1. No category

Projekt: Lersøgrøftens Integrationsbyhaver
af Clara Drowe Andersen (Studienummer: 51 918)
Kathrine Emely Isaksen(Studienummer: 52 138)
Nina Kirstine Lorentzen(Studienummer: 52 172)
Nynne Lysgaard (Studienummer: 51 618)
Rikke Sundstrup (Studienummer: 52 597)
Sally Betzer (Studienummer: 53 416)
Vejledt af John Andersen
Ved Roskilde Universitet,
Plan, By, Proces
Forårssemesteret 2015.
Anslag: 200 038
© Ved henvisning til projektet og dets
resultater skal tydelig og korrekt angivelse
af kilden fremgå.
2
Abstract
This paper examines the community garden Lersøgrøftens Integrationsbyhaver as a temporary urban space. The aim is to investigate how the urban political institutions has an influence on the gardens opportunities to evolve, and which challenges this creates for the association. Furthermore we
wish to describe the historic development which has shaped Haraldsgadekvarteret in which the garden lies. With the use of Pierre Bourdieus theory the emphasis of the paper is on illustrating power
structure and conflicts in the association but also in the urban policy field. Focusing notions of
Bourdieus terms habitus, capital and field we have analyzed our collected empirical data consisting
of interviews and observations of members of the garden and a consultant on the integration aspect
of the urban renewal of Haraldsgadekvarteret. We also find it relevant to use Bent Flyvbjergs
Phronetic method, who as Bourdieu’s theory shows the power relations in planning. We are using
Flyvbjergs Phronetic method as a setting of the paper, because he differs from Bourdieu in focusing
on counterpower and change, and therefore gives an opportunity to break with the asymmetric power relations. Our analysis shows that the urban political institutions sets limits for the community
garden, which gives the association something to fight for. This joint fight for the associations visions for the garden causes a fellowship across different cultures and social groups. Being a part of
the fellowship results in a feeling of ownership towards the local area.
3
1 PROBLEMFELT
6
2 REFLEKSIV SOCIOLOGI OG DEN PHRONETISKE METODE
10
2. 1 FLYVBJERG SOM RAMME
2. 2 REFLEKSIV SOCIOLOGI
2. 3 REFLEKSIVITET
2. 4 SAMMENSPILLET MELLEM FLYVBJERG OG BOURDIEU
2. 5 FLYVBJERG OG BOURDIEU I PROJEKTET
10
11
12
13
14
3 METODE
16
3. 1 INTERVIEW
3. 1. 1 VALG AF INFORMANTER
3. 1. 2 INTERVIEWPERSONER
3. 1. 3 REFLEKSIONER OVER INTERVIEW
3. 2 OBSERVATION
3. 2. 1 REFLEKSION OVER OBSERVATIONSSTUDIET
3. 3 INTRODUKTION TIL DOKUMENTER
3. 4 SELVOBJEKTIVERING
16
16
17
19
19
20
21
24
4 TEORI
26
4. 1 FELT, ILLUSIO OG DOXA
4. 2 HABITUS
4. 3 KAPITAL
4. 4 FYSISK OG SOCIALT RUM
26
28
30
31
5 HISTORISERENDE KONSTRUKTION AF FELTET
33
5. 1 DE FØRSTE BYHAVER
5. 2 MIDLERTIDIGE BYHAVER TIL DANMARK
5. 3 HISTORISK TILBAGEBLIK PÅ INDVANDRING I DANMARK
5. 4 YDRE NØRREBRO OG BISPEBJERG SOM MULTIETNISK OMRÅDE
5. 5 FORENINGSLIV I DANMARK
5. 6 UDVIKLING AF HARALDSGADEKVARTERET
5. 6. 1 OMRÅDEFORNYELSE I HARALDSGADEKVARTERET
5. 6. 2 UDVIKLINGSPLAN 2009
5. 7 OPSTART AF LERSØGRØFTENS INTEGRATIONSBYHAVER
33
34
37
37
38
39
40
41
42
6 FORMELLE INSTITUTIONER I DET BYPOLITISKE FELT
46
6. 1 KØBENHAVNS KOMMUNE RATIONALER
6. 2 BISPEBJERG LOKALUDVALGS RATIONALER
6. 3 KOLONIHAVEFORENINGERNES RATIONALER
6. 4 BOLIGSOCIALE OMRÅDERS RATIONALER
6. 5 LERSØGRØFTEN INTEGRATIONSBYHAVER OG DE FORMELLE INSTITUTIONER I FELTET
6. 5. 1 TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE
6. 5. 2 BISPEBJERG LOKALUDVALG
6. 5. 3 KOLONIHAVEFORENINGERNE
6. 5. 4 DE BOLIGSOCIALE OMRÅDER
6. 6 SAMMENFATNING
47
48
48
49
50
50
55
56
59
62
7 LERSØGRØFTENS INTEGRATIONSBYHAVER
63
7. 1 FORSKELLIGE FORUDSÆTNINGER FOR AT INDGÅ I EN FORENING
63
4
7. 2 MODSTRIDENDE FORVENTNINGER TIL DELTAGELSE
7. 3 NØDVENDIGHEDEN I ANSVARSTAGEN
7. 4 KONFLIKTER I HAVEDYRKNING
7. 5 LERSØGRØFTENS INTEGRATIONSBYHAVERS BETYDNING FOR LOKALOMRÅDET
7. 6 SAMMENFATNING
65
69
71
74
77
8 KONKLUSION
78
9 ALTERNATIVE MODSPIL
80
9. 1 REKRUTTERING AF MEDLEMMER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND
9. 2 FORSLAG TIL AT FÅ FORENINGEN PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN
9. 3 KONFLIKTLØSNINGER TIL FORENINGEN
80
81
82
10 REFERENCELISTE
83
5
1 Problemfelt
En kvinde med Emmaljunga barnevogn kommer trillende ned af Haraldsgade, en ung dreng kommer kørende på sin knallert, en kvinde i Hijab er på vej hjem med favnen fuld af indkøbsposer, og
en fyr ruller forbi på sit skateboard på vej til Bolsjefabrikken. Området omkring Haraldsgade er
beliggende i bydelene Ydre Nørrebro, Bispebjerg og Ydre Østerbro. Haraldsgadekvarteret er præget
af mange forskellige aktiviteter, her er alt fra industri, togbaner, trafikerede veje, små cafeer, kaffeklubber, kolonihaver, Rovsingsgade moskéen og kulturhuse. Områdets diversitet viser sig også i
boligformerne, som spreder sig fra boligsociale områder til Ydre Østerbros kartoffelrækker; Lyngbyvejskvarteret. Området er et multietnisk kvarter, hvor der tidligere har været erfaret udfordringer
med at skabe interaktion på tværs af sociale og kulturelle skel (DAC & Life 2014).
I år 2007 blev der påbegyndt en områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret, af Københavns Kommune, som blandt andet skulle være med til at forbedre disse udfordringer, samt have fokus på at
forene, hvad de så som, en splittet bydel: ”Områdeløftet har haft særlig fokus på inkluderende netværksskabende aktiviteter og etablering af nye mødesteder.” (Områdeløftets sekretariat:20; DAC &
Life 2014). For at få størst virkning af Haraldsgadekvarterets Områdeløft, blev der inddraget borgere fra lokalområdet under opstartsprocessen hvilket vidner om, at Haraldsgadekvarterets Områdeløft
var en bottom-up strategi: ”Det har først og fremmest været sekretariatets opgave at tjene og kvalificere beboernes interesser frem for at forme kvarteret ud fra kommunale skabeloner.” (Områdeløftets sekretariat:32f).
En af løsningerne blev blandt andet et nyt Kulturhus; Osramhuset, men midlertidig anvendelse var
også en vigtig strategi, som Haraldsgadekvarterets Områdeløft gjorde brug af. En midlertidig anvendelse er bestemt af, at perioden anvendelsen foregår over, er tidsmæssigt begrænset (Teknik- og
Miljøforvaltningen 2009:5). Midlertidige byrum kan skabe positiv aktivitet i specifikke områder,
som kunne have været udsat for hærværk eller forfald og give fornyede kræfter til de udvalgte områder (Teknik- og Miljøforvaltningen 2009:8). Desuden kan de midlertidige byrum blive platforme
for nye planlægnings-, demokrati- og mobiliseringsformer (Andersen og Toft Jensen 2012:19). Haraldsgadekvarterets Områdeløft så den midlertidige anvendelse som værende en mulighed for at
skabe opholdsrum i Haraldsgadekvarteret, som de fandt vigtig i forhold til at gøre op med nogle af
problemerne i området (Områdeløftets sekretariat:14). Haraldsgadekvarterets Områdeløft har blandt
andet givet økonomisk støtte til Bolsjefabrikken og deres midlertidige anvendelse af området på
6
hjørnet af Ragnhildgade og Haraldsgade (Haraldsgadekvarteret 2011). Derudover var en af løsningerne opstarten af en midlertidig integrationsbyhave på området langs togbanen i Lersøgrøften.
Nina Munkstrup, som var Erhvervs- og integrationskonsulent i Haraldsgadekvarterets Områdeløft,
var med til opstarten af HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, som skulle bidrage til en følelse af
stolthed over bydelen blandt beboerne (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag
3:56ff). En af de eneste betingelser for haven var, at haveloddene skulle være ligeligt fordelt mellem medlemmer af anden etnisk baggrund end dansk og etnisk danskere (Munkstrup, Erhvervs- og
integrationskonsulent. Bilag 3:99f). I opstartsperioden havde Nina Munkstrup et tæt samarbejde
med de boligsociale afdelinger i området, som havde en stor indflydelse på rekruttering af medlemmer med anden etnisk baggrund.
Billede 1. Det sorte område
viser, hvor man skal bo for
at være medlem. Det røde
område viser områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret.
Den grønne boks viser beliggenheden for Lersøgrøftens Integrationsbyhaver.
Foreningen er efter Haraldsgadekvarterets Områdeløfts ophør blevet drevet af frivillige ildsjæle fra
lokalområdet, som har ansvaret for organisering, rekruttering og opretholdelse af engagement i for-
7
eningen samt at videreføre integrationsperspektivet (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:267ff). Byhaven bidrager med et opholdsrum for beboerne i lokalområdet, da fællesarealerne og stien, der ligger langs haverne, er offentligt tilgængelige (HF Lersøgrøften 2012:5).
Yderligere kan det bidrage med grønne områder, samt at beboerne kan dyrke egne grøntsager i
nærheden af deres bopæl i byen. Lejen af haverne er 400 kr. for et havelod pr. år, hvilket giver mulighed for, at de fleste beboere i området har råd til et medlemskab i foreningen (Generalforsamling.
Bilag 7:17). Dette kan være med til, at byhaverne repræsenterer beboerne i nærområdet, og dermed
bidrage til en løsning af problemet om manglende interaktion mellem forskellige kulturer og etniciteter. I dette projekt vil integrationsperspektivet forstås som inklusion og interaktion mellem forskellige kulturer, etniciteter og sociale grupper.
Projektet vil tage afsæt i bypolitiske rationaler hos formelle institutioner og medlemmer af foreningen, som kan have indflydelse på Lersøgrøftens Integrationsbyhavers handlerum. Konflikter kan
opstå, når der er modstridende rationaler for formålet og anvendelsen af grunden, da haven blandt
andet står overfor nogle udfordringer ved deres midlertidige status. I projektet vil der blive taget
udgangspunkt i Teknik- og Miljøforvaltningen, Bispebjerg Lokaludvalg, boligsociale afdelinger og
kolonihaveforeninger. Derudover har foreningen tidligere benyttet sig af de boligsociale afdelinger i
forhold til rekruttering af medlemmer, og står nu med udfordringen om, ikke at kunne opretholde
kvoteinddelingen i forhold til at rekruttere medlemmer med anden etnisk baggrund. Derudover kan
der være forskellige forudsætninger for at deltage i et foreningsliv og i et fællesskab, hvilket skaber
nogle udfordringer for interaktion mellem medlemmer med forskellig kulturel og social baggrund.
På trods af dette er der et potentiale i, at det er en haveforening, som kan være med til at skabe muligheder for interaktion på baggrund af fælles interesser for dyrkning af haver.
Vi finder det derfor interessant at afdække, hvordan haveforeningen positionerer sig i en større bypolitisk sammenhæng for at afgøre, hvilke magtforhold og hvilke muligheder foreningen har for at
kæmpe for egne visioner. Derfor kan det også være afgørende at belyse forskellige rationaler blandt
medlemmerne, som kan skabe konflikter i foreningen. Forskellige rationaler i foreningen har også
betydning for medlemmernes muligheder for at interagere med hinanden, hvilket kan have indflydelse på hvorvidt foreningen lever op til målsætningen om at skabe interaktion mellem forskellige
kulturer og grupper i lokalområdet. Derudover finder vi det interessant, om byhaven er en ressource
for lokalområdet.
8
For at belyse disse problemstillinger blev der i opstarten af projektet reflekteret over, hvilket planlægningsperspektiv projektet skulle tage udgangspunkt i. Her blev blandt andet diskuteret, hvorvidt
den kommunikative tilgang til planlægning kunne bidrage til at belyse vores problemstilling. Den
kommunikative planlægning kunne bidrage til forståelsen og undersøgelsen af de demokratiske
processer, og hvorvidt inddragelsen af ressourcesvage borgere i planlægningen kunne forbedres
(Healey 1996:234). Med denne teoretiske tilgang ville projektet have haft et øget fokus på, hvilke
barrierer der er for at skabe lige inddragelse af alle grupper i foreningen, og hvordan dette kunne
forbedres gennem demokratiske processer. Bent Flyvbjerg kritiserer de kommunikative teoretikere
for at være normative, og at fokus derfor er på, hvordan der proceduelt opnås konsensus, som han
mener underminerer de magtrelationer, der gør sig gældende i planlægningen, og en forståelse for
realpolitikken (Flyvbjerg 2002:353). I relation til Flyvbjerg vil forskellige rationaler i planlægningen kunne belyses ud fra Harveys teori om ‘The Right to the City’. Harvey beskriver, at retten til at
ændre byen er en kollektiv ret. Gennem Harveys tilgang til planlægning forsøges der derfor at gøre
op med elitens førsteret til planlægningen af byen (Harvey 2012:31f). Med dette perspektiv ville
fokus i projektet være på Københavns Kommunes rationaler i forhold til at anvende Lersøgrøftarealet til at skabe vækst i området. Vi mener ikke, at dette er Københavns Kommunes rationale, og vi
betragter i højere grad anvendelsen af arealet som værende en strategi til fordel for beboerne i området frem for et led i en økonomisk byudvikling. Vi er dog bevidste om, at der er forskellige rationaler blandt formelle institutioner og foreningen i en bypolitisk sammenhæng. Derfor bliver der i
projektet anvendt Bourdieus refleksive sociologi, da Bourdieus teori tager udgangspunkt i, at der
altid vil være modstridende rationaler og en asymmetrisk fordeling af ressourcer (Bourdieu
1997:64). Det anvendte planlægningsperspektiv tager derfor afsæt i at afdække og klargøre forskellige positioner og rationaler i det bypolitiske felt. Det bypolitiske felt forstås i dette projekt som
formelle institutioner, der beskæftiger sig med planlægningen i København med særligt fokus på
Haraldsgadekvarteret. Vi finder det relevant at inddrage Flyvbjergs phronetiske metode, der ligesom Bourdieus refleksive sociologi kan belyse magten i planlægningen. Flyvbjergs metode adskiller sig fra Bourdieus teori ved yderligere at have fokus på modmagt og forandring i planlægningen.
Bourdieus teori anvendes til at afdække magtforholdene i det bypolitiske felt, hvor Flyvbjergs
phronetiske metode giver mulighed for at bryde med de asymmetriske magtrelationer som fremanalyseres. Det førte til følgende problemformulering:
9
Hvordan kan bypolitiske rationaler have indflydelse på Lersøgrøftens Integrationsbyhavers handlerum, og hvilken betydning kan det have for interaktion mellem kulturer og sociale grupper i Haraldsgadekvarteret?
•
Hvilken historisk udvikling har været med til at præge Haraldsgadekvarteret, og hvordan har
det haft indflydelse på opstarten af HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver?
•
Hvordan kan forskellige bypolitiske rationaler have indflydelse på Lersøgrøftens Integrationsbyhaver?
•
Hvilke udfordringer opstår i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver på baggrund af forskellige
forudsætninger for at deltage i foreningen?
•
Hvilke tiltag kan forbedre Lersøgrøftens Integrationsbyhavers indflydelse i det bypolitiske
felt og i nærområdet?
2 Refleksiv sociologi og den phronetiske metode
For at belyse vores problemformulering vil der i projektet tages udgangspunkt i Pierre Bourdieus
refleksive sociologi og Bent Flyvbjergs phronetiske metode som videnskabsteoretisk tilgang.
2. 1 Flyvbjerg som ramme
Den phronetiske metode beskrives på følgende måde: “Phronetic social science is ultimately about
producing knowledge that can challenge power not in theory but in ways that inform real efforts to
produce change.” (Schram 2012:20). Flyvbjergs phronetiske metode bryder derfor med Bourdieus
teori om reproduktion af ressourcefordeling ved at pålægge et forandringsperspektiv på planlægningen. Som ramme for projektet tages der udgangspunkt i Flyvbjergs phronetiske metode, der bygger
på de fire spørgsmål til planlægningen. Projektet tager afsæt i spørgsmålene: “Where are we going
with planning? Who gains and who loses, and by which mechanisms of power? Is this development
desirable? What should be done?” (Flyvbjerg 2002:353). Flyvbjergs phronetiske metode anvendes,
da projektet er udarbejdet ud fra den opfattelse, at viden bliver hæmmet af magt og anvendt til
10
magtindehaveres fordel. Flyvbjerg mener, at magt er med til at afgøre, hvad der bliver anset som
rigtig viden (Flyvbjerg 2002:354). Derfor vil projektet tage afsæt i de fire spørgsmål, i afdækningen
af de magtmekanismer, som gør sig gældende i projektets planlægnings sammenhæng. I det næste
afsnit beskrives den refleksive sociologis bidrag til den videnskabsteoretiske forståelse i projektet.
2. 2 Refleksiv sociologi
Projektet er udarbejdet ud fra en refleksiv sociologisk tilgang, derfor er der i projektet en opfattelse
af, at der ikke er en opdeling mellem subjektive og objektive vidensformer i samfundsvidenskaben.
Bourdieu arbejder ud fra en forståelse af, at samfundet er opdelt i sociale felter, som består af et
netværk af relationer, hvori magt- og dominansforhold skabes og reproduceres. I det sociale felt er
der en ulige kapitalfordeling og aktørerne besidder forskellige habitus. Habitus er de mentale strukturer, og kapital er den mængde af ressourcer aktørerne besidder. Kapital, felt og habitus er begreber, der er afhængige af hinanden for at forstå relationerne i det sociale felt (Rasborg 2007:371).
Bourdieu sammenkobler derfor de mentale og sociale strukturer i hans begrebsapparat: ”Sociologien, og samfundsvidenskaberne i det hele taget, behøver ikke vælge mellem de to poler. Den sociale
virkelighed- det gælder både habitus og struktur og det punkt, hvor de løber sammen som historie –
ligger i relationerne.” (Bourdieu & Wacquant 2004:27). Bourdieus begrebsapparat kan dermed
betegnes som ’metodologisk relationisme’, hvilket betyder at feltet skal anskues som et objektivt
netværk af relationer, der er afhængige af hinanden. Udover at projektet arbejder ud fra relationer i
feltet som objektive, tilslutter projektet sig, at de individuelle og samfundsmæssige forhold er dialektiske (Rasborg 2007:371). Denne videnskabsteoretiske tilgang Bourdieu arbejder ud fra kaldes
strukturalistisk konstruktivistisk:
“Med strukturalisme eller strukturalist mener jeg, at der i selve den sociale verden, og
ikke kun i symbolske systemer, såsom sprog, myter osv., eksisterer objektive strukturer, som er uafhængige af agenternes bevidsthed og ønsker og er i stand til at lede eller
tvinge deres praktikker eller repræsentationer. Med konstruktivisme mener jeg, at der
finder en social gense sted: På den ene side af de opfattelses-, tænke-, og handlemønstre, som konstituerer det jeg kalder habitus, og på den anden side af de sociale strukturer, og i særdeleshed af det jeg kalder felter og grupper, og som almindeligvis kaldes
sociale klasser” (Rasborg 2007:373).
11
Felter er derfor ifølge Bourdieu på den ene side en objektiv sandhed, og på den anden side socialt
konstrueret. Bourdieu påpeger derfor vigtigheden i, at der i konstruktionen af analyse genstande
ikke overtages eksisterende begreber og normal diskurser, men at der foretages et brud med virkelighedsforståelserne. Således skabes “en socialhistorisk forståelse af den samfundsmæssige konstruktion af virkeligheden”. Historien er derfor med til at producere den objektive virkelighed, som
skaber feltet (Rasborg 2007:374). Det er især den socialkonstruktivistiske del af Bourdieus strukturalistiske konstruktivisme som projektet fokuserer på, for hvis de sociale strukturer kun betragtes
som objektive sandheder, indskrænkes individernes mulighed for handlen (Järvinen 2013:382).
Derfor vil projektet tage udgangspunkt i, at de objektive og subjektive forhold er dialektiske, men at
de sociale og mentale strukturer kan ændres, hvilket er et brud med Bourdieus primære fokus på
magt og reproduktion.
2. 3 Refleksivitet
Som tidligere nævnt mener Bourdieu ikke, at man i videnskaben kan arbejde udelukkende objektivt
eller subjektivt. De to må forenes, for at få tilstrækkelig indsigt i det undersøgte felt og dets agenter.
Bourdieu taler om, at det sociale liv er skabt af objektive strukturer, men også af det enkelte menneskes virkelighedsforståelse og af agenternes disposition for at handle i verden (Bourdieu 1997:64).
Bourdieu forklarer, at der ved systematisk klargøring af smagspræferencer og forbrugspraksisser i
et felt vil kunne findes ligheder og forskelle fordelt efter kapitaler. Den objektive fremgangsmåde
mener han ikke kan anvendes i forklaringen på, hvorfor agenter handler som de gør. Dette begrunder han med, at den sociale verden ser forskellig ud alt efter hvilken position, og hvilket synspunkt
den ses ud fra. Derfor må der til den objektivistiske forståelse tilføjes en undersøgelse af agenternes
subjektivistiske verdensforståelse (Bourdieu & Wacquant 2004:236f).
I den forbindelse taler han også om sit eget arbejde som et ’epistemologisk eksperiment’, med dette
mener han, at han ikke kun forsøger at skabe viden, men også at belyse betingelserne som videnskaben skabes på baggrund af (Wacquant 2007:273).
Da Bourdieu ikke mener, at der udelukkende kan forholdes objektivt til det undersøgte, mener han
at man, som forsker må afdække sin egen sociale baggrund, som har indflydelse på, hvordan verden
forstås, inden udforskningen af et genstandsfelt påbegyndes. Forskere er selv agenter i felter. Felterne er blandt andet akademiske, i hvilke forskere selv er deltagere i en kamp om anerkendelse,
12
indflydelse og magt (Wacquant 2007:274). Det akademiske felt som forskeren er en del af har betydning for, hvilke teorier og metoder som anvendes, netop derfor har forskerens egen sociale position indflydelse på, hvordan en sag eller et tema undersøges (Bourdieu & Wacquant 2004:234f).
Den måde man er skolet på inden for et akademisk felt medfører ubevidste antagelser, hvilket medfører, at de anvendte teorier og metoder kommer til at skjule viden i lige så høj grad, som det vil
synliggøre:
”En refleksiv sociologi i udtrykkets egentlige betydning må konstant være på vagt
over for den form for ,,akademisk etnocentrisme”, der overser alt det, forskeren indlæser i undersøgelsesgenstanden, i kraft af at han eller hun befinder sig uden for den og
studerer den på afstand og oppefra.” (Bourdieu & Wacquant 2004:62).
Det er derfor vigtigt at objektivere hvilke teorier og metoder, der tages i brug i forskningen (Bourdieu & Wacquant 2004:241). Denne selvobjektivering af både forskers sociale viden, faglig doxa
og det akademisk ubevidste kalder Bourdieu for refleksiv sociologi. Den refleksive sociologi skal
skærpe forskerens analytiske blik på forskningens præmisser og metoder (Wacquant 2007:273).
I projektet vil der i udforskningen af genstandsfeltet, som er Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og
foreningens medlemmer, anvendes en refleksiv sociologisk tilgang. Da vi i projektetn er i relation
med mennesker gennem kvalitative interviews og observationsstudier, må vi også være opmærksomme på, hvilke forforståelser vi bringer med os i forskningen af disse mennesker. Såvel som at
de involverede i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver har en habitus og er en del af et felt, har vi forskerne - også en internaliseret habitus og kommer fra et felt. Vi vil derfor i et senere afsnit klargøre vores egen position i det akademiske felt, men løbende vil vi også reflektere over vores valg af
metode og fremgangsmåde i undersøgelsen af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. På den måde kan
en forståelse for vores tilgang til feltet opnås, og dermed forhindre, ifølge Bourdieu, en overførsel
af vores egne internaliserede habitus og verdensforståelse på det undersøgte (Bourdieu & Wacquant
2004:60ff).
2. 4 Sammenspillet mellem Flyvbjerg og Bourdieu
I projektet sammenkobles Flyvbjerg og Bourdieu, fordi de inddrager magtperspektivet i planlægningen og ønsker at afsløre magten og dominansen i et givent felt. Bourdieus teori fokuserer især på
magt og reproduktion, men har mindre fokus på modmagt og forandring. I denne sammenhæng
13
adskiller Flyvbjerg sig fra Bourdieu ved et planlægningsforandrende perspektiv, der indebærer at
ændre de asymmetriske magtrelationer, som findes i planlægningsfeltet. Dette gør Flyvbjerg med
spørgsmålet: ”What should be done?” (Flyvbjerg 2002:353).
