1. No category

AARHUS UNIVERSITET
Pierre Bourdieu
Gitte Sommer Harrits, Ph.d., Lektor
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
[email protected]
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Dagens oplæg
1. ”Arkitekturen” i Bourdieu’s sociologi
2. Kapital
3. Det sociale rum
4. Fordelingen af livsstile
5. Feltanalysen
6. Habitus
7. Symbolsk magt og social reproduktion
8. Opsummering og afslutning
2
AARHUS UNIVERSITET
Liv og værk
›  Født 1930 i Pyrenæerne i Frankrig
›  Død 2002
›  1954: Uddannet i filosofi
›  1964: Professor i sociologi
›  1981: College de France
›  Vigtige værker:
›  1970: Reproduction in Education,Society
and Culture
›  1980: Logic of Practice
›  1984: Distinction. A Social Critique of
the judgement of taste
›  1984: Homo Academicus
›  1989: State Nobility
›  1993: The Weight of the World
›  1998: Masculine Domination
Annick Prieur & Carsten Sestoft, Pierre
Bourdieu. En Introduktion, København:
Hans Reitzels Forlag
AARHUS UNIVERSITET
1. ”Arkitekturen” i Bourdieu’s sociologi
Det sociologiske greb:
”Undersøgelserne bygger på en forestilling om, at det
allermest personlige i realiteten er det mest upersonlige og at
mange af de mest intime og personlige konflikter, folk
oplever, er affødt af objektive, interne modsigelser og
tvangsforanstaltninger på arbejdsmarkedet, i boligsektoren, i
skolen og helt generelt i de mekanismer, der formidler den
sociale arv.”
(Bourdieu & Wacquant, Refleksiv Sociologi, p. 183)
AARHUS UNIVERSITET
1. ”Arkitekturen” i Bourdieu’s sociologi (II)
”Det er [den] dobbelte sandhed på et objektivt og et
subjektivt plan, der er den egentlige sandhed om den sociale
verden.”
(Bourdieu & Wacquant, Refleksiv Sociologi, p. 236)
› Metodisk:
›  Epistemologiske brud
›  Objektiverende analyse (relationerne, positionerne)
›  Subjektiverende analyse (praktikkerne, positioneringerne)
AARHUS UNIVERSITET
1. ”Arkitekturen” i Bourdieu’s sociologi III
Det sociale rum
Praksis
Felter
Illusio, doxa
Kapital
Symbolsk kapital
Positioner /Klasse
Dispositioner (Livsstil)
HABITUS
Strukturelt niveau
Symbolsk niveau
6
AARHUS UNIVERSITET
2. Kapital
Capital is accumulated labour (in its materialized form or its
”incorporated” embodied form), which, when appropriated on
a private, i.e. exclusive, basis by agents or groups of agents,
enables them to appropriate social energy in the form of
reified living labour […] Capital, which in its objectified or
embodied forms, takes time to accumulate […] is a force
inscribed in the objectivity of things, so that everything is not
equally possible or impossible´.
(Bourdieu, ”The forms of capital”, in John G. Richardson, Handbook of Theory
and Reserach for the Sociology of Education, 1986, 241-242)
AARHUS UNIVERSITET
2. Kapital (II)
› Akkumuleret arbejde
› Magt / Ressourcer der kan akkumuleres
› Og bruges senere (kapacitet til handlig)
› Social-fysisk energi
AARHUS UNIVERSITET
2. Kapitalformer og kapitaltyper
› Uendeligt mange …
› Typiske kapitalformer
›  Objektiveret
›  Institutionaliseret
›  Kropsliggjort
› Typiske kapitaltyper
›  Økonomisk kapital
›  Kulturel kapital
›  Social kapital
AARHUS UNIVERSITET
2. Mere præcist
› Kapitalformer er altid relationelle (mere/mindre end)
› Kapitalformer skal anerkendes af andre
(efterspørgsel)
› Kapitalformer udvikles historisk
› DERFOR: reale effekter af symbolske forandringer
AARHUS UNIVERSITET
2. Mere præcist: Økonomisk kapital
It is important to observe […] that the precapitalist economy
does not provide the conditions necessary for an indirect,
impersonal domination secured quasi-automatically by the
logic of the labour-market. In fact, wealth can function as as
capital only in relationship with a specifically economic field,
presupposing a set of specialized agents with specific
interests and modes of thought.
