Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC Hvidovre og konst. på PC Glostrup Birgitte Welcher (næstformand) Kvalitets- og uddannelsesleder PC Ballerup Helle Sørensen (Ikke til stede) Klinikchef PC Sct. Hans Anne Thalsgård Jørgensen Udviklingschef PC Nordsjælland Marianna Hansen Udviklingschef PC Frederiksberg Birgitte Vejstrup Udviklingschef BUC Elisabeth Bille Brahe (Ikke til stede) Centerchef PC Sct. Hans Bo Andersen Fællestillidsrepræsentant FOA/PC Nordsjælland Britt Christensen (Ikke til stede) Socialpædagog BUC Michel Kikkeborg Ledende centersygeplejerske PC København Charlotte Pelch (Ikke til stede) Psykolog PC København Birgitte Hartvig Schousboe Socialrådgiver PC Stolpegård Trine Svarrer Ledelseskonsulent Thomas Arnbjerg Ledende terapeut PC Hvidovre Helle Nørgaard Rasmussen Overlæge PC Ballerup Trine Hansen Afdelingssygeplejerske PC Amager Boline Baadsgaard Brugerrepræsentant Gudmunda Arnardottir Brugerrepræsentant Trine Aukdal Dagsordenspunkter: 1. Opsamling på Kick-Off 2. Fælles forventningsafstemning, herunder årshjul for 2015 (materiale vedlagt) 3. Præsentation af: Udkast til Plan for strategisk kompetenceudvikling (materiale vedlagt) Status og perspektiver 2014 /2015 (materiale vedlagt) 4. Drøftelse af behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med en styrket akut ambulant indsats 5. Drøftelse af uddannelse af det tværfaglige personale i kognitive metoder (materiale vedlagt) 6. Evaluering af mødet 7. Evt. Punkt 2 Fælles forventningsafstemning, herunder årshjul for 2015. Indstilling Det indstilles, at forum for ledelse og uddannelse drøfter oplæg til årshjul for 2015. Beslutning og vigtige pointer Årshjulet blev godkendt med to tilføjelser: - Mødet d. 5. maj suppleres med et punkt ”Recovery v/ Gudmunda Arnardottir” - Mødet d. 10. november suppleres med et punkt ”Virksomhedsplanen og driftsmål 2016” Sagsresumé Der er udarbejdet et forslag til årshjul for forum for ledelse og uddannelse for 2015. Der lægges op til temabaserede drøftelser som ex. kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Temaerne er angivet over den stiplede linje. Under den stiplede linje er angivet kortere orienterings-/drøftelsespunkter, som også skal behandles i forummet. Bilag Udkast til årshjul for 2015. Punkt 3 Præsentation af: - Udkast til Plan for strategisk kompetenceudvikling 2015-2017. - Status og perspektiver 2014/2015. Indstilling Det indstilles, at forum for ledelse og uddannelse tager præsentationerne til efterretning. Beslutning og vigtige pointer Der bliver ikke taget beslutninger i forbindelse med dette punkt, der er en drøftelse. Plan for strategisk kompetenceudvikling 2015-2017 Trine Aukdal mener, at der mangler eksempler på patientens faktiske ønsker og behov i planen. Se evt. LUP undersøgelser. Gudmunda Arnadorttir gør opmærksom på, at begrebet ’Ventet og velkommen’ for nogen kan virke provokerende. Anne Hertz foreslår, at sætningen omformuleres. Trine Svarrer påpeger, at den sundhedsfaglige profil skal skærpes i forhold til samarbejdet med den kommunale sektor. Michel Kikkeborg efterlyser mere klarhed over, hvor hver faggruppe skal hen i forhold til kompetenceudvikling. Status og perspektiver Birgitte Welcher spørger om, hvorvidt HR afdelingen arrangerer arbejdspladsundervisning lokalt på centrene. Hertil svarer Ulla Rasmussen, at HR blot kan kontaktes. Sagsresumé ad udkast til Plan for strategisk kompetenceudvikling 2015-2017 I planen fastlægger Region Hovedstadens Psykiatri målene og retningen for udviklingen af medarbejdernes og ledernes kompetencer i de kommende år. Udgangspunktet for arbejdet er, at vi skaber værdi for patienterne. Derfor understøtter planen arbejdet med at nå de strategiske indsatsområder, vi har formuleret for Region Hovedstadens Psykiatri. Planen vil blive drøftet yderligere på mødet den 5. maj 2015,hvor temaet netop er kompetenceudvikling. Udkast til planen behandles i øvrigt på et møde i VMU den 12. marts 2015. - ad status og perspektiver I dette dokument gøres status over aktiviteterne på HR området i 2014 (se bilag 1), ligesom de planlagte aktiviteter i 205 præsenteres. Herudover indeholder dokumentet nærmere oplysninger om udviklingen på voldsområdet (se bilag 2). Bilag Plan for strategisk kompetenceudvikling 2015-2017. Status