Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk diskurs Individ Kollektiv Pragmatisk diskurs Økonomisk diskurs Virkelig verden  Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor  Inklusion er i Danmark blevet et politisk besluttet anliggende  Vi er færdige med at diskutere ’hvorvidt inklusion’  Snarere handler det nu om ’hvordan inklusion’  Men vigtigt stadig også at drøfte ’hvorfor inklusion’ ‐ Og hvordan vi så forstår ‘inklusion’ 3 To forståelser af opgaven Forstås opgaven som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt?    = et traditionelt (specialpædagogisk) individfokus / tilpasningstænkning = ambition om at udvikle evidensbaserede specialpædagogiske metoder = single loop lärande Eller forstås opgaven som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge?    = et miljørelateret (inklusionspædagogisk) fællesskabsfokus / diversitetstænkning = ambition om at udvikle almenpædagogiske metoder og strategier med integrerede ’specialpædagogiske’ elementer = double loop lärande Susan Tetler, DPU, AU 4 Et ændret syn på ... elevers komplicerede læringssituationer Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Individperspektiv Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale Systemisk perspektiv 5 Inklusionsberedskab på flere niveauer  På et nationalt niveau   På et kommunalt niveau     Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier Skoleledelsen og ressourcepersoner (interne og eksterne) I det enkelte læringsgemenskap     Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skoleledere og PPR (elevhälsateam) På et institutionsniveau   Understøttende indsatser (bl.a. kunskap om, hvad der virker) Udvikling af en inkluderende didaktisk tænkning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn  Forpligtende skole/hjem samarbejde om elevplanen 6 Inklusionsberedskab på nationalt niveau Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Helhedsorienteret indsats       [Rammer] … Lovgivning Implementering … Inklusionsudviklingen (task force) Viden om, hvad der virker … Praksis/Videnspanel og netværk Udviklings‐ og forskningsprojekter … Inspirationsmateriale Bred støtte … Holdningskampagner Dimension i de pædagogiske uddannelser … Læreruddannelsen 7 Eksempler på overordnede temaer for vidensudvikling Udvikling af kommunernes målrettede arbejde med inklusion Elevperspektiver og ‐udvikling Inkluderende pædagogik Kvalitet i specialundervisning 8 Arbejdsgrupper i 2013‐2014 Arbejdsgrupper i Praksis‐ og Videnspanelet   Forældresamarbejde Samarbejdet om inkluderende pædagogik Nationalt ph.d.‐netværk  Ph.d.‐projekter med inklusion som omdrejningspunkt Indsamling af eksisterende viden via netværksaktører     Forældresamarbejde (elevplanen som omdrejningspunkt) Samarbejdet om inkluderende pædagogik (teamsamarbejde og ressourcepersoner) Særlige undervisningsmæssige behov (viden til almindelige skoler) Det fysiske rum og artefakters betydning for inklusion 9 Ressourcecenter for Folkeskolen Etableres gennem udvidelse af det nationale ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning  Der skabes bedre overblik over viden på folkeskoleområdet. Forskningskortlægninger og synteser Ekspertgruppe i klasseledelse og ro En række forskningskortlægninger inden for inklusion og specialundervisning  Der udvikles ny viden, hvor der er behov. Udvikling af fagene Elevinddragelsesprojektet Følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen Inspirationsprogram om længere og varierede skoledage Inklusionsprojekter  Der skabes rum for formidling og anvendeliggørelse af viden. Eksemplariske lærings‐ og udviklingsforløb  www.inklusionsudvikling.dk/UVD Konferencer, videoer, praksisrettede publikationer og meget mere Læringskonsulenterne Vidensportalen Kommende viden om inklusion (forventet) 2014 Forskningskortlægning om elever med særlige behovs trivsel og selvværd Kortlægning af viden inden for fagprofessionelt samarbejde og elever med særlige behovs læringssituationer  Kortlægning af viden om forældresamarbejde med fokus på inklusion  Rapport om kvalitet på specialskoler  2. rapport om kommunernes omstilling til øget inklusion  Første rapport om Inklusionspanelet – 10.000 elevers oplevelser med inklusion  2015 Evaluering af opkvalificeringsforløb med fokus på inklusion Evaluering af mestringsforløb/selvregistreringsforløb Udviklingsprojekt om elevers roller i inkluderende læringsmiljøer Udviklingsprojekt om inklusion i fagundervisningen Udviklingsprojekt om målrettet inddragelse med forældreressourcer Udviklingsprojekt om fagprofessionelt samarbejde med fokus på inklusion Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau  En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag)     Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier)      Ændrede forståelser af ’børns vanskeligheder’ Differentiering som kultur … ikke som metode Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag Mangfoldighed i kompetencer … i spil Arbejdsdeling Gemensamt sprog Prioriterede valg af strategier og metoder ’Ressourcecentret’ som distributør af viden  Bred vifte af (special)pædagogiske og didaktiske kompetencer 12 Et inklusionsberedskab i lärmiljöet  En inkluderende pædagogik i det lärande gemenskap  Social inklusion  Differentieret undervisning / fokus på det faglige  www.inklusionsudvikling.dk/UVD  Inkluderende klasse‐ og læringsledelse  Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra  Interne ressourcepersoner  Eksterne ressourcepersoner  Metoder, redskaber og procedurer  Arbetslagets samlede inklusionskompetencer … og samarbejde 13 Byggesten til ’god’ inkluderende praksis               Et relationelt/kontekstuelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer Opbygning af et positivt selvbillede Stilladsering / nærmeste udviklingszone Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer At integrere støtte i læringsfællesskabets aktiviteter Elever som modeller for hinanden / peer support ’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner / sparring Rum og nicher for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser Fra andenregulering til selvregulering Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid Brug af feed forward og feed back ‐ Forstærkning og respons 14 At udnytte IKT’ens varierede muligheder Afgørende pointer  Eleven I sin kontekst  Systemisk tænkt Inklusionsberedskab på flere niveauer  Problemidentifikation OG pædagogisk/didaktisk problemløsning  En mangfoldighed af strategier, metoder og redskaber  Elevmedinddragelse 15 Et grundlæggende dilemma Risikoen for at sætte en stigmatiseringsproces i gang, når særligt tilrettelagte (kompensatoriske) indsatser sættes i værk OG Risikoen for at usynliggøre at nogle børn har særlige behov … og altid vil have det, uanset hvor ideelle vilkårene er i den almene virksomhed 16 Frågor til diskussion Kundskabsbehov … om ’inklusion’ er uppdraget    Hvilken form for ny kundskab om inklusion har DU størst behov for i din professionelle funktion? Hvilken form for kundskab om inklusion efterfrågas af DE PRAKTIKERE, som du skal samarbejde med … og/eller verka för? Hvordan implementere i den pedagogiska verksamheten den kundskab om inklusion, som vi redan har? Specialpedagogikkens roll i en inkluderande undervisningsmiljö  Hur ser du din roll i en inkluderande undervisningsmiljö Et inkluderande beredskab i et systemisk perspektiv  Ger det mening at tænke i perspektiv af et inkluderande beredskap på olika nivåer, som samverkar? 17