1. No category

KØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 77, den 17. marts 2015
Pkt. 6. Bilag 1
Københavns Universitets bestyrelse
SAGSNOT AT
Vedr.:
9. MARTS 2015
KU's estimerede indtægter i perioden 2015-2019
Sagsbehandler: Koncern-økonomi
KONCERN-ØKONOMI
ØKONOMISTYRINGSSEKTIONEN
NØRREGADE 10
Resume
POSTBOKS 2177
DK-1017 KØBENHAVN K
Udsigterne for Københavns Universitets økonomi er for den kommende periode
(2015-2019) nogenlunde stabil.
Finanslov 2015 viderefører i lighed med tidligere år en 3-årig budgetsikkerhed i
forskningstilskuddet såvel som i relation til de laveste taxametre. Konkret har de
videreført basisforskningsmidlerne fra forskningsreserven samt takst 1forhøjelsen frem til og med 2017. På baggrund heraf har KU en forventning om,
at regeringen også fremadrettet vil sikre en bevillingsstabilitet i tilskudsindtægterne. Dette er afgørende for KU’s rammevilkår og den strategiske planlægning
af kerneaktiviteterne på uddannelses- og forskningsområdet.
Omvendt er der i den seneste tid gennemført en række forlig og analyser i relation til universiteterne, som kan føre til tiltag, der får konsekvenser for KU’s
økonomi herunder særligt uddannelsesindtægterne. Det drejer sig bl.a. om det
politiske forlig vedr. Studiefremdriftsreformen, den statslige dimensionering,
samt Kvalitetsudvalgets øvrige forslag til reform, samt den endnu uafklarede
omkostningsanalyse af de videregående uddannelser, der forventes at føre til en
taxameterreform.
I lyset af ovenstående er det afgørende, at KU´s øvrige indtægtskilder har en let
stigende profil. Dels for fortsat at kunne gennemføre strategiske tiltag på universitetet og dels for at kunne forsvare en let stigning i lønsum, som er forudsætningen for både produktion og kvalitet i forskning og uddannelse. Der skal
altså fremadrettet i endnu højere grad arbejdes målrettet i forhold til at øge tiltrækningen af eksterne midler og sikres en mindre vækst i uddannelsesindtægterne eller stabilisering efter regeringens dimensionering.
TLF
353 22626
DIR
353 23917
[email protected]
www.oko.ku.dk
REF: IKI
Der blev i løbet af efteråret 2014 gennemført en række fakultetsmøder bl.a. med
henblik på at sikre, at fakulteterne arbejder ud fra langsigtede økonomiske planer, der sikre økonomisk indtægtsstabilitet.
I foråret 2015 gennemføres en lignende møderunde, som start på processen omkring budget 2016.
På trods af en relativ usikkerhed omkring uddannelsesindtægterne i de kommende år, vurderes det, at budget 2016 og 2017 kan udarbejdes på et nogenlunde stabilt grundlag. De økonomiske betydninger for budget 2016 af Studiefremdriftsreformen og taxameteranalysen kendes endnu ikke og vil øge usikkerhederne fremefter. Der ventes dog ingen taxameterreform før valget og dermed vil
tidligste konsekvens være i 2017.
I forhold til budget 2015, hvor der var en betydelig økonomisk usikkerhed omkring den statslige dimensionering, der kunne betyde en STÅ-indtægtsnedgang
på op til 111 mio. kr. når modellen var fuldt indfaset i 2019, er denne usikkerhed nu reduceret. De endelige kriterier for dimensionering har vist sig at være
mere fleksible, hvorved KU har fået reduceret den økonomiske usikkerhed.
Det estimerede indtægtsgrundlag viser en stigning i indtægter i perioden 2015 til
2019 på godt 72 mio. kr. Stigningen skyldes forventninger om en større andel af
færdiggørelsesbonus og flere indtægter fra de eksterne midler, hvor der baseret
på fakulteternes egne forventninger er gennemsnitlig årlig stigning på 1,7 procent. I uddannelsesindtægterne er det implicit forudsat, at takst 1-forøgelsen
finansieres frem til og med 2019 og i forskningstilskuddet er indlagt en forventning om basisforskningsmidler fra forskningsreserven i 2018 og 2019.
Indtægtsgrundlaget er udarbejdet på baggrund af Finanslov 2015 og egne
forventninger. Der udarbejdes et opdateret billede af indtægterne, når Forslag til Finanslov 2016 er blevet fremlagt af regeringen i august 2015.
