Indsamling af husholdningsaffald_0

Teknik- og Miljøforvaltningen
Udbud af indsamling af husholdningsaffald i
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
15. juni 2015
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 1
INDHOLDSFORTEGNELSE
SIDE
1
INDLEDNING
3
2
DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED
3
3
UDBUDSMATERIALET
3
4
TILBUD
4
4.1
Afgivelse af tilbud
4
4.2
Tilbudsfrist
5
4.3
Priser og prisregulering
5
5
GENERELLE TILBUDSVILKÅR
5
5.1
Konsortium
5
5.2
Tilbuddets udformning
6
5.3
Tilbudsåbning
6
5.4
Sprog
6
5.5
Tilbudsomkostninger
7
6
KONTAKTEN MELLEM ORDREGIVER OG TILBUDSGIVER
7
6.1
Informations- og spørgemøde
7
6.2
Besigtigelse af tømmeforhold i Indre By
7
6.3
Spørgsmål til Udbudsmaterialet
7
7
FORBEHOLD
8
8
ALTERNATIVE TILBUD
8
9
VEDSTÅELSE
9
10
BETINGELSER FOR AT DELTAGE
9
10.1
Personlige forhold
9
10.2
Økonomisk og finansiel kapacitet
9
10.3
Teknisk kapacitet
10
10.4
Henvisning til andres ressourcer
12
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 2
10.5
Brug af underleverandører
13
11
TILDELINGSKRITERIET
13
12
BESKRIVELSE AF UNDERKRITERIER OG TILBUDDETS INDHOLD
13
12.1
Pris
13
12.2
Miljø
13
12.3
Kvalitet
15
12.4
Arbejdsmiljø
16
13
EVALUERINGSMODEL
17
13.1
Evaluering af pris
17
13.2
Evaluering af de kvalitative underkriterier
17
13.3
Vægtning og summering af point
18
14
AFTALEFORHOLD
18
14.1
Overtagelse af medarbejdere
18
14.2
Eventuel leje af bygninger, arealer og faciliteter
19
15
TIDSPLAN
19
15.1
Vejledende tidsplan for udbudsforretningen
19
16
AKTINDSIGT
20
17
OFFENTLIGGØRELSE
20
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
1
Side 3
INDLEDNING
Dette udbud vedrører indsamling af husholdningsaffald i Indre By i Københavns
Kommune, som nærmere beskrevet i ydelsesbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og det øvrige
udbudsmateriale (tilsammen "Udbudsmaterialet"). Opgaven udbydes som et offentligt
udbud i henhold til Europa Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/18/EF af 31. marts
2004 (”Udbudsdirektivet”).
Der er vedlagt en tilbudsliste i Bilag 1B for entreprisen.
Kontrakten træder i kraft ved underskrivelsen og ophører uden opsigelse den 30. april
2022. Indsamlingen starter 1. maj 2016. Kontrakten kan forlænges på uændrede vilkår i op til ét år.
Udbuddet er bekendtgjort i Supplement til EU Tidende (TED) i form af en udbudsbekendtgørelse med referencenummeret 2015-078794 og kan findes på web-adressen
http://ted.europa.eu. Udbudsmaterialet er tilgængeligt på Kommunens hjemmeside
http://www.kk.dk/udbud, hvor også eventuelt supplerende materiale, rettelser samt
svar på eventuelle spørgsmål vil blive offentliggjort.
2
DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED
Den ordregivende myndighed er Københavns Kommune, som har følgende adresse:
Københavns Kommune
Teknik og Miljøforvaltningen
Byens Drift
Affald og Genbrug
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Tlf. nr. +45 3366 3366
Kontaktperson: Ilonka Domela
Herefter benævnt "Københavns Kommune", ”Kommunen” eller "Ordregiver".
3
UDBUDSMATERIALET
Det samlede Udbudsmateriale består af følgende:
1.
Nærværende udbudsbetingelser
2.
Kontraktudkast med følgende bilag:
Bilag 1
Ydelsesbeskrivelse
Bilag 1A Renovatørens underleverandører
Bilag 1B Priser (tilbudsliste)
Bilag 2
Samarbejde mellem Renovatøren og Kommunen
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Bilag 2.1
Bilag 2A
Bilag 2B
Bilag 2C
Bilag 3
Bilag 3.1
Bilag 4
Bilag 4.1
Bilag 4.2
Bilag 4.3
Bilag 4A
Bilag 5
Bilag 5A
Bilag 5B
Bilag 5C
Bilag 6
Bilag 6A
Bilag 7
Side 4
Renovatørens arbejde i ASK
Renovatørens kvalitetssikringssystem
Uddannelse og oplæring
Specielle driftsforhold
Vejledning om medarbejdere omfattet af udbuddet
CC-lokalaftalen
Bilag 3.1.a Bilag 11 med protokollat
Forhold vedr. medarbejdere
Arbejdstagernes rettigheder
Beskæftigelse af praktikanter
Renovatørens samfundsansvar (CSR)
Renovatørens arbejdsmiljøforhold
Krav til køretøjer og miljø
Renovatørens miljøstyringssystem
Klima- og miljøbelastninger fra indsamlingskøretøjer
Renovatørens tiltag for reduktion af øvrige klima- og miljøbelastninger
Forhold vedr. tømningsregistrering
Renovatørens arbejde med tømningsregistrering
Bod
I Udbudsmaterialet indgår eventuelle spørgsmål og svar, som løbende vil blive offentliggjort, jf. pkt. 6.3.
Endvidere vedlægges en huskeliste inkl. diverse formularer og kontraktbilag, som tilbudsgiverne skal udfylde og aflevere som en del af deres tilbud. Huskelisten er ment
som en hjælp til tilbudsgiverne i forbindelse med udarbejdelsen af deres tilbud. Hvis
et tilbud ikke er vedlagt de krævede formularer, bilag mv., forbeholder Ordregiver sig
ret til at indhente supplerende oplysninger og dokumentationer indenfor rammerne af
implementeringsbekendtgørelsens § 12.1 Ordregiver vil efter omstændighederne kunne være forpligtet til at afvise et tilbud, der ikke er vedlagt de krævede formularer mv.