(Bourdieu, Logic of practice, p. 123)
AARHUS UNIVERSITET
2. Mere præcist: Kulturel kapital
By detaching cutural resources from persons, literacy
enables a society to move beyond anthropological limits –
particularly those of individual memory – and liberates it from
the constraints implied by mnemotechnic devices such as
poetry, the conservation technique par exellence of nonliterate societies; it makes it possible to accumulate the
culture previously conserved in the incorporated state and,
by the same token, to perform the prinmitive accumulation of
cultural capital, the total or partial monopolizing of the
society’s symbolic resources in religion,philosophy, art and
science ….
(Bourdieu, Logic of practice, p. 125)
AARHUS UNIVERSITET
3. Det sociale rum
› Analyseredskab
› Undersøge de grundlæggende dimensioner i
›  fordelingen af ressourcer/positioner
›  fordelingen af praktikker/positioneringer
› Empirisk påstand:
›  kapitalvolumen
›  kapitalsammensætning
›  kapitalhistorie
Meget kapitel
AARHUS UNIVERSITET
Læger
Kunstnere
Kulturel Professorer
overklasse
Virksomhedsejere
Overklassen
Økonomisk
overklasse Direktører
Off. Ledere
Mediefolk
Kulturel kapital
Sygeplejersker
Kulturel
Middelklassen
Lærere
middelklasse
Bankansatte
Pædagoger
Kontoransatte
Små selvstændige
Økonomisk
middelklasse
Økonomisk
kapital
Håndværkere
Ufaglærte
Studerende
Underklassen
Msk. på offentlige
overførsler
Ingen / lidt kapital
Kilde: Gitte Sommer Harrits,
Hvad betyder klasse, Politica, 2005
AARHUS UNIVERSITET
3. Klasser i det sociale rum
› Klasser = områder i det sociale rum
› Strukturelt klassebegreb
› Multidimensionelt klassebegreb
› Empirisk ”udledt” klassebegreb
› Klasser ”på papiret”
AARHUS UNIVERSITET
4. Fordelingen af livsstile
Meget kapitel
AARHUS UNIVERSITET
Internationale
Designermøbler
nyheder
Symfoniorkester
Politiken
Svend Åge
Miles Davis
Madsen
Installationskunst Køber
Køber ind på internettet Børsen
Afstanden til nødvendighed
økologisk
Kulturel
Jyllandsposten
Fedtfattig
mad
Eksklusivt
hjem
Mange
antikviteter
Drengene
fra Angora DeadlineModerne hjem
Jazzfestival
kapital
Læser
”Den stræberiske smag”
bøger
Almindeligt hjem
Ikke rent og
Karneval Stravinsky
pænt hjem
Robinson
Hvem vil være
millionær ?
Genbrugsmøbler
Går til håndbold (AAB)
Pengemagasinet
Økonomisk
kapital
Tamra Rosanes
Læser ikke bøger
Traditionel mad
Nyheder om
kongefamilien
Figurativ kunst
Smagen for nødvendighed
Bruger internettet
til chat
Læser ikke
avis
Kan ikke lide
Stravinsky
Ingen / lidt kapital
Ekstrabladet
BT
Kandis
Kilde: Prieur, Annick, Lennart Rosenlund &
Jakob Skjött-Larsen (2008), “Cultural capital
today. A case study from Denmark”, Poetics,
Vol. 36, no. 1, s. 45-71.
AARHUS UNIVERSITET
5. Feltanalysen
Meget kapital
› Det sociale rum som
rummet af felter
› Felter og ”subfelter”
› Det overordnede
magtfelt:
Kulturel pol /
autonom pol
Økonomisk pol /
heteronom pol
›  Kampen om det
dominerende
dominansprincip
Lidt kapital
AARHUS UNIVERSITET
5. Feltanalysen
› Kraftfelt og kampfelt
› Positioner og positioneringer / Kapital og praksis
› Illusio og Doxa
› Praksis = [(habitus) (kapital)] + felt
› Mødet mellem
›  Generel kapital og feltspecifik kapital
›  Habitus og feltets doxa + illusio
› Felter mellem autonomi og homologi
Mange politiske ressourcer
AARHUS UNIVERSITET
Følger med
og diskuterer
Deltager
traditionelt / i
personlige
netværk
Følger med
og diskuterer
Især vidensressourcer
Især det lille
demokrati og
alternative
former
Passive / Iagttagere
Muligt handlingspotentiale
Især handleog netværksressourcer
De passive / ekskluderede
Deltager ikke, følger ikke med
Få politiske ressourcer
Kilde: Gitte Sommer Harrits,
Hvad betyder klasse, Politica, 2005
AARHUS UNIVERSITET
6. Habitus: En metafor for handlingsteori
”Ordet ”disposition” synes særligt egnet til at udtrykke det,
der indbefattes i ordet habitus (defineret som et system af
dispositioner): Det udtrykker nemlig først resultatet af en
organiserende handling og har her en betydning, der ligger
meget tæt på meningen i ord som for eksempel struktur;
dernæst betegner det en måde at være på, en normaltilstand
(især for kroppen) samt frem for alt en prædisposition, en
tilbøjelighed eller en tendens.”
