materialet, at der er udført 25 boringer, hvoraf 20 indeholder data fra boringer i stikvejsarealet. I de tværsnit skønsmanden har medtaget (snit B og snit C) fra vejarealet, medtager skønsmanden alene henholdsvis 4 og 5 boringer. Dette fremgår af bilag
A, hvor det gule punkter vedrører snit B og de blå punkter vedrører snit C. Det forekommer rimeligt at lægge til grund, at skønsmanden således alene finder, at 9 af i alt 25 bo-
- 82 ringer kan bruges til at beskrive den daværende, forventede, forureningssituation i stikvejsarealet.
Det er herudover bemærkelsesværdigt, at alle boringerne ligger på kanten af bygning 24.
Der synes ikke at være gennemført boringer indenfor fodaftrykket af den tidligere bygning 24. Det undrer umiddelbart Region Hovedstaden, at skønsmanden i tabel 3.1. i notatet har udeladt de to prøver, der har henholdsvis det højeste og laveste indhold af forurening til udregning af et gennemsnit. Det giver ikke et retvisende billede. Den høje koncentration i boring 219, der, ejendommeligt, er udeladt i gennemsnitsberegningen, viser
direkte tegn på et hot spot og endog et terrænnært hot spot, idet der ved PID-måling er
målt forhøjet værdi af flygtige komponenter i dybden 1 og 2 meter (resultat på 5,9 mg/kg,
hvilket er meget højt, er fra 2 meter under terræn).
4.2 Skønsmandens vurdering af den historiske viden forud for § 8-tilladelsen, er som anført alene baseret på 9 boringer. Stikvejens areal er på ca. 600 m². 9 boringer dækkende
600 m² svarer ifølge Miljøstyrelsens vejledning om prøvetagning og analyse af jord (vejledning nr. 13, 1998) til en prøvetagning til såkaldt grov screening. Dette indebærer, at
der vil være 90 % sandsynlighed for at finde et ukendt hot spot med en diameter på 10
meter. I vejledningen er det anført, at en forudsætning for at anvende en grov screening
er, at der ikke forventes punktkilder - hvilket der gjorde, jf. de historiske redegørelser - og
at det kan accepteres, at jordforureninger af mindre omfang ikke lokaliseres. Hvis der
skulle have været 90 % sikkerhed for at finde et hot spot med en diameter på 5 meter,
skulle der i stedet for blot 9 boringer være gennemført 34 boringer. Dette sår tvivl om
grundlaget for konklusionerne i skønserklæring 1.”
Retsgrundlaget
Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord (jordforureningsloven) trådte i kraft
den 1. januar 2000 og ophævede samtidig blandt andre lov nr. 420 af 13. juni
1990 om affaldsdepoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996, jf.
jordforureningslovens § 95, stk. 2, nr. 1. Affaldsdepotloven afløste blandt andre
lov nr. 262 af 8. juni 1983 om kemikalieaffaldsdepoter. Affaldsdepotlovens § 17,
stk. 1, var i lov nr. 420 af 13. juni 1990 affattet således:
”Miljøministeren kan efter indstilling fra amtsrådet frigive et affaldsdepot til en nærmere fastsat anvendelse, efter at der er foretaget undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter denne lov, hvis det godtgøres, at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller for miljøet,
- 83 og at anvendelsen ikke vil umuliggøre eller væsentligt fordyre fremtidige undersøgelser eller afværgeforanstaltninger.”
Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslag nr. L 109 fremgår
blandt andet (Folketingstidende 1989-90, tillæg A, side 2761):
”…
Ad § 17
…
I § 17 indsættes nu en bestemmelse, hvorefter såvel byggeri som anden anvendelse af affaldsdepoter forbydes, medmindre arealet er frigivet til formålet. Betegnelsen anden anvendelse dækker f.eks. terrænreguleringer og andre jordarbejder, ligesom bestemmelsen skal sikre,
at den specifikke anvendelse på affaldsdepoter, der er frigivet til et bestemt formål, fastholdes. Anden anvendelse af et depot vil således være betinget af, at amtskommunen over for miljøministeren godtgør, at
anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller miljø, jf. § 16.”