Det er derfor vigtigt, at Tilbudsgiver sikrer sig, at samtlige formularer mv., der udtrykkeligt i henhold til Huskelisten "skal" medsendes, vedlægges tilbuddet.
Alle ydelser beskrevet i Udbudsmaterialet skal være indeholdt i Tilbudsgiverens tilbud.
4
TILBUD
4.1
Afgivelse af tilbud
For at komme i betragtning skal tilbuddet være kommet frem på nedenstående
adresse inden fristen for afgivelse af tilbud udløber, jf. pkt. 4.2 nedenfor.
Tilbuddet skal indsendes eller afleveres i en lukket kuvert/indpakning. Tilbuddet bør
være mærket således:
1
Bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter
(implementeringsbekendtgørelsen).
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 5
"KØBENHAVNS KOMMUNE
Tilbud vedrørende indsamling af husholdningsaffald
Må ikke åbnes i poståbningen".
Tilbud skal fremsendes eller afleveres til Ordregivers rådgiver på følgende adresse:
COWI A/S
Att.: Mette Norengaard
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
Der gives kvittering, når tilbuddet er modtaget ved personlig aflevering. Ved fremsendelse sendes bekræftelse på tilbuddets modtagelse snarest muligt.
Det bør fremgå af tilbuddet, hvem der er Tilbudsgivers kontaktperson.
4.2
Tilbudsfrist
Fristen for afgivelse af tilbud er:
Tirsdag, den 1. september 2015 kl. 12.00
Tilbud, der ikke er modtaget inden for den fastsatte frist, vil ikke blive taget i betragtning.
4.3
Priser og prisregulering
Alle priser skal anføres i danske kroner (DKK) ekskl. moms, men inkl. alle andre skatter og afgifter.
De tilbudte enhedspriser reguleres som anført i kontraktudkastets pkt. 10 ”Priser og
regulering”.
5
GENERELLE TILBUDSVILKÅR
5.1
Konsortium
Det er tilladt for konsortier og andre sammenslutninger at afgive tilbud under nærværende udbud. 2
2
For nærmere vejledning om konsortiedannelse i forbindelse med udbud henvises til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens vejledning (juni 2014) om Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven samt
styrelsens vejledning (juni 2014) om Vejledning i konsortiedannelse.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 6
Når flere i forening giver tilbud, hæfter disse tilbudsgivere solidarisk, direkte og ubegrænset for det afgivne tilbud og opfyldelsen heraf i tilfælde af tildeling. Endvidere
skal der være udpeget en person, der med bindende virkning for tilbudsgiversamarbejdet kan indgå aftaler og afgive oplysninger overfor Københavns Kommune under
udbuddet. Den med Huskelisten vedlagte formular herom skal i givet fald benyttes.
5.2
Tilbuddets udformning
Tilbuddet skal indeholde følgende hoveddele:
1.
2.
3.
Dokumentation for opfyldelse af betingelserne for deltagelse, som angivet i pkt.
10.1-10.3.
Beskrivelse af tilbuddets opfyldelse af de kvalitative underkriterier som angivet i
pkt. 12.2 – 12.4.
Pristilbud i form af udfyldt og underskreven tilbudsliste som angivet i pkt. 12.1.
Tilbud afleveres som følger:
• i et underskrevet originaleksemplar inklusive alle udfyldte bilag m.v.
• i en elektronisk kopi (på USB memory-stick).
Tilbudsgiverne opfordres til så vidt muligt at benytte sig af de digitale filer fra Udbudsmaterialet, således at tilbudslisten i den elektroniske kopi afleveres som Excel fil
og de øvrige bilag som Word- eller eventuelt pdf-filer.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den underskrevne originale papirudgave og
den elektroniske kopi er den underskrevne originale papirudgave gældende. Dette afskærer dog ikke Kommunen fra at tage hensyn til oplysninger, dokumenter m.v., der
måtte mangle i den originale papirudgave, men forefindes i det øvrige materiale indleveret med tilbuddet, herunder i den elektroniske kopi.
5.3
Tilbudsåbning
Tilbudsgiverne har ikke adgang til at overvære åbningen af tilbuddene.
Ordregiver er ikke forpligtet til at tilbagelevere afgivne tilbud.
5.4
Sprog
Tilbuddet inklusiv eventuelle bilag skal afgives på dansk, svensk eller norsk, mens
mål- og vægtbetegnelser ønskes på dansk og anses for at være danske, medmindre
andet udtrykkeligt fremgår. Alle beløb og møntangivelser skal være i danske kroner.
Dokumentation for, at tilbudsgiver ikke befinder sig i en af de i udbudsdirektivets artikel 45, stk. 1, samt artikel 45, stk. 2, litra a), b) og c), nævnte udelukkelsesgrunde, må
dog alternativt gerne være på engelsk (jf. pkt. 10.1).
Ordregiver er i sin vurdering af tilbuddene berettiget til, men efter omstændighederne
ikke forpligtet til, at se bort fra materiale på andre sprog end de nævnte.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
5.5
Side 7
Tilbudsomkostninger
Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med nærværende udbudsforretning er Ordregiver uvedkommende.
6
KONTAKTEN MELLEM ORDREGIVER OG TILBUDSGIVER
6.1
Informations- og spørgemøde
Der vil blive afholdt et informations- og spørgemøde onsdag den 1. juli 2015 kl.13.0015.00 hos Affald og Genbrug, Islands Brygge 37, 2300 København S, hvor Kommunen vil orientere nærmere om udbudsforretningen. Alle interesserede kan møde op
og få svar på eventuelle generelle og konkrete spørgsmål vedrørende udbuddet. Der
vil blive udarbejdet et kortfattet referat af dette møde, der offentliggøres på
www.kk.dk/udbud.
Interesserede, som ønsker at deltage i informations- og spørgemødet, kan forhåndstilmelde sig til Iben Stampe på mail [email protected] senest tirsdag den 30. juni
2015 kl. 12.00. Informations- og spørgemødet vil blive aflyst, hvis Kommunen ikke har
modtaget tilmeldinger inden tilmeldingsfristen udløb tirsdag den 30. juni 2015 kl.
12.00.
