Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 Forsidebillede: Køge Bugt Motorvejen Dato: Marts 2015 Oplag: 300 stk. Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-48-0 ISBN: 978-87-93184-47-3 ISSN (NET): 1604-780X ISSN: 1603-3574 Copyright: Vejdirektoratet, 2015 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 5 2. Beretning 6 2.1 Præsentation af Vejdirektoratet 2.2 Vejdirektoratets samlede økonomiske aktiviteter 2.3 De faglige resultater 2.4 Årets økonomiske resultater 2.5 Målrapportering 2.5.1 Måloversigt 2.5.2 Vurdering og analyse 2.6 Redegørelse for reservationer 2.7 Forventninger til det kommende år 3. Regnskab 3.1 Udgiftsbaserede konti 4. Bilag 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance 4.2 Indtægtsdækket virksomhed 4.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter 4.4 Anvendt regnskabspraksis 4.4.1 Ændringer i anvendt praksis 4.5 Tabeller vedr. det udgiftsbaserede område 6 9 9 14 18 18 21 23 27 31 34 36 36 40 40 42 43 44 Kapitel overskrif t her 4 Påtegning af det samlede regnskab 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Vejdirektoratet (CVR nummer 60729018) er ansvarlig for: § 28.21.10. Vejdirektoratet, § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv., § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje, § 28.21.30. Drift og vedligeholdelse af statsvejnettet, § 28.21.31 Drift og vintertjeneste og § 28.64.11 Forberedelse af togfondsprojekter Vejdirektoratet, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2014. Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvanlig praksis. 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. 5 Beretning 2. Beretning Det strategiske vejnet, fokus på trafiksikkerhed og indsatsen på cykelområdet. På side ni præsenteres et udvalg af de faglige resultater, Vejdirektoratet har opnået i 2014. Fremkommelighed er Vejdirektoratets vigtigste ydelse. Fordi et veludbygget, veludnyttet og vedligeholdt statsvejnet er med til, at gøre Danmark mobilt. I de seneste årtier er der en klar tendens til at en stadig større del af trafikken koncentreres på de store veje. Ved at øge fremkommeligheden på statsvejene bidrager Vejdirektoratet således til at skabe grobund for øget vækst i samfundet. 2.1 Præsentation af Vejdirektoratet Vejdirektoratet er en institution under Transportministeriet. Vi har ansvaret for at planlægge, anlægge og drive statens veje. Vejdirektoratets primære kunde er trafikanterne. Samtidig er det afgørende, at koblingen til de øvrige transportnet – som kommuneveje, cykelstier og kollektiv trafik – hele tiden optimeres, så den samlede infrastruktur fremstår som en smidig, sikker og gennemtænkt service. Også her spiller Vejdirektoratet en vigtig rolle med blandt andet Rammen for Vejdirektoratets arbejde er et strategisk grundlag bestående af en mission, en vision, værdier og tre strategiske temaer. Visionen opnås gennem de strategiske temaer og værdigrundlaget. Strategiske temaer I 2014 er fokus blevet skærpet i form af nedenstående strategiske temaer. Bedre vej for pengene Samfundet skal have maksimalt udbytte af de midler, der prioriteres til transport i Danmark. Det sker for eksempel gennem fokus på nye kontrakttyper og innovative samarbejdsformer for at sikre, at samfundet får mest og bedst mulig vej for pengene. Nemt og sikkert frem Fælles løsninger Mobilitet bidrager til vækst og velfærd. Et eksempel på dette er nye initiativer til at mindske den stigende trængsel på statsvejene – blandt andet forsøg med kørsel i nødspor, som skal lette morgentrafikken for trafikanterne på Hillerødmotorvejen. Udvikling og samarbejde er forudsætning for forandring og forankring. Det understøtter Vejdirektoratet blandt andet igennem Det strategiske vejnet, hvor der er indgået aftaler med 58 kommuner om information og koordinering af vejarbejder, som skal sikre at trafikanterne oplever mere hensigtsmæssig fordeling af vejarbejder og dermed en bedre fremkommelighed. 6 Beretning Med 108.000 køretøjer i døgnet er Motorring 3 den næstmest trafikerede vej i Danmark. Mission: Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem. 4. Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Vejdirektoratet markedsfører og sælger ydelser og produkter efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Derudover har Vejdirektoratet en række forskningsprojekter, som foregår i regi af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Vision: På vej effektivt, professionelt og sikkert for dig. 5. Anlæg af hovedlandeveje mv. Opgaven omfatter bevillinger til anlægsprojekter i relation til motorveje, øvrige hovedlandeveje og broer. Endvidere kan Vejdirektoratet afholde udgifter til forlods erhvervelse af ejendomme til brug for anlæg, hvortil der endnu ikke er givet projektbevilling. Mission, vision og strategiske temaer skal udmøntes indenfor Vejdirektoratets ni primære opgaveområder: 1. Vejforvaltning og formidling Vejdirektoratet løser en række sektoropgaver på tværs af det samlede vej- og trafiknet. Vejdirektoratet samler og formidler faglig viden om statsvejnettets tilstand, fremkommelighed, miljø- og sikkerhedsmæssige krav til vejanlæg, samt behov og krav i den danske vejsektor og arbejder gennem kampagner og forbedring af vejnettet for at skabe bedre trafiksikkerhed. 6. Vejdirektoratets tilskudspulje Tilskudspuljen vedrører statslig medfinansiering af projekter til fremme af cykeltrafik og statslig medfinansiering af kommunale vejanlægsprojekter. Derudover indeholder kontoen tilskud til kommunale sikkerhedsinitiativer i forbindelse med trafiksikkerhedsbyer, samt tilskudsfinansiering til eksterne undersøgelser, analyser mv. Vejdirektoratet forestår desuden administration af tilskudspuljen, som en del af Vejdirektoratets driftsbevilling. 2. Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen Vejdirektoratet udarbejder beslutningsgrundlag i form af analyser, forundersøgelser og VVM-undersøgelser for udbygning og forbedring af statens vejnet. 7. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter Opgaven omfatter dels vedligeholdelse af statens veje, broer og andre bygværker, og dels mindre anlægsforbedringer på statsvejnettet. 3. Støttefunktioner Opgaven omfatter Vejdirektoratets ledelse, administration, overordnede økonomiske styring og samordning, intern og ekstern information, sagsbehandling i relation til vejloven, planloven, naturbeskyttelsesloven mv., deltagelse i internationalt samarbejde, generel implementering af regeringens transport-, trafiksikkerheds- og miljøpolitik på Vejdirektoratets område samt betjening af Transportministeriets departement og af Folketinget i generelle vejog trafikspørgsmål. 8. Drift og vintertjeneste Opgaven omfatter aktiviteter, der vedrører driften af statsvejnettet og har overordnet til formål at sikre, at trafikken afvikles sikkert og effektivt på statens veje, at give trafikanter en god service og relevant information før, under og efter vejtransporten. 7 Beretning For følgende hovedkonti aflægges et bevillingsregnskab: • § 28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbevilling) • § 28.21.23 Vejdirektoratets tilskudspulje (Reservationsbevilling) • § 28.21.30 Vedligeholdelse af mindre anlægsprojekter (Anlægsbevilling) • § 28.21.31 Drift og vintertjeneste (Anlægsbevilling) 9. Forberedelse af togfondsprojekter Vejdirektoratet varetager forberedelse af visse togfondsprojekter, herunder VVM-undersøgelse af ny bane over Vestfyn samt VVM-undersøgelse af ny bro over Vejle Fjord. Vejdirektoratets virksomhedsbærende hovedkonto er § 28.21.10 Vejdirektoratet. Vejdirektoratets årsrapport 2014 aflægges for Vejdirektoratets hovedkonto § 28.21.10 Vejdirektoratet (Driftsbevilling) samt § 28.64.11 Forberedelse af togfondsprojekter (Driftsbevilling). Regnskabsaflæggelsen for disse fire hovedkonti er udgiftsbaseret. I afsnit 3.1 vises en tabel med Vejdirektoratets udgiftsbaserede hovedkonti. Tabel 1: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens samlede opgaver i 2014 Bevillingstype Primær opgave Anlægsbevilling i alt Anlægsbevilling Andel af årets overskud på §28.21.10 (mio. kr.) (1-2) 5.531,2 4.494,1 - 3.294,4 2.877,4 - Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter (§28.21.30) 1.269,7 930,4 - Drift og vintertjeneste (§28.21.31) Vejforvaltning og formidling (§28.21.10) Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen (§28.21.10)** 967,1 686,3 - 334,8 328,6 6,2 91,8 86,5 127,9 125,7 -2,3 Administration af tilskudspuljer (§28.21.10) 2,5 1,5 Støttefunktioner (§28.21.10)*** 105,4 116,2 - -8,5 8,5 7,3 7,3 - 188,2 314,6 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (§28.21.10) Forberedelse af togfondsprojekter (§28.64.11)**** Reservationsbevilling i alt Regnskab, netto (mio. kr.) (2) Store anlægsprojekter (§28.21.20) Driftsbevilling i alt* Driftsbevilling Bevilling, netto (mio. kr.) (1) Tilskudspuljer (§28.21.23) * Bevilling på § 28.21.10 er reguleret for tillægsbevilling på – 12 mio. kr. i forbindelse med finansiering af underskud på § 28.21.31.15, Vintertjeneste. Tillægsbevillingen er forholdsvist fordelt på § 28.21.10.10, Almindelig virksomhed. ** Bevilling på § 28.21.10, opgave Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen udgør på Finansloven for 2014, inkl. tillægsbeviling 214,9 mio. kr. I tabel 1 er denne bevilling korrigeret som følge af træk på reserveret bevilling fra tidligere år på 22,8 mio. kr., reservation af årets bevilling til kommende år på 59,8 mio. kr. samt for bortfald af årets bevilling på 50 mio. kr. *** Indbudgetteret forbrug af opsparing på 5,3 mio. kr. er tillagt indtægtsbevillingen **** Bevilling til finanslovskonto § 28.64.11 på 19 mio. kr. blev optaget på finansloven for 2014 på tillægsbevillingsloven. Denne bevilling er i tabel 1 korrigeret som følge af reservation af bevilling til kommende år på 11,7 mio. kr. 8 Beretning 2.2 Vejdirektoratets samlede økonomiske aktiviteter Årets overskud på 6,2 mio. kr. er udtryk for forskellen mellem nettobevilling og regnskabet. Nettobevillingen er korrigeret for tillægsbevillinger, bortfald og reservationer. I tabel 1 redegøres for ressourceforbruget i 2014 for hver af de primære opgaver i Vejdirektoratet. Som noget nyt i 2014 varetager Vejdirektoratet opgaver i forbindelse med forberedelse af togfondsprojekter, hvor Vejdirektoratet forestår VVM-undersøgelser af anlægsinvesteringer i jernbaneinfrastruktur. Omkostningsmæssigt udgør de store anlægsprojekter Vejdirektoratets største opgave med samlede omkostninger i 2014 på 2.977,4 mio. kr. svarende til 55 % af Vejdirektoratets samlede omkostninger i 2014. Opgaven omfatter anlæg af motorveje og andre statslige veje. 2.3 De faglige resultater Anlægsaktiviteten i Vejdirektoratet har i 2014 været mindre end i 2013, der var et reelt historisk højt niveau. Der er gennemført seks store åbninger med sammenlagt 43 km vej. Flere af projekterne er afsluttet før tid. Der er lagt nyt asfaltslidlag på den udbygning af Motorring 4, som åbnede for trafik i oktober 2013. Endvidere varetager Vejdirektoratet opgaven Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter, som udgør 17 % af omkostningerne i 2014. De konkrete vedligeholdelsesopgaver er vedligehold af broer og andre bygværker, ny asfalt på vejene mv. Mindre anlægsopgaver omfatter anlæg af eksempelvis cykelstier, rundkørsler mv., samt med-finansiering af kommunale ønsker til projekter på statsvejnettet. Blandt årets åbninger var udbygningen fra fire til seks spor af Fynske Motorvej mellem Middelfart og Nørre Aaby. Vejprojektet skulle efter planen først stå klar i løbet af 2015, men Vejdirektoratet og entreprenøren færdiggjorde arbejdet allerede i 2014. Strækningen er en hovedpulsåre i den danske infrastruktur, hvor der hver eneste dag kører over 50.000 biler forbi, heraf 9.000 tunge lastbiler. 