Developing the language
DEVELOPING THE LANGUAGE University College Syddanmark. Tegn: 62, 359. Heidi Matzen Berg PA12329 & Kira Louise Hymøller PA 12229 D. 11/6/2015. Vejleder: Mette Lykkedegn Udvikling af sproget. Indholdsfortegnelse Indledning ............................................................................................................................................ 2 Problemformulering ............................................................................................................................. 3 Metode ............................................................................................................................................. 3 Lovgivning ........................................................................................................................................... 4 6 læreplanstemaer ............................................................................................................................ 5 Forskning ............................................................................................................................................. 6 Forsknings projekt 1......................................................................................................................... 6 Forsknings projekt 2......................................................................................................................... 8 Sprogtilegnelse ..................................................................................................................................... 9 Sprogtrekanten ............................................................................................................................... 11 Intersprogets 3 faser ....................................................................................................................... 12 Modersmålets betydning for andetsprog tilegnelsen ................................................................. 13 NUZO og flow ................................................................................................................................... 14 Kulturel forskel .................................................................................................................................. 16 Relation .......................................................................................................................................... 17 Habitus og kapitaler ........................................................................................................................... 18 Børns kultur og Børnekultur .............................................................................................................. 21 Æstetik ............................................................................................................................................... 23 Musik ................................................................................................................................................. 24 Det potentielle rum............................................................................................................................. 25 Cases .................................................................................................................................................. 26 Case 1 ............................................................................................................................................. 26 Case 2 ............................................................................................................................................. 26 Analyse............................................................................................................................................... 27 Svar case 1 ..................................................................................................................................... 27 1 Svar case 2 ..................................................................................................................................... 28 Konklusion ......................................................................................................................................... 28 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 31 Internet links ...................................................................................................................................... 32 Indledning Sprog er vigtigt for alle uanset hvor man kommer fra, vi bruger alle sammen sprog til at kommunikere med selvom det talte sprog nødvendigvis ikke er det samme. Emnevalget til denne opgave bunder i en interesse for sproget og sprogets udvikling samt udfordringen af at være et tosproget barn, vi har stor interesse i hvordan det kulturelle fænomen virker og hvad der påvirker dem. De tosprogede børn fanger vores interesse da vi selv har arbejdet med dem i vores praktikker og vi finder det derfor naturligt at beskæftige os med dem og deres måde at tilegne sig sproget på. Da vi har beskæftiget os med emnet tosprogede finder vi det meget vigtigt at belyse betydningen for andetsprogstilegnelsen via modersmålet. Her vil vi gå ind og forklarer hvad et modersmål er og hvilken påvirkning det har at man har modersmålet og et andet sprog. Habitus er en af vores interesser da det handler om de ubevidste mentale og kropslige processer. Grunden til vi valgte at medtage de tosprogede var fordi at vi har en nysgerrighed omkring at vide hvorfor det var så svært dengang man var barn i de sociale sammenhænge med sproglige barrierer. Denne sproglige barriere kommer til syne i daginstitutionerne rundt om i landet, og er ofte et reelt problem, da man ikke er klar over hvordan man skal løse denne “knude”. Den sproglige stimuli som vi som pædagoger giver børnene i hverdagen er en vigtig del af deres kommende identitet og for at de finder ud af hvem de selv er. I det pædagogiske fag spiller sprogtilegnelsen en stor rolle inden for dagtilbudsområdet, da det er der den omfattende sproglige udvikling finder sted, den største udvikling sker i 3-6 års alderen, derfor valgte vi alderen 5-6 år som vores målgruppe. For pædagoger i dagtilbuddet er det vigtigt at vide hvordan vi styrker og udvikler de sproglige kompetencer hos børn, hvilket leder det os videre til vores problemformulering. 2 Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger styrke og udvikle de sproglige kompetencer hos børn alderen 5 – 6 år i børnehaven? Metode For at kunne besvare vores problemformulering vælger vi gennem denne opgave at have fokus på dagtilbudsloven, som fortæller omkring sprogvurdering af børn både ude og inden for dagtilbudsområdet. Derefter kommer vi ind forskningen på tosprogsområdet hvor den første forskning hedder SPELL - structured preschool effort for language and literacy oversat til dansk hedder den sprogtilegnelse via legebaseret læsning. SPELL er en systematisk læringsmåde, hvor barnet hele tiden er bevidst om hvad det skal lærer nu om det er rim, remser mv. Det er en måde at lære at læse på, hvor man hele tiden følger barnets naturlig udvikling. Den anden forskning vi har undersøgt er udviklet af Center for børnesprog har lavet en rapport hvori de tester både et og tosprogede børn i alderen 3-6 år, projektet handler om hvilke faktorer der spiller ind i forhold til indflydelsen af sproget, og hvilke erfaringer man danner sig via kommunikationen med det miljø de befinder sig i. Vi vil supplere denne forskning i sprogtilegnelse med teori i form af sprogudviklingslinjen som forklarer barnets sproglige udvikling fra 0 - 6 år med henblik på sprogtrekanten og Intersprogets 3 faser, som supplerende forklaring omkring sprogtilegnelsens basis element og det mellem sprog der eksisterer for et tosproget barn, vi har her gjort brug af grundbogen i DKK Dansk kultur og kommunikation som blandet andet er skrevet af Mogens Sørensen. Efter dette afsnit vil vi komme ind på modersmålets betydning for andetsprogstilegnelsen hvor vi fortsat har gjort brug af Mogens Sørensen og Martha S. Karrebæk i dette afsnit kommer vi nærmere ind på modersmålet og betydningen af andet sprogs tilegnelsen. Da vi gennem denne opgave har meget fokus på et- og tosprogede børn, vil vi også berøre de kulturelle forskelle der hører til dette da kultur også er en del af personen, vi gør brug af bogen Kultur og forståelse skrevet af Benedicta Pécseli. I det næste afsnit tales der om relations formerne og den måde vi som mennesker interagere med hinanden via disse former her vi gør brug af Tom Ritchie og bogen Relationer i teori og praksis. Vi gør brug af NUZO og flow som analysemodeller når vi skal forklare hvordan børn lærer bedst og hvor børnene skal være mentalt