Hvordan finder vi de udsatte
børn i tide?
Opsporingsmodellen og
erfaringerne med denne
Gå hjem møde
19 august
Jill Mehlbye
KORA
Jill Mehlbye, KORA
1
Udvikling af en opsporingsmodel
– og erfaringerne med denne
 Modellen er udarbejdet på initiativ af
Socialstyrelsen
 I samarbejde med Haderslev, Viborg,
Norddjurs, Vordingborg og Assens
Kommuner
 UdviklingsForum og EVA
 Rambøll ekstern evaluator
Jill Mehlbye, KORA
2
TIDLIG OPSPORING MED
HENBLIK PÅ TIDLIG INDSATS
Hvordan styrker og kvalificerer vi den
tidlige opsporing og den tidlige indsats?
Vi kommer ofte alt for sent ind.
2/3 af de unge, der har været anbragt uden
for hjemmet, får ikke en
ungdomsuddannelse
Jill Mehlbye, KORA
3
DET KAN VÆRE SVÆRT AT SE
MANGLENDE TRIVSEL
……..FØR DET ER FOR SENT…….
• Ingen facitliste… 100 forskellige tegn på at
noget er galt
• Adfærdsproblemer i 8-årsalderen kan allerede
identificeres i 18-mdr.s alderen
 Børn fra de ressourcestærke familier viser andre
typer af problemer fx tvangspræget, stille
adfærd fremfor forstyrrende urolig adfærd, som
hyppigere ses hos de ressourcestærke familier
Jill Mehlbye, KORA
4
HVORFOR HANDLER VI IKKE
ALTID?
• De professionelles berøringsangst?
• Forskellige tærskler for handlen?
• Vi kan selv ”syndromet”?
• Faglig usikkerhed?
• Faglig sikkerhed fører til flere handlinger
Jill Mehlbye, KORA
5
OPSPORINGSMODELLEN
 Udvikling af en opsporingsmodel
 Med en række enkle, konkrete redskaber
 Vægt på faglighed
 Vægt på samarbejde på tværs (tværfaglighed)
 Baseret på et sæt fælles værdier og teorier
Jill Mehlbye, ORA
6
FÆLLES VÆRDIER
– FÆLLES TEORIER
 FORÆLDRE SKAL VÆRE AKTIVE MEDSPILLERE
 ALLE FAGLIGHEDER ER VIGTIGE
 RESSOURCETÆNKNING
 POSITIV PSYKOLOGI
 BARNETS SES I SIN KONTEKST
 UDVIKLINGSØKOLOGISK MODEL
 RESILIENS
Jill Mehlbye, KORA
7
12-01-2017
Jill Mehlbye, AKF
8
FAGLIG
VIDEN
FAGLIG
SUPERVISION
ØGET FAGLIG DIALOG
STYRKELSE AF
FAGLIGHED
SMÅBØRNS-TEAM
ALLE
BØRN SES
ALLE BØRN
SES OGSÅ I
OVERGANGE
TRIVSELS
VURDERING
•FORMIDLING AF
SYSTEMATISK
VIDEN
HURTIGERE
REAKTION_
HURTIGERE INDSATS
TIDLIG
OPMÆRKSOMHED
•EVALUERINGSMØDER
VIDEN OM
FORVENTNINGER TIL
ET SKOLEBARN
•FORVENTNINGSAFSTEMNING
VIDEN OM HINANDENS
ARBEJDSFORMER
VÆRDIGRUNDLAG – BARNET SES I SIN SOCIALE KONTEKST OG I ET
UDVIKLINGSØKOLOGISK PERSPEKTIV
SKÆRPET
UNDERRETNINGSPLIGT
ALLE INKL.
FORÆLDRE
ER FULDT
INFORMEREDE
EFFEKTIVE
MØDER
HURTIGERE
REAKTIONER PÅ
UNDERRETNINGER
VIDEN OM DER
HANDLES PÅ
UNDERRETNINGER
TOVHOLDER
FORÆLDRE ER MED I
ALLE RELEVANTE
MØDER
DIALOGMODEL
FÆLLES OG MERE
SIKRE BESLUTNINGER
UDNYTTELSE AF TVÆRFAGLIGE RESSOURCER
RESILIENS - POSITIV PSYKOLOGI - RESSOURCEPERSPEKTIV
1. TRIVSELSVURDERINGER
•Fokus på det enkelte barn på en systematisk
måde
•Hvad skal vi se efter?
•Hvad skal vi være opmærksomme på?
•Skal vi gøre noget (mere radikalt)?
Jill Mehlbye, KORA
11
SKEMA MED TJEK SPØRGSMÅL
Det skal være en hjælp til systematisk at
italesætte det ”anede” – det man fornemmer
Der kan sættes flere ord på efterhånden som der
gennemføres en systematisk undren over, hvad
der er ”i spil” hos barnet.
