Lokalplan LK 34 for Hyllegården

Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
T 4646 4646
F 4646 4615
H www.lejre.dk
Mette Straarup
Byg & Miljø
D 4646 4913
E [email protected]
Lokalplan LK 34 for Hyllegården
Lejre Kommunalbestyrelse har godkendt Lokalplan LK 34 for
Hyllegården og Kommuneplantillæg nr. 4 endeligt den 23. februar
2015.
Dato: 24. februar 2015
J.nr.: 13/20822
Lokalplanen og kommuneplantillægget kan ses på www.lejre.dk
Ændringer i forhold til det offentliggjorte planforslag
I Lokalplan LK 34 for Hyllegården er nedenstående ændret i forhold til det
offentliggjorte planforslag:
I § 5.2 er indsat: ”hvor det er nødvendigt kan vejudlægget øges til 14 meter,
således at der kan etableres skråningsanlæg på vejens areal for at optage en
højdeforskel på op til 1,5 meter.”
I § 7.5 er indsat: ”På grunde, hvor der er fastlagt flere niveauplaner, kan
gulvkoten dog fastholdes fra et højere beliggende niveauplan, når byggeriet
strækker sig over et lavere beliggende niveauplan. Bygningens maximalehøjde
skal dog følge grænserne for det enkelte niveauplan. Det er endvidere en
forudsætning, at størstedelen af bygningen opføres i det højest beliggende
niveauplan.”
Kortbilag 2 er ændret, så stien/det grønne bælte mellem delområde B og D
udvides til 15 meter.
Som ny § 7.12 foreslås indsat: ”Indenfor delområde B kan der opføres et eller
flere fælleshuse på fællesarealerne
Muligheden for halmhuse er skrevet ind i redegørelsen på side 7 samt i § 8.8.
Pilerenseanlæg er ændret til planterenseanlæg på side 8.
I § 3.2 er indsat: ”..café, butik, kursus- og undervisningsvirksomhed…”
Både delområde A og B får svært ved at leve op til SBi anvisning 230 på grund
af det meget skrående terræn. § 5.5 er derfor ændret, så det kun er delområde
C, der skal leve op til SBi anvisning 230
Den klassiske jordfarveskala er ikke taget med i første omgang, fordi den er
svær at håndhæve, fordi den ikke er præcis nok. Lokalplanen prøver at hindre at
bebyggelsen ude fra kommer til at fremstå med vinduer, stern, vindskeder, som
lyser op som et virvar af streger på kryds og tværs. Jordfarver er dog ofte
anvendt i naturmaling, hvorfor jordfarver er indsat i bilag 4B samt tilføjet i §§
8.6, 8.12, 8.19: ”Vinduer, døre, vindskeder, stern og lignende skal fremstå i
farver som fremgår af bilag 4, men må ikke fremstå i……lyse jordfarver.”
§§ 8.8, 8.12 og 8.13 er ændret så der henvises til jordfarverne i bilag 4B, og
desuden henvises til NCS-farvekoderne for lys sand, lys grå, terracotta og lys
beige sand i § 8.8.
§§ 8.8, 8.12 og 8.13 er ændret, så der tilføjes: ”Træværk kan fremstå
ubehandlet såfremt der er tale om lærk, douglasgran eller ceder.”
§ 8.9 er ændret, så der tilføjes: sort/mørk træbeklædning (Sort RAL 9004.
brændt umbra, dodenkopf eller ubehandlet lærketræ, douglasgran eller
cedertræ).
§ 8.10 er ændret til: “Der tillades hældninger på tage efter følgende regler:
1. Tage med ensidig hældning kan opføres med op til 45 graders
hældning, jævnfør vinkel 1 på nedenstående figur.
2. Ved almindeligt saddeltag kan udføres med op til 50 graders hældning
ved begge tagets vinkler, således at summen af vinklerne 2 og 3 jf.
nedenstående figur ikke overstiger 100 grader.
3. Ved asymmetrisk saddeltag med uens tagsidelængde kan udføres med
op til 80 graders hældning ved den korteste tagside vinkel 3 (se
nedenstående figur), dog således at summen af vinklerne 2 og 3 ikke
overstiger 120 grader. Dette muliggør dels optimalt solindfald til
solceller og dels en lavere højde på taget samtidig med mulighed for
beboelig hems.”