Affaldsdepotlovens § 17, stk. 1, blev ændret med lov nr. 213 af 28. april 1993 om
ændring af lov om affaldsdepoter. Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 98
fremgår blandt andet (Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, side 3607f):
”Almindelige bemærkninger
1. Sigtet med lovforslaget
En grundejer, hvis grund er registreret som affaldsdepot kan efter affaldsdepotloven opretholde den eksisterende bebyggelse og anvendelse af grunden men må ikke bebygge grunden eller lade den overgå
til anden anvendelse end hidtil, medmindre affaldsdepotet frigives til
det pågældende formål, jf. affaldsdepotlovens § 18.
Frigivelsen til et ønsket byggeri eller en ønsket ændret anvendelse gives af miljømyndighederne i overensstemmelse med bestemmelsen i
affaldsdepotlovens § 17, stk. 1: »… efter at der er foretaget undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter denne lov, hvis det godtgøres,
at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller for miljøet, og
at anvendelsen ikke vil umuliggøre eller væsentligt fordyre fremtidige
undersøgelser eller afværgeforanstaltninger.«
Forbudet mod ændret anvendelse efter affaldsdepotlovens § 18 er således tænkt som udgangspunkt for en tilladelsesordning efter affaldsdepotlovens § 17.
Det fremgår af bemærkningerne til affaldsdepotlovens § 17, at
spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages afværgeforanstaltninger
før frigivelsen og hvilket omfang foranstaltningerne i givet fald skal
have, helt vil afhænge af, hvad depotet ønskes anvendt til. Uanset at
lovbemærkningerne kun taler om »afværgeforanstaltninger« er bestemmelsen fortolket således, at også nødvendigheden af at foretage
- 84 undersøgelser før frigivelse må bero på, hvad depotet ønskes anvendt
til og den eksisterende viden om forureningsforholdene på stedet.
I praksis har miljømyndighederne derfor i givne situationer (frigivet til
- ) bebyggelse eller anden anvendelse af arealer, der er registreret som
affaldsdepot, uden der forinden i den anledning er foretaget videregående undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, når det vurderes
som unødvendigt for at kunne godtgøre, at anvendelsen ikke medføre
fare for mennesker eller miljøet.
Efter affaldsdepotlovens formulering fremgår det imidlertid ikke tydeligt, at frigivelse kan finde sted uden forudgående undersøgelser
m.v.
Justitsministeriet har på den baggrund rejst spørgsmålet, om den praktiserede frigivelsesordning har tilstrækkeligt klart hjemmelsgrundlag
efter den gældende formulering af affaldsdepotloven. Denne kan virke
vildledende for den ejer af et registreret affaldsdepot, der mødes med
et forbud mod anden anvendelse, og som kan få en opfattelse af, at
forbudet er af langt mere indgribende karakter og omfang, end det i
praksis er tilfældet.
Miljøministeriet finder i enighed med Justitsministeriet, at tilladelsesordningen (frigivelsesordningen) fortsat skal administreres på en sådan måde, at der ikke opretholdes mere indgribende rådighedsindskrænkninger end nødvendigt af hensyn til sundheden og miljøet. Der
bør således ved en ændring af affaldsdepotloven skabes klarhed omkring hjemlen til den eksisterende praksis, hvorfor ordene »efter at der
er foretaget undersøgelser og afværgeforanstaltninger« foreslås slettet.
Der slækkes ikke derved på de kvalitative betingelser for en frigivelse,
idet det stadig skal være godtgjort, at anvendelsen ikke medføre fare.
Men der lægges ved den ændrede formulering ikke unødvendige bindinger på den nødvendige »godtgørelse«, der således kan afpasses den
konkrete situation.
…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen er en gentagelse af gældende bestemmelse i affaldsdepotlovens § 17, stk. 1 bortset fra, at sætningen »efter at der er foretaget
undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter denne lov« udgår.
Herved gøres det klart, at frigivelse kan ske uden nødvendigvis umiddelbart forudgående undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, hvis
det skønnes unødvendigt udfra hensynet til miljøet, sundheden og muligheden for senere at foretage undersøgelser eller afværgeforanstaltninger på affaldsdepotet.”