for at få mest ud af aktiviteterne. NUZO er en teori udtænkt af Lev Vygotsky og flow er en teori udtænkt af Mihaly Csikszentmihalyi. Da vi også har et fokus på de kulturelle forskelle og dialog vil vi inddrage Pierre Bourdieu, hvor vi forklarer omkring habitus og de sociale kapitaler, da de bunder i vores kultur og vores tilknytning til den. Vi har brugt æstetikkens 3 læringsmåder for at finde ud af hvordan vi som pædagoger bedst muligt kan gøre brug af æstetikken 3 i det daglige pædagogiske arbejde. Dette gjorde vi ved hjælp af bogen Æstetik og læring – grundbog om æstetiske læreprocesser skrevet af Bennyé D. Austring og Merete Sørensen. Udviklingen fra den empiriske læringsmåde og til den diskursive læringsmåde er en metode man kan bruge i forhold til både et sproget og tosprogede børn. De 6 læreplans temaer som vi har beskæftiget os med er fundet i dagtilbudsloven og dækker over forskellige områder som man kan tage afsæt i, i forhold til hvordan man kan bruge dem, når der bliver talt om sproglig udvikling. Musik kan give en anledning til sproglig understøttelse f.eks. ved hjælp af kendte sange som børnene har hørt før og kan teksten på, uden nødvendigvis at forstå teksten. Gennem rim og remser lærer de strukturen og rytmen i sproget her har vi gjort brug af bogen Musik som udtryksform som er skrevet af Elsebeth Kirk. I forhold til børnekultur og børns kultur har vi brugt Gitte Ballings Det gode formidlingsfelt til at forklare lidt om hvad kultur for børn, kultur med børn og hvad kultur af børn gør for den sproglige indlæring hos børn. Børnenes kultur tager afsæt i deres identitet senere hen. I forhold til det potentielle rum har vi fundet denne hjemmeside ( http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/15107.pdf) som beskriver den udvikling som sker med barnet i forbindelse med de erfaringer som bliver skabt via de individuelle erfaringer barnet gør sig rent sprogligt sammen med andre. Ved hjælp af vores cases vil vi analysere problemstillingerne som er til stede, derfra vil vi komme frem til et fælles handlingsgrundlag til gavn for begge parter. Til sidst konkluderer vi på vores problemformulering. Lovgivning Den lovgivning vi som pædagoger arbejder under er dagtilbudsloven og i forhold til vores emne som her er sprog, står der i kapitel 2 § 11. stk. 1. at kommunen har ansvaret for at der bliver gennemført en sprogvurdering af barnet i 3 års alderen som er optaget i et dagtilbud. Hvis der bliver opdaget adfærdsmæssige eller andre forhold som kan give en formodning om at barnet kan have et behov for sprogstimulering. I samme § 11 stk. 2 står ligeledes at et barn som ikke er optaget i et dagtilbud også skal sprogvurderes i samme alder. ”Hvis der jævnfør stk. 1 & 2 vurderes at der er et behov for sprogstimulering er det kommunalbestyrelsens arbejde at sørge for dette bliver gennemført, dog skal omfanget for stimulering fastsættes ud fra det enkelte barns behov. ” I dagtilbudsloven § 11 stk. 4 står der at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at der bliver givet et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, som ikke er i dagtilbud, og på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 2 vurderes til at have behov for sprogstøttende aktiviteter. 4 Hvis mindst den ene af forældrene, der har rettet til en dagtilbudsplads, ikke er i arbejde, er det kommunalbestyrelsens ansvar at i stedet for tilbuddet i stk. 4 om 15 timer, skal der gives et sprogstimuleringstilbud i form at en plads i et dagtilbud på 30 om ugen. Dog jævnfør stk. 4 og 5 som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes til at have behov for opfølgning skal modtage sprogstimulering med en varighed på 15 timer om ugen. § 11 stk. 6 i dagtilbudsloven står at sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 skal varetages af personer, har særlige kvalifikationer til at udføre opgaven, i stk. 7 står at det er kommunalbestyrelsen som bærer ansvaret for at sikre at barnets forældre inddrages i forhold til sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5 samt at forældrene modtager vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. (https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340#Kap2) 6 læreplanstemaer I dagtilbudslovens §8 står: “Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for i aldersgruppen 0-2 og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart” Der står ligeledes også beskrevet: “Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud ” Når man udarbejder læreplanerne skal der tages hensyn til sammensætningen af børnegruppen. I samme paragraf stk. 2 står der at de pædagogiske læreplaner skal beskrive målet for børnenes læring inden for de følgende 6 temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 5 Vi vil dykke ned i den alsidige personlige udvikling. I takt med at vi mennesker udvikler os, bliver vores sprog også udviklet, vi modtager forskellige input fra mange vinkler som vi tager til os, det er også i takt med vores udvikling at vores fremmedsprogskompetencer bliver større. Sproget bliver i høj grad også brugt i vores sociale kompetencer, da vores udstråling påvirker det sprog vi taler, og vi taler som regel det sprog vi bliver påvirket af gennem vores omgivelser og ikke mindst af de digitale medier. Ligeledes når vi skal kommunikere med andre bliver vores sprog udviklet. Den sproglige udvikling tager sit udgangspunkt helt fra de spæde år, og vores sproglige udvikling vokser sig større og stærkere gennem hele livet, man kan som menneske ikke undgå at tage nogle ord til sig hele tiden. Når vi taler krop og bevægelse er sproget også en vigtig del af den aktivitet man har gang i, f.eks. hvis en gymnastiklærer står og bare fløjter og kun bruger kropssprog men ingen verbal ord. Da det kan være meget svært at få børnene til at gøre hvad der bliver sagt, så i krop og bevægelse er det meget vigtigt at få sat ord på det der skal ske, samt bruge sin verbale tale i stedet for den nonverbale kommunikation. Hvis vi taler om natur og naturfænomener handler det om at være i stand til at sætte ord på tingene i naturen, dette kunne ske ved billeder som de kan se, for derfra at komme ud i naturen og finde de samme ting som på billedet og forklare og sætte ord på hvad de har fundet. I de kulturelle udtryksformer og værdier kommer sproget til syne som udtryk i forhold til de forskellige kulturer som findes på det sted man er, f.eks. kan man komme ud for at der er tosprogede børn i den institution man er i, og her man nødt til at finde et fælles mål, da det mål man hver især kommer med ikke altid er det man kommer længst med. Man er nødt til at finde noget man kan være fælles om, det handler nogle gange om at indgå et kompromis i forhold til de værdier man ligger i det, i sådanne tilfælde er sproget noget man bruger som forhandlingsgrundlag for at opnå det som man gerne vil. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90313 ) Forskning Forsknings projekt 1 Gennem de sidste 30 år har man oplevet en stor stigning i forskningen af børns sprog. I 1980’erne og i 90’erne begyndte emnet at blive genstand for stor videnskabelig analyse. På dette tidspunkt var det dog mest i form af tværsproglige studier der satte fokus på sproglige områder. I bogen Tidlig kommunikativ udvikling står at der før bogen blev skrevet, fandtes der ikke de store repræsentative undersøgelser af danske børns tidlige sprogtilegnelse. Det forskere er interesseret i at forstå, er grundlæggende mekanismer for sprogtilegnelse og sammenhængen mellem tilegnelsen af forskellige 6 sproglige dimensioner f.eks. om der er en sammenhæng mellem ordforrådets størrelse på et givet tidspunkt og den senere grammatiske udvikling. Det som ligger til grund for disse og lignende studier er at, forskere bl.a. også har brug for en præcis viden om hvordan sproget er hos et barn, eller en gruppe af børn, svarende til andre børns sprog på samme alder. Sammenfattende kan man sige, at der er et stort behov for evidensbaserede undersøgelser af danske børns tidlige sprogtilegnelse. Bleses Dorthe mf. – s. 13-15 Der findes et forskningsprojekt som hedder SPELL - Structured Preschool Effort for Language and Literacy og oversat til dansk hedder det Sprogtilegnelse via legebaseret læsning, som løber fra 2012 til 2015. Formålet med SPELL er at man støtter op om den sproglige udvikling i børnehaven, da en god sprogudvikling gør det nemmere for barnet at lære at læse og derved kan klare sig igennem en senere uddannelse, derudfra man kan se at sproget påvirker børns livsmuligheder. Desværre kan man se at mange børn starter skolelivet med svage sproglige kompetencer og er allerede derfor et skridt bagud. Den måde projektet bliver gjort på er tilpasset et succesfuldt amerikansk curriculum som har fokus på at styrke de sproglige kompetencer som, er en vigtig del når børnene skal lære at læse. SPELL er et “curriculum” hvor en bog bliver læst med børn på en sådan måde, at sproget bliver stimuleret på anden vis end almindelig læsning gør det. Et af de særlige kendetegn ved SPELL er at læsningen skal gøres meget målrettet og meget systematisk, og det betyder at det skal gøre klart for børnene om det er f.eks. rim eller nye ord man forsøger at lærer dem, og det er en vigtigt at det man forsøger at lære dem følger deres naturlige sprogudvikling. Effekten af SPELL bliver undersøgt i et randomiseret kontrolleret forsøg hvor 6500 børn i 140 børnehaver i 6 kommuner rundt om i landet, der findes 3 forskellige udgaver af SPELL som alle løber over 20 uger. 1. Basis: SPELL afprøves i børnehaven 2. Basis+hjemme: SPELL afprøves i børnehave og hjemme, hvor børnene får de 10 bøger med hjem, og forældrene får opgave materiale. 