Årsrapport 2014 - University College Sjælland
Årsrapport 2014 CVR-nr. 30 87 43 23 1 INDLEDNING 1.1 ÅRSRAPPORTENS FORMÅL Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af University College Sjællands (UCSJ) økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at UCSJ i årsrapporten redegør for indtægter, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og passiver. 1.2 REGELSÆT Det formelle grundlag for udarbejdelse af årsrapport er Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen). 1.3 ÅRSRAPPORTENS STRUKTUR 1 1.1 1.2 1.3 1.4 2 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8 2.9 2.10 2.11 2.12 2.13 2.14 3 3.1 3.2 4 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5 5.1 5.2 6 INDLEDNING 1 ÅRSRAPPORTENS FORMÅL REGELSÆT ÅRSRAPPORTENS STRUKTUR INSTITUTIONSOPLYSNINGER 1 1 1 2 LEDELSESBERETNING 4 HOVED- OG NØGLETAL PRÆSENTATION AF UCSJ ÅRETS RESULTAT UCSJ - REGION SJÆLLANDS STØRSTE UDDANNELSESINSTITUTION UDDANNELSE TIL - OG UDVIKLING AF ET KVALIFICERET ARBEJDSMARKED I REGIONEN UDVIKLING AF UCSJS UDDANNELSER OPTIMERING AF FYSISKE RAMMER MED KERNEAKTIVITETEN I FOKUS TEKNOLOGISKE FOKUSOMRÅDER EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE MED EFTERSPØRGSLEN I FOKUS ROBOTTER - SYNERGI I OFFENTLIGT & PRIVAT PARTNERSKAB MEDARBEJDERE PÅ TVÆRS AF FAGLIGHED OG LOKATIONER FORSKNINGSAKTIVITETER - UDVIKLING GENNEM FORSTÅELSE, OG FORSTÅELSE GENNEM UDVIKLING UCSJS FØRSTE FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM NY UDVIKLINGSKONTRAKT MED MINISTERIET MÅLRAPPORTERING 4 5 6 7 10 12 15 16 16 17 18 20 22 22 23 DET OVERORDNEDE BILLEDE NOTER TIL DELVIS OPFYLDTE INDIKATORER 24 24 REGNSKAB 26 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE FOR 2014 BALANCE PR. 31.12.2014 PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2014 NOTER SÆRLIGE SPECIFIKATIONER 26 33 34 36 37 40 PÅTEGNINGER 43 LEDELSESPÅTEGNING DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING 43 45 BILAG 47 1 1.4 INSTITUTIONSOPLYSNINGER 1.4.1 DOMICIL Professionshøjskolen University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø CVR-nr.: 30 87 43 23 Regnskabsår 01.01.2014 – 31.12.2014 Hjemstedskommune: Sorø Kommune Telefon: 72 48 10 00 Internet: www.ucsj.dk E-mail: [email protected] 1.4.2 BESTYRELSE Hans Stige, formand Christine Buhl Andersen Knud Erik Hansen Bruno Lind Anne Møller Ronex Sofia Esmann Busch* Christine Stahr ** Bente Sorgenfrey, næstformand Egon Bo Karin Melbye Holm Niels Milling Henrik Stapelfeldt Lasse Dalby Jensen* Mark Ebbesen** *) medarbejdervalgt **) studentervalgt 1.4.3 REKTOR Ulla Koch 1.4.4 PROFESSIONSHØJSKOLENS FORMÅL UCSJ er en selvejende institution, der har Uddannelses- og Forskningsministeriet som ressortministerium. UCSJ har som professionshøjskole til formål at: - udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor og skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner. - dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. - medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer. - udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Den skal bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. (Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser nr. 215 af 27/02/2013) 2 1.4.5 BANKFORBINDELSE Danske Bank 1.4.6 REVISION Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 3 Ledelsesberetning 2 LEDELSESBERETNING 2.1 HOVED- OG NØGLETAL 2014 mio. kr. 2013 mio. kr. 2012 mio. kr. 2011 mio. kr. 2010 mio. kr. 587,0 ( 517,1 ) 69,8 ( 7,7 ) 62,1 ( 11,5 ) 50,6 513,1 ( 483,4 ) 29,6 ( 8,0 ) 21,6 ( 2,5 ) 19,1 490,3 ( 457,1 ) 33,1 ( 9,2 ) 23,9 ( 3,9 ) 20,1 465,8 ( 446,5 ) 19,4 ( 8,5 ) 10,9 3,6 14,5 457,0 ( 445,0 ) 12,0 ( 5,6 ) 6,4 ( 74,4 ) ( 68,0 ) 403,8 224,4 628,2 405,6 185,9 591,5 442,3 140,7 583,0 430,0 129,4 559,4 321,6 122,7 444,3 189,8 238,8 199,6 628,2 146,7 245,7 199,1 591,5 119,7 263,4 199,9 583,0 103,6 267,2 188,7 559,4 112,1 161,2 171,0 444,3 Pengestrømsforhold Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Pengestrøm, netto 30,0 47,6 ( 15,4 ) 62,2 54,7 ( 7,8 ) ( 7,8 ) 39,1 50,8 ( 54,6 ) ( 6,2 ) ( 10,1 ) 33,7 ( 117,5 ) 87,9 4,1 57,4 ( 80,1 ) 16,5 ( 6,1 ) Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (%) Likviditetsgrad (%) Soliditetsgrad (%) Finansieringsgrad (%) 10,58 112,41 30,22 59,13 4,22 93,34 24,80 60,56 4,88 70,39 20,52 59,61 2,35 68,59 18,51 62,18 1,40 71,75 25,24 50,18 Studieaktivitet - ordinære videregående uddannelser Teori STÅ Teori STÅ (udlagt undervisning) Praktik STÅ Praktik STÅ (udlagt undervisning) Studenterårsværk i alt 4.787 0 1.666 0 6.453 4.365 258 1.572 28 6.223 3.973 224 1.469 17 5.683 3.613 145 1.357 0 5.115 3.503 89 1.273 0 4.865 Antal dimittender 1.517 1.384 1.073 1.046 1.237 491 219 710 439 221 660 434 307 741 487 370 858 489 335 824 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7.163 6.883 6.424 5.973 5.689 Resultatopgørelse Omsætning i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle poster i alt Driftsresultat før ekstraord. poster Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Balance Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Balancesum Egenkapital ultimo Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld i alt Studieaktivitet - åben uddannelse Videregående uddannelser Øvrig åben uddannelse Åben uddannelse i alt Studieaktivitet - øvrige uddannelser Studieaktivitet - øvrige tilskudsfinansierede uddannelser Studieaktivitet - indtægtsdækket virksomhed Øvrige uddannelser i alt Studieaktivitet i alt 4 Ledelsesberetning 2.2 PRÆSENTATION AF UCSJ UCSJ’s mission er, at uddanne, skabe viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ’s vision er, at UCSJ gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft vil udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. UCSJ arbejder kontinuerligt for at konsolidere og udvikle kvaliteten af uddannelserne, øge professionalisering og specialisering og for at gøre uddannelserne synlige i regionen og øge samspillet med centrale regionale, nationale og internationale aktører. UCSJ’s uddannelser er tæt knyttet til den praktiske/kliniske virkelighed, da praktikken er et kerneelement i uddannelserne og forskningen, der bedrives. UCSJ skal understøtte regeringens uddannelsespolitiske målsætninger i hele Region Sjælland - fra Gedser til Odden - og har på nuværende tidspunkt til huse i syv kommuner i regionens område. UCSJ udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser: Administrationsbachelor Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Leisure management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske UCSJ har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet. Center for Undervisningsmidler (CFU) er integreret i UCSJ, og CFU servicerer folkeskoler m.v. i hele Region Sjælland. UCSJ har tre faglige styrkepositioner, som forsknings- og innovationsaktiviteterne tager afsæt i. Indenfor disse tre faglige områder samarbejdes med både institutioner, virksomheder, myndigheder, andre videninstitutioner og ikke mindst med brugerne. 5 Ledelsesberetning 2.3 ÅRETS RESULTAT UCSJ’s resultat for året er et overskud efter ekstraordinære poster på 50,6 mio.kr. Dette fremkommer således: Mio. kr. Overskud total 50,6 Ekstraordinære poster Frascatimidler (forskningsmidler) Fortjeneste ved salg af bygninger Renter ved salg af bygninger Resultat af ekstraordinære poster 23,3 5,9 1,0 30,2 Resultat af ordinær drift 20,4 Resultatmål (af ordinær drift) 20,0 Diff., mio. kr. Diff., pct. 0,4 2,0% Det realiserede resultat for 2014 betyder et overskud på 20,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 20 mio. kr. og et forecast på 20 mio. kr. Dette er en afvigelse på 2,0% i forhold til det budgetterede, hvilket er tilfredsstillende. I det samlede overskud er indregnet 23,3 mio.kr. ift. Frascatimidler til forskning og udvikling. Dette skyldes en ændring i retningslinjerne fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for bogføring af disse indtægter. UCSJ har indtil 2013 haft et forsigtighedsprincip, hvor midlerne blev reserveret til igangsatte projekter og efterfølgende taget ind som indtægt i det år, hvor omkostningerne blev afholdt. Herved blev det sikret, at alle projekter ved igangsætningen var fuldt finansieret. Praksisændringen betyder, at UCSJ’s reservation af midler til ph.d. forløb, gennemførelse af forskningsprojekter m.v. fremover ikke længere vil kunne tages af hensatte midler, men vil påvirke driften i det pågældende år. Det nu indtægtsførte tilskud vil således medføre et akkumuleret underskud i størrelsesordenen 23,3 mio.kr. over de kommende år. I overskuddet er modregnet en nedskrivning af det tidligere Haslev Seminarium på 11,5 mio. kr. I resultatet er indregnet en fortjeneste for salg af ejendomme på 5,9 mio.kr. samt renteindtægter i forbindelse med ejendomssalg på 1 mio. kr. I forhold til den formålsopdelte regnskabsopgørelse, skal det bemærkes, at den del af UCSJ’s forsknings- og udviklingsaktiviteter, der finansieres af andre kilder end Frascatimidlerne, placeres under aktiviteter med særlige tilskud efter regnskabskrav fra ministeriet. Formålslinjen ”forskning og udvikling” indeholder således alene den del af den samlede indsats, der er finansieret af Frascatimidler. Dette betyder, at vores indsats i forbindelse med EU projekter, rekvireret forskning, følgeforskning betalt af vækstforum og øvrige typer af forskningsaktiviteter ikke indgår i formålslinjen ”forskning og udvikling”. Dette betyder, at professionshøjskolernes regnskabstal for forskningsindsats ikke direkte kan sammenlignes med universiteternes forskningsindsats, på det af ministeriet definerede regnskabsgrundlag. Det skal tilsvarende bemærkes, at formålslinjen ”undervisningens gennemførelse”, jf. ministeriets regnskabskrav, alene indeholder direkte underviserlønninger og materialeforbrug til undervisning. Alle omkostninger til studieadministration, vejledning, kvalitetssikringsenhed og HR tiltag for at udvikle undervisernes kompetencer er placeret under formålslinjen ”ledelse og administration”. Disse poster udgør sammenlagt ca. halvdelen af de samlede omkostninger til ledelse og administration. 6 Ledelsesberetning Med årets resultat har UCSJ et godt afsæt for de kommende års udfordringer, hvor de varslede fald i taxametre fortsat giver behov for effektivisering, nytænkning og investeringer. 2.4 UCSJ - REGION SJÆLLANDS STØRSTE UDDANNELSESINSTITUTION UCSJ er med sine godt 12.000 studerende den største uddannelsesinstitution i Region Sjælland. UCSJ har til huse i seks af regionens større byer og dækker således en stor del af regionens område. UCSJ har igen i 2014 haft en flot søgning og et optag, der for de fleste grunduddannelser betyder, at vi når det fastsatte dimensioneringsloft for optagelsesåret 2014-2015. Målt på optaget under den Koordinerede Tilmelding i 2014 var UCSJ i top 10 over største danske uddannelsesinstitutioner. UCSJ optog 3,7 % af alle nyoptagede studerende på landsplan. Det skal dog bemærkes at UCSJ, som alle andre professionshøjskoler, har haft en negativ vækst i optaget på læreruddannelsen, hvilket kan tilskrives de skærpede adgangskrav til uddannelsen i 2013. Der er altså et vækstpotentiale på læreruddannelsen, mens der kun er begrænset mulighed for vækst i det samlede optag på grunduddannelserne. Tabellen nedenfor viser optagelsestallene de sidste 7 optagelsesår. Nyoptagne i optagelsesåret (september og februar) Uddannelse Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Offentlig adm. Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal 2008-2009 25 26 236 104 60 220 2009-2010 48 38 239 132 90 307 2010-2011 46 66 236 132 99 367 2011-2012 52 69 256 132 133 446 2012-2013 52 70 254 132 135 562 2013-2014 53 66 256 161 177 404 2014-2015 51 67 252 161 184 354 522 48 340 705 238 420 702 249 429 776 264 422 763 262 431 90 779 268 441 159 756 257 416 1.581 2.217 2.326 2.550 2.661 2.695 2.657 Af nedenstående tabel fremgår nyoptaget i 2014 (optag september 2014 og februar 2015) fordelt på lokation og uddannelse. Nyoptag i optagelsesåret 2014-2015 på lokation og uddannelse Uddannelse Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Offentlig adm. Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal Nykøbing F Næstved 51 67 Roskilde 79 82 155 239 Slagelse Sorø Vordingborg 252 29 115 159 120 91 54 294 171 71 337 166 149 427 1.128 313 128 142 7 252 243 Total 51 67 252 161 184 354 159 756 257 416 2.657 Ledelsesberetning 42% af de optagne er studerende i Campus Roskilde, hvilket er på niveau med de forrige år. 2.4.1 UCSJ HAR ALDRIG HAFT FLERE STUDERENDE UCSJ havde i 2014 11.876 studerende og er således målt på antallet af studerende Region Sjællands største vidensinstitution. I 2013 havde UCSJ 10.671 studerende, hvilket betyder en 10 % fremgang i forhold til 2013. UCSJ-studerende i 2014 Ordinære grunduddannelser Grunduddannelser - åben uddannelse Efter- og videreuddannelse I alt 8.055 520 3.301 11.876 UCSJ havde pr. 1. oktober 2014 8.055 studerende på de ordinære uddannelser, dvs. taxameterfinansierede videregående uddannelser uden deltagerbetaling, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Studerende på ordinær uddannelse pr. 1. oktober i året 2011 2012 2013 2014 Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Leisure management Lærer Offentlig administration Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske 142 172 691 396 295 1.120 2.248 569 1.181 173 206 701 435 378 1.285 2.402 709 1.236 182 228 695 450 424 1.331 55 2.409 759 1.307 193 229 703 433 485 1.393 169 2.340 788 1.322 Hovedtotal 6.814 7.525 7.840 8.055 For lærer- og pædagoguddannelsens vedkommende har UCSJ desuden merituddannelser, som er pålagt deltagerbetaling. Der var sammenlagt indskrevet 520 personer på de to uddannelser samt enkeltfag på læreruddannelsen, jf. nedenstående tabel, hvilket bringer UCSJ’s totale studentertal på grunduddannelserne op på 8.575 studerende. Studerende på åben uddannelse, grunduddannelser i løbet af året 2011 2012 2013 2014 Meritlærer Lærer på enkeltfag Meritpædagog 391 93 153 333 113 117 252 115 106 208 225 87 Hovedtotal 637 563 473 520 I 2014 havde UCSJ 2.155 studerende indskrevet på diplomuddannelser. Hertil kommer 1.146 deltagere på kortere kurser. Det betyder, at der samlet set har været 3.301 studerende/kursister gennem UCSJ’s efter- og videreuddannelse i 2014. 8 Ledelsesberetning 2.4.2 Studerende på efter- og videreuddannelse i løbet af året 2011 2012 2013 2014 Diplomuddannelse i sundhed Diplomuddannelse i pædagogske fag Diplomuddannelse i merkantile fag Diplomuddannelse i vejledning Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse i kunst og kultur Diplomuddannelse i socialt arbejde Voksenunderviser Fagspecifikke kurser 306 732 34 111 628 43 14 1.509 360 693 60 95 558 37 189 249 793 50 118 562 38 548 454 900 43 153 527 60 18 1.146 Hovedtotal 3.377 1.992 2.358 3.301 HØJESTE ANTAL FÆRDIGUDDANNEDE PROFESSIONSBACHELORER I UCSJ’S HISTORIE I 2014 uddannede UCSJ 1.517 hele nye professionsbachelorer. Dette er en forøgelse på omkring 10 % i forhold til 2013. Det markerer samtidigt det højeste antal nyudklækkede professionsbachelorer i UCSJ’s historie. Med baggrund i de gode optagelsestal de seneste år forventes antallet af dimittender at kunne holde dette niveau de kommende år. Færdige professionsbachelorer Uddannelse Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal 2010 18 36 133 65 2011 13 37 124 48 166 403 40 215 2012 16 22 125 64 27 133 411 30 245 2013 35 26 112 103 56 172 514 134 232 2014 37 45 116 101 57 189 495 170 307 222 459 24 280 1.237 1.046 1.073 1.384 1.517 Fordelt på UCSJ’s lokationer er antallet af dimittender for 2014 fordelt således: Færdige professionsbachelorer 2014 Uddannelse og lokation Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Leisure management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal Nykøbing F. Næstved 37 45 Holbæk Roskilde Slagelse Sorø Vordingborg 116 55 46 38 73 197 130 105 19 42 83 40 37 43 179 180 42 589 9 74 102 113 122 235 116 176 Total 37 45 116 101 57 189 495 170 307 1.517 Ledelsesberetning 2.5 UDDANNELSE TIL OG UDVIKLING AF ET KVALIFICERET ARBEJDSMARKED I REGIONEN Som det er givet af “Lov om professionshøjskoler” skal UCSJ tilstræbe at dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i regionens område. UCSJ skal derudover udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning til uddannelserne. I tilknytning hertil skal UCSJ bidrage med viden- og kompetenceudvikling i en regional og national kontekst og sørge for udvikling og vækst af erhverv og professioner også i udkantsområder. Derudover hviler en forpligtelse på UCSJ ift. at medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer. 2.5.1 UDVIKLING OG UNDERSTØTTELSE AF FLEKSIBLE UDDANNELSER OG UDDANNELSES FORMATER UCSJ arbejder konstant på at udvikle uddannelserne og uddannelsesformaterne for at understøtte et højere uddannelsesniveau og et kvalificeret arbejdsmarked i Region Sjælland med henblik på at understøtte vækst i regionens område. Udviklingen sker i synergi mellem de ordinære grunduddannelser, forskning og innovation, men også på efter- og videreuddannelsesområdet. UCSJ tilvejebringer undervisning, projekter samt efter- og videreuddannelse i samarbejde med regionale, nationale samt internationale aktører og interessenter for at sikre, at ydelserne er vedkommende og højeste niveau. E-læring - et uddannelsesformat i fortsat vækst På UCSJ’s ordinære professionsbacheloruddannelser var der samlet set 8.350 studerende i 2014 pr. 1. oktober 2014 inkl. meritlærer- og meritpædagoguddannelsen, heraf var 15 % studerende på en elæringsuddannelse svarende til 1.220 studerende. Optaget på e-læringsuddannelserne er fra 2013 til 2014 steget med godt 16 %. E-læringsuddannelser bliver stadigt mere populære hos studerende med mere livserfaring. Hvor medianalderen for studerende på UCSJ’s ordinære tilstedeværelsesuddannelser er i starten af 20’erne, så er medianalderen for e-læringsstuderende i starten af 30’erne. Den fleksible tilrettelæggelse giver de studerende mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt studieliv og gør det muligt at have tilknytning til arbejdsmarkedet ved siden af studierne. Det betyder, at de studerende ofte får en praksisnær uddannelse samtidig med, at hverdagen kan hænge sammen økonomisk. Andre karakteristika ved e-læring er, at der typisk rekrutteres bredere både inden for regionen, men også i højere grad uden for regionens område. Elæring tiltrækker fx også studerende, der ser e-læring som ideel i forbindelse med en dedikeret livsførelse fx som elitesportsudøver eller bosat i udlandet. Der er endvidere en klar tendens til, at studerende på e-læringsuddannelser i højere grad søger ind via individuel kompetencevurdering og ikke i samme grad som på ordinære professionsbacheloruddannelser har en gymnasial ungdomsuddannelse. I 2014 søgte 4 % ind via individuel kompetencevurdering på de ordinære professionsbacheloruddannelser, hvor det på e-læringsuddannelserne var 9 %. Billedet har i store træk været det samme gennem de seneste år og betyder, at e-læringsuddannelserne især medvirker til at løfte uddannelses- og kompetenceniveauet i Region Sjælland for de lavtuddannede grupper. Etablering af Studylabs - fleksible knudepunkter for studerende i periferien Som et nyt tiltag for understøttelse af fleksible uddannelser i regionens yderområder har UCSJ i 2014 indgået aftale, om at medvirke til at etablere og udvikle en model for studylabs. De første studylabs vil blive etableret i Vest- og Nordvestsjælland, da færre borgere her har en videregående uddannelse end i andre dele af Danmark. 