Affaldsdepotlovens § 17, stk. 1 og 3, blev ændret med lov nr. 396 af 22. maj 1996
om ændring af lov om affaldsdepoter (Beslutning om afværgeforanstaltninger på
affaldsdepoter hos amtsrådene). Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i
- 85 lovforslag nr. L 213 fremgår blandt andet (Folketingstidende 1995-96, Tillæg A,
side 4307-4308):
”Forslaget er en konsekvens af, at det vil være amtsrådet, der træffer
beslutning om afværgeforanstaltninger og i givet fald hvilke, der vil
være nødvendige for at kunne imødekomme miljø- og sundhedsmæssige risicier. Derfor må amtsrådet også tage stilling til, om det i den
konkrete situation vil være forsvarligt at frigive eller afmeldt et affaldsdepot.”
I bekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996 af lov om affaldsdepoter, havde affaldsdepotlovens § 17, stk. 1, herefter følgende ordlyd:
”Amtsrådet kan frigive et affaldsdepot til en nærmere fastsat anvendelse, hvis det godtgøres, at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller for miljøet, og at anvendelsen ikke vil umuliggøre eller
væsentligt fordyre fremtidige undersøgelser eller afværgeforanstaltninger.”
Lovforslag nr. L 183 om jordforureningsloven blev fremsat den 10. februar 1999
og byggede på Jordforureningsudvalgets betænkning om forurenet fra 1. marts
1996 (betænkning nr. 2/1996). Udvalget havde blandt andet udarbejdet et lovudkast med forslag til ny lovgivning om forurenet jord. Betænkningens foreslåede §
8, stk. 2, var med mindre ændringer enslydende med den senere vedtagne § 8, stk.
3, i jordforureningsloven. Af betænkningen fremgår blandt andet (side 15, 17-18,
64 og 66):
”Kapitel 1
Resumé
…
Kortlægningen skal anvendes som grundlag for:
…
- Sikring af sundhed og miljø ved byggeri og ændret anvendelse af
forurenede arealer.
…
I det væsentligt forurenede område foreslår udvalget, at det som hidtil
skal være grundejeren, der bekoster de nødvendige foranstaltninger,
der måtte følge af, at denne ønsker at ændre anvendelse til mere følsom arealanvendelse, ønsker at opføre nyt boligbyggeri på boligejendomme, eller hvis en ny bygning ønskes placeret over en grundvandstruende jordforurening, eller på et areal med en afgrænset og koncentreret forurening (”hot spots”). De vilkår, en bygherre kan stilles over
for, skal konkret afhænge af det planlagte projekt. Bygherren skal så-
- 86 ledes rense op i et omfang, svarende til en tilsvarende offentlig indsats.
…
Kapitel 5.5.2 Reguleringen i de kortlagte områder
…
Retsvirkningerne for grundejeren må differentieres, afhængigt af den
risiko, som en forurening kan indebære i området. Der er således tale
om en balance mellem den generelle samfundsopgave, der består i en
sikring af befolkningen mod sundhedsmæssige risici og hensynet til
den enkelte grundejers økonomiske interesser.
…
Der foreslås en bred vifte af reaktionsmuligheder for miljømyndighederne, lige fra ingen krav til bygherren og op til detaljerede undersøgelseskrav og vilkår, svarende til de nugældende regler om frigivelse
– alt afhængigt af det konkrete projekt, der ønskes gennemført og den
forureningstilstand, der findes på ejendommen. Kravene til grundejeren skal nøje afpasses det konkrete projekt, der ønskes gennemført. …
…
Udgangspunktet er, at der skal fastsættes vilkår om gennemførelse af
de undersøgelser, der er nødvendige for at fastslå forureningsproblemerne i relation til den ønskede ændring af ejendommen. Der er tale
om en konkret vurdering af undersøgelsesbehovet. I visse tilfælde vil
det således være mest hensigtsmæssigt at fjerne mere jord fremfor at
afholde udgifter til at fastlægge den præcise afgrænsning af forureningen. Der vil derfor være tale om en samlet afvejning af udgifter til såvel undersøgelser som oprensning.
Herudover kan der, som nævnt ovenfor ovenfor, fastsættes de nødvendige krav, således at der fortsat er mulighed for at varetage en (senere) grundvandsbeskyttelse i de tilfælde, hvor en bygning placeres
over en forurening eller mulighed for at fjerne en afgrænset, koncentreret forurening (”hot spot”).