Indholdsfortegnelse
1. Estimeret indtægtsgrundlag 2015-2019 ..................................................... 3
2. Viden om KU's uddannelsestilskud 2015-2019 (FL15)............................. 5
3. Viden om KU´s forskningstilskud 2015-2019 (FL15) ............................... 7
4. Viden om KU's basistilskud 2015-2019 (FL15) ........................................ 8
5. Usikkerhed om fordeling af nye midler 2015-2019 ................................... 9
6. Billede af den økonomiske udvikling ...................................................... 10
7. Budget 2016 og brug af egenkapital ........................................................ 11
SIDE 2 AF 12
1. Estimeret indtægtsgrundlag 2015-2019
SIDE 3 AF 12
Tabel 1. Estimat over indtægter 2015-2019
2015
2016
2017
2018
2019
B15+FL15
2015-niveau
Budget
2015-niveau
(BO1)
2015-niveau
(BO2)
2015-niveau
(BO3)
2015-niveau
1.751.328
1.751.905
1.723.327
1.680.683
1.623.440
16.646
16.646
16.646
16.646
16.646
171.158
193.308
225.488
256.868
256.868
Fripladser og stipendier
13.900
13.622
13.351
13.084
13.084
Udvekslingsstuderende
17.498
17.946
18.127
18.264
18.264
Småfag
11.611
11.379
11.153
10.930
10.930
79.188
79.188
79.188
79.188
79.188
Uddannelsestilskud
2.061.329
2.083.994
2.087.279
2.075.662
2.018.420
Forskningstilskud
2.562.918
2.493.709
2.640.558
2.587.402
2.587.402
383.777
383.777
383.777
383.777
383.777
162.501
198.464
205.940
204.298
46.200
200.900
0
200.000
0
200.000
2.923.882
2.903.946
2.887.658
2.787.402
2.787.402
431.519
429.718
466.642
458.634
458.634
21.965
21.526
21.097
20.675
20.675
Administrativ effektiviseringer
-84.395
-84.395
-84.395
-84.395
-84.395
Basistilskud fra UFM
369.089
366.849
403.344
394.914
394.914
2.428.852
2.470.143
2.528.038
2.556.882
2.608.019
47.407
47.380
36.693
36.012
36.012
187.385
192.082
195.531
195.531
195.531
1.000 kr./løbende priser
Heltidsuddannelse
1)
Deltidsuddannelse
Færdiggørelsesbonus (bachelor og kandidat)
Øvrige uddannelsestilskud fra UFM og UVM
2)
- Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs
Omstillingsreserven 3)
Nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven 4)
Forskningstilskud
Øvrige formål
5)
Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Retsmedicinske ydelser
Indtægter i kommerciel indtægtsdækket virksomhed
50.920
52.175
53.824
53.684
53.684
2.714.564
2.761.781
2.814.086
2.842.109
2.893.247
Fremleje, driftsrefusioner mv.
72.306
76.712
76.712
76.712
76.712
Bygningsrelaterede indtægter
72.306
76.712
76.712
76.712
76.712
157.568
156.154
155.892
155.996
155.996
126.596
139.026
151.348
170.698
170.698
284.164
295.181
307.240
326.694
326.694
8.425.334
8.488.462
8.576.318
8.503.493
8.497.388
Eksterne midler 6)
Salg af varer og tjenester
Øvrige indtægter
Andre indtægter
Indtægter i alt
7)
1) KU benytter egen prognose i forhold til uddannelsesindtægterne. Der forudsættes finansiering af takst 1-forhøjelsen frem til
og med 2019. Dimensionering (SOFIE 3) er indregnet i prognosen for heltidsuddannelse.
2) 'Øvrige uddannelsestilskud' er midler fra Undervisningsministeriet (UVM) samt midler fra Styrelsen for Videregående
uddannelser (UDS), som overføres til Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Midlerne er budgetteret af fakulteterne.
3) Fra 2017 og frem er midlerne 206,0 mio. kr. indeholdt i selve forskningstilskuddet på 2016-niveau og fremstår ikke længere
som en særskilt afsætning. I 2017 får KU dog derudover ekstra 46,2 mio. kr. fra Omstillingsreserven som et engangbeløb.
4) Det forudsættes, at nye basisforskningsmidler videreføres efter 2017 på ca. 200 mio. kr.
5) Øvrige formål er i alle år tillagt 6,8 mio.kr. i forventede TB-indtægter vedrørende fremleje fra Bygningsstyrelsen (Bygst).
