B-BAT Kropsbevidsthedstræning (body Awareness Therapy) Et tilbud til dig, som eks. er sygemeldt pga. stress, smerter og/ eller angst, og gerne vil arbejde med kroppen Målet med B-BAT er mindre stress og færre spændinger i kroppen, øget kropsbevidsthed, at opbygge selvværd, og at du får mere hensigtsmæssige måder at handle på i hverdagen og i arbejdssituationer. I B-BAT er du med i en mindre gruppe, hvor vi laver øvelser liggende, siddende og stående. Øvelserne er enkle og lette - og kræver ikke, at du kender dem på forhånd. Vi samler op på, hvordan du kan overføre øvelserne til hverdagen og dit arbejdsliv. Praktisk B-BAT foregår i 8 uger, hvorefter du i samarbejde med din jobkonsulent tager stilling til evt. forlængelse. Træningen foregår på Jobkompagniet, Stagehøjvej i Silkeborg - mandag kl. 9.00 - 10.00. Det er en god idé, at du har tøj på, som det er rart at bevæge sig i.
© Copyright 2024