1. No category

Lokalplan H 14.02.01
For erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn
Lokalplanen
Lokalplan
Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget
Lokalplan H 14.02.01. Vedtagelsen er offentliggjort på
kommunens hjemmeside www.hoering.vordingborg.dk
den 18.marts 2015.
Retsvirkning
Lokalplanen har den retsvirkning, at ejendomme, der er
omfattet af planen, ifølge Planlovens § 18 kun må udstykkes, bebygges eller i øvrigt ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Forhold der kan påklages
Vedtagelsen kan ifølge § 58 stk. 1, nr. 4 i Planloven
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, der
må antages at have en væsentlig, individuel interesse
i sagens udfald. Det er kun retlige spørgsmål, der kan
påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du ikke
mener, at kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunen
efter din mening burde have truffet en anden afgørelse.
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du
klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.
nmkn.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den
myndighed, der har truffet afgørelsen. Når du klager, skal
du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med
betalingskort i Klageportalen.
Klagefristen er den 15. april 2015 kl. 23:59 (4 uger efter
offentliggørelsen på kommunens hjemmeside).
Som udgangspunkt afvises klager, der fremsendes uden
om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for
at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet
anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse
i sagen. Myndigheden videresender anmodningen til
Natur- og Miljøklagenævnet, som afgør hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Politisk behandling
Teknik- og Miljøudvalg
(Forslag)
2. oktober 2014
Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling
(Forslag)
22. oktober 2014
Kommunalbestyrelsen (Forslag)
30. oktober 2014
Offentlighedsperiode 5. november 2014 7. januar 2015
Teknik- og Miljøudvalg
(Endelig vedtagelse)
4. februar 2015
Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling
(Endelig vedtagelse)
18. februar 205
Kommunalbestyrelsen
(Endelig vedtagelse)
26. februar 2015
Offentlig bekendtgørelse
18. marts 2015
Om Kommune- og Lokalplaner
Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling,
samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs.
hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v.
En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer
for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser,
for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i
overensstemmelse med kommuneplanen.
Selve lokalplanen består af to dele:
1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse
for planens virkninger på miljøet.
2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning
for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen.
Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for
domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen
for planens offentliggøres.
Forsidebillede: Fiskerbåde i Klintholm Havn
Plansekretariatet
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
www.vordingborg.dk
[email protected]
Tlf. 55 36 36 36
Indholdsfortegnelse
Redegørelse
Baggrund for lokalplanen
Lokalplanens afgrænsning og opdeling
Lokalplanens indhold
Forhold til anden planlægning
4
8
11
14
Bestemmelser
Delområde A
Delområde B
Delområde C
Delområde D
Delområde E
Delområde F
Delområde G
Delområde H
18
24
28
32
36
38
42
46
Kortbilag
Kortbilag 1 - Afgrænsning & Delområder
Kortbilag 2 - Delområde C & D
48
49
Bilag
Bilag A - Visualisering
Bilag B - Hjemmehørende arter
Bilag C - Miljørapport
50
55
56
Redegørelse
Baggrund for lokalplanen
I energiaftalen fra marts 2012 besluttede Folketinget at
etablere en havmøllepark på 600 MW ved Kriegers Flak
i Østersøen. Flakket ligger ca. 46 km (24 sømil) øst for
Møn. 600 MW vindkraft kan forsyne ca. 600.000 husstande med energi og det vil derfor være den største samlede
investering i havmøller og vedvarende energi nogensinde
i Danmark.
Hovedparten af offshore anlægsarbejdet, der kommer
til at foregå på Kriegers Flak vi blive styret centralt fra
København. Det tunge materiale som f.eks. møllevinger
og møllehoveder vil blive sejlet direkte ud til Flakket fra
store erhvervshavne som f.eks. Grenå, Nyborg, Rostock
eller svenske havne.
Formålet med Lokalplanen er, at åbne op for erhvervsudviklingen i Klintholm Havn. Selv om havnen måske kun
får en mindre del, af det store anlægsprojekt er det dog
et anlægsprojekt til mange milliarder! Lokalplanen skal
særligt åbne op for, at der kan bygges nye erhvervsbygninger til brug for de landanlæg, der skal anvendes til
lager og service til en havmøllepark. Det afhænger af det
enkelte energiselskab, hvor mange kvadratmetre, det er
nødvendigt, at placere tæt på havnebassinet og dermed
de både der skal bruges til at servicere havmølleparken.
De fleste energiselskaber indretter deres service- og
lagerbygning med 3 hovedfunktioner. Overvågningen af
mølleparken foregår fra land ved hjælp af specielt designet overvågnings program lagt ind på en PC.
Mølleparken kræver et årligt service, og det betyder stor
aktivitet i serviceperioden, som typisk vil løbe fra april til
november. Derudover er der fejlfinding og fejlafhjælpning, som vil foregå hele året. Service og fejlafhjælpning
kræver at service teknikerne sejles ud til møllerne. Den
daglige arbejdstid vil typisk være fra 07.00 til 19.00.
Afstanden mellem Klintholm Havn og Krigers Flak er ca. 26
sømil (46 km).
4
Redegørelse
Behovet for indhegningen skyldes bl.a., at man ønsker at
beskytte oplag mod tyveri og at man ønsker at undgå, at
personer, der ikke er stedkendt falder over oplag, ledninger osv. Det vil desuden være nødvendigt at sætte store
lysmaster (projektører) op, så der også kan arbejdes om
natten.
Klintholm Havn vil måske i en periode på få år være en
arbejdsplads, hvor der arbejdes 24/7/365, som det hedder på nudansk.
I Gedser er det bygget en arkitekttegnet servicebygning til
Nysted Havmøllepark.
Den største del af bygningerne rummer værksted og
lager. Når en medarbejder skal ud, for at servicere en
vindmølle, bliver der pakket en stor værktøjskasse (1 pr.
mølle) på ca. 0,8 x 0,8 x 0,8 meter, den skal med ud i båden. Det er en fordel med kort afstand fra lagerbygningen
til servicebådene, da det sparer tid.
Den tredje funktion, der er i service- og lagerbygningerne, er mandskabets kantine, baderum samt et rum hvor
de kan hænge de overlevelsesdragter op, som de har på,
når de er meget, de minder lidt om en Michelin mands
dragt.
Erhvervsaktiviteterne kan komme til at betyde, at man
kan indhegne områder i en periode på 3-4 år - som ellers
normalt er frit tilgængelig - og som igen skal være frit
tilgængelige når anlægsfasen er ovre.
Formålet med Lokalplanen er også at muliggøre, at der
kan etableres faciliteter til anvendelse for havbrug og en
bådopbevaringshal.
Lokalplanen skal åbne mulighed for yderligere bebyggelse til brug for drift af vindmøllepark, havbrug og båd-opbevaring. Hvis alle aktiviteter realiseres, bliver der behov
for at opføre ca. 8.000 m² bebyggelse til erhvervsformål.
Byen
Byen har ca. 200 indbygger og den består af:
Boligområder, en købmand, flere restauranter og flere
gallerier. Fiskerihavn med 4 mindre trawlere, 3 mindre
garnbåde og et bundgarnsfirma. Et stort feriecenter med
80 lejligheder, hvor de 37 - med 4-6 sengeplader - udlejes gennem et udlejningsfirma. En marina med ca. 200
pladser, den er 2,5 meter dyb. På hver sin side af byen
ligger to sandstrande, nord for byen ligger Mosen.
Byens infrastruktur og placering af funktioner.
5
Redegørelse
Nærværende Lokalplan indeholder kun erhvervsområder,
da Vordingborg Kommune ønsker at åbne op for, at udvikle erhvervsmulighederne i Klintholm Havn yderligere.
Byens ”infrastruktur”
Thyravej deler byen i 2 – i den nordlige del, hvor der er
boliger, restauranter, gallerier, købmand osv. Syd for Thyravej ligger havnen og det store feriecenter Klintholm Marinapark. For ”enden af vejen” mod vest ligger en strand.
Trafikken til og fra stranden og feriecenteret foregår via
Thyravej. Rutebilen fra Stege kører hen til Klintholm
Marinapark og vender før den kører tilbage. Der er en
del turister, der går hen til købmanden for at handle, der
er børn der kommer på deres cykel og ældre der går tur.
Thyravej er i turistsæsonen mere trafikeret, end man
umiddelbart forestiller sig. Vejen ender blindt, så trafikken
skal tilbage af den samme vej, som den kom.
Kortet viser Klintholm Havn fra tiden mellem 1862-1899.
I Klintholm Havn blev Klintholm Søbad bygget i 1925 og
Ålekroen bygget i 1961. Ålekroen var på sin tid en af de
mest anerkendte restauranter i Danmark. Både danske
og tyske turister var glade for stedet.
Turisme blev mere udbredt og i 1986 blev lystbådehavnen med plads til 200 både bygget. Lystbådehavnen
(Møns Klint Marina) har anløb af 8.000 - 10.000 gæstesejlere hvert år. Marinaen blev i 2012 opkøbt af Kommunen og har siden gennemgået en større renovering.
Thyravej er byens hovedgade, den deler byen i 2 - havnen
ligger mod syd. Købmanden, restaurationer og boligområder
ligger mod nord.
Byen danner også ramme om trollingfiskeri og i de sidste
par år er det vokset i omfang, og Klintholm Havn er nu
det sted i Danmark, hvor de fleste sætter deres båd i
vandet, for at komme ud til de mange eftertragtede laks.
Klintholm Havn ligger lige ud til nogle af Nordeuropas
bedste fiskepladser og der kan fiskes laks hele året. I
perioder er der meget trafik, der holder bl.a. mange parkerede biler med trailere.
Et historisk rids
Klintholm Havn blev anlagt i 1878 som udskibningshavn
for landbrugsprodukter fra Klintholm Gods. På havnen
blev der bygget pakhus, skibshandel og kro. I 1911 blev
havnen udvidet med en fiskerihavn og en redningsstation.
Klintholm Gods valgte at sælge havnen, derfor blev den
i 1920 overdraget til kommunen, i den forbindelse blev
der anlagt en fiskerihavn. Gradvist overtog og udviklede
fiskerne selv havnen med ophalerbedding og fællessalg.
Pakhuset blev bygget ifm. etableringen af havnen, det blev
oprindeligt bygget til oplagring af korn, som skulle udskibes
fra havnen. I dag anvendes bygningen til galleri.
I 1986 blev også feriehotellet med 80 lejligheder bygget,
ca. halvdelen udlejes igennem et udlejningsbureau. I
2006 blev ferie-hotellet solgt som 80 individuelt ejede
ferie-ejerlejligheder.
Østmøn har i mange år været en turistattraktion, det
smukke landskab sætter lokale mønboer og udenlandske
gæster pris på, og det vil de forhåbentlig også gøre i de
næste mange år, turismen vil også i fremtiden være et
vigtigt erhverv for egnen. Kommunen ønsker, at Klintholm
Havn, også i fremtiden, vil være et attraktivt sted for turister at besøge.