Bourdieu, Pierre (2005) (2000/1972). Udkast til en
praksisteori, s. 336, note 39.
AARHUS UNIVERSITET
6. Habitus
› Habitus er struktureret …
›  kropsliggjorte handlemåder
›  orienteringsmåder / kognitive skemaer
›  æstetisk smag
›  normative forestillinger/værdier
› Habitus er strukturerende …
›  habitus er princippet i vores praksis / vore handlinger
›  det generative princip – ”håndskriften”
› På mikro-niveau sættes ”symbolske grænser” – der
reproducerer og fastholder (eller forandrer) fordelinger af
kapital
AARHUS UNIVERSITET
6. Grænsen nedad: Arbejdsetikken
›  Jeg synes, at de (veninderne, red.) stod meget stille, og jeg har haft
det der med, at jeg vil noget mere. (...) De accepterer der, hvor de er,
og tænker ’hvis der er arbejde til mig i morgen, så er det fint nok, og er
der ikke, så er det også fint nok’, hvor jeg er den type, at det er meget
vigtigt for mig, at jeg kan gå ud og så yde noget. (...) Jeg kan ikke være
tilknyttet en fagforening i to-tre år og så sidde og regne ud, hvor mange
timer jeg skal have og så have det godt med det. Det kan nogle af dem
der. Hvor de sådan ligesom siger ’Jamen jeg kan have 200 timer mere,
før de sender mig ud’. Det kan jeg ikke acceptere; det er ikke det, der
er meningen med det.” (Linnea, Social- og Sundhedshjælper)
›  Fra Stine Thideman Faber, På jagt efter klasse, s. 120-121
AARHUS UNIVERSITET
6. Grænsen opad: de rigtige prioriteter?
›  Og der kan man godt mærke... nu kom de så op på campingpladsen og
besøgte os i lørdags med tre teenagerbørn, der var simpelthen ved at:
”Avrd, sidder I bare heroppe i støvet”, men det er jo så... er det
klasseforskelle, er det interesseforskelle eller hvad er det? Det kan jeg
ikke helt finde ud af, men de kom jo i hvert fald, fordi de havde lyst til at
besøge os ... men vi lever meget forskelligt i hverdagen - dem og os fordi vi netop... jamen, det er deres prioriteter, ikke også? For eksempel
vælger de at sige, at de bare skal væk fra matriklen, når de har fri, for
ellers så vil han blive ædt op af arbejdet, og vi nyder at have en weekend
hjemme, ik’? (...)
Men de gør det, og de skal ikke tænke på noget som helst, fordi han har
det der job, hvor han nogen gange er ved at blive ædt op. Vi misunder
ham ikke. Og vi har det fint nok, når vi er sammen (...), men i og med at
vi lever så forskelligt så - altså vi gør jo stort set ikke de samme ting i
hverdagen - så har vi heller ikke helt de samme ting at snakke om.”
›  Fra Stine Thideman Faber, På jagt efter klasse, s. 125
AARHUS UNIVERSITET
Politikopfattelse: Det abstrakte vs. det konkrete
Jamen politik er det der sker, når der er nogen
professionelle som udøver deres politiske
observans, og som handler i forhold til det.
Fuldmægtig m. ledelsesopgaver, ansat i
centraladministrationen
Nogen gange når man ligger noget op til, så er det
ikke altid at det er en håndsoprækning, hvor man
kan sige ”Nå, men der var ti, der stemte for, ni
imod, jamen så er det for”, altså der er det bedste.
