Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver
Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel April 2015 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion ........................................................................................................ 4 1.1 Strategiske indsatsmål........................................................................................................... 10 2 Indledning ...................................................................................................................................... 10 3 Samspillet med øvrige initiativer på råstofområdet ..................................................................... 11 3.1 4 5 6 7 8 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 ..................................................................... 11 Nationale udviklingstendenser ...................................................................................................... 12 4.1 Efterforskning- og udnyttelse af smykkesten ........................................................................ 12 4.2 Småskalatilladelser ................................................................................................................ 13 4.3 Arbejdsmarked og beskæftigelse .......................................................................................... 15 Globale udviklingstendenser ......................................................................................................... 16 5.1 Efterforskning og udnyttelse af smykkesten ......................................................................... 16 5.2 Småskalaminedrift på verdensplan ....................................................................................... 16 Smykkestensforekomster i Grønland ............................................................................................ 20 6.1 Kortlægning af smykkestensforekomster ............................................................................. 20 6.2 Områder udlagt til småskalaminedrift .................................................................................. 22 Småskala smykkestensproduktion ................................................................................................ 23 7.1 Prospektering ........................................................................................................................ 23 7.2 Minedrift................................................................................................................................ 23 7.3 Forarbejdning ........................................................................................................................ 24 7.4 Slibning .................................................................................................................................. 25 Produktion og salg ......................................................................................................................... 25 8.1 Udvidelse af den grønlandske smykkestensproduktion........................................................ 27 8.1.1 Eksisterende produkter på eksisterende markeder ...................................................... 28 8.1.2 Nye produkter på eksisterende markeder .................................................................... 29 8.1.3 Eksisterende produkter på nye markeder ..................................................................... 29 8.1.4 Nye produkter på nye markeder ................................................................................... 29 8.2 Forarbejdningsgrader ............................................................................................................ 30 8.3 Salg på eksportmarkeder....................................................................................................... 31 8.3.1 Kontakt til udenlandske aftagere .................................................................................. 32 8.4 Prisfastsættelse ..................................................................................................................... 33 8.5 Certificering ........................................................................................................................... 33 8.6 Muligheder for kompetenceløft ............................................................................................ 34 2 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 8.6.1 9 Nuværende muligheder for kompetenceløft ................................................................ 35 Kontrol med produktion og eksport .............................................................................................. 36 9.1 Økonomiske risici forbundet med smykkestensproduktion ................................................. 36 9.2 Regulering af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland ................................................. 36 9.3 Administration af smykkestensområdet ............................................................................... 38 10 Iværksættere inden for smykkestensområdet .......................................................................... 39 10.1 Iværksætterkompetencer ..................................................................................................... 39 10.2 Adgang til kapital ................................................................................................................... 40 10.3 Kapitalformidling gennem Greenland Venture A/S .............................................................. 40 11 Impact Benefit Agreements (IBA-aftaler) .................................................................................. 41 12 Definitioner og forkortelser....................................................................................................... 43 3 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 1 Sammenfatning og konklusion I redegørelsen belyses de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvikling af en grønlandsk smykkestensproduktion, og samtidigt identificeres nogle af de vigtigste strategiske indsatsmål for det fremadrettede arbejde. Redegørelsen behandler de forskellige muligheder og hensyn, som danner baggrunden for de konkrete løsningsforslag og tiltag, hvoraf flere af disse tiltag allerede er igangsat. Ønsket om at udvikle den grønlandske smykkestensproduktion stemmer godt overens med dels Råstofdepartements og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels ønske om, at sikre udvikling af landets erhvervsliv, dels Grønlands olie- og mineralstrategi. En af måderne er, at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet, inklusiv småskalaområdet, og i strategiperioden vil bl.a. prospektor- og småskalakurser på Råstofskolen blive opprioriteret. Det er vigtigt, at småskalarettighedshaverne får bedre mulighed for at øge deres viden på smykkestensområdet. Dette vil bl.a. være en af de opgaver, som Råstofdepartementets geologiafdeling vil skulle forestå. Undervisning i prospektering, geologi og gemmologi, uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af smykkesten samt udarbejdelse af informationsmateriale, er alle eksempler på opgaver, som direkte vil styrke småskalaerhvervet, og som er i fin tråd med målet i olie- og mineralstrategien. Af andre initiativer i olie- og mineralstrategien relateret til småskalaminedriftsområdet, kan også nævnes reservation af særlige områder til småskalaprojekter. Ved at reservere nogle områder med kendte smykkestensforekomster til småskalaaktiviteter, kan der skabes grobund for etablering af en smykkestensindustri med en balance mellem småskalaaktiviteter og minedrift foretaget af større mineselskaber. Udvælgelsen af sådanne småskalaområder vil ske på baggrund af offentlige geologiske undersøgelser. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland i kombination med en analyse af smykkestensmarkedet vil kunne give de basale oplysninger, der skal til, for at kunne lægge og gennemføre en markedsføringsstrategi. Dette gælder både for småskalaprojekterne og efterforskningsprojekterne. Indtil nu, er det meget få efterforskningsselskaber, som har fokuseret på smykkesten i Grønland. Den mest markante periode med smykkestensefterforskning var i 1990’erne, hvor der var stor efterforskningsaktivitet i Vestgrønland grundet diamantfund i Canada. Foruden diamantefterforskning, har enkelte efterforskningsselskaber koncentreret sig om rubiner og safirer, hvilket nu har udmundet i en udnyttelsestilladelse til selskabet True North Gems Greenland A/S (TNGG). Den manglende fokus på smykkesten fra efterforskningsselskabernes side kan skyldes flere ting, men den manglende kortlægningsindsats på smykkestensområdet har resulteret i, at det har været svært at markedsføre smykkesten. Smykkestenslokaliteter er rapporteret fra hele Grønland, og den varierende grønlandske geologi resulterer i, at mange forskellige smykkesten er repræsenteret. Lige nu er der stor fokus på rubiner og safirer, men andre smykkesten benyttes også i stort omfang i industrien, og det er ikke kun diamant, safir, rubin og smaragd, der sælges for store beløb. Andre 4 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 smykkesten af god kvalitet kan også indbringe store summer. Der er også et marked for lavværdismykkesten, så som hæmatit eller rosakvarts, samt flotte mineraler, som kan sælges til mineralhandlere og som museumssmykker. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland bør derfor som udgangspunkt omfatte samtlige smykkesten, og have speciel fokus på smykkestensforekomster til brug for småskalavirksomhed. Prospektering foretaget af småskalarettighedshavere, lig den der foretages af efterforskningsselskaber, er nærmest ikkeeksisterende, og understreger behovet for en grundigere kortlægning af potentialerne. En småskalatilladelse kan meddeles med eller uden eneret, og kan meddeles til fysiske personer, der skal opfylde nogle krav i forhold til tilknytning til Grønland eller til museer, der er godkendt efter lovgivningen om museumsvæsen. En tilladelse uden eneret gives for nuværende inden for en kommunegrænse, mens en tilladelse med eneret kræver at der afgrænses et område, der som udgangspunkt udgør 1 km2. Begge tilladelser giver ret til at foretage både efterforskning og udnyttelse af mineraler, dog hvis man ønsker at udnytte værdifulde mineraler eller foretage mere omfattende aktiviteter i et område, skal man have en småskalatilladelse med eneret. Kravene til en småskalarettighedshaver bliver således større jo mere intensiv ens efterforskning og udnyttelse er. Hvis man alene lejlighedsvist ønsker, at indsamle sædvanlige mineraler, såsom fedtsten eller almindelig grønlandske smykkesten, med henblik på lejlighedsvist salg her i landet, kan man nøjes med en småskalatilladelse uden eneret eller såfremt man ikke indsamler og sælger for mere end 100.000 kr. om året kan dette foretages uden tilladelse i medfør af råstoflovens § 45 a. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der på småskala smykkestensområdet er tale om to forskellige markedssegmenter: Et segment, der henvender sig til det internationale marked og som primært producerer værdifulde smykkesten eller smykkesten der har en sådan kvalitet, at de er egnede til facetslibning. Og et andet segment, der omfatter de smykkesten, der typisk vil forarbejdes til cabochoner eller perler, og blive sat i præfabrikerede indfatninger. Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel fremlægger til efterårssamlingen en vækstplan for turisme. Og netop afsætningen til turister er en forholdsvis let og direkte salgskanal for småskalarettighedshavere og smykkeproducenter. En strategisk indsats omkring udviklingen af småskala smykkestensområdet, kan sammen med en vækst i turismen bruges til at udvikle nye turismeprodukter og ekstra indtjeningsmuligheder for småskalarettighedshaverne – særlige geologiture med fokus på smykkesten, workshops for turister der ønsker at forarbejde egne sten etc. I Grønland er der i alt ca. 35 småskalatilladelser1, og hovedparten af småskalarettighedshaverne agter at prospektere efter diamanter, rubiner og/eller safirer samt guld. Der er dog stadig også rettighedshavere som prospekterer efter mere traditionelle grønlandske mineraler som fx tugtupit og nuummit. I 2014 er der sket en stigning på ca. 190 % i antallet af småskalatilladelser i forhold til tidligere år, sandsynligvis som følge af TNGG’s 1 Meddelte og ansøgte tilladelser. 5 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 udnyttelsestilladelse. Den markante stigning ses som et tegn på, at branchen har taget småskalakonceptet til sig. Dette er det vigtigste skridt i retning af at få udviklet en grønlandsk småskalasmykkestensproduktion. Generelt set er der i Grønland en stor idérigdom og interesse for iværksætteri. Dog mangler der ofte den grundlæggende kapital til opstart af egen virksomhed. De seneste år har Greenland Business haft særligt fokus på omsætning af ideer til forretning, og der har således været afholdt iværksætter events i en række byer, men ingen inden for smykkeproduktion. Der er behov for at tydeliggøre de muligheder der ligger i dette erhvervsområde, og en mulighed er afholdelse af brancheevents for smykkestensproducenter. Der er på finansloven afsat midler til at støtte udviklingen af landbaserede erhverv, og iværksætterrådgivning varetages i kommunernes erhvervsforvaltninger/ erhvervsråd. Den kommunale rådgivning omfatter typisk bl.a. iværksætter rådgivning og forskellige kompetenceudviklingsindsatser, ligesom der typisk gives vejledning i at tilgå forskellige støtteordninger. Greenland Business administrerer på vegne af Selvstyret erhvervsfremmeordningerne, og understøtter kommunernes erhvervsenheder med sparring og rådgivning. Greenland Venture A/S stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheder, der driver erhverv i Grønland, eller har generel interesse for Grønland, hvor det vurderes, at det fremtidige forretningspotentiale er økonomisk bæredygtigt. Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte” (PKU) er en del af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels Uddannelsesplan og henvender sig til ufaglærte, der har behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Opkvalificeringen af ufaglærte sker gennem en vifte af PKU-kurser afviklet af landets brancheskoler. I oktober 2014 var der registreret 3.278 arbejdssøgende, hvor der i samme periode sidste år var registreret 3.422arbejdssøgende, og ca. 90 % af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i højere grad efterspørger uddannet, faglært eller opkvalificeret arbejdskraft. Råstofområdet er højt prioriteret, og en forholdsvis stor andel af PKU-midlerne er allokeret til kurser indenfor eller i berøring med råstofsektoren. Således fik Råstofskolen knap 49 % af den samlede PKU-bevilling i 2014. Brancheskolerne har til sammen fået bevilliget ca. 28 mio. kr. til afholdelse af PKU-kurser i 2014. Opkvalificering inden for smykkestensproduktion afholdt af Råstofskolen vil således være en mulighed, for derigennem at styrke indsatsen for interesserede, der ønsker at gå ind i denne branche. Ifølge en undersøgelse lavet af Mining, Minerals and Sustainable Development (MMSD) i 20022, er der omkring 13 millioner mennesker direkte beskæftiget med småskalaminedrift i verden. Af de 13 millioner mennesker er en stor procentdel kvinder og børn. Undersøgelsen viser også at småskalaminedrift har en stærk korrelation med fattigdom, og selvom der er 2 MMSD, 2002: Global Report on Artisanal & Small-Scale Mining 6 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 stor forskel på forholdene i de enkelte lande, gør nogle forhold sig generelt gældende for småskalaminedrift. Ifølge MMSD, er det meget svært at finde troværdige data på ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme inden for småskalaområdet: ”Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemstillinger er man ofte inde på, når der diskuteres småskalaminedrift. Troværdige data eller officielle statistikker på ulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme er for det meste utilgængelige. De fem største helbredsrisici i småskalaminedrift og processering er, ifølge ILO 3 (Jennings, 1999): Eksponering for støv (silicosis); Eksponering for kviksølv og andre kemikalier; Effekter fra støj og vibrationer; Effekter fra dårlig ventilation; Effekter fra overbebyrdelse, utilstrækkelig arbejdsplads og uegnet udstyr. De fem hyppigst citerede årsager til ulykker i småskalaminer er, ifølge ILO (Jennings, 1999): 1. 2. 3. 4. 5. Stenskred; minekollaps; Manglende ventilation; Uautoriseret brug af eksplosiver; Manglende viden; manglende erfaring; overtrædelse af regulativer; Forældet og dårligt vedligeholdt udstyr. MMSD’s undersøgelse tager baggrund i lande, som typisk ikke er særligt velregulerede. Generelt er eksport og import af smykkesten på verdensplan ikke særligt velbeskrevet med undtagelse af diamanter. Der forventes derfor ikke lignende problemer i Grønland, grundet vores strengere og bæredygtige regulering af råstofområdet, inklusiv miljøområdet for råstoffer. Det er dog sandsynligt at udviklingen af småskalaområdet i Grønland vil være noget langsommere end i udviklingslandene, da det i processen skal sikres, at småskalaområdet er velreguleret. For bedre at kunne indsnævre de bedste markeder for grønlandske smykkesten, er der behov for igangsættelse af en undersøgelse, der belyser de eksisterende markeder, herunder en vurdering af, hvilke kundegrupper som kunne være mulige aftagere for grønlandske smykkesten. Smykkefremstilling med grønlandske smykkesten, er i øjeblikket forholdsvist begrænset. En stor del af den nuværende fremstilling af smykker i Grønland kan i højere grad betragtes som husflid end egentlig smykkekunst, og der er kun et fåtal smykkekunstnere der producerer unikasmykker med smykkesten. Der kan med fordel gøres en indsats for at give de nuværende producenter inspiration og nye kompetencer. Nogle af de mineraler som bliver brugt til smykkesten i Grønland, findes ikke mange andre steder i verden, fx tugtupit og grønlandit. Dette kan både være en fordel og en udfordring. Fordelen er, at have et helt unikt 3 International Labour Organisation. 7 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 produkt, som på nogle markeder vil være særligt attraktivt. Ulempen kan være, at der skal gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til produktet. Det vurderes, at en øget indsats på markedsføringsområdet vil kunne rette op på dette forhold. Mulige fokusområder med henblik på at øge salget af det eksisterende smykkestensmateriale i Grønland kan opsummeres til produktudvikling, opkvalificering indenfor salg og marketing, certificering af de grønlandske smykkesten. Jo flere led i industriværdikæden der gennemføres i Grønland, jo mere beskæftigelse, omsætning samt skatteindtægter bibeholdes i Grønland. Det kan imidlertid være urentabelt at producere visse smykketyper i Grønland, som kan produceres væsentligt billigere i lavtlønslande i Asien. Salg på nye markeder kan gennemføres ved, at grønlandske småskalaaktører sælger direkte til slutkunderne eller til smykkestensselskaber. Ved salg til slutkunder i udlandet, der typisk vil foretage mindre køb, er det nødvendigt at kunne opsøge og opbygge et slutkundegrundlag via internettet, for dermed at undgå omkostninger til rejser, messer osv. Udenlandske smykkestensselskaber kan være mellemhandlere, individuelle juvelerer, kunsthåndværkere og juvelerselskaber. Kontakten til udenlandske aftagere kan fx skabes via smykkestensmesser som Tucson Gem and Mineral Show i Arizona USA, der samler købere og sælgere fra hele verden inden for et bredt spektrum af smykkesten og prisklasser. Småskalarettighedshaverne kan på lige fod med andre private erhvervsdrivende søge om støtte til eksporttiltag og produktudvikling via erhvervsfremmemidlerne på finanslovskonto 64.10.17. Derudover kan der søges støtte i form af et såkaldt klippekort til administrativ bistand fx til udarbejdelse af forretningsplaner eller ansøgningsmateriale. Vejledning i forbindelse med ansøgning om erhvervsstøtte gives på kommunernes erhvervskontorer, og ordningerne administreres af Selvstyrets erhvervsfremmeselskab Greenland Business A/S. Certificering er en anden mulighed for at optimere småskalarettighedshavernes markedsføring, som vil blive undersøgt. Der findes to typer certificering, dels med fokus på mineralogi dels med fokus på branding. Med en mineralogisk certificering har køber en eksperts vurdering af, om smykkestenen fx er en rubin af en bestemt kvalitet, og samtidigt vil certificeringen kunne hjælpe småskalarettighedshaveren med at få fastsat prisen. En certificering med fokus på branding vedrører ikke smykkestenens mineralogiske egenskaber, men faktorer vedr. udvinding under etisk forsvarlige forhold, og her adskiller Grønland sig i forhold til mange af de andre smykkestensproducerende lande ved at have lovgivningsmæssige krav til sikring af en bæredygtig småskalaminedrift. Branding fokuseret certificering kan også have fokus på at tilføre smykkestenen værdi ved at fortælle historien om smykkestenssamleren, smykkestenens oprindelsesland og findestedet. Der stilles i dag krav om, at der inden salg eller eksport skal foretages en uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af værdifulde mineraler (defineret som diamant, rubin, safir, smaragd, opal og chrysoberyl) udvundet af rettighedshavere af småskalatilladelser. Dette giver myndighederne mulighed for at etablere en ligningsmæssig kontrol og erfaringsopbygning. Myndighedernes uforpligtende skønsmæssige værdiansættelse vil også give småskalarettighedshaverne en vurdering af, om deres fund er af god eller mindre god kvalitet, hvilket kan have betydning for de forretningsmæssige muligheder. 8 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Der er oprettet en særlig smykkestensenhed, som skal varetage de specielle myndighedsopgaver, der relaterer sig til smykkestensområdet. Smykkestensenheden har bl.a. til formål, at bidrage til en maksimering af Grønlands skatte- og royaltyindtægt af den fulde produktion af værdifulde smykkesten. I 2014 tiltrådte Grønland Kimberley Processen gennem EU, og forpligter sig dermed til bl.a. at sikre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og certifikater i forbindelse med eksport og import af rå diamanter. Allerede nu pågår arbejdet med at få systemet sat i værk i Grønland, men såfremt en reel diamantproduktion kommer i gang, vil dette sætte yderligere krav til arbejdet i smykkestensenheden. Foruden certificering, markedsføring mv., skal ressourcegrundlaget være tilstrækkeligt (tonnage/værdi) og af en vis kvalitet. Det er vigtigt med et lavt investeringsbehov, og der skal være et marked for det pågældende produkt. Andre udfordringer er infrastruktur, sæsonvariationer, udvinding af smykkestenene fra værtsbjergarten, forarbejdning og slibning. Man kan forbedre mulighederne for småskalarettighedshaverne ved fx at stille offentlige faciliteter til rådighed de steder, hvor der ikke allerede er private initiativer på plads, fx tromler, stensave, stenknusere og slibefaciliteter. Et indsatsområde bliver endvidere kompetenceudviklingen af småskalarettighedshaverne samt at finde kursusudbydere og fastsætte kursusprogrammer for de enkelte led i industriværdikæden. Der er behov for at småskalarettighedshaverne udvikler deres kompetencer inden for geologiske discipliner, så som prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet samt inden for områder relateret til den direkte småskalaminedrift, fx udvindingsmetoder, sikkerhed og sundhed, miljøforhold, virksomhedsopstart, markedsføring og salg. Kompetenceudvikling kan også ske med udgangspunkt i samarbejdsaftaler (IBA), da der ikke er noget til hinder for, at småskalaområdet fremmes i de VSB-rapporter og IBA-aftaler, som de større selskaber indgår med kommunerne og selvstyret i forbindelse med opstart af en mine. I forbindelse med indgåelse af en IBA-aftale mellem TNGG, Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret i marts 2014, blev der fx tilføjet initiativer i aftalen til fremme af lokal smykkestensproduktion. Her forpligter selskabet sig til, i samarbejde med relevante myndigheder, at reetablere et lokalt smykkestenscenter i Qeqertarsuatsiaat samt at oprette kurser i slibning og polering. Der er blevet afsat mellem 100.000 og 250.000 kr. om året til sociale og kulturelle formål, som skal være med til at fremme og støtte bl.a. lokale kulturelle initiativer, som kunne relatere sig til smykkestensproduktion. Der er ikke noget til hinder for, at fremtidige IBA-aftaler kan indeholde lignende bestemmelser, eller mere omfattende krav i forhold til inddragelse og fremme af lokale smykkestensaktiviteter. Idet IBA-aftaler netop er forhandlede aftaler mellem en række parter, kan indholdet variere fra aftale til aftale og fra projekt til projekt. IBA-aftalerne er et vigtigt redskab til at sikre lokale arbejdspladser, idet aftalerne både kan ses som en forpligtelse, et værktøj, et forventningsafstemmende dokument, et konkret måldokument, samt et instrument til at måle og evaluere fremdrift. Dokumentet har derfor en meget central rolle i forhold til sikring af en lokal forankring i nuværende og kommende råstofprojekter. 9 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 1.1 Strategiske indsatsmål På baggrund af denne redegørelse, anbefaler Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, følgende indsatsmål: 1) Udlægning af områder til småskalaprojekter, på baggrund af offentlige geologiske undersøgelser. 2) En detaljeret kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland. Denne kortlægning vil være et vigtigt værktøj til at fremme interessen for udnyttelsen af de grønlandske smykkesten. 3) Udarbejdelse af et kursuskatalog med fokus på udvikling af småskalarettighedshavernes kompetencer indenfor bl.a. prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet, udvindingsmetoder, sikkerhed og sundhed, miljøforhold, virksomhedsopstart og markedsføring. 4) Udarbejdelse af kursuskatalog med fokus på udvikling af smykkeproducenters og smykkesælgeres kompetencer inden for såvel produktudvikling, som salg og markedsføring. 5) Øget informationsindsats om grønlandske smykkesten på hjemmesider, i brochurer og faglige artikler i relevante tidsskrifter. Opgaver der naturligt hører hjemme i Råstofdepartementets Geologiafdeling. 6) Udarbejdelse af en markedsføringsplan og materiale for grønlandske smykkesten – herunder deltagelse i relevante messer, brancheevents etc. 7) Undersøgelse af fordele og ulemper i relation til udvikling af et grønlandsk certificeringssystem. 