1. No category

Kunst og selvrealisering
Roskilde Universitet
Forår 2015
Fagmodulsprojekt i Psykologi, 4. semester
Tørst & Tegning no. 3. Det Kongelige Teaters plastiske værksted. Fotograf: Vijay
Gruppe: 109
Nina Rosentoft Christensen (51553)
Marie Louise Lund Jensen (52576)
Luna Valgaard Jørgensen (53480)
Christoffer Steensen Møller (52384)
Anna Sophie Valentin Sørensen (52524)
Amalie Sletting Thykier (52237)
Vejleder: Bjarne Sode Funch
Antal anslag: 115.285
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Begrebsafklaring
5
6
6
6
6
7
•
•
•
Kreativitet
Selvudvikling
Selvrealisering
•
•
Rollo May
Abraham Maslow
7
8
• Fænomenologi
8
Kreativitet gennem billedkunst
Valg af teori
•
•
•
Præsentation af fænomenologi
Første-personsperspektiv og livsverden
Epoché og reduktion
•
•
•
•
•
•
•
Fænomenologisk metode
Det semistrukturerede livsverdensinterview
Udvælgelse af informant
Interviewguide
Transskription
Analysestrategi
Forforståelse og implikationer
•
•
Tørst & tegning
Informant
•
•
Humanistisk psykologi og Maslow
Eksistenspsykologi og May
Interviewmetode
Præsentation af Empiri
Humanistisk psykologi og eksistenspsykologi
7
7
8
9
9
9
10
10
11
11
11
12
12
13
13
13
14
15
15
2 af Side Teori
Rollo May
• Det kreative menneskes angst
• Mod til at skabe
• Kunstnerens møde med verden
• Det ubevidste
• Udbytte af den kreative proces
Abraham Maslow
• Motivation og behov
• Kultur
• Selvaktualisering og kreativitet
• Peak-experinces
Analyse
Inspiration
• Inspiration - May
• Inspiration – Maslow
• Refleksion over Inspiration
Regler i kunsten
• Regler i kunsten - May
• Regler i kunsten – Maslow
• Refleksion over Regler i kunsten
Udvikling af det kreative udtryk
• Udvikling af det kreative udtryk – May
• Udvikling af det kreative udtryk – Maslow
• Refleksion over Udvikling af det kreative udtryk
Arbejdsproces
• Arbejdsproces - May
• Arbejdsproces – Maslow
• Refleksion over Arbejdsproces
Diskussion
Konklusion
Perspektivering
Litteraturliste
16
16
17
18
19
20
22
22
23
25
25
27
29
20
30
31
32
32
33
34
35
35
36
37
38
39
40
41
41
42
46
47
50
3 af Side Abstract
This study aims to explore the development of the self through the creative act of producing
visual art. The concept of creativity is described through the theories of existential psychologist
Rollo May, as a process that consists of the artist’s encounter with his surroundings. Alongside
Rollo May the theories of humanistic psychologist Abraham Maslow is included in order to
contribute to the the project a theory about the self-actualized human being and its characteristics
which includes peak-experiences.
The theories of May and Maslow are exemplified through the analysis of a semistructured
interview, which we have conducted with a focus on the lifeworld of a subject and his
descriptions of creative expression.
It is found in this study that a development of the self through creativity is dependent on the
subject’s attitude toward the creative process. A comparison of the elements within creativity and
self-development concludes how surpluses and deficits are essential in making self-development
through creativity possible. It is found that the individual is able to achieve self-development
through the creative act of producing visual arts, but the theories differ when it comes to whether
self-development is a prerequisite for creativity, or creativity is a prerequisite for selfdevelopment.
4 af Side Indledning
Vi opfatter mennesket som et væsen søgende efter konstant udvikling. Bunder denne søgen efter
udvikling i, at mennesket efterstræber lykke og i denne forstand det perfekte liv? Vi bliver opdraget
med en forestilling om evig lykke, som i børnebøger, hvor historien om det gode og det onde, kaos
og orden, kærlighed og had, altid ender ud i den afsluttende sætning: “Og de levede lykkeligt til
deres dages ende”. Vi vil allesammen gerne være den bedste udgave af os selv, og derfor udvikler
vi os hele tiden ud fra en forestilling om det perfekte liv. Hertil oplever vi, at ordet ‘selvrealisering’
er blevet et moderne buzzword i den vestlige verden, der netop afspejler denne nutidige tendens,
hvor individet søger at udleve dets fulde potentiale.
Sideløbende med denne selvrealiseringstendens oplever vi en interesse for kunstnerisk udfoldelse
gennem bl.a. skuespil, musik, fotografi og billedkunst. Hertil opstod en nysgerrighed på, hvad
denne interesse skyldes. Såfremt mennesket er i konstant søgen efter udvikling, må det antages, at
al menneskelig adfærd i vid udstrækning har rod i denne. Dette frembragte en undren omkring,
hvorvidt kreativ udfoldelse er forårsaget af et ønske om udvikling. I denne forbindelse oplever vi, at
mennesket eksempelvis søger personlig udvikling gennem diverse terapiformer, som bl.a.
indbefatter kunstterapi, hvor individet udvikles gennem kunstnerisk udfoldelse. Denne kobling
mellem kunstnerisk udfoldelse og udvikling af individet, finder vi særligt interessant, hvilket leder
til en undren over, hvorledes menneskets søgen efter udvikling skaber incitament for kreativ
udfoldelse.
Vi oplever i dag en række initiativer, som fokuserer på kreativ udfoldelse som potentielt udviklende
for individet. Et eksempel på et sådant initiativ er ‘Tørst & Tegning’, som indebærer
billedkunstnerisk udfoldelse, og mere specifikt croquistegning for alle interesserede. Initiativtagerne
til arrangementet er to kvinder, som beskriver deres motivation: “For os var en anden motivation
også at afmystificere og afsexualisere nøgenhed. Vi vil vise det flotte ved kroppens former” (e-mail
a, 11. maj, 2015 (Bilag 1)). Dette indikerer en intention om, at den billedkunstneriske udfoldelse,
som arrangementet tilbyder, kan være med til at udvikle individets syn på verden. Hermed
efterstræber initiativtagerne til eventet ligeledes en udvikling hos deltagerne gennem kreativitet,
hvilket afspejler den omtalte selvrealiseringstendens.
Såfremt kreativ udfoldelse kan have en indvirkning på individet, antager vi, at der må være
essentielle elementer i den kreative akt, der påvirker individets udvikling. Vi ønsker hertil at
undersøge den kreative proces, ud fra en forståelse af, at den indebærer essentielle elementer, som
5 af Side potentielt bidrager til forandring og udvikling hos individet. Vi er ud fra disse overvejelser kommet
frem til følgende problemformulering:
Problemformulering
Kan kreativitet gennem billedkunst bidrage til menneskets selvudvikling?
Begrebsafklaring
Ud fra vores problemformulering ser vi en nødvendighed i at afklare vores forståelse af begreberne
kreativitet og selvudvikling. For en øget forståelse af begrebet selvudvikling, inddrages desuden en
afklaring af begrebet selvrealisering.
Kreativitet
Kreativitet opfattes som et forholdsvist diffust begreb. En leksikal definition af begrebet lyder: “(...)
evne til at få nye idéer og udtrykke dem (på en fantasifuld eller kunstnerisk måde)” (DSL, u.å.).
Således kan kreativitetsbegrebet dække over en lang række kunstneriske evner, men også evner til
f.eks. at være særligt opfindsom i dagligdagens gøremål. Som eksempel herpå kan kreativitet f.eks.
udtrykkes gennem madlavning, husholdning, påklædning osv.. Som følge af denne kompleksitet i
kreativitetsbegrebet, ønsker vi at understrege, at der i dette projekt fokuseres på kreativitet ud fra en
kunstnerisk forståelse. Individets kreativitet dækker i vores forståelse således over dets evne til at
få ideer til kunstnerisk udfoldelse, samt evne til at sammenslutte disse ideer og skabe et eller flere
værker. En teoretisk forståelse af kreativitetsbegrebet vil indgå i afsnittet Rollo May.
Selvudvikling
For at afklare begrebet selvudvikling benyttes den leksikale definition af dette begreb, som lyder:
“(...) et menneskes arbejde med at videreudvikle sin personlighed” (DSL, u.å.).
Som følge af denne begrebsdefinition opfattes det, at personlighed sættes som synonym med selvet,
og vigtigere, at videreudvikling sættes som synonym med udvikling, hvorfor det må antages, at der
er noget at udvikle på. Selvudvikling kan på den måde forstås som menneskets arbejde med at
videreudvikle sig selv. Vi forstår således selvudvikling som selvets udvikling mod at blive
realiseret. I forlængelse af selvudvikling vil vi ydermere inddrage selvrealisering som fænomen og
begreb, hvorfor vi finder en begrebsafklaring relevant.
6 af Side Selvrealisering
Vi anvender ligeledes til afklaring af begrebet selvrealisering den leksikalske definition, som lyder:
“(...) det at realisere sig selv” (DSL, u.å.). Ud fra denne definition indikeres, at der findes et selv,
som endnu ikke er blevet ført ud i livet og dermed realiseres (DSL, u.å.). I projektet har vi ud fra
denne definition valgt, at anvende begreberne selvrealisering og selvaktualisering som synonymer.
En teoretisk forståelse af selvaktualiseringsbegrebet vil indgå i afsnittet Abraham Maslow.
Kreativitet gennem billedkunst
I forbindelse med præsentationen af projektets problemformulering ses det, at vi har valgt at
afgrænse projektet til at undersøge kreativitet gennem billedkunst. Vi har taget dette valg grundet
projektgruppens fælles interesse for netop denne udtryksform.
Valg af teori
I dette projektet beskæftiger vi os med forholdet mellem kreativitet og selvudvikling. For at belyse
dette og søge at besvare vores problemformulering, inddrager vi teoretiske perspektiver af
henholdsvis Rollo May og Abraham Maslow.
Rollo May
Vi har valgt at anvende Rollo Mays (1909-1994) teori om kreativitetsbegrebet, som er beskrevet i
hans værk The Courage to Create (1975). Teorien er udvalgt, da May (1975) beskriver processer i
og omkring den dedikerede, autentiske kunstner. May (1975) præsenterer centrale elementer af den
kreative proces med særligt fokus på kreativt mod og angst i forbindelse med skabelsen af et
produkt. May danner således teoretisk fundament for videre analyse og diskussion af kreativitet. For
at udfolde de eksistenspsykologiske dele af Mays teori har vi valgt at inddrage Mays elev, psykiater
og professor i psykiatri Irvin D. Yalom (1931-) og hans uddybende teori om de fire eksistentielle
grundvilkår, hvilke betegnes; døden, friheden, isolationen og meningsløsheden (Yalom 1999). Vi
anvender desuden Yalom til at afdække Martin Heideggers (ibid., 40) teori om eksistensmodus.
Gennem de udvalgte perspektiver fra eksistenspsykologien, mener vi at kunne få en forståelse for
kreativitet og fænomenets forhold til selvudvikling.
7 af Side Abraham Maslow
Vi har valgt at tage udgangspunkt i teorier af Abraham Maslow (1908-1970), da vi herudfra mener
at kunne opnå en forståelse for individets selvudvikling. Vi har valgt at beskæftige os med Maslows
motivationsteori (Maslow 1970), samt hans teori om fænomenet peak-experiences (Maslow 1976). I
Maslows værk Motivation and Personality (1970) præsenteres hans personlighedsteori, hvori
Maslows motivationsteori indgår. Vi har valgt at tage udgangspunkt i motivationsteorien, da denne
indebærer en omfangsrig og dybdegående forståelse af menneskets motivation for selvaktualisering.
Maslow (ibid., 37-38) illustrerer menneskets udvikling med et hierarkisk behovssystem, som
indebærer menneskets grundlæggende behov. Ydermere vil vi inddrage Maslows teori om peakexperiences (1976), da denne teori omhandler et fænomen, der er særligt forekommende hos
selvaktualiserende mennesker.
Fænomenologi
Vi vil i projektet gøre brug af den fænomenologiske metode for at søge at forstå sammenhængen
mellem fænomenerne kreativitet og selvudvikling. Gennem den fænomenologiske metode søger vi
at forstå subjektive beskrivelser, erfaringer og meningsskabelse, hvorfor vi i følgende afsnit finder
det relevant at præsentere fænomenologien som videnskabsteoretisk retning.
Præsentation af fænomenologi
Fænomenologien blev i 1900-tallet grundlagt af filosoffen Edmund Husserl. Det er centralt for
fænomenologien, at der ikke søges at forstå kausalsammenhænge, men nærmere at beskrive
fænomener og deres meninger. Et fænomen er en genstand, der viser sig for mennesket og opfattes,
som den umiddelbart fremtræder. Fænomenologien begrænser sig dog ikke til at iagttage det
tilsyneladende ved fænomenet, men søger at forstå fænomenets ‘meningstilblivelse’ (Zahavi 2013,
13). Dette betyder, at der må foretages analyser af genstandens forskellige måder at fremtræde på
(ibid., 13). Indenfor fænomenologien fokuseres der på, at der ikke skelnes mellem den eksisterende
verden udenfor menneskets bevidsthed og verdenen, som den tilsyneladende fremtræder for
mennesket (ibid., 15). Den virkelighed, der undersøges, findes i selve fænomenet, og ikke bag
fænomenet (ibid., 15). Den fænomenologiske metodologi tilstræber således en helhedsorienteret
forståelse af den menneskelige bevidsthed (Kvale 2009, 44).
8 af Side Første-personsperspektiv og livsverden
Fænomenologien tager udgangspunkt i den menneskelige bevidsthed, da denne giver indblik
i verden, som den fremtræder for individet. Dette betegnes som første-personsperspektivet, og er en
forudsætning for at undersøge fænomener: “(...) ethvert fænomen, enhver genstands fremtrædelse,
[er] altid en fremtrædelse af noget for nogen” (Zahavi 2013, 17). Dette betyder, at førstepersonsperspektivet danner genstandsfelt for forståelsen af et fænomen: “Verden fremtræder, og
strukturen af dens fremtræden er betinget og muliggjort af subjektet, der imidlertid kun kan forstås i
sin relation til verden” (ibid., 18). Dette medfører, at en analyse af fænomenerne må tage
udgangspunkt i menneskets erfarede verden - dets livsverden. Livsverden er et centralt begreb inden
for fænomenologien, da dette betegner den verden, det enkelte menneske erfarer, sanser, perciperer
og lever i (ibid., 30).
Epoché og reduktion
Fænomenologien har som videnskabsteoretisk retning også metodologiske regler, der skal bidrage
til at skabe en forståelse af virkeligheden, som den fremtræder for mennesket. To centrale
fænomenologiske begreber er epoché og reduktion (Zahavi 2013, 21). Den metodiske tilgang
epoché foreskriver, at forskerens forhåndsviden søges suspenderet (ibid., 21). Dette er nødvendigt,
idet mennesket har tendens til at inddrage sin forforståelse i undersøgelsen af et fænomen.
Forskeren ønsker at undersøge en genstand uden metafysiske eller videnskabelige teorier og
fordomme: “I stedet for at lade på forhånd vedtagne teorier bestemme vores erfaring bør vi lade
vores erfaring bestemme vores teorier” (ibid., 25). Epoché er en forudsætning for Reduktion. Ved
hjælp af Reduktion kan forskeren tematisere forskellige sammenhænge, der eksisterer mellem
subjekt og verden (ibid., 22). Fænomenologiske epoché og reduktion er forudsætninger for, at der
kan ske en udvidelse af forskerens erfaringssfære. Der må forekomme et opgør eller brud med
forskerens forforståelse af fænomenerne i verden, for at forskeren kan forstå det værende og dermed
opnå en forståelse af mennesket (ibid., 23).
