KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Strategi og Økonomi NOTAT 17-04-2015 Bilag 4 - Bevillinger der udløber ultimo 2015 Tabel 1 indeholder en oversigt over bevillinger, der udløber ultimo 2015. Tabel 2 indeholder en uddybende beskrivelse. Hvis der ikke gives ny bevilling, ophører aktiviteterne. Tabel 1 - Bevillinger der udløber ultimo 2015 (i 1.000 kr. og 2016 p/l ) Besluttet hvornår 1. Badning i havnen 2. Sikker by - Udvidede åbningstider og aktivitetsmedarbejdere på udvalgte idrætsanlæg 3. Frivillighedscenter Voldparken Budgetaftale 2012 Budgetaftale 2012 Budgetaftale 2012 4. Holde svømmehaller åbne i Budgetaftale sommerferien 2012 5. Ungdomskultur placeret på Budgetaftale Kraftwerket (Snapslanten) 2012 6. Arbejdermuseet Budgetaftale 2012 7. Styrket indsats mod socialt snyd Budgetaftale 2012 8. Team Copenhagen Budgetaftale 2012 9. Pumpehuset Budgetaftale 2013 10. AFUK - artistuddannelse Budgetaftale 2013 11. Kreativ vækst - Baunehøj Budgetaftale incubator 2013 12. Kreativ vækst - MAD Budgetaftale Symposium 2013 13. Warehouse9 Budgetaftale 2013 14. Drift af Borgerservice i Budgetaftale lufthavnen 2014 15. Skurbyen Budgetaftale 2014 16. Outcities overførsel af støtte til Budgetaftale MIX Copenhagen i 2014 og 2014 15 17. Tilskud til Børne- og Budgetaftale Ungekulturpiloterne 2015 18. Tilskud til Møllegade Budgetaftale 2015 Hovedtotal Note: Tabellen afspejler den bevilling, der udløber. Ultimo 2015 Skal KFF Kommentar søge ny bevilling? -318 Ja -2.651 Ja -848 Ja -583 Ja -530 Ja -1.060 Ja -542 Ja -533 Ja -1.149 Ja -2.611 Ja Først i 2017 -522 Ja -522 Ja -418 Ja -2.924 Ja -260 Ja -208 -306 -765 -16.750 Nej Allerede finansieret af festivalpuljen Ja Ja Sagsnr. 2015-0012126 Dokumentnr. 2015-0012126-11 Sagsbehandler Trine Sun Jeppesen Tabel 2 – Beskrivelse af bevillinger der udløber ultimo 2015 1. Vinterbadning i havnen – 318 t. kr. I budget 2012 blev der afsat anlægsmidler i 2012 og driftsmidler fra 2012-2015 til vinterbadning i havnen. Anlægsmidlerne blev benyttet til indkøb af 3 mobile saunaer. Driftsmidler anvendes til vedligehold (fjernelse af graffiti og reparationer) af de 3 mobile saunaer på Islands Brygge. Fra september 2014 til nu har der været ca. 20.000 besøgende på anlægget, hvor størstedelen benytter saunaerne. 2. Sikker by - Udvidede åbningstider og aktivitetsmedarbejdere på udvalgte idrætsanlæg – 2.651 t. kr. Med Sikker By pakken i budget 2012 blev der afsat midler i 2012-2015 til udvidede åbningstider og aktivitetsmedarbejdere på idrætsanlæg i udsatte byområder. Formålet er at skabe større tryghed og mindre kriminalitet i lokalområderne ved, at anlæggene dels ansætter aktivitetsmedarbejdere, der kan skabe kontakt til unge mænd i alderen 16-26 år, og dels tilbyder aktiviteter målrettet denne gruppe. Det giver de unge et alternativ til at hænge ud på gaden. De geografiske områder, der dækkes er: Nørrebrohallen (Ydre Nørrebro), Korsgadehallen (Indre Nørrebro), Prismen (Holmbladskvarteret), Sundby Idrætsanlæg og Sundby Bad (Sundholmsvejskvarteret/Urbanplanen), Energicenter Voldparken (Tingbjerg/Husum), Bellahøj Hallerne (Brønshøj/Husum), Skateparken i Fælledparken og Copenhagen Skatepark. 