Bachelor 2015
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn Vejleder: Poul-Erik Feldsted Tegn: 52.471 Navn: Janina Hansen pa09232 University College Syddanmark Aabenraa Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 Inholdsfortegnelse Indledning................................................................................................................................................ 3 1. Teori..................................................................................................................................................... 5 1.1 Sprog som menneskeligt fænomen ............................................................................................... 5 1.2 Sprog.............................................................................................................................................. 5 1.3 Sprogtilegnelse .............................................................................................................................. 6 2. Sprogtilegnelse- Vygotski-Piaget ........................................................................................................ 8 2.1 Begrebsdannelse ifølge Piaget....................................................................................................... 8 2.2 Teori- sprogudvikling hos tosprogede børn ................................................................................. 10 2.3 Den gensidige afhængighedshypotese ........................................................................................ 11 2.4 Sprogets indhold.......................................................................................................................... 13 3. Anerkendelse ..................................................................................................................................... 15 4. Ros og anerkendelse .......................................................................................................................... 16 4.1 Hvad er forskellen mellem ros og anerkendelse? ............................................................................ 16 5. Identitetens mange former ................................................................................................................. 17 6. Pædagogens rolle............................................................................................................................... 20 7. Konklusion ........................................................................................................................................ 24 7. Litteraturliste ..................................................................................................................................... 25 2 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 Indledning Jeg vil i denne opgave fokusere på begrebet anerkendelse, som i min dagligdag og i mit kommende arbejde, som pædagog er et vigtigt og essentielt begreb. Begrebet omfatter både aspekter fra udviklingspsykologien og aktuelle samfundsmæssige behov der skal dækkes, for at det enkelte menneske kan udvikle bl.a. en positiv personlighed. Aspektet anerkendelse kan være med til at skabe de bedst mulige rammer for, at et menneske er i stand til at klare sig i f.eks. skolelivet og generelt set i hele sin udvikling. I vores arbejde som pædagoger påvirker vi det enkelte barn og er på denne måde med til, at understøtte det i at blive og være et individ. Vores opgave som pædagog er ifht. dette, at skabe de rette forudsætninger for en positiv udvikling hos barnet. Dét at arbejde med anerkendelse ikke blot er et personligt valg, hænger sammen med, at også selve samfundet og tilmed forskellige teoretikere anser anerkendelse, for at være et væsentligt begreb der skal tolkes og forstås, således at man kan inddrage og udføre det i praksis. Den danske dagtilbudslov omfatter grundlæggende aspekter, hvilke man som pædagog skal rette sig efter og stræbe efter i sit daglige arbejde med det enkelte barn og dets familie. Afsnit II Dagtilbud til børn indtil skolestart Formål for dagtilbud § 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 3 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud1. I ovenstående vil jeg gerne fremhæve den psykiske og fysiske udvikling, som skal tilgodeses ved, at både jeg som privatperson og samtidig selve daginstitutionen hhv. dens medarbejdere, har til opgave at skabe et for barnet hensigtsmæssigt og æstetisk miljø for at barnet kan have mulighed for at udvikle sig i en for barnet hensigtsmæssig retning. Derudover er et barns alsidige udvikling, som bl.a. indebærer identitetsdannelse og demokratisk dannelse, som er vigtige elementer i det daglige arbejde med børn. Mange af ovenstående paragraffer og personlige opleveser har gjort mig nysgerrig ift. selve begrebet anerkendelse og identitet, samt hvordan ordene kan forstås og anvendes. Ud fra dette er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg som pædagog arbejde anerkendende med tosprogede børns sociale relationer, samt hvad jeg kan gøre for at styrke dem i deres identitetsdannelse? 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=158274#Afs2 4 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 1. Teori 1.1 Sprog som menneskeligt fænomen Alle mennesker har sprog. Når vi bliver født og især i vores første leveår lærer vi de sprog vi er omgivet af. Vi lærer sproget så vi er i stand til at dække vores kommunikative behov. Dog bliver vi aldrig fuldstændig færdig i hensyn til vores grammatiske betegnelser og vores sprogs ord. Sprog er resultatet af udviklede sociale systemer hos vore forgængere. Menneskets sprog indebærer indviklede kombinationer af symboler, dannelsesregler og forståelses bredskab. Via sproget har mennesket mulighed for et redskab der bruges til forskellige formål. For at sproget kan fungere for et menneske er individet nød til at dele det med sin omverden. Det er vigtig at de samme ord bliver brugt til de samme genstande og begreber. Derudover overvejende enighed om sætningsopbygning og udtale, ellers giver sproget ingen mening, som kollektivt kommunikationsmiddel skal der altså indgå fælles strukturer og bestanddele. Alligevel er der egenskaber ved det enkelte sprog der er særlige for den type sprog, det tilhører. Karakteristisk for det danske sprog er vokalrækken yø. Forskellige sprog som f.eks. grønlandsk og tyrkisk adskiller sig ved at udtrykke meget gennem ordenes endelser. Sætninger her består tit af få og lange ord. Derimod er der sprog som slet ikke betjener sig af bøjning. Sætninger her består af mange og korte ord, dette er karaktertistisk for kinesisk og vietnamesisk. Sprog er under permanent udvikling. Især lægger vi mærke til generationsforskelle. Udtalelses af bestemte lyde og at sproget optager nye ord efter behov. Sprog bliver påvirket udefra hvilket medfører påvirkninger fra forskellige steder i verdenen. Forskelligheden imellem de enkelte sprog opstår fordi samfundet der bruger et sprog er anderledes end et andet samfund. Ser vi f.eks på engelsk er der en stor mangfoldighed. ”Den variant af det engelsk sprog” som tales blandt sorte i sydstaterne i USA er meget forskellig fra den variant, de hvide i sydstaterne bruger. 