STUDIEGUIDE for MODUL 6
STUDIEGUIDE for MODUL 6 Forår 2015 Opdateret d. 17.03.2015 km Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 1 Studieguide – dit orienteringskort ................................................................................................ 3 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter ..................................................................................... 3 Kompetencemål ........................................................................................................................... 4 Mødepligt og aktiv deltagelse ...................................................................................................... 4 Evaluering af modulerne .............................................................................................................. 5 Modul 6, Organisation, præstation og performance ........................................................................ 6 Forskellige eksempler på begrebers mangfoldige betydninger: .................................................. 6 Oversigt over arbejdstimer & konfrontationstimer .................................................................... 11 Viden .......................................................................................................................................... 13 Kompetencer .............................................................................................................................. 14 Færdigheder ............................................................................................................................... 14 Delforløb 1: Idrættens historiske udvikling – organisation og aktivitet ........................................ 15 Kompetencer .............................................................................................................................. 15 Formål ........................................................................................................................................ 15 Læringsmål................................................................................................................................. 15 Indhold ....................................................................................................................................... 16 Arbejdsform og beståelse ........................................................................................................... 20 Delforløb 2: Fra nerve til muskelfunktion ..................................................................................... 21 Kompetence ............................................................................................................................... 21 Formål ........................................................................................................................................ 21 Læringsmål................................................................................................................................. 21 Indhold ....................................................................................................................................... 22 Arbejdsform og beståelse ........................................................................................................... 24 Delforløb 3: Teamudvikling og boldspil ........................................................................................ 25 Formål ........................................................................................................................................ 25 Kompetencer .............................................................................................................................. 25 Læringsmål................................................................................................................................. 25 Indhold ....................................................................................................................................... 26 Arbejdsform og beståelse ........................................................................................................... 27 Delforløb 4: Performance og dans ................................................................................................. 28 Kompetencer .............................................................................................................................. 28 Formål ........................................................................................................................................ 28 Læringsmål................................................................................................................................. 28 Indhold ....................................................................................................................................... 29 Arbejdsform og beståelse ........................................................................................................... 31 Afsluttende prøver.......................................................................................................................... 32 Eksamen i idrætshistorie ............................................................................................................ 32 Eksamen i nerve- og muskelfysiologi samt teamudvikling og boldspil .................................... 32 Praktisk prøve i Performance og dans........................................................................................ 32 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Beståelse af undervisningsforløbene .......................................................................................... 33 Nøglepersoner i modulet ................................................................................................................ 33 2 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Du sidder nu med studieguide i hånden. Den er skrevet for at du kan få et overblik over, hvilke udfordringer der stilles til dig i forbindelse med dit studie i Idræt og Sundhed. Studiet har store forventninger til dig som studerende. Men studiet er indrettet således, at du har gode muligheder for at leve op til disse forventninger. Undervisere og tutorer vil møde dig med energi og begejstring. Vi håber, at du på samme måde vil gå til studiet af Idræt og Sundhed. Studieguide – dit orienteringskort Studieguiden er dit “orienteringskort” til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken “rute” du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette “udstyr”. Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den på nettet http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Idraet_og_sundhed_bac helor/Uddannelsens_opbygning/Studieguides.aspx Studieguiden består af to dele. Del I er generelle informationer omkring studiet mens Del II er et specifikt afsnit med beskrivelse af Modul 2. Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i ’Studieordning af 2014 (.pdf)’ – http://static.sdu.dk/mediafiles///Files/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/I draet/Aktuel_studieordning/Bachelor%20-%202014%20-%20nyoptagne.pdf Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år – Basisåret – er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter 1.kvarter 2.kvarter Eksamen 03. – 08. november. 17. – 24. januar 3.kvarter Undervisning 01. sept. – 31. okt. 10. nov. – 19. dec. +05.- 16. januar 02. februar – 27. marts 4.kvarter 14. april – 19. juni 20. – 30. juni 07. – 13. april 3 Ferie / Helligdage Uge 42 efterårsferie 22.dec. – 02. jan. juleferie 26 – 30. januar: vinterferie 30+31 marts 01.april Påskeferie: 02. – 06. april Optagelsesprøve: Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance 5. – 7. maj De studerendes dag(institutdyst): 08. maj Fridage ifm. Kr. Himmelfart: 15. maj Grundlovsdag: 05. juni Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens §1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om – altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise eller udvælge. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Se studieordningsteksten for nærmere information. 4 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance I tilfælde hvor en studerende er skadet: Hvis skadesperioden strækker sig over få lektioner i.f.t. det samlede timetal i modulet, kan den aktive deltagelse opretholdes ved at den studerende deltager i mundtlige refleksions- og observationsopgaver i forbindelse med undervisningen. Disse fremlægges typisk for de øvrige studerende. Ved længerevarende skadesperioder vil den studerende ikke blive registeret som aktiv deltagende i praktisk undervisning trods fremmøde. Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. 