3. Basis+udvidet PU: SPELL bliver afprøvet af pædagoger som fået udvidet pædagogisk udvikling 7 Som ekstra tilknytning bliver børns sproglige læringsmiljø i hjemmet og i børnehaven undersøgt. I børnehaven ses der både på indretning og pædagogens sproglige praksis samt børns sproglige relationer. Forskningsprojektet udføres af en række forskere ved Center for Børnesprog i samarbejde med flere internationale forskere. App’en er udviklet sammen med Teknologisk Institut, og projektet afvikles 2012-2015 med hjælp fra Rambøll Management. (http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_boernesprog/forskningsprojekter/spell) Forsknings projekt 2 Center for Børnesprog har lavede en rapport hvor der er blevet sprogvurderet et- og tosprogede børn i alderen 3 -6 år. I undersøgelsen var der 3773 børn hvor de 3319 var etsprogede børn og de resterende 454 var tosprogede, denne rapport viste at flere af de tosprogede scorede lavere end de etsprogede, overraskelsen var dog ikke overvældende, da det på ingen måde forventes at tosprogede er lige så hurtige i den sproglige udvikling som etsprogede. Den aldersgruppe som vi har valgt at arbejde med er 5 - 6 årige børn, i den alder ser man et barn i udvikling. For mens de tosprogede børn som har forældre der er lavt uddannede har en større tendens til at score lavt, har de tosprogede børn med højtuddannede forældre en større tendens til at score højere når de når 6 års alderen. Ud fra dette kan man se at tosprogetheden kan ses som en udfordring for forældre og børn med et lavt uddannelsesniveau. Her er det spændende at se at tosprogede højtuddannede familier har en større sandsynlighed for at lave en lav score i 3 års alderen end flere etsprogede har, men at de frem mod 6 års alderen kommer til at ligne etsprogede børn af højtuddannede. Hvis man ser på familier med samme uddannelsesbaggrund og med ikke-vestlig baggrund, har de større sandsynlighed for at score lavt i 6 årsalderen end etsprogede familier. Dette kunne tyde på at det er noget mere end de socioøkonomiske forhold som kan være med til at vanskeliggøre sprogtilegnelsen for disse børn, men for at dette kan bevises mangler der yderligere empirisk forskning for at man med sikkerhed kan sige hvad der gør sig gældende. Hvis man kigger på den forskningsbaserede viden om hvordan børn lærer sprog er det et gæt at der kan være knyttet nogle faktorer til de sproglige faktorer som ydermere knytter sig til de interaktioner som barnet har med verden, som ved ikke-vestlige børn oftere har været en negativ indflydelse på tilegnelsen af det danske sprog. Det at tilegne sig et andet sprog handler om de muligheder man har for at danne erfaringer med det danske sprog og det at have muligheder for kommunikative interaktioner, som udfordrer børnene på et niveau der er tilpasset dem. Børns 8 tilegnelse af sprog sker i et samspil mellem de medfødte læringsmekanismer og sproglige erfaringer som de har mulighed for at gøre sig og det er vigtigt at sige at lige fra begyndelsen spiller disse faktorer sammen. Jo bedre et sprogligt, stærkt og understøttende miljø barnet vokser op i, des hurtigere bliver de bedre til at lære nyt og til at lære sprog. En af de afgørende udfordringer for fremtidig forskning vil være at undersøge hvad der gør at f.eks. tosprogede med ikke-vestlig baggrund ofte har sproglige problemer end tosprogede med vestlig baggrund, samt hvad det gør at nogle med ikke-vestlige tosprogede lærer sprog uden problemer mens andre har det sværere. Jo mere præcist man kan identificere problemerne, jo mere effektivt kan man sætte ind med målrettet sprogstøtte som hjælp og støtte af mere strukturelle og miljømæssige faktorer, som sætter en mindre stopper for god dansk sproglig tilegnelse. (http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_boernesprog/nyhedskanal_cfb/nyhed_tosprogede_c fb_240412) Sprogtilegnelse Gennem opvæksten lærer barnet det sprog at kende som der tales omkring dem, børnene skal gennem forskellige stadier i deres sproglige udvikling. Hvor de lærer sproget som deres modersmål uanset hvilket sprog det er. Børn starter med at tale med deres krop, lave forskellige lyde og det er den voksnes job at fortolke de lyde som spædbarnet laver. Når barnet bliver større lærer de at gøre sig mere og mere forståelige, sprog udviklingslinjen forklare hvornår børnene er i hvilke stadier i deres liv. - 0-4 mdr. - Turtagning o I denne periode er den kropslige kontakt mellem barn og voksen vigtig, på grund af at barnet iagttager den voksne og prøver at efterligne den voksnes ansigtsudtryk og ved at den voksne taler vil barnet derfor også efterligne dem ved at lave lyde, her vil der komme en dialog mellem den voksne og barnet, her bliver barnets opmærksomhedsevne trænet som derfra vil hjælpe barnet videre i dets udvikling. - 4-6 mdr. - Pludredialog o Her kommer barnets videreudvikling af turtagnings stadie hvor det prøver at gøre sig forståelige ved for eksempel at gøre brug af gråd, hvis den voksne opfange dette og giver barnet det de gerne vil have som kunne være alt muligt som stille deres basale 9 behov. I den sidste del af pludredialog stadiet begynder børnene at gøre brug af få stavelser så som ‘da da da’ eller ‘ma ma ma’. - 8 mdr. - Forstår meningsfulde enheder og øver sig i at producere sprog o Der er mange gentagelser i dette udviklings stadie da det er her barnet begynder at opdage sprog, barnet opdager gennem gentagelser af handlinger, forstår børn at med de signaler de sender kommer der bestemte handlinger fra den voksne. Børnene begynder at nuancere i de signaler eller gråd de bruger. - 9 mdr. - Fælles opmærksomhed o På dette stadie begynder børnenes interesse for omverdenen at stige, da deres opmærksomhed ikke kun er rettet mod de nære voksne i deres liv så som de pædagoger der er og deres forældre men de retter opmærksomheden mod alle omkring dem især i henhold til det sprog der bliver brugt som de prøver at efterligne mere og mere. - 1,5 år - Begyndende evne til at forstå andres intentioner, begynder at producere flere ord o Børnene er på dette stadie begyndt at forstå andres intentioner og kan gøre det til et fælles eje, som for eksempel når de leger sammen de har nemmere ved at holde på et fælles fokuspunkt sammen med legekammeraterne og pædagogerne omkring dem. - 1 år - Ordspurt o Nu har barnet fået helt styr på sproget og har knækket koden til hvad der blandt andet kan opnås med sprog men også hvad der skal siges. - 2 år - Sætte ord sammen og anvender mange sproglige udtryk o Efter at have knækket sprogkoden, imiterer børnene de voksne omkring dem meget mere end tidligere, og har nemmere ved at gøre sig lidt mere forståelig over for de voksne der er omkring dem ved at sætte ord sammen så det giver en sætning som giver udtryk for hvad børnene gerne vil have den voksne til at gøre som for eksempel ‘ mig sulten’ eller ‘lege vov’ børnene begynder at bruge få ord som indikator for de voksne. - 3 år - Udtrykker sig i længere og mere komplekse sætninger o Barnet er nu så langt i sin udvikling at de i dette stadie har fået mere styr på strukturen der er i sprog og det er nemmere for dem, at fortælle i længere og mere sammenhængende sætninger og fokusset for barnet er ikke kun i nuet men kan også fortælle om hvad der skete i går. - 3- 6 år - Udvikler abstraktionsevne og den narrative kompetence, opdager skriftsprog 10 o Børnenes evne til at fortælle historier og bruge fantasi er i dette stadie, her er det også nemmere for dem også at kunne forstå situationerne de befinder sig i og hvordan sproget skal bruges. De har nemmere ved at forstå konteksten i en samtale, det er også her de begynder at opdage skriftsproget altså at kunne skrive deres navn til at starte med og når de kommer til skolealderen finder de ud af hvordan man skriver ved at igen gennemgå