2 Indledning Småskalaminedrift af smykkesten er et område, som ikke tidligere har haft så stor bevågenhed. Dette er ændret med Råstofdepartementets nye olie- og mineralstrategi for perioden 2014-2018, hvor smykkesten er et af hovedindsatsområderne. Denne redegørelse bidrager til nogle af de strategiske indsatsmål på småskalaminedrifts- og smykkestensområdet, der fremgår af olie- og mineralstrategien: Der vil i den kommende strategiperiode blive fokuseret på potentialet for udbredelsen af nye større forekomster af jernlegerings- og basemetaller, sjældne jordarter, guld og smykkesten. Nye initiativer til styrkelse af småskalaaktiviteter vil blive prioriteret, herunder reservation af særlige områder til denne type aktivitet og styrkelse af småskalakursusaktiviteter på Råstofskolen. Redegørelsens formål er, at få belyst de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvikling af en grønlandsk smykkestensproduktion samt at identificere nogle af de vigtigste strategiske indsatsmål for det fremadrettede arbejde. Redegørelsen behandler de forskellige muligheder og hensyn, som danner baggrunden for de konkrete løsningsforslag og tiltag. 10 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Flere af disse tiltag er allerede igangsat, netop for bedre at kunne udvikle småskalasmykkestensområdet samt skabe bedre muligheder for de personer, som allerede i dag har erhvervet sig en småskalatilladelse til smykkesten. Med de nye tiltag håber Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, at kunne udvikle dette erhvervsområde til gavn for landets befolkning. Efterforskning og udnyttelse i Grønland af smykkesten i småskalaprojekter rummer ikke særlige udfordringer eller behov i spørgsmål om miljøbeskyttelse, set i forhold til andre mineralprojekter. Derfor rummer smykkestensredegørelsen ikke forslag eller beskrivelser vedr. miljøhensyn. Miljøhensyn vil blive tilgodeset efter de gældende regler og vejledninger, herunder de gældende feltregler for mineralefterforskningstilladelser og retningslinjer for miljøvurdering af mineprojekter. 3 Samspillet med øvrige initiativer på råstofområdet Råstofdepartementets og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels mål med råstofsektoren er klart: Departementerne ønsker at sikre velstand og velfærd for det grønlandske samfund. En af måderne er, at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Ønsket om at udvikle den grønlandske smykkestensproduktion stemmer godt overens med dette mål samt med Grønlands olie- og mineralstrategi. 3.1 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet hermed var at fremme muligheden for at gøre et kommercielt olie- eller gasfund attraktivt og at sikre etablering af nye miner. Dette fokus både fastholdes og videreudvikles i den nye olie- og mineralstrategi, hvor der også sættes stor fokus på en bæredygtig udvikling af råstofområdet ved bl.a. at arbejde på at sikre, at åbning af nye miner skaber størst mulig gavn for vores samfund i form af nye arbejdspladser og øgede indtægter. Ud over de større mineprojekter ønsker Råstofdepartementet at øge aktiviteten på småskalaområdet. Dette vil sikre et endnu større lokalt engagement i råstofudviklingen. Det er vigtigt, at udviklingen gennemføres miljømæssigt forsvarligt, samt at uddannelsessystemet, infrastrukturen, erhvervsstrukturen og arbejdsmarkedet m.m. løbende bliver tilpasset, så de indgår i og understøtter udviklingen på den mest hensigtsmæssige måde. Ledigheden skal bekæmpes med kompetenceudviklende initiativer, som skal målrettes råstofsektoren. Her forventes det, at der vil opstå et behov for ufaglærte personer, der har gennemgået målrettede råstofkurser. På småskalaminedriftsområdet vil der ligeledes være et behov for opkvalificering, og i strategiperioden vil bl.a. prospektor- og småskalakurser på Råstofskolen blive opprioriteret. Det er vigtigt, at småskalarettighedshavere får bedre mulighed for at øge deres viden på smykkestensområdet. Undervisning i prospektering, geologi og gemmologi, vurdering af smykkestenskvalitet samt udarbejdelse af informationsmateriale, er alle eksempler på 11 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 opgaver som direkte er tiltænkt småskalarettighedshavere, og som er i fin tråd med målet i olie- og mineralstrategien. Ved at reservere nogle områder med kendte smykkestensforekomster til småskalaaktiviteter, kan der skabes grobund for etablering af en smykkestensindustri med en balance mellem småskalaaktiviteter og minedrift foretaget af større mineselskaber. Udvælgelsen af sådanne småskalaområder vil ske på baggrund af offentlige undersøgelser, og kan fx omfatte analyser af metallernes og mineralernes udbredelse, deres størrelse samt muligheden for at finde nye forekomster. Øget fokus på lokal forarbejdning af smykkesten indgår allerede i en IBA aftale indgået mellem de grønlandske parter og TNGG. I aftalen forpligter selskabet sig bl.a. til at genetablere et slibecenter og stille ekspertise og materialer til rådighed. Grønlands olie- og mineralstrategi omhandler også initiativer inden for markedsføring af det grønlandske mineralpotentiale. Den grønlandske markedsføring skal i årene frem afspejle, at ikke kun efterforskningsselskaber, men også investorer og aftagere indgår som en central del i markedsføringsstrategien. Markedsføringsindsatsen i denne strategiperiode kan derfor deles op i tre typer: 1) Deltagelse i messer, hvor det grønlandske mineralpotentiale bliver præsenteret i forbindelse med udstillinger. 2) Direkte markedsføring over for et land og/eller selskaber samt for tiltrækning af investorer. 3) Officielle besøg med Naalakkersuisoq for Råstoffer. Hvis Grønlands smykkestensproduktion skal udvikles til i større omfang at omfatte eksport, skal der være fokus på investorer og aftagere, og markedsføring af smykkesten vil være en nødvendig del heraf. Markedsføringen af de grønlandske rubiner og safirer pågår allerede, og vil blive videreudviklet til at omfatte andre smykkesten i takt med behovet herfor. Dette ligger i strategien. 4 Nationale udviklingstendenser 4.1 Efterforskning- og udnyttelse af smykkesten Det er meget få efterforskningsselskaber, som har fokuseret på smykkesten i Grønland. Dette kan skyldes, at den manglende kortlægningsindsats på smykkestensområdet har gjort det svært at markedsføre smykkesten. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland i kombination med en analyse af smykkestensmarkedet vil kunne give de basale oplysninger, der skal til, for at kunne lægge og gennemføre en markedsføringsstrategi. Markedsføring af Grønlands geologiske potentiale er et særdeles vigtigt redskab til at tiltrække efterforskningsselskaberne og derigennem øge aktiviteterne på smykkestensområdet. 12 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Den mest markante periode med smykkestensefterforskning var i 1990’erne, hvor der var stor efterforskningsaktivitet i Vestgrønland grundet diamantfund i Canada. Det mest prospektive område er det centrale Vestgrønland mellem Nuuk og Sisimiut, hvor der er lokaliseret mange kimberlitter, som er værtsbjergart for diamanter. Hudson Resources Inc. er det selskab, som har haft størst succes med sin efterforskning. Selskabet har fundet 1.740 makrodiamanter (>0,85 mm i tre dimensioner) på i alt mere end 100 carat på deres efterforskningstilladelse ved Sarfartoq, sydvest for Kangerlussuaq. Størstedelen af diamanterne er farveløse, men der forekommer ligeledes lyserøde, grå og ravfarvede diamanter. Den største diamant fundet er på 2,5 carat. Foruden diamantefterforskning, har enkelte efterforskningsselskaber koncentreret sig om rubiner og safirer. Området ved Qeqertarsuatsiaat er det område, hvori der har været den mest intensive efterforskning, og dette har nu udmundet i en udnyttelsestilladelse til selskabet TNGG. For at udvinde rubin- og safirforekomsten ved Aapaluttoq, vil TNGG skulle udtage store mængder klippe, som skal nedbrydes og sorteres for at adskille materiale, der indeholder rubiner og safirer fra det rå klippemateriale (også kaldet gråbjerg). Minen er relativt lille, og derfor er levetiden umiddelbart projekteret til ni år. I denne periode forventer selskabet at udvinde i alt 2.777.135 tons bjergartsmateriale, heraf 161.604 tons malm. Malmen vil efterfølgende skulle bearbejdes, hvorved store dele af råmaterialet vil blive frasorteret inden de endelige smykkesten til salg er skabt. TNGG estimerer, at der vil være 53,84 gram rubin og 285,36 gram safir pr. ton malm, hvilket svarer til 8,7 tons rubiner og 46,1 tons safirer. Selskabet er i mobiliseringsfasen og forventer at kunne starte egentlig produktion i 2015. 4.2 Småskalatilladelser Fra år 2009 blev det muligt for fastboende, dvs. personer med grønlandsk bopæl i min. 5 år eller med andet særligt tilhørsforhold, at søge om en småskalatilladelse. En småskalatilladelse er enten med eller uden eneret, og gælder i 3 år inklusiv ansøgningsåret. Der henvises til afsnit 9.2 for en nærmere beskrivelse af reguleringen af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland. På småskalaområdet er der, pr. 31. december 2014, ca. 404 småskalatilladelser. Figur 1 viser udviklingen i antallet af småskalatilladelser i perioden 2010-2014. Der ses en stigning i antallet af småskalatilladelser i 2014 på godt 200 %, Den markante stigning ses som et tegn på, at branchen har taget småskalakonceptet til sig. Dette er det vigtigste skridt i retning af at få udviklet en grønlandsk småskala smykkestensproduktion. Den kraftige stigning i antallet af småskalatilladelser i 2014 skyldes fortrinsvis tilladelser med hel eller delvist med fokus på rubin og safir, der optræder i 25 småskalatilladelser. 4 Meddelte og ansøgte småskalatilladelser. 13 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Småskalatilladelser og tilhørende eksporttilladelser med hel eller delvis fokus på rubin og lyserød safir (korund) 40 30 25 Antal 20 10 0 1 1 5 6 2010 2011 1 1 11 12 15 2012 2013 2014 Småskalatilladelser og -ansøgninger med hel eller delvis fokus på rubin og safir (fællesbetegnelse korund) Småskalatilladelser og -ansøgninger uden fokus på rubin og safir (fællesbetegnelse korund) Eksporttilladelser, vedrørende korund (kun én i 2013) Eksporttilladelser, smykkesten men ikke korund Figur 1: Aktive småskalatilladelser med hel eller delvis fokus på korund versus øvrige småskalatilladelser; sammenholdt med eksporttilladelser (2014 er inklusive 4 ansøgte småskalatilladelser). Eksporten af rubin og safir har i de forudgående år været beskeden og isolerer sig til 2013. Selvom hovedparten af småskalarettighedshaverne prospekterer efter rubiner og/eller safirer er der dog stadig også rettighedshavere som prospekterer efter mere traditionelle grønlandske mineraler som fx tugtupit og nuummit. Den procentvise andel af de mineraler, som småskalarettighedshaverne prospekterer efter, er vist i Figur 2. 14 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Oversigt over den procentvise fordeling af mineraler som småskalarettighedshaverne efterforsker. Nuummit 2% Grønlandit 0% Tanzanit 4% Andre mineraler 9% Diamant 14% Tourmalin 5% Safir 16% Guld 14% Rubin 17% Tugtupit 8% Chrysoberyl 1% Opal 2% Smaragd 8% Figur 2: Diagram visende den procentvise fordeling af de mineraler, som småskalarettighedshaverne efterforsker. Det ses, at størstedelen af rettighedshaverne er interesserede i at efterforske og udnytte smykkestenene diamant, safir og rubin. De røde farver angiver de typer af smykkesten, som er særligt værdifulde. 4.3 Arbejdsmarked og beskæftigelse I marts måned 2015 blev 3.953 i alt registreret som arbejdssøgende, heraf 612 i bygderne. Hvilket er et fald på 432 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før og ca. 90 % af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i højere grad efterspørger uddannet, faglært eller opkvalificeret arbejdskraft. En øget efterforsknings-, anlægs- og driftsaktivitet inden for råstofsektoren vil betyde øgede beskæftigelsesmuligheder inden for en lang række fagområder. Men udviklingen af råstofsektoren vil også byde på udfordringer med at sikre, at grønlandsk arbejdskraft har de nødvendige kompetencer og den påkrævede mobilitet til at kunne varetage de nye job. Afhængig af mineprojektets størrelse og kompleksitet vil arbejdsstyrken være meget sammensat med f.eks. geologer, ingeniører, teknikkere, faglærte og en lang række ufaglærte. Småskalabranchen giver ligeledes forskellige muligheder for deltagelse i råstofudviklingen. Her kan også ufaglærte opstarte små virksomheder, og hen ad vejen blive opkvalificeret med for dem relevante kurser. 15 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 5 Globale udviklingstendenser 5.1 Efterforskning og udnyttelse af smykkesten Der forekommer efterforskning og udnyttelse af smykkesten i store dele af verden. Af de lande, som har minedrift som en større indtægtskilde, kan nævnes: Angola, Botswana, Congo (DRC), Madagaskar, Bolivia, Thailand og Kina. Nogle lande er kendte for deres store smykkestensforekomster eller deres smykkesten af speciel god kvalitet, fx de australske opaler og burmesiske rubiner. På Figur 3 kan det ses, i grove træk, hvilke lande som producerer nogle af de mest vigtige smykkestensforekomster. Figur 3: Nogle af verdens vigtigste smykkestensforekomster fordelt på 10 forskellige smykkesten. (Kilde: http://www.realgems.org/gemstone_deposits) Der sker hele tiden fluktuationer på smykkestensmarkedet. Ikke kun i forhold til den mængde smykkesten der er til rådighed på markedet (antal af smykkestensforekomster), men også i forhold til de enkelte smykkestens popularitet (mode/trends). Grønland er i en lidt speciel situation, da nogle af de mineraler som bliver brugt til smykkesten i Grønland, ikke findes mange andre steder i verden, fx tugtupit og grønlandit. Dette kan både være en fordel og en udfordring. Fordelen er, at have et helt unikt produkt, som på nogle markeder vil være særligt attraktivt. Ulempen kan være, at der skal gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til produktet. Det vurderes, at en øget indsats på markedsføringsområdet vil kunne rette op på dette forhold. 