Bourdieu er tidligere kritiseret for ikke at løsrive sig fra strukturalismens opfattelse af, at individerne er underlagt de sociale strukturer (Järvinen 2013:382). Som tidligere nævnt er Bourdieus strukturalistiske konstruktivisme et aktivt forsøg på teoretisk hverken at over - eller underbetone individernes handlemuligheder i forhold til de sociale strukturer. Bourdieu mener, at individer hverken er
underlagt tvang, men at de heller ikke direkte kan ændre de sociale strukturer (Rasborg 2007:372).
Den kritik der er fremført af den refleksive sociologi, viser at anvendelsen af Bourdieus begrebsapparat i praksis kan medføre at individernes handlerum indskrænkes, da teorien i højere grad er fokuseret på at fremanalysere reproduktion og magt, hvilket underminerer det sociale rums foranderlighed (Järvinen 2013: 384). Dette skyldes, ifølge sociolog Margaretha Järvinen, at brugen af Bourdieus begrebsapparat ofte støder på en mur i forhold til, at individer er mønsterbrydere og derfor bryder med reproduktionen eller, at individers handlerum fuldstændig underbetones på grund af dominans- og underordningsrelationer, der umuliggør forandring og opbrud (Järvinen 2013: 383). Da der
i projektet tages udgangspunkt i at de asymmetriske relationer i planlægningen kan ændres, inddrages Flyvbjerg. Dette stemmer desuden overens med opfattelsen i projektet af, at forskere kan bidrage til at bryde med den reproduktion, der er i planlægningen ved at fremanalysere den (Schram
2012: 19). For at belyse de asymmetriske magtrelationer, er det anvendeligt at lave en reproduktionsanalyse, der fremanalyserer konflikter og forskellige rationaler for derefter at besvare ”What
should be done?”.
2. 5 Flyvbjerg og Bourdieu i projektet
I praksis anvendes Flyvbjergs phronetiske metode og Bourdieus refleksive sociologi til at tilegne
viden om Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, og til at forstå den magt og dominans, der gør sig
gældende i det felt Lersøgrøftens Integrationsbyhaver befinder sig i. For at belyse projektets problemformulering sammenkobles Bourdieus syn på den ulige fordeling af ressourcer i feltet og adgangen til denne med Flyvbjergs fire spørgsmål til planlægningen.
Flyvbjergs første spørgsmål (1) ”Where are we going with the planning?” udgør i projektet det
historiserende felt, hvor den historiske kontekst for det bypolitiske felt konstrueres. Det giver en
14
indsigt i, hvad der historisk ligger forud for det bypolitiske felts nuværende konflikter og forståelser.
(2) ”Who gains and who loses, and by which mechanisms of power?” og (3) ”Is this development
desirable?” udgør i projektet analysen af netværket af relationer i det bypolitiske felt og Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og det magt og dominansforhold, som skabes og reproduceres. Derudfra
beskrives styrker og svagheder for den nuværende planlægning af området. Denne del af analysen
besvares med udgangspunkt i Bourdieus begrebsapparat felt, kapital og habitus
(4) ”What should be done?” bliver i projektet besvaret i et afsnit omhandlende alternativer til planlægningen af Lersøgrøftarealet, hvor den phronetiske metode anvendes til at belyse mulige ændringer af planlægningspraksis (Schram 2012:20).
15
3 Metode
I følgende afsnit vil der blive reflekteret over den metodiske fremgangsmåde i projektet samt valg
af metode. Derudover vil der blive redegjort for rapporter og undersøgelser, som er anvendt i projektet. Afslutningsvis vil vi reflektere over vores egen position i feltet.
3. 1 Interview
For at få en forståelse for hvorvidt Lersøgrøftens Integrationsbyhaver skaber mulighed for mødet
mellem forskellige kulturer og grupper, er det relevant at arbejde med kvalitative interviews. I anvendelsen af Bourdieus teori, kan det kvalitative interview bidrage med et indblik i aktørers individuelle handlemuligheder. Vi valgte at arbejde ud fra den semistrukturerede interviewform for at få
et nuanceret indblik i vores informanters oplevelser i haven, samtidig med, at det også gav mulighed for at spørge ind til situationer og emner, som informanten selv bragte på banen (Kvale &
Brinkmann 2009:130). De semistrukturerede interviews gav mulighed for at få indblik i, hvordan
vores informanter forholder sig til haveforeningen, samt for at reflektere over problemstillinger og
emner under interviewsituationen.
For at få størst udbytte af vores interviews har vi indsamlet relevant baggrundsviden om feltet, samt
inddraget relevant teori, der kunne anvendes i forhold til hvilke spørgsmål, og refleksioner vi ønskede svar på. Herunder havde vi læst forskning og officielle dokumenter inden for området, for at
kunne inddele vores interviewguide i forskellige temaer, som belyser vores problemstillinger. Interviewguiden er derudover lavet ud fra en teoretisk forståelse for Bourdieus begreber kapital, habitus,
doxa, illusio og social og fysisk rum, samt ud fra en formodning om eventuelle problemstillinger og
ressourcer, der kan være i en haveforening drevet af frivillige.
3. 1. 1 Valg af informanter
I overvejelserne omkring hvilke informanter vi fandt relevante, reflekterede vi over, hvilke positioner vi ønskede belyst i vores genstandsfelt. I opstarten valgte vi at tage kontakt til foreningen og fik
derefter en rundvisning i haven og et interview med bestyrelsesmedlem og kassér i foreningen, Anni. Hun bidrog med en forståelse for foreningen og dens opstart, og var dermed afgørende for vores
videre arbejde med byhaven.
16
Vi ønskede, at belyse hvordan foreningen var opstået, samt hvilke forståelser og hensigter der lå
bag. Derudover ønskede vi at undersøge hvilke aktører, der havde haft indflydelse på opstarten af
foreningen. Vi fandt det derfor relevant at kontakte lederen af områdesekretariatet Birgitte Korengaard, som henviste os til Nina Munkstrup, der stod for opstarten af foreningen. Ligeledes ønskede
vi et indblik i foreningen, dens udfordringer og visioner, og valgte derfor at tage kontakt til formanden for foreningen, Erik. Ydermere ønskede vi at interviewe medlemmer af foreningen som repræsenterede begge medlemstyper i foreningen, set i forhold til foreningens kvoteinddeling. I første
omgang blev foreningens Facebook-side brugt til at indsamle interviews. Her fik vi etableret interviews med David, fra USA og Mark, født i Danmark. Efterfølgende blev interviews med to af informanterne indsamlet ved en fælles arbejdsdag i haven; Pernille og Susanne, som begge er født i
Danmark. Ved arbejdsdagen blev der yderligere forsøgt at skabe kontakt til informanter af anden
etnisk baggrund, men da kun én deltager havde anden etnisk baggrund end dansk, var det svært at
komme i kontakt med flere.
Under tematisering af interviewguiden blev der taget højde for, hvem den interviewede var, og
hvilken rolle personen havde i feltet. Dette blev gjort, da det kunne få betydning for de forståelser
og positioneringer der kommer til udtryk i interviewene, samt for den viden vores informanter kunne bidrage med (Hammerslev & Hansen 2009:27).
3. 1. 2 Interviewpersoner
I følgende afsnit vil de anvendte informanter samt deres funktion i haveforeningen blive beskrevet.
Nina Munkstrup
Nina er uddannet landskabsarkitekt fra Arkitektskolen i København. Hun er ansat i Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter som specialkonsulent. Hun har arbejdet inden for byplanlægning og
bæredygtigt byggeri i mange år, bl.a. hos konsulentfirmaet De Frie Fugle og i Miljøministeriet. Hun
har arbejdet som Erhvervs og integrationskonsulent for Haraldsgadekvarterets Områdeløft, og har
været med til at opstarte Lersøgrøften Integrationsbyhaver.
17
Erik
Erik, 35 år, er formand i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Han er uddannet lærer og har senere
taget en kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling. Han arbejder i en IT virksomhed. Erik
har mange års erfaring med foreningsliv og formandskab blandt andet med opstart af studenterforeningen på sit studie, redaktør på et tidsskrift samt nuværende formand for Balders Plads Gårdlaug.
Anni
Anni på 60 år er bestyrelsesmedlem og kassér i HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver. Hun udviser engagement i haveforeningen i forbindelse med praktiske opgaver samt i administrationen af
foreningen. Ydermere er det Anni der står for det administrative i forhold til indmeldelse af nye
medlemmer i foreningen.
David
David på 33 år, er medlem af bestyrelsen. Han er fra Chicago og har boet fast i Danmark i halvandet år. Han er gift med en dansker, som bevidner om hans indsigt i den danske kultur. David har
været tovholder på et kompost projekt og udviser initiativ i byhaven. Før han kom til Danmark havde han ikke den store erfaring med foreninger, men har sidenhen blandt andet været engageret i
organisering af events samt havearbejde i området omkring Skt. Kjelds Kvarter og Tåsinge Plads.
Pernille
Pernille på 42 år, er medlem af haveforeningen gennem sin mand fra Jugoslavien. Hun er pædagog i
en specialgruppe på Lundhusskolen. Hun har tidligere erfaringer med udvalg på sin efterskole, højskole og på sin arbejdsplads. Ydermere er hun bestyrelsesmedlem i sin andelsboligforening og deltager aktivt i sin søns fodboldklub.
Mark
Mark på 26 år, er medlem af HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver. Han er pædagogstuderende og
arbejder i en børnehave. Han har boet i Københavns Nordvestkvarter i fire år, og har haft sin gang i
18
området de sidste 10 år. Mark er politisk engageret i sit lokalområde. Han har tidligere været aktivt
medlem af SUF; Socialistisk Ungdomsfront og Enhedslisten.
Susanne
Susanne på 25 år, er medlem af HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, og er født og opvokset i
København. Hun er i gang med sin kandidat i Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet. Hun har et tilhørsforhold til lokalområdet, da hendes familie bor i Bispebjerg.
3. 1. 3 Refleksioner over interview
I bearbejdningen af interviewdata har vi løbende reflekteret over, hvordan vi tolker på de informationer vores informanter bidrager med. Her har vi blandt andet været bevidste om, at interviewsituationen er en interaktion mellem informant og forsker, som præger informanternes udtalelser. Vi har
derfor forholdt os kritisk til udtalelser og reflekteret over hvordan vores spørgsmål præger medlemmernes svar. Samtidig er vi blevet bevidste om, at i anvendelsen af mediet Facebook i hvervningen af informanter, imødekommes af den gruppe af haveforeningens medlemmer, som har mulighed for at deltage aktivt på dette medie. Dette kan påvirke nuanceringen af vores empiri og kan
på den måde præge vores forståelse af feltet. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at alle vores
informanter i højere eller mindre grad besidder erfaringer med foreningslivet, som ikke nødvendigvis gør sig gældende blandt alle i haveforeningen. Da vi ønsker at undersøge, hvordan Lersøgrøftens Integrationsbyhaver kan skabe interaktion mellem forskellige grupper og kulturer, finder vi
vores valg af informanter repræsentative. Der er en aldersmæssig spredning blandt vores informanter, som er med til at give et nuanceret billede af foreningen. Dog er vi bevidste om, at validiteten i
vores projekt kunne forbedres, hvis vi havde formået at få en større kulturel spredning blandt vores
informanter.
3. 2 Observation
Vi valgte at supplere de kvalitative interviews med observationsstudier. Observationer kan bidrage
med yderligere perspektiver på informationer og problematikker, som vores interviews fremhævede. Observationsstudier kan anvendes til at udlede, hvilke positioner forskellige medlemmer indta-
19
ger i feltet, samt hvilke konflikter og interessemodsætninger, der gør sig gældende (Raudaskoski
2013:85). Når der observeres, opstår der en asymmetrisk situation mellem forskeren og de observerede, da den observerede ikke har fuld indsigt i, hvad forskeren har blik for i situationen. Ved ikkedeltagende observation, som blev foretaget ved generalforsamlingen samt første arbejdsdag, kan de
observerede have ageret anderledes end hvis de ikke blev observeret (Larsen 2009:56). Det er derfor ifølge Bourdieu vigtigt, at tænke over sin egen rolle i forhold til det udforskede. Derfor blev det
vurderet vigtigt at introducere os selv, og hvorfor vi var der, for at opnå en tillid hos de observerede.
Under generalforsamlingen opstod der en misforståelse omkring, at vi som forskere skulle introduceres for observanterne. Derfor blev de ikke gjort opmærksomme på vores tilstedeværelse
Inden vi foretog observation havde vi en række overvejelser i forhold til, hvad vi ønskede at observationsstudiet skulle bidrage med. Vores teori og problemstilling var med til at sætte rammerne for,
hvad vi ønskede at observere. Grundet vores valg af Bourdieus begreber kapital og habitus havde vi
blandt andet fokus på de enkelte medlemmer og deres ressourcer i forhold til at deltage i et foreningsliv. Derudover fokuserede vi på at få en forståelse for, hvordan medlemmerne interagerede
med hinanden, og hvilke positioner de forskellige medlemmer indtog.
Der blev foretaget observationer af tre omgange; ved årets generalforsamling samt ved to fælles
arbejdsdage for foreningen. Under observationerne blev der udarbejdet feltnoter. Den første observation, der blev foretaget var til generalforsamlingen og var ikke-deltagende observation, hvor to af
projektgruppens medlemmer observerede mødet. Deltagelsen indebar observation omhandlende
deltagelse, fremmøde og beslutningstagen. Dette skulle give et indblik i de enkelte personers engagement i foreningen, samt hvem der viste sig at være kritiske og udviste interesse over eventuelle
forslag og vedtagelser. Dette blev vurderet relevant i forhold til undersøgelse af eventuelle konflikter i haveforeningen, samt hvilke muligheder medlemmerne havde for medindflydelse. Den anden
observation blev foretaget til haveforeningens første fælles arbejdsdag. Her blev der ikke deltaget i
havearbejdet, men udelukkende observeret. Dette blev vurderet relevant i forhold til, hvordan de
observationer vi foretog til generalforsamlingen udspillede sig i haven. Den sidste observation blev
foretaget som deltagende observation, hvor der blev deltaget i form af praktisk arbejde. Under denne observation blev der yderligere foretaget interviews med medlemmer af haveforeningen.
3. 2. 1 Refleksion over observationsstudiet
20
I arbejdet med observationsstudier har vi været opmærksomme på, at vi som forskere altid vil gå til
feltet med en forforståelse, som bunder i vores viden om feltet samt valg af teori. Dette vil have
indflydelse på hvad der observeres og hvordan der tolkes på det observerede. Derudover kan vores
roller som forskere i feltet have indflydelse på, hvordan medlemmerne i foreningen agerer.
Vi er derudover blevet opmærksomme på andre forhold, der kan have påvirket vores observationer.
Projektet er udarbejdet ved opstarten af dette års havesæson, og kan derfor have haft indflydelse på
medlemmernes aktivitet i haven. Det kan tænkes, at vejret kan have en afgørende rolle for aktivitetsniveauet. Observationsstudierne er udarbejdet i starten af foråret derfor formodes det, at deltagelsen og aktiviteterne i haven er forskellig fra når vejret er bedre.
3. 3 Introduktion til dokumenter
Følgende afsnit vil indeholde en redegørelse og introduktion til rapporter og officielle dokumenter,
der er anvendt i udarbejdelsen af dette projekt.
Mulighed for midlertidige anvendelser
Denne rapport er udarbejdet i 2009 af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Der
redegøres i denne for hvad midlertidig anvendelse indebærer, og hvordan der arbejdes med dette på
kommunalt plan. Desuden bliver det fremhævet hvad midlertidig anvendelse kan bidrage med i byog kvarterudvikling. Denne er blevet udarbejdet ud fra et rationale om at midlertidig anvendelse
skal etableres for at fremme vækst og iværksætteri I Danmark. Samt at engagere individer til selv at
tage ejerskab I udviklingen af byen.
Midlertidige aktiviteter som værktøj i byudvikling
Dette er en artikel udarbejdet for Tænketanken for Infrastruktur og Byudvikling 2037 i Århus
Kommune. Artiklen redegør for midlertidige aktiviteter i Danmark ud fra et historisk perspektiv, for
derefter at se på eksempler på midlertidige aktiviteter samt udfordringer for midlertidige aktiviteter
i byudviklingen. Rationalet for udarbejdelsen af artiklen er at fremme brugen af midlertidig anvendelse I Århus Kommune, som en del af en udviklings strategi.
21
Dyrk din by - Fælles byhaver og frivillighed i byfornyelsen
‘Dyrk din by’ er en undersøgelse og rapport fra 2012, der er udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter. Rapporten tager blandt andet udgangspunkt i amerikanske ‘community gardens’,
og undersøger hvorledes det frivillige engagement i byer og boligområder kan styrkes ved oprettelse af fælles daghaver. Der er desuden fokus på, hvordan haverne kan styrke fælles- og naboskab,
samt hvordan nyttehaver kan skabe ejerskabsfølelse for beboere i et område. Denne blev udarbejdet
ud fra et rationale om at øge frivilligheden I Danmark, da byhaver skaber attraktive områder baseret
på engageret frivillige. Derudover kan det ses som en måde at engagere individer, uden at have
økonomiske omkostninger.
Foreningslivet i Danmark: Under udvikling eller afvikling?
Dette er en udgivelse fra Syddansk Universitet, der er udarbejdet af Bjarne Ibsen, Jørgen Møller,
Inge Lise Jæger Sørensen, Annette Aagaard Thuesen & Lars Torpe i 2009, som omhandler foreningslivet i Danmark, og hvordan foreningslivet har betydning for levevilkårene både i byen og på
landet. Her argumenteres for, at foreningslivet bidrager til udvikling i lokalsamfund. Denne rapport
er udarbejdet ud fra et rationale om at fremme foreningskulturen I Danmark, så den ikke går tabt.
Lettere at være frivillig
Dokumentet, som er udarbejdet af Regeringen i år 2010, beskriver 10 initiativer om hvordan der
kan forbedres mulighederne for at være frivillig i Danmark. Rationalet for dokumentet er at forbedre mulighederne for at være frivillig. Derudover kan dokumentet være et redskab til at engagere
civilsamfundet til at tage aktiv del i opretholdelsen af velfærdsstaten.
Køn, Etnicitet og Barrierer for integration
Rapporten, som er udarbejdet af Social Forsknings Institut i år 2005, udgør en undersøgelse af
kønsrelaterede barriere for integration af etniske minoriteter. Rapporten har fokus på fire undersøgelsesområder: arbejdsmarkedet, uddannelse og foreningsliv.
22
Rationalet for udarbejdelsen af rapporten er at skabe bedre muligheder for integration af etniske
minoriteter, gennem integreret i uddannelsessystemet på arbejdsmarkedet og gennem foreningslivet.
Et rationale er derfor at få de etniske minoriteter til at blive en del af det danske samfund.
Vejledning om områdefornyelse
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2013 udgivet denne vejledning om hvordan en områdefornyelse foretages. Den omhandler både de lovmæssige rammer for områdefornyelse, de forskellige faser i et projektforløb samt forskellige elementer i processen; borgerinddragelse, kommunikation, information og budget med mere. Denne er udarbejdet ud fra et rationale om at opfordre
til at lave områdefornyelser I forskellige områder I Danmark. Dette kunne også være baseret på
frivillige, der derfor ingen omkostninger involveret.
Evaluering – Haraldsgadekvarterets Områdeløft 2007-2013
Dette er en evaluering af Haraldsgadekvarterets Områdeløft, hvor der er særligt fokus på hvad Områdeløftet har opnået og udrettet for området i de seks år områdeløftet varede. Den indeholder desuden områdeløftets fremtidige visioner for området både i forhold til integration, bolig, mødesteder
og kvarterets omdømme. Rationalet bag evalueringen er at understøtte hvorfor at områdeløftet har
været et behov og hvordan områdefornyelsen har gavnet området. Evalueringen er ikke så kritisk
overfor områdeløftets resultater.
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014
Denne liste er udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 2014. Hvert år offentliggør
ministeriet denne liste over særligt udsatte boligområder. Listen betegner fem kriterier, hvoraf tre
kriterier skal gøre sig gældende, før et boligområde betegnes som særligt udsat. Dernæst er der opgjort en tabel med kriterierne for de enkelte områder. Rationalet bag denne liste er at have overblik
over de udsatte boligområder der er I Danmark, så der kan foretages nogle positive indgreb, der kan
styrke områderne.
23
Foreløbig boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret – ”Den Grønne Trekant og
Vognvænget”
Rapporten er udarbejdet af Lejerbo og Vibo i år 2010. Rapporten er konkrete målsætninger og indsatser for de bolig sociale områder i Aldersrogadekvarteret. Rapporten er lavet som en uddybelse i
forhold til den oprindelige helhedsplan for området, hvor konkrete initiativer bliver beskrevet. Rationalet for rapporten er at udvikle de boligsociale afdelinger for at forbedre forholdene for beboerne.
Derudover kan helhedsplanen også være en økonomisk fordel for de boligsociale afdelinger, da
beboere med ejerskab for området ikke skaber de samme problemer, herunder hærværk.
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet - Konceptpapir
Dette er konceptpapiret for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, hvor foreningens visioner for
anvendelsen af området kommer til udtryk. Det er ligeledes i dette konceptpapir, at baggrunden for
haveforeningens opståen bliver præsenteret. Desuden indeholder konceptpapiret også visioner for
haveforeningens fremtid. Konceptpapiret blev udarbejdet ud fra et rationale om at få økonomiske
støtte af bl.a. Københavns Kommune.
Lersøparken og Kolonihaveparken udviklingsplan
Udviklingsplanen for området; Lersøparken og kolonihaveparken, blev udarbejdet i 2009 af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Planen blev oprettet på baggrund af et ønske
om at skabe positiv udvikling i området. Der er i Udviklingsplanen opstillet en række forslag, som
kan være med til at fremme denne proces. Planen skal forløbe over en periode på 10 år. Denne er
udarbejdet ud fra et rationale om at skabe en positive fornyelse af Lersøparkområdet.
3. 4 Selvobjektivering
Vi vil i dette afsnit reflektere over vores egen position i feltet. Vi ser dette som en nødvendighed for
at kunne forholde os kritisk til vores egen rolle i udarbejdelsen af den viden projektet kommer til at
bidrage med, for dermed at undgå ubevidst at projicere egne forforståelser over på det undersøgte.
Projektet er udarbejdet af seks personer fra Roskilde Universitet, herunder tre kvinder fra Humanistisk-Teknologisk Bachelor, to kvinder fra Samfundsvidenskabelig Bachelor og en kvinde fra Hu-
24
manistisk Bachelor, som alle er tilknyttet Plan, By og Proces på fjerde semester. Vi er alle født og
opvokset i Danmark og har ingen udenlandske rødder.
Gennem vores uddannelsesforløb på Roskilde Universitet er vi blevet skolet til at arbejde problemorienteret i vores projektarbejde, og vores tilgang til feltet vil derfor være præget af dette. Vores
forskellige uddannelsesforløb har haft indflydelse på vores måde at anskue problemstillingerne. Vi
er blevet bevidste om at medlemmerne fra Humanistisk-Teknologisk Bachelor har været præget af
en løsningsorienteret tilgang, med fokus på fysisk og designmæssige løsninger, gennem en analytisk tilgang til sammenspillet mellem mennesket og teknologien. Derudover er vi blevet bevidste
om at medlemmerne fra Samfundsvidenskabelig Bachelor og Humanistisk Bachelor har været præget af en forståelse af individer og samfundsgrupper, med et fokus på et mere analytisk evaluerende
perspektiv.
Med fælles interesse inden for planlægning, kulturmøde og social interaktion, er vi gået til feltet
med henblik på at afdække problematikker inden for disse områder. Vi er derfor blevet opmærksomme på, at vi er gået til feltet med visse forforståelser. Vi har i vores tilgang og optik til konflikter og interessemodsætninger i feltet, haft en forventning om, at der har været en skæv fordeling af
ressourcer i feltet. Vi havde en forventning om, at Teknik- og Miljøforvaltningen var negativt indstillede i forhold til Lersøgrøftens Integrationsbyhavers fremtid, og at der ville være modstridende
rationaler mellem de to aktører. Samtidig havde vi en forventning om, at Teknik- og Miljøforvaltningen havde større indflydelse på foreningens daglige gang, end det gør sig gældende. Derudover
har vi været opmærksomme på nogle forforståelser vi har haft i forhold til integrationsperspektivet.
Samfundsdiskursen om integration har indlejret nogle forståelser i os om magtfordeling og minoritetsgrupper. Vi havde nogle forståelser om integrationsperspektivet, som indebar at medlemmerne
af anden etnisk baggrund i HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver var en større gruppe af personer
med mellemøstlig baggrund, men blev i feltet konfronteret med egne fordomme om det at være født
i og uden for Danmark. I feltet oplevede vi en større gruppe af medlemmer fra Europa, end vi havde
forventet, samt medlemmer med mellemøstligt udseende på den danskfødte liste. Vi har anvendt
disse refleksioner til at forholde os kritisk til os selv som forskere i vores arbejde og interaktion med
feltet.
25
4 Teori
Vi vil i følgende afsnit redegøre for Bourdieus begreber, og hvordan de kan anvendes i undersøgelsen af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Sociolog Pierre Bourdieu har udviklet begreber til analyse af årsagen til individets handlen (Sestoft 2008:9f). For at forstå et socialt mønster eller en agents
ageren, må man se på både agenten og konteksten som agenten agerer i samt omstændighederne for
denne kontekst (Bourdieu 1997:64). For at opnå tilstrækkelig viden om det undersøgte, må bourdieus tre begreber habitus, felt og kapital anvendes sammen i en analyse. Som tidligere nævnt mener
Bourdieu ikke, at viden er hverken subjektiv eller objektiv, men at de to må forenes i videnskaben.
