Sorø, den 24. september 2015 Sorø Kommune, i en fremtid med knappe ressourcer Budgetaftale 2016 (17-19) indgået af VKO & B Indledning Sorø Kommune vokser. I 2015 er der kommet flere borgere til kommunen. Flertallet vil med denne budgetaftale styrke Sorø Kommunes tiltrækningskraft på nye borgere og virksomheder. Det skal ske i en tid, hvor Sorø Kommune er under økonomisk pres. Der er store forandringer i de rammebetingelser, som en kommune skal balancere sit budget og sit aktivitetsniveau inden for. Det er derfor af stor vigtighed, at Sorø Kommune udnytter mulighederne for at tiltrække nye borgere og virksomheder, da det styrker mulighederne for at bevare en økonomisk sund og aktiv kommune for fremtiden – i en tid med knappe ressourcer. Borgernes behov udvikler sig år for år. Et stigende antal opgaver skal løses på blandt andet ældre- og handicapområdet. Byrådet har med Visions- og Planstrategien 2014-18 selv vedtaget en række ambitioner. Der er stærk efterspørgsel efter kommunens ressourcer i form af økonomi, medarbejderressourcer og kompetencer. Byrådets opgave er at vedtage et budget, hvor ressourcerne er fordelt, så det gavner kommunens borgere bedst muligt på kort og langt sigt. Aftaleparterne ønsker med afsæt heri at arbejde aktivt med udvikling af Sorø Kommunes organisation og styring, og samtidig arbejde med grundlaget for at ændre, sænke eller udvide serviceniveauet. Sorø Kommune deltager i, og lærer af, lignende arbejder på tværs af kommunegrænserne. Som en lille kommune skal Sorø Kommune ikke være i front i alle udviklingsspor, men vælge og udvikle sine styrkepositioner. Budgetaftalen omfatter følgende temaer: Vækst Forebyggelse Konsolidering af velfærd Borgerservice og digitale muligheder Beskæftigelse og integration Tilpasning til de ydre rammer Økonomiske rammevilkår Serviceniveauet i forandring Parternes økonomiske prioriteringer Vækst I byrådets Vision og Planstrategi, ViPS18, er fastlagt en række ambitiøse målsætninger for Sorø Kommunes udvikling i de kommende år, herunder en markant målsætning om at blive Danmarks bedste kommune for børn og familier samt målsætninger om at styrke erhvervsklimaet og Sorø Kommunes omdømme, - det sidste blandt andet gennem udvikling og synliggørelse af Sorøs natur- og kulturherligheder. Parterne noterer sig med tilfredshed at Sorø Kommune blev årets højdespringer i Dansk Industris analyse af lokalt erhvervsklima, hvor det blev til en fremgang på 54 pladser fra nummer 76 til nummer 22. Virksomheder, borgere og forvaltning skal alle roses for det flotte resultat, og parterne lægger vægt på at det gode lokale erhvervsklima fastholdes på et højt niveau. 1 De fem temaer fra Vision og Planstrategi 2018 er: Tema 1: Det sammenhængende familieliv Tema 2: Fremragende opvækstmiljøer Tema 3: Styrket omdømme – oplevelser i natur, kultur og historie Tema 4: Styrket erhvervsklima – iværksætteri og erhverv Tema 5: Lokal Agenda 21 strategi I tider med økonomisk smalhals bliver disse målsætninger ikke mindre relevante. Tværtimod. I nogle situationer må vi spare for at sikre, at budgettet hænger sammen. Men vi kan ikke spare os til udvikling. Derfor vil vi aktivt arbejde for at påvirke vores rammevilkår til det bedre, og vi vil knokle for at få det optimale ud af de vilkår, vi har. Vi ved, det gør en forskel. I 2015 har vi således set klare tegn på en ny og positiv udvikling i indbyggertallet, og mere venter forude, når der i de kommende år opføres attraktive boliger på Banevej i Sorø og på de attraktive grunde, vi i øvrigt kan tilbyde i Dianalund, i Sorø og snart også på Frederiksberg (Klokkergården). Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget har netop sat gang i arbejdet med den vækststrategi, der skal hjælpe os i mål med visionen. Vækststrategien vil sætte retning for det videre arbejde med at øge Sorø Kommunes attraktivitet overfor tilflyttere, erhvervslivet samt turister. Fra 1. januar indtræder Sorø Kommune i turismeselskabet Visit Vestsjælland på lige fod med Slagelse og Kalundborg Kommuner. Dermed 24-dobles markedsføringsbudgettet, og Sorø Kommunes attraktioner bliver synlige for langt flere potentielle besøgende end hidtil. Vi vil tilsvarende gøre en særlig indsats for at synliggøre de gode muligheder i Sorø Kommune overfor erhvervslivet. Vækstmulighederne i Sorø Kommune er påvirket af planloven og anden statslig regulering. I bestræbelserne på at udvikle Sorø Kommune i overensstemmelse med målene i Vision og Planstrategien lægger parterne vægt på at gå i dialog med de relevante ministerier for at opnå frihedsgrader og styrke udviklingen. Partnerskaber og samskabelse Vi har i 2015 set flere eksempler på vellykket samskabelse – hvor et samarbejde mellem borgere, foreninger, erhvervsliv, fonde og kommune har gjort ting mulige, som ellers ikke ville have været det. Parterne fremhæver de nye kunstgræsbaner, aktivitetsområderne i Stenlille, projekt Huleby med flere. Sorø Kommune vil fortsat arbejde aktivt for at indgå i partnerskaber, som kan styrke kommunens interesser, og hvor kommunen har noget at byde ind med. Det er aftaleparternes mål, at Sorø Kommune skal kunne tiltrække kræfter ude fra, som kan engageres i udviklingen af kommunens land- og bysamfund. Også derfor lægges der vægt på, at der skal være gode rammer for de frivillige i Sorø Kommune, og parterne vil invitere til en åben dialog og bistå med at fjerne eller tilpasse de barrierer, der måtte være for de frivilliges arbejde. Aftaleparterne ønske dog en evaluering af den fremtidige organisering af området fra 2017 og frem. Aftaleparterne lægger afgørende vægt på samarbejdet med alle de frivillige foreninger også på ældre- og handikapområdet. De frivillige tilfører et engagement og aktiviteter, der giver livskvalitet både til unge og svage udsatte borgere. Aftaleparterne vil forsat prioritere de frivillige, også økonomisk. Fællesskabstænkningen vil fremover også præge anvendelsen af de kommunale arealer og ejendomme. Når Sorø Musiske Skole i 2016 flytter ind hos Borgerskolen forventer vi indholdsmæssige synergier, og når Sorø Bibliotek bliver lagt om til åbent bibliotek, vil vi se, at et mere tilgængeligt bibliotekstilbud til borgerne kan gå hånd i hånd med tidens behov for at opnå mere for mindre. Parterne ønsker et stærkt kulturliv, og vil se på muligheden for at gennemførelsen af en teaterfestival for børn og unge i hele Sorø Kommune. Ved at placere forestillingerne ude omkring i kommunen sikres, at mø- 2 det med kunsten bliver tilgængelig, så de børn og unge som bor her får en kulturel oplevelse i nærmiljøet. Mødet med kunsten giver mulighed for at sanse og opleve verden på en nye og anderledes måde og åbner op for nye erkendelser og kreative tilgange. Forebyggelse Tidlig indsats og forebyggelse har høj prioritet i det sociale arbejde i forhold til udsatte børn og familier. Forskning viser, at effekten af indsatserne er proportionelt større jo tidligere, der sættes ind, og det er dokumenteret, at det, der sættes ind i form af tidlig indsats og forebyggelse, spares senere i barnets liv. Det giver et bedre liv for barnet, og en økonomisk gevinst for samfundet. Ved en massiv indsats på det forebyggende område er det muligt at undgå langt mere indgribende og dyrere foranstaltninger, som eksempelvis anbringelse udenfor hjemmet. Vi igangsætter derfor et 4-årigt pilotprojekt i Stenlille skoledistrikt med henblik på efterfølgende at udbrede indsatsen til resten af kommunen. Erfaringer fra Borås og Herning Kommuner viser, at man ved både at styrke myndighedsrollen (socialrådgiverne) og at øge samarbejdet med øvrige interessenter, som psykologer, pædagoger og sundhedspleje og ikke mindst med skoler og daginstitutioner kan opnå de bedste resultater. Vi giver derfor mulighed for at ansætte 2 ekstra socialrådgivere, 0,5 psykolog, 0,5 pædagog med tilknytning til Familiehuset og 0,25 sundhedsplejerske til en samlet merudgift på 1,5 mio. kr. årligt. Allerede fra 2017 vil vi kunne reducere foranstaltningsbudgettet som