14 % af Vejdirektoratets omkostninger blev i 2014 brugt på varetagelse af opgaver relateret til drift af statens veje, herunder snerydning og glatførebekæmpelse. Vejdirektoratet varetager herudover tilskudspuljer til blandt andet statslig medfinansiering af projekter til fremme af cykeltrafik og statslig medfinansiering af kommunale vejanlægsprojekter. Åbninger af mindre anlægsprojekter i 2014 (udvalgte eksempler) Vejdirektoratets driftsaktivitet omfatter desuden en række opgaver. Herunder Vejforvaltning og formidling, hvor Vejdirektoratet løser en række vejsektoropgaver, Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen, hvor Vejdirektoratet udarbejder beslutningsgrundlag i form af screeninger, forundersøgelser og VVM-undersøgelser, Administration af tilskudspuljer, hvor Vejdirektoratet administrerer tilskudspuljer til kommunale cykelstier, kommunale veje mv. Støttefunktioner i Vejdirektoratet er økonomifunktionen, HR, IT mv., som understøtter de ovenstående opgaver. Herudover varetages opgaver i forhold til indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskning – opgaver som ligger i direkte forlængelse af Vejdirektoratets øvrige opgaver. Ombygning af t-kryds ved Audebo nord for Holbæk Cykelsti mellem Gistrup og Lundby syd for Aalborg Rundkørsel ved Tjæreborg (Esbjerg) Midterautoværn og ny tilkørselsrampe på Alssundbroen Inddragelse af ca. 4 km nødspor til kørespor ved Kolding Udover de store anlægsprojekter har Vejdirektoratet i 2014 åbnet flere end 30 mindre anlæg som cykelstier, rundkørsler og kryds landet over. f.eks. i form af en række trafiksikkerhedstiltag på Alssundbroen ved blandt andet at etablere et midterautoværn for at forebygge uheld med frontalsammenstød med modkørende. Vejåbninger i 2014 (store anlægsprojekter) Brande Omfartsvej 27. maj 2014 7 km 4-sporet motortrafikvej bygget om til motorvej Motorring 4* 7. juli 2014 4 km udbygget motorvej (fra 4 til 6 spor) Sdr. Borup – Assentoft 3. september 2014 5 km ny motortrafikvej Middelfart – Nr. Aaby (Fynske motorvej) (fra 4 til 6 spor) 6. oktober 2014 10 km udbygget motorvej Nykøbing Falster Omfartsvej 15. november 2014 6 km ny 2-sporet landevej Hårup – Låsby (Silkeborgmotorvejen delstrækning) 1. december 2014 11 km ny 4-sporet motorvej * Udbygningen af Motorring 4 fra fire til seks spor stod klar i oktober 2013, men strækningen blev først færdigasfalteret i sommeren 2014. 9 Beretning uheldsreducerende effekt viser, at de samlet set tjener anlægsudgiften hjem på ca. 2,6 år. Vejdirektoratet udgav i 2014 en evalueringsrapport om de 154 mindre anlægsprojekter inden for trafiksikkerhed, fremkommelighed, cykelstier og trafiksaneringer, Vejdirektoratet har gennemført fra 2007 til 2014, og resultaterne er tydelige. Projekterne har haft stor betydning for bilister og cyklister lokalt samt for trafiksikkerheden, og rejsetiden for mange trafikanter er tilmed reduceret væsentligt. Vedligeholdelse af vejene I 2009 blev det økonomiske behov til vedligeholdelse af statsvejnettet opgjort, og der blev indgået en politisk aftale om nedbringelse af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på statsvejnettet i perioden 2010-2013. Nedbringelsen af efterslæbet i aftaleperioden 2010-2013 er blevet endeligt opgjort i 2014. Samlet set er målet indfriet. Den beregningstekniske opgørelse af det fysiske efterslæb viser, at omfanget af efterslæbet på statsvejnettet svarer til, at der i perioden 2010-2013 er nedbragt et efterslæb på ca. 2,15 mia. kr. (2010-priser), mens målet for aftaleperioden var 1,90 mia. kr. (2010-priser). Efterslæbet er således nedbragt mere end forudsat, når måltallet sammenholdes med den beregningstekniske opgørelse for perioden 2010-2013. Dette skyldes For trafiksikkerheds- og fremkommelighedsprojekterne er der beregnet forventede samfundsøkonomiske gevinster af projekterne, som en del af grundlaget for projekternes prioritering og bevilling. De samfundsøkonomiske beregninger, der er foretaget af fremkommelighedsprojekterne fra 2010, viser høj rentabilitet. Det skyldes, at der – i forhold til den beskedne anlægsudgift – opnås relativt store forbedringer i form af i ventetid for trafikanter og i form af sparede ulykker. Trafiksikkerhedsprojekternes beregnede Skagen Nye ruter til gennemførelse Rutenet for modulvogntog Hirtshals Hjørring Havn Rasteanlæg Godsregistreringscenter Frederikshavn Transportcenter og omkoblingsplads Brønderslev Se detailkort på vejdirektoratet.dk Hanstholm Aalborg Nykøbing M. Thyborøn Hadsund Hobro Skive Struer Viborg Holstebro Randers Herning Grenaa Aarhus Silkeborg Ikast Ringkøbing Ebeltoft Helsingørr Hundested Skanderborg Horsens Vejle Fredericia Esbjerg Kolding Ribe Haderslev Assens Aabenraa Fåborg Odense Tønder Holbæk Kalundborg Slagelse Nyborg København Roskilde Køge Ringsted Korsør Næstved Svendborg Sønderborg Frøslev Frederikssund Varde Hillerød Nykøbing F Nakskov Rønne Rødby Gedser Grundkort: Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet Der kommer stadig flere af de lange modulvogntog på vejnettet. På kortet er både det eksisterende og det planlagte modulvogntogsnet tegnet ind. 10 Beretning kelstier og cykelparkering. I samarbejde med Trafikstyrelsen arbejder Vejdirektoratet målrettet på at reducere antallet af højresvingsulykker mellem cyklister og lastbiler. Rigspolitiet, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet har sammen udarbejdet en strategi til bekæmpelse af højresvingsulykker, som har dannet grundlag for fordeling af puljemidler. Vejdirektoratet har fået midler til bekæmpelse af højresvingsulykker og vil sammen med kommunerne i 2015 gennemføre et forsøg med cykelbokse, som er afmærkede områder til cyklister ved kryds foran bilernes stoplinje. blandt andet, at det er lykkedes at opnå bedre priser end forudsat samt at nogle bygværker mv. har kunnet holde længere end forventet, hvorved vedligeholdelsesarbejder svarende til ca. 110 mio. kr. er udskudt til senere gennemførelse. Som det fremgår ovenfor er efterslæbet på belægninger nedbragt i 2014, således at belægningerne nu er i balance. I 2015-2017 vil der fortsat være fokus på at nedbringe efterslæb på små og store bygværker. Desuden følges udviklingen i behovet for kapitalbevarende vedligehold, idet efterslæb for belægninger er væsentligt reduceret. For at øge cyklisternes fremkommelighed har Vejdirektoratet som led i cykelstrategien lavet et forsøg, hvor cyklister kan svinge til højre for rødt i udvalgte lyskryds på statsvejnettet. Forsøget løber frem til udgangen af 2015, hvorefter det skal evalueres. Plads til erhvervslivets transporter Størrelsen på lastbilerne øges fortsat og derved øges transporteffektiviteten. Der kommer stadig flere af de lange modulvogntog. I 2014 og årene frem står Vejdirektoratet, på baggrund af blandt andet Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014, bag en væsentlig udvidelse af det særlige vejnet, som modul-vogntogene må anvende. Vejdirektoratet har desuden gennemført en række mindre anlægsprojekter, der forbedrer cyklisternes forhold blandt andet ved anlæg af cykelstier og rundkørsler samt ved krydsombygninger. I 2014 er ca. 130 lokaliteter, blandt andet rundkørsler og kryds, bygget om på de nye modulvogntogsstrækninger, som er vist med blå signatur på side ti. Vejdirektoratet har desuden arbejdet med at sikre bedre forhold for kørsel med særtransporter, herunder vindmølletransporter. Derved øges effektiviteten med deraf afledte samfundsøkonomiske gevinster Strategisk analyse om udbygning af E45 I 2014 blev den strategiske analyse vedrørende udbygning af den Østjyske Motorvej (E45) offentliggjort som den sidste af de strategiske analyser, som Vejdirektoratet i denne omgang har udarbejdet. Analysen afdækker behovet for udbygning af E45. I rapporten beskrives blandt andet de trafikale sammenhænge, der er mellem udbygning af E45 og anlæg af en ny midtjysk motorvej. Arbejdet med at få endnu flere i cykelsadlen Regeringen har som målsætning at fremme cyklisme. Transportministeriet offentliggjorde i den forbindelse Den nationale cykelstrategi i juli 2014. Vejdirektoratet arbejder med at fremme cykling på flere fronter for at understøtte målsætningen om at få flere danskere til at benytte cyklen i stedet for bilen eller kombinere bil eller offentlig transport med cykeltransport. Vejdirektoratet har i 2014 oprettet en temaside på vejdirektoratet.dk, der samler viden om cykeltrafik. Vejdirektoratet administrerer Cykelpuljen, de nationale cykelruter, pulje til Supercykelstier og Pulje til supercy- På vejdirektoratet.dk er der nu oprettet en temaside, der samler viden om cykeltrafik. 11 Beretning Sådan ser de tre tavlevisninger ud til forsøget med kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen. Yderst til venstre ses tavlen, når sporet ikke er åbent. Derefter ses tavlen, der viser at sporet er åbent. Og til sidst ses tavlen, der fortæller, at nødsporet er på vej til at lukke. Forbedret trafikafvikling og trafikinformation For at sikre bedre trafikafvikling på motorvejene i forbindelse med større trafikuheld lancerede Vejdirektoratet 2. december 2014 sammen med politiet og 12 kommuner 19 nye faste omkørselsruter. Ruterne skal fremover guide bilister hurtigere uden om spærringer efter f.eks. uheld på motorvejen. Omkørselsruterne er en af indsatserne i Det strategiske vejnet. Dette vejnet er et samarbejde mellem et flertal af landets kommuner, politiet og Vejdirektoratet, der har til formål, at udnytte den eksisterende infrastruktur bedst muligt. Udover de faste omkørselsruter indeholder Det strategiske vejnet indsatserne: bedre koordinering af vejarbejder samt fælles trafikinformation. torvejen. Dermed får lastbilchaufførerne hjælp til at finde et sted at parkere, når de skal holde deres hvilepauser, hvilket kan være en fordel for lastbilchaufførerne – især på travle motorvejsstrækninger. Til gavn for bilister i elbiler har Vejdirektoratet i 2014 opsat 12 hurtigladere på motorvejsstrækningen tværs over landet samt en enkelt ved Farøbroerne. Et godt år for trafiksikkerheden Trafikanterne skal kunne komme nemt og sikkert frem. Derfor arbejder Vejdirektoratet målrettet med at forbedre trafiksikkerheden på statsvejnettet – både ved anlæg af nye og ombygning af eksisterende veje – gennem et løbende og systematisk trafiksikkerhedstjek af statsvejene. Vejdirektoratet har indsamlet de første erfaringer med at lade bilister køre i nødsporet for at fremme kapaciteten. Der er igangsat et forsøg med kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen i morgenmyldretiden i retning mod København på strækningen mellem Værløse og Ring 4. En foreløbig opsamling på projektet har vist, at sporet bliver flittigt brugt, og det har reduceret trængslen og givet kortere rejsetid for de fleste trafikanter. De foreløbige ulykkestal viser, at antallet af danskere, der mistede livet på vejene i 2014, er opgjort til 183 personer. Det er et klart fremskridt i forhold til 2013, hvor 191 mennesker omkom i trafikken. Samtidig er det i nærheden af rekordåret 2012, hvor der var 167 trafikdræbte, hvilket var det laveste tal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1930. Vejdirektoratet har desuden inddraget nødsporet til kørespor mellem tilslutningsanlæggene på tre delstrækninger ved Kolding. Nødsporet fungerer som parallelspor mellem tilslutningsanlæggene, så det er primært møntet på den lokale trafik mellem tilslutningsanlæggene og ikke den gennemkørende trafik. Vejdirektoratet har med henblik på at reducere antallet af ulykker iværksat indsatser på flere fronter. Blandt andet ved at ombygge kryds, etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger og i det hele taget gøre forholdene mere trygge og sikre på blandt andet hovedlandevejene, samt gennem kampagnen Vores Fart, der satte fokus på hastigheden omkring vejarbejder. Den nye rasteplads Kongsted N på Vestmotorvejen (E20) i vestgående retning er blevet udstyret med et nyt, intelligent parkeringsanlæg, der tæller antallet af ledige pladser og lægge beskeden ud på variable tavler på mo- På seks år er det lykkedes Vejdirektoratet at fjerne halvdelen af de såkaldte ”sorte kryds” på statsvejnettet. 