6.2
Besigtigelse af tømmeforhold i Indre By
Der vil være adgang til at besigtige udvalgte tømmeforhold i Indre By. Der gennemføres to identiske besigtigelser. Besigtigelserne vil foregå torsdag den 2. juli og fredag
den 3. juli 2015, begge dage i tidsrummet fra kl. 13.00 til ca. kl. 15.00.
Deltagelse kræver forhåndstilmelding til Iben Stampe på mail: [email protected].
Tilmelding skal ske senest dagen før besigtigelsen kl. 12.00. Eventuelle deltagere
skal selv sørge for transport fra adresse til adresse i eget køretøj. Tilbudsgiver kan
deltage med to personer en af dagene.
Ovenstående besigtigelser vil blive aflyst, hvis Kommunen ikke har modtaget tilmeldinger rettidigt inden tilmeldingsfristernes udløb.
6.3
Spørgsmål til Udbudsmaterialet
Tilbudsgivernes eventuelle spørgsmål i forbindelse med udbuddet og tilbudsgivningen
skal være skriftlige og bedes rettet til:
COWI A/S
Att.: Mette Norengaard
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
E-mail: [email protected]
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 8
Modtagne skriftlige spørgsmål vil tidligst blive besvaret efter den 10. august 2015.
Spørgsmål modtaget senest den 18. august 2015 kan påregnes besvaret senest
den 26. august. Spørgsmål modtaget efter den 18. august 2015 vil blive besvaret i det
omfang, dette kan lade sig gøre senest 6 dage før tilbudsfristen.
Spørgsmål og svar i anonymiseret udgave, såvel som eventuelle ændringer eller tilføjelser til Udbudsmaterialet, vil blive offentliggjort på www.kk.dk/udbud. Det påhviler
tilbudsgiverne selv med regelmæssige mellemrum at kontrollere, om der er kommet
supplerende materiale.
Såfremt svarene afgivet af Ordregiver indeholder rettelser til Udbudsmaterialet, vil der
blive udarbejdet rettelsesblade. Eventuelle rettelsesblade vil indgå som bilag til Kontrakten og således udgøre en del af det samlede Udbudsmateriale.
7
FORBEHOLD
Ordregiver er berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor Udbudsmaterialet.
Ordregiver er efter udbudsreglerne forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold over for grundlæggende elementer i Udbudsmaterialet. Hvis forbeholdet ikke angår et grundlæggende element, har Ordregiver ret, men ikke pligt, til at afvise tilbuddet. Hvis Ordregiver vælger ikke at afvise tilbuddet, forudsætter det dog, at forbeholdet kan prissættes. Prissætningen af et forbehold vil indgå i evalueringen af underkriteriet Pris, jf. pkt. 12.1.
Som et forbehold overfor grundlæggende elementer i Udbudsmaterialet anses forbehold eller afvigelser fra Udbudsmaterialet, som har en sådan karakter, at det vil indebære en væsentlig fordrejning af konkurrencen mellem tilbudsgiverne, hvis Ordregiver tillader en Tilbudsgiver at tage det pågældende forbehold. Forbehold overfor
mindstekrav vil altid vedrøre grundlæggende elementer. Flere ikke grundlæggende
elementer i Udbudsmaterialet vil efter omstændighederne tilsammen også kunne udgøre et grundlæggende element, således at forbehold overfor flere elementer ligeledes vil kunne føre til, at Ordregiver vil være forpligtet til at afvise tilbuddet.
Hvis der er forhold i Udbudsmaterialet, der giver anledning til tvivl eller usikkerhed,
skal dette afklares ved at stille spørgsmål som anført i pkt. 6.1 og 6.3.
8
ALTERNATIVE TILBUD
Der kan ikke afgives alternative tilbud.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
9
Side 9
VEDSTÅELSE
Tilbudsgiver er forpligtet til at vedstå sit tilbud i 6 måneder efter fristen for afgivelse af
tilbud jf. pkt. 4.2.
10
BETINGELSER FOR AT DELTAGE
Ordregiver stiller en række krav til Tilbudsgiver vedr. retlige, økonomiske/finansielle
og tekniske forhold. Tilbudsgiver skal fremsende dokumentation som specificeret i
pkt. 10.1-10.3 samt, hvis relevant, pkt. 10.4 med henblik på at godtgøre, at Tilbudsgiver opfylder de fastsatte krav og har økonomisk/finansiel og teknisk kapacitet til at varetage den udbudte opgave.
Såfremt Tilbudsgiver er et konsortium, skal alle deltagere i konsortiet fremsende den i
pkt. 10.1 specificerede tro- og loveerklæring, mens dokumentationen specificeret i
pkt. 10.2 og 10.3 kun skal fremsendes i det, til opfyldelse af mindstekravene, relevante omfang.
Såfremt Tilbudsgiver er et konsortium, skal endvidere den med Huskelisten vedlagte
erklæring om fælles befuldmægtiget og solidarisk, direkte og ubegrænset hæftelse
udfyldes og vedlægges tilbuddet jf. pkt. 5.1.
10.1
Personlige forhold
Tilbudsgiver skal vedlægge sit tilbud en underskrevet tro- og loveerklæring om,
•
•
•
at Tilbudsgiveren ikke har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige på tilbudstidspunktet, der overstiger 100.000 kr.,
at der ikke er afsagt endelig dom mod Tilbudsgiveren af en eller flere af de
grunde, der er nævnt i Udbudsdirektivets artikel 45, stk. 1,
at Tilbudsgiveren ikke er omfattet af de i Udbudsdirektivets artikel 45, stk. 2, litra
a), b) og c) anførte udelukkelsesgrunde.
Den med Huskelisten vedlagte formular kan anvendes.
10.2
Økonomisk og finansiel kapacitet
Tilbudsgiver skal vedlægge kopi af de seneste 3 godkendte revisionspåtegnede årsrapporter for Tilbudsgiver samt en erklæring fra Tilbudsgiver eller Tilbudsgivers revisor om, at Tilbudsgivers økonomiske forhold ikke er væsentlig forringet i forhold til,
hvad der fremgår af den senest godkendte årsrapport (”ikke-forringelseserklæring”).