Interviewmetode
I forlængelse af ovenstående afsnit om fænomenologi, vil vi anvende den fænomenologiske metode
i vores indsamling og behandling af empiri. Vi vil hermed skabe en forståelse for empirien ud fra
den fænomenologiske og kvalitative metode, da vi søger et indblik i individets livsverden. Vi har
valgt at anvende den semistrukturerede interviewmetode defineret af Steinar Kvale (2009, 43), da vi
9 af Side mener, at metodens åbenhed og struktur kan bidrage til en forståelse af individets oplevelser og
meningstilblivelser i den kreative proces. Gennem empirien ønsker vi at forstå sammenhængen
mellem et individs kreative udfoldelse og dets selvudvikling.
Fænomenologisk metode
Vi ønsker at opnå indsigt i, hvorvidt kreativitet gennem billedkunst bidrager til individets
selvudvikling. Vi har taget udgangspunkt i den del af informantens livsverden, som kan give os en
forståelse for de emotionelle eller sansemæssige erfaringer, der kan forekomme under den kreative
proces. Idet vi med den fænomenologiske metode har søgt dybdegående refleksioner og
beskrivelser af subjektive oplevelser og meningsskaben, har det været nødvendigt at have en åben
tilgang til informantens livsverden (Kvale 2009, 44). Vi forsøger derfor i overensstemmelse med
den fænomenologiske metode at undgå en inddragelse af egne og videnskabelige forforståelser i
indsamlingen af empirien (ibid., 44).
Det semistrukturerede livsverdensinterview
Vi har valgt, at anvende det semistrukturerede livsverdensinterview, da dette “(...) har til formål at
indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de
beskrevne fænomener” (Kvale 2009, 19). Hermed kan det semistrukturerede livsverdensinterview
skabe en forståelse for individets livsverden, og, mere specifikt, det fænomen vi søger indsigt i. Det
er centralt for det semistrukturerede livsverdensinterview, at forskeren udarbejder en struktureret
men åben interviewguide, der hverken indeholder lukkede eller ledende spørgsmål (ibid., 143). Som
følge af dette, giver metoden mulighed for at stille opfølgende spørgsmål og dermed indhente
informantens enkeltstående og detaljerede beskrivelser af bestemte fænomener (ibid., 149).
Desuden er den semistrukturerede interviewmetode oplagt, da den bidrager til, at vi kan udforske
uforudsete aspekter informanten beskrivelser, hvormed vi kan opnå en bedre helhedsforståelse for
dennes livsverden (ibid., 45).
Vi anså det som vigtigt at skabe en rar atmosfære og trygge rammer i interviewsituationen for at
fremme åbenhed hos informanten. Vi valgte, at alle gruppens medlemmer skulle være til stede
under interviewet, da vi havde et ønske om, at alle fik et indtryk af informanten og mulighed for at
opleve selve interviewsituationen. Dette mener vi har kunnet bidrage til et mere dybdegående
indblik i informantens beskrivelser, samt et bedre grundlag for en kvalificeret diskussion
gruppemedlemmerne imellem. Det skal dog hertil påpeges, at valget ligeledes kan medføre negative
10 af Side konsekvenser, idet informanten kan have oplevet det som værende overvældende og
grænseoverskridende at skulle dele personlige beskrivelser med seks ukendte mennesker. Vi
forsøge at imødegå dette ved at vælge én person som interviewer, og de øvrige som observatører.
Således kunne informanten fokusere på denne ene person, hvortil informanten gennem interviewet
kunne opbygge en form for kendskab og tillid. Ydermere valgte vi et andet gruppemedlem, som
skulle kontrollere, hvorvidt intervieweren kom fyldestgørende igennem hele interviewguiden.
Afslutningsvis havde dette gruppemedlem mulighed for at stille informanten uddybende spørgsmål,
hvorefter de øvrige gruppemedlemmer kunne supplere.
Udvælgelse af informant
Vi har valgt, at vores informant skal være billedkunstnerisk udøver, da vi ønsker indblik i den
kreative proces, som kan bidrage til besvarelsen af vores problemformulering. Hermed tager vi
udgangspunkt i, at vores informant har erfaring med billedkunstnerisk udøvelse. Dog er det vigtigt,
at den udvalgte informant både er kunstnerisk aktiv og har udfoldet sig kreativt i en længere
periode, da vi netop søger en forståelse for sammenhængen mellem kreativitet og selvudvikling.
Vi har valgt at afholde ét interview, idet en enkelt informant er tilstrækkelig i besvarelsen af vores
problemformulering, da vi blot anvender empirien eksemplificerende i forhold til vores teori.
Interviewguide
Vi har udarbejdet vores interviewguide på baggrund af metoden til det semistrukturerede
livsverdensinterview, dets åbenhed, struktur og formål (Kvale 2009, 45). Hermed har vi udformet
en overordnet struktur, som havde til formål, at være retningsgivende for intervieweren.
Spørgsmålene i interviewguiden har vi udarbejdet ud fra den viden, som vi på forhånd besidder altså vores almene og teoretiske viden om genstanden for vores projekt. Vi var dog bevidste om, at
vi som følge af den fænomenologiske metode måtte søge at undgå inddragelse af forhåndsviden
under selve interviewet, da vi således kunne lytte til og observere informantens beskrivelser med
åbenhed og nysgerrighed (ibid., 152-154). Vi har forsøgt at udforme interviewspørgsmål, som tager
afsæt i hverdagssprog og ikke i et akademisk sprog, således at informanten kunne forstå og besvare
spørgsmålene til fulde.
Transskription
Transskriptionen af interviewmaterialet blev foretaget af to gruppemedlemmer ud fra en to timer
lang lydfil, hvorefter de resterende gruppemedlemmer gennemgik det transskriberede materiale. Vi
11 af Side valgte denne fremgangsmåde med det formål at mindske risikoen for tekniske eller
forståelsesmæssige fejl. Vi valgte at transskribere så ordret som muligt, hvorfor citaterne er præget
af talesprog. Vi har så vidt muligt undladt fyldord, medmindre vi tolkede dem som udtryk for tvivl,
pause eller som relevante for forståelsen af udsagn. Tegnsætningen i transskriptionen er forsøgt
tilpasset til almindelig sætningskonstruktion og har derfor ikke umiddelbart forbindelse til pauser i
interviewdeltagernes udsagn. Idet der i interviewet refereres til informantens medbragte værker,
fremgår det af transskriptionen, når disse værker omtales. Ydermere skal det nævnes, at der i
transskriptionen i nogle tilfælde er udeladt dele af optagelserne, da udsagnene var uden relevans for
projektet.
Analysestrategi
Analysen af vores interview vil tage udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, og den
analysestrategi, som Kvale (2009, 227) betegner ‘meningskondensering’. Vi forsøger hermed at
forstå interviewmaterialet ud fra meningskondenseringen, og vil efterfølgende inddrage teoretiske
perspektiver til at belyse empirien. Meningskondensering er en metode, der medfører, at
informantens omfangsrige beskrivelser af et fænomen tematiseres og kortes ned, således at
interviewmaterialet inddeles i overordnede temaer (ibid., 228). Hertil beskriver Kvale (ibid., 228)
metodens formål:
“(...) at demonstrere, hvordan man kan beskæftige sig systematisk med data, der
forbliver udtrykt i almindeligt sprog, og hvordan der kan udfoldes stringens og
disciplin i dataanalyse, uden at data nødvendigvis skal omdannes til kvantitative
udtryk.” (Kvale 2004, 228)
Således relaterer meningskondenseringen sig til fænomenologiens reduktion, hvor empiri ligeledes
reduceres til overordnede tematikker (Kvale 2004, 228). Det er hertil vigtigt, at reduktionen ikke
udelukker informantens nuancerede beskrivelser af de fænomener, der undersøges. Det er netop i
informantens nuancerede beskrivelser af et fænomen, at modsigelser og flertydighed fremgår,
hvilket kan vise interessante områder af informantens livsverden (ibid., 46).
Forforståelser og implikationer
Vi var før og under interviewet opmærksomme på, at vi besidder en forforståelse på baggrund af
vores miljø, kultur og sociale fællesskaber, hvilket har har betydning for, hvordan vi opfattede og
12 af Side påvirkede informanten og hermed den empiri der udarbejdedes. Hertil har vi foretaget en række
overvejelser omkring, hvordan vores forforståelser kunne påvirke informanten i
interviewsituationen. Idet projektet opstod på baggrund af vores interesse for kunstnerisk
udfoldelse, vil vores forforståelse være præget af egne diskurser og erfaringer med kunst og
kreativitet. Dette kan ydermere have indvirket negativt på vores åbenhed over for informantens
beskrivelser i interviewsituationen. Hertil mener vi dog, at vores opmærksomhed på egne
forforståelser i interviewsituationen kan bidrage til, at informanten påvirkes i mindre grad, hvilket
kan øge kvaliteten af vores empiri.
Præsentation af empiri
Vi har i afsnittet Interviewmetode beskrevet vores overvejelser omkring indsamling af empiri. Vi vil
i følgende afsnit præsentere denne indsamlede og behandlede empiri. Vi vil kort beskrive eventet
Tørst & Tegning, hvorfra vi har hentet vores informant, og efterfølgende præsentere informanten.
Tørst & Tegning
Vi har valgt at hente vores informant ved eventet Tørst & Tegning, da tiltag fokuserer på kreativ
udfoldelse. Eventet afholdes sidste torsdag i hver måned, og indebærer muligheden for at tegne
croquis og drikke øl. Initiativtagerne til eventet skriver herom: ”Tegning er valgt fordi det er et sejt
håndværk som alle kan være med til. Det er ligemeget om man har tegnet hele livet eller aldrig har
prøvet det før, så det er interessant at skitserer hudfolder og skabe et rum for fordybelse i
fællesskab” (E-mail b, 11. maj, 2015 (se bilag 2)).
Eventet fungerer derfor som et uforpligtende tilbud i hverdagen, hvor alle har mulighed for at
udfolde sig kunstnerisk. Da arrangementet indbyder til socialt samvær, er det nødvendigt at
understrege, at vi i dette projekt har fravalgt at forholde os til det sociale aspekt, men i stedet
fokuserer på det personlige incitament for deltagelse. Derfor har vi valgt en informant, der deltog i
eventet uden følgeskab, hvorfor vi antager, at det sociale aspekt således spiller en mindre rolle. Vi
har ydermere valgt en informant, som har deltaget i alle afholdte Tørst & Tegning events, og derfor
engagerer sig regelmæssigt i den kreative udfoldelse, som eventet tilbyder.
Informant
Vi har, af hensyn til informantens anonymitet, valgt at præsentere informanten med et fiktivt navn,
hvorfor informanten gennem opgaven vil fremgå under navnet Jonas.
13 af Side Jonas har i år søgt ind på de tre danske kunstakademier og modtaget afslag fra to, men afventer i
skrivende stund stadig svar fra den jyske kunstakademi. Derfor læser han suppleringsfag på GSK
(Gymnasial Suppleringskursus) og overvejer efterfølgende at studere biologi. I hans fritid udøver
han forskellige former for billedkunst. Jonas har tilmed udstillet og solgt flere værker. Udover
croquistegning, arbejder Jonas med kunstformen glitch art, hvor han via en computer laver fejl i en
billedfil og således ændrer udtrykket af billedet, der ligger i filen. Jonas er også inspireret af
computersystemer udenfor den digitale kunstform. Jonas beskriver, hvordan han søger at
‘programmere sin hjerne’ ud fra nogle særlige regler, når han tegner. I skabelsen af et værk følger
han slavisk disse regler og opfatter således sig selv som en ‘deterministisk maskine’ (Bilag 3, 2).
De udtryksformer, Jonas benytter, er relaterede til, hvad der betegnes Post internet art. Det er en
kunstform, der indebærer en billedliggørelse af idéen om internettets effekt på æstetik og kultur og
således af, hvilken indflydelse internettet har på menneskets opfattelse af sig selv og sine
omgivelser. Der er således tale om et fokus på “(...) an internet state of mind - to think in the
fashion of the network” (UCCA, u.å.).
Vores empiri anvendes, som tidligere pointeret, eksemplificerende i vores projekt. For at forstå den
virkelighed vi er motiverede af, anvender vi videnskabelige teorier, til at opnå en dybere forståelse
af de nuancer, der udspringer af Jonas’ beskrivelser.
Humanistisk psykologi og eksistenspsykologi
“Fokus i den eksistentielle og humanistiske psykologi ligger på menneskets fri vilje,
på valg, ansvar, angst og frihed. Mennesket har en mulighed for at forme sin egen
personlighed: ifølge den eksistentielle psykologi gennem valget og ifølge den
humanistiske psykologi ved at lytte til sine egne behov og foretage valg, der er i
overensstemmelse med dem” (Larsen, 2014).
Som udgangspunkt ser vi en tydelig kobling mellem vores fænomenologiske fokus på menneskets
livsverden og perspektiver fra den humanistiske psykologi og eksistenspsykologien. De to
psykologiske retninger er bestemt af den teori, som vi har valgt til at besvare vores
problemformulering: eksistentiel psykologerne, Rollo May og Irvind D. Yalom og den
humanistiske psykolog, Abraham Maslow. I forlængelse heraf ønsker vi derfor, at forstå mennesket
som både eksisterende, erkendende og udfoldende (Pahuus 1991, 29). Således muliggør begge
14 af Side psykologiske retninger en beskrivelse af individets livsverden. Dette vil blive uddybet nedenfor
med henblik på at give en indledende forståelse til de valgte teorier.
Humanistisk psykologi og Maslow
I midten af det tyvende århundrede opstod den humanistiske psykologi som et alternativ til
behaviorismen og psykoanalysen. Den humanistiske psykologi tager afstand fra behaviorismens
menneskesyn, da man indenfor den humanistiske psykologi mener, at mennesket ikke bør betragtes
som blot gradsforskellig fra andre dyrearter, men væsensforskellig (Madsen 1981, 10, 17). Ifølge
den humanistiske psykologi bør der ikke gøres brug af naturvidenskabelige metoder og
eksperimenter på dyr til at tilegne sig viden om den menneskelige psyke, da mennesket skal
opfattes som et bevidst, kulturskabende væsen (ibid., 10-12). Yderligere er man inden for den
humanistiske psykologi afvisende over for psykoanalysens fokus på at bringe usund psykisk adfærd
tilbage til en ’normal’ adfærd, og beskæftiger sig i stedet med måder, hvorpå mennesket kan opnå
dets fulde potentiale (ibid., 12). Mennesket kan ud fra den humanistiske psykologi opfattes som
unik, rationelt, frit og handlende (Pahuus 1991, 29).
Abraham Maslow har i sit psykologiske virke arbejdet med både eksperimentel psykologi og
psykoanalyse, men fandt begge retninger utilstrækkelige og blev således en af ophavsmændene til
humanistisk psykologi (Madsen 1981). Maslow er inspireret af Zenbuddhismens helhedserkendelse
og tilskriver sig således en verdensopfattelse, der baserer sig på et holistisk syn på universet og
mennesket (ibid., 19-21). Maslows menneskesyn relaterer sig til Zenbuddhismens menneskesyn, i
det henseende, at de begge betragter mennesket som værende i konstant udvikling, hvilket medfører
en personlighedsudvikling gennem hele livet, hvor mennesket ”realiserer sine muligheder – sine
evner og personlighedstræk” (ibid., 21).
Eksistenspsykologi og May
Eksistenspsykologiens opståen bunder i et samspil mellem den humanistiske psykologi og den
eksistentielle filosofi. Ophavsmanden til den eksistentielle filosofi er Søren Kirkegaard. Denne
filosofiske retning er dog senere videreudviklet af franske filosoffer, herunder Jean Paul Satre,
Albert Camus og tyske Martin Heidegger, til det vi i dag betegner eksistenspsykologien (Pahuus
1991, 29).
Såvel eksistenspsykologien som -filosofien søger at belyse menneskets konfrontation med
eksistentielle grundvilkår; døden, friheden, isolationen og meningsløsheden (Yalom 1999, 16). Som
15 af Side følge af de tre første grundvilkår, opstår følelsen af meningsløshed, hvilket er et af de mest centrale
begreber inden for eksistenspsykologi. Mennesket betragtes derfor som et meningssøgende væsen i
en verden, som ikke rummer en given mening (ibid., 446). At skabe en meningsfuld tilværelse er
således pålagt det enkelte individ. Livets meningsløshed frembringer eksistentiel angst (ibid., 446).