5.2 Småskalaminedrift på verdensplan Internationalt findes der mange småskalatilladelser, hvor langt størstedelen er lokaliseret i udviklingslande i Afrika, Asien og Sydamerika. Det er ikke muligt at sætte konkrete tal på antallet af småskalatilladelser pr. land, da ikke alle lande opgiver dette. 16 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 En undersøgelse 5 viser, at småskalaminedrift har en stærk korrelation med fattigdom, og selvom der er stor forskel på forholdene i de enkelte lande, gør nogle forhold sig generelt gældende for småskalaminedrift: ”Dog er småskalaminedrift karakteriseret ved et par forhold, som er oplistet nedenfor: Manglende eller meget reduceret mekaniseret niveau, store mængder af fysisk anstrengende arbejde. Lavt sikkerheds- og sundhedsniveau. Manglende arbejdskvalifikationer på samtlige driftsniveauer. Ineffektivitet i udnyttelsen og processeringen af mineralproduktionen (lav udnyttelse af værdier). Udnyttelse af marginale og/eller meget små forekomster, som ikke er økonomisk udnyttelige ved mekaniseret minedrift. Lavt produktivitetsniveau. Lav lønniveau og lav indkomst. Sæsonarbejde af lokale bønder eller i henhold til markedsprisudviklingen. Manglende social sikkerhed. Utilstrækkelige miljøhensyn. Kronisk mangel på arbejds- og investeringskapital. Der arbejdes for det meste uden de rette tilladelser.” Ifølge MMSD, er det meget svært at finde troværdige data på ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme inden for småskalaområdet: ”Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemstillinger er man ofte inde på, når der diskuteres småskalaminedrift. Troværdige data eller officielle statistikker på ulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme er for det meste utilgængelige. De fem største helbredsrisici i småskalaminedrift og processering er, ifølge ILO 6 (Jennings, 1999): 1. 2. 3. 4. 5. Eksponering for støv (silicosis); Eksponering for kviksølv og andre kemikalier; Effekter fra støj og vibrationer; Effekter fra dårlig ventilation; Effekter fra overbebyrdelse, utilstrækkelig arbejdsplads og uegnet udstyr. De fem hyppigst citerede årsager til ulykker i småskalaminer er, ifølge ILO (Jennings, 1999): 1. 2. 3. 4. 5 6 Stenskred; minekollaps; Manglende ventilation; Uautoriseret brug af eksplosiver; Manglende viden; manglende erfaring; overtrædelse af regulativer; Villegas, C., Weinber, R., Levin, E. and Hund, K. (2012): A Global Solutions Study International Labour Organisation. 17 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 5. Forældet og dårligt vedligeholdt udstyr. MMSD’s undersøgelse tager baggrund i lande, som typisk ikke er særligt velregulerede. Generelt er eksport og import af smykkesten på verdensplan ikke særligt velbeskrevet med undtagelse af diamanter. Der forventes derfor ikke lignende problemer i Grønland, grundet vores strengere og bæredygtige regulering af råstofområdet, inklusiv miljøområdet for råstoffer. Det er dog sandsynligt at udviklingen af småskalaområdet i Grønland vil være noget langsommere end i udviklingslandene, da det i processen skal sikres, at småskalaområdet er velreguleret. Figur 4: Brydning i en småskala mine ved Landanai, Tanzania (Foto: Råstofdepartementet). Der bliver udvundet en bred vifte af mineraler inden for småskalaminesektoren. I nogle lande, er mineaktiviteter primært fokuseret på produktion af guld, fx udgør guld to tredjedele af produktionen i Ghana og Ecuador, i Filippinerne er det 90 % og i Peru næsten 100 %. Der udvindes også mange andre mineraler. Disse omfatter bauxit, forskellige smykkesten, jernmalm, marmor, kalksten og andre byggematerialer. I Indien udnyttes der over 40 forskellige mineraler og i Kina omkring 20. I Kina, er det dog kul og byggematerialer der dominerer med 46 % af minearbejdere i kulminer, og 44 % i miner med mineraler, der anvendes til byggeri. Disse materialer er hovedsageligt produceret til et lokalt marked og sælges i landsbyer og langs vejene. 18 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 I visse lande er sølv, tin, zink og andre uædle metaller (base metaller) fremstillet i et betydeligt omfang. For eksempel, er der i Bolivia flere mennesker involveret i minedrift med uædle metaller end der er involveret i udvinding af guld. Udvinding af smykkesten, herunder diamanter, smaragder og granater, er en vigtig del af småskala minesektoren. For eksempel kommer 80 % af den samlede diamantproduktion i Ghana fra småskalaminedrift. Smykkestenene sælges via lovlige og ulovlige kanaler på internationale markeder. Afhængigt af, hvilket mineral der udvindes, kan den videre forarbejdning forgå inden for landgrænserne eller i et andet land, oftest på grund af billigere forarbejdning eller større ekspertise. Eksport og import af smykkesten på verdensplan er generelt ikke velbeskrevet med undtagelse af diamanter, hvor eksport og import defineres af ’The Kimberley Process Certification Scheme’, der er iværksat med henblik på at undgå handel med de såkaldte konfliktdiamanter. Hovedlandene for eksport og import af smykkesten varierer med typen af smykkesten og da hhv. udvinding, forarbejdning og indfatning i smykker og ure kan foregå i forskellige lande, øges kompleksiteten yderligere. Aftagerlandene for de enkelte grønlandske smykkestenstyper vil reelt afhænge af de kontakter, der kan skabes med fx mellemhandlere, slibehuse, juvelerer, kunsthåndværkere, og aktører i det esoteriske marked. Det mest oplagte marked er hjemmemarkedet – hvor der dels er et stort kendskab til en del af de grønlandske smykkesten, og allerede er skabt en tradition for at bruge disse i smykker såsom vedhæng til halskæder, i fingerringe og til traditionelle herresmykker. Hjemmemarkedet omfatter endvidere den del af arbejdsstyrken som er i landet på kortidskontrakter i fx sundheds-, undervisnings- og råstofsektoren. I de byer hvor der er mange turister, er der endvidere et marked for salg af smykkesten som souvenirs – det kan være både rå og slebne sten, sten i smykker og sten som pyntegenstande. Fordelen ved at udvikle hjemmemarkedet er den korte vej fra produktion til salg – uden alt for mange mellemled og dyre markedsføringstiltag. 19 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 6 Smykkestensforekomster i Grønland 6.1 Kortlægning af smykkestensforekomster Smykkestenslokaliteter er rapporteret fra hele Grønland, og den varierende grønlandske geologi resulterer i, at mange forskellige smykkesten er repræsenteret. Bjergarter med et godt potentiale er alkaline bjergarter og pegmatiter. Alkaline bjergarter er især kendt fra Sydgrønlands såkaldte Gardar-provins. Denne provins er kendt for at indeholde mere end 250 sjældne mineraler, hvoraf nogle udnyttes som smykkesten. En anden bjergart som er rig på mineraler og som kan anvendes i smykkeindustrien er pegmatitter. Pegmatiter består for størstedelen af kvarts, feldspat og glimmer og ofte et eller flere sjældne mineraler, som anvendes i smykkestensindustrien som fx turmalin, beryl, topas, granat, zirkon m.fl. Eksempler på kendte smykkestenslokaliteter er nuummit fra Nuuk-området, tugtupit fra Narsaq-området og rubin og safir fra Qeqertarsuatsiaat-området. I Tabel 1 ses eksempler på flere af de kendte smykkestensforekomster i Grønland. Lige nu er der stor fokus på rubiner og safirer i kraft af udstedelsen af udnyttelsestilladelsen til TNGG, men andre smykkesten benyttes også i stort omfang i industrien, og Grønland bør ikke afskære sig selv muligheden for at være med her også. Det er ikke kun diamant, safir, rubin og smaragd, der sælges for store beløb. Andre smykkesten af god kvalitet kan også indbringe store summer. Men der er også et marked for smykkesten af dårligere kvalitet, lavværdismykkesten så som hæmatit eller rosakvarts, samt flotte mineraler, som kan sælges til mineralhandlere og som museumssmykker. En kortlægning af smykkestensforekomsterne i Grønland bør derfor som udgangspunkt omfatte samtlige smykkesten. Råstofdepartementet har allerede igangsat en forberedende undersøgelse med henblik på en kommende vurdering af smykkestenspotentialet i Grønland. På baggrund af denne undersøgelse, vil der blive foretaget en vurdering af, hvilke områder der kan være indsatsområder for en detaljeret kortlægning af de grønlandske smykkestensforekomster. Der vil her være speciel fokus på smykkestensforekomster til brug for småskalavirksomhed og muligheden for, at udbyde områder kun til småskalatilladelser. 20 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Tabel 1. Eksempler på flere af de kendte smykkestensforekomster i Grønland. Det skal gøres opmærksom på, at listen ikke er udtømmende. Mineral Kvarts – krystallinsk Anvendelse Forekomstmåde og lokaliteter Smykker, mineralsalg, ’supra’ rent kvarts til elektronikindustri Pegmatitter i hele Grønland, men specielt hyppig fra Kangerlussuaq til Nuussuaq og i Godhåbsfjord-området samt i Sydgrønland bla. kvarts med guld fra Nalunaq. Amethyst findes som druser (hulrumsudfyldning) i basalter - Disko Smykker, mineralsalg Findes i hulrum og sprækker i vulkanske bjergarter bl.a fra Siorapaluk, Thule distrikt, Ubekjendt Ejland, Disko Bugt, Isukasia og Ittoqortoormiit Smykkesten, mineralsalg Pegmatitter i hele Grønland, men specielt hyppig fra Kangerlussuaq til Nuussuaq og i Godhåbsfjordområdet samt i forbindelse med syenit intrusionerne i Sydgrønland Granat og varieteter som almandin, pyrop, spessartin og uvarovit (grøn) Smykker Almandin og spessartin (brun til rød) er almindelig i metamorfe bjergarter i hele Grønland såsom gnejser, amfibolitter og glimmerskifre. Pyrop findes i magmatiske bjergarter bl.a. i kimberlitter. Uvarovit er sjælden men findes i metamorfe ultramafiske bjergarter Korund og varieteter som rubin (rød) og safir (blå til blågrøn) Smykker Fiskenæsset komplekset, Qeqertarsuatsiat, Maniitsoq og Godhåbsfjorden Saffirin Smykker Maniitsoq, Fiskenæsset komplekset, Qeqertarsuatsiat Cordierit Smykker Metamorfe bjergarter som glimmerskifre og gnejser. Sisimiut, Maniitsoq, Sydgrønland Epidot og varieteter som thulit og zoizit Smykker (Unakit), rød variant (thulit/zoizit) Findes i kontaktmetamorfe bjergarter til granitter og i gnejser i hele Grønland Eudialit og sidesten (kakortokit) Smykkesten Alkaline intrusioner, Kringlerne, Narsaq Hæmatit Smykker Isukasia Kornerupin (sjælden) Smykker Findes i Qeqertarsuatsiat sammen med rubin, sapphirin og chromit Lazurit (Lapis Lazuli) Smykker Kontaktzone mellem intrusioner og omgivende gnejs. Maniitsoq Monazit Smykker Pegmatiter i Nassuttooq Sodalit og varieteter som naujait og natrolit Smykker med varierende farver Udbredt i pegmatiter i forbindelse med syenitintrusioner i sydgrønland Topas Smykker Findes i forbindelse med omdannelelse af granitter og i Ivittuut kryolitbrud Turmalin (sort) Smykker Pegmatitter og metamorfe glimmerskifre Ameralik og Godthåbsfjorden Tuttupit (rød og violet) Smykker Pegmatiter i Ilimaussaq intrusionen, Narsaq og Qaqortoq Zirkon Smykker Sjælden som store krystaller, men findes i pegmatitter i forbindelse med granitter og syenitter bla. Sydgrønland Tschermakit med korund Smykker, skulpturer, brugsgenstande Fiskenæsset komplekset, Qeqertarsuatsiat bjergkrystal røgkvarts amethyst Kvarts – mikrokrystallinsk agat chalcedon jaspis Feldspat og varieteter som albit (hvid), amazonit (grøn), månesten (labradoriserende) 21 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 6.2 Områder udlagt til småskalaminedrift En detaljeret kortlægning af smykkestensforekomsterne er det første vigtige skridt hen mod en udvælgelse af områder til brug for småskalaminedrift. Ved at reservere specifikke områder til småskalaminedrift, kan man sikre, at der er områder med smykkestensforekomster til rådighed for ansøgninger om småskalatilladelser. Dette vil også fremadrettet være med til at sikre en bæredygtig udvikling af en grønlandsk småskala smykkestensindustri. Til forskel fra minedrift foretaget af større mineselskaber, behøver forekomsterne ikke at være særligt store før brydning kan blive aktuelt. Der kan derimod være begrænsninger i form af områdets tilgængelighed, hvis fx området skal tilgås med helikopter. Det vil derfor være naturligt, at foretage udvælgelsen af disse områder ud fra forekomsternes udbredelse og beliggenhed. På denne måde tilgodeses både småskalarettighedshaverne og efterforskningsselskaberne. Råstofdepartementet har lukket nogle områder i Qeqertarsuatsiaat-området for ansøgninger om efterforskningstilladelser, med det formål, at undersøge om områderne, eller dele deraf, er egnede til småskalaminedrift af smykkesten. Områderne dækker et areal på ca. 250 km2. Det ene område ligger på nordsiden af den inderste del af Bjørnesund. Der er korund i området (lyserøde safirer), men området ligger i ca. 900 m højde og er derfor ikke særlig velegnet til småskalaminedrift. De andre områder ligger rundt om TNGG’ tilladelsesområder og er mere tilgængelige – tættere på kysten og lavere højder end Bjørnesundsområdet. Disse områder planlægges åbnet for ansøgninger om småskalatilladelser i 2015. Figur 5. Råstofdepartementets geologer og GEUS indsamler prøver på et lukket område ved Qeqertarsuatsiaat (Foto: Råstofdepartementet). Forud for åbning af områder, der har været underlagt offentlige kortlægningsundersøgelser, informeres offentligheden om dette, således at alle interesserede har mulighed for at ansøge. Der vil i Råstofdepartementet være yderligere fokus på informationsindsatsen for de geologiske forekomster. 