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 10
Såfremt Tilbudsgiver af gyldig grund – f.eks. at der ikke foreligger 3 årsrapporter for
Tilbudsgiver - ikke kan fremlægge den krævede dokumentation, skal Tilbudsgiver søge sin økonomiske og finansielle kapacitet godtgjort på anden vis ved at fremsende
dertil egnede dokumenter. I så fald skal Tilbudsgiver også henvise til det forhold, som
Tilbudsgiver påberåber sig som gyldig grund for ikke at fremlægge det efterspurgte
materiale.
Det er et mindstekrav, at Tilbudsgiver har den fornødne økonomiske og finansielle
formåen til at udføre opgaven. En tilbudsgiver, der enten
•
•
har haft et positivt resultat som gennemsnit over de seneste 3 år, eller
har en soliditetsgrad på mindst 10 % i det senest afsluttede årsregnskab
vil blive anset for at have den fornødne økonomiske og finansielle formåen, medmindre den ovenfor nævnte ikke-forringelseserklæring giver grundlag for at antage, at
tilbudsgiveren ikke længere har et positivt resultat som gennemsnit over de seneste 3
år eller en soliditetsgrad på mindst 10 %.
Tilbudsgiver kan til opfyldelsen af ovenstående krav til den økonomiske og finansielle
formåen basere sig på tredjemands ressourcer, jf. pkt. 10.4.
Såfremt Tilbudsgiver er et konsortium, er det tilstrækkeligt, at mindst én af konsortiedeltagerne opfylder mindstekravet til økonomisk og finansiel kapacitet, og at den i
dette pkt. 10.2 anførte dokumentation alene fremsendes for denne deltager.
Derudover skal Tilbudsgiver fremlægge tilkendegivelse fra bank eller andet anerkendt
pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab, i hvilken banken, pengeinstituttet eller
kautionsforsikringsselskabet tilkendegiver:
•
•
at der indenfor rammerne af Tilbudsgivers engagement med banken, pengeinstituttet eller kautionsforsikringsselskabet eller Tilbudsgivers eksisterende kreditramme pt. er plads til at stille den i Kontraktens pkt. 13 krævede sikkerhedsstillelse, og/eller
at denne er indstillet på at stille den i kontraktens pkt.13 krævede sikkerhedsstillelse.
Den i Huskelisten vedlagte formular vedr. ”Tilkendegivelse om sikkerhedsstillelse”
skal anvendes.
10.3
Teknisk kapacitet
Referencer
Det er et mindstekrav, at Tilbudsgiver har mindst én reference omfattende indsamling af dagrenovation eller dagrenovationslignende affald i bymiljø indenfor de sidste
3 år. Referencen skal som minimum omfatte indsamling af affald i 2- og/eller 4hjulede beholdere eller sække i fast rute.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 11
Dokumentation skal vedlægges med angivelse af følgende:
•
•
•
•
opgave,
årlig mængde eller årlig kontraktsum,
aftaleperiode
kundens navn og kontaktoplysninger
Den i Huskelisten vedlagte liste skal anvendes.
Såfremt Tilbudsgiver af gyldig grund – f.eks. at virksomheden er ny aktør på området
- ikke kan fremlægge den krævede dokumentation for referencer, skal Tilbudsgiver
søge sin tekniske kapacitet godtgjort på anden vis ved at fremsende dertil egnede
dokumenter. I så fald skal Tilbudsgiver også henvise til det forhold, som Tilbudsgiver
påberåber sig som gyldig grund for ikke at fremlægge det efterspurgte materiale.
Ved vurderingen af anden dokumentation end Tilbudsgivers referencer, vil Kommunen lægge afgørende vægt på, at en eller flere navngivne personer i virksomheden
har solid erfaring på ledelsesniveau med indsamling af dagrenovation eller dagrenovationslignende affald i bymiljø i 2- og/eller 4-hjulede beholdere eller sække i fast rute
indenfor de sidste 3 år, herunder erfaring med både ruteplanlægning og lønsystem.
Tilbudsgiver kan til opfyldelsen af ovenstående krav til teknisk kapacitet basere sig på
tredjemands ressourcer, jf. pkt. 10.4.
Kvalitetssikringssystem
Det er et mindstekrav, at Tilbudsgiver har et kvalitetssikringssystem, og at dette kvalitetssikringssystem som minimum indeholder oplysninger/procedurebeskrivelser om
følgende:
1. Virksomhedens kvalitetspolitik og/eller -mål
2. Virksomhedens organisation og ansvarsfordeling
3. Dokumentation og kvalitetssikringsprocedure i forhold til:
a.
Klage fra kunde (Kommunen) over manglende tømning
b.
Klage fra kunde (Kommunen eller anden) ved skader på 3-mands ejendom
Følgende dokumentation skal vedlægges:
En kort beskrivelse af ovenstående 3 punkter, som sandsynliggør, at Tilbudsgiver arbejder systematisk med opfølgning af kvalitet i alle led. Bilag 2A vedlagt Huskelisten
skal anvendes. Såfremt Tilbudsgiver har et certificeret kvalitetssikringssystem, skal
en kopi af certifikatet endvidere vedlægges tilbuddet til dokumentation.
Beskrivelsen og eventuelt certifikatet indgår som Bilag 2A i den endelige kontrakt
med den vindende tilbudsgiver.
Tilbudsgiver kan til opfyldelsen af ovenstående krav til teknisk kapacitet basere sig på
tredjemands ressourcer, jf. pkt. 10.4.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 12
Miljøstyringssystem
Det er et mindstekrav, at Tilbudsgiver har et miljøstyringssystem, og at dette miljøstyringssystem som minimum indeholder oplysninger om følgende:
1.
2.
Virksomhedens miljøpolitik og/eller -mål
Beskrivelse/oplysninger om relevante driftsinstruktioner og driftsprocedurer i forhold til virksomhedens væsentlige miljøforhold
Følgende dokumentation skal vedlægges:
•
Såfremt Tilbudsgiver har et certificeret miljøstyringssystem, skal en kopi af certifikatet vedlægges tilbuddet som dokumentation. Hvis Tilbudsgiver har et ikkecertificeret miljøstyringssystem, skal Tilbudsgiver vedlægge en kort beskrivelse
af ovenstående 2 punkter, som sandsynliggør, at virksomheden arbejder systematisk med opfølgning af miljø i alle led. Certifikatet/beskrivelsen indgår som
Bilag 5A i den endelige kontrakt med den vindende Tilbudsgiver.