5 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Modul 6, Organisation, præstation og performance Forberedelse til første undervisningsgang Modul 6 afslutter dit første studieår. Det betyder, at vi vil trække på det, du har lært dig i de tidligere moduler samtidig med, at modulet strukturelt og læringsmæssigt vil fungere som en overgang til den måde, du vil komme til at arbejde på i studieretningerne på 2. studieår. Til første undervisningsgang, introduktionsforelæsningen til Modul 6, skal du som din forberedelse læse denne Studieguides introduktionsafsnit samt de efterfølgende fagbeskrivelser om organisation, præstation og performance. Denne første introduktionsforelæsning vil bl.a. blive brugt til inddeling i arbejdsgrupper samt præsentation af arbejdsformen – kaldet ’doughnut round’, som senere vil blive brugt i dele af modulet. Du kommer med det samme til at afprøve doughnut rounds sammen med din nye arbejdsgruppe, og indholdet i disse samtaler er indholdet i Studieguidens for Modul 6. Læs derfor denne nøje til introduktionsforelæsningen med følgende opgave for øje: Opgave til første undervisningsgang, tirsdag, d. 14. april 8.15 – 10.00 (doughnut round): Læs studieguiden igennem og formulér præcist 12 spørgsmål (hverken mere eller mindre), som du skal stille de andre i din kommende arbejdsgruppe. Lav de første 3-4 spørgsmål så de kan svares på med et simpelt svar (ja/nej, sandt/falsk osv.). Dette skal få gang i runden. De resterende 8-9 spørgsmål skal være ’tankevækkende’ og altså sværere at besvare. Det kan være spørgsmål til forståelser eller sammenhænge mellem begreber, eller forståelse af meningen bagved og sammenhængen mellem de enkelte forløb. Reglen for alle spørgsmål er, at svaret skal kunne findes i den læste tekst – her Studieguiden. Uddybning af metoden og hvordan man giver point undervejs vil ske til selve introduktionsforelæsningen. Introduktion Modul 6 fortsætter dér, hvor de tidligere moduler slap og bygger videre på den viden og de redskaber, som du har tilegnet dig i de foregående moduler. I modul 6 går vi et skridt videre og stiller spørgsmål ved konfigurationsanalysens begreber: krop, tid, rum, relationer, organisation og performance. Begrebsdiskussioner kan hurtigt fremstå meget abstrakt – og det er de på mange måder også. Vi søger dog at gøre diskussionerne konkrete ved, at vi på tværs af de faglige tilgange, som du præsenteres for i modulet, på forskellig vis undersøger begreberne: krop, tid, rum, relationer, organisation og performance. Forskellige eksempler på begrebers mangfoldige betydninger: KROP: - Fysiologisk set betragtes kroppen som en biologisk karakteristisk enhed. Bevægelser kan rubriceres og forklares med udgangspunkt i stadig flere objektive undersøgelser af kroppen. Kroppen forstås i denne sammenhæng som en isoleret enhed med et vist trænérbart potentiale og forskellige genetiske karakteristika. 6 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance - - - - TID: - - Træner man derimod med inspiration fra asiatiske teknikker, eksempelvis butoh (dans) eller aikido (kampkunst), så betragtes kroppen som en del af kosmos, og i træningen arbejder man på forskellig vis med energiudvekslinger herimellem. Kroppen er i den sammenhæng netop ikke en isoleret enhed, men forstås grundlæggende som i kontakt med og værende en del af en større sammenhæng. Dansere kan i deres træning arbejde målrettet både med, hvordan bevægelsen sanses ’indefra’ hos den dansende, og hvordan bevægelsen ser ud og ’virker’ som udtryk for en tilskuer. Biomekaniske bevægelsesanalyser fokuserer på en objektiv måling af eksempelvis maksimering af et effekt-’output’ i forbindelse med afsættet af et spring, men kan ikke hjælpe os til at forstå, hvordan det opleves indefra for danseren at spring – ej heller hvordan man som udøver/danser kan ændre sin sansemæssige tilgang til bevægelsen, så den ”optimeres”. Ser man på kroppen i en historisk og/eller kulturanalytisk sammenhæng kan man sige, at mennesket er både kulturbærende og kulturskabende, og begge dele udtrykkes i og af kroppen. At vi er kulturbærende vil sige, at vi gennem vores opvækst præges mere eller mindre bevidst til at forstå vores omverden umiddelbart. Hvad ville være passende at gøre i netop denne situation? Et spørgsmål som være historiske, kulturelle prægning kan hjælpe os med at besvare. Selv tilsyneladende trivielle vaner og rutiner kan have en vigtig rolle i opretholdelsen af et bestemt verdensbillede i en samtid og en kultur. At vi er kulturskabende vil sige, at vi ikke kun blindt reproducerer vores kultur, men også omformer kulturelle normer gennem nye erfaringer og ved at sætte spørgsmål ved dominerende forestillinger. Nogle antropologer har specielt de sidste 10-15 år samlet forskning, der viser, at sansning og perception af ens egen krop er kulturel formet. Eksempelvis hvorvidt eller hvornår vi mærker kulde, hvorvidt og hvordan vi bruger smags- og lugtesansen, osv. I vores vestlige kultur er synssansen og i den sammenhæng forsiden af vores krop dominerende, mens synssansen i andre kulturer (eksempelvis fordi de fysiske omgivelser giver andre udfordringer for overlevelse) er underordnet eksempelvis høresansen, lugtesansen og/eller bevægelsessansen (dvs. proprioception og taktilsans). De fleste kender fornemmelsen af, ”at tiden flyver af sted”, eller at ”tiden går uendeligt langsomt”. Samtidig kan den objektive, mekaniske klokketid være nøjagtig den samme i de to situationer. Vi kender på den måde til, at vi både kan tale om en objektiv tid (klokketid) og en subjektivt oplevet og erfaret tid. Vores opfattelse af tiden som et objekt – som en kraft med et eget liv – har specielt udviklet sig gennem de sidste ca. 200 år. Tid er blevet til en enhed, der kan opdeles i målbare, standardiserede smådele, der kan forhandles om, købes eller sælges. Tidsopfattelsen er blevet fremtidsindrettet og udviklingsfikseret, præget af effektivitet og målrettethed. Tiden har fået en moralsk værdi, som noget, der f.eks. ikke må sløses bort, men bør effektiviseres. Denne udvikling af tidsbegrebet kan også følges inden for sporten. 7 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance - Tid er et meget konkret og målbar enhed vi bruger til, at angive eksempelvis hastighed og flow eller ændringer i disse parametre. Kroppen ændrer sig også fysiologisk over tid, dvs. med aldring eller, effekten af en periode med træning eller immobilisering. RUM: - ’Historiske rum’ kan f.eks. være ”Sønderjylland” eller ”Fregatten Jylland”. Her bruges begrebet rum som betegnelse for fysiske områder, hvor dramatiske eller historisk vigtige begivenheder har fundet sted; i førstnævnte eksempel gennem århundreder og i det andet en enkelt dag (søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864). En fodboldbane kan ligeledes betegnes som et historisk rum. I klubhistorien er banen et sted for heroiske bedrifter, hvor mesterskaber er blevet vundet. For den enkelte idrætsudøver er samme fodboldbane måske et historisk rum, der er forbundet med nostalgiske mindelser om kammeratskab, grønt græs og (h)vide mål. - I fysiologisk forstand opfatter vi rum som et volumen, der enten kan søges holdt konstant eller som aktivt eller passivt kan ændre sig for eksempel ved henholdsvis ændring i osmotiske forhold eller aktiv ion-pumpning eller muskelkontraktion. Rum opfattes også som en fysisk eller kemisk adskillelse i mellem områder i eksempelvis kroppen. Noget er extracellulært, andet er intracellulært – altså uden for og inden i cellen. - De fleste forholder sig i dagligdagen til rum som noget, de er i. Dette rum kan så være præget af arkitektur og andre menneskers tilstedeværelse på forskellige måder. Det rum, som du er i oppe i bevægelsessalen – sekskantet, med dunkelt, rødligt lys, med fire meter til loftet og fysisk tæt på andre kroppe – inviterer til helt andre bevægelser end det rum, der er nøje afgrænset og målt op, og som du kan råde over alene eller sammen med din makker, når du spiller badminton. - Man kan løbe 7 km med vidt forskellig ”rum-forhold”,. Bevægelse og rum forholdet er vidt forskellig alt efter, om du løber på et løbebånd i et motionscenter, eller om du løber en tur ude på cykelstierne eller i skoven. I øvrigt kan man her tilføje, at din løbestil (fodisætning og afvikling) justeres efter, hvilket underlag du løber på – et løbebånd, en cindersbane, i skoven eller på stranden. Disse forskelle i underlagets betydning for din bevægelse vil også komme til udtryk i dine fysiologiske adaptationer følgende træningsforløb i et specifikt løberum. - Rum kan handle om det rum, som du skaber omkring dig, dvs. det rum du aktiverer omkring din egen krop. Bruger du eksempelvis ”rummet” bag om ryggen på dig selv – eller er du primært rettet mod det rum, der ligger frem foran dig – dvs. den del af dit kropslige bevægelsesrum, der understøttes af synssansen – når du bevæger dig? En trænet danser vil kunne sætte rummet bag sig i spil med sine bevægelser, mens en utrænet ofte kun vil forholde sig til det rum, danseren selv kan se. - Rum er en del af vores forforståelser og traditioner. Nogle rum bemærker vi sjældent – eksempelvis korridorer og rummet inde i kosteskabet. Der er rum, som vi i dagligdagen knap nok bemærker og ikke har tillagt betydning, mens andre rum har ophøjet betydning – eksempelvis kirkerummet. Dans er som scenisk kunstart eksempelvis ikke kun knyttet traditionelle scenerum, men kan være ”site-specific”, hvor kroppene, bevægelserne og koreografien fylder et hvilken som helst rum med dans, som er designet til netop dét rum. 8 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance - Rum kan være knyttet til en erindring eller et minde, der præger den måde, som du oplever det aktuelle fysiske rum, du befinder sig i. Eksempelvis kan du gennem din erindring eller fantasi fuldstændig ændre din oplevelse af dit nuværende fysiske rum og dermed dine bevægelser og din måde at agere i det fysiske rum. RELATIONER: - Vi forbinder ofte ordet relationer med vores forbindelse til andre mennesker. Du kan f.eks. være bror, søster, kæreste, søn og altså på den måde have mange familierelationer. Man kan også tale om relationer mellem grupper eller for den sags skyld kulturer eller nationer. Den slags relationer behandles ofte sociologisk eller historisk. - Arbejder man med teamudvikling, vil man blandt andet anskue relationer som enten symmetriske eller komplementære. En symmetrisk relation henviser til, at mere af en adfærd hos A giver mere af samme adfærd hos B. Det