22 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 7 Småskala smykkestensproduktion 7.1 Prospektering Mange af de småskalarettighedshavere, som pt er aktive i Grønland har enten fundet smykkestensforekomsten ved et tilfælde eller de har fået kendskab til forekomsten fra andre. Prospektering, lig den der foretages af efterforskningsselskaber, er nærmest ikkeeksisterende. Det er således sjældent at prospekteringen, til at starte med, tager udgangspunkt i geologien. Der har været flere tilfælde, hvor småskalarettighedshavere har taget eneret på et område udelukkende på baggrund af lokale informationer og uden forudgående undersøgelser af tilladelsesområdet, herunder områdets geologiske potentiale eller besøg på lokaliteten. Dette har i nogle tilfælde ført til, at småskalarettighedshaveren har måttet erkende, at det pågældende område ikke var så prospektivt, som ellers antaget, eller i værste fald slet ikke indeholdt smykkesten. Dette understreger behovet for en grundigere kortlægning af potentialerne. En kortlægning der bedst foretages af professionelle geologer. Endvidere er der et behov for at øge muligheden for opkvalificering inden for prospektering, således at interesserede ansøgere kan ansøge om et eneretsområde på et oplyst grundlag. Dermed øges sandsynligheden for succesfulde projekter betydeligt. 7.2 Minedrift Der er mange aspekter og udfordringer, som gør sig gældende for at en småskala mine kan blive en succes. For at bryde en småskalaforekomst, vil der i de fleste tilfælde, skulle være en eller anden form for infrastruktur der giver adgang til lokaliteten. Ud over infrastruktur vil der som minimum være behov for elektricitet (generator), transport til og fra lokaliteten, losning/lastningsmuligheder og evt. tailingsdepot. Det kan også være tidskrævende og dyrt at komme frem og tilbage fra lokaliteten. For at et småskalaprojekt skal blive attraktivt, skal ressourcegrundlaget derfor være tilstrækkeligt (tonnage/værdi) og ressourcen skal have en vis kvalitet. Ressourcen vil i de fleste tilfælde kunne brydes i et åbent brud. Det er vigtigt, at investeringsbehovet for de enkelte projekter er lave, og der skal være et marked for det pågældende produkt. Hvis produktet skal videreforarbejdes før eksport, skal der være lokale faciliteter til dette. I Grønland er småskalaminedrift endvidere meget sæsonbetinget. Afhængigt af om tilladelsesområdet ligger i Nord- eller Sydgrønland kan den reelle minesæson være meget kort. Småskalamineprojekter, som er baseret på produktion i sommerhalvåret, kan måske også have svært ved at fastholde en fast arbejdskraft, hvis det antages at man skal kunne leve af det. Derudover kan der være store udfordringer for småskalarettighedshaverne i at udvinde mineralerne fra værtsbjergarten, hvis smykkestensforekomsten ikke er afsat sekundært (fx vasket ud af bjergarten og transporteret via en flod for at blive del af en grus-aflejring). Det skyldes, at hovedparten af de bjergarter som indeholder smykkesten i Grønland er meget 23 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 hårde. Der kræves derfor ofte elektrisk værktøj for at udvinde mængder store nok for, at det er rentabelt for den enkelte småskalarettighedshaver. Værktøj, som typisk bruges af en småskalarettighedshaver, kan omfatte: Hammer, mejsel, borehammer, motorsav og stenskærer med diamantklinger. Der er også efterspørgsel efter mere effektive og tidsbesparende værktøj som f.eks. en Micro-Blaster. Dette værktøj indeholder en meget lille andel drivgas i et hylster, der placeres i et boret hul på en dybde af 10-30cm. Herefter kan drivgassen udløses, fra en sikker afstand, hvorefter den pågældende sten, afhængig af størrelse, flækker. Som ved anden mineraludvinding, kræves ofte en eller anden form for specialviden for at kunne udføre småskalaminedrift på den mest effektive og bæredygtige måde. Det kræver bl.a. kendskab til geologi, brydningsmetoder, transport og sikkerhed. Se afsnit 8.6. I Grønland foregår småskalaminedrift typisk ikke efter de samme metoder og forløb, som i andre lande. Der bliver generelt brugt mere lavpraktisk udstyr som hammer og mejsel. Selve forekomsten, som udvindes, er typisk også af begrænset omfang. Det gængse handlingsforløb for en småskalarettighedshaver, vil være at sejle ud til sin forekomst og derefter vandre hen til lokaliteten og benytte sig af udstyr, der er medbragt eller som er deponeret ved en tidligere lejlighed. De mængder af materiale som kan transporteres tilbage til bopælen, er også begrænset af den vægt som transportfartøjet kan klare. Det vil ofte dreje sig om ”dag-til dag” aktiviteter, der er således ikke tale om kontinuerlig minedrift over mange uger. 7.3 Forarbejdning Forarbejdningen afhænger af hvilken smykkesten, der er tale om. Smykkesten, som laves af bjergarter, fx kakortokit og grønlandit, samt smykkesten uden sidebjergart kræver normalt ingen anden forarbejdning end slibning. Andet gør sig gældende for smykkesten, der sidder i en bjergart eller har bjergartsmateriale på sig. For at optimere salgsværdien, er det bedst at fjerne så meget af sidebjergarten som muligt. Ved udvinding af de mere hårde smykkesten, så som diamant, rubin og safir, kan dette fx gøres i nogle tumblere, hvor dele af sidebjergarten knuses væk, mens smykkestenene bliver efterladt tilbage. Anvendelse af små hamre og file er også meget udbredt. Man kan forbedre mulighederne for småskalarettighedshaverne ved fx at stille offentlige faciliteter til rådighed de steder, hvor der ikke allerede er private initiativer på plads, fx tromler, stensave, stenknusere og slibefaciliteter. Andre metoder til at få smykkestenen separeret fra sidebjergarten involverer brug af forskellige former for kemikalier. Kemikalier bør som udgangspunkt kun benyttes i godkendte laboratorier. Det kan dog være svært at sikre, at småskalarettighedshaverne ikke selv begynder at eksperimentere med forskellige kemikalier. Det bør derfor undersøges, hvordan man bedst muligt undgår dette. En mulighed kunne være at indføre særlige regler for import af de kemikalier, som typisk benyttes til udvinding af smykkesten. 24 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 7.4 Slibning Smykkesten udvundet ved småskalaminedrift forarbejdes ofte til cabochon-smykker (se eksempel i Figur 7), der involverer en meget simpel form for overfladeslibning. Kun sjældent ses facetslibning af smykkesten. For nogle år siden, holdt True North Gems Inc. en uges undervisning for 6 mennesker i Qeqertarsuatsiaat. Kurset bestod i at undervise i de basale dele af facettering. Meningen var derefter, at dem som var blevet undervist kunne sprede deres viden videre til andre småskalarettighedshavere. Med indgåelsen af IBA-aftalen for TNGG (se afsnit 11), vil der blive afholdt nye kurser i facetslibning. Der er flere fastboende som har erhvervet udstyr til slibning og polering af smykker, men det er langt fra alle, der har denne mulighed. Det bør derfor overvejes, at etablere offentlige slibefaciliteter de steder, hvor der ikke allerede er private initiativer på plads. Samtidigt bør potentielle finansieringsmuligheder undersøges. Hvis et værksted skulle sættes op til offentligt brug er her en liste af udstyr som kunne være relevant at anskaffe: Tabel 2. Liste med forslag til udstyr, som det kunne være relevant at anskaffe til en kommunal småskalafacilitet. Priserne er fundet på www.stenogfritid.dk, www.facetron.com, amlap.com, www.ravstedhus.dk, www.scalesgalore.com og store.gia.edu. Udstyr Estimeret indkøbsomkostning • Stensav • Stenknuser • Tromlemaskine og spiratore • Slibemaskine • Facetslibningsmaskine • Slibepulver og væsker • Fin skala vægt • Mikroskop • Optik, pandelup • DKK 2.000 - 7.000 • DKK 10.000 - 30.000 • DKK 1.200 - 2.600 • DKK 3.000 - 20.000 • DKK 10.000 - 22.000 • DKK 1.000 - 2.000 • DKK 1.000 - 6.000 • DKK 4.000 - 25.000 • DKK 600 - 1.000 8 Produktion og salg Småskalasmykkestensområdet kan overordnet deles op i to produktgrupper. Den ene produktgruppe henvender sig hovedsagligt til det internationale marked og består primært af værdifulde smykkesten, der har en sådan kvalitet og hårdhed, at de er egnede til facetslibning. Den anden produktgruppe består af andre mindre værdifulde smykkesten, der typisk forarbejdes til cabochoner eller perler og ofte sættes i præfabrikerede indfatninger eller sælges som rå sten. Salg af rå sten: Uforarbejdede sten sælges både som souvenirs i Grønland og på eksportmarkedet via internetsalg. 25 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Ved krydstogtsanløb bliver der flere steder i landet solgt rå sten fra boder ved havneanløbsstedet. Der er et klart udviklingspotentiale for både præsentation og information af stenene. Endvidere er der salg af rå sten, smykker og pyntegenstande i flere af landets souvenirbutikker. Oftest bliver smykkestensprodukter solgt side om side med bensmykker, og der er også i butikkerne potentiale for at udvikle dels præsentationen af produkterne og dels informationen om de enkelte stentyper. Der er i dag ikke en egentlig promovering af grønlandske smykkesten, så muligheden for at potentielle kunder kan finde oplysninger om smykkestenene er begrænset. Enkelte private har en egentlig eksport af rå sten, dels til videresalg i diverse stenbutikker, dels direkte til private via internettet. Der er ikke overblik over, hvorledes salget af rå sten er fordelt via diverse salgskanaler. Dette vil kræve en nøjere kortlægning af både salgsleddet og typer af sten, der sælges. Salg af geologiture: Småskalarettighedshavere arrangerer desuden geologiture i Grønland for bl.a. amatørgeologer med interesse for forskellige mineraltyper fx fluorescerende mineraler. Via geologiturene kan de besøgende få lov til at indsamle mineraler på småskalarettighedshaverens område. Den geologirelaterede del af turene strækker sig typisk over 10-12 dage, hvor de besøgende overnatter på hotel eller vandrehjem og bliver sejlet til udvalgte geologiske forekomster. Udover omsætningen hos småskalatilladelseshaveren, skabes dermed også en række afledte økonomiske effekter i det grønlandske samfund. Figur 6. Eksempel på en uforarbejdet sten. I dette tilfælde tschermakit med rubiner og lyserøde safirer fra Qeqertarsuatsiaat. (Foto: Råstofdepartementet) Salg af forarbejdede sten og smykker: En stor del af den nuværende fremstilling af smykker i Grønland kan i højere grad betragtes som husflid end egentlig smykkekunst. Smykkernes udformning er typisk ensartede, og bruges der fatninger er disse oftest 26 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 præfabrikerede. Der er dog enkelte, der lever af at lave unikasmykker til kunder både i og uden for Grønland. De mineraler, som oftest bliver brugt til smykker, er tugtupit, nuummit, grønlandit og kalcedon. Sten, der er forarbejdet til grønlandske figurer som fx hvalhale, inuit og ulo, opnår god efterspørgsel, både fra hjemmemarkedet og hos turister. Figur 7. Eksempler på forarbejdede grønlandske smykkesten: Grønlandit (tv.) og nuummit (th.) (Foto: Råstofdepartementet). De grønlandske stensmykker bliver typisk solgt i landets souvenirbutikker, ved gadesalg og via internettet, men der er for Grønland ikke udarbejdet en dækkende analyse af kundegrupper og kundepræferencer vedr. smykkesten. 8.1 Udvidelse af den grønlandske smykkestensproduktion En udvidelse af den grønlandske smykkestensproduktion kan grundlæggende ske ved, at øge salget af de eksisterende produkter på de eksisterende markeder og/eller ved at udvide antallet af markeder og/eller produkter. Dette forudsætter dog, at der er vedvarende smykkestensressourcer til rådighed, hvilket igen forudsætter, at der fokuseres på en geologisk kortlægning af smykkestensforekomster. En skematisk opstilling for hvordan den grønlandske smykkestensproduktion kan øges, kan ses i tabellen herunder. Forklaring af de enkelte tiltag fremgår af de efterfølgende underkapitler. 27 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Tabel 3. En opstilling over, hvorledes en grønlandsk smykkestensproduktion kan øges ved introduktion af henholdsvis eksisterende og nye produkter på henholdsvis eksisterende markeder og nye markeder. Lavværdismykkesten er her brugt som en betegnelse for de smykkesten, der ikke er defineret som værdifulde (diamant, rubin, safir, smaragd, chrysoberyl og opal). Produkt- og markedsekspansiona) Mulige ekspansionsmuligheder via nye markeder og/eller nye smykkestensprodukter Eksisterende produkter Rå lavværdismykkesten Slebne lavværdismykkesten Slebne lavværdismykkesten indsat i smykker Eksisterende markeder Salg i Grønland til lokale, krydstogtturister osv. Salg på eksportmarkeder af bl.a. rå ubehandlet smykkesten Nye markeder Salg på nye eksportmarkeder Markedspenetrering Mersalg af eksisterende produkter på eksisterende markeder. Fx mersalg af smykkesten til krydstogtturister i Grønland. Markedsudvikling Salg af eksisterende produkter på nye markeder og til nye kundegrupper. Fx eksport af småskalasmykkesten og smykker til nye markeder. Nye produkter Slebne værdifulde smykkesten Slebne værdifulde smykkesten indsat i smykker Nye lavværdismykkesten Produktudvikling Salg af nye produkter på eksisterende markeder. Fx salg af højværdirubiner til krydstogtturister i Grønland. Diversificering Det vanskeligste tiltag idet både produktet og markedet er ukendt. Fx salg af højværdi rubin og safir på eksportmarkeder. a) Modellen er baseret på Harry Igor Ansoff’s Product-Market Expansion Grid Det er fælles for alle tiltagene, at de kræver en kontinuerlig indsats, hvor effekten af småskalarettighedshavernes, TNGGs, Råstofdepartementets og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels indsats skal følges og afpasse efter markedets skiftende udfordringer og muligheder. 