1.2 Sprog At forstå forskellige sprog og at tale sprog, blande sprog, at tænke og føle på to sprog. Dagligt at benytte sig af gestik, mimik og melodier af to sprog. Bevægelsen i to forskelllige sprogkulturer er blevet normalt i Europa, men desværre ikke i uddannelsessystemet. Man skelner mellem en stærkt sprog og et svager sprog. I de første år udvikler tosprogede børn sig forskelligt. Barnet forstår to sprog men kundet ene af sprogene bliver brugt aktivt, hvilket så bliver det stærkere sprog. Sprogfordelingen i familien har en central rolle for barnets sprogudvikling. Hviklet sprog taler far, mor og barnets søskende. Hvem er barnet mest sammen med og i hvilket land lever barnet. Små børn blander sprogene, hvis de bliver 5 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 konfronteret med forskellige sprog. Det gør de, da de ikke besidder så meget ækvivalens endnu. Derudover først og fremmest et overgribende ordforråd, som er sammensat af begge sprog. Teenagere og vokse blander sprogene, fordi bestemte begreber kun findes i et af sprogene. Dog kan der opstår problemer, hvis barnet udenlukkende kommunikerer med andre tosprogede i et såkaldt blandetsprog fordi barnet efter et stykke tid vænner sig til det blandede. Når barnet kommer i kontakt med etsprogede børn vil det være meget vanskeligt at benytte sig af et sprog. Barnet der er opvokset tosproget fra fødslen tænker også i de to sprog. De forskellige sprog består af hver sit gestik, mimik og melodi. Når man iagttager et tosproget barn når det skifter til deres andet sprog ser man ofte at hele Habitus ændres. Tit virker barnet som en helt anden person og føler sig også sådan. At opvokse med to forskellige lydsystemer, hvilke indebærer gestik, mimik og melodi udvikler en høj sensibilitet for nonverbal kommunikation. 1.3 Sprogtilegnelse Tilegnelsen af modersmål er en proces der involverer hele personligheden. Sproget er selvfølgeligt et middel til kommunikation, men har derudover også en afgørende indflydelse på den emotionelle og sociale udvikling. Den sproglige udvikling er et middel til at fremme den generelle udvikling hos barnet. Sproget gør, at barnet kan komme i kontakt med sin omverden og etablere et forhold til den. Igennem denne kontakt bliver barnet i stand til at samle sproglige erfaringer og kan gennem sine medfødte anlæg for sprog tilegne sig sprogsystemet. Når barnet får et sprogligt input danner det hypoteser og forskellige forestillinger om selve sproget. Dette gør barnet ubevidst for derefter at afprøve de forskellige hypoteser og få et feedback på dem. Derved tilpasses og tilegnes sproget løbende. For at barnet kan få udtrykt og formidlet sit budskab kræver det anvendelsen af forskellige kommunikationsstrategier. Sproget har altså forskellige funktioner som anvendes i forskellige situationer og med forskellig hensigt. Et tosproget barn bruger forskellige sprogformer med henblik på at udtrykke sig på andetsproget. Det såkaldte "intersprog" , er det sprog der udvikler sig mellem barnets modersmål og barnets andetsprog. I denne proces inddrager barnet viden og erfaringer fra begge sprog. Intersproget er det sprog barnet faktisk taler, ligeledes hvordan barnet bruger og forstår sproget. For pædagogen er iagttagelsen af intersproget særlig vigtigt, fordi det er her 6 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 man kan følge barnets fremskridt og tilegnelse. Det tosprogede barn danner regler på baggrund af erfaringer og viden om modersmålet. Disse sprogregler, hvilke kan være bevidst eller ubevidst udvikles løbende i barnets sprogudvikling. Målet med sprogtilegnelse er, at barnet udvikler færdigheder i at bruge sproget, derfor er det vigtigt at der i udviklingen arbejdes med barnets regler således at de passer med reglerne i det infødte modersmål. Sprogtilegnelse er en kognitiv proces og barnet lærer efterhånden nye regler, ord og strukturer som udvider barnets sprog. For at barnet kan automatisere delfærdigheder skal det have mulighed for gentagne at afprøve og bruge andetsproget, således at der efter automatiseringen kan fokuseres på nye sider af sproget. Barnets individuelle personlighed har stor indflydelse på sprogtilegnelses processen. Mange børn er klar til at kaste sig ud i at producere andetsproget, uanset om de herved overtræder de forskellige regler for målsproget. Andre børn er derimod meget tilbageholdende i anvendelsen af andetsproget, fordi de ikke vil løbe risiko for at blive drillet eller simpelthen ikke forstået af andre. Har de ikke styr på de sikre regleformer af målsproget undgår de hellere at bruge den. Det er meget almindeligt at barnet i løbet af tilegnelsesprocessen anvender begge former for indlæringstrategier. Det er af stor vigtighed at pædagogen lægger vægt på trygge rammer når det gælder sprogindlæring og sprogstimulering. Her har barnet mulighed for, at tage risikoen for at sige noget forkert og afprøve de forskellige hypoteser og derved danne nye regler. Ved hjælp af denne proces udvikles barnets andetsproglig kompetence. Afvigelser fra målsproget kan være udtryk for fremskridt og pædagogen skal se det positive i en vellykket fremskridt og i barnets kreativitet. Pædagogen skal iagttage barnets sprogproduktion, udgangspunktet for det sproglige arbejde skal tage udgangspunkt i barnets aktuelle kompetence på andetsproget. Pædagogen skal være opmærksom på, hvordan barnet tilegner sig sprog, men også på dynamikken i tilegnelses processen. Først og fremmest lærer barnet sprog ved at være aktiv i et sprogligt miljø, ligeledes skal der i perioder være forståelse for, at barnet er mere passiv end aktiv. Pædagogen skal skabe et miljø hvor barnet tit får lov til at have afsenderrollen så barnet aktivt kan indgå i en meningsfuld kommunikation. 