Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. marts 2015 Kommuneplantillæg - Øget byggemulighed i kolonihaver Offentliggørelse af forslag til tillæg nr. 56 til Kommuneplan 2013 om udvidelse af byggemuligheden i kolonihaver. 1. Resume Kloakering af kolonihaver er nu i fuld gang. Kloakeringen indebærer, at miljøpåvirkningen fra kolonihaver på omgivelserne reduceres. Kloakeringen medfører indretning af toilet og bad i kolonihavehusene. I nogle kolonihavehuse kan det være vanskeligt at finde plads til dette. Derfor foreslås, at den maksimale byggemulighed hæves fra de nuværende 40 m2 til 50 m2. Den udvidede byggemulighed kræver ændring i den gældende kommuneplan 2013, som fastlægger en maksimal bebyggelse på 40 m2 i hver have. Bilag 1 indeholder forslag til kommuneplantillæg nr. 56 til kommuneplan 2013 vedrørende udvidelse af byggemuligheden i kolonihaver. Teknik og Miljø anbefaler, at forslaget til kommuneplantillæg nr. 56 godkendes til offentlig høring. 2. Beslutningspunkter At 1) Tillæg nr. 56 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse. Øget byggemulighed i kolonihaver side 1 af 3 3. Baggrund Aarhus Byråd besluttede i 2011, at alle kolonihaver i Aarhus Kommune skal kloakeres over en årrække. Kloakeringen af de første kolonihaver er gået i gang. Det sker for at mindske forureningsrisikoen af grundvandet og for at forbedre vandkvaliteten i søer og vandløb. Kloakeringen indebærer, at kolonihavernes miljøpåvirkning af omgivelserne reduceres. Indretning af bad og toilet inden for kolonihavehusenes nuværende rammer kan i nogle tilfælde være vanskelig, enten fordi husets indretning ikke muliggør det, eller fordi kloakledningen ligger forkert i forhold til husets eksisterende installationer. 4. Effekt Den udvidede byggemulighed af kolonihavehusene vil forbedre anvendelsen af kolonihaverne ved at gøre husene mere tidssvarende. Ændringen vil gøre kolonihaverne til et endnu mere attraktivt fritidstilbud og bidrager dermed til at opfylde visionen om Aarhus som en god og rummelig by for alle. 5. Ydelse Udvidelse af byggemuligheden i kolonihaver forudsætter ændring af kommuneplanens rammebestemmelser, som i dag lyder: “Størrelsen på den enkelte havelod må ikke overstige 400 m2. Bebyggelsen på den enkelte havelod må ikke overstige 40 m2”. Det foreslås, at rammebestemmelsen ændres til: “Størrelsen på den enkelte havelod må ikke overstige 400 m2. Bebyggelsen på den enkelte havelod må ikke overstige 50 m2” Sideløbende med denne byrådsindstilling bliver der fremsendt en særskilt byrådsindstilling om udvidelse af overnatningsperioden med én måned. Udvidelsen omfatter kolonihaver, som ligger på kommunalt ejet jord, og som hører under Kolonihaveforbundets Aarhuskreds, Brabrand Haveforening eller Haveforeningen Bjødstrup Mose. Det drejer sig om ca. 3300 haver. Øget byggemulighed i kolonihaver side 2 af 3 6. Organisering Kulturmiljørådet har inden byrådsforelæggelsen behandlet forslaget om udvidelse af byggemuligheden i kolonihaver fra 40 m2 til 50 m2. Rådet bakker op om forslaget. Forslag til kommuneplantillæg nr. 56 bringes efter byrådsgodkendelse til offentlig høring. Her har alle borgere, foreninger m.fl. mulighed for at kommentere forslaget. Efter høringsperioden sendes kommuneplanforslaget sammen med høringssvar tilbage til byrådet til endelig godkendelse. 7. Ressourcer Forslaget har ingen kommunaløkonomiske konsekvenser. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Forslag til tillæg nr. 56 til Kommuneplan 2013 Sagsnummer: 14/002808-35 Lix: 42 Center for Miljø og Energi Sagsbehandler: Ole Skou Rasmussen Tlf.: 89 40 22 13 Tlf.: 89 40 27 52 E-post: [email protected] E-post: [email protected] Øget byggemulighed i kolonihaver side 3 af 3
© Copyright 2024