Anlæg og senere support af en vindmøllepark vil givetvis
6
Redegørelse
tiltrække ”oplevelsesturister” og dermed være med til en
udvidelse og fornyelse af de seværdigheder Møn kan
tilbyde turister.
Fremtiden
Hvis energiforliget kommer til at betyde, at der skal
bygges en Havmøllepark på Kriegers Flak, kan Klintholm
Havn måske komme i betragtning og byggeriet kan komme til at foregå i 2 tempi.
Byggeriet deles op i 2 perioder - en anlægsfase og en
driftsfase. Hvis havnen kommer i betragtning ifm. med
etableringen af en havvindmøllepark på Kriegers Flak samt senere service, vil det betyde nye erhvervsmuligheder for havnen.
Anlægsfasen:
Anlægsfasen forventes at være på 3-4 år. Størrelsen
på Klintholm Havn gør, at den ikke kan anvendes som
anlægshavn - som f.eks. Grenå Havn - men det er sandsynligt at antage, at havnen kan være supporthavn ifm.
anlægsperioden.
Der skal sejles mandskab ud til Kriegers Flak, mandskabet kan overnatte i Klintholm Havn i f.eks. en container-by. Det vil betyde, at der sandsynligvis vil være en
mulighed for catering for de lokale virksomheder. Det
forventes, at der i ”anlægsperioden” vil være ansat ca. 30
administrative medarbejdere, 80 personer i første del af
anlægsfasen og 160 personer i anden del af anlægsfasen. (Tallene stammer fra helhedsplanen ”Klintholm Havn
- en plan for fremtiden” - fra 2011).
vicehavn.
Det er sandsynligt, at Klintholm Havn kan komme i
betragtning som servicehavn, da det er den havn med
den korteste sejltid til Kriegers Flak. Det vurderes, at
Klintholm Havn har en størrelse, der vil gøre den velegnet som servicehavn.
Det forventes, at der i driftsperioden vil være ansat ca.
70-90 personer året rundt.
Personale i servicekampagnen i maj- september vil være
ca.30-45 personer yderligere. (Tallene stammer fra helhedsplanen ”Klintholm Havn - en plan for fremtiden” - fra
2011).
Havnens mange funktioner
Det vurderes at Klintholm Havn kan fungere som servicehavn og stadig være en aktiv fiskerihavn, da der skulle
være plads nok til yderligere aktiviteter i den eksisterende
erhvervshavn. Det vurderes, at aktiviteter vedr. havmølleparken ikke vil få indflydelse på marinaen, der kan fortsætte om hidtil. Havnens rekreative kvaliteter, er noget af
det, man også bør prøve at holde fast i.
Driften:
Der forventes, at være en driftsperiode på 25 - 30 år,
hvor Klintholm Havn kan komme i betragtning som ser-
7
Redegørelse
Lokalplanens afgrænsning og opdeling
Lokalplanen omfatter 8 delområder - A, B, C, D, E, F, G
og H - der alle er ejet af Vordingborg kommune.
Delområde A
Delområde A dyrkes som landbrugsjord, området ligger
mellem Klintholm Havnevej mod vest og Klintholm Havn
Centeret mod øst. Centerets sydlige del består af alm.
rækkehuse, der administreres af et boligselskab. Marken
afgrænses mod syd af et parcelhuskvarter, mod nord
grænser det op til Kraneledvej og landbrugsjord.
Den vestlige del af matrikel 19ae, Busemarke By, Magleby, der er medtaget i Lokalplanen er på ca.23.000 m².
Klintholm Havn Centeret ligger ca. 7-8 meter højere end
Delområde A og Klintholm Havnevej. Centeret er på ca.
1.300 m².
8
Redegørelse
Delområde B
Delområde B ligger nord for Thyravej, Ålekroen har ligget
der, men grunden er i dag ryddet for bebyggelse. Der
er anlagt en grusplads, der anvendes til p-pladser, som
særligt kommer til anvendelse i turistsæsonen og når
byen er ramme om trollingfiskeri.
Delområde D
Delområde D består af den sydøstlige del af havnematriklen.
Mod nord grænser området op til moseområdet. Mod det
østlige skel er der lagt et ekstra lag grus, for at etablere
en permanent sti til Mosen. Mod øst ligger Møns Bank
samt en helårsbolig. Mod syd ligger Thyravej og Galleriet
Ankerhus ligger vest for delområdet.
Det grænser mod nord op til havnens øst-vestgående
interne ”grusvej”, mod øst og syd til sandstranden, mod
vest til havnens nord-sydgående ”asfaltvej”.
Matrikel 18g, Busemarke By, Magleby er på ca. 4.200 m².
Mosen nord for byen og delområde B.
Området er bebygget med 6 grå grundmurede fiskerhuse, Galleriet Birthe Jarlbæk samt et mindre bådeværft.
Den sydøstlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby Området er på ca. 6.000 m².
Bådeværft i delområde D.
Havnematriklen 18n deles op i følgende 4 delområder C,
D, E og F:
Delområde C
Delområdet C består af den nordøstlige del af havnematriklen.
I Delområde C er der 3 forskellige funktioner, der ligger
et større grundmuret fiskerhus, 15 svensk-røde eller sortmalet fiskerhuse i træ - i forskellige størrelser, husene er
klodset op. Desuden ligger der en tidligere bolig - Mollys
Hus - der nu anvendes som byens fælleshus. Der går
veje og stier gennem området fra Thyravej til havnen.
Mod nord grænser området op til Thyravej, mod øst op til
arealet hvor Restaurant Klintholm Søbad lå, mod syd til
havnens øst-vestgående interne ”grusvej”, mod vest
grænser det op til havnens nord-sydgående ”asfaltvej”.
Den nordøstlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby er på ca. 7.000 m².
Mollys Hus fungerer som byens fælleshus i delområde C.
Bagved ses de store karaktergivende løvtræer, som er en
del af områdets bevaringsværdige beplantning.
9
Redegørelse
Delområde E
Delområde E består af den sydvestlige del af havnematriklen.
Området består af den sydligste havnemole, på molens
nordside findes en helikopterlandingsplads. Mod nord
grænser det op til havnebassinet, mod øst, syd og vest til
Østersøen.
Den sydvestlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby er på ca. 6.600 m².
solgt på fiskeriauktioner i Danmark. I Delområdet ligger
der desuden en af landets mest aktive redningsstationer.
Den nordvestlige del af matrikel 18n, Busemarke By,
Magleby er på ca. 31.000 m².
Delområde G
Delområdet består at én matrikel, hvor der ligger et
sortmalet træhus, der har fungeret som helårsbolig, men
har stået tomt i årevis. Mod nord ligger Thyravej, mod
øst stejlepladsen, mod syd stranden og havet. Mod vest
ligger der en ubebygget grund, hvor Restaurant Klintholm
Søbad har ligget.
I 2008 med vedtagelse af Lokalplan nr. 110 fra 2008 blev
området overført fra boligområde til fritidsformål.
Matrikel 18cq Busemarke By, Magleby er ca. 1.800 m².
Klintholm Havn har været en aktiv havn i over 100 år.
Delområde F
Delområde F består af den nordvestlige del af havnematriklen.
Området består af det store havnebassin, hvor fiskerbådene og større lystsejlere lægger til kaj, havnebassinet er
4 meter dybt. På havnen ligger Fiskernes Fællessalg, der
bl.a. rummer et frysehus. Der ligger en ny renoveret bedding, hvor man kan trække både på 100 ton op på land.
Ubeboet hus i delområde G. Området er omkranset af træer
og buske.
Delområde H
Delområde H er stejlepladsen der ligger øst for byen,
den må ikke bebygges, den anvendes til oplag af pæle
og lign. Margrethevej ligger nord for området, øst for
ligger der landbrugsjord, mod syd stranden og mod vest
Delområde G, hvor der ligger et helårshus.
Matrikel 18 cp, Busemarke By, Magleby er ca. 7.383 m².
Beddingen er indenfor de seneste år blevet renoveret, der
kan trækkes både på op til 100 ton op.
På kajen ligger en bygning, der bruges af en fiskeeksportør. Bygningen har isværk og modtagefaciliteter til de fisk
der bliver landet fra fartøjer, som kommer fra ind- og udlandet. Fiskene bliver transporteret væk med lastbiler og
Den næste store erhvervsudvikling i Klintholm Havn bliver
måske servicering af havvindmøller.
10
Redegørelse
Lokalplanens indhold
Lokalplanen indeholder bestemmelser, der muliggør
aktiviteter der relaterer sig vil havmølleparken på Krigers
Flak, etablering af en bådeopbevaringshal, samt faciliteter der kan anvendes ifm. havbrug. Herudover tages der
vare på de kulturmiljømæssige værdier.
Aktiviteter ifm. havmølleparken
Det afhænger af hvilket energiselskab, der i givet fald
kommer til at stå for driften af Kriegers Flak, hvor store
service- og lagerbygninger de ønsker at opføre.
I lokalplanen er delområde A og D bearbejdet med henblik på netop havmølleparken.
Hvis Klintholm Havn bliver valgt som supporthavn for
den færdigbyggede Havmøllepark, kan der blive brug for
større bygninger til ”fjernlager”. Et fjernlager bruges til at
opbevare f.eks. kabelruller og større ting, der skal bruges
til reparation, hvis f.eks. et søkabel bliver revet over.
I Rødby Havn (hvorfra man servicerer Rødsand 2) har
man suppleret bygninger med et fjernlager hos Holeby Diesel. Den bedste placering af et evt. fjernlager er
lokalplanens delområde A, som er arealet langs Klintholm
Havnevej. Det er dog sandsynligt, at antage, at der i nærheden af Klintholm Havn er store landbrugsbygninger,
der står tomme og som kan bruges til et fjernlager.
Eksempel på et supermarked, hvor tagfladen er udformet så
bygningen kommer til at virke mindre. Der er fuld rumhøjde
i bygningens midterste del. De 2 fotos viser den samme
bygning - set fra gaden og ovenfra.
Ved den rette tagform vil en sådan bygning kunne have
fuld rumhøjde på 8,5 meter. Det ses flere steder, at nye
dagligvarebutikker i gamle bycentre deler tagfladerne op,
så bygningerne kommer ned i en skala, der passer bedre
til området.
I forbindelse med andre havvindmølleparker er der
bygget servicebygninger i nærtliggende havnebyer. Den
mest hensigtsmæssige placering af evt. servicebygninger
i Klintholm Havn er umiddelbart øst for havnen - lokalplanens Delområde D.
Terrænet falder fra Klintholm Havn Centeret ned til
Klintholm Havnevej.
