København, semester F2015 Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske perspektiv (15 ETCS) Master i specialpædagogik Koordinator: Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen Undervisere: Kirsten Baltzer, ekstern lektor (modulansvarlig) ([email protected]; [email protected]) Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ([email protected]) Line Lerche Mørck, lektor , ([email protected]) Maja Røn Larsen, adjunkt, Ph.d., ([email protected]) Mette Molbæk, UC-lektor,([email protected]) Vibeke Schrøder, UC-lektor, Ph.d., programleder Didaktik og Læringsrum ([email protected]) Charlotte Ringsmose, Professor MSO, ([email protected]) Søren Langager, lektor ([email protected]) Susan Tetler, Professor MSO ([email protected]) Formål: Modulet drejer sig om pædagogiske og læringsteoretiske perspektiver, der har betydning for specialpædagogik i såvel teori som praksis, samt for forholdet her imellem. Modulet har fokus på læringsbetingelsers betydning for specialpædagogiske processer og retter sig mod muligheder for metodeudvikling og nye interventionsstrategier. Mål: Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: Demonstrere overblik over centrale diskussioner om forholdet mellem teori og praksis samt betydningen af disse for specialpædagogiske læringsmiljøer Analysere hvorledes læringsbetingelser har betydning for den lærendes konkrete specialpædagogiske praksis Analysere specialpædagogiske læreprocesser i forhold til læringsteoretiske samt didaktiske positioner Vurdere mulige tilgange til og konsekvenser af forskellig metodeudvikling og interventionsstrategier i forhold til specialpædagogisk læringspraksis. 1.2 Kvalifikationsbeskrivelse Viden og forståelse En master i specialpædagogik har viden om: Specialpædagogiske teorier, begreber og metodologier fra både nationale og internationale forskningsmiljøer. National og international teori og forskning om læring, didaktik og pædagogik i relation til specialpædagogiske opgaver. National og international teori og forskning om inklusions- og eksklusionsprocesser på et samfundsmæssigt, institutionelt og relationelt niveau. Teori og forskning om samfundsmæssige og organisatoriske forhold med betydning for den specialpædagogiske praksis. En master i specialpædagogik har forståelse for: Selvstændigt at reflektere over teoretisk og forskningsbaseret viden som redskab til at forholde sig kritisk og vurderende til det specialpædagogiske genstandsfelt. Selvstændigt at reflektere over teoretisk og forskningsbaseret viden som grundlag for analyse af det specialpædagogiske genstandsfelt. At identificere og analysere en given problemstilling ud fra forskellige videnskabsteoretiske positioner samt problematisere og vurdere konsekvenserne af de forskellige perspektiver, deres muligheder og begrænsninger. At identificere, analysere og vurdere eksisterende specialpædagogiske problemstillinger og begreber i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv samt formulere og analysere nye specialpædagogiske problemstillinger og begreber. Færdigheder: En master i specialpædagogik kan: Anvende specialpædagogiske teorier, begreber og metodologier fra både internationale og nationale forskningsmiljøer, samt anvende viden om hvordan de kan bringes i anvendelse i forhold til varierende og komplekse problemstillinger inden for det specialpædagogiske praksisfelt. Anvende teoretisk og forskningsbaseret viden om in- og eksklusionsprocesser på et samfundsmæssigt, institutionelt og relationelt niveau. Vurdere og analysere centrale problemstillinger inden for det specialpædagogiske genstandsfelt samt formulere mulige løsninger. Deltage i den videnskabelige debat inden for det specialpædagogiske genstandsfelt. Orientere sig i fagets teoretiske og forskningsbaserede vidensudvikling som grundlag for selv at bidrage til at udvikle det specialpædagogiske genstandsfelt generelt og den studerendes egen praksis specifikt Indhold: Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske forankring med henblik på at reflektere centrale læringsparadigmers ontologi, epistemologi og menneskesyn som baggrund for en analyse af indhold og organisering af specialpædagogiske indsatsområder. Centrale læringsparadigmers ontologi, epistemologi og menneskesyn Pædagogiske og didaktiske refleksioner over det specialpædagogiske praksisfelts indhold og organisering Evaluering, vurdering og dokumentation Metodeudvikling og intervention Grundbøger: Hedegaard-Sørensen, L. (2013). Inkluderende specialpædagogik. København: Akademisk Forlag Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis, 2.udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzel Øvrig litteratur: Primær litteratur Primær litteratur: Baltzer, K. (2011). Undervisning som ledelse af erkendelsesprocesser. I Hermansen, M. (red.), Lærerens psykologibog. København: Akademisk Forlag Baltzer, K., Kyed, O. og Nissen, P. (2012). Dygtig, dygtigere, dygtigst. Frederikshavn: Dafolo. Kapitel 5, Undervisningsdifferentieringens ABC (side 91-108) Bertelsen, P. (2000). Antropolgisk psykologi. København: Frydenlund.(side 5-42) Bøttcher, L. (2013). Læring der overskrider komplekse vanskeligheder. . I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 203-24) Bøttcher, L. (2011). Cognitive Impairments and Cultural-Historical Practices for Learning: Children with Cerebral Palsy in School. In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds.), Vygotsky and Special Needs Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York: Continnuum (side 11-29) Daniels, H. & Hedegaard, M. (2011). Introduction . In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds), Vygotsky and Special Needs Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York: Continnuum. (side 1-10) Dreier, O. (1999). Læring som ændring af personlig deltagerbane I sociale kontekster. I Nielsen & Kvale, Mesterlære. Læring som social praksis. København Hans Reitzels forlag: 76-99 (23s.) Hedegaard, M. and Chaiklin, S. (2011). Supporting Children and Schools: A Development and Practice-Centred Approach for Professional Practice and Research. In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds), Vygotsky and Special Meeds Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York: Continnuum (side 86-108) Hedegaard-Sørensen, L. (2013). Situeret professionalisme på handicapområdet – fra manual til situerede skøn og refleksion. I: Bonfis, I., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S., Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed, Akademisk forlag. Hedegaard-Sørensen, L. & Tetler. S. (2011). Situated professionalism in Special Education Practice: Educating preservice teachers for special education/inclusive education. I. Mattsson, T., Eilertsen, T.V. og Rorrison, D. (2011,) A Practicum Turn in Teacher Education, Sense Publishers Hedegaard-Sørensen, L. (2011). Didaktisk refleksion og viden om diagnoser på det specialpædagogiske område. I. Bryderup., I.