nogle udviklingsstadier i henhold til skriftsproget. (Gerstrøm (red) og Nielsen 2009, s. 12 - 20) Sprogtrekanten Sprogtrekanten som er vist i modellen ovenover har den funktion at vise hvad sprogtilegnelse indeholder som basis element. Det er vigtigt da dette er med til at give pædagogen eller forældrene af en et- eller tosprogede barn en indsigt i deres sproglige udvikling. Form Form er hvordan sproget er for barnet i henhold til hvilket stadie barnet befinder sig på. Det er her udtrykket bliver skabt. Især hvis der arbejdes med børneskrift eller skribling/trylleskrift, at man kan se hvor de befinder sig henne i deres sproglige udvikling. Indhold Indholdet i sproget er som der bliver nævnt i næste afsnit modersmål hvor der bliver talt om den betydning som sproget har for barnet, hvad end det er modersmålet, andetsprog eller fremmedsprog 11 da sproget ligger til grund for vores identitetsdannelse. Så er sproget det der giver os adgang til verdenen. Funktion Funktion er som ordet i sig selv forklarer den måde sproget bliver brugt på, dette omfatter de samtaler som børnene har med de voksne og børn der omgiver dem. Basalt er det sprogbrug af både modersmål, andetsprog og fremmedsprog. Impressive sprog Dette omfatter selve forståelsen af sproget dvs. at kunne skelne mellem ordlydene men også at kunne forstå de enkelte lyde. For et tosproget barn er det at kunne forstå brugen af det andetsprog de skal til at lære vigtig. Generelt er det at kunne forstå sætninger og gøre brug af dem. Ekspressive sprog Dette omfatter brugen af sproget dvs. at kunne sige de enkelte ord men også at kunne udtale lydene. Men for barnet er det også vigtigt at kunne bruge ordene i sætninger men også at kunne bruge disse ord og sætninger i en socialt accepteret brug, dette er selve funktionen af sprogbrugen. (Jørgensen, 2015 s. 20 – 22) Intersprogets 3 faser Intersproget er mellemtingen mellem modersmålet og det andet tillærte sprog som de bruger. Intersproget er det de tosprogede børn bruger i børnehaven. I Intersproget bliver der talt om 3 faser. - Ord Indsamling - Udfyldning - Sofistikering Ord Indsamling Ord indsamlingsfasen er den første fase hvor der er mere fokus på de vigtigste ord af det andet sprog. Såsom ja, nej, mad, og puha (alt afhængigt af hvilket ord de har lært for afføring). For børnene er det vigtigt at starte med at lære den basale kommunikation. Hvilket de vil gøre mere brug af både i institutionen og hjemme. 12 Udfyldning I denne fase bliver barnets sætninger mere forståelige. Sagt i den forstand at børnene har tilegnet sig flere ord og deres sætningsstrukturer bliver bedre. Derudover vil der på de fleste ord være kommet bøjninger. Samt konjunktioner så som og, men, hvis. I denne fase vil der også forekomme en meget større variation. Sofistikering I denne fase bruges der flere konstruktioner fra det sprog som barnet skal til at lære. Hvor barnet har mestret både ord indsamlings og udfyldnings fasen gør de bedre brug af sproget men de har dog også lært at bruge bøjninger barnet har samtidig har forstået sætningsopbygning som målsproget bruger. Barnets brug af både modersmål og andetsproget er også knyttet til hvilket situation de børn befinder sig i, ved at man samtidig også tager højde for at nogle sprog har forskellige ord. Hvis man f.eks. ser på Filippinerne hvor deres sprog blandt andet er Tagalog, mange af deres ord bliver brugt til at beskrive den samme ting. Såsom sur hvilket er ”galit ako sau” og når man er gal hedder det ”galit ako sa iyo” og vred er ”galit ako sa iyo”. Galit delen af ordene er det der er med til at kunne forklare den vrede følelse man har i dette tilfælde. Alt dette afhænger dog af hvilken del af landet man befinder sig i der kan der forekomme visse variationer. (Sørensen (red) 2011 s. 92 – 94) Modersmålets betydning for andetsprog tilegnelsen Modersmål er det som barnet primært lærer derhjemme. Det er det sprog som forældre og familie primært taler. Et modersmål for en andengenerationsindvandrere er en måde at identificere sig selv på, med en kultur og et land som de fleste børn ikke har en generel forbindelse til kun gennem deres familie. Så tosprogede børn er dem der er opvokset med et sprog og kommer i institution og lærer et andet sprog. Det er påvirkningen der kommer til barnet fra de primære og sekundære mennesker i livet som forandre barnets syn på sproget. Med det sagt har ikke alle børn kun et modersmål de kan også have to modersmål. Det at have to modersmål kan bunde i at være flyttet til et andet land og bruger det sprog, det bliver det mest foretrukne sprog da det første modersmål sjældent bliver brugt. Modersmålet har også en betydning for tilegnelsen af det andet sprog som barnet kan blive udsat for. Det er alt afhængigt af modersmålets vendinger og betydning af de forskellige ord. Dette kan gøre det sværere eller nemmere alt efter hvilket modersmål man har og hvilket sprog man skal lære. 13 Modersmålet er med til at danne en identitet hos barnet og præge det, dette vil vi kommer nærmere ind på i Habitus og kultur delen af opgaven. (Sørensen (red) 2011 s. 82) & (Karrebæk (red), 2006 s.70 - 72) I Danmark har vi dansk som modersmål. Engelsk er efterhånden et internationalt sprog som bruges af en stor del af befolkningen i verdenen. Så i en forstand kan man sige at engelsk er blevet opgraderet til verdenens andet sprog. Derfor gør det, det muligt at bruge den verdenen over som en international kommunikationsform. ”Forskellen mellem fremmed- og andetsprog er flersidig. Almindeligvis siger man, at fremmedsprog tilegnes gennem undervisning, mens andetsprog læres i kontakt med et samfund, hvor sproget bruges. ” (Karrebæk (red), 2006 s.70) Der findes også begrebet fremmedsprog som menes at det er de sprog som vi lære ved hjælp af undervisning i skolen. Såsom Fransk, Spansk, Tysk og Engelsk kan man lære gennem uddannelser som tilvalgsfag. Dette bruges oftest når der rejses i udlandet eller de respektive lande hvor sproget bliver talt. Det er derfor at nemmere for tosprogede at begå sig mellem forskellige kulturer da de har en anden form for forhold til sproget end et etsprogede barn. (Sørensen (red) 2011 s. 82) & (Karrebæk (red), 2006 s.74) NUZO og flow 14 Flow er når barnet eller den voksende kommer i en tilstand hvor legen eller aktiviteten, er inden for det område hvor børnene har deres ekspertise eller hvor de har visse færdigheder så det ikke bliver for svært for dem. En god leg er i sig selv flow når børnene er fokuseret og glemmer tid og sted, det vil sige at fokusset er på legen og de deltagende. Så det er vigtigt at vi kan skabe de rammer så børnene kan opnå den ønskede fordybelse som vil blive beskrevet i et senere afsnit. ”Her kan vi altså indkredse en pædagogisk opgave: at sikre tid, plads, rum og muligheder for at flow-evnen kan udvikles og blomstre – ikke alene i barndommen – men op igennem hele uddannelsessystemet. ” (Andersen, s. 63, 2006.) Flow handler om hvilke forudsætninger der er, det vil sige at de børn der deltager, har de kompetencer der skal til, men også at den opstillede aktivitet passe til børnenes kompetence niveau. Så det ikke bliver for nemt for dem at de keder sig men heller ikke for svært så de føler at de ikke kan gennemføre og derfor vil fejle. Som det kan ses på modellen handler det om at have de optimale omstændigheder eller kombination af de deltagendes færdigheder/kompetence og en velplanlagt aktivitet, så det er muligt at kunne komme i flow zonen som det er beskrevet i modellen. Der er visse tegn der kendetegner flow: - Leg - Selvforglemmelse - Fordybelse - Koncentration - Fokus - Hengivelse - Glæde - Afslapning (Andersen, s. 65, 2006.) 