Terrænet falder fra Klintholm Havn Centeret ned til
Klintholm Havnevej. Det vurderes derfor muligt, at placere større bygninger her, hvis de bliver udformet på en
måde, så de kommer til at virke mindre og dermed tilpasset den bygningsskala, der er i området i forvejen.
Området er i ”Lokalplan Klintholm Havn” fra 2004 udlagt
som et boligområde. Da området mod syd grænser op til
et boligområde, er det vigtigt, at nyt erhvervsbyggeri får
en skala og arkitektur, der er tilpasset området. Bygninger i delområde A må derfor maksimalt være på 1.500 m²
i grundareal. Tagfladen skal deles op så den kommer til
at se ud som den kun dækker en bygning på 500 m². Det
kan gøres ved at der bliver placeret f.eks. 3 sadeltage
ved siden af hinanden. Det kan også gøres ved, at der
bygges kviste.
På området ligger der 6 grå fiskerskure, de er sammenlagt på 573 m². Det vurderes, at det i givet fald, er muligt
at flytte dem til andet sted i Delområde D, hvor det vil
være muligt, at bygge et større fælles eller flere mindre
fiskerskure. Hvis, der ikke kan skaffes den nødvendige
plads, kan der bygges nye fiskerskure i Delområde C
eller i Delområde G.
De grå fiskerhuse bruges af de lokale fiskere.
11
Redegørelse
Andre steder er servicebyggeriet opført som store
arkitekttegnede bygninger, der bidrager positivt til området. Det vurderes, at det vil være muligt at bygge store
bygninger i område D, hvis de med deres materialevalg
og form bliver tilpasset området. Med lokalplanens bestemmelser, er det forsøgt, at sikre at fremtidigt byggeri
indpasses under hensyntagen til det omkringliggende
miljø.
For at undgå, at det nye byggeri i Byggefelt D1 kommer
til at ligne lukkede kasser, skal bygningernes facader
deles op, enten vandret eller lodret eller evt. begge dele.
forhåbentlig opdager og får lyst til at opleve det spændende område - skabes der adgang med en 2 meter
bred stiforbindelse langs matriklens østlige skel - den
skal have forbindelse med stien der går langs Mosen fra
stranden mod vest til Klintholm Havnevej mod øst.
Der skal være en 13 meter bred ubebygget kile mod øst,
i det område kan der stå både, parkers biler, placeres
oplag og lign.
Det er vigtigt, at de sider af bygningerne – enten facade
eller gavl – der vender ud mod havnebassinet får vinduer, døre eller porte, der åbner op, så man ikke møder
en mørk lukket bygning. Kantinen eller andre funktioner,
skal man forsøge at lægge ud til havnebassinet, det vil
give vinduer med liv og lys i, så de borgere der går tur på
havne oplever en bygning der er ”imødekommende og
venlig”, og som har referencer til de andre bygninger på
havnen og i byen.
I Byggefelt D2 gælder det samme som ovenstående,
men her er det facaden mod Thyravej, der skal åbnes op.
Bygningerne kan have vinduesrammer, vinduer, døre
eller porte i klare farver, som referer til de farvestrålende
fiskekasser på havnen.
Stien til mosen. De store bøgetræer, der står solitært på
grunden må ikke fældes. Bagerst ses mosens beplantning.
Faciliteter ifm. havbrug og fiskeri
Store dele af lokalplanområdet er reserveret til havnerelaterede formål, herunder fiskeri, hvilket havbrug hører
under. Dette gælde områderne B, C, D, E, F, G og H.
Kulturmiljøværdier
De maleriske røde fiskerskure, er noget af de første, man
ser, når man kommer kørende fra Klintholm Havnevej, de
er en charmerende ”entre” til Klintholm Havn. Området
er en bufferzone mellem byen og erhvervsaktiviteterne
på havnen. Hvis der bygges haller på delområde D, kan
det blive nødvendigt at fjerne de 6 grå fiskerhuse. Det
vurderes, at et er muligt, at bygge nogle nye i delområde
C, hvis der ikke kan findes plads i Delområde D.
Private boliger med døre i stærke farver, de samme principper kan anvendes i en servicebygning.
Etablering af en bådeopbevaringshal
I lokalplanen er delområde B udlagt med henblik på opførelse af en bådeopbevaringshal på op til 1.000 m².
Hallen skal placeres længst mod vest op af den eksisterende fabriksbygning på nabogrunden, den skal lægges
så langt tilbage på grunden som muligt. Den vil her, have
moseområdets store træer som baggrund. Det vurderes,
at en placering på det sted vil være den mest optimale for
en bygning af den størrelse og højde.
For at åbne op fra havnen til arealet ved Mosen, så flere
De røde (og sorte) fiskerhuse ligger til venstre, til højre
skimtes de grå fiskerhuse.
12
Redegørelse
Det vurderes, at det er muligt, at bevare stedets kvaliteter
selv om der etableres nye funktioner i området, der kan
nødvendiggøre, at man flytter rundt på de eksisterende
røde fiskerskure. Husene kommer måske til at ligge lidt
tættere, men stedets kvaliteter er husenes størrelse, at
de er bygget i træ, at de har pap eller eternit på taget og
at de er holdt i farverne svensk-rødt, hvidt eller sort.
Stedets kvaliteter er også ”bebyggelsesstrukturen” med
huse, der er placeret lidt tilfældig, hvor der nu var plads.
Hvis de eksisterende bygninger skal flyttes og placeres
et andet sted på området, bør man forsøge, at falde ind i
stilen med en lidt tilfældige ”bebyggelsesstruktur” .
.
Grønne tage vinder udbredelse. Her ses det på 8tallet på
Amager.
Et grønt tag består af et miljøvenligt materiale, da det
stort set ingen energi kræver at producere, hvorfor det
er CO2-neutralt. Vegetationsmåtterne (plantemåtterne)
holder på varmen i huset og er ganske brandsikre, da
stenurterne rummer en del vand.
Hjemmehørende arter – træer og buske
Hjemmehørende arter er træarter, der oprindeligt er
indvandret til Danmark og ikke er indført af mennesker.
Ved valget mellem hjemmehørende træer og buske skal
man være opmærksom på, at en træart der har optimale
vækstvilkår i Vestjylland godt kan være uegnet og ikke
vokse så godt på Møn.
Der er i dag udsigt til vandet fra Thyravej.
En af områdets kvaliteter er også de store løvtræer op
mod Thyravej, denne beplantning skal bevares.
Det murede fiskerhus bruges af en lokal fisker - det skal
bevares. Borgernes fælleshus - Mollys hus - skal forsøges bevaret, da der ikke er skole, forsamlingshus eller
andre steder, hvor borgerne i Klintholm kan samles.
Sedum Tag
Lokalplanen giver mulighed for, at der kan anvendes
Sedum tage – grønne tage på nyt byggeri. Særligt ved
bygninger med store tagflader kan grønne tage være en
fordel. De grønne tage optager 50 % af den nedbør, der
falder på et år.
Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke arter, man anvender,
eller hvor plantematerialet kommer fra. Plantematerialet
skal være sundt, klimatolerant og af kendt oprindelse.
Konsulenter og planteskoler kan rådgive om de bedst
egnede arter og frøkilder til en given egn og på bestemte
typer af jord.
Det vurderes, at når man vælger planter af hjemmehørende arter, at det er med til at give en bedre beplantning,
som har optimale vækstvilkår og som ikke er så modtagelig for sygdomme.
En liste over hjemmehørende arter kan ses på Bilag B.
Dette er en fordel, da man derved aflaster kloaksystemet,
der ikke skal bortlede så meget vand, som tilfældet er
med et almindeligt tag. Taget har en længere levetid, fordi beplantningen er med til at skåne tagpap eller anden
tagbeklædning.
Der skal plantes plantebælte langs Klintholm Havnevej.
Plantebæltet skal bestå af planter, som er egnstypiske.
13
Redegørelse
Forhold til anden planlægning
Kommuneplanen 2013-2025
Lokalplanområderne er omfattet af 8 rammeområder,
der er delt op i 8 delområder. De ligger alle i byzone og
områderne forbliver i byzone.
Delområderne A, B, C, D og G er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanen. Der er derfor sideløben med
Lokalplanen udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg
nr. 10 ”Erhverv - Klintholm Havn”.
Vedtagelsen af Lokalplan H.14.02.01 forudsætter at
Kommuneplantillæg nr. 10 vedtages.
Kulturmiljø
Klintholm Havn er i Kommuneplanen udpege som kulturmiljø. Som beskrivelse står der:
”På Klintholm Havn opleves rigtig havnestemning. Her er
havnebassiner, kajer og fiskerskure, og langs med havnegaden ligger den nedlagte toldbod, den tidligere fiske-
eksportørvilla, Ankerhus, og det høje pakhus, der engang
var kornmagasin. Længst ude i øst er stejlepladsen, hvor
fiskerne kan ordne garn på det store græsklædte rum. Et
røgeri ligger overfor. Dette fisker- og havnemiljø er kulturmiljøets bærende bevaringsværdier.”
I Lokalplanforslag lægges der op til, at man tager hensyn
til disse bærende bevaringsværdier. Der er lagt op til, at
de røde fiskerhuse i Delområde C skal bevares, så de
kommer til at danne en bufferzone mellem havnen og
boligområderne og resten af byen.
Hvis havnen bliver udpeget som anlægs- og supporthavn
vil det bidrage med en anden type vitalitet end det, der
foregår i havnen i dag.
Det vurderes, som en mulighed i Delområde D, at
placere større bygninger på havnen og samtidig holde
fast i havnens kvaliteter, hvis bygningerne bliver udført
i gedigne materialer og bliver holdt i en farveskal – sort
og/eller grå – der vil få dem til at falde bedst muligt ind i
det eksisterende miljø. Der er i Lokalplanforslaget lagt op
Illustration fra Møn Kulturarvsatlas fra 2006.
14
Redegørelse
til, at der bliver en ca. 20 meter bred udsigtskilde, så der
stadig fra Thyravej er direkte udsigt over vandet.
Nye bygninger vil forandre havneprofilen, men det vurderes, at denne forandring kan være et positivt supplement
til den eksisterende bygningsmasse.
Mod vest blev der i 1986 opført 80 nye ferieboliger, og
det vurderes, at nye lager- og servicebygninger vil have
en bygningsvolumen, der er væsentlig mindre end de
eksisterende feriehuse, der nærmest ser ud til, at de altid
har ligger der.
Kystnærhedszonen
Hele lokalplanområdet er byzonearealer som er omfattet
af kystnærhedszonen. Lokalplanens muligheder vil i en
vis udstrækning have betydning for kystlandskabet, da
planen rummer nye byggemuligheder i forhold til den
tidligere planlægning.
I delområde B tillades byggeri på op til 10 meters højde.