Så kan man måske diskutere lidt og få
synspunkterne op og så prøve at se, om man ik’
kan rykke nogen og lade være med at lave
håndsoprækning, men i stedet for sige ”Jamen det
må være de vigtigste argumenter de her”
Folkeskolelærer
Ja…jamen fx den der
50-øres Dankort der
er der nu. Det er
typisk. De prøver at
love og så kan de
ikke komme
igennem, for der er
ingen der vil stå ved
det alligevel.
Faglært
håndværker,
arbejder på fabrik
AARHUS UNIVERSITET
Politiske standarder vs. almene standarder
Jeg synes, der er mange politikere, der gør
en fejl ved at de opstiller sig selv som
værende almindelige mennesker ved siden
af at være politikere, fordi det mener jeg
dybest set er fuldstændig irrelevant. Det er
totalt uinteressant, fordi de er politikere, og
de er professionelle mennesker, og de skal
stille op som det. Og dybest set mener jeg,
de bør vare sig meget for at stille op som
andet, fordi de slører billedet. Hvad er det
her for en, hvad er det her, er det en politiker
som har en bestemt politisk observans, som
jeg kan stemme på eller ej, eller er det et
menneske, som jeg skal forholde mig
personligt til, synes er godt eller ondt, har et
pænt hus eller et grimt hus, altså det .... På
en eller anden måde så synes jeg det slører
billedet utroligt meget
Fuldmægtig m. ledelsesopgaver, ansat i
centraladministrationen
Ja altså de skal have et stort
menneskesyn, altså de skal være
øhm ... altså for mig behøver de
ikke være enormt veltalende.
Øh ... altså sådan at de kan alle
mulige sprog, og de kan udtale
alle ting perfekt. Altså har de
rigtige vendinger og sådan noget.
Altså for mig er det mere med om
de er menneskelige. Altså at de
har et godt menneskesyn. At de
har en stor forståelse og sådan
noget. Altså den der, sådan meget
øh, altså ligetil og nede på jorden.
Pædagogmedhjælper
AARHUS UNIVERSITET
Politik som viden / Ideer
Ja, jeg synes Helge Sander er en idiot. Jeg synes også Brian Mikkelsen er
en idiot. Jeg synes de der, de der ministre, der ikke har forstand på deres
resort-områder. […] Og det er jo inkompetence simpelthen, så det skriger, ik’.
Altså, lige som Kaj Ikast, eller på det der niveau. Der er idioterne
tilsyneladende kommet langt i politik. Fordi de kender statsministeren eller
hvad ved jeg .
Lektor, Humaniora
En jeg ikke bryder mig om, Dansk Folkeparti, altså .. Camre
Int: Mogens Camre?
Forfærdelig. Og hende der Dahlerup. Forfærdelig … jamen det er jo …
Int: Hvad er det ved dem? Er det bare fordi …
Dumhed. Altså det’ simpelhen, altså det er dumhed. Det’ nogen, der ik’ gør
sig umage, det’ nogen, der taler kun ud fra deres følelsers vold. Der’ ik’ noget
refleksivt bag, der’ ik’ noget intellekt bag, altså der’ ik’ noget … man kan sgu
ik’ kun regere et land ud fra følelser. Altså hvem er vi bange for. Man må da
os’ ha’ nogen idealer for, hvordan vi kan gøre det gode samfund […]
Filmproducent
AARHUS UNIVERSITET
Politik som effektivt lederskab
Og Anders Fogh, han er en fantastisk ledertype, og passer i den rolle,
han er i. […] Nej men jeg kan godt li’ den resultatorienterethed, han
arbejder med. Ekstremt resultatorienteret
Det gider jeg ikke mere. Jeg har sådan set været der, men jeg gider ikke
mere. Jeg har givet op over for det. Jeg gider ik’, det gør jeg sgu ik’. Jeg
har været der meget, men der er jeg slet ikke længere. Jeg har givet op
over for det. Nu må der nye kræfter til […] Men øh … altså du kan tage
alle elementer i en beslutningsproces. Man kan ikke blive enige om, hvad
man vil, øh for det første. Og det er øh … hvilke interesser, der er, øh og
så er der mange, der er snævertsynede. Og når man så endelig beslutter
sig for et eller andet, så er der ingenting, der bliver gennemført. Så
sådan alle elementer ned vejen igennem, det …
Selvstændig konsulent
AARHUS UNIVERSITET
7. Symbolsk kapital og legitimering
› Symbolsk magt:
Den (autonome) magt der ligger i at sætte kategorier, drage
symbolske grænser osv.