12 Beretning Synlige i offentligheden Vejdirektoratet har i 2014 markeret en række afsluttede vejprojekter med offentlige åbningsarrangementer for at fejre den nye infrastruktur med dem, der skal bruge den i det daglige. Det er sket på den nye motortrafikvej Sdr. Borup – Assentoft, udbygningen af Fynske Motorvej (Middelfart - Nr. Aaby), Nykøbing Falster Omfartsvej,delstrækningen Hårup – Låsby på den nye Silkeborgmotorvej og Brande Omfartsvej. Sorte kryds er kryds, hvor der sker forholdsvis mange ulykker – for eksempel på grund af dårlige oversigtsforhold eller for høj fart. I 2007 var der 103 af denne slags farlige kryds på statsvejnettet. I dag er tallet nede på 55 kryds. Vejdirektoratet har også arbejdet med grå strækninger, der er længere sammenhængende strækninger, hvor der ikke nødvendigvis sker markant flere ulykker end forventet, men hvor ulykkernes sammensætning og type gør det muligt at foretage rentable trafiksikkerhedstiltag. Tiltagene er for eksempel rumleriller, fjernelse af faste genstande i rabatten og opsætning af fartvisere. Alle vejene er eksempler på projekter, der nyder stor opbakning fra trafikanter, borgere og lokalsamfundet i øvrigt. Det viste sig også på deltagelsen til åbningsarrangementerne, hvor børn og voksne i stort tal bidrog til festlighederne, der også mediemæssigt fik stor opmærksomhed. Ny og mere tidssvarende vejlov Vejdirektoratet har i 2014 – i samarbejde med departementet – udarbejdet forslag til en ny vejlov. I december 2014 blev lovforslaget vedtaget af Folketinget. Loven forenkler lovgivningen ved at slå fire love (privatvejsloven, vejbidragsloven, renholdelsesloven og vejloven) sammen til to hovedlove i form af vejloven og privatvejsloven, mens de to øvrige love ophæves. En omdømmeanalyse fra Reputation Institute fra oktober 2014 placerede Vejdirektoratet i top-10 over de mest synlige offentlige institutioner. Endelig oplevede Vejdirektoratet en stor international interesse for projektet med en ny Storstrømsbro. Da der i september blev afholdt orienteringsmøde, deltog en række store danske entreprenører, ligesom også entreprenører fra England, Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien, Østrig og Sydkorea var repræsenteret ved mødet. Loven indeholder en række helt nye tiltag, der især relaterer sig til bekæmpelse af trængsel på vejene. Fremkommeligheden er blandt andet udfordret af mange gravearbejder på vejnettet. Derfor sætter loven fokus på bedre styring og koordinering af gravearbejder, ligesom den giver bemyndigelse til at fastsætte regler om vilkår om bod, når gravearbejder forsinkes. Fortsat fokus på effektivitet 1. januar 2014 trådte Vejdirektoratets nye strategi i kraft. Den har klart fokus på at imødekomme de forventninger og behov, interessenterne har til Vejdirektoratet. Den ny vejlov giver desuden bedre mulighed for sektorsamarbejde og understøtter digitalisering, hvilket er vigtige elementer for, at Vejdirektoratet kan udføre sit arbejde som vejmyndighed tilfredsstillende. For at understøtte strategien har Vejdirektoratet tilpasset organisationen. Anlægs- og driftsopgaver er nu samlet i én division. Samtidig er der oprettet en ny Trafikdivision, der skal sikre fremkommelighed for trafikanterne gennem en samlet effektiv styring, afvikling og information om trafikken. Der er holdt rejsegilde på det nye trafiktårn, hvor Vejdirektoratets trafikinformationscenter (T.I.C.) efter planen skal flytte sammen med trafikinformationen fra Banedanmark og DSB. Det er forventningen, at T.I.C. vil flytte ind og virke i det nye tårn fra efteråret 2015. Også Københavns Kommune flytter en række trafikmedarbejdere ind. Med indførelsen af den nye organisering fortsætter Vejdirektoratet sit fokus på effektivitet i virksomheden. Vejdirektoratet er samtidig begyndt at insource konsulenter på IT- og trafikområdet, og der er indført videobaseret telefoni, som understøtter den geografisk spredte organisering. Vejdirektoratet har også styrket sig i forhold til styring og afregning af de rådgivningsydelser, som bliver indkøbt. Det er sket ved at ensrette kontrakter over rådgiverydelser. Systemet er indført for at få en sikker og lettere daglig styring af alle rådgivningsaftaler. Børn på besøg på Silkeborgprojektets besøgscenter. 13 Beretning 2.4 Årets økonomiske resultater På Drift og vintertjeneste har der været et samlet forbrug i 2014 på 686,3 mio. kr. Et akkumuleret underskud blev nedbragt fra 323 mio. kr. primo året til 50,5 mio. kr. ultimo året. Det akkumulerede underskud skyldes primært merforbrug på vintertjenesten de foregående år som følge af udgiftsdrivende vintre. Nedbringelsen var mulig primært som følge af tilførsel af ekstrabevilling til vintertjenesten på 257 mio. kr. samt mildt vejr i årets første måneder. De økonomiske resultater i 2014 har været tilfredsstillende, med et positivt resultat på § 28.21.10 på 6,2 mio. kr. I tabellen Økonomiske hoved- og nøgletal vises udvalgte poster og nøgletal for Vejdirektoratets omkostningsbaserede bevillinger (§ 28.21.10 og § 28.64.11). Der henvises i øvrigt til kapitel 3 Regnskab for uddybning af regnskabstal. Ordinære driftsindtægter Ordinære driftsindtægter er steget fra 369,6 i 2013 til 451,7 mio. kr. i 2014. Stigningen på 82,1 mio. kr. skyldes hovedsagligt Storstrømsbroen og togfondsprojekter med en stigning på henholdsvis 94,3 mio. kr. og 7,2 mio. kr., der modsvares af en reduktion i bevilling til almindelig virksomhed på 17,0 mio. kr. I nedenstående afsnit redegøres for udviklingen i regnskabsposter for Vejdirektoratets omkostningsbaserede bevillinger, dvs. § 28.21.10 og § 28.64.11. I afsnit 2.8 redegøres særskilt for reservationer vedrørende transportpuljer, Storstrømsbroen samt forberedelse af togfondsprojekter. Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed omsætter for ca. 61 mio. kr. i både 2013 og 2014. I 2014 har Vejdirektoratet haft et samlet forbrug på store anlæg på 2.877,4 mio. kr. Som følge af billiggørelser på projekterne kunne Vejdirektoratet i 2014 lade bevillinger på 250 mio. kr. bortfalde på bevillingsafregning. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter omsætter for mindre end 6 mio. kr. i både 2013 og 2014. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter har i 2014 haft et samlet forbrug på 930,4 mio. kr. Det akkumulerede overskud blev i 2014 øget fra 316,7 mio. kr. primo 2014 til 640,4 mio. kr. ultimo 2014. Mindreforbruget i 2014 skyldtes blandt andet at forbruget på Kapitalbevarende vedligehold er reduceret for at kunne dække udgiften til fundering af Den gamle Lillebæltsbro, som finansieres via opsparing i 2015. Desuden er der udskudt aktiviteter til senere år i forbindelse med blandt andet Skibsstødssikring og transportpuljeprojekter. Ordinære driftsomkostninger Ordinære driftsomkostninger er steget fra 368,4 mio. kr. i 2013 til 442,3 mio. kr. i 2014. Stigningen på i alt 73,9 mio. kr. skyldes primært en stigning i køb af konsulentydelser vedrørende Storstrømsbroen og lønomkostninger på henholdsvis 79,3 mio. kr. og 5,5 mio. kr. Dette modsvares af en reduktion i lønomkostninger under den almindelige virksomhed på 14,5 mio. kr., blandt andet grundet fratrædelser og tilbageholdenhed med besæt- I forbindelse med høringsfasen om den ny Storstrømsbro blev der i december 2014 holdt borgermøde i Nr. Alslev Hallen. 14 Beretning telse af vakante stillinger efter organisationstilpasningen pr. 1. januar 2014. Langfristet gæld Den langfristede gæld består af FF4-kreditten. Den er faldet fra 259,9 mio. kr. i 2013 til 255,7 mio. kr. i 2014, som er reduceret i takt med anlægsaktiverne i 2014. Faldet i afskrivninger på 1,6 mio. kr. vedrører primært færdiggjorte udviklingsprojekter, og skyldes færdiggørelsen af enkelte igangværende projekter er udskudt til 2015. Kortfristet gæld Den kortfristede gæld er steget fra 432,3 mio. kr. i 2013 til 434,6 mio. kr. i 2014. Stigningen på 2,3 mio. kr. skyldes en stigning i de reserverede bevillinger på 33,1 mio. kr., som modsvares af flere mindre forskydninger i de øvrige kortfristede forpligtelser, blandt andet leverandørgæld, skyldige feriepenge og igangværende arbejder, på i alt 29,9 mio. kr. Andre driftsposter Andre driftsposter er steget fra 1,1 mio. kr. i 2013 til 50,4 mio. kr. i 2014 . Stigningen skyldes, at Vejdirektoratet har indtægtsført tilgodehavende EU-tilskud for 50,0 mio. kr. vedrørende Storstrømsbroen, som efterfølgende bortfalder. Låneramme Lånerammen er i 2014 øget fra 337,0 mio. kr. i 2013 til 365,2 mio. kr. i 2014. Forøgelsen skyldes blandt andet Vejdirektoratets investeringsbidrag til Trafiktårnet på Kalvebod Brygge, der opføres af Banedanmark. Investeringsbidraget forventes afregnet med Banedanmark i 2015. Finansielle poster De finansielle poster vedrører primært FF4-renter på i alt 12,8 mio. kr., hvoraf 9,3 mio. kr. finansieres af Vejdirektoratets anlægsbevillinger. Årets resultat Årets positive resultat på 56,2 mio. kr. skyldes primært tilgodehavende EU-tilskud vedrørende Storstrømsbroen for 50,0 mio. kr., som efterfølgende bortfalder. Det resterende overskud på 6,2 mio. kr. skyldes et overskud på den indtægtsdækkede virksomhed på 8,5 mio. kr., der modsvares af et underskud på 2,3 mio. kr. på den almindelige virksomhed. Udnyttelsesgraden af lånerammen er faldet fra 78,1 % i 2013 til 70,1 % i 2014. Udnyttelsesgraden forventes at stige ved afholdelse af investeringsbidrag. Vejdirektoratet har ikke overskredet lånerammen og øvrige likviditetsregler i 2014. Det akkumulerede overførte overskud for § 28.21.10 er ved udgangen af regnskabsåret således steget fra 39,0 mio. kr. i 2013 til 45,2 mio. kr i 2014. Finansielle nøgletal Den negative udsvingsrate beskriver forholdet mellem det overførte overskud på 45,2 mio. kr. og Vejdirektoratets startkapital 8,4 mio. kr. Den negative udsvingsrate på 5,4 betyder, at Vejdirektoratets overførte overskud er mere end fem gange større end startkapitalen, dvs. den maksimalt tilladte negative udsvingsrate. Anlægsaktiver Vejdirektoratets anlægsaktiver er faldet fra 271,7 mio.kr. i 2013 til 264,3 mio. kr. i 2014. Faldet skyldes primært færre investeringer i transportmateriel, produktionsudstyr og it-udstyr. Det positive resultat på 56,2 mio. kr. før bortfald af bevilling bevirker en ekstraordinær høj overskudsgrad på 12,4 % Overskudsgraden efter bortfald af bevilling er 1,4 %. Omsætningsaktiver Omsætningsaktiverne er steget fra 524,5 mio. kr. til 581,3 mio. kr. Det skyldes primært et tilgodehavende EU-tilskud på 50,0 mio. kr. Bevillingsandelen er steget fra 80,9 % i 2013 til 85,2 % i 2014 af de samlede ordinære driftsindtægter, hvilket skyldes en stigning i den indtægtsførte bevilling vedrørende især Storstrømsbroen. Egenkapital Egenkapitalen udgør efter statens regnskabspraksis 103,6 mio. kr. Heraf udgør det overførte overskud 45,2 mio. kr. efter disponering af årets overskud på 6,2 mio. kr. Personaleoplysninger Antallet af årsværk i Vejdirektoratet er reduceret fra 867 årsværk til 829 årsværk, hvilket skyldes fratrædelser i forbindelse med organisationstilpasningen samt tilbageholdenhed ved besættelse af vakante stillinger. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser er faldet fra 56,4 til 51,6 mio. kr. Faldet på 4,8 mio. kr. skyldes, at hensættelser på 2,2 mio. kr. til fratrådt personale er afviklet i 2014, og derudover er flere åremålskontrakter indfriet og udbetalt i 2014, hvilket reducerer hensættelsen hertil med 1,2 mio. kr. Endelig er der tilbageført en hensættelse på 1,1 mio. kr. vedrørende et krav fra en it-leverandør, som efterfølgende i 2014 har opgivet deres krav mod Vejdirektoratet. Den gennemsnitlige årsværkspris er fastholdt på omkring 520.000 kr. pr. årsværk, mens lønomkostningsandelen er faldet grundet lavere lønomkostninger i 2014 og en stigning i forbruget af konsulenter på især Storstrømsbroen. 15 Beretning Tabel 2: Økonomiske hoved- og nøgletal Økonomiske hoved- og nøgletal Mio. kr. 2012 2013 2014 Ordinære driftsindtægter 380,6 369,6 451,7 - heraf indtægtsført bevilling 319,0 298,9 384,8 - heraf salg af varer og tjenesteydelser 61,5 70,7 66,9 Ordinære driftsomkostninger 384,3 368,4 442,3 - heraf løn 172,0 172,6 162,5 - heraf afskrivninger 20,7 20,6 19,0 - heraf øvrige omkostninger 191,6 175,2 260,8 Resultat af ordinære drift -3,7 1,2 9,4 Andre driftsposter 17,1 1,1 50,4 Resultat før finansielle poster 13,4 2,2 59,8 Finansielle poster 1,8 -3,7 -3,6 Årets resultat 15,2 -1,5 56,2 - heraf disponeret til bortfald 10,4 0,1 50,0 - heraf disponeret til overført overskud 4,7 -1,6 6,2 Anlægsaktiver 280,1 271,7 264,3 Omsætningsaktiver 656,7 524,5 581,3 Egenkapital 60,7 47,5 103,6 - heraf startkapital 8,5 8,4 8,4 - heraf bortfaldet overskud 10,4 0,1 50,0 Resultatopgørelse Balance - heraf overført overskud 41,8 39,0 45,2 Hensatte forpligtelser 50,2 56,4 51,6 Langfristet gæld 275,5 259,9 255,7 Kortfristet gæld 550,5 432,3 434,6 Lånerammen 338,0 337,0 365,2 Træk på lånerammen 271,6 263,3 255,9 Udnyttelsesgrad af lånerammen 80,4 % 78,1 % 70,1 % Negativ udsvingsrate 4,9 4,6 5,4 Overskudsgrad 4,0 % -0,4 % 12,4 % Bevillingsandel 83,8 % 80,9 % 85,2 % Antal årsværk 904,9 867,6 825,1 Årsværkspris 0,511 0,518 0,521 Lønsumsloft 453,9 441,9 481,4 Lønforbrug 462,5 449,2 429,6 - heraf afholdt på § 28.21.10 171,9 172,5 162,5 - heraf afholdt på andre hovedkonti 290,6 276,7 267,1 Lønomkostningsandel 45,2 % 46,7 % 36,0 % Låneramme Finansielle nøgletal Personaleoplysninger 16 Kapitel overskrif t her I 2014 er ca. 130 lokaliteter bygget om på de nye modulvogntogsstrækninger. Blandt andet rundkørsler og kryds. 