10 Ledelsesberetning Ideen bag studylabs er at skabe et fysisk mødested, som skal være åbent for alle borgere, der ønsker konkret støtte til at komme i gang med eller fastholde deres uddannelsesaktivitet. Studylabs skal knyttes til etablerede, lokale knudepunkter i det daglige liv fx det lokale bibliotek, sygehus eller kulturhus, som kan danne rammen om givne uddannelsesaktiviteter. Studylabs skal medvirke til at opbygge sociale relationer ved at tjene som et mødested for de studerende, som evt. ønsker at følge e-læringsuddannelser sammen med ligesindede, men på tværs af uddannelser. Studylabs skal medvirke til at facilitere og synliggøre uddannelsesmulighederne i Region Sjælland og skabe et fysisk rum, hvor aktiviteter og vejledning kan foregå, så studerende ikke sidder alene med deres overvejelser og udfordringer samtidigt med, at man eliminerer fysisk afstand til uddannelsesstedet som et frafaldsparameter. Massive Online Open Courses - fleksible individuelle uddannelsesforløb UCSJ initierede i 2014 et samarbejde med Roskilde kommune om et udviklingsprojekt med afsæt i efteruddannelsesbehovet for folkeskolelærere i kommunen. Samarbejdet var en udløber af folkeskolereformens krav om et 3. undervisningsfag/linjefagskompetence for alle lærere, som bygger på det faktum, at over 20.000 lærere i de danske folkeskoler i 2013 år underviste i et fag, de ikke var linjefagsuddannet i. Fokus i samarbejdet var derfor at udvikle et uddannelsesformat, der kunne gøre viden tilgængelig for mange mennesker og som på samme tid understøttede individets kompetenceniveau og kompetencebehov. Samtidigt skulle formidlingsformerne være varierede og gennemførelsen uafhængig af tid og sted. Et Massive Online Open Courses (MOOC) lignende forløb blev set som et svar på udfordringen. MOOCs er en international betegnelse for “massive åbne online kurser”. I praksis er MOOCs skruet sammen af små videoklip med undervisere, øvelser og test, hvor de studerende får mulighed for både at sparre sammen og evaluere hinandens opgaver. Udviklingen af forløbene har i høj grad bygget på eksisterende organisatoriske kompetencer og erfaringer i UCSJ. Erfaringer som er transformeret til efter- og videreuddannelsesområdet. Hos UCSJ’s deltagere i efterog videreuddannelse er fleksibilitet i tilrettelæggelsen en afgørende faktor for at kunne finde plads til efteruddannelse i en travl hverdag. Skolebaseret læreruddannelse - praksiskoblet uddannelse UCSJ har gennem flere år udbudt den skolebaserede læreruddannelse, i tæt samarbejde med regionens kommuner. Den skolebaserede læreruddannelse kombinerer teori og praksis ved at den studerende arbejder på en skole samtidig med, at hun uddanner sig til lærer. Strukturen har været at studerende studerer ⅔ af tiden, men samtidig er ansatte på en given skole som lærer i 1/3 stilling, hvor underviseropgaver nøje er afstemt med læreruddannelsen. På den måde har den studerende mulighed for at blive en del af den enkelte skoles hverdag med undervisning, samarbejde med lærerteams og deltagelse i skolens liv og arbejde samtidigt med, at skolerne på den måde får adgang til den nyeste viden og metoder fra læreruddannelsen. Modellen har haft til sigte at løsne op for rekrutteringsudfordringer i nogle områder og har samtidigt skullet medvirke til, at lærerne bliver i lærergerningen længere ved løbende at være afstemt med praksis siden. Akademiuddannelser - fleksibel efter- og videreuddannelse I 2013 blev der indgået en politisk aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen, der åbnede op for at UCSJ kunne søge udbud af akademiuddannelser inden for de faglige områder, UCSJ dækker. Akademiuddannelserne er erhvervsrettede videregående uddannelser, som understøtter et fortsat kvalificeret arbejdsmarked ved at give de studerende nye teoretiske og praksisrelaterede perspektiver og færdigheder til det arbejdsmarked, som de er en del af. Uddannelserne kan tages på fuld tid, men læses 11 Ledelsesberetning oftest over 2-3 år. I samarbejde med Region Sjælland og aftagerfeltet i øvrigt undersøgte UCSJ derfor mulighederne for at udbyde akademiuddannelser i regionen, som bygger på nogle af UCSJ’s kernefagligheder. Det mundede ud i tre indsendte prækvalifikationsansøgninger om tre samfundsfaglige akademiuddannelser til Ministeriet for Uddannelse og Forskning i januar 2014: Akademiuddannelsen i Socialt arbejde Akademiuddannelsen i Beskæftigelse Akademiuddannelsen i Offentlig forvaltning og administration Grundet institutionsakkrediteringsprocessen var UCSJ ude med ansøgningerne i god tid. En endelig afgørelse omkring udbuddet af uddannelserne forventes i april 2015. 2.5.2 FACILITERING AF ATTRAKTIVE UDDANNELSESMILJØER VIA SAMARBEJDER Det er afgørende, at UCSJ’s uddannelser sikres de bedste rammer i regionens område. UCSJ er derfor i løbende dialog med regionens kommuner og de øvrige uddannelsesinstitutioner for at understøtte initiativer, der kan udvikle og konsolidere gode uddannelsesmiljøer. UCSJ har også i 2014 været en aktiv medspiller i campusdannelserne i regionen. UCSJ’s fokus er at sammentænke uddannelser og uddannelsesmiljøer med henblik på at udnytte potentiel synergi, der kan ligge i at flere uddannelser og uddannelsesniveauer tænkes og/eller placeres sammen. I Nykøbing Falster drives UCSJ’s uddannelser i et campusfællesskab bestående af Voksenuddannelsescentret (VUC) Storstrøm og Erhvervsakademi Sjælland (EASJ). Derudover deltager UCSJ i etableringen af Campus Vordingborg, der er et lokalt samarbejde mellem gymnasiet, handelsskolen, UCSJ og Vordingborg kommune. I Campus Næstved deltager EASJ, VUC Storstrøm, UCSJ og Næstved kommune i samarbejde om afklaring af mulighederne for etablering af et bygningsfællesskab for uddannelserne i centrum. I Campus Slagelse indgår UCSJ i et samarbejde med EASJ, Syddansk Universitet (SDU) og UCSJ sammen med Slagelse kommune, hvor man er i gang med udvikling af planer for et fælles campus centralt ved stationen i Slagelse. I Roskilde arbejder Roskilde Universitet (RUC), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og UCSJ sammen med Roskilde kommune om udvikling af campusområderne ved Trekroner og Risø. I Campus Køge deltager en række aktører i campusprocessen. Her er der tale om såvel uddannelsesinstitutioner samt kommunale aktører fra Køge og Stevns kommuner. Campus Køge er placeret ved det kommende trafikknudepunkt ved Ølby. Der er i regionens område forskellige tilgange ift. campusdannelserne. I nogle kommuner er der tale om at binde oplandets uddannelsesinstitutioner sammen i det, der kan betragtes om campusdannelse i virtuel forstand og i andre er der tale om fysisk at flytte uddannelser sammen. 2.6 UDVIKLING AF UCSJ’S UDDANNELSER UCSJ arbejder konstant på at udvikle uddannelserne med henblik på, at uddannelserne lever op til den højeste kvalitet og relevans. UCSJ har derfor været blandt de første professionshøjskoler, der har ønsket at blive institutionsakkrediteret som løftestang for at sikre en stærk og ensartet kvalitetsprofil på tværs af UCSJ’s udbud. Derudover har UCSJ understøttet og sat fokus på videreudviklingen af den tætte kontakt til interessenterne omkring uddannelserne, hvad enten der er tale om studerende, aftager eller brugere. 12 Ledelsesberetning 2.6.1 KONSOLIDERINGEN AF UCSJ’S KVALITETSSIKRING UCSJ har i løbet af 2014 investeret substantielle ressourcer i arbejdet med at konsolidere den interne kvalitetssikring. Arbejdet har dannet basis for et organisationsudviklingsprojekt, hvor der er trukket store veksler på UCSJ’s medarbejdere generelt, men fortrinsvis på undervisere samt ledere og chefer. Organisationsudviklingsprojektet har banet vejen for processen i retning mod en institutionsakkreditering. Organisationsudviklingsprojektet har medvirket til at UCSJ har fået optimeret og konsolideret kvalitetsarbejdet, således at der er etableret et solidt system for kontinuerlig evaluering, opfølgning og derigennem kvalitetsforbedring. Sideløbende med institutionsakkrediteringen skulle UCSJ igennem uddannelsesakkreditering af pædagoguddannelsen. Der var tale om en genakkreditering, som blev afsluttet med Akkrediteringsrådets afgørelse i november 2014. Her blev pædagoguddannelsens udbud i Slagelse, Nykøbing Falster og Vordingborg alle positivt akkrediteret, da “Akkrediteringspanelet vurderede, at der var sket en fundamental forandring af udbuddet, og at både undervisere og studerende nu fremstod som engagerede og stolte af deres uddannelsesudbud. Dette, sammenholdt med at institutionen har gennemført en lang række substantielle forandringer, betyder, at panelet vurderer, at udbuddet har bevæget sig fra at være et meget svagt udbud til at være et meget stærkt udbud” I UCSJ blev institutionsakkrediteringen igangsat ved, at Akkrediteringsinstitutionen nedsatte et ekspertpanel bestående af nationale og internationale eksperter, hvorefter UCSJ den 1. maj 2014 fremlagde sin selvevalueringsrapport. En rapport der efterfølgende blev suppleret med over 1.000 supplerende dokumenter. I processen interviewede ekspertpanelet alle relevante parter for institutionsakkrediteringen i form af studerende, undervisere, ledere, chefer og direktion. Arbejdet med konsolideringen af kvaliteten i form af institutionsakkrediteringsprocessen har afspejlet stor vilje og stort engagement hos medarbejderne, som bestyrker troen på en fortsat kvalitetsudvikling i UCSJ’s udbud til gavn for de studerendes læringsudbytte og studieglæde. UCSJ er dermed klar til i 2015 at påtage sig det ansvar, som følger med en positiv institutionsakkreditering. Den endelige rapport samt indstillingen omkring UCSJ’s institutionsakkreditering foreligger først i 2015. Fokus på kvaliteten af uddannelserne i UCSJ betyder, at UCSJ løbende må vurdere styrken af UCSJ’s uddannelsesudbud individuelt. Det betyder, at UCSJ konstant skal have fokus på styrken af lokationernes faglige miljøer og fællesskaber mhp. at sikre bæredygtighed på de enkelte udbudssteder. Med studiestarten 2014 havde UCSJ ikke længere et udbud i Holbæk på baggrund af en bestyrelsesbeslutning den 28. marts 2013. 2.6.2 IMPLEMENTERING AF NY PÆDAGOGUDDANNELSE I foråret 2014 udviklede UCSJ en ny pædagoguddannelse, der har fokus på højere faglig kvalitet, øget arbejdsmarkedsrelevans, specialisering og tværprofessionalitet. Udviklingen er sket med inddragelse af centrale interessenter i form af alle undervisere, ledelse, uddannelsesudvalg, eksperter og samarbejdspartnere fra praksis. Yderligere har både ledelse og undervisere været involveret i nationale aktiviteter knyttet til ny pædagoguddannelse. Den ny pædagoguddannelse blev implementeret og sat i drift med studiestarten i september måned 2014. Implementeringen har haft stor bevågenhed både internt i UCSJ såvel som eksternt ift.uddannelsens mange interessenter. Implementeringen er blevet understøttet af lokale såvel som nationale initiativer. 13 Ledelsesberetning 2.6.3 STUDENTERTILFREDSHED OG STUDIEINTENSITET OVER LANDSGENNEMSNITTET UCSJ gennemførte ultimo 2014 den årlige studentertilfredshedsundersøgelse, som har omfattet alle de studerende på grunduddannelserne. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med en stor del af landets øvrige professionshøjskoler, hvilket giver mulighed for benchmarking. Resultaterne for 2014 viser bl.a., at UCSJ, hvad angår de vigtige parametre uddannelsesudbytte, studieglæde, ligger over landsgennemsnittet for de øvrige professionshøjskoler. Derimod ligger UCSJ under de øvrige institutioner, hvad angår studieloyalitet. I UCSJ er der gennemført en tilsvarende undersøgelse blandt de e-læringsstuderende, som sammen med øvrige data viser, at denne specifikke studentergruppe også gennemgående har en høj tilfredshed med studiet. Studieglæde Studieudbytte Studieloyalitet Tilfredshedsscore UCSJ UCSJ Ordinær 67 68 77 E-læring 70 72 79 71 74 UC’er samlet 66 66 78 70 Gennemsnitscorerne bygger på de studerendes rating mellem 0-100, hvor 100 er højest. Opgørelsen er baseret på det samlede antal besvarelser. De e-læringsstuderendes studieglæde ligger i mange tilfælde over, hvad vi ser for de studerende på de traditionelle professionsbacheloruddannelser. Studentertilfredshedsundersøgelsen viser også, at UCSJ’s studerende har en studieintensitet, som ligger over landsgennemsnittet. På baggrund af de studerendes egne input bruger 59% af de studerende i UCSJ over 35-40 timer om ugen på deres uddannelse mod 56 % på landsplan. 2.6.4 NY DIMENSIONERINGSMODEL I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I efteråret annoncerede Uddannelses- og Forskningsministeren en ny dimensioneringsmodel med det formål at sikre en bedre balance mellem optaget på de enkelte uddannelser og arbejdsmarkedets behov. Dimensioneringsmodellen er efter drøftelser med alle institutioner blevet endelig udmeldt og betyder, at UCSJ på ernærings- og sundhedsuddannelsen får en reduktion på 15 studiepladser om året, hvilket svarer til 59 studiepladser i alt over de næste fire år. UCSJ går således fra et loft på dimensioneringen på 256 studiepladser på ernærings- og sundhedsuddannelsen i 2014 til 196 studiepladser i 2018. På baggrund af modellens efterspørgselsorienterede tilgang har UCSJ indsendt en ansøgning om øget dimensionering på tre udvalgte uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel og lav ledighed i regionen. De tre uddannelser, der er tale om er bioanalytiker-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen. Ansøgningen afventer ministeriets behandling. 2.6.5 NY SAMMENSÆTNING AF UDDANNELSESUDVALG Den 1. maj trådte en ny fireårig funktionsperiode for UCSJ’s uddannelsesudvalg i kraft. UCSJ implementerede i den forbindelse en deregulering af uddannelsesudvalgene, som der med den reviderede Professionshøjskolelov i 2013 blev fordret. UCSJ har set dereguleringen om positiv, da den i højere grad giver mulighed for at arbejde på en interessentorienteret, dynamisk og proaktiv måde set i forhold til udvalgssammensætningen, hvilket understøtter UCSJ’s anvendelsesorienterede tilgang til kvalitetssikring og -udvikling. 14 Ledelsesberetning 2.6.6 ARBEJDSMARKEDSKONFERENCEN - FOKUS PÅ DET AFTAGENDE ARBEJDSMARKED Det overordnede tema for UCSJ’s arbejdsmarkedskonference var at sætte fokus på morgendagens arbejdsmarked. De regionale interessenter deltog og bidrog med inputs fra deres respektive perspektiver ift. kompetencebehov generelt samt en afstemning af forventninger til kompetencerne blandt nyuddannede professionsbachelorer. Endvidere satte konferencen fokus på tendenser, som så ud til at påvirke kravene til de studerendes kompetencer i et globalt såvel som regionalt perspektiv. Konferencen havde deltagelse af mere end 100 eksterne aftagere og interessenter omkring UCSJ’s uddannelser. I tre forskellige spor blev der efterfølgende givet perspektiver på tre afgrænsede tematikker, hhv. “Det Driftige Sjælland”, “Det Sunde Sjælland” og “Det Kompetente Sjælland”. Efterfølgende drøftelser af behov og tendenser blev faciliteret af UCSJ. Udover konferencens netværksværdi gav drøftelserne input til UCSJ’s kvalitetsarbejde. 2.7 OPTIMERING AF FYSISKE RAMMER MED KERNEAKTIVITETEN I FOKUS UCSJ arbejder med optimering af de fysiske rammer i et eksternt perspektiv med kommuner og øvrige uddannelsesinstitutioner i forlængelse af campusdannelserne. På de indre linjer arbejdes ligeledes løbende med at tilpasse og udvikle institutionens fysiske forhold, da det er en afgørende forudsætning for at sikre en høj kvalitet i uddannelser og fagmiljøer. UCSJ sigter derfor mod at uddanne de studerende i moderne og aktive miljøer med adgang til de nyeste teknologier, hvor de studerende har adgang til de nødvendige faciliteter - også gerne i miljøer, hvor der er aktivitet, arrangementer og studieliv på mange tidspunkter af døgnet. Dette betyder, at UCSJ må arbejde for at skabe fagmiljøer af en vis størrelse for at sikre den nødvendige råstyrke og udviklingskraft til at skabe dynamik omkring uddannelserne. Siden 2008 er UCSJ gået fra 17 til 9 lokationer, og siden 2010 har UCSJ skilt sig af med 1/3 af den samlede bygningsmasse. UCSJ har derudover igennem de seneste år arbejdet med at ændre bestykningen af undervisningslokaler, så de svarer til nutidens undervisningsformer og de krav, undervisningen har i forhold til e-læring og større holdinddeling. I 2014 har UCSJ oprustet på både system- og bemandingssiden mhp. at understøtte en kvalificeret drift af kernefunktionerne. For at sikre en ensartet, transparent og effektiv skemalægning samt styring af de fysiske rammer er der i 2014 etableret en planlægningsenhed, der skal rammesætte og koordinere aktivitetsplanlægningen på de enkelte udbudssteder. Målet er at optimere den tværgående koordinering og skemalægning mellem uddannelserne og andre aktører, så lokaler og ressourcer udnyttes bedst muligt, og de studerende i god tid har overblik over de planlagte studieaktiviteter. Den tætte planlægning og koordinering skal derudover medvirke til at skabe transparens i planlægningen af aktiviteter, således at et sammenfald kan koordineres i rum eller tid. Derudover er det et fokus at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forhold til faciliteter, lokaler, forplejning, udstyr m.v. og sikre, at aktiviteterne planlægges successivt efter hinanden, så faciliteterne er i brug uden uhensigtsmæssige ophold, som medvirker til at belaste bygningsomkostningerne. Udviklingen er båret af, at UCSJ konstant ønsker at sikre inspirerende og fleksible rammer, som kan understøtte de forskellige aktiviteter over dagen, ugen og året. Samtidig er det UCSJ’s ambition, at de fysiske rammer skal medvirke til, at flest mulige ressourcer kan finde anvendelse til at understøtte UCSJ’s kerneydelser. 