…”
Af udvalgets specielle bemærkninger til udkast til lovforslagets § 8 fremgår blandt
andet (side 247-248):
”Er der tale om en ændring af den bestående tilstand til en anvendelse
til boligformål eller tilsvarende følsom anvendelse, foreslås det, at
amtsrådet kan stille vilkår til projektet. Det samme gælder, hvis man
ønsker at opføre en bygning over en grundvandstruende forurening,
eller ved nyt byggeri, der på et areal med væsentligt forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer (”hos spots”), hvor amtsrådet skal
kunne stille vilkår til projektet således, at en senere offentlig indsats
ikke bliver afskåret.
Vilkårsfastsættelsen skal generelt tilpasses det konkrete projekt og kan
variere fra lempelige vilkår og op til detaljerede undersøgelseskrav og
vilkår, svarende til de nugældende regler om frigivelse.
- 87 Der kan eksempelvis fastsættes vilkår om de undersøgelser, der er
nødvendige for at fastslå forureningsproblemerne i relation til den ønskede ændring af ejendommen. Der er tale om en konkret vurdering af
undersøgelsesbehovet. I nogle tilfælde kan det være mest hensigtsmæssigt at fjerne mere jord, end at afholde udgifter til at fastlægge
den mere præcise afgrænsning af forureningen. Der vil derfor være tale om en samlet afvejning af udgifter til såvel undersøgelser som oprensning.”
Udvalgets anbefalinger førte til fremsættelsen af lovforslag L 183 den 10. februar
1999. Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 183 fremgår blandt andet (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4303ff):
”Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget
Det foreliggende lovforslag udgør grundlaget for en sammenhængende og styrket indsats mod jordforurening for at sikre vandforsyningen og befolkningens sundhed. Forslaget bygger på Jordforureningsudvalgets betænkning af 1. marts 1996.
…
Indsatsen skal i forhold til grundvandet først og fremmest koncentreres om at overvåge, afværge og rydde op indenfor områder, som i
amternes regionplaner udpeges som områder med særlige drikkevandsinteresser. Der kan også ske en indsats udenfor disse områder,
som f.eks. i et alment vandværks indvindingsopland. Lovforslaget og
den fremtidige kommunale og amtskommunale administration heraf
skal samtidig bidrage til opfyldelsen af regeringens 10-punktsplan for
beskyttelse af grundvandet og drikkevandet.
…
2. Baggrunden for lovforslaget
…
Betænkning om forurenet jord med tilhørende lovforslag blev sendt i
høring i marts 1996. Som opfølgning på betænkningen har Miljøstyrelsen endvidere udført et større analyse- og udviklingsarbejde og faglige vurderinger. Disse vurderinger er kommet til udtryk i vejledning
fra Miljøstyrelsen nr. 6-11, 1998, om oprydning på forurenede lokaliteter og i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 13, 1998, om prøvetagning
og analyse af jord. Herudover er udarbejdet en vejledning om kortlægning af jordforurening og kilder hertil og en vejledning om rådgivning af beboere i let forurenede områder. De 2 sidstnævnte vejledninger afventer jordforureningslovens vedtagelse.
…
3. Hovedelementer i lovforslaget
3.1 Kortlægning af jordforureninger og kilder hertil
…
Kortlægningen vil få konsekvenser for ejeren på den måde, at miljømyndighederne skal inddrages, hvis grundejeren ønsker at foretage
bygge- og anlægsarbejder på en grund med følsom arealanvendelse eller grundvandsproblematisk forurening. Desuden skal der ske an-
- 88 meldelse til kommunalbestyrelsen, hvis grundejeren ønsker at flytte
jord fra lokaliteten.
…
7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
7.1 Indgangsvinkel til beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser
Forslagets miljømæssige konsekvenser består først og fremmest i, at
lokale og til dels regionale miljøproblemer med større grad af sikkerhed kan indkredses og forebygges, elimineres eller afværges. Forslaget vil få positive miljømæssige konsekvenser for grundvandsressourcerne og for sundheden (for de mennesker, som anvender arealerne)
og for det biologiske liv i omgivelserne. Derudover vil indsatsen medføre nogle indirekte, generelle miljøkonsekvenser.