følge af den tidlige indsats, og når pilotprojektet er gennemført, vil foranstaltningsbudgettet både kunne finansiere de ekstra lønudgifter samt bidrage med minimum en mio. kr. årligt til fællesskabet. Når kommunens øvrige distrikter kommer med, er potentialet endnu større. Der ses et stigende behov for aflastning, såvel til børn med sociale problemer som børn med handicap, hvilket på kort sigt medfører øgede udgifter på det forebyggende område. I de fleste tilfælde træder den udvidede aflastning i stedet for en anbringelse og er således forebyggende i forhold til en anbringelse. Ved at styrke området med 1,0 mio. kr. vil det være muligt at ansætte to decentrale socialrådgivere, som ikke har myndighedsopgaver, i de 5 distrikter (udover Stenlille, hvor der iværksættes selvstændigt projekt). Det vil hermed være muligt at forebygge og reducere den samlede udgift til anbringelser, hvilket vil frigøre midler til fortsat at styrke det forebyggende område, herunder at iværksætte aflastning til børn med handicap. På lang sigt vil virkningen være en reduktion i omfanget af døgnanbringelser allerede fra 2018 på 1,0 mio. kr. og fra 2019 2,0 mio. kr. Folkeskolen Sorø Kommune har igennem årene haft et uforholdsmæssigt stort forbrug på folkeskolernes specialundervisning. Implementeringen af Inklusionsplanen med virkning fra skoleåret 2015-16 giver os mulighed for at iværksætte det i virkeligheden allervigtigste instrument til forebyggelse af behov for specialundervisning, nemlig en styrkelse af skolernes almene undervisning. Sundhedscenter Sundhedscentret udgør den organisatoriske ramme for en del af det sundhedsrelaterede arbejde i kommunen – primært rettet mod voksne. Der har i relation til både genoptrænings og rehabiliteringsindsatsen og til sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen været en væsentlig stigning i antal borgere, opgaver og dermed også personale– en stigning, der ser ud til at fortsætte. De nuværende rammer er derfor udfordret på plads og funktionalitet. Det kalder på en langsigtet strategisk løsning. 3 Konsolidering af velfærd Udvikling og konsolidering går hånd i hånd i folkeskolen Parterne vil give vores skoler ro til at implementere folkeskolereform og konsolidere de mange tiltag, der er sat i gang. Vores skoleelever skal først og fremmest blive dygtigere til læsning og matematik. Til dette specifikke formål afsættes 1,6 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Beløbet udmøntes decentralt på den enkelte skole ud fra det aktuelle behov. Det faglige niveau har været under pres, men vi har lagt en plan, der peger i den rigtige retning. Vi vil fremover målrette anvendelsen af it, så det understøtter elevernes læring uden at være det eneste redskab. Mangfoldighed i undervisningsmetoderne er afgørende, og børn har brug for mange og forskellige tilgange i deres læringsprocesser. Vi har brug for en god overgang fra dagtilbud til folkeskole, men det er mindst lige så vigtigt, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er vellykket. Alle børn har et potentiale, og vores dagtilbud og skoler skal arbejde for, at potentialerne udfoldes. Vi skal huske hvert enkelt barn – også de særligt talentfulde. Vi har i Sorø Kommune nogle enestående muligheder for at skabe udviklende læringsmiljøer. Oplevelser i natur, kultur og historie er tilgængelige for alle, og vi har et foreningsliv, et erhvervsliv, kulturinstitutioner og rigtig mange engagerede borgere, der tænker med. Sammen kan vi skabe nogle fremragende opvækstvilkår for vore børn og unge. Borgerservice og digitale muligheder De nye digitale selvbetjeningsmuligheder har gjort mange af kommunens borgere selvhjulpne i forhold til deres ærinder hos kommunen. Men samtidig er der flere og flere borgere, som har brug for hjælp til den mere komplicerede og tværgående service. Sorø Kommune vil via projektet ”Fremtidens service for borgerne” skabe et bedre flow i arbejdsgangene omkring visitation og sagsbehandling i den tværgående service. Vi