Side 2 af 5
§ 10.2 er ændret til: ”I delområde A og B har den enkelte grundejer mulighed
for på egen grund at regulere terrænet op til det fastlagte niveauplan, som er
fastlagt på henholdsvis kortbilag 5A og 5B.”
På side 8 i redegørelsen rettes 5.-6.000 m2 til 4.500 m2, idet Mariehjemmene
kun får brug for 4.500 m2.
Kortbilag 2 og 5A er ændret, fordi det har været nødvendigt at forskubbe den
interne boligvej i delområde A lidt, så hældningen på vejen kunne leve op til
vejreglerne.
Kortbilag 2.B1, 2.B2 og 5.B er skiftet ud, idet Frikøbing har justeret lidt på den
interne fordeling mellem grundene.
Som ny § 12.5: Fælles arealer og anlæg herunder vej skal tilskødes
grundejerforeningen.
§ 7.2 og 7.9 er ”med op til 2 forskudte planer” ændret til ”eventuelt i forskudte
planer”. Idet der nogle steder er så meget terrænfald, at der kan være behov for
flere forskudte planer.
Som ny § 7.10 er indsat: Den maksimale gulvkote i stueplan svarer til det
fastsatte niveauplan for den enkelte grund, se kortbilag 5.B.
§ 11.2 er ændret fra ”Regnvandet skal håndteres og nedsives lokalt…” til
”Regnvandet kan håndteres og nedsives lokalt…”. Delområde A leder
overskydende regnvand til et regnvandsbassin, som ligger udenfor
lokalplanområdet, derfor kan det diskuteres om det er en lokal håndtering,
hvorfor bestemmelsen blødes op.
I § 13.1 er indsat ”…og den i § 9.2 nævnte trampesti, som hører til
delområdet..”.
Kommuneplantillæg nr. 4 er ikke ændret i forhold til det fremsatte forslag.
Retsvirkninger
Efter offentliggørelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget må der ikke, jf.
planlovens § 18, retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser,
med mindre dispensation meddeles. Offentliggørelsen sker den 25. februar 2014.
Side 3 af 5
Klagevejledning
Hvad kan påklages?
Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan kan du klage til Natur- og
Miljøklagenævnet over retlige spørgsmål, jævnfør § 58, stk.1, nr.4. Det betyder, at hvis
retsregler og retsprincipper er fulgt, har Natur- og Miljøklagenævnet ikke mulighed for at
behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om
afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.
Retlige spørgsmål er bl.a.:
•
om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler
om borgerinddragelse mv.
•
om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan
•
om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt
•
om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt
•
om en dispensation fra en lokalplan er lovlig
•
om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring,
ligebehandling m.m. er fulgt.
Hvem kan klage?
Hvis du som borger, virksomhed eller organisation, ønsker at klage over denne afgørelse,
kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget efter Planlovens § 58 er
miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en
nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker jf. § 59, stk. 1.
Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 4 er endvidere landsdækkende foreninger og
organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen
af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, at foreningen
eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at
foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Klagefrist
I henhold til § 60, stk. 1 skal en eventuel klage være indgivet skriftligt inden 4 uger efter
at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog
altid fra bekendtgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Endvidere
skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital
selvbetjening.
Hvordan klager jeg?
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk.
Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk
eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem
Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den
Side 4 af 5
er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagen skal være indgivet senest 4 uger
efter afgørelsen af bekendtgjort.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500 til Natur-og Miljøklagenævnet. Du
betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan
findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret
tilbagebetales, hvis I får helt eller delvis medhold i jeres klage.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden
om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget
for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed,
der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til
Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan
imødekommes.
Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte
efter behov. Supportfunktionen kan kontaktes på e-mail; [email protected] eller på telefon
72 54 11 01.
Eventuelt sagsanlæg mod Lejre Kommune skal i henhold til Planlovens § 62 stk. 1, være
anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller – hvis sagen påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet – inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger fra
Natur-og Miljøklagenævnet.
Med venlig hilsen
Mette Straarup
Planlægger
Side 5 af 5