7.2 Beskrivelse af miljø- og sundhedsproblemer
Hovedproblemstillingerne kan karakteriseres som følger:
Grundvand.
Jordforurening kan udgøre en trussel for grundvandet ved nedsivning
eller udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Dette kan i
værste fald ske i et sådant omfang, at grundvandspåvirkningen vil
kunne føre til påvirkning af mennesker, hvis der er tale om en drikkevandsressource.
…
7.3 Beskrivelse af konsekvenserne
Konsekvenserne for grundvandet
Forslaget indebærer en målrettet indsats i forhold til de grundvandsressourcer, som udpeges til at dække den fremtidige drikkevandsforsyning. Der skal først og fremmest sættes ind imod de grundvandstruende forureninger, som ligger indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser og - udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser - i eksisterende vandværkers indvindingsoplande.
Konsekvenserne for arealanvendelsen
Forslaget tager sigte på en målrettet indsats overfor de aktuelle arealanvendelseskonflikter, således at de på kort sigt kan mindskes eller
elimineres. Indsatsen koncentreres de steder, hvor problemet er størst,
og her vil indgrebet typisk bestå af bortgravning af den forurenede
jord. Indsatsen i de let forurenede områder bliver mere ekstensiv, idet
den vil bestå af generel rådgivning af beboere om dels fysiske foranstaltninger og dels forsigtighedsregler for omgang med jorden. Samtidig udvides indsatsen med nyere og diffuse forureninger.
Ved ændring fra en mindre til en mere følsom arealanvendelse tilpasses løsningen den nye arealanvendelse.
…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
…
Hensynet til beskyttelsen af fremtidige drikkevandsressourcer vejer
tungt og et overordnet mål er derfor, at alt grundvand, som anvendes
til drikkevandsformål, skal være så rent, at det kan anvendes uden
avanceret behandling. Derfor foreslås det, at loven skal sikre en særlig
- 89 beskyttelse af drikkevandsressourcerne, herunder i forbindelse med
den offentlige indsats.
Hensynet til sundheden for de mennesker, som anvender arealerne, er
også et bærende hensyn. Målet er, at der gennem et samspil mellem de
krav, der stilles til de nuværende ejere og brugere af forurenede arealer, til de kommende bygherrer og til den offentlige indsats, sikres en
sundhedsmæssig acceptabel anvendelse af arealerne og en begrænsning af eksponeringen.
…
Til § 1
Formålsbestemmelsen angiver, at jordforurening skal fjernes eller afværges i nødvendigt omfang, ligesom skadelige virkninger fra jordforurening skal elimineres eller begrænses mest muligt.
…
…
Bestemmelsen i § 1 angiver lovforslagets grundlæggende princip om,
at yderligere jordforurening skal forebygges bl.a. ved styring af jordstrømme og ved overvågning af forureningstilstanden i jorden, således
at der kan skabes grundlag for og gennemføres en koordineret og målrette indsats. Heri indgår, at der skal gennemføres en helhedsorienteret
offentlig indsats i områder, hvor det er væsentligt af hensyn til grundvandet, at alle kilder til forurening af et bestemt område fjernes.
Hensigten er endvidere, at lovforslaget skal forebygge sundhedsmæssige problemer som følge af jordforurening på arealer, hvor arealanvendelsen kan give anledning til sundhedsrisici. …
Forebyggelsen vil ske både ved en offentlig indsats, hvor den aktuelle
anvendelse giver anledning til sundhedsrisiko, og ved fastlæggelse af
begrænsninger i anvendelsen af sådanne arealer, men også ved krav til
den, der vil bygge eller ændre anvendelsen.
Ligesom hensynet til sundheden hos dem, der skal anvende forurenede
arealer, vejer hensynet til beskyttelsen af de fremtidige drikkevandsressourcer tungt.
De i medfør af regionplanlægningen udpegede områder med særlige
drikkevandsinteresser og arealer, hvor der er en aktuel arealanvendelseskonflikt, danner grundlaget for prioriteringen af den offentlige indsats. Forureninger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser
kan også indgå i prioriteringsgrundlaget, hvis de truer eksisterende
indvindingsoplande.