Og netop ved anvendelsen af habitus gives et subjektivt indblik i det undersøgte og med en analyse
af de sociale omstændigheder, det vil sige af feltet og kapitalen, der gør sig gældende i denne, belyses de objektive strukturer (Bourdieu 1997:64). I projektet vil Bourdieus begreber blive anvendt til
at belyse magtrelationer i foreningen, men også i et større bypolitisk perspektiv.
4. 1 Felt, illusio og doxa
Bourdieu arbejder ud fra en antidualistisk synsvinkel, som kommer til udtryk i hans beskrivelse af
den sociale handlen ud fra både et strukturalistisk og et konstruktivistisk perspektiv, ved at forene
de sociale og mentale strukturers betydning for den sociale handlen. På den ene side sætter de sociale strukturer mulige veje eller begrænsninger for den sociale handlen. På den anden side giver de
mentale strukturer indsigt i de individuelle og kollektive kampe, hvor agenter prøver at opretholde
eller at forandre de objektive strukturer. De sociale og mentale strukturer er derfor i Bourdieus begrebsapparat i et relationelt forhold, hvor de bidrager og korresponderer med hinanden (Wacquant
2007:267).
Samfundet skal ifølge Bourdieu ikke ses som et udifferentieret socialt rum, men som et rum af mikrokosmer med egne regler og former for autoritet, hvilket Bourdieu kalder felter. Bourdieu beskriver feltets dynamik således: ”I det sociale univers man studerer, er der forskellige former for magt
og kapital der gør sig gældende – magt – og kapitalformer der varierer afhængigt af tid og sted.
Det generative princip er simpelthen disse magt – og kapitalformers fordelingsstruktur” (Bourdieu
1997:53). I felter er der således forskel i fordelingen af kapitalformer, og det er forskelligt, hvad der
bliver værdsat som den vigtigste kapitalform. Kapitalformerne som projektet vil tage udgangspunkt
i er økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital (Bourdieu & Wacquant 2002:83).
26
I felter indtager de sociale agenter en relationel position i forhold til hinanden, hvilket afgøres af de
sociale agenters kapital. Forholdet mellem de sociale agenter afgøres af, hvordan de positionerer i
forhold til hinanden i feltet, agenternes dispositioner (også kaldet habitus) og deres positioneringer
det vil sige valg de træffer på forskellige områder (Bourdieu 1997:20f). Identificeringen af de sociale positioner i et felt, sætter forskeren i stand til at lægge grunden for en dynamisk analyse, af hvordan de aktive magt- og kapitalformers fordelingsstruktur er, og hvordan det sociale rum reproduceres og transformeres. De sociale agenter er afhængige af feltet, og felter består af kampe, som de
sociale agenter kæmper for. De sociale agenter kan bidrage til at bevare eller forandre feltets fordelingsstruktur (Bourdieu 1997:54). I dette projekt er feltet det bypolitiske felt, hvilket består af aktører, som har en relation til Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. I projektet vil relationerne mellem
Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og de formelle institutioner i feltet beskrives derudover vil medlemmernes magt- og kapitalfordelingsstruktur i foreningen undersøges for at finde ud af hvilke interessemodsætninger og konflikter, der kan være i en integrationsbyhave.
Der er også specifikke bestemmelser og regler for de sociale agenter, der indgår i feltet. I felter er
der en doxa. En doxa er de før-refleksive og ikke-bevidstgjorte adfærdsregler, der er i feltets spil
(Järvinen 2013:378). Felter skaber således en naturalisering af vilkårene (Järvinen 2013:378). Doxa
i det bypolitiske felt, samt i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, vil i projektet undersøges, for at få
en forståelse for de uskrevne regler, som agenterne i feltet handler efter.
Illusio er et begreb, Bourdieu bruger i beskrivelsen af det, de sociale agenter finder feltet værd at
kæmpe for. Denne fælles kamp i feltet er med til at sikre en opretholdelse af feltet (Järvinen
2013:380). Et eksempel på illusio kunne være en fælles kamp mellem medlemmerne i foreningen
for vandforsyning i byhaven, hvilket formodes at være afgørende for havens afgrøder, og dermed
for havens eksistens. Et andet eksempel på illusio kan være fællesskabet. Hvis ikke der gøres noget
for fællesskabet i foreningen formodes det, at feltets primære vision om integration ikke opretholdes og det oprindelige felt dermed ophører.
Sociale agenter med forskellige midler til rådighed, og med forskellige agendaer afhængigt af deres
position i feltet, kan også gå sammen i mindre grupper (Bourdieu & Wacquant 2002:97). Ifølge
samfundsforskeren Yongjun Shin opstår der på denne måde subfelter i et felt, med egne regler og
bestemmelser, der er afhængig af feltets doxa. De sociale agenters praksisser i subfelter er relationelt afhængige af de sociale relationer til andre subfelter (Shin 2012:277). Derfor er der kampe mel-
27
lem subfelter om positioner i feltet. Men der er som tidligere nævnt også kampe internt i subfelterne
om magt- og kapitalfordeling.
Figur 1. Relational logic in urban
politics. Hver cirkel repræsenterer
en aktørs habitus og kapital. Aktør
A og aktør Bs habitus og kapital
skaber et subfelt imens aktør C og
Ds habitus og kapital også skaber et
subfelt (Shin 2012:273). Sammen
udgør de to subfelter et felt. Figuren
viser i forhold til Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, hvordan medlemmernes habitus og kapital skaber
et subfelt, og hvordan dette subfelt
sammen med andre subfelter skaber
et bypolitisk felt.
Shins model for konstruktionen af subfelter i det bypolitiske felt, vil anvendes til at klarlægge de
forskellige relationer i det bypolitiske felt som projektet undersøger. Lersøgrøftens Integrationsbyhave, og de sociale agenter tilknyttet haven, udgør i projektet subfelter, der relationelt er påvirket af
andre subfelter bestående af formelle institutioner. Det subfelt som Lersøgrøftens Integrationsbyhaver udgør vil derfor undersøges i relation til andre subfelter og det større bypolitiske felt. Et eksempel er forholdet mellem Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og Teknik- og Miljøforvaltningen som
udgør to subfelter i det bypolitiske felt.
4. 2 Habitus
Bourdieu anvender begrebet habitus til at opnå en forståelse for individets valg og adfærd (Bourdieu & Wacquant 2002:206). Habitus er inkorporerede og kropslige handlingsdispositioner, som er
erhvervet eller tillært gennem socialisering. Habitus er dermed bestemt af den kultur og det miljø,
man er vokset op i. Da habitus er formet gennem opvæksten, har den betydning for hvilke værdier
man har, og dermed hvilken verdensanskuelse man ubevidst handler ud fra (Wacquant 2007:267).
Wacquant uddyber habitus således:
28
“This means that they are shared by people subjected to similar experiences even as
each person has a unique individual variant of the common matrix (this is why individuals of like nationality, class, gender and so on spontaneously feel ‘at home’ with
one another).” (Wacquant 2007:267).
Da individets habitus dannes under opvæksten mener Bourdieu, at habitus er historisk forankret.
Alle mennesker har en fortid og dermed en historie. Der må derfor blive undersøgt, hvilket miljø
individet kommer fra, og under hvilke betingelser individet er opvokset, for at forstå hvorfor det
enkelte individ agerer sammen med andre mennesker, som det gør (Wacquant 2007:267). Feltet har
indflydelse på habitus gennem en tilpasningsproces, hvor strukturerne i habitus bliver formet
(Bourdieu & Wacquant 2002:112). Det er i tilpasningsprocessen, at individet ved at aflæse hver
enkelt situation lærer, at opføre sig som man ’bør’ og ’skal’ i den givne situation (Bourdieu &
Wacquant 2002:115). På denne måde bliver habitus også kropsligt forankret, hvilket resulterer i, at
habitus er meget svær at ændre på. Habitus er dermed de ubevidste dispositioner, man har for at
handle (Howe & Langdon 2002:215). Dermed ikke sagt, at habitus ikke kan ændre sig. Da et individs habitus, som tidligere nævnt, dannes under de omstændigheder man lever under, vil habitus
også konstant være i forandring (Bourdieu 1997:95). Bourdieu taler om en dobbelt dimension, hvilket gør, at habitus passer ind i det felt, hvoraf habitus er opstået (Bourdieu & Wacquant 2002:113).
Yderligere bidrager habitus med en vidensrelation til feltet, hvilket medfører, at feltet er meningsfyldt at befinde sig i (Bourdieu & Wacquant 2002:112). Hvis ikke individets habitus stemmer
overens med feltet, erhverves det, som Bourdieu kalder for en splittet habitus. Den splittede habitus
gør det svært at føle sig tilpas i feltet (Wilken 2012:50). Den enkeltes habitus kan på denne måde
resultere i, at individet ikke passer eller opfører sig som det forventes inden for et givent felt, da
individets habitus er dannet under omstændigheder, hvor en anden opførsel forventes (Bourdieu &
Wacquant 2002:115f).
Wacquant giver et eksempel på, hvordan den splittede habitus kan opstå, når man flytter fra sit
hjemland til et andet:
“Thus the layering of the schemata that together compose habitus displays varying
degrees of integration (subproletarians typically have a disjointed habitus mirroring
their irregular conditions of living, while persons experiencing transnational migration
or undergoing great social mobility often possess segmented or conflictive dispositional sets).” (Wacquant 2007:267).
29
I Lersøgrøftens Integrationsbyhaver er medlemmerne af forskellige kulturer, og er derfor opvokset i
hvad der antages for at være forskellige miljøer. Ved at spørge ind til medlemmernes herkomst, og
hvilke erfaringer de har med foreningslivet, forsøges der at opnå en forståelse for deres habitus, og
for hvorvidt denne stemmer overens med feltet de nu er en del af. Da det danske samfund i en vis
grad bygger på foreningslivets strukturer, formodes det, at der i haven kan opstå misforståelser og
kommunikations problemer, da medlemmerne af anden etnisk baggrund end dansk er opvokset i et
andet samfund, hvor andre forhold gør sig gældende. Ved at anvende habitus begrebet forsøges der
at forklare deltagernes forudsætninger for at være en del af en forening som Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Da medlemmernes habitus har indflydelse på, hvilke roller de indtager i feltet, og
dermed fordelingen af symbolsk kapital i feltet, forsøges der også at opnå en forståelse for hvem der
mere end andre ser mulighed for adgang til indflydelse, og dermed gives et billede af hvordan hierarkiet i foreningen er (Bourdieu 1997:68).
4. 3 Kapital
Bourdieus begreb kapital er med til at begrebsliggøre de ressourcer individer er i besiddelse af, eller
ønsker at være i besiddelse af inden for et givent felt, som dermed er med til at afgøre hvordan
magtforholdene udspilles i et felt (Wacquant 2007:268).
Kapitalbegrebet deles op i tre primære former: økonomisk, kulturel og social kapital. Den økonomiske kapital indebærer finansielle og materielle forudsætninger; adgangen til penge, ejendom med
videre. Kulturel kapital indbefatter titel, uddannelse og dannelse. Individer med længerevarende
uddannelser eller kunstnere, politikere eller debattører besidder en høj kulturel kapital. Kulturel
kapital tager mange år at opbygge og den er stærkt indlejret i individet. Det er oftest individer som
besidder kulturel kapital, der bestemmer hvad god smag er, og dermed sker der en reproduktion af,
hvad god kulturel kapital er, og hvad der ikke er. På denne måde fastholdes elitens viden, evner og
dermed rolle i feltet.
Individer med høj social kapital er individer, der besidder og anvender sociale forbindelser samt
netværksforbindelser til at opnå fordele, som folk der er ekskluderet fra gruppen ikke kan (Howe &
Langdon 2002:217). For at opnå udbytte af det sociale netværk den enkelte har erhvervet sig, og for
at udbygge på den sociale kapital, må bekendtskaberne ifølge Bourdieu vedligeholdes ved besøg og
tjenester, ved deltagelse i møder, selskabelige sammenkomster og sociale ritualer (Esmark
2008:93). Hvis dette lykkes kan der indenfor feltet opnås en anerkendelse, hvilket kaldes symbolsk
30
kapital. Symbolsk kapital er, hvad Bourdieu betegner den værdi kapitalen indenfor et bestemt felt
tillægges (Bourdieu 1997:115). Bourdieu beskriver det således:
“En hvilken som helst egenskab(en hvilken som helst kapitalform, fysisk, økonomisk,
kulturel kapital)kan konstituere sig som en symbolsk kapital. Dette sker i det øjeblik
denne egenskab opfattes af nogle sociale agenter der sidder inde med netop den type
opfattelseskategorier som sætter dem i stand til at genkende og anerkende den, at tillægge den værdi.” (Bourdieu 1997:115).
I Lersøgrøftens Integrationsbyhaver kan den kapital, som gør sig gældende eksempelvis være den
sociale kapital. Engagement i haven, gennem initiativtagning til fællesaktiviteter eller hjælp i andre
medlemmers haver, vil dermed kunne omformes til en symbolsk kapital. Den kulturelle kapital kan
dog også spille en rolle i foreningen, da kulturel kapital kan være en hindring for social mobilitet.
Bourdieu forklarer, at dette kan ske, da kulturel kapital, som tidligere nævnt er den viden og dannelse, man har opnået gennem uddannelse, og er med til at reproducere den dominerende klasses skikke og foretrukne fremgangsmåder (Howe & Langdon 2002:218). Dermed kan det være problematisk for byhavens medlemmer, som ikke besidder kulturel kapital at blive en del af den dominerende
gruppe, og dermed dem som formodes at have mest indflydelse på tiltag i haven. Når der ses på
Lersøgrøftens Integrationsbyhaver i et større byplanlægningsperspektiv, kan den økonomiske kapital inddrages, da formelle institutioner yder økonomisk støtte til foreningen, og derfor er deres besiddelse af økonomisk kapital afgørende for foreningen. Ved hjælp af kapitalbegrebet vil det blive
muligt at belyse de interne kampe, der er om ressourcer i haven, men også de kampe der udspilles i
et større bypolitisk felt.
4. 4 Fysisk og socialt rum
Da Bourdieus begreber i dette projekt anvendes i en planlægningskontekst, er det relevant at inddrage hans teori om det sociale og fysiske rum (Bourdieu 1996:7). Bourdieu ser det sociale rum,
som værende konstrueret af sociale agenters relationelle positioneringer i forhold til hinanden. Han
uddyber: ‘’Human being are at once biological beings and social agent who are constituated as
such in and through their relation to a social space’’ (Bourdieu 1996:11). Koblingen mellem det
fysiske og sociale rum ser Bourdieu i forståelsen af, at en aktørs position i det fysiske rum kan ses
som en indikator for aktørens position i det sociale rum (Bourdieu 1996:13). Alle former for rum er
ifølge Bourdieu et fora for forskellige positioner, som i rummet er defineret i relation til hinanden
31
ud fra afstand, nærhed og distance (Bourdieu 1996:11). Bourdieus forståelse af kapital og habitus
kan hermed også have indflydelse på, hvordan man positionerer sig i forhold til hinanden. Sociale
agenter med de samme ressourcer og interesser vil have tendens til at positionere sig tættere på hinanden. Han uddyber: “Social space is an invisible set of relationships which tends to retranslate
itself. In a more or less direct manner, into physical space in the form of a definite distributional
arrangement of agents and properties [...]” (Bourdieu 1996:12). Relationerne i det sociale rum
udmønter sig i det fysiske rum ikke kun i form af agenter, men også i form af ejendomme (Bourdieu
1996:12).
Der hvor en social agent befinder sig og bor i det fysiske rum, er også med til at indikere en social
agents position i det sociale rum (Bourdieu 1996:12). Sociale agenters eller tings placering er definitivt det sted de tager sig ud, eksisterer eller positionerer sig (Bourdieu 1996:11). Et eksempel på
dette er, at medlemmerne af foreningen kommer fra forskellige boligforhold, hvilket kan have indflydelse på deres position i feltet. Det kan dog også diskuteres om haveforeningen kan være med til
at gøre op med nogle af de fysiske hierarkier, der gør at de positionerer sig anderledes i det sociale
rum.
Bourdieus forståelse af fysisk og socialt rum vil blive anvendt i forhold til Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, for at opnå en fornemmelse for byhaven som fysisk rum, og dennes betydning for aktørernes position i det sociale rum. Med et blik for medlemmernes positionering i relation til hinanden, vil der kunne gives et billede af eventuelle hierarkier i haveforeningen. Det fysiske rum, som
Lersøgrøften Integrationsbyhaver er, vil hermed kunne belyses i forhold til, at det sætter rammerne
for det sociale rum, hvor medlemmerne relationelt positionerer sig i forhold til hinanden. Ved brug
af observationsstudierne kan et billede af positioneringer i det sociale rum, som Lersøgrøftens Integrationsbyhaver udgør analyseres ud fra, hvordan medlemmerne anvender og agerer i det fysiske
rum.
32
5 Historiserende konstruktion af feltet
I følgende afsnit vil der blive foretaget en afgrænsning af feltet gennem en historiserende feltkonstruktion. Formålet med at lave en historiserende feltanalyse er at undersøge feltets historiske kontekst, hvad der ligger forud for den forståelse, der er af feltet, og hvordan den historiske kontekst
har præget dette. Yderligere vil der i nedslagspunkter blive beskrevet hvilke historiske rationaler og
forståelser, der har været for Haraldsgadekvarteret. Den historiserende feltkonstruktion inddrager
perspektiver, der har været afgørende for, at midlertidige byhaver er blevet en strategi, der i højere
grad gøres brug af, under revitalisering af byområder herunder udsatte boligområder i Danmark.
Der har ikke altid været behov for integration, derfor inddrages historiske nedslagspunkter, der har
været afgørende for dannelsen af en integrationsbyhave i Haraldsgadekvarteret. Derudover beskrives Haraldsgadekvarterets Områdeløft, der var ansvarlig for opstarten af integrationsbyhaven, som
understøttes af et interview med integrationskonsulent og facilitator på byhaven; Nina Munkstrup.
5. 1 De første byhaver
Midlertidige byhaver og såkaldte ’community gardens’ er at finde mange steder både i Danmark og
i resten af verden. Fænomenet har eksisteret i mange år, og blev i Danmark introduceret omkring
1500-tallet. Jorden uden for Københavns volde måtte ikke anvendes til bebyggelse, og der blev i
stedet anlagt haver, som skulle stå til rådighed for de dårligt stillede blandt befolkningen. Desuden
var haverne et forsøg på, at få arbejderklassen ud til frisk luft samt at give dem en mulighed for at
dyrke frugt og grønt. Dette ledte videre til den stigende andel af kolonihaver i 1800-tallet, hvilket
blandt andet skyldes det stigende antal af tilflyttere til byen i forbindelse med industrialiseringen.
Det drastisk stigende antal af beboere i byen betød, at befolkningen var nødsaget til at bo under
trange og uhygiejniske forhold (Jensen et al. 2012:14).
I 1908 blev Kolonihavelejerforeningernes Forbund, der nu hedder Dansk Kolonihaveforbund, stiftet
som havde til formål at arbejde for haveforeningers fælles interesser i forhold til private lejere og de
offentlige myndigheder. Kolonihaverne havde sin storhedstid i efterkrigstiden, hvor antallet af kolonihaver i Danmark var på sit højeste (Cool 2009:20).
Kolonihaverne er ikke den eneste type haveforening der findes i Danmark. Der findes tre typer foreninger; nyttehaver, andels- eller parcelhaver og kolonihaver. Ved andels- eller parcelforeninger
33
opkøber en forening et stykke jord, ved kolonihaver ejes jorden af kommunen og lejes ud, og ved
nyttehaver lejes jorden ud, og der må ikke bygges på grunden (Jensen et al. 2012:14).
Udover at der findes forskellige typer haveforeninger, findes der også forskellige typer byhaver,
som er inspireret af de danske kolonihaver og af de amerikanske ’community gardens’. Byhaverne
udsprang af 1890’ernes økonomiske krise i USA. Grundet krisen blev der valgt at anlægge nyttehaver for at kunne brødføde befolkningen. Senere har de amerikanske haver undervejs gennem årene
skiftet karakter. I 1970’erne begyndte byhaverne at opstå på befolkningens eget initiativ, hvor der
nu var større fokus på dyrkningen af fællesskabet. Danmark fik sin første beboerdrevne byhave i
1994. Denne byhave var at finde på Enghave Plads på Vesterbro. Siden da er der kommet mange
lignende tiltag rundt omkring i Danmark. Disse er blandt andet DYRK Nørrebro, Prags Have med
flere (Jensen et al. 2012:14). Mange af byhaverne startede som midlertidige projekter rundt om i
landet som resultat af, at midlertidig anvendelse af forladte byrum, blev set som en ressource i byplanlægningen.
5. 2 Midlertidige byhaver til Danmark
Den midlertidige anvendelse af forladte byrum er inden for det seneste årti blevet en del af den danske byplanlægning og med rapporter som ‘Dyrk Din By’, udgivet af Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter, samt rapporten ‘Muligheder for midlertidig anvendelse’, udgivet af Københavns
Kommune, er der opblomstret en diskurs om ressourcen i midlertidig anvendelse af byrum i Danmark.
Som i resten af verden skete der en udvikling i samfundsstrukturerne fra industri- til videnssamfund, som var med til at fremme en udvikling i byerne, hvor industriområder og bygninger blev
tomme (Hausenberg 2008:4). I København blev fænomenet ‘midlertidig anvendelse’ set første gang
i 1990, hvor en gruppe unge indtog nogle af de gamle industribygninger på havnen i København,
hvilket blev set som et potentiale i udvikling af forskellige events og caféer (Hausenberg 2008:5). I
dette tilfælde var det de unge selv, der indtog området uden økonomisk støtte eller hjælp fra private
og kommunale instanser. I 2002 startede projektet Pappa Hotel, som var et samarbejde med Skanska Øresund. Projektet var en midlertidig anvendelse af en privat grund i Sydhavn, som skulle tiltrække udefrakommende. Skanska Øresund så dermed potentialer i projektet da det kunne bidrage
til fremtidig brug af grunden (Hausenberg 2008:6).
34
I rapporten ’Dyrk Din By’ beskrives byhaver som et værktøj i byfornyelse, samt hvordan byhaver
kan anvendes til at engagere frivillighed i lokalområder. Der lægges stor vægt på den ressource, det
at opstarte en byhave kan være, i forbindelse med byfornyelse (Jensen et al. 2012:7). Det vidner om
en diskurs om havebruget som et anerkendt redskab, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter formidler ud til både områdefornyelser og borgere, der selv vil starte havebrug. Derudover lægges der stor vægt på frivillighed som et vigtigt redskab i at etablere og vedligeholde den ressource,
byhaver kan være. Borgerens rolle i byplanlægning bliver igen fremstillet som essentiel for byudvikling.
Rapporten uddyber yderligere, hvordan brugen af tidligere industrigrunde kan være en mulighed for
at opstarte byhaver. Der bliver blandt andet givet eksempler som Prags Have, der er en haveforening opstartet af en initiativgruppe på ti personer i foråret 2011 (Jensen et al. 2012:59). Med tilskud fra Københavns Kommune og Amager Øst Lokaludvalg fik haven lov til midlertidigt at leje en
nedlagt fabriksgrund. Med arrangementer som fællesspisning og fælles havedyrkning blev den
gamle fabriksgrund udnyttet til dannelse af fællesskaber og gav borgerne mulighed for at engagere
sig i udviklingen af lokalområdet (Jensen et al. 2012:60).
Initiativtagerne til Prags Have mente, at borgerinddragelse og social inklusion var af samme prioritet som det bæredygtige element i deres byhave. Majken Hviid, en af initiativtagerne, beskriver
hendes syn på eksperimentet således:
”For mit vedkommende har det interessante i det her projekt været eksperimentet i
forhold til at afprøve forskellige metoder til brugerinddragelse med afsæt i forskellige
sociale og kunstneriske greb. Haven bliver midlet, som er det vi er sammen om: det at
dyrke er måske udgangspunktet, men ikke det reelle fokus” (DAC & Cities 2014).
Byhaver er derfor blevet et middel til at skabe fællesskaber på tværs af forskellige sociale lag baseret på en fælles interesse i havedyrkning. Således forklarer Majken Hviid også, at Prags Have var et
opgør med kolonihaven: ”Haven [...] er et forsøg på at bevæge sig væk fra en kolonihaveforståelse
af en have, ved at bruge haven som en platform for forskellige eksperimenter for brugerinddragelse
og sociale inklusion” (DAC & Cities 2014). De midlertidige byhaver kan dermed være opstået på
baggrund af en forståelse af, at haver kan blive en social løftestang, der skaber mulighed for frihed
ved at være midlertidige, hvilket ikke gør sig gældende på samme måde i kolonihaver.
35
Københavns Kommune har desuden udgivet rapporten ’Muligheder for midlertidig anvendelse’ for
at belyse barrierer og muligheder for midlertidig anvendelse af byrum (Teknik- og Miljøforvaltningen 2009:3). Teknik- og Miljøforvaltningen uddyber med et citat fra Kommuneplanen 2009:
”I kommuneplanens perspektivområder, dvs. i de byomdannelsesområder der tidligst
kan udvikles efter den 12-årige planperiode, åbnes der mulighed for at etablere midlertidige anvendelser og aktiviteter i eksisterende bygninger. De midlertidige anvendelser og aktiviteter skal være med til at skabe byliv og rammer for kreative erhverv
og midlertidige værksteder for kunstnere ved at realisere det potentiale, der findes i
tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer. Midlertidigheden er en strategi,
der medvirker til at skabe en ny identitet i funktionstømte områder og hermed gavner
områdets udvikling på både kort og lang sigt” (Teknik- og Miljøforvaltningen
2009:6).
