1. No category

Nytænkning af struktur og
indhold i fritidstilbud i Hillerød
Kommune
- ud fra en mindre økonomisk ramme
24. februar 2015
1 Indholdsfortegnelse
2 INDLEDNING
5
3 BAGGRUND OG PEJLEMÆRKER
5
3.1 DEN INDDRAGENDE PROCES
3.2 SAMLEDE TILKENDEGIVELSER OM INDHOLD OG STRUKTUR
3.2.1 STRUKTURELLE ANBEFALINGER
3.2.2 INDHOLDSMÆSSIGE ANBEFALINGER
3.2.3 FOKUS PÅ VENSKABER OG RELATIONER
3.2.4 MAD
3.2.5 FRITIDSTILBUD LIGGER TÆT PÅ SKOLEN
3.2.6 SPÆNDENDE OPLEVELSER OG AKTIVITETER
3.2.7 DRIVES AF FAGPROFESSIONELLE – FORSLAG OM FORÆLDREBANK
3.2.8 TÆT SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG SFO/KLUB
3.2.9 BØRNEFÆLLESSKABER OG DEN FRIE LEG – FRI TID
3.3 LEDELSESOPGAVEN – I DAG OG I FREMTIDEN
3.3.1 DEN NUVÆRENDE LEDERGRUPPE
3.3.2 ØGET FOKUS PÅ LEDELSE
3.3.3 EFFEKTIVISERING AF DE ADMINISTRATIVE OPGAVER
3.3.4 FOKUS PÅ DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLINGSLEDELSE
3.4 PÆDAGOGERNES NYE ROLLE OG OPGAVER I SKOLEN
3.4.1 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE
3.5 STATUS PÅ BØRNETAL 2015
3.6 ØKONOMI
5
6
6
6
7
7
7
8
8
8
8
8
8
8
9
9
9
10
10
14
4 SCENARIER FOR ÆNDRET STRUKTUR OG LEDELSE
15
4.1 AFGRÆNSNING
4.2 STRUKTURELLE SCENARIER
4.3 ØKONOMISKE OVERSLAG (BESPARELSESPOTENTIALE)
4.3.1 BESPARELSESPOTENTIALE FOR SCENARIE 1
4.3.2 BESPARELSESPOTENTIALE FOR SCENARIE 2
4.3.3 BESPARELSESPOTENTIALE FOR SCENARIE 3
4.3.4 BESPARELSESPOTENTIALE FOR SCENARIE 4
4.4 UDDYBNING AF SCENARIER FOR FRITIDSTILBUD FOR 0.-6. KLASSE (A)
4.4.1 SCENARIE 1A: BEVARE DEN NUVÆRENDE STRUKTUR OG INDHOLD FRA 0.-6. KLASSE
4.4.2 SCENARIE 2A: OPRETTE HILLERØD FRITIDSORDNING (HFO) MED ÉN FRITIDSLEDER I HVERT DISTRIKT
4.4.3 SCENARIE 3A: SE OVENFOR
4.5 UDDYBNING AF SCENARIER FOR 7. KLASSE – 17 ÅR (B)
4.5.1 SCENARIE 1B: BEVARE DET NUVÆRENDE ANTAL UNGDOMSKLUBBER
15
15
17
17
17
17
17
17
18
18
20
21
21
2
4.5.2 SCENARIE 2B: REDUCERE ANTALLET AF UNGDOMSKLUBBER FRA 10 TIL 4
4.5.3 SCENARIE 3B: REDUCERE ANTALLET AF UNGDOMSKLUBBER FRA 10 TIL 3
4.6 UDDYBNING AF SCENARIER FOR FRITIDS/VÆRESTEDER (C)
4.6.1 SCENARIE 1C: BEVARE DET NUVÆRENDE ANTAL FRITIDS/VÆRESTEDER
4.6.2 SCENARIE 2C: UDVIDE DET NUVÆRENDE ANTAL FRITIDS/VÆRESTEDER FRA TO TIL TRE
4.6.3 SCENARIE 3C: REDUCERE DET NUVÆRENDE ANTAL FRITIDS/VÆRESTEDER FRA TO TIL 0
4.7 UDDYBNING AF SCENARIE 4
4.7.1 SAMMENFATNING
4.7.2 NEDLÆGGELSE AF SKOLE- OG FRITIDSTILBUD I NØDEBO
4.7.3 NEDLÆGGELSE AF SKOLE I GADEVANG OG OPSIGELSE AF DRIFTSOVERENSKOMST MED GADEVANG ASYL
21
23
25
25
25
26
27
27
27
27
5 SCENARIER FOR ÆNDRET INDHOLD OG SERVICENIVEAU
29
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
NEDLÆGGELSE AF FLYVERPÆDAGOGSTILLINGER/FUNKTION
BORTFALD AF MORGENÅBNINGSTID FOR KLUBBØRN
EKSTRA LUKKEUGE I SOMMERFERIEN
ØGE BELASTNINGSGRAD
FRITIDSSPILFORDELER
SAMARBEJDE MED FORENINGER
29
29
30
30
30
31
6 ELEVER FRA FRIE GRUNDSKOLER OG FRITIDSTILBUD
31
7 FYSISKE RAMMER
31
8 INSPIRATION FRA UNGDOMSRINGEN
32
9 BILAG - OVERSIGT
33
9.1 ØKONOMISKE BILAG
9.1.1 BILAG Ø1: BØRNETALSPROGNOSER 2015
9.1.2 BILAG Ø2: LOVGRUNDLAG FOR SFO OG KLUBBER INKL. UNGDOMSKLUBBER
9.1.3 BILAG Ø3: ØKONOMI OG NORMERING
9.1.4 BILAG Ø4: EKSTRA LUKKEUGE I SFO
9.2 ANDRE BILAG
9.2.1 BILAG 1: PRINCIPPER FOR DEN INDDRAGENDE PROCES
9.2.2 BILAG 2: BØRN OG UNGES TILKENDEGIVELSER
9.2.3 BILAG 3: PÆDAGOGERNES ROLLE I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
9.2.4 BILAG 4: ORIENTERING OM DEN NUVÆRENDE STRUKTUR OG ORGANISERING
9.2.5 BILAG 5: ORGANISATIONSDIAGRAM SCENARIE 2A/3A FOR HVERT SKOLEDISTRIKT
9.2.6 BILAG 6: SKITSE TIL PROCESBESKRIVELSE AF STRUKTURÆNDRING
9.2.7 BILAG 7: SCENARIE 2B OG 2C MED 4 UNGDOMSKLUBBER OG 3 FRITIDS/VÆRESTEDER
9.2.8 BILAG 8: ØSTHUSET
34
34
36
38
44
45
45
46
48
49
52
59
60
61
3
9.2.9 BILAG 9: FIF STEDET
9.2.10 BILAG 10: ØDAMMEN SOM FRITIDS/VÆRESTED
62
63
Nærværende udgave er redigeret to steder. Rettelserne er af layoutmæssig karakter.
4
2 Indledning
Med læringsreformen og den længere, varierede skoledag skal sammenhængen mellem skoletid og tiden i
fritidstilbud styrkes. Derfor skal lærere og pædagoger arbejde tættere sammen om, at alle børn lærer og
trives.
Samtidig er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene til børn og unge, da det er politisk besluttet i
budget 2015-18, at en ændring af ledelsesstrukturen på SFO- og klubområdet skal bidrage til besparelser.
Herudover er der på SFO- og klubområdet behov for at fremlægge finansieringsforslag til budgetprocessen
2016-19.
På den baggrund har Børne- og Familieudvalget besluttet, at forvaltningen skal fremlægge scenarier for
nytænkning af både indhold og struktur på SFO- og klubområdet. Endvidere har Økonomiudvalget den 21.
januar 2015 besluttet, at der skal arbejdes videre med overvejelser om en ny struktur for SFO og klub med
færre ledere.
I den inddragende proces er fremkommet en række pejlemærker, der ligger til grund for de opstillede
scenarier for nytænkning af SFO- og klub (kapitel 3). I kapitlet beskrives desuden den pædagogiske og
ledelsesmæssige opgave i dag og som den ser ud fremover med læringsreformen og den nye fælles opgave
for lærere og pædagoger i en længere og sammenhængende dag for børnene. Efterfølgende beskrives i
kapitel 4 forvaltningens forslag til ændret struktur på SFO- og klubområdet og i kapitel 5 beskrives scenarier
for nytænkning af serviceniveau og indhold.
Der skal således tages politisk stilling til forslag omhandlende:
1. Fremtidig struktur og ledelse i SFO og klub (kapitel 4).
2. Fremtidigt indhold og serviceniveau i SFO og klub (kapitel 5).
3 Baggrund og pejlemærker
3.1 Den inddragende proces
I efteråret og vinteren 2014/15 har forvaltningen gennemført en inddragende proces for nytænkning af
indhold og struktur i SFO’er og klubber. Den inddragende proces er gennemført ud fra de politisk vedtagne
principper (uddybes i bilag 1):
 Fokus på barnets udvikling
 Involvering af de professionelles faglighed
 Dialog og involvering
 Udsyn og indblik
Den inddragende proces har kvalificeret forvaltningens oplæg til politisk behandling om udvikling af
fritidstilbud til 6-18 årige i Hillerød Kommune. Det er sket gennem dialog og inddragelse af børn/unge,
ledere i SFO, klub og skole, de faglige organisationer samt forældre.
Der har været en række væsentlige målgrupper i den inddragende proces, som er blevet inddraget på
forskellig vis.
Forældrene er blevet inddraget igennem lokale workshops i oktober og november måned 2014 for
forældre til børn i SFO og klub. Desuden har Børne- og Familieudvalget afholdt dialogmøde med
5
skolebestyrelserne. Det samlede overblik over forældrenes tilkendegivelser blev behandlet på Børne- og
Familieudvalgsmødet i november 2014.
Børn og unge er blevet inddraget igennem FællesElevråd, som på et dialogmøde med Børne- og
Familieudvalget har præsenteret, hvad der kendetegner et attraktivt klubtilbud. Børnene er desuden blevet
inddraget ved, at der er gennemført fokusgruppeinterviews med en række af elevrådene på skolerne. Der
er endvidere blevet gennemført en række interviews med børn i SFO (uddybes i bilag 2).
Dialoggruppen er blevet nedsat som et partsudvalg med repræsentanter fra de faglige organisationer (som
repræsentant for medarbejderne), ledelsesrepræsentanter fra skole, klub og SFO samt SSP. Dialoggruppen
har i den inddragende proces drøftet centrale temaer for nytænkning af fritidstilbud. Herunder har
Dialoggruppen hele tiden haft fokus på kerneopgaven med at skabe gode rammer for, at børn og unge
udvikler sig, trives og lærer.
SFO- og klubledere er blevet inddraget undervejs i processen og har været med til at kvalificere scenarier
og oplæg til politisk behandling. SFO- og klublederne har i hele processen haft fokus på fortsat at bevare
den høje kvalitet, så alle børn tilbydes attraktive fritidstilbud. SFO- og klubledere var desuden værter ved de
lokale workshops med forældre.
Skoleledere er løbende blevet inddraget i processen gennem Skoleafdelingens samtaler med de enkelte
distrikter samt på fælles ledermøder, hvor hele ledergruppen (SFO, klub og skole) har drøftet struktur,
indhold og proces for nytænkning af 6-17 års området.
3.2 Samlede tilkendegivelser om indhold og struktur
I dette afsnit beskrives hovedtendenserne i de tilkendegivelser forvaltningen har fået fra forældre, børn og
unge, Dialoggruppen samt SFO, klub og skoleledere i den inddragende proces. Det følgende afsnit skal ses
som pejlemærker/anbefalinger til indholdet i fremtidens SFO- og klubtilbud på baggrund af de
fagprofessionelles vurdering samt brugernes ønsker, så vi fortsat understøtter udviklingen af livsduelige
børn og unge i Hillerød Kommune.
Fra Dialoggruppen har vi fået følgende anbefaling af opgaven for SFO’er og klubber i dag og fremover: ”I et
samarbejde mellem de signifikante voksne at medvirke til at danne og udvikle børn og unge, så de
jævnaldrende gider lege med dem og, at andre voksne kan holde ud at være sammen med dem”
(Dialoggruppen, december 2014).
Forældre, elever og de fagprofessionelle har forholdt sig til både struktur- og indholdsspørgsmål i den
inddragende proces og der er fremkommet en række strukturelle og indholdsmæssige anbefalinger:
3.2.1


Strukturelle anbefalinger
Kort afstand mellem skole og fritidstilbud
Helhed i barnets dag gennem tæt sammenhæng mellem skole og fritidstilbud (særligt i SFO-delen).
3.2.2





Indholdsmæssige anbefalinger
Fokus på venskaber og relationer
Mad
Spændende oplevelser og aktiviteter
Drevet af fagprofessionelle – forslag om forældreidebank
Tid til fri leg og børnefællesskaber
6
Af figuren fremgår et samlet overblik over kvaliteterne i det gode fritidstilbud, som det er blevet fremlagt af
forældre, elever og de fagprofessionelle i den inddragende proces.
Det gode fritidstilbud – anbefalinger fra børn, forældre og Dialoggruppen
Fokus på
venskaber og
relationer
Tæt
samarbejde
mellem skole
og SFO/klub
Børnefællesskaber
(fri leg og fri
tid)
Mad
Det gode
fritidstilbud
Drives af
fagprofessionelle
(forældreideb
ank)
Ligger tæt på
skolen
Spændende
oplevelser og
aktiviteter
3.2.3 Fokus på venskaber og relationer
Der skal være fokus på at styrke venskaberne og de sociale relationer mellem børnene. De voksne i
fritidstilbuddet skal have fokus på relationsarbejdet og arbejdet med at skabe inkluderende
børnefællesskaber. Igennem gode og nære relationer mellem børn og voksne styrkes det enkelte barns
udvikling, trivsel og læringsprocesser.
3.2.4 Mad
For børnene og de unge står et madtilbud øverst på listen over, hvad der gør det attraktivt at komme i
SFO’en og klubben. På dialogmødet mellem FællesElevråd og Børne- og Familieudvalget blev der blandt
andet talt om muligheden for, at de unge selv er med til at lave den mad, som serveres.
3.2.5 Fritidstilbud ligger tæt på skolen
Børn, unge og forældre ønsker fritidstilbud, der ligger tæt på barnets skole. Dialoggruppen anbefaler
ligeledes lokale tilbud, der sikrer, at børnene fortsat benytter SFO- og klubtilbuddet. Af den inddragende
proces med forældrene fremgår det, at forældre til børn i klub og SFO har det samme ønske og der er
således ikke ændrede behov for, at fritidstilbuddet ligger i nærmiljøet for de ældre børn fra 4.-6. klasse, når
forældrene bliver spurgt.
7
3.2.6 Spændende oplevelser og aktiviteter
Både forældre og børn har pointeret, at der i et attraktivt SFO- og klubtilbud skal være mulighed for at
deltage i spændende aktiviteter og oplevelser – lige fra overnatning til smykkeværksted og det at være tæt
på dyr.
3.2.7 Drives af fagprofessionelle – forslag om forældrebank
Forældrene ønsker entydigt et fritidstilbud, der er drevet af fagprofessionelle. I forældreundersøgelsen er
de blandt andet blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt forældrene i højere grad kan være med til at
drive fritidstilbuddene. Forældrene ønsker ikke (og mener heller ikke, det er realistisk med) et fritidstilbud
drevet af forældre. Forældrene foreslår til gengæld:
1. En forældreidebank - med det formål at forældre byder ind med kompetencer i forhold til konkrete
projekter, arrangementer og aktiviteter.