15 NUZO står for nærmeste udviklingszone, her er det ligesom i flow zonen er det vigtigt at have skabt det rette miljø, men også at kunne finde de rette børn med de rette kompetencer for at skabe en situation hvor alle de deltagende børn får flyttet deres grænser. Når vi ser nærmere på modellen er der den første inderste kreds, som i denne model er kaldt: Kan selv, hvilket betyder at børnene er fuldt selvstændige denne zone er tilegnet de ting som børnene har perfektioneret. Den anden zone hedder: Kan med hjælp, dette er den vigtige zone hvor børnene der deltager i aktiviteten kan gå det skridt videre til fuldstændig selvstændighed. Det er her den nærmeste udviklingszone er for de deltagende børn, et trin videre med den rette hjælp fra både andre børn der har nået den inderste cirkel men også at pædagogerne der deltager har de rette kompetencer kan hjælpe dem videre. Den tredje og sidste zone i cirklen hedder: Kan ikke endnu, denne zone er hvor de ikke kan aktiviteten det vil sige at de ikke har de rette kompetencer. Men med det rette hjælp kan børnene udvikle deres færdigheder videre til de til sidst ender i den sidste cirkel og er komplet selvstændige. ”Man skal kunne bestemme forholdet mellem undervisning som en ydre proces og den indre udviklingsproces, ” (Bråten, s. 59, 2006) Kulturel forskel Forskellen mellem kulturer vil altid være konstant, for uanset hvor man kommer fra i verdenen vil der altid være forskel på hvad mennesker anser som norm eller den måde de bære sig på, samt deres holdninger til livet. Forskellene kan komme fra den tro man har eller de vilkår man er vokset op under, oftest er det en kombination af begge, som er med til at udgør mennesket. For mange år siden der var det religion der fastlagde hvad der i visse lande ansås som norm. 16 “ .... Det svarer til kultur- og personlighedsforskernes idé om, at mennesker er plastiske væsener, der formes af kulturen, på en måde så kulturen bliver en del af deres natur... ” (Pécseli 2006, s. 29) Kultur er set som grunden til uenighed i stedet for enighed mellem mennesker rundt omkring i verdenen, da der i hvilken som helst kultur vil der kunne findes forskellige opfattelser af religion, politik, køn og børneopdragelse osv. Kultur er en del af os og vores natur så bliver den internaliseret og en del af den mentale struktur nøjagtig som Pierre Bourdieus teori omkring de ubevidste mentale og kropslige handlinger, hvilket giver mening da Bourdieus teori også bygger på den sociale og geografiske virkning på mennesket og omvendt. (Pécseli 2006, s.33) Relation “... Bevidsthed er aldrig en selvtilstrækkelig størrelse, den finder altid sig selv i en intens relation til andres bevidsthed... ” (Ritchie 2010, s. 180) Forståelsen af hvorfor vi vælger de sociale kredse vi gør, hænger i særdeleshed meget sammen med den person vi er, da gruppen vi tilhører er den vi identificere os selv med eller ønsker at kunne identificere os med på et tidspunkt. Vygotsky har konstateret at barnet kommer gennem en udvikling i to faser, den første er det relationelle hvor det er relationen barnet har til menneskerne omkring dem, derefter det individuelle, hvor barnet bliver formet af de relationer de har. Ligesom dyr fødes vi ind i et stående og nogle gange stærkt netværk hvor omsorgen for ungen er givet af alle i flokken, for mennesker er det lidt anderledes da det afhænger af ‘flokkens’ styrke. Vi er en del af en enhed når vi tilhører en gruppe eller en social sammenhæng, flere maskiner er bygget således at det er svært at virke hvis en del mangler, derfor er vigtigheden i relationen til hinanden afgørende for at en maskine virker optimalt. Så individet er lige så vigtig som fællesskabet, den ene virker ikke uden den anden. (Ritchie 2010, s.180 -181) 17 Den komplementære relation er blevet beskrevet af Flemming Andersen, her tales der om hvilke relationer mennesker inddrager hinanden i. Der er 4 relations former vi vil kort forklare disse nedenunder: - Den asymmetriske relation o Kan sammenlignes med militæret, da relationen er bygget på at en har magten og er i en vis forstand den overordnede som dikterer hvad den underordnede skal tænke og gøre. - Den symmetriske relation o Dette er et ligeværdigt forhold hvor begge parter, hvor de ikke er afhængige af hinanden og godt kan fungere selv her ligger fokus for menneskerne involveret i denne relation at alt er ligeligt fordelt. - Den konfluente eller symbiotiske relation o I den relation kan menneskene ikke fungere uden hinanden, de har svært ved at skabe afstand fra hinanden. De kan godt sammenlignes med et helt nyforelsket par da der altid skabes en afhængighed de første to måneder af et forhold. - Den komplementære relation o Kan sammenlignes med en forsker der iagttager ‘dyret’ for at forstå reaktionsmønstret men forskeren kan dog ikke gøre dette ved sig selv da det objektive syn forsvinder når man selv involveres i iagttagelsen, der skal derfor bruges remedier som for eksempel et videokamera så objektiviteten vender tilbage til forskeren den komplementære relation kræver derfor en høj grad af selvbevidsthed. (Ritchie 2010, s.184-185) Habitus og kapitaler Habitus er indlærte vaner som er dominerende i vores hverdag og de handlinger vi foretager os er ubevidste. Vi har et helt repertoire af habituser, som bruges i forskellige situationer. Habitus er den del der ligger grund for vores handlingsmønstre. Vores habituser bliver formet i hjemmet da man tilegner sig den habitus forældrene har. Tales der om den kropslige habitus kan der drages en forbindelse til sproget. Når danskere bruger deres sprog er der mere fokus på det verbale, end der er på den kropslige kommunikation. I Filippinerne lægges der tværtimod meget vægt i den kropslige del for at gør sproget mere klart og gennemtrængende. Hvilket betyder at vi på baggrund at kulturen 18 opdrages til at bruge sproget på forskellig måde hvor der kan være lagt mere vægt i den verbale eller nonverbale del i sprogbrugen. Dette kan stamme fra den kultur som de er vokset op i, da kulturen er med til at kunne lægge en basis for et handlingsmønster. Vores handlinger i livet er derfor bestemt af denne forudsætning, som også påvirker vores finansielle forståelse og den måde vi søger menneskelig nærkontakt. Dette er dog ikke låst fast da vi kan have variationer i vores habituser i henhold til hvilke sociale sammenhænge vi bevæger os i, også kaldt sociale arenaer. Så ses der på børn og forældre i den sammenhæng med habitus gennem iagttagelser kan der tydelig ses hvor de har deres habitus fra og hvor de har lært de nye habituser henne. Det der ligger til grund for Bourdieus habitus begreb er idéen omkring mentale vaner som ligger til grund for hvilke valg og handlinger vi foretager gennem livet. Dog fokuserer Pierre Bourdieus teori omkring habitus ikke fuldt ud på de mentale vaner vi har, men også at de vaner vi har er indarbejdet i kroppen, det sociale eller kulturelle som dermed også påvirker de handlinger og valg, det er på denne måde vi udtrykker vores tilhørsforhold til samfundet men også sociale grupper. Den kropslige habitus påvirker den måde vi går, står, sidder, spiser og bære børn osv. her kan man sige, at det er “nature vs. nurture” altså at den måde vi generelt gør ting på er bestemt af hvor vi geografisk er vokset op og derefter den måde vi er blevet opdraget på, som påvirker os samt den klasse man tilhører uanset om det er arbejderklassen eller overklassen. (Prieur & Sestoft 2006) (Wilken 2012) ”Verden erfares altid fra en bestemt position i et socialt rum, og den måde, man er mand eller kvinde på, i denne bestemte fraktion af social klasse, i denne etniske gruppe i denne historiske periode, på dette geografiske sted osv. vil sætte et dybt præg på de personer der vokser op under disse bestemte betingelse” (Prieur & Sestoft 2006, s. 40) Dette kan tydeligt ses hvis der kigges på verdens befolkning, der vil være tydelige forskelle. Tager vi f.eks. Japan deres historie er hvor de er meget undertrykte, tilbageholdte og disciplinerede, som til dels stammer fra deres form for kampsport som er aikido det er meget direkte, præcis og utroligt autoritetstro. Derfor er de også meget korrekte og er efterhånden et af de lande med de højst uddannede unge mennesker. 19 “Den sociale virkelighed eksisterer så at sige to gange, i tingene og i sindene, i felterne og i habitus, udenfor og inden i agenterne” (Wilken 2012, s. 51) De sociale arenaer eller felter er lige så dynamiske som de mennesker der befinder sig i de pågældende felter/sociale arena, dermed skal det dog siges at de mennesker der kommer ind i feltet/sociale arenaer er med til at udvikle og forandre de felter/sociale arenaer de bevæger sig i. Dette er en af Pierre Bourdieus egne teorier som er blevet udviklet i forbindelse med habitusteorien, da de mentale og kropslige handlingsmønstre påvirker os selv og de mennesker der er omkring. Alle felter/sociale arenaer findes i modsætning af hinanden dvs. et felt/sociale arenaer hvor menneskerne er en kunstnerisk orienteret cirkel hvor det primære fokus ligger i håndværket. De kan ikke bevæge sig rundt uden besvær i f.eks. en akademisk orienteret cirkel hvor det primære fokus er anerkendelse for de akademiske færdigheder. I Bourdieus felt analyser belyses den kamp der er mellem menneskene inden for de forskellige felter, forståelsen af at det er mere et hierarki end demokrati, da kampene oftest handler om hvem der skal bestemme, hvad der er acceptabelt inden for deres eget felt. Bourdieu beskriver felterne som relativt autonome hvilket betyder at de er relativt selvstændige, selvforsynende og har sit eget selvskabte regime, et velfungerende mikrosamfund, som hver især har sine egne specifikke retningslinjer. Indenfor felterne som vi tidligere har nævnt er der nogle der dominerer, mens andre der har meget svært ved at opnå