› Men symbolsk magt ”trækker” ofte på den strukturelle magt
(Agenter konstruerer egen verden – men med udgangspunkt
i den verden de kender)
› Symbolsk kapital:
Kapital der miskendes som kapital (og erkendes som ”ære”)
› ”Symbolic violence is that particular form of constraint that
can only be implemented with the active complicity – which
does not mean that it is conscious and voluntary – of those
who submit to it […].” Pierre Bourdieu, The State Nobility, p. 4
› Staten har monopol på den legitime udøvelse af fysisk og
symbolsk vold
AARHUS UNIVERSITET
7. Doxa på det politiske felt
§ 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte
principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af
en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og
rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Dagtilbudsloven (2007)
Et princip kan defineres som en ramme, der giver mulighed for
flere forskellige handlinger. Det må således ikke indeholde
konkrete handlingsanvisninger, da det er dagtilbudslederens
ansvar at træffe de konkrete daglige beslutninger i
dagtilbuddet. Man kan sige, at dagtilbudsbestyrelsen skal
beslutte “hvad“ (retningen), mens dagtilbudslederen i
samarbejde med personalet beslutter “hvordan“ (metoden).
(Århus Kommunes Pjece om bestyrelsesarbejde i dagtilbud)
AARHUS UNIVERSITET
7. Habitus og illusio på det politiske felt
Førhen synes jeg altid at det var mig
der skulle, for jeg vidste jo lige
hvordan. Så jo, det kan du jo også
høre, jeg har jo os’ rakt hånden op, når
der har været brug for folk til ting og
sager, ik’, det har jeg været glad for.
Det gør jeg jo stadig, nu fungerer jeg
bare andre steder end i .. altså nu er
det jo så inden for mit fagområde i
virkeligheden, hvor jeg bruger de
samme
Overlæge
Det er sådan noget øhm … os’
sådan for nok lidt for mig øh
indviklet synes jeg. Sådan altså
på mange måder. Det’ ik’ sådan
ligetil
(Sygeplejerske)
Altså for en almindelig
udenforstående […] jamen jeg
kan sagtens sidde og føle at jeg
er faldet ned på en forkert
planet ik’ os’ altså.
(Arbejdsløs, visiteret til fleksjob)
AARHUS UNIVERSITET
7. Skolen og social reproduktion
› Den direkte betydning af ”arvet” kapital
› Strategier for veksling af kapital (-> habitus)
› Feltets doxa – det der tages for givet
›  En bestemt kropslig praksis?
›  Et bestemt forhold til tid og planlægning?
›  En bevægelse fra det konkrete til det abstrakte?
› Feltets illusio – at spille spillet
›  At erkende/anerkende vigtigheden af skolens kapital
›  At være optaget af læring ?
AARHUS UNIVERSITET
7. Den symbolske magts autonomi?
[…] og jeg blev så dygtig til det så jeg blev sjakbajs for det her
sjak. Og begyndte at kunne lære andre op og aftale om
akkorder, fik noget, jamen hvad kalder man det, magt eller
indflydelse på den led ik’, hvor man var et bindeled mellem
kammeraterne og virksomheden. Og det er nok den måde jeg
sådan let kommer ind i klublivet os, selvom jeg egentligt synes
at, at det var spændende, og deltog altid i
generalforsamlingerne, for der hørte man lidt mere end det
man sådan til daglig hører. Men de synes så os at jeg ku
bruges åbenbart, fordi at jeg bliver så foreslået til bestyrelsen
og kom ind og sidde. […]
Det er har jo gjort mig betydeligt stærkere altså mig selv, at
overskride de grænser, og os at mærke folk øh altså jeg ku
bruges til noget ik’ og ku fortælle andre noget. Og de ku bruge
mig …
33
AARHUS UNIVERSITET
8. Opsummering
› Strukturer og praktikker
› Praktikkernes generelle økonomi
› Kapital har mange former
› Kapital er relationel, historisk og symbolsk
› Homologi mellem sociale rum og livsstile
› Homologi mellem sociale rum og felter
› Habitus som metafor for handlingsteorien
› Symbolsk legitimering og social reproduktion