vil fysisk samle de borgerrettede opgaver og via tværfaglige arbejdsgange styrke borgernes oplevelse af, at deres sag bliver håndteret smidigt og effektivt, uden at de skal i kontakt med mange forskellige sagsbehandlere undervejs. Den nye borgerrådgiver vil være en aktiv spiller i udviklingen af kommunens service og kompetencerne i god forvaltningsskik og skal bidrage til at sikre, at betjeningen er præget af helhedssyn i de tværgående arbejdsgange, og at vi i kommunikationen sætter os i borgerens sted og kommunikerer letforståeligt og korrekt i en venlig og imødekommende tone. Parterne er således enige om, at der i 2016 skal udarbejdes en ny udgave af ”Sorø Kommunes Politik for mødet med borgeren” IT-udvikling og digitalisering I de kommende år bliver der stillet nye IT-muligheder til rådighed for kommunerne via initiativer fra KOMBIT (Kommunernes IT-fællesskab). Eksempelvis de store udbetalingssystemer til kontanthjælp og sygedagpenge. Der skal bygges en helt ny digital infrastruktur, der skal danne grundlag for de næste mange års systemudvikling i kommunerne. Sorø Kommune vil udnytte de muligheder, der stilles til rådighed, bedst muligt. Vi samarbejder med Ringsted Kommune og søger aktiv medindflydelse for at påvirke de centrale initiativer i en retning, der er til gavn for de små og mindre kommuner. I løbet af 2016 vil de strategiske indsatser på IT og Digitaliseringsområdet blive formuleret i en ny IT og Digitaliseringsstrategi for Sorø Kommune. 4 Beskæftigelse og integration Beskæftigelsesområdet Hjørnestenen for arbejdsmarkedsindsatsen i 2016 er den virksomhedsrettede indsats. Den virksomhedsrettede aktivering, som har den højeste dokumenterede selvforsørgelseseffekt, skal bruges endnu mere målrettet end tidligere. Derfor styrkes jobcentrets Formidlingsenhed, i håb om at kunne ”høste” endnu flere jobåbninger og aktiveringspladser. Samspillet mellem jobcenteret og virksomhederne er afgørende for arbejdsmarkedsindsatsen, og indsatsen vil naturligt blive sammentænkt med erhvervs- og vækstindsatsen. Der ligger en stor udfordring i budget 2016 i forhold til ressource- og jobafklaringsforløb. Indsatsen for begge områder vil blive intensiveret for at sikre, at flere borgere får et målrettet virksomhedsvendt aktiveringstilbud, der passer til den enkelte borgers behov, at tilbuddene medfører positiv progression for den enkelte og således bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Der har indtil nu primært været tale om tilgang til specielt ressourceforløbene, og både tilgang og afgang bliver et væsentligt tema i indsatsen i 2016, hvis budgettet skal overholdes. I lighed med de seneste år vil indsatsen i 2016 også være præget af reformer indenfor beskæftigelsesområdet. De seneste år har reformerne indenfor sygedagpenge, førtidspension og flexjob, kontanthjælp og senest beskæftigelsesreformen været styrende for kommunens indsats. Ser vi frem mod 2016 er det især reformen af refusionssystemet, fokus på borgere i udkanten af arbejdsmarkedet og regeringens integrationsudspil, der kommer i fokus. Parterne lægger vægt på, at der udarbejdes og anvendes kvalitetsstandarder og administrationsgrundlag, særligt vedrørende mentorindsatsen, STU samt borgere på kontant- og uddannelseshjælp. Integration I 2015 og 2016 vil Sorø Kommune modtage langt flere flygtninge og familiesammenførte, end vi har oplevet tidligere. Det giver en række udfordringer, som vi skal håndtere på bedste vis. Sorø Kommune har udarbejdet Integrationsstrategi 2015 – handleplan for en styrket integration, som adresserer hovedudfordringerne i forhold til eksempelvis at sikre de nytilkomne egnede boliger, danskkundskaber, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sunde og trygge opvækstvilkår mv. Handleplanen tager udgangspunkt i, at integrationen af vores nye borgere er en kompleks opgave, der ikke kan løses af det offentlige alene. Her er der i høj grad behov for, at såvel civilsamfund som erhvervsliv kommer med på banen. Der er stor