(red.), Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. København: Hans Reitzels forlag Hedegaard-Sørensen, L. (2009). Didaktik og pædagogisk i specialpædagogisk arbejde, DPT, nr. 2 Hedegaard-Sørensen, L. (2009). Specialpædagogikkens pædagogik og didaktik, Tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 5. Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Andersen, G. L. & Tetler, S. (2009) Byggesten til ’god praksis’. I: Egelund, N. & Tetler, S. (red.), Effekter af specialundervisningen. København, Gyldendal. s. 271-308. Hermansen, M. (2003). Omlæring. Aarhus: Klim.(side 25-89) Illum Hansen, T. & Bundsgaard. J. (2013). Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler. Forskningsbaseret bidrag til anbefalinger, pejlemærker og kriterier i forbindelse med udmøntning af midler til indkøb af digitale læremidler. UVM Illeriis, K. (2013). Transformativ læring og identitet. København: Samfundslitteratur. (side 35-67) Karpatschof, B. (2007). Bringing quality and meaning to quantitative data – Bringing quantitative evidence to qualitative observation, Nordic Psychology, 59:3, 191-209 Karpatschof, B. (2006). Udforskning i psykologien – De kvantitative metoder. København: Lindhardt & Ringhof. (side 9-36) Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2014). ADHD Medication and social self-understanding in a Danish Primary School. Special Issue of the European Journal of Psychology of Education: From the Per- sonal to the Collective and Back: Exploring Learning as a Collective Process In and Beyond the Classroom (ed). 1-18 Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011). Overskridende læring. ADHD-problematikken som eksempel. I (red.). Christensen, J. Mårtensson, B.D. & Pedersen, T. (red.), Specialpædagogik en grundbog. Hans Reitzels Forlag: 113-125 Lave, J. (in press). Situated Learning: Historical Process and Practice. Lave, J. (2003). Læring, mesterlære, social praksis. I Lave, J. & Wenger, E., Situeret læring og andre tekster. s. 109-128. Hans Reitzels Forlag. (18 s.) Lebeer, J. (2013). Dynamisk assessment af læringsprocesser. Feuersteins LPAD som et paradigmesk. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 23-58) McDermott, R. & Varenne, H. (1998). Disability as a Cultural Fact. I: Successful Failure - The School America Builds. Oxford Westview Press Morin, A. (2009). Specialundervisning og læring i skolen – et decentreret perspektiv. I Tetler, S. og Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen – en grundbog. København: Gyldendal Mørck, L. L. (2014). “Learning to live”. Expansive learning and mo(ve)ments beyond “gang exit”. Full paper, 11th International Conference of the Learning Sciences (ICLS), Boulder, Colorado, USA, 23-27 Juni, 2014 Mørck, L. L., Hussain, K., Møller-Andersen, C., Ozupek, T., Palm, A. & Vorbeck, I., (2013). Praxis development in relation to gang conflicts, in Copenhagen, Denmark. Outlines, Special Issue: Transformative Social Practice and Socio-Critical Knowledge. Langemeyer, I & Schmachtel, S (ed.): 79105 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/outlines/article/view/9794/7836 Ringsmose, C. (2014). Tidlige indsatsers langsigtede betydning. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift vol. Rose, D. & Gravel, J. (2010). Technology and Learning. Meeting Special Student´s Needs. National Center on Universal Design for Learning. www.udlcenter.org. Røgilds, Lars (2013). Indledning. I Damon, Grethe og Røgilds, Lars (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 7-22) Røn Larsen, M. (2011). Børneperspektiver fra grænselandet mellem folkeskole og specialklasse. I: Højholt, C. (red.), Børn i vanskeligheder – Samarbejde på tværs. København: Dansk Psykologisk Forlag. Stanek, A. H. (2011). Børnefællesskabers betydning for Børns Læring. I: Boelt, V., Jørgensen, M. Rasmussen, T.N. (red.), Specialpædagogik – teori og praksis. Århus: KvaN. Storgaard, L.B. & Schrøder, V. (2014). Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi. Dansk Pædagogisk Tidsskrift no. 3. Svinth, L. & Ringsmose, C. (2012). Læring og udvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag. Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 29-53 Tetler, S. (red.) (2014). Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov. Kan downloades på www.Inklusionsudvikling.dk/uvd Tetler, S., Baltzer, K. et al. (2014): Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse – med fokus på elever med særlige behov. Vol 1. København: Undervisningsministeriet og Institut for Uddannelse og Pædagogik, UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Rapporterne lægges til download på Blackboard. Tetler, S., Baltzer, K. et al.(2014): Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse – med fokus på elever med særlige behov. Vol 2. København: Undervisningsministeriet og Institut for Uddannelse og Pædagogik, UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Rapporternes lægges til download på Blackboard Tetler, S., Ferguson, D. L., Baltzer, K., Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab. En fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshavn: Dafolo. Frederikshavn: Dafolo. Side 7-24 Tetler, S. (2009). Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv. I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. En grundbog. København: Gyldendal Sekundær Litteratur: Sekundær litteratur: Ainscow, M., Booth, T. & Dyson, A. with Farrell, P., Frankham, J., Gallannaugh, F., Howes, A. & Smith, R. (2006). Improving schools, Developing inclusion. Abingdon, Oxon: Routledge Brinkmann, S. (2010). Etik i en kvalitativ verden. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L., Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 429-446 Dyssegaard, C.B., Larsen, M.S., Tiftikçi, N. (2011). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. København: Dansk Clearinghouse (159 sider) Feuerstein, R., Feuerstein, R. S.; Falik, L. H., Ya’acov R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. Del 1. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 59-96) Feuerstein, R., Feuerstein, R. S.; Falik, L. H.; Ya’acov R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. Del 2. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 97-142) Feuerstein, R., Feuerstein, R. S.; Falik, L. H.; Ya’acov R. (2013): De mangelfulde kognitive funktioner. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 143-177) Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 463-487 Glasersfeld, E. v. (1995). A Constructivist Approach to Teaching. In L. P. Steffe & Gale, J. (Eds.), Constructivism in Education (pp. 3-15). Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Hattie: J. (2011). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo Hiim, H. (2010). Pedagogisk Aksjonsforskning - tilnærminger, eksempler og kunnskapsfilosofisk grundlag. Oslo: Gyldendal Akademisk Holzkamp, K. (2013). The Fiction of Learning as Administratively Plannable. In Schraube & Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the Subject. Selected Writings of Klaus Holzkamp (pp. 115-132). Basingstoke : Palgrave Macmillan. Holzkamp, K. (2013). Psychology: Social Self-understanding on the Reasons for Action in the Conduct of Everyday Life. In Schraube & Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the Subject. Selected Writings of Klaus Holzkamp (pp. 233-341). Basingstoke : Palgrave Macmillan. Højholt, C. & Kousholt, D. (2012). Om at observere sociale fællesskaber. I Pedersen, M. et al (red.), Deltagerobservation – en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener. København: Hans Reitzels Forlag Kampmann, J. (2000). Børn som informanter og børneperspektiv. I: Kampmann, J. og Schultz Jørgensen, P. (red.), Børn som informanter. København: Børnerådet. Karpatschof, B. (2010). Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 409-428 Karpatschof, B. & Møhl, B (2008). VEJET OG FUNDET FOR LET? Indledning om psykologiens videnskabelighed: Psyke & Logos, 2008, 29, 5-14 Kildedal, K og Laursen, E. (2012). Professionsudvikling – udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning. I Duus, M. et al., Aktionsforskning – en grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. København: Hans Reitzel (172 sider) Lave, J. (2009). Situeret læring og praksis i forandring. Nordiske udkast, 2009: 3-18 Madsen, B. M. (2010). Aktionslæringens DNA. Århus: VIASystime Meyer, Hilbert (2010). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Kapitel 1 og 2 (side 7127) Mitchell, D. (2008). What Really Works in Special Education – Using Evidence-based teachingstrategies inclusive and Special Education. London: Routledge (240 sider) Mørck, Carlsen, Grøndahl, Jensen & Lerche (2011). Etik i kollektivt biografi-arbejde med mødre til ’børn i vanskeligheder’. Nordiske Udkast, Årgang 39, nr. 1&2, 2011: 39-55 Mørck, L. L. (2010). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science. National Society for the Study of Education. Yearbook, 109 (1). Teachers College Press/Records, 2010: 176-191 Nielsen, B.S. og Nielsen, K.A. (2010). Aktionsforskning. I Brinkmann, S. og Tangaard, L. (red.), Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag Norwich, B. & Jones, J. (Eds.) (2012). Lesson study. Making a Difference to Teaching Pupils with Learning Difficulties. London: Bloomsbury Säljö, R. (2010). Digital tools and challenges to institutional traditions of learning: technologies,social memory and the performative nature of learning. Journal of Computerassisted Learning, 26, 53-64 Sterne, J. (2003). Bourdieu, Technique and Technology. Cultural Studies (3/4), 367-389 Tetler, S. & Baltzer, K.(2009). Læring i inkluderende klasserum: Når eleverne gives stemme. Educare nr. 4, Lärarutbildningen, Malmö Högskola (Kan hentes på nettet). Tetler, S., Ferguson, D. L., Baltzer, K., Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab. En fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshavn: Dafolo. Frederikshavn: Dafolo. Tiller, T. (1999). Aksjonslæring - forskende partnerskap i skolen. Kristiansand: Høyskoleforlaget Ziener, G. (2008). Bildungsstandards in der Praxis – kompetentzorienterten Unterricht. SeelszeVelber: Kallmeyer-Klett 1.seminar Tema: Specialpædagogik Torsdag 5. februar 10.00-12.30: Introduktion til specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske perspektiv Undervisere: Lotte Hedegaard-Sørensen og Kirsten Baltzer Sted: Mål: At introducere og diskutere pædagogiske, didaktiske og psykologiske teorier som redskaber til at undersøge læringsbetingelsers betydning for specialpædagogiske processer, specialpædagogisk metodeudvikling og nye interventionsstrategier. Indhold: Eksempler på anvendelse af teorier om (special)pædagogik og læring som redskaber som til analyse af praksis problemer. Underviserne bidrager med hver et eksempel. Teori-praksis problemer diskuteres derefter ud fra studieordningen for modulet. Primær litteratur: Hedegaard-Sørensen, Lotte (2013). Inkluderende specialpædagogik. København: Akademisk Forlag, side 7-13 Ramian, Knud: Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis, 2.udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzel, Side 11-33 Studieordningen for masteruddannelsen i specialpædagogik, Modul 2 Torsdag 5. februar 13.30-16.00: Læringsteoretiske grundforståelser – ontologiske og epistemologiske perspektiver Underviser: Kirsten Baltzer Mål: At de studerende tilegner sig viden om forholdet mellem ontologiske og epistemologiske grundforståelser i teorier om læring, bruger denne viden til kritisk refleksion i arbejdet med specialpædagogiske problemer og valg af undersøgelses- og udviklingsstrategier. Forberedelse: Illeriis, Knud (2009). Læring. København: Samfundslitteratur. Forudsættes kendt. Undervisningen vil specifikt tage udgangspunkt i Kapitel 1 og 2 (side 9-34) og kapitel 14 (side 264-273). Læsning af primær litteratur Indhold: Knud Illeriis model af læringens grundlæggende struktur sammenholdt med og diskuteret i forhold til Mads Hermansens grundbegreber i en almen læreprocesteori. Illeriis overordnede læringsmodel og dens videre udvikling i ’Transformativ læring og identitet’ diskuteres specifikt ud fra de to forskeres grundforståelser og de studerende inviteres til at reflektere over og diskutere teoriens videnskabelige status. Primær litteratur: Bertelsen, P. (2000). Antropologisk psykologi. København: Frydenlund.(side 5-42) Hermansen, M. (2003). Omlæring. Aarhus: Klim.(side 25-89) Illeriis, K. (2013). Transformativ læring og identitet. København: Samfundslitteratur. (side 35-67) Karpatschof, B. (2007). Bringing quality and meaning to quantitative data – Bringing quantitative evidence to qualitative observation, Nordic Psychology, 59:3, 191-209 Karpatschof, B. (2006). Udforskning i psykologien – De kvantitative metoder. København: Lindhardt & Ringhof. (side 9-36) Sekundær litteratur: Karpatschof, B. & Møhl, B. (2008). VEJET OG FUNDET FOR LET? Indledning om psykologiens videnskabelighed: Psyke & Logos, 2008, 29, 5-14 Mitchell, D. (2008). What Really Works in Special Education – Using Evidence-based teachingstrategies inclusive and Special Education. London: Routledge (240 sider) Fredag den 6. februar 2015 Fællesforelæsning den 6. februar 2015 Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap nye udfordringer i et samfund med stigende diversitet Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Underviser: Pirjo Lahdenperä, professor i pedagogik, Mälardalens Högskola. Pirjo har forskat om interkulturellt lärande/interkulturell undervisning, lärande och lärarroll i multietniska skolor, skolsvårigheter, mångkulturell skol- eller verksamhetsutveckling, ledarskap och etniska relationer. Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup Mål: Att definiera kunskapområdet interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap med fokus på kompetens och verksamhetsutveckling. Indhold: Nordens mångkulturella och multietniska samhällsutveckling och vilka dilemman denna utveckling ställer på ledarskap, organisation och kompetensutveckling. Vad är interkulturalitet i verksamhet, ledarskap och kompetnsutveckling. Från monokulturell till interkulturell organisationskultur. Litteratur knyttet til undervisningen: Kap.1 i: Mångfald som interkulturell utmaning i boken Möten i mångfaldens skola - interkulturella arbetsformer och nya pedagogiska utmaningar, Lahdenperä & Lorentz (red), Studentlitteratur 2010. Kap. 4 i: Ledarskap för interkulturell verksamhetsutveckling - åtgärder och intentioner i boken Interkulturellt ledarskap - förändring i mångfald, Lahdenperä, Studentlitteratur 2008. (hela boken rekommenderas) (Det finns flera skrifter på min hemsida som underlag för föreläsningen: http://www.mdh.se/ukk/personal/pea/pla01) Forberedelse til undervisningen: Tänka efter några frågeställningar angående mångfald och ledarskap, som kan ställas till föreläsaren. Fredag den 6. februar 2015 13.30-16: Inkluderende specialpædagogik og situeret professionalisme Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Mål: Målet med undervisningen er at formidle indsigter fra empiriske studier af undervisningen af elever i komplicerede læringssituationer består i og hvilken form for professionalisme, den forudsætter. Undervisningen tænkes at inspirere til kritiske refleksioner over egen faglighed – og udviklingen af faglighed. Indhold: I undervisningen vil begreberne ’inkluderende specialpædagogik’ og ’situeret professionalisme’ blive introduceret og anvendt til at diskutere specialpædagogisk faglighed i undervisningssituationer. Med indkredsningen af en situeret faglighed i praksis vil det blive diskuteret, hvordan denne kan dokumenteres og udvikles med praksisfortællinger. Forberedelse: Ud over at studerende læser den litteratur, som undervisningen bygger på, opfordres studerende til at overveje, hvad handlinger i egen praksis vejledes af. Er det teori eller orienteres praksis af andre dimensioner? Litteratur: Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s. 7- 79) Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Situeret professionalisme på handicapområdet – fra manual til situerede skøn og refleksion. I: Bonfis, I., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S.(red.), Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed, Akademisk forlag. Hedegaard-Sørensen, L. & Tetler, S. (2011). Situated professionalism in Special Education Practice: Educating preservice teachers for special education/inclusive education. I. Mattsson, T., Eilertsen, T.V. og Rorrison, D. (Eds.), A Practicum Turn in Teacher Education, Sense Publishers 2. seminar: Tema Læring Onsdag d. 25. februar: Kl. 10-12.30: Social praksisteori i special- og socialpædagogisk perspektiv Underviser: Line Lerche Mørck Sted: Mål: At introducere de studerende til social praksisteori, herunder kritisk psykologi og situeret læringsteori. Herunder reflektere over måder, hvormed man kan overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis Dvs. reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemuligheder af særlig relevans for udsatte børn og unge. Indhold: Der introduceres til situeret læringsteori og kritisk socialpsykologisk teori om overskridende læring eksemplificeret med inkluderende udviklingsarbejde i indskolingen, hvor lærere og elever inddrages med henblik på at overskride lærerudbrændthed og ADHD-kategoriserings-processer. Denne socialpraksisteoretiske analyseramme anvendes i analysen af ADHD-kategoriserede børns medlæring. Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke til eksluderende kategoriseringsprocesser og til delvis overskridelse af marginalisering i indskolingen. Forberedelse: Læse primær litteratur Primær Litteratur: Dreier, O. (1999). Læring som ændring af personlig deltagerbane I sociale kontekster. I Nielsen, K. & Kvale, S (red.), Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels forlag: 76-99 (23s.) Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2014). ADHD Medication and social self-understanding in a Danish Primary School. Special Issue of the European Journal of Psychology of Education: From the Personal to the Collective and Back: Exploring Learning as a Collective Process In and Beyond the Classroom (ed). 1-18 Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011). Overskridende læring. ADHD-problematikken som eksempel. I (red.), Christensen, J., Mårtensson, B.D. & Pedersen, T. (red.), Specialpædagogik en grundbog. Hans Reitzels Forlag: 113-125 Lave, J. (in press): "Situated Learning: Historical Process and Practice". Sekundær litteratur: Mørck, Carlsen, Grøndahl, Jensen & Lerche (2011). Etik i kollektivt biografi-arbejde med mødre til ’børn i vanskeligheder’. Nordiske Udkast, Årgang 39, nr. 1&2, 2011: 39-55 Holzkamp, K. (2013). Psychology: Social Self-understanding on the Reasons for Action in the Conduct of Everyday Life. In Schraube & Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the Subject. Selected Writings of Klaus Holzkamp (pp. 233-341). Basingstoke : Palgrave Macmillan. Kl. 13.30-16: Praksisudvikling og fællesskabende aktiviteter: Bande-intervention i et social praksisteoretisk perspektiv Underviser: Line Lerche Mørck Sted: Mål: At de studerende får indsigt i de socialpraksisteoretiske og metodologiske arbejde med praksisudvikling indenfor genstandsfeltet bande-konflikter og bande-intervention i Danmark, samt erfaringer med at reflektere anvendelsen af socialpraksisteoretiske begreber til analyse af empirisk praksis. Indhold: De studerende introduceres til socialpraksisteoretisk forståelse af overskridende/expansiv læring (Engeström og Mørcks videreudvikling af begrebet), herunder analyse af betydningsfulde forandringsprocesser, såkaldte mo(ve)ments af betydning i en case om bande-exit-intervention. Forandrings- og udviklings-processer analyseres dialektisk, således at de sættes i relation til bredere samfundsmæssige og historiske forandringer i den aktuelle danske bande-konflikt, ligesom