Der bliver beskrevet, hvordan midlertidige anvendelser er en ressource i kvarterudvikling, hvor de
midlertidige byrum kan skabe positive aktiviteter i de forladte områder, som ellers kunne blive ramt
af forfald og hærværk (Teknik- og Miljøforvaltningen 2009:8). De midlertidige anvendelser af byrum kan give opmærksomhed til områder i byen, der er specielt udsat eller overset. De midlertidige
byrum kan være et middel til at skabe positiv omtale og at give nyt liv til for eksempel et område
som Haraldsgadekvarteret (Andersen & Toft-Jensen 2012:246). Dette kan skabe incitament fra Københavns Kommune til at skabe mulighed for, at beboere kan leje grunde midlertidigt. Dog er det
svært at få lov af Københavns Kommune til at etablere et midlertidigt byrum, da lovgivningen stiller de samme krav som ved permanente anvendelser. Et eksempel på dette er Prags Have, hvor lovgivningen kræver, at jorden skal oprenses på grund af forurening. Dette kan være en omkostningsfuld og tidskrævende proces i forhold til lejemålets varighed (Andersen & Toft-Jensen 2012:248ff).
På trods af lovmæssige forhindringer kan den midlertidige anvendelse understøtte sociale potentialer i funktionstømte områder. Andre byhaver end Lersøgrøftens Integrationsbyhaver er opstartet
med fokus på at fremme sociale potentialer og kulturmødet i et byområde. I Avedøre Stationsby er
der etableret en byhave kaldt Oasen. Medlemmerne i haven afspejler den blandede beboersammensætning i området. Haven blev etableret i 90’erne og er et eksempel på en byhave, der i modsætning
til andre foreninger i Avedøre tiltrækker et bredere segment (Jensen et al. 2012:50). Byhaver bliver
hermed også en mulighed for at skabe interaktion mellem forskellige kulturelle og sociale grupper i
36
samfundet. Behovet for at skabe interaktion mellem forskellige kulturer i Danmark kan være udløst
af den stigende indvandring, der gjorde at Danmark blev et multietnisk samfund
5. 3 Historisk tilbageblik på indvandring i Danmark
Indtil begyndelsen af 1960’erne var Danmark et land med en nogenlunde homogen befolkningssammensætning. Det ændrede sig, da industrien voksede som følge af den øgede industrialisering i
de vestlige lande. I 1967 kom de første fremmedarbejdere til Danmark. De kom primært fra lande
som Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien. (Bejder 2011). Det medførte, at Danmark i højere grad blev
et multietnisk samfund og indvandrerdebatten begyndte så småt at ulme i de danske medier. I 1983
vedtog Folketinget den første udlændingelov i Danmark, som senere er blevet revideret en del gange. Loven medførte blandt andet, at flygtninge kunne søge asyl i Danmark. Irak krigen i 1980-88
medførte, at et øget antal flygtninge fra Irak kom til Danmark for at søge asyl. I 1990’erne flygtede
kurdere til Danmark grundet krig i Irak. Derudover kom der i dette årti flygtninge fra Jugoslavien
og Bosnien, hvilket medførte flere særlove (Bejder 2011).
Flygtningestrømmen medførte en centrering af flygtninge i sociale boligbyggerier i Danmark. Det
var byer og områder som Hvidovre, Ishøj, Gellerup, Vollsmose og Nørrebro, hvor flygtninge bosatte sig (Bejder 2011). Disse indvandringsstrømme har medført, at Nørrebro, her under Haraldsgadekvarteret, i dag er et multietnisk område med folk bosiddende fra mange forskellige kulturer. Flere
boligsociale byggerier i Bispebjerg og Ydre Nørrebro er på listen over socialt udsatte boligområder
(By, Bolig og Landdistrikter 2014). Dette har blandt andet været medførende til, at området er blevet udset til at gennemgå en områdefornyelse, da områdefornyelser har til formål at forny udsatte
boligområder. Der har fra Haraldsgadekvarterets Områdeløfts side også været fokus på integration,
hvor der har været et ønske om en øget interaktion mellem de mange forskellige kulturer, som er
bosiddende i området. Derfor er der i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver fokus på at fremme integration mellem etniske danskere og indvandrere bosat i de omtalte områder i et håb om, at denne
indstilling vil sprede sig til lokalområdet (HF Lersøgrøften 2012:3).
5. 4 Ydre Nørrebro og Bispebjerg som multietnisk område
Området, byhaven er beliggende i, huser socialt udsatte boligområder som Mjølnerparken, Bispehaven og Aldersro, der i 2014 alle lå på listen over socialt udsatte boligområder (Heilskov 2014).
37
Placering på listen over socialt udsatte boligområder indebærer, at der opfyldes tre af de følgende
fem kriterier. Det første kriterium er, at gruppen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet
eller uddannelse er over 40 pct. (dette gælder et gennemsnit for de sidste 2 år). Det andet kriterium
er, at gruppen af indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct. Det tredje kriterium er, at gruppen over 18 år der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller
loven om euforiserende stoffer er over 2,70 pct. (dette gælder et gennemsnit for de sidste 2 år). Det
fjerde kriterium er, at gruppen af beboere i alderen 50-59 år, der kun har en grunduddannelse (inkl.
uoplyst uddannelse), er over 50 pct. Det femte kriterium er, at den gennemsnitlige bruttoindkomst
for skattepligtige i alderen 15-64 årige (eks. uddannelsessøgende) i området er mindre end 55 pct. af
den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. De boligsociale afdelinger Aldersro, Mjølnerparken og Bispeparken, som er beliggende i Bispebjerg og Ydre Nørrebro opfylder
alle minimumskravet på tre kriterier ud af de ovenstående fem kriterier (By, Bolig og Landdistrikter
2014). Bispebjerg og Ydre Nørrebro er derfor på mange måder et udsat kvarter, der har haft behov
for, at der blev skabt et kulturelt mødested for forskellige kulturer og sociale lag:
“I området har man kæmpet med store integrationsproblemer, og erfaringen har vist,
at kvarterets beboere har haft svært ved at tale sammen og mødes på tværs af sociale
og kulturelle skel. Kvarteret har også i perioder kæmpet med et noget blakket ry - det
har været et område, man blot kørte igennem, eller hvor man boede så kort tid som
muligt” (DAC & Life 2014).
Lersøgrøftens Integrationsbyhaver er opstartet på baggrund af at skulle nedbryde nogle af de problemer der er i området, samtidig kan det bidrage med at involvere beboere med anden etnisk baggrund i foreningslivet.
5. 5 Foreningsliv i Danmark
Foreningslivet i Danmark opstod i 1800-tallet, hvor befolkningen opførte deres egne bevægelser.
Men det var først efter Anden Verdenskrig, at foreningslivet for alvor blev en del af den danske
kultur. Sidenhen har foreningslivet fået en stor betydning for det danske samfund og kulturliv. Betegnelsen for en forening er ifølge samfundsforskerne Bjarne Ibsen, Malene Thøgersen og Klaus
Levinsen; ”en sammenslutning af mennesker med et fælles mål eller en fælles interesse, som er organiseret og ledet efter almindelige demokratiske regler.” (Ibsen et al. 2013:18). Foreningslivet
bliver anset som en vigtig del i opretholdelsen af det danske velfærdssamfund, da de frivillige med-
38
lemmer bidrager med fællesskaber på tværs af sociale baggrunde og generationer (Regeringen
2014:3). Ydermere kan foreningslivet også være en måde hvorpå, at minoritetsgrupper inkluderes
og integreres i samfundet. I en rapport fra Social Forskning Institut beskrives, hvordan foreninger
kan være en ressource for de enkelte personer:
“Foreninger fungerer som samlingssted for personer med fælles interesser og fælles
identitet og gør det nemmere for denne gruppe at få opfyldt særlige behov dels ved, at
medlemmerne kan hjælpe hinanden og dels ved, at foreningen kan blive gruppens talerør i forhold til politikere og institutioner i Danmark” (Dahl & Jakobsen 2005:76).
Samtidig uddybes hvordan foreningslivet bidrager med et socialt netværk, som både kan være en
ressource i forhold til at skabe mulighed for interaktion mellem forskellige grupper i samfundet, og
integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Den organisatoriske del af foreningen kan
samtidig bidrage med en forståelse for demokratiske beslutningsprocesser.
Der er flere måder frivillige kan organisere sig på. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter beskriver i rapporten ‘Dyrk Din By’ fire forskellige måder at organisere haver på, der hver især har
styrker og svagheder. De fire organiseringstyper er havegrupper, netværk, forening og socialøkonomisk virksomhed (Jensen et al. 2012:92). Haveforeninger er formelle og juridiske enheder, med
medlemmer, bestyrelse og vedtægter, det samme gælder Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Haveforeninger har fokus på fællesskab og på at få dyrkningen i de enkelte haver til at fungere. I ‘Dyrk
Din By’ fremgår det, at organiseringstypen forening kan have et dårligt ry blandt iværksættere, da
det kan være en stor udfordring at skulle opretholde en bestyrelse og samtidig have frihed til at udfolde sig kreativt. Ydermere kan det frivillige engagement mindskes på baggrund af de administrative opgaver. Ifølge ‘Dyrk Din By’ er det dog også en styrke, da det fremmer stabilitet og kontinuitet i foreningen. De styrker der bliver fremhævet i forhold til foreninger er, at der er let adgang til et
samarbejde med kommunen, herunder økonomisk finansiering, og der er en klar struktur i forhold
til rolle- og ansvarsfordeling (Dyrk Din By 2012:93). Foreningslivet kan ses som en strategi i at
mobilisere og engagere individer, hvilket også kan være en ressource under en områdefornyelse.
5. 6 Udvikling af Haraldsgadekvarteret
Området omkring Haraldsgade er et kvarter bestående af omkring 9.300 beboere, hvoraf hver tredje
har anden etnisk baggrund end dansk. Haraldsgadekvarterets Områdeløft begyndte i 2007 med fo-
39
kus på integration, trafiksanering og miljø. Der var et budget på 54 millioner kroner, og projektet
sluttede i slutningen af 2012 (DAC & Life 2014). Til at finansiere områdefornyelsen bidrog Københavns Kommune med halvdelen af midlerne, og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter den
anden halvdel (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:454ff). Haraldsgadekvarterets Områdeløft havde fokus på erhvervsfremme, netværksdannelse, fælles identitetsdannelse, bygningsfornyelse, forbedringer af gade-, byrum og fællesarealer og aktiviteter, forbedring af vilkårene
for fritidsliv og kampagneaktiviteter om sundhed (Byfornyelsesdatabasen).
5. 6. 1 Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret
Områdefornyelse bliver af By, Bolig og Landdistrikter beskrevet således: ”Det overordnede formål
med områdefornyelse er at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og boligområder og derigennem gøre dem attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer” (By, Bolig og Landdistrikter 2013:6), og foregår over en periode på 5 år (By, Bolig og Landdistrikter 2013:12). Inden for et år, efter godkendelsen af en områdefornyelse, skal der udarbejdes et
byfornyelsesprogram. Byfornyelsesprogrammet er det væsentligste redskab til videre arbejde i området, og det skal beskrive, hvordan kommunen vil opnå de ønskede mål, der er for byfornyelsen
(By, Bolig og Landdistrikter 2013:16). I arbejdet med områdefornyelser bliver der som udgangspunkt givet støtte til fire forskellige problemramte områdetyper. Den første er; ”nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling”. Den anden er; ”nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse”. Den tredje
er; ”nyere boligområder med store sociale problemer” (By, Bolig og Landdistrikter 2013:7). Og
den fjerde er; ”ældre erhvervs- og havneområder, udpeget i kommuneplanen som byomdannelsesområder, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår” (By, Bolig og Landdistrikter
2013:8). Områdefornyelsen af Haraldsgadekvarteret gik under områdetype to. Det fremgår i evalueringen at; ”Området er karakteriseret af store problemer af erhvervsmæssig, integrationsmæssig og
fysisk karakter. Området er fragmenteret og splittet op i både fysiske og sociale enklaver.” (Byfornyelsesdatabasen). For at imødekomme de problematikker, der gjorde sig gældende af både erhvervsmæssig, integrationsmæssig og fysisk karakter i Haraldsgadekvarteret omkring 2007, blev
der gjort brug af borgerinddragelse og øvrige involverede i projektet. Indholdet af områdefornyelsen blev udarbejdet efter beboernes ønsker og behov, for at skabe ejerskabsfølelse blandt dem (By,
40
Bolig og Landdistrikter 2013:26). Nina Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent, begrunder
områdefornyelsens indtog i Haraldsgadekvarteret således:
“[…] der er brug for at komme et løft, så der kan komme stolthed i bydelen og over at
bo netop det sted. Løftet kommer ikke af sig selv, fordi der ikke er markedskræfter,
som gør at pludselig stiger priserne her og trækker nogle ressourcestærke folk til. I
nogle områder er det dog ikke nødvendigt. […] Jeg vil kalde det [områdeløftet red.]
en katalysator som kan sætte en positiv udvikling i gang” (Munkstrup, Erhvervs- og
integrationskonsulent. Bilag 3:56ff).
I opstarten af områdefornyelsen var borgerinddragelsesprocesser et vigtigt redskab. Der blev blandt
andet foretaget interviews af beboerne, for at få deres ønsker til, hvad der kunne forbedres i området. De ansatte i Haraldsgadekvarterets Områdeløft interviewede folk i lokalområdet ved at ringe på
i forskellige opgange og stille spørgsmål. På baggrund af interviewene fortæller Munkstrup at de
blandt andet erfarerede at der var mangel på mødesteder i området (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:251ff). Der var derfor et ønske om, at beboerne og andre besøgende
skulle opholde sig fem minutter længere i byrummene (Områdeløftets sekretariat:17). Det var således på baggrund af empiri- og dataindsamlingen, at tankerne om en integrationsbyhave opstod.
5. 6. 2 Udviklingsplan 2009
Munkstrup fremhæver under et interview, at tanken om integrationsbyhaverne allerede var på tale
før områdefornyelsen startede. I ’Udviklingsplanen for Lersøparken og Kolonihaveparken 2009’
fremgår de første spæde planer for, at arealet omkring banen skulle anvendes som integrationsbyhaver. Muligheden for at danne en haveforening startede, da der var blevet nedlagt et rør grundet
store vandskyl ved banen, og der derfor lå et stykke jord frit (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:69ff). Ifølge Munkstrup var Birgitte Korengaard, den daværende leder for Haraldsgadekvarterets Områdeløft, med til at udarbejde Udviklingsplanen 2009:
”[…] hun havde været med dengang at den udvikling blev lavet, og selvfølgelig meget
obs på at vi kunne have en chance for at få sat noget i værk og at det her med integrationsaspektet var vigtigt at have med i. Det var simpelthen en betingelse for, at få lavet
de haver. […] Og integrationsaspektet var der fordi det er et sted hvor der bor rigtig
41
mange folk med anden baggrund end dansk” (Munkstrup, erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:76ff).
Ideen om integrationen i haverne blev derfor initieret af Birgitte Korengaard, der så potentialer i at
anvende haver til at skabe fællesskaber i Haraldsgadekvarteret. I Udviklingsplanen 2009 beskrives
hvordan grunden skal anvendes:
”På Lersøgrøftarealet kan anlægges daghaver. Daghaver er kolonihaver med en havestørrelse på op til 150 m2. I daghaverne kan etableres bygninger efter de til enhver tid
gældende regler. Overnatning er ikke tilladt i daghaver. Det er blevet foreslået, at
daghaverne etableres som et integrationsprojekt. Et princip kunne være, at hver anden
have afsættes lokalt til beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Haverne kunne
på den måde være med til at skabe ’dialog over hækken’ og samtidig give det etniske
miljø et andet ejerskab til parken.” (Teknik- og Miljøforvaltningen 2009:38).
Det blev derefter sat i værk med Munkstrup som facilitator for Lersøgrøftens Integrationsbyhavers
opstart: ”Det var at starte fra scratch og ende med en succes” (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:69f). Det var et fokus fra Haraldsgadekvarterets Områdeløfts side, at de projekter de startede skulle være vedvarende for lokalområdet og have en lang levetid (Munkstrup,
Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:34ff).
5. 7 Opstart af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver
I opstarten af nyttehaverne var der fra Haraldsgadekvarterets Områdeløfts side fokus på at hverve
folk med interesse for havedyrkning, samt at udformningen af nyttehaverne skulle svare til borgernes behov (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:34ff). Munkstrup beskriver sin
funktion i områdeløftet på følgende måde:
”Jeg skulle finde nogle folk som kunne have lyst til at udvikle idéen. Og det skulle ikke være mine idéer. Det kunne godt være jeg havde nogle tanker om, hvordan man laver nyttehaver, men det skulle jo være noget, som afspejlede de behov som de havde.
Så jeg fik fat i nogle forskellige folk, jeg havde hørt kunne interessere sig for haven og
fik samlet dem til nogle opstartsmøder, hvor vi produktudviklede om, hvordan det
skulle være. Nogle af de ting der kom frem der, det var at der skulle være økologiske
42
principper, der skulle være det her integrationsaspekt i det.” (Munkstrup, Erhvervs- og
integrationskonsulent. Bilag 3:87ff).
Munkstrup fortæller, at til opstartsmøderne var alle repræsenterede født i Danmark, men de var indstillede på grundpræmissen om, at der skulle være medlemmer, der ikke var født i Danmark. Til
disse opstartsmøder fik de lavet et udkast til vedtægter og et konceptpapir, hvori visionerne for byhaven står beskrevet. Dette blev udarbejdet over fem møder med opstartsgruppen i vinterhalvåret,
hvor de processuelt på møderne diskuterede, hvad der skulle stå i Konceptpapiret (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:168ff). I Konceptpapiret står der blandt andet:
“HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver er en byhaveforening stiftet i 2012 med det
formål at give beboerne i Bispebjerg og på Ydre Nørrebro mulighed for at dyrke
grøntsager. Samtidig arbejder foreningen aktivt med at nedbryde sociale og kulturelle
skel for dermed at skabe sammenhold i et bydelsområde med stor forskellighed. Gennem havearbejdet og de fælles projekter er det vores oplevelse, at naturlig integration
gror og ny venskaber opstår” (HF Lersøgrøften 2012:3).
Det vidner om at tanken fra starten var, at der skulle være integration på tværs af sociale og kulturelle skel. Munkstrup fortæller ligeledes:
”Der kunne vel i teorien også have været nogen som havde sagt at; hvorfor skal det
ikke bare være en del, der er født i Danmark, der skal have kolonihaver her. Men den
åbnede vi jo slet ikke for. Det var en grundbetingelse. Det var ikke noget vi formulerede, men det var noget der lå i en bagvedliggende retorik.” (Munkstrup, Erhvervs- og
integrationskonsulent. Bilag 3:335ff).
Integrationsapektet var ikke på noget tidspunkt til diskussion i opstarten af projektet, da det var blevet gjort til en af grundbetingelserne for, at byhaverne kunne eksistere. For at rekruttere medlemmer
med anden etnisk baggrund end dansk havde Munkstrup kontakt til boligsociale afdelinger i området: ”De [de boligsociale afdelinger red.] var super gode til at lave opslag i opgangene og gå rundt
og snakke med folk i kvarteret og fortælle dem om det her; at der nu var nogle nyttehaver på vej,
hvor man kunne få en mulighed for, for rimelige penge, at få et stykke jord” (Munkstrup, Erhvervsog integrationskonsulent. Bilag 3:115ff). På den måde spillede de boligsociale afdelinger, især afdelingen Den Grønne Trekant, i området en væsentlig rolle i forhold til at hverve medlemmer til foreningen med anden etnisk baggrund. Munkstrup oplevede, at det var svært at få personer med anden
etnisk baggrund end dansk til at melde sig ind i foreningen:
43
”Danskerne var rigtig hurtige til at afkode hvad det betød når det var opslag rundt omkring at nu kunne man komme til generalforsamling og blive skrevet op til en have.
Men vi havde klart en fornemmelse af, at hvis vi ikke gjorde noget så ville der ikke
komme noget ud af dem der ikke var født i Danmark. Så det var der vi havde et virkelig godt samarbejde med boligafdelingerne derude, som gjorde et stort arbejde for at
få mange med og på generalforsamlingen endda. Der var en virkelig god blanding. Så
der var der mange der mødte op” (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:345ff).
Haraldsgadekvarterets Områdeløft var derfor opmærksomme på, at det krævede en større indsats at
tiltrække medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk.
Da Munkstrup og opstartsgruppen havde hvervet nok medlemmer skulle de stifte en bestyrelse ved
en generalforsamling. Munkstrup fortæller, at der var forskellige perspektiver på foreningslivet i
opstarten af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver:
”Der hvor man også kan se forskellen i at være vant til en foreningskultur, eller ikke at
være det, det var på generalforsamlingen. Der var det nemt nok at få nogle der var
født i Danmark til, at stille op til bestyrelsen. Dem der ikke var født i Danmark, de var
sådan lidt; de var jo bare kommet for at få en have.” (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:173ff)
Der var derfor forskellige opfattelser af, hvorvidt det var nødvendigt at blive medlem af bestyrelsen
og indgå i foreningslivet afhængig af medlemmets kulturelle baggrund. Lersøgrøftens Integrationsbyhaver har som en del af deres vedtægtsgrundlag krav om, at have fem medlemmer siddende i
bestyrelsen, hvor to af de fem skal være af anden etnisk baggrund end dansk (Munkstrup, Erhvervsog integrationskonsulent. Bilag 3:183ff).
Ifølge Munkstrup ledte den lavpraktiske kvote inddeling af ’hvor er du født henne’ til nogle konstruktive samtaler: ”Nogle gange så kan sådan noget integrationsdebat eller –snak, det kan blive så
firkantet og så umenneskelig på en eller anden måde. På den måde der, så fik vi twistet nogle af de
der begreber, som faktisk gav nogle rigtig gode snakke, synes jeg.” (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3: 107ff). Munkstrup fortsætter:
”Det gav faktisk nogle lidt muntre snakke om; også hvad vil det sige at være dansk?
Pludselig stod der jo Muhammed, der var brun i hovedet, og han havde jo bevis på at
44
være født i Danmark. Det var lidt underligt for Tove, som mente at fremmede ikke
skulle på hendes liste, hvis man kan sige det sådan. Og omvendt så var der en fra Island, som boede her i København, som ringede til mig og sagde: Er det rigtigt forstået
at jeg ikke skal på den danske liste, men at jeg skal på den anden liste?” (Munkstrup,
Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:100ff)
Integrationsbyhaven blev derfor et sted hvor medlemmerne kunne blive udfordret i forhold til deres
fordomme om etnicitet og tilhørsforhold. Byhaven skabte dermed også en åbning for et nyt fællesskab i lokalområdet.
Beboerne i Haraldsgadekvarteret var i fokus, og derfor indførte opstartsgruppen også et krav om, at
medlemmerne af foreningen skulle bo inden for et specifikt område (Se kortet i problemfeltet). Ifølge Munkstrup gavnede det lokalområdet, at medlemmerne havde bopæl i lokalområdet:
“De kommer jo så både nede fra Haraldsgadekvarteret, hvor jeg arbejdede, men de
kommer også fra Bispebjerg og det område. Det synes jeg er en ekstra kvalitet. Det er
jo igen det, så mødes man jo måske på biblioteket, og så er der en man kender nede
fra haverne. Det bliver mere menneskeligt på en eller anden måde når man har nogle
fællesskaber.” (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:239ff).
På den måde kunne der skabes nogle relationer i haven, der forenede beboere i en splittet bydel.
Munkstrup fortæller, at hun ser potentialer i en byhave som Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Når
der skabes relationer til beboere i ens nærområde, gennem eksempelvis en byhave, skaber dette et
fællesskab i lokalområdet, som medfører en følelse af tryghed (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:224).
Haraldsgadekvarteret er blevet italesat som et konfliktfyldt og splittet område, hvor der har været et
behov for interaktion mellem forskellige kulturelle og sociale grupper, men også for et fysisk mødested. Desuden har bypolitiske institutioner fået en større forståelse for de sociale potentialer der
ligger i en midlertidig anvendelse af tomme arealer i byen, som byhaver er et eksempel på. Der er
dog stadig udfordringer i denne form for anvendelse, da der altid vil være forskellige rationaler i
planlægningen. På baggrund af det historiserende felt vil nogle af de bypolitiske rationaler, som har
indflydelse på Lersøgrøftens Integrationsbyhavers handlerum, blive undersøgt.
45
6 Formelle institutioner i det bypolitiske felt
I dette afsnit vil det bypolitiske felt blive undersøgt. Det bypolitiske felt har indflydelse på planlægningen af Haraldsgadekvarteret og på foreningens fysiske og dermed sociale handlerum. Opdelingen og inddragelsen af subfelter i projektet er foretaget ud fra, hvorvidt aktørerne har indflydelse på
foreningens fysiske og sociale handlerum. For at give et indblik i feltet, vil der blive redegjort for
institutionerne i det bypolitiske felt, de rationaler de forskellige aktører har og det relationelle forhold som de formelle institutioner har til foreningen. Relationerne til institutionerne i det bypolitiske felt skaber både begrænsninger og muligheder for Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. For at
kunne lave en udførlig beskrivelse af aktørerne, vil Shins subfelter anvendes til at konstruere det
bypolitiske felt. Nedenfor er en figur, der illustrerer aktørerne og subfelterne i det bypolitiske felt,
samt de relationer og konflikter de har. Figuren vil blive uddybet i den følgende analyse
46
Som tidligere nævnt er Lersøgrøftens Integrationsbyhaver opstartet på baggrund af en områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret. Lersøgrøftens Integrationsbyhaver er en privat forening, og er dermed løsrevet fra Haraldsgadekvarterets Områdeløft. Haraldsgadekvarterets Områdeløft var en aktiv
aktør i konstruktionen af det historiserende felt, da de havde stor indflydelse på foreningens opstart.
Haraldsgadekvarterets Områdeløft er dog ikke længere en aktør i feltet, da det afsluttedes i udgangen af 2012 (DAC & Life 2014). Derfor indgår områdeløftet ikke som en aktør i beskrivelsen af det
nuværende felt. I de følgende afsnit vil aktørerne og deres rationaler blive beskrevet.