15 Ledelsesberetning På trods af dette intensive og målrettede arbejde med de fysiske faciliteter, så dækker bygningstaxametret fortsat kun omkring 1/3 af de samlede omkostninger, som UCSJ har til indhusning af sine aktiviteter. 2.8 TEKNOLOGISKE FOKUSOMRÅDER UCSJ har gennem de seneste år arbejdet med afprøvning og implementering af teknologisk understøttelse og digital tænkning. Dette er sket på såvel professionernes kerneområder som forhold til UCSJ’s egen undervisning og vidensformidling og endelig i forhold til understøttende og administrative arbejdsgange. UCSJ ønsker at facilitere, at offentlige såvel som private virksomheder i stadig større grad arbejder med digital og automatiseret understøttelse af opgaver inden for sundhed, undervisning m.m. For at understøtte dette behov, har UCSJ arbejdet indgående med afprøvning og implementering af robotter, digitale værktøjer og andre teknologiske løsninger for dermed at medvirke til at understøtte udviklingen gennem forsknings- og innovationsprojekter. Gennem hands on erfaring med robotter, digitale værktøjer mv. i uddannelserne forberedes de studerende til fremtidens arbejdsmarked, hvor digitale og teknologiske kompetencer vil være et tværgående element i alle fagområder. Teknologiske og digitale færdigheder er derfor basale kompetencer for at opfylde aftagernes forventninger. Automatisering og digitalisering skal medvirke til at indhente rationaliseringspotentialer og skabe mere fleksible løsninger for brugerne. Digitale platforme og værktøjer giver i vidt omfang mulighed for at løse opgaver uafhængigt af tid og rum. Samtidig kan der gennem digitale løsninger eller digitalt understøttede løsninger skabes mere transparente løsninger, der tager udgangspunkt i at brugeren, borgeren og den studerende er i centrum. I 2014 har satsningerne i UCSJ bl.a. været rettet mod udvikling af digitale læringsforløb, som kan indgå i opkvalificering af folkeskolelærere som et led i folkeskolereformen, gennem afprøvning af robotter og udvikling af software til undervisningsbrug. Til at understøtte udviklingen er der i UCSJ etableret Fabrication Laboratorys (FAB Labs). Disse FAB Labs er kreative, højteknologiske prototypeværksteder, hvor ansatte og studerende kan kollaborere ift. at omsætte idéer og projekter til fysisk form via bl.a. 3D printere. På det studieunderstøttende område har UCSJ en ambition om at etablere kloge, midlertidige løsninger, der virker. Det har bl.a. betydet, at der er arbejdet med forberedelse af implementering ift. nye standardsystemer til lokalebooking og skemalægning. Desuden indgår UCSJ i FLOWSAM, der er et samarbejde med en række øvrige uddannelsesinstitutioner på Sjælland, som har fokus på udvikling og drift af digitale arbejdsgange på tværs af institutionerne. 2.9 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE MED EFTERSPØRGSLEN I FOKUS I 2014 reorganiserede UCSJ sine efter- og videreuddannelsesaktiviteter ved en tættere integration af Center for Videreuddannelse (CFV) samt Center for Undervisningsmidler (CFU). Aktiviteterne er blevet samlet i tre hovedområder, som afspejler efterspørgselsprofilen af ydelserne, der efterspørges af aftagerfeltet i regionen. De tre hovedområder er: Pædagogik og Læring, herunder CFU opgaven Ledelse og Organisation Sundhed, Social, Ernæring og vejledning. 16 Ledelsesberetning Formålet med den tættere integration har været at skabe større fagmiljøer og nærhed til andre kerneopgaver. Reorganiseringen skal understøtte en større udviklingskraft mod fælles mål ved at styrke de tværgående indsatsområder mellem funktionerne og den fortsatte kvalitetsudvikling i CFV og CFU’s ydelser for at understøtte den forventede vækst inden for området. Et tredje fokus har været at indhente oplagte ressourcemæssige potentialer i form af sammenlægning af dobbeltfunktioner. På det praktiske plan betyder den tættere integration, at CFV og CFU’s medarbejdere er blevet samlet under samme tag, og samtidigt at CFU leverer de samme ydelser som hidtil, men med et øget digitalt fokus på ydelser og udlån. Med reorganiseringen styrkes den interne sammenhængskraft således til gavn for CFV og CFU’s kunder. UCSJ’s forventning er derfor at kunne understøtte kundernes behov og forsyningen af grund-, efter- og videreuddannelsen i regionen. 2.9.1 EFTERSPØRGSLEN PÅ EFTER – OG VIDEREUDDANNELSESOMRÅDET Efterspørgslen på efter – og videreuddannelsesområdet har i 2014 særligt været påvirket af Folkeskolereformen. Her har der specielt været fokus på linjefag og vejlederuddannelser. På dagtilbudsområdet har der været stor volumen i rekvirerede kompetenceudviklingsforløb i kommunerne med fokus på aktionslæringsforløb, kurser og diplom med involvering af ledere, konsulenter og medarbejdere. Efterspørgslen har primært været på læring ift. 0-6 års området og en tættere kobling til skolerne samt forløb for skolepædagoger. I forbindelse med folkeskolereformen fik UCSJ endvidere en opgave fra Undervisningsministeriet med at administrere og udvikle eksemplariske undervisningsforløb til det nye timeløse fag “Uddannelse og job”, og i kølvandet på beskæftigelsesreformen har vi startet forløb for ansatte i Jobcentre. 2.9.2 UDDANNELSESLØFT MED UDGANGSPUNKT I INDIVIDUELLE KOMPETENCER UCSJ har fortsat fokus på at tilbyde uddannelse, der tager udgangspunkt i de studerendes individuelle kompetencer. Det betyder, at studerende har mulighed for at få anerkendt kompetencer, der er opnået enten ved f.eks. lang karrierer i praksis, forenings- og fritidsarbejde, højskoleophold, udviklingsprojekter eller andet, som basis for at træde ind eller får meriteret dele af uddannelser eller uddannelsesforløb. Med baggrund i individuelle kompetencer har UCSJ øget andelen af studerende, der optages på de ordinære grunduddannelser og som indgår i efter- og videreuddannelsesforløb. I 2014 er der således optaget ⅓ flere på UCSJ ordinære grunduddannelser gennem individuel kompetencevurdering end i 2013 svarende til 120 personer. På efter- og videreuddannelsessiden er der i 2014 optaget mere end dobbelt så mange på diplomuddannelserne gennem realkompetencevurdering end 2013 svarende til 80 personer. Realkompetencevurderinger og Individuel kompetencevurdering betyder, at en række studerende, som har erhvervet kompetencer udenfor det etablerede uddannelsessystem, får kvalificeret og anerkendt disse kompetencer ved, at de løftes ind i en formel uddannelsesmæssig kontekst. Dette medvirker til at understøtte vækstdagsordenen i regionen samtidig med de Regeringens uddannelsespolitiske målsætninger. 2.10 ROBOTTER - SYNERGI I OFFENTLIGT & PRIVAT PARTNERSKAB UCSJ arbejder konstant på at udvikle og skabe koblinger til praksis både gennem uddannelserne, men også via forskning. UCSJ’s studerende bliver de fremtidige brugere af teknologierne og derfor er det afgørende, at de er med i udviklingen af fremtidige arbejdsmetoder og teknologier. Ved at etablere strategiske innovationssamarbejder, der inddrager producenter, eksperter og brugere, er målet, at UCSJ kan medvirke til at skabe unikke testmiljøer, evidens og resultater, der kan generere udvikling, værdi og vækst. Dette skal ske ved at bidrage til udvikling af nye modeller for samarbejdet om velfærdsopgaverne, der skaber værdi for de involverede parter og som kan bidrage til at nedbryde barriererne for offentligt-privat samarbejde, således at der kan tænkes anderledes visionært. 17 Ledelsesberetning 2.10.1 ROBOTTER - KAPACITETSOPBYGNING TIL NU- OG FREMTIDEN UCSJ arbejder for at koble udvikling og praksis. Robotter skaber nye praksisser, der øger behovet for dialog og fælles udvikling mellem forskellige fagligheder. UCSJ’s særlige mulighed er at udfolde denne kernekompetence i forhold til et emergerende og hurtigt voksende område – robotteknologi og velfærdsinnovation. UCSJ har derfor i 2014 deltaget i konferencerne Robobusiness i både Billund og Boston og har her søgt nye samarbejdsrelationer og ny inspiration til det videre arbejde. UCSJ har derfor valgt at fokusere på den teknologiske dagsorden og har i 2014 og fremover følgende målsætninger for arbejdet med teknologier: 1. UCSJ omsætter de teknologiske muligheder i uddannelser, mellem uddannelser, og mellem uddannelse og praksis. 2. UCSJ’s uddannelses- og forskningsaktiviteter arbejder systematisk med at afdække og udvikle metoder til teknologisk literacy gennem udvalgte robot- og velfærdsteknologier relevante for de professioner, uddannelserne er rettet mod. 3. UCSJ indgår i et antal offentlig/private samarbejder, der kan være nye læringsarenaer og føre til service og produktinnovationer udviklet i fællesskab 4. UCSJ samarbejder med andre nationale og internationale videnaktører for at skabe bedst mulige fundament til opgaven; herunder læringsdesign og læremidler. 5. UCSJ gennemfører kompetenceudvikling af medarbejdere til at indgå i opgaven med nye teknologier. Endvidere har UCSJ gennemført såvel forsknings- som udviklingsaktiviteter med undervisere og studerende med afsæt i arbejdet med velfærdsteknologier og afdækning af nye professionskompetencer og ændrede arbejdsprocesser. UCSJ har indgået i samarbejdet med private virksomheder i forhold til at udvikle nye værditilbud gennem en pædagogisk berigelse af robotter til sundhed og uddannelsesområdet. Dette arbejde skal understøtte de studerendes parathed og evne til at møde en praksis, der ændres af teknologierne muligheder. 2.10.2 STUDERENDE SKAL UDVIKLE OG IMPLEMENTERE AF MORGENDAGENS TEKNOLOGIER I forbindelse med UCSJ’s arbejdsmarkedskonference præsenterede Zealand Care og UCSJ et strategisk offentligt-privat innovationssamarbejde. De to samarbejdspartnere har naturligt forskellige indgangsvinkler til samarbejdet, men målet, om at fremtidssikre samfundet ved at udvikle bæredygtige produkter, er fælles. Zealand Care er en servicevirksomhed indenfor hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, der har specialiseret sig i at tilbyde og udvikle individuelle, bæredygtige behov specifikke løsninger. UCSJ har særligt fokus på at bringe ny viden ind i uddannelserne med henblik på at sikre, at de studerende bliver uddannet til fremtidens behov, uanset om det handler om de kommende medarbejdere i professioner fra en af de ti grunduddannelser eller de professionelle, der allerede udøver en profession og som er i gang med en diplomuddannelse eller andre former for efteruddannelse og udvikling. 2.11 MEDARBEJDERE PÅ TVÆRS AF FAGLIGHED OG LOKATIONER UCSJ er en videnintensiv virksomhed, hvor ⅔ af omkostningerne er bundet op på videnressourcer i form af medarbejdere. For at understøtte den fortsatte udvikling i UCSJ er det derfor nødvendigt konstant at have fokus på kerneressourcen. I 2014 er der derfor lagt en stor indsats i, at arbejdet med UCSJ’s HR-strategi for at understøtte organisationens fortsatte udvikling. Derfor blev det besluttet at styrke HR-området i foråret 2014. Styrkelsen betød bl.a. en omorganisering af HR-afdelingen, hvor der blev indført en HR- 18 Ledelsesberetning partnerstruktur, der skal understøtte HR-udvikling på de personalemæssige samt organisatoriske områder. 2.11.1 IMPLEMENTERING AF DOCENTSTILLINGER UCSJ har med den nye stillingsstruktur fået mulighed for at skabe nye klare karriereveje med ansættelsen af docenter. Der er i UCSJ blevet arbejdet intensivt med at sætte retning for og implementering af stillingskategorien på meningsfyldt vis. Docenterne skal udover opgaver med undervisning og uddannelsesudvikling kunne fungere som faglige ledere/eksperter med særlig fokus på forsknings- og udviklingsarbejde. Ansættelse som docent forudsætter iht. stillingsstrukturbekendtgørelsen et kvalifikationsniveau svarende til ph.d. eller tilsvarende, opnået gennem en kombination af formel uddannelse og relevant praksiserfaring. Docentstillinger skal ligge indenfor institutionens særlige kompetenceområder og anvendes på et af institutionen særligt udpeget prioriteringsområde på internationalt niveau. I 2014 er UCSJ således påbegyndt rekrutteringsprocessen for organisationens første seks docenter og stillingerne forventes besat primo 2015. 2.11.2 IMPLEMENTERING AF MODEL FOR KOMBINATIONSANSÆTTELSER UCSJ’s professionsbacheloruddannelser er knyttet tæt op af aftagerfeltet. Et vigtigt fokus for UCSJ er derfor at sikre, at UCSJ’s uddannelser bygger på nyeste praksis og teoretiske viden. UCSJ har derfor i 2014 arbejdet med at etablere en model for kombinationsansættelser, som kan knytte medarbejdere fra praksis tættere på uddannelserne, og uddannelserne tættere på praksis. Kombinationsansættelserne udfylder en vigtig rolle ift. at holde praksis og teori tæt knyttet, og samtidigt skaber den tætte interaktion grobund for identifikation af nye oplagte samarbejdsmuligheder på tværs af uddannelsesstedet og aftagersiden. Kombinationsansættelserne kan samtidigt være et stærkt parameter for aftagersiden med henblik på rekruttering af fremtidige medarbejdere. Det førte til, at UCSJ i 2014 etablerede et klinisk lektorat. Lektoratet skal således medvirke til at afstemme forventninger til undervisere såvel som studerende og bygge bro mellem sygehus og sygeplejerskeuddannelsen. Herunder er det et mål, at engagere flere studerende i at deltage i projekter på sygehuset under deres uddannelse samt være med til at igangsætte, understøtte og medvirke til implementeringen af nye perspektiver og/eller teknologier. 2.11.3 UCSJS MEDARBEJDERGRUPPE UCSJ har i regnskabsåret 2014 beskæftiget 663,7 årsværk fordelt på fastansatte, timelærere, gæstelærere, censorer og studerende. Pr. 31. december 2014 var der beskæftiget 650 fastansatte medarbejdere, hvoraf 47 af disse var tidsbegrænsede ansættelser. Herudover var der ansat 24 undervisere på timelærer kontrakt. I 2014 har UCSJ fastansat 115 nye medarbejdere, mens 83 medarbejdere er fratrådt, hvilket giver en samlet personaleomsætningen på 12,5 % i 2014. Anciennitetsfordelingen på de 650 fastansatte medarbejdere fordeler sig på følgende vis: Antal Anciennitet Under 2 år 203 Anciennitet Ml. 2 og 6 år 123 Anciennitet Over 6 år 324 Total 650 Aldersfordelingen viser, at ca. 45 % af de 650 medarbejdere i UCSJ er 50 år eller derover og gennemsnitsalderen for en medarbejder i UCSJ er 47 år pr. 31. december 2014. 19 Ledelsesberetning 2.11.4 UCSJ DAG - FÆLLESSKAB MED VILJE En af de efterhånden etablerede kanaler til tværgående udvikling i UCSJ er den årlige UCSJ dag, som afholdes i august måned for alle ansatte. “UCSJ dagen er en dag hvor man gør andet sammen end man plejer og sammen med nogle andre end man plejer. Det bidrager til et godt fællesskab ved at man bringer folk ud af deres komfortzone og giver en fornemmelse af fællesskab og helhed.” Dagen satte fokus på, at UCSJ er en kompleks organisation, der er spredt udover en stor del af regionens område med mange uddannelsesudbud, hvor man alligevel er afhængige af og tæt forbundne til hinanden. Det blev blandt andet drøftet og visualiseret, hvilke fordele det giver at være en del af en større organisation og hvordan man som medarbejder får det bedste ud det store fællesskab. Dagen satte spot på, hvordan det er at være en lille stemme i et stort kor, hvor koret, hvis det dirigeres på den rigtige måde, kan give et smukt lydbillede. Dagen blev i vanlig stil afviklet i egne rammer og i 2014 på Ankerhus i Sorø. 2.12 FORSKNINGSAKTIVITETER - UDVIKLING GENNEM FORSTÅELSE, OG FORSTÅELSE GENNEM UDVIKLING Uddannelserne på UCSJ arbejder forsknings- og udviklingsbaseret, hvilket sikres gennem vores afdeling for forskning og innovation. Forskningsaktiviteterne i UCSJ tager afsæt i de udfordringer og muligheder, der ligger i uddannelserne og professionsfelterne. UCSJ bedriver anvendelsesorienteret forskning, som har et forandrings- og forbedringssigte. Det vil sige, at forskningen skal skabe udviklings- og handlerum for de professionelle i deres hverdag. Forskningen adskiller sig på den måde fundamentalt fra universiteternes, idet sigtet med forskningsaktiviteterne på UCSJ netop er at skabe udvikling gennem forståelse, og forståelse gennem udvikling. Forskningsaktiviteterne sikrer således, at børn, borgere og patienter møder en praksis, der er baseret på den nyeste viden, og at denne viden er skabt i samspil med netop de professionelle, der skal handle med afsæt i denne viden. 