konkrete praksisudviklingstiltag i forhold til bande-konflikten analyseres. Det illustreres, hvordan man som praksisforsker med udgangspunkt i socialpraksis-teoretisk forståelse af bande-intervention, fællesskabende aktiviteter og praksisudvikling i samarbejde med meget forskellige parter, kan arbejde med analyse, positiv interpellation og delvise overskridelser af marginalisering, dilemmaer, doublebinds, dualistisk tænkning – for dermed at skabe udvidende handlemuligheder. Forberedelse til undervisningen: Læs primær litteraturen. Primær litteratur Lave, J. (2003). Læring, mesterlære, social praksis. I Lave, J. & Wenger, E., Situeret læring og andre tekster. s. 109-128. Hans Reitzels Forlag. (18 s.) Mørck, L. L. (2014a). “Learning to live”. Expansive learning and mo(ve)ments beyond “gang exit”. Full paper, 11th International Conference of the Learning Sciences (ICLS), Boulder, Colorado, USA, 23-27 Juni, 2014. Mørck, L. L. Hussain, K., Møller-Andersen, C., Ozupek, T., Palm, A. & Vorbeck, I., (2013). Praxis development in relation to gang conflicts, in Copenhagen, Denmark. Outlines, Special Issue: Transformative Social Practice and Socio-Critical Knowledge. Langemeyer, I. & Schmachtel, S. (Eds.): 79-105 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/outlines/article/view/9794/7836 Sekundær litteratur Holzkamp, K. (2013). The Fiction of Learning as Administratively Plannable. In Schraube & Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the Subject. Selected Writings of Klaus Holzkamp (pp. 115-132). Basingstoke : Palgrave Macmillan. Lave, J. (2009). Situeret læring og praksis i forandring. Nordiske udkast, 2009: 3-18 Mørck, L. L. (2010). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science. National Society for the Study of Education. Yearbook, 109 (1). Teachers College Press/Records, 2010: 176-191 Torsdag den 26. februar 2015 10.00-12.30: Casestudier som forskningsdesign Underviser: Kirsten Baltzer Sted: Mål: at de studerende tilegner sig viden om casestudier som forskningsdesign, gennemførelse af case studier og vurdering af forskningskvalitet relateret til denne forskningsstrategi. Specifikt introduceres og diskuteres praksisfortællinger og interviews som grundlag for teoretisk informerede analyser. Indhold: Introduktion til casestudiets mangfoldige former, diskussion af casestudier som forskningsstrategi, inddragelse af empiriske metoder -med fokus på praksisfortællinger og interviews. Forskningskvalitet i case-studier. Forholdet mellem teori og metodologi. Forberedelse til forelæsning og efterfølgende workshop: Læse primær litteraturen. Primær litteratur: Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis, 2.udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzel. (s.34-50) Tetler, S., Ferguson, D. L., Baltzer, K., Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab. Frederikshavn: Dafolo. Side 7-24 Hedegaard- Sørensen, L. (2013): Inkluderende specialpædagogik. København: Akademisk Forlag. Side 113-148 Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 29-53 Sekundær litteratur: Brinkmann, S. (2010). Etik i en kvalitativ verden. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L., Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 429-446 Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 463-487 Karpatschof, B. (2010). Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 409-428 13.30-16: Workshop: De studerende arbejder med egne praksisfortællinger og interviews Kirsten Baltzer faciliterer workshop: De studerende arbejder med at udforme en praksisfortælling ud fra egne praksiseksempler. Forberedelse: Læse primær litteratur og skitsere ideer til praksisfortælling og interview De studerendes aktive deltagelse: Arbejde med praksisfortællinger ud fra egne praksiseksempler. Fredag den 27. februar 2015 10.00-12.30: Byggesten til inkluderende læringsmiljøer Underviser: Susan Tetler Mål: Målet for undervisningen er, at de studerende erhverver sig kompetencer til at analysere didaktiske og metodiske tilgange i inkluderende læringsmiljøer samt vurdere anvendelsen af specialpædagogiske indsatser i forhold til en inkluderende læringspraksis. Indhold: Med udgangspunkt i det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt der er en særlig specialiseret pædagogik til forskellige kategorier af børn, og på basis af internationale forskningsreviews om gode inkluderende læringspraksis’er skitseres en række didaktiske udfordringer – og bud på byggesten til inkluderende læringsmiljøer. Forberedelse: Læse primær litteraturen Primær litteratur: Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Andersen, G.l. & Tetler, S. (2009) Byggesten til ’god praksis’. I: Egelund, N. & Tetler, S. (red.), Effekter af specialundervisningen. København, Gyldendal. s. 271-308. Tetler, S. (red.) (2014). Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov. Kan downloades på www.Inklusionsudvikling.dk/uvd Tetler, S. (2009). Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv. I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. En grundbog. København: Gyldendal Sekundær litteratur: Tetler, S. & Baltzer, K.(2009). Læring i inkluderende klasserum: Når eleverne gives stemme. Educare nr. 4, Lärarutbildningen, Malmö Högskola (Kan hentes på nettet) Tetler, S., Ferguson, D., Baltzer, K. & Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab? En fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshav: Dafolo 13.30-16.00: Mellem ”børnesag” og ”børneliv” - Børneperspektiver i den pædagogiske praksis Underviser: Maja Røn Larsen Sted: Mål: Målet med forelæsningen er at reflektere over betydninger af forskellige forståelser af skolevanskeligheder. Som en del heraf diskuteres det, hvordan vi kan forstå vanskeligheder og læring gennem et analytisk børneperspektiv på tværs af sociale sammenhænge, som institutionelt er organiseret adskilt. Indhold: På baggrund af et empirisk forskningsprojekt diskuteres det, hvordan man skaber viden om børneperspektiver og det analyseres konkret, hvordan børneperspektiver på skolevanskeligheder står i relation til de forståelsesformer, der fremgår af sagsjournaler på visitationsmøder. Forberedelse: Reflektere over: Hvordan kan et børneperspektiv udgøre en ’ny’ tilgang til specialpædagogisk praksis? Primær litteratur: McDermott, R. & Varenne, H. (1998). Disability as a Cultural Fact. I: Successful Failure - The School America Builds. Oxford Westview Press Røn Larsen, M. (2011). Børneperspektiver fra grænselandet mellem folkeskole og specialklasse. I: Højholt, C. (red.), Børn i vanskeligheder – Samarbejde på tværs. København: Dansk Psykologisk Forlag Stanek, A. H. (2011). Børnefællesskabers betydning for Børns Læring. I: Boelt, V., Jørgensen, M. Rasmussen, T.N. (red.), Specialpædagogik – teori og praksis. Århus: KvaN. Sekundær litteratur: Kampmann, J. (2000). Børn som informanter og børneperspektiv. I: Kampmann, J. og Schultz Jørgensen, P. (red.), Børn som informanter. København: Børnerådet. Højholt, C. & Kousholt, D. (2012). Om at observere sociale fællesskaber. I Pedersen, M. et al (red.), Deltagerobservation – en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener. København: Hans Reitzels Forlag 3. seminar 25.