Rollo May (1975) tilslutter sig disse eksistentielle grundidéer, idet han bevæger sig som
eksistenspsykolog indenfor den humanistiske psykologi. Som følge af Mays eksistenspsykologiske
baggrund (ibid., 19) har han fokus på, at det er pålagt det enkelte individ at udvikle sit eget selv.
May (ibid., 11) fokuserer på, at mod er essentielt for at dette kan lade sig gøre, idet individet som
fritstillet er fuldt ansvarligt. May (ibid., 11-35) arbejder således med modet som grundlæggende for
bearbejdning af de eksistentielle grundvilkår.
Vi har således fået et indblik i vores valgte teoretikeres ophav, hvilket skal lede til en dybere
forståelse af den teoretiske redegørelse som gives i det følgende.
Teori
Følgende afsnit vil indeholde en selektiv redegørelse af udvalgte teorier fra henholdsvis Rollo May
og Abraham Maslow. Redegørelsen vil i projektet danne fundament for udarbejdelse af analysen af
empiri, samt for en teoretisk diskussion.
Rollo May
I værket The Courage to Create (1975) behandler May (1975) processer i og omkring det kreativt
skabende menneske. May (1975) beskæftiger sig med den udøvende og dedikerede kunstner samt
med et omfattende kreativitetsbegreb. Mays (ibid., 40) fokus er ikke kreativitet forstået som “(…)
hobbies, do-it-yourself movements, Sunday painting, or other forms of filling up leisure time”. May
(ibid., 40) modsætter sig således et begrænsende kreativitetsbegreb: “Nowhere has the meaning of
creativity been more disastrously lost than in the idea that it is something you do only on week
ends”. May (1975) fokuserer på det engagerede, skabende menneske og på forholdet mellem
kreativitet og det mod, der kræves af kunstneren, for at denne kan imødegå angstfulde aspekter i
den kreative proces.
For bedst muligt at kunne forstå og udfolde Mays (1975) eksistenspsykologiske pointer inddrages
også værket Eksistentiel Psykoterapi (1999) af den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom (f. 1931).
Yalom (1999) forholder sig i dette værk gennemgående til, at mennesket er underlagt eksistentielle
grundvilkår og derfor nødvendigvis må forholde sig til angst og meningsløshed i samtlige
16 af Side livsforhold. I det følgende forholder vi os dog specifikt til, hvorledes eksistentielle grundvilkår
påvirker mennesket i dets kreative udfoldelse. Med ovennævnte værker som teoretisk udgangspunkt
søger vi således at opnå indsigt i, hvad kreativitet indebærer, samt hvorledes den kreative proces
påvirker og bidrager til det engagerede, kreative menneske.
Det kreative menneskes angst
Ifølge May (1975, 39-40) formår den sande kunstner at udvide sin bevidsthed og at fuldende sin
tilværelse gennem kreativ udfoldelse . Dog beskrives denne proces som aldeles krævende og
angstfremkaldende. May (ibid., 12) beskriver, at angsten opstår som følge af, at kunstneren er
underlagt livets ængstende forhold og derfor nødvendigvis må forholde sig hertil. Et af disse
grundlæggende forhold er uvisheden om fremtiden, som beskrives som “(…) a no man’s land (…)
from which no one has returned to guide us” (ibid., 12). På trods af denne uvished om fremtiden, er
mennesket tvunget til at se angsten i øjnene ved konstant at træffe valg, idet “(…) a man or woman
becomes fully human only by his or her choices and his or her commitment to them” (ibid., 14).
Angsten for livets uforudsigelighed samt kravet om at foretage valg er grundlæggende eksistentielle
temaer, som Yalom (1999, 16) ligeledes forholder sig til gennem sin inddeling af fire eksistentielle
grundvilkår. De eksistentielle grundvilkår beskrives som ‘ultimative anliggender’ og er, som før
nævnt: friheden, meningsløsheden, den eksistentielle isolation og døden (ibid., 16).
Friheden som ultimativt anliggende omhandler menneskets ansvar for egne valg og handlinger.
Frihed indikerer et fravær af ydre, givne strukturer, hvilket er årsag til en grundlæggende
tomhedsfølelse hos mennesket. Denne tomhedsfølelse har ligeledes at gøre med meningsløsheden
som ultimativt anliggende, hvilket indikerer, at mennesket er et meningssøgende væsen i en
meningsløs verden. Eksistentiel isolation som ultimativt anliggende omhandler det faktum, at
mennesket fødes alene og dør alene, hvilket står i kontrast til menneskets grundlæggende søgen
efter at indgå i en større helhed. Døden som ultimativt anliggende indebærer, at mennesket søger at
undgå det uomgængelige faktum, at livet ophører.
En samlet struktur for de ultimative anliggender kan udledes, idet disse alle frembringer angst hos
individet, som udvikler en række psykiske forsvarsmekanismer som følge heraf (ibid., 18). En
sådan forsvarsmekanisme afspejles i individets søgen efter ‘symbolsk udødelighed’, (1999, 52). En
strategi til at opnå denne form for udødelighed beskrives af Yalom (ibid., 52) som den ‘kreative
strategi’ og indebærer, “(...) at leve videre i kraft af sit virke, i kraft af den varige indvirkning af det
man har skabt, eller den indflydelse, man har haft på andre (…)”. At udtrykke sig kreativt kan
17 af Side således ifølge Yalom (ibid., 52) dæmpe angsten for døden, idet mennesket gennem kreativ
udfoldelse kan opnå ‘symbolsk udødelighed’. May (1975, 31) præsenterer en lignende pointe ved at
slå fast, at kreativitet indebærer et krav om udødelighed, idet mennesket er bevidst om sin egen
dødelighed og derfor kæmper imod denne gennem sin kreative udfoldelse: “(…) a passion to live
beyond one’s death”. May (ibid., 93) beskriver, at et overordnet karakteristikum for kreative
mennesker er, at de er i stand til at leve med angsten, idet de konstant konfronterer denne: “(…)
they can live with anxiety (…) they pursue meaninglessness until they can force it to mean”.
Gennem kreativ udfoldelse konfronterer mennesket eksistentielle grundvilkår som angst og
meningsløshed. Denne proces er krævende og fordrer overvindelse og mod, hvilket er en
gennemgående pointe i Mays (1975) værk og understreges af titlen - ‘The Courage to Create’.
Mays forståelse af det kreative menneskes mod til at indgå i den skabende proces udfoldes i det
følgende.
Mod til at skabe
Ifølge May (1975., 32) er mod essentielt for menneskets væren i verden: ”In human beings courage
is necessary to make being and becoming possible”. Modet er således grundlæggende for, at
mennesket kan være til at skabe nye forståelser af verden gennem egne valg. Ifølge May (ibid., 21)
er kreativt mod den vigtigste form for mod blandt de fire former: fysisk, socialt, moralsk og kreativt
mod. Kreativt mod beskrives af May (ibid., 31) som det mod, der kræves for at kunne imødegå de
eksistentielle grundvilkår: “Creativity comes from this struggle - out of the rebellion the creative act
is born”.
At mødet med grundlæggende eksistentielle vilkår kan synes begrænsende for mennesket, er for
May (1975., 113) ganske essentielt. Dette skyldes, at menneskets bevidsthed ifølge May (ibid., 115)
udvikles som følge af dialektikken mellem muligheder og begrænsninger. At mennesket oplever
tilværelsens grundvilkår som begrænsende er givende, idet det er gennem denne oplevelse af
begrænsning at bevidsthedsudvidelse og kreativitet opstår. Overordnet konstaterer May (ibid., 113):
“(...) creativity itself requires limits, for the creative act arises out of the struggle of human beings
with and against that which limits them”. Gennem modet til at skabe må mennesket således
udfordre disse eksistentielle begrænsninger. Ikke alle mennesker besidder dog denne form for mod.
May (ibid., 123) beskriver, at autentiske kunstnere besidder modet til at skabe og derigennem
konfrontere tilværelsens ængstende eksistentielle forhold: “They are the frontier scouts who go out
ahead of the rest of us to explore the future”. Den autentiske kunstner kan således med kreativt mod
18 af Side se uvisheden, døden og angsten herfor i øjnene og derigennem opnå bevidsthedsudvidelse samt et
kreativt output. Dette er dog kun muligt for den autentiske kunstner, som udtrykker autentisk
kreativitet. May (ibid., 31) foretager en opdeling mellem pseudokreativitet og autentisk kreativitet,
som indikerer henholdsvis ‘overfladisk’ og ‘ægte’ kreativitet. I sit værk fokuserer May (1975) på
sidstnævnte form for kreativitet, hvilken vi også ønsker at undersøge. Den autentiske kunstners mod
til at skabe indbefatter som nævnt en konfrontation med tilværelsens grundlæggende vilkår.
Følgelig indebærer dette mod også en konfrontation eller et møde med den verden, som den
autentiske kunstner lever i. I det følgende udfoldes væsentlige aspekter i kunstnerens møde med
verden.
Kunstnerens møde med verden
“(...) each of us carries in buried dimensions of our being some basic forms, partly
generic and partly experimental in origin. It is these the artist expresses.” (May 1975,
23)
Således beskriver May (1975, 23) kunstnerens evne til at udtrykke elementer fra sit indre. Ifølge
May (ibid., 78) vækkes disse indre elementer dog først til live gennem kreativ udfoldelse i mødet
med ydre elementer. Der er således tale om en indre og ydre verden, hvorimellem der opstår
‘encounter’ - et møde. “Creativity occurs in an act of encounter and is to be understood with this
encounter as its center” (ibid., 77). Mødet mellem kunstnerens indre verden og den ydre verden er
således i centrum for den kreative skaben. Dette møde kan virke angstfremkaldende, men er ikke
desto mindre et nødvendigt udgangspunkt for kunstneren samt dennes kreative proces og
konfrontation med verden.
Mødet mellem den indre og ydre verden beskriver May (1975, 50) som et møde mellem to poler;
henholdsvis den subjektive og den objektive. Den subjektive pol er individet, som er til stede i den
kreative handlen, mens den objektive pol refererer til et dialektisk forhold til en ydre, objektiv
virkelighed (ibid., 50). Mødet kan beskrives som den tilstand, hvor individet er komplet optaget af
den verden, der erfares: “(…) the encounter of the intensively conscious human being with his or
her world” (ibid., 54). Individets optagethed eller dedikation i mødet er altafgørende ifølge May
(ibid., 41), idet han pointerer, at kreativitet ikke kan forceres.
Individet må derimod indgå intenst og engageret i mødet og forsøge at blive opslugt heri (May
1975, 44). Individets intensitet i mødet med virkeligheden må indebære komplet tilstedeværelse i
19 af Side mødet, hvilket optimalt kan medføre, hvad May (ibid., 44) beskriver som ‘heightened
consciousness’. Denne tilstand opnås dog kun, hvis individet engagerer sig helt i mødet og lader sig
opsluge i den kreative proces: “The deeper aspects of awareness are activated to the extent that the
person is committed to the encounter” (ibid., 46-47). Således er det for den autentiske kunstner
muligt at opnå en form for ‘højere bevidsthedstilstand’ gennem et absolut intenst engagement i
mødet mellem dennes indre og ydre verden.
Individets intense møde med verden indebærer en gensidig påvirkning: “A continual dialectical
process goes on between world and self and self and world (…)” (May 1975, 50). Det er dog ikke
blot individet, der påvirker verden gennem intens kreativitet. Individet påvirkes også uundgåeligt af
den verden, det indgår i: “(…) genuine artists are so bound up with their age that they cannot
communicate separated from it” (ibid., 54). I mødet præges individets kreative proces således af den
verden, det møder. May (ibid., 51) eksemplificerer denne påstand ved at referere til den hollandske
maler Piet Mondrian (1872-1944), som særligt i 1920’erne og 1930’erne udviklede sit kunstneriske
udtryk som et resultat af “(…) the ‘lostness’ of the individual” (ibid., 51). Mondrian udviklede sit
kunstneriske udtryk fra naturalistisk afbildning af virkeligheden til at afbilde virkeligheden gennem
geometriske former, hvilket May (ibid., 51) beskriver som en kamp for at finde naturens
‘grundformer’. Dette eksempel benyttes til at understrege, at individet unægtelig påvirkes af sin
samtid, hvilket spiller en afgørende rolle for dets kreative proces og kunstproduktion (ibid., 54).
Det ubevidste
For den autentiske kunstner, er en form for højere bevidsthedstilstand mulig, såfremt denne
engagerer sig intenst i det ovenfor omtalte møde. Dog spiller kunstnerens ubevidste tilstand ifølge
May (1975, 59) også en afgørende rolle for kunstnerens kreative proces og dennes mulighed for
højere bevidsthed.
“Everyone uses from time to time such expressions as, ‘a thought pops up’, an idea
comes ‘from the blue’ or ‘dawns’ or ‘comes as though out of a dream,’ or ‘it
suddenly hit me.’ These are various ways of describing a common experience: the
breakthrough of ideas from some depth below the level of awareness. I shall call this
realm ‘the unconscious’ as a catchall for the subconscious, preconscious, and other
dimensions below awareness” (May 1975, 55).
20 af Side Menneskets ubevidste er således en kilde til indfald, ideer og inspiration, som ganske uventet kan
bidrage til den kreative proces. Det ubevidste er udgangspunkt for det enkelte menneskes
potentialer, som kan aktualiseres gennem kreativ udfoldelse (May 1975, 45). At menneskelige
potentialer i form af kreative indfald bevæger sig fra et ubevidst til et bevidst plan resulterer ifølge
May (ibid., 68) ofte i en oplevelse af komplet sandhed: “(…) nothing else could have been true in
that situation, and we wonder why we were so stupid as not to have seen it earlier”. Denne
sandheds- eller glædesfølelse har at gøre med en oplevelse af meningsfuldhed: “(…) the experience
of this-is-the-way-things-are-meant-to-be” (ibid., 123). Oplevelsen af klarsyn eller mening, som kan
ramme mennesket ganske pludseligt og uforklarligt, kan ifølge May (ibid., 68) opleves som
havende religiøs karakter. May (ibid., 69) beskriver, at en oplevelse af en religiøs og ‘hellig’
åbenbaring kan opstå i den kreative proces. På denne baggrund opfordres kunstneren til at være
åben overfor ubevidste og irrationelle aspekter i den kreative proces, idet oplevelsen af uforklarlige
aspekter kan være såvel bevidsthedsudvidende som meningsskabende (ibid., 71).
For at mennesket kan være åbent overfor irrationelle og ubevidste aspekter kræves en særlig
indstilling til tilværelsen. En sådan indstilling er dog ikke en selvfølge og afhænger af måden
hvorpå mennesket er til i verden. Yalom (1999, 40) inddrager i ovenfor omtalte værk den tyske
filosof og eksistensfænomenolog Martin Heideggers (ibid., 40) teori om ‘eksistensmodus’, som
beskriver to forskellige måder, hvorpå mennesket kan være til i verden; henholdsvis gennem en
tilstand af ‘værensglemsel’ og ‘værensbesindelse’. I en tilstand af værensglemsel lever mennesket i
“(…) tingenes verden og lader sig opsluge af livets hverdagsagtige adspredelser (…)” (ibid., 40),
mens mennesket i en tilstand af værensbesindelse er “(…) sig sin verden bevidst” (ibid., 40) og
dermed opmærksom på sit ansvar for egen væren.
Ifølge Heidegger (Yalom 1999, 41) lever mennesket oftest i værensglemsel, der beskrives som
‘dagligdagens eksistensmodus’. I dette eksistensmodus forholder mennesket sig til, hvordan ‘man’
bør eksistere og forsøger at undgå tilværelsens mange valg og konfrontationer. I overensstemmelse
med denne beskrivelse udfolder May (1975, 67), hvorledes mennesket forsøger at undslippe
tilværelsens dybere sider gennem støj fra en hektisk hverdag med forstyrrende stimuli fra
mennesker og teknik - samtaler, job, radio, TV. May (ibid., 67) indikerer, at der er tale om en frygt
for tilværelsens ubevidste og irrationelle aspekter: “(…) people with such constant preoccupations
find it exceedingly difficult to let insights from unconscious depths break through”. Opfordringen
til at være åben overfor tilværelsens irrationelle aspekter kan ligeledes spores i Heideggers (Yalom
1999, 41) beskrivelse af værensbesindelse, idet mennesket i dette eksistensmodus lever autentisk og
21 af Side derfor har mulighed for at erkende sig selv fuldt ud. Kunstneren som ikke forsøger at skærme sig
fra det ubevidste nærmer sig således autencitet.