2. Et tættere samarbejde med foreninger, så børnene har mulighed for at gå til deres fritidsaktiviteter
i SFO- og klubtiden. Dialoggruppen gjorde dog opmærksom på, at det kan øge uligheden blandt
børnene, da det kræver forældrebetaling at gå til fritidsaktiviteter.
3.2.8 Tæt samarbejde mellem skole og SFO/klub
Forældrene ser gerne et tættere samarbejde mellem skolen og SFO/klub. Særligt forældre til børn i SFO
ønsker et fremtidigt SFO-tilbud, hvor der er tættere sammenhæng i børnenes dag imellem skoletid og SFOtid.
3.2.9 Børnefællesskaber og den frie leg – FRI TID
Fritidstilbuddet skal styrke børnefællesskaberne og understøtte børnenes relationer. Samtidig understreger
de fagprofessionelle, at børn og unge har brug for tid til fri leg og samvær, hvor der ikke er voksenstyring.
Der er behov for, at tiden i fritidstilbud ikke er struktureret på samme måde som i skoletiden, da børnene
og de unge har brug for at slappe af og der skal være mulighed for fri leg/fri tid til at hænge ud. Det samme
billede tegner sig, når vi spørger de unge, som også efterspørger gode trygge rammer til at være sammen.
3.3 Ledelsesopgaven – i dag og i fremtiden
Økonomiudvalget ønsker at reducere antallet af ledere i Hillerød Kommune og for alle fagudvalgene er der
igangsat en proces, hvor hvert udvalg foretager en drøftelse af ledelsesforholdene inden for de områder,
fagudvalget er ansvarlig for. Børne- og Familieudvalget har besluttet, at der skal ske en reduktion i antallet
af ledere på deres område blandt andet ved nytænkning af strukturen på SFO- og klubområdet. Af budget
2015-18 fremgår det, at:
”Skoledagen er blevet længere, og de kommunale fritidstilbud og skolerne skal arbejde tættere sammen om en god og varieret dag
for elever fra 6-16 år. Fagpersoner og interessenter er indbudt til pædagogisk nytænkning af indhold og struktur, som også skal
indeholde forslag om ledelsesstruktur. Tæt sammenhæng mellem skoler og fritidstilbud betyder, at alle pædagogiske kompetencer
kan være i spil i såvel skole som fritidstilbud”.
3.3.1 Den nuværende ledergruppe
De nuværende ledere i Hillerød for fritidstilbuddene for 5-17 årige består af erfarne ledere, der har været
pædagogiske ledere i en årrække. Lederne har hver for sig og sammen skabt gode fritidstilbud med et bredt
udsnit af aktiviteter til børn og unge. Denne vurdering er forvaltningen senest blevet bekræftet i igennem
den inddragende proces, der blev gennemført i efteråret 2014, hvor forældrene tilkendegav stor tillid til og
respekt for det nuværende SFO- og klubtilbud.
3.3.2 Øget fokus på ledelse
Siden Folketinget vedtog Folkeskolereformen i juni 2013 har alle SFO- og klubledere deltaget i
kompetenceudviklingstiltag og månedlige møder med skolelederne på kommunalt plan. I de enkelte
8
distrikter indgår SFO-lederen/lederne i det pædagogiske ledelsesteam på skolen. Gennem denne proces er
der udviklet et fælles sprog og skabt tættere relationer mellem lederne. Det har vist sig at være en god
investering. Ikke mindst i planlægningen og gennemførslen af den længere skoledag, hvor medarbejdere fra
SFO og klub har bidraget til nytænkning og afprøvning af de nye elementer i læringsreformen med fokus på
barnets alsidige udvikling og trivsel. Ledelse og ledelsesopgaven i skolen er meget vigtig, hvor arbejdet med
at skabe vedvarende forandringer i skolen kræver tydelig og nærværende ledelse.
3.3.3 Effektivisering af de administrative opgaver
Forvaltningen anbefaler, at en række af de administrative opgaver, som SFO- og klubledere indtil nu har
været ansvarlige for, fremover løftes af skolens administration. Det betyder øget fokus på den pædagogiske
ledelse. Opgaverne omfatter ud over personale- og medlemsadministration også økonomifunktionen. Som
et led i arbejdet med at effektivisere og professionalisere funktionerne på skolerne, anbefaler
forvaltningen, at funktionen fremover varetages af skolens administration. Ud fra en fælles beskrivelse af
opgaver og arbejdsgange og på baggrund af en konkret vurdering af opgavens omfang og indhold vil der ske
en omfordeling af ressourcer til skolens administration.
3.3.4 Fokus på den pædagogiske udviklingsledelse
For at understøtte læringsreformens intentioner anbefaler forvaltningen, at der i hvert distrikt er en leder
med ansvar for fritidstilbuddene, der har fokus på:
 Elevernes læring og trivsel i en varieret og sammenhængende dag.
 Ledelse af pædagogers og læreres læring og understøttelse af det tværfaglige pædagogiske
samarbejde.
 Udvikling af sunde, inkluderende læringsmiljøer og børnefællesskaber.
Den nyeste skoleledelsesforskning viser, at jo tættere sparring, der er mellem ledere og medarbejdere om
skolens kerneopgave, jo bedre resultater opnår skolen målt på de faglige resultater og trivsel. Derudover
skal lederen indgå aktivt i fælles læreprocesser som understøtter lærernes og pædagogernes faglige
udvikling og bidrage til det fælles arbejde med at planlægge, koordinere og evaluere undervisningens form,
mål og indhold.
Fælles Børn Fælles Ansvar (FBFA) er Hillerød Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik. Det er
en del af fritidslederens daglige pædagogiske arbejde med at varetage ledelsesopgaven at tage hånd om
børn og unge i vanskeligheder ved at efterleve FBFA og dermed sikre den røde tråd, som det er beskrevet i
håndbogen.
3.4 Pædagogernes nye rolle og opgaver i skolen
Pædagoger, og i mindre omfang pædagogmedhjælpere, har fået nye opgaver i skolen og udfylder en ny
rolle. Der er behov for fortsatte drøftelser og afklaringer af det pædagogiske personales opgave i skolen og i
fritiden, både på kommunalt og lokalt plan.
Siden sommeren 2014 har det pædagogiske personale deltaget i arbejdet med at implementere
læringsreformen i Hillerød Kommune og herunder at understøtte nye elementer i skoledagen. Som et led
heri bidrager det pædagogiske personale med centrale kompetencer til den understøttende undervisning,
lektiecafé/faglig fordybelse og teamsamarbejdet. Pædagogernes rolle i den understøttende undervisning
uddybes i bilag 3.
Det pædagogiske personales faglighed og kompetencer bidrager i særlig grad til brobygning,
relationsudvikling, dannelse og livsduelighed. På sigt skal samarbejdet mellem lærere og det pædagogiske
9
personale styrkes yderligere, så begge professioners kompetencer bringes i spil og medvirker til, at alle
børn bliver så dygtige, de kan og trives.
3.4.1 Tværfagligt samarbejde
Gennem teamsamarbejde og i det daglige samarbejde mellem lærer og pædagog er det nødvendigt at have
pædagogiske drøftelser om og planer for, hvordan den understøttende undervisning og faglig fordybelse
får en tydelig kobling til den fagopdelte undervisning. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at den
understøttende undervisning bliver et isoleret element i elevernes hverdag eller opleves som mere af det
samme.
Praksisudvikling i fællesskab
Arbejdet med klare og konkrete mål og principper er helt centrale aspekter i en stærk læringskultur. På
skoler skal der ressource- og tidsmæssigt skabes mulighed for at gennemføre teamsamarbejdet. Der skal
skabes mulighed for at mødes i de enkelte team for at opbygge en fælles pædagogisk praksis, et fælles
sprog om mål og samarbejde om årsplanen som et fundament for det fælles arbejde med at øge elevernes
læring og trivsel. Tværfaglighed er en særlig samarbejdsdisciplin, der skal læres og trænes. En af vejene
dertil er at skabe fælles rum for læring og udvikling i teamsamarbejdet.
Der er ved at ske et skifte fra at fokusere på: Hvad eleverne skal lave til hvad eleverne skal lære. ”Arbejdet
med læringsmål er helt centralt og fundamentalt,” som Ph.D Bodil Nielsen sagde på Læringsdagene i august
2014.
Læringsmålstyret undervisning
Arbejdet med elevernes læring og trivsel i skolen har sit afsæt i en fælles ramme, nemlig de nye Fælles Mål
2014. Ud fra færdigheds- og vidensmål opstiller lærerne og de pædagogiske medarbejdere læringsmål for
undervisningen fordi:
 Eleverne har krav på at vide, hvilke læringsmål de skal sigte mod.
 Eleverne trives ved at kende mål og vide, hvad læreren tager som tegn på, at de har lært det, der
var målet.
Ud fra denne kontekst er det afgørende, at pædagogiske medarbejdere i fritidstilbuddene kender til og i
praksis arbejder med udgangspunkt i Fælles Mål i skoletiden. Udgangspunktet for den konkrete
opgaveløsning skal tage afsæt i de Fælles Mål, som eleverne sigter mod at lære.
3.5 Status på børnetal 2015
I dette afsnit redegøres for den forventede befolkningsudvikling i Hillerød Kommune for de 6-18 årige.
Befolkningsprognoser er altid forbundet med en vis usikkerhed, da de bl.a. indeholder forventninger om
flyttemønster, nye boligområder, fødselsrate mm. Hvorledes befolkningsudviklingen viser sig på SFO- og
klubområdet handler herudover om skolevalg på tværs af distrikter og kommuner og hvor stor en andel der
vælger at gå i SFO og klub. Med de forbehold viser befolkningsprognoserne nedenfor alt andet lige nogle
interessante udviklingstendenser.
10
Befolkningsudvikling i Hillerød Kommune 6-12 årige
- opdelt på skoledistrikter
1.200
Antal 6-12 årige
1.000
800
600
400
200
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Hillerød Vest
769
755
738
729
721
708
712
695
666
636
602
Hanebjerg
606
571
524
510
474
440
413
401
406
410
421
Frederiksborg Byskole
645
630
612
625
609
610
610
618
639
665
666
Sophienborg
368
355
350
345
324
317
301
289
299
325
333
974
925
911
880
854
836
823
Grønevang
1.066 1.045 1.027 1.006
Hillerødsholm
642
629
615
587
572
558
543
534
539
534
556
Kornmark
637
656
640
601
568
506
477
464
437
435
455
Figuren ovenfor viser befolkningsudviklingen for de 6-12 årige over de næste ti år i Hillerød Kommune.
Under figuren kan udviklingen ses i eksakte tal. Udviklingen er opdelt på kommunens syv skoledistrikter og
viser en generel tendens til faldende børnetal, dette dog med udtagelse af Frederiksborg Byskole-distriktet,
hvor der observeres en lille stigning i antal 6-12 årige på 3 % fra 2015 til 2025. Ser man kommunen samlet
set er der tale om et fald på 19 % fra 2015 til 2015. Faldet dækker dog over store forskelle både imellem
distrikterne og mellem de forskellige afdelinger internt i hvert distrikt.
For Hillerød Vest-skoledistrikt dækker det samlede fald på 22 % over et fald i Alsønderup på 40 % og i
Ålholm på 12 %.
For Hanebjerg-skoledistrikt dækker det samlede fald på 31 % over et fald i Brødeskov på 37 %, fald i Gørløse
på 30 % og et fald i Uvelse på 19 %.
Sophienborg-skoledistrikt dækker kun over en skole og her forventes et fald på 9 % over de næste ti år.
For Grønnevang-distrikt dækker faldet på 23 % over et fald i Nødebo på 47 % og et fald på resten af
skoledistriktet på samlet 18 %.
11
I Hillerødsholm-skoledistrikt er der også stor forskel på udviklingen internt i distriktet. Det samlede fald på
13 % dækker således over et fald i Gadevang på 43 % og et fald på Hillerødsholmskolen på kun 8 %.
Det sidste distrikt – Kormarkskolens-distrikt – tegner sig for et fald i børnetallet på samlet 29 %. Ligesom i
de andre distrikter dækker dette over en stor forskel imellem distriktets afdelinger. I Lille Lyngby forventes
således et fald på 41 %, mens der i Skævinge forventes et noget mindre fald på 21 %.
Udviklingen for de 13-18 årige (nuværende Ungdomsklub-medlemmer) vises i figuren nedenfor:
Befolkningsudvikling i Hillerød Kommune 13-18 årige
- opdelt på skoledistrikter
Antal 13-18 årige
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Hillerød Vest
657
684
685
683
683
680
661
643
637
634
639
Hanebjerg
563
565
566
556
553
558
530
498
462
442
421
Frederiksborg Byskole
632
616
604
578
583
566
580
572
566
549
555
Sophienborg
259
269
274
288
309
313
316
328
325
311
301
983
974
959
956
923
903
890
872
841
Grønevang
1.068 1.026
Hillerødsholm
680
651
634
612
609
591
570
567
539
537
507
Kornmark
426
428
445
461
490
534
539
540
543
525
481
Figuren ovenfor viser befolkningsudviklingen for de 13-18 årige i Hillerød Kommune i de næste ti år. Samlet
for hele kommunen ses en forventning om et fald på 13 % fra 2015 til 2015. Ligesom for aldersgruppen
ovenfor dækker dette fald over store variationer både mellem skoledistrikterne og mellem de enkelte
afdelinger i hvert skoledistrikt.
For Sophienborg og Kornmark skolernes distrikter forventes en stigning i antallet af 13-18 årige over de
næste ti år på hhv. 16 % pog 13 %. For Sophienborgskolens-distrikt dækker udviklingen over en forventet
støt stigning på i alt 21 % indtil 2023, hvor antallet forventes at begynde at falde. For Kornmarkskolens
distrikt dækker udviklingen over et forventet fald i Lille Lyngby på 2 % og en stigning i Skævinge på hele 24
12
% over de næste ti år. Udviklingen i Skævinge forventes at være støt stigende indtil 2024, hvor der ses et
begyndende fald i antallet af 13-18 årige.
I de fem andre skoledistrikter forventes et samlet fald i antallet af 13-18 årige over de næste ti år.
I Hillerød Vest forventes et samlet fald på 3 %. Dette dækker for det første over en forventet stigning i
antallet de første fire-fem år før end antallet begynder at falde samt en stor forventet forskel afdelingerne
imellem. I Alsønderup forventes et fald på 34 %, men s der i Ålholm forventes en stigning på 19 %.
I Hanebjerg skoledistrikt forventes et samlet fald over de næste ti år på 25 % og dette fald ser nogenlunde
ens ud for distriktets tre afdelinger.
For Frederiksborg Byskole forventes et fald på 12 %.
I Grønnevang skoledistrikt forventes et samlet fald på 21 %. Dette dækker over et forventet fald i Nødebo
på 31 % og for Kulsvier og Skanse på samlet 19 %.
For Hillerødsholms-skoledistrikt forventes et fald på 26 % over de næste ti år. Her ses en stor variation i
udviklingen internt i distriktet, idet der for Gadevang forventes et fald på 60 %, mens faldet for
Hillerødsholmskolen forventes at være samlet 16 % herover de næste ti år.
13
3.6 Økonomi
For at sætte de foreslåede overslag over besparelsesmuligheder ind i en økonomisk kontekst fremlægges
nedenfor i korte træk udgifts- og indtægtsbudgettet til på SFO- og klubområdet for 2015. For en mere
udfoldet beskrivelse af økonomistyringen på området henvises til bilag Ø3.