17 Beretning 2.5 Målrapportering Målene præsenteres i skemaform, der både viser mål, resultatkrav og kravenes opfyldelsesgrad. For at sikre en tilgængelig og overskuelig præsentation af Vejdirektoratets målopfyldelse er teksten i enkelte af mål og resultatkrav forkortet i forhold til den fulde tekst i resultatkontrakten. Derudover fremgår alene målopfyldelsesgraden af dette skema og ikke en detaljeret opgørelse over de opnåede resultater. For den fulde gengivelse af resultatkravene samt oversigt over Vejdirektoratets mål, henvises til resultatkontrakten på vejdirektoratet.dk. Målrapporteringen omfatter alle mål, der indgår i Vejdirektoratets resultatkontrakt 2014-2017 med Transportministeriets departement (kan ses på vejdirektoratet.dk). Sammenfatning Der er i alt 15 resultatkrav. Heraf er 11 fuldt opfyldte, to mål delvist opfyldt, mens to mål er opgjort til ingen opfyldelse. For en detaljeret gennemgang af udvalgte resultatmål henvises til afsnit 2.5.2. Øverst i hvert skema er anført, hvilket opgaveområde de enkelte mål og krav hører under. Målenes opfyldelse opgøres som: ingen opfyldelse, delvis opfyldelse, eller fuld opfyldelse. Opfyldelsesgraden kan variere i det enkelte resultatkrav. I afsnit 2.5.2 vurderes og analyseres udvalgte mål nærmere. Samlet set vurderes Vejdirektoratets opfyldelse af resultatkravene at være tilfredsstillende. Målrapportering Selve rapporteringen er opdelt i to afsnit, hhv. 2.5.1 og 2.5.2. Afsnit 2.5.1 omfatter samtlige mål og resultatkrav fra Vejdirektoratets resultatkontrakt. 2.5.1 Måloversigt Planlægning – af vejinfrastrukturen Mål Resultatkrav Opnået resultat Opfyldelse 1. Transportpolitiske beslutningsgrundlag Vejdirektoratet udarbejder beslutningsgrundlag, herunder forundersøgelser og VVM-undersøgelser i overensstemmelse med de politiske aftaler, der er indgået i forlængelse af ’Aftaler om En grøn transportpolitik 2009’. Derudover udarbejder Vejdirektoratet udkast til lovgivning, herunder anlægslove. 1.1 Gennemførelse af VVM-undersøgelse af en omfartsvej ved Haderup Den færdige VVM-undersøgelse blev leveret i august 2014, som aftalt. Fuld Miljøkortlægningsrapport udarbejdet, og kontrakt med miljørådgiver indgået som aftalt. Fuld VVM rapporten blev offentliggjort til tiden. Igangsættelsen af den eksterne kvalitetssikring blev forsinket, hvorfor den ikke kunne færdiggøres i tide. Afsluttes i februar 2015. Delvis Vejdirektoratet har leveret de ønskede bidrag, til brug for udarbejdelsen af anlægsloven af ny Roskilde fjord forbindelse (nu Fjordforbindelsen Frederikssund). Fuld 1.21 VVM-undersøgelse af Ribe omfartsvej 1.3 VVM-undersøgelse af en ny bro over Storstrømmen 1.4 Anlægslov for en ny Roskilde Fjord forbindelse Indenfor Planlægning er tre resultatkrav fuldt opfyldt, mens et er delvist opfyldt. 18 Beretning Anlæg - af vejinfrastrukturen Mål Resultatkrav 2. Det er Vejdirektoratets opgave at forbedre og udbygge statens vejnet ved at gennemføre anlægsprojekter af god kvalitet, såvel vejfagligt som trafiksikkerhedsmæssigt. 2.1 Overholdelse af projektbevilling jf. NAB. Ved udbygningen af vejinfrastrukturen sikres en effektiv styring af projekterne, således at de kan afleveres til den tid, kvalitet og pris, der fremgår af anlægsloven, mv. Nærværende mål har fokus på igangsatte anlægsprojekter (planlægningen af udbud samt selve udførelsesprocessen.) For igangværende større anlægsprojekter på FL konto § 28.21.20, skal Vejdirektoratet opnå en økonomisk styring af projekterne, så finanslovsprojektbevillingen for de pågældende projekter overholdes. Overholdelse af finanslovsprojektbevillingen opgøres samlet for hele projektporteføljen. 2.2 Projekter til aftalt tid og kvalitet. For igangværende større anlægsprojekter skal afleveringen af projekterne ske til aftalt tid og kvalitet. Opnået resultat Opfyldelse Udviklingen i den samlede projektporteføljes budgetter, i forhold til projektbevillingerne, forløber positivt og der forventes samlet set et pænt mindreforbrug. Fuld Vejdirektoratet har i 2014, i overensstemmelse med finansloven, åbnet følgende strækninger: • Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej • Sdr. Borup – Assentoft • Omfartsvej ved Nykøbing Falster • Udbygning af Motorring 4 omkring København Fuld Desuden er Nr. Aaby – Middelfart, samt Funder – Låsby (delstrækningen af Silkeborgmotorvejen) åbnet allerede i 2014, i stedet for i 2015 som forudsat. 2.3 Økonomisk styring af Rådighedspuljen. Bevillingerne til de enkelte programpakker forventes overholdt. Fuld Fem ud af 44 projekter har haft ændringer i tid, kvalitet, eller økonomi: Delvis Vejdirektoratet opgør det forventede flerårige restforbrug hvert kvartal for hvert enkelt projekt i Rådighedspuljens udmøntede programpakker fra og med programpakke 2010. Dette restforbrug sammenholdes med restbudgettet for hvert enkelt projekt, hvilket angiver projektets forventede mer-/mindreforbrug. Det samlede forventede merforbrug, summeret for alle projekter fra og med programpakke 2010, skal være nul eller negativt. 2.4 Puljeprojekter, jf. aftale om en grøn transportpolitik. For igangværende GTP-projekter skal Vejdirektoratet (for så vidt angår de egentlige anlægsprojekter under § 28.21.30.25) opnå en økonomisk styring af projekterne, så finanslovsbevillingen for de pågældende projekter overholdes. Desuden skal afleveringen af puljeprojekterne være sket til aftalt tid og jf. projektbeskrivelserne. To projekter har fået udskudt åbningsåret. To projekter har fået opskrevet totaludgiften. Et projekt har både fået udskudt åbningsåret samt fået opskrevet totaludgiften. Indenfor Anlæg er tre resultatkrav fuldt opfyldt, mens et resultatkrav er delvist opfyldt. 19 Beretning Drift og vedligeholdelse - af vejinfrastrukturen Mål Resultatkrav Opnået resultat Opfyldelse 3. Vejdirektoratet foretager løbende en prioritering af vedligeholdelsesindsatsen, således at de realiserede arbejder ud fra en vejfaglig og økonomisk vinkel, bidrager mest muligt til at bevare vejkapitalen – under hensyntagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed 3.1 Nedbringelse af efterslæbet i 2014-priser (2010-priser i parentes)*: Vejdirektoratet har i 2014 nedbragt efterslæb for 157 mio. kr. i 2014-priser (153 mio. kr. i 2010-priser): Fuld Belægninger: 68 mio. kr. (66 mio. kr.) Små bygværker: 69 mio. kr. (67 mio. kr.) Store bygværker: 23 mio. kr. (22 mio. kr.) Belægninger: 50 mio. kr. (49 mio. kr.)** Små bygværker: 76 mio. kr. (74 mio. kr.) Store bygværker: 31 mio. kr. (30 mio. kr.) 3.2 Drift og serviceniveau på statsvejene. I februar 2015 skal der til departementet afleveres et oversigtsnotat, der giver en status for de enkelte dele af drifts- og serviceniveauet. Notatet skal belyse i hvilket omfang funktionsniveauerne er opfyldt. Vejdirektoratet har leveret oversigtsnotat, hvor det er opgjort i hvor høj grad, den planlagte indsats er gennemført. Ligeledes er resultatet af de udførte servicemålinger rapporteret. Fuld * Mål hhv. resultat for 2014 angives i 2014 priser. Fremadrettet opgøres den beregningstekniske opgørelse af det fysiske efterslæb i de oprindelige 2010-priser. Mål og resultat for 2014 angives i parentes i 2010 priser for at sikre sammenhæng til det samlede aftalegrundlag. ** Differencen mellem måltal og resultat for belægninger skyldes, at det efter aftalens indgåelse, men før aftaleperiodens start, har vist sig, at det fysiske efterslæb på belægninger er mindre end oprindeligt forudsat. Med hensyn til belægninger er der dels opnået lavere priser end oprindeligt forudsat, hvorved der i den forudgående aftaleperiode har kunnet gennemføres flere vedligeholdelsesaktiviteter og nedbringes et større efterslæb end forudsat, dels har de mængdemæssige behov for belægningsudskiftning mv. vist sig anderledes end oprindeligt forudsat. Det samlede resterende efterslæb på belægninger har dermed ikke en størrelse, der muliggør en nedbringelse, der svarer til måltallet. Målopfyldelsen opgøres imidlertid på baggrund af den samlede nedbringelse på tværs af kategorier. Indenfor Drift og vedligeholdelse er to resultatkrav fuldt opfyldt. Trafikanter Mål Resultatkrav 4. Det er Vejdirektoratets opgave at understøtte en effektiv, bæredygtig og sikker trafikafvikling på statens vejnet med fokus på trafikanternes behov. Trafikanterne skal opleve forudsigelige transporttider, målrettet information om trafikken og mærkbare løsninger, der forbedrer trafikafvikling og trafiksikkerhed, samt en velfungerende serviceinfrastruktur i tilknytning til statsvejnettet 4.1 Undersøgelse af trafikanternes tilfredshed med vintertjenesten. Den opnåede tilfredshedsgrad skal være minimum 67,5. 4.2 Undersøgelse af trafikanternes tilfredshed med ITS-systemer. Den opnåede tilfredshedsgrad skal være minimum 75,0. 4.3 Undersøgelse af trafikanternes tilfredshed med ubemandede rastepladser. Vejdirektoratet skal i 2014 udvikle en metode til brugertilfredshedsmålinger for ubemandede rastepladser og samtidigt – via en pilotundersøgelse – fastlægge et tilfredsheds-gradsniveau, som vil kunne anvendes som udgangspunkt for fremtidige målinger. Opnået resultat Opfyldelse Brugernes tilfredshedsgrad har i 2014 været: 72,6. Fuld Den gennemsnitlige tilfredshedsgrad med ITS var i 2014: 79,0. Målet er dermed opfyldt. Fuld Metoden er udarbejdet og pilotundersøgelse foretaget, men metodenotat blev ikke leveret indenfor tidsfristen. Ingen Indenfor Trafikanter er to resultatkrav fuldt opfyldt, mens et ikke er opfyldt. 20 Beretning Hjælpefunktioner – Ministerbetjening og Ressourcestyring Mål Resultatkrav 5. Vejdirektoratets ministerbetjening 5.1 Ministerbetjeningssager skal have en rettidighed og anvendelighed på 95 % . 5. Økonomisk prognosesikkerhed 5.2 Forskellen mellem det endelige regnskab og årsprognosen afgivet ved 3. kvartal må (for at opnå fuld målopfyldelse) ikke være mere end 1 pct. ved merforbrug og 2 pct. ved mindreforbrug for hver hovedkonto med driftsbevillinger (hovedkonto 28.21.10 og hovedkonto 28.12.07 samlet). Opnået resultat Opfyldelse Resultatet for 2014 blev: Rettidighed: 98 %. Anvendelighed: 98 %. Fuld Regnskabet viste et mindreforbrug svarende til 6,3 % i forhold til 3. kvartalsprognosen. Ingen Indenfor Hjælpefunktioner er et resultatkrav fuldt opnået, og et resultatkrav er ikke opnået. 2.5.2 Vurdering og analyse I dette afsnit analyseres udvalgte resultatkrav fra Vejdirektoratets resultatkontrakt 2014-17. overholdes, så trafikanterne kan få Bedre vej for pengene og komme Nemt og sikkert frem. I 2014 har Vejdirektoratet åbnet fire store anlægsprojekter i overensstemmelse med Finansloven. Disse fremgår nedenfor: • Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej • Sdr. Borup – Assentoft • Omfartsvej ved Nykøbing Falster • Udbygning af Motorring 4 omkring København Først analyseres udvalgte resultatkrav, der vurderes som opfyldt. De analyserede resultatkrav nedenfor er udvalgt, fordi de er centrale i Vejdirektoratets opgavevaretagelse og understøtter Vejdirektoratets mission. Herefter analyseres udvalgte resultatkrav, som vurderes ’delvist opfyldt’ eller ’ikke opfyldt’. Derudover er det lykkedes at færdiggøre Nr. Aaby – Middelfart samt Funder – Låsby (delstrækning af Silkeborgmotorvejen), således de kunne åbne allerede i 2014. Det er ca. et år før tid for begge strækningers vedkommende. Resultatkrav som vurderes opfyldt: Styring af større anlægsprojekter, Resultatkrav 2.1 ’Overholdelse af projektbevilling jf. NAB’ og 2.2 ’Projekter til aftalt tid og kvalitet’ Anlæg af statsvejene er en central kerneopgave i Vejdirektoratet. Styringen af større anlægsprojekterer er derfor både en central del af resultatkontrakten og vigtig for udmøntningen af Vejdirektoratets mission. Vejdirektoratet skal aflevere de igangværende større anlægsprojekter til aftalt tid og kvalitet, ligesom projekternes bevilling skal Kvaliteten af projekterne har været indenfor rammerne af anlægslovene. Samtidig er der opnået en økonomisk styring af projektporteføljen, hvor der i 2014 er tilbageført 140 mio. kr. til Infrastrukturfonden, og ingen projekter, i årets løb, har 21 Beretning haft behov for midler fra den centrale anlægsreserve. Begge mål er dermed fuldt opfyldt. undersøgelser bidrager til at, den bedst mulige anlægsløsning - med mindst mulig miljøbelastning - vælges. Det må betegnes som yderst tilfredsstillende, at de store anlægsprojekter i 2014 er færdiggjort hurtigere end oprindeligt planlagt, og samtidig under det oprindeligt budgetterede beløb. Resultatkrav 2.4: ’Puljeprojekter, jf. aftale om en grøn transportpolitik’ I henhold til resultatkontrakten skal Vejdirektoratet overholde finanslovsbevillingen for puljeprojekterne ligesom projekterne skal afleveres til aftalt tid. For at opnå fuld målopfyldelse skal minimum 90 % af projekterne overholde dette. Vejdirektoratet har i 2014 anvendt 2.816,5 mio. kr. på projekterne i porteføljen. Resultatkrav 5.1: ’Ministerbetjening – rettidighed og anvendelighed’ I henhold til resultatkontrakten skal Vejdirektoratets ministerbetjeningssager have en rettidighed og anvendelighed på 95 %. I 2014 opfyldte 39 ud af 44 af de omfattede projekter de ovennævnte krav, svarende til 88,6 % af porteføljen. Dette medfører, at målet er delvist opfyldt. Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke er opnået fuld målopfyldelse. Imidlertid bemærkes det, at resultatet er meget tæt på kravet for fuld opfyldelse. I denne type af projekter kan selv mindre ændringer som lokale jordbundsforhold, kommunale ønsker og lignende eksterne faktorer få betydning for det enkelte projekts bevilling. I 2014 modtog Vejdirektoratet 670 bestillinger på ministersager fra Transportministeriets departement, hvilket er en stigning i forhold til året før. Vejdirektoratet har i 2014 opnået en rettidighed på 98 % og anvendelighed på 98 %. Målet understøtter Vejdirektoratets strategiske tema Bedre vej for pengene ved at bidrage til en forsvarlig økonomisk styring af projekterne. Hertil bidrager gennemførelsen af de respektive puljeprojekter til, at trafikanterne kan komme Nemt og sikkert frem. Ministerbetjeningen er en vigtig del af Vejdirektoratets arbejde. Da ministersagerne ofte anvendes som beslutningsgrundlag, er både den indholdsmæssige kvalitet og rettidig aflevering i fokus. Der er en løbende dialog med departementet om de konkrete bestillinger og frister. Det må betegnes som meget tilfredsstillende, at målet er fuldt opfyldt. Vejdirektoratet har i 2014 anvendt 121,6 mio. kr. til at sikre fremdriften for de 44 projekter, der er omfattet af resultatkravet. Følgende projekter har i 2014 ikke overholdt resultatkravet 2.4 i resultatkontrakten: Projekter fra pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse: • Rampekrydsombygning ved Odense SV. Nye trafikberegninger har vist, at det oprindelige projekt ikke har den tilstrækkelige kapacitet til at håndtere den forventede stigning i antallet af køretøjer, som følge af en besluttet omlægning af vejnettet i Odense Kommune. Vejdirektoratet har derfor foreslået en ændret løsning på de trafikale udfordringer i rampekrydset. Dette vil medføre både en overskridelse af bevillingen samt åbningsår. Der pågår en dialog med Transportministeriets departement om den videre proces. Resultatkrav som vurderes delvist opfyldt: Resultatkrav 1.3: ’VVM af en ny bro over Storstrømmen’ Den kommende Femern Bælt-forbindelse betyder, at den eksisterende Storstrømsbro ikke længere vil have tilstrækkelig kapacitet til at håndtere jernbanetrafikken. Forligskredsen har derfor besluttet, at der skal projekteres en ny kombineret vej- og jernbanebro over Storstrømmen. Det er Vejdirektoratet, der forestår denne projektering. I 2014 var resultatkravet, at der skulle foreligge en VVMundersøgelse, samt at den eksterne kvalitetssikring skal være igangsat og afsluttet. VVM-undersøgelsen blev færdiggjort i efteråret 2014. I forlængelse heraf udarbejdede Vejdirektoratet en status med anlægsoverslaget og baggrunden herfor, og det var aftalt, at den eksterne kvalitetssikring skulle afvente godkendelse af anlægsoverslaget. VVM-redegørelsen og de økonomiske forudsætninger blev godkendt i Transportministeriet ultimo november. Herefter blev VVM-materialet sendt til den eksterne kvalitetssikring. Opgaven har dog et omfang og kompleksitet således, at afrapportering først kan ske i februar 2015. Projekter fra pulje til mere cykeltrafik: • Anlæg af cykelsti. Lumsås – Gl. Ebbeløkkevej. Totaludgiften for projektet er opskrevet med 1,9 mio. kr., som følge af at lokale forhold på strækningen har nødvendiggjort en tilpasning af stiens beliggenhed. Midlerne findes inden for den samlede ramme til Cykelpuljen. • Etablering af stikrydsning i tunnel ved Ribe. Projektets totaludgift er øget med 1,8 mio. kr. da det har vist sig nødvendigt at etablere en vandtæt tunnelkonstruktion på grund af højtliggende grundvand. Målopfyldelsen betegnes som delvist tilfredsstillende. Størstedelen af arbejdet er udført som forudsat. Målet kobler sig til Vejdirektoratets mission om, at mennesker og gods kan komme nemt og sikkert frem ved, at VVM- 22 Beretning et samlet mindreforbrug på 6,3 % i forhold til 3. kvartalsprognosen. Resultatkravet er ikke opfyldt. Midlerne findes inden for den samlede ramme til Cykelpuljen. Mindreforbruget skyldes, blandt andet meraktivitet på den indtægtsdækkede virksomhed (IV), som har øget overskuddet på denne del af forretningen. Herudover har der været mindreforbrug på projekterne ”Administration af pulje til forlodsovertagelser” samt ”Tilslutningsanlæg til statsvejene” samt mindreforbrug på en række undersøgelser vedrørende projekteringen af ny Storstrømsbro. Endelig har travlhed på eksisterende opgaver medført, at visse initiativer ikke er blevet igangsat. • Cykelsti Humlum – Oddesund Syd. Politiet har ved besigtigelse ikke godkendt bredden på cykelstiens midterrabat. Dette får betydning for åbningsåret, som er udskudt. Politiets beslutning blev påklaget til transportministeren og er afgjort til Vejdirektoratets fordel. Projekter fra pulje til bedre trafiksikkerhed: • Forbedret sikkerhed for vejarbejdere. Det er besluttet at udskyde projektets afslutning til 2015, således at der kan etableres fartmålere på en række strækninger i 2015, herunder i forbindelse med broarbejder på Aggersundbroen og Oddesundbroen, der er udskudt til 2015. Afvigelsens størrelse er ikke tilfredsstillende. 2.6 Redegørelse for reservationer I dette afsnit redegøres for Vejdirektoratets reservation af bevilling fra 2014 til 2015 for hhv. konto 28.21.10 Vejdirektoratet og konto 28.64.11. Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet. Resultatkrav som ikke vurderes opfyldt: Resultatkrav 4.3: ’Undersøgelse af tilfredshed med ubemandede rastepladser’ Trafikanterne er et omdrejningspunkt for Vejdirektoratets opgavevaretagelse. Som led i dette fokus på trafikantener det centralt at sørge for retvisende målinger af, hvorvidt kunderne føler, at Vejdirektoratet leverer varen. I 2014 er dette blandt andet udmøntet ved, at Vejdirektoratet har udviklet en ny metode til at undersøge trafikanters tilfredshed med de ubemandede rastepladser. Ifølge resultatkontrakten skulle der i november 2014 rapporteres om det valgte undersøgelsesdesign, såvel som resultaterne af en pilotundersøgelse foretaget i efteråret 2014. Pilotundersøgelsen blev foretaget af et analysefirma, som også afgav tre forslag til forskellige typer af undersøgelser, der med fordel kunne anvendes til tilfredshedsmålingerne fremover. Vejdirektoratet valgte en model med personlige interviews ”on site”, de denne metode vurderes som den mest retvisende. For konto 28.21.10 gælder det, at den reserverede bevilling fra primo 2014 til ultimo 2014 er øget fra 28,1 mio. kr. til 63,3 mio. kr. Samtidig er der ultimo 2014 et samlet borfald på 51,8 mio. kr. på projekterne. På konto 28.64.11 reserveres ultimo 2014 på 11,7 mio. kr. I tabel 4 vises den reserverede bevilling på de konkrete projekter, og nedenfor gives forklaringer på reservationerne til 2015 samt bortfald på projekterne ultimo 2014. Reservationen til 2015 og bortfaldet har overordnet tre forklaringer, og det fremgår i tabel 4, hvilken forklaring der knytter sig til de enkelte projekter (jf. kolonnen forklaring i tabel 4). Metodenotatet og resultatet af pilotundersøgelsen blev ikke leveret til Transportministeriet indenfor tidsfristen, blandt andet grundet forsinkelse på analysen af pilotundersøgelsen. Målet er ikke opfyldt. Den manglende målopfyldelse må betegnes som utilfredsstillende. Desuagtet er det væsentligt, at udviklingen af den nye metode nu er færdiggjort og kan finde anvendelse i målinger i de kommende år. Resultatkrav 5.2: ’Økonomisk prognosesikkerhed’ I henhold til resultatkontrakten må differencen mellem det endelige regnskab, og prognosen afgivet ved afslutning af 3. kvartal, maksimalt udgøre 1 % ved merforbrug og 2 % ved mindreforbrug, såfremt fuld målopfyldelse skal opnås – gældende for hovedkonto § 28.12.07 og § 28.21.10 samlet. Grænserne for delvis opfyldelse er 2 % og 3 % for henholdsvis mer- og mindreforbrug. Vejdirektoratet har i 2014 haft et samlet forbrug på de to hovedkonti på 327,1 mio. kr. Ved afslutningen på 3. kvartal var årsprognosen på 349,1 mio. kr., svarende til Vejdirektoratets mindre anlægsprojekter har haft en stor effekt for bilister og cyklister lokalt. 23 Beretning Tabel 4: Reservation hovedkonto 28.21.10 Opgave (beløb i mio. kr.) Reserveret år Reservation primo 2014 Bevilling 2014 Forbrug i året Regulering i øvrigt 2014 Ny reservation ultimo 2014 Forventet afslutning Bortfald 28,1 167,3 80,3 0,0 63,3 51,7 0,5 3,2 3,0 0,0 0,7 0,0 Forklaring Vejforvaltning og formidling I alt Dødsulykkesstatistik 2013 0,5 2,4 2,6 0,0 0,3 2015 0,0 1 Tværgående evaluering cykelpuljens effekt 2014 0 0,1 0,0 0,0 0,1 2015 0,0 1 Kortlægning forbedring af cykeldata 2014 0 0,1 0,0 0,0 0,1 2015 0,0 1 Koordineret planlægning af nationale & regionale cykelruter 2014 0 0,1 0,0 0,0 0,1 2015 0,0 1 Screening af midtjysk motorvej 2014 0 0,2 0,1 0,0 0,1 2015 0,0 1 Undersøgelse af passage ved broer / sværgodstransport 2014 0 0,3 0,3 0,0 0,0 2015 0,0 1 27,5 164,1 77,3 0,0 62,5 Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen I alt 51,7 Forundersøgelse af omfartsvej ved Auning 2014 0 0,2 0,0 0,0 0,2 2015 0,0 1 M3 – Muligheder for øget kapacitet 2014 0 0,5 0,1 0,0 0,4 2015 0,0 1 Muligheder for kørsel i nødspor ekskl. M3 2014 0 0,5 0,0 0,0 0,5 2015 0,0 1 Miljøscreening Djurslandsmotorvejen 2014 0 0,2 0,0 -0,1 0,1 2015 0,0 2 Modulvogntog 2011 2,3 3,0 2,0 0,0 3,3 2016 0,0 1 ITS-udviklingsforum 2011 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 2014 1,2 3 VVM for 3. Limfjordsforbindelse 2011 0,8 0,0 0,4 0,0 0,4 2015 0,0 1 Undersøgelse vedr. omfartsvej ved Hønsinge 2011 0,3 0,0 0,2 0,0 0,1 2015 0,0 1 Beslutningsgrundlag for en ny forbindelse ved Roskilde Fjord 2013 3,3 0,0 1,1 0,0 2,2 2015 0,0 2 VVM Haderup omfartsvej 2013 0,6 5,0 4,1 -1,0 0,5 2015 0,0 2 VVM Ribe omfartsvej 2013 0,6 4,0 6,1 1,0 -0,5 2015 0,0 1 Administration af pulje til forlodsovertagelser 2013 1,7 1,9 1,4 0,0 2,2 2015 0,0 1 Tabellen fortsætter 24 Beretning Medfinansiering tilslutningsanlæg på statsvej 2013 0,7 3,0 0,6 0,0 3,1 2015 0,0 1 Projektering mv. af en ny Storstrømsbro 2013 14,4 144,3 59,9 0,0 48,8 2015 50,0 1 Forundersøgelse af omfartsvej ved Mariager 2012 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 2014 0,1 3 Forundersøgelse af motortrafikvej fra Helsinge Øst til Gilleleje 2012 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 2014 0,1 3 Forundersøgelse af forlængelse af Djurslandsmotorvejen til Tirstrup Lufthavn 2012 0,1 0,0 0,2 0,1 0,0 2014 0,0 3 Forundersøgelse af strækningen Ringkøbing – Herning (rute 15) 2012 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 2014 0,1 3 Forundersøgelse af strækningen Slagelse – Næstved (rute 22) 2012 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 2014 0,1 3 Forundersøgelse af en opgradering af strækningen Næstved – Rønnede 2010 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 2014 0,1 3 VVM af Skovvejen mellem Regstrup og Kalundborg (rute 23) 2012 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 2015 0,0 2 VVM af udbygning af Aarhus – Viborg (rute 26) 2010 0,6 0,0 0,7 0,0 -0,1 2015 0,0 2 VVM Rute 54 Næstved – Rønnede 2014 0,0 1,5 0,4 0,0 1,1 2015 0,0 1 VVM Odense SØ – Odense V 2013 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2014 0,0 3 Bortfald Forklaring Tabel 4: Reservation hovedkonto 28.64.11 Opgave (beløb i mio. kr.) Reserveret år Reservation primo 2014 Bevilling 2014 Forbrug i året Regulering i øvrigt 2014 Ny reservation ultimo 2014 Forventet afslutning Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for jernbaneinfrastrukturen I alt 0,0 19,0 7,3 0,0 11,7 0,0 VVM ny bane over Vestfyn 2014 0 9,0 3,2 0 5,8 2015 0 1 VVM ny bane over Vejle Fjord 2014 0 10,0 4,0 0 6,0 2015 0 1 25 Stemningsbillede fra det nye tilslutningsanlæg ved Middelfart, som blev anlagt under udbygningen af Fynske Motorvej (Middelfart – Nr. Aaby) fra fire til seks spor. Kapitel overskrif t her 26 Beretning Ad. 1 Projekter der afleveres i 2015 eller senere Til de 17 projekter på § 28.21.10, som har afleveringsfrist i 2015 eller senere reserveres der samlet 60,4 mio. kr. til 2015. Den absolut største reservation er til projektering mv. af ny Storstrømsbro. Til dette projekt reserveres der 48,8 mio. kr. Der er i 2014 afleveret en VVM-redegørelse for projektet, men der er forudsat afholdt aktiviteter herudover for bevillingen, og disse fortsætter i 2015. forhold til bevillingen, som skyldes mindre fremdrift i projekterne end forventet blandt andet som følge af, at udbudsprocessen på projekterne tog længere tid end forventet. Ad. 2 Afleverede projekter Det er afleveret fem projekter i 2014. Da der ikke er taget politisk stilling til projekterne endnu, er projekterne ikke afsluttet i forhold til den tildelte bevilling. Der reserveres midler på de enkelte projekter til aktiviteterne primært i forhold til klargøringsarbejdet frem mod en eventuel politisk stillingtagen. Reservationen skyldes, at en række aktiviteter er blevet igangsat senere end først antaget som følge af blandt andet arkæologiske undersøgelser. Derudover er der bortfaldet 50 mio. kr. på projektet ved bevillingsafregningen. Dette svarer til det EU-tilskud, som er indtægtsført på projektet i 2014, som Vejdirektoratet først fik tilsagn om medio 2014. Der reserveres samlet 2,8 mio. kr. til 2015 på projekterne fortrinsvis til projektet Fjordforbindelsen Frederikssund. Her reserveres de resterende 2,4 mio. kr., da de er en del af statens samlede bidrag til Fjordforbindelsen Frederikssund, som fremgår af projektets anlægslov. Beløbet skal fortsat indgå i selskabets tilgodehavende hos staten og skal reserveres til dækning af selskabets omkostninger i 2015. Derudover er der fire projekter på § 28.21.10 med reservationer over 1 mio. kr. Disse kommenteres nedenfor. På Modulvogntog er der i 2014 et mindreforbrug i forhold til bevillingen på 1 mio. kr., hvilket skyldes en mindre efterspørgsel på administration af modulvogntogsordningen end forventet. Samlet set er der ultimo 2014 reserveret bevilling på projektet på 3,4 mio. kr., som reserveres til opgaver i projektets udførelsesperiode frem til 2016. Ad. 3 Afsluttede projekter Der er afsluttet seks undersøgelser, samt projektet ITSudviklingsforum i 2014. Projekterne gik ind i 2014 med en samlet reservation på 2 mio. kr. Der er efter årets forbrug en rest på 1,7 mio. kr., som er bortfaldet i 2014. 