kunne være tanken om, at tillid avler tillid, men kunne gælde mange forhold så som intensitet, anstrengelse, attitude osv. En komplementær relation henviser modsat til, at mere af en adfærd hos A, giver mere af en anden slags adfærd hos B. Det kunne være i en dominans/underkastelses-relation. Fra sporten kender vi f.eks. stjerne/vandbærer-forholdet. - Som begrebet relation antyder, involverer det en eller anden form for forbindelse mellem mindst to subjekter. Begrebet kan dog ligeledes bruges om forbindelsen mellem to objekter som i matematikken, hvor mængden af reelle tal kan være ≤ (mindre end eller lig med), eller som relationen mellem afsætstid og hoppehøjde. - Den teori, som metoden ”konfigurationsanalyse” hviler på, forsøger som alle teorier at konstruere en forenklet (sproglig formuleret) ”model” af virkeligheden. I dette tilfælde søger teorimodellen at opbygge et system af relationer mellem begreber, som i abstrakt form udtrykker idéer og antagelser om virkeligheden. - I fysiologiske sammenhænge forstår vi relationer som de forbindelser imellem de enkelte celler i kroppen. Det kan være mekaniske forbindelser (knogler, sener, muskler) eller nervesystemet, der forbinder bestemte cellegrupper og sørger for hurtig og præcis kommunikation dele imellem. Celler kan også relatere sig ved hjælp af kemiske signaler, herunder hormoner som kan påvirke enten nabocellen eller celler langt fra hormonets udskilningssted. ORGANISATION: På samme måde som begrebet ”bevægelse” som nævnt i indledningen har mindst to grundbetydninger, har begrebet ’organisation’ det også. - For det første organiserer mennesket sig på forskellig vis i udøvelsen af konkrete kropslige aktiviteter som leg, dans, fodbold etc. I forbindelse med spillet har man måske organiseret sig i et 4-4-2-system, og holdet er organiseret omkring forskellige roller hos spillerne (målmand, midterforsvarer, etc.) samt med holdleder, træner o.s.v. - For det andet organiserer menneskene sig i sammenslutninger af forskellig art. Den lokale fodboldklub er medlem af en organisation f.eks. KBU, der er medlem af DBU, der er 9 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance - medlem af FIFA. I organisationen DBU forhandler man med det offentlige, sikrer ensartede fodboldregler, organiserer landskampe osv. Desuden er en organisme basalt set en organisation af en række selvstændige celler. Disse celler har organiseret sit i grupperinger af lignende celler og medfølgende hjælper-celler – det kalder vi væv. Alle disse samfund er sat sammen til et fælles ”cellesamfund” (organisme) bestående af højt specialiserede celler, der hver for sig har helt specifikke funktioner (kommunikation, bevægelse, afskaffelse af biprodukter, omdannelse af energi etc.). Organismen er således helt afhængig af, at dens organisationer af de enkelte celler fungerer optimalt. PERFORMANCE: - Performance er et engelsk ord, der blandt andet kan forstås i lighed med det danske ord præstation. Eksempelvis: ”He performed well in the test”. - Performance kan også betyde: Forestilling. Det kan eksempelvis være en teater- eller danseforestilling, eller det kan være det lille skuespil 3b selv har skrevet og øvet, og som de viser forældrene. - Performance har dog ligeledes i teaterhistorisk sammenhæng, fra sidst i 1960’erne og først i 1970’erne, været anvendt mere specifikt i forhold til forestillinger, der kombinerede og eksperimenterede med etablerede (scene)kunstformer. - Men performance kan også henvise til en persons selvfremstilling i de forskellige sociale grupper, som han eller hun indgår i i sin almindelige hverdag. Introduktion af de fire fagområder Som du allerede indirekte har kunnet læse ud af ovenstående beskrivelser af begreberne er modulet bygget op omkring 4 faglige tilgange: (1) Idrætshistorie, (2) nerve- og muskelfysiologi, (3) teamudvikling og boldspil og (4) performance og dans. Ad idrætshistorie. Med den historiske tilgang beskrives og undersøges idrættens organisatoriske udvikling på forskellig vis i forløbet Idrættens historiske udvikling – organisation og aktivitet. Der arbejdes i forløbet med forelæsninger og teoretiske oplæg (holdvis) i kombination med kortere caseforløb. Den historiske tilgang fylder og betones især i Modul 6’s første del. Kort derefter kommer de andre tre faglige forløb i større grad på skemaet – samtidig hermed vil du skulle arbejde med idrætshistorie i flerfaglige forløb, dvs. casene er udviklet i samarbejde med henholdsvis boldspil, dans og fysiologi. Det idrætshistoriske fagområde afsluttes et stykke tid inden den egentlige eksamensperiode med en skriftlig eksamen. Ad nerve- og muskelfysiologi. Det fysiologiske forløb, Fra nerve til muskelfunktion, strækker sig fra en beskrivelse af muskelcelle og nerve til muskelfunktion. Undervisningen vil foregå som en kombination af forelæsninger, holdundervisning og eksperimentelle øvelser, som du skal udarbejde en rapport ud fra. Det fysiologiske forløb afvikles jævnt hele vejen gennem modul 6. Forløbet afsluttes med en individuel, mundtlig prøve. 10 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Ad teamudvikling og boldspil. Teamudvikling og boldspil arbejder med udgangspunkt i et for alle ukendt boldspil nemlig ”ultimatebold”. Casen handler her om at lære at forstå de mønstre, der er på spil, og kunne udvikle bevægelser hensigtsmæssigt i forhold til særlige positioner på banen og i forhold til modstandere. Du kommer primært til at arbejde i din studiegruppe med forskellige praktiske og teoretiske opgaver. Du vil få en introduktion til, hvordan refleksions-spørgsmål kan bruges og struktureres aktivt til teori-praksis kobling og forståelse. Der vil være fokus på udviklingen af relationer og relationelle færdigheder i boldspil. Forløbet afsluttes med en større turnering samt en individuel, mundtlig prøve. Ad performance og dans. Du skal med din arbejdsgruppe skabe en koreografi og fremføre denne som en performance – med publikum. Forløbet kører over 3 workshop-perioder, der handler om henholdsvis krop; rum; og performance. Hver workshop-periode strækker sig typisk over 1-2 uger. I de to første workshop-perioder kombineres praktiske oplæg med egne eksperimenter i arbejdsgruppen. Forberedelserne med at indsamle ”materiale” – bevægelser, konceptuelle og koreografiske idéer – til jeres performance begynder den første dag i den første workshop. I den tredje og sidste workshop-periode arbejdes med at udvælge, koreografere og fremføre. Den arbejdsproces, I som arbejdsgruppe er igennem, og jeres endelige performance er jeres case. Performance er en praktisk prøve i arbejdsgrupperne men med individuel bedømmelse. Fordeling af arbejdstimer for Modul 6 Modul 6 dækker 15 ECTS. Det svarer til samlet 420 arbejdstimer (15 ECTS x 28 arbejdstimer/ECTS). De 420 arbejdstimer er fordelt således, at de 4 fagområder dækker hver hhv. 119 arbejdstimer (idrætshistorie), 119 arbejdstime (nerve- og muskelfysiologi), 98 arbejdstimer (boldspil) og 84 arbejdstimer (dans). Der er i disse arbejdstimer også afsat tid til eksamen og eksamensforberedelse. Arbejdstimer inkluderer både konfrontationstimer, forberedelse til lektionerne og efter lektionerne, samt arbejdstid til udarbejdelse af opgaver, rapporter etc. I skemaet nedenfor er fordelingen af arbejdstimer for de enkelte fagområder angivet. Du kan således regne ud, hvor megen tid du som udgangspunkt forventes at bruge i modulet og de enkelte fagområder, men må i øvrigt selv prioritere og fordele din indsats. Det er derfor en rettesnor til, hvor meget tid vi forventer, at du som minimum bruger på opgaverne i de enkelte fagområder. Men, det er stadig helt op til dig selv at vurdere, hvor meget tid der er nødvendigt og hvor meget energi og entusiasme du bruger på emnerne. Oversigt over arbejdstimer & konfrontationstimer Delforløb Idrættens historiske udvikling organisation og aktivitet Fra nerve til muskelfunktion Teamudvikling og boldspil Performance og dans ECTS 4¼ Arbejdstimer (AT) 119 4¼ 3½ 3 119 98 84 11 Heraf konfront.-timer (forelæsn. + holdtimer) (KT) 26 24 50 37 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Samlet 15 420 ECTS-regnskab for Idrættens historiske udvikling* 5 x forelæsninger (10 AT) + forberedelse (30 AT) 4 x holdundervisning á 4 timer (16 AT) + forberedelse (40 AT) Eksamen + forberedelse til eksamen Alt i alt *) Forløbet omfatter også to forelæsninger ”Idrætshistorie og fysiologi” samt ”Idrætshistorie og boldspil” ECTS-regnskab for Fra nerve til muskelfunktion 6 x forelæsninger (12 AT) + forberedelse (48 AT, 8 pr. forelæsning) 3 x holdundervisning (6 AT) + forberedelse (18 AT) Historie-fysiologi (2 AT) + forberedelse (4 AT) 2 praktiske øvelser á 2 timer (4 AT) + Forberedelse og rapportskrivning (10 AT) Eksamen + forberedelse til eksamen Alt i alt 137 40 AT 56 AT 23 AT 119 AT 60 AT 24 AT 6 AT 14 AT 15 AT 119 AT ECTS-regnskab for Boldspil og Teamudvikling + Idrætshistorie og Volleyball 34 konfrontationstimer i Boldspil og Teamudvikling + forberedelse (23 AT, 2/3 time pr. K-time) 56 AT 16 konfrontationstimer i Idrætshistorie og Volleyball + forberedelse (10 AT) 27 AT Eksamen + forberedelse til eksamen 15 AT Alt i alt 98 AT ECTS-regnskab for Performance og dans 1 x forelæsning i Historie og Dans (2 AT) + forberedelse (2 AT) 4 x praksislektioner i Historie og Dans (4 AT) Workshops og vejledning (31 AT) + forberedelse (12 AT) Eksamen + forberedelse (gruppeperformance + konceptpapir) Alt i alt 4 AT 4 AT 43 AT 33 AT 84 AT Gruppeinddeling Opdeling i studiegrupper og arbejdsgrupper finder sted i starten af i Modul 6. Dette sker i forbindelse med den introduktionsforelæsning, hvor modulet