1. No category

[email protected]
Dato
23. januar 2015
Sagsnr.
Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved
møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om
ændret fremtidig skolestruktur og har følgende høringssvar.
GYLDENSTENSKOLEN
Marbækvej 43
3600 Frederikssund
Telefon 47 35 12 32
www.gyldenstenskolen.dk
Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
Høringssvaret fra Gyldenstenskolen deles op, således at der
kommenteres i forhold til den foreslåede fremtidige opdeling:
Heldagsskolen
Med afdelingerne Bakketoppen, Hanghøj og Svinget som foreslås
placeret på Jægerspris Skole.
Heldagsskolen har 54 elever.
Specialskolen
Med afdeling Kølholm, som foreslås administrativt sammenlagt med
Skolen ved kæret.
Afdeling Kølholm har 46 elever
Heldagsskolen
Hvilke elever går på Heldagsskolen?
I høringsmaterialet omtales Heldagsskolen som specialklasser. Det er
vigtigt at gøre sig klart, at eleverne på heldagsskolen ikke er
specialklasseelever.
Eleverne på Heldagskolen er:

Elever med vanskeligheder i både skole, fritid og hjem som gør
en samlet indsats nødvendig. Elever med omfattende sociale,
følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Disse
udfordringer kommer til udtryk ved at eleverne er impulsstyrede,
har svært ved at behovsudsætte og kan ved krav have en
udadreagerende adfærd. Eleverne er udfordret i det sociale felt
og har brug for tæt guidning.



Eleverne på Heldagsskolen har haft skolegang eller har gået i
børnehave i almenområdet. Elevernes udfordringer har betydet,
at der har været iværksat en række pædagogiske tiltag i
længere tid, for at forsøge dem inkluderet i almenområdet. På
trods af disse tiltag er det ofte endt med at eleven kommer i et
solist-tilbud, en skoledag hvor eleven er ekskluderet fra egen
klasse og har mange eller alle timer sammen med få kendte
voksne.
Eleverne på Heldagsskolen er visiteret til skolegang på
Heldagsskolen. En visitation gennemføres på baggrund af en PPV
– en pædagogisk, psykologisk vurdering. Denne vurdering
udarbejdes af en psykolog. En visitation afgøres på et børneråd
med deltagelse af visiterende psykolog, sagsbehandler,
repræsentant fra familieafdelingen og repræsentant for
Heldagsskolen. I samtlige visitationer beskrives, at eleven har
behov for et lille trygt miljø, med få og forudsigelige voksne, med
en fast dagsstruktur og i langt de fleste visitationer, et tæt
samarbejde med familieafdelingen og familien.
Vi oplever, at almenskolen har succes med at inkludere flere
elever end tidligere. Det betyder, at de elever der visiteres til
Heldagsskolen nu, har mere komplekse udfordringer end
tidligere. Det betyder at en stor del af eleverne, der nu visiteres
til Heldagsskolen færdiggør resten af deres skoletid på
Heldagsskolen. En vurdering pt. er, at omkring 90% af eleverne
færdiggør deres skolegang på Heldagsskolen.
Eleverne på Heldagsskolen har behov for særlige fysiske
rammer:



Eleverne er på Heldagsskolen er opdelt i klasser med 8-9 elever i
hver klasse. Klasserne har et fælleslokale, men derudover er
muligheden for at opdele eleverne i endnu mindre enheder et
væsentligt pædagogisk værktøj. Der er pt. 7 klasser på
Heldagsskolen, det vil sige, at der er behov for 7 ”klasselokaler”
og 14 grupperum.
Et væsentligt element i det pædagogiske arbejde foregår i et
køkken, f.eks. at give eleverne et ”pusterum”, samtaler omkring
ernæring, vægtproblemer etc. Derfor er et vist antal køkkener en
forudsætning. Derudover bruges værksteder aktivt som
læringsrum samt til praktisk arbejde.
Udearealerne spiller også en rolle i det pædagogiske arbejde
med eleverne. I konfliktsituationer er det vigtigt at kunne forlade
klasselokalet. Det har afgørende betydning at udepauser kan
holdes i et lille, trygt og struktureret miljø.
2 /6
Samling af de tre Heldagsskole afdelinger.
Bakketoppen, Svinget og Hanghøj har i indeværende år 54 elever, hvilket
er det antal vi også er normeret til.
Vi har selv peget på en samling af Heldagsskolens tre afdelinger. Vi
oplever, at vi efter en større økonomisk reduktion i 2012, ikke i en
tilstrækkelig grad er bæredygtige. Vi er sårbare i forhold til personalets
kurser, sygdom, ferie m.m.
Vi har derfor i 2013 foreslået, at Heldagsskolens nuværende tre
afdelinger blev samlet på den nedlagte institution Femhøj. Det viste sig
imidlertid at udgiften til renovering ville beløbe sig til 10 mio. kroner,
hvorfor dette projekt blev skrinlagt.
På det tidspunkt vurderede vi behovet for den fysiske kapacitet på en
fremtidig placering til at være: 7 klasselokaler, 14 grupperum, tre
køkkener, toilet og bademuligheder, et personalerum, arbejdspladser til
pt. 28 personaler, plads til administration: ledelse, PPR og sekretær,
legepladser og mulighed for opbevaring af div. legeredskaber m.m. 1
Vi vurderer at en sammenlægning, udover en større bæredygtighed,
også vil give følgende fordele:



Tydeligere arbejde med en faseopdelt skole på linje med
opdelingen i almenskolen
Større mulighed for sparring personalet imellem og dermed en
større sikring af, at den viden personalet har oparbejdet bliver
bevaret og styrket
Minimere elevernes oplevelse af skift mellem afdelingerne
Bakketoppen eller Svinget til overbygnings afdelingen Hanghøj.
Vi anbefaler:
Vi vil fortsat anbefale en samling af Heldagsskolen, også ifht. en
placering på en almenskole. Vi vil dog gerne præcisere følgende:



At man fortsat betragter Heldagsskolen som en Heldagsskole,
hvilket betyder, at eleverne også har deres SFO-tilbud på
Heldagsskolen.
At den viden personalet på Heldagsskolen igennem tiden har
samlet, fastholdes ved at sikre at Heldagsskolen fortsætter som
en organisatorisk enhed, at personalet er samlet med
selvstændig pædagogisk afdelingsledelse.
At eleverne sikres, at de fortsat har ”til huse” i et skolemiljø. Et
miljø, der kan karakteriseres som trygt, skærmet og med
mulighed for at opbygge den fornødne struktur.
På borgermøderne har der været talt om at udarbejde en analyse forud
for en endelig placering af Heldagsskolen. Det vil vi klart anbefale,
således at de elever, der er de mest skrøbelige, ikke skal flyttes til noget
nyt, hvis succes der kan være en vis usikkerhed omkring.
1
Nøjagtig beskrivelse af behovet er opgjort af souschef Bodil Madsen og
kan rekvireres ved henvendelse til Gyldenstenskolen
3 /6
I første omgang vil det derfor ikke være hensigtsmæssigt at lægge
ledelsen af heldagsskolen ind under Jægerspris Skole, idet analysen kan
pege på en anden fysisk placering af Heldagsskolen.
Spørgsmål til overvejelse:
Hvordan vil man sikre:
 At det tætte samarbejde mellem Familieafdelingen og
Heldagsskolen fortsætter, sådan at eleven og dennes familie
kommer i trivsel og udvikling?
 At eleverne på Heldagsskolen fortsat oplever sig inkluderet i et
skolemiljø? Ofte er det på Heldagsskolen første gang i elevens
skoleforløb, at eleven har følt sig inkluderet.
Eleverne på Heldagsskolen bor i hele Frederikssund Kommune. Hvis
Heldagsskolen opløses, og eleverne organiseres i grupper i indskolingen,
på mellemtrinet og i udskolingen – bliver eleverne da elever i Jægerspris
Skoles distrikt? Eller forestiller man sig, at eleverne forbliver i eget
skoledistrikt og en given udslusning skal så ske til dette?
Der er samme problematik i forhold til klub – hvor hører eleverne til?
Skal eleverne ikke udsluses til Jægerspris Skole, kan det så tænkes, at
der vil blive gruppeordninger på de enkelte distriktsskoler? Hvordan vil
det være muligt at opretholde den nødvendige kvalitet i sådanne
gruppeordninger?
Lige nu er det sådan, at distriktsskolerne betaler for distriktets elevers
skolegang på Heldagsskolen. Dette betyder, at Heldagsskolen har
selvstændig økonomi. En selvstændig økonomi har betydning for
pædagogiske prioriteringer i forhold til eleverne læring. Det er vigtigt at
sikre dette råderum fremadrettet.
Evidensbaseret viden på området – Niels Egelund og BDO
rapport:
Niels Egelund har i samarbejde med Århus Universitet i 2014 udarbejdet
en rapport om kvalitet i 2specialskoler. Specialskoler spænder meget
bredt i denne rapport, men undersøgelserne som ligger til grund for
rapporten underbygger vores iagttagelser.
”3Det kan konstateres, at man på specialskolerne finder, at elevgruppen
faktisk kan karakteriseres ved stadigt mere komplekse læringsbehov.
…….. det kan imidlertid også være en følge af, at kommunen siden
strukturreformen har tilstræbt at anvende mere inkluderende former end
specialskoler og derfor har visiteret færre elever af gruppen med lettere
vanskeligheder.
Specialskolerne har i deres pædagogik nogle specialiserede tilbud, særligt
skærmende undervisningsmiljøer, undervisning på et andet niveau end