3. Frivillighedscenter Voldparken – 848 t. kr. I budget 2012 blev der afsat midler til kommunalt driftstilskud til Frivillighedscenter Voldparken i perioden 2012-2015. Frivillighedscenter Voldparken har til formål at understøtte rekruttering af frivillige, publicering af foreningsguides, netværksdannelse, kurser for frivillige, udlån af lokaler etc. 4. Holde svømmehaller åbne i sommerferien – 583 t. kr. I budget 2012 blev der afsat driftsmidler i 2012-2015 til at reducere antallet af lukkeuger i sommerferien i seks af de københavnske svømmehaller. Dermed blev antallet af lukkeuger reduceret fra seks til tre uger i Emdrup Bad, Sundby Bad, Hillerødgade Bad og Hal, Vesterbro Svømmehal, Frankrigsgade Svømmehal og Øbrohallen. 5. Ungdomskultur placeret på Kraftwerket (Snabslanten) – 530 t. kr. I budget 2012 blev der afsat driftsmidler 2012-2015 på 0,5 mio. kr. årligt. Det samlede budget til Snabslanten er 1,2 mio. kr. De resterende 0,7 mio. kr. udløber ultimo 2016. Snabslanten støtter kulturelle aktiviteter og arrangementer/projekter, der er forankret i Københavns Kommune. Unge mellem 13 og 30 år, bosat i Københavns Kommune og med et budget under 30.000 kr., kan ansøge om tilskud til projekter. Nybegyndere og amatørprojekter med små budgetter prioriteres. 6. Arbejdermuseet – 1.149 t. kr. I budget 2012 blev der afsat tilskud til Arbejdermuseet i perioden 2012- 2015. Museet er landsdækkende specialmuseum for arbejderhistorie og arbejderkultur. 7. Styrket indsats mod socialt snyd – 542 t. kr. I budget 2012 blev der afsat anlægsmidler i 2012 og 2013 og driftsmidler i 2012-2015 til "Styrket indsats mod socialt snyd” Baggrunden var, at Københavns Kommune havde oplevet en stigning i antallet af sager til socialt snyd. Driftsmidlerne går til IT-udgifter og tolkebistand, der er nødvendige for indsatsen mod socialt snyd. Side 2 af 4 8. Team Copenhagen – 533 t. kr. I budget 2012 blev der afsat en ekstra bevilling til Team Copenhagen i perioden 2012-2015. Team Copenhagen har som sin primære målsætning at arbejde på at forbedre og videreudvikle vilkårene for den københavnske eliteidræt. En forbedring af vilkårene skal være med til at sikre en bæredygtig talent- og eliteudvikling i de københavnske klubber med dertil hørende gode sportslige resultater. Team Copenhagen har et permanent budget på 7 mio. kr. 9. Pumpehuset – 1.149 t. kr. I budget 2013 blev der afsat driftsmidler i 2013-2015 til at videreføre Pumpehusets profil og kulturtilbud. Pumpehuset udfylder en væsentlig rolle i det københavnske kulturliv og særligt i forhold til præsentationer af livemusik inden for de urbane genrer som hiphop, dubstep, reggae og metal. 10. AFUK – artistuddannelse – 2.611 t. kr. I budget 2013 blev der afsat driftsmidler 2013-2015 til uddannelse af artister. AFUK (Akademiet For Utæmmet Kreativitet) består af en række selvstændige skoler og foreninger. Artistuddannelsen har til formål at uddanne artister og dermed fastholde talenter i Danmark. Artister er en kunstform i stor udvikling, kunstformen har efterhånden etableret sig som en vigtig del af den moderne scenekunst. Uddannelsen blev udskudt et år, og der mangler derfor først finansiering i 2017. 11. Kreativ vækst - Baunehøj incubator – 522 t. kr. I budget 2013 blev der afsat driftsmidler (til husleje) i 2013-2015 til opstart af kreativ incubator i Baunehøj. Projektet har til formål at skabe en platform for kreativt iværksætteri i Københavns Projekthus. 12. Kreativ vækst - MAD Symposium – 522 t. kr. I budget 2013 blev der afsat driftsmidler til afholdelse af MAD Foodcamp International Symposium i 2013-2015. Der er tale om en årlig begivenhed, som blev afholdt for første gang i København for verdens førende kokke, madanmeldere og journalister. Begivenheden indgår som en del af projektet "Kreativ vækst", som har til formål at styrke den kreative vækst i København. 