præsenteres. Inddelingen sker i forhold til jeres forskellige boldspilserfaring og -kunnen. Det er særligt nødvendigt for forløbene med boldspil, at der er en relativ jævn fordeling af boldspilserfaring studiegrupperne imellem. Princippet er, at lige konkurrence skaber størst spænding og giver de mest hensigtsmæssige udfordringer i forhold til læring og udvikling. Vurderingen foretages af de boldspilsundervisere, 12 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance som I har haft på de foregående moduler. Inden for studiegrupperne opdeler I jer selv i to arbejdsgrupper, som skal bruges til fysiologiøvelser samt ikke mindst gruppeperformance. Vi forventer, at du kan: - Huske og anvende konfigurationsanalysens begreber fra tidligere moduler forhold til analyse af såvel kropslige som kulturelle bevægelser og mønstre - Deltage i og analysere samværsdanse, bl.a. ud fra konfigurationsanalysen - Selvstændigt anvende PBL-principper i gruppearbejdet - Deltage i og reflektere over forskellige boldspilaktiviteter og justere dem i relation til kontekst (målgrupper, rammer) - Holde styr på boldspilkategorierne - Trække på og har forstået den idrætsteori og de metoder, du har lært i de hidtidige moduler (1-5) i forbindelse med arbejdet inden for både de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder - Plukke aktivt af de generelle erfaringer og indsigter, du har hvervet dig i de hidtidige moduler (1-5). - Arbejde aktivt med hvordan forskellige rum inviterer til forskellige slags bevægelser og idrætsaktiviteter – specielt i forhold til dans og boldspil - Forstå og anvende anatomiske, biomekaniske og fysiologiske begreber fra modulerne fra de første 3 kvarterer Forventninger til dig som studerende Vi forventer, at du (selvstændigt) arbejder med litteratur og teori, og at du i den sammenhæng aktivt søger efter forklaringer og mere information på de dele af teksten, som du ikke forstår eller synes er meget svære. Sagt på anden vis, så forventer vi, at du tør og kan stille spørgsmål til forelæsninger, og videre, at du i den praktiske undervisning tør og kan stille kvalificerede spørgsmål – ud fra den læste teori og til den praksis, der igangsættes. Du forventes enkeltvis og/eller i din arbejdsgruppe at samle noter i forhold til de forskellige faglige dele. Dem skal du bruge, når du forbereder dig til eksamen, og de kan bruges senere i dit kommende erhverv som idrætslærer eller andet. Vi forventer således i modul 6, at du er ved at være godt i gang som universitetsstuderende, har tillært dig flere forskellige studiemetoder (eks. portfolio, dartfish, mediabooks, logbøger, noter, fælles praktiske noter etc.), at du kan anvende dybdelæsning af tekster samt agere selvstændigt og refleksivt i de faglige sammenhænge, som du indgår i. Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Redegøre for og diskutere perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion. Redegøre for boldspil, dans og træningsprincippers i et historisk perspektiv. Analysere effekten af træning på bevægeapparatets væv og funktion. Forklare nervecellers og musklers opbygning og funktion, samt det molekylære grundlag for musklers kontraktion. 13 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Redegøre for boldspils udvikling, særkende og praktisk-teoretisk grundlag. Begrunde og diskutere anvendelsen af centrale teamudviklingsprincipper. Forstå bevægelsesprincipper og –teknikker i en udviklingsmæssig kontekst. Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Deltage i boldspilkampe. Identificere og beskrive idrættens organisatoriske udvikling og virke. Deltage i teamudvikling. Fremføre en gruppekoreografi som en performance. Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Redegøre for hvordan forskellige bevægelsesprincipper og koreografiske principper kan anvendes i forbindelse med skabelse af en performance. Anvende idrætshistorisk metode og kildekritik. Udvikle en gruppekoreografi. Anvende centrale teamudviklingsprincipper. 14 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Delforløb 1: Idrættens historiske udvikling – organisation og aktivitet Hovedansvarlig: Johnny Wøllekær Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: identificere og beskrive idrættens organisatoriske udvikling og virke i skole og forening. anvende idrætshistorisk metode og kilder. redegøre for og diskutere perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion og fremlægge og diskutere resultatet via casearbejde. redegøre for træningsprincipper i et historisk perspektiv. Formål at de studerende via selvstændigt PBL-baseret casearbejde får et grundlæggende kendskab til og forståelse af idrættens organisatoriske udvikling i Danmark efter ca. 1860 i skole og forening og kan se denne i sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling og den internationale idrætsudvikling. at de studerende med udgangspunkt i cases fra boldspil, dans og performance samt idrætsfysiologi opnår kendskab til historiefagets redskaber og metoder samt fagets muligheder for at perspektivere udviklingen i idrættens praktik. at kunne se dans og performance samt boldspil i et historisk og aktuelt perspektiv og herunder kunne indplacere aktiviteterne i dansk idrætskultur. Læringsmål at kunne identificere idrættens organisationer og deres indbyrdes relationer samt kunne redegøre for forskellige perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion. at kunne redegøre for skoleidrættens udvikling i gymnasieskolen og kunne diskutere denne udvikling i relation til samfund og idræt. at kunne redegøre for et boldspils historiske særkende, praktisk/teoretiske grundlag og kontekst samt aktuelle udviklingslinjer. at kunne redegøre for fysiologiske træningsprincipper og –anbefalinger i et historisk perspektiv og kunne vurdere deres effekt og relevans i relation til nutidig viden. kunne se dans og performance i et historisk og aktuelt perspektiv og herunder kunne indplacere aktiviteterne i dansk idrætskultur. 15 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Indhold Forløbet indledes med et historisk fokus på idrættens organisering i skole og forening generelt. Dette forløb inkluderer også en introduktion til relevante historiske metoder samt arbejde med, fremlæggelse og diskussion af cases. Der afsluttes med skriftlig eksamen primo juni. Sideløbende hermed arbejdes i tre delforløb, hvor vi arbejder flerfagligt med henholdsvis boldspil, dans og fysiologi, dvs. med udgangspunkt i mindre caseforløb undersøges boldspil, dans og idrætsfysiologi i et historisk og aktuelt perspektiv. Casene præsenteres som teoretiske oplæg og kan involvere en afprøvning af aktiviteter i praksis. Du vil i din arbejdsgruppe komme til at forberede forskellige mindre oplæg, der vil være med til at illustrere problematikken (casene) i praksis. Opsamlende er der således tale om fire forløb: ”Idrætshistorie - idrættens organisering” (hovedforløbet) og de teoretisk-praktiske forløb: ”Idrætshistorie og volleyball”, ”Idrætshistorie og dans” samt ”Idrætshistorie og muskelfunktion”. De fire forløb afvikles sideløbende og til den skriftlige eksamen primo juni – der består af en 24-timers skriftlig hjemmeprøve – kan der stilles spørgsmål til alle fire forløb. Det nærmere indhold i forløbene gennemgås i det følgende. Idrætshistorie – om idrættens organisering: Forelæsningsbaseret introduktion til det samlede forløb og specifikt til idrættens organisering i skole og forening siden ca. 1860. Desuden præsenteres sammenhængen idræt-samfund, der er forløbets overordnede teoretiske ramme, og som løbende analyseres og vurderes i de respektive delmoduler. Udlevering, konstruktion og arbejde i grupper med historiecases med flere forskellige perspektiver på skole- og foreningsidræt. Herunder: Idræt/samfund, idræt/sport, idræt/skole, gymnastik/skole, opdragelse/skole-forening, organisation/forening, land/by, gymnastik/sport, amatør/professionel, præsentation/præstation, samt organisering/ikke-organisering. Som metodisk/teoretisk struktur i forbindelse med arbejdet med foreningsidrættens historie benyttes en model, ”Idrættens intensivering” (præstationsfokusering, ressourcemobilisering og resultatoptimering). Tilsvarende tager arbejdet med skoleidrættens historie udgangspunkt i hermeneutisk/diskursiv analyse af den intenderede idrætsundervisning i latin- og gymnasieskolen sammenlignet med virkelighedens. I slutningen af idrætshistorieforløbet, inden den skriftlige eksamen, afholdes en enkeltforelæsning. Formålet er at samle op på alle de mange elementer (organisation, bold, dans og fysiologi) som historieforløbet indeholder og ved samme lejlighed at binde eventuelle løse ender sammen. Idrætshistorie og volleyball: Denne del af det idrætshistoriske delforløb har til formål at give den studerende både teoretisk og praktisk forståelse for boldspils historiske udvikling. Undervisningen tager især udgangspunkt i en case i form af spillet volleyball, hvor de studerende får mulighed for at spille spillet, som det så ud i 16 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance forskellige historiske perioder, samt koble disse erfaringer til idrætshistoriske begreber. Forløbet er opbygget af en indledende forelæsning samt fem workshops (WS). WS afvikles af logistiske årsager i to storgrupper ad gangen, på hhv. to og tre hold. Der fokuseres i alle timerne på volleyball ud fra praktiske og teoretiske cases, og der vil herigennem være fokus på såvel historiske som volleyballfaglige elementer, hvilket afspejles i læringsmålene. Læringsmålene kan ses i målhierarkiet som lægges på Blackboard, hvori anbefalet litteratur til de forskellige WS