7 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 2. Sprogtilegnelse- Vygotski-Piaget Vi organiserer og regulerer forholdet til andre mennesker og vores omverden igennem sprog.Sproget bruges i mange forskellige sammenhænge og har stor betydning for individets udvikling.Ved hjælp af sproget fortæller vi hvem vi er, hvad vi står for og vores holdninger til verden. Sproget er en del af vores identitet, andre individer kan genkende os ved hjælp af vores sprog. Vi bruger det til at sende signaler til vores medmennesker ,således at de kan opfatte hvem vi er. 2.1 Begrebsdannelse ifølge Piaget Jean Piaget repræsenterer den kognitive teori, kaldes også for konstruktivist fordi han mener at viden er noget der bliver konstrueret og ikke medfødt. Han tager afstand fra den opfattelse at viden kan skabe igennem sansning. Forudsætningen for sproglig udvikling findes efter Piagets mening i de kognitive struktuer, hvilke dækker perioden fra barnets fødsel til puberteten. Igennem udviklingen af de kognitive strukturer udvikler barnet sit sprog. Piaget siger at individet stræber efter ligevægt, det er dog ikke ligevægtstilstanden individer stræber efter, der er derimod den dynamiske proces , som fører til individets ligevægt. Denne form for tilegnelse proces, kaldes for adaption. Adaption går udfra to delprocesser, hvilke piaget kalder for assimilation og akkomodation. Selve adaptionprocessen er en vekselvirkningsproces, herunder assimilation hvor individet til derls tilpasser omgivelserne til sig selv ved hjælp af en indadgående proves og til dels tilpasser sig selv til angivelserne via en udadgående proves som Piaget kalder for akkomodation. Adaptionsprocessen indebærer altid både akkomodation og assimilation, hvilket i sin helhed frembringer en erkendelsesudvikling. Barnet sammenligner igennem assimilation den kendte viden med ny viden og klassificerer den nye viden i de eksisterende kognitive strukturer. I denne proces sker der ingen forandring af strukturerne, hvilket medfører at assimilation er tæt forbundet med akkomodation fordi barnet ikke vil udvikle sig hvis det kun formår at assimilere. Når barnet tilpasser den nye viden til den allerede eksisterende viden ændres de kognitive strukturer. Der opstår altså akkomodation. Ifølge Piaget skal barnet tilpasse sine forestillinger og tanker, så det bliver i stand til af at bruge denne nye viden og indgå i nye samspil med omverdenen. Barnets udvikling bliver inddelt i fire overordnede faser, den sansemotoriske fase, den præoperationelle, den konkret operationelle og den formelt operationelle. I hver af faserne forekommer der bestemte kognitive strukturer. Hver fase bygger på den forudgående fase og 8 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 inkluderer de tankestrukturer der er opnået der. Ingen af faserne kan undlades eller overspringes. I hvert fase udvikler barnet nye kognitive færdigheder. Piaget fremhæver at imitation er et vigtigt hjælpemiddel i sprogtilegnelsesprocessen, idet tilegnelsen ville foregå tidligere, hvis den kun skyldtes betingning. Sammenhængen mellem sprogtilegnelse og Piagets kognitiv teori. Barnet lærer et nyt begreb, hvilke det først assimlerer, sammenligner med de i forvejen bekendte begreber og klassificerer derefter i de allerede eksisterende strukturer. Når barnet efterhånden opnår ny viden om begrebet tilpasses det til den allerede eksisterende viden og derved opstår nye strukturer hvilket gør at barnet opnår den rette forståelse af den nye begreb. Piaget mener at sproget ikke kun er et redskab for tænkningen, men at den også influerer på tænkningens udviklingen af de kognitive strukturer. Liegesom Piaget beskæftiger Lev. S. Vygotzky sig med den kognitive teori. For Vygotzky er sproget det helt centrale i barnets udvikling, fordi sprog og tænkning er knyttet til hinanden. Barnet har ingen mulighed for at udvikle sig uden at bruge dets sprog. Vygotzky mener at sproget er tænkningens sociale redskab og dermed peger han på, hvor stor en rolle det sociale respekt har i barnets udvikling. Ifølge Vykotzky bevæger barnets udvikling sig fra at være social og kollektiv til at blive individuellt. Udviklingen bevæger sig altså fra det ydre til det indre. Individets udvikling af sproget ser Vygotzky på samme måde. I begyndelsen er sproget et socialt fænomen, som senere deles op i et kommunikativt-sprog og i et egocentrisk sprog. Begge sprog er ydre men bliver til sidst en del af barnets egen psykologiske verden, altså det indre. Vygotzky kalder sprogudviklingen for udviklingen af begreber. Denne udvikling foregår i en dannelsesproces, hvor barnet i de første år ikke forstår rigtige begreber og derfor bruger repræsentationerne i stedet for. Repræsentationerne fungerer på samme måde som begreberne, dog er de anderledes fordi de bliver dannet ud fra andre genraliseringer end de rigtige begreber. Barnet kalder f.eks. alle stole for stole. Det er ikke i stand til at skelne mellem en lænestol og en kontorstol i det barnets generalisering bliver foretaget på en anden måde end de voksnes. I starten bruger barnet primitive repræsentationer og bevæger sig derefter henimod en anden form for repræsentation, kaldet komplekser. Barnet opdager at de forskellige ting har fællestræk. Dog bliver forbindelsen mellem tingene af konkret og faktisk art. og bevæger sig ikke henimod det abstrakte og logiske. De oprindelige begreber bevæger sig alligevel så tæt op ad komplekserne af den voksne kommer med positiv respons på barnets tænkning i komplekser. Dette gør at barnet bliver i stand til at bruge de rigtige begreber før det selv er bevidst om det. Ifølge Vykotzki dannes barnets begrebstænkning under ydre påvirkninger, som han derfor betragter som er socialt konstruktion. Endvidere siger Vygotzki at barnet er i besiddelse af højere psykologiske processer som hukommelse, begrebsdannelse 9 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 og opmærksonhed. Barnet besidder også elemtære processer, hvilke han kalder for naturlige udover de psykologiske processer som er kunstige. De psykologiske processer adskiller sig fra de elementære processer, idet de psykologiske processer ikke udvikler sig som en direkt fortsættelse af de elemtære processer, men deriomod udgør en ny form for psykologisk proces. Processen er social bestemt, den er et resultat af social aktivitet. Social aktivitet fremmer altså udviklingen af de psykologiske proecesser. De psykologiske processer opstår først i barnets sociale aktivitet med andre, herefter overfør barnet den sociale måde at tænke på til sin egen indre psykologiske verden. Sprogtilegnelsen ifølge Vygotzky opstår først i social aktivitet sammen med andre, herefter overfører barnet dette til sin egen indre verden. De højere psykologiske processer har en central rolle i begrebsdannelsen fordi der ved hjælp af de førnævnte processer dannes de rigtige begreber som tilsidst bliver overført til barnets indre viden. 