Bachelor opgave 2014
Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 1 17.11.2014 – 13.01. 2015 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Indholdsfortegnelse Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Disposition ......................................................................................................................................................... 4 Metode og afgrænsning .................................................................................................................................... 4 Empiri............................................................................................................................................................. 5 Teoretikere .................................................................................................................................................... 5 Faglig viden og analyse ...................................................................................................................................... 6 Institutionalisering......................................................................................................................................... 6 Erving Goffman .......................................................................................................................................... 8 Klientgørelse ................................................................................................................................................ 11 Uffe Juul Jensen ........................................................................................................................................... 15 Det moralske ansvar og det moralske skøn............................................................................................. 15 Magt......................................................................................................................................................... 18 Michel Foucault ........................................................................................................................................... 25 Magt......................................................................................................................................................... 25 Guvernmentalitet .................................................................................................................................... 28 Konklusion ....................................................................................................................................................... 30 Perspektivering ................................................................................................................................................ 32 Referenceliste .................................................................................................................................................. 34 Bilag ................................................................................................................................................................. 36 Bilag 1 – Serviceloven § 110 ........................................................................................................................ 36 Bilag 2 – Problemstilling .............................................................................................................................. 37 2 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Indledning Denne opgave omhandler institutionalisering, klientgørelse og magt i det pædagogiske arbejde med hjemløse borgere. Dette er ikke en opgave omkring pædagoger der handler uhensigtsmæssigt eller moralsk uansvarligt men om, hvordan vi som pædagoger skal være os bevidste om den magt vi har, rammerne det foregår i (institutionalisering), samt konsekvenserne for brugerne (klientgørelse). Vi vil derfor ikke i opgaven komme med et endegyldigt facit, men rette opmærksomhed mod den magt der udøves i institutionen, hvordan den kommer til udtryk, og hvordan man som pædagog bliver den bevidst. Vi har i opgaven taget udgangspunkt i brugerne på Blå Kors Pensionatet (Pensionatet)–Taastrup. Pensionatet hører under §110 i Serviceloven1 og er en boform for hjemløse borgere, som ikke kun mangler en bolig, men som er blevet hjemløse pga. eksempelvis misbrug af alkohol, unuanceret selvopfattelse2, manglende netværk, psykisk sygdom m.m. Formålet med opholdet på Pensionatet er, at personalet skal hjælpe brugerne med deres problematikker, hjælpe brugeren til at tage ansvar og dermed ændre adfærd, så de kommer til at fungere bedre. Pensionatet tilbyder ophold i et beskyttet og rusfrit miljø. (Pensionatet, 2008) Der er plads til 17 brugere i alderen 18-70 år. Et gennemsnitligt ophold, varer ca. 6 måneder. Gennem hele udannelsen har vi haft stor interesse for hjemløshed, samt arbejdet med hjemløse borgere. Vi har i vores praktikker oplevet, hvordan forskellige former for magt udspiller sig i det pædagogiske arbejde, samt hvilke konsekvenser magtudøvelserne har, for både brugere, pædagoger og relationen mellem dem. Magt finder vi interessant, da magt er et vilkår i det pædagogiske arbejde. Magt kan og skal ikke undgås, men omgås bevidst. Dette skyldes, at vi som pædagoger altid står i en magtfuld position, overfor brugeren, da brugeren er afhængig af vores professionelle virke/ekspertise, for at kunne afhjælpe brugerens problematikker. Vi har også haft stor interesse i begrebet institutionalisering, da dette er et vilkår i det danske velfærdssamfund, da man som borger er/ kan være tilknyttet en institution, fra man bliver født til man afgår ved døden. Vi finder det interessant at undersøge, i hvilket omfang, institutionalisering 1 2 Se bilag 1. se side 7, for forståelse. 3 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 har betydning for den myndige borgers tilværelse, set i lyset af, at borgeren har haft et arbejde, samt egen bolig m.m. for derefter at vende tilbage til en af samfundets institutioner. Ovenstående leder os til vores problemstilling: Vi finder det interessant at undersøge, hvordan magt og institutionalisering kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde med hjemløse borgere. For at præcisere fokuset for denne opgave, har vi udarbejdet nedenstående problemformulering: Problemformulering - Hvilke implikationer kan magtudøvelse og institutionalisering have i det pædagogiske arbejde med hjemløse borgere på et §110 tilbud? Disposition I opgaven vil vi lave en teoretisk gennemgang af begreberne; institutionalisering, klientgørelse og magt. Undervejs vil vi bringe begreberne og vores empiri i spil i en diskuterende analyse, herunder vores forståelse af begrebernes udtryk, anvendelighed og konsekvenserne af dem, i pædagogisk praksis, med henblik på at belyse vores problemformulering. Dernæst vil vi lave en konklusion, hvori vi kæder de gennemarbejdede begreber sammen, og konkluderer på vores problemformulering. Til sidst laver vi en perspektivering der belyser, hvilke spørgsmål opgaven har rejst, samt hvilken viden og faglighed vi tager med os videre i vores pædagogiske virke. Metode og afgrænsning I denne opgave har vi valgt ikke at have et seperat teoriafsnit, da vi mener det giver et bedre flow i opgaven, når der analyseres og diskuteres direkte efter den gennemgåede teori. Derudover mener vi, at det giver en bedre forståelse af begreberne, når vi undervejs kommer med praksiseksempler og cases til at understøtte vores forståelse, samt analyse af begreberne. Undervejs vil vi begrebsafklare, hvor det er nødvendigt. Vores videnskabelige metode indskriver sig i den kvalitative tradition, idet vi anvender cases og iagttagelser. Efter gennemgang af hvert begreb, laves et afsnit kaldet ”konsekvens”. Disse afsnit skal belyse vores refleksioner over konsekvenserne af ovenstående teori, analyse og diskussion, både set ud fra et bruger- og pædagogisk perspektiv. Den gennemgåede teori, analyse af begreberne og anvendelsen af dem, i forhold til praksis, skal anvendes til at belyse vores problemformulering og dermed danne 4 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 grundlag for vores konklussion. Vi analyserer i opgaven ud fra en sociologisk optik, hvor vi er bevidste om samfundsstrukturer og hvad disse har af betydning på individ niveau. Empiri Vores empiriske materiale er baseret på iagttagelser foretaget på Pensionatet. Disse iagttagelser er omskrevet til praksiseksempler, praksisfortællinger og cases, som skal anvendes i analysen og diskussionen, samt bruges til at belyse vores problemformulering, da det kobler teori og praksis. Vi mener dette er en fordel, da vi dermed viser vores forståelse for de gennemgåede begreber, samt deres måde at komme til udtryk på, i pædagogisk praksis. Denne kvalitative metode kan siges at være snæver, da vi tager udgangspunkt i ét sted og ikke flere steder, hvorved vi ikke kan generalisere. Vigtigt er det at pointere, at alle institutioner er forskellige. Dog giver det os mulighed for at være mere specifikke. Da vi selv har været på Pensionatet, har vi et kendskab til brugerne, samt deres problematikker, institutionens rutiner, regler og rammer m.m. og kan dermed belyse, hvordan de gennemgåede begreber kommer til udtryk. Det at anvende iagttagelser til at belyse ovenstående, kan kritiseres i det omfang, at hvert enkelt individ ser noget forskelligt i en given situation, hvilket kan have indflydelse på udfaldet. Dog har vi som pædagoger en viden der gør, at vi ser noget andet end eksempelvis en bogholder, revisor eller andre ville se. Teoretikere Herunder vil vi kort nævne de teoretikere, og de teorier vi har anvendt til at belyse vores problemformulering. Efterfølgende udfolder vi begreberne i afsnittet om faglig viden og analyse: Erving Goffman (Goffman)3: begreb om totalinstitution. Susanne Idun Mørch (Mørch)4: begreb om klientgørelse. Margaretha Järvinen (Järvinen)5: begreb om klientgørelse, problemidentitet, klientidentitet. Nanna Mik-Meyer (Mik-Meyer)6: begreb om klientgørelse, problemidentitet, klientidentitet. 3 Goffman (1922 - 1982): canadisk-amerikansk sociolog, professor ved University of Pennsylvania. 