Desuden er Øvrige formål opskrevet med følgende profil for huslejeregulering:; 2015= 22,0 mio. kr.; 2016: 22,0 mio. kr.; 2017:
69,3 mio. kr. og 2018; 69,1 mio. kr. i forventede TB-indtægter.
6) 2015-2018 er fakulteternes egen indmelding. I 2019 er der for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed indlagt en forventet
vækst på 2 %
7) 'Øvrige indtægter' er baseret på fakulteternes egen indmelding i 2015-2018. 2019 er fladt fremskrevet.
Finanslov 2015 samt den ministerielle dimensionering (KU’s dimensioneringsmodel 3) er indarbejdet i tabel 1 i ”estimat over indtægter 2015-2019”.
Nedenfor gennemgås kort de enkelte indtægtselementer og de forudsætninger, der indgår i det forventede indtægtsscenarie for perioden 2015-2019.
Alle KU´s tilskud reduceres årligt med 2 procent i BO3-året, som overføres til
Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) omstillingsreserve.
Uddannelsestilskuddene forventes samlet set at falde 42,9 mio. kr. i perioden
2015-2019, hvilket skyldes modsatrettede bevægelser på heltidsuddannelse og
færdiggørelsesbonus. KU anvender egne uddannelsesprognoser, og indtægterne
fra heltidsuddannelse udviser et forventet fald på 127,9 mio. kr., svarende til -7
%, i perioden efter indregningen af dimensioneringsmodel 3, hvilket ikke direkte var indarbejdet i budget 2015. I budget 15 var der dog allerede indarbejdet en
let nedadgående STÅ-prognose, og et fald på -5 % fra 2015-2018, samt synliggørelse af en yderligere økonomisk risiko på op til 111 mio. kr. i 2019, svarende
til KU’s egen skønnede dimensionering på det tidspunkt.
UFM har med FL15 udmeldt nye vejledende takster for færdiggørelsesbonus på
baggrund af universiteternes indsendte forventninger til færdiggørelse af bachelorer og kandidater i 2015. Taksterne er ændret en anelse siden FFL15. KU bibeholder dog pt. profilen fra Budget 2015 for færdiggørelsesbonus. Dertil er der
knyttet usikkerhed til, hvilke konsekvenser studiefremdriftsreformen får. Samlet
set forventes færdiggørelsesbonus at stige med 85,7 mio. kr. i perioden 2015 til
2019.
I uddannelsesindtægter indgår endvidere takst 1-forhøjelsen for hele perioden, som hovedsagligt går til de tørre fakulteter. Ved FL15 er takst 1forhøjelsen på 5.000 kr. videreført med ét år frem til 2017, men KU forventer at takst 1-forhøjelsen vil fortsætte efter 2017, hvorfor den også er indarbejdet i 2018 og 2019.
Forskningstilskuddet er i perioden 2015-2019 let nedadgående. I FL15 blev
basismidler fra forskningsreserven videreført til og med 2017 på samme
niveau som tidligere år, samtidig med at tilskuddet til forskning fra omstillingsreserven blev øget med 46,2 mio. kr. i 2017 (engangstilskud). Der er en
forventning om, at KU´s tilskudsindtægter også har en stabil profil (kører
ligeud) efter 2017, og at den treårige budgetsikkerhed fortsætter. Derfor er
der indarbejdet en forventning om, at KU tilføres basisforskningsmidler fra
forskningsreserven i 2018 og 2019 på 200 mio. kr.
Indarbejdelsen af en fortsat 3-årig budgetsikkerhed betyder et nogenlunde
stabilt flerårigt budget for forskningsindtægterne. I 2018 falder forskningstilskuddet med godt og vel 100 mio. kr., som dels skyldes at engangsbeløbet
fra omstillingsreserven på 46,2 mio. kr. bortfalder, samtidig med at 2 pct. af
forskningstilskuddene som vanligt overgår til omstillingsreserven svarende
til godt og vel 50 mio. kr.
Basistilskuddet stiger med godt og vel 35 mio. kr. i perioden 2015 til 2017,
hvorefter den falder med 8,4 mio. kr. i 2018. Ændringerne skyldes nogle
modsatrettede bevægelser i øvrige formål, men stigningen i periodens første
år kan hovedsaglig tilskrives indarbejdelsen af en TB-indtægt i huslejeregulering som er videreført i 2019.