SFO Budget for 2015
- Udgifter: Løn og drift (minus lederløn) = 57 mio.kr.
- Udgifter: Lederløn = 6,55 mio.kr.
- Indtægter: Forældrebetaling = 33,5 mio.kr.
Klub Budget 2015 (Fritids- og Ungdomsklub)
- Udgifter: Løn & drift (minus lederløn) = 17,5 mio.kr
- Udgifter: Lederløn = 1,64 mio.kr.1
- Indtægter: Forældrebetaling/kontingent = 4,7 mio.kr.
Derudover er der ved budget 2014-17 og budget 2015-18 allerede besluttet besparet:
- Pr. aug. 2015: belastningsgrad i SFO hæves fra 16 til 16,5 (42FF101A fra budget2015-18). I forhold
til budgettet for 2015 pålægges fra 2016 og frem en ekstra besparelse på 0,516 mio.kr. Dette
skyldes at besparelsen kun implementeres med 5/12 virkning i 2015.
- Skoleassistenttimer bortfalder 1/1 2017 (42FF111 Budget 2014-17). Det betyder en besparelse på
3,2 mio.kr./år.
- Reduktion af SFO-normering ved kortere åbningstid (42FF112 Budget 2014-17). I forhold til
budgettet for 2015 pålægges der besparelse i 2016 på 1,607 mio. kr. og 2,572 mio.kr. i 2017.
Forskellen i tallene skyldes den gradvise indfasning af den længere skoledag.
- Reduktion af Fritidsklub-normering ved kortere åbningstid (42FF113 Budget 2014-17). I forhold til
budget for 2015 pålægges besparelser i 2016 på 1,076 mio.kr. og 1,549 mio.kr. i 2017. Forskellen i
tallene skyldes den gradvise indfasning af den længere skoledag.
1
Det relativt lave beløb skyldes overlap af ledere mellem SFO og klub, som er aflønnet på kontoen for SFO-ledere
14
4 Scenarier for ændret struktur og ledelse
4.1 Afgrænsning
Nedenstående scenarier tager udgangspunkt i det nuværende antal SFO´er, klubber og væresteder i
Hillerød Kommune i skoleåret 2014/15. Bilag 4 indeholder en beskrivelse af de nuværende fritidstilbud i
Hillerød Kommune. Nedenfor beskrives de scenarier, forvaltningen lægger frem til politisk behandling.
Scenarierne er udarbejdet med afsæt i de politiske pejlemærker:
 At scenarierne skal være forskellige.
 At nytænkning af struktur og indhold i SFO og klubber skal bidrage til en besparelsespulje på 10,5
millioner kroner i 2016 (jf. budget 2015).
 At kompetencerne fra SFO og klub skal indgå i skoledagen.
 At både SFO og fritidsklub ligger lokalt og i tæt samarbejde med skolen.
 At nedbringe antallet af ledere i Hillerød Kommune.
Desuden tager scenarierne afsæt i de pejlemærker, som er fremkommet i den inddragende proces:
 Kort afstand mellem skole og SFO/fritidsklub.
 Relationer og pædagogisk bæredygtighed.
 Fri leg, fri tid og børnefællesskaber.
4.2 Strukturelle scenarier
Scenarier for nytænkning af struktur for SFO- og klubområdet:
Scenarie 1 A, B og C, hvor den nuværende struktur bevares.
Scenarie 2 A, B og C, hvor der reduceres i antallet af ledere.
Scenarie 3 A, B og C, hvor der reduceres i antallet af ledere.
Scenarie 4, hvor driften af fritidstilbud i Gadevang og Nødebo ophører.
Forvaltningen anbefaler at sende scenarie 2, 3 og 4 i høring. Scenarie 4 beskrives på næste side.
Tabel 1. Scenarier for nytænkning af struktur
2
A. Fritidstilbud 0.-6. klasse
Scenarie 1
1A. Bevare den nuværende
struktur og indhold fra 0.6. klasse
Scenarie 2
2A.
Oprette
Hillerød
3
fritidsordning (HFO) med
1 HFO-leder i hvert distrikt
Scenarie 3
3A.
Oprette
Hillerød
fritidsordning (HFO) med 1
HFO-leder i hvert distrikt
Identisk med 2A
2
3
B. Fritidstilbud 7. klasse17 år
1B. Bevare den nuværende
struktur og antallet af
ungdomsklubber med
selvstændig lokal ledelse
2B. Reducere antallet af
ungdomsklubber fra 10 til
4 med geografisk
spredning og med fælles
ledelse ved
Ungdomsskolen og med
lokale daglige ledere.
3B. Reducere antallet af
ungdomsklubber fra 10 til
3 med fælles ledelse ved
Ungdomsskolen og med
lokale daglige ledere.
C. Fritids/væresteder
1C. Bevare det nuværende
antal fritids/væresteder
2C. Udvide antallet af
fritidsværesteder fra 2 til 3
med geografisk spredning
3C. Reducere antallet af
fritids/væresteder fra 2 til
0
Hvert af disse scenarier kan kombineres med indholdsmæssige ændringer (kapitel 5)
Se faktaboks på næste side med beskrivelse af HFO.
15
Fakta om Hillerød fritidsordning (HFO):





Det er folkeskoleloven, der gælder for HFO
Omfattes af skolebestyrelsens kompetenceområde
Tidlig SFO skifter navn til tidlig HFO
HFO-afdelingsleder indgår i det samlede ledelsesteam på distriktsskolen
En række administrative opgaver bl.a. økonomi varetages af skolens kontor
Scenarie 4 – Nedlæggelse af fritidstilbud i Nødebo og Gadevang
Hvert af de tre ovenstående scenarier kan kombineres med et fjerde scenarie, der foreslås på baggrund af
udviklingen i børnetal i Hillerød Kommune jf. afsnit 3.5 Status på børnetal 2015 samt bilag Ø1
Børnetalsprognoser 2015.
Antallet af 6-13-årige i nogle af lokalsamfundene i Hillerød Kommune falder ifølge prognosen i de
kommende år, og dette betyder, at der skal tages politisk stilling til, om det er pædagogisk og økonomisk
bæredygtigt at bevare skole- og fritidstilbud i alle lokalsamfund.
Befolkningsprognose 2015 for Grønnevang Skoles distrikt viser et fald i 6-15-årige i Nødebo på 44 % over de
kommende 10 år. I 2015 er der 300 6-15-årige i Nødebo, hvilket forudses at falde til 167 6-15-årige i 2025.
Tilsvarende viser befolkningsprognose 2015 for Hillerødsholmskolens distrikt et fald i 6-15-årige i Gadevang
på 48 % i samme periode. I 2015 er der 157 6-15-årige i Gadevang, hvilket forudses at falde til 82 6-15-årige
i 2025.
På denne baggrund vil forvaltningen, som led i oplæg til budget 2016-19, fremlægge forslag om at ændre
skolestrukturen, således at de børn der i dag er tilknyttet skolen i Gadevang i stedet tilknyttes
Hillerødsholmskolen mens de børn der i dag er tilknyttet skolen i Nødebo fremover tilknyttes Grønnevang
Skole afdeling Jespervej. Da det er en præmis for nytænkningen af strukturen for SFO og klub, at der skal
være en tæt sammenhæng imellem skole og fritidstilbud, foreslår forvaltningen i forlængelse af
ovenstående at også strukturen for fritidstilbuddene for de 6-17 årige i de to lokalsamfund ændres. Det
betyder, at de børn, der i dag er knyttet til fritidstilbud i Gadevang Asyl fremover tilknyttes enten
Hillerødsholmskolens SFO eller Ødammens fritids- og juniorklub mens de børn der i dag er tilknyttet SFO og
klub i Nødebo fremover i stedet knyttes til Grønnevang SFO og klub. Dette scenarie betyder således, at der
ophører med at være fritidstilbud i de to lokalsamfund.
For netop at sikre en tæt sammenhæng imellem skole og fritidstilbud er det vigtigt at have samme timing i
nedlæggelse af skole- og fritidstilbud. Forvaltningen anbefaler, at nedlæggelsen af SFO og klub i Nødebo
samt ophør af driftsaftale med Gadevang Asyl, hvis det besluttes, træder i kraft fra den 1. august 2016. Dog
således, at tilbud for kommende børnehaveklassebørn sker i den nye HFO.
Inden behandlingen af sagen i maj måned, skal forhold vedr. opsigelse af drift, eksakte besparelser og
timingen omkring nedlæggelse/opsigelse af både skoletilbud og fritidstilbud belyses nærmere.
Scenariet uddybes i kapitel 4.7.
16
4.3 Økonomiske overslag (besparelsespotentiale)
I dette afsnit præsenteres økonomiske overslag, som bl.a. baserer sig på forudsætninger om uændret
forældrebetaling og de nuværende lederlønninger. Efter den indledende politiske behandling i marts 2015
skal de økonomiske overslag kvalificeres inden, der tages endelig politisk beslutning i maj 2015.
4.3.1 Besparelsespotentiale for scenarie 1
Det vil ikke være muligt at finde en økonomisk besparelse ved at videreføre den nuværende struktur.
I dette scenarie kan der ske en fjernelse af souschefer og afdelingsledere i SFO’er og klubber, hvilket
umiddelbart kan give et provenu på ca. 0,2 mio. kr., hvilket skal tages med et stort forbehold for evt.
overenskomstbestemt ordninger for de enkelte ansatte.
4.3.2 Besparelsespotentiale for scenarie 2
Det vil være muligt at finde en økonomisk besparelse i dette scenarie ved at reducere antallet af ledere fra
de nuværende 16 SFO- og klublederstillinger til 7 HFO-lederstillinger og 19 daglige ledere af HFO og
ungdomsklubber.
Samtidig afskaffes alle souschef- og afdelingsledertitler/funktioner (20 stillinger i alt) og de tilhørende tillæg
fjernes. Dette forventes dog ikke at medføre nogen nettobesparelse, idet de fremtidige 19 daglige ledere af
HFO’erne samt de fire ungdomsklubber forventes at skulle have tillæg for denne funktion, nogenlunde
svarende til den samlede sum for tillæg til souschefer og afdelingsledere i dag.
Herudover er der ved dette scenarie en ny udgift, idet der oprettes et 3. fritids/værested. Da der konkret er
tale om konvertering af en nuværende klub til fritids/værested betyder det, at udgifterne begrænser sig til
udgifter til én lederløn. Samtidig skal dog medregnes, at konverteringen betyder en mindreindtægt i
forældrebetaling. Samlet set vil dette scenarie i groft overslag kunne give en nettobesparelse på 1,5
mio.kr.
4.3.3 Besparelsespotentiale for scenarie 3
Som ved scenarie 2 vil der her kunne findes en økonomisk besparelse ved at reducere antallet af ledere fra
de nuværende 16 SFO- og klublederstillinger til 7 HFO-lederstillinger og 18 daglige ledere af HFO og
Ungdomsklubber.
Her afskaffes også alle souschef- og afdelingsleder-titler/funktioner (20 stillinger i alt) og de tilhørende
tillæg fjernes. Dette forventes dog ikke at medføre nogen nettobesparelse, idet de fremtidige 18 daglige
ledere af HFO’erne samt de fire ungdomsklubber forventes at skulle have tillæg for denne funktion
nogenlunde svarende til den samlede sum for tillæg til souschefer og afdelingsledere i dag.
Det store besparelsespotentiale i dette scenarie ligger i reduktionen af fritids/væresteder fra 2 til 0.
Samlet set vil dette scenarie i groft overslag kunne give en nettobesparelse på 6,3 mio.kr.
4.3.4 Besparelsespotentiale for scenarie 4
I grove overslag vil nedlæggelse af SFO og klub i Nødebo give besparelsesmuligheder ift. grundnormering
til såvel SFO’en som klubben på ca. 0,4 mio.kr. Den øvrige del af personalenormeringen er baseret på
antallet af indmeldte børn i SFO’en og medlemmer af klubben, hvilket betyder, at denne kommunale udgift
vil være uændret uafhængigt af, om der er lokale fritidstilbud i Nødebo.
Samtidig vil opsigelsen af driftsoverenskomst med Gadevang Asyl mht. fritidstilbud til 6-17 årige i grove
overslag give et besparelsespotentiale på 1 mio.kr.
4.4 Uddybning af scenarier for fritidstilbud for 0.-6. klasse (A)
Her beskrives scenarierne samt konsekvenserne af dem.
17
Scenarie 1A: Bevare den nuværende struktur for 0.-6. klasse.
Scenarie 2A: Oprette Hillerød fritidsordning (HFO) med én fritidsleder i hvert distrikt.
Scenarie 3A: Oprette Hillerød Fritidsordning (HFO) med én HFO-leder i hvert distrikt. Scenarie 2A og 3A er
ens, men kombineres forskelligt i scenarie 2 og 3.
4.4.1 Scenarie 1A: Bevare den nuværende struktur og indhold fra 0.-6. klasse
Dette scenarie medfører en bevarelse af den nuværende struktur med det nuværende antal ledere:
 12 SFO’er - SFO er et tilbud til børn fra børnehaveklasse til 3. klasse.
 13 fritidsklubber (9 af disse i sammenhæng med ungdomsklubber) – fritidsklub er et tilbud til børn
fra 4. til 6. klasse.
 I alt 16 lederstillinger
Konsekvenser ved scenarie 1.A
Fordele
Lederen har fokus på underretninger, forældresamarbejdet, samarbejdet med skolen mv. Det gør det
blandt andet muligt at sikre en tidlig indsats over for børn, der ikke trives.
Ved at bevare den nuværende struktur med det samme antal ledere vil lederen have mulighed for at være
nærværende i forhold til de pædagogiske ledelsesopgaver og derved understøttes en fortsat høj kvalitet i
SFO’er og klubber i Hillerød Kommune. Fra inddragelsen af forældre i efteråret 2014 ved vi, at forældrene
er meget tilfredse med det nuværende tilbud.
Ulemper
Det vil ikke være muligt at opnå et besparelsesgrundlag med dette scenarie.
Det vil ikke være muligt at nedbringe antallet af ledere med dette forslag.
4.4.2 Scenarie 2A: Oprette Hillerød fritidsordning (HFO) med én fritidsleder i hvert distrikt
Med dette scenarie foreslås det at reducere i antallet af ledere. I hvert distrikt oprettes én stilling som HFOafdelingsleder, som indgår i det samlede ledelsesteam på distriktsskolen. Antallet af SFO- og klubledere
reduceres fra 16 ledere til 7 HFO-ledere samt 19 daglige ledere. Se organisationsdiagram nedenfor på en
skole med to matrikler. I bilag 5 skitseres forslagene til organiseringen i hvert af de 7 skoledistrikter. I de
skoledistrikter, hvor der er flere matrikler og/eller fritliggende enheder foreslås det, at der skal være
daglige ledere i form af pædagoger med et lille timetal til pædagogisk ledelse.
Scenarie 2A indebærer, at Hillerød Kommune opsiger sin driftsaftale med Georgs Drage om drift af
fritidsklub. Ambitionen om en tættere sammenhæng imellem skole og fritidstilbud betyder i scenarie 2A, at
der skal være fælles ledelse af skole og fritidstilbud, og én afdelingsleder for fritidstilbud for elever i 0.-6.
klasse på skolen. Georgs Drage er en selvejende institution, og for at få fælles ledelse er det nødvendigt at
opsige driftsaftalen med den selvejende institution og oprette et kommunalt fritidstilbud for elever på 4.-6.
klassetrin på Hillerød Vest Skolen, afdeling Ålholm.