2
Definitionen af specialskoler i rapporten rummer en meget varieret
gruppe m.h.t. skolestørrelse, organisering og målgruppe på baggrund af
elevgruppens mangfoldighed og den historiske udvikling på området s. 9
3
Niels Egelund, Kvalitet i Specialskoler, Århus Universitet, 2014, side 19
4 /6
tilsvarende klassetrin og undervisning i sociale mestringsstrategier……
Specialskolerne rummer også særlige fysiske rammer, udstyr og
træningsfaciliteter, som sjældent ville kunne tilbydes, hvis der ikke var et
vist volumen af elever med de pågældende behov.”
BDO rapport4
”……. anbefaler BDO, at de stående tilbud reduceres i omfang, og at
kompetencerne og udbuddet af ydelser koncentreres på færre enheder,
da dette vil imødekomme en øget faglig sårbarhed ved at færre
ressourcer samles på de nuværende stående tilbud”
En sammenlægning af de tre lokationer vil betyde, at vi mindsker
sårbarheden i forhold til personalefravær, kan lave en tryg og glidende
overgang for eleverne og kan få alle medarbejderes kompetencer i spil
på en mere hensigtsmæssig måde.
Specialskolen - Afdeling Kølholm
De børn og unge der visiteres til skolegang på afdeling Kølholm er:
 Elever med specifikke udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD
området, hvilket viser sig som vanskeligheder ifht.
opmærksomhed, hukommelse, hyperaktivitet og impulshæmning.
 Elever med udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, som
typisk har vanskeligheder indenfor kommunikation, socialt
samspil og social forestillingsevne
Eleverne er normalbegavede. De har typisk haft vanskeligheder indenfor
de nævnte områder størstedelen af deres før-skoletid.
De fleste af eleverne går det meste af deres skolegang på afdeling
Kølholm og er præget af deres handicap i en sådan grad, at det ikke er
muligt at udsluse dem til almenskolen.
Eleverne visiteres til skolegang på afdeling Kølholm via PPR (pædagogisk
psykologisk rådgivning)
Afdeling Kølholm modtager elever fra netværk 2, hvilket består af
kommunerne Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund.
Afdeling Kølholm foreslås administrativt og ledelsesmæssigt sammenlagt
med Skolen ved Kæret.
Vi anbefaler:
Vi ser forslaget om at etablere en specialskole, med en bred målgruppe,
som en god konstruktion.
Fælles for de to institutioner er takstfinansiering og dermed drift af et
Heldagsskoletilbud til elever i og udenfor Frederikssund Kommune.
Takstfinansieringen giver en række fælles arbejdsområder.
4
BDO rapport, Analyse af merforbrug på det specialiserede
undervisningsområde, side 30
5 /6
Vi vil foreslå, at Videnscentret medtænkes i den nye specialskole, da
Videnscentret også er takstfinansieret, og derfor arbejder administrativt
med mange af de samme problematikker.
En sammenlægning af Kølholm, Skolen ved Kæret og Videncentret giver
ud over nogle administrative fordele, en mulighed for fælles uddannelse,
og en øget mulighed for et tættere samarbejde mellem de forskellige
vidensområder.
En samlet specialskole kunne gennem fælles ledelse bedre placere børn,
der befinder sig i et gråzoneområde mellem målgrupperne, og sikre en
hurtigere vej til specifik viden til opgaven.
En sammenlægning kunne effektivisere og øge udnyttelsen af både
eksterne og interne ressourcepersoner.
Via denne konstruktion vil Frederikssund Kommune få en samlet
specialskole med en vifte af specialiserede tilbud.
Disse tilbud vil komme den visiterede målgruppe til gode.
Et tæt samarbejde med almenskolen vil sikre, at almenskolen også vil
kunne drage nytte af den samlede viden.
Derfor er det af central betydning, at lederen af den kommende
specialskole kobles til almenområdet via deltagelse i den overordnede
ledelse af skolevæsenet i Frederikssund.
6 /6