20 Ledelsesberetning 2.12.1 NYE OG AFSLUTTEDE FORSKNING OG INNOVATIONSPROJEKTER I 2014 UCSJ har tre faglige styrkepositioner, som forsknings- og innovationsaktiviteter tager afsæt i. Det drejer sig om: professionsudvikling, nye teknologier og regional udvikling. Indenfor disse tre faglige områder samarbejder UCSJ med både institutioner, virksomheder, myndigheder, andre videninstitutioner og ikke mindst med brugerne. De faglige styrkepositioner er organiseret i tre forskningsprogrammer, der danner ramme om Forskning og Innovation på UCSJ: Regional udvikling og velfærdsinnovation Education Lab: Teknologi og uddannelsesdesign Profession, uddannelse og arbejdsliv I 2014 har UCSJ sat en række nye forskningsprojekter i gang og samtidigt er en række projekter afsluttet. Kompetencehub 2.0 (2014-15) Projektet Kompetencehub 2.0 skal udvikle læringsdesigns, der gør offentlige medarbejdere og organisationer bedre til at opdage, tilpasse og forankre andres gode ideer i egen hverdag. På den måde styrkes spredningen af innovation til gavn for en bæredygtig udvikling af den offentlige sektor. Forskning viser, at det er problematisk at forsøge blot at kopiere en innovation fra en organisatorisk sammenhæng (fx en kommune) til en anden. En succesfuld overførsel kræver tilpasninger til den nye kontekst, så der kan skabes den nødvendige opbakning og deltagelse blandt de, der skal gøre brug af innovationen. Kompetencehub er et samarbejdsprojekt med deltagelse af samtlige syv professionshøjskoler i Danmark. Projektleder -og ejer er UCSJ. Projektet er delfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Viden, der styrker virksomheder i Region Sjælland (VIIRS 2014-2016) VIIRS skal medvirke til at skabe mere vækst og beskæftigelse i Region Sjælland ved et øget samarbejde mellem erhvervsliv og de deltagende videninstitutioner. Projektet skal skabe samarbejder mellem to og gerne flere parter, hvor der er en mulighed for at møde flere virksomheder i et klyngefællesskab, som har nogle fælles mål. Herudover skal der skabes flere vækstiværksættere. VIIRS skal bygge bro mellem erhvervslivet i Region Sjælland og videnstitutionerne, og giver virksomheder én samlet indgang til viden hos projektets parter. Derudover skal projektet etablere relevante og optimale vidensamarbejder mellem virksomheder og forskere/studerende og gennem vækstforløb, som omfatter alt fra behovsafdækning, idéudvikling, matchmaking til rådgivning. VIIRS er et treårigt projekt, som er finansieret af Vækstforum Sjælland og ledet af DTU i partnerskab med UCSJ, RUC og EASJ. Projektet er delt op i flere spor, hvor UCSJ er ansvarlig for det velfærdsteknologiske spor. Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU - 2011-2014) UCSJ har i tæt sammenspil med lærere på folkeskoler og undervisere på professionshøjskoler i Norden udviklet og afprøvet fælles undervisningsforløb i fagene matematik, modersmål, science og historie/samfundsfag. De fælles undervisningsforløb mellem skolerne i de tre lande har bidraget til, at eleverne får et øget kendskab til de nordiske landes kultur og historie, for at styrke en fælles nordisk identitet samt integrationen mellem de tre nordiske lande. De grænseoverskridende undervisningsforløb har skabt en merværdi i form af kvalitet i læringen og bedre nordiske sprogkundskaber hos folkeskoleelever i Norden. Projektet var delfinansieret af Interregmidler. Inklusion af Mænd Og Drenge gennem Uddannelse i region Sjælland (IMODUS – 2011-14) Projektet har udviklet og afprøvet nye tilrettelæggelser af undervisningen i alle typer af videregående uddannelser i Region Sjælland samt de uddannelsesveje, som fører hertil, med henblik på at flere drenge og mænd påbegynder og gennemfører en videregående uddannelse i regionen. I forhold til 21 Ledelsesberetning fastholdelsesproblematikken har projektet udviklet og afprøvet nye og reproducerbare tilrettelæggelsesformer til drenge og mænd i ungdomsuddannelserne og i forhold til KVU og MVU områderne. I forhold til rekrutteringsproblematikken har projektet udviklet og afprøvet nye uddannelsesprofiler og tilrettelæggelsesformer, der motiverer mænd til at vælge en kønsutraditionel uddannelse. I forhold til udbudsproblematikken har projektet udviklet og afprøvet nye formater i forhold til at kunne motivere og øge unge mænds mobilitet i Region Sjællands yderkantskommuner. Projektet har desuden haft et gennemgående forskningsspor, der har formidlet og forankret viden om centrale tværgående tematikker inden for projektet. Projektet var delfinansieret af Den europæiske Socialfond. 2.13 UCSJS FØRSTE FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM UCSJ deltog for første gang i Folkemødet på Bornholm i 2014. UCSJ debuterede med et program med tre debatarrangementer med titlerne: Hvad taler vi om, når folkeskolereformen lykkes? Udbud af videregående uddannelse i udkantsområder? Robotterne er her allerede! Folkemødet var en god lejlighed til at drøfte UCSJ’s aktiviteter med politikere, aftagerne og andre interessenter i UCSJ’s omverden. UCSJ havde således tre gode debatter og et pænt fremmøde set i forhold til konkurrencen mellem de mange arrangementer. 2.14 NY UDVIKLINGSKONTRAKT MED MINISTERIET UCSJ’s udviklingskontrakt for 2015-2017 blev underskrevet lige efter nytår af bestyrelsesformand Hans Stige og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen. Kontrakten indeholder otte mål, som udstikker retningen for de kommende tre års arbejde i UCSJ. Fem af de i alt otte mål er såkaldt pligtige mål, som er udstukket af Uddannelsesministeren og ens for alle erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Disse mål er: 1) Bedre kvalitet i uddannelserne 2) Større relevans og øget gennemsigtighed 3) Bedre sammenhæng og samarbejde 4) Styrket internationalisering 5) Øget social mobilitet – flere talenter i spil. De sidste tre mål er selvvalgte mål, som er besluttet af bestyrelsen: 6) Styrket forsknings- og udviklingsbasering (sektorfælles mål, som indgår i alle UC’ers kontrakter) 7) UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution 8) Styrket udnyttelse af digitale og teknologiske muligheder. De otte mål er uddybet gennem målepunkter med konkrete måltal for hhv. 2015, 2016 og 2017. 22 Målrapportering 3 MÅLRAPPORTERING UCSJ indgik i perioden for 2013-14 en ambitiøs udviklingskontrakt med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Det samlede resultat for UCSJ’s målopfyldelse i 2014 af de i alt 20 indikatorer i udviklingskontrakten er som følger: Indikator og målopfyldning ift. udviklingskontrakt 1.1 Implementering og synliggørelse af studieaktivitetsmodel m.m. 1.2 Pædagogstuderendes vurdering af studieintensiteten 1.3 De studerendes studieglæde, udbytte og loyalitet 1.4 Aftager- og dimittendtilfredshed m.m. 1.5 Tæt dialog med aftagerne, herunder om folkeskolen 2.1 Aktiv brug af individuel og realkompetencevurdering 2.2 Overgange mellem professions- og universitetsuddannelser 3.1 Antal studerende, som fortsat er indskrevet efter 1. studieår 3.2 Antal studerende, som fuldfører hele uddannelsen 4.1 FoU-projekter med hel eller delvis ekstern finansiering 4.2 Tværprofessionel innovation i grunduddannelserne 4.3 Tilfredshed med CFV og CFU 5.1 Antal og andel undervisere med ph.d. eller i gang med ph.d. 5.2 Ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter 5.3 FoU Baseline 2013 5.4 Forsknings- og udviklingsbasering af lærer- og pædagogudd. 6.1 Multianvendelige og efterspurgte faciliteter 7.1 Andel studerende på studie- eller praktikophold i udlandet 7.2 Optag på international talentlinje på læreruddannelsen 7.3 Internationale bachelorprojekter på læreruddannelsen Helt opfyldte: Delvis opfyldte: 10 indikatorer 4 indikatorer Stort set opfyldte: 6 indikatorer Ikke opfyldte: 0 indikatorer 23 Målrapportering 3.1 DET OVERORDNEDE BILLEDE I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingskontrakt 2013-2014 i efteråret 2012 lagde Uddannelses- og forskningsministeren meget vægt på, at institutionerne skulle være ambitiøse i målsætningen, og at forventningen ikke var, at institutionerne skulle nå alle udviklingskontraktmål. UCSJ satte derfor overliggeren højt på mange indikatorer, velvidende at det kunne blive vanskeligt at nå alle mål, men med den klare hensigt at arbejde sig retning af de ambitiøse målsætninger. Det har været et bevidst mål at skabe maksimal sammenhæng og synergi mellem de seks strategiske fokusområder i UCSJ’s koncernstrategi 2012-15 (Transparens, Digitalisering, Blended learning, Tværprofessionalitet, Fleksibilitet og Internationalisering), Udviklingskontrakten og så det store arbejde i forbindelse med institutionsakkrediteringsansøgningen i 2014. I 2014 er det overordnede billede i stil med 2013. Halvdelen af de 20 indikatorer er helt opfyldte, godt en fjerdedel af stort set opfyldte og en femtedel delvis opfyldte. Set i lyset af den ambitiøse kontrakt har UCSJ leveret et flot resultat. 3.2 NOTER TIL DELVIS OPFYLDTE INDIKATORER Nedenfor redegøres kort for forhold for de af indikatorerne, som kun er delvist opnået. 1.2 De pædagogstuderendes vurdering af intensiteten i pædagoguddannelsen. Indikatoren er kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 iværksatte en række aktiviteter for konsolideringen af kvalitetssystemet. Dette betød, at der skete en række ændringer eller forskydninger i de underliggende processer bl.a. grundet indførslen af modulevalueringer. Det har betydet at der bl.a. ikke længere blev foretaget en samlet, årlig evaluering af undervisningen på tværs af uddannelserne. Derfor kunne de i efteråret 2012 fastlagte milepæle for hhv. 2013 og 2014 ikke meningsfyldt besvares. Den årlige evaluering blev i stedet erstattet af modul-evalueringer o.l. på de enkelte uddannelser, hvilket er med henblik på at knytte evalueringen af læringsmålene op på kernefagligheden i de enkelte uddannelser. Hertil kommer den tværgående studentertilfredshedsundersøgelse, som gennemføres hvert andet år. Seneste studentertilfredshedsundersøgelse viser tydeligt, at de studerende på pædagoguddannelsen anvender langt mere tid på deres uddannelse end de gav til kende i efteråret 2013. 3.1 Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Der er i perioden sket en forbedring i antallet af studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af første studieår. Andelen er gået op fra 78 % i 2013 til 82 % i 2014. Resultatet er tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af de store optag, men dog fortsat et stykke fra UCSJ’s meget ambitiøse mål om 90 %. For de enkelte uddannelser er billedet blandet. Der er sket en markant forbedring på læreruddannelsen, og flere andre uddannelser har også løftet fastholdelsesniveauet. Til gengæld er der udfordringer på f.eks. administrationsbachelor- og fysioterapeutuddannelsen. Disse adresseres bl.a. i uddannelserne strategi og udviklingsplaner (SUP) samt handleplaner. 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen Fra 2013 til 2014 er der sket forbedringer i andelen af studerende, der gennemfører hele uddannelsen. Dette gør sig gældende på uddannelserne samlet, herunder på læreruddannelsen, som har været et særligt fokusområde. Løftet i andelen af studerende, der gennemfører hele uddannelsen sker dog langsommere, 24 Regnskab end man kunne ønske. Forsinkelsen skyldes, at meget af frafaldet, der måles på, er sket for længe siden (der er målt på studenteroptag 2009 og 2010 og frafald sker ofte inden for de første to år), hvor f.eks. vejledningssystemer var anderledes. I de kommende år forventes en markant stigning i andelen af lærerstuderende, der gennemfører hele uddannelsen, men også tydelige forbedringer på en del andre uddannelser. 7.1 Andel studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet Milepælene om studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet, blev sat højt i efteråret 2012 velvidende, at det formodentlig kunne blive svært at komme helt i mål. En af årsagerne til, at det er vanskeligt at opnå målsætningerne på dette område, er at det jo er de studerende selv, der bestemmer, om de vil til udlandet eller blive hjemme. Resultatet på praktikophold (knap 10 %) er tæt på målet. På milepælen om studieophold i udlandet er UCSJ oppe på 4,7 %, hvilket stadig er et stykke fra målet, men som til gengæld næsten en fordobling i forhold til 2013. 25 Regnskab 4 REGNSKAB 4.1 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 4.1.1 REGNSKABSGRUNDLAG Årsrapporten for UCSJ for 2014 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (http://www.modst.dk/OEAV). UCSJ har ændret metode f.s.v.a. opgørelse af feriepengeforpligtelsen. Fra og med regnskabsår 2014 anvendes Finansministeriets autoriserede model 1, hvor der tidligere var anvendt autoriseret model 2. Årsagen til ændring i opgørelsesmetode skyldes, at det skønnes at den autoriserede metode 1 giver et mere retvisende billede af UCSJ’s feriepengeforpligtelser. Ændringen har påvirket årets resultat og egenkapital negativt med ca. 3,9 mio.kr. UCSJ har i overensstemmelse med Styrelsens vejledning ændret regnskabsprincip for så vidt angår periodisering af statstilskud til særlige formål (Frascati). UCSJ indtægtsfører nu statstilskuddet, når det modtages, hvor UCSJ tidligere foretog periodisering i takt med at midlerne blev anvendt. Ændringen har påvirket årets resultat og egenkapital positivt med ca. 23,3 mio.kr. Den anvendte regnskabspraksis er herudover uændret i forhold til sidste år. Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner. 4.1.2 GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Taxametertilskud indregnes således i det regnskabsår, de vedrører i henhold til tilskudsreglerne. 26 Regnskab Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. 4.1.3 LEASING Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. 4.1.4 OMREGNING AF FREMMED VALUTA Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. 4.1.5 SEGMENTOPLYSNINGER I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. 27 Regnskab 4.1.6 RESULTATOPGØRELSEN Omsætning Statstilskud indregnes i det finansår, som Ministeriet henfører tilskuddet til. En række statstilskud vedrørende professionshøjskolens uddannelser udbetales på grundlag af den foretagne studenterårsværksindberetning, men er tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Statstilskud, der ikke af Ministeriet henføres til et specifikt finansår, periodiseres. Det vil sige, at tilskuddene indregnes i det regnskabsår, hvor den tilknyttede aktivitet gennemføres, uanset hvornår betalingen er modtaget. Hvor statstilskud, som følge af betalingsreformen er erstattet af betaling fra jobcentre, indregnes indtægterne i samme takt som indregningen af undervisningstaxameter fra Ministeriet. Deltagerbetaling vedrørende åben uddannelse indregnes i det finansår, hvortil Ministeriet henfører det udløste undervisningstaxameter. Øvrig deltagerbetaling og andre indtægter periodiseres, hvilket vil sige, at indtægterne indregnes i samme regnskabsår, som de tilsvarende omkostninger, uanset hvornår betalingen er modtaget. Omkostninger, generelt Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne er fordelt på formålene: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. 28 Regnskab 4.1.7 BALANCEN Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi for grunde og bygninger, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid. Restværdien for grunde og bygninger udgør maksimalt 50% af værdien ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger, erhvervet før 1. januar 2011 Bygninger, erhvervet efter 1. januar 2011 Bygningsinstallationer mv. Indretning af lejede lokaler Udstyr og inventar Der foretages ikke afskrivninger på professionshøjskolens kunstværker. 10-60 år 50 år 10 år 5 år 3-10 år På bygninger anvendes en scrapværdi på 50%. Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. ekskl. moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Der foretages som hovedregel ikke bunkning af ensartede anskaffelser, der enkeltvis koster under 50.000 kr. Kun hvor bunkning indgår som led i en samlet facilitet, som eksempelvis aptering af et faglokale, vil der ske aktivering. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af ejendomme indregnes under ekstraordinære poster i resultatopgørelsen. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Nedskrivning af materielle anlægsaktiver omkostningsføres under samme regnskabspost som de tilhørende afskrivninger. Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer indregnet under anlægsaktiver måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. 29 Regnskab Deposita måles til kostpris. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter købspris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Værdipapirer Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Egenkapital I henhold til Ministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde: Egenkapital pr. 31.12.1990, opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19.11.1990 om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr. 31.12.1990 mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes i henhold til professionshøjskolens vedtægter). Egenkapital i øvrigt omfatter de akkumulerede overskud siden professionshøjskolens (inkl. de fusionerede institutioners akkumulerede resultater) overgang til selveje. (Vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter Undervisningsministeriets bestemmelse). Afledte finansielle instrumenter og anden langfristet gæld Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som 30 Regnskab sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Finansielle gældsforpligtelser For fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen for professionshøjskolen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt professionshøjskolens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som afog nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. 31 Regnskab Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. Hoved- og nøgletal/særlige specifikationer Hoved- og nøgletal for professionshøjskolen opstilles og præsenteres i henhold til bekendtgørelse om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser mv. Overskudsgrad = Resultat før ekstraordinære poster x 100 Omsætning i alt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser i alt Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver Studieaktivitet: Studieaktiviteten opgøres i overensstemmelse med opgørelsesmetoderne på de forskellige uddannelsesområder. I opgørelsen medtages aktivitet for alle rekvirenttyper. Årsværk: Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er 1.924 timer (inklusiv ferie). Indtægtsdækket virksomhed (IDV) Indtægtsdækket virksomhed (IDV) udgør aktiviteter, der for professionshøjskolen er naturlige udløbere af professionshøjskolens ordinære virksomhed (taxameterfinansierede uddannelser). 