Tilbudsgiver kan til opfyldelsen af ovenstående krav til teknisk kapacitet basere sig på
tredjemands ressourcer, jf. pkt. 10.4.
10.4
Henvisning til andres ressourcer
Såfremt Tilbudsgiver henviser til andres ressourcer med henblik på at godtgøre tilstrækkelig økonomisk eller teknisk kapacitet, skal der vedlægges den krævede dokumentation/de krævede oplysninger for sådanne andre ressourcer, jf. pkt. 10.1 –
10.3.
Endvidere skal der vedlægges dokumentation for, at Tilbudsgiver råder over disse
andre ressourcer f.eks. i form af en erklæring fra vedkommende om, at denne vil stille
ressourcerne til rådighed for Tilbudsgiver i relation til den udbudte kontrakt, jf. Udbudsdirektivets artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3. Den i Huskelisten vedlagte formular kan anvendes.
Dokumentationskravet gælder også, såfremt Tilbudsgiver godtgør sin økonomiske eller tekniske kapacitet ved henvisning til koncernforbundne selskaber.
Udover støtteerklæring(er) skal der sammen med tilbuddet vedlægges følgende dokumentation fra sådanne andre selskaber/enheder, som Tilbudsgiver baserer sig på
til opfyldelse af mindstekravene til økonomisk eller teknisk kapacitet:
 den i pkt. 10.1 anførte dokumentation (tro- og loveerklæring),
 den i pkt. 10.2 anførte dokumentation (årsrapporter samt ikkeforringelseserklæring),
 den i pkt. 10.3 anførte dokumentation i relevant omfang (referenceliste, beskrivelse af kvalitetssikringsystem og eventuelt certifikat samt beskrivelse af miljøstyringssystem eller eventuelt certifikat).
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
10.5
Side 13
Brug af underleverandører
Tilbudsgiver skal oplyse, til hvor stor en del af den udbudte entreprise - og til hvilke
konkrete anvendelsesområder - Tilbudsgiver agter at bruge underleverandører og i
givet fald hvem. Bilag 1A vedlagt Huskelisten skal anvendes og indgår som Bilag 1A
i den endelige kontrakt med den vindende Tilbudsgiver. Ordregiver forbeholder sig ret
til overfor den vindende Tilbudsgiver helt eller delvist at kræve den i pkt.10.1 anførte
dokumentation (tro-og loveerklæring) for samtlige underleverandører, tilbudsgiver agter at bruge.
11
TILDELINGSKRITERIET
Tildelingskriteriet er "det økonomisk mest fordelagtige tilbud".
Evalueringen vil ske på baggrund af følgende underkriterier:
•
•
•
•
Pris: Vægter med 70 %
Miljø: Vægter med 15 %
Kvalitet: Vægter med 10 %
Arbejdsmiljø: Vægter med 5 %
I det følgende afsnit er beskrevet hvilke oplysninger, beskrivelser mv., der indgår i
Ordregivers evaluering af de enkelte underkriterier.
Tilbudsgivers tilbud bør følge den angivne systematik og rækkefølge. Se også under
pkt. 5.2 om tilbuddets udformning.
Evalueringsmodellen er nærmere beskrevet i afsnit 13.
12
BESKRIVELSE AF UNDERKRITERIER OG TILBUDDETS INDHOLD
12.1
Pris
Den pris, der indgår i evalueringen, er den af tilbudsgiver tilbudte ”Samlet Tilbudssum”, jf. side 1 i Bilag 1B til Kontrakten. Tilbudslisten skal udfyldes af tilbudsgiver i
forbindelse med tilbudsafgivelsen.
12.2
Miljø
Miljøbelastningerne ved affaldsindsamlingen hidrører i høj grad fra de anvendte køretøjer. Der er i Bilag 5 redegjort for de tekniske mindstekrav, der gælder for køretøjer
m.v.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 14
Ved vurdering af tilbuddene i relation til underkriteriet ”Miljø” vil der først og fremmest
blive lagt vægt på brug af køretøjer, der er mere klima- og miljøvenlige end krævet i
Bilag 5. Følgende delkriterier og vægtning vil indgå ved evaluering af underkriteriet:


Indsamlingskøretøjernes klima- og miljøvenlighed
Øvrige miljøtiltag
80 %
20 %
Jævnfør ovenstående vil vurderingen af indsamlingskøretøjernes klimavenlighed blive
baseret på køretøjernes udslip af CO2, mens vurderingen af miljøvenligheden omfatter den forventede forbedring af nærmiljøet i byen. Her vil evalueringen omfatte indsamlingskøretøjernes udslip af partikler og NOx samt køretøjernes støjniveau.
Vurderingen af øvrige miljøtiltag vil blive baseret på klima- og/eller miljøvenlige tiltag,
som knytter sig til andre forhold end indsamlingskøretøjerne. Dette kan f.eks. være
minimering af brændstofforbruget/CO₂-udslip ved selve kørslen, tiltag til at reducere
kemikalie- og/eller energiforbrug ved vask, opvarmning eller rengøring af biler, lokaler
eller andet tilknyttet entreprisen. Evalueringen vil også omfatte klima- og miljøpåvirkning fra de til entreprisen anvendte person- og/eller varebiler. I evalueringen vil der
blive lagt vægt på Tilbudsgivers egne forslag til, hvordan der kan følges op på de tilbudte tiltag under dette punkt. De tilbudte tiltag skal være konkrete og så vidt muligt
verificerbare.
Til brug for evalueringen af underkriteriet ”Miljø” skal Tilbudsgiver vedlægge sit tilbud
følgende:
1. Oplysninger om klima- og miljøbelastningerne fra de indsamlingskøretøjer, som tilbydes anvendt (Huskelistens Bilag 5B skal anvendes), herunder:

Oplysning om klima- og miljøstandarden på de indsamlingskøretøjer, som Tilbudsgiver vil anvende på entreprisen, herunder oplysning pr. indsamlingskøretøj
om:
a) Biltype
b) Drivmiddel fremdrift, herunder evt. udnyttelse af bremseenergi
c) Antal anvendelsestimer på entreprisen
De tilbudte indsamlingskøretøjer må ikke anvende drivmidlerne ren biodiesel (f.eks.