Børn og unge vil rent fysisk ikke opleve den store forskel i sammenligning med i dag, hvis dette scenarie
vælges. Der vil fortsat være en HFO-afdeling på de matrikler, hvor der er skole. Med det nuværende
medlemstal vil der fortsat være brug for at anvende lokalerne i klubberne på Lindehuset i midtbyen,
Grønnevang i Østbyen, Petras hus i Hillerød Syd, og Georges Drage i Hillerød Vest.
18
Forslag til HFO-lederens opgaver:





I hvert distrikt er der en afdelingsleder med særligt ansvar for fritidstilbuddene i 0.-6.klasse.
HFO-lederen kan disponere inden for den del af budgettet, der er afsat til HFO i det samlede
budget, som distriktsskolelederen har ansvar for.
Ledelse af daglige ledere i fritidstilbuddets distrikt og personaleleder for det samlede
personale
De administrative opgaver bl.a. økonomi varetages fortrinsvis af skolens kontor.
Skolens ledelsesteam aftaler den konkrete arbejds- og opgavedeling, som skal sikre høj
kvalitet og effektiv ressourceanvendelse
Figur 2. Eksempel på organisering i et distrikt med én fritliggende matrikel
Distrikts- skoleleder
Viceskoleleder
Afdelingsleder med særligt
ansvar for HFO
Afdelingsleder
Daglig leder af
HFO på den mindste
enhed
(Mindre antal timer)
Det er forvaltningens anbefaling, at der, såfremt det besluttes at implementere en HFO-struktur i Hillerød,
gennemføres en inddragende proces for implementeringen af HFO-struktur i Hillerød (skitseres i bilag 6).
Det kræver blandt andet tæt dialog med de faglige organisationer, afklaring af organisering i de enkelte
distrikter og udpegning af ledere. Forvaltningen anbefaler desuden, at den nye struktur implementeres i en
gradvis indfasning og, som besluttet i Børne- og Familieudvalget i december 2014, med fuld økonomisk
virkning fra august 2016.
Konsekvenser scenarie 2.A
Fordele
Samarbejdet mellem skole og fritidstilbud samt lærere og pædagoger styrkes og understøttes af en fælles
ledelse.
Der fastholdes en struktur, hvor fritidstilbud for elever fra 0.-3. klasse ligger tæt på skolen og i børnenes
nærmiljø – og i de fleste område vil fritidstilbud for elever fra 4.-6. klasse også ligge tæt på skolen.
Resultaterne af den inddragende proces viser, at forældrene ønsker, at fritidstilbuddet fortsat ligger i tæt
tilknytning til skolen.
Strukturændringen vil gøre det muligt fortsat at holde fokus på kerneopgaven og nærværet med børnene.
De gode og nære relationer mellem børn og voksne fastholdes.
19
Ulemper
Mulighederne for et tæt forældresamarbejde kan blive forringet, hvilket kan have negative konsekvenser
for den tidlige indsats, hvor der er en bekymring for et barns trivsel og udvikling.
Lederne vil have færre timer til ledelsesopgaver såsom koordineringsmøder og samarbejde med Familier og
Sundhed mv.
Det forudses, at scenariet vil gøre det vanskeligere at leve op til mål og intentioner i FBFA.
4.4.3 Scenarie 3A: Se ovenfor
Scenarie 3A er det samme som scenarie 2A, men kombineres med andre scenarier i B og C (se tabel 1).
20
4.5 Uddybning af scenarier for 7. klasse – 17 år (B)
Her gennemgås scenarierne for nytænkning af struktur på ungdomsklubområdet.
Scenarie 1B: Bevare det nuværende antal ungdomsklubber.
Scenarie 2B: Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 4 med fælles ledelse af Ungdomsskolen og
lokale daglige ledere.
Scenarie 3B: Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 3 med fælles ledelse af Ungdomsskolen og
lokale daglige ledere.
4.5.1 Scenarie 1B: Bevare det nuværende antal ungdomsklubber
Dette scenarie indebærer, at man bevarer de nuværende 10 ungdomsklubber for 7.-9. klasse. Scenarie 1B
kan ikke umiddelbart kombineres med scenarie 2A/3A, da der ikke er taget stilling til ledelsesspørgsmål ved
en sådan kombination. Det skyldes, at der i scenarie 2A/3A sker ledelsesændringer på fritidsklubområdet,
der påvirker ledelsesstrukturen på ungdomsklubområdet.
Konsekvenser scenarie 1.B
Fordele
Den tætte afstand til hjemmet gør det let tilgængeligt at komme i klubben ifht. både skole og hjem, hvilket
gør det attraktivt at benytte ungdomsklubben.
Det er i fællesskabet og samværet med jævnaldrende, at unge søger identitet og meningsskabelse. Ved at
have lokale ungdomsklubtilbud sikres det, at de unge har et trygt sted med nærværende voksne at hænge
ud.
Ungdomsklubber i nærmiljøet kan have en præventiv effekt i forhold til ungdomskriminalitet og kan styrke
integrationsindsatsen.
Ulemper
Det vil ikke være muligt at opnå en besparelse med dette forslag.
Det vil ikke være muligt at nedbringe antallet af ledere med dette forslag.
Muligheden for at lære andre unge fra Hillerød at kende er relativt lille, idet de unge primært mødes i deres
nære og velkendte lokalmiljøer.
Bevillingen til aktiviteter i klubberne gives på baggrund af antallet af medlemmer. Det betydet, at udbuddet
af pædagogiske aktiviteter er begrænset i små klubber i sammenligning med større klubber.
4.5.2 Scenarie 2B: Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 4
Dette scenarie indebærer en reduktion fra de nuværende 10 ungdomsklubtilbud til fire ungdomsklubber.
Det foreslås, at Ungdomsskolelederen har det økonomiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for de
fire ungdomsklubber, som placeres i områderne øst, vest, midtbyen og Skævinge (se organiseringen i bilag
7).
21
Forslag til ledelse af ungdomsklubberne (2B):

Ungdomsskolelederen har det pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for de fire
ungdomsklubber.
 Det er dagtilbudsloven, der gælder på området
Nedenfor ses organiseringen ved scenarie 2.B, hvor ungdomsskolelederen har det ledelsesmæssige ansvar
 Ungdomsskolelederen har økonomisk ansvar for ungdomsklubberne
over fire ungdomsklubber med daglige ledere.
 I hver af de fire ungdomsklubber er der en daglig leder med et mindre antal timer til ledelse.
 Administrative opgaver bl.a. økonomi varetages af Ungdomsskolens kontor.
 Arbejds- og opgavedeling mellem ungdomsskolelederen og de daglige ledere skal sikre en høj
kvalitet samt fleksibel og effektiv ressourceanvendelse.
Ungdomsskoleleder
har ledelsesansvar for
de fire
ungdomsklubber
Lindehuset
12'eren
Grønnevang
Hillerød Vest
Daglig leder
Daglig leder
Daglig leder
Daglig leder
Konsekvenser scenarie 2.B
Fordele
Det er i fællesskabet og gennem samvær med jævnaldrende, at unge søger identitet og meningsskabelse.
Ved at reducere antallet af ungdomsklubber og etablere 4 ungdomsklubber kan de unge danne nye
venskaber og relationer.
Der vil betyde en øget mangfoldighed i det enkelte ungdomsklubtilbud.
Der bevares et ungdomsklubtilbud med geografisk spredning.
Bevillingen til aktiviteter i klubberne gives på baggrund af antallet af medlemmer, hvilket betyder, at
udbuddet af pædagogiske aktiviteter vil kunne fastholdes og der vil være bedre muligheder for at udbyde
forskellige aktiviteter (fra den inddragende proces af børn og unge ved vi, at spændende aktiviteter og
arrangementer gør klubberne mere attraktive).
Ved at samle ungdomsklubberne under én fælles ledelse vil ressourcerne i højere grad kunne anvendes
mere effektivt. Ungdomsskolen har bl.a. gennem arbejdet med KRAM-piloter tradition for og erfaring med
at inddrage de unge i planlægningen af aktiviteter, som kan afvikles lokalt i klubberne og som fælles events
på tværs af klubberne.
Ved at samle ressourcerne er det muligt i højere grad at bruge hinandens viden og erfaringer.
Ulemper
Med dette scenarie er der ikke nødvendigvis et ungdomsklubtilbud i nærområdet.
22
Ungdomsklubberne vil være sværere tilgængelige for de unge pga. øget transporttid, hvilket kan reducere
antallet af brugere i ungdomsklubtilbuddet.
Hvis færre unge benytter de centraliserede ungdomsklubber reduceres klubbernes forebyggelse i forhold til
unge i vanskeligheder.
4.5.3 Scenarie 3B: Reducere antallet af ungdomsklubber fra 10 til 3
Dette scenarie indebærer en reduktion til tre ungdomsklubber fra de nuværende 10. Der vil med dette
scenarie være et ungdomsklubtilbud i områderne øst, Skævinge og midtbyen (ikke i Vest). Det foreslås, at
Ungdomsskolelederen har det økonomiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for de tre
ungdomsklubber.
Forslag til ledelse af ungdomsklubberne (3B):






Ungdomsskolelederen har det pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for de tre
ungdomsklubber.
Det er dagtilbudsloven, der gælder på området
Ungdomsskolelederen har økonomisk ansvar for ungdomsklubberne
I hver af de fire ungdomsklubber er der en daglig leder med et mindre antal timer til ledelse.
Administrative opgaver bl.a. økonomi varetages af ungdomsskolens kontor.
Arbejds- og opgavedeling mellem ungdomsskolelederen og de daglige ledere skal sikre en høj
kvalitet samt fleksibel og effektiv ressourceanvendelse.
Ungdomsskoleleder
har ledelsesansvar for
de fire
ungdomsklubber
Lindehuset
12'eren
Grønnevang
Daglig leder
Daglig leder
Daglig leder
Konsekvenser scenarie 3.B
Fordele
Det er i fællesskabet og gennem samvær med jævnaldrende, at unge søger identitet og meningsskabelse.
Ved at reducere antallet af ungdomsklubber og etablere tre ungdomsklubber kan de unge danne nye
venskaber og relationer.
Der vil ske en øget mangfoldighed i det enkelte ungdomsklubtilbud. Bevillingen til aktiviteter i klubberne
gives på baggrund af antallet af medlemmer, hvilket betyder, at udbuddet af pædagogiske aktiviteter vil
kunne fastholdes og der vil kunne blive større variation i aktiviteterne. Ungdomsskolen har bl.a. gennem
arbejdet med KRAM-piloterne (Kost Rygning Alkohol Motion) både tradition for og erfaring i at skabe
23
inddragende processer med de unge om tilrettelæggelse af aktiviteter, som kan afvikles lokalt i klubberne
og som fælles events på tværs af klubberne.
Ulemper
I Hillerød Vest-området kan det have den negative effekt, at de unge står uden et relevant fritidstilbud,
hvor de kan opbygge gode relationer til kammeraterne. Hillerød Vest er samtidig et område, der oplever
befolkningstilvækst.
Ungdomsklubberne vil være sværere tilgængelige for de unge pga. øget transporttid, hvilket kan reducere
antallet af brugere i ungdomsklubtilbuddet.
Hvis færre unge benytter de centraliserede ungdomsklubber reduceres klubbernes mulighed for at lave en
forebyggende indsats i forhold til de udsatte unge.
24
4.6 Uddybning af scenarier for fritids/væresteder (C)
Her beskrives scenarierne samt konsekvenserne af dem.
Scenarie 1C: Bevare det nuværende antal fritids/væresteder.
Scenarie 2C: Udvide det nuværende antal fritids/væresteder fra 2 til 3.
Scenarie 3C: Reducere det nuværende antal fritids/væresteder fra 2 til 0.
4.6.1 Scenarie 1C: Bevare det nuværende antal fritids/væresteder
I Hillerød har vi i dag to fritids/væresteder, som de unge kan komme i uden at være medlem. Østhuset
ligger i Østbyen og er åbent for alle unge i alderen 13-17 år mens FIF Stedet ligger ved Sportskilen og er for
alle børn og unge.
Østhuset er et fritids/værested, som alle børn i aldersgruppen 13 år til 17 år frit kan benytte. Gennem
arbejdet med de unge er det målet at øge integrationen af bydelens unge ved at tilrettelægge fælles
fritidsaktiviteter og samvær indenfor områderne kultur, idræt og samfund. Aktiviteterne er væsentlige for
at tiltrække de unge. I Østhuset kan de unge deltage i arrangementer og aktiviteter for og med unge, som
bygger på Østhusets princip om HYGGE med INDHOLD og INDHOLD med HYGGE. De unge har brug for
tydelige voksne og gode rollemodeller. Unge har brug for at blive mødt af positive medspillere, som kan
hjælpe dem med at udforske og udfordre omgivelserne, støtte dem i deres udvikling og bakke dem op i det,
som de er interesseret i personligt, socialt og uddannelsesmæssigt. Uddybes i bilag 8.
FIF Stedet deler hus med FIF fodboldklub og har en generalforsamlingsvalgt forældrebestyrelse.
Målgruppen er børn/unge, som ikke har nogen steder at opholde sig efter skole. Siden starten har stedets
primære opgave været at tilbyde de unge et spændende fritidsliv med fokus på fodbold og sport i området
omkring Frederiksborg Centret og dermed være med til at holde de unge væk fra gaderne. FIF stedet
arbejder i det daglige tæt sammen med Basen om den forebyggende indsats. Alle børn har ret til samvær
med andre og til at være en del af et fællesskab - også i fritiden. FIF Stedet hjælper desuden tosprogede og
flerkulturelle børn/unge til at melde sig ind i en idrætsforening og inddrager forældrene i dette arbejde.
Uddybes i bilag 9.
Konsekvenser scenarie 1.C
Fordele
De unge sætter pris på muligheden for at være sammen med jævnaldrende på en uformel måde og at
mødes med andre, om deres fælles interesser for henholdsvis idræt og kulturoplevelser.
Der er gennem flere år opbygget et meget tæt samarbejde mellem de professionelle om den forebyggende
kriminalpræventive indsats i samarbejde med SSP-lederen og Basens medarbejdere. Denne indsats har stor
værdi. Det har taget tid at opbygge dette tætte samspil, som støtter den unge.
Ulemper
Ingen besparelse.
4.6.2 Scenarie 2C: Udvide det nuværende antal fritids/væresteder fra to til tre
Forvaltningen forslår at udvide antallet af fritids/væresteder fra de 2 nuværende (FIF Stedet og Østhuset) til
3 ved at konvertere Ødammen fra en klub til et fritids/værested. Sammen med de to nuværende
fritids/væresteder kan Ødammen bidrage til at skabe attraktive væresteder for børn og unge. Ødammen er
i dag en klub med fokus på udeliv, naturoplevelser tæt på dyr samt en række arrangementer, der tiltrækker
Hillerøds unge mennesker. Ønsket om at ændre Ødammen fra fritidsklub til fritidsværested udspringer af
visionen om at skabe et værested og udeskole for børn og unge, hvor de som en del af fritiden og som en
del af den længere og varierede skoledag har mulighed for at være tæt på dyr og ude i naturen.