4 Mørch (1963):er uddannet pædagog og cand. Psych ved Aarhus universitet. Järvinen (1970): professor, ph.d., pol.dr. 5 6 Mik-Meyer (1970): sociolog phd., lector ved institute for Organisation, Copenhagen Buisness school. 5 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Uffe Juul Jensen (Jensen)7 begreb om moralsk ansvar, moralsk skøn og ansvaret for den svage part, direkte-, indirekte- og livsformers magt. Michel Foucault (Foucault)8 begreb om magt, governmentality – herunder social- og selvstyring. Ifølge Foucault er humanismens selvforståelse det gode, men det er også mere end det. Ingen viden er uden magt. Ovenstående teoretikeres teorier er langt bredere. Vi har valgt at afgrænse teorierne til disse begreber, da vi finder disse mest relevant i belysningen af vores problemformulering. Herunder vil vi præcisere teoretikernes anvendelighed i opgaven: Vi har anvendt Goffmans begreb om totalinstitutionen, til at sætte et perspektiv på institutionalisering og processen omkring denne, samt Pensionatets omfang at være total på. Vi har anvendt Mørchs teori om institutionalisering og klientgørelse til at forstå institutionalisering, og hvilke konsekvenser det kan have for individet. I forlængelse heraf har vi brugt Järvinen & MikMeyers teori om klientgørelse, til at forstå klientgørelse og konsekvenserne af dette, samt for at forstå mødet mellem klient og velfærdsinstitution. Yderligere har vi anvendt Jensens teori om magt for, at bringe magt ned på individ niveau, samt belyse forskellige former for magt. Slutteligt har vi anvendt Foucaults teori om magt og guvernementalitet, til at belyse betydningen og konsekvensen af samfundets magt, samt social- og selvteknologier. Vi har valgt at bruge Foucaults magtteori, som et overordnet samfundsperspektiv, da Foucault er en uundgåelighed, når der er tale om magt. Faglig viden og analyse Institutionalisering Institutionalisering er et vilkår i Danmark. Fra borgeren er omkring et år og til borgeren afgår ved døden, er han/hun tilknyttet mange forskellige institutionelle tilbud: vuggestue, børnehave, folkeskole, uddannelsesinstitutioner, idrætsinstitutioner, plejehjem m.m. For socialt udsatte er der ydermere en lang række institutionelle tilbud: misbrugsbehandling, herberg, bosteder, væresteder m.m. 7 8 Jensen(1944): professor og institut leder, ved institut for filosofi, Aarhus Universitet. Foucault(1926 - 1984): fransk filosof og idéhistoriker, professor ved Collegé de France. 6 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 I denne opgave skal institutionalisering, forstås som: ”[Det]at være udsat for målrettet socialisering i en af samfundets institutioner, indrettet til formålet.” (Mørch, 2007, s. 91) Formålet med institutionalisering er, at socialisere individer til at skulle besidde visse kompetencer og egenskaber, der vil tjene fremtidige samfundsmæssige interesser. På Pensionatet er formålet med socialiseringen at hjælpe brugeren, til at ændre den adfærd der ses som uhensigtsmæssig eller skadelig for omgivelserne, for brugeren selv eller for begge dele. Herunder hjælp til at blive alkohol-/stoffri, etableres i egen bolig, gældsrådgivning, samtaler, hygiejne, udvikle sociale kompetencer, fastholde arbejde/ etablere kontakt til arbejde/jobcenter m.m. (Mørch, 2007) Pædagogen søger da, ud fra disse samfundsmæssige værdier at udvikle brugeren i en retning, der anses for at være socialt acceptabel. Pædagogen tilbyder hermed brugeren en anden virkelighedsopfattelse og identitet, end den brugeren selv besidder. (Mørch, 2007) Dette kan være nødvendigt, da vi i praksis har oplevet brugere, der har haft en unuanceret virkeligheds – og selvopfattelse. Dette kom til udtryk ved manglende erkendelse af egen situation, eksempelvis at brugeren ikke opfattede eget misbrug som alarmerende, eller egen manglende hygiejne som problematisk m.m. Dog har vi også erfaret, at det ikke altid er nødvendigt at tilbyde brugeren en anden virkelighedsopfattelse og identitet, da brugeren ofte er klar over egen situation og har et ønske om at udvikle sig i en retning, der er socialt acceptabel og derfor har brug for hjælp og vejledning til at nå dertil. institutionalisering kan forstås som værende både positivt og negativt. ”På den ene side kan der være tale om at en institutionsanbringelse af et menneske kan medføre, at livet for dette menneske kan bringes i gode faste, samfundsanerkendte og meningsfyldte rammer.” (Temaredaktionen, 2004, s. 2) Ovenstående må siges at være formålet med indskrivning på Pensionatet. Brugerne er alle hjemløse, og ved at blive indskrevet har de et fast sted at bo, hvilket kan give dem indre ro til at kunne afklare, hvad det er de ønsker at opnå i nærmere fremtid og eventuelle delmål i livet. I praksis har vi oplevet afvekslende mål, fra: ”Jeg vil gerne være ædru, weekenden over, så jeg kan have min datter på besøg” til, ”jeg vil forblive ædru, så jeg kan få mit firma igen.” Samfundsmæssigt er målet, at brugerne skal tilbage på arbejdsmarkedet og have egen bolig. Vores erfaring er, at dette også for størstedelen af brugerne var eget ønske. Udgangspunktet på Pensionatet er, at målet skal give mening for den enkelte bruger. ”På den anden side kan der 7 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 være tale om at mennesker der i lang tid har været anbragt på institution, har lidt skade på deres personlighed, og at en rimelig normal udvikling er blevet hæmmet eller forringet(...)” (Temaredaktionen, 2004, s. 2) Ovenstående må siges at være konsekvensen af institutionalisering, nemlig det der kaldes klientgørelse, hvilket vi vil komme ind på senere og belyse med en case. Herunder vil vi anvende Goffmans teori om totalinstitutionen, for at belyse Pensionatets omfang at være total på. Erving Goffman Totalinstitutionen Goffman har ”beskæftiget sig meget med den institutionstype, han kalder totalinstitutionen.” (Mørch, 2007, s. 92) Totalinstitutionen kan defineres som: ”Et opholds- eller arbejdssted, hvor større antal ligestillede individer sammen fører en indelukket, formelt adminstreret tilværelse, afskåret fra samfundet i en længere periode.” (Goffman, 1967, s. 9) På Pensionatet bor 17 brugere sammen. De lever en formelt adminstreret tilværelse i det omfang, at alle 17 brugere lever under samme regler og fremgangsmåde: ingen rusmidler, indskrivning i boligselskab, etc. og at de er tilknyttet et pensionat (lukket fællesskab) med pædagoger, der varetager deres problemstillinger. På den måde er de også delvist afskåret fra samfundet, da de bor i et beskyttet fællesskab. De har lov til at gå når de vil og se hvem de vil, men er stadig afskåret fra samfundet i det omfang, at de udefra set kan ses som en social og økonomisk ballast. Goffman nævner fem typer totalinstitutioner, hvoraf vi kategoriserer Pensionatet under: ”Insitutioner eller hjem for pleje og omsorg”. (Mørch, 2007, s. 94) Vi mener, at der er en klar sammenhæng mellem Goffmans institutionstype og § 110 da der i §110 stk. 19 står, at Pensionatets opgave er at yde: ”(...) aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp”. (Retsinformation.dk, 2014) Pensionatet skal hjælpe brugerne med tag over hovedet, og den basale pleje, som bad, mad og en seng. Derudover er en stor del af det pædagogiske arbejde at yde omsorg for brugerne, iform af samtaler, være bisidder til møder, etablere kontakt mellem bruger og kommune, relationsarbejde m.m. Ifølge Goffman er institutioner forskellige i deres måde at være totale på, herunder 9 ”§ 110. stk 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.” (Retsinformation.dk, 2014) 8 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 reguleringsform, funktion og struktur. (Mørch, 2007) I dagens Danmark vil kun ganske få pædagogiske institutioner kunne betegnes som egentlige totalinstitutioner, eksempelvis: Fængsler og lukkede psykiatriske afdelinger. Dette skyldes, at man i den pædagogiske praksis har forsøgt at modvirke de forhold Goffman beskriver. Dog vil mange pædagogiske institutioner besidde flere af totalinstitutionens karakteristika. (Mørch, 2007) Pensionatet kan siges at være total bl.a. i den forstand, at ”Hverdagens rutiner er nøje skemalagt, rækkefølgen tilrettelægges og håndhæves ovenfra af et personale. Brugerens væsentligste behov planlægges” (Mørch, 2007, s. 93). På Pensionatet er hverdagens rutiner nøje planlagt. Der serveres mad på faste tidspunkter. Derudover har beboerne hver en praktisk opgave, der af personalet er skemalagt og skal tages på et bestemt tidspunkt. Formålet med disse rutiner er at fastholde brugerne i en hverdagsrutine, så ikke de bl.a. sover hele dagen og er vågen om natten. Brugerne må bade, forlade huset og gå i seng når de har lyst, men de faste opgaver og måltider er med til at inspirere brugerne til at sove om natten og være vågne om dagen. Konsekvensen er, at dette i og for sig er en institutionel magt, da brugene ikke kan tilrettelægge dagen som det passer dem, ved eksempelvis at kunne spise når det passer dem. Pensionatet er også total i den forstand, at brugerne bliver lukket inde på værelset når de er påvirkede og får frataget nøglen. Brugerne kan stadig komme ud, men kan da ikke komme ind igen. brugerne har forbud mod at være sociale i huset, når de er påvirkede. Derudover, er der”(...)stor social afstand mellem gruppen af borgere og gruppen af personaler – der gensidigt betragter hinanden som forskellige fra den anden. Dette dem og os holdes bl.a. ved lige ved måden der kommunikeres på.” (Mørch, 2007, s. 93) Dette kommer bl.a. til udtryk fysisk, ved at: personalet har rum, hvor brugerne ikke kommer. knive/redskaber er låst inde. kælderrummene er aflåst. 2 sal er kun for personalet brugerne har mulighed for at have indflydelse på månedens madplan, men bruger sjældent muligheden og indordner sig blot under planen. personalet kan lukke brugerne på værelset - ikke omvendt. personalet har magt til at udskrive brugerne - ikke omvendt. 