RME) eller ren bioethanol, da det er Københavns Kommunes vurdering, at der ikke
findes 2. generations biodiesel og/eller bioethanol på markedet. Københavns Kommune finder det uhensigtsmæssigt at anvende 1. generations biobrændsler, da disse
er produceret på produkter, der alternativt kan anvendes til fødevareproduktion (bl.a.
majs og sukker).
2. Oplysninger om tiltag for reduktion af øvrige klima- og miljøbelastninger (Huskelistens Bilag 5C skal anvendes), herunder:

Tiltag for minimering af brændstofforbrug/CO2-udslip (f.eks. ved brug af incitamentsordninger for chauffører eller andre kontinuerlige tiltag for nedsættelse af
brændstofforbruget/CO2-udslip, og/eller hvis der anvendes el som drivmiddel
f.eks. opladningstidspunkt og fremgangsmåde).
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
12.3
Side 15

Oplysninger om de person- og/eller varebiler, som Tilbudsgiver vil anvende til øvrig transport på entreprisen (f.eks. møder med Kommunens medarbejdere i marken, tilsyn eller transport til driftsmøder m.m.), herunder oplysning pr. køretøj om
anvendelse, bilmærke, model, variant, årgang, brændstof og skønnet anvendelsestid.

Tiltag for identifikation og nedbringelse af øvrige miljøbelastninger (dette kan
f.eks. gælde i relation til vask af køretøjer og arbejdstøj, kemikalieforbrug, støjreduktion, opvarmning af lokaler mv.).
Kvalitet
Kvalitet relaterer sig til, hvordan opgaven organiseres og udføres indenfor de rammer,
der følger af Udbudsmaterialet, så borgere og Ordregiver oplever en høj kvalitet af
den ydede service og en smidig overgang fra den hidtidige renovatør til den vindende
tilbudsgiver.
For borgerne betyder kvalitet bl.a., at affaldet bliver hentet til tiden, indgåede aftaler
overholdes, smidig løsning af opståede uregelmæssigheder og en imødekommende
og kompetent attitude, når borgerne møder tilbudsgivers medarbejdere.
For Ordregiver betyder kvalitet bl.a., at kontraktopfølgningen foregår smidigt og med
et beskedent ressourceforbrug for Ordregiver, få afvigelser og uregelmæssigheder,
specielt sådanne, der fører til klager fra borgere eller andre, der berøres af udførelsen
af opgaven. I det hele taget anses et godt samarbejde, herunder en smidig problemløsning inden for kontraktens og lovgivningens rammer, for kvalitet for Ordregiver.
Evalueringen vil tage udgangspunkt i en fleksibel og driftsikker indsamling med fokus
på kundeservice og de specielle forhold i Indre By, uddannelsen af Tilbudsgivers
mandskab, Tilbudsgivers tiltag ved indførelse af tømningsregistrering samt Tilbudsgivers øvrige forslag til sikring af en høj kvalitet i opgavens udførelse på alle niveauer.
Til brug for evalueringen af underkriteriet ”Kvalitet” skal Tilbudsgiver vedlægge sit tilbud følgende:
1. En beskrivelse af, hvordan Tilbudsgiver vil sikre den nødvendige uddannelse og
oplæring (Huskelistens Bilag 2B skal anvendes), herunder:
 Hvordan Tilbudsgiver vil sikre, at medarbejderne har de nødvendige oplysninger
og den tilstrækkelige tid i det daglige arbejde til at kunne optræde som miljørådgivere, herunder udvise god kundepleje, give vejledning, besvare spørgsmål mv. (på
minimum det beskrevne niveau af miljørådgivning, jf. Kontraktens Bilag 2, pkt. 4)
 Hvordan medarbejdere introduceres til jobbet på nye ruter/distrikter, herunder hvor
mange timer en medarbejder vil være ekstra mand under oplæring på bilen, før
han indgår i den faste bemanding.
2. En beskrivelse af, hvordan Tilbudsgiver vil sikre en driftssikker og fleksibel affaldsindsamling med særligt fokus på kundeservice i forhold til de specielle driftsforhold i
Indre By (Huskelistens Bilag 2C skal anvendes), herunder:
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 16
 Hvordan Tilbudsgiver vil sikre, at arbejdet planlægges og gennemføres, så der tages højde for de specielle forhold i Indre By, f.eks. høj tømmefrekvens, høj andel
af sækketømninger, trænge gader/stræder, trafikal trængsel, særlige begivenheder
i bydelen.
 Hvordan Tilbudsgiver vil sikre, at driftserfaringer fra indsamlingsarbejdet løbende
bliver samlet op i forbindelse med arbejdet, så Tilbudsgiveren løbende kan udarbejde forslag og konkrete initiativer til forbedret affaldsindsamling.
3. En beskrivelse af, hvordan Tilbudsgiver vil sikre en god og korrekt anvendelse af
tømningsregistreringssystemet ved udførelse af opgaverne for at opnå et højt serviceniveau overfor Ordregiver og borgerne/kunderne (Huskelistens Bilag 6A skal anvendes), herunder:
 Hvordan Tilbudsgiver vil sikre den nødvendige introduktion, uddannelse/oplæring
og vedvarende motivation for korrekt brug og håndtering/anvendelse af tømningsregistreringssystemet, herunder hvordan systemet vil blive indarbejdet i virksomhedens rutiner og arbejdsgange, og hvordan de enkelte medarbejdergrupper
(skraldemænd, administrativt ansatte, entrepriseledelse mv.) uddannes og motiveres ved introduktionen af systemet og i det efterfølgende daglige arbejde.
12.4
Arbejdsmiljø
Københavns Kommune ønsker at minimere arbejdsmiljøbelastningen i forbindelse med affaldsindsamlingen.