Herigennem får børnene oplevelser som ikke findes i et klasselokale eller en skolegård. For at skabe
25
fællesskaber og sammenhængskraft på tværs af distrikterne kan Ødammens centrale placering midt i
Hillerød, tæt på mark, skov og sø danne ramme om et nyskabende uderum med et utal af muligheder for,
at børn og unge lærer(bilag 10). Ødammen kan samtidig være med til at indfri ambitionen om den åbne
skole. Det foreslås, at hver af de tre fritids/væresteder har en leder.
Forslag om tre fritids/væresteder




I hvert fritidsværested skal der være en leder
Det er serviceloven, der gælder for fritids/værestederne
De tre fritidsværesteder har en geografisk spredning i Kommunen
Fritids/værestederne forskellige profiler appellerer til forskellige grupper af unge.
Konsekvenser scenarie 2.C
Fordele
Antallet af unge, der benytter fritidsværestederne FIF Stedet og Østhuset har været stigende igennem
årene. De unge sætter pris på muligheden for at være sammen med jævnaldrende på en uformel måde og
at mødes med andre, om deres fælles interesser for idræt og kulturoplevelser. Relationerne til de voksne er
med til at give de unge med- og modspil i deres identitetsdannelse.
På Ødammen vil børn og unge sammen med betydningsfulde og nære voksne kunne deltage aktivt i
praksisfællesskaber i skoletiden og fritiden og dermed tilbyde alle børn i lokalområdet mulighed for at blive
en del af et sundt socialt fællesskab.
Ulemper:
En forudsætning for at gøre vision til virkelighed er, at der skal etableres et godkendt køkken og godkendte
spisefaciliteter.
Der er intet besparelsesprovenue ved dette forslag.
Forældrebetalingen til klubben vil bortfalde.
4.6.3 Scenarie 3C: Reducere det nuværende antal fritids/væresteder fra to til 0
Med dette scenarie nedlægges de to nuværende fritids/væresteder.
Konsekvenser scenarie 3.C
Fordele
Der vil være en økonomisk besparelsesmulighed ved at lukke fritids/værestederne.
Ulemper
At reducere antallet af fritidsværesteder fra 2 til 0 vil ikke være en socialt eller pædagogisk bæredygtig
løsning og vil have negative konsekvenser for målgruppen af unge og deres familier.
Et væsentligt element i fritids/værestederne er, at det er et gratis tilbud for alle børn og unge.
Fritids/værestederne er med til at fange de børn og unge, der er i vanskeligheder og invitere dem ind i et
fællesskab. Ved at nedlægge dette fællesskab øges risikoen for, at flere børn og unge hænger ud i
gademiljøet. Det er en del af den forebyggende indsats i Hillerød, da unge i vanskeligheder, får et trygt sted
at hænge ud. Fritids/værestederne understøtter desuden integrationsindsatsen ligesom
fritids/værestederne har hyppig og meget tæt kontakt med SSP-lederen og Basens medarbejdere.
26
4.7 Uddybning af scenarie 4
Nedenfor beskrives scenarie vedr. nedlæggelse af fritidstilbud i hhv. Gadevang og Nødebo samt
konsekvenserne heraf.
4.7.1 Sammenfatning
Forvaltningen foreslår at ophøre med at drive skole i Nødebo og Gadevang fra august 2016, således at de
børn der i dag er tilknyttet skole i Nødebo fremover vil blive tilknyttet Grønnevang Skole, afdeling Jespervej,
mens de børn der i dag er tilknyttet Gadevang Skole fremover vil blive tilknyttet Hillerødsholmskolen.
Forvaltningen vil fremlægge finansieringsforslag herom til budget 2016-19.
I skoleåret 2014/15 er der 73 elever på 0.-3. klassetrin i Nødebo og 38 elever i aldersintegreret undervisning
på 0.-3. klassetrin i Gadevang. Den umiddelbare besparelse ved ophør af skoledrift i de to lokalsamfund
består i bortfald af 1,8 lærerstillinger til henholdsvis Grønnevang Skole (Nødebo) og Hillerødsholmskolen
(Gadevang). Hertil vil blive beskrevet yderligere besparelsespotentiale vedr. fx el, vand, varme og teknisk
service.
Et af det bærende pejlemærke for nytænkning af strukturen for SFO og klub er, at skole og fritidstilbud skal
have tæt sammenhæng og være placeret fysisk tæt på hinanden. Samtidig med forslag om ophør af skole i
de to lokalsamfund Nødebo og Gadevang, foreslår forvaltningen derfor at nedlægge tilbud om SFO,
fritidsklub samt ungdomsklub i Nødebo og at opsige driftsaftalen med Gadevang Asyl ift. fritidstilbud til
elever på 0. – 6. klassetrin samt ungdomsklub.
4.7.2 Nedlæggelse af skole- og fritidstilbud i Nødebo
Lokalsamfundet Nødebo er aktivt, og skolen med fritidstilbud udgør et vigtigt element i lokalsamfundets liv.
Hvis der skal findes besparelser på området for 6-16 årige, er det forvaltningens anbefaling at nedlægge
såvel skole- som fritidstilbud i Nødebo til trods for tilbuddenes betydning for sammenhængskraften i
området. Anbefalingen er begrundet i en helhedsbetragtning om de relative negative konsekvenser ved at
gennemføre forskellige former for besparelser indenfor skole og fritidstilbud i Hillerød Kommune.
Konsekvenser
Fordele
Der ligger en klar besparelsesmulighed ved at nedlægge drift af såvel skole som fritidstilbud i Nødebo.
Eleverne vil kunne rummes på Grønnevang Skole, afdeling Jespervej, og børnene vil ligeledes kunne gå i
fritidstilbud for 0.-3. klasse på Jespervej og for 4.-6. klasse samt ungdomsklub i Grønnevang klub.
Ulemper
Skole- og fritidstilbuddene lokalt i Nødebo udgør en samlende faktor for børnefamilierne og er med til at
gøre området attraktivt for tilflyttere.
Andelen af forældre i Nødebo der vælger privatskole kan stige, når deres barn alligevel ikke kan gå i en
indskoling tæt på hjemmet.
4.7.3 Nedlæggelse af skole i Gadevang og opsigelse af driftsoverenskomst med Gadevang Asyl
Gadevang Asyl udgør et vigtigt fyrtårn og samlingspunkt i lokalsamfundet. Hvis der skal findes besparelser
på området for 6-16 årige, er det forvaltningens anbefaling at nedlægge såvel skole- som fritidstilbud i
Gadevang til trods for tilbuddenes betydning for sammenhængskraften i området. Anbefalingen er
begrundet i en helhedsbetragtning om de relative negative konsekvenser ved at gennemføre forskellige
former for besparelser indenfor skole og fritidstilbud i Hillerød Kommune.
Konsekvenser
Fordele
Nedlæggelse af skoletilbud i Gadevang vil umiddelbart medføre en besparelse og hertil kommer, at det er
billigere for Hillerød Kommune at drive SFO for børnene fra Gadevang end at betale for fritidshjemspladser
i Gadevang Asyl.
27
Der er indskrevet 2 elever til den kommende børnehaveklasse (august 2015) i Gadevang, og selv med
aldersintegreret undervisning i Gadevang, vurderes skoletilbuddet ikke fagligt og socialt bæredygtigt i
længden.
Eleverne kan rummes i klasser på Hillerødsholmskolen på Hillerødsholmallé, og ligeledes er der plads til
børnene i fritidstilbud for såvel 0.-3. klassetrin som 4.-6. klassetrin.
Ulemper
Gadevang Asyl og skoletilbuddet udgør en samlende faktor for børnefamilierne og er med til at gøre
området attraktivt for tilflyttere.
Andelen af forældre i Gadevang, der vælger privatskole kan igen stige, når deres barn alligevel ikke kan gå i
en indskoling tæt på hjemmet.
28
5 Scenarier for ændret indhold og serviceniveau
Nedenfor præsenteres en række scenarier for mulige besparelser ved ændring af indhold og serviceniveau
på SFO- og klubområdet. Besparelsesmulighederne er opsummeret i tabellen nedenfor og foldes
efterfølgende ud.
Tabel 2. Scenarier for ændret service og indhold
Forslag til ændret serviceniveau
Besparelsesprovenue (overslag)
Nedlæggelse af flyverpædagogstillinger
Bortfald af morgenåbning for klubbørn
Ekstra lukkeuge i sommerferien
Øge belastningsgraden
- Tidlig SFO (12,5 til 13)
- 0.-3. klasse (16,5 til 17)
- 4.-7. klasse (21,5 til 23)
0,9 mio.kr.
0,025 mio.kr.
0,75 mio.kr.
I alt
3,175 mio.kr
0,6 mio.kr.
0,3 mio.kr.
0,6 mio.kr.
5.1 Nedlæggelse af flyverpædagogstillinger/funktion
Økonomi: Ved nedlæggelse af de to stillinger vil der være et besparelsesprovenu på 0,9 mio.kr./år. Dette er
midler, der i dag anvendes på løn til de to flyverpædagoger.
Der er to stillinger som flyverpædagoger i Hillerød Kommune. Arbejdsområdet for begge er udsatte børn og
unge.
I Hillerød Øst bidrager funktionen til at skabe tæt samarbejde mellem Basen/SSP, klubområdet i Hillerød
Øst og den boligsociale indsats. Funktionen vurderes at være meget væsentlig for den relativt rolige
situation, som aktuelt opleves i Hillerød Øst. Flyverpædagogstillingen i Hillerød Øst bliver vakant i
sommeren 2015, da den nuværende medarbejder går på pension, og stillingen slås først op, når der er
truffet politisk beslutning om budget 2016-19.
I Hillerød Vest bidrager funktionen til at varetage koordinerende og konsultative opgaver som en del af
basens/SSP´s samlede teambaserede arbejdsmetode og indsats som drivkraft bl.a. i arbejdet med at
opbygge en aftenklub et par gange om ugen drevet i samarbejde med frivillige i kælderen under
Hillerødsholmskolen. Gennem arbejdet med at etablere og drive klubben er der ud over et tilbud til de
unge skabt et fællesskab blandt de frivillige voksne, som har øget sammenhængskraften i lokalområdet.
Konsekvenser
Ved en eventuel nedlæggelse af stillingerne som ”flyver” vil det specielle fokus på udsatte børn og unge og
inklusionen af dem i almenområdet forringes betydeligt. Flyverpædagogerne er med til at skabe
sammenhængskraft og gribe de udsatte unge, så de bliver hjulpet og guidet i en positiv retning.
5.2 Bortfald af morgenåbningstid for klubbørn
Økonomi: Der vil være et besparelsesprovenu på 0,025 mio.kr. ved at afskaffe morgenåbningstid for
klubbørn.
Indhold:
Som det er i dag er klubberne kun åben i eftermiddagstimerne. Til gengæld eksisterer en ordning, der
betyder, at de klubbørn, der har behov for morgenpasning kan tilmelde sig morgenpasning i en SFO, der har
morgenåbent. Ved brug af denne ordning udbetaler forvaltningen ressourcer til de pågældende SFO’er som
kompensation for det/de ekstra børn i morgentimerne.
29
Konsekvenser:
Der blev i 2014 gjort brug af ordningen i meget begrænset omfang, idet der er udbetalt 2x 7.000 kr. til klub
Gørløse og 9.000 kr. til Klub Uvelse dvs. i alt 23.000 kr. Der er således tale om ganske få børn, der påvirkes
af denne besparelse. Samtidig er der tale som børn i 4. klasse og op.
5.3 Ekstra lukkeuge i sommerferien
Økonomi: Der vil være et besparelsesprovenu på 0,75 mio.kr. ved indførsel af en 3. lukkeuge i
sommerferien jf. bilag Ø5: Ekstra lukkeuge i SFO.
Indhold:
Hillerød Kommune har i dag besluttet 2 årlige lukkeuger i SFO’erne (uge 29 og 30). Der lægges i dette
forslag op til at udvide denne lukkeperiode med en 3. lukkeuge i sommerferien (uge 31).
Alle tre lukkeuger er under forudsætning af pasningsmulighed i to af kommunens SFO’er – 12’eren og
Frederiksborg Byskoles SFO – for dem af kommunens børn, der har behov for dette.
Konsekvenser
Et sådan besparelsesscenarie vil være en fordel for skolen, idet pædagogerne holder ferie når skolen er
lukket (under forudsætning af, at pædagogerne arbejder ind i skolen).
På den anden side vil det være en stor ulempe for forældrene med en ekstra fastlagt lukkeuge i
sommerferien, idet dette alt andet lige gør ferieplanlægning langt mindre fleksibelt for dem.
5.4 Øge belastningsgrad
Økonomi: Der kan ses en samlet besparelsesmulighed på 1,5 mio.kr. jf. bilag Ø3: Økonomi og normering.
Delt op på aldersgrupper er der et besparelsespotentiale på 0,6 mio.kr. vedr. tidlig SFO, 0,3 mio. kr. vedr.
0.-3. klasse og 0,6 mio.kr. vedr. 4.-6- klasse.
Indhold:
Belastningsgraden fastlægger, hvor mange børn, der er pr. voksen i de forskellige fritidstilbud. Som det er i
dag er belastningsgraden 12 for tidlig SFO, 16 for SFO-børn (besluttet at denne ændres til 16,5 pr. august
2015)og 21,5 for børn i fritidsklub. Disse belastningsgrader foreslås ændret til hhv. 13,5 for tidlig SFO, 17 for
SFO børn og 23 for børn i fritidsklub.
Konsekvenser
En øget belastningsgrad vil betyde mindre tid for den enkelte ansatte til at se hvert enkelt barn. Dette vil
særligt have konsekvenser for udsatte børn, hvor muligheden for at opdage og håndtere potentielle
udfordringer og/eller problemer i opløbet blive mere vanskeligt.
Samtidig må man forvente, at en øget belastningsgrad har større negative konsekvenser for de små børn
end for de store, da de store kan ses som værende mere selvkørende.
I forhold til forhøjelsen af belastningsgraden vedr. tidlig SFO børn skal det holdes for øje, at der er tale om
en gruppe børn, der ved overgangen fra børnehaverne til SFO i 13 uger skal vænne sig til nye omgivelser,
regler, normer mv. og finde sammen i nye børnefællesskaber. Belastningsgraden i børnehaverne er i dag
10,4.
Konsekvensbeskrivelserne vil blive uddybet i budgetprocessen.
5.5 Fritidsspilfordeler
”Udsyn og indblik” er ét af de 4 principper for den inddragende proces. Fra Odense Kommune er
forvaltningen blevet inspireret til at foreslå, at ungdomsklubber og fritids/væresteder får en ny rolle som
fritidsspilfordeler.
30
”Fritids-spilfordeler-rollen” handler om at hjælpe børn og unge med at blive aktive deltagere i sjove og
udfordrende fritidsaktiviteter som foregår i de lokale foreninger og fritidstilbud.
Det er tanken, at fritids-spilfordeleren skal vejlede større børn og unge ind i relevante fritidstilbud og har
særligt fokus på at udsatte børn og unge har adgang til et fornuftigt fritidstilbud, hvor der er mulighed for
at indgå i positive socialiseringsprocesser.
Fritidsspilfordeleren har viden om, hvilke aktiviteter, der er og hvad der sker i lokalområder og indgår
konkrete samarbejder med forskellige lokale aktører på fritidsområdet og deltager i det forebyggende SSParbejde.
I hver ungdomsklub er det forvaltningens anbefaling, at der afsættes ressourcer til, at en medarbejder kan
varetage denne funktion. Efter en politisk beslutning vil funktionen blive defineret nærmere.