6. 1 Københavns Kommune rationaler
Teknik- og Miljøforvaltningen beskæftiger sig med miljøområdet, lokalplanlægning og byfornyelse.
Forvaltningen er tilknyttet Teknik- og Miljøudvalget, der består af medlemmer fra Borgerrepræsentationen, som også har indflydelse på Teknik- og Miljøforvaltningens beslutninger i sager som eksempelvis særlig dispensation for midlertidig anvendelse (Andersen & Toft-Jensen 2012:250). Teknik- og Miljøforvaltningen er også forbundet til andre forvaltninger i Københavns Kommune, eksempelvis Kultur- og Fritidsforvaltningen, der også beskæftiger sig med midlertidig anvendelse i
København (Andersen & Toft-Jensen 2012:252). Disse institutioner besidder en høj kulturel kapital, da de har beslutnings- og fortolkningsmagten i forhold til kommune- og lokalplaner. De besidder kulturel kapital grundet en høj akademisk og politisk position i det bypolitiske felt. Således har
forvaltningen afgørende betydning for hvorledes de midlertidige anvendelser, der er i Københavns
Kommune, såsom Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, kan fortsætte eller må ophøre Integrationsbyhaver er også afhængig af den økonomiske kapital fra Teknik- og Miljøforvaltningen til at realisere
forskellige initiativer.
Teknik- og Miljøforvaltningens opgave i det bypolitiske felt er at overholde de formelle love i lokalplanerne og kommuneplanen. Det er oftest dette rationale denne forvaltning handler ud fra, i
samarbejde med de andre forvaltninger i Københavns Kommune. Grundet Teknik- og Miljøforvaltningens tilknytning til Borgerrepræsentationen, må de også varetage de planlægningsrationaler repræsentanterne i Borgerrepræsentationen har. Borgerrepræsentationen er borgernes repræsentative
organ i Københavns Kommune, og derfor varetager medlemmerne i Borgerrepræsentationen deres
egne og borgernes interesser. Der er også en politisk agenda indblandet i Teknik- og Miljøforvaltningens handlen, hvilket også kan præge forvaltningens rationaler. Modstridende rationaler mellem
47
borgere og forvaltningen, samt modstridende rationaler internt i forvaltningen vil blive uddybet
senere.
6. 2 Bispebjerg Lokaludvalgs rationaler
Bispebjerg Lokaludvalg er forbundet til Bispebjergområdet og Haraldsgadekvarteret, da de er et
politisk talerør for lokalområdet. Lokaludvalget er også relationelt forbundet til Borgerrepræsentationen, da udvalget kan opfordre Borgerrepræsentationen til at tage sager eller forslag op, der har
betydning for bydelen eller grupper, eksempelvis hvorvidt lokalplaner skal fornyes. Derfor har udvalget høj social kapital i Haraldsgadekvarteret, da udvalget har et stort netværk og må være opmærksom på de foreninger, der gør sig gældende, og som er aktive i området. Lokaludvalget kan
også afgive høringssvar til Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg i sager,
der er betydningsfulde for bydelen. Det vidner om at udvalget er en repræsentant for beboerne og
foreningerne i området, men også er en del af den kommunale administration. Det viser at Bispebjerg Lokaludvalg, med en høj social kapital i kvarteret, kan være bindeled mellem mange aktører.
Lokaludvalget fungerer også som økonomisk støtte i initiativer i Bispebjerg, der styrker nærdemokratiet og netværkene i området. De har to millioner kroner til dette formål årligt, hvilket vidner om
udvalgets økonomiske kapital i det bypolitiske felt. Lersøgrøftens Integrationsbyhaver har ydermere
et medlem siddende i valggruppen Miljø, Kultur/Netværk og Iværksætteri i Lokaludvalget. Det betyder, at foreningen og udvalget er relationelt forbundet (Bispebjerg Lokaludvalg).
Bispebjerg Lokaludvalgs rationale er at varetage borgernes interesser i forhold til Københavns
Kommune. Bispebjerg Lokaludvalg kan derfor have et andet rationale end forvaltningerne i Københavns Kommune, eftersom de ikke er lige så opmærksomme på at opretholde planlovgivningen, og
i højere grad har et rationale om at varetage borgernes politiske ønsker. Foreningerne har med Bispebjerg lokaludvalg en mulighed for at positionere sig overfor Teknik- og Miljøudvalget og få
økonomisk tilskud.
6. 3 Kolonihaveforeningernes rationaler
Kolonihaveforeningerne Aldersro og 4. maj lejer deres grunde af Københavns Kommune, hvor de
har fået tilladelse til at opføre kolonihavehuse (Jensen et al. 2012:14). Kolonihaverne er således
også relationelt afhængige af kommunen og dennes økonomiske kapital i form af leje af grundene.
48
Kolonihaverne har således også været afhængige af, at Københavns Kommune anerkender dem som
en vedvarende institution i det bypolitiske felt. Denne anerkendelse kom i form af, at kolonihaverne
blev gjort til et fredet område (Teknik- og Miljøforvaltningen 2009:17). Således har Lersøgrøftens
Integrationsbyhaver ikke de samme rettigheder som kolonihaverne i det bypolitiske felt, eller den
samme anerkendelse fra kommunen. De har ikke samme rettigheder på trods af, at begge typer lejemål ikke giver Københavns Kommune profit, i forhold til de omkostninger der er forbundet til
lejemålet. Det kan skyldes, at kolonihaverne gennem flere årtier, og historisk er blevet en vigtig del
af byplanlægningen i Danmark og derigennem har fået en høj social kapital. Kolonihaveforeningerne har desuden en interesse i Lersøgrøftarealet. Derfor er der modstridende rationaler mellem kolonihaveforeningerne og Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, hvilket vil blive undersøgt i et senere
afsnit.
6. 4 Boligsociale områders rationaler
Københavns Kommune og Områdeløft Sekretariatet tog initiativ til områdefornyelsen i Haraldsgadekvarteret, på baggrund af nogle af de udfordringer de så i de boligsociale områder. De boligsociale områder har derfor skabt et øget fokus på kvarteret. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
samt Teknik- og Miljøforvaltningen har støttet denne proces gennem finansiering, de har derfor et
rationale, der er at styrke udsatte byområder i København.
Dermed har de boligsociale områder haft indflydelse på byhavens opståen. Københavns Kommune
er også relationelt forbundet til de boligsociale områder, da Københavns Kommune via anvisningsretten kan disponere over hver fjerde lejlighed i de almene boliger. Der anvises som regel til personer der ikke kan løse egne boligproblemer (By, Bolig og Landdistrikter 2013:§59). Beboerne i de
boligsociale områder er som regel personer med få økonomiske og sociale ressourcer, fordi de prioriteres højest. De boligsociale områder er placeret i bydelen, og kan derfor også få indflydelse i og
støtte fra Bispebjerg Lokaludvalg. Kolonihaverne og de boligsociale områder har ingen direkte relation.
Udover områdefornyelsen, har mange af de boligsociale afdelinger i området gennemgået udviklingsplaner. Helhedsplanen for Aldersrokvarteret beskriver mange af de samme problematikker som
i resten af kvarteret. Her arbejdes også med aktivering af beboerne for at skabe ejerskab, tryghed og
tilhørsforhold til området (Lejerbo 2010:4ff) . Dette kan understøtte at de boligsociale afdelinger
har et rationale om at støtte byhaven, i et håb om at haven kan være med til at aktivere beboerne i
49
deres egen afdeling. Det må derfor være de boligsociale områders rationale at støtte hvervningen af
medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk.
6. 5 Lersøgrøften Integrationsbyhaver og de formelle institutioner i feltet
I dette afsnit vil de formelle institutioner og deres relation til Lersøgrøftens Integrationsbyhaver
blive undersøgt, samt hvilke modstridende rationaler der er mellem de forskellige institutioner og
Lersøgrøftens Integrationsbyhave.
6. 5. 1 Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen beskæftiger sig, som tidligere nævnt, med at håndhæve lokalplanerne i København. ’Byens udvikling’ er den afdeling i forvaltningen, der bærer ansvaret for Udviklingsplanen 2009, som danner grundlag for, at der er anlagt daghaver i Lersøparken. ’Byens Udvikling’ beskæftiger sig med overholdelse af lokalplaner, og hvorvidt der skal gives dispensation til, at
grunde kan blive midlertidigt anvendt (Teknik- og Miljøforvaltningen). I vedtægterne for Lersøgrøftens Integrationsbyhaver fremgår det at: ”Det er foreningens mål, at de nye integrationsdaghaver, som der i ”Lersøparken og kolonihaveparken, Udviklingsplan 2009-2019” er åbnet mulighed
for at etablere på Lersøgrøftarealet mellem Tagensvej og Lersø Parkalle, gøres klar til brug” (Vedtægter. Bilag 10:§2.1).
Relationelt er Lersøgrøftens Integrationsbyhaver derfor forbundet med Teknik- og Miljøforvaltningen i feltet, da forvaltningen har skabt lovgivningsmæssige muligheder for midlertidig anvendelse
af Lersøgrøften i lokalbestemmelserne, samt givet foreningen mulighed for at leje grunden af Københavns Kommune. Foreningen er derfor afhængig af hvilke bestemmelser og beslutninger Teknik- og Miljøforvaltningen tager for grundens anvendelse.
Den nuværende bestyrelse i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver står nu med ansvaret for at forny
byhavens lejekontrakt med Københavns Kommune (Generalforsamling. Bilag 9:26ff). I forbindelse
med forlængelse af lejekontrakten har flere af medlemmerne i foreningen ytret ønske om, at den
nye lejekontrakt skulle indeholde muligheder for at bygge bistader og for at etablere en vandforsyning på grunden (Generalforsamling. Bilag 9:132ff). Tidligere har foreningen haft komplikationer
med at få lov af Københavns Kommune til at etablere forskellige elementer på grunden: ”Der var
en, der gik i gang med de her bier sidste år, men det strandede så ved Københavns Kommune. Vi
50
har ikke lov til at have husdyr, høns eller noget. Jeg ved så ikke hvorfor at det ikke kom videre.”
(Pernille, medlem. Bilag 7:49ff). Medlemmerne af foreningen har derfor søgt om lov til at lave bistader af Teknik- og Miljøforvaltningen, men uden at ønskerne er blevet videreført. Derudover blev
der ved dette års generalforsamling i foreningen fremlagt, at Københavns Kommune er den eneste
mulighed for, at foreningen kan etablere vandforsyning til vanding af haverne på grunden. Et medlem i foreningen påpegede dog, at hun allerede havde prøvet at få kontakt til forvaltningen omkring
etablering af vandforsyning, men at en jurist fra Teknik- og Miljøforvaltningen havde fortalt, at
lokalplanen for området kun gav medlemmer lov til at dyrke afgrøder på deres havelod (Generalforsamling. Bilag 9:134f). Der var mange af medlemmerne, som gav udtryk for, at de så det som et
problem at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke havde hjulpet dem tidligere. Det vidner om, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Lersøgrøftens Integrationsbyhaver har modstridende rationaler, da
forvaltningen har et rationale om at opretholde lokalplanen, mens medlemmerne har et rationale om
at etablere installationer på grunden. I forbindelse med, at Teknik- og Miljøforvaltningen har et
andet rationale end foreningen, blev et vandudvalg oprettet i foreningen, hvis formål er at undersøge nye muligheder gennem kontakt til forvaltningen (Generalforsamling. Bilag 9:127f). Det vidner
om, at Lersøgrøftens Integrationsbyhaver ikke godtager det rationale Teknik- og Miljøforvaltningen
har om at opretholde lokalplanen og at medlemmerne ønsker at bryde med den reproduktion der er
af planlægningen på grunden, hvor forvaltningen har bestemmelsesretten med lokalplanen.
Under generalforsamlingen ytrede flere af medlemmerne, sig om ønsker vedrørende forlængelse af
grundudlejningen hos Teknik- og Miljøforvaltningen. På denne måde skulle forvaltningen blive
villig til at give accept til anlægningen af fast vandforsyning og andre installationer. Der er visse
muligheder for midlertidig anvendelse i lokalplaner, men også visse begrænsninger:
”Selvom der ikke eksisterer deciderede retningslinjer for hvordan der kan arbejdes
med midlertidige anvendelser i kommune- og lokalplanlægning og i den daglige lokaladministration, er det alligevel i mange tilfælde muligt at rumme midlertidige anvendelser inden for lokalplanernes anvendelsesbestemmelser. Er det ikke tilfældet, må
der tages stilling til om der kan dispenseres, eller om der må udarbejdes en ny lokalplan. Det er nemlig ikke muligt at dispensere fra en lokalplan hvis den nye anvendelse
strider mod lokalplanens overordnede formål. Det betyder at der som hovedregel ikke
kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan, selv om der blot er tale
om en midlertidig anvendelse.” (Andersen & Toft-Jensen 2012:249f)
51
Således har lokalplanens overordnede formålsbestemmelser indflydelse på, hvordan der planlægges
på grunden. Formålsbestemmelserne for Lersøgrøften er, at der kan anlægges daghaver, at der ikke
må etableres bygninger eller permanente installationer, og at overnatning i daghaverne ikke er tilladt (Teknik- og Miljøforvaltningen 2009:38). Mulighederne for daghaver er dermed en del af formålsbestemmelserne for grunden. Men ovenstående citat vidner også om, at hvis anlægning af
vandforsyning og bistader på Lersøgrøftarealet skal muliggøres, må der laves en ny lokalplan. Det
skyldes, at installationen af bistader og vandforsyning vil stride imod grundens formålsbestemmelser i den nuværende lokalplan. Det antages derfor, at Teknik- og Miljøforvaltningen har afslået foreningens ønsker på baggrund af lokalplansbestemmelserne, da det er forvaltningens interesse at
opretholde lokalplanen i Københavns Kommune. De forskellige fagforvaltninger i Københavns
Kommune har forskellige procedurer og rationaler i forhold til midlertidig anvendelse, som ikke
altid er i overensstemmelse med hinanden. Dette skaber en dårlig intern koordinering og et langsommeligt administrativt system i Københavns Kommune (Andersen & Toft-Jensen 2012:253). Det
kan forklare, hvorfor foreningen er stødt ind i komplikationer med Teknik- og Miljøforvaltningen i
ønsket om at ændre eksisterende lovgivning. Dette har også betydning for Lersøgrøftens Integrationsbyhavers fremtidige muligheder for at præge grunden. Munkstrup mener dog ikke, at det burde
være et problem at ændre lokalplanen, så medlemmernes visioner kan blive realiseret:
”Hvis der er en politisk vilje er der ikke noget galt med at lave en lokalplan. Alle forudsætningerne er på plads. Der er en masterplan der hedder udviklingsplan for Lersøgrøften og der er en forening der er interesserede i at være bygherrer på arealet så det
er ikke noget som helst. Andet end penge og politisk vilje.” (Munkstrup, Erhvervs- og
integrationskonsulent. Bilag 3:464ff)
Munkstrup beskriver, at der ikke burde være nogen komplikationer med at ændre lokalplanen eller
Udviklingsplanen 2009, hvis der er politisk vilje til at ændre denne. Men medlemmerne i foreningen der førhen havde undersøgt mulighederne for bistader og vandforsyning er ikke gjort bevidst
om, at dette kunne være en mulighed. Derfor formodes det, at Teknik- og Miljøforvaltningen har et
rationale om, at ville beholde den nuværende lokalplan og formålsbestemmelse for grunden.
Munkstrups udtalelse vidner om, at der kan være forskellige rationaler mellem forskellige ansatte i
det bypolitiske felt, da hun arbejder i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Munkstrup mener,
at en bevilling af Teknik- og Miljøforvaltningen til at lave faste etableringer på Lersøgrøftarealet,
muligvis kan lade sig gøre:
52
”Det var det der var den store plan (at anlægge redskabsskur og et fælles hus red.). Og
så skulle foreningen leje arealet med de her faciliteter og dermed afdrager man på den
der udgift til investeringen som kommunen har haft. Det lykkedes ikke at få den bevilling. Så hvad der sker videre det ved jeg ikke. Det er her de skal have lavet noget politisk pres på at der bliver fulgt op på de her løfter der er givet. Men det er jo ikke løfter,
da jeg ikke har kunne love noget fra områdeløftet. Vi har ikke kunnet love hvad
kommunen har gjort fremover. Vi har bare kunne gøre noget frem til vores sidste dag.
Men der skal et pres på en eller anden måde, og der skal de nok ind og arbejde lidt politisk på det. Hvordan får man sådan noget igennem? Hvordan får man prioriteret sådan en sag i kommunen?” (Munkstrup, erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag
3:394)
Det kræver, at foreningen øger sin sociale kapital for at udnytte og skabe netværksforbindelser i
feltet, men også kulturel kapital ved at have den rette forståelse for, hvordan forvaltningen skal gribes an, hvis foreningen skal kunne videreføre deres visioner. Dette vidner om at den symbolske
kapital i det bypolitiske felt er at få politisk legitimitet blandt politikere og forvaltningen. I dette
tilfælde, har et medlem symbolsk kapital, hvis medlemmet formår at gøre politikere og forvaltningen opmærksomme på Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Dette vil styrke foreningens position.
Udover modsætningsfyldte rationaler mellem forvaltningen og foreningen omkring at skulle etablere vandforsyning, er der også interessemodsætninger omkring, hvorvidt haven skal have lov til at
blive permanent eller skal forblive midlertidig. Anni, bestyrelsesmedlem i foreningen, beskriver
hvilke usikkerheder, der er forbundet med at være medlem af en byhave, der er midlertidig:
”Men nu er det sådan i København så er man ikke mere permanent end at man har en
smutdør. Fordi det siger sådan i lokalplanen, at det kunne udlægges til daghaver eller
parkeringsplads. […]. Hvem tager initiativet? Jeg tror det har været der i lokalplanen
siden 2008, og det er først i 2012 at vi går i gang. Så der er ikke andre der har haft set
det eller haft lyst til det før. Men vi lejer jo det her jord af Københavns Kommune og
betaler for lejen af jorden. I deres lejekontrakt hedder det midlertidige haver.” (Anni,
bestyrelsesmedlem. Bilag 1:219ff).
Som det fremgår af Anni, er haven ikke permanent, da Teknik- og Miljøforvaltningen gerne vil have mulighed for at benytte grunden til andre formål. Lokalplanerne medvirker til, at anvendelsen af
grunden reproduceres, da tiltag som eksempelvis bistader og vandforsyning ikke kan etableres. Det-
53
te giver forvaltningen mulighed for magtudøvelse. Det viser, at der er en asymmetrisk magtrelation
mellem forvaltningen og Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, hvor forvaltningen besidder den største
magt i form af lokalplanen og deres politiske position. Pernille, som er medlem af foreningen fortæller, at hun er uforstående over for en mulig nedlæggelse af haven fra forvaltningens side: ”Så
hvis kommunen ikke synes vi skal have lov til at blive her, så er det selvfølgelig et problem. Fordi
hvorfor lægge så meget energi i det for så at lukke det ned igen efter en fire fem år.” (Pernille, medlem. Bilag 7:185ff). Pernille synes, at haven har udviklet sig til en ressource, og hun finder det ærgerligt, hvis foreningen bliver nedlagt. Foreningen har fået en social værdi, der afhænger af det fysiske område Lersøgrøftarealet udgør. Pernille opfatter dog ikke Teknik- og Miljøforvaltningen som
afvisende overfor foreningens ønsker:
”Og så kan man se hvad Københavns Kommune siger og som udgangspunkt kan man
jo kun søge og få et ja eller et nej. Så jeg tænker at der er nogle højere oppe der har
nogle tanker omkring sådan noget, og man ikke rigtig har noget at sige til det. Men
stadigvæk hvis de har nogle folk i kommunen der er interesseret i det, så er det vel bare i deres interesse. Jeg har ikke forsøgt at søge om noget endnu. Men det afskrækker
mig ikke at det var det der skulle til, så tager det måske bare det længere tid, før end at
det kommer i gang.” (Pernille, medlem. Bilag 7:78ff).
Mark, medlem af foreningen, beskriver heller ikke forvaltningen som afvisende. Han fortæller følgende:
”Men jeg vil sige at jeg oplever opbakning fra kommunen, i og med at vi har fået lov
til at leje jorden. Så vidt jeg ved, bliver vores lejemål opsagt her snart, og så skal vi
genforhandle, fordi det kun har været et prøveprojekt. Men der kan så være mulighed
for en langsigtet.” (Mark, medlem. Bilag 4:491ff).
Mark oplever, at kommunen støtter foreningen, da byhaven har fået tilladelse til at leje jorden. Han
har derfor positive forventninger til, at haven kan få forlænget kontrakten. Pernille og Marks fortællinger vidner om, at forvaltningen ikke opfattes som lukkede overfor foreningens ønsker, og at der
faktisk er en form for positiv udveksling mellem foreningen og forvaltningen. Erik, formanden for
foreningen, beskriver dog i denne forbindelse, at et medlem er blevet bedt om at nedrive et hus, som
medlemmet havde bygget på sit havelod, da det overskred bestemmelserne for arealet:
”Det havde været fint, hvis det ikke var ham der fra kommunen, som jeg skal sidde og
forhandle kontrakt med. Han har pænt gjort os opmærksom på, at der står en paragraf i
54
vores lejekontrakt, at det må man ikke. Det skal vi så være lidt politi på. Og det synes
jeg er vildt irriterende fordi det er jo pisse synd - han har virkelig brugt meget energi
på det.” (Erik, formand. Bilag 2:274ff).
Erik udtrykker således, at der kunne være større frihed til at bygge i haven, hvis ikke Teknik- og
Miljøforvaltningen havde lavet restriktioner, der forbød foreningen at bygge større installationer på
grunden. Der kan argumenteres for, at en større frihed ville opfordre til en kreativ udfoldelse på
grunden. Munkstrup mener ikke, at grunden kan benyttes til andre formål end daghaver:
”I min verden er det en permanent løsning. Det er ikke til diskussion. Københavns
Kommune er ikke så hurtige, men det har de aldrig været. De skal nok komme efter
det. At foreningen har kørt nogle år nu viser at der er en sejlivethed i den. Det er med
til at skabe respekt omkring det. Jeg kunne sagtens forestille mig noget lignende masser af andre steder i byen.” (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag
3:501ff).
Munkstrup ser haven som permanent, da foreningen har været aktiv og selvkørende i flere år, hvilket kan være med til at skabe respekt i lokalområdet. Haven er ifølge hende blevet et vellykket projekt, og det mener hun kan bidrage til, at Teknik- og Miljøforvaltningen vil give medlemmerne mulighed for permanent brug af arealet. Munkstrup mener, at haveforeningen kan udnytte den positive
fortælling, som byhaven bidrager til i lokalområdet, for at præge Teknik- og Miljøforvaltningens
nuværende opfattelse af arealets optimale anvendelse. Dette ville som tidligere nævnt kræve, at
medlemmerne får den symbolske kapital ved at opnå evner til at påvirke det politiske niveau. Det
vil medføre at foreningen får styrket deres politiske position ved at opnå anerkendelse blandt politikere og forvaltning.
6. 5. 2 Bispebjerg Lokaludvalg
Som en del af Københavns Kommunes forvaltning af Bispebjerg området, er Bispebjerg Lokaludvalg en vigtig aktør, der relationelt er forbundet til byhaven. I udvidelsen af byhavens areal var lokaludvalget blandt andet en positiv opbakning i forbindelse med at få forvaltningens accept samt en
økonomisk støtte i byhaven. På den måde er Bispebjerg Lokaludvalg en aktør, der understøtter foreningens sociale og økonomiske kapital i feltet. Bispebjerg Lokaludvalg indgår som en del af Københavns Kommune, og er derfor i højere grad administrativt forbundet til forvaltningen end for-
55
eningen. Således kunne lokaludvalget blive facilitator og bindeled til forvaltningen i realiseringen af
foreningens visioner. Det vidner om, at Bispebjerg Lokaludvalg og Lersøgrøftens Integrationsbyhaver i denne sammenhæng har samme rationale.
Det blev fremhævet til generalforsamlingen, at hvis der var problemer med at få initiativer finansieret i byhaven, skulle der søges penge i Bispebjerg Lokaludvalg, så længe der meldes tilbage til lokaludvalget, hvad pengene skal bruges på (Generalforsamling. Bilag 9:45f). Mark fortæller, at han
mærker den økonomiske opbakning fra Bispebjerg Lokaludvalg:
“[...] jeg ved faktisk ikke om det er kommunen man søger, eller om det er lokaludvalget – men der er nogle forskellige puljer vi har søgt, hvor vi bare har fået penge hele
tiden, nærmest flere end vi kunne bruge. På den led, kan man kun synes at man får
opbakning.” (Mark, medlem. Bilag 4:505f)
Mark har ikke følt, at byhaven har været i økonomisk nød, da lokaludvalget støtter foreningen. Anni
fortæller også om en situation, hvor lokaludvalget har været en økonomisk støtte for byhaven:
“Så de [Gladsaxe Kommune red.] havde udgiften med at skulle køre jorden et eller
andet sted hen så om de kørte den til os, eller et sted man skulle betale for det, så var
det en god løsning for dem. Så der kom fire store lastbiler og læssede jord af. Og så
fik vi så hjælp af Bispebjerg lokaludvalg, så vi fik penge fra dem.” (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:24ff).
Bispebjerg Lokaludvalg fungerer som en økonomisk støtte for de aktive foreninger i lokalområdet,
herunder Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, og har derfor en økonomisk kapital, der gør, at de lokale foreninger fortsat kan bestå og være til glæde for beboerne. Det formodes, at lokaludvalget
besidder en social og kulturel kapital, der kunne være anvendelig i forhold til at skabe politisk pres
på Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med at få lov til at foretage faste etableringer på
Lersøgrøftarealet. Lokaludvalget har, som tidligere nævnt, en relation til forvaltningen og kan derfor være med til at bryde med den reproduktion, der er af Lersøgrøftarealets anvendelse ved at udnytte kontakterne og sætte pres på forvaltningen sammen med haveforeningen.