32 Regnskab 4.2 RESULTATOPGØRELSE FOR 2014 NOTE Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter 1 2 Omsætning i alt Kr. 2014 T.Kr. 2013 455.059.257 131.892.183 407.070 105.987 586.951.439 513.056 Undervisningens gennemførelse Markedsføring 3 4 -264.800.199 -5.954.021 -246.144 -7.095 Ledelse og administration Bygningsdrift 5 6 -62.496.587 -90.444.378 -52.743 -97.641 Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter 7 8 -73.992.087 -19.424.431 -61.232 -18.585 -517.111.702 -483.439 69.839.737 29.617 998.409 -8.742.492 8 -7.979 62.095.654 21.645 0 -11.528.385 2.462 -5.001 Årets resultat 50.567.269 19.106 Resultatdisponering Overført til egenkapital i øvrigt 27.318.601 Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 9 10 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger 11 12 Overført til Frascatimidler til anvendelse i de kommende år I alt 23.248.668 50.567.269 33 Regnskab 4.3 BALANCE PR. 31.12.2014 4.3.1 AKTIVER Kr. T.kr. 2014 2013 874.233 380.177.578 22.359.303 1.539 373.151 30.597 403.411.114 405.287 432.119 343 432.119 343 403.843.233 405.631 296.336 1 296.337 332 55.700 56.032 9.008.725 2.138.980 39.725.094 5.620.235 10.589 2.015 6.141 5.692 Tilgodehavender i alt 56.493.034 24.438 Værdipapirer 48.999.125 0 Likvide beholdninger 118.577.817 105.382 Omsætningsaktiver 224.366.313 185.852 Aktiver i alt 628.209.546 591.482 NOTE Indretning af lejede lokaler Grunde og bygninger Udstyr og inventar 13 13 13 Materielle anlægsaktiver i alt Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger i alt Ejendomme til salg Beholdninger i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser Andre tilgodehavender* Periodeafgrænsningsposter * Heraf 13,5 mio. kr. der først forfalder i 2016 34 Regnskab 4.3.2 PASSIVER Kr. T.kr. 2014 2013 86.043.590 -27.360.411 131.149.284 86.044 -19.922 80.582 189.832.463 146.703 211.423.986 27.360.411 225.738 19.922 238.784.397 245.661 8.720.169 9.168.555 43.530.411 55.074.034 15.710.002 67.389.515 9.775 10.998 37.206 33.555 15.594 91.990 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 199.592.686 199.119 Gældsforpligtelser i alt 438.377.083 444.779 Passiver i alt 628.209.546 591.482 NOTE Egenkapital pr. 31. december 1990 Dagsværdi af finansielle renteaftaler Egenkapital i øvrigt 14 15 Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser Realkreditgæld Anden langfristet gæld 16 16 Langfristede gældsforpligtelser i alt Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter 16 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 17 35 Regnskab 4.4 PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2014 T.kr. 2014 T.kr. 2013 50.567 19.106 19.200 11.528 -5.924 29.629 5.001 (71) Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer 75.371 53.665 Ændring i tilgodehavender Ændring i varelager Ændring i leverandører af vare- og tjenesteydelser Ændring i feriepenge- og afspadseringsforpligtelse Ændring i periodeafgrænsningsposter (32.055) 36 4.889 6.324 (24.601) 3.160 36 (18.849) 2.405 14.243 Pengestrømme fra driften 29.964 54.660 Afgang vedrørende finansielle anlægsaktiver Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver (89) (2.468) 50.157 3 (8.372) 586 Pengestrømme fra investeringsaktivitet 47.600 Årets resultat Regulering af pengestrømsforhold Afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter Nedskrivning af ejendomme og materielle anlægsaktiver Avance/tab ved afhændelser af anlægsaktiver (7.783) Tilbagebetaling af gældsforpligtelser Nyt optaget lån (40.369) 25.000 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -15.369 (7.808) 0 (7.808) Ændring i likviditet 62.195 Likvider pr. 01.01.2014 Likvider, inkl. obligationer pr. 31.12.2014 36 39.069 105.382 66.313 167.577 105.382 Regnskab 4.5 NOTER NOTE 1 Statstilskud Undervisningstaxameter Fællestaxameter Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Andet 2 Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirent betaling Forsknings - og udviklingsaktiviteter Andre indtægter 3 Undervisningens gennemførelse Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse 4 Markedsføring Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. udvikling og markedsføring 5 Ledelse og administration Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. ledelse og administration 6 Bygningsdrift Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. bygningsdrift 7 Aktiviteter med særlig tilskud Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. særlig tilskud 37 Kr. 2014 T.kr. 2013 455.059.257 407.070 284.843.604 52.555.433 40.736.720 21.074.763 26.657.894 29.190.842 271.589 53.242 37.461 -10.847 26.696 28.929 455.059.257 131.892.183 407.070 105.987 41.527.288 52.686.500 1.686.288 35.992.107 39.635 36.516 1.283 28.553 131.892.183 -264.800.199 105.987 -246.144 -216.367.488 -284.623 -48.148.088 -201.653 -363 -44.128 -264.800.199 -246.144 -5.954.021 -7.095 -2.850.357 0 -3.103.664 -3.519 0 -3.576 -5.954.021 -62.496.587 -7.095 -52.743 -50.084.523 -292.014 -12.120.050 -41.046 -357 -11.340 -62.496.587 -90.444.378 -52.743 -97.641 -20.404.212 -17.575.822 -52.464.344 -17.717 -21.861 -58.063 -90.444.378 -73.992.087 -97.641 -61.232 -53.883.897 -1.047.492 -19.060.699 -37.640 -7.048 -16.543 -73.992.087 -61.232 Regnskab 8 Forsknings- og udviklingsaktiviteter -19.424.431 -18.585 -16.600.524 0 -2.823.907 -19.424.431 -14.690 0 -3.896 -18.585 998.409 8 998.409 0 8 0 998.409 8 -8.742.492 -7.979 -8.499.731 -242.761 -7.752 -227 -8.742.492 -7.979 Ekstraordinære indtægter 0 2.462 Ekstraordinære indtægter 0 2.462 0 -11.528.385 2.462 -5.001 -11.528.385 -5.001 -11.528.385 -5.001 Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. forskning- og udviklingsaktiviteter 9 Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Kursgevinster på værdipapirer 10 Finansielle omkostninger Prioritetsrenter Øvrige finansielle omkostninger 11 12 Ekstraordinære omkostninger Nedskrivninger 13 Grund og bygninger Udstyr og inventar Indretning lejede lokaler kr. kr. kr. Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 01.01.2014 Tilgang Afgang 420.230.050 16.773.460 0 75.929.506 611.243 -307.807 9.499.199 0 0 437.003.510 76.232.942 9.499.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Afskrivninger 01.01.2014 Afskrivninger Årets afgang Afskrivninger 31.12.2014 47.078.995 9.746.937 0 56.825.932 45.332.280 8.788.194 -246.836 53.873.638 7.960.146 664.820 0 8.624.966 Bogført værdi 31.12.2014 380.177.578 22.359.304 874.233 Anskaffelsessum 31.12.2014 Nedskrivninger 01.01.2014 Årets nedskrivning Nedskrivning, afgang Nedskrivninger 31.12.2014 Ejendomsværdi 01.10.2014 udgør Ifølge seneste vurdering 276.807 38 Regnskab 14 2014 kr. 2013 t. kr. 86.043.590 86.044 Egenkapital pr. 31.12.1990 Institutionens egenkapital er opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990 Saldo 01.01.2014 15 Egenkapital i øvrigt Saldo 01.01.2014 Overført årets resultat Overført til Frascatimidler til anvendelse i de kommende år Saldo 31.12.2014 16 17 Langfristede gældsforpligtelser Realkredit 80.581.704 27.318.601 23.248.668 61.476 19.106 0 131.148.973 80.582 Kortfristet del 1 år kr. Langfristet del 1 år kr. Restgæld efter 5 år i alt kr. 8.720.169 211.423.986 179.477.473 Pantsætninger og andre økonomiske forpligtelser Lejekontrakter Institutionen har indgået huslejeaftaler, hvor lejen i uopsigelighedsperioden udgør 7,3 mio. kr. Herudover har institutionen indgået en række serviceaftaler, som forpligter institutionen. Leasingkontrakter Institutionen har indgået operationelle leasingaftaler på køretøjer, der løber frem til 2015. Restforpligtelsen på disse udgør 84 t.kr. Pantsætning og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter, 220,1 mio. kr., er der givet pant i grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31.12.2014 udgør 380,2 mio. kr. Der er på ejendommen i Roskilde, Trekroner Forskerpark 4 tinglyst et salgs- og pantsætningsforbud Pantsætningsforbuddet er gældende, indtil byggeriet er endeligt færdigmeldt. Deponeringer Af de likvide midler vedrører 105 t.kr. mindestuerne på Ankerhus og kan kun anvendes efter Undervisningsministeriets godkendelse. Bankgarantier Overfor Uddannelses- og Forskningsministeriet er der stillet bankgarantier på 1.526 t.kr. Eventualforpligtelser I forbindelse med afslutning af byggeriet Campus Roskilde har totalentreprenøren fremsendt krav om betaling for ekstra leverancer på 14,9 mio. kr. Beløbet er af regnskabstekniske årsager medtaget som gæld, men der verserer en voldgiftssag om beløbets berigtigelse og størrelse. I forbindelse med salg af Sygeplejeskolen i Slagelse har køber rejst krav vedr. mangler 39 Regnskab for i alt 2,5 mio. kr. 4.6 SÆRLIGE SPECIFIKATIONER 1 Kr. T .kr. 2014 2013 1.441.123 7.384 1.441.123 7.384 313.383 43.201 3.613 272.073 40.357 3.835 360.197 316.265 663,7 3,8% 623,7 5,9% 488.000 599.290 494 305 1.087.290 799 T .kr. 2014 T .kr. 2013 26.527 13.276 ( 19.334 ) ( 13.319 ) ( 6.912 ) 26.282 11.373 ( 19.038 ) ( 18.223 ) ( 2.457 ) 238 ( 2.063 ) Kr. 2014 T .kr. 2013 Andet udstyr Bygninger og løsøre Motorkøretøjer Erstatningsansvar 49.587 112.917 60.971 0 44 249 0 0 Selvforsikring i alt 223.475 293 - bygninger og løsøre - motorkøretøjer 0 0 0 0 Beløb for ikke genaskaffede genstande i alt 0 0 223.475 293 Udlagte aktiviteter Videresendte tilskud m.v. vedrørende aktiviteter udlagt til andre Udlagte aktiviteter i alt 2 Personaleomkostninger Lønninger Pension Andre omkostninger til social sikring Personaleomkostninger i alt Personaleårsværk Antal årsværk inkl. Ansatte på sociale vilkår Antal i procent ansat på sociale vilkår 3 Revision Honorar for revision Andre ydelser Revision i alt 4 Opgørelse af indtægter og udgifter på Center for Undervisningsmidler med under særlige tilskud Tilskud Andre indtægter Lønomkostninger Øvrige omkostninger Andre indirekte omkostninger Resultat 5 Selvforsikringsudgifter Samlede selvforsikringsomkostninger i året 40 Regnskab Institutionens selvrisiko i regnskabsåret 6 5.869.514 5.131 T .kr. 2011 T .kr. 2012 T .kr. 2013 T .kr. 2014 T .kr. Total 6.875 ( 2.971 ) ( 1.213 ) ( 2.303 ) 7.020 ( 2.503 ) ( 544 ) ( 1.897 ) 9.413 ( 3.645 ) ( 690 ) ( 2.457 ) 8.530 ( 3.949 ) ( 1.410 ) ( 2.466 ) 31.838 ( 13.068 ) ( 3.857 ) ( 9.123 ) 388 2.076 2.621 705 5.790 11.494 11.882 11.882 13.958 13.958 16.579 16.579 17.284 Indtægtsdækket virksomhed Indtægter Lønomkostninger Andre direkte omkostninger Andre indirekte omkostninger Resultat Indirekte omkostninger fordeles efter omsætning Egenkapital primo Egenkapital ultimo 7 Fripladser Fripladser til visse udenlandske studerende Uddannelse Lærer Sygeplejerske Pædagog Leisure Management I alt Antal Forbrug af beholdning Egenbetaling 1 6 4 0 34.432 328.656 115.042 0 0 0 0 0 11 478.130 0 Beholdningsafstemning vedr. fripladser Beholdning primo Overført fra UVM Overført fra udenlandske Forbrug i året Beholdning ultimo 2010 0 2011 857.311 2012 1.082.443 2013 1.287.196 2014 1.445.065 2015 1.440.912 Hensat til afgivne tilsagn 1.179.233 497.752 511.658 472.330 473.977 0 0 0 0 0 321.922 272.620 306.905 314.461 478.130 857.311 1.082.443 1.287.196 1.445.065 1.440.912 År 8 234.282 Stipendier til visse udenlandske studerende Forbrug af beholdning Antal Uddannelse Lærer Sygeplejerske Pædagog Leisure Management 1 6 4 1 41 23.356 134.704 90.316 5.839 Regnskab I alt 12 254.215 Beholdningsafstemning vedr. stipendier År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Beholdning primo Overført fra UVM Overført fra udenlandske 0 762.290 684.749 664.935 775.905 835.958 1.144.674 344.881 352.868 316.461 314.268 0 0 Hensat til afgivne tilsagn Forbrug i året 382.384 422.422 372.682 205.491 254.215 Beholdning ultimo 762.290 684.749 664.935 775.905 835.958 835.958 259.774 42 Påtegninger 5 PÅTEGNINGER 5.1 LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2014 for University College Sjælland. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til § 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten Sorø, den 25. marts 2015 Ulla Koch Rektor Niels Benn Sørensen Teknologi- og Ressourcedirektør Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet, den 25. marts 2015. Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at habilitetskravene i § 14, stk. 6 i lov om Professionshøjskoler for Videregående Uddannelser er overholdt. 43 Påtegninger Bestyrelse ___________________________________ Hans Stige, Formand ____________________________________ Bente Sorgenfrey, Næstformand ___________________________________ Christine Buhl Andersen ____________________________________ Egon Bo ___________________________________ Knud Erik Hansen ____________________________________ Karin Melbye Holm ___________________________________ Bruno Lind ____________________________________ Niels Milling ___________________________________ Anne Møller Ronex ___________________________________ Henrik Stapelfeldt ___________________________________ Sofia Esmann Busch* ___________________________________ Lasse Dalby Jensen* ___________________________________ Christine Stahr ** ___________________________________ Mark Ebbesen** *) medarbejdervalgt **) studentervalgt 44 Påtegninger 5.2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til bestyrelsen for Professionshøjskolen University College Sjælland Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for University College Sjælland for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), vejledning af december 2014 om udarbejdelse af årsrapport for erhvervsakademier og professionshøjskoler, samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved Professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen (revisionsbekendtgørelsen). Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. 45 Påtegninger Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen med tilhørende bilag 1 (Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og University College Sjælland). Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Slagelse, den 25. marts 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren Stampe Statsautoriseret revisor Lars Hillebrand Statsautoriseret revisor 46 Bilag 6 BILAG Bilag 1 Udviklingskontrakt 2013-2014 47 Bilag 1 Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og University College Sjælland Resultatopfyldelsen for 2014 er markeret med grønt, gult og rødt i kolonnen ’Milepæle 2014’ ud for de enkelte indikatorer. De fordeler sig som følger: Helt opfyldte mål: 10 indikatorer Stort set opfyldte mål: 6 indikatorer Delvis opfyldte mål: 4 indikatorer Ikke opfyldte mål: 0 indikatorer Side 1 af 32 Bilag 1 Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og University College Sjælland Det er fastsat i § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen for en professionshøjskole skal indgå en udviklingskontrakt med uddannelsesministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for 2013-14 omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Tidligere færdig 4. Øget innovationskapacitet 5. Styrket forsknings- og udviklingsbasering Disse fem pligtige mål samt de af institutionen valgte supplerende mål omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle: Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. UCSJ har desuden valgt at sætte to særlige mål ind: 6. Fleksible og effektive fysiske rammer 7. Øget internationalisering Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014. Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Side 2 af 32 Bilag 1 Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: __________________________ Uddannelsesminister Morten Østergaard _________________________ Bestyrelsesformand Hans Stige Side 3 af 32 Udviklingskontrakten for 2013-14 omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet samt et institutionsvalgt mål. UCSJ’s mission er at uddanne, skabe viden, værdi og vækst med udgangspunkt i region Sjælland. UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. Hvordan dette sker er beskrevet under de seks mål-overskrifter. Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne, herunder mål for lærer- og pædagoguddannelsen UCSJ’s hovedopgave er at skabe en sådan tilvækst af viden i alle hjørner af organisationen, at samarbejdet med kommuner, region, stat, virksomheder og borgere kan løfte hele region Sjælland med ind i det globaliserede verdenssamfund. Dette fordrer fokus på kvalitet, fleksibilitet, innovation og internationalisering. Den krævede værditilvækst i videndeling og videnproduktion forudsætter transparens i værdikæden fra opstart til slutprodukt. Alle sider af f.eks. en uddannelses virksomhed må indarbejde dette vækstmål, fra optagelsen over undervisning, praktik og klinik til projekter og prøver med særlig opmærksomhed rettet mod den afsluttende professionsbacheloropgave. Alle sider af et eksternt eller internt forsknings- og innovationsprojekt må medtænke disse parametre. Målet er klart, midlerne er mangeartede, og centralt i arbejdet står UCSJ’s kapacitet til at digitalisere sine videnprocesser, både de administrative og de pædagogiske. Blandede læringsformer, der drager fordel af kombinationen af e-læring, netstudier, video og det personlige møde mellem undervisere og studerende, bliver fremtidens løsninger på de udfordringer der kommer, både økonomisk, teknisk, demografisk og bygningsmæssigt. Kvalitet ses bl.a. i graden af forudbeskrevet undervisningsformer, stofvalg, krav til de studerendes viden, færdigheder og kompetencer fag for fag, semester for semester, uddannelse for uddannelse. En studieaktivitetsmodel giver undervisere og studerende overblik over f.eks. study load og progression i studiet. Innovativ kvalitet ses i graden af forandring og udvikling af eksisterende standarder i såvel læring som i praktik og klinik. Studerende skal som UCSJ’s videnmedarbejdere være med i udvikling af fremtidens velfærdssamfund fra studiets start. Ny viden med nye produkter, manualer og nye arbejdskoncepter skal afprøves og dokumenteres. Den eksperimentelle kompetence er central, når kvalificeret forandring er målet. Fleksibilitet ses i graden af parathed til omstilling mellem teori og praktik/klinik, mellem undervisning i forskellige fag og med forskellige læringsformer, mellem forskellige professioners fagligheder og i det hele taget i en livslang læring mellem uddannelse og arbejde. Fleksibilitet angår både bygninger, administrative systemer og menneskers viden, kunnen og arbejdsindstilling. Fleksibilitet er også værdien i at holde fast i brugbare og virkningsfulde rutiner samtidig med, at de hele tiden udfordres og udvikles. Til at fastholde og innovere denne udvikling i de næste par år, iværksætter UCSJ en række evalueringer blandt studerende, aftagere, dimittender, medarbejdere og andre interessenter. Evalueringer der både er kvantitative via f.eks. spørgeskemaer og kvalitative via f.eks. fokusgruppeinterviews. Det er afgørende at disse evalueringer samles i et system for kvalitetssikring der kan understøtte og kvalificere videnstrømmen mellem ledelse, medarbejdere, studerende og UCSJ’s omverden. Beslutninger skal kvalificeres og perspektiveres gennem kvalitetssikring og dermed udvikling af uddannelser, videndeling og videnproduktion. Vidensampling, videnvurdering og videnanvendelse er centrale momenter i institutionsakkrediteringen for UCSJ. Derfor er også den en indikator på øget kapacitet til kvalitet. Endelig skal det nævnes, at UCSJ ønsker at være blandt de første UC’er, der bliver institutionsakkrediteret. I hele 2013 vil UCSJ opbygge et institutionsakkrediteringssystem, samt igangsætte en række tiltag, med henblik på at der primo 2014 kan indsendes en ansøgning om institutionsakkreditering. Side 4 af 32 Indikator 1.1. Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel, for institutionens professionsbacheloruddannelser. Herunder vejledende normering af uddannelsesaktiviteter inden for lærer- og pædagoguddannelsen ud fra studieaktivitetsmodellen. HELT OPFYLDT Milepæle Bemærkninger 2013 2014 Studieaktivitetsmodellen er implementeret på alle institutionens uddannelser. Studieaktivitetsmodellen er implementeret på alle institutionens uddannelser samt kvalificeret, evalueret og kvalitetssikret bl.a. gennem inddragelse af de studerende. Opfyldt Opfyldt Vejledende normering af uddannelsesaktiviteter: Læreruddannelsen: Kategori 1: 37 % Kategori 2: 37 % Kategori 3: 20 % Kategori 4: 6 % Vejledende normering af uddannelsesaktiviteter: Læreruddannelsen: Kategori 1: 40 % Kategori 2: 40 % Kategori 3: 15 % Kategori 4: 5 % Opfyldt Opfyldt Pædagoguddannelsen: Kategori 1: 32 % Kategori 2: 25 % Kategori 3: 35 % Kategori 4: 8 % Pædagoguddannelsen: Kategori 1: 35 % Kategori 2: 30 % Kategori 3: 25 % Kategori 4: 10 % Opfyldt Opfyldt På pædagoguddannelsen vil kategori 1+2 udgøre 65 % på første studieår. På pædagoguddannelsen vil kategori 1+2 udgøre 70 % på første studieår. Opfyldt Opfyldt Side 5 af 32 Den fælles studieaktivitetsmodel er fastlagt af rektorkollegiet 2012 Professionshøjskolernes Rektorkollegium har udviklet studieaktivitetsmodellen mhp. systematisk at beskrive den række af studieaktiviteter, der møder de studerende i løbet af deres uddannelse. Kvaliteten i uddannelserne defineres bredere end blot ved antallet af traditionelle undervisningstimer. Kvalitet handler om et kvalificeret samspil mellem de forskellige studieaktiviteter, herunder fx forelæsninger, holdundervisning, øvelser/træning, og den studerendes egen forberedelse. Modellen skal være med til at skabe øget transparens om den enkelte uddannelses tilrettelæggelse. UCSJ har fokus på studenter/underviserrelationer, og derfor er der fokus på de studieaktiviteter, der medfører undervisernes medvirken. I den sammenhæng synliggøres overfor de studerende de studieaktiviteter, som UCSJ forventer at de studerende aktivt deltager i før, under og efter et planlagt undervisningsforløb (lektion). Med implementering menes, at de enkelte uddannelser kan redegøre for og har synliggjort undervisningens tilrettelæggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i studieaktivitetsmodellen. Studieaktivitetsmodellen deler de studerendes aktiviteter i et studie op i 4 hovedkategorier: 1 2 3 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser (eks. forelæsninger) Deltagelse af studerende Initieret af underviser (eks. studiebesøg) Deltagelse af studerende Initieret af studerende (eks. eksamensforberedelse) Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende (eks. temadage) De studerendes studietid inden for studieaktivitetsmodellens fire hovedelementer normeres kvantitativt ift. et fuldtids-studie på gennemsnitligt 40 timer pr. uge. 1.2 De pædagogstuderendes vurdering af intensiteten i pædagoguddannelsen. DELVIS OPFYLDT 2013 2014 80 % af de studerende på pædagoguddannelsen vurderer studieintensiteten som god eller meget god. 85 % af de studerende på UCSJ´s pædagoguddannelse vurderer studieintensiteten som god eller meget god 85 % af de pædagogstuderende på 4.-5. semester vurderer at ny studieplan og ny prøvehåndbog har fremmet kvalitet i uddannelsen Mindst 70 % af de studerende på pædagoguddannelsen tilkendegi- Mindst 75 % af de studerende på pædagoguddannelsen tilkendegiver i den systematiske evaluering, at de ekstras (e-læring; innovationspraktikker; talentprogram; forskningsværksted; tværprofessionelle moduler) som UCSJ tilbyder, er relevante for deres fremtidige virke som pædagoger. Side 6 af 32 Med udgangspunkt i de beskrevne studieaktivitetsmodeller gennemføres en systematisk evaluering af de studerendes oplevelse af studieintensitet på alle uddannelsens semestre. Evalueringen gennemføres to gange årligt og danner baggrund for kvalitetsudvikling af studieaktiviteter på alle semestre. På baggrund af evalueringerne gennemføres der 1) fokusgruppe interviews med studerende i forhold til resultaterne to gange årlige 2) en gang årligt ver i den systematiske evaluering, at de ekstras (e-læring; innovations-praktikker; talentprogram; forskningsværksted; tværprofessionelle moduler), som UCSJ tilbyder, er relevante for deres fremtidige virke som pædagoger. Indikatoren er kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 som nævnt ovenfor har iværksat en række aktiviteter for fortsat at styrke sit kvalitetssystem. Dette betyder, at der er sket visse ændringer eller forskydninger i de underliggende processer. Således foretages der ikke længere en samlet, årlig evaluering af undervisningen på tværs af uddannelserne. Her bruges i stedet modulevalueringer o.l. på de enkelte uddannelser, hvilket er sket for at knytte evalueringen af læringsmålene op på kernefagligheden i de enkelte uddannelser. Hertil kommer den tværgående studentertilfredshedsundersøgelse, som gennemføres hvert andet år. I forhold til denne indikator betyder det konkret, at de pædagogstuderende evaluerer deres faglige læringsudbytte fremfor mere strukturelle og uddannelsestekniske forhold, som det var tilfældet i den tidligere samlede, årlige evaluering af undervisningen på tværs af uddannelserne. Mindst 90 % af deltagere på et praktikvejlederforløb vurderer pædagoguddannelsens extras som relevante for pædagogers virke. Mindst 85 % af de bachelorstuderende tilkendegiver, at kvaliteten i studieaktiviteterne er øget eller øget meget i løbet af deres studietid. Ændring af evalueringspraksis har også haft betydning for 2014 (ligesom for 2013). Til gengæld viser Ennova-undersøgelsen tydeligt, at de studerende på pædagoguddannelsen svarer, at de anvender langt mere tid på deres uddannelse end de gav til kende i efteråret 2013. Således tilkendegiver 26 % at de anvender mere end 45 timer - mod blot 2 % i 2013. Tilsvarende anvender 57 % af de studerende mere end 35 timer på deres studieaktiviteter – et tal, der i 2013 var 19 %. Denne tydelige ændring betragtes som indikator på ovenstående Side 7 af 32 opdateres studieaktivitetsmodellen med udgangspunkt i de studerendes kvalitative og kvantitative input. Det er første gang, at ovenstående tiltag gennemføres på pædagoguddannelsen. 1.3 De studerendes studieglæde, udbytte, loyalitet og tilfredshed med samspil mellem praktik og teori Samlet gennemsnitscore for alle uddannelser: Samlet gennemsnitscore for alle uddannelser: Studieglæde: 70 Studieglæde: 72 STORT SET OPFYLDT 66 67 Udbytte: 70 Udbytte: 72 67 68 Udbytte er målt på spørgsmål 5-7 i studentertilfredshedsundersøgelsen) Loyalitet:78 Loyalitet: 80 Loyalitet er målt på 8-11 i studentertilfredshedsundersøgelsen) 77 77 Samspil ml. praktik og teori: 72 Samspil ml. praktik og teori: 74 81 86 Samtidig tilstræbes det at opnå en lille standardafvigelse i de studerendes angivelse af score Samtidig tilstræbes det at opnå en lille standardafvigelse i de studerendes angivelse af score Tilfredsstillende. Tilfredsstillende. Aftager- og dimittendundersøgelser gennemføres. Aftagerundersøgelse gennemføres. 1.4 Aftager- og dimittendtilfredshed. Herunder oprettelse af digitalt aftagerpanel på læreruddannelsen. STORT SET OPFYLDT Dimittendundersøgelsen er gennemført. Indikatoren er dog kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 som nævnt ovenfor har iværksat en Mindst 80 % tilfredshed hos aftagerne i forhold til vurdering af praktikanter og dimittender og i forhold til inddragelse i uddannelsen Mindst 80 % tilfredshed hos dimittenderne i forhold til vurderingen af Side 8 af 32 Milepælene er de studerendes vurdering fra Studentertilfredshedsundersøgelsen, hvor de på skalaen 0-100 giver udtryk for deres tilfredshed med en række forhold. Studieglæde er målt på spørgsmål 1-4 i studentertilfredshedsundersøgelsen) Samspil ml. praktik og teori er målt på spørgsmål 60 i studentertilfredshedsundersøgelsen. På grund af omlægning af spørgerammen er det angivne tal for 2013 et gennemsnit af spørgsmålene 69-73 samt 77 og for 2014 et gennemsnit af spørgsmålene 40-44. Aftagertilfredsheden vil udover den nævnte aftagerundersøgelse blive målt gennem UCSJ’s årlige aftagerdag for aftagerrepræsentanterne i uddannelsesudvalgene samt gennem dimittendundersøgelsen i 2013 og målrettede fokusgruppeinterviews med aftagerne i 2014. række aktiviteter for fortsat at styrke sit kvalitetssystem. Dette betyder, at der er sket visse ændringer eller forskydninger i de underliggende processer. Den omtalte aftagerundersøgelse er ikke blevet gennemført. I stedet har UCSJ samlet styrket sit arbejde med aftagere og interessenter, som foregår i forhold til praktiksteder, i uddannelsesudvalg, gennem den årlige aftagerdag osv. Arbejdet med aftagere er fortsat højt prioriteret og det forventes, at flere uddannelser end læreruddannelsen i løbet af 2014 vil oprette digitale aftagerpaneler. Dette kan tale for, at egentlige aftagerundersøgelser foretages uddannelsesvis fremfor på UCSJplan. Mindst 75 % tilfredshed hos aftagerne i forhold til vurdering af praktikanter og dimittender og i forhold til inddragelse i uddannelsen Se kommentaren ovenfor. Mindst 75 % tilfredshed hos dimittenderne i forhold til vurderingen af uddannelsens relevans. 77 % (spm. 1 i undersøgelsen) uddannelsens relevans. Indikatoren er dog kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 som nævnt ovenfor har iværksat en række aktiviteter for fortsat at styrke sit kvalitetssystem. Dette betyder, at der er sket visse ændringer eller forskydninger i de underliggende processer. Der er som led i omlægningen af kvalitetssystemet ikke blevet gennemført en samlet aftagerundersøgelse. Til gengæld er aftagerfeltet kommet til orde gennem aktiviteter som uddannelsesudvalgsmøder, den årlige aftagerdag, uddannelsens og praktikkens udviklingsdag på de enkelte uddannelser samt forsøg med digitale aftagerpaneler. Læreruddannelsen: Det digitale aftagerpanels forslag behandles på møder i Uddannelsesudvalg 3 gange årligt. Det digitale aftagerpanel har været gennemført to gange, men forslagene fra det digitale aftagerpanel har gennemsyret og været behandlet på alle tre uddannelsesudvalgsmøder. Bl.a. har det digitale aftagerpanel udtalt sig om profiler, innovationslaboratorier og praksistilknytning som har været behandlet på alle møder. Læreruddannelsen: Digitalt Aftagerpanel oprettes med Side 9 af 32 Samtidig vil læreruddannelsens pilotprojekt med et digitalt aftagerpanel blive fulgt nøje med fokus på mulig udrulning på alle uddannelser. Dokumentation for det digitale aftagerpanel på læreruddannelsen: Referater fra uddannelsesudvalgsmøder. Evt. samlet rapport der udarbejdes en gang årligt med sammenfatning af Det Digitale Aftagerpanels anbefalinger til uddannelsen samt angivning af uddannelsens opfølgning på og anvendelse af Det Digitale Aftagerpanels forslag og anbefalinger. aftagere fra hele Region Sjælland. Er sket. Aftagerpanelets forslag behandles på møder i Uddannelsesudvalg 3 gange årligt. Input fra Aftagerpanelet når altid frem til uddannelsesudvalget. Herudover er der fulgt op på anden vis. Den 3. maj 2013 afholdtes dialogmøde om fremtidens læreruddannelse med aftagere og andre interessenter. Der fremkom en række anbefalinger fra aftagerne på mødet, som uddannelsen efterfølgende har implementeret på UCSJ´s læreruddannelse, bl.a. det videre arbejde med innovationslaboratorier. Dagen var arrangeret i samarbejde ml. UCSJ, KKR og Kompetenceparat 2020 1.5 Tæt dialog med aftagerne om sikring af match mellem uddannelsesudbud og professionernes kompetencebehov, særligt fokus på læreruddannelsen. Herunder øget videnomsætning i folkeskolen. HELT OPFYLDT Der gennemføres en afdækning af kompetencebehovet på skoleområdet hos alle kommuner i Region Sjælland. På baggrund heraf etableres specifikke partnerskabsaftaler med mindst 7 kommuner om et forstærket samarbejde omkring skoleudvikling og kompetenceudvikling af folkeskolelærerne. CFV er løbende i kontakt og dialog med de 17 kommuner i Region Sjælland vedr. afklaring af kompetencebehovet hos medarbejderne. Dette arbejde afstedkommer UCSJ står for mindst 50 % af de samlede kompetenceudviklingsaktiviteter indenfor folkeskoleområdet i kommunerne i Region Sjælland. Opfyldt. Center for Videreuddannelse er i løbende dialog med alle 17 kommuner i regionen omkring kompetenceudviklingsaktiviteter indenfor folkeskoleområdet – særligt i relation til folkeskolereformen. UCSJ har i 2014 udviklet og afviklet forskellige kompetenceudviklingsforløb indenfor folkeskoleområdet i 13 ud af regionens 17 kommuner. Side 10 af 32 Dialogen skal for så vidt angår læreruddannelse (både grund- og efteruddannelse) omfatte match mellem udbuddet af fagmoduler og kommunernes behov for at løfte dækningen af undervisningen med lærere med formel undervisningskompetence. Behovsafdækningen, dialogen og aftaleindgåelsen med kommunerne i 2013 er en forudsætning for at opnå målet i 2014. Det skal bemærkes, at UCSJ ikke af egen kraft kan opfylde målet i 2014, idet dette afhænger af kommunernes egentlige kompetenceudviklingsforløb i form af henholdsvis Diplommoduler, fagspecifikke kurser rekvireret på forvaltningsniveau men også specifikke kursusog udviklingsforløb for enkeltinstitutioner. Eksempler på førnævnte er Kick off dage for 580 medarbejdere – emne Aktionslæring samt ugekurser inden for specialpædagogiske emner i Lolland. Afvikling af diplommoduler inden for bl.a. vejlederuddannelser, inklusion og udviklingsarbejde i stort set samtlige kommuner. Afvikling af særligt tilrettelagt kursus- og udviklingsforløb i bl.a. Stevns Faxe og Slagelse. I 2013 er der således afviklet forløb i følgende kommuner: Lolland, Vordingborg, Roskilde, Slagelse, Næstved, Greve, Holbæk, Høje Taastrup, Faxe, Stevns samt Bornholm. Læreruddannelsen: Gennemførelse af undersøgelse dækkende hele Region Sjælland i forhold til afdækning af skolernes behov for undervisningsfag hhv. i 2013 og fire år frem. I 2014 indgik UCSJ i 1. og 2. ansøgningsrunde til A.P. Møller Fonden i 22 ansøgninger. Heraf indgår UCSJ i 4 konkrete udviklingsprojekter støttet af A.P. Møller Fonden vedr. folkeskolereformen. I den forbindelse gøres opmærksom på, at udviklingsprojekterne er brede tværkommunale samarbejder, hvorfor UCSJ samlet set ift. A.P. Møller-projekter indgår samarbejde med 7 kommuner. Derudover gøres opmærksom på, at der først gives svar på 2. ansøgningsrunde ultimo januar 2015. Læreruddannelsen: En samlet udbudsplan for undervisningsfag i UCSJ er udarbejdet under hensyntagen til de 17 kommuners behov for fagdækning om fire år. Alle undervisningsfag udbydes i UCSJ i 2014 i en koordineret plan mellem de tre udbudssteder og e-læring. Opfyldt. Indikatoren er kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 som nævnt ovenfor har iværksat en række aktiviteter for fortsat at styrke sit kvalitetssystem. Dette betyder, at der er sket visse ændringer eller forskydninger i de underliggende processer. Side 11 af 32 prioriteringer og af omfanget af kompetenceudviklingsmidler til kommunerne til folkeskoleområdet. Dialogen med kommunerne skal understøttes af drøftelser i de enkelte uddannelsers uddannelsesudvalg. Den for læreruddannelsen omtalte undersøgelse dækkende hele Region Sjælland i forhold til afdækning af skolernes behov for undervisningsfag hhv. i 2013 og fire år frem er ikke blevet gennemført. . Dette skyldes det samlede arbejde med implementering af folkeskolereformen, hvor konkrete aftaler om efteruddannelse osv. udarbejdes i samarbejde med de enkelte kommuner. Side 12 af 32 Mål 2: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Målsætningen hænger især sammen med politiske beslutninger om formelle sammenhænge mellem de videregående uddannelser generelt. Målsætningen om at 60 % af en årgang skal have en videregående uddannelse og at 25 % skal have en universitetsuddannelse skal understøttes regionalt og lokalt. Flere studerende skal fra erhvervsakademiuddannelser over professionsbacheloruddannelser til universitetsuddannelserne. Flere skal optages på et mere kvalificeret grundlag. Derfor øger UCSJ sit fokus på vejledning, individuelle kompetencevurderinger og realkompetencevurderinger. Indikator Milepæle Bemærkninger 2013 2.1 Forsyningskæden i uddannelsessystemet – aktiv brug af individuel kompetencevurdering og realkompetencevurdering HELT OPFYLDT 2.2 Overgange mellem professionsbacheloruddannelser og universitetskandidatuddannelser. Samt gensidige overgange mellem professionsbacheloruddannelser og universitetsbacheloruddannelser. STORT SET OPFYLDT 2014 80 optaget på grunduddannelserne gennem IKV 100 optaget på grunduddannelserne gennem IKV 91 optaget. 