2.2 Teori- sprogudvikling hos tosprogede børn I samfundet i dag ser vi meget tit at barnet lærer to sprog, fordi forældrene har to forskellige sprog og beytter hver sit sprog overfor deres barn. Dette fænomen kaldes for simultan tosproglig udvikling. Der skal dog ikke glemmes at der findes forskellige varianter hvorfor barnet er tosproget. En anden mulighed er f.eks. at samfundet taler et andet sprog end hjemmet. Barnet tilegner sig et sprog i hjemmet, men selve majoritetssproget i samfundet igennem kontakt med andre børn i dagtilbud som f.eks. børnehaver,skoler,fritidshjem og idrætsforeninger. I de senere år er der blevet diskuteret meget om, hvornår det rette tidspunkt er kommet for barnet at tilegne sig et nyt sprog og de samme sprogfærdigheder, som dem der har sproget som modersmål. Nogle forskere er overbevist om, at det er bedst at starte i 3-5 års alderen, hvor der kommer fokus på udtale og grammatik. Andre forskere er mere optaget af sprogets indhold og mener ikke at det findes en tidsbegrænsning når der tales om andetsprogstilegnelse. Unge og voksne som er kommet længere i deres udvikling vil derfor lære et sprog hurtigere og mere effektivt. Forholdene som påvirker den generelle sprogudvikling påvirker også andetsprogstilegnelsen. Forholdene har dog særlig stor betydning når der tales om sprogstimulering på begge sprog. De påvirker både kvaliteten i sprogstimuleringen og sikrer at barnet får rigelige arenaer hvor barnet får mulighed for at bruge begge sprog lige godt. 10 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 Taler man om beherskelse af sproget skelner man imellem to forskellige niveauer: et situationsafhængigt hverdagssprog og et mere situationsafhængigt sprog. Niveau 1: Barnet er i stand til at føre en hverdagssamtale der indeholder sprogets lydsystem, et grundlæggende ordforråd og grammatik. Barnet forstår mange flere ord end det bruger aktivt. Barnet vil i skole møde et meget mere situationsafhængigt sprog, der er tilknyttet læsning og skrivning. Barnet forstå og deltager i klasseundervisningen og deltager i relevante diskussioner. For at opnå niveau 1 har man brug for to år, dog vil mange børn mestre det betydeligt hurtigere. Selvfølgelig kan det også tage længere end to år, når barnet ikke bliver konfronteret særlig meget med andetsproget. Niveau 2: Det kan tage op til fem år at tilegne sig situationsafhængige sprogfærdigheder. Barnet kommer tit i skole med god udtale og grammatik, her er det dog særlig vigtigt, at der fokuseres på autentiske læringssituationer fordi skole stiller andre sproglige krav til barnet. Barnet skal udvikle et situationsafhængigt sprog med en alderssvarende ordforråd. En stor del af børnene i samfundet taler modersmål i hjemmet og dansk i dagtilbud eller skole. Sprogene bliver altså brugt i forskellige arenaer, hvilket kan medføre at sprogene ikke udvikler sig parallelt. Tit vil ordforrådet knytte sig til de forskellige arenaer. Ordforrådet der bliver knyttet til hjemmet og andre ord der f.eks. er knyttet til børnehaven. Disse sproglige variationer vil præge andetssprogsudviklingen og gør at barnet kan være sårbar når undervisningen ikke tager udgangspunkt i barnets sproglige forudsætninger. 2.3 Den gensidige afhængighedshypotese Denne model fremstiller andetsprogsudvikling som et isbjerg. Bjergets top symboliserer den del af sproget man kan høre. her er der tale om sprogets udtale, intonation, grammatik og rytme. Med udgangspunkt i barnets begreber og erfaringer foregår meningsdannelse og fortolkning i sprogets fundament. Informationsbearbejdning og kundskabsdannelse sker også i fundamentet dog skal barnet være i stand til at knytte ny viden til sine erfaringer og begreben for at opnå læring. Når barnet tilegner sig viden gennem sit modersmål udvikler fundamentet sig således sker det også i andetsprogsudviklingen. Der skal dog fremhæves at der er behov for en forståelig viden for at fundamentet kan udvikle sig. Pointen med denne model er at barnets modersmål og andetsprog er gensidigt støttende og ikke konkurrende i forhold til barnets læring og sprogudvikling. 11 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 Isbjer- modellen2 Fælles for andetsprogsudviklingen og førstesprogsudvikling er at sproget går fra korte ytringer og telegramstil til længere ytringer med langsomt brug af bøjningsformer. Begynder man på at starte på et nyt sprog ud over modersmålet kan andetsproget i starten være præget af overfæringer fra modersmålet og forenklede konstruktioner på dansk. Dette fænomen kaldes for mellemsprog. Udgangspunkt for at tale dansk hhv. et andetsprog i mellemsproget er modersmålets overføringer som sætningsstruktur,grammatik og udtale. Her tages der udgangspunkt i udtryksmåder og strukturer som barnet kender fra modersmålet. De kendte mønstre overføres når der skal tales dansk. Barnet der lærer dansk som andetsprog har i mellemsproget en anden sætningsstruktur og bøjer ord anderledes end dem der har dansk som modersmål. Barnet der lærer sætningskonstruktioner på dansk bruger ofte de lærte konstruktioner på steder hvor de egentlig ikke kan bruges. Her anvendes en såkaldt overgeneralisering. Læres der regler for bøjninger bruges de regler ofte mange steder, hvor den ikke kan bruges, således som danske børn tit overgeneraliserer bøjninger af verber når de f.eks. siger spisede, derudover bliver konjunktioner og præpositioner ofte udeladt. Der kan ske forenklinger af ordforrådet og i sætningskonstruktioner, fordi ordet eller sætningskonstruktionen ikke findes i modersmålet og ikke bruges særlig ofte på dansk. I mellem sproget kan sproget være ustabilt , herved menes der at enkelte konstruktioner og bøjningsformer benyttes i en sammenhæng og ikke i den næste. At sproget er ustabil er et tegn 2 Maarssø, Else: Sprogvejlederin. Dafolo Forlag og forfatteren 2010 12 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 på at de forskellige færdigheder er ved at blive tilegnet. Ordfforråd,grammatik og sætningsstruktur i andetsproget er for det meste ustabile i mellemsprogsfasen. 2.4 Sprogets indhold Barnet lærer først de ord som har en betydning for dem og som de har førstehåndserfaringer med. Derfor vil barnets ordforråd være særlig præget af omgivelserne. Sproget barnet lærer er under stædig udvikling hvor det er vigtig at barnet får mange erfaringer som kan knyttes til de forskellige enkelte ord, herved får barnet større forståelse af disse ords betydning. Ordforråd handler om hvor mange associationer man har knyttet til et ord, hvor mange ord et barn kan og hvor dyb en forståelse man har af ordet. Det tosprogede barn overgeneraliserer brugen af ord eller har få associationer knyttet til enkelte ord. I en undersøgelse skulle ordet "vand" forklares af 7-8-årige børn.3 Pakistanske børn forklarede det kun ved hjælp af en association, nemlig det at drikke, hvor imod etsprogede børn havde mange flere associationer som at bade, sejle og saltvand. Dette viser, at ordforklaringer er stærkt knyttet til den erfaringsbaggrund barnet har. Barnets ordforråd handler om forskelliger niveauer barnet skal have kendskab til. Først engang er det vigtigt, at barnet har kendskab til selve ordet, derudover skal ordet klassificeres og tilsidst skal barnet have en forståelse af hvilken sammenhæng ordet kan indgå i. 2.5 Fonologi Et sprog har forskellige sproglyde og for et barn der lærer dansk er det nemmest at tilegen sig de sproglyde som også findes i modersmålet, fordi modersmålet fonologi fungerer som et filter til at opfatte andetsproget. Når barnet undervejs laver fejl kan det være på grund af overføringer eller påvirkninger fra modersmålet. Hvilke forskellige lyde der er afgørende for lytteforståelsen og for betydningsdannelsen varierer meget fra sprog til sprog. Sprogets mindste betydningsadskilte lyde kaldes for fonemer. Når barnet lærer at udtale de forskellige ord markerer fonemet en vigtig betydningsforskel i lydene. Det er f.eks. lyde som bil-pil og klap-knap. Det er vigtigt for barnet at lære at udtale ordene enkeltvis og i en sproglig kontekst således at den mundtlige kommunikation med andre individer kan fungere. 