SIDE 4 AF 12
De eksterne midler forventes fortsat samlet at stige i de kommende år, dog
med en mindre vækstrate profil i forhold til tidligere. Til forskel fra tidligere
indtægtsestimater er BO-årene baseret på fakulteternes egne budgetindmeldinger i budget 2015, og der ses i gennemsnit en årlig vækst på 1,7 procent
for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed fra 2015-2018, som pt. er videreført for 2019. Som nævnt i budget 2015 er usikkerheden i den flerårige
budgettering af eksterne midler bl.a. begrundet i skiftet i EU´s rammeprogrammer, omlægninger i Danida samt varierende uddelingsmønster i forskellige fonde.
De bygningsrelaterede indtægter og andre indtægter, herunder egengenerede indtægter, forventes at være på niveau med budget 2015, og der er indlagt en flad profil i perioden 2018-2019.
Figur 1 illustrerer i, hvorledes de forskellige tilskud forventes at udvikle sig
over perioden 2015-2019. 2019 er stiplet, da der er en vis usikkerhed forbundet med dette budgetoverslagsår.
Figuren illustrerer KU´s relative budgetsikkerhed. KU’s samlede indtægter
forventes at stige i perioden 2015-2017, hvorefter indtægtsgrundlaget falder.
Samlet forventes en stigning i perioden 2015-2019 på godt 72 mio. kr.
2. Viden om KU's uddannelsestilskud 2015-2019 (FL15)
KU´s samlede uddannelsestilskud fra UFM (Uddannelses- og Forskningsministeriet) består af de aktivitetsafhængige og de faste uddannelseselementer på
finansloven. KU anvender egne prognoser for heltidsuddannelse (STÅ), deltidsuddannelse, færdiggørelsesbonus og internationalisering.
SIDE 5 AF 12
I perioden 2015-2019 oplever KU faldende uddannelsesindtægter på 42,9
mio. kr., som først og fremmest er begrundet i en forventning om et fald i
heltidsuddannelse og en modsatrettet stigning i færdiggørelsesbonus.
I budget 2015 blev der indlagt en nedjustering af optagelsestallene på 300
studerende og dermed en nedjustering af indtægterne fra heltidsuddannelse
allerede fra 2015 og frem, som følge af de første egne dimensioneringsplaner, på grundlag af udmeldingen fra UFM. Den endelige dimensioneringsplan (dimensioneringsmodel 3) der blev indgået mellem KU og UFM ultimo
2014, ser derimod meget anderledes ud bl.a. som følge af en lang indfasningsperiode. Beregninger fra Uddannelsesservice, som er indlagt i tabel 1 i
dette indtægtsscenarie, viser derfor, at den endelige dimensioneringsplan
først i 2019, forventes at medføre et indtægtstab, og her beskedne 3 mio. kr.
mod oprindeligt frygtet i budget 2015 på 111 mio. kr. STÅ indtægterne falder således med 70,6 mio. kr. fra 2015-2018, og 57,2 mio. kr. fra 20182019.
Reduktionen i Bachelor-optaget (BA) pba. dimensioneringsmodel 3 er samlet 1.745 i årene 2015-2019, hvorimod Kandidat-optaget (KA) opjusteres
med 951 i årene 2015-2018, og nedjusteres med 114 i 2019. Dvs. det er først
i 2019, at KA-optaget vil være mindre end 2014-optaget på KU-niveau. Dimensioneringen er dog behæftet med visse usikkerhedselementer bl.a. optaget på ikke-dimensionerede uddannelser, samt udnyttelsen af loftet på KAoptaget.
I uddannelsesindtægter indgår endvidere takst 1-forhøjelsen for hele perioden, som hovedsagligt går til de tørre fakulteter. Ved FL15 er takst 1forhøjelsen på 5.000 kr. videreført til og med 2017. Midlerne er placeret på
en reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser. Udmøntning af reserven er gjort betinget af, at universiteterne sikrer øgede undervisning- og vejledningstimer samt bedre forskerdækning. De faktiske betingelser er pt. ikke nærmere defineret. KU forventer, at takst 1-forhøjelsen vil
fortsætte efter 2017, og den er derfor også indarbejdet i 2018 og 2019.
Profilen for indtægter fra færdiggørelsesbonus er fastholdt fra budget 15, og
forventes derimod at stige med 85,7 mio. kr. over perioden. Dette skal tages
med det forbehold, at færdiggørelsesbonus i denne tid er i en ændringsfase.