Der vil i vurderingen af underkriteriet ”Arbejdsmiljø” blive lagt vægt på, at sikkerhed
og sundhed på arbejdspladsen, inklusive det psykiske arbejdsmiljø, prioriteres højt.
Ordregiver vil bl.a. tillægge det vægt, om Tilbudsgiveren gennem processer og arbejdsprocedurer sikrer et godt arbejdsmiljø ud over de i Udbudsmaterialet stillede
mindstekrav i Bilag 4 inklusiv underbilag.
Evalueringen vil endvidere omfatte en vurdering af Tilbudsgivers egne forslag til,
hvordan der kan følges op på arbejdsmiljøforhold. I denne forbindelse vil der blandt
andet blive set på omfanget og typen af konkrete medarbejdergoder.
Til brug for evalueringen af underkriteriet ”Arbejdsmiljø” skal Tilbudsgiver vedlægge
følgende:
1. En beskrivelse af Tilbudsgivers arbejdsmiljøforhold (Huskelistens Bilag 4A skal
anvendes), herunder:
•
Hvordan Tilbudsgiver systematisk identificerer og nedbringer belastninger i arbejdsmiljøet, herunder hvilke helt konkrete handlinger Tilbudsgiver foretager for
at nedbringe sygefraværet og antallet af arbejdsskader.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
13
Side 17
•
Hvordan Tilbudsgiver sikrer, at mandskabet anvender de nødvendige hjælpemidler under arbejdet, herunder anvender sliske, lifte og andre hjælpemidler, og
hvorledes Tilbudsgiver vil sikre, at AT’s anvisninger, påbud, mv. følges i det
konkrete arbejde på entreprisen.
•
Hvilke medarbejdergoder Tilbudsgiver tilbyder sine medarbejdere ud over de
forhold, som allerede er angivet som minimumskrav i Bilag 4.
EVALUERINGSMODEL
I forbindelse med evalueringen af tilbuddene vil der blive tildelt point efter den nedenfor beskrevet model.
13.1
Evaluering af pris
Ved vurderingen af underkriteriet pris gives karakter mellem 0 og 10, og vurderingen
foretages på baggrund af den tilbudte ”Samlet Tilbudssum”, jf. Bilag 1B. Kommunen
lægger vægt på en lav ”Samlet Tilbudssum”.
Karakteren for pris beregnes med det nødvendige antal decimaler for at afgøre hvilket
tilbud, der er det økonomisk mest fordelagtige, dog mindst én decimal.
13.2
Evaluering af de kvalitative underkriterier
De kvalitative underkriterier evalueres som følger:
Karakteren 10 tildeles tilbud, som på udmærket vis opfylder det pågældende underkriterium. Karakteren 0 tildeles tilbud, der alene vurderes at opfylde de ufravigelige
mindstekrav, og som ikke indeholder elementer, der kan tillægges positiv betydning i
henhold til det pågældende underkriterium.
Tilbud, der ikke gives 10 eller 0 point, tildeles et helt pointtal mellem 9 og 1 afhængig
af, hvordan tilbuddet i relation til det pågældende underkriterium vurderes at være
placeret mellem yderpunktet ”vurderes at opfylde det pågældende underkriterium på
udmærket vis”, og yderpunktet ”alene vurderes at opfylde de ufravigelige mindstekrav, og som ikke indeholder elementer, der kan tillægges positiv betydning i henhold
til det pågældende underkriterium”.
For underkriteriet miljø vil der blive tildelt maksimalt 8 point for indsamlingskøretøjernes klima- og miljøvenlighed og maksimalt 2 point for øvrige miljøtiltag (jf. afsnit 12.2).
For køretøjer med en tilladt totalvægt over 8.500 kg gives der point for opsamling af
bremseenergi (ved gasdrift) og ved el som drivmiddel. For køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg men højest 8.500 kg gives der point for brug af gas som drivmiddel, opsamling af bremseenergi og ved el som drivmiddel. Alle biler over 3.500 kg
vægtes ens uanset type (f.eks. komprimatorbil, flakbil, ladbil, mikrobil, kasse-eller varebil).
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 18
For indsamlingskøretøjernes klima og miljøvenlighed vil yderpunktet ”vurderes at opfylde underkriteriet på udmærket vis” være følgende:

samtlige biler med tilladt totalvægt over 3.500 kg anvender el som drivmiddel
Der gives ikke point for anvendelse af el til lift/komprimering for køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, men højest 8.500 kg.
Person- og varebiler med en tilladt totalvægt op til 3.500 kg evalueres ikke ift. ”indsamlingskøretøjernes klima- og miljøvenlighed”, men som en del af ”øvrige miljøtiltag”, jf. afsnit 12.2.
13.3
Vægtning og summering af point
Når alle tilbud er tildelt karakterer for alle underkriterier, vægtes underkriterierne i
henhold til den angivne vægtning ved at multiplicere karakteren for pris med 7,0 (70
%), karakteren for miljø med 1,5 (15 %), karakteren for kvalitet med 1,0 (10 %) og karakteren for arbejdsmiljø med 0,5 (5 %). Herefter lægges de således opnåede point
sammen for hvert enkelt tilbud.
Den tilbudsgiver, der har afgivet tilbud med den højeste samlede pointsum, har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
14
AFTALEFORHOLD
Endelig og bindende aftale er først indgået, når den vindende tilbudsgiver sammen
med Københavns Kommune har underskrevet det vedlagte udkast til Kontrakt med
bilag.
Det er en forudsætning for indgåelse af kontrakt, at den vindende tilbudsgiver fremlægger dokumentation for, at Tilbudsgiver ikke er omfattet af de i udbudsdirektivets
artikel 45, stk.1 og stk. 2, litra a), b) og c) nævnte udelukkelsesgrunde, samt at Tilbudsgiver ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.
Dokumentation kan, for danske virksomheder, fremlægges i form af en serviceattest
fra Erhvervsstyrelsen. Dokumentationen skal ved fremlæggelsen være mindre end 6
måneder gammel.