-27. marts 2015. Tema: Didaktik Onsdag den 25. marts: 10.00 – 12.30 og 13.30-16.00: Læring og læringsmiljøer i den tidlige barndom Underviser: Charlotte Ringsmose Sted: Læringsmål: At de studerende bliver i stand til at forholde sig kritisk, undersøgende og udredende til problemstillinger i forhold til børns opvækstforhold samt lære- og tilblivelsesprocesser i et læringskontinuum fra den helt tidlige barndom i daginstitutioner. At den studerende bliver i stand til at undersøge og reflektere over kvalitet i pædagogiske institutioner for børn, både i forhold til den almindelige pædagogiske dagligdag og i forhold til børn med vanskeligheder, herunder refleksion over barnet færden i sine forskellige udviklingsarenaer samt læringsmiljøers betydning for at forebygge læringsvanskeligheder. . At den studerende erhverver sig kendskab til forskning og teorier på området. At kunne observere, beskrive, analysere, reformulere og finde løsninger i forhold til udvikling af pædagogisk kvalitet. At kunne evaluere praksis og intervention i forhold til teori og forskning i læringsmiljøer. Temaer/indhold: I Danmark er næsten alle børn i institutioner i den tidlige barndom. Familie og institutioner varetager i fællesskab ansvaret for barnets udvikling og læring. Fokus vil være hvordan man understøtter og udvikler de miljøer børn færdes i med fokus på børns muligheder for at trives og udvikle sig i familien og i institutionerne. Der vil blive taget udgangspunkt i forskning og udviklingsprojekter om kvalitet i pædagogiske institutioner for børn. Hvad er læring i 0-6 års alderen? Hvad er gode læringsmiljøer for børn, og hvordan kan dette udvikles? Hvordan støtter man børns muligheder for at udvikle opmærksomhed, sprog, viden om omverdenen, kritisk tækning og personlige og sociale færdigheder. Hvordan kan man udvikle det relationelle miljø i familie og institution? Hvordan kan man arbejde med at forebygge læringsvanskeligheder gennem kvalitet i udviklingsmiljøerne? Der vil desuden blive diskuteret, hvordan man udreder og intervenerer i forhold til børn med vanskeligheder i et inkluderende sigte. Observationsmetoder og tests vil blive diskuteret med fokus på, hvad de forskellige metoder kan og ikke kan i forhold til pædagogisk intervention. Forberedelse til undervisningen: Læse primær litteratur Primær litteratur: Ringsmose, C. (2014). Tidlige indsatsers langsigtede betydning. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift vol. Svinth, L & C. Ringsmose (2012). Læring og udvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag. Torsdag den 26. marts 10.00-12.30: Workshop om Teori-informeret, praksisnær analyse Underviser: Kirsten Baltzer Kort oplæg med efterfølgende øvelse: At anvende teorier som redskaber til analyse og diskussion af pædagogisk praksis Mål: At igangsætte de studerendes arbejde med at bruge teorier som redskaber til analyse af egne praksisfortællinger eller interviews. Indhold: Eksempel på anvendelse af begreber som analyseredskaber. En teoretisk forståelse af begrebet Den nærmeste udviklingszone og anvendelse deraf til praksisanalyse. De studerendes aktive deltagelse: Workshop med teoretisk analyse af egne praksis problemstillinger. Forberedelse: De studerende færdiggør arbejdet med praksisfortælling, interview, observationer ol. og reflekterer over, mulige teoretiske indfaldsvinkler analyse af det empiriske eksempel. Udfylde skema til vejlederansøgning. Primær litteratur: Baltzer, K. (2011). Undervisning som ledelse af erkendelsesprocesser. I Hermansen, M. (red.), Lærerens psykologibog. København: Akademisk Forlag Morin, A. (2009). Specialundervisning og læring i skolen – et decentreret perspektiv. I Tetler, S. og Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen – en grundbog. København: Gyldendal Sekundær litteratur: Hattie: J. (2011). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo Meyer, H. (2010). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Kapitel 1 og 2 (side 7-127) Glasersfeld, E. v. (1995). A Constructivist Approach to Teaching. In Steffe, L. P. & Gale, J. (Eds.), Constructivism in Education (pp. 3-15). Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Ainscow, M., Booth, T. & Dyson, A. with Farrell, P., Frankham, J., Gallannaugh, F., Howes, A. & Smith, R. (2006). Improving schools, Developing inclusion. Abingdon, Oxon: Routledge Norwich, B. & Jones, J. (Eds.) (2012). Lesson study. Making a Difference to Teaching Pupils with Learning Difficulties. London: Bloomsbury 13.30-16.00: Undervisning: Aktionslæring og aktionsforskning – med udblik til klasseledelse og didaktik Underviser: Mette Molbæk Sted: Mål: Introduktion til aktionslæring og aktionsforskning som en måde at forstå udvikling og forandring af praksis, og som kan danne afsæt for studiet af egen og andres praksis. Indhold: Oplæg om aktionsforskning og aktionslæring som metode til både dataindsamling/forskning og praksisudvikling. Introduktion af en mulig måde at rammesætte konkrete aktionslæringsforløb på, så professionsudøveren forsker i egen praksis. Strukturen og metoden diskuteres i forhold til deltagernes egen praksis og projekter. Forberedelse: Tænk over mulige problemstillinger/ fokuspunkter fra egen praksis, som vil kunne indgå i et aktionslæringsforløb og dermed give mulighed for ’data’ fra egen praksis. Primær litteratur Kildedal, K og E. Laursen (2012). Professionsudvikling – udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning. I Duus, M. m.fl. (2012), Aktionsforskning – en grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur Nielsen, B. S. og Nielsen, K.A. (2010). Aktionsforskning. I Brinkmann, S. og L. Tangaard (red.), Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag Sekundær litteratur: Hiim, H. (2010). Pedagogisk Aksjonsforskning - tilnærminger, eksempler og kunnskapsfilosofisk grundlag. Oslo: Gyldendal Akademisk Madsen, B. M. (2010). Aktionslæringens DNA. Århus: VIASystime. Tiller, T. (1999). Aksjonslæring - forskende partnerskap i skolen. Kristiansand: Høyskoleforlaget. Fredag den 27. marts 10.00-12.30: Faglig klasseledelse i inkluderende perspektiv – eksemplificeret ved undervisningsforløb i dansk og matematik på 5. klassetrin Underviser: Kirsten Baltzer Mål: Målet er at skabe indsigt