opbakning blandt almindelige borgere til at engagere sig som frivillige i integrationsopgaven. Dette engagement skal vi understøtte og styrke. Etableringen af et integrationscenter på Alléhuset skaber nye muligheder for øget samarbejde og inddragelse af frivillige i integrationsopgaven. Tilpasning til de ydre rammer Ældre- og sundhedsområdet Danmark har mange stærke ældre, der klarer sig selv og nyder deres tredje alder. Sådan er det også i Sorø Kommune. Men samtidig kommer der flere kronisk syge, og mange har behov for personlig og praktisk hjælp. Opgaverne i ældreplejen har desuden ændret karakter som følge af udviklingen i sundhedsvæsenet med fokus på det nære sundhedsvæsen. Opgaver, som tidligere blev udført på sygehuset, bliver nu udført i kommunen, samtidig med at behandlingsmulighederne er blevet så gode, at de ældre lever længere og længere med deres sygdomme. Indlæggelserne er nu også så korte, at forberedelse og opfølgning til undersøgelse og behandling finder sted i kommunerne. Den fortsatte effektivisering på sygehusområdet ventes at 5 reducere den gennemsnitlige indlæggelsestid yderligere, hvilket igen øger kravene til kommunernes beredskab, faglige kunnen samt opgavevaretagelse. Sorø Kommune har gennem de seneste fem år arbejdet intensivt med at effektivisere og optimere organisationen, strukturen, processer samt opgavevaretagelsen på området for at kunne imødekomme disse omstillingskrav. Målsætningen for vores arbejde på ældre- og sundhedsområdet er at indsatsen skal udvikles og tilrettelægges, så den bedst muligt støtter den enkeltes mulighed for at klare sig selv i et uafhængigt og selvstændigt liv, så de kommunale ressourcer kan rettes mod de svage og syge ældre. Samtidig skal kommunen være med til at sikre rammer og vilkår for de raske ældre, så der er mulighed for socialt samvær, fælles oplevelser samt det gode og aktive liv. Sorø Kommune har i august 2015 sendt en ny ældrepolitik i høring, som skal bidrage med overvejelser om målene for kommunens fremtidig ældre indsats. Handicap, psykiatri og socialt udsatte Indsatsen på voksenhandicap-, psykiatri- og socialområdet har været under økonomisk pres de seneste år, og vil også være det fremover. De seneste års effektivisering og prioritering af områdets ressourcer vil fortsætte, ligesom der fortsat er behov for at udvikle området og søge nye veje og muligheder. Den røde tråd i udviklingen er en omstilling fra et fokus på diagnose og kompensation til et fokus på borgerens ressourcer, netværk og rehabiliteringspotentiale. Hovedtanken er, at alle voksne så vidt muligt skal klare sig selv, via hjælp til selvhjælp og med fokus på forebyggelse, sådan at problemer så vidt muligt kan løses i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben fra Sorø Kommune. Sorø Kommune har igennem flere år haft fokus på at udvikle de kommunale tilbud på handicap, psykiatri og udsatteområdet i retning mod mindre indgribende tilbud, eksempelvis ved at minimere døgnanbringelser og udvikle åbne væresteder, som kan udgøre et sikkerhedsnet med tryghed, aktiviteter og socialt samvær for de borgere, som er i stand til at bo i egen bolig. Den kommunale indsats kan dog ikke stå alene. Det rehabiliterende og ressourceorienterede perspektiv kan kun blive en reel succes, hvis der kan sikres et godt og helhedsorienteret samarbejde på tværs af de kommunale centre og på tværs af sektorer, og hvis det omgivende samfund medvirker til at skabe inkluderende rammer og fællesskaber, der er åbne overfor, at borgere med særlige udfordringer kan indgå som ligeværdige medborgere i uddannelsesinstitutionerne, de offentlige og private arbejdspladser m.v. Parterne ønsker, at forvaltning og borgmester i regi af samarbejdet mellem KKR & KL foreslår, at interesserede kommuner går sammen om at formulere et oplæg, hvor der spilles ind til staten (gerne via KL) med forslag til forbedringer af lovgivningen på der sociale område med udgangspunkt i problemerne på ældre/handicap. Økonomiske rammevilkår