Udbytte af den kreative proces
På baggrund af ovenstående beskrivelse af forskellige karakteristika, som kendetegner kunstneren
og dennes kreative proces, kan kunstnerens udbytte af processen udfoldes i dette afsnit.
Autentisk kreativitet indebærer ikke kun et møde, hvor kunstneren er intensivt opslugt af det, der
sanses i situationen, men kræver også, at der sker en efterfølgende skabelse - et produkt af mødet.
At være en autentisk kunstner udspringer af det kreative mod, men udover modet til at indgå i et
møde med verden, må den autentiske kunstner også opnå et kreativt output: “The process of
making, of bringing into being” (May 1975, 39). Kunstnerens engagement og konfrontation med
tilværelsen kan være en kamp. Tages denne kamp op, kan kunstneren dog ifølge May (ibid., 139140) opnå at skabe et harmonisk produkt: “(…) the struggle against disintegration, the struggle to
bring into existence new kinds of being that gives harmony and integration”.
Udover skabelse af et fysisk produkt opnår den autentiske kunstner også et indre udbytte som følge
af den kreative proces, idet denne proces bidrager til selvskabelse: “The creating of one’s self”
(May 1975, 99). May (ibid., 99) beskriver denne skabelse som en kontinuerlig proces ved at henvise
til Kierkegaard: “(…) the self is only that which it is in the process of becoming”. Skabelse eller
udvikling af selvet er således en konstant proces, som den autentiske kunstner dog tager særligt
ansvar for gennem den kreative proces. Det er ligeledes kunstnerens eget ansvar at skabe mening i
tilværelsen. Ud fra et eksistenspsykologisk verdenssyn, som både May (1975) og Yalom (1999)
repræsenterer, er tilværelsen uden mening. At kunstneren selv må skabe mening gennem sin
kreative proces kan være ganske angstfremkaldende. Dog har den autentiske kunstner mod til at se
angsten i øjnene og gennemføre en kreativ proces og optimalt opleve at dette er meningsskabende.
Således kan et indre output af den kreative proces for kunstneren være at opleve mening i et ellers
meningsløst univers.
Abraham Maslow
I følgende afsnit redegøres for Abraham Maslows motivationsteori, hvilket leder til en behandling
af det selvaktualiserende menneske og dets kendetegn, som bl.a. inkluderer kreativitet. Yderligere
redegøres for Maslows teori om peak-experiences, da disse er karakteristiske for selvaktualiserende
mennesker. Vi vil primært anvende nævnte teorier til at danne et grundlag for forståelse
af menneskets selvudviklingsproces. Eftersom Maslow (1970, 46) påpeger kreativitet som en
22 af Side indikator på selvudvikling, kan hans teorier desuden være med til at belyse forholdet mellem disse
to fænomener. I motivationsteorien beskrives kreativiteten som havende flere forskellige former og
formål, hvilket kan bidrage til at bestemme den pågældende kreativitets karakter. I den følgende
tekst vil vi uddybe Maslow’s teorier.
Motivation og behov
Maslows (1970) forståelse af motivation fremstår i forlængelse af hans holistiske menneskesyn, idet
han (ibid., 20). beskriver hele individet som værende motiveret, og ikke kun dele af mennesket.
Hermed beskæftiger teorien sig både med det somatiske og psykiske. Hvis et menneske føler sult,
vil det betyde, at det, udover maven, ligeledes påvirker resten af individet således, at perception,
minder, følelser og tankegang ændres som konsekvens af sulten.
Det er dog ikke altid, at individet er bevidst om den bagvedliggende motivation, for den lyst, der
søges stillet, hvorfor Maslow (ibid., 22) mener, at studiet af motivation i sidste ende er studiet af de
fundamentale menneskelige behov, eftersom det er disse behov al motivation kan spores tilbage til.
Da målet for selve den motiverede adfærd ikke altid er bevidst, mener Maslow (ibid., 26-27), at en
motivationsteori i stedet bør grundlægges på systemet af de fundamentale menneskelige
behov. Disse behov er mere universelle end den motiverede adfærd, idet der i en given kultur kan
være stor forskel på, hvilken adfærd man benytter til at opfylde et bestemt behov, men ikke det
faktum, at behovet søges at blive opfyldt (ibid., 22).
Ifølge Maslow (1970, 24) kan man antage, at ”(…) motivation is constant, never ending,
fluctuating, and complex, and that it is an almost universal characteristic of practically every
organismic state of affairs”. Således er det karakteristisk for mennesket, at det altid stræber efter
noget, og for de fleste mennesker, er det den evindelige stræben, der synes at skabe mening i livet.
Maslow (ibid., xv) skriver, at et meningsfuldt liv kan betragtes som ”(...)‘to be lacking something
essential and to be striving for it.’”, idet individet således modkæmper kedsomhed og målløshed
(ibid., xv). Målløsheden kan opstå som følge af, at der blot optræder en midlertidig tilfredsstillelse,
når et behov er blevet indfriet, hvorefter et nyt behov tager over (ibid., 24). Han (1970) pointerer
hertil, at dette er anderledes for selvaktualiserende mennesker, hvilket vil blive uddybet i afsnittet
Selvaktualisering og kreativitet.
De fundamentale menneskelige behov inddeler sig, ifølge Maslow (1970, 37-38), hierarkisk, men
grundet deres komplekse natur, er det nødvendigt at opdele dem i sæt, eftersom de overlapper
hinanden og umuliggør en komplet skelnen mellem de enkelte behov. Dette resulterer i fem
23 af Side grupper: fysiologiske behov, sikkerhedsbehov, kontakt-behov, selvhævdelsesbehov og
selvaktualiseringsbehov (ibid., 35,39,43,45-46). Den hierarkiske opdeling foreskriver, at individet
skal have den foregående gruppes behov opfyldt, før det kan blive motiveret af behovene i næste
gruppe. Maslow (ibid., 24) mener, at et behov opstår i kraft af noget, der mangler, samt noget, der
allerede eksisterer, idet: ”Wanting anything in itself implies already existing satisfactions of other
wants”. Mennesket kan kun stræbe efter noget, såfremt de øvrige behov er tilfredsstillet. Ydermere
påpeger han (ibid., 38), at ”(...) a want that is satisfied is no longer a want. The organism is
dominated and its behavior organized only by unsatisfied needs”. Maslow (ibid., 37-38)
eksemplificerer dette i en historie om en mand, der er på dødens rand af sult, for hvem den ideelle
fremtid blot indeholder rigelige mængder af mad, mens værdier som kærlighed og frihed slet ikke
tages i betragtning. Først når behovet for sult er stillet, vil behovet være overflødigt og ligegyldigt,
hvormed nye og højere behov vil opstå. De højeste behov, selvaktualiseringsbehovene, adskiller sig
imidlertid fra de fire foregående grupper, idet de karakteriseres ved motivation for vækst frem for
mangel (ibid., 159). De fire første laverestående grupper vil blive henvist til under den samlede
betegnelse ’mangelbehov’.
Det er den generelle struktur i Maslow’s motivationsteori, der er præsenteret ovenfor, men systemet
er dog knap så rigidt, som det umiddelbart kan fremstå. Maslow (1970, 54) illustrerer, hvordan et
gennemsnitligt individ kan antages at være stillet tilfreds ”(…) 85 percent in his physiological
needs, 70 percent in his safety needs, 50 percent in his love needs, 40 percent in his self-esteem
needs, and 10 percent in his self-actualization needs” . Den hierarkiske inddeling kræver hermed
ikke, at en gruppe af behov opfyldes 100 procent før den næste gruppe af behov kan siges at
motivere individets adfærd. I stedet bliver individet gradvist opmærksom på disse højere behov i
takt med, at behovene fra den nuværende gruppe bliver opfyldt (ibid., 54). Dette muliggør desuden,
at adfærd kan være multimotiveret, hvilket vil sige, at den er motiveret af flere forskellige grupper
af behov, og i nogle tilfælde kan samtlige mangelbehov siges at motivere én specifik adfærd. Ifølge
Maslow (ibid., 55) er størstedelen af menneskets adfærd multimotiveret. Han (ibid., 26) nævner
derudover, at en behovsgruppe kan søges tilfredsstillet af en adfærd, som ellers ikke forbindes med
denne, hvilket eksemplificeres ved, at et menneske kan søge tilfredsstillelse af behovet for
sikkerhed ved at spise, selvom det ikke er de fysiologiske behov, der driver mennesket til denne
adfærd.
24 af Side Kultur
Maslow (1970, 27-28) ser mennesket som værende den mest udviklede skabning på jorden, og
mens laverestående skabninger fødes med forskellige grader af instinkter, da er disse ikke længere
til stede i mennesket. I stedet fødes det enkelte individ med de fundamentale behov, samt et ’drive’
for at få opfyldt disse, men den dertilhørende adfærd må tillæres, hvorved kulturen, ifølge Maslow,
spiller en stor rolle (ibid., 80). I takt med, at individet bevæger sig op i behovshierarkiet, da
beskriver Maslow (ibid., 85, 103) at de medfødte behov bliver svagere, og afhængig af kvaliteten af
individets pågældende kultur, kan denne således være med til enten at fremhæve eller overdøve de
fundamentale behov. Ifølge Maslow (ibid., 94) betyder dette, at individet der er tilpasset en given
kultur, ikke nødvendigvis er sundere end den kriminelle, eller neurotikeren der modsætter sig
kulturens ”(…) breaking of his psychological bones.”. Maslow’s (ibid., 28-29, 103) fokus er på den
menneskelige organisme og dens karakterstruktur, men han anerkender at en motivationsteori ikke
kan stå alene i forklaringen af menneskelig adfærd, der er mindst lige domineret af den
omkringværende kultur. Således fastslår Maslow (ibid., 103), at for at give mennesket bedre vilkår
for at aktualisere sig selv, bør man søge at forbedre kulturen.
Selvaktualisering og kreativitet
Det selvaktualiserende menneske er et individ, der, udover at opfylde de fundamentale behov, også
formår at aktualisere det unikke potentiale, som Maslow (1970, xix) mener alle fødes med. Dette
beskrives af Maslow (ibid., 134) som ”(…) intrinsic growth of what is already in the organism, or
more accurately of what is the organism itself”. Hermed mener Maslow (1970), at mennesket er
determineret af de individuelle potentialer, som skal aktualiseres for, at individet bliver “fully
human” (ibid., xviii). Dette kan først opnås, såfremt individet har haft sine mangelbehov opfyldt
igennem en lang periode, hvorved den enkelte vil opleve at blive mere eller mindre uafhængig af
disse. Således vil tilværelsen for det selvaktualiserende individ gå ud på at leve og udvikle sig i
overensstemmelse med dets unikke karakter, i stedet for blot at ‘forberede sig på at leve’, hvilket,
ifølge Maslow (ibid., 159, 162), er, hvad der kendetegner dem, der endnu lever efter
mangelbehovene . Trods det faktum, at hver enkelt person aktualiserer sig selv på en unik måde,
fremsætter Maslow (ibid., 153-157) en række fællestræk blandt selvaktualiserende mennesker, der
beskrives som værende bl.a.: intellektuelle, etiske, ikke bange for det ukendte, spontane, realistiske
og i stand til at se verden som den er.
25 af Side Der er ligeledes en særlig type kreativitet, der går igen hos alle selvaktualiserende mennesker, som
Maslow (1970, 170-171) sammenligner med den naive kreativitet mennesket er i besiddelse af som
barn. Ifølge Maslow (ibid., 170-171) vil kulturen oftest lægge bånd på denne kreativitet i takt med,
at individet vokser op, men dette er ikke tilfældet for det selvaktualiserende menneske, og den
medfødte kreativitet kan hermed udmønte sig i kunstneriske værker. Maslow (ibid., 148) ser den
kunstneriske udtryksform som værende den mest overlegne, når individet skal udtrykke sin unikke
potentialer, idet f.eks. videnskabelig fakta og teori i højere grad er determineret af verden end et
kunstværk er: ”Only the artist is not replaceable.” Det er dog ikke alle, der udtrykker sig kreativt
gennem kunst, der på samme måde som det selvaktualiserende individ, formår at udtrykke deres
unikke potentialer gennem kreativiteten. Nogle gør det primært af kompensatoriske eller
økonomiske årsager, mens andre blot er kreativt anlagte, og skaber på trods af, at de ikke har opnået
selvaktualisering. Maslow (ibid., 46) mener, at man således bør skelne mellem selve den kreative
adfærd,og dens motivatorer og formål.
En anden form for kreativitet hos selvaktualiserende mennesker kan ses som forårsaget af det
selvaktualiserende individs generelle kvaliteter, hvor en høj grad af spontanitet, selvaccept og
væren i stand til at se verden som den er, kan medføre en adfærd som andre mennesker, der ikke er
selvaktualiserende, vil opfatte som kreativ (Maslow 1970., 171). Trods de selvaktualiserende
menneskers mange gode kvaliteter vil de også opleve negative følelser, men disse stammer i så fald
fra “nonneurotic sources” (ibid., 176).
Som tidligere illustreret, er det også muligt for mennesker, der endnu ikke har frigjort sig fra
mangelbehovene, at besidde nogle af de selvaktualiserende kvaliteter i delvis udstrækning (Maslow
1970, 100). Dette gælder også for unge mennesker, selvom Maslow (ibid., xx) dog ikke mener, at
de kan siges at opnå fuld selvaktualisering før senere i livet, hvor de er mere afklarede i forhold til:
identitet, autonomi, erfaring med kærlighedsforhold, eget værdisystem, osv.. Det er dog muligt for
unge mennesker at udvise tegn på ”good-growth-toward-selfactualization”, hvilket betyder, at de beskæftiger sig primært med de højere behovsgrupper. Maslow
(ibid., 95,61-62) sammenholder vejen mod selvaktualisering med søgen efter identitet, og anser
hvert eneste fundamentale behov, der bliver opfyldt, som værende med til at forme individets
karakter og dermed bringe det enkelte individ tættere på selvaktualisering. Udover de
begrænsninger kulturen kan skabe, beskriver Maslow (ibid., xiii) at denne vækst kan være en
smertefuld proces: “(...) growth is often a painful process and may for this reason be shunned, (...)
we are afraid of our own best possibilities in addition to loving them (...)”. På trods af, at han (1970)
26 af Side tager udgangspunkt i sunde mennesker, beskriver Maslow (ibid., xiii), hvordan der ligeledes er
usunde tendenser i mennesket, samt at det kan hindres af frygt. Hvis frygten får overtaget, vil
individets naturligt givne potentialer gå til spilde .
Peak-experiences
Maslows begreb Peak-experience optræder i flere af teoretikerens værker og kan kort beskrives som
nogle sjældent forekommende højdepunktsoplevelser.
Peak-experiences kan i teorien opnås af alle mennesker, på alle tidspunkter, men optræder dog
hyppigere og stærkere hos selvaktualiserende mennesker. Maslow (1976a, 32) deler
menneskeheden op efter peakers og non-peakers og uddyber således:
“(...) the peakers and the non-peakers, that is to say, those who have (...)
[peak-]experiences easily and often and who accept them and make use of them, and,
on the other hand, those who have never had them or who repress or suppress them
and who, therefore, cannot make use of them for their personal therapy, personal
growth, or personal fulfillment.”