8.1.1 Eksisterende produkter på eksisterende markeder Grønlandske smykkesten sælges til lokale og turister. En rundspørge i Nuuk har vist at butikkernes salg af tand- og benprodukter er bedre end salget af smykkesten. Hvor tand- og benprodukter med deres udskæringer gør dem til unikke grønlandske produkter, er dette generelt ikke tilfældet for grønlandske smykkesten, der er geografisk neutrale. En undtagelse er dog smykkesten, der fx er isat smykker udformet som en typisk grønlandsk brugsgenstand, hvilket kan øge salget. Der er således en opgave med at få sat fokus på de grønlandske smykkesten som et unikt produkt. For at gøre det muligt, for såvel producenter og sælgere, at styrke kendskabet til de enkelte typer af smykkesten, vil Råstofdepartementets Geologiafdeling udarbejde information med geologiske beskrivelser af de forskellige grønlandske smykkesten. Greenland.com kan med fordel udbygges også med information rettet mod turister om grønlandske smykkesten. En generel indsats omkring øget butikssalg, samt kortlægning af nye salgspotentialer og kanaler bør igangsættes med relevante brancheskoler og erhvervsudviklingsselskaber. På baggrund af en analyse af kundegrupper og kundepræferencer, skal der endvidere igangsættes en dialog med såvel producenter og forhandlere med henblik på at undersøge 28 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 behovet for produktudviklingstiltag for de nuværende smykkestensprodukter. Dette kunne fx være kurser i designudvikling, salg og markedsføring. I turismesektoren arrangeres der et utal af specialture, og med fokus på de grønlandske smykkesten kunne sådanne være: Geologirejser for amatørgeologer, smykkeworkshops med grønlandske smykkesten for turister, stensliberworkshops for turister, stenmesser og konferencer. Alt sammen aktiviteter med afsæt i de grønlandske smykkestensressourcer som vil indebære en stor omsætning for turismebranchen, samtidigt med at det vil øge interessen for og salget af de lokale smykkesten. Etablering af et besøgscenter med en udstilling af sten og mineraler, vil give mulighed for nye turismeprodukter, både når det drejer sig om dagsture for turister i nærområdet og krydstogtsgæster, men også som et led i større geologiske rundrejser. Visit Greenland kan hjælpe med afdækning af potentielle samarbejdspartnere inden for den del af turoperatørerne der arrangerer temarejser. Dette vil give yderligere muligheder for såvel de småskalarettighedshavere, der kunne have interesse i at udbyde turistprodukter, og de turistaktører, der kunne have interesse i at inkludere geologiture i deres produktportefølje. 8.1.2 Nye produkter på eksisterende markeder I forhold til de eksisterende grønlandske smykkesten, som sælges i Grønland og på Grønlands eksportmarkeder, vil værdifulde smykkesten som rubin og lyserød safir generelt være væsentligt mere værd end andre smykkesten, og dermed udgøre en ny produkttype, der kræver andre ekspertiser mht. værdiansættelse og forarbejdning, end der i øjeblikket eksisterer i Grønland. Salget af værdifulde smykkesten kan derudover stille nye krav til detailleddet mht. butiksindretning, personalets viden osv. Grønlands allerede eksisterende krydstogtsindustri kan være et oplagt marked for nye smykkestensprodukter som fx værdifulde rubiner og lyserøde safirer. Det vil dog være nødvendigt med en nøjere analyse af salgskanalerne ombord på krydstogtsskibene, herunder en kortlægning af en-gros leddet etc. Her er det særdeles vigtigt at de producenter, der måtte ønske at gå ind på disse markeder, har den fornødne modenhed og produktportefølje for at sikre levering. 8.1.3 Eksisterende produkter på nye markeder Såfremt det skal lykkes, at øge afsætningen af de nuværende produkter ved at sælge til nye markeder, vil det kræve en større og fokuseret markedsføringsindsats. Dette kan med fordel gøres ved fast deltagelse i relevante fagmesser som et samarbejde mellem Råstofdepartementet og private aktører. Der er en mangeårig erfaring med at markedsføre det grønlandske geologiske potentiale på mineralmesser, både ved stande og i særdeleshed med fokuserede workshops og møder med geologiske præsentationer på et fagligt højt niveau. Dette kan ligeledes gøres med fokus på de grønlandske smykkesten. 8.1.4 Nye produkter på nye markeder Med udnyttelsestilladelsen til TNGG, sker der for første gang en industriel udvinding af grønlandsk rubin og lyserøde safir. Nogle af de udvundne sten vil besidde en høj værdi, og der introduceres dermed en forholdsvis ny produkttype, der pga. mængde og pris for en stor dels vedkommende skal sælges på nye internationale markeder. 29 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Der er som beskrevet i afsnit 4.2 et stigende fokus blandt småskalarettighedshaverne på rubin og safir. Ligesom TNGGs udvinding vil resultere i en andel af rubin og safir med høj værdi må småskalarettighedshavernes udvinding også forventes at resulterer i udvinding af en andel af rubin og safir med høj værdi. Med TNGGs udvinding, bliver der skabt en viden og erfaring om værdisætning, slibning, og salgskanaler for grønlandsk rubin og safir med høj værdi, som småskalarettighedshaverne kan drage fordel af. 8.2 Forarbejdningsgrader Jo flere led i industriværdikæden, der gennemføres i Grønland, jo mere beskæftigelse, omsætning samt skatte- og royaltyindtægter bibeholdes i Grønland. Ifølge oplysninger fra det grønlandske smykkestensmarked, kan det imidlertid være urentabelt at producere visse smykketyper i Grønland som fx halskæder med ensartede smykkestensperler, hvorfor disse produceres i lavtlønslande i Asien. Yderligere forhold som specifikke kundepræferencer på udenlandske markeder eller automatiseret smykkeproduktion kan betyde, at forarbejdning og eller smykkeindfatning i et vist omfang må foregå i udlandet. Se Figur 4 for en skematisk opstilling af industriværdikæden for grønlandske smykkesten. De lyseblå underkasser i Fejl! Et bogmærke kan ikke henvise til sig selv., viser forskellige aktiviteter i de enkelte led i industriværdikæden. Ikke alle led tages nødvendigvis i anvendelse, fx har ikke alle smykkesten behov for rensning og forarbejdning. De enkelte underled kan kombineres på tværs afhængig af de involverede aktører samt smykkestentype og kvalitet. TNGG, forpligter sig via IBA-aftalen til at sælge rå og sleben korund, herunder rubin og lyserød safir, via en lokalgodkendt salgsagent til bl.a. lokale kunsthåndværkere. Dermed kan korund, der er brudt under en udnyttelseslicens og evt. syrenrenset, købes af lokale kunsthåndværkere, guldsmede osv., der kan slibe stenene og sætte dem i smykker. Lokale kunsthåndværkere og guldsmede kan med IBA-aftalen også vælge at lave smykker med korund, som TNGG har fået facet- eller cabochonslebet i lavtlønslande med en etableret slibeindustri. Idet TNGG’s salg af sleben og rå korund forudsætter en officielt godkendt salgsagent, skal agenten udvælges efter udbud blandt ansøgere. Agenten skal have fokus på at kunne præsentere og distribuere et bredt udvalg af sleben og rå korund til markedspris til lokale i hele Grønland. 30 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Tabel 4. En skematisk opstilling over de mulige eksportstadier fra brydning til salg. Industriværdikæde Slutkundesalg Evt. eksport Smykkeindfatning Evt. eksport Forarbejdning Evt. eksport Rensning Evt. eksport Brydning Evt. eksport Mulige eksportstadier fra brydning til stadiet hvor smykkestensmykket sælges til slutkunden Småskalatilladelse Manuel og Udskæring til figur mekanisk fjernelse eller af sidebjergart brugsgenstand Smykkesten i præfabrikeret fatning Udnyttelsestilladelse Fx TNGG Lavspecialiseret cabochonslibninga) Smykkestenen i Salg i Grønland fra guldsmedssmykke værksted Lavspecialiseret facetslibning Automatiseret smykkefremstilling Syrerensning Salg i Grønland på gadeplan, på arbejdspladser osv. Salg i Grønland via butik, fly, (krydstogt)skib Højspecialiseret cabochonslibninga) b) Af fx rubiner Salg via internet Fx ebay Højspecialiseret facetslibningb) Af fx rubiner Salg i udlandet a) Cabochon-slibning: Slibning uden facetter med afrundede former b) Grønland har i øjeblikket ikke ekspertisen til cabochon-slibning og facetslibning af de mest værdifulde smykkesten, hvorfor dette typisk vil foregå i Asien. 8.3 Salg på eksportmarkeder Salg på eksportmarkederne kan ske ved salg direkte til slutkunderne eller til smykkestensselskaber. Slutkunderne: Slutkunderne køber stenene ud fra en personlig interesse for smykkesten, mineraltypen eller stenens esoteriske kræfter. Ved salg til slutkunder i udlandet, der typisk vil foretage mindre køb, er det fordelagtigt at kunne opsøge og opbygge et slutkundegrundlag via internettet, for dermed at undgå omkostninger til bl.a. rejser og messer. Smykkestensselskaber: Afhængig af smykkestenstypen og forarbejdningsgraden kan udenlandske selskaber være mellemhandlere, slibeselskaber, individuelle juvelerer, kunsthåndværkere, juvelerselskaber samt selskaber inden for det esoteriske marked. 31 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Ved at sælge til selskaber i udlandet, sælges til aftagere med et etableret kundegrundlag, salgsplatform og kendskab til kundepræferencerne på deres respektive markeder. Med salg til mellemhandlere eller juvelerselskaber, hvis marked spænder over flere lande, opnås dermed en målrettet indsats over for de individuelle geografiske slutkundesegmenter og derigennem muliggøres et samlet mersalg. I forbindelse med eksport skal man være opmærksom på, at det kræver forskellige færdigheder på den ene side at finde, bryde og forarbejde smykkesten og på den anden side at sælge smykkesten, særligt når salget skal ske på markeder med andre kundepræferencer end i Grønland. 8.3.1 Kontakt til udenlandske aftagere Kontakten til udenlandske aftagere som mellemhandlere, juvelerselskaber, individuelle juvelerer og kunsthåndværkere, kan skabes via smykkestensmesser som ”Tucson Gem and Mineral Show” i Arizona USA, der samler købere og sælgere fra hele verden inden for et bredt spektrum af smykkesten og prisklasser. Gennem kontakten til udenlandske aftagere, kan småskalarettighedshavere opbygge en viden om hvilke mineraler, mængder og forarbejdningsniveauer, de forskellige aftagere og eksportmarkeder efterspørger. Messerne kan med deres udbud af smykkesten fra hele verden også give inspiration til udvikling af grønlandske smykkestensprodukter. Råstofdepartementet undersøger muligheden for etablering af en offentlig-privat fællesstand på internationale smykkestensmesser eller fagevents i Grønland. På fællesstanden skal rettighedshavere af småskaltilladelser kunne fremviser deres smykkesten, komme i dialog med potentielle internationale aftagere fra forskellige geografiske markeder og ultimativt kunne indgå aftaler om salg af grønlandske smykkesten. Med fællesstanden har småskalarettighedshaverne mulighed for at samarbejde internt og benytte fællesstandens etablerede promoveringsplatform. Formålet med Råstofdepartementets deltagelse på smykkestensmesser, vil desuden være at promovere Grønlands geologiske smykkestensforekomster over for potentielle efterforsknings- og udnyttelsesselskaber. Småskalarettighedshaverne kan som andre erhvervsdrivende søge om midler til eksportfremme, herunder deltagelse på internationale smykkestensmesser via Selvstyrets erhvervsfremmeordninger, der administreres af Greenland Business. Til salg og promovering af grønlandske smykkesten over for slutkunder og smykkestensselskaber, vil det desuden blive undersøgt, om der er interesse for oprettelse af en hjemmeside for grønlandske småskalatilladelser. En småskalahjemmeside kan maksimere udbuddet af forskellige smykkestenstyper, øge forsyningssikkerheden og dermed gøre smykkesten fra grønlandske småskalatilladelser mere attraktivt over for eksportmarkederne. Derudover vil en sådan hjemmeside kunne øge antallet af internationale kontakter for den enkelte småskalarettighedshaver og dermed øge rettighedshaverens viden om udenlandske aftagermarkeder. 