2.7 Forventninger til det kommende år På Medfinansiering tilslutningsanlæg på Statsvej er der et mindreforbrug i forhold til årets bevilling på 2,4 mio. kr. Dette skyldes blandt andet at antallet af ansøgninger om medfinansiering var mindre end forventet, og der dermed har været mindre administration. Den samlede reservation ultimo 2014 på 3,1 mio. kr. reserveres til 2015 til projektering af de besluttede projekter. Nye forundersøgelser og VVM-undersøgelser i 2015 Vejdirektoratet har i 2015 planlagt på en række forundersøgelser og VVM-undersøgelser. VVM-undersøgelser af ny højhastighedsbane over Vestfyn og ny jernbanebro over Vejle Fjord Regeringen indgik den 14. januar 2014 en aftale med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om En moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK. Det er en meget omfattende aftale med en lang række jernbaneprojekter, som skal skabe grundlag for en moderne og effektiv jernbanetransport, som forbinder landet med hurtige forbindelser. På Administration af pulje til forlodsovertagelser reserveres der i alt 2,2 mio. kr. ultimo 2014. Der var oprindeligt afsat i alt 5 mio. kr. til administration af puljen i perioden 2013-2017. Med Trafikaftalen af 24. juni 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-fonden af 24. juni 2014 fik puljen tilført yderligere 1,8 mio. kr. til administration af forlodsovertagelser på linjeføringer på projekterne Udbygning af rute 26 og 3 Limfjordforbindelse. Vejdirektoratet står i den forbindelse for at gennemføre VVM-undersøgelse af anlæg af en ny højhastighedsbane hen over Vestfyn samt VVM-undersøgelse for anlæg af en ny (højhastigheds-) jernbanebro over Vejle Fjord. I november og december arrangerede Vejdirektoratet de første borgermøder om projekterne i henholdsvis Vejle, Ejby og Vissenbjerg. VVM-undersøgelserne ventes at være færdige i 2016. På projektet VVM Rønnede – Næstved reserveres der 1,1 mio. kr. til gennemførelse af VVM-undersøgelsen i 2015 og 2016. Til de to projekter på § 28.64.11 reserveres der i alt 11,7 mio. kr. Reservationen svarer til årets mindreforbrug i 27 Beretning Folketinget (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) at afsætte midler til projektering frem til vedtagelse af en anlægslov for en ny kombineret vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti over Storstrømmen mellem Vordingborg og Orehoved. Ribe omfartsvej Den igangværende VVM-undersøgelse for en ny omfartsvej ved Ribe forventes færdig i løbet af 2015. Der er af forligspartierne bag Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 besluttet at reservere økonomiske midler til gennemførelse af projektet i forbindelse med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014. Vejdirektoratet har ultimo 2014 sendt en VVM-redegørelse om projektets påvirkninger på miljøet i høring. Høringen afsluttes i januar 2015, og der vil herefter blive udarbejdet et høringsnotat. Der forventes fremsat en anlægslov i Folketinget i foråret 2015. Det forventes, at anlægsarbejderne starter i 2016. Rute 54 Næstved – Rønnede Vejdirektoratet gennemfører frem til slutningen af 2016 en VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 54 til motorvej mellem Næstved og Rønnede. VVM-undersøgelsen tager udgangspunkt i resultaterne fra forundersøgelsen, hvor der er undersøgt forskellige forslag til opgradering af strækningen. Broen bliver ca. fire km lang og skal løbe mellem Falster og Masnedø. Den bliver en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland, når den kommende Femern Bælt-forbindelse åbner i 2021. Projekt Nordhavnstunnel En ny vejforbindelse i tunnel mellem Nordhavnsvej, som Københavns Kommune er ved at anlægge, og Nordhavn vil skabe bedre og mere direkte adgangsforhold til byudviklingsområderne i ydre og indre Nordhavn. Det er aftalt, at Vejdirektoratet varetager VVM-processen og projekterer og anlægger Nordhavnstunnelen. Motorvej syd om Regstrup (Rute 23) En ca. seks km ny motorvej ved Skovvejen mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg. Strækningen går mellem Sdr. Jernløse og Dramstrup og slutter sig til første etape af Kalundborgmotorvejen. Anlægsloven forventes vedtaget primo 2015 og anlægget forventes færdigt i 2020. VVM-undersøgelsen forventes påbegyndt primo 2015 og afsluttet ultimo 2016. Efterfølgende er det aftalt i Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen fra 14. maj 2014, at Vejdirektoratet skal varetage rollen som bygherre for Nordhavnstunnelen på grundlag af en kommende anlægslov. Haderup Omfartsvej (Rute 34) Etablering af en omfartsvej vest om Haderup vil forbedre fremkommeligheden på rute 34 mellem Herning og Skive og aflaste Haderup for gennemkørende, tunge lastbiler. VVM-undersøgelsen blev afsluttet i 2014 og der ventes vedtaget en anlægslov for projektet i 2015. Kommende anlægsprojekter Vejdirektoratet har i 2014 arbejdet med planlægningsarbejdet med flere nye, større anlægsprojekter. I det følgende gennemgås fire større anlægsprojekter. Økonomiske forventninger til 2015 I 2015 forventes aktiviteten at falde noget, hvilket først og fremmest hænger sammen med at en række store anlægsprojekter er åbnet i 2014. Dette afleder faldende aktivitet på store anlægsprojekter i 2015. Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Projektet består af en fire-sporet motortrafikvej syd om Frederikssund fra Frederikssundsvej, som føres over Roskilde Fjord på en højbro til Hornsherred, samt en tilsluttende to-sporet vej i Hornsherred. Den nye fjordforbindelse skal aflaste den nuværende fjordforbindelse over Roskilde Fjord med Kronprins Frederiks Bro. Den nye fjordforbindelse finansieres dels ved et statsligt bidrag og dels ved brugerfinansiering. Der oprettes et selskab til varetagelse af brugerfinansieringen og tilbagebetalingen af lånet over en 40-årig periode. Vejdirektoratet skal være forretningsfører i selskabet. Anlægsloven for en ny fjordforbindelse blev vedtaget ultimo 2014. 2015 kendetegnes også af nye tiltag, herunder Fjordforbindelsen Frederikssund, hvor der er stiftet et selskab og anlægsprojektet igangsættes i 2015. Med Fjordforbindelsen Frederikssund afprøves en ny finansieringsform for Vejdirektoratets anlægsprojekter. Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014 blev Vejdirektoratet tilført nye opgaver, hvoraf en del påbegyndes i 2015. Foruden nye store anlægsprojekter drejer det sig blandt andet om tiltag, der letter transport af vindmøller på vejene, fortsat udbygning af forsøget med modulvogntog på de danske veje samt udmøntning af Pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på statsvejnettet, hvilket har givet kommuner mulighed for medindflydelse på udbygning af vejnettet. Storstrømsbro Med aftale om En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af den 21. marts 2013 besluttede et flertal i 28 Kapitel overskrif t her 29 Kapitel overskrif t her 30 Regnskab 3. Regnskab Formålet med dette kapitel er at redegøre for Vejdirektoratets ressourceforbrug i 2014 på baggrund af dels en resultatopgørelse, dels den finansielle status på balancen. Regnskabsafsnittet omfatter herudover et bevillingsregnskab, som viser forbruget af årets bevillinger pr. hovedkonto samt opstillinger, der viser udnyttelsen af lånerammen (likviditet) og lønsumsloft (driftsbevillinger). Rapporteringen omfatter for resultatopgørelsen og balancen alene ressourceforbruget på 28.21.10 og 28.64.11. Øvrige afsnit om anvendt regnskabspraksis og ændringer vedr. anvendt regnskabspraksis findes i bilagsafsnit 4.4 til årsrapporten. Tabel 5: Resultatopgørelse Note 1 Mio. kr. Indtægtsført bevilling 2014 2015 298,8 384,8 408,0 Salg af varer og tjenesteydelser 70,7 66,9 56,9 Ordinære driftsindtægter i alt 369,6 451,7 464,9 2 Forbrugsomkostninger 3 Personaleomkostninger 4 2013 Af- og nedskrivninger 41,6 40,4 41,5 172,6 162,5 224,8 20,6 19,0 20,3 Andre ordinære driftsomkostninger 133,6 220,4 233,9 Ordinære driftsomkostninger i alt 368,4 442,3 520,5 Resultat af ordinær drift 1,2 9,4 -55,6 Andre driftsindtægter 3,0 51,9 60,9 Andre driftsomkostninger 2,0 1,5 1,6 Andre driftsposter i alt 1,1 50,4 59,3 Resultat før finansielle poster 2,2 59,8 3,7 Finansielle indtægter 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 3,7 3,6 3,7 Finansielle poster i alt -3,7 -3,6 -3,7 56,2 - 0,0 Årets resultat -1,5 31 Regnskab Tabel 6: Resultatdisponering Mio. kr 2013 2014 0,1 50,0 Disponeret bortfald Disponeret til overført overskud -1,6 6,2 Årets resultat -1,5 56,2 Tabel 7: Balance Aktiver Note Mio. kr. Færdiggjorte udviklingsprojekter 5 2013 2014 47,1 44,4 Erhververede licenser 1,2 0,9 Udviklingsprojekter under udførsel 8,5 13,0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 56,9 58,2 Grunde, arealer og bygninger 73,5 72,1 Transportmateriel 18,6 16,3 100,0 97,8 13,8 10,4 0,6 1,1 206,4 197,7 Statsforskrivning 8,4 8,4 Finansielle anlægsaktiver i alt 8,4 8,4 Produktionsanlæg og maskiner Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for egen regning 5 Passiver Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt 271,7 181,6 35,3 Andre tilgodehavender 196,9 221,4 16,4 54,6 0,3 -1,6 Tilgodehavender i alt Periodeafgrænsningsposter 395,2 309,6 FF5 Uforrentet konto 160,8 167,1 FF7 Finansieringskonto -31,7 104,5 Andre likvider Likvide beholdninger i alt 0,3 0,1 129,3 271,6 Omsætningsaktiver i alt 524,5 581,3 Aktiver i alt 796,1 845,6 Mio. kr. Startkapital Bortfald 264,3 Mellemregning med andre bevillinger Igangværende arbejder for fremmed regning Note 2013 2014 8,4 8,4 0,1 50,0 Overført overskud 39,0 45,2 6 Egenkapital i alt 47,5 103,6* 7 Hensatte forpligtelser 56,4 51,6 Langfristet gældskonto (FF4) 259,9 255,7 Langfristede gældsforpligtelser i alt 259,9 255,7 Leverandør af varer og tjenesteydelser 252,9 239,9 Skyldige feriepenge 78,2 74,3 Igangværende arbejder for fremmed regning 11,3 3,4 Anden kortfristet gæld 23,9 18,6 Reserveret bevilling 43,7 76,7 Periodeafgrænsningsposter 22,4 21,6 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 432,3 434,6 Passiver i alt 796,1 845,6 *Vejdirektoratet har i 2014 Bogført et tilgodehavende på 50 mio. kr. i regnskabet vedr. EU tilskud til Storstrømsbroen. Bevilling svarende til beløbet på 50 mio. kr. er bortfaldet til staten i 2014. Vejdirektoratet vil i 2015 overføre de 50 mio. kr. (bortfaldet) til staten, og egenkapitalen vil herefter være på 53,6 mio. kr. 32 Regnskab Tabel 8: Egenkapitalforklaring Egenkapital Mio. kr. 2013 Startkapital pr. 1.1. Årets ændringer i startkapital Startkapital pr. 31.12 2014 8,5 8,4 -0,1 -0,0 8,4 8,4 41,8 39,0 Kontoændring -1,1 -0,0 Overført fra årets resultat § 28.21.10 -1,6 6,2 Overført overskud pr. 31.12 39,0 45,2 0,1 50,0 47,5 103,6 Overført overskud pr. 1.1 Bortfald af årets resultat Egenkapital pr. 31.12 Tabel 9: Udnyttelse af lånerammen Udnyttelse af lånerammen Mio. kr. 2014 Bogført værdi af anlægsaktiver pr. 31. december 2014 255,9 Lånerammen på FL 2014 365,2 Udnyttelsesgrad 70,1 % Vejdirektoratet har ikke overskredet lånerammen og øvrige likviditetsregler i 2014. Tabel 10: Bevillingsregnskab Mio. kr. Regnskab 2013 Budget (FL+TB) Regnskab Budget 2015 306,4 414,5 414,5 352,9 7,5 0 36,9 0 28.21.10 Nettoudgiftsbevilling Netto forbrug af reserveret bevilling Indtægter -73,7 -43,6 -118,8 -113,4 Udgifter 374,1 463,4 440,2 239,5 -1,5 -5,3 56,2 0 Årets resultat 28. 