Baggrunden for den anførte bygningshøjde er at der
gives mulighed for opførelse af en bådeopbevaringshal
i området, hensigten er at større både skal kunne opbevares i hallen, hvilket stiller krav til frihøjden i bygningen.
Bygningens placering i delområde B giver ikke anledning
til en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet, da
området rummer mange høje træer, som slører byggeriets højde.
I delområde D tillades byggeri i væsentligt større omfang end tidligere. Den nye byggemulighed vurderes at
påvirke kystlandskabet, og der er udarbejdet en række
visualiseringer, som illustrerer den potentielle påvirkning
af kystlandskabet.
Feriehusbyggeriet i Klintholm Havn.
Selve Klintholm Havns profil, når byen betragtes fra havet, vurderes ikke at blive påvirket af det nye byggeri, da
bagvedliggende byggeri allerede i dag har en tilsvarende
højde, og ligger højere i landskabet.
Det er således primært, når byggeriet betragtes i de omkringliggende kystnære arealer, at byggeriet vil have en
betydning for kystlandskabet. Herunder den potentielle
visuelle påvirkning når Klintholm havn betragtes fra nært
hold i klitterne mod øst.
Byggeriet vil ikke kunne ses fra kystlandskabet vest for
havnen, da feriehusbyggeriet på havnen blokerer udsigten langs kysten. Feriehusbebyggelsen fremgår af
nedenstående billed.
Samlet set vurderes byggeriet ikke at afvige væsentligt i
højde eller volumen i forhold til det eksisterende byggeri
på Klintholm Havn, hvor feriehusbyggeriet i havnens
vestlige del fortsat må anses for at være den dominerende bygningsmæssige påvirkning af kystlandskabet.
Illustration af byggeri i område D (før og efter billede). Der foreligger flere visualiseringer i bilag A.
15
Redegørelse
Strandbeskyttelseslinjen
Store områder i Klintholm Havn er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen er omfattet
af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 15 om
beskyttelse af kyst-områderne. Strandbeskyttelseslinje,
er fastlagt og registreret i matrikler og tingbøger.
Linjen ligger mange steder tættere på kysten pga. eksisterende byggeri eller andre forhold, som betyder, at en
placering 300 fra strandbredden ikke har været mulig eller hensigtsmæssig. Linjens placering fremgår af kortene
på arealinfo, www.miljoeportal.dk
Inden for strandbeskyttelseslinjen må der ikke ske
ændringer af tilstanden, der må ikke etableres hegn,
placeres campingvogne eller lignende, og der må ikke
foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel,
hvorved der fastlægges skel.
Slibestøv
Slibestøv og støj fra en bådopbevaringshal skal håndteres - efter gælden Miljølovgivning - så der ikke opstår generer, for de omkringliggende boligområder - eller miljøet.
Miljøvurdering
Forslaget til lokalplan har gennemgået en miljøvurdering.
Miljøvurderingen består i at de foreslåede aktiviteter har
gennemgået en konfliktanalyse der synliggør mulige konflikter med eksisterende interesser i områder. Analysen er
suppleret med en høring af relevante myndigheder og i
kommunens relevante afdelinger.
Analysen har vist, at der er en række interessekonflikter
som planforslaget forårsager.
Det drejer sig bl.a. om kulturmiljøer, strandbeskyttelseslinje, afledning af overfladevand, jordforurening og en
række andre, der er beskrevet i denne miljørapport.
Der er i forbindelse med løsning interessekonflikterne
afholdt møde om strandbeskyttelseslinjen og der er udarbejdet visualisering af planens bygge aktiviteter.
På baggrund af resultaterne af møde, visualisering, samt
andre identificerede interessekonflikter, er der under
udarbejdelsen af lokalplanen indarbejdet beskrivelser i
redegørelsen og fastsat bestemmelser til minimering af
identificerede miljøpåvirkninger.
Strandbeskyttede arealer er på kortet markeret med blåt.
Museumsloven
Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum (Museum Sydøstdanmark - www.
Museerne.dk) inddrages efter reglerne i Museumslovens
kapitel 8.
Varmeplanlægning
Der er ikke kollektiv varmeforsyning i området. Der kan
etableres solceller eller solfangere i tagfladen.
Spildevand
Arealet er indenfor for kloakopland, ifølge Spildevandsplanen, som blev vedtaget i 2013. Området er kloakeret.
Spildevand afledes i henhold til gældende lovgivning og
efter det lokale spildevandsfirmas anvisninger. Forhold
vedr. håndtering af slibestøv der evt. afledes til kloak skal
aftales med spildevandsfirmaet.
16
Redegørelse
17
Kort - Delområde A
18
Bestemmelser
Delområde A
DELOMRÅDE A
§ 1a Formål
1.1a Det er Lokalplanens formål:
- at åbne mulighed for erhvervsudvikling i området
- at fastlægge bebyggelsens placering og ydre
fremtræden
- at fastlægge placering af beplantningsbælter
- at fastlægge stiforløb
§ 2a Område og Zonestatus
2.1a Lokalplanområdet afgrænses som vist på
Kortbilag 1, det omfatter den vestlige del af matr.
nr. 19ae Busemarke By, Magleby. Matriklen er
beliggende i byzone og forbliver i byzone.
§ 3a Anvendelse
Lokalplanen giver mulighed for etablering af
erhvervsrelaterede aktiviteter på området.
Delområdet kommer sandsynligvis kun i betragtning, hvis Klintholm Havn bliver anvendt til
supporthavn ifm. anlæggelsen havmølleparken
ved Kriegers Flak.
Området kan anvendes til etablering af en
“container-by”, hvor mandskabet kan indkvarteres og bespises. “Byen” kan bestå af containere i en maks. højde af 2 ovenpå hinanden (ca.
6 meter), pavilloner, campingvogne, telte eller
lignede.
Området kan desuden anvendes til parkeringsplads.
3.1a Delområde A må kun anvendes til
erhvervsformål:
- Containerby”, hvor der kan indkvarteres mandskab
ifm. etablering af havmølleparken. “Containerbyen”
kan bestå af containere, pavilloner, campingvogne,
telte eller lignede.
- Halbyggeri
- Oplag.
- P-pladser.
- Sendemast.
- Sti.
19
Bestemmelser
Delområde A
§ 4a Bebyggelsens omfang og udformning
I Delområde A er der lagt et byggefelt (A1)
ind - det er 75m x 210m = 15.750 m² - med en
bebyggelsesprocent på 30 af byggefeltet er det
muligt at bygge ca. 4.725 m².
4.1a Den maksimale bebyggelsesprocenten er på 30
af byggefeltet for den enkelte ejendom.
Kravet til en visuel opdeling af bygningernes
tagflader kan løses på mange måder, se nedenstående eksempel samt yderligere eksempler i lokalplanens redegørelse.
Hvis en bygning er på 1.500 m² skal bygningens
tagflade deles op, så taget, ser ud som om, det kun
dækker en bygning på maksimalt 500 m². (Dvs.
at tagfladen på en bygning på 1.500 m² skal dels
op, så det ligner 3 tagflader. Taget kan deles op
på forskellige måder, for at få bygningen til at virke
mindre). Se eksempler i redegørelsen.
Ingen bygning må være over 1.500 m² stor i
grundareal.
4.2a Bygninger må ikke være over 8,5 meter høje.
På de 2 fotos er vist 2 forskellige bygninger med sadeltag, der er delt op i flere tagflader.
4.3a Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt
fra terræn til skæring mellem facade og tagflade.
4.4a Der må ikke opstilles containere, pavilloner eller
lignende ”byggeri”, der er over 6 meter høj.
4.5a Facader skal enten være af – eller i en blanding
af:
• Tegl, i de naturfarver teglsten findes i.
• Træ, som skal være enten ubehandlet i træets
naturlige farver eller sortmalet.
• Stålplader, som skal være enten sorte eller grå.
Stålpladerne skal have trapezformet profil.
• Eternitplader – enten i sort eller grå.
4.6a Tage skal enten være af:
• Tegl.
• Tagpap - enten i sort eller grå.
• Eternitplader - enten i sort eller grå
• Stålplader, som skal være enten sorte eller grå.
Stålpladerne skal have trapezformet profil.
• Sedum tag – grønt tag
• Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke
tagmaterialer med et glanstal, der er over 30.
4.7a Bebyggelse skal opføres indenfor det på Kort Delområde A viste byggefelt A1.
20
Bestemmelser
Delområde A
§ 5a Ubebyggede arealer
5.1a Der kan etableres fast belægning i form af
asfalt, fliser eller grus.
Mod nord og øst skal der etableres et 10 meter
bredt beplantningsbælte. Beplantning skal bestå af egnstypiske buske og mindre træer.
5.2a Hvis der etablers permanent byggeri, skal der
etableres randbeplantning på allae 4 sider, som
beskrevet i § § 5.2a og 5.3a.
Mod Klintholm Havnevej og mod syd skal der
etableres en randbeplantning rundt om byggefelt A1, den skal bestå af buske og mindre
træer. Ud mod Klintholm Havnevej skal beplantningsbæltet være 5 meter og mod syd 10
meter.
Der skal etablers et 10 meter bredt
beplantningsbælte mod nord og øst. I skel mod
nord skal det placeres 3 meter fra vejskel ud til
Kraneledvej. I skel mod øst kan det etableres op til
skel. Se Kort - Delområde A.
Beplantningsbælter skal beplantes med egnstypiske buske og mindre træer. Beplantningen
kan placeres i grupper, så den får karakter af
noget ”tilfældigt” og selvgroet, som man f.eks.
ser det i et læbælte mellem marker. Området
ligger i byzone, men man føler sig mere på
landet end i byen.
I beplantningsbæltet kan der placeres en
jordvold med en maksimumshøjde på 2 meter,
den skal have en hældning på maksimum 20
% på de udvendige sider. Det vil give en blød
bakke ud mod naboerne. Det vurderes, at
overskudsjord fra byggeriet vil kunne bruges
til etablering af en jordvold. Hvis, der etableres
en jordvold, skal der også etableres et beplantningsbælte.
5.3a Der skal etableres et 5 meter bredt
beplantningsbælte i skel mod vest, det skal placeres
3 meter fra vejskel ud til Klintholm Havnevej, i
beplantningsbæltet mod vest kan der skabes huller til
vejadgang.
Der skal ligeledes etableres et 10 meter bredt
beplantningsbælte mod syd, beplantningsbæltet skal
placeres 10 meter fra skel. Se Kort - Delområde A.
5.4a Beplantningsbælterne skal bestå af buske og
mindre træer, det skal være af hjemmehørende arter,
som dem, man f.eks. finder i egnens læbælter, se
bilag B.
5.5a Der kan mod nord, øst og syd etableres en
jordvold, den må maksimalt være 2 meter høj,
den må maksimalt have en hældning på 20 % på
den udvendige side. Jordvolden kan lægges inde i
plantebæltet. Hvis der etableres en jordvold, skal der
også etableres et plantebælte, jf. § 5.3a.