3 Maarssø, Else: Sprogvejlederin. Dafolo Forlag og forfatteren 2010 13 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 2.6 Morfologi For at udtrykke grammatiske forhold bliver der brugt forskellige bøjningsendelser og afledningsendelser som er forskellig fra sprog til sprog. Sprog kan placeres fra syntaktiske til analytiske sprog. Tager vi f.eks. vietnamesisk, har vi et sprog hvor de forskellige ord ikke bøjes og grammatiske forhold udtrykkes ved hjælp af egne ord, hvilket betyder at sproget er analytisk. Et af de mest kendte syntaktiske sprog er tyrkisk. Ved det tyrkiske sprog sættes bøjningsendelserne på verbet eller substantivet. Det tyrkiske barn vil derfor meget nemt komme til at opfatte et substantiv og et funktionsord som et ord, f.eks" min dreng= mindreng". Det danske sprog placeres i midten af skalaen, sammen med tysk og engelsk. 2.7 Syntaks Her er der tale om ordenes betydning og brug i sproglige strukturer. For aktiv at bruge sproget kræver det at man har forstand på de forskellige bøjningsformer, således at ordene passer i tal, køn og tempus for at få sproget til at hænge sammen. Barnets første ytringer af flere ord starter under overgangen fra barnets eget sprog til fælles. Barnet sætter her indholdsord sammen til ellipser. Barnet vil typisk bruge navneord eller et personligt stedord, som f.eks. mig-ned, mig-drikke. Treordssætningerne bliver almindelig fortsat med udsagnsord i navneform i to- til treårsalderen. Barnet udtrykker sprørgsmål med stigende intonation: `Spise mad?´ Tit imiterer barnet de voksnes uregelmæssige bøjningsformer og opdager i trefireårsalderen de regelmæssige bøjningsformer. Når barnet bliver seks- syv år lærer det hvilke ord der bøjes regelmæssigt og kan nu fastholde den korekte flertalsbøjning. De fleste børn vil fra tre- årsalderen bruge sprogets grammatik uden at kende de forskellige udtryksformer. Sprog og tanke må følges ad, således er tækning og sprog to sider af samme sag der udvikles hele livet. 14 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 3. Anerkendelse Den tyske filosof og sociolog, Axel Honneth(1949) beskriver tre former for anerkendelse. Han mener i øvrigt om disse, at hvert menneske skal gennemleve dem for at blive et fuldt udviklet individ med mulighed for at realisere et vellykket liv. De tre anerkendelsesformer udfolder sig i forskellige sammenhænge: 3.1 Den private sfære Den første anerkendelsesform går ud på at føle kærlighed overfor dem vi holder mest af, dvs. familie og nærtstående venner. Det forhold, vi har til dem, hjælper os til at opbygge forhold til andre individer. Dette har et individ brug for for selv at kunne møde andre individer med respekt og anerkendelse.4 3.2 Den retslige sfære Den retslige sfære går det ud på, at hvert individ som en lille del af samfundet har universelle rettigheder. At være indehaver af universelle rettigheder og dermed af selvrespekt betyder at være bevidst om sig selv som en moralsk person, der er i stand til at indgå i en offentlig drøftelse.5 3.3 Den solidariske sfære I den sidste form, den såkaldte solidariske sfære, beskriver Honneth, at hvert individ gennem sit engangement i fællesskabet kan få anerkendelse for sit bidrag. Individet modtager således anerkendelse, idet det bliver set og værdsat for sin personlighed. 4 Lynge, Bente (2007): Anerkendende pædagogik. Psykologisk Forlag A/S (side 41) 5 Honneth, Axel (1992): Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2006 (side 12) 15 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 4. Ros og anerkendelse 4.1 Hvad er forskellen mellem ros og anerkendelse? Anerkendelse er at blive taget alvorligt, fordi man regnes for at være en dygtig og kopmetent person. Ros kan i konkret form være, at man fx får et klap på skulderen eller får sagt nogle beundrende ord, fordi noget er gået rigtig godt for én. Selvføgelig er ros også anerkendende, men anerkendelse er mere nuanceret end blot ros. Anerkendelse kan fx også lige så godt vise sig ved, at man får stillet interessante og kristiske spørgsmål omkring det, man har præsteret. Dog kan det også være, at man får at vide at man kunne have gjordt visse ting bedre - og bliver spurgt, hvad der gik galt og hvad man kunne gøre bedre næste gang. Anerkendelse er ikke det samme som ros. Ros indebærer altid en vurdering, også selvom den er positivt ment. Den der roser gør sig ofte til dommer ift. den roste handling. -Selvom personen kan føle sig opløftet af rosen, kan det være at vedkommende ikke føler sig anerkendt. Ros kan godt bruges i visse situationer, dog skal man være bevidst omkring dens begrænsninger. Ros og anerkendelse må ikke forveksles. Axel Honneth er vigtig i denne sammenhæng, fordi han arbejder med begrebet anerkendelse. Han arbejder med en idé om det vellykkede menneskeliv. Det betyder ikke, at Honneth giver svar på det, men han opstiller nogle minimumskrav for at mennesket ikke skal blive lidelsesfulgt, mislykket og uværdigt. Det handler om selvvirkeliggørelse, hvor de mest fundamentale sider af menneskenaturen får mulighed for at udvikle sig. Selvvirkeliggørelse er betinget af tre positive selv-relationer: selvtillid, selvrespekt, og selvværdsættelse. Selvtillid udvikler vi i intime forhold, fx indenfor familien og i venskaber. Selvrespekt, derimod udvikles igennem erfaringen af, at have betydning som et anonymt, men ligeværdigt og ligestillet retssubjekt. Selvværdsættelse er en egenskab. Med andre ord vil dette sige, at et individ er socialt værdsat og har en positiv betydning for andre i kraft af egenskaber og præstationer, som individet bidrager med til fællesskabet. I Honneths øjne er et sådant bidrag et bestemt arbejde, som er til nytte for samfundet og som bliver værdsat. Det er ikke alene vigtigt, at arbejdet bliver værdsat af andre – men samtidig også af den kulturelle værdihorisont og livsform, som individet identificerer sig med og fortolker verden ud fra. Han nævner tre sfærer: kærlighedens, rettens og solidaritetens sfære. Alle tre består af mellemmenneskelige relationer, subjekt ↔ subjekt. De har det til fælles, at individerne på gensidig vis anerkender hinanden. Anerkendelse er derfor et helt klart begreb hos Honneth, 16 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 for for ham handler den ikke umiddelbart om høflighed og ros, men mere om et fundamentalt menneskeligt grundbehov. 