14.1
Overtagelse af medarbejdere
Den vindende tilbudsgiver er forpligtet til at overtage de medarbejdere, der på tidspunktet for opgavens overtagelse, den 1. maj 2016, forestår den pågældende affaldsindsamling og de dertil knyttede administrative funktioner. En oversigt over medarbejderne på de udbudte opgaver pr. 15. marts 2015 samt en beskrivelse af disses ansættelsesvilkår findes i Bilag 3. Der kan ske en vis ændring i medarbejdersammensætningen i perioden, indtil opgavernes overtagelse. Det antal medarbejdere, der arbejder på den udbudte opgave pr. 15. marts 2015 er dog udtryk for en normalbesætning ud fra den nuværende tilrettelæggelse af varetagelsen af opgaven.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 19
Alle renovationsmedarbejdere og alle mikrobilschauffører er omfattet af Transportoverenskomsten mellem DTL og 3F, jf. Bilag 3, pkt. 2.1 og 3.1. Mekanikeren er ansat
i henhold til Dansk Metal Hovedstadens Autobrancheoverenskomst, jf. Bilag 3, pkt.
4.1, mens funktionærerne ikke er omfattet af en overenskomst, jf. Bilag 3, pkt. 5.1.
Medarbejderne skal overtages efter reglerne i lov nr. 111 af 21. marts 1979 om medarbejderes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse med senere ændringer på de
ansættelsesvilkår, som er gældende på tidspunktet for opgavens overtagelse.
Det er tilbudsgivernes ansvar at orientere sig om de forpligtelser vedrørende medarbejdere, der overtages, herunder ved om nødvendigt at stille eventuelle supplerende
spørgsmål til Udbudsmaterialet i henhold til udbudsbetingelsernes pkt. 6.3. Enhver
omkostning forbundet med overtagelsen af medarbejdere påhviler tilbudsgiverne. Ordregiver påtager sig intet ansvar for forhold, der vedrører overtagelse af medarbejdere.
De konkrete forpligtelser vedrørende overtagelse af medarbejdere samt oversigter
over medarbejdere og gældende vilkår findes i kontraktudkastet pkt. 5 og Bilag 3, Bilag 3.1 og 3.1.a. Det understreges, at vejledningerne indeholdt i Bilag 3 ikke har bindende virkning for de faglige organisationer eller en fremtidig renovatør i relation til
fremtidige tvister vedrørende de omhandlede ansættelsesvilkår, ligesom Københavns
Kommune ikke som følge af vejledningernes udarbejdelse påtager sig noget ansvar
for forhold, der vedrører overdragelsen af medarbejdere. Vejledningerne er alene udarbejdet som en hjælp til tilbudsgiverne, og fremtidig uenighed om indholdet af overenskomsten m.v. må afklares efter de gældende regler herom.
14.2
Eventuel leje af bygninger, arealer og faciliteter
Tilbudsgiver vil i forbindelse med sit tilbud kunne tilkendegive sin interesse i eventuel
leje af bygninger, arealer og/eller faciliteter på Kraftværksvej 25, 2300 København S.
Lejekontrakt på sædvanlige markedsvilkår vil i givet fald skulle indgås direkte mellem
den vindende tilbudsgiver og Københavns Ejendomme. Forholdet er således Ordregiver uvedkommende og vil ikke blive tillagt vægt i forbindelse med evalueringen.
15
TIDSPLAN
15.1
Vejledende tidsplan for udbudsforretningen
 Informations- og spørgemøde: 1. juli 2015 kl. 13.00
HUSK, at sidste frist for tilmelding er onsdag den 30. juni 2015 kl. 12.00 til Iben
Stampe på mail: [email protected].
 Besigtigelse af indsamlingsområdet: Som angivet i afsnit 6.2
 Frist for spørgsmål, jf. pkt. 6.3 ovenfor: 18. august 2015, dog således at spørgsmål, der indkommer senere, besvares i det omfang, dette er muligt senest 6 dage
før tilbudsfristens udløb.
Københavns Kommune
Udbudsbetingelser
Side 20
 Tilbudsfrist: 1. september 2015 kl. 12.00
 Tilbudsevaluering: september-oktober 2015
 Underretning om ordretildeling og stand still-periode: medio oktober 2015
 Underskrift af kontrakt: ultimo oktober 2015
 Opstartsperiode: fra kontraktunderskrivelse
 Endelig overtagelse af opgaverne fra eksisterende renovatør: 1. maj 2016.
16
AKTINDSIGT
Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at Ordregiver som offentlig myndighed er underlagt bl.a. Offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at oplysninger om de enkelte
tilbud vil kunne blive videregivet inden for Københavns Kommune som led i en tilbudsevaluering m.m.
Ved anmodninger om aktindsigt giver Ordregiver som udgangspunkt fuld aktindsigt i
de afgivne tilbud. Ordregiver anser dog oplysninger om enhedspriser for at være undtagen fra aktindsigt. I særlige tilfælde kan andre oplysninger endvidere undtages fra
aktindsigt, hvis Tilbudsgiver i sit tilbud tydeligt har angivet hvilke oplysninger, der ønskes undtaget fra aktindsigt, og hvis Tilbudsgiver efter Ordregivers vurdering har angivet tungtvejende forretningsmæssige eller økonomiske grunde til, at de pågældende oplysninger konkret bør undtages fra aktindsigt. Uanset Tilbudsgivers angivelser
er det Ordregiver, der træffer den endelige afgørelse om adgangen til aktindsigt,
eventuelt efter høring af Tilbudsgiver.
17
OFFENTLIGGØRELSE
Alle tilbudsgiverne vil samtidigt få direkte besked om, hvilken tilbudsgiver Københavns Kommune har til hensigt at indgå kontrakt med.
Selve kontraktindgåelsen vil tidligst ske efter udløbet af en standstill-periode på 10
kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor Københavns Kommune har underrettet alle tilbudsgiverne om tildelingsbeslutningen pr. e-mail.
Resultatet af denne udbudsprocedure vil blive offentliggjort i EU-tidende snarest efter
aftalens indgåelse.
Såfremt Kommunen måtte beslutte at annullere udbudsforretningen i overensstemmelse med EU's udbudsregler, vil alle tilbudsgivere, enten direkte eller via Kommunens hjemmeside, få besked herom med angivelse af begrundelsen herfor, ligesom
beslutningen vil blive offentliggjort i EU-tidende.