i den aktuelle danske bevægelse fra undervisning mod læring og konsekvenserne for inkluderende praksis. Målet udfoldes gennem en nytænkning af principperne for undervisningsdifferentiering og implementering deraf i pædagogisk praksis. Indhold og arbejdsform: Forholdet mellem undervisnings- og læringsmål analyseres ud fra et klassisk didaktisk perspektiv med fokus på undervisnings indhold (Hilbert Meyer, Andreas Helmke, Gerhard Ziener, ) og læringsmål. De sammenholdes med forskellige evidensforståelser, eksemplificeret ved Hattie, Mittchell, Meyer, Dyssegaard et al. Oplægget relateres til det situerede perspektiv på specialpædagogik. De studerende inviteres til at diskutere forholdet mellem undervsinings- og læringsmål ud fra primær litteraturen. Forberedelse: Læse primær litteratur Dagen afsluttes med aftaler om forberedelse af praksisbeskrivelser til seminar 2. Primær litteratur: Baltzer, K., Kyed, O. og Nissen, P. (2012). Dygtig, dygtigere, dygtigst. Frederikshavn: Dafolo. Kapitel 5, Undervisningsdifferentieringens ABC (side 91-108). Tetler, S., Baltzer, K. et al. (2014): Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse – med fokus på elever med særlige behov. Vol 1. København: Undervisningsministeriet og Institut for Uddannelse og Pædagogik, UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Rapporterne lægges til download på Blackboard. Tetler, S., Baltzer, K. et al.(2014): Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse – med fokus på elever med særlige behov. Vol 2. København: Undervisningsministeriet og Institut for Uddannelse og Pædagogik, UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Rapporternes lægge til download på Blackboard Sekundær litteratur: Dyssegaard, C.B., Larsen, M.S., Tiftikçi, N. (2011). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. København: Dansk Clearinghouse (159 sider) Hattie: John (2011): Synlig læring for lærere. Dansk udgave. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo Mitchell, David (2008). What Really Works in Special Education – Using Evidence-based teachingstrategies inclusive and Special Education. London: Routledge (240 sider) Ziener, Gerhard (2008): Bildungsstandards in der Praxis – kompetentzorienterten Unterricht. Seelsze-Velber: Kallmeyer-Klett 13.30-16.00 Procesdidaktik, inklusion og differentiering af undervisningen, Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Mål: Målet med undervisningen er at introducere til teorier om didaktik og differentiering af undervisningen og derfra at skabe et vidensgrundlag for refleksion over mulighederne for tilpasningen af undervisningen (ikke til de fleste men) til alle elever. Indhold: I undervisningen vil teorier om didaktik og læring blive belyst med henblik på at indkredse begrundelser for inklusion og differentiering af undervisningen. Visioner om inklusion og differentiering vil blive udfordret af praksisstudier med fokus på læreres undervisning i klassrum fra aktuelt forskningsprojekt. Forberedelse: Ud over at studerende læser den litteratur, som undervisningen bygger på, opfordres studerende til at overveje, hvad en dygtig lærer kan og skal kunne for at undervise alle elever i klasserum med stor diversitet. Primær litteratur: Hedegaard-Sørensen, L. (2013). Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s. 79-149). Hedegaard-Sørensen, L. (2011). Didaktisk refleksion og viden om diagnoser på det specialpædagogiske område. I. Bryderup., I. (red.), Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. København: Hans Reitzels forlag Hedegaard-Sørensen, L. (2009). Didaktik og pædagogisk i specialpædagogisk arbejde, DPT, nr. 2. Hedegaard-Sørensen, L. (2009) Specialpædagogikkens pædagogik og didaktik, Tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 5. 4. seminar Den 16.-17. april 2015. Tema: Specialpædagogikkens aktuelle udfordringer Torsdag den 16. april 10.00-12.30: Erfaringer fra læringslaboratorium om technucations læringsredskab i specialpædagogiske arrangementer: Hvad betyder design og praksis med teknologier for læringsmuligheder i specialpædagogiske og inkluderende kontekster? Underviser: Vibeke Schrøder Mål: Målet med undervisningen er at undersøge pædagogiske og didaktiske tilgange til at beskrive, analysere og vurdere design og læringsmæssige muligheder af digitale teknologier i specialpædagogiske og inkluderende kontekster. Indhold: Forelæsningen tager udgangspunkt i et forsøg med at arbejde med teknologiforståelse gennem et læringsredskab i en specialpædagogisk afdeling på en folkeskole. Der præsenteres teoretiske tilgange og systematikker til at undersøge design og didaktiske muligheder ved brug af digitale teknologier og læremidler i specialpædagogisk/inkluderende praksis. De studerendes aktive deltagelse: Case-analyser, medbring gerne egne cases om brug af teknologier i specialpædagogisk praksis. Forbederelse: Læse primærlitteraturen og meget gerne medbringe egne cases om brug af teknologier i specialpædagogisk praksis eller eksempler på digitale læremidler. Primær litteratur: Storgaard, L.B. & Schrøder, V. (2014). Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi. Dansk Pædagogisk Tidsskrift no. 3. Illum Hansen, T. & Bundsgaard. J. (2013). Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler. Forskningsbaseret bidrag til anbefalinger, pejlemærker og kriterier i forbindelse med udmøntning af midler til indkøb af digitale læremidler. UVM Rose, D. & Gravel, J. (2010). Technology and Learning. Meeting Special Student´s Needs. National Center on Universal Design for Learning. www.udlcenter.org Sekundær litteratur: Säljö, R. (2010). Digital tools and challenges to institutional traditions of learning: technologies,social memory and the performative nature of learning. Journal of Computerassisted Learning, 26, 53-64 Sterne, J. (2003). Bourdieu, Technique and Technology. Cultural Studies (3/4), 367-389 13.30-16.00: Inklusion og målstyring Underviser: Søren Langager Undervisning/Forelæsning: Utidige refleksioner over pædagogiske og læringsteoretiske perspektiver – udfordringer til tidens læringsmålstyring og procesdidaktiske forståelser? Mål: At kondensere aktuelle specialpædagogiske, didaktiske og læringsteoretiske tendenser og kontrastere deres ’selvfølgelighed’ til alternative måder at se på sagen som inspiration for mulige supplementer til vellykket inklusion for fremtiden. Indhold: Som afslutning på modul 2 samles op på semesterets temaer og forståelser omkring den inkluderende skoles læringsmålstyring, didaktik i specialpædagogisk perspektiv og konstruktioner af læringsmiljøer, som herefter reflekteres i forhold til alternative måder at forstå overordnede læringsmål og vejene til at indfri dem eksemplificeret ved konkrete projekter gennem de foregående årtier (projektpædagogik, kreativ-æstetiske læringsformer, mentorpraksis, mv.) . De studerendes aktive deltagelse: Fremmøde Forberedelse: Forud for undervisningen reflekteres over hvordan de aktuelle forståelser af tilrettelæggelse af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsdifferentiering, klasserumsledelse og inklusionsprincipper, som har været gennemgående i modul 2, er i med- eller modspil med forskellige alternative forståelser af læringsmål og læringsveje, som præsenteres i de kortere artikler fra forskningsprojekter, der er knyttet til forelæsningen. Primær litteratur: Arnfred, J. & Langager, S. (2015). Diagnoser i skolen – elevkarakteristikker og inklusionspolitikker. I Brinkmann, S. & Petersen, A (Red.), Diagnosekultur - psykiatriske diagnosers betydning for individer og samfund. Århus: Klim (in prep.). Holm, C. (2014). Paradigmeskift mod en ny livsdueligheds pædagogik. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2014. Langager, S. et al. (2013). Specialisterne – didaktisk design og autismeunge (uddeles). Langager, S. et sl. (2007). På livet løs – et læringsmiljø for outsiderunge. DPU (uddrag). Langager, S. (2006). Kreativitet, æstetik og det pædagogiske perspektiv. DpT 1/06. Johansen. J. & Langager, S. (2002). Andre mål, nye evalueringsveje – fordringer til skolen, udfor dringer for eleverne. København: DPI (uddrag). Langager, S. (2001). Problemer i skolen - vilde læreprocesser på skolebænken. København: DPU (uddrag). Langager, S. (1994). Projektopgaven – tværfaglighedens slagmark eller rum for usædvanlige læreprocesser. Crit 2/94. Sekundær litteratur: Ingen Fredag den 17. april Fællesforelæsning den 17. april 2015 Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningsprogram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup Mål: Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv. ”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificerende”) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces. Indhold: Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelsesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering som deres speciale. Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klassisk misforståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen og i studiegrupper. Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen medicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs. Litteratur knyttet til undervisningen: De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389: Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger, Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14. Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre videndeling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag. Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeskabelon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med ”Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”. Forberedelse til undervisningen: Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræberrunde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere, eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger i en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet. 13.30-15.30 Dynamisk assessment - indlejret i pædagogisk praksis – et situeret perspektiv på udredning af specialpædagogiske problemstillinger Underviser Kirsten Baltzer Mål: At de studerende tilegner sig viden om specialpædagogiske problemstillinger og deres udredning i et decentreret og et situeret perspektiv. De studerende inviteres til at reflektere kritisk over forholdet mellem inkluderede specialpædagogiske perspektiver, problemforståelser og praksisudvikling. Indhold: Præsentation af Reuven Feuersteins teori om Dynamisk Assessment og LPAD metoden. Analyse og diskussion af muligheder for at integrere de væsentlige teoretiske og praktiske forståelse i inkluderende specialpædagogisk praksis. De studerendes aktive deltagelse: Analyse af egne praksisfortællinger eller interviews med henblik på at finde muligheder for at indarbejde Dynamisk Assessment i praksis. Forberedelse: Læse primær litteratur Primær litteratur: Bøttcher, L. (2013). Læring der overskrider komplekse vanskeligheder. . I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 203-24) Bøttcher, L. (2011). Cognitive Impairments and Cultural-Historical Practices for Learning: Children with Cerebral Palsy in School. In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds), Vygotsky and Special Needs Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York: Continnuum (side 1-10) Daniels, H. & Hedegaard, M. (2011). Introduction . In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds), Vygotsky and Special Needs Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York: Continnuum (side 11-29) Hedegaard, M. and Chaiklin, S. (2011). Supporting Children and Schools: A Development and Practice-Centred Approach for Professional Practice and Research. In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds), Vygotsky and Special Needs Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York: Continnuum (side 86-108) Lebeer, J. (2013). Dynamisk assessment af læringsprocesser. Feuersteins LPAD som et paradigmeskift. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 23-58) Røgilds, L. (2013). Indledning. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 7-22) Sekundær litteratur: Dyssegaard, C.B., Larsen, M.S., Tiftikçi, N. (2011). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. København: Dansk Clearinghouse (159 sider) Feuerstein, R., Feuerstein, R. S., Falik, L. H., Ya’acov R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. Del 1. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 59-96) Feuerstein, R., Feuerstein, R. S.; Falik, L. H.; Ya’acov R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. Del 2. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 97-142) Feuerstein, R., Feuerstein, R. S., Falik, L. H., Ya’acov R. (2013). De mangelfulde kognitive funktioner. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 143-177) Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. København: Hans Reitzel (172 sider() Hattie, J. (2011): Synlig læring – for lærere. Frederikshavn: Dafolo (312 sider) Mitchell, D. (2008). What Really Works in Special Education – Using Evidence-based teachingstrategies inclusive and Special Education. London: Routledge (240 sider) 15.30-16.00: Arbejdet frem mod eksamen, drøftelse af modul 2 og evaluering Undervisere: Lotte Hedegaard-Sørensen og Kirsten Baltzer Forberedelse: Gør jeg nogle overvejelser over, hvordan modulet har levet op til de forventninger, som I stillede i starten af modulet til jer selv og til modulet.
© Copyright 2024