5. Identitetens mange former Identiteten efter Carsten Rene Jørgensen kan inddeles i fire kategorier, som består af en Jegidentitet, Personlig identitet, Social identitet og en Kollektiv identitet. Udvikling af en stærk eller veludviklet Jeg-identitet kan relateres til en vellykket integration af konstitutionelle karakteristika, som indeholder individuelle behov, udviklede evner, identifikationer med betydningsfulde andre, nogle former for forsvarsstrategier og sociale roller. Den indeholder den subjektive fornemmelse af sammenhæng i ens persons liv, denne Jeg-identitet burde være den konstante identitet og den tætteste identitet man kommer på en egentlig kerne-identitet og er udslagsgivende for individets psykiske sundhed6.Den personlige identitet henviser til individets mere bevidste mål, værdier, valg og oplevelse af sig selv som et særligt individ med egen individualitet. Individets karaktertræk og færdigheder ligger i denne identitet. Den sociale identitet er individets offentlige side, mens de to andre er mere karakteriseret som den mere private side af individet, denne identitet er ikke noget man har, men nok nærmere kan beskrives som noget man er eller gør. Her interagerer selvet i et socialt fællesskab og kan relateres til individets anerkendte sociale status og sociale rolle. Den kollektive identitet kan placeres imellem den personlige, sociale og Jeg-identiteten da den kan have forskellige betydninger for mennesker. Den er kendetegnet ved, at den ”kan” virke som overordnet ramme for udviklingen af de tre andre identiteter. Den bygger på menneskers kollektive identifikation med hinanden og tager udgangspunkt i fælles ideer eller mål samt, hvordan de som gruppe adskiller sig fra andre, der ikke tilhører samme gruppe. Heri ligger den etniske identitet eller nationale identitet.7 Som udgangspunkt ligger målet heri, at styrke elevernes jeg-identitet da den udgør det strukturelle element for de øvrige identitetsniveauer. Mennesker med en veludviklet jegidentitet har potentielt bedst mulighed for at kunne klare sig i det senmoderne samfund. Da 6 Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag 7 Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag 17 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 den rummer muligheden for at udvikle en evne til at rumme og håndtere flere forskellige perspektiver på sig selv og virkeligheden, og udviklingen af en evne til at forholde sig refleksivt til elementer i sine personlige, sociale og kollektive identitet(er)8. Det er vigtigt at inddrage den amerikanske psykolog Marilyn Brewer, som hævder at en velfungerende social identitet og i nogen grad kollektive identitet bygger på et kompromis mellem menneskets grundlæggende behov for, at være en del af et fællesskab af ligesindede og adskille sig fra andre. Det indebærer altså assimilation ”jeg er lige som alle andre” og for meget individualitet ”jeg er unik og anderledes” kan være angstprovokerende for nogle mennesker og mindre deres selvværd9. Her hævder hun, at det næsten er et grundvilkår for mennesker, at adskille sig fra andre. Dermed ville Ulrich Becks forestilling om en kosmopolitisk identitet eller Jürgen Habermas ide om en fælles europæisk identitet ikke tilfredsstille de psykologiske og følelsesmæssige behov, at være en del af noget, som ikke andre kan tilegne eller får lov til at blive anerkendt, ikke kunne realiseres. For store grupper eller uklart adskilte grupper mister deres identitetsstiftende rolle og risikerer at blive opdelt i mindre klart afgrænsede grupper10 Den kollektive identitet er dybt forankret i forskellige individer, idet den gennem opvækst og socialisering i et land f. eks Danmark ofte uden man overhovedet er klar over det, vil agere med nogle fælles grundopfattelser af sig selv og verden. Disse opfattelser er så selvfølgelige, at individet ikke engang er bevidst om, at de kan relateres til en bestemt kollektiv (national, etnisk, kulturel) identitet. Den er også kun så længe ubevidst indtil den er i fare. Identiten opstår og bliver vedvarende orienteret i et kulturelt rum, som bliver formidlet til de enkelte individer via socialisering, sproget og deltagelse i kulturel praksis. Hvis man som enkelt individ vil afklare hvem man er, vil det altid ske med udgangspunkt i grundlæggende sociale kategorier og inden for et bestemt kultur.11 8 Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag 10 Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag 11 Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag 9 18 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 Case 1 Mor: tysk, børn: 1og 5 år Drengen(5 år) skiller meget fint de to sprog fra hinanden, har aldrig vist tegn på forvirring, stiller sig meget hurtigt om (f.eks. når pludselig telefonen ringer og han tager den, så taler han det sprog som den person der op taler.(..)12 Case 2 Mor: engelsk, børn 5 og 9 år Far snakker kun dansk med børnene, selv om han kan snakke meget godt engelsk, vil han ikke. Han har meget at sige: I bor i Danmark, så snak dansk! Og vil ikke svare på andet end dansk. I min mands familie er det det samme som med ham for nogen af dem,men nogen synes også det (to sprog) er helt OK. Jeg mener, at det er vigtigt, at begge parter er enige om, hvilke sprog skal snakkes hjemme osv.. Det går ikke, hvis den ene er negativ. Det var også et stort problem for os i det sidste par år i vores forhold (forældrene bor ikke længere sammen mere).13 Case 3 Far: spansk, barn:10 På det tidspunkt, hvor barnet skulle lære at tale fandt en undersøgelse blandt tosprogede grønlandske børn. Forskerne mente at kunne dokumentere, at disse børn klarede sig relativt dårligt på begge sprog. Man mente at de ikke lærte nogen af sprogene til fuldkommenhed. Disse forskningsresultater påvirkede uden tvivl moderen m.h.t sprogvalget. Generelt var stemningen dengang ret negativ overfor tosprogethed.14 12 Lebech,Birgitte: Tosprogede børn. Odense Universitetsforlag 1997 13 Lebech,Birgitte: Tosprogede børn. Odense Universitetsforlag 1997 14 Lebech,Birgitte: Tosprogede børn. Odense Universitetsforlag 1997 19 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 6. Pædagogens rolle I de overordnede træk i caserne fremgår det, at der oftest er uenighed om, hvor meget de forskellige sprog påvirker barnet i en positiv eller negativ retning. Der er ofte utryghed i tosprogethed, samt hvilke konsekvenser det kan medføre. Ud fra psykologisk perspektiv er der tale om, hvordan forskellige kulturer og sprog påvirker jeg-identiteten eller den kollektive identitet. Der er ofte tale om