5.6a Der skal være en 20 meter bred bufferzone mod
syd ind til boligområdet. Bufferzonen må ikke
bebygges, anvendes til vej eller kørsel. Området
må heller ikke anvendes til oplag. Der kan gå en
sti igennem området fra Klintholm Havnevej til
legepladsen ved Klintholm Havn Centeret. Se Kort Delområde A.
5.7a Der kan etableres lysmaster på området,
indenfor byggefeltet. For ikke at blænde de
omkringboende, skal lyset vinkles væk fra
nabobebyggelse.
5.8a Hvis der kun etableres erhverv på en mindre del
21
Bestemmelser
Delområde A
af området, er det kun omkring denne del, der skal
etableres randbeplantning.
§ 6a Veje og stier
6.1a Vejadgang til området skal være fra Klintholm
Havnevej.
Det vil være muligt at placering af lysmaster i
området, og der kan placeres en sendemast på
op til 70 meter - da signalet skal kunne række
op over Møns Klint.
§ 7a Tekniske anlæg
7.1a El-ledninger herunder til udendørs belysning må
kun udføres som jordkabler.
7.2a Sendemast skal opsættes som gittermast, den
må maksimalt være 70 meter høj, den skal placeres
inde i byggefeltet.
§ 8a Forudsætning for ibrugtagning
8.1a Der skal etableres de i §5.3a beskrevne
plantebælter.
§ 9a Ophævelse af Lokalplan
9.1a Med vedtagelse at nærværende Lokalplan
ophæves på matr.nr. 19ae Busemarke By, Magleby
”Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004” - Møn
Kommune.
22
Bestemmelser
23
Kort - Delområde B
24
Bestemmelser
Delområde B
DELOMRÅDE B
§ 1b Formål
1.1b Det er Lokalplanens formål:
Lokalplanen giver mulighed for erhvervsaktiviteter på området.
Der kan etableres en hal på 1000 m² mod
nordvest. Hallen vil kunne bruges til aktiviteter
ifm. havmølleparken på Kriegers Flak, til aktiviteter ifm. havbrug eller til en opbevaringshal
for både.
I delområde B er der lagt et byggefelt (B1) ind det er 50 m x 28 m = 1.400 m².
- at muliggøre erhvervsudvikling i Klintholm Havn.
- at fastlægge bebyggelsens placering og ydre
fremtræden.
- at sikre sti-forbindelse fra Thyravej til Mosen.
§ 2b Område og Zonestatus
2.1b Lokalplanområdet afgrænses som vist på
Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18g, Busemarke By,
Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den
forbliver i byzone.
§ 3b Anvendelse
3.1b Delområde B må kun anvendes til:
- Erhvervsformål
- P-plads
- Sti
§ 4b Bebyggelsens omfang og udformning
4.1b Maksimalt 30 % af grundarealet, på den enkelte
ejendom, kan bebygges.
4.2b Den maksimale bygningsstørrelse er på
1.000m² i grundareal.
4.3b Den maksimale bygningshøjde er på 10 meter.
4.4b Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt
fra terræn til skæring mellem facade og tagflade.
4.5b Facader skal enten være af – eller blanding af:
• Tegl, i de naturfarver teglsten findes i
• Træ, som skal være enten ubehandlet i træets
naturlige farver eller sortmalet.
• Eternitplader i gråt eller sort
• Stålplader, som skal være enten sorte eller grå,
stålpladerne skal have trapezformet profil.
25
Bestemmelser
Delområde B
4.6b Tage skal enten være af:
• Tegl.
• Tagpap - enten i sort eller grå.
• Eternitplader - enten i sort eller grå
• Stålplader, som skal være enten sorte eller grå,
stålpladerne skal have trapezformet profil.
• Sedum tag – grønt tag
• Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke
tagmaterialer med et glanstak, der er over 30.
4.7b Bygningernes afstand til skel mod syd
(Thyravej) skal være på mindst 27 m. Afstand til
naboskel mod vest skal være på mindst 5 meter.
Byggefeltet er på 28m x 50 m.
4.8b Bebyggelse skal opføres indenfor de på Kort Delområde B viste byggefelt B1.
§ 5b Ubebyggede arealer
5.1b Der kan etableres fast belægning i form af fliser,
asfalt eller grus.
5.2b Det ubebyggede område mellem hallen og stien
ned til Mosen kan anvendes til placering af både,
parkering, oplag eller lignede.
5.3b Området kan indhegnes, det skal i givet fald
være med et trådhegn der maksimum må være 2
meter højt - undtaget herfra, er stien til mosen, hvor
der skal være fri passage mellem havnen og Mosen.
5.4b Der kan etableres lysmaster på området. For
ikke at blænde de omkringboende, skal lyset vinkles
væk fra nabobebyggelse.
5.5b Der skal etableres en 2 meter bred stiforbindelse
langs i det østlige skel. Stien kan suppleres med
informationstavler og opholdsmuligheder i form af
bord/bænke sæt.
5.6b De store bøgetræer mod det østlige skel må
ikke fældes, hvis de går ud, skal de erstattes af
lignende løvtræer, der bliver store og skaber skygge.
Se Kort - Delområde B.
26
Bestemmelser
Delområde B
§ 6b Veje og stier
6.1b Vejadgang til området skal være fra Thyravej.
§ 7b Tekniske anlæg
7.1b El-ledninger herunder til udendørs belysning må
kun udføres som jordkabler.
§ 8b Ophævelse af Lokalplan
8.1b Med vedtagelse at nærværende Lokalplan
ophæves på matr.nr. 18g Busemarke By, Magleby
”Lokalplan nr. 110 Klintholm Havn fra 2008”.
27
Kort - Delområde C
28
Bestemmelser
Delområde C
DELOMRÅDE C
§ 1c Formål
1.1c Det er Lokalplanens formål:
- at åbne mulighed for erhvervsudvikling i Klintholm
Havn.
- at der kan etableres havnerelaterede aktiviteter på
arealet.
- at der kan etableres nye fiskerskure på området
- at fastlægge bebyggelsens ydre fremtræde
- at sikre områdets bevaringsværdige træer
- at fastholde områdets veje og stier
§ 2c Område og Zonestatus
2.1c Lokalplanområdet afgrænses, som vist på
Kortbilag 1, det omfatter den nordøstlige del af
matr.nr. 18n, Busemarke By, Magleby. Matriklen
er beliggende i byzone og den forbliver i byzone.
Området ligger indenfor strandbyggelinjen.
§ 3c Anvendelse
Anvendelsen af område C skal ses i sammenhæng med område D, hvorfor de to områder
kan ses samlet på kortbilag 2.
3.1c Delområde C må kun anvendes til havneformål.
§ 4c Udstykning
4.1c Området må ikke udstykkes yderligere.
§ 5c Bebyggelsens omfang og udformning
5.1c Bygninger må ikke være større end 35 m² og
skal udformes så længden er mindst 50 % større end
bredden.
5.2c Husene må ikke have en facadehøjde,
der overstiger 3 meter målt fra terræn eller evt.
niveauplan til skæring mellem facade og tagflade.
5.3c Tagfladens vinkel med det vandrette plan skal
være mellem 15 og 25 %.
29
Bestemmelser
Delområde C
5.4c Bygningerne afstand indbyrdes skal være
mindst 3 meter.
Som erstatning for de grå fiskerhuse kan der
bygges 2 nye fiskerhuse med et maksimalt
grundareal på 120 m². Hvis de eksisterende
røde (og sorte) fiskerhuse skal fornyes, må de
maksimalt have et grundareal på 35 m².
5.5c Der kan bygges 2 større bygninger der
maksimalt hver må være på 120 m². De skal
udformes så længden er mindst 50 % større end
bredden. Bygningerne må ikke have en facadehøjde,
der over 3 meter målt fra terræn til skæring mellem
facade og tagflade. Bygningen må maksimalt være 5
meter til kip, målt fra terræn.
5.6c Bygninger må kun opføres med facademateriale
i træ eller muret og pudset. Farver skal holdes i
svensk-rød, sort, grå eller hvid.
Tage skal dækkes enten af sort eller mørkegrå
tagpap eller eternit. Der må ikke anvendes
reflekterende eller blanke tagmaterialer med et
glanstal, der er over 30.
5.7c Bebyggelsen skal opføres indenfor det på Kort Delområde C viste byggefelt C1.
§ 6c Ubebyggede arealer
6.1c Der må kun oplagres materialer til
havnerelaterede formål.
Der kan etableres vejadgang fra Klitholm Havnevej til havnen langs det østlige skel.
6.2c Træerne i Delområderne C2 skal bevares,
hvis de går ud skal de erstattes af tilsvarende store
løvtræer.
6.3c I Delområderne C3 og C4 er der udlagt areal til
vej. Se Kort - Delområde C.
§ 7c Veje og stier
7.1c Adgangsvejen til området er fra Thyravej og fra
havnens øst/vest gående interne ”grusvej”.
7.2c Der skal stadigvæk være adgang fra de gruseje
og stier, der går fra Thyravej, ned til havnen og til
stranden. Se Kort - Delområde C.
7.3c Delområde C4 omfatter den eksisterende
interne ”grusvej”. Den må ikke bebygges. Se Kort Delområde C.
30
Bestemmelser
Delområde C
§ 8c Tekniske anlæg
8.1c El-ledninger herunder til udendørs belysning må
kun udføres som jordkabler.
§ 9c Ophævelse af Lokalplan
9.1c Med vedtagelse at nærværende Lokalplan
ophæves på matr.nr. 18n Busemarke By, Magleby
”Lokalplan nr. 99 Klintholm Havn”.- Møn Kommune.
31
Kort - Delområde D
32
Bestemmelser
Delområde D
DELOMRÅDE D
§ 1d Formål
1.1d Det er Lokalplanens formål:
- at åbne mulighederne for erhvervsudvikling,
- at åbne mulighed for etablering af bebyggelse
til lager- og service ifm. havmøllepark samt
havnerelaterede formål,
- at fastlægge bebyggelsens placering og ydre
fremtræden.
§ 2d Område og Zonestatus
2.1d Lokalplanområdet afgrænses som vist på
Kortbilag 1, det omfatter den sydøstlige del af
matr.nr. 18n, Busemarke By, Magleby. Matriklen
er beliggende i byzone og den forbliver i byzone.
Området ligger indenfor strandbyggelinjen.
§ 3d Anvendelse
Anvendelsen af område D skal ses i sammenhæng med område C, hvorfor de to områder
kan ses samlet på kortbilag 2.
3.1d Delområde D må kun anvendes til:
- Havneformål
- Lager- og servicebygning ifm. Havmølleparken
§ 4d Bebyggelsens omfang og udformning
Lokalplanen åbner op for, at 40 % af grundareal i delområde D kan bebygges.