6. 5. 3 Kolonihaveforeningerne
Nogle andre aktuelle aktører i feltet er kolonihaveforeningerne Aldersro og 4. Maj. Disse to foreninger forsøgte Haraldsgadekvarterets Områdeløft at skabe et samarbejde med, under opførelsen af
56
Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Det havde til formål at forhindre fjendskab mellem kolonihaveforeningerne og byhaven (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:133). Munkstrups ønske var derudover, at Dansk Kolonihaveforbund skulle blive en samarbejdspartner. Hun
mener, at med Dansk Kolonihaveforbundets opbakning, vil der kunne skabes et godt grundlag for
Lersøgrøftens Integrationsbyhavers position i feltet, da Dansk Kolonihaveforbund som tidligere
nævnt har eksisteret siden 1908, og derfor i forvejen besidder høj social kapital (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:311ff). På trods af samarbejdet med Dansk Kolonihaveforbund i perioden under områdefornyelsen, havde kolonihaveforeningerne Aldersro og 4. Maj indvendinger mod anlægningen af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Dette skyldtes, at kolonihaveforeningerne havde interesse i Lersøgrøftarealet, da begge kolonihaver havde lange ventelister, og
derfor gerne ville benytte arealet til udvidelse med egne kolonihaver (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:133ff). Det skabte modsætningsfyldte rationaler for Lersøgrøftarealet.
Kolonihaveforeningerne har også en nutidig interesse i byhavens areal, hvilket er med til at gøre
byhavens visioner for fremtiden usikker. Formanden for Lersøgrøftens Integrationsbyhaver uddyber
en situation, hvor kolonihaveforeningernes rationale for arealet kan få indflydelse på byhavens
fremtidige muligheder: ”Der har været visioner om at vi skal være helt ud til Lyngbyvej. Der går
rygter om, at der er nogen andre der gerne vil. Der er noget omkring de andre koloniforeninger,
som gerne vil bygge nogle haver og vi skal til nogle informationsmøder.” (Erik, formand. Bilag
2:247f). Kolonihaveforeningernes rationaler for brugen af arealet kan dermed gøre det sværere for
byhaven, at opnå en udvidelse af byhavens areal. Erik ser netværk og et godt naboskab med kolonihaveforeningen i lokalområdet, som en forudsætning for at foreningen kan blive en aktiv medspiller
i lokalområdet. Med dette mener han, at foreningen skal have indflydelse på planlægningen af området (Erik, formand. Bilag 2:348f). Der kan på baggrund af dette argumenteres for, at en mulighed
for Lersøgrøftens Integrationsbyhaver er at opnå indflydelse på det bypolitiske felt i form af social
kapital. Den sociale kapital bliver hermed til ved at danne gode relationer mellem naboer, hvilket
blandt andet består af kolonihaveforeningerne. Hvis kolonihaveforeningerne ikke har et ønske om
denne relation, kan det hæmme byhaven i at skabe social kapital og dermed i at få indflydelse på
planlægning af lokalområdet.
Mark forklarer, at Lersøgrøftarealet før blev brugt som parkeringsplads af kolonihaveforeningerne.
Han mener, at dette er noget, kolonihaveforeningerne er blevet komfortable med, og de derfor ikke
er tilfredse med, at de ikke har mulighed for at parkere der mere (Mark, medlem. Bilag 4:461ff).
Dette er et andet eksempel på en konflikt mellem Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og kolonihave-
57
foreningerne. Det største problem for byhaven er, at de ikke har adgang til vand. Foreningen har
derfor spurgt kolonihaveforeningerne, om de må anvende deres vandforsyning:
”Der var noget snak om, at vi kunne bruge deres rør, og så sætte vores egen måler på,
så sagde de, at det kunne ikke ske, fordi; vores rør kan ikke holde til det. Og så var der
tale om at vi kunne prøve at få nogle ud – vi skulle nok betale, for at nogle kunne måle på deres rør, for at se hvor meget belastning det ville give, og det ville de så heller
ikke. Jeg føler at det er en modvilje til at vi eksisterer som byhave.” (Mark, medlem.
Bilag 4:467ff).
Det at kolonihaverne ikke vil dele vandressource, og har en interesse i byhavens grund medfører, at
kolonihaveforeningerne også i denne forbindelse skaber nogle begrænsninger for byhavens eksistens. I dag er der vandtanke, hvilket er foreningens eneste vandforsyning, men der er et ønske om
at byhaven får en fast etableret vandforsyning (Generalforsamling. Bilag 8:43). Anni, medlem af
byhaven, beskriver problematikken omkring at skulle etablere en fast vandressource således:
“Det er voldsomt dyrt fordi det går op i noget decideret anlægsarbejde. Og de penge
har vi [foreningen red.] altså ikke. Og Københavns Kommune har heller ikke lyst til at
betale det. Vi prøver. Vi har prøvet mange muligheder. Men det er ikke lykkedes at
finde noget endnu.” (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:257ff).
Da HF Lerøsgrøftens Integrationsdaghaver, som nævnt i historiserende felt, eksisterer på baggrund
af frivilligt arbejde og støtte fra lokaludvalget, har foreningen ikke råd til denne løsning. Derfor har
relationen til kolonihaveforeningerne, som besidder en vandforsyning, stor betydning for byhavens
eksistens.
Ud over interesseforskelle omkring brugen af arealet og vandforsyning, er der ifølge Erik også en
stor forskel mellem kolonihaveforeningerne og Lersøgrøftens Integrationsbyhaver i form af adskillelsen af de enkelte haver:
”Normalt i en kolonihave så har man sin kolonihave og ligusterhæk og i en andelsforening har man mure imellem. Hos os er der ingen barrierer. Der er en lille snor. Nogen
sætter nogle små markeringer op. Men ikke hegne vel. Så det vil sige, at mens vi laver
vores eget er vi i en social kontekst.” (Erik, formand. Bilag 2:225ff)
På baggrund af Bourdieus teori kan der i dette tilfælde argumenteres for, at Lersøgrøftens Integrationsbyhaver er et fysisk rum, der er indrettet således, at der opstår et socialt rum på baggrund af de
58
sociale agenters interageren med hinanden og positionering i forhold til hinanden. Formanden mener, at dette generelt adskiller byhaven fra kolonihavers indretning, hvorudfra han antager, at kolonihaveforeningernes formål ikke i lige så høj grad er social interaktion (Erik, formand. Bilag
2:179ff). Haven skaber derfor forudsætning for udviklingsplanens vision om, at byhaven skal være
med til at skabe ‘dialog over hækken’.
Den måde kolonihaveforeninger er organiseret på, resulterer også i en markant forskel mellem kolonihaverne og Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. For at få en kolonihave i foreningen Aldersro
eller 4. Maj, skal man betale en pris på 85.000 kr. eller derunder, hvilket medfører at en del af medlemmerne i denne form for forening, må besidde større økonomisk kapital (Udviklingsplan
2009:18), end medlemmerne af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, hvor der betales 400 kr. for et
havelod pr. år (Generalforsamling. Bilag 7:17). Ud fra Bourdieus perspektiv, kan der argumenteres
for, at dette resulterer i en reproduktion af de personer, som er medlem af kolonihaveforeningen.
Der kan argumenteres for, at Lersøgrøftens Integrationsbyhaver forsøger at bryde med dette, ved
kun at kræve en lav årsleje samt ved inddelingen af etniciteter. Men flere af byhavens medlemmer
er dog blevet gjort opmærksomme på byhaven gennem venner, der i forvejen var medlemmer
(Mark, medlem. Bilag 4:59). Dette kan også resultere i en reproduktion af typen af medlemmer i
foreningen. Der kan desuden være forskellige motivationer for medlemskab. Ikke alle meldte sig
nødvendigvis ind på baggrund af fællesskab og integration, men er primært blevet medlemmer for
at kunne holde have (Pernille, medlem. Bilag 7:242ff; Erik, formand. Bilag 2:148ff).
6. 5. 4 De boligsociale områder
I det historiserende felt er der redegjort for indvandringen til Danmark og dens indflydelse på de
boligsociale områder, hvilket Den Grønne Trekant, som ligger på Ydre Nørrebro, er et eksempel på.
Munkstrup forklarer, at Haraldsgadekvarterets Områdeløft i opstarten af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver havde fokus på Den Grønne Trekant i hvervningen af medlemmer. Hun fortæller, at
danskerne ud fra opslag i boligopgange hurtigt forstod at dukke op til generalforsamling og fik
skrevet sig op til en have. Det var dog sværere at få fat på medlemmer af anden etnisk baggrund.
Munkstrup tog derfor kontakt til boligafdelinger med mange medlemmer af anden etnisk baggrund
end dansk (Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:345ff).
Da de boligsociale områder, som Den Grønne Trekant, oftest huser familier som er indvandrere,
giver denne tilgang til hvervningen af medlemmer af anden etnisk baggrund, udtryk for et bestemt
59
syn på hvilken form for integration, der er behov for i området. Som beskrevet i det historiserende
felt huser de boligsociale områder, som eksempelvis Aldersro og Mjølnerparken, forskellige kulturelle og sociale grupper, især grupper uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. I de boligsociale afdelinger bor der over 50 procent indvandrere og ikke-efterkommere fra ikke-vestlige
lande og bruttoindkomsten er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i Danmark. Haraldsgadekvarterets Områdeløft så et behov for integration af dette segment hvilket den
nuværende formand, Erik, også ser et behov for:
”De er alle sammen eller hvis de ikke har været på ghettolisten så ligger de lige og figurerer omkring den. Så vi har noget boligsocialt byggeri som har nogle problemer.
Vi er ikke de eneste der er opmærksomme på det. Det er faktisk noget der er i klar
bedring i forhold til før. Det er der integrationsopgaven er.” (Erik, formand. Bilag
2:319ff)
Formandens udsagn giver udtryk for, at Haraldsgadekvarterets Områdeløfts diskurs om hvilket
segment af medlemmer der søges til byhaven, har påvirket den måde begrebet integration gribes an
på af den nuværende formand. Ud fra den indsamlede empiri kan det udledes at en stor del af byhavens nuværende medlemmer af anden etnisk baggrund, er gift med en etnisk dansker, som derfor
formodes at besidde kulturel og social kapital. Derfor kan der argumenteres for, at der stadig er meget at arbejde for, hvis udlændinge fra socialt boligbyggeri skal blive overbevist om et medlemskab
i byhaven. Netop derfor trækker den nuværende formand på ansatte i boligsociale afdelinger i området. Udover ansatte i boligsociale afdelinger, har formanden også kontakt til ressourcestærke udlændinge, der har tilknytning til boligsociale afdelinger, som kan have en stor berøringsflade og kan
nå ud til flere (Erik, formand. Bilag 2:314ff).
Lersøgrøftens Integrationsbyhaver er dermed afhængig af at trække på deres relationer til de boligsociale områder for at opnå målet om flere medlemmer af anden etnisk baggrund end dansk. Ved at
forsøge at hverve medlemmer gennem andre kontaktflader end de nuværende medlemmers, formodes det, at foreningens medlemmer i højere grad vil kunne repræsentere området.
”Eller rigtig mange som er født i Danmark som gerne vil noget have og gerne vil noget integration og læser Information og sådan nogle ting. Alle dem der. By, Plan og
Proces-folk. I kender dem godt. Sådan nogle ligesom os. Én af grundene til at vi synes
det er sjovt. Èt der er en have, det andet det er, at det også er interessant at bygge bro
60
mellem alle de forskellige grupperinger og boligsituationer der er herude. Det gør man
ikke nødvendigvis på gaden.” (Erik, formand. Bilag 2:82ff).
Ud fra en Bourdieusk forståelse kan der her argumenteres for, at foreningen kan få mulighed for at
bryde med en reproduktion af medlemmer, som besidder økonomisk og kulturel kapital. Når reproduktionen af samfundsgrupper brydes antages det, at muligheden for integration mellem både kulturer og sociale skel fremmes.
I den boligsociale helhedsplan for Aldersrogade fremgår det også at der er et behov for at engagere
beboerne i områderne:
“Hvis beboerne skal tage ansvar og ejerskab og være med til at udvikle boligområderne i en positiv retning både fysisk og socialt er det nødvendigt at styrke naboskabet,
samt udbygge beboernes indbyrdes netværk. Ikke alle beboere oplever i dag at de er
en del af et fællesskab med de andre i boligområdet og nogle vil identificere sig mest
med dem der ‘ligner dem selv’. Dette gør det sværere at løse fælles udfordringer. For
at skabe positive fællesskaber beboerne imellem er der brug for beboernes frivillige
engagement og initiativ.” (Lejerbo og Vibo 2010:37)
Det vidner om, at de boligsociale områder oplever udfordringer ved at skabe interaktion mellem
forskellige beboergrupper i afdelingerne. For at imødekomme denne udfordring kunne relationen til
Lersøgrøftens Integrationsbyhaver styrkes. I foreningen kan der skabes interaktion mellem medlemmer i afdelingerne, men også mellem beboere i resten af lokalområdet. Dette kan bidrage til at
gøre op med nogle af de fysiske hierarkier, der kan opstå på baggrund af ens boligforhold, som har
indflydelse på individers positionering og relation til hinanden i det sociale rum.
Pernille fortæller, at hun mener integrationsaspektet er vigtigt for havens overlevelse (Pernille,
medlem. Bilag 7:209). Som nævnt tidligere forklarer Munkstrup også, at integrationsaspektet var en
nødvendig del for overhovedet at få lov af Haraldsgadekvarteret Områdeløft til at opføre byhaven
(Munkstrup, Erhvervs- og integrationskonsulent. Bilag 3:75ff). Ud fra dette kan der argumenteres
for, at ’den gode fortælling’ om integration og samling af en bydel med stor kulturel diversitet, kan
være nødvendig for, at foreningen kan opretholde sin eksistens ved blandt andet støtte fra forvaltningen. En af grundene til, at byhaven stadigvæk eksisterer kan skyldes, at forvaltningen er begejstret for ‘den gode fortælling’, som byhaven er med til at skabe om området, og på den måde legitimerer integrationsaspektet af byhavens koncept, at medlemmerne skal have lov til at anvende
grunden midlertidigt.
61
6. 6 Sammenfatning
Indenfor Københavns Kommunes forvaltninger kan der være forskellige rationaler. Københavns
Kommunes forvaltninger har forskellige rationaler i forhold til at give lov til midlertidig anvendelse. Nogle ser muligheder for sociale potentialer ved midlertidig anvendelse, hvor andre har fokus på
at overholde planlovgivningen, hvilket sætter nogle begrænsninger for foreningens handlerum. Foreningen er gennem Teknik- og Miljøforvaltningens bestemmelser for arealet, derfor afhængig af
forvaltningens valg og beslutninger for grunden. Det vidner om modsætningsfyldte rationaler mellem medlemmerne i foreningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Hvilket skaber udfordringer for
foreningens udvikling. Dette ses ligeledes ved de modstridende rationaler om midlertidig anvendelse i forvaltningerne i Københavns Kommune. For at Lersøgrøftens Integrationsbyhaver får sat sig
på den politiske dagsorden og bliver prioriteret må de tilegne sig en højere social kapital i feltet, ved
at styrke deres netværk.
Ydermere er Bispebjerg Lokaludvalg et bindeled mellem foreningen og forvaltningen. Denne relation er vigtig for byhaven, da lokaludvalget besidder en social og kulturel kapital, som kan være
behjælpelig, når der skal lægges pres på Københavns Kommune i forbindelse med at få indført nye
tiltag. Derudover er foreningen afhængig af Bispebjerg lokaludvalgs økonomiske støtte.
Relationen til kolonihaveforeningerne 4. Maj og Aldersro kan også være afgørende for byhavens
fremtidige muligheder for blandt andet vandforsyning og udvidelse af arealet, da de har modstridende rationaler.
Derudover spiller de boligsociale områder også en rolle i det bypolitiske felt. Lersøgrøftens Integrationsbyhaver har genoptaget kontakten til boligsociale områder, for at finde medlemmer af anden
etnisk baggrund end dansk. De boligsociale områders rationale er en inklusion af deres beboere i
lokalområdet, hvilket byhaven kan skabe mulighed for.
For at give indsigt i hvordan de sociale strukturer er i et dialektisk forhold med de mentale strukturer, vil der i det følgende afsnit blive uddybet, hvilke rammer de sociale strukturer sætter for medlemmernes handlerum, men også medlemmernes muligheder for at påvirke de sociale strukturer.
62
7 Lersøgrøftens Integrationsbyhaver
I denne del af analysen vil interessemodsætninger og konflikter i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver
blive undersøgt. Derudover undersøges hvilke muligheder og begrænsninger det bypolitiske felt
sætter for foreningens handlerum, samt hvilken betydning byhaven har for nærområdet.
7. 1 Forskellige forudsætninger for at indgå i en forening
Foreningslivet, som beskrevet i det historiserende felt, har været en del af det danske samfund siden
Anden Verdenskrig og er derfor indgroet i mange danskeres habitus. Derfor kan det være en udfordring for én, som er opvokset i en anden kultur end den danske, at indgå i en forening der er en del
af den danske kultur. I dette afsnit vil medlemmernes forudsætninger for at indgå i foreningslivet
derfor blive beskrevet, samt hvilke konflikter dette kan medføre.
En del af foreningsstrukturen er at afholde en årlig generalforsamling, hvor det årlige budget opgøres, og hvor praktiske informationer bliver fremlagt og diskuteret. Sæsonens formand og bestyrelsesmedlemmer bliver under generalforsamlingen også valgt. Anni, beskriver at hun ikke har de store forventninger til deltagelsen til generalforsamlingen. Hun ser det som en succes, at der blot er
nogle få deltagende. Hun beskriver, at ikke alle medlemmer deltog i sæsonens generalforsamlingen
(Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:547f), og uddyber: ’’Hovedsagen er at der er nogen der gider
lave noget. Der har en mening og kommer med et pust der gør at vi rykker videre [...]’’ (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:550f). Anni mener, at hvis blot de deltagende i generalforsamlingen er
aktive, er der ikke behov for en større andel af deltagere. Erik, formand i foreningen, mener heller
ikke at mangel på tilstedeværelse er et problem (Erik, formand. Bilag 2: l. 263ff). Dog udtrykker
Anni nogle udfordringer ved, at ikke alle medlemmer har den samme forståelse og indgangsvinkel
til foreningen. Anni fortæller om et medlem, som aktivt valgte at bidrage til at få jord til foreningens grund, men som ikke formåede at gennemføre processen:
’’Ja men i Danmark gør vi tingene på én måde og vi har en tilgang til tingene, hvor det
er normen at man gør sådan eller opfører sig på den måde. Så når jeg siger at jeg skal
nok sørge for at det her jord det kommer i marts måned så har jeg bolden på det. Men
når en udlænding siger det og tager opgaven på sig, så er de jo måske meget mere høflige og så fordi de nu har ringet to gange og rykket for jorden, så føler de måske at de
ikke må forstyrre mere.’’ (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:116ff).
63
Der kan argumenteres for, at Anni mener det vil være en hindring for nogle, der ikke besidder en
habitus, hvor foreningslivet er indlejret, at få gennemført foreningsrelaterede projekter. Ifølge
Bourdieu erhverves den sociale kapital i de skandinaviske lande i fagforeningslivet, som føres videre gennem familierelationer (Bourdieu 1997:34ff). Det forklarer, hvorfor Anni har bedre forudsætninger for at påtage sig de organisatoriske opgaver i foreningen. Derfor endte Anni selv med at kontakte det selskab, der skulle komme med jorden, og efter et opkald havde Anni sat gang i processen
(Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:127ff). Dette tyder på en opfattelse i det danske samfund om, at
presserende sager skal tilgås på en bestemt måde. Dette er ikke noget alle medlemmer tager som en
selvfølge. Anni uddyber:
’’Det er typisk danskere. Vi kan dreje på en tallerken når vi skal. Men udlændinge synes det er pinligt eller flovt og man forstyrrer ikke. Jo længere væk du kommer fra
Danmark jo flere forskelle er der. Der kan være nogle helt andre ting som jeg selv ikke har opdaget endnu. Bare en fra Europa, at vi kan gå så meget galt i byen’’ (Anni,
bestyrelsesmedlem. Bilag 1:132ff).
Her gives der udtryk for en oplevelse af, at netop dansk fødte medlemmer har en anden tilgang til
foreningslivet, end medlemmer med anden etnisk baggrund har. Det at etniske danskere er opvokset
med en habitus, hvori foreningslivet er indlejret, i modsætning til medlemmer af anden etnisk baggrund, kan skabe konflikter i form af modstridende forventninger til, hvordan foreningsstrukturen
skal være, og dermed hvordan tiltag gennemføres. David som kommer fra USA beskriver, hvordan
han oplever foreningslivet: ’’[...] it was a little bit like: okay does people just do that, do people just
come out and help each other, you don’t have to give them money or a reason to you know. I am
still surprised by what people will actually do with very little input you know by just coming out”
(David, bestyrelsesmedlem. Bilag 5:149ff). David forklarer, at han følte det unaturligt at indgå i en
foreningsstruktur, da han ikke var vant til denne form for organisering fra sit hjemland (David, bestyrelsesmedlem. Bilag 5:147ff) Dette vidner om, at hans opvækst har bidraget til en anden habitus,
som medfører en anden tilgang til foreningslivet. David er dog også en del af bestyrelsen nu og har
gennem sit medlemskab i byhaven og andre danske foreninger lært nye mennesker at kende (David,
bestyrelsesmedlem. Bilag 5:149ff).
Mark, som er medlem i haveforeningen, beskriver strukturen i foreningen således: ”[…] man har en
bestyrelse som rigtig gerne vil have input fra alle medlemmer, og som gerne vil have alle med, men
i sidste ende så er det bestyrelsen som sørger for at foreningen kører videre […]” (Mark, medlem.
64
Bilag 4:433ff). Foreningsstrukturen ligger op til, at medlemmerne kommer med inputs og engagerer
sig i haveforening, men at bestyrelsen står med det endelige ansvar. Det formodes, at medlemmerne
sjældent vil have det samme engagement i foreningen, da medlemmerne kommer med forskellige
habitus. Desuden vil medlemmernes sociale kapital have indflydelse på de enkeltes forudsætninger
for at engagere sig i foreningen. Herudfra kan der argumenteres for, at der kan opstå konflikter i
foreningen, da forudsætningerne for at deltage er forskellige. Mark fremhæver, at en bestyrelse der
ikke decentraliserer ansvaret vil svække medlemmernes lyst til at deltage (Mark, medlem. Bilag
4:515f). I foreningen er der en decentralisering i forhold til at realisere nye initiativer på grunden,
men bestyrelsen har ansvar for, at foreningen fornyer kontrakter og overholder vedtægterne for arealet. Det er derfor vigtigt at foreningen bevarer den nuværende foreningsstruktur, men er bevidste
om, at der er forskellige forudsætninger for at deltage i foreningslivet, og at medlemmerne kan vise
deres engagement på forskellige måder.
Som tidligere nævnt i det historiserende felt kan et medlemskab, i en forening som Lersøgrøftens
Integrationsbyhaver, bidrage til, at medlemmer af anden etnisk baggrund, som ikke har foreningslivet indlejret i sig, kan få kendskab til foreningsstrukturer. Med et større kendskab til foreningsstrukturer, kan en forståelse for demokratiske processer opnås, samtidig med at ens netværk udvides. Det
kan dog diskuteres om ens netværk udvides, hvis ikke man formår at deltage i et fællesskab i foreningen.
7. 2 Modstridende forventninger til deltagelse
I dette afsnit vil medlemmernes modstridende forventninger til deltagelse i fællesskabet blive beskrevet. Ud fra dette vil der blive undersøgt, om fællesskabet er en forudsætning for, at Lersøgrøftens Integrationsbyhaver kan bestå.
Susanne, som er et yngre medlem af foreningen, var spændt på, om der i foreningen var sammenhold. Susanne har på nuværende tidspunkt ikke været medlem så længe, da hun først i denne sæson
fik en have i foreningen. Hun fortæller, at hun oplever, at der er plads til både at være en del af
sammenholdet, men også at der er plads til udelukkende at komme for havebruget: ’’[…] jeg synes
det virker som om at man kan lægge lidt det i det som man vil” (Susanne, medlem. Bilag 6:35f)
Susanne ytrer et ønske om både at deltage i fællesarrangementer i foreningen og at foretage havearbejde (Susanne, medlem. Bilag 6:52f). Anni har været medlem af foreningen siden dens opstart.
Hun påpeger, at hun har en forventning om, at de personer der melder sig ind i foreningen har et
65
ønske om at være en del af fællesskabet. Ligeledes understreger hun, at hun oplever, at det er forskelligt, hvor meget medlemmerne deltager i foreningens fællesskab (Anni, bestyrelsesmedlem.
Bilag 1:597f). Anni ser det som et problem, at der er nogle som ikke deltager i fællesskabet (Anni,
bestyrelsesmedlem. Bilag 1:297f). Anni beskriver således at hun har forventninger til deltagelse i
fællesskabet: “Ja det synes jeg [at der er forventninger til fællesskab red.]. Og ja i står alle sammen og nikker ja selvfølgelig ikke. Og det har alle der meldte sig ind også gjort, men hvad er det,
fællesskabet, en by i Rusland for nogen?.” (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:597ff). Anni værdsætter, at medlemmerne med anden etnisk baggrund end dansk påtager sig en aktiv rolle i fællesskabet: “Jeg ville kunne forstå dem der kommer alle mulige andre steder fra, dem der ikke er medlem af foreninger eller noget, men de gør noget for fællesskabet når de kan. De sidder ikke i bestyrelsen nødvendigvis, men de yder” (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:597ff). Det fremgår i citatet,
at Anni ikke har en forventning til, at medlemmer af anden etnisk baggrund deltager i det organisatoriske arbejde, men at de blot er behjælpelige i haven.