64.11 Nettoudgiftsbevilling 0 19 19 86,8 Netto forbrug af reserveret bevilling 0 0 -11,7 0 Indtægter 0 0 0 0 Udgifter 0 19 7,3 86,8 Årets resultat 0 0 0 0 33 Regnskab Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto § 28.21.10 mio. kr. Driftsløn mio. kr. Anlægsløn mio. kr. Lønsumsloft 470,1 331,5 138,6 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 481,4 342,2 139,2 Lønforbrug under lønsumsloft 411,5 252,2 159,3 69,9 90,0 -20,1 Akkumuleret opsparing ultimo 2013 Difference 156,8 46,7 110,1 Akkumuleret opsparing ultimo 2014 226,6 136,6 90,0 3.1 Udgiftsbaserede konti I tabel 12 fremgår Vejdirektoratets udgiftsbaseredet konti: Tabel 12: Vejdirektoratets udgiftsbaserede konti Hovedkonto Navn Bevillingstype 28.21.20 Anlæg af hovedlandevej mv Anlægsbevilling 28.21.23 Vejdirektoratets tilskudspulje Reservationsbevilling 28.21.30 Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter Anlægsbevilling 28.21.31 Drift og vintertjeneste Anlægsbevilling (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Udgifter 3.304,4 2.977,4 10,0 99,9 188,2 314,6 - - 1.272,8 938,0 3,1 7,6 1.050,1 766,0 83,0 79,7 Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Der var stor folkefest, da Nykøbing Falster Omfartsvej åbnede i november 2014. 34 Kapitel overskrif t her 35 Bilag 4. Bilag 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance I nedenstående noter indgår poster til Vejdirektoratets omkostningsbaserede regnskab, dvs. noterne indeholder ikke poster til øvrige hovedkonti. Note 1: Indtægtsført bevilling Mio. kr. Årets bevilling Anvendt af tidligere års reserverede bevilling 2013 2014 306,4 433,5 15,5 22,8 Reserveret af indeværende års bevilling -23,0 -71,5 Indtægtsført bevilling i alt 298,9 384,8 Mio. kr. 2013 2014 Husleje Note 2: Forbrugsomkostninger 41,6 40,4 Andre forbrugsomkostninger 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger i alt 41,6 40,4 36 Bilag Note 3: Personaleomkostninger Mio. kr. Lønninger 2013 2014 395,0 381,1 Pension 62,6 60,3 ÷ Lønrefusion -11,5 -8,9 3,1 -3,0 Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger før medfinansiering 449,3 429,6 -276,7 -267,1 172,6 162,5 Mio. kr. 2013 2014 Færdiggjorte udviklingsprojekter 14,6 12,5 1,5 1,0 ÷ Medfinansieret af andre hovedkonti Personaleomkostninger i alt Note 4: Af- og nedskrivninger Erhvervede licenser Grunde, arealer og bygninger 1,4 1,4 Transportmateriel 5,9 5,8 17,7 17,6 5,7 5,2 Produktionsanlæg og maskiner Inventar og IT-udstyr Af- og nedskrivninger før medfinansiering ÷ Medfinansieret af andre hovedkonti Af- og nedskrivninger i alt 46,8 43,5 -26,2 -24,5 20,6 19,0 37 Bilag Note 5: Immaterielle anlægsaktiver Erhvervede licenser Udviklingsprojekter under udførsel 157,0 20,4 8,5 + Årets tilgang 9,9 0,7 15,0 ÷ Årets afgang 2,0 0,1 10,5 Mio. kr. Færdiggjorte udviklingsprojekter Anskaffelsespris pr. 1.1. Anskaffelsespris pr. 31.12 164,9 21,0 13,0 Akkumuklerede af- og nedskrivninger pr. 1.1 109,9 19,2 0,0 12,5 1,0 0,0 1,8 0,1 0,0 120,6 20,1 0,0 44,4 0,9 13,0 + Årets af- og nedskrivninger ÷ Årets tilbageførte afskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31.12 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12 Note 5: Materielle anlægsaktiver Mio. kr. Anskaffelsespris pr. 1.1. Grunde, arealer og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og it-udstyr Igangværende arbejder 99,7 227,3 57,8 75,6 0,6 0,0 16,3 3,5 1,9 22,3 + Årets tilgang 0,0 9,0 3,6 8,8 21,7 Anskaffelsespris pr. 31.12 ÷ Årets afgang 99,7 234,6 57,7 68,7 1,2 Akkumuklerede af- og nedskrivninger pr. 1.1 26,2 127,3 39,2 61,9 0,0 1,4 17,6 5,8 5,2 0,0 + Årets af- og nedskrivninger 0,0 8,2 3,6 8,7 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31.12 ÷ Årets tilbageførte afskrivninger 27,6 136,8 41,4 58,3 0,0 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12 72,1 97,8 16,3 10,4 1,2 Note 6: Hensatte forpligtelser Mio. kr. 2013 Hensat til aftaler åremål, resultatløn og frivillig fratræden 12,3 8,8 Andre hensatte forpligtelser 44,1 42,8 56,4 51,6 Hensatte forpligtelser i alt 2014 For at øge cyklisternes fremkommelighed har Vejdirektoratet lavet et forsøg, hvor cyklister kan svinge til højre for rødt i udvalgte lyskryds på statsvejnettet. 38 Kapitel overskrif t her 39 Bilag 4.2 Indtægtsdækket virksomhed 4.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 13: Indtægtsdækket virksomhed i mio. kr. Tabel 14: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed i mio. kr. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (§ 28.21.10.95) Indtægtsdækket virksomhed (§ 28.21.10.90) Årets resultat 2009 2010 2011 2012 2013 2014 -1,6 1,9 7,3 4,5 6,1 8,5 Overført overskud Årets fra tidligere år tilskud 0 Indtægtsdækket Virksomhed (IV) er betegnelsen for Vejdirektoratets forretningsmæssige aktiviteter. Det skal bemærkes, at tabel 13 indeholder årets resultat for den indtægtsdækkede virksomhed og ikke et akkumuleret overskud. 5,7 Årets udgifter Årets resultat Overskud til videreførelse 5,7 0,0 0 Vejdirektoratets tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter forsknings- og udviklingsprojekter, der blandt andet udføres for eller i samarbejde med andre offentlige virksomheder samt EU. Forskningsprojekterne omhandler primært materialeteknologi, ofte med en miljø- og genbrugsmæssig vinkel, samt udvikling af informationsteknologi på vejområdet. Vejdirektoratets største kundegruppe er de danske kommuner, hvor der sker en naturlig løbende kontakt via rådgivning, netværkspleje og videndeling på tværs. Dette hjælper til at højne og ensarte kvalitetsniveauet samt øge effektiviteten i hele vejsektoren, da man ved denne erfaringsdeling får mulighed for at benytte de bedste løsninger på tværs af kommuner og stat. Årets udgifter til forskningsaktiviteter udgør 5,4 mio. kr., heraf er 4,0 mio. kr. finansieret af eksterne tilskud, mens medfinansieringen fra § 28.21.10 udgør 1,4 mio. kr. En anden større kundegruppe er de danske baner, dvs. både Banedanmark, Metro og letbanerne, hvor Vejdirektoratet deler sin ekspertise til gavn for borgerne og samfundsøkonomien. I 2014 har Vejdirektoratets IV ydelser og produkter genereret indtægter for 60,1 mio. kr. og dermed skabt en samlet IV-resultat på 8,5 mio. kr. Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed er en naturlig udløber af den ordinære virksomhed og indbefatter blandt andet følgende: • Abonnement på IT-systemer, blandt andet til adm. af vintertjeneste (VINTERMAN) og trafiktal (Mastra) samt vejforvaltning (vejman.dk) og broforvaltning (DANBRO) • Stedfæstelse af uheld • Tilstandsvurderinger på veje og stier • Trafiksikkerhedsrådgivning • Servicering og montering af glatførevarslingsstationer 40 Kapitel overskrif t her 41 Bilag 4.4 Anvendt regnskabspraksis elle anlægsaktiver på § 28.21.10. Afskrivninger og renter (FF4) vedrørende anlæg, drift og vedligeholdelse af statsvejene finansieres af de udgiftsbaserede bevillinger. Vejdirektoratet aflægger årsrapport i henhold til statens regnskabsregler og principper, som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning. Vejdirektoratet har indhentet dispensation i de tilfælde, hvor de gældende regler fraviges. Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver på § 28.21.10 Vejdirektoratet vedrører både det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede likviditetsområde. Skyldig likviditet vedrørende omsætningsaktiver registreres som mellemregning med det udgiftsbaserede likviditetsområde. Årsregnskabet omfatter § 28.21.10 Vejdirektoratet og § 28.64.11 Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet og de følger statens omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Øvrige hovedkonti følger statens udgiftsbaserede regnskabsprincipper og der udarbejdes alene bevillingsafregning for disse. Kortfristet gæld Kortfristet gæld på § 28.21.10 Vejdirektoratet vedrører både det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede likviditetsområde. Tilgodehavende likviditet vedrørende kortfristet gæld registreres som mellemregning med det udgiftsbaserede likviditetsområde. Vejdirektoratets udgiftsbaserede hovedkonti omfatter anlæg, drift og vedligeholdelse af statsvejene, som udgør en stor del af Vejdirektoratets samlede virksomhed. Aktiviteterne finansieres af § 28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv., § 28.21.30 Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter og § 28.21.31 drift og vintertjeneste. Mellemregning med udgiftsbaseret område Mellemregningen er et nettotilgodehavende vedrørende aktiviteter i det udgiftsbaserede likviditetsområde, hvor heraf afledte tilgodehavender og kortfristet gæld bliver registreret i den omkostningsbaserede balance. I takt med betalinger til og fra samarbejdspartnere, som registreres i den omkostningsbaserede balance, sker der overførsel af likviditet fra det udgiftsbaserede til det omkostningsbaserede likviditetsområde. Endelig forestår Vejdirektoratet medfinansiering af projekter til fremme af cykeltrafik og statslig medfinansiering af kommunale vejprojekter. Finansieringen hertil er optaget på § 28.21.23 Vejdirektoratets tilskudspulje. Særlige regnskabsposter Lønomkostninger Lønomkostninger afholdes på § 28.21.10 og medfinansieres af Vejdirektoratets øvrige hovedkonti på baggrund af den faktiske tidsregistrering og gennemsnitlige timepriser pr. medarbejderkategori. En eventuel over- eller underfinansiering af de faktiske lønomkostninger indgår i Vejdirektoratets fællesomkostninger via den virksomhedsbærende hovedkonto. Immaterielle og materielle anlægsaktiver Vejdirektoratet følger Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning i den regnskabsmæssige behandling af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Vejdirektoratet anvender følgende afskrivningshorisonter: Koncessioner og Licenser 3 år Bygninger 50 år Installationer 10 år Transportmateriel 5-8 år Produktionsanlæg og Maskiner 5-20 år IT-udstyr 3-5 år Inventar 3-5 år Udviklingsprojekter 25 % (Saldo) Fællesomkostninger Fællesomkostninger fordeles i løbet af året til Vejdirektoratets forskellige aktivitetsområder under § 28.21 og § 28.64 på baggrund af en fast fordelingsnøgle, der er godkendt af direktionen. I forbindelse med årsafslutningen foretages en genberegning af fællesomkostningerne. Såfremt der er tale om en væsentlig over- eller underfinansiering af de faktiske fællesomkostninger foretages en supplerende fordeling ved årets afslutning. Hvis der er tale om en uvæsentlig over- eller underfinansiering kan dette beløb overføres til næste års budget og regnskab for fællesomkostninger. Vejdirektoratet har dispensation fra Moderniseringsstyrelsen til at saldoafskrive udviklingsprojekter med 25 %. Bygninger, materiel og andet produktionsudstyr, der ikke er defineret som vejinfrastuktur, indregnes som materi- 42 Bilag Statens vejinfrastruktur Vejdirektoratet forvalter statens vejnet, der i statsregnskabet er indregnet som et infrastrukturelt anlægsaktiv (vejinfrastruktur). Vejinfrastrukturen indgår i Vejdirektoratets udgiftsbaserede balance. Vejinfrastrukturen er defineret som vejstrækninger, bygværker, sideanlæg og andet nagelfast udstyr. Værdiansættelsen omfatter en opgørelse af vejinfrastrukturens bruttokapitalværdi (genanskaffelsesværdien) og nettokapitalværdi (den nedskrevne værdi). Vejinfrastruktur afskrives ikke. I stedet foretager Vejdirektoratet en værdiregulering af den samlede vejinfrastruktur hvert 4. år. Op- og nedskrivninger i forbindelse med værdireguleringen modposteres direkte på den udgiftsbaserede egenkapital. Modellen for værdiregulering er godkendt af Moderniseringsstyrelsen. Vejdirektoratet har senest reguleret værdien af Vejinfrastrukturen i 2012. Nettokapitalværdien af vejinfrastrukturen inkl. igangværende arbejder udgør pr. 31.12.2014: 147,3 mia. kr. 4.4.1 Ændringer i anvendt praksis Fra og med 2013 er § 28.12.07 registreret som virksomhedsbærende hovedkonto for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU). Det har medført en kontoændring pr. 1. januar 2013, og startkapital på 0,1 mio. kr. og egenkapital på 1,2 mio. kr. vedrørende HVU er overført fra § 28.21.10 til § 28.12.07. Hovedtabellens sammenligningstal for 2012 er korrigeret for indtægter og forbrug vedrørende HVU. Med virkning for regnskabsåret 2013 indregnes EUtilskud i forbindelse med tilskudsfinansieret forskning som salg af varer og tjenester fremfor tilskud til egen drift i henhold til statens kontoplan. Hovedtabellens sammenligningstal for 2012 – EU-tilskud for 6,6 mio. kr. – er tilsvarende reklassificeret fra tilskud til egen drift til salg af varer og tjenesteydelser. 