identitetsforstyrrelser eller manglende tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Betydningsfulde andre ud fra et social-konstruktivistisk synspunkt er voksne og det sociale aspekt bærende for en stærk jeg-identitet og sprogudvikling og dermed også tilhørsforholdet. Er det nu vigtigt, at tilhøre en bestemt gruppe eller kan man skifte mellem forskelllige identiteter. Hvad skal jeg anerkende hos børnene, ud fra et pædagogisk synspunkt ligger både anerkendelsen hos, hvad barnet laver til dagligt, altså i deres handlinger personligt og social, men også hvordan man anerkender deres sprog i forskellige situationer. Betydningsfulde andre er alle mennesker der kommer i kontakt med barnet, derfor er det vigtigt, at der er generelle og forsvarlige retningslinjer, hvis vi har med tosprogethed og identitet at gøre. Det indebærer god forældre kontakt, samt en hverdag, hvor børn trives under de vilkår man nu er underlagt i en børnehave. Derfor er det vigtig at belyse anerkendelse, identitet og sproget som en helhed da de er indbyrdes er så tæt forbundet. En anerkendende væremåde fra pædagogens side er forudsætningen for at barnets selvstændighedsudvilking. Pædagogens vigtigste opgave er at se barnet som et individ med rettigheder, integretet og en seperat identitet. Pædagogen skal give barnet lov til at have sine egne erfaringer og oplevelser. Det er vigtig at forstå barnet udfra sine egne forudsætninger. Børns anerkendelse er altså baseret på ligeværd. Den anerkendende væremåde har følgende kendetegn: Åbenhed, forståelse, bekræftelse og selvrefleksion. Pædagogen bliver nød til at lytte til barnet. I den forbindelse betyder lytning ikke kun at høre, hvad barnet siger men også at opfange nonverbale signaler. Pædagogen skal lytte til barnets følelser, hensigter og holdninger og observere barnets nonverbale adfærd. Det er vigtigt at barnet oplever spørgsmål der er åben, undrendende og accepterende således at barnet kan reflektere over de forskellige udsagn og handlinger. For at vise forståelse og bekræftelse af børns adfærd forudsætter det at jeg som pædagog er åben for det barnet er optaget af og at man opgiver den reflektoriske kontrol, som meget tit behersker vores adfærd. For at arbejde på en anerkendende måde er der brug for åbenhed. At hengive sig og at være åben i forhold til de børn man arbejder med kan være en stor udfordring. Åbenhed og nærhed er noget et hvert individ længes efter, dog prøver 20 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 mennesket at sabotere muligheden for at det kan lykkes. Arbejder man altså ud fra en anerkendende måde skal man regne med at processen kan være forbundet med angst. Det betyder at pædagogen ikke kun arbejder med barnet men også selv må reflektere på sine egne udsagn og handlinger. For at en anerkendende væremåde kan lykkes skal der ske en afgrænsning imellem, hvad der sker i barnet og pædagogen. Jo mere selvreflekteret pædagogen bliver, jo bedre bliver han/hun til at skelne imellem egne og andres oplevelser, derved undgår man at ens egen oplevelse bliver defineret ind i barnet. Ligelede betyder det at man også er i stand til at tage barnets perspektiv for at tænke sig ind i, hvordan en egen adfærd kommer til syne ud fra barnets synspunkt. Det er vigtig at relationen mellem pædagogen og barnet reaktioner ses i sammenhæng og at pædagogen kommunikation skaber gode rammer og forudsætninger for barnets selvoplevelse. Som sprogvejleder Maarssø, Elses isbjergmodel viser og forklarer er, at barnet tilegner sig viden gennem sit modersmål og derved udvikler fundamentet sig yderligere, men det sker samtidig en udvikling hos andetsproget i barnet. Der skal dog fremhæves, at der er behov for en forståelig viden for at fundamentet kan udvikle sig. Pointen med denne model er at barnets modersmål og andetsprog er gensidigt støttende og ikke konkurrende i forhold til barnets læring og sprogudvikling. Det betyder, at jeg skal være anerkendende for, at barnet er tosproget, men også, som caserne viser, at der er min opgave som pædagog, at informere og skabe trygger rammer for tosprogede børn og forældre. Uden dette ville der hurtigt opstå situationer der ikke er hensigtsmæssigt ifht. barnets udvikling. Der ligger forskellige aspekter idet, som kun at tilgodese et sprog eller benægte et modersmål eller andersproget, forældrekonflikter på intern børnehave plan, men også kommunal plan. Udvikling af en stærk eller veludviklet Jeg-identitet kan relateres til en vellykket integration af konstitutionelle karakteristika, som indeholder individuelle behov, udviklede evner, identifikationer med betydningsfulde andre, nogle former for forsvarsstrategier og sociale roller. Den indeholder den subjektive fornemmelse af sammenhæng i ens persons liv, denne Jeg-identitet burde være den konstante identitet og den tætteste identitet man kommer på en egentlig kerne-identitet og er udslagsgivende for individets psykiske sundhed. Den personlige identitet henviser til individets mere bevidste mål, værdier, valg og oplevelse af sig selv som et særligt individ med egen individualitet. Individets karaktertræk og færdigheder ligger i denne identitet15. 15 Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag 21 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 Udefra et identitetsdannelses synspunkt og anerkendelse ligger der meget i tosprogetheden og forældresamarbejde. Barnet har brug for en fast og styrket jeg-identitet, idet ligger også anerkendelsen af tosprogetheden. Uden accept af dette formidler man til barnet, at det ikke er rigtig, at være tosproget eller benægte sin fortid. Betydningsfulde andre er mig og forældre, udefra et social-konstruvistisk synspunkt, er vi med til, at danne barnet og vi er med til at præge dem og har en vejleder og dannelsesopgave.Vi kan ikke udelukke tosprogetheden, da vi ellers vil hæmme udviklingen af jeg-identiteten og dermed selve kerne-identiteten, som er fundamentet i hele vores personlighed og dermed vores fundament for livet, der nok skal blive udfordrende nok for børnene senere i deres liv. Den kollektive identitet omhandler tilhørsforholdet til en bestemt gruppe hvilket er vigtigt, men ikke ensbetydende med, at en gruppe er bedre end den anden. Vi behøver ikke at tilhøre en etnisk gruppe, eller en nation. Vi er verdensborgere og kloden er stor nok til alle. Problemet ligger bl.a. i mange historiske aspekter der har gjort os til nationalstater og hele nationalisme tanken, som jeg ikke vil uddybe her, men er vigtig ifht. nogle af udtalelserne i Casene. Man tilhører også en gruppe, hvis man tilhører verdensbefolkningen. Derudover er der mange mindretal rundt omkring i verdenen, hvor det er muligt, at implementere to-sprog og som ikke har lidt skade af det. I selve anerkendelsens tre-sfærer ligger hele ideen i anerkendelsen af