Formanden Erik beskriver blandt andet, hvordan han oplever, at dem der ikke deltager skiller sig ud
fra andre medlemmer: ”Jeg kan se at nogle af haverne stikker ud. Jeg kan se at de kom tidligt til
aktivitetsdag og så gik de kl. 12 fordi der samlede sig en masse andre mennesker” (Erik, formand
Bilag 2:255f). På den første fælles arbejdsdag blev det også observeret, at der var medlemmer, som
ikke deltog i fællesaktiviteterne (Fælles arbejdsdag. Bilag 8:52;74;79). Erik og Annis beskrivelser
vidner om, at der er nogle medlemmer, som ikke deltager i fællesskabet.
Som tidligere nævnt var visionen for byhaven ifølge Birgitte Korengaard, chef for Haraldsagdekvarterets Områdeløft, at fællesprojekter i haven skulle medføre, at nye venskaber skabes, og at
integration som følge af dette opstår. I HF Lersøgrøftens Integrationsdaghavers visioner fremgår det
også, at: ”venskaber på tværs af sociale og kulturelle skel samt et stærkt fællesskab er kernen i HF
Lersøgrøftens Integrationsdaghaver” (HF Lersøgrøften 2012:4). Der bliver dermed lagt vægt på, at
byhaven skal skabe et fysisk rum, hvor venskaber og fællesskaber kan opstå. Der er dermed blevet
sat nogle rammer for, at det fysiske rum som Lersøgrøftarealet udgør, lægger op til social interaktion, som skal være på socialt og kulturelt udlignende præmisser.
Set i forhold til Bourdieus teori, vil alle medlemmerne i haveforeningen gå ind til foreningslivet
med forskellige forudsætninger grundet deres habitus, og vil derfor have forskellige forståelser af
fællesskabet i haven, hvilket kan have indvirkning på medlemmernes indstilling til dette. Mark for-
66
tæller ud fra en oplevelse til en fælles arbejdsdag, om sin opfattelse af den sociale interaktion i haven:
”Jeg blev positivt overrasket på den led, at jeg troede ikke at det ville have den store
virkning, men […] når vi er til sådan nogle arrangementer, så går folk rundt og joker
på kryds og tværs, det er ligesom om, at de har opbygget nogle relationer på kryds og
tværs – også på engelsk [...] Da vi stod og byggede på drivhuset, kom der pludselig
nogle forbi og griner og andre råber efter dem – altså på en god måde, der er ligesom
en venlig jargon” (Mark, medlem. Bilag 4:583ff).
Mark oplever, at der i foreningen er skabt relationer på tværs af kulturer, hvilket vidner om, at der
er en gruppe, som har formået at skabe et fællesskab. Under observationsstudiet fra sæsonens første
fælles arbejdsdag i foreningen, blev der ligeledes observeret et fællesskab blandt medlemmerne af
haveforeningen. Medlemmerne hilste på hinanden ved ankomsten, de påtog sig gerne forskellige
arbejdsopgaver, og der blev snakket og grinet (Fælles arbejdsdag. Bilag 8:34ff). Under uddelingen
af arbejdsgrupper blev det observeret, at folk aktivt meldte sig på arbejdsgrupper, på trods af at ikke
alle medlemmer kendte hinanden (Fælles arbejdsdag. Bilag 8:34f).
Som det er blevet beskrevet tidligere, er der dog tilfælde hvor medlemmerne kun er medlem for at
dyrke egen have og ikke er lige så aktive i fællesskabet, som for eksempel Mark og Susanne er.
Erik ser det som en spændende udfordring: “Det er nogle enkelte. Det siger mig, at der er en rigtig
spændende opgave for os. Hvordan inkluderer vi det i vores fællesskab. Hvordan håndterer vi det.
Hvordan sørger vi så for at der er plads til sådan nogle fællesskaber” (Erik, formand: Bilag
2:255ff). Påtrods af at det fra Erik og Annis side er velanset, at medlemmerne deltager i fællesskabet og Erik netop gør en indsats for at inddrage alle, så er der et ønske om at imødekomme flere
former for fællesskaber, hvor medlemmerne kan deltage på egne præmisser.
Det kan diskuteres, om medlemmer ikke deltager, fordi de ikke ønsker det, eller fordi de ikke besidder forudsætninger for at kunne deltage. Selvom det ikke er en nødvendighed, at deltage i fællesskabet, kommer det til udtryk i empirien, at de aktivt deltagende værdsættes af de andre medlemmer. Erik beskriver også, hvor vigtig han mener, at initiativ til fællesprojekter er, og udviser dermed
en begejstring for deltagelse i fællesskabet:
“[...] så i dag holder David kompost dag. Han er interesseret i kompost. Han er tovholder på den arbejdsgruppe, der handler om kompost. De har set et problem, som de
67
er interesseret i at løse. Det er deres lyst, der driver det. Det er jo fritid. Og så er det
det, der bærer det igennem.” (Erik, formand. Bilag 2:206)
Erik giver også andre eksempler på aktive medlemmer, der gør en indsats for foreningen og som
derfor bliver værdsat: “For eksempel drivhus-gruppen er interesseret i at bygge det. Hende Heidi
der bygger det har ingen planer med, hvordan det skal bruges efterfølgende. Hun er interesseret i,
at bygge det hvilket er super fedt (Erik, formand. Bilag 2:213f). Erik lægger således en stor værdi i
at medlemmerne bygger noget til fælles brug. Samtidig anerkender medlemmet Mark også Heidis
og andre medlemmers arbejde i haven:
’’Og så er der nogle som – for eksempel Heidi, hun arbejder på drivhuset – hvis man
tager derned, er hun der højst sandsynligt – hun bruger hele sin fritid på det der drivhus. Der er også nogle som er tilknyttet nogle specielle projekter der nede og ikke bare til haverne’’ (Mark, medlem. Bilag 4:133ff).
Dette tyder på, at der tillægges en høj værdi i det at engagere sig i fællesprojekter i haven, hvilket
med Bourdieus begreb kan beskrives som symbolsk kapital. Den symbolske kapital kan altså blandt
andet opnås ved at være initiativtager i foreningsfællesskabet.
En hindring i at deltage i fællesskabet kan være at medlemmerne er af forskellige nationaliteter,
hvilket resulterer i sproglige barrierer i forhold til kommunikationen i foreningen. David beskriver i
denne sammenhæng, at der kan opstå udfordringer, da alle informationer på foreningens Facebookside ikke er skrevet på engelsk (David, medlem bilag 4:83f). Dette kan medføre, at medlemmer,
som ikke besidder danske sprogkundskaber kan blive udelukket fra diskussioner eller andre informationer ”[...] I feel like it can be a little closed to the people who are foreigners here” (David,
bestyrelsesmedlem. Bilag 5:85).
Under generalforsamlingen pointerede en engelsktalende kvinde, at hun formodede, der ikke var
flere udlændinge fremmødt, da både Facebook-siden og foreningens hjemmeside var på dansk (Generalforsamlingen. Bilag 9:123f). Et andet eksempel på sproglige barrierer i foreningen er, at det
først er efter, at der er blevet valgt to udenlandske medlemmer til bestyrelsen, blev besluttet at fortsætte generalforsamlingen på engelsk (Generalforsamlingen. Bilag 9:115f). Da informationer om
møder og andet udbydes på dansk, er det dermed afgørende at kunne forstå dansk, for at kunne deltage i foreningens planlagte arrangementer. Når informationen i foreningen foregår på dansk, og
derfor ikke inkluderer alle af foreningens medlemmer, kan dette resultere i at nogle medlemmer
udelukkes fra at kunne udbygge på deres social kapital ved deltagelse i planlagte arrangementer i
68
foreningen. Erik udviser dog en forståelse for problematikken og for at imødekomme så mange
medlemmer som muligt, nævner Erik: “Olga vil gerne arbejde med hjemmesiden og få oversat vores ting til engelsk og måske nogle flere sprog og få nogle frivillige oversættere på” (Erik, formand.
Bilag 2:350f). Derudover talte Erik engelsk til den første fælles arbejdsdag under velkomsten.
I den sociale interaktion i haven er sproget til gengæld ikke en barriere for deltagelse. Ud fra observationer fra sæsonens første fælles arbejdsdag og udtalelser fra medlemmerne blev det tydeliggjort
at medlemmerne i haveforeningen er gode til at kommunikere på fælles sprog, så alle kan være
med, når de til dagligt bruger haven. Mark fortæller også at der bliver skabt relationer på tværs af
sprog i haven (Mark, medlem. Bilag 4:585ff). David understøtter Marks udsagn, og fortæller følgende:
“[...] she [Anni bestyrelsesmedlem red.] is Danish and we talk and so I learned something about Danish culture from her and also from this other neighbour here [peger
på havelod ved siden af], we share stuff and talk about vegetables but also we talk
about other stuff too sometimes. So you learn a little bit about the culture and you
learn something about gardening.” (Mark, medlem. Bilag 5:91ff)
Det vidner om at de sproglige barrierer er størst i det organisatoriske arbejde, da det meste af informationen er på dansk grundet de avancerede diskussioner om forvaltningen af foreningen. Det formodes at, gruppen som bliver ekskluderet fra fællesskabet på grund af miskommunikation, også får
sværere ved at tage initiativ og ansvar.
7. 3 Nødvendigheden i ansvarstagen
I dette afsnit vil foreningens medlemmers forventninger til ansvarstagen blive beskrevet og bestyrelsens rolle for opretholdelse af foreningen og dens fællesarealer.
På sæsonens første fælles arbejdsdag blev der af deltagerne organiseret arbejdsgrupper uden bestyrelsens indblanding. Erik nævnte kort de arbejdsområder, som der i forvejen var behov for og lod
efterfølgende medlemmerne byde ind med forslag til andre arbejdsgrupper. Dette vidnede om en løs
struktur i foreningen, da medlemmerne havde samme medbestemmelse (Fælles arbejdsdag. Bilag
8:34). Arbejdsgrupperne endte med at beskæftige sig med; gødning, drivhus, sandkasse, kompost,
skrald, vandtank og organisering af fællesarealer (Fælles arbejdsdag. Bilag 8:37ff).
69
Det blev observeret, at der var en forventning om, at de deltagende på arbejdsdagen selv tog initiativ og kom med forslag til, hvilke projekter der var nødvendige at arbejde videre med i byhaven.
Som nævnt i afsnittet ovenfor ligger der også blandt de deltagende i fællesskabet en symbolsk værdi
i at tage initiativ i foreningen. De løse rammer for medlemmernes brug af foreningsarealet medfører, at medlemmerne må tage ansvar for at realisere eventuelle initiativer. Anni beskriver, at hun er
positiv overfor mulighederne for fri anvendelse af fællesarealerne: ”Folk bliver mere og mere modige. Jeg ser: Gud, nå du har lavet det i fællesområdet, må vi godt det? Og selvom du har sagt det
så er der mange, der tænker det ikke kan være rigtig. Men det må man gerne, meget gerne” (Anni,
bestyrelsesmedlem. Bilag 1:564ff). Anni fortæller, at der i byhaven er mulighed for, at alle medlemmer kan ændre fællesområdet, hvis de har lyst til at sætte deres præg på haven. Samtidig gives
der udtryk for, at nogle af medlemmerne ikke er bevidste om, at de må anvende haveforeningens
fællesområder til egne projekter. Anni fortæller, at målet har været at skabe en transparent organisation: ”Men vi har prøvet at have så flad en organisation som muligt, så alle føler, at de kan bidrage
med noget, og at de føler at deres stemmer også tæller” (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:568f).
Bestyrelsen har forsøgt at skabe en overskuelig struktur i foreningen, så alle er klar over, at de kan
få medbestemmelse. Mark beskriver, hvordan han oplever foreningen og mulighederne for medbestemmelse: “Jeg vil sige, jeg kan have indflydelse hvis jeg har lyst. […] jeg har en følelse af at det
er pænt demokratisk i den led, at hvis jeg har lyst til at ændre noget, så kan jeg sagtens gå ind i det
og lave om” (Mark, medlem. Bilag 4:172ff). Marks opfattelse af foreningen understøtter Annis beskrivelse af, at foreningsstrukturen er gennemskuelig og nærdemokratisk. Som nævnt tidligere er et
karakteristika for foreninger, at de blandt andet består af frivilligt arbejde. Ud fra dette kan der derfor argumenteres for, at foreningens gennemskuelige struktur er nødvendig for, at medlemmerne
kan tage ansvar for, at initiativer bliver gennemført. At medlemmerne tager et ansvar og arbejder
frivilligt i foreningen er også en forudsætning for, at foreningen kan bestå, da frivilligt arbejde er
foreningens eneste drivkraft.
For at foreningen kan overleve, er det ifølge Bourdieus teori afgørende at der eksisterer illusio; at
der er en fælles kamp blandt medlemmerne. Erik beskriver følgende mentalitet i foreningen: ”Man
har ikke bare en mening, men man handler på det, og det er dét der gør, at der sker noget.” (Erik,
formand. Bilag 2:240ff). Erik udtrykker her, at en handlekraft blandt medlemmerne i foreningen er
nødvendig for, at initiativer bliver gennemført. Et eksempel på et forsøg på at realisere et projekt, er
etableringen af bistader. Pernille fortæller, at for at få gennemført initiativet skal Teknik- og Miljø-
70
forvaltningen give tilladelse (Pernille, medlem. Bilag 7:36ff). Det er blandt andet et af de fælles
projekter, som er med til at sørge for opretholdelsen af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, da det er
et initiativ, som er med til at sikre en udvikling i byhaven. Derfor er det vigtigt, at der er fælles opbakning i foreningen til projekter, og at medlemmerne tager ansvar for, at projekterne bliver realiseret. Som tidligere nævnt er en udfordring i HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at der ikke er
ført vandrør til haverne. Dette er også en fælles sag som holder liv i foreningen. Der skal i år genforhandles om fornyelse af kontrakten mellem HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver og Teknikog Miljøforvaltningen (Erik, formand. Bilag 2:346). Forhandlingerne om forlængelse af byhavens
kontrakt er endnu en vigtig sag medlemmerne skal tage ansvar for, da det er afgørende for byhavens
overlevelse.
7. 4 Konflikter i havedyrkning
I det følgende afsnit vil der blive undersøgt, hvilke konflikter forskellige tilgange til havebrug medfører. Som nævnt i det historiserende felt blev de første haver i København anlagt for de dårligt
stillede i byen, så de kunne komme ud af byen, få frisk luft og selvdyrkede grøntsager. Senere er der
kommet et yderligere fokus på dyrkning af fællesskabet.
I undersøgelsen af medlemmerne af Lersøgrøftens Integrationsbyhavers brug af byhaven, har det
vist sig, at grøntsagsdyrkningen og adgangen til grønt stadig er en del af grunden til medlemskab
for byboerne. David fortæller, at han værdsætter at kunne komme udenfor: “it is nice to go outside
and work and grow your own food, I think it is important to know where your food comes from and
[...] I wanted to see how much I could actually grow, and can it actually feed you?” (David, bestyrelsesmedlem. Bilag 5:60ff). Det fremgår desuden, at han mener, at det er vigtigt at vide, hvor maden kommer fra, og hvor meget der skal til for at brødføde en selv (David, bestyrelsesmedlem. Bilag 5:60ff). Pernille er enig i, at det er vigtigt at vide hvor maden kommer fra: “Altså jeg er selv fra
Jylland og har boet i hus med have, og har to børn der ikke ved, hvor maden kommer fra. Så jeg
tænkte det var nu de skulle lære sådan noget. Sådan rigtige københavner børn de skal også have
jord mellem fingrene.” (Pernille, medlem. Bilag 7: 232ff). Hun forklarer, at hendes børn er født i
København. De er derfor bybørn, og har ikke den samme viden som hende, om hvordan grøntsager
dyrkes. Der ses dermed stadig en vigtighed, blandt byboerne, i at kunne komme ud i naturen og
dyrke grøntsager.
71
Fordi havedyrkning er lige så vigtig for mange medlemmer som fællesskabet, er der også nogle
forventninger til, at medlemmerne vedligeholder deres haver, og viser en interesse for havedyrkningen. Pernille fortæller, at der i foreningen er nogle uskrevne regler for, hvordan haveloddene i byhaven vedligeholdes: ”Der er nok nogle regler som jeg ikke ved – men det er bare ren ‘common
sense’ eller hvad kan man sige. Det skal stadigvæk se pænt ud, men det må også gerne se sådan her
ud. Ikke et særlig pænt drivhus, men det er jo bare hyggeligt” (Pernille, medlem. Bilag 7:67ff). Hun
beskriver yderligere, at Teknik- og Miljøforvaltningen sætter nogle restriktioner for, hvor meget der
må bygges på haveloddene (Pernille, medlem. Bilag 7:62), hvilket også fremgår i udviklingsplanen
for området (Teknik- og Miljøforvaltningen 2009:38). Det fremgår i den indsamlede empiri, at
medlemmerne er blevet generet af andre medlemmers måder at holde have på. Erik fortæller følgende om sin nabohave:
“Den [hans nabohave red.] her var et stort kaos, hvilket var fint nok. Men deres tomatplante begyndte at slynge sig ind over vores del, og det er ikke fordi, at det er et
problem, men altså alle vores kartofler i det hjørne gik galt. Det var en smule demotiverende at være der alene med nogle naboer, der var der en gang imellem. Det var lidt
ærgerligt’’ (Erik, formand. Bilag 2:158ff).
I citatet fremgår det, hvordan nabohavens afgrøder påvirkede Eriks havelod, hvilket havde en betydning for hans motivation for at bruge tid på sin egen have. Anni fortæller også, at medlemmernes
vedligeholdelse af egne haver har en betydning for hende: ”I kan se at han er meget meget glad for
sine jordbærplanter. Men jordbærplanter har det nu også med at have deres eget liv. Jeg vil sige
det er blevet lidt voldsomt” (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:190ff). Deres udtalelser giver udtryk
for, at medlemmerne har forskellige tilgange til brugen af haverne, og at medlemmerne kan se
skævt til andres måder at holde have på. Til generalforsamlingen kom det også til udtryk blandt
medlemmerne, at der var utilfredshed over andres mangel på vedligeholdelse af haverne. En ældre
dame bragte vedligeholdelse af haver op til generalforsamlingen, hvor hun spurgte hvordan kontakt
til ejeren af nabohaven kan opnås, hvis hun er utilfreds med vedligeholdelsen af nabohaven (Generalforsamling. Bilag 9:142). Det vidner derfor om, at doxa i dette tilfælde er en forventning om, at
medlemmerne holder deres haver, så haverne ikke er til gene for de andre medlemmer. Der kan dog
være forskellige forestillinger om, hvad en velholdt have er, hvilket afhænger af ens habitus. Erik
fortæller følgende om sit forhold til havedyrkning ”Vi havde have sidste år […] Jeg er en idiot til
det. Jeg synes det er rigtig sjovt. Jeg kan godt lide potteplanter og har haft tomatplanter i min vindueskam. [...] Jeg kan godt lide planter på den måde. Så havebrug er lidt nyt for mig” (Erik, for-
72
mand. Bilag 2:93ff). På trods af, at Erik ikke havde erfaring med havebruget, havde han nogle forudsætninger at bygge videre på i forhold til grøntsagsdyrkning. Pernille er opvokset på landet med
jord og havedyrkning, og hun har derfor gode forudsætninger for at dyrke have (Pernille, medlem.
Bilag 7:232ff). Havedyrkning er hermed blevet indlejret i hendes habitus gennem hendes opvækst
med have, som hun nu ønsker at videregive til sine børn. Pernille og Eriks beskrivelser af deres forhold til havedyrkning viser en forskel mellem de sociale agenters forudsætninger for at dyrke have.
Der er dog en fælles interesse og lyst til at tilegne sig mere viden om havedyrkning. Medlemmerne
behøver ikke nødvendigvis at have erfaringer med havedyrkning for at have interessen for det. Pernille udveksler også planter med andre medlemmer i byhaven: ”Janni har lige givet mig jordskokker. Dem har jeg fået fordi, at jeg skrev, at jeg gerne ville have kartofler, og så skrev hun; jeg har
jordskokker. Og det vil jeg da gerne prøve” (Pernille medlem. Bilag 7:134f). Hendes forudsætninger for social kapital har derfor også betydning for, hvorvidt hun øger sin viden om havebrug. David fortæller følgende om sine erfaringer med havebrug:
”[…] I wasn’t really into gardening two-three years ago. I started a little bit because
we had a project in 2012 in Østerbro in Skt. Kjelds Kvarter. Just on the other side of
Lyngbyvejen. And I was doing som organizing events where we would build some
plant boxes […] I don’t know it wasn’t really until we got the garden that I was like:
oh this is really more interesting than I thought. I didn’t know anything about gardening really” (David, bestyrelsesmedlem. Bilag 5:43ff).
Selvom David ikke har erfaring med havebrug, har han fået interesse for haver ved at deltage i andre haveinitiativer. Der er derfor en doxa om, at medlemmerne ikke behøver at have store kundskaber indenfor havebrug, men blot interessen for haver. Dette understøtter Mark: ”[…] på den måde
er der rigtig mange tips og tricks og alle er meget åbne for begynder spørgsmål, fordi der er rigtig
mange begyndere med, det er få mennesker dernede, som rent faktisk er eksperter” (Mark, medlem.
Bilag 4:236ff). Det handler i højere grad for medlemmerne om at bruge sin sociale kapital til at tilegne sig større viden om havedyrkning. Den sociale kapital kan dermed influere i hvor høj grad, et
medlem er i stand til at tilegne sig ny viden om havedyrkning gennem relationer i haven.
Når en bestemt måde at dyrke sin have på bliver anerkendt af de sociale agenter i feltet, i dette tilfælde af medlemmerne i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, kan det siges at omdannes til en symbolsk kapital. Et eksempel på en symbolsk kapital i haverne kan være at udvise initiativ i forhold til
at dele afgrøder med andre, at have interesse for havedyrkningen og at vedligeholde sit eget have-
73
lod. Flere medlemmer i haven anerkender, når medlemmerne i haven spørger hinanden til råds og
deler erfaringer:
”Man snakker rigtig meget om hinandens haver, når man er der; jeg kan se du har
plantet den der, fungerer det for dig? Og så svarer den anden; nej det fungerer ikke lige sådan, jeg tror man skal gøre noget andet. Og så er der en anden der kommer og siger; det er sådan her du skal bruge dem. Så det er rigtig meget den kultur der er dernede, at man deler alt den viden man har, der er ingen dumme spørgsmål” (Mark, medlem. Bilag 4:336ff).
Dette vidner om, at det er anerkendt i foreningen at hjælpe hinanden og vise interesse for forskellige
erfaringer eller metoder indenfor havedyrkningen. Pernille fortæller, om den opbakning hun opnår
fra de andre medlemmer på foreningens Facebook-side, når hun lægger opslag op om haven:
”Men jeg kan godt lide at sidde og søge og få gode ideer, og det er der måske andre
der får glæde af – det har jeg gjort et par gange, og så den anden gang var det sådan
lidt; undskyld at jeg spammer jer, men det her er altså en spændende ide. Og så sendte
jeg den ud, og så er alle; ja det er fedt” (Pernille, medlem. Bilag 7:101ff).
Det kan forstås som, at medlemmerne viser anerkendelse når der bliver taget initiativer til brugen af
haven. Anni tilslutter sig, at der bliver kigget med beundring på de haver, der vidner om en interesse for havedyrkningen: ”Se der er nogen der allerede har været og vende jorden og gøre den lækker. Der kan man godt blive misundelig” (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:209f). Da fællesskabet
bygger på havedyrkning, kan symbolsk kapital dermed opnås ved at vise kvalifikationer inden for
havedyrkning. Fællesskabet kan derudover få en betydning for medlemmernes følelse for nærområdet, hvilket uddybes i næste afsnit.
7. 5 Lersøgrøftens Integrationsbyhavers betydning for lokalområdet
I det følgende og afsluttende afsnit i analysen af Lersøgrøftens Integrationsbyhaver vil byhaven som
fysisk rum, og hvilken betydning det har for det sociale møde i lokalområdet, blive beskrevet.
Munkstrup beskriver, i det følgende citat hvad hun mener, at en forening som Lersøgrøftens Integrationsbyhaver kan bidrage med som byrum:
74
”[…] jeg tænker at det er med til simpelthen at gøre det mere trygt at bo i området
fordi; kender man nogle flere, så bliver man mere tryg. Tidligere fremmede var pludselig venner; jamen så sker der en masse ting i gadebilledet, og pludselig siger man
hej til dem man møder i stedet for at kigge ned i jorden fordi man tænker; går han måske med kniv? Eller ser de ned på mig? Eller hvad de nu tænker om de andre. Så jeg
tænker at det på den måde er med til at give et fællesskab i lokalområdet.” (Munkstrup, erhvervs og integrationskonsulent. Bilag 3:224).