også kan findes. Forelæsningen vil tage hul på volleyballspillets historie og regeludvikling, hvorefter dette ville blive udfoldet i praksis i de fem WS. Forelæsning: Forskellige boldspils opståen og udvikling, herunder især volleyballspillet. Hvad er volleyball foreløbig endt med at indeholde her mere end 100 år efter, at det blev opfundet? Oplæg om det samlede forløb med introduktion af volleyballspillet som det ser ud i dag. Hvad er minton, faustball og mintonette? Og hvordan spilles de? Hvilke historiske grundudviklingstræk har forskellige boldspil, herunder ikke mindst volleyballspillet, gennemgået? Diskussion af boldspillenes udviklingstræk i relation til f.eks. ”konkurrencebegreb”, ”idrætssyn”, ”kønssyn” og den generelle samfundsudvikling. Workshop 1: Fra Minton til volleyball Workshoppen tager afsæt i volleyballspillets oprindelse, hvor den studerende opnår forståelse for spillets grundlæggende idé og kobler det oprindelige spil til net-/vægspillenes spilfaser. I workshoppen bliver du præsenteret for forskellige aktiviteter som har bidraget til udviklingen af volleyballspillet og skal derigennem danne dig et billede af spillets udgangspunkt. Læringsmål - historie • At den studerende kan redegøre for volleyballspillets kvaliteter i forhold til sammenspil i net-/vægspil. • At den studerende kan redegøre for volleyballspillets rødder i relation til den pædagogiske bevægelse og net-/vægspil. Læringsmål - volleyball • At den studerende kan udføre underhåndsserv. • At den studerende kan redegøre for net-/vægspillenes formål. • At den studerende kan redegøre for net-/vægspillenes mest fremtrædende faser i minton, mintonette, faustball og volleyball anno 1896. Workshop 2: Udbredelse og udvikling af volleyball I denne workshop er udgangspunktet, hvorledes volleyballspillet udviklede sig fra tiden mellem 1895 – 1932, og hvilken betydning f.eks. ”den filippinske bombe” fik for spillet og dets spilfaser. Desuden er der fokus på balancen mellem at bevare spillets oprindelige grundideer og at gøre spillet spændende at udøve. 17 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Læringsmål – historie • At den studerende kan redegøre for udviklingen i volleyballspillet i relation til sportificeringsprocessen fra 1896 – 1938. • At den studerende kan redegøre for udviklingen af faserne i volleyball, og hvordan de kan relateres til intensiveringsprocessen fra 1896 – 1938. • At den studerende opnår kendskab til historisk udvikling af kønssyn i forhold til spillet/sport Læringsmål – volleyball • At den studerende kan bevæge sig til bolden og udføre en modtagning. • At den studerende kan relatere serv, modtagning, hævning og smash til net-/ vægspillenes faser. • At den studerende kan redegøre for formålet med samt indgå i relationen omkring udførelse af hævning og smash. Workshop 3: Beachvolley – et nyt spil? I denne workshop er der fokus på kendetegnene for beachvolleyball i forhold til indendørs volleyball samt kobling af intensiveringsprocessen og sportificeringsprocessen i beachvolley til volleyball (og evt. andre nyere sportsgrene). Læringsmål – historie • At den studerende kan redegøre for forskelle og ligheder mellem hhv. rødderne, sportificerings- og intensiveringsprocessen i volleyball og beachvolleyball. Læringsmål – volleyball • At den studerende kan deltage i beachvolleyspillet ud fra regelsættet fra 2015 (specielt i forhold til angreb og forsvar). • At den studerende opnår kendskab til knuckle og højt forsvar. • At den studerende opnår kendskab til angrebs- og forsvarstaktik i beachvolley. Workshop 4: Intensivering og totalisering I workshoppen skal vi arbejde med intensiverings- og totaliseringsbegrebet, især med henblik på volleyballspillets taktiske udvikling fra 1938 – 2015. Læringsmål – historie: • At den studerende kan redegøre for væsentlige elementer i udviklingen af regelsættet for volleyball fra 1938 - 2015 og relatere til betydningen for spillet. • At den studerende kan redegøre for interaktive mediers indflydelse på sportificerings- og intensiveringsprocessen. 18 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Læringsmål – volleyball: At den studerende kan redegøre for opstillingsregler i volleyball. At den studerende kan redegøre for positionernes (1-6) funktioner i volleyballspillets forskellige faser. At den studerende kan redegøre for formålet med samt indgå i spil med indløb. At den studerende kan redegøre for formålet med 3-1-2 forsvar og 3-2-1 forsvar samt indgå i et af systemerne. 5. workshop: Intensivering af teamet – og tilbage til rødderne igen? I denne workshop fokuseres på intensivering af de enkelte teams, iscenesat via en turnering studiegrupperne imellem, hvor det er opgaven at udvikle volleyballteamet. Desuden stiftes der bekendtskab med de nyeste pædagogiske udviklinger af volleyballspillet; Kids-, teen- og bedstevolley. Læringsmål – historie: At den studerende kan redegøre for udviklingen af faserne og taktikken i volleyball og hvordan de kan relateres til hhv. intensiverings- og totaliseringsprocessen fra 1938 – 2015. At den studerende kan redegøre for udviklingen af sporten volleyball til pædagogisk spil i form af kids-, teen- og bedstevolley og drage paralleller til udviklingen af volleyball som pædagogisk spil anno 1896. Læringsmål – volleyball: • At den studerende kan redegøre for opstillingsregler i volleyball. • At den studerende kan redegøre for positionernes (1-6) funktioner i volleyballspillets forskellige faser. • At den studerende kan redegøre for formålet med samt indgå i spil med indløb. • At den studerende kan redegøre for formålet med 3-1-2 forsvar og 3-2-1 forsvar samt indgå i et af systemerne. Idrætshistorie og dans: Strukturelt forløber temaet over 6 konfrontationstimer. De første 2 er forelæsning i teorilokale, og de følgende 4 praksislektioner foregår i Bevægelsessalen. Forelæsning: Med udgangspunkt i forskellige cases eksemplificeres og diskuteres, hvordan bevægelser tilskrives forskellige betydninger og værdier over tid. Vi vil begynde med at se på et par cases inden for kvindegymnastikken – specielt de værdier der tilskrives ’de kvindelige æstetiske bevægelsesudtryk’. Ligeledes beskrives og diskuteres den historiske og kulturelle sammenhæng, som Rudolf Labans bevægelsesforståelse er en del af. I de 4 praksislektioner eksemplificeres i forlængelse af forelæsningen forskellige dansegenrer. Konkret introduceres og afprøves forskellige danseformer (eksempelvis vals versus charleston – og 19 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance rytmisk gymnastik versus caribisk dancehall). Ud fra fælles praksis samt video eksempler diskuteres det, hvordan bevægelsesudtryk tilskrives mening og værdi. Idrætshistorie og muskelfunktion: Det tværfaglige undervisningsmodul indledes med en to-lektioners historisk forelæsning, der tager udgangspunkt i en række træningsanbefalinger og -programmer fra 1900-tallets begyndelse. Der arbejdes med spørgsmålet om, hvilket videnskabssyn, der ligger til grunde for disse træningsprogrammer. Vi tager udgangspunkt i modulets historiske del, samt den muskelfysiologiske del omhandlende adaptationer til forskellige former for muskeltræning, styrketræningsprincipper, og den praktiske udførelse af styrketræning (emne 5 i forelæsningsrækken i delforløbet fra nerve til muskelfunktion, se herunder). Du kommer således til at analysere og kommentere udvalgte programmer, ud fra både en idrætshistorisk og naturvidenskabelig synsvinkel. Der vil især blive arbejdet med følgende spørgsmål: Hvad kendetegnede træningsanbefalingerne for 100 år siden med hensyn til form og indhold? I hvilket omfang spillede de sammen med datidens syn på videnskabelighed, idrætssyn og kønssyn? Hvordan kan anbefalingerne vurderes med udgangspunkt i vore dages viden om træning? Hvilke metoder og teknologisk udvikling har bidraget til vores nuværende viden om muskelfysiologi. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: Indledende og/eller afsluttende forelæsninger. Der arbejdes derudover holdbaseret og arbejdsgruppebaseret med udgangspunkt i cases, forskellige praktisk-idrætslige aktiviteter, diskussioner og problemløsning. Beståelse af undervisningsforløb: a) I de delforløb, der afvikles i samarbejde med bold, dans og fysiologi, er der mødepligt og aktiv deltagelse – herunder praktiske oplæg fra arbejdsgrupperne i holdundervisning. b) I hovedforløbet om idrætshistorie afsluttes med en 24 timers skriftlig hjemmeopgave primo juni. Eksamen er individuel, men kan i et vist omfang inddrage forløbets casearbejde, der har fundet sted i grupper. Der er censur og gives karakter efter 7-trinsskalaen. 