og perspektiver 2014/2015. Punkt 4 Drøftelse af behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med en styrket akut ambulant indsats. Indstilling Det indstilles, at Forum for ledelse og uddannelse drøfter, hvilke kompetenceudviklingsbehov indsatsen vil afføde. Det sker på baggrund af Birgitte Welchers oplæg om plan for en styrket akut ambulant indsats i Region Hovedstadens Psykiatri. Drøftelserne vil fungere som input til planens kapitel om kompetenceudviklingsbehov. Beslutning og vigtige pointer Der tages ikke beslutninger i forbindelse med punktet, som er en drøftelse. Marianna Hansen foreslår, at spottriagering/telefontriagering skal indgå i RHP’s uddannelse i triage. Se evt. på hvordan 1813 gebærder sig i forhold til denne metode. Birgitte Vejstrup anbefaler, at medarbejderne undervises i de metoder, de i forvejen har, men undervises i at bruge dem i ’andre rum’, end hvad de er vant til. Birgitte Hartvig Schousboe tilkendegiver, at en internetbaseret behandling vil være ressourcebesparende. Birgitte Welcher indstiller, at udgående teams skal kompetenceudvikles i kommunikation samt akut behandling. Birgitte Vejstrup gør opmærksom på, at socialrådgiverne har gode kompetencer indenfor samarbejde mellem faggrupper og på tværs. Sagsresumé En plan for den akutte ambulante indsats i Region Hovedstadens Psykiatri er under udarbejdelse. Omstillingen til mere akut ambulant behandling afføder behov for overblik over hvilke kompetenceudviklingsbehov, som indsatsen vil skabe. Dette drøftes i forum for ledelse og uddannelse. Bilag Power Point oplæg fremlægges på mødet. Punkt 5 Uddannelse af tværfagligt personale i kognitive metoder. Indstilling Det indstilles, at forum for ledelse og uddannelse beslutter: At de centrale tværfaglige kognitive kurser erstattes af lokale tværfaglige (miljøterapeutiske) kognitive uddannelsesforløb. At Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi fremover bistår med lokale kognitive uddannelsesforløb på de afdelinger, der har behov for det. Disse uddannelsesforløb tilrettelægges sammen med de lokale ledelser og har allerede fundet sted på Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Frederiksberg. At skolen tilbyder lederne en kognitiv coaching uddannelse med henblik på at øge kompetencen terapeutisk og organisatorisk for at understøtte de tværfagliges uddannelse og daglige kliniske opgaver. Beslutning og vigtige pointer Indstillingen blev tiltrådt. Sagsresumé Det blev i 2010 besluttet at implementere de kognitive metoder i miljøet overalt i Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi har siden da uddannet læger og psykologer til specialister i kognitiv terapi. Der afsluttes et hold hvert andet år. Da kursisterne kommer fra alle centre er hensigten, at de viderebringer de psykoterapeutiske kompetencer til deres lokale arbejdsplads. I overgangsfasen har det været nødvendigt, at Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi også varetog uddannelse af flere tværfaglige hold om året. Det har imidlertid nogle steder været vanskeligt for de nyuddannede at bruge deres nye kompetencer lokalt, hvis deres arbejdsplads ikke anvender metoden i det daglige kliniske arbejde og der ikke lokalt er supervision. Det er desuden umuligt at dække behovene. Og dem vi uddannet har svært ved at bruge det, når de kommer tilbage på afdelingen, hvor det slet ikke er implementeret. Derfor har det været nødvendigt at designe skræddersyede forløb/uddannelser tilpasset den enkelte afdelings behov og de diagnostiske grupper, der arbejdes med. Skolen har specialiseret sig i dette og kan også fremover bistå med at vise vejen. For dem der har brug for det kan tværfaglige lokale kurser implementeres med hjælp fra Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi. Men ansvaret ligger fremover lokalt. Det har også vist sig, at lokale uddannelser har størst succes, når ledelserne er veluddannede i de kognitive metoder og kan anvende dem i ledelse og organisation. Der er således brug for særlige ledelseskurser i kognitiv coaching til at imødekomme dette behov. Bilag PowerPoint oplæg, der vil blive præsenteret på mødet. 6. Evaluering af mødet Der var stor tilfredshed med mødet og brugbarheden af input fra brugerrepræsentanterne blev fremhævet.
© Copyright 2024