Som der også henvises til i det historiserende felt, mener Munkstrup, at en byhave, hvor det personlige møde opstår, er med til at skabe venskaber. Dette medfører en genkendelighed overfor dem,
som bor i nabolaget, og vil dermed skabe en tryghed for beboerne. Hun mener, at dette vil skabe et
fællesskab i lokalområdet. Interviewpersonerne i undersøgelsen blev derfor spurgt om deres tilhørsforhold til deres lokalområde har ændret sig efter de blev medlemmer af byhaven. Anni understøtter
Munkstrups udsagn: ”[…] i og med du også møder folk i nabolaget og får en sludder, det gør at
området [...] er mere rart og mere trygt at bevæge sig rundt i. [...]. På den måde har det været en
fornøjelse, i hvert fald for mig.” (Anni, bestyrelsesmedlem. Bilag 1:442). Anni værdsætter, at hun
kan genkende folk fra haven, som hun møder i sit eget kvarter, og hun føler, at hendes nabolag er
blevet mere trygt som følge af, at hun kender flere fra lokalområdet. Erik fortæller også, at han støder på folk i lokalområdet, som han ikke ville have genkendt eller hilst på, hvis ikke han kendte
dem fra byhaven:
”Den samtale var ikke opstået, hvis vi ikke havde haft nyttehaven. Det er et helt konkret eksempel. Det tror jeg der er rigtig mange der gør. Særligt i gennem aktivitetsdage. De kender ikke nogen - eller få - og efter at have bygget en kompostspand er de
bedste venner. Og næste gang de mødes et eller andet sted i lokalområdet så falder de
i snak. Det er det jeg tror, der er grundlaget for at få et velfungerende kvarter herude
på Ydre Nørrebro.” (Erik, formand. Bilag 2:287ff)
Han beskriver, at aktivitetsdagene i haven bringer folk sammen, hvilket medfører at medlemmerne
falder i snak når de mødes i lokalområdet. Disse venskaber og møder i det offentlige byrum, mener
han, er afgørende for et velfungerende kvarter. Mark forklarer, at tilhørsforhold til sit eget lokalområde er vigtigt. En del af det, at have tilhørsforhold til sit nabolag forklarer han er, at have en hverdag i området. En hverdag opstår, ifølge Mark, ved at være en del af områdeprojekter som Lersøgrøftens Integrationsbyhaver. Dette resulterer i, at der er gøremål i sit lokalområde, og dermed får
75
man sin daglige gang dér (Mark, medlem. Bilag 4:388ff). Dette er for ham afgørende for, at han har
lyst til at bo i et område. David forklarer også, at han har fået et større tilhørsforhold til området
efter, at han er blevet en del af byhaven. Han mener ligesom Mark, at det bliver skabt ved at være
en del af et projekt i lokalområdet. I dette tilfælde er det noget fysisk, som han kan være med til at
præge, der skaber en ejerskabsfølelse hos ham (David, bestyrelsesmedlem. Bilag 5:165ff). Susanne
fortæller, at byhaven er det første projekt, hun har deltaget i, i området, på trods af at hun er opvokset der:
”[…] jeg har ikke på den måde været involveret i et projekt her før, og det synes jeg
faktisk er rigtig rigtig fedt - at få mulighed for at gøre noget, at være i et fællesskab,
der faktisk tager udgangspunkt i dér, hvor man bor. Det synes jeg er virkelig vigtigt
faktisk. Så det her kommer helt sikkert til at bidrage til, at jeg kommer til at føle et
større, hvad kan man sige, ikke bare at være hjemme et sted, men at gøre noget godt
for stedet også.” (Susanne, medlem. Bilag 6:92ff)
Hun argumenterer for, at byhaven kan bidrage til, at hun ikke blot føler sig hjemme i området, fordi
hun er opvokset i det, men at hun som medlem i foreningen også kan være med til at præge området. Erik giver et eksempel fra byhaven på, hvordan tilhørsforhold til et område opstår:
”[…] Man har ikke bare en mening, men man handler på det. Og det er det, der gør at
der sker noget. Det ser jeg som kernen i noget af det, man kan kalde ejerskab. [...]. Bare en time - så kan folk se det har jeg været med til at bygge. Det tror jeg er en helt naturlig ting. Det er noget med at udvide ejerskabet fra den lille firkant til, at det er noget
vi alle har ansvar for. Dem der samlede skrald så det som en lille opgave, og der gik
ingen tid før de havde fjernet det hele. Man kunne godt se det blev pænere.” (Erik,
formand. Bilag 2:249ff)
Eksemplet giver et godt billede af, hvordan ansvarstagen for et større område gennem et arbejde, for
at det eksempelvis bliver pænere, kan skabe ejerskabsfølelse for området, da man selv har været
med til at sætte sit præg på det. Når der investeres noget af én selv i et projekt som en byhave, skaber dette ifølge nogle af medlemmerne ejerskabsfølelse, som reflekteres ud på lokalområdet.
Som beskrevet tidligere forklarer Munkstrup, at Haraldsgadekvarteret manglede mødesteder, hvormed dette blev prioriteret under områdefornyelsen. Hun forklarer, at offentlige møderum er med til
at gøre et område til en oplevelse at opholde sig i (Munkstrup, erhvervs og integrationskonsulent.
Bilag 3:255ff). Pernille forklarer, at hun ikke kendte til området omkring Lersøgrøften, før hun blev
76
medlem af byhaven: ”[…] det har helt klart åbnet en del af byen, som jeg ikke helt kendte til”. Pernille er, efter hun blev medlem af byhaven, begyndt at søge mere over mod det område og blandt
andet anvende parken som ligger ved siden af byhaven (Pernille, medlem. Bilag 3:167ff). På den
måde kan det siges, at det offentlige møderum, som byhaven er et eksempel på, skaber oplevelser
for en gruppe af mennesker, som derfor er begyndt at anvende området mere. Evalueringen af Haraldsgadekvarterets Områdeløft, som der tidligere er henvist til, nævner at Haraldsgadekvarteret er
opsplittet både fysisk og socialt. Byhaven bliver derfor et fysisk rum, som skaber et socialt rum for
mennesker fra hver sin bydel, som ikke ville møde hinanden uden haven som fælles mødested. Som
der også henvises til i historiserende felt, står det beskrevet i Kommuneplanen 2009, at midlertidige
anvendelser kan være med til at skabe byliv. Der kan derfor argumenteres for, at en midlertidig anvendelse som Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, der formår at skabe fællesskaber i en bydel og
derved tilhørsforhold til denne, vil tiltrække folk og dermed skab liv i Haraldsgadekvarteret.
7. 6 Sammenfatning
Foreningslivet er en del af de sociale strukturer, som er indlejret i mange etniske danskeres habitus,
hvor det samme ikke nødvendigvis gør sig gældende for medlemmer med anden etnisk baggrund
end dansk. Sproglige barrierer skaber i nogle tilfælde udfordringer i forhold til at inkludere medlemmer af anden etnisk baggrund i fællesskabet. Den løse foreningsstruktur har til formål at være
gennemskuelig, alligevel kan den være svær at afkode for medlemmer af anden etnisk baggrund.
Forskellige kulturelle baggrunde medfører også forskellige tilgange til deltagelse i fællesskabet,
hvilket resulterer i, at nogle ikke bliver en del af majoritetens fællesskab. Anerkendelse fra andre
medlemmer kan opstå ved at have kvalifikationer inden for havedyrkning og ved at foretage erfaringsudveksling om dyrkning af afgrøder. Erfaringsudvekslingen afhænger af hvorvidt den enkelte
besidder social kapital. Social kapital er derfor afgørende for, om medlemmerne kan mødes og skabe relationer. Medlemmer der ikke har social kapital får derfor sværere ved at indgå i fællesskabet.
Begrænsningerne de bypolitiske rationaler sætter for medlemmerne skaber et sammenhold i kampen
om, at få udført de fælles visioner for byhaven. Ved deltagelse i fælles projekter i byhaven opnås
nye relationer og en ansvarsfølelse for byhaven, hvilket blandt medlemmerne skaber et tilhørsforhold til nærområdet.
77
8 Konklusion
Teknik- og Miljøforvaltningen har givet foreningen lov til at leje grunden midlertidigt af Københavns Kommune, samt sat nogle lovmæssigt afgørende rammer for foreningens muligheder. Samtidig har Teknik- og Miljøforvaltningen et rationale om at opretholde lokalplanen, hvilket begrænser
foreningen i at foretage visse tiltag, som forhindrer en udvikling af byhaven. Bispebjerg Lokaludvalgs rationale, som er politisk opbakning til foreninger i nærområdet, kan være en fordel for foreningen, hvis de formår at udnytte relationen til at opnå politisk indflydelse. Kolonihaveforeningerne forhindrer foreningen i at foretage visse tiltag på grund af modstridende rationaler for Lersøgrøftarealet. Derudover har de boligsociale områders rationale for integration af egne beboere i lokalområdet indflydelse på byhavens opstart og på rekruttering af byhavens medlemmer fremadrettet.
De bypolitiske rationaler har indflydelse på foreningens handlerum. Der opstår social interaktion på
tværs af både kulturer og sociale skel, der er dog forventninger til, hvordan medlemmerne indgår i
det sociale rum. Medlemmerne værdsætter deltagelse i fællesskabet og anerkender initiativrige
medlemmer. Derudover er det prestigefyldt at vise interesse for havedyrkning og at vedligeholde
sin have. Det har dog vist sig, at eftersom foreningslivet er en del af etniske danskeres opvækst,
hvilket ikke er tilfældet for medlemmer med anden etnisk baggrund, har dette indflydelse på rollefordelingen i foreningen. Byhaven giver plads til, at der kan lægges kræfter i det organisatoriske
arbejde, fællesskabet eller blot i havearbejde. Dette skaber dermed mulighed for, at medlemmer
uden forudsætninger for at deltage i foreningslivet, stadig kan opnå anerkendelse i foreningen.
Ligeledes er etnisk danske medlemmer overrepræsenteret i foreningen, hvilket har indflydelse på
kulturmødet i byhaven. Dette skaber en opfattelse af, at der er behov for flere medlemmer af anden
etnisk baggrund for at sikre kulturmødet og dermed inklusion. Herudover har byhaven som fysisk
rum vist sig også at skabe anledning til social interaktion på tværs af en splittet bydel. Byrummet
giver derfor ikke kun mulighed for interaktion mellem forskellige kulturer, men har også vist sig at
kunne skabe fællesskab blandt medlemmer med dansk baggrund, som blot har lysten til at deltage i
byhaven. Både David, Anni og Pernille fortæller at de nu enten kender flere fra deres eget kvarter,
eller at de i byhaven interagerer med folk fra andre bydele, som de ikke ville have mødt uden byhaven som fælles møderum.
Det kan derfor siges, at på trods af, at foreningen endnu ikke lever op til den ønskede kvoteinddeling af medlemmer med dansk baggrund og med anden etnisk baggrund, så lykkedes det byhaven at
78
skabe inklusion for mange medlemmer. Inklusionen lykkes da de udtrykker, at medlemskabet har
bidraget til, at de nu føler større tilknytning og ejerskab til byhaven. Dette gør de, da de både kender
flere i det offentlige byrum, men også fordi de har investeret sig selv i et konkret projekt, der er med
til at gavne lokalområdet. På trods af, at byhaven er midlertidig og derfor ikke kan opfylde alle sine
visioner, kan byhaven gavne lokalområdet, da en større tilknytning til området gennem haven skaber flere fællesskaber, hvilket formodes at skabe mere byliv i gader og offentlige byrum.
Det er derfor vigtigt, at medlemmerne i foreningen tager ansvar, og kæmper for deres byhave gennem tiltag der gavner og udvikler haven. Ved at videreudvikle den ‘gode fortælling’ gennem fælles
projekter, bedre kommunikation og gode relationer til andre institutioner i det bypolitiske felt, kan
foreningen dermed få chance for at opnå en anerkendelse af, at byhaven gør et vigtigt stykke arbejde for lokalområdet, og dermed ændre på Teknik- og Miljøforvaltningens beslutning for områdets
anvendelse.
Der vil i det følgende afsnit fremhæves alternativer til den nuværende planlægning, som er identificeret og fremanalyseret i undersøgelsen af konflikter og modstridende rationaler i det bypolitiske
felt.
79
9 Alternative modspil
I Flyvbjergs phronetiske metode fremstilles en forståelse af, at forandringspotentialer og alternativer bør opstilles, når de asymmetriske magtrelationer er fremanalyseret. På trods af, at der sker en
reproduktion af relationer i det bypolitiske felt, tages der i projektet udgangspunkt i, at dette kan
ændres. Analysen fremstiller, at der er modstridende rationaler hos Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og Teknik- og Miljøforvaltningen. Derfor er der opstillet et alternativ til de konfliktuerende interesser, der gør sig gældende. Bispebjerg Lokaludvalg og de boligsociale områder kan yderligere
blive en ressource for Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, hvilket vil blive uddybet i følgende afsnit.
9. 1 Rekruttering af medlemmer med anden etnisk baggrund
Lersøgrøftens Integrationsbyhaver overholder ikke den kvoteinddeling som Haraldsgadekvarterets
Områdeløft ved opstart satte som krav. Halvdelen af havelodderne er beregnet til beboere i området
med anden etnisk baggrund end dansk og den anden halvdel til etniske danskere. Byhaven tiltrækker på nuværende tidspunkt en målgruppe med forholdsvis høj social kapital blandt medlemmerne
af anden etnisk baggrund end dansk, hvor der ses større diversitet blandt de etniske danske medlemmer. Der er ydermere en større tilslutning til foreningen blandt de etniske danskere. Det er en
væsentlig faktor for byhaven, at de får flere medlemmer fra eksempelvis de boligsociale områder,
så byhaven kan blive et samlepunkt for den blandede beboersammensætning i området. Flere informanter påpeger, at et væsentligt tiltag for at tiltrække flere medlemmer af anden etnisk baggrund
end dansk, er at der skabes god kontakt og netværk til de boligsociale afdelinger i eksempelvis Den
Grønne Trekant eller andre boligsociale områder i kvarteret. Den nuværende formand Erik beskriver i et interview, at han er opmærksom på, at han skal skabe forbindelse til de boligsociale områder, og at han allerede er i fuld gang (Erik, formand. Bilag 2:173ff). De boligsociale områder kan
skabe kontakt til beboerne i de almene boliger og promovere byhaven. I interviewet med Munkstrup
fortæller hun, at for at få flere medlemmer, er det en god ide at sætte annoncer om byhaven i lokalavisen for at promovere og gøre folk opmærksomme på, at byhaven findes (Munkstrup, Erhvervsog integrationskonsulent. Bilag 3:494f). Et yderligere forslag er, at annoncen udgives på de sprog,
der tales i de boligsociale områder.
En anden strategi er, at reklamere med informationsmøder om byhaven i lokalavisen. Informationsmøderne kunne afholdes i de boligsociale områder på de sprog der tales i områderne for at til-
80
trække disse beboere. Dette ville være en imødekommende tilgang overfor de personer i de boligsociale områder, der har vanskeligheder med at forstå dansk og muligvis også engelsk. Således kunne
dansk blive introduceret i byhaven, hvor der ville skabes en større forståelse for brugen af sproget i
de små situationer, der opstår under havearbejdet. Ydermere er der behov for, at Lersøgrøftens Integrationsbyhavers hjemmeside oversættes til flere sprog, så udefrakommende med anden etnisk baggrund end dansk kan forstå, hvad der kræves for at blive medlem af byhaven (Generalforsamling.
Bilag 9:2). En af informanterne foreslår også at byhaven kan promoveres på AOF-kurser, kulturhuse eller i kiosker i området (Pernille, medlem. Bilag 7:271ff).
9. 2 Forslag til at få foreningen på den politiske dagsorden
Lersøgrøftens Integrationsbyhaver har af flere omgange haft udfordringer vedrørende at få lov til at
lave faste etableringer på Lersøgrøftarealet, såsom at holde høns, lave bistader og at få en fast vandforsyning. Som tidligere nævnt er der behov for, at formålsbestemmelserne i lokalplanen bliver ændret, så der her bliver skabt mulighed for delvist at lave faste etableringer på grunden. Ifølge
Munkstrup burde det ikke være et problem at ændre lokalplanen, men som tidligere nævnt har flere
informanter fortalt om de udfordringer, de har haft ved at overbevise forvaltningen om at give dem
lov til at etablere en fast vandforsyning. Bispebjerg Lokaludvalg kan dog hjælpe med at realisere
foreningens ønsker ved at opfordre Borgerrepræsentationen til at tage sager eller forslag op, hvilket
udgør en stor del af deres funktion som lokaludvalg. Der skal derfor fra foreningens side, arbejdes
for at udnytte den ressource som lokaludvalget er. For det andet kan foreningen prøve at alliere sig
med et medlem i Borgerrepræsentationen, der kunne være interesseret i at tale foreningens sag. Det
kræver, at foreningen arbejder på sit netværk i området og er lidt mere konsekvente i realiseringen
af deres visioner. Et eksempel kunne i denne forbindelse være at foreningen deltog i et foretræde for
Miljø- og Teknikudvalget. Her har enkeltpersoner eller grupper mulighed for at bidrage med perspektiver på en sag, der er på udvalgets dagsorden. Den egentlige politiske behandling af sagen foregår bag lukkede døre, men ved et foretræde har organisationer mulighed for direkte at påvirke
Miljø- og Teknikudvalgets beslutninger.
81
9. 3 Konfliktløsninger til foreningen
Flere informanter oplever, at ikke alle er en del af fælles arrangementerne og de fællesarbejdsdage.
Formanden Erik har ytret, at han ser det som en spændende udfordring at inddrage de medlemmer
til at være en del af det sociale og praktiske fællesskab i foreningen (Erik, formand. Bilag 2:248ff).
For at få engageret denne gruppe kunne de initiativrige medlemmer prøve at sprede deres begejstring for at være en del af byhaven. På den måde skabes der en god stemning om fællesskabet i
haven, som på længere sigt kan hjælpe den fraværende gruppe med at opnå en ejerskabsfølelse for
byhaven. Det formodes, at initiativrige medlemmer har en særlig grad af ejerskabsfølelse for haven,
fordi de har forskellige ansvarsområder i byhaven. Ansvarsområderne kan de initiativrige medlemmer give videre, til de grupper der ikke deltager. David forklarer, at hans medlemskab og ansvar i
foreningen har medført, at han har fået et netværk, der styrker hans tilhørsforhold til lokalområdet
(David, bestyrelsesmedlem. Bilag 5:234ff). Det vidner om, at de grupper, der ikke deltager i fællesskabet vil have gavn af at blive en del af foreningens initiativer, fordi det skaber ejerskab og tilhørsforhold til lokalområdet at have sociale forbindelser. På den måde kan en videregivelse af ansvarsområder på længere sigt blive en form for inklusionsstrategi i byhaven. Ligeledes kan dette ses som
en måde at inddrage den fraværende gruppe i ‘den gode fortælling’ i byhaven. Der kan også med
inspiration fra Leonie Sandercocks metode om ‘Storytelling’, skabes et forum i byhaven, hvor medlemmerne i fællesskab gennem historiefortælling forsøger at forstå hinandens forudsætninger og
ønsker for byhaven (Sandercock 2011:15f). Ud fra en fælles forståelse af forskellige forudsætninger, vil løsninger af interessemodsætninger kunne findes.
For at løse de konflikter der kan være i haveforeningen og mellem forskellige institutioner, der beskæftiger sig med planlægningen i København, kan der i foreningen gøres opmærksom på, hvilke
magtforhold der gør sig gældende mellem disse aktører og hvordan denne kan udfordres.
82
10 Referenceliste
Andersen, Steen & Toft-Jensen, Marie (2012): Kommune - mellem visioner og praktiske udfordringer, i Steen Andersen & Marie Toft-Jensen red.: Byen bliver til - en urban håndbog, 1. udgave,
Forlaget PB4, Narayana Press, s. 244-256.
Bejder, Peter (2011, 7. december): Indvandring til Danmark efter 1945. Lokaliseret via WWW d.
23. april 2015 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-tildanmark-efter-1945/
Bispebjerg Lokaludvalg: Om lokaludvalget. Lokaliseret via WWW d. 15. maj 2015 på:
http://www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk/om-lokaludvalget/
Blokland, Talja (2013): Blaming Neither the Undeserving Poor Nor the Revanchist Middle Classes:
A Relational Approach to Marginalization, i Urban Geography, Volume 33, Issue 4, 2012, s.
488-507
Bourdieu, Pierre (1996): Physical Space, Social Space and Habitus. Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo.
Bourdieu, Pierre (1997): Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen, Hans
Reizels Forlag, København.
Bourdieu, Pierre & Wacquant, Loïc J. D. (2004): Refleksiv Sociologi – mål og midler, 4. oplag,
Hans Reitzels Forlag, København.
By, Bolig og Landdistrikter (2013): Vejledning om områdefornyelse.
By, Bolig og Landdistrikter (2013, 21. august): Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v., §59.
By, bolig og Landdistrikter (2014): Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014.
Byfornyelsesdatabasen. Områdefornyelse i Haraldsgade Nord, Københavns Kommune. Lokaliseret
via WWW d. 23. april 2015 på:
http://byfornyelsesdatabasen.dk/omraadefornyelsesdatabasen/0/4/7460553
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (2014, 10. november): Integrationsloven, §1.
Cool, Kirstine (2009): Ned på jorden – En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og modernitet, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
83
Esmark, Kim (2008): Bourdieus uddannelsessociologi, i Annick Prieur & Carsten Sestoft red.:
Pierre Bourdieu en introduktion, 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K, s.
71-113.
DAC & Cities (2014, 21. januar): Amager: Byhaven som et socialt samlingspunkt. Lokaliseret via
WWW d. 11. maj 2015 på: http://www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer/alle-cases/socialby/amager-byhaven-som-socialt-samlingspunkt/
DAC & Life (2014, 24. februar): Haraldsgade områdeløft. Lokaliseret via WWW d. 7. april 2015
på: http://www.dac.dk/da/dac-life/copenhagen-x-galleri/cases/haraldsgade-omraadeloeft/
Dahl, Karen Margrethe & Jakobsen, Vibeke (2005): Køn, etnicitet og Barrierer for integration.
Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv, Socialforskningsinstituttet, København K.
Flyvbjerg, Bent (2002): Bringing Power to Planning Research: One Researcher’s Praxis Story,
Journal of Planning Education and Research, 21, s. 353-366
Hammerslev, Ole & Hansen, Jens Arnholtz (2009): Indledning, i Ole Hammerslev, Jens Arnholtz
Hansen & Ida Willig red.: Refleksiv Sociologi i Praksis, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K.
Haraldsgadekvarteret (2011, 20. juni): Referat af styregruppemøde.
Harvey, David (2012): The right to the city, i From the Right to the City to the Urban Revolution,
London and New York, s. 23-40.
Hausenberg (2008): Midlertidig aktiviteter som værktøj i byudvikling, Tænketanken for infrastruktur og byudvikling, Århus Kommune.
Healey, Patsy (1996): Planning Through Debate: The Communicative Turn in Planning Theory, i
Campdell, Scott & Fainstein, Susan S. red.: Readings in Planning Theory, Blackwell Publishers
Heilskov, Niels Anton (2014, 1. december): Se listen: Nu er der lidt færre ghettoer i Danmark. Lokaliseret via WWW d. 13. maj 2015. på:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/01/115355.htm
HF Lersøgrøften (2012). Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet - Konceptpapir.
Howe, Joe & Langdon, Colin (2002): Towards a Reflexive Planning Theory, i Planning Theory,
2002, Vol. 1, Sage Publications, s. 209-225.
84
Ibsen, Bjarne; Møller, Jørgen; Sørensen, Inge Lise Jæger; Thuesen, Annette Aagaard & Torpe, Lars
(2009): Foreningslivet i Danmark: Under udvikling eller afvikling?, Institut for Forskning og
Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet.
Ibsen, Bjarne; Thøgersen, Malene & Levinsen, Klaus (2013): Kontinuitet og forandring i foreningslivet, Movements, 2013:11, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Jensen, Louise Vang; Pedersen, Lise Røjskjær; Hansen, Signe Sloth & Hauxner, Katinka (2012):
Dyrk din by - Fælles byhaver og frivillighed i byfornyelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Järvinen, Margaretha (2013): Pierre Bourdieu, i Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen red.: Klassisk og moderne samfundsteori, 5. Udgave, Hans Reitzels Forlag, s. 365-385.
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009): Interview, 2. udgave, 4. oplag, Hans Reizels Forlag,
København K.
Larsen, Kristian (2009): Observation i et felt, i Ole Hammerslev, Jens Arnholtz Hansen & Ida Willig red.: Refleksiv Sociologi i Praksis, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K.
Lejerbo (2010): Foreløbig boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret – ”Den Grønne Trekant og Vognvænget”.
Regeringen (2014): Lettere at være frivillig, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, København K.
Områdeløftets sekretariat: Evaluering – Haraldsgadekvarterets Områdeløft 2007-2013, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign, Haraldsgadekvarterets
Områdeløft.
Rasborg, Klaus (2007): Socialkonstruktivismer i klassisk og modern sociologi, i Lars Fuglsang &
Poul Bitsch Olsen red.: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og
paradigmer, 2. udgave 2004, 3. oplag 2007, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C, s.
349-386.
Raudaskoski, Pirkko (2013): Observationsmetoder (Herunder videoobservation), i Svend Brinkmann & Lene Tanggaard red.: Kvalitative metoder, 1. udgave, 5. Oplag, Hans Reitzels Forlag, s.
81-95.
85
Sandercock, Leonie (2011): Out of the Closet: The Importance of Stories and Storytelling in Planning Practice, Planning Theory & Practice, Volume 4, Issue 1, 2003, s. 11-28
Shin, Yongjun (2012): Bourdieu and urban politics: Conceptualizing a Bourdieusian relational
framework for urban politics research, i Planning Theory, 2013, Sage Publications, s. 267-289.
Sestoft, Carsten (2008): Om Pierre Bourdieu og Hans Værk, i Annick Prieur & Carsten Sestoft red.:
Pierre Bourdieu en introduktion, 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K, s. 922.
Teknik- og Miljøforvaltningen: Teknik- og Miljøforvaltningen. Lokaliseret via WWW d. 15. maj
2015. på: http://www.kk.dk/artikel/teknik-og-miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen (2009): Lersøparken og Kolonihaveparken udviklingsplan, 5. udkast, Center for Park og Natur, Købehavn S.
Teknik- og Miljøforvaltningen (2009): Mulighed for midlertidige anvendelser, Københavns Kommune.
Wacquant, Loïc (2007): Pierre Bourdieu, i Robert Stones red.: Key Sociological Thinkers, Palgrave
Macmillan, New York, s. 261-277.
Wilken, Lisanne (2012): Bourdieu for begyndere, 2. udgave, 2. oplag, Samfundslitteratur, Frederiksberg C.
86