…
Til § 6
…
… Fastlæggelsen af arealer i henhold til stk. 1 kan ske ud fra en samlet afvejning af arealanvendelsens følsomhed på den konkrete lokalitet
imod forureningspotentialet på lokaliteten. Ligeledes kan amtsrådets
administration af §§ 8 og 9, jf. § 6, stk. 2, ske ud fra en samlet afvejning af arealanvendelsens følsomhed på den konkrete lokalitet i forhold til forureningspotentialet på lokaliteten.
- 90 …
Til § 8
…
Som nævnt under bemærkningerne til § 6, kan amtsrådets administration af § 8 ske ud fra en samlet afvejning af arealanvendelsens følsomhed på den konkrete lokalitet i forhold til forureningspotentialet
på lokaliteten.
…
I medfør af § 8, stk. 3, kan amtsrådet stille krav om, at ansøgeren for
egen regning udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på
anden måde dokumenterer, at den planlagte ændrede anvendelse eller
det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt
forsvarligt. Amtsrådet kan kun stille krav om en teknisk undersøgelse
til afprøvning af, om der er en faktisk forurening på den del af grunden, der involveres i det ønskede bygge- og anlægsprojekt. Omkostningerne hertil vil typisk være mindre end 25.000 kr. og i nogle tilfælde vil undersøgelser være unødvendige, fx hvis den involverede del
af grunden i forvejen er vel undersøgt som led i den offentlige kortlægnings- eller afværgeindsats.”
I forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen blev bestemmelsen ved
lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord ændret således,
at ”amtsrådet” blev erstattet med ”kommunalbestyrelsen. Ved samme lov blev der
indsat en ny § 8a, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 8 skal være i
overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet.
Af drikkevandsudvalgets betænkning fra 1998 (Betænkning fra Miljøstyrelsen nr.
1 1998) fremgår blandt andet (side 15):
”2. Sammendrag af udvalgets anbefalinger
2.1 Principper for grundvandsbeskyttelse, jf. kapitel 5
…
Udgangspunktet for dansk grundvandspolitik er derfor, at der arbejdes
for et generelt højt beskyttelsesniveau for alt grundvand.
Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 1998 ”Oprydning på forurenede lokaliteter –
Hovedbind” blandt andet (side 13-14, 24-25 og 62-63):
”2.3.2 Indledende undersøgelser
…
De indledende undersøgelser afsluttes med en vurdering af, om der er
tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag, som belyser lokalitetens forureningstilstand og som muliggør en robust og repræsentativ risikovurdering.
- 91 Viser de indledende undersøgelser, at lokaliteten er forurenet i en
grad, der kræver mere detaljerede undersøgelser, udarbejdes forslag til
supplerende undersøgelser.
…
4 Undersøgelser
…
4.2.1 Placering af boringer
Boringerne på grunden placeres normalt som følger:
• Der bores de steder, hvor man kan forvente at finde forurening
(hot-spots) ud fra kendskab til placering af tidligere og eksisterende
produktionsanlæg samt kendskab til driftsforhold.
• Der bores til afgrænsning af på forhånd kendte forurenede områder.
• Områder med eksisterende eller påtænkte forureningsfølsom anvendelse dækkes relativt intenst med boringer, som beskrevet herunder.
• Da det ikke i alle tilfælde er muligt at lokalisere alle hot-spots i orienteringsfasen, og da der endvidere ofte sker spredte spild over store dele af lokaliteterne, placeres desuden boringer på den resterende
del af grunden.
…
5.4 Grundvand
5.4.1 Generelt om risikovurdering i forhold til grundvandet
En risikovurdering skal anvendes til at vurdere, hvorvidt en given forurening i jord eller i sekundært grundvand giver et forureningsbidrag
til det primære grundvand, således at grundvandskriteriet for det pågældende stof overskrides.
Udførelsen af risikovurderingen samt eventuelle efterfølgende afværgeforanstaltninger skal sikre, at grundvandsressourcen bevares ren,
svarende til at grundvandskriteriet er overholdt. Det tilstræbes således,
at indvindingsboringer kan placeres uden begrænsninger og indvinde
rent grundvand. Dette vil også sikre, at afstrømmende grundvand til
recipienter er rent.
Grundvandskriterierne er fastsat, så de sikrer, at grundvandet kan anvendes til drikkevand efter en almindelig, traditionel vandbehandling.