9 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 personalet bestemmer hvornår brugernes gæster skal forlade huset. personalet bestemmer hvem der skal lave hvilke praktiske opgaver, dog kan brugerne ønske område. brugerne skal oplyse personlige informationer/data – ikke omvendt. selvom personalet er en social del af brugergruppen, opstår der situationer hvor, når et personale træder ind i rummet, bliver der stille – og også omvendt, hvis en bruger kommer ind på kontoret, stopper samtalen. Disse forskelle er der mange af, herunder mange man ikke bemærker, da de er en del af institutionskulturen og bliver en selvfølge. Dog er disse, i Goffmans optik, vigtige at være bevidste om. Følgende case viser hvordan kommunikation kan vise forskellen på brugere og personale: Kl. er 16.00 fredag eftermiddag. Tom (pædagog – Ibs kontakterperson) går op til Ib’s (bruger) værelse, og banker på. Tom: ”Ib, det er Tom, åbner du lige.” Ib: ”Hvad vil du?” Tom: ”Du har rengøringen af toiletterne. Det er en formiddagsopgave og kl. er 16.00. Du skal være sød at tage den nu.” Ib: ”Kan jeg ikke vente et par timer?” Tom: ”Nej, du skal tage dem nu.” Ib: ”Fint jeg kommer.” I casen kommer den sociale afstand mellem personale og brugere til udtryk ved, at Tom stiller krav til, at Ib udfører sin praktiske opgave nu. Ib kan ikke stille krav til Tom, da det er Tom der har magten. Ib har kun mulighed for at spørge om udsættelse, og igen har Tom magten til at afslå og bede Ib tage opgaven nu. Kommunikationen mellem bruger og personale er med til at skabe den største sociale afstand, da det især er her personalets magt kommer til udtryk. Konsekvens Først og fremmest er det, for brugeren, forbundet med et stort pres at være underlagt en totalinstitution, da alle brugere behandles ”ens” og brugerne dermed mister følelsen af, at være et 10 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 selvstændigt, unikt individ. Som nævnt ovenfor kan institutionalisering forstås som værende både positivt og negativt således, at en for lang institutionsanbringelse kan resultere i at brugerens selvstændighed og udvikling bliver hæmmet, og at brugeren derfor føler sig afhængig af systemet. Omvendt kan et institutionsophold være positivt i den forstand, at brugeren bringes i faste rammer, hvorved brugeren får arbejdet med sine problematikker og dermed fremmes brugerens udvikling. Som pædagog på Pensionatet er det derfor vigtigt at være bevidst om, hele tiden, at forsøge at fremme brugernes selvstændighed, og ikke fratage brugeren ansvar for eget liv. Dog står pædagogen i et dilemma, da pædagogen er udsat for et kommunelt pres iform af at brugeren helst skal bo på Pensionatet, så kort tid som muligt (økonomi). Pædagogen kan skønne at brugeren har brug for et længere ophold, for på længere sigt at kunne bibeholde bolig, samt job m.m. Pædagogen skal derfor være bevidst om at presse brugeren tilpas meget for, at brugeren kommer videre men, at det samtidig foregår i et tempo der passer brugeren. Dette pres kan have konsekvenser for relationen mellem pædagog og bruger, da pædagogen har en dobbeltrolle. Pædagogen skal både være omsorgsperson og leve op til kommunens målsætning. Pædagogen har også en dobbeltrolle ved at være omsorgsperson og samtidig skulle håndhæve institutionens regler. Ser man på casen om Ib og Tom kan Ib føle, at Tom ikke respekterer ham som et voksent menneske, da Tom kender til Ibs øvrige problematikker og stadig stiller krav til ham (praktisk opgave), da han skal håndhæve institutionens regler. Tom er klar, over at det kan have indflydelse på deres relation, at Tom til tider må tilsidesætte Ibs behov/ønsker for at kunne håndhæve institutionens regler. Dog må Tom også til tider tilsidesætte håndhævelsen af institutionens regler, for at tilgodese Ibs behov/ønsker(eksempelvis hvis Ib var påvirket m.m.), hvilket dog ikke gjorde sig gældende i ovenstående case. Klientgørelse Som nævnt ovenfor kan det være forbundet med et stort samfundsmæssigt og institutionelt pres, for individet at være underlagt en totalinstitution. Men der skal ikke nødvendigvis en totalinstitution til for at skabe et pres på individet. Ifølge Mørch kan selve den sociale rolle som bruger eller klient udgøre et stort pres for brugeren. (Mørch, 2007) Klientgørelse kan ifølge Mørch defineres således: ”[Det] betegner den forståelse, at man tildeles en særlig social rolle som aftager af sociale tiltag, og at rollen er forbundet med særlige egenskaber, forventninger og positioner, der oftest er negative.” (Mørch, 2007, s. 101) Denne definition vil vi i 11 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 vores opgave tage udgangspunkt i, hvorfor begrebet klientgørelse i opgaven skal forstås som, at brugeren tildeles ovenstående sociale rolle, passiveres og bliver mere og mere afhængigt af det sociale velfærdssystem. (Mørch, 2007) ”Klient-identifikationen er(...) en omfattende og indgribende faktor i disse menneskers liv, som også betyder, at brugeren udelukker sig selv fra sammenhænge, denne oplever sig udelukket fra.” (Mørch, 2007, s. 103-104) Denne klient-identifikation overtager i værste fald brugerens selvopfattelse således, at vedkommende ikke opfatter sig selv som et selvstændigt individ og en unik medborger, men som en klient der udelukkende er afhængigt af systemet. Ifølge Mørch er dette en gradvis proces, hvor brugerens problemer defineres socialt – altså objektiveres og karakteriseres af et system der er tildelt retten til at beslutte, hvad der efterfølgende skal ske. (Mørch, 2007) På Pensionatet så vi tydeligt en sammenhæng mellem længerevarende ophold og klientgørelse. Jo længere brugeren boede på pensionatet, jo sværere bliver det for brugeren at komme ud i egen bolig igen. Daniel er 45 år og har boet på pensionatet i 2 år. Før han kom til pensionatet sad han i fængsel i 7 år. I fængslet var han isoleret i cellen 23 timer i døgnet. Daniel lider af social fobi og angst. Det at Daniel har været isoleret i så mange år, gør at han udelukker sig fra sociale sammenhænge, han ikke selv føler sig som en del af. Daniel kommer dog til tider ind i stuen om aftenen, hvis der ikke er for mange mennesker. Daniel føler sig ikke som et selvstændigt individ i den forstand, at uanset hvad han skal ude af huset: Tandlæge, møde med kommunen, etc. skal han have en ledsager med, og er dermed afhængig af systemet. Hvis ikke en pædagog kan ledsage ham aflyser han. Järvinen og Mik-Meyer arbejder med begrebet klient-identitet. De tager udgangspunkt i mødet mellem klient og velfærdsinstitution (institution og socialarbejdere) og på, hvordan velfærdsinstitutionernes organisering påvirker dette møde. De har særligt fokus på den proces, hvor brugeren (individet) omdøbes til en sag og derved får en diagnose og tildeles en bestemt behandling. (Mørch, 2007) ”De har således også fokus på den klientgørelse, der finder sted, og individets oplevelse af at få tildelt en problemidentitet.” (Mørch, 2007, s. 104) 12 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Mørch mener på baggrund af Järvinen og Mik-Meyer, at disse problemidentiteter skabes i institutionelle sammenhænge, og at de institutionelle sammenhænge kendetegnes ved specifikke problemforståelser, eksempelvis: hjemløs, alkoholiker, sindslidende m.m. Problemidentiteterne er ikke moralsk neutrale, da de formes af de hjælpe- og behandlingstilbud der findes. (Mørch, 2007) Problemidentiteten hjemløs har således en institutionel forankring i pensionater, herberger og forsorgshjem. (Järvinen & Mik-Meyer, 2003) Det at problemidentiteterne er forankret i institutionen kommer til udtryk, når borgeren henvender sig på Pensionatet. Den første oplysning Pensionatet beder om er, om borgeren er hjemløs og derefter hvilke andre problematikker borgeren har. Hvis borgeren havde henvendt sig på Benhandlingscenteret10, ville oplysningen de først efterspørger være graden af alkoholmisbrug. Havde borgeren henvendt sig på Stjernevang11, ville de spørge hvilket stofmisbrug borgeren har, og derefter hvilken diagnose. Når det til forsamtalen på Pensionatet, mellem borger og Pædagog, er bekræftet at borgeren er hjemløs, drøfter man yderligere borgerens andre problematikker, for at finde ud af om disse passer ind i Pensionatets organisering. Hvis borgeren har en diagnose og ikke er i behandling kan borgeren ikke flytte ind, da der ikke er personale til at varetage diagnoser. Har borgeren ikke yderligere problematikker end det at være hjemløs, kan borgeren heller ikke indskrives, da borgeren da ikke er en del af målgruppen. Ole er 53 år og har haft fast arbejde gennem mange år, men har på grund af en arbejdsskade måtte stoppe, hvorefter han begyndte at drikke. Ole er nyligt fraskilt og er far til to børn, som han ser periodevis. Til Oles forsamtale spørger pensionatet ind til Ole; og her får pædagogen oplyst at han er hjemløs. Derudover har han et alkoholmisbrug, han har sociale problemer, er økonomisk ustabil og har en diagnose han er i behandling for. Det besluttes at Oles problematikker stemmer overens med pensionatets ressourcer. Ole bliver hermed teoretisk til en sag for pensionatet og tildeles en bestemt ”behandling” ved, at han skal på antabus, skrives op i boligselskab, tilknyttes jobcenter m.m. Ole bliver hermed klient på pensionatet. Før han kom på Pensionatet var han et 10 Blå Kors Behandlingscenter – Taastrup: er ambulant og intensiv alkoholbehandling. Stjernevang – KABS: ambulant behandlingstilbud til børn og voksne, som har et misbrug af euforiserende stoffer, og samtidig psykiske problemer. 