13. Warehouse9 – 418 t. kr. Warehouse9 er et Lesbian-Gay-Bisexual-Transgender-Queer-performance sted i Den Brune Kødby på Vesterbro. De er kendetegnet ved både at have et socialt og et kulturelt fokus i deres aktiviteter, f.eks. deres månedlige arrangement T-lounge. Med budgetaftale 2013 blev der afsat driftsmidler i 2013-2015 til at føre en række af deres projekter ud i livet, samt at give transkønnede personer et tilhørsforhold og en platform til synliggørelse af LGBTQ kunst og kultur. 14. Drift af Borgerservice i lufthavnen – 2.924 t. kr. I budget 2014 blev afsat en 2-årig bevilling til drift af borgerservice i lufthavnen. Københavns Lufthavn har i forbindelse med ombygningen af deres bagageområde inviteret til et samarbejde med Københavns Kommune om indretningen af området. Det overordnede formål med projektet er at skabe en ny samlet digital informationsservice, der skal sikre gæster i Københavns Lufthavn overskuelig og dækkende information om byen. Samtidig er det et mål at skabe en særlig københavnerstemning – og brande København som både turistdestination, men også som en by, hvor det er nemt at bosætte sig, studere, gøre karriere og starte virksomhed. 15. Skurbyen – 260 t. kr. Med overførselssagen fra 2012-2013 afsatte Borgerrepræsentationen 1,1 mio. kr. i anlæg i 2013 til lovliggørelse og delvis renovering af lejemålet i Skurbyen. Der blev afsat 0,25 mio. kr. i 2014 og 2015 til driften. I juni 2014 godkendte Borgerrepræsentationen forslaget om nedrivning af Skurbyen og opførelse af en ny bygning, da begge dele kan udføres inden for anlægsrammen på 1,1 mio. kr. Man er derfor i gang med at opføre en erstatningsbygning for Skurbyen, som bl.a. indeholder toilet og anretterkøkken. Der er pt. ingen driftsbevilling til Side 3 af 4 erstatningsbygningen, men det forventes, at der skal findes en bevilling på ca. 200 t. kr. til de afledte driftsudgifter. 16. Outcities overførsel af støtte til MIX Copenhagen i 2014 og 15 – 208 t. kr. Med Overførselssagen 2012-2013 blev der reserveret 0,2 mio. kr. i 2014 og 0,2 mio. kr. i 2015 i kassen til afholdelse af MIX Copenhagen - LesbianGayBiTrans Film Festival i København. 17. Tilskud til Børne- og Ungekulturpiloterne – 306 t. kr. Projektet blev i budget 2015 tildelt et etårigt tilskud. Formålet med projektet er at uddanne børnene og de unge til kultur-iværksættere og ambassadører. De bliver med-producenter og med-skabere på kulturelle aktiviteter i deres lokalområde. Børne- og Ungekulturpiloterne har oplyst, at hvis ikke tilskuddet forhøjes, vil de være nødsaget til at stoppe projektet sommeren 2015. Tilskuddet er i den nuværende størrelse ikke tilstrækkeligt til at videreføre projektet på et – i deres øjne – tilstrækkeligt grundlag. 18. Tilskud til Begravelsesplads – Møllegade – 765 t. kr. Den jødiske begravelsesplads i Møllegade er ikke længere i brug, men gravene bevares. Møllegade begravelsesplads er Danmarks ældste jødiske begravelsesplads og blev i 2011 åbnet for offentligheden. Projektet modtog 0,25 mio. kr. i forbindelse med Overførselssagen 2013-2014 til at formidle begravelsespladsens historie. I budget 2015 blev afsat 0,75 mio. kr. som hjælp til at iværksætte interaktiv rundvisning på begravelsespladsen, skolemateriale og flere korte videoer om de begravede. Side 4 af 4
© Copyright 2024