120 optaget. 30 optaget på diplomuddannelserne gennem RKV 40 optaget på diplomuddannelserne gennem RKV 36 optaget. 80 optaget. Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der giver adgang uden forsinkelser til minimum 1 kandidatuddannelse: 55 % 70 % Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der giver adgang uden forsinkelser til minimum 1 kandidatuddannelse: 70 % 70 %. Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum en kandidatuddannelse: Optagelse til kandidatuddannelse kan dog synes uigennemsigtigt for de studerende i forhold til de forskellige krav, der stilles fra forskellige universiteter. Side 13 af 32 Ud fra aktuelle tal ser det ud til, at ca. 60 studerende optages på grunduddannelserne om året gennem individuel kompetencevurdering og knap 20 optages gennem realkompetencevurdering på vore diplomuddannelser. UCSJ har samarbejdsaftaler med Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Flere af disse aftaler revideres i løbet af 2012/13 og herigennem er der en bilateral dialog om hvordan det kan sikres, at flest mulige af UCSJ’s professionsbacheloruddannelser kan give adgang til de enkelte universiteters relevante kandidatuddannelser. UCSJ har aftale med Roskilde Universi- 55 % Der er en fejl i milepælen, idet ordlyden skulle være: Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum én bacheloruddannelse: 55 % Universiteterne giver ikke fastlagt merit til studerende. De studerende skal søge individuel merit. Det gælder for professionsbachelorstuderende i hele landet og er således ikke et særligt UCSJproblem. Der henvises på nogle hjemmesider til studievejledningen, idet nogle uddannelser har ”traditioner” for visse meritmuligheder – men ikke ”traditioner” de vil karakterisere som ”fastsatte” meritmuligheder og dermed offentliggør. Meritspørgsmålet er også kompliceret af at Adgangsbekendtgørelsen til universitetsbacheloruddannelser giver muligheder for at skifte mellem forskellige bacheloruddannelser undervejs – både på ”eget” universitet og mellem universiteterne. Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum en bacheloruddannelse: 70 % Der er en fejl i milepælen, idet ordlyden skulle være: Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum én bacheloruddannelse: 70 % Universiteterne giver ikke fastlagt merit til studerende. De studerende skal søge individuel merit. Det gælder for professionsbachelorstuderende i hele landet og er således ikke et særligt UCSJ-problem. Der henvises på nogle hjemmesider til studievejledningen, idet nogle uddannelser har ”traditioner” for visse meritmuligheder – men ikke ”traditioner” de vil karakterisere som ”fastsatte” meritmuligheder og dermed offentliggør. Meritspørgsmålet er også kompliceret af at Adgangsbekendtgørelsen til universitetsbacheloruddannelser giver muligheder for at skifte mellem forskellige bacheloruddannelser undervejs – både på ”eget” universitet og mellem universiteterne. Side 14 af 32 tet om en skiftesporsmodel på en række uddannelser, hvor bachelorstuderende kan skifte mellem relevante universitets- og professionsbacheloruddannelse (begge veje). Indtil videre har kun få studerende gjort brug af muligheden, som er skabt for at undgå at studerende falder ud af uddannelsessystemet, men UCSJ vil arbejde for at kendskabet til ordningen øges i løbet af kontraktperioden. Mål 3: Tidligere færdig og mindre frafald Færre studerende skal falde fra og flere skal vælge den rigtige uddannelse første gang. Det er derfor nødvendigt at fastholde målinger af andel optagne studerende, der fortsat er aktive efter 1. studieår. Og det er lige så centralt at måle den andel af de studerende der faktisk gennemfører hele uddannelsen. UCSJ afgiver relativt mange studerende til de store uddannelsesbyer København, Århus og Odense. Det er derfor en særlig UCSJ-opgave at udarbejde en politik for gennemførelse, der kan sikre at de studerende får et reelt alternativ til steds- eller studieskift gennem høj kvalitet i undervisningen, herunder bachelorprojekter, i praktik, i studiemiljø, kantine og bibliotek. Indikator Milepæle Bemærkninger 2013 3.1 Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår DELVIS OPFYLDT 2014 Minimum gældende for alle uddannelser 83 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 89 % Bioanalytiker 88 % Ergoterapeut 83 % Ernæring og Sundhed 77 % Fysioterapeut 81 % Lærer 69 % Leisure Management 84 % Socialrådgiver 83 % Pædagog 79 % Sygeplejerske 78 % Minimum gældende for alle uddannelser 84 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90 % Bioanalytiker 92 % Ergoterapeut 81 % Ernæring og Sundhed 77 % Fysioterapeut 72 % Lærer 85 % Leisure Management 80 % Offentlig Administration 69 % Socialrådgiver 84 % Pædagog 83 % Sygeplejerske 81 % UCSJ i alt 78 % UCSJ i alt 82 % 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen 2013 2014 Samlet gennemsnit for alle uddannelser 75 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 80 % Side 15 af 32 Denne indikator målsætter ambitionen om at reducere antallet af tidlige afbrud og studietidsforlængende studieskift gennem en målrettet indsats for at afstemme forventninger med ansøgere og optagne studerende, f.eks. ved anvendelse af optagelsessamtaler og vejledningssamtaler tidligt i uddannelsesforløbet. Institutionen trækker og leverer data fra studieadministrativt system. Seneste opgørelse (2012) af samlet gennemsnit for uddannelserne er 79 pct. UCSJ opfordrer til, at intern overflytning mellem egne udbudssteder inden for samme uddannelse ikke regnes som frafald. Indikatoren målsætter ambitionen om at øge fuldførelsesprocenten på professionsbacheloruddannelserne. DELVIS OPFYLDT 73 % 74 % Minimum for læreruddannelsen 60 % 51 %. Denne er sat som delvis opfyldt, idet milepælen er blevet sat for højt på grund af forkert baseline-tal, jf. oplysningerne i kolonnen ’Bemærkninger’. Forbedring i andelen af gennemførte studerende på læreruddannelsen: 10 % Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Minimum for læreruddannelsen 70 % 53 %. Denne er sat som delvis opfyldt, idet milepælen er blevet sat for højt på grund af forkert baseline-tal, jf. oplysningerne i kolonnen ’Bemærkninger’. Forbedring i andelen af gennemførte studerende på læreruddannelsen: 20 % 4% Der har ikke været en forbedring, da tallet for 2009-optaget er det samme som for 2008-optaget. Data trækkes centralt fra UNI-C’s databank (EAK-tabellen fra UNI-C’s databank, udtræk januar 2014) Seneste opgørelse (2012) af samlet gennemsnit for uddannelserne er 74 pct. Seneste opgørelse (2012) for læreruddannelserne er 58 pct. OBS! Ændring: Tallet vedr. 2009-optaget jf. EAKtabellen var: 51 %. Baselinetallet 58 % er derfor en fejl, og det burde have været 51 %. Som konsekvens heraf er milepælene blevet sat for højt. Vore milepæle vil primært basere sig på sommeroptagene 2009 og 2010 (vi har valgt 2009) og udregnes som andel studerende, der har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år. (alternativt som fuldført på normeret tid plus fortsat indskrevne, som ved akkrediteringer). UCSJ opfordrer til, at intern overflytning mellem egne udbudssteder inden for samme uddannelse ikke regnes som frafald. Frafald på læreruddannelsen er generelt højt, og UCSJ iværksætter en særlig indsats i forhold til at forbedre fastholdelsen med henblik på at øge andelen af studerende, der fuldfører uddannel- Side 16 af 32 sen. De angivne mål for forbedringer af gennemførslen på læreruddannelsen skal ses i forhold til tallene for årgang 2009. Side 17 af 32 Mål 4: Øget innovationskapacitet Kapacitet til innovation er et kernepunkt i fremtidens velfærdssamfund. Innovation er både målrettet produktudvikling, nyskabende konceptudvikling og effektive offentlige ydelser med højere kvalitet. Men innovation forudsætter også kreativitet og kritisk forståelse af samspillet mellem professionelle, kunder, brugere og den omverden, som er en ressource for alle. Innovation opstår dér, hvor videnagenter eksperimenterer med gældende standarder og normer og skaber nyt og ny viden, der bringes i spil på det private og offentlige marked. UCSJ’s forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter skal derfor måles på deres potentiale til at skabe produktive videnstrømme mellem uddannelse, forskning og profession. Ny viden opstår dér, hvor forskelligheder mødes, hvad enten det er gennem mødet mellem forskellige fag i uddannelser, mellem forskellige professioner i feltet eller dér hvor forskning udfordrer felt og uddannelser i et samvirkende videnproduktivt fællesskab. Derfor fokuserer UCSJ i denne periode også på tværprofessionel innovation gennem nyskabende studieaktiviteter i grunduddannelserne. Samarbejdet med professionsfeltet skal styrkes, så det inddrages tidligt i innovationsprocesserne, så de bliver mere reale i deres afprøvning. Med regeringens fokus på folkeskolen og læreruddannelsen er det oplagt, at UCSJ styrker centret for undervisningsmidler (CFU) gennem bl.a. tilfredshedsundersøgelser fra aftagere og brugere. På denne måde agter UCSJ at igangsætte en brugerdreven innovation af CFU, der gerne skulle understøtte de nye politiske udspil. Indikator Milepæle Bemærkninger 2013 4.1 UCSJ’s FoU-projekter med hel eller delvis ekstern finansiering. Herunder angivelse af UCSJ’s andel af projekterne (ejerskab, ikke finansiering). STORT SET OPFYLDT 2014 FoU-projekter med 100 pct. ekstern finansiering FoU-projekter med 100 pct. ekstern finansiering Antal: 2 Antal: 1. Delvis opfyldt. Antal: 2 Antal 1. Delvis opfyldt Omsætning: 150.000 kr. 130.166 kr. Delvis opfyldt Omsætning: 175.000 kr. 131.732 kr. Delvis opfyldt UCSJ’s andel: 100 % 100 %. Opfyldt. UCSJ’s andel: 100 % 100 %. Opfyldt. Store fælles FoU-projekter Store fælles FoU-projekter Antal: 11 Antal: 9. Delvis opfyldt. Antal: 14 Antal: 11. Delvis opfyldt Omsætning: 26 mio. kr. 24.383.781 kr. Stort set opfyldt. Omsætning: 32 mio. kr. 49,6 mio. kr. Opfyldt Side 18 af 32 Sektoren forbeholder sig mulighed for at justere på dette 4. mål, når vi får kendskab til regeringens innovationsstrategi. Udgangspunkt for omsætning i milepælene er hhv. institutionens og den eksterne samarbejdspartners omsætning i projekterne periodiseret for hvert af regnskabsårene. Det bør så vidt muligt fremgå adskilt. Professionshøjskolerne deltager i en bred vifte af aktiviteter og ydelser, som bidrager til innovation i praksis og skaber værdi for professionsudøvere og brugere. En gennemgang af professionshøjskolernes projektportefølje viser, at den kan opdeles i tre typer af projek- UCSJ’s andel: 47 % 58 %. Opfyldt. UCSJ’s andel: 47 % 52,2 %. Opfyldt Mindre fælles FoU-projekter. Mindre fælles FoU-projekter Antal: 3 Antal: 3. Opfyldt Antal: 4 Antal 15. Opfyldt Omsætning: 475.000 kr. 3.146.191 kr. Opfyldt. Omsætning: 600.000 kr. 4.034.799 kr. Opfyldt. UCSJ’s andel: 100 % 80 %. Delvis opfyldt. UCSJ’s andel: 100 % 98,5 %. Opfyldt. ter: FoU projekter på bestilling (100 pct. eksternt finansierede projekter, der dækker over anvendt forskning eller praksisnær udvikling udviklet i samarbejde med velfærdsleverandør, et ministerium, en privat virksomhed, eller andre offentlige/private organisationer). Store fælles FoU projekter (dækker over projekter over 500.000 kr. i samarbejde med velfærdsleverandører, videninstitutioner og/eller private virksomheder). Små fælles FoU projekter (dækker over projekter under 500.000 kr. i samarbejde med velfærdsleverandører, videninstitutioner og/eller private virksomheder). UCSJ har i denne indikator kun målsat projekter inden for Frascati-rammen. UCSJ anser det ikke for et mål i sig selv, at UCSJ’s procentvise andel af projekterne skal øges, idet vi fokuserer på projektsamarbejde i konsortier og partnerskaber. Derimod har vi mål om at øge den samlede omsætning med 25 % om året. 4.2 Tværprofessionel innovation i grunduddannelserne 2013 2014 Alle studerende har mindst én gang om året mulighed for at følge et tværprofessionelt undervis- Alle studerende har mindst én gang om året mulighed for at følge et tværprofessionelt undervisningsele- HELT OPFYLDT Side 19 af 32 ningselement på mindst 10 ECTS, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis ment på mindst 10 ECTS, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis Ændres til: Alle studerende har i løbet af deres studietid mulighed for at følge tværprofessionelle undervisningselementer, herunder minimum ét på mindst 10 ECTS, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis. Der udbydes forløb for alle studieretninger mindst én gang om året. Ændres til: Alle studerende har i løbet af deres studietid mulighed for at følge tværprofessionelle undervisningselementer, herunder minimum ét på mindst 10 ECTS, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis. Der udbydes forløb for alle studieretninger mindst én gang om året. Opfyldt. Opfyldt. Mål for andel studerende, der følger et tværprofessionelt undervisningselement: 30 % Mål for andel studerende, der følger et tværprofessionelt undervisningselement: 50 % Mindst 80 %. Opfyldt. Mindst 80 %. Opfyldt. 4.3 Tilfredshed med Center for Undervisningsmidler (CFU) og Center for Videreuddannelse (CFV). Herunder kobling mellem CFU og læreruddannelsen. STORT SET OPFYLDT Høj eller meget høj tilfredshed hos aftagerne og kunderne med dialog om og fleksibilitet i forhold til planlægning, gennemførelse og indhold af kompetenceudviklingsydelser Undersøgelser i CFV vedr. aftageres og kunders tilfredshed med indhold af kompetenceudviklingsydelserne hos UCSJ viser en generel tilfredshed på omkring 85,5 %. Høj eller meget høj tilfredshed hos aftagerne og kunderne med dialog om og fleksibilitet i forhold til planlægning, gennemførelse og indhold af kompetenceudviklingsydelser CFV: I videreuddannelsen skabes der produktudvikling i aftalerne med aftagerne. En stor del af de afviklede moduler gennemføres i et tæt samarbejde med aftagere/kunder, hvor der kontinuerligt tages udgangspunkt Side 20 af 32 Udover den løbende evaluering af studieprodukter og andre ydelser vil der blive overvejet en digital løsning med f.eks. aftager-/kundepaneler. Hertil kommer styrkelse eller oprettelse af netværk, tematiserede drøftelser og overordnede, systematiserede evalueringer. Der indføres systematisk introduktion til CFU for alle lærerstuderende på 1. år. Spredningen i dette tal ligger fra 74 til 94,6 fordelt på de forskellige diplomuddannelser som CFV udbyder og afvikler. En stor del af de afviklede moduler gennemføres i et tæt samarbejde med aftagere/kunder, hvor der kontinuerligt tages udgangspunkt i behovet for efteruddannelse af større medarbejdergrupper i de 17 kommuner i regionen, samt hvordan de enkelte aftagere/kunder ønsker modulerne afviklet. Resultatet af evalueringer gennemført på de enkelte moduler drøftes løbende med aftagere/kunder. i behovet for efteruddannelse af større medarbejdergrupper i de 17 kommuner i regionen, samt hvordan de enkelte aftagere/kunder ønsker modulerne afviklet. Resultatet af evalueringer gennemført på de enkelte moduler drøftes løbende med aftagere/kunder. For 2014 ses en generelt stærk tendens til højt læringsudbytte. 50 % af de lærerstuderende gennemfører introforløb sammen med CFU-konsulenter vedr. læremidler, herunder digitale læremidler. Dimittendundersøgelsen 2014 viser, at de medarbejdere, som har arbejdet et år efter deres diplomuddannelse, føler sig personligt og fagligt beriget. At de er bedre rustet til at håndtere praksis, både personligt og i samarbejde med kolleger om kerneopgaverne. At de er bedre rustet til sammen med deres ledere at deltage i udvikling af praksis i almindelighed og af professionen i særdeleshed. Indholdet vurderes samlet højt af de studerende på diplomuddannelserne (90 % og derover). CFU har leveret oplæg til hver årgang der enten startede eller sluttede på læreruddannelsen. Der har været et svingende antal studerende. CFU har i samarbejdet med læreruddannelsen justeret på nogle af initiativerne vedr. strukturen for fremmøde for at øge tilslutningen fra læreruddannelsens studerende CFU: Der har ikke været gennemført en decideret aftagerundersøgelse i 2014, men tilfredshedsniveauet i kursusevalueringerne har været højt. Samtidig er CFU’s ydelser fortsat meget efterspurgte fra kundernes side, og samlet vurderes det derfor, at den samlede aftager- og kundetilfredshed er høj. CFU/læreruddannelsen: CFU/læreruddannelsen: Side 21 af 32 Lærermidler fra CFU inddrages i undervisningen på alle årgange. CFU inddrages i forbindelse med studerendes praktik. CFU-konsulenter, læreruddannere og forskere gennemfører kortlægning af læreres brug af digitale læremidler i dansk, matematik, naturfag, sprog og praktisk-musiske fag med henblik på at udpege barrierer og potentialer for øget anvendelse af it i fagene. Undersøgelsen udmøntes i en række anbefalinger til at understøtte en øget integration af it i fagene med henblik på at styrke elevernes faglige læring samt udnytte digitale læremidlers potentialer for en øget differentieret og inkluderende undervisning. Generalisering af resultater fra kortlægningsundersøgelsen med henblik på udbredelse. Afholdelse af konference for alle lærere i Region Sjælland med fremlæggelse af resultater og ’hvad virker’. 80 % af de lærerstuderende gennemfører introforløb sammen med CFU-konsulenter vedr. læremidler, herunder digitale læremidler. Introforløbet har været tilbudt til alle lærerstuderende, men det har været under 80 % af disse, der har taget imod tilbuddet. Side 22 af 32 Mål 5: Styrket forsknings- og udviklingsbasering Professionshøjskolernes internationale status som University of Applied Science- institutioner forpligter på forskningssiden. Frascati-manualen giver professionshøjskolerne mulighed for at drive forsknings-, innovations- og udviklingsprojekter på et sådan niveau, at de kan imødekomme kravene til anvendt forskning. Forudsætningen for denne videnudvikling er imidlertid at flest mulige af UCSJ underviserne har opnået en ph.d.