20 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Delforløb 2: Fra nerve til muskelfunktion Ansvarlig: Niels Ørtenblad Kompetence Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Redegøre for træningsprincipper i et historisk perspektiv og analysere effekten af træning, immobilitet og aldring på bevægeapparatets væv og funktion. Forklare nervecellers og musklers opbygning og funktion, samt det molekylære grundlag for musklers kontraktion. Formål Den studerende skal kunne: Beskrive og redegøre for membran- og aktionspotentialer, samt musklens morfologi og funktion. Forklare musklens fysiologiske reaktioner under arbejde. Analysere muskelfysiologiske problemstillinger og anvende fagets terminologi. Definere og forklare de muskulære adaptationer til forskellige former for træning samt det fysiologiske respons på vækst, aldring og immobilisering. Være i stand til at anvende denne viden til at planlægge og udføre undervisning og rådgivning inden for fagområdet. Planlægge træning og foreslå relevant testning af menneskers muskulære arbejdsevne, her under forestå eksperimentel-fysiologiske øvelser. Læringsmål Læringsmål emne 1: Hvilepotentiale, dannelse og ledning af aktionspotentialer - Angive nervecellens opbygning, og anatomi. - Forklare hvilemembranpotentialet. - Forklare dannelse og udbredelse af aktionspotentialer over muskelmembranen. - Redegøre for Na+- og K+-kanalerne, deres funktioner i forbindelse med dannelse og udbredelse af aktionspotentialer. Læringsmål emne 2: Overførsel af signal + muskelkontraktion på celleniveau (skeletmusklens opbygning) - Forklare hvordan overførsel af signal foregår. - Forklare hvordan nervesignaler moduleres. - Angive opbygningen og molekylære fiberspecifikke karakteristika af de kontraktile proteiner aktin og myosin. - Angive musklens tværbro-cyklus. Læringsmål emne 3: Muskelkontraktion på celle- og helmuskelniveau - Forklare muskelcellen eksitations-kontraktions kobling. - Forklare relaksationsfasen. - Angive karakteristika af musklens kontraktilitet. 21 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance - Forklare fibertype forskelle i musklen kontraktilitet og fibertype karakteristika. Læringsmål emne 4: Muskelfunktion, koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde - Beskrive musklens arbejdsformer, isometrisk, isotonisk, koncentrisk og excentrisk samt evnen til kraftudvikling i de forskellige arbejdssituationer. - Redegøre for sammenhængen mellem musklens forkortningshastighed og kraftudvikling og effektudvikling. - Forklare musklens passive spænding og forholdet mellem muskellængde og kraftudvikling. - Forklare hvordan musklen modulerer kraftudviklingen. - Beskrive koblingen mellem aktionspotentialer, kalciumudskillelse fra sarkoplasmatisk retikulum og kraftudviklingens størrelse. - Redegøre for fibertypeforskelle i ovenstående. Læringsmål emne 5: Muskeltræning - Angive neurale og skeletmuskulære forandringer efter muskeltræning og betydning af disse forandringer for muskelkontraktilitet. - Angive forskellige former for muskeltræning: Koncentrisk, isometrisk og excentrisk, samt udholdenhed, styrke og eksplosivitet. - Forklare forskelle i neurale og muskulære tilpasninger ved de forskellige former for muskeltræning. Læringsmål emne 6: Immobilitet, aldring og doping - Angive hvilke muskulære og funktionelle forandringer der sker med aldring og immobilitet. - Redegøre for hvordan træning influerer ovenstående. - Redegøre for musklens adaptation som følge af træning og hvilke faktorer der indvirker på musklens træningsrespons. Indhold Du vil i dette delforløb komme til at arbejde med en forståelse af, hvordan musklen er opbygget og fungerer, og hvordan forskellige forhold påvirker muskelfunktionen. Forløbet giver dig indsigt i basale forhold i forbindelse med nervers funktion og muskelkontraktionen. I tillæg til dette omhandler modulet fundamentale forhold, der påvirker muskelfunktionen under muskelaktivitet og fysisk arbejde. Du skal lære om, hvordan træning, aldring, immobilitet og doping påvirker muskelfunktionen og om, hvordan muskeltræning udføres. Læringen vil tage udgangspunkt i en række på 6 emner. Hvert emne vil starte med en forelæsning, hvor emnet introduceres, relevante begreber forklares, og emnet sættes i perspektiv. Derudover vil der være en række holdundervisninger, hvor I skal arbejde med de enkelte emner og samle op på de spørgsmål, der opstår under forløbet. Som et vigtigt supplement til fagets teoriundervisning er der til 2 af emnerne tilknyttet en eksperimentel øvelse, samt en teoretisk øvelse om styrketræning. Ved øvelserne vil vi præsentere en række af de undersøgelsesmetoder og -teknikker, der ligger til grund for den viden, vi har om muskelfunktion og -reaktioner på træning. Undervejs i undervisningsforløbet skal I, i jeres arbejdsgruppe, udfærdige en rapport, hvor I bearbejder og sammenfatter de delspørgsmål og cases, 22 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance der stilles i forhold til de forskellige emner, inklusiv en sammenfatning og diskussion af de 2 eksperimentelle øvelser. Emnerækken: Emne 1. Hvilepotentiale, dannelse og ledning af aktionspotentialer Emnet omhandler nervesystemets opbygning, baggrund for hvilemembranpotentialet, aktionspotentialet. Emne 2. Overførsel af signal + muskelkontraktion på celleniveau (skeletmusklens opbygning) Emnet omhandler modulering- og overførsel af nervesignalet. Emnet vil der efter gå et skridt videre og beskæftige sig med musklens opbygning og den molekylære fiberspecifikke karakteristika af de kontraktile proteiner, aktin og myosin. De enkelte dele og deres funktionelle betydning vil blive beskrevet detaljeret, herunder musklens tværbro-cyklus. Emne 3. Muskelkontraktion på celle- og helmuskelniveau Emnet vil omhandle musklen aktivering, kontraktion og relaksation, her under innervering af muskler og hvordan muskelkontraktionens størrelse reguleres. Desuden omhandler emnet muskelfibertyper og fibertype forskelle i musklen kontraktilitet. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse 1: Muskelfunktion. Emne 4. Muskelfunktion, koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde Emnet omhandler karakteristika ved forskellige former for muskelarbejde samt kraftudviklingsevnen under koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse 2: Testning af muskelfunktion. Emne 5. Muskeltræning Emnet omhandler forskellige former for muskeltræning samt de neurale og muskulære forandringer der finder sted som følge af træningen, herunder adaptationer til styrketræning, styrketræningsprincipper, den praktiske udførelse af styrketræning samt styrketræning i kombination med aerob træning. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse nummer 3: Styrketræning. Emne 6. Immobilitet, aldring og doping Emnet omhandler neurale og muskulære forandringer, der finder sted som følge af immobilitet og aldringsprocessen, muskeltræning som rehabilitering samt doping. De eksperimentelle øvelser bliver udført enten i studiegrupperne eller i arbejdsgrupperne. Øvelsesvejledningerne ligger på e-learn og er udformet således, at det er muligt på egen hånd, at gennemføre de aktuelle målinger og eksperimenter. Der vil der være en instruktor til stede under øvelserne. Eksperimentel øvelse 1: Muskelfunktion 23 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Øvelsen illustrerer hvordan man kan måle og evaluere muskelfunktion, her under isometriske muskelstyrke i lårets muskler, måling af styrke i bug- og ryg, og påvirkningen af den maksimale kraft af muskellængden. Eksperimentel øvelse 2: Testning af muskelfunktion Bestemmelse af hoppehøjde på kontaktmåtte, bestemmelse af den mekaniske effekt under spring, trappeløb og wingate anaerobe cykeltest. Teoretisk øvelse 3: Styrketræning Øvelsen er teoretisk, det vil sige, at I skal konstruere et træningsforløb for en udvalgt person. I skal efter denne øvelse kunne sammensætte et styrketræningsprogram til en selvvalgt personmålgruppe, vejlede ved den praktiske gennemførelse og give en basal vejledning i forskellige træningsformer. I skal ved rapporten kunne pege på flere forskellige redskabers funktion, herunder hvilke muskelgrupper der aktiveres og typen af muskelarbejde - dynamisk/statisk, koncentrisk/excentrisk, differentiering af begreberne max styrke, eksplosiv styrke og muskeludholdenhed, basalt kendskab til træningsmetoderne i forhold til max styrke, eksplosiv styrke og muskeludholdenhed. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: Læringen vil foregå ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning, eksperimentelle øvelser og udarbejdelse af rapport. Beståelse af undervisningsforløbet: Der er mødepligt til de eksperimentelle øvelser. Beståelse af kurset forudsætter godkendelse af den samlede rapport. Forløbet afsluttes med en 20 min. mundtlig prøve. Eksaminationen foregår ved, at den studerende trækker ét af en række på forhånd kendte spørgsmål til emnerne, som den studerende eksamineres i. 24 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Delforløb 3: Teamudvikling og boldspil Hovedansvarlig: Andreas Bolding Christensen Formål At den studerende, med afsæt i den praktiske case ultimatebold, udvikler sin viden om, og færdigheder i kaosboldspil og teamudvikling Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Deltage i boldspilkampe og kunne redegøre for spillets udvikling, særkende og praktiskteoretisk grundlag. Deltage i teamudvikling samt begrunde og diskutere anvendelsen af centrale teamudviklingsprincipper. Læringsmål Som studerende skal du ved forløbets afslutning kunne: Boldspil At den studerende kan deltage hensigtsmæssigt i Ultimatebold At den studerende kan deltage hensigtsmæssigt i kaosboldspilsfaserne At den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt i ultimatebold At den studerende kan udvælge og justere aktiviteter og taktikker i relation til kaosboldspilsfaserne. At den studerende kan anvende fremmediagttagelse og selviagttagelse i refleksion omkring spillet At den studerende forstår spillets idé, regler og mønstre. At den studerende kan redegøre for begreberne tid, rum, kommunikation og relationer, samt deres indbyrdes relation i forhold til faserne i kaosboldspil At den studerende kan redegøre for betydningen af og udfordringer ved verbal og nonverbal kommunikation i relation til kaosboldspil At den studerende kan redegøre for nogle af de udfordringer ved boldspil som idrætsundervisningen i folkeskolen står over for. At den studerende kan redegøre for struktureret refleksion Teamudvikling At den studerende kan redegøre for centrale principper indenfor teamboldkonceptet. At den studerende kan redegøre for centrale begreber i teorien om praksisfællesskaber i relation til teamudvikling og læring. 