4.1d Maksimalt 40 % af grundarealet på den enkelte
ejendom kan bebygges.
4.2d Bygningerne må opføres i 2 etage, de må ikke
være over 8,5 meter høje.
4.3d Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt
fra terræn til skæring mellem facade og tagflade.
4.4d Facader skal enten være af – eller en blanding
af:
• Tegl, i de naturfarver teglsten findes i.
• Træ, som skal være enten ubehandlet i træets
naturlige farver eller sortmalet.
• Stålplader, som skal være enten sorte eller grå.
Stålpladerne skal have trapezformet profil.
• Eternitplader i sort eller grå.
33
Bestemmelser
Delområde D
4.5 d Tage skal enten være af:
• Tegl.
• Tagpap - enten i sort eller grå.
• Eternitplader - enten i sort eller grå
• Stålplader, som skal være enten sorte eller grå.
Stålpladerne skal have trapezformet profil.
• Sedum tag – grønt tag
• Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke
tagmaterialer med et glanstal, der er over 30.
De farverige kasser fiskerne bruger, kan bruges som
inspiration til farvesætning af bygningernes vinduesrammer, vinduer, døre eller porte. Eller der kan også
vælges stærke farver til felter eller bånd på bygningernes facader.
4.6d Vinduer, vinduesrammer, døre og porte kan
have andre farver end grå og sort.
4.7d Der kan være farvet felter eller bånd på
bygningen i andre farver end grå og sort, de må
maksimalt udgøre 10 % af den enkelte facade.
4.8d Bebyggelsen skal opføres indenfor det på Kort Delområde D viste bygge felter.
4.9d Bygningssider med en længde på over 20m skal
gives visuelle opdelinger enten vandret eller lodret.
Den visuelle opdeling kan bestå i materialevalg,
overfladens struktur eller farvemarkeringer. En
opdeling af facaden kan bestå af farvet felter eller
bånd i andre farver end grå og sort, de må maksimalt
udgøre 10 % af den enkelte facade.
Det er vigtigt, at der bliver friholdt udsigtskiler,
så vandet er synligt fra Thyravej. En af byens
kvaliteter er, at der er store områder med visuel
kontakt til vandet.
Byggeriet skal placeres indenfor to byggefelter.
Mellem de to byggefelter udlægges en ca. 20
meter bred udsigtskile, den placers, hvor grusvejen fra Thyravej ud til stranden ligger, det vil
derfor stadig være muligt at bruge grusvejen
ned til stranden.
Udsigtskilen kan ikke bebygges, men den
vestlige del kan bruges til parkering, oplag eller
lign., hvis den skal hegnes ind, skal det være
med et trådhegn, så det ikke kommer til at
virke for massivt og tage udsigten.
I udsigtskilens østlige del, skal der være et 4
meter bredt ubebygget område, det fastholdes
som vej.
4.10d Der må ikke opstilles containere, der er over 3
meter høje.
4.11d Laveste sokkelkote skal være på +1,8 meter
DVR 90.
§ 5d Ubebyggede arealer
5.1d Der kan etableres fast belægning i form af
asfalt, fliser eller grus.
5.2d De 2 byggefelter D1 og D2 kan indhegnes, det
skal i givet fald være med et trådhegn i en maksimum
højde af 2 meter.
5.3d I udsigtskilen D3, skal den eksisterende vej/sti
fra Thyravej bevares. Der udlægges en 4 meter bred
passage, den må ikke indhegnes og der må ikke
opstilles containere eller placeres oplag. Vejen/stien
skal være frit tilgængelig ned til vandet.
34
Bestemmelser
Delområde D
5.4d Resten af udsigtskilen kan indhegnes, det skal
i givet fald være med et trådhegn i en maksimum
højde af 2 meter. Arealet kan anvendes til parkering
eller oplag, containere eller lignende i en maksimum
højde af 2 meter.
5.5d Der kan etableres lysmaster indenfor
byggefelterne og i udsigtskilen.
§ 6d Veje og stier
6.1d Der er vejadgang fra havnens nord/sydgående
”asfaltvej”.
6.2d Der kan etableres ny adgangsvej til området fra
Klintholm Havnevej i den østlige ende af Delområde
C, se Kort - Delområde C.
6.3d Der skal stadigvæk være adgang for gående og
mindre køretøjer af den vej/sti, der går fra Thyravej,
ned igennem området ud til stranden.
§7d Tekniske anlæg
7.1d El-ledninger herunder til udendørs belysning må
kun udføres som jordkabler.
§ 8d Tilladelse fra andre myndigheder
8.1d Udstykning og øvrige anlæg til ikke
havnerelaterede formål (Eksempelvis lager/
servicevirksomhed i forbindelse med havmøllepark)
forudsætter dispensation fra strandbyggelinjen.
(Naturbeskyttelseslovens § 15).
§ 9d Ophævelse af Lokalplan
9.1d Med vedtagelse at nærværende Lokalplan
ophæves på matr.nr. 18n Busemarke By, Magleby
”Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004” - Møn
Kommune.
35
Kort - Delområde E
36
Bestemmelser
Delområde E
DELOMRÅDE E
§ 1e Formål
Lokalplanen fastholder muligheden for de
eksisterende havnerelaterede aktiviteter på
området.
1.1e Det er Lokalplanens formål:
- at fastholde de eksisterende havnerelaterede
aktiviteter på området.
§ 2e Område og Zonestatus
2.1e Lokalplanområdet afgrænses som vist på
Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18n Busemarke By,
Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den
forbliver i byzone.
§ 3e Anvendelse
Molen får samme funktion som i dag, det vil
stadig være muligt at anvende den eksisterende helikopterlandingsplads. Området kan
hegnes ind.
3.1e Delområde E må kun anvendes til havneformål.
§ 4e Udstykning
4.1e Området må ikke udstykkes yderligere.
§ 5e Ubebyggede arealer
5.1e Der kan etableres fast belægning i form af fliser,
asfalt eller grus.
5.2e Området kan indhegnes, hvis det indhegnes,
skal det være med trådhegn i en maksimum højde af
2 meter.
5.3e Der kan etableres lysmaster på området.
§ 6e Veje og stier
6.1e Adgangsvej fra Thyravej fastholdes.
§ 7e Ophævelse af Lokalplan
7.1e Med vedtagelse at nærværende Lokalplan
ophæves på matr.nr. 18n Busemarke By, Magleby
Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004”, Møn
Kommune.
37
Kort - Delområde F
38
Bestemmelser
Delområde F
DELOMRÅDE F
§ 1f Formål
Lokalplanen fastholder muligheden for de
eksisterende havnerelaterede aktiviteter på
området.
1.1f Det er Lokalplanens formål:
- at området kan anvendes til havnerelaterede
aktiviteter,
- at fastlægge bygningers placering,
- at fastlægge bebyggelsens ydre fremtræden.
§ 2f Område og Zonestatus
2.1f Lokalplanområdet afgrænses som vist på
Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18n Busemarke
By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og
den forbliver i byzone. Det meste af Delområdet er
beliggende indenfor Strandbyggelinjen.
§ 3f Anvendelse
3.1f Delområde F må kun anvendes til havneformål.
§ 4f Udstykning
4.1f Området må ikke udstykkes yderligere.
§ 5f Bebyggelsens omfang og udformning
Det vil være muligt at bygge nyt eller at ombygge de eksisterende bygninger på havnen
til service eller lager. Hvis alle mandskabs- og
supportbåde skal benytte havnen i anlægsfasen vurderes det, at det kræver ca. 300 meter
kaj. Det vurderes, at der er kajplads til de både,
der sejler ud til Kriegers Flak og til de både, der
sejler ud til det havbrug, der evt. kommer syd
for Klintholm Havn. I dag har havnen overkapacitet, da en del af havnebassinet i sommerperioden bliver lejet ud til lystsejlere. Til servicehavn kræves der ca. 100 meter kaj.
5.1f Bebyggelse må kun opføres indenfor de på Kort
- Delområde F viste byggefelter. Der kan dog opføres
fodersiloer på maksimum 8,5 meter høje udenfor
byggefelterne. Det forudsætter dog en dispensation
fra strandbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens
§15.
5.2f Udenfor byggefelterne må der opføres mindre
bygninger og anlæg af teknisk art som f.eks.
ophalerspil, slæbested og bedding.
5.3f I forbindelse med eksisterende spil-bygning
må der indenfor det på Kort - Delområde F viste felt
opstilles containere ifm. havnens drift og service.
39
Bestemmelser
Delområde F
5.4f Containeren må maksimalt være 20,0 X 3,0
meter. Den må maksimalt være 2,5 meter høj. Den
skal placeres i forlængelse af spilhuset ud mod
havnebassinet.
Havnebassinet set fra øst.
5.5f Den maksimale bygningshøjde er på 8,5 meter
målt fra terræn eller evt. niveauplan til skæring
mellem facade og tagflade. Mindre dele af en
bygning kan dog være højere end 8,5 meter, hvis
denne del af bygningen har en funktionel betydning,
så som spil til tunge løft.
5.6f Facader skal enten være af – eller en blanding
af:
• Tegl, i de naturfarver teglsten findes i.
• Træ, som skal være enten i ubehandlet eller
svenskrød eller sortmalet træ.
• Stålplader, som skal være enten sorte eller grå.
Stålpladerne skal have trapezformet profil.
5.7f Tage skal enten være af:
• Tegl.
• Tagpap - enten i sort eller grå.
• Eternitplader - enten i sort eller grå.
• Stålplader - enten i sort eller grå, stålpladerne
skal have trapezformet profil.
• Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke
tagmaterialer med et glanstal, der er over 30.
5.8f Laveste sokkelkote skal være på + 1,8 meter
DVR 90.
§ 6f Ubebyggede arealer
6.1f Der kan etableres fast belægning i form af fliser,
asfalt eller grus.
6.2f Der kan etableres lysmaster på området.
§ 7f Veje og stier
7.1f Adgangsvej fra Thyravej fastholdes.
§ 8f Ophævelse af Lokalplan
8.1f Med vedtagelse at nærværende Lokalplan
ophæves på matr.nr. 18n Busemarke By, Magleby
Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004”, Møn Kom.
40
Bestemmelser
41
Kort - Delområde G
42
Bestemmelser
Delområde G
DELOMRÅDE G
§ 1g Formål
Lokalplanen giver mulighed for etablering af
havnerelaterede aktiviteter på området, som
f.eks. en opbevaringshal til brug for havbrug,
da der måske bliver etableret et havbrug ud for
kysten ved Klitholm Havn.
1.1g Det er Lokalplanens formål:
Arealet øst for delområdet er udlagt som pæleog stejleplads, arealet kan om efteråret, når
nettene er tømt for fisk, anvendes som et sted,
hvor flyderinge og net slæbes ind på land.