Denne undren sker med afsæt i iagttagelser og
igennem dialoger mellem de forskellige
fagpersoner og barnets forældre
Jill Mehlbye, KORA
12
• Trivselsskemaet anvendes 2 gange årligt af
sundhedsplejen, dagplejen, børnehaver,
skoler/SFO
• Er tilpasset den enkelte faggruppe
• Skemaet forpligter
• Individuel og fælles undren giver faglige
refleksioner og efterfølgende handling
• Skaber rum for refleksion – og ikke bare retorik
Jill Mehlbye, KORA
13
TRIVSELSSKEMA
UDVIKLING AF FÆLLES FAGLIGHED
Grøn:
Barnet kan etablere en
god stabil kontakt
Gul:
Barnet er ustabil i sin
kontaktform
Grøn
Gul
Rød
Trivsel
BEKYM
MGL.
TRIVSEL
Rød:
Barnet afvise al kontakt/
er ukritisk i sin kontakt
12-01-2017
RING
Jill Mehlbye, KORA
14
OVERBLIK OVER BØRNEGRUPPEN
OG DENS INDBYRDES SAMSPIL
Grøn zone obs:
• Barnet leger ofte med
andre børn
Gul zone obs:
• Barnet er
tilbageholdende og har
svært ved at indgå i leg
og kommunikation med
andre børn
Rød zone obs:
• Barnet er næsten altid i
konflikt med de andre
børn
12-01-2017
Børnene på Grønne
stuen/i
zone
klassen
”Trivsel”
Peter
Gule zone
”Bekymring”
x
Lise
Simon
Jill Mehlbye, KORA
Røde zone
Alvorlige
pro blemer
x
x
15
RESULTAT:
DEN FAGLIGE DIALOG STYRKES
•Opmærksomhed på væsentlige kompetencer
og udvikling hos børnene
•Skærpelse af den faglige dialog og sparring
•Sikring af systematik
•Opnåelse af et fælles syn og forventningssæt
Jill Mehlbye, KORA
16
ERFARINGER MED TRIVSELSSKEMAER
Der er børn vi ikke har set – som vi pludselig ser
Især børn i den ”gule” position/zone ses
(tidligere)
Vi handler tidligere (i normalmiljøet)
Jill Mehlbye, KORA
17
2. EKSTERN KONSULENTBISTAND
•Løbende faglig sparring
•Nogle der kigger ”over skulderen” og stiller de
”uventede spørgsmål”
•Nye øjne på børnene
•”Mavefornemmelser” kan drøftes
Jill Mehlbye, KORA
18
DEN FAGLIGE KONSULTATION I PRAKSIS
 Småbørnskonsulenter, ressourcepædagoger, AKT
konsulenter/rekvireres efter behov
 Trivselscafe – til rådighed for forældre og
professionelle (psykolog og socialrådgiver)– ingen
skriftlighed
 Fagligt sparringsforum/ fokusgrupper/distriktets
rådgivningsteam – formaliseret struktur
 PPR i konsultative funktioner fremfor udredende
Jill Mehlbye, KORA
19
3.OVERGANGSSKEMAER
 Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer på
tværs af institutioner
 Fælles opmærksomhed på de børn, som har behov for
særlig støtte og opmærksomhed
 Gensidig forventningsafstemning mht. børns udvikling og
behov
Jill Mehlbye, KORA
20
Erfaringer med
overgangsskemaer
•
•
•
•
Mere viden om børn med særlige behov
Godt med systematik
Godt med ensartede informationer om børnene
Godt med evalueringsmødet =dialogskema
• Styrker samarbejdet og det fælles syn
• Styrker kendskabet til hinanden
• Man får mere at vide om, hvad den anden
institution har brug for at vide om børnene
• Bedre visitation til ”næste led” (dagplejen)
Jill Mehlbye, KORA
21
4. SMÅBØRNSTEAM
 Sparring til de fagprofessionelle
 Vidensteam af fagpersoner
 Jordemoder, psykolog, socialrådgiver,
småbørnskonsulenter, familiebehandler,
dagplejepædagog, vuggestuepædagog
Jill Mehlbye, KORA
22
Udviklet forskelligt i
kommunerne
 Specialiseret småbørnsteam
 Fagligt sparringsforum/tværfaglige team
anvendes som småbørnsteam
Jill Mehlbye, KORA
23
Erfaringer med småbørnsteam
 Kurser i små børns signaler
 Det tværfaglige samarbejde er blevet styrket
 Øget fokus på de små børn
 Tidligere fokus på de små børn
 Tidligere samarbejde med forældrene
 Ekstra faglig sparring til dagplejerne
Jill Mehlbye, KORA
24
4. DIALOGMODELLEN
 Først tages beslutninger, så argumenteres der for
dem
 For mange møder uden at der ”kommer noget ud
af dem”
Jill Mehlbye, KORA
25
sparring
refleksion
Forventningsafstemning
Formål
Analyse
Evaluering
Beslutning
12-01-2017
Jill Mehlbye, KORA
26
RESULTATER
 UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR)
 UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE
 BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE
 VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN
FOR DE ”NORMALE RAMMER”
Jill Mehlbye, KORA
27
Tak for opmærksomheden
Jill Mehlbye, KORA