indflydelse i feltet og bliver derfor flydende hvilket vil sige at de er multifunktionelle. For at personerne i feltet kan få en indflydelse eller magt i feltet skal der være overensstemmelse mellem personens habitus men også med selve feltet for at give den nødvendige magtbalance. Kapitalerne er et uddrag af en sammenfatning mellem habitus og felter. Kapitalerne er dermed også en af Bourdieus egne teorier: - Den økonomiske kapital/Den materielle kapital - Den kulturelle kapital - Den sociale kapital - Den symbolske kapital Den økonomiske eller materielle kapital handler om de ting man har og de muligheder man har for at anskaffe flere ting, der er mange af personerne, som tidligere nævnt, kæmper om dominans pladsen indenfor kapitalen. Denne plads går til dem der har de stærkeste ressourcer. Den kulturelle kapital 20 kan sammenlignes med det akademiske og kunstneriske felt, da kerneområdet er viden og uddannelsesorienteret men også kompetencen for at udføre arbejdet. Social kapital er som ordet social indikerer, at det handler om relationerne som vi har. Symbolsk kapital er den mest specielle kapitalform da det handler om at have evnen til at kunne udnytte kapitalformerne og dermed omsætte dem og gøre dem til sit helt eget, de forskellige kapitalformer ligger til grund for de kampe der udkæmpes i de forskellige felter. (Prieur & Sestoft 2006) (Wilken 2012) I bogen The art of war skrevet af Sun Tzu, en stor general og militærstrateg, i kap. 3 Attack by stratagem skriver Sun Tzu: “Hence to fight and conquer in all your battles is not supreme excellence; supreme excellence consists in breaking the enemy’s resistance without fighting.” (Tzu 1910, s.46) Så ses der på magtkampene, der er i felterne og mellem personerne, handler det for det meste om, hvem der i en vis forstand er herskeren, det er psykologisk kampføring, som er det alle mennesker uanset felt, alder og køn gør brug af. Gennem tiden er en af tingene der ikke har ændret sig f.eks. sociale medier hvor mennesker med vilje udstiller sig til andre mennesker og deres fordomme. Som voksne bruger vi sproget som middel til at opnå status, hvilket også er tilfældet hos unge, bruger ord til at kreerer status over andre. Børn bruger derimod sproget som formidlingsværktøj til når de leger, sproget er for børn en mulighed for at formidle deres følelser og deres tanker til deres omverden. Børns kultur og Børnekultur Børnekultur og børns kultur kan deles op i 3 forskellige enheder, vi vil først uddybe hvad de som hovedregel består i, dernæst vil vi beskrive hvad det kan gøre for vores problemformulering. - Kultur for børn - Kultur med børn - Kultur af børn. 21 Når vi snakker kultur for børn findes der 2 betydninger: Den etablerede børnekultur som vi pædagoger og andre voksne giver videre til børn kunne være: - Bøger - Litteratur - Teater - Film - Musik - Dans - Billedkunst Modtagerrollen som ligger hos børnene er hovedsagelig passiv, mødet med den slags kultur som bøger, musik film mv. er en del af den klassiske dannelsesproces. Når man så taler om kulturinstitutionernes kulturformidling til børn er det denne betydning af ordet som bliver brugt. 2. Den markedsorienterede masse- og populærkultur i form af: - MGP - Bratz - Postmand Per Det er kommercielle kulturprodukter skabt at voksne til børn, her er det pædagogens rolle at træde i karakter og vise børn at man godt kan få kultur ind på andre måder end ved hjælp af iPad og tv-serier f.eks. ved hjælp af bordteater o. lign. Kultur med børn, dette begreb går på at man skaber noget kulturelt sammen med børnene dog sat under rammer af voksne, det kunne være at man f.eks. skal lave et hus af mælkekartoner og de har frie rammer, dog har pædagogen bestemt at der skal være f.eks. skorsten og vinduer. Pædagogen og barnet laver noget sammen, hvor det er pædagogen som har sat de grundlæggende rammer. Kultur af børn, med dette begreb er man kommet så vidt at børnene skaber deres egen kulturelle udtryk uden indblanding fra pædagoger/voksne, dette kunne være lege som de selv har opfundet, nye måder at gå på. Dette er noget som opstår helt spontant og ligger uden for den planlægning som pædagogerne har i kultur med børn. I forhold til vores problemformulering kan vi finde frem til at kultur for børn er det den pædagogiske planlægning, som er i højsæde og pædagogen som fører dirigentstokken, et eksempel ville være at læse højt af en bog som pædagogen har valgt og børnene sidder på gulvet, er stille og hører efter. Når 22 vi begynder at tale kultur med børn, kunne dette ske i forhold til dialogisk oplæsning hvor det er børnene som samarbejder med pædagogen, så det er barnet der måske har valgt bogen og pædagogen som læser og børnene er med i oplæsningen og kan viderefortælle historien så de er med. Kultur af børn indebærer at børnene selv på eget initiativ sætter sig og videreudvikler historien ved måske at lege at de er personerne i bogen og slet ikke behøver en voksen til at sætte legen i gang. (Balling 2006, s.44) Æstetik Når man taler om æstetisk læringsmåder kan det deles ind i 3 forskellige områder: 1. Den empiriske læringsmåde - kropslig og sanse 2. Den æstetiske læringsmåde - kropslig, sanselig og helhedsorienteret 3. Den diskursive læringsmåde - analytisk Den empiriske læringsmåde kan oversættes med: en sanselig læringsmåde for det er den første læringsmåde vi som mennesker bruger, vi udforsker vores omgivelser ved at: - Se - Smage - Høre - Lugte - Føle Ud fra brugen af disse sanser får vi en oplevelse af de enkelte ting som sker og den sammenhæng som tingene er en del af. Den empiriske læringsmåde at lære sproget og understøtte barnet i den læringsproces er at give barnet lov til at se, mærke ved f.eks. bøger, lad dem se bogstaverne i deres navn, lad dem høre ordlydende, så deres sanser oplever en konstant stimuli, lade dem forsøge selv at skrive deres navn, evt. ved at skrive det først for derefter at se dem gøre det selv. Den æstetiske læringsmåde bygger videre på den empiriske, og dermed den anden, læringsmåde som vi mennesker gennemgår i vores udvikling. Her drejer det sig primært om at tilegne sig sanselige, følelsesmæssige og refleksive erfaringer bl.a. gennem mødet med andres æstetiske udtryk. Denne læringsmåde gør det muligt for barnet at blive understøttet af andre når de skal lære sprog, som det med at skrive navnet på barnet og derefter selv lade barnet skrive det af, eller at se andre børn kan 23 skrive andres navne. Pædagogen kan her hjælpe med holde rigtig på blyanten/farven og fører barnets hånd rundt i de rigtige bevægelser. Hvis man nu hedder Lasse og man lærer et andet ord som begynder med ens forbogstav f.eks. larve, så har barnet en lyd at høre, noget de har set i naturen eller læst om i en bog, det giver barnet en anden relation til lige netop den lyd. Den diskursive læringsmåde er den sidste af de 3 som vi mennesker tager i brug i vores udvikling, den bygger ligeledes ovenpå og videre på de to andre uden at gøre de andre 2 overflødige. I denne læringsmåde bruger man modeller, forskellige analyser til at forstå verden med. Det er her, at barnet udvikler sine talegaver og via de erfaringer, som tidligere gjort, bedre kan begå sig og finde sin egen plads i verden. Barnet lærer nu at det “at svede” hænger sammen med ordet “varme”. Hvis vi igen tager udgangspunkt i understøttelsen af sproget vil barnet når det kommer til den diskursive læringsmåde være i stand til at skille vokaler fra konsonanter i alfabetet. (Austring & Sørensen 2006, s. 84 - 105) Musik I dette afsnit vil vi komme ind på hvordan musikken kan være et understøttende middel til sprogtilegnelse. Når vi taler bliver der skelnet mellem det vi siger og hvordan vi siger det, det er kun en lille procentdel af den kommunikation vi har via sproget som skaber en betydning. Resten foregår gennem det usagte som: - Mimik - Kropssprog - Over og undertoner i måden vi taler på. Mange børn kan godt lide at synge og bevæge sig til forskellige rytmer fordi det giver dem en kropslig fornemmelse af sproget. Nær - og samværet når man synger bliver styrket og skaber derved en stemning, som er meget motiverende for børns læring af lyd og sprog, sproget bliver knyttet gennem dans og musik. F.eks. Rasmus Seebach som børnene har hørt et utal af gange men ikke er klar over hvad det er de synger, men de kan ordene fordi at dem har de hørt så mange gange, og fordi at mor og far går derhjemme og nynner dem. Når børnene skal tilegne sig nye ord kan rim og remser ofte være god hjælp, da lydene i ordene ofte bliver udtalt meget tydeligere end i almindelig tale. “Ylle dylle dolle vi er 3 små lodne trolde” 24 “dikkedik, min far sikke lår, sikke ben sikke skridt du tar” I rim og remser er der oftest en rytmisk tilgang til sproget og man kan hele