11 13 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 unikt individ. Nu tildeles han problemidentiteterne; hjemløs, alkoholiker, psykisk syg og socialt udsat. Disse problemidentiteter kan påvirke Oles selvopfattelse af, fra at være et selvstændigt individ, til nu at føle at han er klientgjort, fordi han er afhængig af Pensionatet, for at kunne løse hans problematikker. Dette kan både opfattes positivt og negativt. Positivt i den forstand, at hvis Ole ikke har været bevidst om omfanget af sit misbrug m.m., kan dette være en øjenåbner og en motivation, til at få hjælp, til at ændre adfærd. Negativt i den forstand, at Ole alene kan opfatte sig som alkoholiker, hjemløs og som et uselvstændigt individ. Generelt om problemidentiteterne kan siges, at de alle signalerer, at brugerne har en livsførelse som ikke stemmer overens med samfundets fremherskende normer. Da det ikke stemmer overens med samfundets normer at være misbruger, hjemløs og arbejdsløs, bliver det hermed Pensionatets opgave, at hjælpe Ole til at ændre adfærd, ved at påvirke eller forandre det der er uhensigtsmæssigt. (Mørch, 2007) Ifølge Mik-Meyer og Järvinen er det ikke alle brugere (klienter) der påtager sig en bestemt identitet, når de kommer i kontakt med en velfærdsinstitution. De mener, at brugerens (klientens) egne livserfaringer, holdninger og handlinger har betydning for, hvordan et konkret møde med en velfærdsinstitution udformer sig. (Järvinen & Mik-Meyer, 2003) Vi er bevidste om, at ikke alle brugere agerer ens i mødet med velfærdsinstitutionerne. Hvis man tager udgangspunkt i Daniel og Ole kunne der være forskel på, i hvilket omfang de påtager sig rollen som klient og identificerer sig med deres problemidentitet. Daniel har været institutionaliseret i mange år og har dermed større sandsynlighed for at påtage sig rollen som klient, i forhold til Ole. I mødet med velfærdsinstitutionerne (Pensionatet), spiller brugernes egne livserfaringer, netværk, holdninger og meninger en forskellig rolle i forhold til, i hvilket omfang brugeren bliver klientgjort. Konsekvens Det at være klientgjort er i sig selv en konsekvens af at have været institutionaliseret. Det medfører en række konsekvenser for brugeren iform af påtagede klientidentiteter og dermed afhængighed af systemet. Derudover kan klientgørelse bidrage til brugerens unuancerede 14 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 selvopfattelse, således at brugeren riscikerer kun at identificere sig med sin klient- eller problemidentitet; f.eks. hjemløs, alkoholiker og dermed glemmer deres øvrige identitet (far/mor, ven, arbejder m.m.). Det er vigtigt, som pædagog, at fastholde brugerne i, at de er mere end blot en klient- eller problemidentitet men er hele mennesker, så de forbliver selvstændige individer, og dermed ikke udelukkende afhængige af systemet. Konsekvensen for pædagogen, af en klientgjort bruger, er at man da som pædagog ikke har udviklet færdigheder hos brugeren der gør, at brugeren ikke længere er afhængig af systemet. Hermed er den pædagogiske opgave ikke lykkedes tilstrækkeligt. Klientgørelse sker i institutionelle sammenhænge ved, at brugeren underlægges institutionens magt, som pædagogerne udøver. Denne klientgørelse kan til dels undgås ved, at pædagogerne er bevidste om brugen af denne magt, hvilket vi vil komme ind på nedenfor. Uffe Juul Jensen Det moralske ansvar og det moralske skøn Jensen arbejder med begreberne det moralske ansvar for den svage part og det moralske skøn. Herunder vil vi lave en samlet gennemgang af vores forståelse af de ovenstående begreber, med henblik på at belyse begrebernes udfald i pædagogisk praksis, samt anvendelighed senere i afsnittet om magt. Det moralske ansvar ”Vores samkvem med andre mennesker og de afhængighedsforhold, der opstår, er grundlaget for den moralske ansvarlighed. (...) I det moderne samfund er vi i et afhængighedsforhold til andre mennesker på en lang række forskellige niveauer. I vort arbejde, i de samfundsmæssige institutioner osv.” (Jensen, 1. Hvad er moral?, 1995, s. 26) ”Den moralske ansvarlighed involverer også magt.” (Jensen, 1. Hvad er moral?, 1995, s. 30) I arbejdet med brugerne på Pensionatet skabes et afhængighedsforhold mellem pædagog og bruger. Det er her den moralske ansvarlighed kommer til udtryk, da vi som pædagoger har moralsk ansvar for brugerne. Brugeren er afhængig af pædagogen, så længe brugeren opholder sig på pensionatet, hvorved pædagogen ,ifølge Jensen, har brugeren i sin magt. Denne magt kommer til udtryk ved, at pædagogen knytter brugeren til sig og dermed gør brugeren afhængig af sig. Magten er et middel til at skabe et fællesskab mellem pædagogen og brugeren. Ifølge Jensen ophæves eller udlignes magten, når først fællesskabet er skabt. (Jensen, 1. Hvad er moral?, 1995) I 15 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 forholdet mellem to brugere vil magtforholdet i større omfang udlignes, da brugerne gensidigt er lige afhængige af hinanden og da ingen af brugere har magt over den anden,”de er i samme situation”. Teoretisk set er pædagogen også gensidigt afhængig af brugerne. Hvis ingen brugere ville bo på Pensionatet, havde pædagogen ikke noget arbejde. Dog mener vi, at dette ikke gør sig gældende i praksis, da der altid vil være efterspørgsel på hjælp og boformer til hjemløse borgere. Derfor udlignes magten ikke i relationen mellem pædagog og bruger, da det i denne relation kun er brugeren der er afhængig af pædagogen, og pædagogen der har magt over brugeren. Ifølge Jensen er der først tale om moralsk ansvarlighed, hvis brugerens selvstændighed respekteres. ” Ansvaret for den svage indebærer således en respekt for den svages eget (ofte ikke artikulerede) perspektiv.” (Jensen, 1. Hvad er moral?, 1995, s. 40) Det vil sige, at vi som pædagoger skal være bevidste om at respektere brugernes selvstændighed og være opmærksomme i situationen, samt spørge ind til brugeren og hans/hendes behov eller perspektiv i en given situation. Dette kan i praksis være svært, da brugerne til tider kan have svært ved selv at udtrykke, hvad denne selvstændighed indebærer. Derfor er det som pædagog vigtigt at være bevidst om, at tidligere erfaringer ikke kan overføres til alle. Pædagogen skal være åben og møde brugerne, hvor de er. Dette kommer til udtryk i nedenstående case med Daniel, som vi tidligere har præsenteret. Brugerne ,på pensionatet, spiser hver dag aftensmad sammen og rejser sig først fra bordet, når der er sagt: ”velbekomme”. Daniel kan, på grund af hans sociale fobi, ikke rumme mange mennesker i samme lokale og han kan/vil sommetider derfor ikke deltage i aftensmaden. Vi må som pædagoger acceptere og respektere, at Daniel sætter grænser for deltagelse med de andre brugere, da han ikke føler sig i stand til deltagelse. Som pædagoger giver vi i dette tilfælde afkald på institutionens regel om deltagelse ved aftensmaden, for at kunne tilgodese Daniels problematikker. Hvis pædagogen skønner, at Daniel har en god dag, hvor han har mentalt overskud (Han er glad, han er synlig i huset, han laver sin praktiske opgave, han opsøger andre brugere og personale), og når der ikke er mange der deltager i aftensmaden, beder pædagogen Daniel om at sidde med ved bordet på lige fod med alle andre. Hermed giver Daniel ,til tider, afkald på hans ønske om at spise alene. (Jensen, 1. Hvad er moral?, 1995) Denne fleksibilitet, i forhold til Daniel og hans problematikker, er betydningsfuld i forhold til Daniels egen selvopfattelse og hans følelse af at være et selvstændigt individ, der har ret til at sige 16 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 til og fra. Pædagogen skal i denne situation møde Daniel, hvor han er, selvom pædagogen fra tidligere kan have gode erfaringer med at ”presse” en bruger til, at deltage ved aftensmaden eller andre sociale arrangementer. Vores erfaring fra praksis er, at det, at vi som pædagoger sér Daniel og respekterer hans problematikker gør, at Daniel får en følelse af, at vi forstår ham og derfor styrkes relationen mellem Daniel og pædagogerne. Det moralske skøn: Moralske skøn bygger på værdier, som kommer til udtryk i konkrete handlingsmønstre, som vi lærer gennem vores opværkst. ”Når vi skønner, f.eks. om en handling er ansvarlig, så er der ikke tale om, at vi direkte og umiddelbart kan konstatere om den er ansvarlig. Vi er ofte nødt til at gøre nogle komplicerede overvejelser og forskellige detaljerede undersøgelser. Vi er i stand til at foretage sådanne skøn, fordi vi er fortrolige med helt typiske eksempler på uansvarlig handling.”(Jensen, 1. Hvad er moral?, 1995, s. 32) Det moralske skøn er forskelligt fra pædagog til pædagog og anvendes i utallige situationer i dagligdagen på pensionatet. Herunder en case om dette: Maibrit er 52 år, hun er født i Grønland og adopteret til Danmark som barn. Hun har aldrig haft et arbejde og har drukket tæt gennem det meste af hendes liv. Maibrit er alkoholdement og har boet på pensionatet i fem måneder. Hun har gentagne gange været påvirket under opholdet og derfor har Maibrit nu fået en sidste chance. Hvis Maibrit fortsat vil drikke, eller ikke kan lade være, findes der et andet sted til hende at bo. Fredag aften, i december, kl. 21.30 kommer Maibrit (bruger) ind ad hoveddøren på Pensionatet. Hun vakler. Lis (pædagog) beder Maibrit komme ind på kontoret og spørger hende, hvad hun har drukket/taget. Maibrit puster 1,80 promille og fortæller, at hun også har røget hash. Lis følger Maibrit op til værelset med en kop kaffe og nøglen tages fra hende. Lis går tilbage på kontoret. Lis vælger, at lade Maibrit sove rusen ud og finde et andet sted til hende dagen efter. Lis har moralsk ansvar overfor Maibrit, da Maibrit i dette tilfælde er den svage part. Det at Lis vælger at lade Maibrit sove rusen ud på værelset, og finde et andet sted til hende dagen efter, skyldes Lis’ moralske skøn. Lis skønner, at det ikke er ansvarligt at sende Maibrit afsted i den tilstand hun er i. I og med, at hun kunne være faldet, lagt sig til at sove i kulden, kommet til skade, 17 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 m.m. Lis vurderer, at det er mere ansvarligt at lade hende sove rusen ud, og sende hende afsted dagen efter i forsvarlig tilstand. Jensen mener, at der i enhver form for magtudøvelse må tages moralsk ansvar for den svage part. I denne opgave, med udgangspunkt i beboerne på Pensionatet, er det beboerne der er de svage parter, da det er dem magten anvendes imod. Pædagogerne udgør dermed den stærke part, da Jensen mener at viden er lig med magt og pædagogerne er dem der udøver magten. (Jensen, 2. Magt og moral, 1995) Magt Ligesom at institutionalisering er et vilkår i Danmark, er magt også et vilkår i institutionerne. Vi står, som pædagoger, i en magtfuld position i institutionen da vi er håndhævere af reglerne, samt ”sætter dagsordenen.” Det er institutionens tillagte vaner, rutiner og regler der former brugerne under opholdet. Magt kommer til udtryk på forskellige måder i det pædagogiske arbejde, hvilket vi vil belyse nedenfor. Jensen arbejder med tre former for