25 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance At den studerende kan deltage i forhandlende teamaktiviteter omkring forventningsafstemning, rolleafklaring og udvikling af teamidentitet. At den studerende kan redegøre for og anvende Tuckmans teamstadiemodel til analyse af teamets udvikling. At den studerende kan redegøre for begreberne relationelle færdigheder og tillid i relation til teamudvikling og læring i kaosboldspil Indhold Tema 1: Lære spillet Ultimatebold - Indføring i forløbet, regler og spillet (5 AT) I den første workshop bliver du introduceret til boldspillet ultimatebold, dets regler og centrale principper, grundlæggende muligheder og udfordringer. Ultimatebold er casen gennem hele forløbet. Du bliver præsenteret for spillet og skal skabe forståelse for dets væsentlige elementer, så en udviklingsproces kan igangsættes. Tema 2: Basics i Kaosspil (8 AT) Kaosspillenes faser – Grundspil (workshop 2) Du introduceres til begreberne tid/rum/kommunikation og relationer i kaosspil med henblik på at optimere dine egne handlemønstre i kaosspil – og i særlig grad grundspillet. Herunder arbejdes der med hvordan man kan gøre sig spilbar på forskellige måder samt forskellige centrale løbemønstre i grundspilsfasen i praksis. Kaosspillenes faser - Gennembrudsspil og forsvarsspil (workshop 3) Workshoppen fortsætter med de grundlæggende elementer i kaosspil blot fokuseres der er i denne lektion på gennembrudsfasen og forsvarsfasen. Tema 3: Teamudviklingsteori og praktik (10 AT) Norming og storming (workshop 4) Workshoppen omhandler forståelsen for hvordan et team kan udvikle sig igennem forskellige faser. Ligeledes sættes der fokus på, hvordan konflikter kan forstås og hvordan de kan løses. Ydermere igangsættes en forventningsafstemning på teamet, som skal munde ud i nogle grundaftaler for teamet. Norming og storming (workshop 5) I anden del af temaet er det centrale perspektiv udvikling af tillidsfulde relationer og relationelle færdigheder. Der introduceres til teorien bagved relationer og tillid. Tema 4: Udvikling af holdets præstation i ultimatebold (14 AT) Performing – norming, storming (workshop 6-8) I dette tema skal studerende på hvert team udvælge/ udforme aktiviteter og forestå undervisning i dele af den samlede lektion. Udfordringen i undervisningen består i at udvælge eller justere 26 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance hensigtsmæssige aktiviteter, der tilgodeser optimering af teamets valgte fokusområder. Der sker et skifte i fokus, så vi arbejder med at præstere og spiller for at vinde. Tema 5: Ultimatebold-finale (11 AT) Den afsluttende finale, hvor teamet skal præstere i kampe mod de andre teams. Det er nu, at teamet skal omsætte det lærte til at vinde kampe. I workshop 10 er der opsamling på finaledagen og ligeledes en læringsopsamling. Ydermere genopfriskes rammerne for den mundtlige prøve. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: Forløbet er primært et forløb med særlig fokus på teamarbejde i studiegrupper. Dette kobles med enkelte introduktioner/forelæsninger for hele årgangen. Beståelse af undervisningsforløbet: Mødepligt og aktiv deltagelse. Forløbet afsluttes med en 20 min. mundtlig prøve (inkl. votering). Eksaminationen foregår ved, at den studerende trækker ét af en række på forhånd kendte spørgsmål til emnerne, som den studerende eksamineres i. Den studerendes bedømmes på evnen til at redegøre for teori og koble denne til praksisforløbet. 27 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Delforløb 4: Performance og dans Hovedansvarlig: Christina Blicher Johnsen Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Anvende bevægelsessprog, -principper og -teknikker samt forstå dem i en performancerelateret kontekst. Udvikle en koreografi og fremføre denne som en performance. Redegøre for træningsprincipper (måder at danse på) i et historisk perspektiv. Formål Den studerende skal kunne: Beskrive og anvende Labans bevægelsesprincipper i forhold til forståelsen af ”krop” og ”rum”. Eksperimentere og arbejde med krop og rum i praksis, således, at dette arbejde kan anvendes som et kropsligt bevægelsesmateriale til et koreografisk produkt. Anvende krop, rum og koreografiske relationer bevidst i en koreografisk sammenhæng samt kunne beskrive og analysere, hvordan anvendelsen af disse tre bevægelseskoncepter kontekstualiserer bevægelsesudtrykket. Udvikle koreografi til en gruppeperformance samt kunne planlægge og vise denne i en performancesammenhæng med tilskuere. Læringsmål De studerende skal ved forløbets afslutning kunne: Beskrive og anvende Labans bevægelsesprincipper om krop og rum Arbejde i praksis med sine egne bevægelseserfaringer i en danse- og performancekontekst. Dvs. kunne arbejde aktivt og igangsættende med, at ”alle bevægelser rummer muligheden for at blive til dans og performance”. Beskrive og arbejde kritisk med forskellige aspekter forbundet med krop og rum således, at der skabes en bevægelsessekvens samt definere en scene for performance. I den sammenhæng skal den studerende kunne diskutere ’site-specific performance’ versus performance skabt i et mere traditionelt scenisk rum. Arbejde med og sammensætte (anvende) kropsbevægelse, rum, relationer og lyd/musik i en gruppe, således at disse skaber en koreografisk helhed. Fremføre ovenstående koreografiske helhed i en performancesammenhæng, hvor det tydeligt skal fremgå, at den studerende bruger kroppen bevidst i bevægelsesudtrykket samt forholder sig bevidst til det sceniske rum og publikums tilstedeværelse. Beskrive og anvende udvalgte koreografiske principper (eksempelvis: andels-koreografi, chance method, cirkulær dramaturgi, lineær dramaturgisk berettermodel, Humphreys koreografiske liste etc.). 28 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance Analysere og diskutere brug af krop og rum i egen og andres performance. Indhold Forløbet er organiseret som 3 workshop-rækker tematiseret som følger: Workshop 1: Krop, Workshop 2: Rum og Workshop 3: Koreografi og performance. Hvert workshop-række afvikles holdvis over ca. 1-2 uger og består af flere blokke af lektioner – eksempelvis workshop 1(a), 1(b) og 1(c), som alle betoner forskellige aspekter af temaet krop. Til alle lektioner vil der være en smule forberedelse i form af at læse litteratur og/eller forberede mindre bevægelsessekvenser. Som forløbet skrider frem, forventes det, at der arbejdes mere og mere i arbejdsgrupperne uden for undervisningen på at skabe arbejdsgruppens endelige performance. Den største mængde af forberedelse til lektionerne ligger derfor tidsmæssigt ikke til de enkelte undervisningslektioner, men frem mod selve performance, den afsluttende prøve for Performance og dans. Gruppearbejdet struktureres af arbejdsgruppen selv. Alle workshops fungerer som eksperimenterende arbejdsprocesser frem mod at I i jeres arbejdsgrupper koreograferer jeres eget performanceprodukt á 8 minutters varighed inkl. 30 sek.’s solo fra hvert gruppemedlem. I de to første workshops-blokke om krop og om rum skal I i jeres arbejdsgruppe sørge for at skabe og samle ideer og bevægelsesmateriale. I kan eksempelvis skrive noter, tegne, filme med smartphones, fotografere, se dans og samle genstande. Det er centralt, at I helt fra starten og under hele forløbet sørger for at indsamle materiale fra og om alt, I fascineres af, undres over, og som på en eller anden måde kan have relevans for jeres performance (uden at I på forhånd behøver at vide nøjagtig hvilken relevans). I hvert enkelt workshop forløb vil der være afsat tid til, at I som en del af workshoppen arbejder med specifikt fokus på udarbejdelse af jeres egen performance. Det er vigtigt, at I fra begyndelsen er klar over, at når vi når frem til den tredje og sidste workshopsblok: Koreografi og performance, så er det det materiale, som I har indsamlet skabt og arbejdet med, som I skal ”rette til”, sætte sammen, fylde ud, færdiggøre, pudse endeligt af og øve. Det er væsentlig for denne måde at arbejde på, at I indstiller jer på, at gruppens arbejdsproces vil inkludere, at I undersøger ideer og forslag i praksis samt øver jer i at ”se” det interessante bevægelses-materiale, ”når det viser sig”. I arbejdsprocessen skal I være forberedte på, at jeres ideer og oplæg til jeres koreografi og performance hele tiden er undervejs og i konstant forandring og tilblivelse. Denne arbejdsproces er sjældent lineær, og I vil sandsynligvis blive overraskede på flere måder undervejs. I kan sagtens ende med eksempelvis at skulle bruge den bevægelsessekvens, som en af jer lavede i allerførste lektion, men det vil først være i forbindelse med 3. workshop, at I opdager den oplagte mulighed og det oplagte potentiale i netop dén sekvens. Den kreative arbejdsproces i Performance og dans ligner måske ikke nogen af de lære- og arbejdsprocesser, som du kender fra ikke-kreative fag, men dens ikke-lineære karakter er en (nogle gange meget udfordrende) præmis for at kunne skabe et performanceprodukt. I forbindelse med afslutning på workshopforløbene får I som arbejdsgruppe 45 min.’s vejledning specifikt på jeres gruppeperformance. Denne vejledning ligger ca. en uges tid før 29 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance eksamen. Jo mere velforberedte I møder til denne vejledning, og jo mere materiale I kan fremvise, jo mere specifik og jo bedre vejledning vil I kunne få. Workshop 1: Krop Workshop 1a En introduktion i praksis og teori til udvalgte dele af Labans bevægelseskoncept: Krop. I præsenteres samtidig for forskellige måder at skabe og fastholde ideer og bevægelsesmateriale på. Workshop 1(a) består af 4 timers indledende workshop efterfulgt af 2 opsamlende timer. På baggrund af de 4 første timer vil I enkeltvis blive bedt om at forberede en bevægelsessekvens, som I skal kunne huske, udføre og vise til resten af jeres gruppe i forbindelse med de 2 opsamlende timer. Bedømmelsen af jeres kropsbevidsthed til eksamen vil være på baggrund af Labans bevægelsesprincipper inden for konceptet: Krop. Workshop 1(a) er helt central i denne sammenhæng. Workshop 1b Undervisning og eksperimenter om hvordan I skaber og indsamler materiale. Der vil desuden være indledende koreografiske råd, som I med fordel kan anvende i forhold til gruppens arbejdsproces. Workshop 1c I denne workshopdel arbejdes der med forskellige principper og teknikker, eksempelvis teknikker til hvordan hverdagsbevægelser kan blive til dans, og hvordan bestemte stilarter og teknikker for bevægelse (eksempelvis zumba, parkour eller rytmisk gymnastik) kan anvendes i forhold til udvikling af jeres performance. 