-grad og derved kan kvalificere undervisning, udvikling og forskning, så det kan anerkendes forskningsmæssigt. UCSJ skal derfor ansætte flere med erhvervede ph.d.-grader og selv kvalificere potentielle medarbejdere til at gennemføre nye ph.d.-studier, der er professionsrettede. Ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter er en parameter, der måler betydningen af UCSJ’s projekter for opdragsgivere, hvad enten de er nationale eller internationale. Det er centralt for UCSJ’s videnproduktion, at den kan levere videnydelser til samfundet, der er brugbare og anvendelige for andre. Det er også af værdi, at den viden der oparbejdes i UCSJ spredes til professionsfeltets grund-, efter- og videreuddannelse såvel internt som eksternt. Derfor vil UCSJ også have fokus på de videnstrømme, der cirkulerer internt og selv gøre mere brug af den opsamlede kundskab. UCSJ målsætter derfor studerendes og medarbejderes medvirken i udviklingen af videngrundlaget for uddannelserne, herunder især indenfor pædagoguddannelsen. Med baggrund i UCSJs omfattende dokumenterede kompetence indenfor digitalisering, blandede læringsformer og e-læring sættes der også fokus på denne del i pædagoguddannelsen. UCSJ’s Forskning og Innovation skal sættes i system: målrettes output og anvendelighed. Det kræver strukturudvikling og kapacitetsopbygning. 3 forskningsprogrammer skal sætte kursen for UCSJ’s tværprofessionelle vidensopbygning gennem forskning indenfor teknologi, regional udvikling, social mobilitet, profession, uddannelse og arbejdsliv. Programmerne skal knyttes tættere til grund-, efter- og videreuddannelserne og samtidig invitere til ekstern finansiering. UCSJs strategi for forskning og innovation lægger op til en omstrukturering af det eksisterende videnopbygningsarbejde. Der etableres 3 forskningsprogrammer med hvert sit fokus og på grundlag af kriterier som: samfundsmæssige behov, innovationspotentiale, regional, national, global diskursforankring, udnyttelse af UCSJs strategiske kompetencer, bæredygtighed og realiserede resultater. Forskningsprogrammerne hedder: 1: TEKNOLOGI, UDDANNELSE OG VELFÆRD: læringsteknologi, sundhedsteknologi, socialteknologi. 2: REGIONAL UDVIKLING OG SOCIAL MOBILITET: gennem sundhed, ernæring og uddannelse. 3: PROFESSION, UDDANNELSE OG ARBEJDSLIV. Udover disse tværprofessionelle forskningsprogrammer vil UCSJ indgå i de sektorfælles forskningsindsatser inden for kernefagene. Forskningsprogrammerne har en række spor, som er dynamiske størrelser, rummer tværorganisatoriske fagmiljøer og kan ændre sig efter aktualitetsgraden. Der tilknyttes ph.d. studier til forskningsprogrammerne. Udvælgelse hertil sker i samarbejde med uddannelserne. Forskningsprogrammernes arbejde består primært i forskning inden for rammerne af lokale, regionale, nationale og internationale projekter. FoU Baseline 2013 for UC-sektoren skal bygges op omkring indsatsområder, som ligger inden for Frascati-manualen for FoU-aktiviteter, så sektorens FoU-indsats kan tælles med på det offentlige forskningsbudget, som skal udgøre min. 1 pct. af BNP. Det er nødvendigt at operationalisere Frascati ifht. Side 23 af 32 Hvad er med og ikke med i den FoU-kapacitetsopbygning, som sektoren har forestået til dato. Hvad vil sektoren gerne have bragt med ind, og skabt forståelse for, fordi professionshøjskolerne er på en anden type videninstitution end de traditionelle universiteter. FoU Baseline 2013 skal desuden bygges op omkring professionshøjskole-sektorens særlige videnprofil inden for anvendt forskning og udvikling, således som den er bestemt i professionshøjskolernes lovgrundlag og uddybet i kollegiets forskningspolitiske strategi og ph.d. strategi 2022. FoU Baseline 2013 skal realistisk og pragmatisk afspejle den kapacitetsop-bygning, som har fundet sted på de enkelte professionshøjskoler, samt på sektorniveau i regi af UC-Viden, så den er egnet som udgangspunkt for at dokumentere en progression i kontraktårene. FoU Baseline 2013 skal udformes, så den kan indlæses, administreres og afrapporteres på alle professionshøjskoler med data for udgangspunkt, den løbende fremdrift og resultater. FoU Baseline 2013 skal kunne afrapporteres, så den både giver en billede på sektorniveau af sektorens FoU-profil og kapacitet, og et billede på institutionsniveau af de enkelte professionshøjskolers egen udformning af profil og progression. Indikator 5.1 Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb. HELT OPFYLDT Milepæle Bemærkninger 2013 2014 Antal ph.d.: 25 25. Opfyldt. Antal ph.d.: 35 25. Stort set opfyldt. Andel af ansatte i underviserstillinger: 7 % 7 %. Opfyldt. Andel af ansatte i underviserstillinger: 10 % 8 %. Stort set opfyldt. Antal ansatte i ph.d.-uddannelsesforløb: 15 26. Opfyldt. Antal ansatte i ph.d.-uddannelsesforløb: 15 22. Opfyldt. Andel af ansatte i underviserstillinger: 4 % 7 %. Opfyldt. Andel af ansatte i underviserstillinger: 4 % 7 %. Opfyldt. Side 24 af 32 Professionshøjskolerne vil arbejde for, at mindst 1/3 af alle ansatte i underviserstillinger har baggrund i eller dyb erfaring med relevant professionsfelt, og at mindst 50 pct. af alle undervisere på professionshøjskolerne inden for det kommende tiår er kvalificeret på ph.d.-niveau. Denne indikator kræver, at sektoren får yderligere midler til kapacitetsopbygning end de på finanslovsforslaget 2013 stillet i udsigt. Såfremt der tilføres midler, kan der sigtes efter den progression som beskrevet i kollegiets ph.d. strategi. Alternativt må ambitionen justeres/nedskrives forholdsmæssigt med økonomien. 5.2 Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter. 2013 2014 Omsætning 15 mio.kr. Omsætning 20 mio.kr. 27,5 mio. kr. Opfyldt. 53,7 mio. kr. Opfyldt HELT OPFYLDT Afrapporteres som den periodiserede omsætning for regnskabsåret på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FoU-aktivitet. (med udgangspunkt i OECD’ s Frascati definitioner) Udviklingsprojekter med ekstern finansiering/medfinansiering omfatter projekter, hvor hele eller dele af projektet er finansieret af en ekstern kilde, fx ministerier (kun midler der er bevilliget efter ansøgning indgår), EU, virksomheder, fonde, forskningsarbejde med universiteter, organisationer mm. Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen. 2013 2014 5.3 FoU Baseline 2013 I 2013 arbejdes der med at udvikle og implementere en baseline. I 2014 måles på de konkrete indikatorer på FoU Baseline. HELT OPFYLDT Opfyldt Opfyldt. Danske Professionshøjskoler offentliggjorde Videnregnskab 2013 i november 2014. Målet med denne indikator er, at sektoren i fællesskab skal sikre en retvisende rapportering af sin videnproduktion. I 2015 vil der evt. supplerende kunne rapporteres om samspil mellem FoUkapacitet og uddannelserne henholdsvis FoU-kapacitet og professionerne. Rektorkollegiet har igangsat et udviklingsprojekt, som skal tilvejebringe et fælles grundlag for at kunne implementere en FoU Baseline 2013 på de enkelte professionshøjskoler. Udviklingsprojektet forløber fra oktober 2012 til Side 25 af 32 marts 2013, og der henvises til kommissorium for projektet. 5.4 Studerendes og medarbejderes deltagelse i forskning- og udviklingsbasering af pædagog- og læreruddannelsen. Forskning i e-læringsuddannelse og digitale læremidler HELT OPFYLDT 2013 2014 Pædagoguddannelsen: Der er iværksat 10 forskellige tværprofessionelle forskningsprojekter med deltagelse af pædagogstuderende og pædagogundervisere med fokus på teknologi, læring og pædagogik. Pædagoguddannelsen: Der er gennemført 15 forskellige tværprofessionelle forskningsprojekter med deltagelse af pædagogstuderende og pædagogundervisere med fokus på teknologi, læring og pædagogik. Der er iværksat et forsknings- og innovationsprojekt med fokus på pædagoguddannelsen som elæring Der er gennemført forsknings- og innovationsprojekt med fokus på pædagoguddannelsen som e-læring. Opfyldt. Der er gennemført 10 forskellige forskningsprojekter med deltagelse af pædagogstuderende, undervisere, praktikere og forskere med fokus på bl.a. læring, pædagogik og teknologi. Der er iværksat 7 projekter, der kobler teknologi, læring og pædagogik – i relation til undervisernes kompetenceudvikling og ny pædagoguddannelse. Der er iværksat 4 projekter med fokus på velfærdsteknologi, inno- Der er udarbejdet koncept for forskningsværksteder med fokus på studerendes aktive deltagelse i forskning i samspil med praksis. E-læringsuddannelsen er udviklet med udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Praksisfeltet tilkendegiver i en kvalitativ aftageranalyse, at hhv. pædagoguddannelsens forskningsmæssige profil med fokus på teknologi, læring og pædagogik og studenterdeltagelse er vigtig for udvikling af praksisfeltet. Alle mål er opfyldt. Side 26 af 32 Der henvises til milepælene, men det skal samtidig for pædagoguddannelsens vedkommende fremhæves, at UCSJ allerede har afprøvet lignende koncepter med henblik kernefagenes udvikling gennem det fagudviklingsprojekt som organiseret af UCSJ’s videncenter CUPP og i samarbejde med forskere fra Roskilde Universitet har eksisteret siden 2011. vation, omsorg og læring. Der har været involveret forskere, praktikere, og studerende i projekterne. Der er iværksat et tværprofessionelt forskningsbaseret samarbejde med læreruddannelsen med fokus på børns matematisk forståelse Der er iværksat et tværprofessionelt projekt, hvor pædagogstuderende indgår som fritidscoaches i forhold til udsatte børn og unge Der har i 2013 været gennemført to nationale Masterclasses for pædagogstuderende, der i deres BA-projekt arbejdede med udsatte børn og unge. Begge masterclasses har været designet og ledet af underviser fra UCSJ. Der er udviklet og udbudt et tværprofessionelt modul i Bevægelse, krop og sind. Modulet er udviklet i samarbejde mellem forskere, praktikere og undervisere og er blevet udbudt til studpædagog-, sygeplejerske- og ernæring- og sundhedsstuderende. Grundet udvikling og implementering af ny pædagoguddannelse har inddragelse af praksisfelt især været målrettet den nye uddannelse – og den nye uddannelses fokus på de samme indsatser, hvilket der har været meget positiv feedback på. Læreruddannelsen: Der er gennemført 10 forskellige forløb, hvor lærerstuderende og undervisere indgår i forskningsprojekter af relevans for uddannelsen. Der er gennemført et forskningsprojekt med fokus på anvendelse af digitale læremidler, hvor studerende og underviserne, Der er udarbejdet koncept for studerendes deltager i forskningsprojekter inden for særligt relevante tematikker. Der er udarbejdet koncept for indsamling af empiri i folkeskolen med henblik på forskning i særligt relevante tematikker. Alle mål er opfyldt. Pædagoguddannelsen har deltaget i det forskningsbaserede projekt om Tværprofessionel innovation Pædagoguddannelsen har deltaget i IMODUS Der er iværksat et forsknings- og Fælles for både pædagog- og læreruddannelsen: Der er udarbejdet 5 papers med fokus på studerendes deltagelse i forskning, udvikling af teknologisk læring og pædagogik og e-læring Side 27 af 32 innovationsprojekt med fokus på pædagoguddannelsen som elæring Opfyldt Projektet er iværksat og forventes afsluttet i efteråret 2014 Der er iværksat to tværprofessionelle forskningsbaserede projekter med fokus på læring, teknologi og pædagogik – og med deltagelse 10 undervisere og studerende – fra pædagoguddannelsen. Læreruddannelsen: Der er iværksat 10 forskellige forløb, hvor lærerstuderende og undervisere indgår i forskningsprojekter af relevans for uddannelsen. Der er iværksat et forskningsprojekt med fokus på anvendelse af digitale læremidler, hvor studerende og underviserne, Opfyldt. Projekterne er følgende: Physical Education Social Relations Teacher Identity GNU VIOL IMODUS COHAB Madkamp: DM I hjemkundskab Side 28 af 32 Learning Museum Tværprofessionel Innovation Alle projekter er omtalt i UC Viden Side 29 af 32 Mål 6: Fleksible og effektive fysiske rammer Med de øgede krav til effektivitet og de medfølgende digitaliseringer stilles UCSJ overfor store krav om fleksibilitet i tværfaglig lokalebrug og virtuelle videndelingsinstrumenter, såsom bookingsystemer, virtuelle mødefaciliteter, parallelundervisning m.v. Målsætningen af dette område er derfor et væsentligt redskab til at tilpasse samspillet mellem det pædagogiske og det teknisk-økonomiske område, på en sådan måde at rationel teknik og økonomi går i frugtbart samspil med virkningsfuld pædagogik og e-didaktik. Indikator 6.1 Etablere faciliteter, der er multianvendelige, har høj anvendelsesfrekvens og flere typer af brugere Milepæle Bemærkninger 2013 2014 Synlighed og service i forhold til lokalebooking. Stigning på udlejning af lokaler internt og på ekstern effektivitet, således at udnyttelsesgraden er mindst 80 %. Synlighed og service i forhold til lokalebooking. Stigning på udlejning af lokaler internt og på ekstern effektivitet, således at udnyttelsesgraden er mindst 80 %. Øget anvendelse af digitale undervisningsfaciliteter, herunder en stigning i virtuel mødevirksomhed og parallelundervisning mellem flere lokationer. Øget anvendelse af digitale undervisningsfaciliteter, herunder en stigning i virtuel mødevirksomhed og parallelundervisning mellem flere lokationer. Fokus er på at gøre brug af alle timer og udvise åbenhed over for eksterne brugere. Målsætningen er at bruge en større andel af UCSJ’s midler på uddannelsesaktiviteter og en mindre andel på bygninger. HELT OPFYLDT Målet er samlet set opfyldt. Koncepter er nu bygget op og ensrettet. Ens arbejdsgange er implementeret. Der er et nyt lokale- og forplejningssystem/ databasesystem på vej for at optimere yderligere. Udnyttelsesgraden er ikke helt på 80 % på alle lokationer endnu, men undervisningen ligger i hele tidsrummet 8-17.30 nu og, der er plads til eksterne både i dagtimer, aften og weekend. Omsætningen er steget, og lokaleleje og udlejningen går godt. Side 30 af 32 Målet om 80 % udnyttelsesgrad relaterer sig til tidsrummet 8-17 på hverdage, men også samtidig vil UCSJ også arbejde at få udnyttelsesgraden i aftentimer og weekender forhøjet, bl.a. gennem udlejning til eksterne formål. Mål 7: Øget internationalisering Internationalisering er i dag en afgørende rekrutteringsparameter, især for de studerende der kræver intensitet og progression i deres uddannelse. I professionsbacheloruddannelserne har fokus hidindtil været rettet mod at en del af praktikuddannelsen foregik i udlandet. EU's 2020-målsætning fordrer imidlertid at de studerende også afvikler egentlige studieophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Dette kræver flere forpligtende samarbejdsaftaler internationalt og et øget internationalt samarbejde mellem Universities of Applied Sciences samt øget fokus på studerende og medarbejderes engelskkundskaber. Innovation ses i graden af UCSJ’s evne til at eksperimentere med sine egne standarder. Talentprogrammer begynder i læreruddannelsen og hvis de virker skal de spredes ud til de øvrige uddannelser. Forsknings, innovations- og udviklingsværksteder med baggrund i de studerendes bachelorprojekter, skal lægge fundamentet for innovation og udviklingskraft i professionernes arbejdsfelt. Selvom hver uddannelse og profession retter sig mod hver sit arbejdsfelt, så skal der være tyngde i de tværprofessionelle uddannelsesprogrammer. Internationale bachelorprojekter vil give de kommende velfærdsmedarbejdere et fagligt grundlag for sammenligninger og benchmarks i den internationale arbejdsdeling. Samarbejde mellem fag, uddannelser og professioner er kernepunkter i fremtidens velfærdssamfund til gavn for borgere og befolkning. Indikator 7.1 Andel studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet DELVIS OPFYLDT Milepæle Bemærkninger 2013 2014 Praktikophold: 12 % Praktikophold: 12 % 15,6 %. 9,8 % Studieophold: 5 % Studieophold: 10 % 2,5 %. 4,7 % Den officielle, nationale målsætning er, at 20 % af de studerende i 2020 gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet. Praktik er et fag på linje med de øvrige fag på professionsbacheloruddannelserne, og traditionen på vore professionsbacheloruddannelser er, at de fleste udlandsophold er praktikophold. UCSJ vil fastholde den relativt høje andel af studerende på praktikophold i udlandet, samtidig med at en stor vækst i antallet af studieophold i udlandet fremmes. Side 31 af 32 7.2 Talentlinje på læreruddannelsen udviklet med henblik på at tiltrække og fastholde dygtige danske og internationale studerende STORT SET OPFYLDT 7.3 Internationale bachelorprojekter på læreruddannelsen som kvalitetsløft til undersøgelse af empiriske problemstillinger fra praksisfeltet International læreruddannelse udviklet og udbudt som særlig toning og talentforløb for dygtige danske og internationale studerende Antal optagne studerende på linjen: 30 International læreruddannelse udviklet og udbudt som særlig toning og talentforløb for dygtige danske og internationale studerende Antal optagne studerende på linjen: 40 Der blev optaget 31. Der blev optaget 36 (inkl. overflyttere fra andre UC’er) 3 % af UCSJ’s bachelorprojekter på læreruddannelsen er internationale bachelorprojekter 6 % af UCSJ’s bachelorprojekter på læreruddannelsen er internationale bachelorprojekter 6 %. 6% HELT OPFYLDT Side 32 af 32 Mulighed for høj-profilering af UCSJ. Kan kobles til regeringens innovationsstrategi. Kan benyttes som indgang til samarbejde med erhvervslivet. ITEPS (International læreruddannelse) er det eneste bachelorprogram i verden, der uddanner til internationale skoler – et område der er i kraftig vækst. UCSJ vil i givet fald være det eneste i Danmark/første UC, der har internationale bachelorprojekter inden for læreruddannelsen. Målsætningen er at nå op på 10 % i 2015.
© Copyright 2024