Parterne vil gerne fremhæve, at man har arbejdet i Sorø Kommune med at bruge færre penge de seneste snart 10 år. Siden kommunalreformen har man sparet, i runde tal, 14 procent i budgettet, uden generelle ændringer af serviceniveauet. Nu er vi så nået til et tidspunkt, hvor yderligere besparelser også vil betyde reduktioner af servicen. Der vil fortsat blive ydet masser af offentlig service af Sorø Kommune. Men det vil i visse sammenhænge blive oplevet, at vi ikke kan levere det samme i morgen, som vi kunne i går. Det kalder på politisk lederskab, som parterne ønsker at udvise med nærværende budgetaftale. 6 Rammerne for økonomien i Sorø Kommune udvikler sig med stor hast. De statslige rammer om kommunernes økonomi har ændret sig markant hen over sommeren med den nye økonomiaftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Hertil kommer en refusionsreform, som ligeledes har betydning for kommunens økonomi. Byrådet har vedtaget et kodeks for det gode budgetarbejde. Der er fastlagt mål om balance, likviditeten og overholdelse af servicerammen. I budgetaftalen er der fokus på, hvordan Sorø Kommune skaber balance i budgetterne og samtidig sikrer den nødvendige likviditet i kommunen med de aktuelle markante budgetstramninger. Med udgangspunkt i den ændrede økonomiske ramme for kommunerne aftaler parterne at fravige kodeks for likviditeten i 2016 og 2017. Serviceniveauet i forandring Den trængte økonomi – som kommer efter mange år med nulvækst og omfattende sparerunder – betyder nu, at servicen til borgerne bliver berørt. Det kan betyde mindre service – mindre af det, vi plejer at gøre. Det kan også betyde, at områder og opgaver omdefineres. At vi gør noget andet end det, vi plejer. Med budgetaftalen for 2016 planlægges en mere fokuseret indsats. Der vil blive sat færre tiltag i gang, til gengæld vil forventningerne til, at tiltagene skaber den ønskede effekt, være større. Sorø Kommune står ikke alene med de udfordringer, som følger af den nye regerings grundlag. I hele det kommunalpolitiske landskab vil man se en fokusering af serviceniveauet, med reduktioner sine steder og udvikling andre steder. Forvaltningen vil derfor, i løbet af efteråret 2015 og igen i løbet af foråret 2016, udarbejde oplæg til reduktion og udvikling af serviceniveauet med ikrafttræden henholdsvis fra januar 2016 og januar 2017. I dette arbejde skal indgå sammenligninger ved pristjek på særligt udvalgte driftsområder, hvor der fra andre kommuner er erfaring for, at budgetterne kan bringes ned uden at det får indflydelse på serviceniveauet. Parternes økonomiske prioriteringer Regeringen og Kommunernes Landsforening har i økonomiaftalen aftalt at fortsætte med at frigøre ressourcer til bedre borgernær service i kommunerne. Det fremgår, at de skal ske via regelforenkling, effektivisering, øget digitalisering, flere velfærdsteknologiske løsninger, øget standardisering og flere fælles løsninger på tværs af kommuner og i fællesoffentlig regi. Som følge heraf er der indskrevet et omprioriteringsbidrag i økonomiaftalen med en reducering af servicebudgetterne på 1,0 pct. i 2016, 2,0 pct. i 2017, 3,0 pct. i 2018 og 4,0 pct. i 2019. I 2016 tilbageføres ca. 80 % af omprioriteringsbidraget, og det tilbageførte beløb kan frit anvendes til kommunale formål. Hvor stort et beløb der tilbageføres i overslagsårene 2017-19 vides ikke. For hele budgetperioden betyder det, at der mangler finansiering svarende til ca. 80,0 mio. kr. i Sorø Kommune. Det medfører en høj grad af usikkerhed for de kommende års budgetlægning. For at være på forkant med prioriteringsmuligheder for Sorø Byråd, udarbejdes handlekatalog på 1,0 pct. af servicerammen årligt fra 2017 og frem. Budgetforsikringspuljen afskaffes Med denne budgetaftale reduceres servicebudgetterne i 2016 og frem med 1,0 pct. på samtlige servicebudgetter med undtagelse af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og det specialiserede børne- og voksenområde. 