REFERAT Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: 200719092 Dato/tidspunkt: 5. maj 2015, kl. 8.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg, lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC Hvidovre og konst. på PC Glostrup Birgitte Welcher (næstformand) Kvalitets- og uddannelsesleder PC Ballerup Helle Sørensen Klinikchef PC Sct. Hans Anne Thalsgård Jørgensen Udviklingschef PC Frederiksberg Birgitte Vejstrup Udviklingschef BUC Elisabeth Bille Brahe Centerchef PC Sct. Hans Bo Andersen Ledende centersygeplejerske PC København Charlotte Pelch Psykolog PC København Birgitte Hartvig Schousboe Ledelseskonsulent RHP Thomas Arnbjerg Overlæge PC Ballerup Trine Hansen Brugerrepræsentant: Gudmunda Arnardottir Brugerrepræsentant: Trine Aukdal Afbud: Afdelingssygeplejerske PC Amager Boline Baadsgaard Udviklingschef PC Nordsjælland Marianna Hansen Fællestillidsrepræsentant FOA/PC Nordsjælland Britt Christensen Socialpædagog BUC Michel Kikkeborg Socialrådgiver PC Stolpegård Trine Svarrer Ledende terapeut PC Hvidovre Helle Nørgaard Rasmussen Dagsordenspunkter: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Godkendelse af referat Siden sidst, gensidig orientering Plan for strategisk kompetenceudvikling Fordeling af satspuljemidler 2016-2017 Introduktion af nye medarbejdere Rapport om social- og sundhedsassistenters fremtidige arbejdsopgaver og behov for kompetenceudvikling 7. Aktivitetsområdet 8. Recoveryskolen v/ Gudmunda Arnardottir og Marie Løkke 9. Eventuelt, herunder evaluering af mødet 10. Næste møde 1 1. Godkendelse af referat Forum for ledelse og uddannelse godkendte referatet fra sidste møde d. 17. marts 2015. 2. Siden sidst, gensidig orientering Trine Svarrer, PC Stolpegård, træder ud af Forum for ledelse og uddannelse pga. nyt job. Pladsen besættes af en ny deltager. Anne Hertz nævnte, at akkrediteringen har fyldt meget det sidste stykke tid. RHP har fået udkastet til IKAS’ rapport, som ser meget flot ud. RHP er blevet gennemgået på 400 forskellige indikatorer, hvor der er givet grønne smileys på dem alle på nær to, hvor der er givet gule smileys. Hovedpointerne i rapporten er, at patientsikkerheden er i top alle vegne, og at der generelt opleves et stor engagement i organisationen, som er både bevægende og imponerende. Derudover fremhæves RHPs forsknings- og omsorgsbaserede indsats samt evnen til at leve op til ’ventet og velkommen’. Alt i alt, rosende ord - som både ledere og medarbejdere kan være stolte af. Punkt 3. Plan for strategisk kompetenceudvikling. Indstilling Det indstilles, at Forum for ledelse og uddannelse: - løbende følger arbejdet med at udmønte planen for strategisk kompetenceudvikling - få en halvårlig status i forhold til udmøntningen af planen - ved årsskiftet drøfter behovet for at justere planen for strategisk kompetenceudvikling. Beslutning/vigtige pointer Det blev påpeget, at brugernes ønsker og behov er svære at finde i planen for strategisk kompetenceudvikling. Gudmunda Arnardottir og Trine Aukdal har fremsendt et forslag til Anne Hertz om at lave en forbedringsevent med udgangspunkt i LUP – som skal have til formål at sætte mål for hvilke af brugernes ønsker og behov, der kan være styrende for udvikling af nye kompetenceudviklingstiltag. Arbejdet med LUP ligger i et andet forum (Forum for recovery, patientsikkerhed og tvang). Når dette arbejde er afsluttet, tages der stilling til, hvilke fokusområder der skal kobles til planen for strategisk kompetenceudvikling. Forum for ledelse og uddannelse godkender således indstillingen med den tilføjelse, at arbejdet i Forum for recovery, patientsikkerhed og tvang indgår i justeringen af planen for strategisk kompetenceudvikling senere på året. Sagsresumé Planen for strategisk kompetenceudvikling blev drøftet på det seneste møde i Forum for ledelse og uddannelse. På denne baggrund er planen rettet til og foreligger nu i en trykt udgave. Den trykte udgave deles ud på mødet. Ifølge kommissoriet for Forum for ledelse og uddannelse har forummet bl.a. til opgave løbende at danne sig et overblik over, hvilke kompetencer, der er behov for blandt ledere og medarbejdere. Bilag 2 Plan for strategisk kompetenceudvikling. Punkt 4. Fordeling af satspuljemidler 2016-2017. Indstilling Det indstilles, at Forum for ledelse og uddannelse drøfter anvendelsen af satspuljemidlerne i 2016 og 2017, og herunder godkender principperne for fordelingen af midlerne. På denne baggrund udarbejder sekretariatet et konkret oplæg til anvendelsen af midlerne. Oplægget drøftes efterfølgende i hospitalsledelsen og VMU. Beslutning/vigtige pointer På baggrund af drøftelser i mindre grupper, kom Forum for ledelse og uddannelse med