5.6 Samarbejde med foreninger
Et tættere samarbejde mellem de lokale foreninger og fritidstilbuddene i Hillerød Kommune kan bidrage til,
at børn og unge udvikler sig og trives godt. Det lægger i tråd med tankerne i Åben Skole. Det giver børnene
muligheder for at deltage i spændende aktiviteter, når de er i fritidstilbuddene og skaber en platform for
relationsarbejde og læring på andre måder. Målet er at idrætsforeninger og det lokale kulturliv bidrager til
at skabe attraktive SFO- og klubtilbud. Fra tidligere samarbejder ved vi, at børnene er glade for tilbuddet,
men det kræver tæt dialog samt klare forventninger og roller for, at det lykkes. Der er behov for at få
konkretiseret samarbejdets udmøntning.
6 Elever fra frie grundskoler og fritidstilbud
Fra skoleåret 2014-15 har folkeskolerne fået en længere skoledag og klubben på Lindevej benyttes af elever
fra såvel Marie Mørks Skole som Frederiksborg Byskole. I skoleåret 2014-15, har Marie Mørks Skole ikke
valgt at udvide skoletiden.
Privatskolerne er ikke omfattet af folkeskoleloven og dermed heller ikke af kravet om en længere skoledag.
Hillerød Kommune er ifølge dagtilbudsloven § 4 udelukkende forpligtet til at stille pladser i fritids- og
klubtilbud til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor jf. bilag Ø2.
Byrådet godkendte helt ekstraordinært og som en overgangsordning for skoleåret 2014-15, at Lindehuset i
skoleåret 2014/15 fik mulighed for at føre tilsyn med elever fra Marie Mørks Skole 3 dage om ugen fra kl.
13-14 til en samlet udgift på 64.000 kr. mens det resterende beløb i puljen indgik i budgetopfølgning 1
2014.
Konsekvenser af dette er, at der fra august 2015 ikke vil være ekstra åbningstid for elever fra fri grundskoler
i Lindehuset.
7 Fysiske rammer
De fysiske rammer i fritidstilbuddene, inde såvel som ude, har betydning for børn og unges trivsel og
læring.
På alle skoler er der i dag lokaler, der er indrettet til fritidsordning. Derudover er der kombinationslokaler
som anvendes både i skoletiden og om eftermiddagen. Motion og bevægelse er en vigtig del af det gode og
sunde børneliv. Der er behov for at sikre, at der også fremover bliver tid i hallen og / eller gymnastiksalen
til børnene i fritidstilbud.
31
I den inddragende proces lægger børn og unge vægt på, der er mulighed for at samles og spise. Derudover
skal lokalerne muliggøre, at der kan skabes ”frirum”, hvor de unge kan være sammen i mindre
selvorganiserende grupper, som de vælger at være en del af ud fra interessefælleskaber eller
venskabsrelationer.
På nuværende tidspunkt vil en organisatorisk sammenlægning med én HFO i hvert distrikt ikke medfører,
en frigørelse af lokaler som kan anvendes til andre kommunale formål eller sælges – dog undtaget Nødebo i
scenarie 4. Beregninger af et muligt provenu indgår derfor ikke som en del af denne analyse.
8 Inspiration fra Ungdomsringen
KLIK HER OG SE VIDEO MED INSPIRATION FRA UNGDOMSRINGEN
32
9 Bilag - oversigt
Økonomiske bilag
- Bilag Ø1 Børnetalsprognose 2015
- Bilag Ø2 Lovgrundlag
- Bilag Ø3 Økonomi og normering
- Bilag Ø4 Ekstra lukkeuge i SFO
Andre bilag
- Bilag 1: Principper for den inddragende proces
- Bilag 2: Elevrådenes tilbagemelding
- Bilag 3: Pædagogernes rolle i den understøttende undervisning
- Bilag 4: Orientering om den nuværende struktur og organisering
- Bilag 5: Organisationsdiagram ved scenarie 2A/3A
- Bilag 6: Skitse til procesbeskrivelse
- Bilag 7: Scenarier 2B og C med 4 ungdomsklubber og 3 fritids/væresteder
- Bilag 8: Østhuset
- Bilag 9: FIF Stedet
- Bilag 10: Ødammen som fritids/værested
33
9.1 Økonomiske bilag
9.1.1
Bilag Ø1: Børnetalsprognoser 2015
Befolkningsprognoser er altid forbundet med en hvis usikkerhed, da de bl.a. indeholder forventninger om
flyttemønstre, nye boligområder, fødselsrate mm. Hvorledes befolkningsprognosen viser sig på SFO- og
klubområdet handler herudover om skolevalg på tværs af distrikter og kommuner og hvor stor en andel der
vælger at gå i SFO og klub. Med det forbehold viser prognosen alt andet lige nogle vigtige
udviklingstendenser:
Udvikling i SFO medlemstal 2015-2019
Antal indmeldte børn i SFO
2.500
Antal børn
2.000
1.500
1.000
500
0
2015
2016
Tidlig SFO
2017
2018
2019
Alm SFO
Note. Forudsætninger: Ny befolkningsprognose januar 2015 samt SFO-andel som i 2014.
Figuren viser, at SFO’ens nuværende målgruppe kommer til at opleve et fald. Det forudsiges således, at der
i år 2019 vil være 293 færre børn i 6-9 årsalderen end der er i dag. Det svarer til et fald på ca. 15 % over de
næste fire år.
Figuren viser både udviklingen i antal almindelige SFO børn og antal kommende børnehaveklassebørn, der
går i tidlig SFO fra maj til august.
34
Befolkningsudvikling i Nødebo 2015-2025
Befolkningsudvikling i Nødebo 6-18 årige
220
Antal 6-18 årige
200
180
160
140
120
100
80
2015
2016
2017
2018
2019
2020
6-12 årige (SFO & FK)
2021
2022
2023
2024
2025
13-18 årige (UK)
Figuren viser et fald i antallet af 6-12 årige på 47 % og et fald i antallet af 13-18 årige på 31 % over de næste
10 år.
Befolkningsudvikling i Gadevang 2015-2025
Befolkningsudvikling i Gadevang 6-18 årige
160
Antal børn
140
120
100
80
60
40
2015
2016
2017
2018
2019
6-12 årige (SFO & FK)
2020
2021
2022
2023
2024
2025
13-18 årige (UK)
Figuren viser et fald i antallet af 6-12 årige på 43 % og et fald i antallet af 13-18 årige på 60 % over de næste
10 år.
35
9.1.2
Bilag Ø2: Lovgrundlag for SFO og klubber inkl. ungdomsklubber
SFO/Fritidshjem (hidtil 0.-3.klasse):
Skolefritidsordningerne er lovmæssigt forankret i Folkeskoleloven § 3 stk. 4 og § 40 stk.2:
Folkeskoleloven § 3. Stk. 7: Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i
skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med
godkendelse af undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med
normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år
Folkeskoleloven § 40 stk.2: Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om
følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:
2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin,
specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6,
og skolefritidsordning efter § 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de
berørte skoler.)
I medfør af ovenstående er det således overladt til kommunalbestyrelsens beslutning, om
skolefritidsordningen skal etableres, og der er alene tale om et tilbud til børnene. Forsyningspligten ift. de
små skolebørn (ikke fast defineret aldersmæssigt i lovgivningen, men defineres som regel som 0-3 klasse)
skal således ikke findes i Folkeskoleloven, men i stedte i Dagtilbudsloven ift. fritidshjem.
I Dagtilbudsloven § 4 står der:
Dagtilbudsloven § 4: Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud,
herunder det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk. 5, samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i
fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i
folkeskolen har behov herfor.
Forsyningspligten gælder derfor ift. at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er relevante fritids- og
klubtilbud til aldersgruppen4. Der er ikke sat nogen aldersgrænse på i lovgivningen, men som regel snakker
man om 0-3. klasse. Der er ikke krav om bestemte fritidstilbud dvs. man kan ikke som forældre stille krav
om fritidshjemsplads, hvis der er pladser i en SFO.
Dette suppleres med, at der på UVMs hjemmeside5 står: Fritidshjem er et tilbud til børn i skolealderen. Det
er kommunalbestyrelsens opgave at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i fritidshjem. Det
nødvendige antal pladser vurderes i forhold til øvrige tilbud, der indholdsmæssigt kan dække behovet for
pladser, eksempelvis skolefritidsordninger (SFO’er) efter folkeskoleloven.
Samtidig siger loven, at der er forsyningspligt ift. kommunenes elever i folkeskolen og deres behov. En
kommune har dermed ikke pligt til at sørge for ekstra åbningstid ift. de privatskolebørn, der evt. ikke får en
længere skoledag fremover.
Fritidsklub (hidtil fra 4.klasse):
Fritidsklubber er ligesom fritidshjem lovmæssig forankret i Dagtilbudsloven § 4 og der gælder de samme
regler som skitseret ovenfor. Det vil sige, at kommunen er forpligtet til at udbyde tilbud svarende til den
konkrete efterspørgsel.
Ungdomsklub (13-18 år):
Ungdomsklubber er ligesom fritidshjem og fritidsklubber lovmæssig forankret i Dagtilbudsloven § 4 og der
gælder de samme regler som ovenfor. Det vil sige, at kommunen er forpligtet til at udbyde tilbud svarende
til den konkrete efterspørgsel.
I forhold til drift af ungdomsklubberne står der i Dagtilbudsloven: Kapitel 11: Etablering og drift af
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge § 66. at:
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres som institutioner eller i andre
organisationsformer.
Stk. 2. Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud.
4
5
jf. noter til Dagtilbudsloven § 4
http://uvm.dk/Uddannelser/Dagtilbudsomraadet/Fritidshjem
36
Stk. 3. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende
klubtilbud. Reglerne i denne lov om selvejende klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1.
pkt.
Stk. 4. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede
klubtilbud m.v. Reglerne i denne lov om udliciterede klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i
1. pkt.
Stk. 5. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat
klubtilbud. Reglerne i denne lov om private klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
37
9.1.3
Bilag Ø3: Økonomi og normering
Økonomi overordnet set
Økonomistyringen på SFO- og klubområdet er i dag opbygget således, at SFO’erne har selvstændige
budgetter – ét budget pr. SFO mens fritids- og ungdomsklubber har ét budget pr. klub (dvs. har man både
fritids- og ungdomsklub har man ét samlet budget). Det betyder, at en leder der både har SFO og klub har
to særskilte budgetter med vandtætte skodder imellem.
Normeringsmæssigt er budgetterne for hhv. SFO og klub opbygget ud fra to forskellige principper.
SFO-budgetterne baseres på en såkaldt vippenormering, hvor normeringen tilpasses det faktiske SFObørnetal den 1. i hver måned.
Klubbudgetterne baseres derimod på en fast årlige rammeudmelding (modellerne uddybes nedenfor).
I forlængelse af den foreslåede omstrukturering på SFO- og klubområdet vil forvaltningen lægge op til, at
budgetterne fremadrettet opbygges således, at HFO’ernes budget bliver en del af skolens samlede budget i
stedet for et særskilt budget. Det betyder, at det endelige budgetansvar kommer til at ligge hos
skolelederen. Det er ifølge KL helt legitimt, at opstille budgetterne så SFO-budgettet bliver en del af skolens
samlede budget, så længe det er muligt at adskille udgifterne således at konteringsreglerne ift. både skole
og SFO kan opfyldes. Dvs. at der kan indberettes på de gældende funktioner jf. konteringsvejledningen om
budget og regnskabssystemet. Desuden skal reglerne om at beregne forældrebetalingen opfyldes, idet den
maksimalt må udgøre 100 pct. af udgifterne til SFO.
1.1 Personalenormering i SFO’erne:
1.1.1 Personalenormeringen som den er nu:
De enkelte institutioners personalenormering består af en bruttonormering, der indeholder det samlede
personalebudget til den pågældende SFO inkl. vikarbudget. Normeringen beregnes med baggrund i en
grundtildeling samt en børnetalsafhængig normering, der beregnes med baggrund i børnetal, åbningstid
samt belastningsgrad. Endvidere tildeles midler til skoleassistenter samt til løsning af særlige funktioner
for den enkelte SFO.
Der arbejdes med differentieret belastningsgrad, hvor belastningsgraden til førskolebørn (Tidlig SFO) er 12
børn pr. voksen mens normeringen for skolebørn(0-3. klasse) er 16 børn pr. voksen / fra august 2015 16,5
børn pr. voksen.
Normeringen på SFO-området er en såkaldt vippenormering, der tilpasses det faktiske SFO-børnetal den 1. i
hver måned. Normeringsperioderne inddeles i skoledage og skolefri dage.
Budgetgrundlaget er senest vedtaget i Byrådet på byrådsmøde d. 26/2 2014, sag 27.
4.1.2 Forslag til personalenormeringen i fremtiden:
Princippet omkring månedsvis vippenormering ændres til enten kvartalsvis- eller halvårs vippenormering –
Dette betyder en mindre administrativ tung proces end nu og giver mere stabile styringsforudsætninger.
I forhold til selve normeringen kan den påvirkes ved at skrue på en række forskellige parametre.
Reduktion i grundtildelingen er principielt en mulighed, men forvaltningen fraråder denne mulige
besparelse, hvis der fortsat skal være fritidstilbud i lokalsamfund med få børn.
Med virkning fra august 2014 blev grundnormeringen i SFO’er reduceret fra 30 til 20 timer/uge (42FF109
fra budget 2014-17), og det er forvaltningens vurdering, at de små SFO’er ikke vil kunne sikre bemanding
med minimum 2 ansatte i den fulde åbningstid, hvis grundnormeringen bliver yderligere nedsat.
SFO’er med fysisk adskilte afdelinger har i dag en ekstra grundtildeling på 5 timer/uge, og dette gælder for
Byskolens SFO med afdelingen på Bøgelund og SFO Ålerusen (på Ålholmafdelingen) med afdelingen i
Solvognen.
38
Ift. den børnetalsafhængige normering, kan der reguleres på hhv. åbningstid og belastningsgrad. I
forlængelse af læringsreformen er det allerede med budget 2014-17 besluttet, at forkorte åbningstiderne
(42FF112). Samtidig er det allerede besluttet, at ændre belastningsgraden for skolebørn(0-3 klasse) fra 16
til 16,5 pr. august 2015 (Budget 2015-18 42FF101A).
Yderligere besparelser kan teknisk set ske ved:
 Ændring af belastningsgraden for før-skole-SFO-børn, der nu er på 12.
 Yderligere øge belastningsgraden for SFO børn, der pt. er 16 og pr. august 2015 er 16,5
Herudover er det allerede besluttet at skoleassistenttimer bortfalder pr. 1/1 2017 (Budget 2014-17
42FF111) – ordning, hvor der er både en lærer og pædagog inde i undervisningen. Skoleassistenter
anvendes i dag til at løse pædagogiske opgaver i skolerne, hvilket giver SFO’erne bedre mulighed for at
tilbyde fuldtidsstillinger og stillinger på 32-37 timer/uge og hermed tiltrække uddannet pædagogisk
personale. Samtidig har stillingerne stor betydning for lærer-pædagog samarbejdet. Der er en antagelse
om, at skolerne vil bruge en andel af deres ressourcer til understøttende undervisning til deltidsansættelse
af pædagogisk personale fra SFO’erne og klubberne. Ressourcen til understøttende undervisning er
udmeldt som én lærer eller pædagog pr. undervisningstime, og det er dermed en forudsætning, at
pædagogerne (og evt. medhjælpere) selvstændigt kan gennemføre undervisningen. Hvis det pædagogisk
personale ikke selvstændigt kan gennemføre undervisning, vil det alt andet lige reducere skolernes
mulighed for at anvende pædagogisk personale i undervisningen. Det bemærkes, at lærere har ansvaret for
undervisning fra 4. klassetrin og op efter, men at pædagoger kan gennemføre fælles planlagte
undervisningsforløb.