Bonus har indtil nu været udbetalt som resultat af den enkelte studerendes
studietid, men gradvis udrulles studiefremdriftsreformen, hvilket betyder, at
bonus i stigende grad udbetales efter den samlede studietid for alle KU’s
dimittender det pågældende år. Ministeriet har endnu ikke udmeldt beregningsmetoden for udbetalingen af bonus efter studiefremdriftsreformen, så
det er derfor endnu ikke muligt at prognosticere indtægterne mere præcist
for færdiggørelsesbonus.
I FFL15 blev det specificeret, at der er overført 118,8 mio. kr. i 2015; 243,7
mio. kr. i 2016; 378,7 mio. kr. i 2017 og 160,8 mio. kr. i 2018 fra omstil-
SIDE 6 AF 12
lingsreserven til at øge færdiggørelsespuljen som et element i studiefremdriftsreformen.
SIDE 7 AF 12
Finanslov 2015 indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af Studiefremdriftsreformen, og egne analyser i Uddannelsesservice har konkluderet, at effekten af Studiefremdriftsreformen på
STÅ indtægterne, stadig vurderes til at være neutrale. Gevinsten ved, at
nogle studerende bliver hurtigere færdige, opvejes af, at andre studerende
udskrives, fordi de ikke kan leve op til reformens studiemæssige krav.
For de øvrige uddannelseselementer på finansloven forventes marginale
ændringer i perioden 2015 til 2019.
Prognosen for uddannelsesindtægter bliver løbende i budgetprocessen valideret i et samarbejde mellem den centrale Uddannelsesservice og fakultetsniveauet. På trods af at denne proces alt andet lige bør øge realismen i uddannelsesprognoserne, er der fortsat en relativ stor usikkerhed omkring uddannelsesindtægterne. Det skyldes den manglende afklaring af både Studiefremdriftsreformen og taxameteranalysen. Hertil kommer Kvalitetsudvalgets forslag til reform af de videregående uddannelser. Foruden forslaget til
dimensionering indeholder rapporten flere andre anbefalinger til hvad der
bør ændres i forhold til de videregående uddannelser både med fokus på
mere central styring og flere lokale frihedsgrader.
De økonomiske konsekvenser af evt. implementering af disse anbefalinger
er for KU ukendte, og derfor ikke indregnet.
3. Viden om KU´s forskningstilskud 2015-2019 (FL15)
Tabel 2 illustrerer, hvorledes forskningstilskuddet fra UFM forventes at udvikle sig i perioden 2015 til 2019. Der er dels taget højde for midler til
ph.d./post.docs., og dels for den tekniske omlægning af finanslovstilskud fra
øvrige formål til forskning.
Tabel 2. Estimat over KU's forskningstilskud 2015-2019
Mio. kr. (2015-niveau)
KU's samlede indtægter
Forskningstilskud
- Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs
- Herunder teknisk omlægning fra øvrige formål
Omstillingsreserven
Basisforskningsmidler fra forskningsreserven
2015
8.425
2.563
384
57
163
198
8.488
2.494
384
57
206
204
2016
2017
8.576
2.641
384
57
46
201
2018
8.503
2.587
384
57
0
200
2019
8.497
2.587
384
57
0
200
Forskningstilskud (ekskl. ph.d. og tek. omlægning)
2.483
2.463
2.447
-36
2.347
-136
2.347
-136
Forskel til 2015
-20
I lighed med de seneste års finanslove er globaliseringsindsatsen inden for
forskning og uddannelse mv. videreført med FL15 gennem en udmøntning
af basisforskningsmidler fra forskningsreserven. I 2015 udmøntes 198 mio.
kr., i 2016 204 mio. kr. og med FL15 er udmøntningen videreført til 2017
med 201 mio. kr. Det er KU’s forventning, at udmøntningen fortsætter efter
2017, hvorfor der er indarbejdet 200 mio. kr. i basisforskningsmidler fra
forskningsreserven i 2018 og 2019.
Der blev med FL14 endvidere udmøntet forskningsmidler fra Omstillingsreserven til KU på 163 mio. kr. i 2015 stigende til 206 mio. kr. i 2016. Midlerne er fra 2017 og fremefter en del af selve forskningstilskuddet. I FL15 er
tilskud til forskning forøget i 2017 med 46,2 mio. kr. fra Omstillingsreserven (et engangstilskud, der falder bort i 2018). KU bidrager til Omstillingsreserven via de årlige 2 procents reduktioner af finanslovstilskuddene, hvorefter midlerne i omstillingsreserven kanaliseres tilbage til universiteterne.