32 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 8.4 Prisfastsættelse Værdiansættelse af smykkesten af selv veldefinerede mineraltyper kan være vanskelig, bl.a. fordi variation i vægt og forskellige kvalitetsparametre kan have stor betydning. For værdifulde smykkesten som rubin, kan prisvariationen mellem to sten med samme vægt være flere tusinde procent som følge af forskelle i kvalitet. Inden for de enkelte smykkesten gennemføres prisfastsættelsen for slebne smykkesten grundlæggende på baggrund af vægt, slibekvalitet, farve samt klarhed. Yderligere faktorer, der kan have betydning for prisen er modetendenser, oprindelseslandet, landet hvori smykkestenen sælges samt tillid til sælgeren. Til brug for uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af smykkesten benytter Råstofdepartementet bl.a. den internationalt anerkendte GemGuide. Anvendeligheden af GemGuide kan styrkes yderligere af guidens overvejelser om, at oprette en prisliste med fokus på grønlandske rubiner. Hvor der er veludviklede men ikke offentlige tilgængelige systemer for værdiansættelse af rå diamant, er det vanskeligere at prisfastsætte rå rubin og lyserød safir. Dette skyldes bl.a., at det er vanskeligere at vurdere den korrekte vægt og kvalitet af den slebne rubin og lyserød safir, der kan skabes af den rå rubin og lyserøde safir. Med de krav som Råstofdepartementet stiller til TNGG’ mht. slibning og salg af rå og sleben rubin og lyserød safir, opbygges imidlertid en viden om værdien af rå og sleben grønlandsk rubin og lyserød safir, som kan anvendes til en uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af rå og sleben rubin og lyserød safir udvundet under småskalatilladelser. Råstofdepartementet stiller i dag krav om, at Departementet enten inden hhv. salg eller eksport skal foretage en uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af værdifulde mineraler, defineret som diamant, rubin, safir, smaragd, opal og chrysoberyl, der er udvundet under småskalatilladelser. Uanset myndighedens uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse er smykkestenens reelle pris, den pris, der aftales på det private marked mellem den grønlandske småskalarettighedshaver som udbyder og de individuelle aftagere. Prisindikatorer for slebne smykkesten kan i mange tilfælde findes på internetsider, der udbyder de individuelle smykkesten til salg. Prisindikatorer for rå smykkesten må indikeres ud fra værdien af de samme mineraltyper som slebne sten med indregning af omkostninger til bl.a. slibning. 8.5 Certificering Certificering af smykkesten kan opdeles i certificering med fokus på hhv.: i. ii. Karakteristika og mineralogi Branding Certificering af smykkestenens karakteristika og mineralogi gennemføres typisk af gemmologer, der med bl.a. mikroskop og evt. kemiske analyser fastlægger smykkestenstypen og kvalitet på baggrund af faktorer som vægt, farve, gennemsigtighed og indhold af mineralske urenheder. Certificeringen vil i nogle tilfælde kunne definere 33 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 smykkestenens oprindelsesland med en høj grad af sandsynlighed. Med certificeringen har køber en eksperts vurdering af, om smykkestenen fx er en rubin af en bestemt kvalitet. Certificeringen giver klarhed om smykkestenen og tilfører på den måde stenen en værdi. Certificering af smykkestenens karakteristika og mineralogi gennemføres typisk for smykkesten af højere værdi, som fx rubin og safir. Hvis Råstofdepartementet gennemfører en uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af småskalarettighedshavernes smykkesten af højere værdi, vil en certificering af smykkestenene kunne hjælpe småskalarettighedshaveren med at fastsætte prisen og i sig selv øge værdien af smykkestenene. Certificering af værdifulde smykkesten kunne fra myndigheds side benyttes til at få et bedre overblik over og kontrol med udvinding af værdifulde smykkesten, bl.a. i forbindelse med eksport, hvor certificering kunne være en forudsætning. Branding fokuseret certificering (”opfattet værdi”) vedrører ikke smykkestenens karakteristika eller mineralogi, men faktorer vedrørende udvinding under etisk forsvarlige forhold med hensyn til arbejds- og miljøforhold, om smykkestenen er udvundet i et land underlagt embargo eller om handel med stenen kan medfinansiere væbnede konflikter. Branding fokuseret certificering kan også have fokus på, at tilføre smykkestenen værdi ved at fortælle historien om smykkestenssamleren, smykkestenens oprindelsesland og findestedet. Småskalaudvinding i Grønland vil være oplagt til, at fortælle en historie om den personligt indsamlede smykkesten, om bæredygtig småskaladrift med en udvindingsmetode under etisk gode arbejds- og miljøforhold, der ikke efterlader væsentlige aftryk i naturen og hvor køberen har garanti for ikke at medfinansiere konflikter. Råstofdepartementet vil undersøge muligheden for indførelse af certificering med fokus på hhv. karakteristika og mineralogi samt branding. 8.6 Muligheder for kompetenceløft Behovet for kompetenceløft begynder ved efterforskningsfasen, hvor småskalatilladelseshaveren skal have den nødvendige geologiske viden til at udvælge geografiske områder med smykkesten samt lokalisere de relevante smykkesten inden for området. For at øge rentabiliteten af småskalaminedrift kan det blive nødvendigt, at den enkelte rettighedshaver kan håndtere forskellige typer værktøj og metoder herunder microblasting, hvor særligt sidstnævnte, bør baseres på et kursus med fokus på både teknik og sikkerhed. Forarbejdning, i form af fx cabochon-slibning og facetslibning, hvor sidstnævnte vil kræve et længere kursus, vil sammen med montering af smykkesten i præfabrikeret fatning og egentlig smykkedesign og fremstilling, være led i industriværdikæden, der kræver en kortere eller længere kunsthåndværksmæssig uddannelse. Hvis forarbejdning af smykkesten og smykker skal blive en industri, skal præferencer hos slutkunden tages i betragtning. 34 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Viden om grønlandske smykkesten og fortællingen om indsamlingen af de enkelte sten, er blevet beskrevet som vigtige parametre, når grønlandske smykkesten skal promoveres over for køberne. Det kan overvejes at tilbyde kurser til butikspersonale, der varetager salg af smykkesten. Tabel 5. Opsummering af industriværdikæden med nogle af de muligheder, der kunne være relevante for opkvalificering til småskalasmykkestensindustrien. Industriværdikæde Opkvalificering til småskala smykkestensindustri Efterforskning Brydning Kursusudbyder: brancheskoler mm. Prospektivering Micro blasting Stensav osv. Forarbejdning Smykkeindfatning Engrossalg Grønland Detailsalg Grønland Kursusudbydere: relevante brancheskoler, TNGG m.m. Cabochonslibning Smykkefremstilling Kundeønsker Facetslibning Kursusudbyder: brancheskoler mm. Gemmologikurser Salg, udstilling og markedsføring Kunstudskæring For at effektivisere kompetenceløftet, hvor den enkelte aktør kan udfylde ét eller flere led, kan opkvalificeringen opdeles i kursuspakker, der dækker flere sammenhængende led. Som en del af kompetenceløftsforløbet skal kursusdeltageren informeres om de relevante offentlige regler på området vedr. sprængning, eksporttilladelser, beskatning, afrapportering osv. Tabellen herover viser en industriværdikæde hvor alle aktiviteter foregår i Grønland. Salg på eksportmarkedet kan derimod baseres på, at personer med de rette fagligt geologiske-, salgs- og sprogkompetencer promoverer grønlandske smykkesten på internationale smykkestensmesser samt hos udenlandske aktører og på internettet. Via dialog med det udenlandske aftagermarked defineres hvor meget oparbejdning, der skal gennemføres i Grønland. Før Grønland kan udvikle og etablere en småskalasmykkestensproduktion skal småskalarettighedshaverne være klædt på til opgaven. Der er behov for, at rettighedshaverne udvikler deres kompetencer inden for geologiske discipliner, så som prospektering, mineralidentifikation, gemmologi og vurdering af smykkestenskvalitet. 8.6.1 Nuværende muligheder for kompetenceløft Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte” (PKU) er en del af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels Uddannelsesplan og henvender sig til ufaglærte, der har behov 35 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Opkvalificeringen af ufaglærte sker gennem en vifte af PKU-kurser afviklet af landets brancheskoler og muliggør således behovet for opkvalificering inden for smykkestensproduktion og småskalaminedrift. Råstofområdet er højt prioriteret, og en forholdsvis stor andel af PKU-midlerne er allokeret til kurser indenfor eller i berøring med råstofsektoren. Således fik Råstofskolen knap 49 % af den samlede PKU-bevilling i 2014. Bevillingen for 2015 og 3 år frem til råstofområdet vil forsat være højt prioriteret og det forventes ligeledes en væsentlig høj procentdel af den samlede bevillingen at gå til opkvalificering inden for råstofområdet. Opkvalificering inden for smykkestensproduktion afholdt af Råstofskolen vil derfor være en mulighed allerede fra 2015. Der vil desuden være mulighed for at anvende PKU-midler til selve udviklingen af SSMproduktionskurser, samt få dækket de omkostninger, der er forbundet med at udbyde nye PKU-kurser, herunder indkøb af nye materialer m.m. Endvidere er der fra 2015 planlagt at afsætte en del af midlerne fra PKU-bevillingen til marketing og information, blandt andet via radio/tv, så kurserne bliver mere synlige for interessenter og borgere. Det kan således være relevant at igangsætte og planlægge information vedr. kurser i smykkestensproduktion, der kan tiltrække interesserede. 9 Kontrol med produktion og eksport 9.1 Økonomiske risici forbundet med smykkestensproduktion Med udvinding og salg af særligt værdifulde smykkesten, som rubin og lyserød safir, opstår en risiko for, at den enkelte rettighedshaver af småskalatilladelsen, Landskassen og samfundet ikke opnår den optimale indtjening fra udvindingen, hvis rettighedshaveren af småskalatilladelsen ikke har den nødvendige ekspertise til at værdiansætte smykkestenen. Eksportører af værdifulde smykkesten, Landskassen og samfundet har dermed en fælles interesse i, at Råstofdepartementet inden eksport og salg gennemfører en uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse, der kan bistå rettighedshaveren af småskalatilladelsen med at fastsætte prisen overfor køberen. Det skal imidlertid bemærkes, at Råstofdepartementet ikke vil kunne garantere prisen. Et officielt certificeringsprogram af smykkestenene fra Råstofdepartementet formodes at kunne tilføre smykkestenene yderligere værdi, og samspillet mellem småskalarettighedshaveren og det offentlige kan på den må blive til gavn for begge parter. 9.2 Regulering af småskalaminedrift af smykkesten i Grønland Grønland kan generelt ikke sammenlignes med andre lande, når det kommer til småskalaminedrift, da der ikke i Grønland har været en lang tradition med at udvinde metaller og smykkesten til eksport. Reglerne om småskalaefterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer har flere formål. Dels skal den sikre, at den fastboende befolkning har en mere simpel indgang til at 36 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 efterforske og udnytte mineralske råstoffer, og samtidig skal det sikres, at udnyttelse af mineralske råstoffer i højest muligt omfang kommer det grønlandske samfund til gode uden at påvirke miljø og naturen mere end højest nødvendigt ligesom der på baggrund af erfaringer i andre lande er nødvendigt at føre kontrol således at det sikres at Grønland får mest muligt ud af sine råstoffer. § 32 i råstofloven starter derfor også med at fastslå, at hele råstofloven gælder for småskalaaktiviteter, med de undtagelser, der fremgår af kapitel 8. Dette betyder således, at det altid er et krav, at aktiviteter omfattet af loven udføres forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed samt hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med, under tilsvarende forhold, anerkendt god international praksis. En småskalatilladelse kan meddeles med eller uden eneret. En tilladelse uden eneret gives for nuværende inden for en kommunegrænse, mens en tilladelse med eneret kræver at der afgrænses et område, der som udgangspunkt udgør 1 km2. Begge tilladelser giver ret til at foretage både efterforskning og udnyttelse af mineraler, dog hvis man ønsker at udnytte værdifulde mineraler eller foretage mere omfattende aktiviteter i et område, skal man have en småskalatilladelse med eneret. En småskalatilladelse kan meddeles til fysiske personer, der skal opfylde nogle krav i forhold til tilknytning til Grønland eller til museer, der er godkendt efter lovgivningen om museumsvæsen. Kravene til en småskalarettighedshaver bliver således større jo mere intensiv ens efterforskning og udnyttelse er. Hvis man alene lejlighedsvist ønsker, at indsamle sædvanlige mineraler, såsom fedtsten eller almindelige grønlandske smykkesten, med henblik på lejlighedsvist salg her i landet, kan man nøjes med en småskalatilladelse uden eneret eller såfremt man ikke indsamler og sælger for mere end 100.000 kr. om året kan dette foretages uden tilladelse i medfør af råstoflovens § 45 a. Muligheden for indsamling efter § 45a eller en småskalatilladelse uden eneret er en god og billig måde til at komme i gang med småskalaefterforskning og -udnyttelse, ligesom denne mulighed langt hen af vejen er tilstrækkelig til at dække det nuværende behov for grønlandske smykkesten, hvad enten det er kunstneren selv der indsamler eller der indsamles med henblik på salg til smykkestenskunstnere. Ligesom det med en småskalatilladelse uden eneret er muligt at ansøge om at foretage guidede mineralture. I forbindelse med sådanne ture, vil rettighedshaver kunne sælge sten til deltagerne heri eller lade dem indsamle og vælge netop den sten, som de ønsker at få lavet en figur eller smykke af. Småskalatilladelser uden eneret gives på simple vilkår, da der er tale om en lav påvirkning på miljø og natur, ved at der ofte er tale om en enkelt person, der med håndholdte hjælpemidler går ud i naturen og finder en eller flere egnede sten som denne herefter tager med til sit værksted eller sælger til en aftager. 