Før der kan foretages en risikovurdering, skal der indsamles en række
feltdata fra jord og grundvand. Denne dataindsamling foregår i undersøgelsesfasen, som danner baggrund for, at risikovurderingen kan foretages. Flere af parametrene, som skal bestemmes, kan variere selv
inden for meget små afstande, og andre er kun svært bestemmelige.
Derfor kan det være nødvendigt at anvende regionale data eller lærebogsdata.
En risikovurdering skal tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet.
Det vil sige, at der skal vælges konservative data og værdier, altså data
som er på den sikre side. I praksis skal der således regnes mere konservativt, hvis de anvendte parametre er skønnede, hvis parametrene
er regionale i stedet for lokale, eller hvis parametrene af andre årsager
er usikre. Jo flere data som er tilgængelige for den pågældende loka-
- 92 litet, jo mindre konservativt kan beregningerne være. Anvendelsen af
forsigtighedsprincippet betyder, at resultatet af risikovurderingen bliver en overestimering af forureningsrisikoen, som kommer grundvandet til gode.”
Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/2000 om kortlægning af forurenede arealer,
fremgår blandt andet (side 69-70):
”7.7 Krav om dokumentation
Til brug for den nødvendige vurdering af, hvilke vilkår, der skal stilles
til projektet, kan amtet stille krav om, at ansøgeren for egen regning
udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at den planlagte ændring eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til
grundvand og arealanvendelse.
Amtet kan kræve, at jord, som varigt blotlægges i det planlagte projekt, undersøges for forurening, eller at afdampelig forurening undersøges på steder, hvor planlagte bygninger ønskes placeret.
Hvis arealet er kategoriseret som offentligt indsatsområde ud fra
grundvandshensyn, kan amtet tillige kræve, at ansøger for egen regning undersøger forurening, der i forbindelse med det ansøgte projekt
kan medføre en forøget risiko for grundvandet.
Amtet kan ikke kræve undersøgelser på de dele af arealet, som ikke
bliver berørt af det projekt, der er ansøgt om. Amtet kan i øvrigt ikke
kræve undersøgelser i større omfang, end hvad der er relevant i forhold til ansøgningen, ud fra en miljø- og sundhedsmæssig vurdering.
Ved fastsættelse af undersøgelseskrav bør amtet tage udgangspunkt i
den foreliggende viden om forurenende aktiviteter, forureningstype og
eventuel forureningsafgrænsning på det kortlagte areal. Hvis arealet i
forvejen er vel undersøgt som led i den offentlige afværgeindsats, kan
det være unødvendigt at kræve nye undersøgelser i forbindelse med en
ansøgning.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Forpligtigelserne nævnt i vilkår 4.7 vil alene blive aktuelle, såfremt der ved undersøgelsen nævnt i vilkår 4.2 eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde
konstateres forurening, som ikke er erkendt på tidspunktet for udstedelse af Frederiksberg Kommunes tilladelse af 22. december 2010. Henset til det under sagen
oplyste om, at der ved den supplerende undersøgelse af 3. februar 2011 ikke blev
konstateret forurening af betydning for vilkår 4.7, og det oplyste om, at DFE ikke
vil realisere dét byggeprojekt, som tilladelsen er udstedt på baggrund af, finder
- 93 landsretten ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om gyldigheden af
vilkår 4.7.
Det følger af ordlyden af jordforureningsloven og lovens forarbejder, at beskyttelse af drikkevandsressourcer mod forurening er et af de særlige formål, der ligger til grund for loven.
Det fremgår af jordforureningslovens § 8, stk. 3, at til brug for en afgørelse efter
stk. 1 eller 2, kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at ansøgeren for egen regning udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at den planlagte ændrede anvendelse eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljømæssigt forsvarligt.
Af bestemmelsens forarbejder, herunder lovbemærkningerne til affaldsdepotlovens § 17 og jordforureningsudvalgets betænkning nr. 2/1996, fremgår navnlig, at
myndighedens administration af jordforureningslovens § 8, stk. 3, skal ske ud fra
en samlet afvejning af arealanvendelsens følsomhed på den konkrete lokalitet i
forhold til forureningspotentialet på lokaliteten, at udgangspunktet er, at der skal
fastsættes vilkår om de undersøgelser, der er nødvendige for at fastslå forureningsproblemerne i relation til den ønskede ændring af ejendommen eller det
planlagte bygge- og anlægsarbejde, at myndigheden kun kan stille krav om undersøgelse til afprøvning af, om der er en faktisk forurening på den del af grunden,
der er involveret i det ønskede bygge- og anlægsprojekt, samt at undersøgelsesbehovet skal foretages efter en konkret vurdering.