Maslow (1976a, 33) tilføjer til dette, at individer, der er: “(...) extremely or completely rational or
"materialistic" or mechanistic tends to become a non-peaker.” Ifølge Maslow (1976b, 111) kan
peak-experiences hjælpe ikke-aktualiserende individer til at bevæge sig mod selvaktualisering, da
individet i en peak-experience får et indblik i de følelser, der er typiske for det selvaktualiserende
menneske. Individet bliver i en peak-experience selvaktualiserende, hvilket betyder, at det at være
selvaktualiserende kan opfattes som “(...) mere et grads-spørgsmål end et alt-eller-intetforetagende(...)” (ibid., 111+112). I forbindelse med, at Maslow (ibid. 11) understreger, at peakexperiences også forekommer hos gennemsnitsmennesker (ikke-selvaktualiserende individer),
nævnes, at visse individer indenfor denne gruppe mennesker sandsynligvis har større chancer for at
opleve disse højdepunktsoplevelser. Disse individer kan blandt andet være intellektuelle, kunstnere
og andre kreative individer (ibid.,112). I forbindelse med koblingen mellem peak-experiences og
kunstnere, tilføjer Maslow (1976a, 89) desuden, at det er muligt at beskrive:
27 af Side “ (...) artists, i. e., as people who are more sensitive, more reactive, who get a
profounder, fuller, deeper peak-experience which then they can pass on to other
people who are at least peakers enough to be able to be a good audience.” (1976a,
89)
Maslows forsøg på at definere disse højdepunktsoplevelser leder til en lang række karakteristika.
Her gives blandt andet udtryk for, at peak-experiences som regel er noget, der opstår fra individets
underbevidsthed og er en oplevelse, der derfor ikke kan forceres af individet (Maslow 1976a). Dog
nævner Maslow (ibid., 37), at visse psykedeliske stoffer tilsyneladende kan føre til en peakexperience: “It looks as if these drugs often produce peak-experiences in the right people under the
right circumstances, so that perhaps we needn't wait for them to occur by good fortune”. Selvom
Malow ikke beskriver præcis, hvilke omstændigheder stofferne skal indtages under for at opnå en
peak-experience tilføjer han:“When the atmosphere becomes one of brotherly communion,
however, with perhaps one of the ‘investigator-brothers’[person, der også ønsker at opleve peak]
himself also taking the drug, then the experience is much more likely to be ecstatic and
transcendent” (ibid., 90).
Som yderligere karakteristika nævnes det, at individet i en sådan højdepunktsoplevelse kan opleve
at glemme sig selv og på den måde se verden i et andet lys, om hvilket Maslow (ibid., 68) blandt
andet skriver: “The perception in the peak- experiences can be relatively ego-transcending, selfforgetful, egoless, unselfish”. Individet i en peak-experience oplever en følelse af at være et mere
ægte selv, og ser i øjeblikket sig selv som: “(...) responsible, active, the creative center of his own
activities and of his own perceptions, more self-determined, more a free agent, with more "free
will" than at other times” (ibid., 72). Individet kan opleve at være i så koncentreret en tilstand, at det
kan indebære en følelse af “(...) a very characteristic disorientation in time and space, or even the
lack of consciousness of time and space” (ibid., 69). Følgeligt tilføjes, at det i en peak-experience
kan forekomme, at “(...) the whole universe is perceived as an integrated and unified whole” (ibid.,
65), hvorfor individet træder ind i en dybere forståelse af verden, hvor verden i alle dens
afskygninger bliver accepteret, da alle elementer opleves som havende en særlig plads i helheden
(ibid., 69). Slutteligt kan det tilføjes, at Maslow (ibid., 72) forklarer, at en peak-experience kan være
af så værdifuld karakter for individet, at den har en varig terapeutisk virkning. Alt efter, hvor stærk
en peak-experience har været, kan den endda ændre eller bekræfte individets forståelse af meningen
med livet, hvortil Maslow (ibid., 68) tilføjer “(...) peak-experiences are one part of the operational
28 af Side definition of the statement that ‘life is worthwhile’ or ‘life is meaningful’”. Dette ligger desuden til
grund for, at peak-experiences, af Maslow (ibid., 11) ofte bliver beskrevet som ‘little-death’, der
medfører, at individet kan opleve “ (...) a rebirth in various senses”.
Som supplement til teorien om peak-experiences har Maslow (1976a, 11-13) senere præsenteret
begrebet Plateau-experiences. Disse oplevelser optræder hyppigere og adskiller sig fra peakexperiences ved blandt andet at være langt mindre intense og langt mere frivillige, forstået på den
måde, at plateau-experiences, modsat peak-experiences, er noget man gennem livet kan lære sig
selv at opnå. At disse oplevelser er mindre intense end peak-experiences skyldes delvist, at en
plateau-experience udelukkende kan ses som en behagelig oplevelse og altså ikke en oplevelse, der
aktivt ændrer individets livsforståelse .
Plateau-experiences er på den måde mindre yderliggående end peak-experiences og kan ifølge
Maslow (1976a, 13) tilmed forekomme som mere stabile stadier, hvor man kan befinde sig i
længere tid: “(...) the high plateau, where one can stay "turned on"” .
For at kunne besvare vores problemformulering har vi i ovenstående foretaget en selektiv
redegørelse af May og Maslows teorier, der har ført til en øget forståelse af kreativitet og
selvudvikling. Denne forståelse vil danne fundament for en analyse af projektets udvundne empiri,
der udarbejdes i nedenstående afsnit.
Analyse
I det følgende vil vi med udgangspunkt i empiriske eksempler udfolde, hvordan vores udvalgte
teorier kan bidrage til at besvare vores problemformulering. Vi søger at anvende Mays og Maslows
teorier til at forstå forholdet mellem ‘kreativitet’ og ‘selvudvikling’. Analysens empiriske
eksempler har til formål at skabe forbindelse mellem teorierne og den virkelighed vi oplever.
Således søger vi ikke at afdække teoriernes gyldighed eller at skabe generelle slutninger på
baggrund af empirien. Vi ønsker dog at anvende samspillet mellem teori og empiri til at belyse,
hvorvidt der er en sammenhæng mellem kreativ udfoldelse gennem billedkunst og selvudvikling.
Med udgangspunkt i den indhentede empirisk har vi valgt at inddele analysen i følgende tematikker:
Inspiration, Regler i kunsten, Udvikling af det kreative udtryk, Arbejdsproces. Tematikkerne er
udvalgt på baggrund af meningskondenseringen, og vil udfoldes i det følgende.
29 af Side Inspiration
Det er tydeligt, at bestemte inspirationskilder præger Jonas’ kreative proces og kunst. Særligt er han
inspireret af naturvidenskabelige forhold samt relationen mellem mennesker og teknologi. Han
omtaler mennesker som “biologiske maskiner” (Bilag 3, 3) og fokuserer på sin fascination af, at
afstanden mellem mennesker og teknologi mindskes: “Det lader til, at vi i fremtiden vil skifte mere
og mere af os ud med robot-dele og blive til cyborgs på en eller anden måde (...)” (Bilag 3, 22). For
at tydeliggøre denne pointe påpeger han, at der ikke er langt fra at have sin iPhone i hånden til at
have den indbygget i kroppen (Bilag 3, 22). I det følgende citat beskriver Jonas, hvordan universet
som skaberværk har inspireret ham til at skabe kunst. Han udtrykker sin fascination af universets
kompleksitet og af, hvorvidt dette er skabt naturvidenskabeligt eller af en gud.
“Jeg er meget, meget, meget fascineret af sådan universets skabelse. Jeg er sådan
set lidt ligeglad med om det er en gud der har sat det hele i gang. (...) det dér med at
vi har haft en kugle der var mindre end et sandkorn, som så har udvidet sig til ting,
som har skabt sig selv til milliarder af galakser, hvor på nogle af dem er der så en
hel masse små molekyler og under nogle bestemte forhold, der har - Booooooom og
så bare liv. Altså. Jeg har det virkelig sindssygt over, at det er det, der er sket og at
alting er så overdrevet komplekst, det synes jeg er sindssygt fascinerende. Så selvom
det jeg laver, det er meget, meget, meget, meget, meget, meget sølle i forhold til hele
det her skaberværk-show, så synes jeg alligevel det er interessant at arbejde ud fra
den samme logik, eller den samme etos som Gud, hvis vi skal kalde ham det, eller
bare, jeg er mere naturvidenskabeligt overbevist, så bare de fysiske love, hvordan de
har skabt det hele, hvis man kan sige det på den måde (...)” (Bilag 3, 23).
Jonas er således fascineret af universets guddommelige karakter, som inspirerer ham til selv at
skabe små universer i sin kunst. Han udtrykker desuden en skabertrang som rækker udover
kunstnerisk skaben: “(...) hvis jeg kunne få lov til at programmere mit eget univers, så ville det da
være det fedeste nogensinde (...)” (Bilag 3, 24).
Inspiration - May
At Jonas’ fascination af forholdet mellem menneske og teknologi afspejles i hans kunst er udtryk
for, hvad May (1975, 54) betegner som ‘the encounter’ - mødet. Jonas’ subjektive møde med en
verden præget af teknologisk udvikling, er udgangspunkt for en inspiration, som afspejles i hans
30 af Side kunst. May (ibid., 41) understreger, at kreativiteten ikke kan forceres, men at kunstneren
nødvendigvis må dedikere sig intenst til mødet med verden og dermed absorberes i den kreative
proces. Jonas’ åbenlyse fascination af den ydre verden er udtryk for engagement og intensitet i
mødet med verden, hvilket ifølge May (ibid., 39, 41) er en nødvendighed for at opnå et kreativt
output som følge af mødet. Inspireret af universet omtaler Jonas sin trang til at skabe et sådant
kreativt output.
Jonas inspiration af universets guddommelige aspekter danner udgangspunkt for lysten til at skabe
sit eget univers gennem kunst. Således indikeres en lyst til at skabe noget overmenneskeligt og
perfekt. Eftersom Jonas beskriver det interessante ved at arbejde ud fra ‘den samme logik som
Gud’, sker en form for ophøjelse af den kreative proces. Ifølge May (1975, 68-69) kan den kreative
proces indebære en form for religiøs åbenbaring. En religiøs åbenbaring er efterstræbelsesværdig,
idet den kan medføre en oplevelse af “(…) this-is-the-way-things-are-meant-to-be” (ibid., 123),
hvilket kan virke meningsskabende for individet. Jonas' skabertrang og ønske om et
overmenneskeligt output indikerer en form for meningssøgen. Jonas’ ønske om at skabe noget, der
er større end ham selv og som ophæver tid og rum, kan med Mays (ibid., 31) terminologi desuden
identificeres som et forsøg på at overkomme sin egen dødelighed. Jonas synes at udtrykke et ønske
om at producere et værk, som er så omfattende, at det også eksisterer på trods af hans død, hvilket
kan beskrives som: “(…) a passion to live beyond one’s death” (ibid.: 31).
Inspiration - Maslow
Under interviewet med Jonas stod det meget hurtigt klart, at Jonas’ omverden fascinerer og
inspirerer ham, og at han har meget viden om den – hvad enten det er fremtidens kunstige
intelligens, eller fortidens Big Bang. Da Jonas forklarer, hvor denne viden kommer fra, understreger
han, at den er blevet opsøgt ‘rimeligt selvstændigt’, og uddyber desuden, at: ”(…) [jeg] har nok
egentlig været bedre til at gemme og forstå og bearbejde den viden, jeg selv har opsøgt, end den
viden jeg har fået fra skole” (Bilag 3, 12).
Denne stræben efter viden, som Jonas udviser, er ikke umiddelbart inkluderet i nogle af
behovsgrupperne i Maslows motivationsteori (1970). Det kan dog imidlertid antages, at der i hver
behovsgruppe medfølger et krav om en vis mængde viden for at være i stand til at lære samt udføre
den motiverede adfærd, der er nødvendig for at tilfredsstille det pågældende behov. Denne viden vil
på det fysiologiske plan være præget af en meget praktisk karakter, hvorefter den vil blive mere og
mere kompleks og abstrakt i takt med, at behovene i hierarkiet følger samme udvikling. Den viden
31 af Side Jonas er i besiddelse af, og aktivt opsøger, kan ikke siges at have en praktisk karakter, og må
således placeres relativt højt i behovshierarkiet. Jonas’ specifikt, opsøgte viden, er tilsyneladende
med til at danne et fundament for hans naturvidenskabelige og teknologiske verdenssyn, der synes
at hjælpe ham med at forstå verden og hans rolle i den. Desuden finder han inspiration i dette
verdenssyn, og ydermere indgår det som bevidste overvejelser i hans kunstneriske udfoldelse. Som
beskrevet i det redegørende afsnit om Maslows teorier, mener Maslow (1970, xx) ikke, at unge
mennesker kan være selvaktualiserende. Nogle af argumenterne for dette er, at de unge endnu ikke
er autonome, og at de ikke har opbygget deres eget værdisystem. Imidlertid kan der argumenteres
for, at idet Jonas selvstændigt opsøger viden og danner sit eget, unikke verdenssyn, da udviser han
tegn på autonomi samt initiativ til at skabe et personligt værdisystem. Mens dette blot er enkelte
indikatorer på selvaktualisering, kunne det tyde på, at Jonas primært beskæftiger sig med de højere
behovsgrupper, og dermed udviser tegn på ‘good-growth-towards-selfactualization’.
Refleksion over Inspiration
Ud fra Jonas' beskrivelser af sine inspirationskilder og kreative outputs udtrykkes en lyst til at skabe
et overmenneskeligt produkt. På baggrund af Mays teori (May 1975) indikerer denne lyst, at Jonas
stræber efter en frigørelse fra egne og tilsyneladende menneskelige begrænsninger. Ifølge May
(ibid., 99) er det væsentligt, at Jonas tager ansvar for egen udvikling gennem sin stræben, idet
ansvaret for at udvikle sit selv er pålagt hvert enkelt individ. Jonas’ selvstændige søgen efter viden
er vigtig set ud fra Maslows teori (1970), idet Jonas således udviser autonomi, samt en vilje til at
skabe et personligt værdisystem. Begge dele fungerer i motivationsteorien som indikatorer på, at
Jonas oplever det medfødte drive til at udvikle sine unikke potentialer (1970, xix). Vi ser således en
divergens mellem May og Maslows syn på selvet, hvorfor følgende undren er opstået:
Har mennesket et iboende selv, som søges udviklet, eller søger mennesket at skabe et selv gennem
udvikling?
Regler i kunsten
Sammenhængen mellem Jonas’ inspirationskilder og hans værker er tydelig. Jonas’ interesse for
naturvidenskab og teknologi afspejles i måden, hvorpå han udfører sine værker samt i deres
endelige udtryk. Jonas beskriver sit kunstneriske udtryk således:
32 af Side ”Og nu er jeg gået mere over til at lave glitch art (Bilag 5), hvor man udnytter
sådan fejl i hvordan en computer fortolker en fil og så for eksempel kan man tage en
billedfil og så putte den ind i et program, der kan manipulere lyd (...) og så giver det
sådan nogle meget underlige resultater, som nogle gange kan blive ret fede, øhm. Så
det er sådan det, jeg har beskæftiget mig med på det sidste i forhold til kunst, og så
har jeg prøvet at ligesom overføre den æstetik, eller den proces til at lave kunst også
uden for det digitale, øhm... For eksempel har jeg lavet sådan nogle, hvor jeg laver
sådan nogle meget store stregtegninger (bilag 6) (...) hvor jeg ligesom prøver at se
mig selv som en deterministisk maskine og arbejde ud fra computerens, altså prøve
at lave et program inde i mit hoved og så følge det helt slavisk, men så fordi jeg er
en rimelig dårlig computer, og min hånd ikke er lige så god til at tegne som sådan
en computer er, så opstår der sådan nogle fejl, som så akkumulerer over tid (...)”
(Bilag 3, 2).