7 Med denne budgetreduktion bringes budgetforsikringspuljen til ophør. Budgetforsikringspuljen har flere gange været bragt i anvendelse, når kommunen har haft budgetudfordringer afledt af ændringer i konjunkturerne, efterreguleringer på de budgetgaranterede områder eller i demografien. Puljens ophør skærper økonomistyringen i den samlede kommunale organisation og medfører samtidig, at det økonomiske beredskab reduceres. Servicereduktion For at få genskabt den ønskede likviditet jfr. kodeks og for at give mulighed for enkelte tiltag til udmøntning af VIPS18 er indlagt en reduktion i lønbudgetterne svarende til ½ pct. i 2016 og 1,1 pct. i overslagsårene. Budgetreduktionen skal følges op af forslag til ændring af serviceniveauerne på samtlige fagudvalgsområder inden udgangen af 2015. For Teknik- og Miljøudvalgets og Økonomiudvalgets område reduceres lønbudgetterne med yderligere 0,9 pct. i overslagsårene. Finansieringstilskud I 2016 modtager Sorø Kommune et ekstra finansieringstilskud på ca. 16,0 mio. kr. Parterne har valgt ikke at indarbejde finansieringstilskuddet i budgettet, dels fordi det hvert år er til forhandling, og dels fordi tilskuddet kan være med til at dække eventuelle efterreguleringer på overførselsindkomstområdet i overslagsårene. Styrket økonomistyring Parterne lægger vægt på, at der i en tid med knappe ressourcer er endnu større behov for sikker økonomisk styring, der kan skabe grundlaget for åbenhed om de økonomiske forhold og skabe grundlaget for handlekraft og hurtige beslutninger, når behovet opstår. Sorø Kommunes økonomistyringsprincipper hviler på initiativer tilbage fra kommunesammenlægningen og trænger til et serviceeftersyn. Der stilles i dag større krav til gennemsigtighed, styring og tilsyn. Derfor afsættes nu samlet 0,6 mio. kr. i 2016 og frem til finansiering af de nødvendige ressourcer til at nytænke og processtyre fremtidens økonomistyring i Sorø Kommune. Indkøb og udfordringsret Indkøbsaftalerne skal styrkes. Det skal dels ske ved en mere konsekvent anvendelse af et e-handelssystem og dels ved at have flere ressourcer til at bistå med indkøb i organisationen. Derfor afsættes nu flere ressourcer til systemunderstøttelse og til yderligere en medarbejder i den fælles indkøbsfunktion med bistand og vejledning som sit primære opgavefokus. Forventet årlig nettobesparelse på 1,0 mio. kr. fra 2017 og frem. Kørsel Kørselsopgaverne i Sorø Kommune udbydes pr. 1. januar 2017. Forud herfor etableres en tværgående central koordinering af kørselsopgaven. Samtidig foretages en gennemgang og vurdering af visitationspraksis og kvalitetsstandarder på området. Initiativet forventes at bidrage med en samlet årlig besparelse på 0,5 mio. kr. fra 2017 og frem. I 2016 er indarbejdet en udgift på 1,0 mio. kr. til udligning af allerede indarbejdet, men ikke opnået besparelse, samt 0,7 mio. kr. til gennemførelse af forundersøgelse, udbud og implementering. Reduktion af sygefravær Omprioriteringsbidrag Regeringsgrundlagets side 8: ”Det er samtidig væsentligt, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre ressourcer via effektivisering. Derfor vil regeringen tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016, og at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016. De frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, ligesom regeringen vil gøre en særlig indsats for kommuner i en svær økonomisk situation.” 8 Udviklingen i sygefraværet i 2013 og 2014 kalder på et helt særligt fokus, hvor der via ledelsesmæssige initiativer, bl.a. med afsæt i den netop gennemførte APV, tages hånd om medarbejdernes trivsel, således at sygefraværet kan bringes ned på eller under niveauet for 2012. Et fokuseret sygefraværsinitiativ og dermed et fald i sygefraværet vil kunne være med til at finansiere de budgetreduktioner, som er indarbejdet i denne budgetaftale. Frikøb i MED-systemet Aftaleparterne ønsker at harmonisere frikøbet i MED-systemet på det lovpligtige niveau, således at organisationerne i højere grad stilles lige. På den baggrund