På samme måde er der i normeringsfastsættelsen muligheden for at tildele midler til løsning af særlige
funktioner. Konkret har der indtil nu været tale om ekstra midler (5 timer om ugen) tildelt Frederiksborg
Byskole til naturvejledning. Disse midler bortfalder pr. 1. august 2015 jfr. 42FF106 budget 2015-18.
Den sidste del af normeringen er en ekstra tildeling af ressourcer i forlængelse af åbningstider udenfor
tiden efter skole på almindelige hverdage:
Morgenåbning kl. 6.30-8, hvor der uanset størrelsen gives normering svarende til 2 medarbejdere
Åbning på skolefri-dage kl. 6.30-17
Åbning i to SFO’er i uge 29 og 30, når de øvrige SFO’er er sommerferielukkede.
Her er der mulighed for besparelser ved at skrue på eksempelvis antallet af lukkeuger.
1.2 Personalesammensætning i SFO’erne
1.2.1 Personalesammensætning som den er nu
Personalesammensætningen i Hillerød Kommunes SFO’er er i dag:
1 leder pr. SFO
12 afdelingsledere/souschefer
Målsætning om 60 % pædagoger
Målsætning om 40 % pædagogmedhjælpere
Souschefer og afdelingsledere har en rolle der er anderledes end de øvrige pædagoger, men har
altovervejende pædagogiske opgaver.
1.2.2 Forslag til personalesammensætning i fremtiden
Den fremtidige personalesammensætning afhænger af, hvilke af de fremlagte scenarier der besluttes. Set
ud fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2) vil den fremtidige normering se således ude:
1 HFO leder pr. distrikt
15 daglige ledere
39
Målsætning om 60 % pædagoger
Målsætning om 40 % pædagogmedhjælpere
Der er i det økonomiske overslag til denne model lagt 5 timers ledelse pr. uge pr. hver af de 15 daglig leder
på HFO-området.
1.3 Personalenormering i fritids- og ungdomsklubberne
1.3.1. Personalenormeringen i fritidsklubberne som den er nu
Den enkelte klubs normering baseres på en fast årlig rammeudmelding.
Fritliggende klubber tildeles en leder, som ikke indgår i beregningen af den medlemstals afhængige
normering, medens overbygningsklubber tildeles en grundnormering på 20 timer/uge.
Herudover får hver klub en medlemstals afhængig tildeling. Budgettildelingen er baseret på det
gennemsnitlige antal medlemmer i det forudgående år, åbningstiden og belastningsgraden.
Åbningstiden er på 15 timer/uge i 40 uger frem til august 2016, hvor den (samtidig med den obligatorisk
længere skoledag) bliver reduceret til 12 timer/uge.
Belastningsgraden i klubberne er fastsat til 21,5 børn pr. voksen.
1.3.2 Forslået personalenormering i fremtiden
Den fremtidige personalenormering afhænger af, hvilke scenarier, der besluttes. Ud fra forvaltningens
anbefalede scenarie (Scenarie 2) bliver de nuværende fritidsklubber slået sammen med de nuværende
SFO’er til de såkaldte HFO’er. Hermed kommer budgettildelingsprincipperne for fritidstilbud til denne
aldersgruppe til at være de samme som beskrevet under SFO-afsnittet ovenfor.
Dog vil forvaltningen anbefale, at man fortsat arbejder med en differentieret belastningsgrad, således at
aldersgruppen fra 4.-7. klasse vedbliver med at have en højere belastningsgrad end aldersgruppen fra 0.-3.
klasse.
Som det er i dag er belastningsgraden for aldersgruppen 4.-7. klasse på 21,5. Et muligt fremtidigt scenarie
kunne være at hæve belastningsgraden for denne aldersgruppe.
1.3.3. Personalenormeringen i ungdomsklubberne som den er nu
Ungdomsklubberne har i dag fælles ledelse med fritidsklubberne og har derfor ikke selvstændig
grundnormering.
Ungdomsklubberne tildeles ressourcer ud fra en medlemstals afhængig tildelingsmodel. Budgettildelingen
er baseret på det gennemsnitlige antal medlemmer i det forudgående år, åbningstiden og
belastningsgraden. Belastningsgraden er fastsat til 21,5 børn pr. voksen. Åbningstiden er på 320 timer
årligt, svarende til 2 dage ugentligt á 4 timer.
1.3.4 Fremtidig personalenormering i ungdomsklubberne
Den fremtidige personalenormering på ungdomsklubberne afhænger af, hvilke scenarier, der besluttes. Ud
fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2) vil der i fremtiden være 4 fritliggende ungdomsklubber,
der ledelsesmæssigt hører under Ungdomsskolen.
Ungdomsklubberne tildeles som i dag ingen grundtildeling, men i stedet udelukkende medlemstals
afhængige normering samt et lille antal timer til daglig ledelse jf. afsnit nedenfor om fremtidig
personalesammensætning. Denne vil fortsat være baseret på det gennemsnitlige antal medlemmer i det
forudgående år, åbningstiden og belastningsgraden. Belastningsgraden er ligesom i fritidsklubber 21,5
børn pr. voksen. Åbningstiden er på 320 timer årligt, svarende til 2 dage ugentligt á 4 timer.
Her ville man også kunne øge belastningsgraden ligesom for de andre aldersgrupper.
1.4 Personalesammensætning i fritids- og ungdomsklubberne
1.4.1 Personalesammensætning som den er nu
40
Personalesammensætningen i Hillerød Kommunes klubtilbud er i dag:
1 leder pr. klub (for overbygningsklubber: en leder delt med SFO’en)
Pædagogisk personale.
Heraf er der 7 afdelingsledere/souschefer ansat i klubberne
1.4.2 Personalesammensætning i fritidsklubtilbuddet i fremtiden
Afhænger af, hvilket scenarie der besluttes. Ud fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2)vil
fritidsklubtilbuddet lægges sammen med de nuværende SFO’er til HFO’er. Personalesammensætningen vil
derfor være den samme som beskrevet i afsnit 4.2.2 ovenfor:
1 HFO leder pr. distrikt
15 daglige ledere
Målsætning om 60 % pædagoger
Målsætning om 40 % pædagogmedhjælpere
1.4.3 Personalesammensætning i ungdomsklubberne i fremtiden
Afhænger af, hvilket scenarie der besluttes. Ud fra forvaltningens anbefalede scenarie (Scenarie 2)vil, der i
fremtiden være 4 ungdomsklubber, der ledelsesmæssigt er forankret i Ungdomsskolen. Personalet vil bestå
af:
1 ungdomsskoleleder med ledelsesmæssigt ansvar for de fire ungdomsklubber
4 daglige ledere af ungdomsklubberne
Pædagogisk personale
Der er i det økonomiske overslag til denne model lagt 5 timers ledelse pr. uge pr. hver af de 4 daglig leder
på ungdomsklubberne.
1.5 Midler til aflønning af praktikanter
En fremtidig nedjustering af normeringen i Hillerød Kommunes fritidstilbud betyder, at det er helt
afgørende, at der laves en pulje til afholdelse af lønudgifter til praktikanter (løn under praktik + vejledning).
Disse udgifter har indtil nu været rummet i normeringsrammen, men med de allerede besluttede samt evt.
kommende besparelser vurderes det, at udgifterne ikke længere vil kunne rummes indenfor normeringen.
Da Hillerød Kommune er lovmæssigt forpligtet til at tage studerende ind er det derfor nødvendigt at
oprette en pulje til dette formål. Puljen vil blive taget fra den nuværende ramme og vil derfor ikke påvirke
størrelsen på den samlede ramme. Konkrete forhold omkring puljen skal belyses yderligere på et senere
tidspunkt.
1.6 Ledelsesnormering/leder pr. medarbejder
Lederne på SFO- og klubområdet er i dag i udgangspunktet fuldtidsledere. Nedenfor vises model over antal
medarbejder pr. leder splittet op på hhv. SFO- og Klubområdet. En del af de ansatte er ikke fuldtidsansatte
og der er derfor tale om antal medarbejdere og ikke antal fuldtidsstillinger pr. leder. Tallene er fra august
2014.
41
Antal medarbejdere (inkl. souschefer og
afd.ledere) pr. SFO-leder
30
25
20
15
10
5
0
Figuren ovenfor viser, at der er stor variation i ”span of control” på SFO-området, hvor den leder der har
flest ansatte er lederen på Grønnevang SFO, der har 26 ansatte mens lederen i både Nødebo og Uvelse kun
har hver 4 ansatte. Der er i gennemsnit 11,5 medarbejdere pr. leder på SFO’erne i Hillerød Kommune.
Til dette billede skal nævnes, at nogle ledere har timer blandt børnene samt at der er variation i antallet af
souschefer og afdelingsledere.
Antal medarbejdere (inkl. souschefer og
afd.ledere) pr. leder af klub eller fritidsværested
14
12
10
8
6
4
2
0
42
På samme måde som ovenfor viser denne figur antallet af medarbejdere pr. leder på hhv. klub og
fritidsværested. Figuren viser at der med enkelte undtagelser er tale om små enheder med få ansatte og
dermed om få ansatte pr. leder.
43
9.1.4 Bilag Ø4: Ekstra lukkeuge i SFO
Hillerød Kommune har i dag besluttet 2 årlige lukkeuger i SFO’erne (uge 29 og 30). Disse lukkeuger er under
forudsætning af pasningsmulighed i to af kommunens SFO’er – 12’eren og Frederiksborg Byskole – for dem
af kommunens børn, der har behov for dette. Denne præmis vil også gøre sig gældende ved en mulig 3.
lukkeuge.
Forudsætningen for estimaterne nedenfor er:
- uændret forældrebetaling
- at lukkeugen lægges i sommerferien i forlængelse af de to nuværende lukkeuger (uge 31)
Samtidig er medregnet udgifter vedr. førskole-SFO-børn, idet disse går i SFO fra maj til skolestart.
- Økonomisk gevinst:
o 0,45 mio.kr. ekskl. Tidlig SFO
o 0,3 for tidlig SFO
Der er således tale om en samlet mulig besparelse på 0,75 mio.kr
44
9.2 Andre bilag
9.2.1
Bilag 1: Principper for den inddragende proces
45
9.2.2
Bilag 2: Børn og unges tilkendegivelser
Hvad er vigtigt for børn og unge i fritidstilbuddet?
FRI TID
MAD
ARRANGEME
NTER
SOCIALE
RELATIONER
FACILITETER
AFSTAND
FRI TID handler om:
 Mere medbestemmelse over tiden i fritidstilbud,
 Mindre voksenstyring (færre samlinger mv.)
AFSTAND handler om:
 Hvis klubtilbuddet ikke ligger tæt på, bruger vi det ikke (max 2 kilometer)
SOCIALE RELATIONER handler om:
 Det er vigtigt at have det godt sammen. Ingen skal holdes udenfor.
ARRANGEMENTER handler om:
 Flere arrangementer, ture, rejser mv.
BEDRE FACILITETER handler om:
 Rene toiletter
 Elektroniske tilbud
 Bedre udendørsarealer (klatrevæg, legeplads, sjippetorv, kælke mv.)
 Bedre sportsfaciliteter
 Tilbud om lektiehjælp
 Flere dyr
46
MAD handler om:
 At mad er et vigtigt element, når de unge kommer fra skole. Ofte vælger de unge at tage
hjem for at spise inden klub og så kan det være sværere at komme afsted.
 Mad fylder meget i de unges hoveder – lige fra 4. til 9. klasse.
47
9.2.3
Bilag 3: Pædagogernes rolle i den understøttende undervisning
Hvordan kan lærere og pædagogisk personale arbejde med understøttende undervisning?
Den understøttende undervisning er netop tænkt som nye veje at tilgå det faglige stof på. Hvad skal
pædagoger og lærere arbejde med og samarbejder om den i understøttende undervisning og i faglig
fordybelse?
Undervisningen skal tilrettelægges ud fra fælles mål. Mål er retningsgivende og skaber ikke noget i sig selv.
Det er handlingerne, der gør forskellen. Det er afgørende at have øje for, at der er mange forskellige veje
der sigter mod målet. I arbejdet med at tilrettelægge læringsforløb og følge op på dem kan pædagogers og
læreres kompetencer supplere hinanden.
Hvordan undgår vi, at den understøttende undervisning af eleverne opleves som mere af det samme?
Fra forskningen som bl.a. Kjeld Fredens har bidraget med ved vi, at virkelighedsnære og
anvendelsesorienteret undervisning, der taget afsæt i eksperimenterende arbejdsformer med fokus på
elevernes aktive læring har en positiv virkning på alle elevers læring og trivsel. Denne undervisning bygger
på princippet om, at man lærer tingene ved at gøre dem.
En anden dansk forsker Lene Tangaard, der i en årrække har beskæftiget sig med læringsbegrebet
fremhæver, at læring sker gennem deltagelse i en praksis og der ofte er tale om tavs viden. Det kan være
svært at stedfæste, hvornår læring sker.
En måde at understøtte denne læring er helt i tråd med de traditioner, der er på fritidsområdet hvor
børnene arbejder i eksperimentelle rum og praksisfællesskaber. Her er det elevens egen motivation, der er
drivkræften. Det eksperimentelle rum understøtter barnets læreprocesser og bidrager til, at de kan og gør
noget andet end før.
Denne forståelse af læringsbegrebet er nærtbeslægtet med begrebet Flow. I flowtilstande skaber vi noget
nyt og glemmer tid og sted. Det er dog ikke altid en harmonisk tilstand. For det at være lærende kan være
vanskeligt og hårdt! Vi oplever at vi snublet og går i stå og bagefter kan vi erfare at netop, der lærte vi
noget. Eksempelvis kan matematiske udfordrede elever få modet og motivationen tilbage i et køkken. For
kan du lave mad kan du også regne.
Ovenstående viser med alt tydelighed at pædagogiske tilgange og praksisser, som traditionelt har været
indgået i det fritidspædagogiske felt kan bidrage i skolen til at skabe praksisnær- og anvendelses orienteret
læring for barnet - som giver mening.
48
9.2.4
Bilag 4: Orientering om den nuværende struktur og organisering
Hillerød Kommunes fritidstilbud til børn og unge i alderen 6-17 år består af SFO’er, fritidsklubber,
ungdomsklubber, fritids/væresteder og Ungdomsskolen. Fritidstilbuddene er organiseret så ledere
varetager ansvaret for den økonomiske, pædagogiske og administrative ledelse af klubben.
Ledelsesstruktur
SFO - af de 12 SFO’er har 7 af SFO’erne fælles ledelse med klubberne mens 5 af SFO’erne har egen
leder, der udelukkende er ansvarlig for SFO’en.
Fritidsklub (FK) – 7 af de 12 fritidsklubber er såkaldte overbygningsklubber, der ligger i sammenhæng
med SFO’en og har fælles leder med SFO’en. De 5 fritliggende klubber har egen leder. Heraf er den ene
fritidsklub en selvejende institution, Georgs Drage, som Hillerød Kommune har driftsaftale med.
2 fritidsværesteder med egen leder.
Ungdomsklub (UK) – 10 ungdomsklubtilbud, hvor lederen også er leder for fritidsklub (og nogle også for
SFO).