Nettene skal ligge og tørrer før de om vinteren kommer ind i en hal, hvor de repareres og
vedligeholdes.
- at sikre beplantningen rundt om matriklen, på de 3
sider.
- at der kan etableres havnerelaterede aktiviteter på
arealet,
- at fastlægge bebyggelsens ydre fremtræden,
§ 2g Område og Zonestatus
2.1g Lokalplanområdet afgrænses som vist på
Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18cq Busemarke
By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den
forbliver i byzone.
§ 3g Anvendelse
3.1g Delområde G må kun anvendes til:
- Halbyggeri
- Fiskerskure
- Havnerelateret oplag
§ 4g Udstykning
4.1g Området må ikke udstykkes yderligere.
§ 5g Bebyggelsens omfang og udformning
Lokalplanen åbner op for, at der kan bygges en
hal på 360 m², den kan anvendes til opbevaring af flyderinge og net for havbrug eller som
opbevaringshal til brug for vindmøller, den kan
anvendes som erstatning for de grå fiskerhuse
- eller til lignede havnerelaterede funktioner.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige
20, og bygningshøjden må ikke overstige 6,5
meter. Den maksimale facadehøjde er på 4,0
meter.
5.1g Den maksimale bebyggelsesprocent er 20.
5.2g Den maksimale bygningshøjde er på 6,5 meter.
5.3g Den maksimale facadehøjde er på 4 meter.
5.4g Laveste sokkelkote skal være på + 1,8 meter
DVR 90.
43
Bestemmelser
Delområde G
5.5g Facader skal enten være af:
• Tegl, i de naturfarver teglsten findes i.
• Træ, som skal være enten i ubehandlet eller
svensk-rød eller sortmalet træ.
• Stålplader, som skal være enten sorte eller grå,
stålpladerne skal have trapezformet profil.
• Eternit i sorte eller grå plader.
5.6g Tage skal enten være af:
• Tegl.
• Tagpap - enten i sort eller grå.
• Eternitplader - enten i sort eller grå.
• Stålplader - enten i sort eller grå, stålpladerne
skal have trapezformet profil.
• Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke
tagmaterialer med et glanstal, der er over 30.
§ 6g Ubebyggede arealer
6.1g Der kan etableres fast belægning i form af fliser,
asfalt eller grus.
Delområdet kan indhegnes og der kan opsættes lysmaster.
6.2g Området kan indhegnes, det skal i givet fald
være med et trådhegn i en maksimum højde af 2
meter.
6.3g Der kan etableres lysmaster på området.
6.4g Der kan etableres p-pladser på området.
6.5g Så meget som muligt, af den eksisterende
beplantning, skal beholdes mod øst, syd og vest.
Hvis den eksisterende beplantning er over 5 m bred,
skal den bevares i et plantebælte på mindst 5 m.
Delområde G er omkranset af træer og buske,
der skal være et 5 meter bredt plantebælte, så
den grønne overgang til stejlepladsen og ud til
stranden beholdes. Hvis beplantningen går ud,
skal den erstattes af lignende beplantning –
eller der kan suppleres med de planter, der er
listet op i Bilag B.
6.6g Hvis den eksisterende beplantning kun består af
en række træer og buske, kan den fortsat bestå af en
række træer eller buske.
6.7g Hvis den eksisterende beplantning går ud, skal
den erstattes af tilsvarende planter – eller suppleres
med beplantning fra Bilag B.
6.6g Oplag af campingvogne, fritidsbåde og
u-indregistrerede køretøjer må ikke finde sted.
6.7g terrænet må maksimalt reguleres med +/- 0,5
meter – 2,5 meter fra skel.
44
Bestemmelser
Delområde G
§ 7g Veje og stier
7.1g Vejadgangen fra Thyravej fastholdes.
§ 8g Tekniske anlæg
8.1g Der kan etableres de ledningsanlæg, der er
nødvendige for områdets forsyning.
§ 9g Ophævelse af Lokalplan
9.1g Med vedtagelse at nærværende Lokalplan
ophæves på matr.nr. 18cq Busemarke By, Magleby
”Lokalplan 110 Klintholm Havn fra 2008” - Møn
Kommune.
45
Kort - Delområde H
46
Bestemmelser
Delområde H
DELOMRÅDE H
§ 1h Formål
1.1h Det er Lokalplanens formål:
- at fastholde områdets anvendelse til stejleplads, der
ikke må bebygges,
- at fastholde områdets anvendelse i turistsæsonen til
offentlig parkeringsplads,
- at fastholde de 2 stier der går over området fra
Margrethevej ud til stranden.
§ 2h Område og Zonestatus
2.1h Lokalplanområdet afgrænses som vist på
Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18cp Busemarke
By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og
den forbliver i byzone. Området ligger indenfor
strandbyggelinjen.
§ 3h Anvendelse
Området er lagt ud til stejleplads, det anvendes til oplag af pæle osv. Området ændrer
ikke status eller anvendelse, det er taget med
i Lokalplanen for at sikre sti-forbindelse fra
Margrethevej ud til stranden.
3.1h Delområde H må kun anvendes til havneformål:
- Stejleplads, oplagring af pæle, fiskenet, flyderinge
og andet havne- og fiskerirelateret oplag.
- Området må i turistsæsonen anvendes til offentlig
parkeringsplads.
- Området må ikke bebygges, dog kan der opføres
servicebygning som en offentlig tilgængelig
toiletbygning.
§ 4h Veje og stier
4h Stier gennem området til stranden fastholdes.
§ 5h Ophævelse af Lokalplan
5.1h Med vedtagelse at nærværende Lokalplan
ophæves på matr.nr. 18cp Busemarke By, Magleby
Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004”, Møn
Kommune.
47
Kortbilag 1 - Afgrænsning & Delområder
48
Kortbilag 2 - Delområde C & D
49
Bilag A - Visualisering
Illustration af modellen som danner grundlag for visualisering af byggemuligheden i delområde D. Byggefelterne er markeret i sort i 8½ meters højde. De to bygninger illustrerer byggeri med et grundplan på ca.
1300 m², og har en facadehøjde på 6 meter og 8½ meter til tagryg.
Fotopunkter for de 4 visualiseringer.
50
Bilag A - Visualisering
Område D Betragtet fra Thyravej ud for pizzeriaet.
Byggefelterne er illustreret med sorte linjer. Eksempel på byggeri med grå bygninger.
Den 20 meter bredde udsigtskile mellem byggefelterne sikrer, at havet kan ses fra Thyravej.
51
Bilag A - Visualisering
Område D betragtet fra Fiskerihavnen/Klintholm Marinapark.
Byggefelterne er illustreret med sorte linjer. Eksempel på byggeri med grå bygninger.
De eksisterende bygninger dækker i dag udsigten i denne retning. Byggefeltet strækker sig dog længere
ud end det eksisterende byggeri.
52
Bilag A - Visualisering
Område D betragtet fra klitterne mod øst ud for parkeringspladsen/toiletbygningen.
Byggefelterne er illustreret med sorte linjer. Eksempel på byggeri med grå bygninger.
Dette vil være den største påvirkning af kystlandskabet. Området kan i dag kun bebygges i 5 meters højde,
hvilket med lokalplanen øges til 8½ meter.
53
Bilag A - Visualisering
Område D betragtet fra stranden mod øst.
Byggefelterne er illustreret med sorte linjer. Eksempel på byggeri med grå bygninger.
Dette vil være den største påvirkning af kystlandskabet. Byggeriet vil kun i ringe grad påvirke kystlandskabet, idet området allerede i dag er bebygget.
54
Bilag B - Hjemmehørende arter
55
Bilag C - Miljørapport
Miljørapport for Lokalplan H 14.02.01 og Kommuneplantillæg nr. 10 for erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn.
Resumé af miljøvurderingen
Forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg har gennemgået en miljøvurdering. Miljøvurderingen består i at
de foreslåede aktiviteter har gennemgået en konfliktanalyse der synliggør mulige konflikter med eksisterende
interesser i områder. Analysen er suppleret med en høring af relevante myndigheder og i kommunens relevante
afdelinger.
Analysen har vist, at der er en række interessekonflikter
som planforslaget forårsager. Det drejer sig bl.a. om kulturmiljøer, strandbeskyttelseslinje, afledning af overfladevand, jordforurening og en række andre, der er beskrevet
i denne miljørapport.
Der er i forbindelse med løsning interessekonflikterne
afholdt møde om strandbeskyttelseslinjen og der er udarbejdet visualisering af planens bygge aktiviteter.
På baggrund af resultaterne af møde, visualisering, samt
andre identificerede interessekonflikter, er der under
udarbejdelsen af lokalplanen indarbejdet beskrivelser i
redegørelsen og fastsat bestemmelser til minimering af
identificerede miljøpåvirkninger.
Miljøvurdering
Indledning
Vordingborg Kommune ønsker at sikre det planmæssige
grundlag for mulige aktiviteter på Klintholm Havn i forbindelse med bygning af havvindmøllepark.
Der er derfor udarbejdet lokalplan for erhvervsaktiviteter
i Klintholm Havn. I forbindelse med lokalplanlægningen
er der også udarbejdet kommuneplantillæg, som denne
miljørapport også dækker.
Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal
planen gennemgå en screening af om planen medfører
væsentlige påvirkninger af miljøet, som beskrevet i loven.
Det vil sige om planen væsentligt påvirker den biologiske
mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres
omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det
indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske,
kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger.
Screeningen er foretaget af Vordingborg Kommunes
afdelinger og der er efter loven foretaget en høring af
berørte myndigheder i perioden fra den 8. maj 2014 til
den 22. maj 2014.
Der er fra de berørte myndigheder indkommet svar fra
Museum Sydøstdanmark, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen.
Museum Syddanmark har bemærket at der i lokalplanen
skal sikres mulighed for at foretage arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bebyggelse, jord og gravearbejder og anlægsarbejder. Museet har ikke særlige
ønsker til udarbejdelsen af miljørapporten. Vordingborg
Kommune har i samarbejde med museet indarbejdet
bestemmelser i lokalplanen, der sikrer de arkæologiske
interesser.
Naturstyrelsen har bemærket at lokalplanen ligger inden
for strandbeskyttelseslinjen og at aktiviteterne derfor skal
være havnerelaterede eller der er mulighed for at der kan
gives dispensation til de planlagte aktiviteter. Naturstyrelsen har ikke særlige ønsker til udarbejdelsen af miljørapporten.
Vordingborg Kommune har i samarbejde med naturstyrelsen på møder indarbejdet bestemmelser i lokalplanen
der sikrer at planen omfatter havneaktiviteter og aktiviteter, som kan omfattes af dispensationer.
Kulturstyrelsen bemærker at Klintholm Havn er udpeget
som værdifuldt kulturmiljø i Kulturarvsatlasset for Møn.