Jonas er således tydeligt inspireret af sit møde med den teknologiske verden. Han skaber kunst via
en computer og forsøger ligeledes at overtage computerens arbejdsmetoder ved at skabe et
‘program’ for sig selv, som han følger slavisk. Jonas uddyber:“(...) jeg har sådan en regel eller
dogme, tror jeg næsten mere det er, med at i al det kunst jeg laver sådan manuelt, hvor jeg tegner,
der er der aldrig to streger der krydser hinanden, nogensinde, selvom jeg laver mange, mange,
mange tusind streger (...)” (Bilag 3, 10). Jonas’ nærmest ‘programmerede’ skaben refererer altså
direkte til computersystemer, hvilket ifølge Jonas skyldes “(...) en fascination af sådan den
parallel, der er, mellem computerkode og gener (...)” (Bilag 3, 11). At Jonas i sin kunstneriske
proces skaber en parallel mellem det menneskelige og det mekaniske, påvirker ham betydeligt i
udførelsen af sine værker: “(...) de dér fejl de er virkelig grelle for mig, sådan at når der er en linje,
der går ind over tre andre så, altså. Så er det ret hårdt for mig” (Bilag 3, 25).
Regler i kunsten - May
Jonas’ fascination af computerteknologi afspejler sig i måden hvorpå han udfører sine værker. I
nogle værker benytter han computeren direkte som redskab til at skabe (Bilag 5), mens han i andre
værker lader sig inspirere af computerens systemer (Bilag 6). Jonas’ værker er således præget af
tydelige regler for, hvordan de skal udføres, hvorfor de tydeligt afspejler hans møde med den ydre,
teknologiske verden. Således er Jonas´ kreativitet et eksempel på den vekselvirkende proces, som
foregår mellem kunstneren og dennes sansede verden. May (1975, 54) understreger at kunstneren
33 af Side utvivlsomt påvirkes af sin samtid og derfor umuligt kan skabe uafhængigt af denne. Jonas’
påvirkning og inspiration af den teknologiske udvikling, som han oplever i verden, er således ifølge
May (ibid., 54) en selvfølgelighed. Der er ifølge May (ibid., 51) tale om det uundgåelige faktum, at
kunstneren påvirkes af sin samtid, hvilket også kom til udtryk, da Mondrian afbillede verden i
geometriske former, som følge af hans påvirkning af livet i første halvdel af 1900-tallet. Parallellen
mellem Jonas’ værker og den teknologiske verden synes unægtelig ganske slående og kan således
ifølge May (ibid., 54) betragtes som et resultat af denne påvirkning.
At Jonas’ værker er præget af disse selvbestemte regler kan synes begrænsende for fri, kunstnerisk
udfoldelse. Dog er begrænsninger, ifølge May (1975, 113), ganske givende og nødvendige, idet
kreativiteten opstår som følge af dialektikken mellem muligheder og begrænsninger. May (ibid.,
113) beskriver at kreativiteten opstår ud af kampen med og mod tilværelsens begrænsninger, hvilket
Jonas bevidst synes at udnytte i sin kunst.
Regler i kunsten - Maslow
Som beskrevet under teori-afsnittet ”Selvaktualisering og kreativitet”, opfatter Maslow (1970, 148)
kunsten som overlegen, når det kommer til at udtrykke det enkelte individs unikke potentialer.
Dette kan siges at være, hvad Jonas praktiserer, når han opstiller regler for sig selv i kunsten, idet
reglerne stammer fra hans naturvidenskabelige og teknologiske verdenssyn, som omtalt i
foregående afsnit. Fascinationen for systemer træder derfor også i forgrunden i Jonas’ kunst, mens
det visuelle udtryk lader til at komme i anden række. Dette tydeliggør han desuden selv, idet han
siger, at målet for hans kunst er: ”(…) at folk kan stå og kigge på det i lang tid og så er der nogen,
håber jeg, som på et eller andet tidspunkt vil ligesom kunne forstå systemet eller processen” (Bilag
3, 7). Det er altså det bagvedliggende system der er essentielt for Jonas, en indstilling som man også
støder på i hans verdenssyn. Sammenhængen mellem kunst og verdenssyn kan ses som et tegn på
”good-growth-towards-self-actualization”, idet Jonas således i sin kunst udtrykker sig personligt.
At Jonas følger en række regler kan også siges at indikere en form for sikkerhed, hvilket står i
kontrast til den spontanitet og interesse for det ukendte, der er med til at kendetegne
selvaktualiserende mennesker. Reglerne kan således ses som en form for ‘kunstneriske støttehjul’,
der desuden afholder Jonas fra at foretage den introspektion, der ofte er associeret med kreativ
udfoldelse – i stedet for at skue ind mod selvet, skuer han ud mod sin omverden for at finde
grundlaget for kunsten. Det kan derfor diskuteres, om Jonas kan aktualisere sit selv på denne måde.
Hvis hans naturvidenskabelige og teknologiske verdenssyn i høj grad er et udtryk for, hvad han
34 af Side føler, at der foregår inde i ham, så vil den regelorienterede kunst være en god måde at udtrykke
dette på. En anden mulighed er at se den regelorienterede kunst som et skridt på vejen i en
kunstnerisk udvikling, hvilket vi vil komme nærmere ind på i det følgende afsnit.
Refleksion over regler i kunsten
Det er tydeligt at Jonas’ kunst afspejler hans møde med den ydre, sansede verden. Jonas skaber
systemer og begrænsninger i sin kreative proces, hvilket bidrager til hans kreative output. Ifølge
May (1975, 115) er begrænsninger en nødvendighed i den kreative proces, idet kreativitet opstår
som et resultat af menneskets kamp med tilværelsens begrænsninger. Jonas skaber bevidst
begrænsninger for sig selv, hvilket synes at bidrage til hans proces og dermed øge hans mulighed
for at udtrykke sig kreativt. Ud fra Maslows teori (1970) kan der argumenteres for, at idet Jonas
udtrykker sit personlige verdenssyn igennem kunsten, så indfrier han nogle af de unikke potentialer
han besidder. En sådan adfærd har karakter af selvaktualisering. Ifølge Maslow (1970, 46) er en
selvaktualiserende adfærd kun mulig, når individet har mere eller mindre tilfredsstillet sine
mangelbehov, hvorfor disse således ikke hindrer den selvaktualiserende adfærd. Dette vidner om, at
Maslows forhold til begrænsninger adskiller sig fra Mays, hvilket motiverer os til følgende undren:
Er kreativitet et resultat af menneskelige muligheder eller begrænsninger?
Udvikling af det kreative udtryk
Jonas beskriver, at hans kreative udvikling afspejles i hans kunstneriske udtryk. Siden han begyndte
at tegne i gymnasiet, har han solgt flere værker men også oplevet en kreativ blokade. Disse
yderpunkter i Jonas’ kunstneriske virke har påvirket hans kunstneriske udtryk.
”Mmm, men jeg tror også, jeg har haft et meget underligt sådan forløb på en eller
anden måde, som kunstner, med at jeg lavede, jeg tror jeg lavede 20 tegninger i den
der organiske stil, (Bilag 7) øhm. Og så lavede jeg ikke flere, og så gik der lidt tid,
og så kom jeg på galleri og fik solgt nogle værker for sådan ok mange penge i
forhold til, at jeg var fuldstændig ukendt. Og så fik jeg den onde blokade, fordi så
prøvede jeg at lave ting, der var ligesom det, jeg havde lavet i starten, og så blev det
bare mega dårligt. Og så prøvede jeg at lave noget andet, og det blev heller ikke
særlig godt, og så tror jeg, at jeg havde sådan et helt år, hvor jeg ikke reelt lavede
35 af Side noget, som var sådan i nærheden af at være ordentligt, synes jeg selv, mmm og så
stoppede jeg sådan lidt med at tænke over det, og så kom det bare meget frem af sig
selv, med at, ja så fik jeg nogle ideer til noget, der var helt anderledes, og så
begyndte jeg at arbejde med det. (...) fordi jeg var heldig, eller hvad man skal kalde
det, at nogle af de meget tidlige blev ret gode, så har jeg, så har jeg været virkelig
bange for at tegne, fordi hvis det ikke blev godt, så var det sådan et ret stort hit på
mit ego, på en eller anden måde. Øhm og det gav jeg så op og begyndte at tegne
croquis, hvor at der er det okay, at de fleste af dem bliver bare lort. Der skal man
bare lære at have den sådan tilgang til det, i stedet for at alting, jeg skulle lave, bare
skulle være perfekt og det, det tror jeg hjalp rigtig meget og ligesom gjorde mig fri
til at lave kunst, når jeg havde lyst, i stedet for at det bare skulle være, ja at det
skulle være perfekt alt sammen, for så får man ikke lavet noget nogensinde tror jeg
(...)” (Bilag 3, 9).
Jonas beskriver, at han på trods af en succesfuld oplevelse med salg og udstilling af sine værker
efterfølgende oplevede frygt og begrænsning i forhold til at udtrykke sig kreativt. Han reflekterer
dog over, at denne frygt synes ubegrundet: “(...) det virker lidt dumt (...) at jeg havde været så, så
bange for at gå i gang, fordi at jeg var så bange for, at det skulle blive dårligt” (Bilag 3, 9). At
Jonas trods sin blokade fortsat udtrykker sig kreativt skyldes, at den kreative proces giver mening
for ham: “(...) det er derfor, jeg gør det [udtrykker mig kreativt], fordi jeg synes, det giver mening
på en eller anden måde” (Bilag 3, 18). Således beskriver Jonas, at kreativ udfoldelse giver mening i
en verden, som han overordnet betragter som meningsløs: “Altså jeg er sådan rimelig nihilistisk
overbevist rent filosofisk (...) jeg tror ikke rigtigt, at der er nogen mening med livet (...)” (Bilag 3,
18).
Udvikling af det kreative udtryk - May
Det er tydeligt hvordan Jonas’ kreative udtryk har gennemgået en markant ændring, fra den ‘frie’
og ‘organiske’ stil til en mere mekanisk og regelbunden udtryksform. Den tidlige frie tegnestil, kan
indikere, at Jonas i starten har haft kreativt mod og derfor turde kaste sig ud i en kreative proces og
fortolke verden, som han oplevede den. Jonas når til et vendepunkt, hvor det bliver en udfordring
for ham at udtrykke sig kreativt. Denne udfordring beskrives som ‘den onde blokade’ og Jonas
beskriver, at han blev bange for at tegne. På baggrund af Mays teori (1975) kan Jonas’ blokade
36 af Side siges at have resulteret i en angst for at skabe. Jonas oplevede, at angsten bremsede hans kreative
formåen, hvilket ledte til en længere periode, hvor Jonas tog afstand fra kreativ udfoldelse.
At Jonas oplevede angst i forbindelse med sin kreative udfoldelse, leder dog til spørgsmålet om,
hvorvidt Jonas så angsten i øjnene eller ignorerede den. De regler, Jonas opstiller for sin kunst, kan
opfattes som en form for værn mod angsten. Ved at følge reglerne foretager Jonas så få
kunstneriske valg som muligt, hvorfor det kan antages, at han undgår en konfrontation med
tilværelsens eksistentielle grundvilkår og således undgår at se angsten i øjnene. Ved at holde sig til
sit regelsæt undgår Jonas at bevæge sig ud på ukendt territorium og forbliver i en tilstand af
‘værensglemsel’.
Omvendt kan der også være tale om, at Jonas gennem kreativt mod ser angsten i øjnene. Han skaber
et kreativt produkt og konfronterer således virkeligheden gennem sin skaben, hvilket kan indikere,
at han er bevidst om sit ansvar for egen væren og således befinder sig i en tilstand af
‘værensbesindelse’.
At der efter blokaden kan være tale om kreativt mod bekræftes ligeledes i Jonas’ interesse for
croquis. Han beskriver denne udtryksform som en modsætning til sine første organiske værker og til
sine senere regelbundne værker, som alle er præget af hans perfektionisme. Når Jonas tegner
croquis må det gerne være ‘grimt’ - han tør tegne og er ikke bekymret for resultatet. Croquis har
således hjulpet Jonas til at opnå kreativt mod og komme over sin blokade. Når Jonas tegner croquis
træder angsten i baggrunden og han beskriver en følelse af at være ‘fri til at lave kunst’.
Udvikling af det kreative udtryk - Maslow
Frygten for at skabe dårlig kunst, som Jonas beskriver, stemmer overens med den potentielle
smerte, som Maslow (1970, xiii) forbinder med personlig vækst, hvilket kan lede til, at individet i
nogle tilfælde negligerer sine største potentialer. På trods af, at Jonas oplever de skræmmende
konsekvenser ved at udvikle sig kreativt, og måske finder ud af at han ikke helt er klar til at udfolde
sig således endnu, så vender han dog alligevel tilbage til kunsten. Dette indikerer mod, samt et
dybtliggende drive til at aktualisere nogle kreative tendenser og, i forlængelse deraf, at aktualisere
sig selv. Den kunstneriske adfærd lader dog til at have flere motivatorer end dette, og det er derfor
svært at fastslå hvilken behovsgruppe, der kan ses som primært motiverende for den kreative
adfærd. Jonas beskriver kunsten som identitetsskabende i forhold til, hvordan han opfattes af sig
selv og andre, og beskriver desuden, at alle hans venner har et ‘kreativt outlet’. Siden han selv
startede med at lave kunst er han desuden ”(…) begyndt at ramle ind i flere og flere folk, der også
37 af Side gør det [laver kunst] (…)” (Bilag 3, 14). Han siger om det at lave kunst, at: ”Man har en masse
ting, som man føler, at man skal leve op til - laver jeg nu nok og er det jeg laver godt nok?” (Bilag
3, 16). Hans kreative udfoldelse synes således at være motiveret af både kontakt-behov og
selvhævdelsesbehov udover behovet for selvaktualisering. Så længe kontakt-behovene og
selvhævdelsesbehovene er med til at motivere Jonas, kan der ikke være tale om komplet
selvaktualisering, og adfærden må således være primært motiveret af en af de to førstnævnte
behovsgrupper.
Efter Jonas genoptog kunsten i form af sine regelbaserede værker, beskriver Jonas, at han har bredt
sin kreativitet ud over flere forskellige medier. Det tyder på, at i takt med, at Jonas’ kontakt-behov
og selvhævdelsesbehov er begyndt at blive opfyldt, har han fået overskud til at udbrede sin kreative
udfoldelse på andre punkter, og han er blevet mere fri og nysgerrig i sin tilgang til det kreative.
Dette er hans deltagelse i croquis-eventet tegn på, hvor han tilsyneladende arbejder på at
overkomme den tidligere frygt for at produktet bliver dårligt, og i stedet fokuserer på lysten til at
udvikle sig som kunstner. I Maslows teori (1970) er udvikling i overensstemmelse med individets
personlige potentialer et tegn på selvaktualisering. Det er heri individet finder mening, og ikke i
opfyldelsen af diverse mangelbehov. At Jonas er af den overbevisning, at mennesket selv skal skabe
mening i livet, og at han bl.a. finder denne ved at udfolde sig kreativt, kan siges at stemme overens
med Maslows teori (1970). Jonas har i kreativiteten fundet en måde, hvorved han synes at være i
stand til at ”(…) udfylde en funktion i forhold til sig selv(…)” (Bilag 3, 18), og ved at udvikle sig
bliver han bedre til dette. Heri ses en tydelig forbindelse til selvaktualisering.
Refleksion over udvikling af det kreative udtryk
At Jonas ser sin angst for at skabe i øjnene bidrager positivt til hans kreative udvikling. Ifølge May
(1975, 99) kan den kreative skaben og konfrontationen med angsten generere et menneskeligt
overskud, idet denne proces bidrager til menneskelig udvikling. Dog kan angsten for at skabe ifølge
May (1975, 113) også have en hæmmende effekt på individet, hvis individet undgår den skabende
proces i et forsøg på at skærme sig for tilværelsens ængstende aspekter. Set ud fra Maslows teori
(1970) kan Jonas’ kreative udfoldelse synes at have en selvaktualiserende karakter, men er dog
primært motiveret af kontakt- og selvhævdelsesbehovene. Mens den kreative adfærd tilsyneladende
bidrager til kontakt- og selvhævdelsesbehovene, så er en delvis tilfredsstillelse af selvsamme
behovsgrupper en nødvendighed for, at Jonas overhovedet kan påbegynde den kreative,
selvaktualiserende adfærd. Således er der mellem de to teoretikere ikke overensstemmelse i forhold
38 af Side til, hvorvidt det kræver eller skaber overskud at indgå i den kreative proces, hvilket leder os til
følgende undren:
Er kreativitet et resultat af menneskeligt underskud eller overskud?