Ved afgørelsen af, om kravet om forureningsundersøgelse i vilkår 4.2 er lovligt,
må der navnlig lægges vægt på jordforureningslovens klare angivelse af drikkevandsressourcerne som lovens beskyttelsesinteresse, den omstændighed at grunden ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt det på tilladelsestidspunktet tilgængelige vidensniveau om forureningsforholdene.
Af skønsmandens erklæring fremgår blandt andet, at ingen analyse-/boringsdata
dokumenterede eller indikerede tilstedeværelsen af forureningskilder/hot spots, at
de foreliggende analyse-/boringsdataene vurderingsmæssigt var udført med en
tæthed der ikke sandsynliggjorde tilstedeværelsen af et uopdaget hot
- 94 spot/kildeområde med flygtige/mobileforureningstyper, og at der derfor forelå en
acceptabel afdækning af risiko for kildeområder med tungmetaller. Skønsmanden
har dog på den anden side vurderet det for sandsynligt, at de historiske kilder til
forurening i området, herunder tri-kar og kloakker i området nær stikvejen kan
have resulteret i hot spot forurening med klorerede opløsningsmidler i eller ved
stikvejsarealet.
I den supplerende miljøundersøgelse af 5. oktober 2009 blev det under risikovurdering blandt andet konkluderet, at der i den sydvestlige del af etape 2 (stikvejsarealet) i poreluften var et mindre område med forhøjet indhold af klorerede stoffer, TCE og nedbrydningsprodukter heraf. Det blev konkluderet – som tidligere –
at den primære kilde til TCE-forureningen skyldtes aktiviteter i den tidligere bygning 24, der havde været beliggende i stikvejsarealet, og at forureningen herfra
blev udbredt i det sekundære grundvand og dermed også ind under etape 2.
På baggrund af navnlig risikovurderingen i den supplerende miljøundersøgelse af
5. oktober 2009 sammenholdt med den i øvrigt foreliggende viden om forureningsforholdene under stikvejen herunder usikkerheden i relation til en eventuel
forurenings mængde, omfang og udbredelse, samt det forhold, at grunden er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, finder landsretten ikke
grundlag for at tilsidesætte Frederiksberg Kommunes konkrete vurdering af, at det
var nødvendigt at stille krav om yderligere forureningsundersøgelser.
Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål K, at den undersøgelse,
som blev krævet ved vilkår 4.2, kunne have været gennemført for ca. 65.000 kr.,
hvilket skal ses i sammenhæng med, at det påtænkte byggeri til en byggesum i
størrelsesordenen 200 mio. kr. ifølge Felix Thrams forklaring. Uanset det i forarbejderne til jordforureningsloven anførte om, at udgifterne til teknisk undersøgelse til afprøvning af, om der er en faktisk forurening på grunden, typisk vil være
mindre end 25.000 kr., kan udgiften til undersøgelsen ikke anses for uproportional.
Herefter tager landsretten Frederiksberg Kommunes frifindelsespåstand til følge.
- 95 DFE skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til kommunen og regionen
som bestemt nedenfor. Beløbene indeholder moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbene lagt vægt på sagens værdi, omfang og karakter.
DFE skal i sagsomkostninger betale 127.625 kr. til kommunen, hvoraf 100.000 kr.
vedrører udgifter til advokat og 27.625 kr. refusion af udgifter til syn og skøn.
DFE skal til regionen betale 119.920 kr., hvoraf 100.000 kr. vedrører udgifter til
advokat, 14.000 kr. refusion af udgifter til syn og skøn og 5.920 kr. retsafgift.
Thi kendes for ret:
Frederiksberg Kommune frifindes.
I sagsomkostninger skal De Forenede Ejendomsselskaber A/S inden 14 dage betale 127.625 kr. til Frederiksberg Kommune og 119.920 kr. til Region Hovedstaden.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den