magt: Direkte magt, indirekte magt og livsformers magt. Han argumenterer for, at ansvaret for den svage part kan finde anvendelse i alle tre former for magtudøvelse. (Jensen, 2. Magt og moral, 1995) Nedenfor vil vi lave en samlet gennemgang af vores forståelse af de tre begreber, med henblik på at belyse begrebernes udfald i pædagogisk praksis. Direkte magt: ”[Pædagogen] udøver magt over[brugeren] ved at få [brugeren] til at gøre noget, [brugeren] ellers ikke ville have gjort” (Jensen, 2. Magt og moral, 1995, s. 41) Ved direkte magt kan der være tale om enten direkte tvang eller bestemte vaner og handlemønstre. (Jensen, 2. Magt og moral, 1995) Den direkte magt, iform af tvang, kommer bl.a., på Pensionatet, til udtryk når; brugeren ved indflytning skal underskrive papirer om regler og rammer - dette skal gøres for, at brugeren kan flytte ind (ofte læser brugeren ikke papirerne ordentligt, da de ”bare” gerne vil have et sted at bo). Når pædagogen beder brugeren puste i et alkometer, skal brugeren gøre dette. Pædagogen kan til enhver tid bede en bruger om at puste, hvis pædagogen vurderer at brugeren er påvirket. Der er også tale om direkte magt (tvang), når pædagogerne efterfølgende følger brugeren, med promille 18 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 på, op til værelset og fratager brugeren nøglen. Nøglen får brugeren tilbage, når brugeren puster 0,0 i promille. Der er også tale om direkte magt (tvang), når brugeren tvinges til at tage den praktiske opgave, eller når pædagogen efter tre dage, uden hverken fysisk eller telefonisk kontakt med brugeren, må udskrive brugeren12. Brugeren skal ved indflytning på Pensionatet meldes ind i to boligselskaber for at vise, at de er aktivt boligsøgende m.m. Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående case om Maibrit, er der tale om direkte magt (tvang), når Lis får Maibrit til at komme ind på kontoret, Maibrit har ikke mulighed for at sige nej, da hun således risikerer at blive smidt ud, hvilket igen er en direkte magt (tvang). Der er også tale om direkte magt (tvang), når Lis beder Maibrit puste i alkometeret. Som nævnt ovenfor kan dette også, hvis Maibrit siger nej, få konsekvenser. Ydermere er der tale om direkte magt (tvang), når Maibrit efterfølgende bliver fuldt op til værelset og frataget nøglen og retten til socialt samvær med de andre brugere. En anden case med direkte magt (tvang), kom således til udtryk: Henrik (bruger)er 32 år. Han har boet fysisk på gaden i tre måneder.Henrik har fået et værelse på Pensionatet fra fredag eftermiddag. Da Henrik ankommer bliver han mødt af Tine (pædagog), som hilser pænt og viser Henrik op på hans værelse. På værelset er dyne, hovedpude m.m. lagt frem. Inden Tine går, siger hun: Tine: ”Nu får du lige lidt tid alene og så skal du komme ned på kontoret og underskrive nogle papirer.” Henrik: ”Kan vi ikke gøre det imorgen. Jeg er træt og jeg har ikke overskud til at tage stilling til, hvad det er jeg skriver under på.” Tine: ”Nej, vi skal have det gjort idag. Gerne inden kl. 17.30, hvor vi spiser.” Der er tale om direkte magt (tvang) i den forstand, at Henrik skal underskrive papirerne for at kunne blive boende på Pensionatet. Ydermere vælger Tine ikke at tage hensyn til Henriks ønske om at underskrive på et tidspunkt, hvor han kan tage stilling til indholdet, hvorved Tine tvinger Henrik til at skrive under på noget, han ikke er i stand til at tage stilling til. 12 Brugeren er bekendt med dette. Hvis brugeren aftaler med personalet, at han/hun er væk i 3 dage p.g.a. diverse, bliver brugeren ikke udskrevet. Men hvis brugeren ikke har fysisk eller telefonisk kontakt til pensionatet i 3 dage, udskrives brugeren, da man så formoder, at brugeren har fundet et andet sted at bo. 19 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Den direkte magt, der kommer til udtryk ved bestemte vaner og handlemønstre kommer, på Pensionatet, til udtryk gennem; fastlagte spisetider (hvis ikke brugerne er der når der spises, må brugerne selv sørge for at få noget at spise). Gæster skal gå kl. 22.30 samtidig med personalet. Af sikkerhedsmæssige årsager (sygdom, dødsfald, fare for overdosis m.m.) må personalet låse sig ind på brugernes værelser og tjekke om de er der, hvis ikke de er set, samt tjekke hvordan værelset ser ud m.m. Med udgangspunkt i en spisesituation kommer den direkte magt (vaner og handlemønstre) til udtryk i nedenstående case: Kl. er 17.30 og maden er sat på bordet. Husets brugere sidder alle klar undtagen, den nye bruger, Henrik. Tine går op og banker på Henriks dør. Tine: ”Henrik, det er Tine, der er mad nu.” Henrik: ”Nu?” Tine: ”Ja, her er der faste spisetider. Aftensmad er 17.30. Du er velkommen.” Henrik: ”Nå, det skal jeg lige vende mig til. Jeg er ikke vant til at spise så tidligt.” De øvrige brugere har alle underlagt sig vanen omkring spisetiden og det medfølgende handlemønster, og sidder derfor klar. Henrik, som er ny, har endnu ikke vænnet sig til denne vane, men i og med han siger, at ”det skal han lige vænne sig til”, giver han udtryk for, at han med tiden vil underlægge sig denne magt. Det at der er faste spisetider, faste rengøringsområder m.m. skaber rutiner/handlemønstre i hverdagen, som brugeren ikke nødvendigvis ville have haft derhjemme. Dog kan disse rutiner være nødvendige for at få dagligdagen til at fungere, på Pensionatet, da der bor mange brugere sammen ad gangen, samt for at opnå de ønskede effekter. Generelt om den direkte magt (tvang, rutiner og handlemønstre) kan man sige, at den får brugerne til at handle på måder, som de ikke nødvendigvis ville have gjort, hvis de boede i egen bolig. Eksempelvis kan brugeren, hvis han/hun bor for sig selv, spise når han/hun er sulten og ikke når andre sætter maden på bordet, gøre rent når han/hun mener der er beskidt og ikke hver dag, som på Pensionatet m.m. 20 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Konsekvens: Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Den direkte magt kan ,for brugeren, have den konsekvens, at brugeren uselvstændiggøres. Dette skyldes, at brugeren gennem længere tid har været underlagt faste rammer og regler, der skal overholdes, hvorved brugeren ikke har haft mulighed for at sige fra, på disse områder. Derudover kan det også have konsekvenser for brugeren at været tvunget til at gøre noget, brugeren normalt ikke ville have gjort; at være tvunget til at blive på værelset, tvunget til at puste i et alkometer, tvunget til at være afholdende, tvunget til at være underlagt institutionens regler, vaner m.m. Brugerne har i nogle tilfælde ikke mulighed for at sige nej, i en given situation, f.eks. når de bliver bedt om at puste i et alkometer. Dette skal de som sagt gøre, for ellers kan brugerne riscikere at blive udskrevet. Det kan også, for brugeren, være forbundet med et stort pres hele tiden at gå med frygten om at kunne blive udskrevet, fra Pensionatet, hvis reglerne ikke overholdes. Den direkte magt har, for pædagogen, den konsekvens, at hvis ikke pædagogen er bevidst om den magt pædagogen besidder, samt måden den kommer til udtryk på, kan magten anvendes uhensigtsmæssigt, hvilket kan få konsekvenser for brugeren. Pædagogerne skal derfor hele tiden reflektere over egen praksis for at være sig magten bevidst, eksempelvis på personalemøder m.m. Vi skal, som nyuddannede pædagoger, være gode til at se kritisk på praksis, så ikke vi bliver en del af en institutionskultur, hvor direkte magt er ureflekteret. På Pensionatet skal man være bevidst om den magt der udøves, når en bruger bedes puste i et alkometer, da dette er en handling der gentages flere gange dagligt. Ydermere har den direkte magt også indflydelse på relationen mellem pædagog og bruger, da pædagogen både er omsorgsperson og håndhæver af institutionens regler. Pædagogen kan stå i et dilemma hvor pædagogen, for at håndhæve reglerne, skal tvinge en bruger til at gøre noget, brugeren ikke nødvendigvis ville have gjort. Eksempelvis som i casen med Henrik, hvor Tine tvinger Henrik til at underskrive papirerne selvom Henrik ytrer, at han ikke er i stand til at tage stilling til, hvad der står i dem. Hermed kan Tines relation til Henrik bære præg af utryghed og mistro fra Henriks side. Dog kan det omvendt have betydning for brugeren, hvem der udøver den direkte magt. I praksis oplevede vi, at brugernes reaktion ikke var nær så voldsom, i givne situationer, hvis magten blev udøvet af en pædagog, de havde en betydningsfuld relation til. Derfor skal vi ,som pædagoger, være bevidste om relationen til brugerne og at det kan have betydning for brugeren, hvem der stiller krav, spørger ind eller videregiver en information. 21 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Udover magt i direkte form, findes også en magt i indirekte form – indirekte magt, som vi nedenfor vil belyse. Indirekte magt: ”[Pædagogen] udøver magt over [brugeren]ved at undlade at give [brugeren] færdigheder, der kan gøre [brugeren] mindre afhængig af [pædagogen] eller andre.” (Jensen, 2. Magt og moral, 1995, s. 41) Denne form for magt kommer, på Pensionatet, til udtryk i forskelligt omfang: Bent er 56 år og har boet på Pensionatet i 14 dage. Bent er blevet arbejdsløs og er derfor blevet tilknyttet jobcenteret på kommunen og skal, en gang om ugen, påvise at være aktivt søgende ved at logge ind på jobnet. Bent er ikke it-kompetent. Hvis ikke Bent viser sig som aktivt søgende/ledig, bliver han sanktioneret og får dermed reduceret i sin kontanthjælp. Mandag morgen spørger Bent (Bruger) Pia (pædagog) om hun vil hjælpe ham med at gå på jobnet. Pia svarer, at det vil hun gerne og de går ind til computeren. Pia: ”Du kan bare lige starte med at logge ind.” Bent: ”Det ved jeg ikke, hvordan man gør. Jeg kan ikke engang gå på internettet” Pia: ”Så lad mig, det er vidst nemmere. Hvad er din kode?” Bent giver Pia oplysningerne og Pia ordner det hele for ham. Dette gentager sig, en gang om ugen, de følgende to måneder. Dette kan siges at være indirekte magt, da Pia ikke giver Bent de færdigheder der gør Bent mindre afhængig af hende eller andre. I og med at Pia siger: ”Så lad mig, det er vidst nemmere” giver Pia udtryk for, at hun har flere ressoucer i forhold