Heri er beskrevet de mange kvaliteter i området, og nogle
af de bærende bevaringsværdier synes også at blive opretholdt i forslaget. Dog vil placering af større bygninger,
som det fx er tilfældet i delområde D, eller helikopterlandingsplads, påvirke stedet og dets særpræg i væsentlig
grad.
Vordingborg Kommune opfordres til nøje at vurdere konsekvenserne ved at placere store bygninger og dominerende anlæg i området, herunder også at vurdere mulige
alternative placeringer af de nødvendige funktioner i
baglandet.
Kulturstyrelsens bemærkninger vil indgå i miljørapporten.
Indhold
Ifølge loven skal miljøvurderingen indeholde følgende
punkter:
a) En skitsering af planens indhold, hovedformål og
forbindelser med andre relevante planer.
b) Den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige
udvikling, hvis planen ikke gennemføres.
c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt
berørt.
d) Eksisterende miljøproblemer, som er relevant for planen, herunder navnlig problemer på områder af særlig
betydning for miljøet som f.eks. Natura2000 områder
og fuglebeskyttelsesområder.
56
Bilag C - Miljørapport
e) De miljøbeskyttelsesmål som er relevante for planen,
og hvordan der er taget hensyn til disse mål og andre
miljøhensyn.
f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af
planen, herunder på den biologiske mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora,
jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle
goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres
omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og
det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer.
g) Planlagte foranstaltninger for at undgå væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens gennemførelse.
h) En kort skitsering af alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af hvordan vurderingen er
gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder, der
er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger.
i) En beskrivelse af foranstaltninger til overvågning af
miljøet i forbindelse med planen.
j) Et ikke teknisk resumé af de ovennævnte punkter
Lokalplanen skal forholde sig til kommuneplanen og der
er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen også
udarbejdet kommuneplantillæg, der ændrer kommuneplanrammerne således at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Den revidere kommuneplan fastlægger rammerne for
Klintholm Havn, som vist på nedenstående figur.
a) En skitsering af planens indhold, hovedformål og
forbindelser med andre relevante planer.
Formålet med Lokalplanen er, at give mulighed for
erhvervsudviklingen i Klintholm Havn. Lokalplanen
skal særligt give mulighed for, at der kan bygges nye
erhvervsbygninger til brug for de landanlæg, der skal
anvendes til lager og service til en havmøllepark.
Formålet med Lokalplanen er også at muliggøre, at der
kan etableres faciliteter til anvendelse for havbrug og en
bådopbevaringshal.
De reviderede kommuneplanrammer.
Lokalplanen er også i overensstemmelse med øvrige
sektorplaner, som spildevandsplan, affaldsplan, vandforsyningsplan og varmeplan.
Lokalplanen skal også være i overensstemmelse med
gældende regionplans retningslinjer og landsplandirektiver, herunder bestemmelser for natur og landskabsforhold.
Derudover skal planen være i overensstemmelse med
lovgivningen og underliggende bestemmelser, herunder
grænseværdier for miljøforhold bl.a. støjforhold.
b) Den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige
udvikling, hvis planen ikke gennemføres.
Klintholm Havn har i øjeblikket erhvervsaktiviteter og helikopterlanding på havneområdet. Disse havneaktiviteter
har ikke givet miljømæssige gener i forhold til beboelse
eller havmiljø. De rekreative aktiviteter herunder turisme
har ikke haft miljømæssig påvirkning af beboelse eller
naturforhold i området.
Lokalplanen udlægger otte delområder med forskellige definerede erhvervsformål.
Forhold omkring forurening: Spildevand og overfladevand
i området afledes til offentlig kloak. Luftforurening og
støvforurening har ikke været årsag til væsentlige og ikke
57
Bilag C - Miljørapport
håndterbare miljømæssige problemer. Der er i området
registreret jordforurening både undersøgte og formodede. Støjforurening har ikke været årsag til væsentlige og
ikke håndterbare miljømæssige problemer.
d) Eksisterende miljøproblemer, som er relevant for
planen, herunder navnlig problemer på områder
af særlig betydning for miljøet som f.eks. Natura2000 områder og fuglebeskyttelsesområder.
Der er i området både fredede områder og natura2000
områder, samt beskyttede naturområder, som ikke har
været væsentligt berørt af byens aktiviteter. Der har dog
været oversvømmelsesproblemer i forhold til mosen nord
for den vestlige del af byen.
I det planlagte område er kortlagte jordforureninger, hvor
der er konstateret jordforurening på de kortlagte arealer.
Mosen umiddelbart nord for planen har eksisterende
afvandingsproblemer og bør ikke belastes yderligere.
Af de i afsnit c) øvrige nævnte miljøforhold, som kan blive
væsentligt berørt er der ikke eksisterende miljøproblemer.
De nuværende aktiviteter i området har ikke haft væsentlig indflydelse på de landskabelige herunder geologiske
interesser i området.
Byens kulturhistoriske interesser er registreret og er både
under pres af erhvervsaktiviteterne og turistaktiviteterne,
men er også afhængige og udvikles ud fra disse aktiviteter.
I den udstrækning den foreslåede plan ikke gennemføres
vil der være en udvikling i turist aktiviteter og erhvervsaktiviteter, som påvirker området i samme retning, som de
planlagte aktiviteter.
c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af planen foretaget en høring af relevante myndigheder, foretaget
en intern konfliktsøgning af mulige interessekonflikter i
området, samt foretaget en intern høring af eksisterende
miljøproblematikker i området.
Undersøgelserne har resulteret i mulige interessekonflikter på følgende områder:
• Bevaringsstatus/Kulturmiljøer.
• Aktive vandværksboringer/vandindvinding til industri.
• Strandbeskyttelseslinje/kystnærhedszone.
• Fredede områder/EF habitatområde(Natura2000)/
beskyttet natur.
• Område for særlige drikkevandsinteresser / vandindvindingsoplande til almene vandværker.
• Støj og støv fra erhvervsvirksomheder.
• Områdeklassificering for jordforurening og kortlagte
forurenede arealer.
• Lavbundsarealer / potentielle vådområder.
• Geologiske interesser.
• Trafikbelastning.
e) De miljøbeskyttelsesmål som er relevante for planen, og hvordan der er taget hensyn til disse mål
og andre miljøhensyn.
De identificerede interessekonflikter reguleres og miljømålsættes i forskellige lovgivninger, planer samt tilladelser og andre godkendelser.
Bevaringsstatus og kulturmiljøer reguleres af museumsloven og planloven og registreringer af kulturmiljøer. Der
er under udarbejdelsen af planen foretaget en visualisering af de planlagte bebyggelser, og der er i udarbejdelsen af planen taget størst muligt hensyn til minimering af
påvirkningen af kulturmiljømæssige og landskabsmæssige forhold herunder strandbeskyttelseslinjen.
Jordforureninger reguleres af jordforureningsloven og der
er i lokalplanen indarbejdet sikring at relevante godkendelser i forhold til jordforureningsloven af de aktiviteter,
som planen omfatter.
Afledning af overfladevand reguleres af vandløbsloven
og miljøbeskyttelsesloven via spildevandsbekendtgørelsen og afvandingsforhold fra mosen reguleres af tilladelser og generelle lovbestemmelser. Afledning af overfladevand fra planområder reguleres i planen.
Støj og støv fra eksisterende erhvervsanvendelser
reguleres af miljøbeskyttelsesloven og reguleres via
godkendelser af aktiviteter og eventuelle efterfølgende
håndhævelse.
Geologiske interesse målsættes i kommuneplanen og
sikres ved bestemmelser i planen.
Forøget trafikbelastning som følge af de planlagte aktiviteter reguleres af færdselsloven og reguleres af konkrete
beslutninger om trafikforholdene i området.
58
Bilag C - Miljørapport
f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planen, herunder på den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer,
materielle goder, landskab, kulturarv, herunder
kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og
arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem
ovenstående faktorer.
Den sandsynlige væsentlige miljøpåvirkning af de identificerede miljøkonflikter er følgende:
• Bevaringsstatus/Kulturmiljøer: Planens aktiviteter og
planlagte bebyggelser kan have en påvirkning, som
er beskrevet i visualiseringer, som er foretaget af
området.
• Aktive vandværksboringer/vandindvinding til industri:
Klintholm Havn vandværk er under sammenlægning
med Magleby vandværk og der foretages ikke for
nuværende indvinding fra vandværkets boringer og
det forventes ikke at blive genoptaget.
• Strandbeskyttelseslinje/kystnærhedszone: Planens
aktiviteter og planlagte bebyggelser kan have en
påvirkning, som er beskrevet i visualiseringer, som er
foretaget af området.
• Fredede områder/EF habitatområde(Natura2000)/
beskyttet natur: Der kan forekomme påvirkning af
vandstanden i mosen fra de planlagte aktiviteter. Det
er vurderet at der ikke er virkninger fra de planlagte
aktiviteter, specielt ikke på Natura2000 områder.
• Område for særlige drikkevandsinteresser / vandindvindingsoplande til almene vandværker: Aktiviteter i
delområde A ligge i område med særlige drikkevandsinteresser og aktiviteterne vil på den baggrund skulle begrænses til særlige typer. De planlagte aktiviteter har ikke påvirkning af grundvandsressourcen.
• Støj og støv fra erhvervsvirksomheder: Der kan forekomme støj og støv fra oplag og servicering af både i
forbindelse oplag.
• Områdeklassificering for jordforurening og kortlagte
forurenede arealer: Planlagte aktiviteter kan medføre
jordforurening i form af støv.
• Lavbundsarealer / potentielle vådområder: Lokalplanen udlægger ikke nye arealer i forhold til lavbundsarealer og potentielle vådområder. En mindre del af
planområdet er omfattet af lavbundsarealer og potentielle vådområder. De berørte arealer planlægger en
midlertidig anvendelse.
• Geologiske interesser: De planlagte areal er omfattet
af geologiske interesser. Dele af de planlagte områder er kun planlagt midlertidigt.
• Trafikbelastning: De planlagte aktiviteter vil medføre
forøget trafik.
h) En kort skitsering af alternativer, der har været
behandlet, og en beskrivelse af hvordan vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder, der er opstået under indsamlingen af de
krævede oplysninger.
Der er ikke udarbejdet faste alternativer til den foreslåede
lokalplan. Aktiviteterne har ikke alternative placeringsmuligheder i kommunen og andre muligheder uden for
kommunen har været vurderet andet steds.
Oplysningerne til miljøvurderingen er fremskaffet fra den i
kommunen foreliggende viden.
i) En beskrivelse af foranstaltninger til overvågning
af miljøet i forbindelse med planen.
Overvågningen vil forgå ved sikring af overholdelse af
vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser.
Derudover foregår overvågningen i forbindelse med tilsynet af virksomheder.
j) Et ikke teknisk resumé af de ovennævnte punkter
Der er udarbejdet resume i miljørapportens indledning.
59