følgende forslag til anvendelse af satspuljemidlerne: - Voldsforebyggelsesindsatsen styrkes Specialsygeplejeskeuddannelsen nytænkes (evt. som et 2-årigt forløb, der giver stærkere kompetencer) Kognitiv miljøterapi tænkes bredere, så der kommer flere medarbejdere igennem Mere fokus på at inddrage brugere og pårørende Vejlederfunktion gøres mere eksplicit (fokus på yngre læger) Opkvalificering af sygeplejerskernes kompetencer med henblik på at løfte nogle opgaver fra lægerne (opgaveglidning) Der øremærkes ressourcer til DAT (Dialektisk Adfærds Terapi) På baggrund af disse input arbejder sekretariatet videre med et oplæg. I forhold til principperne foreslås det, at midlerne disponeres således: • at større indsatsområder, der går på tværs af organisationen, tilgodeses for at give organisationen et samlet løft • at det skaber størst mulig værdi for patienten • at der er en tydelig sammenhæng mellem anvendelsen af satspuljemidlerne og planen for strategisk kompetenceudvikling. Sagsresumé Der er afsat satspuljemidler til kompetenceudvikling i perioden 2015-2017. Midlerne i 2015 er disponeret, jf. vedhæftede notat, der er godkendt af hospitalsledelsen og VMU. Midlerne i 2016 og 2017 er endnu ikke disponeret og det vil ske på baggrund af drøftelser i Forum for ledelse og uddannelse. Her er der brug for at drøfte de overordnede principper for fordelingen samt de konkrete indsatsområder, der bør prioriteres. - Ad principper Det foreslås, at midlerne disponeres, således: • at større indsatsområder, der går på tværs af organisationen, tilgodeses for at give organisationen et samlet løft • at alle faggrupper så vidt muligt tilgodeses • at der er en tydelig sammenhæng mellem anvendelsen af satspuljemidlerne og planen for strategisk kompetenceudvikling. 3 - Ad konkrete indsatsområder Som udgangspunkt for drøftelserne foreslås følgende indsatsområder: • Vejlederfunktionen i forhold til studerende/elever. Denne satsning tilgodeser mange faggrupper og ligger i tråd med anbefalingerne i rapporten om yngre lægers arbejdsmiljø samt rapporten om social- og sundhedsassistenters fremtidige arbejdsopgaver og behov for kompetenceudvikling. Satsningen ligger også i god tråd med handlingsplanen for lægelig videreuddannelse, ligesom den er et vigtigt led i bestræbelserne på at rekruttere medarbejdere. • Uddannelsen som psykiatrisk sygeplejerske. Denne indsats er et vigtigt led i bestræbelserne på at kunne yde patienterne den bedst mulige behandling. • Voldsforebyggelseskurserne. Der er tidligere tilført midler til området fra forskellige puljer. Hvis ikke, der afsættes midler til disse kurser, skal centrene selv betale udgifterne hertil. Bilag Notat af 1. december 2014 om satspuljemidler til kompetenceudvikling. 4 Punkt 5. Introduktion af nye medarbejdere. Indstilling Det indstilles, at Forum for ledelse og uddannelse: - tager orienteringen om det nye introduktionsforløb for yngre læger til efterretning - drøfter evalueringen af det nye introduktionsforløb af yngre læger medio 2015 - drøfter og godkender oplægget til en forbedringsevent (A3) i maj 2015 drøfter resultatet af forbedringseventen. Beslutning/vigtige pointer Forum for ledelse og uddannelse godkendte indstillingen. Sagsresumé Den overordnede ramme for at introducere nye medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri er fastsat i vejledningen ”Introduktion af nye medarbejdere”. I vejledningen skitseres de forskellige elementer, der indgår i introduktionen på psykiatriniveau, centerniveau og afsnitsniveau. I januar 2015 blev der søsat et nyt introduktionsforløb for yngre læger. Det skete som led i opfølgningen på rapporten om yngre lægers arbejdsmiljø, som en arbejdsgruppe afleverede i 2014. Målet med forløbet, der strækker sig over 5 dage, er at ruste yngre læger bedre til at varetage jobbet i klinikken. Forløbet evalueres medio 2015. På mødet fortæller Trine Hansen, der underviser på det nye introduktionsforløb, herom. Introduktionsforløbet for øvrige medarbejdere skal også revideres. Det sker i form af en forbedringsevent ultimo maj 2015, hvor bl.a. Bo Andersen, Birgitte Vejstrup og Birgitte Hartvig Schousboe deltager. Målet er, at nye medarbejdere hurtigt føler sig godt klædt på til at løse deres arbejdsopgaver. Og så er målet at skabe bedre sammenhæng mellem det centrale og decentrale introduktionsforløb. I den forbindelse skal både form og indhold overvejes, ligesom der skal sikres en effektiv afvikling af introduktionen. Bilag - Vejledningen om introduktion af nye medarbejdere. Programmerne for introduktionsforløbene for yngre læger og øvrige medarbejdere. Oplæg til forbedringseventen i maj 2015 (A3). 