til IT og dermed, at de kan anvende tiden mere produktivt. Hvis Pia lærte Bent selv at logge på Jobnet, samt styrkede hans IT færdigheder ville Bent ,på dette punkt, på længere sigt, ikke længere være afhængig af Pias hjælp. Pia anvender ikke nødvendigvis denne magt bevidst, da hun handler i god tro og mener, at hun hjælper Bent ved at sikre, at han ikke bliver sanktioneret. Den indirekte magt kommer til udtryk i mange forskellige situationer, i det pædagogiske arbejde, på Pensionatet. Dette skyldes at denne magtform ikke er tydelig på samme måde som den direkte magt, og at den er mere skjult da pædagogerne handler i god tro. Derfor kræver det en bevidsthed og et fokus på at opdage, når denne magt er i spil. Vi mener ikke, at nogle pædagoger bevidst forsøger at passivisere brugerne og bevidst gøre dem mere afhængige af systemet. Derimod 22 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 mener vi, at pædagoger handler på baggrund af, hvad der er bedst for brugeren ved at hjælpe vedkommende til at få problemet løst, men at pædagogen til tider ubevidst undlader at give brugeren de færdigheder der gør, at brugeren en anden gang selv kan løse problemet. Konsekvens: Konsekvensen af den indirekte magt er, for brugeren, at brugeren bliver klientgjort, da pædagogerne ikke giver brugeren færdigheder, der gør brugeren mindre afhængig af pædagogerne og systemet. Det er også en konsekvens for brugeren, at denne magtform ikke er synlig, og at brugeren måske ikke er klar over at magten bliver udøvet. I casen med Bent, ser Bent muligvis ikke problemet i, at han ikke selv kan logge på jobnet men nyder, at nogle vil hjælpe ham. Konsekvensen af den indirekte magt er, for pædagogen, at pædagogen ikke får givet brugeren de færdigheder der skal til, for at gøre brugeren mindre afhængig af pædagogen og systemet. Hermed klientgøres brugeren, og den pædagogiske opgave er ikke lykkedes tilstrækkeligt. Fælles for direkte magt og indirekte magt er, at begge magtformer er personlige, altså former for magt hvor ”A” udøver magt overfor ”B”. (Jensen, 2. Magt og moral, 1995) ”Der er imidlertid også former for magt af en betydelig mere kompleks karakter. Magt, der ikke direkte udøves af personer. Men en magt som livsformer, sædvaner, tillærte fremgangsmåder kan have over os.” (Jensen, 2. Magt og moral, 1995, s. 48) Livsformers magt: ”[Brugeren] er underkastet en livsforms magt ved at tage denne livsforms rutiner og handlemønstre for givne.” (Jensen, 2. Magt og moral, 1995, s. 41) Jensen giver i hans egen bog et eksempel på denne magt. I eksemplet kommer kvindens livsforms magt først til udtryk, da hendes mand dør, altså da hendes førlevede livsstil ikke længere er en mulighed. Da manden dør bliver kvinden hjælpeløs, ensom og deprimeret, da manden var nøglen til deres sociale netværk. Kvinden behøver derfor ”hjælp til at kunne begå sig i eget liv”. Det samme, mener vi, gør sig gældende ved institutionalisering. Det at bo på en institution, medfører en særlig livsform. Der er, som i kvindens livsstil, på institutionen tilknyttet normer, vaner og rutiner. Vi mener, at man kan føre en parallel mellem Jensens eksempel og praksis på Pensionatet. Dette skal forstås således, at brugerne på Pensionatet er kvinden – der er underlagt en livsforms magt. Pensionatet er manden i den forstand, at mandens død svarer til, når brugeren fraflytter pensionatet. Den førlevede livsform er da dermed ikke længere en mulighed. Så længe 23 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 brugeren bor på Pensionatet, bliver brugeren placeret i en institutionel ramme. Når brugeren fraflytter Pensionatet, er der ikke længere nogen der placerer brugeren i denne ramme og brugeren kan få svært ved at begå sig på egen hånd. Hvorved brugeren, på lige fod med kvinden i Jensens eksempel, igen får brug for samfundsmæssig støtte. (Jensen, 2. Magt og moral, 1995) Denne form for magt kommer, på Pensionatet, til udtryk gennem institutionens ”livsforms”magt, i form af regler, rammer, rutiner m.m. På Pensionatet lever brugerne, som en del af et fællesskab i institutionen, hvor de overtager bestemte rutiner, handlemåder og traditioner. Brugerne bliver først underlagt denne form for magt, når de tager dette fællesskabs rutiner og handlemønstre for givet. På pensionatet kom dette bl.a. til udtryk i følgende situation: Lone er 43 år. Hun har gennem flere år lidt af angst og har drukket på baggrund af dette. Lone er ved indflytning arbejdsløs, overvægtig og økonomisk ustabil. Undervejs i opholdet får hun hjælp til behandling af sin angst og bliver medicineret. Hun begynder efter noget tid at åbne mere op socialt, og deltage i fitness to dage om ugen, hvorved hun taber sig. Derudover får hun hjælp af socialrådgiveren til at få styr på økonomien. Lone bliver tilbudt et fleksjob i et køkken. Efter otte måneders ophold på Pensionatet, har Lone som hun selv formulerer det: ”Jeg har aldrig haft det bedre og jeg har fået styr på mit liv.” Lone bliver tilbudt en lejlighed og flytter fra Pensionatet. En måned efter kommer Lone grædende ind på kontoret ,med en høj promille, og beder om hjælp. Adspurgt fortæller Lone, at det går rigtig dårligt. Hun er begydt at drikke igen, fordi hun er ensom og fordi der ikke er nogen, der siger hun ikke må. Hun er blevet fyret, hun har brugt alle sine penge på alkohol og har ikke betalt sin husleje. Pædagogen spørger Lone, hvad der er gået galt og Lone fortæller, at hun har taget forgivet, hvor meget socialt samvær med personalet og de andre brugere har haft af betydning for hende. Det, at der var strukturerede rammer og regler der skulle overholdes, gjorde hendes hverdag overkommelig. Denne case er et udtryk for, i hvilket omfang livsformers magt kan have konsekvenser for det enkelte individ. De tillærte rutiner, handlemønstre samt rammerne og de sociale omgivelser er taget forgivet i en sådan grad, at Lone ikke kan fungere selvstændigt efterfølgende. 24 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Konsekvens: Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Livsformers magt kan siges at være en konsekvens af institutionalisering. Hvis ikke brugeren havde været indskrevet på institutionen, havde brugeren ikke underlagt sig denne form for magt. Konsekvensen af livsformers magt er, for brugeren, at brugeren tager institutionens livsform for givet. Det er når brugeren kommer ud i egen bolig, og der ikke længere er regler og rammer der skal følges, at brugeren bliver bevidst om omfanget af denne magt. Dette kommer til udtryk ved, at brugerens hverdag ikke hænger sammen. Det bliver derfor, for pædagogerne, en vigtig opgave at sikre brugerne en god udflytning iform af en udslusning således, at de ikke flytter fra den ene dag til den anden. Brugerne tilbydes efterværn iform af hjemmebesøg, samtaler m.m. For nogle brugere ville jævnlige hjemmebesøg være med til at sikre, at brugerne ikke tager pensionatets livsforms magt for givet og fungerer i eget hjem. Brugerne bliver, udover pensionatets efterværn, gennem kommunen tilbudt en mentor eller anden form for støtte i hjemmet, for at sikre brugeren bedst mulige betingelser for at fungere i eget hjem. Konsekvensen ved denne magt er, for pædagogerne, at hvis ikke de har forberedt brugerne godt nok på et liv udenfor institutionen, vender brugerne tilbage og den pædagogiske opgave er ikke løst tilstrækkeligt. Brugerne er dermed ikke gjort uafhængige af systemet og er derfor, som Lone, klientgjort i den forstand, at de ikke fungerer uden systemets hjælp. Michel Foucault Magt I modsætning til Jensen, der arbejder med direkte- indirekte-og livsformers magt, er Foucaults definition af magt mere kompleks. Forstået på den måde, at magt og modmagt er noget allestedsnærværende der produceres og har stor betydning i alle menneskelige relationer. Derfor kan magt hverken forstås som direkte tvang, eller som noget nogen ejer. (Pedersen, Individ, institution og samfund, 2011) ”Magt er snarrere en mangfoldighed af styrkeforhold, der ligger indlejret i det dynamiske kompleks af regler, værdier, teknikker og måder at skabe og bruge viden på, der gør sig gældende i samfundets forskellige praksisser.” (Pedersen, individ, institution og samfund, 2009, s. 349) Foucault mener, at magtrelationer i modsætning til direkte tvang og vold indeholder en mulighed for modmagt. Derudover ser Foucault ikke kun magt som noget negativt.”Magt er derfor ikke kun begrænsende, men også en produktiv faktor, der gør det muligt for mennesker at danne sig selv.” (Pedersen, individ, institution og samfund, 2009, s. 349) Foucault 25 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 mener, at viden er magt. Magten definerer, hvad der er ”normalt” og ”unormalt”. Denne magt er prouktiv i den forstand, at den skaber individer (subjekter: hjemløse, misbrugere, arbejsløse m.m.). Mennesket i sig selv er objekt, men bliver subjekiveret når mennesket gives nogle mulige klassificerende identietskategorier. Vi har, som pædagoger, gennemgået en udannelse, hvorved vi har tillagt os en profession med en særlig viden. Viden er magt, da magten er afhængig af viden om ”sandheder”. Vores viden bliver dermed til magt, da vi, som pædagoger, forsøger at socialisere brugerne til at besidde kompetencer, der hjælper dem til at begå sig i eget liv, samt bidrage til samfundet. Dette sker udfra samfundsmæssige diskurser om, at det er godt at have et arbejde, bolig m.m. Som pædagoger vil vi gerne gøre det bedste for brugeren, men ifølge Foucault har det ”gode” en yderligere intention, nemlig at disciplinere brugeren til at blive nyttig samfundsborger eller kategoriser brugeren til ”skræk og advarsel”, for at få os andre til at vedblive med at være nyttige i afgrænsningen til dem. Hvis ikke brugeren handler efter magtens rationale, som egen præference, udøves modmagt, der i relationen til pædagogen, på pensionatet, kommer til udtryk således: Kim (bruger) er 21 år. Han har boet på gaden i 7 dage, efter han blev smidt ud, af den ven han boede hos. Kim er for nyligt blevet indskrevet på Pensionatet, men han har svært ved at indordne sig. Eva (pædagog): ”Hvad siger du til, at vi sætter os ind og søger et arbejde?” Kim: ”Det gider jeg ikke. Jeg gider ikke have et arbejde. Jeg klarer mig fint på min kontanthjælp.” Eva: ”Ville det ikke være dejligt at tjene dine egne penge og kunne forsørge dig selv?” Kim: ”Nej, jeg har det fint som det er. Jeg er ligeglad!” Eva har ikke magt over Kim, til at kunne tvinge Kim til at søge arbejde. Dog forsøger Eva at tilbyde Kim hjælp til at få søgt arbejde(Eva kan have erfaring med, at sandsynligheden for, at han får søgt arbejde er større, hvis hun hjælper Kim med det), for derigennem at resocialisere ham og for at han på sigt kan blive selvforsørgende og bidrage til samfundet. Dog har Kim altid mulighed for at sige nej (modmagt), hvilket gør sig gældende i ovenstående case. Kim mener ikke den samfundsmæssige diskurs, angående arbejde, giver tilstrækkelig mening, hvorved han udøver modmagt. Det at Kim udøver modmagt ændrer ikke den samfundsmæssige diskurs, da der ikke er tilstrækkeligt med modmagt. 