1. No category

Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende brugerbetaling
for anbringelsen af børn med handicap.
26. januar 2015
Side 1 af 6
Det Konservative Folkepartis Byrådsgruppe har fremsat en 10-dages forespørgsel vedrørende brugerbetaling for anbringelsen af børn med handicap
til besvarelse af rådmand Thomas Medom.
Dette notat indeholder svar på de stillede spørgsmål.
Grundlæggende om forældrebetaling
Det er det grundlæggende udgangspunkt, at forældre har forsørgelsespligten over deres børn uanset, om de er handicappede eller ej. Når et barn
eller en ung anbringes udenfor hjemmet, overtager kommunen imidlertid
forsørgelsen af barnet eller den unge. Det betyder, at forældrene ikke længere er forpligtet til at afholde udgifter til fx institutioner, tøj, kost og fritidsinteresser med mere.
Det har den økonomiske konsekvens for forældrene, at børne- og familieydelserne inddrages, og at forældrene i henhold til serviceloven og den tilhørende bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 skal bidrage til udgifterne ved
barnets døgnophold. Forældrene har således pligt til at bidrage til barnets
forsørgelse i forhold deres indkomstgrundlag.
Der er i visse særlige tilfælde adgang til fritagelse for forældrebetaling – se
nærmere herom under svaret på spørgsmål 8.
Spørgsmål 1:
Hvad kræver det for, at barn med handicap er behandlingskrævende?
Svar:
Et barn med handicap vurderes at være behandlingskrævende, hvis barnet
har behov for behandling i professionelle rammer. Vurderingen heraf sker på
baggrund sagens samlede oplysninger – herunder blandt andet den børnefaglige undersøgelse og handleplanen.
Spørgsmål 2:
Hvilke kriterier ligger til grundlag for, at der vurderes, at en anbringelse har
et udpræget behandlingsmæssigt sigte?
Svar:
Ankestyrelsen har i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 7 oktober 2012 kommenteret
på deres egen principafgørelse 158-12 vedr. forældrebetaling og mulighederne for fritagelse ud fra reglen om et udpræget behandlingsmæssigt sigte.
Det fremgår her, at Ankestyrelsen fortolker udpræget behandlingsmæssigt
sigte således:
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Socialforvaltningen
Aarhus Kommune
Familier, Børn og Unge
Jægergården, Værkmestergade
15
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 87 13 41 70
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 15/001907-3
Sagsbehandler:
Helle Fallesen
”Udpræget behandlingsmæssigt sigte betyder, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en
længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af barnet
eller den unge af ikke ubetydeligt omfang”
Ankestyrelsen understreger endvidere, at barnets behandlingsbehov skal
udspringe af barnets eller den unges forhold og ikke af forældrenes, samt at:
”Hvis barnet eller den unge har et behov for støtte som fx
pædagogisk støtte, vil det ikke være tilstrækkeligt til at fritage
forældrene for egenbetaling. Det samme gælder, hvis barnet
eller den unge udelukkende har behov for pasning og pleje.
Dog vil der kunne ske fritagelse for egenbetalingen, hvis der
også sker en udvikling hos barnet eller den unge af ikke ubetydeligt omfang.
Det er med udgangspunkt i disse retningslinjer fra Ankestyrelsen, at Socialforvaltningen har foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der var
adgang til fritagelse for forældrebetaling med henvisning til, at anbringelsen
har et udpræget behandlingsmæssigt sigte. Det er således også de af Ankestyrelsen udsendte retningslinjer, der har gjort det nødvendigt i hver enkelt
sag at forholde sig til, om barnet har et udviklingspotentiale af ikke ubetydeligt omfang.
Spørgsmål 3:
Hvilke kriterier er lagt til grund for vurderingen af, at der ikke er et udviklingspotentiale?
Svar:
Socialforvaltningen mener, at alle børn og unge har et udviklingspotentiale.
Der er således ikke tale om, at forvaltningen vurderer, at børnene i de omtalte sager ikke har et udviklingspotentiale, men om der er udsigt til udvikling i
et ikke ubetydeligt omfang. Det er Ankestyrelsens praksis omkring fritagelse
for forældrebetaling, der nødvendiggør, at forvaltningen forholder sig børnenes udviklingsmuligheder. I forhold til handicappede børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet, fremgår målene for barnets udvikling af handleplanen, som udarbejdes på baggrund af den børnefaglige undersøgelse.
Spørgsmål 4:
Hvilke fagpersoner har foretaget den individuelle vurdering?
Svar:
Afgørelser om forældrebetaling træffes af den enkelte rådgiver i samråd med
fagkonsulent og afdelingsleder. I det omfang det skønnes nødvendigt inddrages en jurist i vurderingen. Afgørelsen træffes på baggrund af en samlet
vurdering af barnets funktionsniveau og oplysningerne på sagen – herunder
særligt den børnefaglige undersøgelse og handleplanen for anbringelsen.
26. januar 2015
Side 2 af 6
Spørgsmål 5:
Hvad skal der til, for at kommunen tillægger en klage opsættende virkning?
Svar:
Hovedreglen i den sociale lovgivning er, at klage over en afgørelse ikke har
opsættende virkning.
Der er enkelte lovbestemte undtagelser hertil i retssikkerhedsloven, men
afgørelser om forældrebetaling er omfattet af hovedreglen om, at klager ikke
har opsættende virkning.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at en myndighed undtagelsesvis kan
beslutte at tillægge en klage opsættende virkning, men at dette skal ske på