Arbejdsproces
Jonas’ beskriver sin tilstand i den kreative proces som varierende. Dels beskriver han sin tilstand
således:“Hm, jeg ved ikke. Jeg synes ikke det føles så radikalt anderledes, fra hvordan det normalt
føles at gå rundt og være mig” (Bilag 3, 25). Han beskriver dog også sin kreative proces som
præget af en kontakt med en ubevidst side, hvilket kan have en meditativ effekt:
“Det er mest, når man sidder og laver de der streger og så nogen gange, så lægger
man mærke til at ens hånd bare har siddet og gjort de der ting i rigtig lang tid, men
at man ikke har tænkt over det, men at den bare har gjort det rigtigt fordi, altså, man
har det så meget i muscle memory, at sådan, den ubevidste del af hjernen, eller hvad
man skal sige, eller en bevidst del af hjernen, men som man ikke er bevidst om, er
bevidst, eller whatever, kan godt styre det og altså kan godt bare køre det på
autopilot, mens man sidder og tænker på noget andet. Så på den måde meditativt, at,
ja at den bare gør det af sig selv på en eller anden måde.” (Bilag 3, 8)
Jonas beskriver, at han har anvendt psykedelika som inspiration eller som et skub til at sætte sin
kreative proces i gang. Selve oplevelsen af at være under påvirkning beskriver Jonas her:
“(...) de første gange man prøver psykedelika så er det vildeste det dér med de
former man ser. Altså, at en hvid væg kan stå og ligne røg og sådan står og folder
sig ind i sig selv i et sådan fire-dimensionelt matrix og alle mulige, altså sådan helt
uforståelige ting udfra, hvordan vi normalt går rundt og opfatter vores fysiske
virkelighed.” (Bilag 3, 28)
Han uddyber: “(...) man forstod ting på en helt anden måde (...) den forståelse var ikke kun noget
jeg havde mens jeg var på det (...) jeg begyndte at se verden på en lidt anden måde. Øhm. Så det er
ikke, var ikke kun når jeg var under påvirkning (...) jeg synes de har givet mig virkelig god indsigt i
min egen tankegang (...)” (Bilag 3, 28). Jonas anvender sine oplevelser med psykedelika, som en
39 af Side form for hjælpemiddel til at udvikle sin kreative proces og forståelse. Han beskriver, at han er
inspireret af sine oplevelser under påvirkning, men påpeger også, at inspiration kan opstå ganske
pludseligt og uventet, som en “(...) lighting bolt af inspiration (...)” (Bilag 3, 28).
“Hjernen er så kompleks, at jeg ikke selv har indsigt i, hvordan den virker, så det
lader bare til, at det bobler op fra ingenting, eller fra et andet sted, eller hvad ved
jeg, men. At når man får de der ting, så er det på en eller anden måde én. Altså det
er én selv, der har fundet på det, men det er ikke éns bevidste selv, der har sådan
samlet den ide.” (Bilag 3, 24)
Arbejdsproces - May
May (1975, 41) fokuserer på, at kunstneren må indgå i mødet med verden med intensitet og
engagement for at opnå et kreativt output. Når Jonas beskriver, at han ikke oplever sin kreative
proces radikalt anderledes fra sin øvrige tilværelse, indikeres således ingen særlig grad af
engagement eller intensitet i hans møde med verden. Jonas’ beskrivelser af sine oplevelser med
psykedelika indikerer derimod en tydelig intensitet i hans møde med verden. Han beskriver, at han
som følge af brugen af psykedelika begyndte at forstå sig selv og verden på en ny måde. Denne
oplevelse af udvidet selv- og verdensforståelse indikerer, at Jonas har oplevet at blive absorberet i
mødet med verden, hvilket antyder et stadie af ‘heightened consciousness’. Jonas oplevelse af en
form for udvidet bevidsthed kan således skyldes hans intense engagement, som opstår under
psykedelisk påvirkning.
Jonas referer desuden flere gange til det, han selv betegner, som noget ‘ubevidst’ i forbindelse med
den kreative proces. Jonas definerer dette ‘ubevidste’ som en del af sin bevidsthed, som han ikke er
bevidst om. May (1975, 45) pointerer vigtigheden af at være i kontakt med netop denne del af
bevidstheden under den kreative proces. Jonas beskriver, hvordan en ubevidst del af ham selv ind
imellem tager over i processen og nærmest ‘fører hans hånd’, når han tegner, uden at han er
opmærksom på det. Jonas beskriver samtidig, hvordan det ubevidste fungerer som en
inspirationskilde til hans kunst. Forbindelsen til det ubevidste beskrives her, som at noget pludselig
kan ‘boble op fra ingenting’ eller ramme ham som en ‘lightning bolt’ af inspiration. I begge tilfælde
opstår kontakten uventet eller fra ingenting og bidrager til den kreative proces.
40 af Side Arbejdsproces - Maslow
Jonas beskriver processen bag hans regelorienterede værker som ‘spændende’, men der er intet der
tyder på, at han overskrider den typiske grænse for bevidsthed undervejs. Overskridelsen af den
normale bevidsthed er et af kendetegnene i Maslows teori (1976a) om peak-experiences, hvorfor
det kan siges, at Jonas ikke oplever en sådan højdepunktoplevelse. Det er særligt i selve udførelsen,
at der er en komplet mangel på overskridelse af bevidsthed, idet hans beskrivelser af skabelsen af
værkerne tyder på en mekanisk tilgang til opgaven, hvilket ifølge Maslow (ibid., 33) kan være med
til at hindre peak-experiences. Jonas beskriver dog sin inspiration som henholdsvis en ‘lightning
bolt’ og noget der ‘bobler op fra ingenting’. Eftersom det tidligere er beskrevet, hvordan det i høj
grad er værkernes bagvedliggende system, der er interessant for Jonas, synes det naturligt, hvis det
er i øjeblikket han får idéen til dette system, hvor han oplever noget, der minder om en peakexperience. I forhold til selve skabelsen af Jonas’ kunstværker, kan der argumenteres for, at der er
tale om plateau-experiences. De mange timer Jonas bruger på at lave sine værker beskriver han som
meditative, og dette kan tyde på, at den tilstand han indtræder i er tillært, hvilket er i
overensstemmelse med Maslows teori (1976a).
Det forholder sig anderledes i Jonas’ beskrivelser af oplevelser med psykedeliske stoffer, der i høj
grad vidner om peak-experiences. Han beskriver hvordan former opleves anderledes, og at ”(…) en
hvid væg kan stå og ligne røg og sådan står og folder sig ind i sig selv i et sådan fire-dimensionelt
matrix (…)” (Bilag 3, 28). Denne oplevelse af verden går således ud over den typiske bevidsthed,
og i overensstemmelse med Maslows teori (1976a) beskriver Jonas, at effekten syntes at være
vedvarende. Oplevelsen ændrede hvordan han så på verden, også når han ikke længere var påvirket.
Disse peak-experiences Jonas har oplevet under påvirkning var således med til at forme
udgangspunktet for hans kreative proces, og kan således sige at have været startskuddet for en mere
selvaktualiserende adfærd. Et af de selvaktualiserende tegn, der dukker op hos Jonas i hans senere
udvikling, er hans evne til – uden at være psykedelisk påvirket – at se en croquismodel på aseksuel
vis, og i stedet blot bemærke det æstetiske: ”(…) linjerne i hendes deller, og skyggerne under dem
(…)” (Bilag 3, 17).
Refleksion over arbejdsproces
Jonas beskriver, at han oplever at være i kontakt med sit ubevidste samt at indgå intenst i den
kreative proces, hvilket ifølge May (1975, 45) er tegn på en udvikling mod udvidet bevidsthed og
udnyttelse af indre potentialer. De samme beskrivelser tolkes i forhold til Maslows teori (1976a)
41 af Side som tegn på, at Jonas oplever både peak- og plateau-experiences, hvilket ofte opstår i forbindelse
med kreativ adfærd. Maslow (1970, 46) beskriver, at jo større del af individets mangelbehov, der er
tilfredsstillet, jo større mulighed er der for at opleve disse højdepunktsoplevelser forbundet med
kreativitet. Dette leder os til spørgsmålet:
Danner kreativitet udgangspunkt for selvudvikling, eller danner selvudvikling udgangspunkt for
kreativitet?
Vi har igennem ovenstående analyse undersøgt Jonas’ livsverden ud fra Mays og Maslows teorier,
hvilket har ledt til en konkretisering af teoriernes perspektiver på forholdet mellem kreativitet og
selvudvikling. Herudfra har vi formuleret fire spørgsmål, som vi finder det relevant at undersøge
nærmere for at søge at besvare vores problemformulering. Disse spørgsmål søges udfoldet i
følgende diskussion.
Diskussion
I det følgende vil vi foretage en teoretisk diskussion, på baggrund af de spørgsmål, der opstod i
udarbejdelsen af analysen. I diskussionen inddrages perspektiver fra vores valgte teoretikere, Rollo
May og Abraham Maslow, der er blevet præsenteret løbende gennem projektet.
Har mennesket et iboende selv, som søges udviklet, eller søger mennesket at skabe et selv gennem
udvikling?
Idet vi søger at forstå, hvorvidt kreativitet bidrager til menneskets selvudvikling, er det essentielt at
afdække, hvordan de to teoretikere forstår selvet, som problemformuleringen indikerer, kan
udvikles. Ifølge May (1975, 99) har mennesket ikke et iboende selv. Selvet skabes derimod af det
enkelte individ i en kontinuerlig proces “(…) the self is only that which it is in the process of
becoming” (ibid., 99). Ifølge Maslow (1970, 134) er selvet dog en medfødt del af individet, der
udvikles som følge af individets stræben efter aktualisering, hvilket han (ibid., 134) beskriver som:
“(...) intrinsic growth of what is already in the organism, or more accurately of what is the organism
itself” .
May (1975, 99) pointerer, at individets selv er under konstant udvikling. At det enkelte individ står
til ansvar for denne udvikling fordrer, at individet kontinuerligt må træffe valg, hvilket kan være
angstfremkaldende. Dog er det ifølge May (ibid., 93, 99) konfrontationen med netop denne angst,
som danner udgangspunkt for udviklingen af individets selv. May (ibid., 93) beskriver det kreative
42 af Side menneske som værende karakteriseret ved, at det konstant konfronterer angsten gennem kreativ
udfoldelse, hvorfor kreativt mod er en nødvendighed for individets udvikling af selvet. Således
forholder det sig ikke i Maslows (1970, 62, 134) motivationsteori, der fokuserer på, at individet har
medfødte og unikke potentialer, som udvikles i takt med, at de fundamentale behov tilfredsstilles.
Hos Maslow (ibid., xix) er grundlaget for selvet dermed givet allerede ved fødslen. Dog er det kun
ganske få mennesker, der er i stand til at udvikle det til fulde. Det er først når individet har frigjort
sig fra mangelbehovene, at dets potentialer kan siges at blive aktualiseret. Ikke før dette stadie vil
individet fremstå “(...) completely individual (...)” (ibid., 178). På trods af, at individet ifølge
Maslow (ibid., 134-135) fødes med et iboende selv, er alle individers udviklingsforløb forskellige,
idet selvets unikke karakter, sammen med de universelle, fundamentale behovsgrupper er med til at
determinere den menneskelige udvikling mod selvaktualisering. Når vi ovenfor spørger, hvorvidt
selvet ’søges’ udviklet, må det pointeres, at individets søgen mod selvaktualisering ifølge Maslow
(ibid., 22) i høj grad er ubevidst, idet motivationen bag menneskets adfærd sjældent står klart for
mennesket selv. Hvor Maslow (ibid. 134) betragter individets selv som medfødt, indikerer May
(1975, 14, 99) derimod, at selvet skabes som følge af individets kontinuerlige valg. Hermed er
selvudviklingen ifølge May (ibid., 99) en individuel proces, hvorimod selvudviklingen ifølge
Maslow (1970, 135), ligeledes er individuel, men determineret af menneskets iboende potentialer.
Er kreativitet et resultat af menneskelige muligheder og overskud eller af menneskelige
begrænsninger og underskud?
For at forstå, hvad der får mennesket til at udfolde sig kreativt, finder vi det relevant at undersøge,
hvorvidt den kreative proces opstår som følge af menneskelige muligheder eller begrænsninger,
samt hvorvidt der i den kreative proces er tale om et menneskeligt overskud eller underskud. Både
Maslow (1970) og May (1975, 115) fokuserer på, at mennesket udvikler sig som følge af at
overkomme dets begrænsninger. Maslow skriver: ”(…) we function best when we are striving for
something that we lack (…)” (1970, xv), mens May (1975, 113) fokuserer specifikt på kreativ
udvikling og skriver: “(...) creativity itself requires limits, for the creative act arises out of the
struggle of human beings with and against that which limits them”.
May (ibid., 113) beskriver, at mennesket er underlagt en række eksistentielle grundvilkår, som kan
virke begrænsende for individet. At indse, at døden er livets endelige resultat, samt at livet er uden
mening, kan virke begrænsende på individet, der som følge heraf kan opleve angst. Menneskets
angst indikerer en form for sårbarhed eller underskud. Dog kan individet gennem kreativt mod
43 af Side konfrontere livets begrænsninger og på trods eller i kraft heraf udvikle sig kreativt og således
generere overskud. Hermed kan livets begrænsende grundvilkår også skabe muligheder for
individets kreative udfoldelse og generelle udvikling. Ifølge May (ibid., 115) opstår menneskelig og
kreativ udvikling således ud fra dialektikken mellem underskud som følge af begrænsninger og
overskud som følge af muligheder.
Individet i Maslows teori (1970, xv) fremstår motiveret til at aktualisere sine potentialer og opfylde
sine mangelbehov, hvormed menneskets grundvilkår synes at bestå af muligheder og udfordringer.
Ifølge Maslow (ibid., 170) opstår kreativitet primært, når mennesket har opfyldt en tilstrækkelig
mængde af dets mangelbehov. Det kan umiddelbart synes begrænsende, at individet skal opfylde
disse behov før kreativitet muliggøres. Sådan opfattes det dog ikke af individet i Maslows teori
(1970), eftersom kreativ adfærd først motiveres, når mangelbehovene er opfyldt. Indtil da vil
mangelbehovene have motiveret individet, men idet behovene tilfredsstilles, træder de i
baggrunden. Individet vil hermed blive motiveret til kreativ adfærd i forsøget på at tilfredsstille
selvaktualiseringsbehovet. Kreativiteten kan således siges at være begrænset af mangelbehovene,
men individet i Maslows (ibid., xv) teori opfatter i højere grad begrænsninger som motiverende
udfordringer eller muligheder. Det kreative menneske kan antages at være mere eller mindre
selvaktualiserende, eftersom kreativitet tilhører de øverste behov i behovshierarkiet. Således kan der
argumenteres for, at idet et individ udviser kreativ adfærd, udviser dette samtidig et forholdsvist
stort menneskeligt overskud, i kraft af mere eller mindre opfyldte mangelbehov.
Til forskel fra Maslows teori (1970), udfolder individet i Mays teori (1975, 115) sig ikke
nødvendigvis kreativt ud fra en position af overskud, idet kreativitet opstår i dialektikken mellem
muligheder og begrænsninger. I Maslows teori (1970, 170) må individet sørge for at have opfyldt
dets mangelbehov mere eller mindre, før kreativ adfærd overhovedet bliver muliggjort. Når
kreativiteten bliver en mulighed, er den dog præget af overskud og har en mere positiv karakter, end
hvad der er tilfældet hos individet i Mays teori (1975, 113), der igennem kreativiteten må
konfrontere livets begrænsninger i forsøget på at skabe overskud.
Danner kreativitet udgangspunkt for selvudvikling, eller danner selvudvikling udgangspunkt for
kreativitet?
Idet vi ønsker at undersøge, hvorvidt kreativitet kan lede til selvudvikling, indikeres en forståelse af,
at kreativitet går forud for en eventuel selvudvikling. Hvorledes May (1975) og Maslow (1970)
forstår forholdet mellem kreativitet og selvrealisering, udfoldes i det følgende.
