NYHEDSBREV FEBRUAR 2015 INFORMATION OMKRING RENOVERING AF AFD. 6 TIBBERUPPARKEN KÆRE BEBOERE Velkommen til nyhedsbrevet for februar 2015, hvor du bl.a. kan læse om den nye tidsplan for byggeriet, NNC´s arbejder med nedramning af pæle og ikke mindst om den nye hjemmeside for renoveringen, der nu er i luften!. God læselyst!. TIDSPLANEN Kuben og BDK´s administration har haft en del udfordringer med at få genhusningskabalen til at gå op. Det er nu lykkes. Men det har medført at vi sammen med entreprenøren NNC, har måtte ændre på rækkenfølgen af blokkene, der skal renoveres. Det har ingen betydning for den samlede tidsplan, hvor vi stadig arbejder mod en endelig afslutning i begyndelsen af 2017. Den nye etapeplan for blokkene er som følger: • • • • • 1. etape, blok 9 - afleveres primo september 2015. 2. etape, blok 1+2 - opstart april 2015, afleveres i slutningen af januar 2016. 3. etape, blok 7+8 - opstart september 2015, afleveres i slutningen af maj 2016. 4. etape, blok 5+6 - opstart i januar 2016, afleveres medio oktober 2016. 5. etape, blok 4+3 - opstart ultimo februar 2016, afleveres primo februar 2017. Med den nye tidsplan har vi forsøgt at imødekomme de fleste ønsker, der har været i forbindelse med genhusningen. NYHEDSBREV FEBRUAR 2015 NEDRAMNING AF PÆLE I JORDEN På grund af jordens dårlige bæreevne skal der nedrammes pæle i jorden. Pælene skal bære de nye konstruktioner, bl.a. tagboligerne og det nye murværk. NCC har fortalt, at de nogle steder under blok 9 skal ramme pælene 12 meter ned i jorden før der er fast grund!. Nedramning af pælene medfører desværre noget støj. Af hensyn til beboerne, samler NCC de fleste ramningsarbejder på én gang. Det betyder, at der nedrammes pæle på alle gavle og havefacader samtidig med opstart på blok 1, altså primo april 2015. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. blok er 7 dage. Ramningsarbejderne på opgangssiden udføres først når blokken skal iøvrigt renoveres i.h.t. tidsplanen. Så samler vi det meste af byggerodet på samme tid. 1/ NY HJEMMESIDE OM RENOVERINGEN Vi har etableret en særlig hjemmeside, der kun omhandler renoveringen af Tibberupparken. Den er nu “i luften”, og på hjemmesiden kan du altid følge med i renoveringsprocessen. Derudover kan du få svar på de fleste spørgsmål omkring renoveringen. Du kan for eksempel se den overordnede tidsplan og blive opdateret på nyheder og referater fra afholdte byggeudvalgsmøder. Du kan også altid læse eller genlæse nyhedsbrevene og andet hustandsomdelt materiale. Besøg hjemmesiden på www.XXXXXXXX.dk NYHEDSBREV FEBRUAR 2015 STEMNINGSBILLEDER FRA BYGGEPLADSEN NCC´s håndværkere knokler løs med ombygningen og moderniseringen af blok 9. Det er et stort og krævende arbejde, idet der næsten kun er de bærende vægge og etageadskillelser tilbage. Men det går stærkt og NCC´s dygtige håndværkere arbejder ihærdigt for at sikre, at de kommende beboere i blok 9 får nogle gode rammer om deres boligliv. Se evt. flere billeder på hjemmesiden. I ønskes alle et glædeligt forår! Med venlig hilsen Byggeudvalget/afd. bestyrelsen 2/
© Copyright 2024