afgørelsestidspunktet. Hvis en myndighed ikke har truffet afgørelse om at
tillægge klage opsættende virkning, er dette spørgsmål omfattet af klageadgangen til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har i sin principafgørelse R-6-03, påpeget, at spørgsmålet om
opsættende virkning
”bør tage udgangspunkt i en vurdering af, i hvilket omfang
klageadgangen vil blive gjort mere eller mindre illusorisk, hvis
klagen ikke tillægges opsættende virkning, eller hvorvidt underinstansens afgørelse i væsentlig grad vil miste sin betydning eller øjemedet forspildes, hvis klagen tillægges opsættende virkning”.
”Ankestyrelsen fandt endvidere, at det bør indgå i vurderingen, hvorvidt retstilstanden må anses for afklaret i forhold til
den konkrete problemstilling”.
Socialforvaltningen har ikke vurderet, at afgørelserne om forældrebetaling
har en sådan karakter, at klager bør tillægges opsættende virkning.
Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på følgende:
Klageadgangen bliver ikke illusorisk uden opsættende virkning, idet der er
tale om betaling. Sædvanligvis kan økonomiske spørgsmål ikke begrunde
opsættende virkning, idet forholdet kan genoprettes ved tilbagebetaling af et
eventuelt forkert opkrævet beløb. Forvaltningen har i tillæg hertil ikke vurderet, at der er tale om en uafklaret retstilstand, da reglerne om forældrebetaling ved døgnanbringelse har eksisteret i en årrække.
Med Ankestyrelsens skriftlige udmelding via østjyske medier torsdag den 22.
januar 2015 er der skabt tvivl om Aarhus Kommunes mulighed for at give
opsættende virkning.
26. januar 2015
Side 3 af 6
På den ene side har Ankestyrelsen i udtalelsen til pressen slået fast:
”Efter lovgivningen har en klage til Ankestyrelsen over Kommunens afgørelser i denne type sager ikke opsættende virkning.”
Men på den anden side beskrives det:
”Kommunen kan beslutte at tillægge sin egen afgørelse opsættende virkning”
Ankestyrelsens chef Thorkild Juul har fredag den 23. januar 2015 som respons på fornyet skriftlig og telefonisk henvendelse om tolkningen af Ankestyrelsens skriftlige udtalelse til østjyske medier tilkendegivet:
"Jeg kan i den anledning oplyse, at Ankestyrelsen både i sin
vejledning til kommunen og i sin udtalelse til pressen alene
har forholdt sig til, at kommunen har mulighed for at tillægge
en klage opsættende virkning, og at kommunen kan træffe
afgørelse herom som led i en genvurdering af afgørelsen.
Vi er enige i, at afgørelsen om ulovbestemt opsættende virkning tager udgangspunkt i almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger herom, herunder de hensyn, som er nævnt i
vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale
område punkt 228".
Styrelseschefens præcisering bekræfter umiddelbart de oplysninger som
forvaltningen i mundtlige oplæg og de skriftlige redegørelser der angår opsættende virkning dels notat af 16. januar 2015 fremsendt til Socialudvalget
20. januar 2015, samt notatet orientering forældrebetaling for anbragte børn
og unge af 21. januar 2015 fremsendt til Byrådet forud for møde den 21.
januar 2015.
Det fremgår heraf, at socialforvaltningen har forholdt sig til spørgsmålet om
kommunens adgang til at give opsættende virkning til fortsat fritagelse for at
betale forældrebidrag.
Forvaltningen har som opfølgning på Ankestyrelseschefens brev af 23. januar 2015 anmodet om en eksplicit vurdering af om Aarhus Kommunes
praksis er i overensstemmelse med Styrelseschefens præcisering.
Rådmand Thomas Medom har på baggrund af den tvivl der er, opstået og
stadig hersker efter Ankestyrelsens udmelding via medierne torsdag den 22.
januar 2015 om en tilsyneladende ubetinget adgang for kommuner til at fastlægge ulovbestemt opsættende virkning besluttet at sætte opkrævning af
forældrebetaling for ophold for unge under 18 år i bero indtil der er en afklaring på det retlige grundlag for opsættende virkning.
26. januar 2015
Side 4 af 6
Det sker med henvisning til den almindelige lighedsgrundsætning i forvaltningsretten, hvorefter der ikke bør være forskel på om forældre har påklaget
eller ikke påklaget afgørelsen omkring fritagelse for forældrebetaling.
Spørgsmål 6:
Hvor mange sager om fritagelse og delvis fritagelse har Handicapcentret
behandlet i 2014?
Svar:
Handicapcenteret for børn havde ultimo 2014 i alt 97 børn og unge under 18
år anbragt uden for hjemmet. Ved alle anbringelser uden for hjemmet skal
der tages stilling til spørgsmålet om forældrebetaling – herunder mulighederne for fritagelse.
Der er på Handicapcentret for Børn truffet afgørelse om fritagelse for forældrebetaling i 27 sager.
Spørgsmål 7:
Hvor mange af ovenstående er blevet afvist?
Svar:
Se svaret under spørgsmål 6.
Spørgsmål 8:
I hvilke tilfælde og med hvilken hjemmel kan forældre til handicappede børn
fritages og delvis fritages for brugerbetaling ved anbringelse?
Svar:
Det juridiske grundlag for forældrebetaling er servicelovens § 159 og den
tilhørende bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om betaling for ophold i
anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og
udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år. Forældrene har
ifølge loven pligt til at bidrage til udgifterne ved anbringelsen i forhold til deres indkomstgrundlag. Af bekendtgørelsen fremgår, at det i visse situationer
er muligt at fritage forældrene for forældrebetaling, selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge forældrene betaling, hvis:

Opholdet har et udpræget behandlingssigte (fx børn og unge med
svær autisme eller svær ADHD og som modtager behandling herfor
på en specialinstitution)

Fritagelse for betaling, hvis det i særlig grad har betydning for forældrenes medvirken ved anbringelsen

Hvis forældrene har store udgifter i forbindelse med opretholdelse af
kontakten med barnet

Den unge tidligere har bidraget til egen forsørgelse i hjemmet
26. januar 2015
Side 5 af 6

Forældrene har flere børn i daginstitution eller på døgninstitution
Ovenstående muligheder for fritagelse skal indgå i vurderingen af forældrebetalingen, når barnet eller den unge anbringes og i revurderingerne af eksisterende anbringelsessager.
Spørgsmål 9:
Hvordan tolker kommunen ’udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang’ jf.
principafgørelsen?
Svar:
Se svar under spørgsmål 2.
Spørgsmål 10:
Har magistratsafdelingen kendskab til, hvorvidt andre kommuner tolker principafgørelsen anderledes?
Svar:
I forbindelse med den store fokus, der har været på spørgsmålet omkring
forældrebetaling i den seneste tid, har Socialforvaltningen adspurgt en række andre kommuner om deres anvendelse af forældrebetaling.
Tilbagemeldingerne viser, at kommunerne også anvender forældrebetaling,
og at de i forbindelse hermed har fokus på Ankestyrelsens principafgørelse.
Det fremgår ikke af tilbagemeldingerne om andre kommuner tolker principafgørelsen anderledes, men Socialforvaltningen kan konstatere, at de adspurgte kommuner sætter forholdsmæssigt færre forældre i betaling end
Aarhus Kommune. Det skal bemærkes, at det er ikke af tilbagemeldingerne
er muligt at vurdere det nærmere grundlag for denne forskel, ligesom der
kan være forskelle kommunerne imellem i forhold til opgørelsen af tallene –
fx i forhold til sondringen af, hvornår der er tale om handicappede børn.
Spørgsmål 11:
Har der været en dialog med andre kommunen om udmøntningen af principafgørelsen?
Svar:
Se svar under spørgsmål 10
26. januar 2015
Side 6 af 6