37 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Typisk vil en rettighedshaver skulle rapportere sine aktiviteter til myndighederne en gang om året og indtægten ved salg skal naturligvis opgives til skattestyrelsen. Hvis man under sine ture i felten, har fundet en større forekomst af mineraler egnet til smykkesten eller værdifulde mineraler, som man ønsker at udnytte mere intensivt, kan man søge om at få en småskalatilladelse med eneret. En sådan stiller større krav til ansøgers dokumentation af forekomsten, ligesom der vil blive stillet strengere vilkår og man kan forvente at myndighederne vil komme på tilsyn eller foretage anden kontrol. Dette skyldes, at en småskalatilladelse med eneret er mere intensiv, den giver flere muligheder for at anvende maskiner og foretage småsprængninger med videre. Hvilket samtidig betyder, at risikoen for skader på miljø, natur og mennesker bliver tilsvarende forøget. Da en småskalatilladelse med eneret, som navnet antyder, angår et helt bestemt areal, vil det i forbindelse med ansøgningen være et krav, at udnyttelsen sker på en måde, så at miljø og natur ikke unødigt lider skade og at udnyttelsen ikke er til urimelig gene for andre personer, der færdes lovligt i området. En rettighedshaver vil skulle udarbejde planer for udnyttelse og nedlukning, der så vidt muligt skal sikre at der sker en hensigtsmæssig udnyttelse af den pågældende ressource samt at der efter endt udnyttelse foretages oprydning af området, herunder særligt i forhold til, at det efterladte område ikke er til fare for natur, miljø eller mennesker. På en småskalatilladelse med eneret, vil rettighedshaver kunne søge om og få godkendt anvendelse af maskiner på stedet. Da en småskalatilladelse med eneret, afhængig af planen, har et semiprofessionelt formål, vil vilkårene blive afstemt til de planlagte aktiviteter. Der vil således også blive stillet større krav til rapporteringen, og der vil blive ført løbende kontrol med afsætningskæden, særligt hvis det er formålet, at afsætte til eksport. Dette er et krav i medfør at råstofloven, da det skal sikres, at mineralske råstoffer udnyttes med mest muligt gevinst til det grønlandske samfund. Med baggrund i den erfaring og viden, der opnås ved småskalaudnyttelse, vil personer beskæftiget med dette kunne tage en småskalatilladelse med eneret og ud fra denne konvertere den til en almindelig tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer. 9.3 Administration af smykkestensområdet Udstedelsen af TNGG’ udnyttelsestilladelse har afstedkommet nye myndighedsopgaver samt udvidelse af eksisterende opgaver. Ligeledes er der tildelt småskalatilladelser til udnyttelse af smykkesten, herunder rubiner og safirer, som vil afstedkomme samme art af myndighedsopgaver, omend i mindre skala. Dette skaber et behov for en særlig smykkestensenhed i Grønland med fokus på værdifulde smykkesten, i første omgang rubin og safir, og derfor er der nedsat en tværdepartemental arbejdsgruppe, den såkaldte Smykkestensenhed, som skal varetage de specielle myndighedsopgaver, der relaterer sig til smykkestensområdet. Som en del af smykkestensenheden er oprettet en ekspertgruppe til uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse af smykkesten: Grønlands Vurderings Gruppe. Den uforpligtende 38 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 skønsmæssige værdiansættelse skal ud over at sikre, at beskatningsgrundlaget reflekterer den korrekte værdi, desuden være en kontrolforanstaltning for de grønlandske myndigheder. Smykkestensenhedens ansvar for at maksimere Grønlands skatte- og royaltyindtægt af den fulde produktion af værdifulde smykkesten kræver desuden, at salget følges nøje og, at der stilles krav til salgsmetode, samt kombinationer af salg af hhv. rå og sleben rubin og safir. Udvinding af værdifulde smykkesten har yderligere udfordringer i forhold til andre mineraler, idet de med deres høje værdi udgør en risiko for tyveri og smugling. Risikoen for svind er stor fra og med første stadie efter sprængning af malmen, hvorfor det er nødvendigt med opsætning af et system, der varetager sporing og sikkerhed i de enkelte stadier. Når de første grønlandske rubiner og safirer kommer på markedet, forventes det, at der vil ske en stigning i antallet af småskalatilladelser. Allerede nu modtages flere og flere henvendelser fra borgere, der er interesserede i at starte småskalavirkomhed op. De fleste af disse har et begrænset kendskab til råstof- og smykkeindustrien, og der er behov for en ekstra informations- og vejledningsindsats. Grønland er i gang med at implementere Kimberley Processen gennem EU, og forpligtiger sig dermed til at føre kontrol med import og eksport af rådiamanter. Disse administrative opgaver må forventes at stige i takt med en øget smykkestensproduktion. 10 Iværksættere inden for smykkestensområdet Der er en mindre gruppe smykkestensproducenter, som har været aktive i mange år. Nogle indsamler og forarbejder sten til smykker, mens andre koncentrerer sig om indsamling og salg af rå sten. Smykkekunsterne, der arbejder i sten, fremstiller for de flestes vedkommende smykker i samme stil. Vedhæng skåret i forskellige figurer (hjerter, ulo’er, hvalhaler etc.) eller slebne sten i en sølvindfatning. Ganske få producerer unika-smykker, men disse smykker har væsentlig højere salgsværdi. Sidstnævnte producenter sælger dels direkte til slutkunden, hvor smykkerne ofte er bestilt arbejde, og dels via internettet. En enkelt smykkeproducent har nu fået produceret en serie i Kina med halskæder, øreringe og ringe. Der har de senere år kun været yderst få nye smykkekunstnere. De nye smykkekunstnere med et moderne udtryk, bruger ikke sten men andre materialer som plexiglas, og glas. Der mangler således underskoven af nye unge talenter, der prøver kræfter med dette fag. Der er dog stærkt begrænsede muligheder for en vej ind i dette fag på anden vis end ”learning by doing”. Det kan overvejes, at oprette et kreativt fag hvor stenslibning indgår i undervisningen i folkeskolen, evt. sammen med forarbejdning af andre traditionelle råvarer som gevirer, moskusuld og sælskind. Kunstskolen fokuserer hovedsaligt på billedkunst og skulpturer, og lærepladser eller praktikpladser ville skulle findes uden for Grønland. 10.1 Iværksætterkompetencer Generelt set er der en stor idérigdom og interesse for iværksætteri. Dog mangler der ofte grundlæggende kapital til opstart af egen virksomhed. De seneste år har Greenland Business haft særligt fokus på omsætning af ideer til forretning. Der har således været 39 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 afholdt iværksætter events i en række byer, for at hjælpe nye idéer på vej. Interessen har været stor – men der har kun været ganske få projekter inden for de kreative erhverv – ingen indenfor smykkeproduktion. Der er behov for at tydeliggøre de muligheder der ligger i dette erhvervsområde. Der har fx været afholdt flere brancheevents omkring fiskeri, fødevareudvikling, turismeudvikling – men ikke for smykkeproducenter. Et tæt samarbejde med kunstskolen kunne hjælpe nye talenter på vej, og kunstskolen kunne være omdrejningspunkt for kurser relateret til designudvikling, mens råstofskolen kunne fokusere på småskalaminedrift. 10.2 Adgang til kapital Der er på finansloven afsat midler til at støtte udviklingen af landbaserede erhverv. Iværksætterrådgivning varetages i kommunernes erhvervsforvaltninger/ erhvervsråd. I Qeqqata Kommunia og i Kommunegarfik Sermersooq er der etableret erhvervsråd, mens de to øvrige kommuner har en erhvervsforvaltning. Den kommunale rådgivning omfatter typisk bl.a. iværksætter rådgivning og forskellige kompetenceudviklingsindsatser, ligesom der typisk gives vejledning i at tilgå forskellige støtteordninger (Selvstyrets og andre). Greenland Business administrerer på vegne af Selvstyret erhvervsfremmeordningerne hjemlet på finanslovskonto 64.10.17 (klippekort, produktudvikling og sektorspecifik erhvervsstøtte). Derudover understøtter Greenland Business kommunernes erhvervsenheder med sparring og rådgivning. Klippekort gives ofte til opstart af virksomhed, og giver mulighed for tilskud til revisor- og advokat bistand for 12.500 kr. Klippekort kan dog også bruges til bistand til fx udarbejdelse af forretningsplaner eller ansøgning om en småskalatilladelse. Produktudvikling støttes med en ramme på op til 2.700.000 kr. om året. Støtte gives til projekter med en vis nyhedsværdi der sigter på at fremme virksomhedens konkurrenceevne. Støtten udgør min. 50.000 kr. og max. 300.000 kr. Støtten kan faseopdeles, og udgør max. 50 % af dokumenterede udgifter iflg. godkendt budget. Eksportfremmepuljen er på 800.000 kr. årligt på finansloven for 2014. Ordningens formål er at give støtte til dækning af udgifter til rådgivning fra eksportråd, handelskamre, dækning af markedsføring i forbindelse med opstart af eksport. Støtten gives i portioner på op til 50.000 kr. inden for en periode på 3 år kan en virksomhed højst få støtte to gange. 10.3 Kapitalformidling gennem Greenland Venture A/S Investeringspolitik Ventureselskabet investerer i virksomheder, der driver erhverv i Grønland, eller har generel interesse for Grønland, hvor det vurderes: At det fremtidige forretningspotentiale er økonomisk bæredygtigt. At det vil være muligt at afhænde kapitalandelene inden for en nærmere aftalt tidshorisont med et afkast væsentligt over den gældende markedsrente for mellemlange investeringer. 40 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 Vækstkaution Greenland Venture vil som en del af sit virke som kapitalformidlingsselskab tilbyde vækstkaution til bæredygtige projekter, hvor Greenland Venture A/S kan stille garanti for op til 50 % af lån eller kassekredit i et pengeinstitut. Der er mulighed for på finansloven at afsætte en ramme til sektorspecifik produktudviklingsstøtte målrettet smykkeproduktion og design. 11 Impact Benefit Agreements (IBA-aftaler) I forbindelse med indgåelse af en IBA-aftale mellem det canadiske selskab True North Gems Greenland A/S, Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret i marts 2014, blev der tilføjet initiativer i aftalen til fremme af lokal smykkestensproduktion. En IBA-aftale udarbejdes i samarbejde mellem selskabet, relevante kommune(r) og selvstyret. IBA-aftalen er et konkret værktøj til at omsætte de gode hensigter i VSBrapporten, til mere specifikke tiltag, og kan derfor af selskaberne betragtes, som et middel til at opfylde bestemmelserne i råstoflovens § 18 omkring lokal forankring i projekterne. IBA-aftalen kan omhandle aftaler om opfyldelse af forpligtelser i henhold til inddragelse af grønlandsk arbejdskraft, grønlandske virksomheder og oparbejdning i Grønland, samt (videre)uddannelse af grønlandsk arbejdskraft og andre sociale og kulturelle forhold, herunder eksempelvis forhold som understøtter lokale smykkestenstiltag. I forbindelse med TNGG IBA-aftalen har selskabet forpligtet sig til, i samarbejde med relevante myndigheder, at reetablere et lokalt smykkestenscenter i Qeqertarsuatsiaat. Derudover er der indgået aftale om at oprette kurser i slibning og polering af smykkesten. Konkret har selskabet forpligtet sig til at afholde minimum to workshops eller kurser i slibning og polering, samt at stille passende faciliteter og instruktører til rådighed, og levere korund til lokalt salg, fordelt på forskellige kategorier, både i rå og bearbejdet form. Der er blevet afsat DKK 100.000 de første to år, stigende til DKK 250.000 i de resterende år af minens levetid, til sociale og kulturelle formål, som skal være med til at fremme og støtte bl.a. lokale kulturelle initiativer, hvilket kunne relatere sig til smykkestensproduktion. Der er ikke noget til hinder for, at fremtidige IBA-aftaler kan indeholde lignende bestemmelser, eller mere omfattende krav i forhold til inddragelse og fremme af lokale smykkestensaktiviteter. Idet IBA-aftaler netop er forhandlede aftaler mellem en række parter, kan indholdet variere fra aftale til aftale og fra projekt til projekt. Som udgangspunkt vil der dog være en række emner og bestemmelser som går igen. Af hovedtemaer som vil være centrale i aftalerne, er inddragelse af lokal arbejdskraft, inddragelse af lokale virksomheder, herunder lokale leverancer, opkvalificering og uddannelse af lokalbefolkningen, inklusiv praktikpladser og lærepladser og fremme af kulturelle og sociale forhold. Der vil i aftalerne fremgå årlige kvantitative mål, ligesom løbende monitering og evaluering vil blive foretaget, for bedst muligt at sikre den lokale forankring. 41 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 IBA-arbejdet sker i tæt samarbejde mellem udbydere (selskaberne) og relevante grønlandske interessenter såsom kommunerne, arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder og underliggende institutioner m.fl. Initiativer til fremme af en lokal smykkestensproduktion vil derfor ske i tæt samarbejde med lokale repræsentanter i området. IBA-aftalerne er et vigtigt redskab til at sikre lokale arbejdspladser, idet aftalerne både kan ses som en forpligtelse, et værktøj, et forventningsafstemmende dokument, et konkret måldokument, samt et instrument til at måle og evaluere fremdrift. Dokumentet har derfor en meget central rolle i forhold til sikring af en lokal forankring i nuværende og kommende råstofprojekter. 42 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015 12 Definitioner og forkortelser Cabochon – En smykkesten, der er slebet således at overfladen er afrundet (fx lig en halv kugle). Esoterisk smykkesten – En smykkesten, der af nogle anses som at besidde visse kræfter (fx af helbredende eller beskyttende virkning). IBA – Impact Benefit Agreement (en samarbejdsaftale) Korund – Det mineral, som når det forefindes i smykkestenskvalitet, betegnes som rubin eller safir. PKU – Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte TNGG – True North Gems Greenland A/S Værdifulde mineraler/smykkesten – Diamant, rubin, safir, smaragd, chrysoberyl og opal VSB – Vurderinger af den Samfundsmæssige Bæredygtighed 43 Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv April 2015
© Copyright 2025