fastsættes rammen for frikøb på 300.000 kr. årligt fra 2016 og frem. KLK I princippet kan hele det af administrationen anbefalede handlekatalog fra KLK indgå i arbejdet med at finde besparelser på de enkelte udvalgsområder. Kataloget leverer besparelser i overslagsårene og kan derfor anvendes til inspiration i det videre arbejde med udarbejdelse af handlekataloger og områdespecifikke analyser og forslag til politisk behandling. Anlæg Parterne er enige om at udvikle området ved Fakta-grunden, gerne i et samarbejde med en bygherre, som vil opføre boliger i området. Til udvikling af området afsættes et rammebeløb i alt 8,7 mio. kr. fordelt med 2,9 mio. kr. i 2016 og 5,8 mio. kr. i 2017. Funktionskontrakten på vejvedligeholdelsen lægger den største mængde asfalt ud i de første år af kontrakten. Det kræver at Sorø Kommune kan følge med på den del der vedrører renovering af kantsten m.v. På den baggrund fremrykkes anlægsbudgettet fra 2019 til 2016. Til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse afsættes 6,0 mio. kr. Budgetbeløbet afsættes bl.a. til finansiering af forbedringer på klimaskærmen i Degneparken i Dianalund. Et mindre antal broer og bygværker i Sorø Kommune trænger til vedligeholdelse. Til formålet afsættes 2,0 mio. kr. i 2016, således at de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder kan udføres. Projektet med ny atriumgård ved Holbergcenteret understøttes for så vidt angår beskrivelse af projekt og fundraising. Folkeskolens IT-investeringer er budgetteret med et årligt beløb til udskiftning og implementering af udstyr. Med baggrund i Børne- og Undervisningsudvalgets vedtagne strategi kan udskiftningen udsættes til gennemførelse i 2017, hvilket betyder at budgetbeløbet i 2016 på 3,66 mio. kr. fjernes. Finansiering Skatter og tilskud Skatteudskrivningen på personskat og grundskyld er med denne aftale holdt uændret. Det betyder bl.a. At personskatten tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 4,613 mia. kr. – og med en udskrivningsprocent på 26,4 %. At grundskylden tager udgangspunkt i et fremskrevet udskrivningsgrundlag på 4,330 mia. kr. – og med en udskrivningspromille på 25,74 promille. At dækningsafgiften af grundværdi og forskelsværdi på offentlige ejendomme fastholdes og opkræves uændret. 9 Selskabsskatten er fremskrevet jfr. KL’s og Finansministeriets forventninger til kommende års resultater. I overslagsårene 2017-19 er i tilskudsmodellen indarbejdet en forøgelse af indbyggertallet med 180 i forhold til befolkningsprognosen, idet der udfra det aktuelle indbyggertal forventes en øget vækst fremadrettet. Låneoptagelse De meddelte dispensationer til låneoptagelse i 2016 er indarbejdet i budgettet. Det gælder: Der er fra lånepuljen til effektivisering meddelt lånedispensation på 3,0 mio. kr. Her er indarbejdet en foreløbig andel på 1,5 mio. kr., idet projektet med flytning af Sorø Musiske Skole forventes reduceret i omfang og økonomi. Fra den ekstraordinære lånepulje til likviditetsstyrkelse er indarbejdet lånedispensation på 16,0 mio. kr. Renter og afdrag er indarbejdet med udgangspunkt i forventet tidspunkt for låneoptagelse. Likviditet I budget 2016-19 styrkes likviditeten med samlet 49,2 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning vil over perioden falde fra ca. 105,0 mio. kr. ved starten af 2016 til ved udgangen af 2019 at udgøre ca. 85,0 mio. kr., hvilket primært skyldes færdiggørelsen af Frederiksberg Skole. Strukturel balance Budgetaftalens strukturelle balance viser et overskud på 53,9 mio. kr. i 2016, og der er samlet for hele budgetperioden et overskud på 353,3 mio. kr. – før afdrag på lån. Serviceramme Servicerammen for 2016 balancerer med et råderum på ca. 14,2 mio. kr. og overholdes dermed med et budgetteret forbrug på 1,202 mia. kr. Anlægsramme Bruttoanlægsrammen for 2016 udgør 47,2 mio. kr. inkl. jordforsyning. Sorø, den 24. september 2015 Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti Det Radikale Venstre 10
© Copyright 2024