26 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 ”Hverken magten eller modmagten har således et centrum, magten er altid relationel og på sin vis en slags spil, der altid ville kunne tage sig anderledes ud fordi relationerne kan forskyde sig og ændres. Det faktum, at vi ikke kan ”styre” de andre, men er henvist til forsøgsvis at prøve at ”styre” deres ”selvstyring”, gør netop modmagten til et fundamentalt vilkår i en professionel praksis”.(Pedersen, Magt og professionalitet, 2011, s. 203-204) Eva forsøger i ovenstående case at styre Kims selvstyring således, at Kim får lyst til at søge et arbejde. Dette sker, som nævnt ovenfor, på baggrund af den samfundsmæssige diskurs der siger, at det er ”normalt” at have et arbejde. Denne styring kommer vi ind på senere i opgaven, under afsnittet guvernmentalitet. Ifølge Foucault er magt hverken noget man besidder eller kontrollerer som enkelt individ (aktører), da magten forudsætter tænke- og handlemåder, der er afhængige af diskurser, som ingen alene er herre over. (Pedersen, Individ, institution og samfund, 2011) En diskurs er det, ”... man agerer, skriver og taler ind i med selvfølgelighed. Diskurs er viden, der ikke er bundet til et bestemt subjekts tænkning, men omfatter videnskabelige indsigter, praktisk erfaring, ekspertise såvel som hverdagskundskab og handlemønstre, der bygger på ikke-artikuleret viden (...)”. (Otto, 2015, s. 8) Foucault mener, at disse diskurser indeholder bestemte ”sandheder”, som vi som professionelle samt de brugere vi har med at gøre, til tider (ofte), uden at bemærke det, indordner os under. (Pedersen, Magt og professionalitet, 2011) Ovenstående diskurser kom, på Pensionatet, til udtryk ved de handlinger pædagogerne udfører med selvfølgelighed uden, at reflektere over hvorfor. Eksempelvis ved forsamtalerne, på Pensionatet, hvor der ved forsamtale, hver gang, arbejdes ud fra samme dokument. Dette stilles der ikke spørgsmålstegn ved, hverken fra brugerne, de nye brugere eller pædagogerne. Eller ved aftensmaden, hvor brugerne først spiser når pædagogen har sagt ”værsågod”, samt rejser sig, når pædagogen siger ”velbekomme”. Dette bliver der heller ikke stillet spørgsmålstegn ved, det er blot en hverdagsrutine. Foucault mener, at den moderne magtudøvelse går ud på, at: ”påvirke formelt frie individer, deres handlinger og deres selvopfattelse.” (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 20) Magten er således produktiv, da den ”(...) ønsker at bibringe individer bestemte kapaciteter, ønsker at sætte individer i stand til at handle på bestemte måder, ønsker at bearbejde deres selvforhold og, i nogle tilfælde, søger at afrette dem.” (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 20) Velfærdssamfundet forsøger, at påvirke formelt frie individer således, at de handler på bestemte måder, samt lever op til 27 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 samfundets normer. Som pædagog, i en §110 institution, er man repræsentant for velfærdssystemet iform af at skulle resocialisere brugerne således, at brugerne selv har et ønske om at blive et selvstændigt individ, der ikke længere er afhængigt af systemet. Guvernmentalitet Guvernmentalitet oversættes direkte til regeringsmentalitet, som kan forstås som: ”(...)samfundets herskende styringsmentalitet (...)” (Pedersen, individ, institution og samfund, 2009, s. 348). Guvernmentalitetsbegrebet giver dog også associationer til mentalitetsstyring, hvor det der styres er: ”(...) menneskelige subjekters egenskaber og handlemuligheder,ikke som en direkte kontrol, men som en formning af moralen og etikken, dvs. menneskers selvopfattelse og vilje eller trang til at opføre sig fornuftsmæssigt. Med andre ord er det menneskers indre styringsmekanismer der styres.” (Otto, 2015, s. 3) ”Denne kobling mellem (politisk) styring og (etisk) selvstyring sker ved, at forskellige vidensformer og magtteknikker smelter sammen i det, Foucault (...) betegner socialteknologier og selvteknologier.” (Pedersen, individ, institution og samfund, 2009, s. 349) Socialteknologier: ”Socialteknologier er alle slags midler udformet til at påvirke menneskers adfærd.” (Pedersen, individ, institution og samfund, 2009, s. 349) Socialteknologier kan være alt fra forbud, rådgivning, kampagner, uddannelse af personale, til politiske programmer, sociale tilbud, samfundsmæssig disciplinering iform af individualisering m.m. Formålet med socialteknologierne er, at forme individerne i en bestemt retning, herunder deres sundhed, vækst, relation til andre, deres aktiviteter og kropsforvaltning. (Hermann, 2007) Socialteknoligerne er også til for at kunne skelne det ”normale” (ønskede) og det ”unormale” (det ønskes ændret). Ifølge de herskende samfundsnormer i Danmark er det ikke velset, på længere sigt, at være hjemløs. Samfundsborgeren skal have arbejde og egen bolig, og skal kunne forsørge sig selv (og sin familie), samt bidrage til samfundet. Dette kommer til udtryk ved de mange forskellige tilbud til socialt udsatte mennesker: varmestuer, herberg, natcaféer, væresteder m.m. Disse tilbud er til for at få de hjemløse/socialt udsatte væk fra gaden, samt hjælpe de hjemløse/socialt udsatte til at ændre adfærd, så de igen, i forskelligt omfang, kan blive velfungerende samfundsborgere, samt bidrage dertil, eller igen som skræmmende eksempel for, at de ”normale” borgere vedbliver med at være nyttige samfundsborgere. 28 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Selvteknologier: ”Tillader individer ved egen kraft, eller med hjælp fra andre, at igangsætte bestemte typer af operationer i forhold til deres krop, tanker, adfærd og måder at være på, således at de kan transformere sig selv med henblik på at opnå en vis grad af lykke (...)” (Pedersen, individ, institution og samfund, 2009, s. 349) Foucaults interesse, angående selvteknologier, ligger i selvteknologiernes relation til socialteknologierne. Hermed ligger Foucaults interesse ikke i, hvad vi gør for os selv af egen vilje, men hvad vi gør for os selv præget af samfundet (diskurserne). Vores erfaring fra praksis siger os, at de hjemløse borgere er bevidste om, at det i samfundet ikke er velset at være hjemløs i længere perioder. Udover at få en seng at sove i og tag over hovedet, er det som regel derfor de henvender sig til Pensionatet. De vil gerne have hjælp, så de igen kan få et arbejde, fast bolig m.m. Det bliver en værdi for brugerne, at få egen bolig og brugerne tror, at det udelukkende er for brugernes egen skyld, at brugerne skal have egen bolig, hvor det i virkeligheden er en påvirkning fra diskurserne i samfundet. I det moderne samfund er Foucaults begreb om selvteknologier relevant i den forstand, at vi på mange måder, som individer, er blevet frisat til at forvalte vores egen tilværelse. Da vi ikke lever i et samfund med voldsomme materielle begrænsninger eller feudale tvangsforhold, er der: ”(...) en lang række instanser der ”hjælper” os med at forvalte og bruge denne frihed rigtigt.” (Hermann, 2007, s. 93) I og med, at vi ikke længere lever under disse tvangsforhold er vi, på sin vis, frisatte individer. Dog er der flere samfundsmæssige diskurser der gør, at vi som frisatte individer, alligevel har en rettesnor for, hvordan vi skal forvalte vores eget liv. På den måde skal vi være frie ”på den rigtige måde” således, at vi bidrager til samfundet og ikke er en økonomisk ballast. ”Det er netop relationen og samspillet mellem socialteknologier (styring) og selvteknologier (selvstyring), der er kernen i guvernmentalitet som styreform – og videnskabelig viden er med til at gøre dette samspil muligt.” (Pedersen, individ, institution og samfund, 2009, s. 349) Konsekvens: Guvernmentalitet er altså en individualiserende magt og en slags kulturstyring, der forsøger at ”fremelske” bestemte måder at tænke og handle på samtidig med, at ansvaret for førnævnte tanke- og handlemåder, tilskrives det enkelte individ. (Pedersen, Individ, institution og samfund, 2011) Vi prøver, som pædagoger i insituttionen, at socialisere brugerne i den givne samfundsmæssige retning da, vi mener, det er det rigtige at gøre. Foucault ville sige, at det ikke 29 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 kun var i det godes tjeneste, men at magtens rationale er at skabe føjelige og nyttige kroppe, hvor magtens intentioner bliver internaliseret i os som individer. Dette betyder at vi, som pædagoger, er magtens tjenere uden nødvendigvis at være bevidste om dette. Den guvernmentale magt, forlanger effektivitet og disciplinering. Pædagoger udøver støtte, omsorg og hjælp på baggrund af viden om, hvad der er godt for brugeren (brugeren skal have det bedre). En del af denne process går ud på, at brugerne skal selvstændiggøres (tage ansvar for eget liv), bearbejde problematikker, finde en fast bolig, finde et arbejde m.m. Men denne støtte, omsorg og hjælp sker på baggrund af samfundsmæssige diskurser (socialteknologier). Dette sker uden at pædagogen er bevidst om dette. Vi er, som pædagoger, dermed præget af samfundets socialteknologier og diskurser, men tror vi handler på baggrund af egen/faglig viden (selvteknologier). Konsekvensen for brugeren bliver hermed, at pædagogen tror, at pædagogen handler ud fra brugerens interesse, som brugeren også selv kan