tiden hører en rytme og ud fra det opnår børnene en kropslig fornemmelse for sproget. Rim og remser er som regel meget fjollede og/eller sjove og det fanger interessen hos børn. Når børnene bliver ældre ser man tit at de finder på nye rim - som regel vrøvlerim som alle synes er lidt sjove, derved gør børnene sproget til deres eget. (Kirk 2009, s. 103-104) Sproget vi taler både med os selv og med andre er stærkt inspireret af de mennesker vi omgås. Musikkens sprog tilegner vi os via pædagogens musiske samtaler, det være sig. - Vuggesange - Børnesange - Bevægelse - Instrument lege Som pædagog oplever man når man leger sanglege, at nogle børn faktisk ikke synger med til trods for at man ved at de kender sangen. Så kan man opdage at børnene når de er ude og synger den sang som der er sunget. (Kirk 2009, s. 40-42) Det potentielle rum Det potentielle rum, udviklet af Donald W. Winnicott, er et fristed, væk fra det indre liv også kaldet den subjektive verden og væk fra det ydre liv kaldet den objektive verden. Winnicott beskriver det potentielle rum som: “værende legen og kunstens domæne, som tilbyder en slags fristed, hvor man kan fastholde og bearbejde erfaringer fra den subjektive verden i symbolsk form” Det potentielle rum ses som værende et fantasi- og forandringsrum, hvor en af vores centrale opgaver som pædagoger ligger, det at være i stand til at skabe et rum hvor alt peger hen på og lægger op til forandring og udvikling. Det potentielle rum er i virkeligheden; et rum, et kreativt livsrum, hvor den individuelle mening og erfaring kan blive skabt. I den sammenhæng kan man sige, at det potentielle 25 rum er et fristed til at bearbejde de sproglige inputs man har fået dagen igennem og da det også er et forandringsrum vil barnet uanset udviklingsstadie rent sprogmæssigt få noget ud af det som de kan bruges senere hen. (http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/15107.pdf) Cases Case 1 I børnehaven Mariehønen går drengen Sebastian, som er 5½ år gammel. Det er eftermiddagstid i børnehaven så alle børn er ude at lege. Sebastian er ude at lege, han prøver at komme med i en leg med en gruppe børn, men de anser han ikke som værdig og afviser ham, han må ikke være med i legen. Sebastian bliver fortvivlet og opsøger en voksen og forklarer at de ikke vil lege med ham fordi de siger de ikke kan forstå ham. Den voksne forsøger at hjælpe Sebastian ved at gå med hen til den legende gruppe og gennem pædagogen får Sebastian lov til at være med i legen, da han er blevet en del af legen vælger pædagogen igen at forlade stedet, men efter pædagogen er gået bliver Sebastian igen ekskluderet fra legen. Carsten, som er Sebastians primærpædagog har gennem noget tid observeret hans sprog og sprogbrug når han leger, Carsten vælger at tale med sin kollega Dorte omkring Sebastians stammen og hvad den bedste fremgangsmåde er for at hjælpe Sebastian videre. Pædagogen som hjalp Sebastian ind i legen har ligeledes lagt mærke til at hans brug af sproget ikke er alderssvarende, Carsten siger derfor at han syntes de skal lave en indstilling til Tale-høre konsulenten fra PPR. Case 2 I børnehaven Mariehønen går pigen Kizubah, som er 6 år gammel. Det er eftermiddagstid i børnehaven og alle børnene er ude at lege, hun er godt i gang med i en leg sammen med nogle andre piger og drenge hvor der leges far, mor og børn. Kizubah tale er besværet og derfor har hun problemer med udtalelsen af nogle ord der indeholder bogstaverne R, K og P hvilket kan gøre hende svær at forstå. Derfor er Kizubah ikke en af de primære “spiller” i legen, så hun får tildelt en rolle af de andre børn som hun ikke er glad for og hun må ikke være noget andet. Kizubah søger så kontakt til hendes primære pædagog Dorte, som gennem tiden har observeret Kizubah’s sprogbrug da hendes forældre også har meget svært ved det danske sprog så der har været en særlig fokus på Kizubah i sproglige 26 sammenhæng. Dorte vælger i samråd med Carsten at lave en indstilling til tale-høre konsulenten fra PPR, så der kan findes en fremgangsmåde, som kan hjælpe Kizubah videre. Analyse Svar case 1 Når vi ser på den sproglige udvikling som Sebastian burde have, kan vi se at han som 5½ årig burde være i stand til at få konteksten i en samtale. Sebastians narrative kompetence er meget begrænsede og hans alder svarer mere til en 3 åriges sproglige færdigheder. Idet Carsten vælger at kontakte PPR for at få en tale-hørekonsulent ud, viser det sig, at der gennem længere tid har været et sprogligt dilemma for Sebastian, både i og udenfor lege situationer. Tale-høre konsulentens arbejde består i at rådgive alle primær voksne i Sebastian liv.Tale-høre konsulenten laver en sprogscreening af Sebastian for at finde ud af hvori hans problem består, efter endt screening bliver forældrene kontaktet og der gives tilladelse til at Sebastian modtager noget hjælp i forhold til hans stammen. Pædagogens opgave består i at hjælpe Sebastian til at få en symmetrisk relation til andre børn, samt skabe muligheden for at Sebastian kommer i flow med aktiviteter hvor det ikke er det sproglige der er i fokus men lige så meget det kropslige. I dagtilbudsloven står at et barn skal sprogvurderes i 3 års alderen, men i Sebastians tilfælde viste den at der dengang ikke var nogle uregelmæssigheder og der blev ikke gjort videre tiltag. Sebastians stamme problemer blev observeret for første gang da han var 4½ år gammel, og siden da er det gået fra at være en mild stammen til en forværring. Da alle har et behov for at høre til et sted, ligger det naturligt for Sebastian at han også gerne vil finde sin egen plads i daginstitutionen. I alle sociale sammenhænge vil der naturligt være en kamp om at tilhøre, men ligeledes også være den som har magten. I Sebastian tilfælde består hans udfordring i at tilhøre en bestemt gruppe som han kan identificere sig med, den stimuli som Sebastian skal have styrket sker via den empiriske læringsmåde således at hans sanser bliver styrket. Pædagogerne ville kunne gøre gavn af musik i henhold til rim og remser da rytmen i almen tale har base i det musiske som f.eks.’ Der var engang en ko, den troede den havde sko... ’. I samarbejde med teorien flow og NUZO så vil pædagogerne kunne drage nytte af børnekultur og børns kultur, da den skabte aktivitet kan blive fortolket og ført videre af børnene hvilket ville give Sebastian mulighed for at kunne indgå i legen uden besværligheder. Via det potentielle rum kan man skabe et fristed for Sebastians tanker omkring de sproglige inputs han dels får af tale-høre konsulenten og dels af pædagogerne, så han får et frirum til at bearbejde tingene. 27 Svar case 2 Dorte har på forhånd arbejdet med Kizubah og analyseret hendes sproglige færdigheder. Ved at kigge på sprogtrekanten har Dorte fundet ud af at Kizubah’s generelle forståelse for sproget er alderssvarende, dog ligger besværet for hende i at bruge sproget i sociale accepteret sammenhænge. Kizubah’s måde at bruge det danske sprog på i sociale sammenhænge er ikke til stede i hjemmet, da alle i hjemmet taler deres modersmål som er Zulu og da modersmålet er en naturlig ting for hende er det ligeledes nemmere at bruge det i sociale sammenhænge. Den relation som Kizubah sidder fast i er den asymmetriske relation der gør det svært for hende at få fodfæste og få medbestemmelsesret i legen. Her kunne pædagogen hjælpe Kizubah med at komme ind i den symmetriske relation med de andre børn det vil sige at hun derfor får en medbestemmelsesret i legen. Arbejdet pædagogen skal lave med en aktivitet er at skabe et miljø hvor det er muligt for børnene bl.a. også Kizubah at komme i flow så der for alle parter kan ske en fordybelse i aktiviteten, derfor kan Kizubah samtidigt også bevæge sig frem i sin henhold til NUZO da hun vil være omringet af børn med bedre sproglig kompetence. Kultur med børn er noget som vi pædagoger skaber hele tiden via aktiviteter sammen med børnene og derfra videreudvikler børnene den aktivitet, som man har lavet med dem før, den gør de til deres egen. Et eksempel kunne være at man holder en “international uge” hvor der f.eks. bliver lagt fokus på dyrenavne og man fortæller hvad en Giraf hedder på zulu og på dansk, og på den måde lærer Kizubah sproget uden at fokus bliver lagt over på hende. Et andet eksempel på at inddrage musikken og kulturen kunne være at lade børnene lave deres ord med en blanding af afrikanske sange som f.eks.: sho sho lo sa og mange at de kendte danske sange og derved lade børnene stifte bekendtskab med kultur gennem musik. Pædagogens opgave i at finde det rigtige rum er at finde et sted som egner sig for alle for bedst muligt udfoldelse. Konklusion For os som pædagoger er det vigtigt at vi kan skabe det ideelle rum hvor der er plads til børnenes udfoldelse, hvor de kan føle en frihed til at være sig selv uden at blive dømt. For at vi som pædagoger kan styrke og understøtte barnets sproglige udvikling og kompetencer, er vi nødt til at tage højde for det enkelte barn og dets behov, hvilket blandt andet består i at finde det potentielle rum som giver plads til ultimativ udfoldelse som derved gør at børnene kan komme i FLOW, ved hjælp af specielt indrettede aktiviteter som i dette tilfælde skal styrke og udvikle deres sproglige kompetencer, styrkelsen af de sproglige kompetencer er med at udvikle barnets identitet. 