44 af Side Som beskrevet, kan menneskets konfrontation med tilværelsens grundvilkår, ifølge May (1975, 113,
115), lede til kreativ og personlig udvikling. Dog er det kun autentiske kunstnere, som evner at
foretage en sådan konfrontation. Autentiske kunstnere beskrives som: “(...) frontier scouts who go
out ahead of the rest of us to explore the future” (ibid., 123) og har således mod til at gå angsten i
møde. Ifølge May (ibid., 123) sker konfrontationen i den autentiske kunstners intense møde med
verden som led i den kreative proces. Hvis den autentiske kunstner engagerer sin komplette
tilstedeværelse i mødet, kan denne opnå en form for ‘heightened consciousness’ (ibid., 44). Denne
højere bevidsthedstilstand må betragtes som en form for selvudvikling i forhold til tilstanden forud
for det kreative, engagerede møde. Således danner den kreative proces ifølge May (ibid., 99)
udgangspunkt for udvikling af det menneskelige selv.
Ifølge Maslow (1970, 170) danner selvudvikling fundamentet for kreativitet, idet kreativ adfærd
primært tilhører selvaktualiseringsbehovene. Individer, der motiveres af disse behov, har allerede
udviklet deres selv i en vis grad, idet deres mangelbehov er blevet opfyldt. I forhold til
selvaktualiserende mennesker, beskriver Maslow (ibid., 148), at den kunstneriske udtryksform er
den bedste til at udtrykke individets unikke potentialer, og hermed skabe yderligere
selvaktualisering. Kreativitet kan dog også spille en rolle i forhold til individer, som endnu ikke er
uafhængige af deres mangelbehov, men har opfyldt dem i sådan en grad, at de udviser begyndende
selvaktualiserende adfærd. Her kan kreativ adfærd være primært motiveret af en anden
behovsgruppe end selvaktualisering, eftersom menneskets adfærd typisk er multimotiveret.
Adfærden vil dog stadig have en kreativ karakter, og bidrage til den overordnede, selvudviklende
proces. Dette leder frem til, at kreativitet ifølge Maslows teori (ibid., 55), udviser en form for
vekselvirkning, eftersom kreativ adfærd muliggøres af en vis grad af selvudvikling, men også kan
siges at bidrage til denne selvudvikling.
Maslows (1970) og Mays (1975) teorier kan hermed antages at stemme delvist overens, i kraft af, at
de begge beskriver, at kreativitet kan bidrage til individets selvudvikling. For at dette kan finde
sted, mener Maslow (1970, 170-171) dog, at individet allerede skal være selvudviklet i en vis
udstrækning, mens May (1975, 99) mener, at den autentiske kunstner kan skabe et fundament for
selvudvikling i kraft af sin kreativitet.
45 af Side Konklusion
Kan kreativitet gennem billedkunst bidrage til menneskets selvudvikling?
Vi har i projektet skabt en forståelse for sammenhængen mellem kreativitet og selvudvikling ud fra
Mays og Maslows teorier, som forekommer normative i deres forståelse af fænomenerne. Derfor
fandt vi det relevant at undersøge ét individs unikke, livsverden, hvilket vi mener, kan skabe en
nuanceret og detaljeret forståelse af oplevelserne i den kreative proces. Ud fra empirien fremgår det,
at Jonas stræber efter et overmenneskeligt aspekt i hans kunstneriske udfoldelse, hvilket indikerer et
ønske om en udvikling. Jonas udviser yderligere tegn på et møde med eksistentielle grundvilkår,
idet han skaber nye former og sammenhænge mellem hans indre verdensopfattelse og de ydre
omgivelser, han erfarer. Dette bliver med Maslows teori anset som et tegn på selvaktualisering, idet
Jonas er i stand til at kommunikere sit personlige verdenssyn gennem kreativiteten. Samtidig
konstateres det, at Jonas’ adfærd dog ikke kan siges at være fuldt ud selvaktualiserende, idet hans
adfærd i højere grad synes at være motiveret af kontakt- og selvhævdelsesbehov. Ud fra vores
empiriske analyse formulerede vi spørgsmål, der søgte yderligere at afdække, hvad vi gennem
interviewet med Jonas havde fået indtryk af var vigtigt for at kunne besvare vores
problemformulering. Dette ledte til en diskussion af, hvorvidt selvet er iboende eller søges udviklet,
om kreativitet er et resultat af begrænsninger eller muligheder, og hvorvidt kreativitet danner
udgangspunkt for selvudvikling eller om selvudvikling danner udgangspunkt for kreativitet.
Hvor Maslow mener, at selvet er medfødt og determinerer individet, mener May, at individet
gennem kontinuerlige valg skaber et selv i kraft af kreativiteten. Den kreative udfoldelse bliver,
ifølge Mays teori, mulig i dialektikken mellem muligheder og begrænsninger, mens individet, ifølge
Maslow, stræber efter, hvad det ikke har, og således er motiveret til udvikling, hvor kreativitet blot
er én af mange måder at udvikle selvet på. Vi kan konkludere, at de to teorier stemmer delvist
overens, idet de begge påpeger, at kreativiteten bidrager til en videreudvikling af individets selv iboende eller skabt. Ifølge Maslow må selvet i en vis udstrækning være udviklet før kreativitet kan
finde sted, mens selvet ifølge May vil blive skabt under den kreative akt som fundament for, at en
selvudvikling kan forekomme. Herudfra kan det vurderes, at May og Maslow præsenterer to
forskellige opfattelser af, hvilken rolle kreativitet kan spille i skabelsen eller udviklingen af et selv.
Derfor opfattes individets selvudvikling gennem billedkunstnerisk udfoldelse forskelligt ud fra de
46 af Side anlagte psykologiske perspektiver. Det kan dog afslutningsvist konkluderes, at kreativitet kan
bidrage til selvudvikling.
Perspektivering
I projektets indledning forholder vi os til selvrealisering som samfundsmæssig tendens, hvilket har
fungeret inspirerende for udarbejdelsen af vores problemformulering og for resten af projektet. Vi
har dog i projektet valgt udelukkende at forholde os til individets livsverden. Dette perspektiv
ønsker vi at bredde ud ved i denne perspektivering at tage udgangspunkt i projektets overordnede
inspirationskilde og belyse en samfundsmæssig tendens omhandlende selvudvikling og kreativitet.
På denne baggrund har vi valgt, at inddrage artiklerne Malebøger for voksne topper bestsellerliste
(Kjær 2015) og ‘Hold op med at mærke dig selv’ (Abrahamsen 2014).
Malebøger
Malebøger for voksne er et aktuelt fænomen, idet vokenmalebøger indtager både 1. og 2. pladsen på
Amazons internationale bestsellerliste. Således er der tale om en verdensomspændende tendens til
at bruge denne form for billedkunstnerisk udfoldelse til at imødegå centrale udfordringer i
hverdagen. I artiklen fremgår det: “At tegne øger vores evne til at holde fokus. Samtidig er det en af
de bedste måder at standse stress og dæmpe angst og nervøsitet” (Kjær 2015). Således indikeres, at
tegning kan bidrage til, at mennesket kan overkomme psykiske barrierer i en stresset hverdag.
Aktiviteten kan synes barnagtig, men har for brugerne af malebogen ikke umiddelbart noget med
leg at gøre. I artiklen beskrives farvelægningen som hyggelig og afstressende, hvilket rummer klare
paralleller til nogle af tidens populære terapiformer: mindfulness og kunstterapi (Kjær 2015).
Tendensen afspejler således en søgen mod alternative metoder til at afhjælpe ‘folkesygdommen’
som stress og angst.
Det kreative og kunstneriske aspekt i tendensen samt de klare paralleller til kunstterapi viser en
interesse for koblingen mellem kreativ udfoldelse og udvikling af selvet. Det forklares om
aktiviteten, “(...) at alle tanker og bekymringer fortonede sig, mens overvejelser om
farvekombinationer og dekorative mønstre optog hende” (Kjær 2015). En bruger beretter desuden:
“(...) det er hammersvært ikke at tænke på noget. Her sker det af sig selv” (Kjær 2015). Som det
beskrives her opfordrer tendensen ikke til en fordybelse i egne tanker, men derimod til en
fordybelse i de opgaver, som præsenteres i malebogen.
47 af Side I malebøgerne optræder allerede udformede tegninger, som køberne af bogen efterfølgende skal
farvelægge. Således lægges ikke op til skabelse af nye former og symboler men til, at allerede
eksisterende former følges og udfyldes. En bruger af bogen beskriver:
“Det er stadigt meget vigtigt at holde farverne inden for stregerne. Og så overvejer
jeg, om farverne passer sammen. Der skal ikke være to næsten ens farver ved siden
af hinanden. Det skal være dekorativt, så der kommer personlighed ind i det” (Kjær
2015).
Malebøgerne er således præget af regler, men har til formål at fungere som en behagelig og
afslappende aktivitet for individet.
Kritik af selvhjælpsbølgen
Malebøgerne tilskriver sig genren selvhjælpsbøger. De er således en del af en lang række bøger, der
søger at hjælpe det moderne menneske med alle dets formodede mangler. Selvom malebøgerne
synes at bidrage til skabelsen af et særligt rum, hvor tiden står stille, synes de at have en anden
funktion for det travle, moderne menneske: nemlig at gøre det muligt for mennesket at nå alle
hverdagens gøremål og samtidig være afslappet. Selvhjælpsbøgerne promoveres som en let og
hurtig måde, hvorpå det travle individ kan blive afstresset. I avisen Information uddybes i artiklen
‘Hold op med at mærke dig selv’, følgende om selvhjælpens popularitet:
“Der er sket noget med os. Vi aner ikke længere, hvem vi er. Samtidig har vi aldrig
været mere optagede af at finde svar på netop spørgsmålet: »Hvem er jeg?« Et
paradoks, som får mange af os til at bruge en stor del af vores voksne liv på at lede
efter svar gennem fænomener som coaching, mindfulness og storsælgende
selvhjælpsbøger, der på forskellig vis forsøger at hjælpe os med at »mærke efter« og
finde ud af, »hvad vi virkelig vil«” (Abrahamsen 2014).
Artiklen omhandler den aktuelle bog Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang, der er
skrevet af psykologiprofesser ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann. I artiklen understreges
Brinkmanns forståelse af selvhjælpsbølgen, når han i et tilhørende interview udtaler:
48 af Side “Jeg har i lang tid været interesseret i selvhjælpsindustrien, og i hvordan psykologien
bliver brugt til at skabe udvikling og i nogle tilfælde også til at kræve udvikling af
mennesker, hvor det måske ikke altid er helt i orden eller relevant” (Abrahamsen
2014).
Ifølge Brinkmann (Abrahamsen 2014) bruger vi i dag psykologien helt forkert. Vi er blevet forledt
af den positive psykologi, som repræsenterer en forståelse af, at individet ved at fokusere på de
positive sider af livet, kan opnå en lysere, sundere, lykkeligere tilværelse (Abrahamsen 2014). I sin
bog modsætter Brinkmann sig i stedet den populære, positive tankegang og præsenterer følgende
kapitler: 1. Hold op med at mærke dig selv, 2. Fokusér på det negative i dit liv, 3. Tag nej-hatten på,
4. Undertryk dine følelser, 5. Fyr din coach, 6. Læs en roman - ikke en selvhjælpsbog, 7. Dvæl ved
fortiden (Abrahamsen 2014).
Umiddelbart kan disse overskrifter virke provokerende, men bærer ifølge Brinkman præg af en
humoristisk undertone. Professoren udtaler grinende i interviewet i Information:
“Det er selvfølgelig grotesk overdrevet, fordi jeg har skrevet det som modbillede til
noget, der er lige så grotesk, nemlig tanken om at du skal træffe alle beslutninger ved at
mærke efter i dig selv. ’Svaret ligger inde i dig selv.’ Det er overskriften for hele
coaching- og selvudviklingsbølgen. Men svaret er ikke inde i dig selv. Der er ikke noget
derinde. Kun organer” (Abrahamsen 2014).
I virkeligheden kan Brinkmanns bog opfattes som et forsøg på at gøre det moderne menneske
opmærksom på, hvorledes vores liv er ‘gennemsyret’ af “(...) tanken om evig udvikling og
forbedring” (Abrahamsen 2014). Til dette tilføjer Brinkmann: “Jeg er ikke imod, at man udvikler
sig væk fra en depression eller noget lignende. Men en tese i bogen er, at de her epidemier af
depressioner, vi har, måske skyldes, at folk i høj grad ikke får lov at være den samme over tid og
sted, men hele tiden skal udvikle og realisere sig” (Abrahamsen 2014).
Diskussionen om, hvorledes selvhjælpsbøger eller i det hele taget, hvorledes selvudvikling altid er
gavnlig for individet giver et interessant perspektiv til vores projekt. Vi har i vores projekt arbejdet
ud fra en umiddelbar forståelse af selvudvikling som noget positivt. Det er netop denne generelle
indstilling, som kritiseres af Brinkmann. Ud fra Brinkmanns ovenstående udtalelser, kan det tolkes,
49 af Side at de tiltag, vi som mennesker gør i vores bestræbelser på lykke, i virkelighed kan være kilden til, at
så mange er os er ulykkelige.
Litteraturliste
Bøger
Kvale, Steinar (2009): Interview - Introduktion til et håndværk. 2. udg. Hans Reitzels Forlag,
København.
Køppe, Simon og Jesper Dammeyer (2014): Fænomenologisk personlighedspsykologi i
Personlighedspsykologi - En grundbog om personlighed og subjektivitet. s. 81-114. Hans Reitzels
Forlag, København.
Madsen, Kresten. B. (1981): Abraham Maslow. Forlaget Forum, København.
Maslow, Abraham (1970): Motivation and Personality. 2. udg. Harper & Row, New York.
Maslow, Abraham (1976a): Religions, Values, and Peak-experiences. Penguin Books,
Harmondsworth.
Maslow, Abraham (1976b): På vej mod en eksistenspsykologi. Org. titel: The Psychology Towards
Being. Dansk oversættelse af: Åge Haugland. 2. udg. 2. oplag. Nyt Nordisk Forlag, Viborg.
May, Rollo (1975): The Courage To Create, 1. udg. W.W. Norton & Company, Inc, United States.
Pahuus, Mogens (1991): Psykologi - videnskaben om mennesket i Brørup, Mogens m.fl. Psykologihåndbogen. 2. oplag. Gyldendal, Nordisk Forlag, Copenhagen.
Yalom, Irvin. D. (1999): Eksistentiel psykoterapi. Org. titel: Existential Psychotherapy.
Oversættelse: Anders Johansen. Hans Reitzels Forlag, København.
Zahavi, Dan (2013): Fænomenologi. 5. oplag. Roskilde Universitetsforlag, Roskilde.
Internetartikler
Abrahamsen, Sebastian (2014). ‘Hold op med at mærke efter i dig selv’. Oprettet: 22 september
2014. Lokaliseret: 17. maj 2015 på http://www.information.dk/510311
50 af Side Kjær, Birgitte (2015). Malebøger for voksne topper bestsellerlister.
Oprettet: 9. april 2015. Lokaliseret: 17. maj 2015 på
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2619801/maleboeger-for-voksne-topper-bestsellerlister/
Hjemmesider
DSL (u.å.). Definition af kreativitet. Lokaliseret d. 13. maj 2015 på:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kreativitet&search=Søg
DSL (u.å.) Definition af selvrealisering. Lokaliseret d. 17. maj 2015 på:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=selvrealisering&search=Søg
DSL (u.å.). Definition af selvudvikling. Lokaliseret d. 13. maj 2015 på:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=selvudvikling&search=Søg
DSL (u.å.) Definition af realisering. Lokaliseret d. 17. maj 2015 på:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=realisere
Larsen, Ole S. (2014) Psykologiens veje: Eksistentiel og humanistiske psykologi. Lokaliseret d. 17.
maj 2015 på http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1410
UCCA (u.å.). Definition af Post internet art. Lokaliseret d. 14. maj 2015. på:
http://ucca.org.cn/en/exhibition/art-post-internet/
51 af Side