to-sprogetheden. Personligheden som sammen med identiteten er knyttet til familien og betydningsfulde andre. Den sociale sfære, som netop bygger på anerkendelse af forskellige individers holdninger og kultur. Det er ikke ensbetydende, at vi skal anerkende alt, men differentieret og hensigtsmæssigt. Der er forskellige muligheder, hvordan man via leg, højtlæsning og dialogisk læsning kan fremme forskellige forudsætninger for en vellykket identitetsdannelse og sprogtilegnelse. Jeg som pædagog skal skabe trygge rammer for en god udviklingen hos børnene. Det kan jeg gøre ved at: • Benævne og bekræfter barnets sprog (Marte Meo) • Tid til samtale og dialog, lytte, forstå, anerkende • Voksne er rollemodeller i indbyrdes samtale- men også i voksen/barn relationer • De voksne kan hjælpe sprogligt dårlige børn ved, at give dem status- og dermed få dem ind i varmen. • Højtlæsning – rim og remser – sang og musik 22 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn • Give rum til – sprog udvikles gennem leg • Børn som rollemodeller for hinanden • Lave teater/bordteater- lave rollespil til sange • Støtte børnenes sproglige nysgerrighed • Give børnene oplevelser, som adskiller sig fra børnenes hverdag. 09.01.2015 I tiltagene ovenfor ligger også selve sprogtilegnelsen for tosprogede børn, man skal bruge forskellige sprogformer med henblik på at udtrykke sig på andetsproget. Det såkaldte "intersprog" , er det sprog der udvikler sig mellem barnets modersmål og barnets andetsprog. I denne proces inddrager barnet viden og erfaringer fra begge sprog. Intersproget er det sprog barnet faktisk taler, ligeledes hvordan barnet bruger og forstår sproget. For pædagogen er iagttagelsen af intersproget særlig vigtigt, fordi det er her man kan følge barnets fremskridt og tilegnelse. Det tosprogede børn danner regler på baggrund af erfaringer og viden om modersmålet. Disse sprogregler, hvilke kan være bevidst eller ubevidst udvikles løbende i barnets sprogudvikling. På baggrund af Piaget og Vygotsky ligger det socialkonstruktivistiske og dermed interaktion med andre og betydningsfulde andre. Et spil eller en leg kan åbne op for mange læringsituationer og dannelsessituationer i både kulturel og personlig forstand. Barnet kan udtrygge på enten modersmålet eller andetsproget og komme frem med deres egen identitet og holdninger. De har allerede gennem deres korte liv opbygget et ordforråd på modermålet og kan via den rette tilgang og mig som vejleder i læringssituationerne skabe trygge rammer for alle, som er med i legen. Det vigtige er at barnet bliver set og hørt og dermed sker en acceptans af deres baggrund som tosprogede. Andre børn som kun er etsprogede lærer om anderledeshed og andre kulturer. Hele processen skal selvfølgeligt afspejle en form for balance af sprogene med mål for tilegnelse af ny viden. Sproget er en løbende process og aldrig endegyldigt færdig projekt, men en størrelse der berører os hele livet. Dog er det vigtigt allerede i børnehaven, at acceptere deres modersmål, men styrke andetsproget liegeldes i samme situation med andre etsprogede børn. 23 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 7. Konklusion For barnet er det meget vigtig at der skabes trygge rammer for oplevelse, trivsel og barnets udvikling. Da vi lever i en verden med mange forskellige sprogkulturer, bliver vi nød til at fokusere på barnets sprog og de muligheder barnet får når det vokser op med mere end et sprog, men også de udfordninger barnet står overfor med to sprog. Sproget er barnets ressource til kommunikation med omverden, det er derfor vigtig at barnet bliver støttet i denne proces. Barnet i dag, tilbringer det meste af hverdagen i daginstitutioner, hvilket medfører at pædagogen har et stort ansvar overfor barnets sprog og alsidige udvikling. Vi bliver nød til, at reflektere over vores udsagn og handlinger løbende. Når vi arbejder anderkendende med barnet bliver vi nød til at være åben overfor barnet, vise forståelse og give barnet mulighed for selvrealisering. Der er vigtigt at skabe en balance mellem barnets to sprog med selve målet at tilegne sig ny viden. Sproget vil altid være en del af vores hverdag og det kan altid viderudvikles. Således har jeg som pædagog den centrale rolle, at styrke barnets sprogudvikling lige fra starten.Dette kan f.eks ske igennem fortællinger, historier, rollespil og udforskende samtaler. Barnet og dets sprogudvikling bliver påvirket af sociale relationer, hvilket medfører at der skal sikres at barnet har kontakt og deltagelse i gruppen. Derudover er sprogbrugen og anerkendelsen af individet elementært vigtigt for dens identitetsdannelse og følelsen af, at være en del af en gruppe og at blive set, fundamentalt vigtigt for individets personlige og alsidige udvikling i et demokratisk samfund. Identiteten er under stor pres i et globaliseret samfund med utallige holdninger og forsøg på at gøre det rigtige for alle. Jeg kan kun bidrage med viden omkring dette og prøve på, at gøre mit pædagogiske arbejde så godt som muligt, men om der findes en endegyldigt opskrift til skabelsen af de perfekte forhold for et barns opvækst, bliver nok en af de store udfordringer i mit arbejde. Mange forskellige faktorer har indflydelse på barnets udvikling, herunder også sprogudviklingen. Det vigtigste for barnet er at det bliver styrket i begge sprog og at det gennem social kontakt til andre viderudvikler sine sprogfærdigheder og at det får lov til at skabe ny viden i gennem leg og oplevelse. 24 Janina Hansen Pa09232 Bachelor Pædagogiske arbejde med tosprogede børn 09.01.2015 7. Litteraturliste Ansel-Henry, Pauline og Markersen, Pia: Vi er allesammen anderledes. Kbh, BUPL 2003 Gerstrøm, Mona: Vi arbejder med sprogtilegnelse i børnehaven. Dafolo Forlag og forfatteren 2008 Honneth, Axel (1992): Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2006 Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag Karrebæk, Martha Sif: Tosprogede børn i det danske samfund. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2006 Klausen, Lis og Hodal, Gry: Styrk sproget- med sprogposer og emnekasser. Dafolo Forlag og forfatteren 2011 Krogh, Suzanne og Smidt, Søren (2009): Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjden. Psykologisk Forlag A/S Lebech,Birgitte: Tosprogede børn. Odense Universitetsforlag 1997 Lynge, Bente (2007): Anerkendende pædagogik. Psykologisk Forlag A/S Maarssø, Else: Sprogvejlederin. Dafolo Forlag og forfatteren 2010 Sidenius, Bente: Sproget og barnet. Forfatteren og Frydenlund 2009 Simmonsen, Allan (2007): Gennembrudspædagogik. Psykologisk Forlag A/S Sørensen, Mogens: Dansk, kultur og kommunikation. Kap.3. Akademisk Forlag 2007 Vejleskov, Hans: Sprogbrug og sprogtilegnelse hos børn. Special-pædagogisk forlag 2007 www. uvm.dk www.zweisprachigkeit.net/zweisprachigkeit_ist.htm 25
© Copyright 2024