28 For at finde frem til svaret på vores problemformulering, startede vi med at kigge i dagtilbudsloven for at finde de paragraffer som læner sig op af vores problemstillinger. Herfra gik vi videre til at forklare om de 6 læreplanstemaer og hvordan de bedst muligt kan understøtte sprogstimulering og understøttelsen. Dette førte os til at vi ville finde nogle forskningsprojekter som havde noget at gøre med sprog og sprog stimuli og her fandt vi SPELL, som er en retningsbestemt måde at læse på, samt er meget struktureret, herefter fandt vi et projekt som lagde vægt på hvilke faktorer der spiller ind i forhold til sprogtilegnelsen af et- og tosprogede. Hvilket bringer os videre til sprogtilegnelsen hvor vi fandt ud af hvordan sprogudviklingen foregår via sprogudviklingslinjen der forklarer hvilke stadier børnene befinder sig på i sprogudviklingen. Vi fandt ligeledes ud af at tosprogede børn i en vis forstand ikke har svært ved at tale det andet sprog, men ikke forstår at bruge det i social sammenhæng, hvor de derimod har styr på brugen af modersmålet. Ved at undersøge sprogtrekanten, fandt vi frem til endnu en basis grundsten af sprogtilegnelsen som begrunder barnets forhold til læring af sproget. Vi undersøgte ligeledes Intersprogets 3 faser, vi kom først og fremmest frem til at Intersproget er en mellemting mellem modersmål og andet sproget, i Intersprogets 3 faser forklares der om hvordan de tilegner sig det andet sprog gennem ordindsamling og videreudvikler det til en udfyldning af ordforrådet og derefter går videre til at have et sofistikerede sprog. Vi gik derfra videre til at undersøge modersmålets betydning for andetsprogstilegnelsen, dette består i at det kan blive sværere eller nemmere alt efter hvilket modersmål man har eller hvilket sprog man tilegner sig, da fremmedsprog mere er noget vi lærer gennem skolen. Modersmål er det man har lært hjemmefra og er det man primært taler, andetsproget er det sprog man lærer ud over modersmålet der skal bruges til basis kommunikation. Vi besluttede os for at gå videre til kulturelle forskelle, den måde man kan definere kulturelle forskelle på er ved først at dykke ned i religionen, som i lang tid har lagt basisen for hvad der skulle være norm, denne norm har videreudviklet sig til en kultur, der påvirker personen/personligheden. Forskelligheden i kultur ligger i hvad man hver især finder acceptabelt eller er en samfundsnorm. Vi som mennesker er selskabelige, vi skaber forbindelser, netværk eller det kan også kaldes en relation til hinanden eller andre. Relation kan defineres på den nærhed man skaber til andre mennesker. Vi fandt ud af at relation har en væsentlig betydning da det er med til at forme os som individer. Vi gik dernæst videre til at undersøge FLOW, som er når alle involverede i aktiviteten, glemmer tid og sted, hvor fokussen er primært i legen og på deltagerne hvilket bringer os videre til NUZO, som er en måde at “måle” barnet på, i forskellige sammenhænge, så vi ved hvordan vi kan støtte barnet til at videreudvikle sine kompetencer. Herfra gik vi videre for at undersøge Habitus, der bygger på at har vi ubevidst mentale og kropslig handlingsmønstre, som dikterer vores reaktioner i 29 forskellig sociale sammenhænge, og fører os videre til felter/sociale arenaer. Dette er med til at beskrive de sociale sammenhænge vi bevæger os i, som vi også kan identificere os med. Hvilket fører os videre til kapitalerne der er et uddrag af habitus og felterne/sociale arenaer denne kombination gør at undersøgelsen af vores menneskelige adfærd kan opdeles. Da vi alle uden at vide det er sat i bås og derfor bruger alt hvad vi har til at navigere os igennem livet. Herfra går vi videre til æstetik som er måden vi oplever vores verden, de udtryk og indtryk som vi derefter bearbejder til vores eget. Fra æstetikken går vi videre til musik, vi har undersøgt hvordan musik er et understøttende middel til sprogtilegnelse, da f.eks. rim og remser, kan medvirke til at finde rytmegrundlag i talesproget. Herfra videre til børns kultur og børnekultur, hvor vi har fundet ud af at vi som pædagoger ved at opstille en aktivitet skaber en kultur for børn som derefter videreudvikler sig til en kultur af børn hvor de har taget deres egen fortolkning af den opstillede aktivitet og ført den videre til deres egen leg. Det potentielle rum skabes ved at indrette et rum så det passer til alle behov, rummet skal være lyst og åbnet, men dog med små kroge med henblik hygge, men også plads til at lege sammen på gulvet. Et eksempel på en konkret aktivitet for de mere stille børn kunne være: dialogisk læsning, som består i at man finder en bog som er svarende til det niveau børnene er på. Inden læsningen går i gang udarbejder man et boghæfte som har et primært fokus på ”gode ord” blandt andet, det kan hjælpe barnet med udtalen. Et eksempel på en aktivitet med lidt mere aktive børn kunne være at lave en stomp/rap aktivitet, da de gennem kropslige bevægelser har nemmere ved at huske ordet og derved udtalen, grunden dertil er at børnene associerer dvs. at de drager en forbindelse mellem bevægelse og ord. Dette kunne være konkrete tiltag i forhold til sprogtilegnelsen ved et- og tosprogede børn. 30 Litteraturliste - Andersen, Frans Ørsted, 2006. Flow og fordybelse. Hans Reitzels forlag, København - Austring, Bennyé D., Merete Sørensen 2006. Æstetik og læring. Hans Reitzels Forlag, København. - Bille, Mikkel & Tim Flohr Sørensen, 2012. Materialitet. Samfundslitteratur, Frederiksberg C. - Bleses, Dorthe, 2007. Tidlig kommunikativ udvikling. Syddansk universitetsforlag, Odense. - Bråten, Ivar, 2006. Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund og forfatterne Forlag, København. - Ejstrup, Michael, 2012. Grundbog i sprog. Gyldendal A/S, København. - Jørgensen, Hanne Hede, 2015. Sprog som værktøj og lege tøj i pædagogiske miljø og aktiviteter. Hans Reitzels Forlag, København. - Karrebæk, Martha Sif (red), 2006. Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag København. - Kirk, Elsebeth, 2009. Musik som udtryksform. Hans Reitzels Forlag København. - Mikkelsen, Peter (red), 2010. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn. Dafolo A/S, Frederikshavn. - Pécseli, Benedicta (red), 2006. Kultur og forståelse. Hans Reitzels Forlag, København. - Poulsgaard, Kirsten & Ulla Liberg, 2012. Forskning i pædagogisk praksis. Akademisk forlag København. - Ritchie, Tom (red), 2010. Relationer i teori og praksis. Billesø & Baltzer, Værløse. - Sidenius, Bente, 2009. Sproget og barnet. Frydenlund, København. 31 - Sestoft, Carsten & Annick Prieur, 2006. En introduktion Pierre Bourdieu. Hans Reitzels Forlag, København. - Svensson, Ann-Katrin, 2011. Barnets sproglige miljø. Dafolo, Frederikshavn. - Sørensen, Mogens (red), 2011. Dansk, kultur og kommunikation. Akademisk forlag, København. - Thomsen, Pia, 2012. Det fortællende Barn. Dafolo Forlag Frederikshavn. - Wilken, Lisanne, 2012. Bourdieu for begynder. Samfundslitteratur, Frederiksberg C. - Wilken, Lisanne, 2006. Pierre Bourdieu. Roskilde universitets forlag, Frederiksberg C. Internet links - Balling, Gitte, 2006. Fortællinger om børnekultur og børns kultur. Center for kulturpolitiske Studier Danmarks Biblioteksskole & Børnekulturens Netværk ( o http://www.boernekultur.dk/fileadmin/user_upload/billeder_og_pdf/Publikationer/fo rtaelling_1_.pdf ( 2/5/2015 kl. 10,00) - Dagtilbudsområdet. (12/5/2015 kl: 11,00) o https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340#Kap2 - Forskning 1. (20/5/2015 kl 13,30) o http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_boernesprog/forskningsprojekter/spel l - Forskning 2. (20/5/2015 kl 13,40) o http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_boernesprog/nyhedskanal_cfb/nyhed _tosprogede_cfb_240412 - Om det potentielle rum. (2/6/2015 kl: 11,00) o http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/15107.pdf - Tzu, Sun the art of war. (25/5/2015 kl: 13,30) o http://www.puppetpress.com/classics/ArtofWarbySunTzu.pdf - Udsatte Børn sprogvurdering og sprogarbejde. (8/6/2015 kl: 22,22) o https://www.ucviden.dk/portalucn/files/24744391/Udsatte_sprogvurdering_hefte.pdf 32
© Copyright 2024