Ungdomsskolen har en ungdomsskoleinspektør og en souschef.
49
Tilbud
Antal institutioner
Struktur / antal ledere
SFO (0.-3. klasse)
12
5 SFO-ledere
7 SFO- og klubleder
Fritidsklub (4.-6. klasse)
12
7 klubber har fælles ledelse med
SFO
5 klubber ledes med fælles ledelse
med ungdomsklubber
Ungdomsklub
10
06
Ungdomsskole
1
1 Ungdomsskoleleder
souschef
Fritids/væresteder
2
2 ledere
og
en
Hertil kommer Den selvejende institution Gadevang Asyl, som Hillerød Kommune har driftsoverenskomst
med, herunder om drift af fritidshjemstilbud for elever i 0.-3. klasse, fritidsklubtilbud for elever i 4.-6. klasse
og ungdomsklubtilbud for elever i 7. klasse til og med 17 år.
5 SFO’er med egen leder og uden overbygningsklub:
- Frederiksborg Byskoles SFO
- Grønnevang SFO (fysisk placeret på afdeling Jespervej)
- Zik-Zakken (fysisk placeret på Hanebjerg Skole, afd. Brødeskov, sammen med indskolingen)
- Hillerødsholmskolens SFO
- SFO Ålerusen (fysisk placeret på Hillerød Vest Skole, afdeling Ålholm)
7 SFO’er og overbygningsklubber med én fælles leder:
- Nødebo SFO og Klub
- Gørløse SFO og Klub
- Uvelse SFO og klub
- Guldminen og Kulminen, SFO og klub i Hillerød Vest Skolen, afdeling Alsønderup
- 7’eren, SFO og klub i Kornmarkskolen, afdeling Ll. Lyngby
- 12’eren, SFO og klub i Kornmarkskolen, afdeling Skævinge
- Sophienborg SFO og Klub
5 fritliggende klubber med egen leder:
- Lindehuset (fritids- og ungdomsklub) ligger i Frederiksborg Byskoles distrikt
- Grønnevang Fritids- og Ungdomsklub
- Petras Hus (fritidsklub og ungdomsklub – én fælles leder med Ødammen) ligger i Hanebjerg Skoles
distikt
- Ødammen (fritidsklub – én fælles leder med Ødammen) ligger i Hillerødsholmskolens distrikt
- Georgs Drage (fritidsklub). Selvejende institution, som Hillerød Kommune har driftsaftale med.
Ligger i Hillerød Vest Skolens distrikt og benyttes af børn fra Ålholmafdelingen.
6
Alle ungdomsklubber har fælles ledelse med fritidsklub eller SFO og fritidsklub.
50
Ungdomsklubber med delt ledelse med ovenstående:
- Lindehuset
- Grønnevang
- Nødebo
- Petras Hus
- Gørløse
- Ødammen
- Kulminen
- 7’eren
- 12’eren
- Sophienborg
Nedenfor ses det aktuelle antal indmeldte børn fordelt på distrikter.
Antal indmeldte børn, 2015
Distrikt
Medlemmer
0. – 3. klasse
(2015)
Medlemmer
4.-6. klasse
(2015)
Frederiksborg Byskole
320
215
Grønnevang Skole
400
236
Hanebjerg Skole
255
240
Hillerød Vest Skole
323
212
Hillerødsholmskolen
236
235
Kornmarkskolen
309
178
Sophienborg Skole
213
129
51
9.2.5
Bilag 5: Organisationsdiagram scenarie 2A/3A for hvert skoledistrikt
Scenarie 2A/3A: Organisationsdiagram for alle 7 distrikter pr. 1.8.2016
På de følgende sider ses organisationsdiagrammet for hvert enkelt skoledistrikt med udgangspunkt i
scenarie 2A/3A med forslaget om én HFO-leder i hvert distrikt med daglige ledere på de fritliggende
matrikler.
Scenarierne skal konkretiseres igennem den kommende proces og tjener alene til at danne et overblik.
Frederiksborg Byskole
Distriktskoleleder
Viceskoleleder
Afdelingsleder med
særligt ansvar for HFO
Afdelingsleder
Afdelingsleder
(SFO Byskolen)
Daglig leder
Lindehuset
Daglig leder
Bøgelund
52
Grønnevang Skole
Distriktskoleleder
Viceskoleleder
Afdelingsleder
med særligt
ansvar for HFO
Afdelingsleder,
indskoling
Afdelingsleder,
indskoling
Afdelingsleder,
udskoling
Afdelingsleder,
udskoling
Daglig leder
Grønnevang HFO
0.-3. kl.
Daglig leder
Grønnevang HFO
4.-6. kl.
Kompetencecenter Grønnevang er holdt ude af ovenstående figur. Dog hidrører ca. ½ afdelingslederstilling
fra Kompetencecentret.
53
Hillerød Vest Skolen
Distriktskoleleder
Viceskoleleder
Afdelingsleder
med særligt
ansvar for HFO
Afdelingsleder i
Alsønderup
Adm.
afdelingsleder
Daglig leder
Alsønderup
Daglig leder
Solvognen
Daglig leder
Georgs Drage
Note: Pladsforhold i Georgs Drage belyses frem mod politisk behandling i maj 2015
Ovenstående organisationsdiagram forudsætter opsigelse af driftsoverenskomsten med den selvejende
institution Georgs Drage, og drift af HFO-tilbud i bygningen, som er kommunalt ejet.
54
Hillerødsholmskolen
Distriktskoleleder
Viceskoleleder
Afdelingsleder
med særligt
ansvar for HFO
Afdelingsleder
55
Hanebjerg Skole
Distriktskoleleder
Viceskoleleder
Afdelingsleder med
særligt ansvar for
HFO
Afdelingsleder i
Gørløse
Afdelingsleder i
Uvelse
Daglig leder Zik
Zakken
Daglig leder
Gørløse
Daglig leder Uvelse
Daglig leder Petras
Hus
56
Kornmarkskolen
Distriktskoleleder
Viceskoleleder
Afdelingsleder med
særligt ansvar for HFO
12'eren
Afdelingsleder i Ll.
Lyngby
Daglig leder
7'eren
Kompetencecenter Vest er holdt ude af ovenstående figur.
57
Sophienborgskolen
Distriktskoleleder
Viceskoleleder
Afdelingsleder
med særligt
ansvar for HFO
58
9.2.6
Bilag 6: Skitse til procesbeskrivelse af strukturændring
Politisk beslutning i maj 2015.
Herefter følger en proces, der i skitse-form indeholder:
•
•
•
•
•
•
•
•
Strukturændringen skal træde fuldt ud i kraft organisatorisk senest 1. august 2016, og besluttede
besparelser skal så vidt muligt være fuldt implementerede den 1. august 2016. De helt præcise
besparelser og tidspunkter vil dog afhænge af opsigelsesvarsler og konkrete forhold vedr.
nuværende ledere for SFO’er og klubber
Forhold om den organisatoriske afspejling i Hillerød Kommunes økonomisystem OPUS skal belyses
nærmere, herunder om det kan være muligt at ændre organisationen i OPUS pr. 1. august 2016
eller om dette er nødt til at være den 1. januar 2017.
Fortsat inddragelse af SFO-, klub- og skoleledere
Der vil distriktsvis ske en gradvis implementering af den nye ledelsesstruktur under hensyntagen til
lokale forhold herunder naturlig afgang.
Inddragelse og forhandling med BUPL Nordsjælland fra februar 2015
Distriktsvis dialog om særlige forhold i det pågældende distrikt
Samarbejde mellem Skoleafdelingen og relevante afdelinger på Rådhuset om processen: Økonomi,
Løn og Personale, Dagtilbud Børn, Familier og Sundhed, Kultur og Udvikling, Ejendomme og
Byrådssekretariatet
Udpegning af HFO-ledere og daglige ledere
59
9.2.7
Bilag 7: Scenarie 2B og 2C med 4 ungdomsklubber og 3 fritids/væresteder
Skoleafdelingen sektionsleder
Ødammen
FIF-værestedet
Østhuset
Udeskole
Idræt
Foreningsliv
Lindehuset UK
Dyr /Event
Kultur og
kulturmøder
Leder
Daglig leder
Leder
Leder
Ungdomskolen
12´eren UK
Daglig leder
Grønnevang UK
Daglig leder
Hillerød Vest UK
Daglig leder
UK er en forkortelse for Ungdomsklub, altså et tilbud for unge fra 7. klassetrin til de fylder 18 år.
60
9.2.8
Bilag 8: Østhuset
Østhuset i Østbyen
Profil: Kultur og kulturmøder
Østhusets primære opgave er at skabe attraktive tilbud til de unge:
Østhuset er et fritidsværested for alle unge i målgruppen fra 13 til 17 år. I Østhuset kan de unge deltage i
arrangementer og aktiviteter for og med unge, som bygger på Østhusets princip om HYGGE med INDHOLD
og INDHOLD med HYGGE. Gennem arbejdet med de unge er det blandt andet et mål at øge integrationen
mellem bydelens unge ved at tilrettelægge fælles fritidsaktiviteter og samvær indenfor områderne kultur,
idræt og samfund.
Aktiviteterne er væsentlige for at tiltrække de unge. Et andet vigtigt element er de fælles normer og
samværsformer. Der er brug for tydelige voksne og gode rollemodeller. Unge har brug for at blive mødt af
positive medspillere, som kan hjælpe dem med at udforske og udfordre omgivelserne, støtte dem i deres
udvikling og bakke dem op i det, som de er interesseret i personligt, social og uddannelsesmæssigt.
Østhusets deltagelse i skolesamarbejde:
 Østhuset indgår i mindre omfang i konkrete skolesamarbejder i udskolingen, hvor medarbejdernes
forudsætninger og kompetencer kan bidrage til og understøtte elevernes læring og praktiske
arbejde indenfor det kulturelle område.
 Østhusets medarbejdere indgå ikke i teamsamarbejde med skolens lærere.
 Ledere og medarbejdere indgår i dialoger med skolen om trivsel og udvikling for elever og
elevgrupper, der kommer i Østhuset efter behov.
 Efter konkret aftale med Østhusets leder kan klasser og lærere låne og anvende Østhusets lokaler
og faciliteter i skoletiden. Østhusets rammer er velholdte og virker hjemlige. De kan anvendes som
alternative læringsrum i en varieret skoledag fx til elevsamtaler, gruppearbejde m.v.
 Østhusets leder indgår desuden i TPL og lignende ledelsessamarbejde.
61
9.2.9
Bilag 9: FIF Stedet
FIF”Stedet” Milnersvej 37a, 3400 Hillerød.
Vi er et socialpædagogisk værested.
Vi startede august 1995,som den levende idræts forening.
Vi blev oprettet for at give de ”klubløse” et sted at være.
Vi ville gerne erstatte de unges ophold på rulletrappen i Slots Arkaderne.
Vi har en forældrevalgt bestyrelse. Vi holder generalforsamling februar/marts.
Vi har ingen indskrivning og ingen alders grænser.
Vi er 2 ansatte, en 37 og en 23 timer.
Vi har til huse i FIF fodbold klubhus der ligger i Sportskilen.
Vi har samarbejde med de omkring liggende idrætsklubber.
Fodbold, badminton, tennis, bordtennis, judo, karate og HGI.(Hillerød Stadion)
Vi kan I begrænset omfang betale en del af den unges kontingent.
Vi kan tilbyde at vaske spiller dragten når det er vores unges vaske tur.
Vi deltager i en del fodbold kampe både hjemme og ude. Dels som heppere og ”forældre ”kørsel.
Vi kommer til alle sports kampe hvis den unge har et ønske om at blive set.
Vi kommer ofte til F.C.Nordsjællands hjemme kampe. (Fribillettere)
Vi forlænger vores åbnings tider efter behov.
Vi tager på ski tur hvert år i uge 7.
Det skal læses som stik ord, jeg svarer gerne på spørgsmål.
Venligst Lillian Dale, leder af FIF Stedet
Ps. Vi har SÅ mange små skrøbelige unge ude i vores Kommune der har brug for en hånd, et kærligt knus, et
voksent menneske som de kan betro sig til når hele ”verden ” går dem imod.
62
9.2.10 Bilag 10: Ødammen som fritids/værested
Vision for Ødammen som fritids/værested.
At skifte spor er en nødvendighed
Ødammens centrale placering midt i Hillerød, tæt på mark, skov og sø kan danne ramme om et nyskabende
uderum med et utal af muligheder for børn og unge.
Udeskole
Omgivelserne og udearealer kan anvendes til mange forskellige aktiviteter. Søen kan danne ramme om
undersøgelser af et vandhul, til bålet skal der samles brænde ligesom bålpladsen fungerer som et fælles
samlingspunkt om eftermiddagen. Nærheden til naturen og mulighederne for at passe og pleje dyr i
Ødammen bidrager til at børn og unge får nye oplevelser at være fælles om og meningsfulde gøremål og
aktiviteter at indgå i sammen med værestedets voksne.
Visionen er at skabe et værested for børn og unge, hvor de som en del af den længere og varierede
skoledagen og i fritiden har mulighed for at være tæt på dyr og ude i naturen og derigennem får oplevelser
som ikke findes i et klasselokale eller en skolegård. Ødammen kan stå i spidsen for fælles
børnekulturarrangementer som MGP, ”24-timer, du aldrig glemmer”, samt en årlig efterårslejr.
Bevægelse og sportsaktiviteter
Bevægelsesaktiviteter er en vigtig del af, det der tilbydes i dag i Ødammen. Udearealerne omkring
Ødammen indbyder til bevægelsesaktiviteter. Det samme gælder nærheden og den frie adgang til HGI´s
store udendørsarealer ved siden af Ødammen. Bevægelsesaktiviteterne bidrager ikke mindst til samvær og
velvære hvor aktiviteten og samværet er et mål i sig selv. Når vejret er dårligt er der mulighed for at danse i
Ødammens sal både line dance og andre fælles danse.
Fælles om ”noget”
Temaet ”Fra jord til bord” er centralt på Ødammen. Her er bi-avl, der presses saft, koges suppe på egne
høns for blot at nævne nogle af de aktiviteter der allerede foregår.
Derudover står Ødammen gerne i spidsen for fælles arrangementer for børn og unge i Hillerød i forhold til
børnekulturarrangementer som MGP, ”24-timer, du aldrig glemmer”, samt koloni i Sverige i uge 42 .
Ødammen; begyndelsen til et godt fritidsliv
En del børn har gode og sunde fritidsinteresser, men langt fra alle. For nogle børn kan Ødammen i en
periode være som et ”socialt helle” indtil de får mulighed for at tage del i andre fritidsaktiviteter i
kommunen. Kriminalitetsforebyggelse gennem nære relationer og tydelige voksne rollemodeller bidrager til
at forebygge, at børn tiltrækkes til af uheldige miljøer. Ødammen kan tilbyde alle børn i kommunen
mulighed for at blive en del af et sundt socialt fællesskab.
Der er masser af muligheder og en af forudsætninger for at gøre drøm til virkelighed er der behov for et
godkendt køkken og godkendt spisefaciliteter.
Ledelse og personalet har mod på opgaven
I Ødammen har vi en personalestyrke, der kan og vil løfte denne opgave. Vi har arbejdsglæden og gå-påmod til at omskabe Ødammen til et åbent tilbud ikke alene til børn i nærområdet, men til alle børn/ voksne
i hele kommunen.
Visonen er udarbejdet af ledere og medarbejdere i Ødammen i 2014/ 15.
63
64