5 Punkt 6. Rapport om social- og sundhedsassistenters fremtidige arbejdsopgaver og behov for kompetenceudvikling. Indstilling Det indstilles, at Forum for ledelse og uddannelse: - tager gennemgangen af rapportens anbefalinger til efterretning - løbende følger arbejdet med at implementere anbefalingerne i rapporten - indbydes til at deltage i temadagen for social- og sundhedsassistenter i efteråret 2015, hvor temaet netop er opfølgning på rapporten. Beslutning Punktet er udsat til næste møde, idet Britt Christensen var fraværende. Sagsresumé I januar 2015 afleverede en arbejdsgruppe rapporten ”Social- og sundhedsassistenternes fremtidige arbejdsopgaver og behov for kompetenceudvikling”. Hospitalsledelsen og VMU har taget rapporten til efterretning og rapportens anbefalinger skal nu udmøntes. På mødet præsenterer Britt Christensen, medlem af arbejdsgruppen, rapportens anbefalinger og gør status i forhold til den foreløbige udmøntning af anbefalingerne. Bilag Rapporten om social- og sundhedsassistenternes fremtidige arbejdsopgaver og behov for kompetenceudvikling. 6 Punkt 7. Aktivitetsområdet. Indstilling Det indstilles, at Forum for ledelse og uddannelse: - tager orienteringen om udmøntningen af midlerne på aktivitetsområdet til efterretning - løbende følger området, herunder drøfter implementeringsplan og effektmåling. Beslutning Forum for ledelse og uddannelse tog orienteringen til efterretning. Sagsresumé Et af indsatsområderne i planen for strategisk kompetenceudvikling er aktivitetsområdet. Heraf fremgår det, at aktivitet og meningsfuld beskæftigelse kan være med til at forebygge situationer, der resulterer i tvang, herunder bæltefikseringer. Derfor skal der udvikles og udbydes særlige forløb, som understøtter medarbejdernes kompetencer på aktivitetsområdet. Hospitalsledelsen og VMU har tidligere godkendt, at der i 2015 afsættes satspuljemidler på 1,2 mio. kr. til aktivitetsområdet. En arbejdsgruppe har nu udarbejdet et notat om den konkrete anvendelse af midlerne. I notatet skitseres en fordeling af uddannelsesmidlerne samt en model for implementering af bedre aktivitetstilbud på de intensive afsnit. Notatet er behandlet i VMU den 23. april 2015 og i hospitalsledelsen den 28. april 2015. Bilag Notat om aktivitetsområdet. 7 Punkt 8. Recoveryskolen v/ Gudmunda Arnardottir og Marie Løkke Indstilling Det indstilles, at Forum for ledelse og uddannelse: - tager oplægget til efterretning. Beslutning Forum for ledelse og uddannelse tog oplægget til efterretning med stor ros. Sagsresumé På mødet fortæller Gudmunda og Marie om recoveryskolen. Det kan supplerende oplyses, at der er etableret en recoveryskole i RHP - i første omgang som pilotprojekt i 2015. Organisatorisk er recoveryskolen placeret i Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. Etableringen af skolen er en del af RHPs brugerdeltagelsesstrategi. I pilotfasen placeres skolen fysisk på PC Ballerup. Skolens første semester løber fra midt aug.-midt dec. 2015. Målgruppen er patienter, der er i behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, pårørende samt medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen har som formål at tilbyde kurser og facilitere en proces med henblik på at støtte den enkelte med at blive ekspert i sin egen recovery. Der er overordnet fokus på håb, muligheder og empowerment. Skolen henvender sig også til pårørende og medarbejdere med henblik på, at de udvikler recovery-orienterede kompetencer til at støtte patientens recoveryproces. Recoveryskolen tilbyder undervisning, som komplementerer de eksisterende behandlings- og rehabiliteringstilbud. Skolen tilbyder ikke behandling eller terapi, men derimod kompetenceudvikling/uddannelse i livet med psykisk sygdom. Et centralt element i skolens grundlag er co-produktionen mellem ansatte med brugererfaring og sundhedsfaglige ansatte. Alle kurser co-produceres og co-faciliteres. Co-produktionen – herunder peersupport er et gennemgående princip for skolens udvikling, drift og læringsprocesser. Udvikling og beslutninger vedr. recoveryskolen er primært forankret under Forum for Recovery, Patientsikkerhed og Tvang – der er dog snitflader til Forum for Ledelse og Uddannelse – eftersom skolen også tilbyder kompetenceudvikling for medarbejdere. Derfor vil recoveryskolen en gang imellem komme på dagsorden i dette forum. Bilag Power point præsentation 9. Eventuelt, herunder evaluering af mødet Godt at få mulighed for at have drøftelser i mindre grupper. Der var god styring på mødet samt god timing. 10. Næste møde d. 23. juni 2015 Temaerne jf. årshjulet behandles suppleret med Rapport om social- og sundhedsassistenters fremtidige arbejdsopgaver og behov for kompetenceudvikling. 8
© Copyright 2025