I perioden 2015-2019 er forskningstilskuddet som følge af ovenstående nogenlunde stabilt. I 2018 falder forskningstilskuddet med godt og vel 100
mio. kr., dels pga. at engangsbeløbet fra omstillingsreserven på 47 mio. kr.
bortfalder, og dels fordi ca. 50 mio. kr. (2 pct. af forskningstilskuddene) som
sædvanligt overføres til omstillingsreserven.
En del af forskningstilskuddet er bundet op i ansættelsen af ph.d.-studerende
og post.docs., hvilket reelt betyder, at en del af forskningstilskuddet ikke frit
kan disponeres til andre formål. Endeligt følger der omkostninger med hver
ph.d. til vejledning, drift, husleje, bygningsdrift og administration.
Regeringen har fastholdt den ambitiøse plan om samlet optag af 2.400
ph.d´ere årligt. KU´s andel er et mål på årligt optag på hhv. 867 og 820 i
2014 og 2015. I 2014 var optaget på 959 ph.d´ere.
KU har dog samlet set en forventning om, at forskningsmidlerne ”kører ligeud” fremadrettet, og at den treårige budgetsikkerhed fortsætter efter 2017.
4. Viden om KU's basistilskud 2015-2019 (FL15)
Udviklingen i Øvrige formål på Finansloven har som udgangspunkt en flad
profil. Der ses en stigning fra 2016-2017 som skyldes en forventet stigning i
TB-indtægten til huslejeregulering, som følge af 2. og 3. etape af KUA. Der
er afsat bevillinger til dækning af merudgifter til husleje for de byggerier,
Folketinget havde godkendt, forinden huslejeordningen blev iværksat. Beløbene justeres som følge af prisstigninger og bygningernes ibrugtagning.
Ibrugtagningen af 2. og 3. etape af KUA3 udløser en huslejeregulering på
22 mio. kr. i 2015 og 2016. I 2017 og 2018 sættes den til 69,1 mio. kr., som
forventes videreført i 2019. Tilskuddet modsvares af øgede huslejeudgifter.
Fra 2016-2018 falder Øvrige formål dog modsatrettet primært som følge af
omstillingsbidrag.
De øvrige finanslovselementer i KU’s basistilskud er stabile. Det drejer sig
om forskningsbaseret myndighedsbetjening, samt den pålagte administrative
effektivisering.
SIDE 8 AF 12
5. Usikkerhed om fordeling af nye midler 2015-2019
SIDE 9 AF 12
På FL15 henstår fortsat reserver, der skal udmøntes i de kommende år, og
som kan have en positiv effekt på KU´s økonomiske udvikling. De samlede
reserver til sektoren er illustreret i tabel 3.
Tabel 3. Reserver til forskning i universitetssektoren 2015-2018
§
Mio. kr.
2015
2016
2017
2018
Finansministeriet - Generelle reserver
Forskningsreserve
§ 35.11.02.10
-
1.593,9
1.187,0
-
111,6
24,8
356,3
7,4
5,6
-
-
308,2
-
5,6
24,8
48,1
1.599,5
1.211,8
1.211,8
2.491,0
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Omstillingsreserve til forskningsinitiativer
§ 19.11.79.75
-
Omstillingsreserven (til forskning og udd.)
§ 19.25.05.50
7,4
Heraf forskning
Heraf uddannelse
Heraf øvrige formål
I alt
7,4
Anm: FL 2015
Finansministeriets forskningsreserve (§35.11.02.10) anvendes til prioriterede initiativer til forskning og innovation. I årene 2015-2018 henstår en ikkefordelt forskningsreserve på hhv. 1.594 mio. kr. i 2016, 1,187 mio. kr. i
2017 og 2.491 mio. kr. i 2018. Det er i lyset af forskningsreserven, at KU
også i 2018 og frem har forventning om at kunne videreføre basisforskningsmidlerne på niveau med tidligere år.
Under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
(UFM) henstår § 19.11.79.75 Omstillingsreserve til forskningsinitiativer.
Reserven anvendes til finansiering af nye forskningsinitiativer i 2018 indenfor ministerområdet. Der henstår 111,6 mio. kr. i 2018, som KU forventer at
få andel i.
Under Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) henstår ligeledes en
Omstillingsreserve til uddannelse og forskning (§19.25.05.50), som løbende
øges med 2 procents reduktion af universiteternes forskningstilskud, uddannelsestilskud og basistilskud. I årene 2015-2018 henstår der henholdsvis 7,4;
5,6; 24,8 og 356,3 mio. kr. KU har også en forventning om en andel af disse
midler i 2018.