2 lektioner i workshop 1c består af præsentationer af forskellige danseforestillinger/performance-produkter via dvd, youtube osv. Denne lektion kendes på skemaet ved at finde sted i et teorilokale. Workshop 2: Rum Workshop 2a En introduktion i praksis og teori til udvalgte dele af Labans bevægelseskoncept: Rum. Specielt arbejdes med personligt rum (kinesfæren) og forskellige måder at arbejde med bevægelsesspor, (’traces’ og ’shapes’). Ligeledes arbejder vi med at koble principperne om rum til principperne om krop (workshop 1). Workshop 2b Handler om rummets fysikalitet og rum som bevægelsens interaktive aspekt. Denne workshop vil inkludere dramaturgiske tilgange til anvendelse af rum såsom viewpoints og devising. Workshop 2c Indholdet for denne workshop er at opdage muligheder for bevægelse og udtryk i andre rum end det traditionelle sceniske rum, at definere en ”scene” og publikumsrum, hvor de sjældent findes, og at 30 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance arbejde bevidst site-specifikt med bevægelser og koreografi. Desuden udarbejder gruppen en kort, site-specific performance, som vises for holdet, og som gruppen får feedback på. Under Rum-forløbet arbejder arbejdsgrupperne mere og mere på deres eget materiale uden for undervisningen og frem mod den endelige prøve og performance. En stor del af fagets forberedelsestid ligger i netop dette arbejde. Workshop 3: Koreografi og Performance Workshop 3a Forskellige koreografiske arbejdsmetoder præsenteres. Forskellige strukturelle overvejelser om gruppekoreografi præsenteres (at skabe en helhed). Workshop 3b Grupperne arbejder videre med materialet præsenteret i workshop 3a. Det forventes, at gruppernes eget arbejde med deres performance anvendes som eksempler i forbindelse med denne workshop. Samtidig analyseres krop, rum, lyd og relationer i fællesskab i forskellige performanceeksempler. Arbejdsgrupperne arbejder herefter med ovenstående koreografiske muligheder med udgangspunkt i rammer og oplæg (som det har taget form) og ud fra det materiale, som gruppen har samlet under workshoprækkerne 1 og 2. Vejledning Hver gruppe har i alt 1 lektions vejledning med en underviser. Derudover bliver arbejdsgrupperne parret undervejs i undervisningsforløbet således, så alle grupper henholdsvis får og giver vejledning til deres makker-gruppe Dette opfordres I til at gøre brug af uden for undervisningen også i jeres forberedelser til eksamen. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: I arbejder både i og med en performanceproces, og det er denne, der kan betragtes som jeres case. I workshop 1 og 2 arbejder vi primært eksperimenterende og udforskende frem for løsningsorienteret. I workshop 3 arbejdes der mere løsningsorienteret mod at finde en form og helhed for jeres performance. Der vil være vejledning på performancefremstillingen dels fra underviser og dels fra en anden gruppe. Ligeledes skal I selv give vejledning undervejs til jeres makkergruppe. Workshops’ene forløber holdvis og vil inkludere oplæg fra undervisere, gæsteundervisere samt jer selv og jeres arbejdsgruppe. I skal således i arbejdsgruppen forberede et eller flere oplæg, der i praksis præsenterer viden og virker inspirerende for de andre gruppers arbejde med krop, rum og koreografi. Beståelse af undervisningsforløbet: Mødepligt og aktiv deltagelse. Forløbet afsluttes med en praktisk prøve, jeres gruppeperformance. Et par dage før afleveres konceptpapir, som beskriver centrale aspekter ved jeres proces og produkt. Praktisk fungerer det således, at holdene har hver en halv dag i de tre dage op til eksamensugen. På 31 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance denne halve dag viser alle holdets arbejdsgrupper deres endelige performance med holdet, bedømmere samt evt. inviterede tilskuere som publikum. Når alle seks grupper på holdet har været på, får alle udleveret deres individuelle karakterer efter 7-trinsskalaen. Afsluttende prøver For at bestå Modul 6 skal du have gennemført de enkelte formalia der kræves for delområderne, dvs. aktiv deltagelse i de områder, hvor det kræves, samt godkendelse af øvelsesrapporter. Derudover er der 4 prøver. 1. 2. 3. 4. Mundtlig prøve i nerve- og muskelfysiologi (foregår onsdag og torsdag i eksamensugen). Prøve i teamudvikling & boldspil (onsdag og torsdag i eksamensugen). Skriftlig prøve i idrætshistorie (foregår et stykke tid inden eksamensugen). En praktisk prøve i Performance (foregår de tre dage lige før eksamensugen) Der gives individuelle karakterer efter 7-trinsskalaen i alle prøver. Alle prøver er med intern censur. Eksamen i idrætshistorie Onsdag, den 3/6 2015 kl. 9.00 – torsdag, den 4/6 2015 kl. 9.00 er der skriftlig eksamen i idrætshistorie. Det er en 24-timers hjemmeopgave. Alle hjælpemidler er tilladt. Nærmere om eksamensafviklingen under historieforløbet. Eksamen i nerve- og muskelfysiologi samt teamudvikling og boldspil Onsdag og torsdag i eksamensugen foregår de mundtlige prøver. Eksamen foregår uden hjælpemidler. Hver af de mundtlige prøver varer 20 minutter (inkl. votering). I "Fra nerve til muskelfunktion" samt "Teamudvikling og boldspil" foregår eksaminationen ved, at den studerende trækker et af en række på forhånd kendte spørgsmål til emnerne som de eksamineres i. Du testes således i de akademiske kompetencer i at redegøre, analysere, forklare, demonstrere og diskutere en given sag med udgangspunktet i fagenes begreber og pensum. Du vil i afslutningen af modulforløbet få at vide hvornår du skal op i hvilke fag. Praktisk prøve i Performance og dans. I de tre dage op til eksamensugen i tidsrummet. 8.00 – 18.00 afvikles en praktisk prøve i Performance og dans. Hvert hold er på samlet i én halv dag – formiddag eller eftermiddag. Performancens koreografi skal indeholde sekvenser, hvor du arbejder ”solo” i jeres gruppeperformance. En gruppe performance skal have en varighed af mindst 8 min. og max. 9 min., og undervejs skal hver enkelt studerende i gruppen fremføre en solo på min. 30 sekunder. I skal senest 4 dage før jeres performance aflevere et konceptpapir (ca. 2-4 normalsider) med en kort skitsering af koreografiens struktur samt det performance-koncept, som I har arbejdet med. I den 32 Studieguiden Modul 6 - Organisation, præstation og performance sammenhæng skal det fremgå, hvornår I hver især er aktive bevægelsesmæssigt, når koreografien performes. Der forventes, at I alle indgår ligeligt ’så vidt det er muligt’ i forhold til det valgte koncept. Du vil blive bedømt individuelt ud fra den måde du indgår og bidrager bevægelsesmæssigt bevidst i koreografiens helhed på. Det er således væsentligt for bedømmelsen: At dine bevægelser fremstår intenderede og bevidste; at der er en god timing i dine bevægelser i forhold til resten af gruppen; at performancen fremstår som en gennemarbejdet helhed ud fra det koncept, I har valgt i gruppen; at du med dine bevægelser viser at du tydeligt forholder dig konstruktivt og aktivt bidragende til det samlede bevægelsesudtryk for performancen og at den måde, du bevæger dig i rummet/rummene, fremstår bevidst. Se yderligere information om konceptpapir og vurdering på elearn. I vil senere, i god tid inden eksamen, få endelig besked på, hvilke dage og tidspunkter de enkelte hold skal til eksamen i hhv. performance, fysiologi og boldspil. Hvis det tildelte eksamenstidspunkt kolliderer med omprøver på andre moduler, så bedes du hurtigst muligt efter eksamensplaners offentliggørelse kontakte studiesekretær Kirsten Munch, så der kan omplanlægges! Beståelse af undervisningsforløbene Dette er skitseret under hvert fagligt forløb. Undervisningsforløbet bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Det skal her understreges, at aktiv deltagelse inkluderer at den studerende udarbejder mindre refleksions-/caseopgaver og undervisningsoplæg i det omfang, som det indgår i den almindelige forberedelse til undervisningen. Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig Christina Blicher Johnsen. Tlf.: 29 24 30 63. E-mail: [email protected] (også ansvarlig for delforløbet Performance og dans) Yderligere delforløbsansvarlige Idrættens historiske og organisatoriske udvikling: Johnny Wøllekær. E-mail: [email protected] Fra nerve til muskelcelle: Niels Ørtenblad. E-mail: [email protected] Boldspil og teambold: Andreas Bolding Christensen. E-mail: [email protected] Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf: 65 50 34 92. E-mail: [email protected] Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. 33
© Copyright 2024