opfatte som egen interesse, men pædagogen handler faktisk på baggrud af en samfundsmæssig interesse. Herunder vil vi lave en samlet konklussion af opgaven, ud fra vores problemformulering. Konklusion Vi kan hermed konkludere, at de gennemarbejdede teoretiske begreber hænger uomgængeligt sammen i det pædagogiske arbejde med hjemløse borgere. Dette skyldes, at når en hjemløs borger bliver henvist/eller henvender sig på Pensionatet og indskrives, bliver borgeren hermed bruger, og en del af institutionen. Brugeren bliver over tid institutionaliseret, da brugeren bliver udsat for målrettet socialisering på Pensionatet, som er en institution der er indrettet af samfundet til formålet. Formålet med opholdet på Pensionatet er, at socialisere brugeren til at besidde kompetencer og egenskaber der vil tjene fremtidige samfundsmæssige interesser. Vi mener, at institutionalisering er en del af Foucaults begreb om guvernmentalitet, da guvernmentalitet kan oversættes til både regeringsmentalitet, og mentalitetsstyring. Det handler om at styre menneskelige individers egenskaber og handlemuligheder, ikke ved direkte tvang, men ved at forsøge, at styre disse brugeres indre styringsmekanismer. Det at vi, som pædagoger, skal 30 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 socialisere brugeren på Pensionatet til at besidde visse egenskaber, skyldes socialteknologier. Målet med at socialisere er umiddelbart, at brugeren skal få det bedre og på sigt få egen bolig, samt etableres på arbejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgende. Eller statuere en klar afgrænsning mellem dem og os, som adfærdsregulerende på den øvrige befolkning (Foucault). I praksis mener vi, at det er vigtigt at være sig bevidst om dette perspektiv, for altid at være opmærksomme på og kritiske i forhold til magt. Vi kan konkludere, at brugeren i institutionen er underlagt flere former for magt. Magt er et vilkår i det pædagogisk arbejde, da vi som pædagoger altid står i en magtfuld positition overfor brugeren. Derfor er magt ikke noget der skal undgås dog skal man, som pædagog, være sig sin magt bevidst, da magten i værste fald kan uselvstændiggøre samt påvirke brugerens selvopfattelse. Vi har, som pædagoger, moralsk ansvar overfor brugeren, da brugeren, i relation til pædagogen, er den svage part. Vi skal som pædagoger være bevidste om, at magt udøves på forskellig vis (direkte, indirekte og livsformers magt). Hvis pædagogen tvinger brugeren til at gøre noget brugeren ikke ville have gjort, kan dette påvirke brugerens opfattelse af at være et selvstændigt individ. Hvis pædagogen (ubevidst) undlader at give brugeren færdigheder, der gør brugeren mindre afhængig af pædagogen samt systemet, uvikler brugeren ikke nye færdigheder og er dermed fortsat afhængig af systemet. Pædagogerne skal derudover også være bevidste om, hvor stor betydning opholdet på Pensionatet har for brugeren, og brugerens muligheder for at kunne begå sig i egen bolig. Hvis brugeren har været indskrevet på Pensionatet gennem en længere periode(over 6 mdr. ), kan en længere udslusningsperiode være nødvendigt for at sikre, at brugeren ikke har taget institutionens livsforms magt forgivet. Hvis brugeren har taget denne livsforms magt for givet, kan det have konsekvenser for brugerens mulighed for at kunne klare sig i egen bolig, hvorefter brugeren igen får behov for systemets hjælp. På baggrund af de konsekvenser magten kan have for brugeren, er det derfor vigtigt, at vi som pædagoger er os vores magt bevidst. Det er vigtigt at vi, i personalegruppen, reflekterer over egen og andres handlinger for at sikre, at vi ikke udøver magt uhensigtsmæssigt. Konsekvensen for brugeren af den udøvede magt og institutionalisering er klientgørelse. 31 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Når brugeren klientgøres kan dette resultere i, at brugerens klientidentifikation overtager brugerens selvopfattelse således, at brugeren ikke opfatter sig selv som en selvstændig og unik medborger, men som en klient der udelukkende er afhængigt af systemet. Som del af brugerens indskrivning på Pensionatet (institutionen), tildeles brugeren en problemidentitet. Den problemidentitet brugeren tilføres signalerer, at brugeren har en livsførelse som ikke stemmer overens med samfundets fremherskende normer (diskurs). Da det ikke stemmer overens med samfundets normer (diskurser) at være misbruger, hjemløs og arbejdsløs, bliver det Pensionatets opgave at få brugeren til at ændre adfærd, ved at påvirke eller forandre det der er uhensigtsmæssigt. I en Foucault optik er det samfundets herskende normer (diskurser) der definerer, hvad der er ”normalt” og ”unormalt” og derfor er disse grupper også ,i en Foucault optik, nødvendige for at disciplinere og trække en skillelinje mellem os og dem. Under alle omstændigheder er det vigtigt for os, som pædagoger, at sikre at brugeren ikke udelukkende opfatter sig selv som en klient- eller problemidentitet (”unormal”), ved at fastholde brugeren i, at han/hun er et selvstændigt individ, og dermed ikke udelukkende afhængig af systemet for at kunne blive ”normal”. Dette kan vi, som pædagoger, bl.a. gøre ved især at være bevidste om den indirekte magt, så vi ikke undlader at give brugeren færdigheder, der gør brugeren mindre afhængige af os. Derudover kan pædagogen, gennem samtaler med brugeren, fastholde brugeren i at være et selvstændigt og unikt individ gennem bevidstgørelse af selvopfattelse. Vi kan hermed konkludere at institutionalisering og magt spiller en afgørende rolle for, i hvilket omfang, brugerne af et §110 tilbud, klientgøres. Perspektivering Efter udarbejdelsen af opgaven, er vi blevet klogere på begreberne insitutionalisering, klientgørelse og magt. Især er vi blevet klogere på, i hvor høj grad samfundets diskurser og teknikker spiller en rolle, for os som pædagoger, samt de brugere vi har med at gøre. Vi finder det bekymrende, at den institutionalisering der, for målgruppen, skulle være med til at sikre brugerne bedre muligheder, for at kunne begå sig i eget liv, kan være med til at forværre brugerens situation. Vi havde i forvejen en viden om omfanget af magt, i det pædagogiske arbejde - primært magt i synlig form (direkte magt). Vi er nu blevet mere bevidste om omfanget af magt og de mange forskellige måder magten kommer til udtryk på. Konsekvenserne af magt er langt mere 32 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 omfattende end vi havde regnet med, især iform af klientgørelse. Denne viden om magt og udtryksformerne tager vi med os ud i praksis, for dermed at være bevidste om vores egen magtudøvelse, samt samfundets og institutionens magt, så vi ikke udøver uhensigtsmæssig magt og dermed er med til at bidrage til klientgørelse. Denne opgave kan, for professionen, være en ”øjenåbner” i den forstand, at man som pædagog reflekterer over den magt man besidder samt de institutionelle og samfundsmæssige rammer, magten udøves i. 33 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Referenceliste Carlsen, S. Ø., Dønbo, N., & Mandrup, M.-B. (17. November 2009). Hjemløse dropper kommunalvalget. Lokaliseret 12 Januar 2015. Hentet fra Politikken: http://politikken.dk/indland/politik/ECE837618/hjemloese-dropper-kommunalvalget/ Goffman, E. (1967). Anstalt og menneske. Jørgen Paludan forlag. Hermann, S. (2007). Michel Foucault - pædagogik som magtteknologi. I P. M. Pedersen, & S. G. Olesen, pædagogik i sociologisk perspektiv (s. 80 - 109). København: Via Systime. Hoede, D. (2004). Magten. I D. Hoede, Det tomme menneske - en introduktion til Michel Fouacault (s. 3745). Museum Tuscalanums Forlag. Jensen, U. J. (1995). 1. Hvad er moral? I U. J. Jensen, Moralsk ansvar og menneskesyn (s. 17-40). København: Munksgaard. Jensen, U. J. (1995). 2. Magt og moral. I U. J. Jensen, Moralsk ansvar og menneskesyn (s. 41-51). København: Munksgaard. Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (2003). Indledning: At skabe en klient. I M. Järvinen, & N. Mik-Meyer, At skabe en klient - institutionellee identiteter i socialt arbejde (s. 9 - 27). Hans Reitzels forlag. Mik-Meyer, N., & Villadsen, K. (2007). Foucault: den bevægelige velfærdskritik. I N. Mik-Meyer, & K. Villadsen, Magtens former - sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren (s. 16 - 40). Hans Reitzels forlag. Mørch, S. I. (2007). Institutionalisering. I S. I. Mørch, Individ, institution og samfund - pædagogiske perspektiver (s. 91 - 106). Aarhus: Forlaget Academica. Otto, L. (6. januar 2015). Foucaults "governmentalitets teori". Styringsteknologi og subjektivitet. arbejdspapir 1. udkast. Hentet fra Københavns universitet: Europæisk og Almen Etnologi: http://etnologi.ku.dk/upload/application/pdf/f51d674/Governementality.pdf Pedersen, C. (2009). individ, institution og samfund. I C. Schou, & C. Pedersen, samfundet i pædagogisk arbejde - et sociologisk perspektiv (s. 348 - 352). København: Akademisk forlag. Pedersen, C. (2011). Individ, institution og samfund. I C. Schou, & C. Pedersen, Samfundet i pædagogisk arbejde (s. 326-377). København : Akademisk Forlag. Pedersen, C. (2011). Magt og professionalitet. I C. Pedersen, Praksisfilosofi - faglig refleksion på tværs af professioner (s. 169-207). København: Akademisk Forlag. Pensionatet, B. K. (18. Januar 2008). Blå Kors Pensionat. Lokaliseret 11 Januar 2015. Hentet fra Mål og visioner: http://www.taastrup-p.blaakors.dk/Blaa_korstaastrup_pensionat/Hvem_vi_er/maal_og_vision.aspx Retsinformation.dk. (26. November 2014). Serviceloven §110. Hentet fra Retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164215 34 Camilla Landbo – Sk11004 Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Temaredaktionen. (2004). Institutionalisering . Vera no. 27 Maj 2004 - Institutionalisering , 2-5. 35 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor 17.11.2014 – 13.01. 2015 Bilag Bilag 1 – Serviceloven § 110 ”§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3 ledelsen træffer afgørelse om afgørelse. ” (Retsinformation.dk, 2014) 36 Camilla Landbo – Sk11004 Sascha Kjær – Sk11021 UCC Storkøbenhavn Vejleder: Iben Elise Larsen Bachelor Bilag 2 – Problemstilling 37 17.11.2014 – 13.01. 2015
© Copyright 2024