6. Billede af den økonomiske udvikling
Samlet set kan der tegnes følgende billede af den økonomiske udvikling for
KU:
•
Der er stadig fuld fokus på toplinjen, hvor opmærksomheden på indtægtsgenerering vil blive rettet mod:
1. Den eksterne forskningsvirksomhed.
2. Stigende indtægter er en forudsætning for fortsat at kunne iværksætte strategiske tiltag og forbedre produktion og kvalitet i
forskning og uddannelse.
3. Der skal fortsat være fokus på budgetårets og mindst tre overslagsår (flerårsbudgettering).
4. Der er en forventning om, at KU´s basis- og forsknings tilskud
har en stabil profil (kører ligeud) i de kommende år. Med regeringens videreførelse af basisforskningsmidlerne i 2017 opretholdes en forventning om, at den treårige bevillingssikkerhed også vil sikre stabilitet i KU’s tilskudsindtægter efter 2017. Samtidig er der fortsat ikke-disponerede reserver på finansloven, som
kan have en positiv effekt på universitetets økonomiske udvikling især fra 2018.
•
Prognosen for uddannelsesindtægterne er usikker på trods af, at STÅprognosen løbende bliver valideret og justeret i budgetprocessen i samarbejde med fakulteterne. Usikkerheden bunder for det første i, at det
fortsat er uafklaret, hvilke konsekvenser Studiefremdriftsreformen har
for uddannelsesøkonomien. For det andet er det endnu uafklaret hvilke
konsekvenser omkostningsanalysen af de videregående uddannelser får
for KU’s fremtidige taxameterstruktur efter 2016.
•
Den økonomiske effekt af den statslige dimensionering endte med at
være meget mindre end først frygtet.
•
Den eksterne forskningsvirksomhed har efter en lang periode med en høj
vækst, haft en mindre vækstrate i de seneste 2 år. Stagnationen skyldes
bl.a. en overgang mellem programmer i EU (fra 7. rammeprogram til
Horizon 2020). Der opleves vækst i 2015-2019, om end på et lavt niveau.
•
KU har etableret en fornuftig egenkapital, samt en fornuftig plan for
brug af denne i de kommende år. Der blev i efteråret 2014 gennemført
en række strategiske fakultetsmøder med henblik på blandt andet at sikre
en strategisk og fornuftig fremdrift i brugen af egenkapitalen. Resultatet
af dette arbejde blev indarbejdet i budget 2015 som en 4-årsplan for
KU’s brug af egenkapitalen. Der afholdes i foråret 2015 en ny omgang
strategiske fakultetsmøder, som optakt til budget 2016.
SIDE 10 AF 12
7. Budget 2016 og brug af egenkapital
SIDE 11 AF 12
Der forventes som udgangspunkt ingen større ændringer eller nye større
forlig i forhold til Finanslovsforslaget for 2016 og med udgangspunkt i
ovenstående viden vurderes det, at budget 2016 og 2017 kan udarbejdes på
et nogenlunde stabilt grundlag, med fokus på egne prognoser for uddannelse
og projekter. Den forventede effekt af den statslige dimensionering er indarbejdet i dette scenarie, konsekvenserne af taxameteranalysen og studiefremdriftsreformen er endnu uvisse.
Fakulteternes træk på egenkapitalen skal sikre, at aktiviteterne inde for såvel
uddannelse som forskning kan bibeholdes på et højt aktivitetsniveau minimum svarende til 2014. Derudover skal brugen af egenkapital sikre, at udgifter til flytninger, bygningsindretninger mv., i relation til KU´s samlede
bygningsfornyelse, kan imødekommes.
I forhold til forventet træk på egenkapitalen er tabel 4 opdateret med det
foreløbige regnskabsresultat for 2014. Med udgangspunkt i denne viden, er
trækket på egenkapitalen frem til og med 2019 på 170, 230, 140 og 70 mio.
kr. årligt.
Tabel 4.a Forventet udvikling i egenkapitalen uden nyt museum
mio. kr./løbende priser
Forventet egenkapital primo
Forventet resultat, heraf:
R 2014
1.159
-169
- flytte og indretningsomkostninger
- drift
A.P. Møller Fonden donation
Egenkapital ultimo
Fastlagt egenkapitalbehov ift. B2015
Fleksibel kapital
991
B2015
991
-170
2016
1.424
-230
2017
1.194
-140
2018
1.054
-70
2019
984
0
-47
-123
-144
-86
-80
-60
-34
-36
0
0
603
1.424
800 - 1.000
424 - 624
1.194
800 - 1.000
194 - 494
1.054
800 - 1.000
54 - 254
984
800 - 1.000
(-16) - 184
984
800 - 1.000
(-16) - 184
B2015
991
-170
2016
1.424
-230
2017
1.344
-140
2018
1.354
-70
2019
1.434
0
-47
-123
-144
-86
-80
-60
-34
-36
0
0
150
1.344
800 - 1.000
344 - 544
150
1.354
800 - 1.000
354 - 554
150
1.434
800 - 1.000
434 - 634
100
1.534
800 - 1.000
534 - 734
Tabel 4.a Forventet udvikling i egenkapitalen med nyt museum
mio. kr./løbende priser
Forventet egenkapital primo
Forventet resultat, heraf:
R 2014
1.159
-169
- flytte og indretningsomkostninger
- drift
A.P. Møller Fonden donation
Statens Naturhistoriske Museum donation
Egenkapital ultimo
Fastlagt egenkapitalbehov ift. B2015
Fleksibel kapital
603
991
1.424
800 - 1.000
424 - 624
Noter:
A.P. Møller Fonden donerer 603,3 mio. kr., hvoraf anvendes 603,3 mio. kr. anvendes i 2015.
Der indgår forventede donationer til opførelse af Statens Naturhistoriske Museum på i alt 550 mio. kr., heraf 150 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017,
150 mio. kr. i 2018 og 100 mio. kr. i 2019. Forventet gældsbrev for Sølvtorvskomplekset på 250 mio. kr. i 2020 i henhold til aktstykke 148 tilfører
yderligere 250 mio. kr. til egenkapitalen.
Ved den kommende runde af strategiske fakultetsmøder vil flytte- og indretningsomkostninger på fakulteterne blive valideret. Disse indregnes i udviklingen af egenkapitalen for budget 2016 med det forventede forbrug pr.
år. Pt. er der som udgangspunkt forudsat balance i driftsresultatet for 2019.
Dette kan ændre sig efter dialogen med fakulteterne, dog idenfor en samlet
ramme af brug af egenkapital på max. 650 mio. kr. i perioden 2015-2019.
I forhold til A.P. Møller Fondens donation til Mærsk-bygningen har de økonomiske forhold ændret sig vedr. Mærsk Bygningen. Der er dels forsinkelser, og dels skærpede funktionskrav og merydelser vedr. funktionalitet og
kvalitet i nybyggeriet. Begge forhold er med til at fordyre projektet.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har tidligere doneret et beløb på 555,0 mio. kr. (indekseres ikke) til
Københavns Universitet som tilskud til nybyggeriet på Panum Komplekset,
og ønsker i medfør af de skærpede funktionskrav og merydelser vedrørende
funktionalitet og kvalitetsløft at donere yderligere 48,3 mio. kr. (indekseres
ikke). Håndteringen af donationen er beskrevet i Akt 83 af 31. maj 2012.
Det betyder at den samlede donation til Mærsk Bygningen fra A. P. Møller
Fonden beløber sig til 603,3 mio. kr., som forventes anvendt i 2015 og dermed får effekt ind i egenkapitalen.
KU arbejder, sammen med Bygningsstyrelsen, på at samle og udbygge Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have. Københavns Universitet har
i forbindelse med projektet fået tilsagn fra fonde på 550 mio. kr., betinget af
opførsel af det samlede projekt. Bestyrelsen har i august 2013 tiltrådt, at
universitetet kan anvende 200 mio. kr. af universitetets egenkapital til medfinansiering af byggeriet. Bestyrelsen har i forbindelse med fondenes endelige tilsagn øget universitetets afsætning til 300 mio. kr.
Bidrag forudsættes håndteret efter samme model som ved opførelse af
Mærsk Bygningen beskrevet ovenfor. Der anvendes således en gældsbrevsmodel, hvilket indebærer, at KU´s egenkapital forudsættes opskrevet med
150 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i 2018 og med 100
mio. kr. i 2019 svarende til donationerne. Hertil kommer, at aktstykke 148
hjemler overførslen af værdien af Sølvtorvskomplekset på 250 mio. kr. til
KU, hvilket forventes gennemført ved byggeriets afslutning i 2020. Den
endelige finansieringsmodel for museet skal dog godkendes i et aktstykke i
løbet ad de kommende måneder.
KU´s eget indskud af midler vil ikke have konsekvenser for egenkapitalen,
men vil reducere likviditeten til fordel for øgede finansielle aktiver.
SIDE 12 AF 12