43 Bilag 4.5 Tabeller vedr. det udgiftsbaserede område Tabel 15: Oversigt over regnskabsmæssigt afsluttede projekter i mio. kr. Igangværende anlægsprojekter Igangsat Forventet afslutning ved igangsættelse Faktisk afslutningstidspunkt Oprindelig projektbevilling (opr. prisniveau) Riis – Ølholm – Vejle 2009 (aktstykke 95, feb 2009) 2012 2012/ 2013 1.584,1 1.330,5 32,0 1.362,5 1.662,5 300,0 Skærup – Vejle N. 2010 2015 2013 1.173,0 637,8 90,3 728,1 1.263,1 535,0 Slagelse Omfartsvej 2009 (aktstykke 96, feb 2009) 2013 2013 423,5 475,6 51,3 526,9 536,9 10,0 Opgradering til Kalundborg Havn 2010 2013 2013 167,0 190,5 11,5 202,0 207,0 5,0 3.347,6 2.634,4 185,1 2.819,5 3.669,5 850,0 I alt Akkumuleret forbrug til og med 2014 Forventet restforbrug til færdiggørelsesarbejder 2015 og frem Forventet totaludgift Projektbevilling, FL14 Mindreforbrug tilbageført på bevillingsafregning 2013 og 2014 Fælles for de fire regnskabsmæssigt afsluttede større anlægsprojekter er, at de har en række positive konsekvenser, herunder først og fremmest øget fremkommelighed i form af forkortet rejsetid til gavn for pendlere og erhvervsliv. tidsplan. Generelt har fremrykningerne været et resultat af et godt og tæt samarbejde med Vejdirektoratets leverandører (entreprenører og rådgivere) samt tidsplanoptimering i form af større fokus på de kritiske faser og milepæle i anlægsprojekterne. Dertil kommer, at projekterne medfører mindre støj- og luftforurening samt øget trafiksikkerhed – ikke mindst for de bløde trafikanter. Blandt andet fordi flere af anlægsprojekterne har resulteret i, at den tunge trafik er flyttet væk fra bytrafikken, som dermed er blevet aflastet betydeligt. Dertil kommer, at der er anlagt en række faunapassager på anlægsprojekterne, som sikrer dyrene mulighed for fri færdsel over eller under de nye statsveje. Riis – Ølholm – Vejle Vejprojektet omfattede i alt ca. 28 km udbygning og ny motorvej. Den Midtjyske Motorvej er en vigtig brik i arbejdet med at gøre det hurtigere og mere sikkert at komme frem på Rute 18 mellem Herning og Vejle. Ruten er stærkt trafikeret og benyttes især af mange lastbiler. Motorvejen giver en bedre og hurtigere trafikafvikling og understøtter på den måde erhvervsudviklingen i det midt- og vestjyske område. Samtidig øges trafiksikkerheden, både for motorvejstrafikanterne og for den lokale trafik. Øvrige positive fællestræk er, at mange af projekterne har realiseret besparelser i forhold til projektbevillingen, som tilbageføres til Infrastrukturfonden. Dette skydes flere faktorer, herunder også en gunstig konkurrencesituation, som følge af den finansielle krise. Endvidere er mange projekter gennemført forud for den politisk godkendte Strækningen mellem Riis og Ølholm åbnede for trafik allerede i september 2012, et helt år før oprindeligt plan- 44 Bilag lagt. Den hurtige proces skyldtes først og fremmest, at Vejdirektoratet valgte at prioritere udbygningen af Riis – Ølholm-strækningen foran byggeriet af den nye motorvej mellem Ølholm og Vejle, der er koordineret med E45udvidelsen. Strækningen mellem Ølholm og Vejle åbnede 30. september 2013. Målet med vejen har været at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden for den regionale trafik i området og i Slagelse by. Projektet har realiseret en samlet besparelse på 300 mio. kr., hvoraf 275 mio. kr. blev tilbageført til Infrastrukturfonden i forbindelse med bevillingsafregningen for 2013, men yderligere 25 mio. kr. tilbageføres ved bevillingsafregningen for 2014. Projektet har realiseret en samlet besparelse på 10 mio. kr., som tilbageføres ved bevillingsafregningen for 2014. Anlægsarbejderne startede i maj 2011, og vejen åbnede officielt den 28. september 2013. Opgradering til Kalundborg Havn (Elverdam – Regstrup) Vejdirektoratet har bygget de første 6,5 km af Skovvejen mellem Holbækmotorvejen (Elverdam) og Ringstedvej (Regstrup) om fra motortrafikvej til en fire-sporet motorvej (Kalundborgmotorvejen). Motorvejen blev indviet 27. august 2013. Skærup – Vejle N Motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og Motorvejskryds Skærup er en del af E45, Østjyske Motorvej. E45 er omkring Vejle med 70.000 biler i gennemsnit hver dag den travleste vejstrækning i Jylland. Strækningen er central for afvikling af trafikken i Jylland, fordi både den nordgående trafik fra de tre motorveje fra Odense, Kolding og Esbjerg samt den sydgående trafik fra Herning og Aarhus skal passere her. På hele den 16 kilometer lange strækning er motorvejen udvidet fra fire til seks spor, der er etableret et nyt motorvejskryds nord for Vejle, hvor E45 og Midtjyske Motorvej mødes, og der er anlagt et nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd for Vejle. Samlet set har dette givet et tiltrængt kapacitetsløft. Formålet har været at udbygge strækningen, således at den inden for den afsatte projektbevilling kan fungere som motorvej, hvorved fremkommeligheden og trafiksikkerheden forbedres. Den pågældende motorvejsstrækning indeholder således f.eks. ikke nødspor på hele stækningen, og hastighedsgrænsen er som følge heraf også sat til 110 km/t. Projektet har realiseret et mindre forbrug på 5 mio. kr., som tilbageføres ved bevillingsafregningen for 2014. Strækningen mellem Hornstrup og Vejle Syd blev indviet 30. september 2013, mens den sydlige strækning – mellem Skærup og Vejle Syd – blev indviet 18. november 2013. Dermed stod hele udvidelsesprojektet færdigt hele to år før planlagt. Det skyldes blandt andet, at Vejdirektoratet tidligt i projektforløbet lavede nogle forberedende arbejder på vejstrækningen, som gjorde, at entreprenørerne fik mere plads til deres arbejde og derfor kunne gennemføre det hurtigere. Projektet har realiseret en samlet besparelse på 535 mio. kr., hvoraf 425 mio. kr. blev tilbageført til Infrastrukturfonden i forbindelse med bevillingsafregningen for 2013, men yderligere 110 mio. kr. tilbageføres ved bevillingsafregningen for 2014. Slagelse Omfartsvej Slagelse Omfartsvej er en næsten ni km lang tosporet landevej vest om Slagelse. Omfartsvejen starter i syd fra en ny rundkørsel ved Sdr. Ringgade/Slagelse Landevej til en ny rundkørsel ved Kalundborgvej i nord. 45 Bilag Tabel 16: Oversigt over igangværende større anlægsprojekter med forbrug i 2014 i mio. kr. Igangværende anlægsprojekter Igangsat Åbningsår (faktisk eller forventet) Årets udgift Forventet totaludgift Projektbevilling '14-pl Åbnede projekter Brande omfartsvej 2010 2014 49,7 400,5 400,5 Sdr. Borup – Assentoft (Nordligt hængsel til Djursland) 2010 2014 53,9 294,0 294,0 Middelfart – Nr. Aaby (Vestfyn, 1. etape) 2010 2014 239,7 1.039,4 1.039,4 Nykøbing Falster omfartsvej 2011 2014 63,4 269,2 269,2 Udbygning af Motorring 4 (Tåstrup – Frederikssundmotorvejen) 2011 2013/14 34,3 281,1 281,1 Holbæk – Vig, etape 2 & 3* 1999 2013/16 38,3 1.108,8 1.458,8 Funder – Låsby (Silkeborgmotorvejen) 2009 2014/16 865,6 5.671,5 5.671,5 Motorring 4 – Tværvej N. (Frederikssundmotorvejen, 2. etape) 2010 2015 256,2 1.097,4 1.097,4 Greve S – Køge (Køge Bugt, 1. & 2. etape) 2010 2015/18 486,7 2.096,8 2.096,8 Øverødvej – Hørsholm S. (Helsingørmotorvejen, 1. etape) 2010 2016 191,0 1.248,5 1.248,5 Nordlig omfartsvej ved Næstved 2011 2016 175,9 625,8 625,8 Tilslutningsanlæg 50 v. Odense SØ 2013 2016 29,7 176,6 176,6 Holstebromotorvejen 2013 2019 190,2 3.309,5 3.309,5 Fjordforbindelse ved Frederikssund (Roskilde Fjord)** 2013/15 2019 37,7 1.721,7 652,5 Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende Limfjordsforbindelse 2015 2016 0,0 32,9 - Løgten – Tåstrup (Udb. af strækn. i forl. af Djurslandsmotorvejen) 2015 2016 0,0 48,0 - Ikke åbnede projekter *Hønsinge omfartsvej indgår i projektet og er endnu ikke under anlæg. Afvigelse mellem projektbevilling og forventet totaludgift på 350 mio. kr. vedrører mindre forbrug tilbageført på bevillingsafregningen for 2013 og 2014. 46 Kapitel overskrif t her 47 Bilag Tabel 17 viser Vejdirektoratets projekter fra transportpuljerne udmøntet af forligspartierne bag Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og efterfølgende transportaftaler, der er regnskabsmæssigt afsluttet i 2014. Tabel 17: Afsluttede puljeprojekter under en grøn transportpolitik på det udgiftsbaserede område i mio. kr. Projekt Totalbevilling Forbrug Afsættes til færdiggørelse Tilbageføres til fonden Projektbeskrivelse GTP Bedre vejforbindelse Kolding til E45* 39,1 33,9 0,3 1,2 Udvidelse af rundkørsel Kolding Vest, fra en et sporet rundkørsel til en to sporet rundkørsel med en diameter på 110 meter. Udvidelsens formål har været at øge fremkommeligheden og trafiksikkerheden blandt andet på tilfarterne fra den Sønderjyske motorvej og fra Esbjergmotorvejen. GTP Nyt tilslutningsanlæg i Favreskov Kommune** 22,6 18,1 0,0 1,6 Etablering af tilslutningsanlæg med østvendte ramper mellem Høgemosevej og Djurslandsmotorvejen, for at forbedre forholdene for modulvogntogstransporter og den øvrige trafik mellem Søften Hinnerup og Djurslandsmotorvejen. 19,2 18,7 0,1 0,5 Anlæggelse af enkeltrettet cykelsti ved Dronning Alexandrines bro på Møn. Strækningen indgår i en del af den nationale cykelrute 9. Formålet er at tilgodese det daglige behov for skole- og pendlercykeltrafik. Samtidig tilgodeses de mange sommerturister, der færdes i området. GTP Cykelsti Damhus ved Ribe 2,9 2,6 0,0 0,3 Der er etableret 0,4 km dobbeltrettet cykelsti i Damhus i stedet for den nuværende enkelrettede cykelsti. Den nye sti vil skabe større trafiksikkerhed for de mange skoleelever indtil Ribe og andre sti-trafikanter, der hermed undgår at skulle krydse hovedlandevejen. GTP Cykelsti Norddjurs Kommune 4,8 4,4 0,0 0,3 Der er etableret 0,7 km dobbeltrettet cykelsti mellem Kvasbrovej og Djurs Sommerland samt støttehelle. Formålet er at øge cykelturismen i området og skabe trygge forhold for cyklisterne. I området ligger der udover Djurs sommerland, et stort turistområde ved Fjellerup Strand. 12,6 8,6 0,0 4,0 Etablering af 0,8 km dobbeltrettet cykelsti ved Tange Sø, langs hovedlandevejen mellem Ansvej og Højbjerg Huse, samt anlæggelse af en krydsningshelle ved Højbjerg Huse. Den nye sti har forbedret forholdene og trafiksikkerheden for de trafikale cyklister langs hovedlandevejen og rekreative cyklister, Tange Sø rundt. 2,0 1,8 0,0 0,1 Der er etableret 0,5 km dobbeltrettet cykelsti ved Korskroen, for at skabe trafiksikkerhed og sammenhæng med stiforbindelsen mellem Esbjerg og Grimstrup/-Emdrup på rute 191. Bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse Pulje til mere cykeltrafik GTP Cykelsti Møn Dronning Alexandrines Bro GTP Cykelsti ved Tange sø GTP Cykelsti Korskroen, Esbjerg Komunne Tabellen fortsætter 48 Bilag GTP Cykelsti i Faaborg, Faaborg–Midtfyn 3,1 1,8 0,0 1,2 Der er anlagt 0,3 km enkeltrettet cykelsti, for at skabe øget trafiksikkerhed efter udbygning af et større boligområde i Fåborg Øst. Samtidig sikres sammenhænge til cykelsti fra Fåborg by til boligområdet. GTP Cykelsti ved Ugerløse, Holbæk Kommune*** 5,1 0,4 - 0,1 En opdatering af kommunens stiplan medførte, at projektet ikke længere var hensigtsmæssigt, og det blev derfor aflyst, på kommunens foranledning GTP Kanalisering ved Bjerreby 3,0 2,5 0,1 0,5 Etablering af mindre kanaliseringsanlæg og krydsningshelle for cyklister på hovedvejen ved Bjerreby på Tåsinge. Formålet er at øge sikkerheden og trygheden for de krydsende cyklister. Tåsinge er en del af den nationale cykelrute 8. GTP Cykelsti ved Karlskov, Vejle Kommune 4,8 4,1 0,1 0,6 Der er anlagt 0,8 km dobbeltrettet cykelsti ved Karskov, langs Billundvej mellem Høgelundvej og Karlskov Skolevej. Formålet er primært at skabe en sikker cykelforbindelse til Karlskov Skole, men også at sikre anden cykeltrafik på den stærkt trafikerede Billundvej. GTP Støjprojekt i Rødovre Kommune 10,2 9,1 - 1,1 For at begrænse støjen for et bagvedliggende boligområde langs Vestvolden i Rødovre kommune, er der etableret en 450 meter lang støjskærm. Skærmen er opsat i forlængelse af eksisterende skærm langs M3. GTP Støjskærm på Skovdigebroen Øst 15,8 12,3 - 3,5 For at begrænse støjen for et belastet boligområdet, er der opført en ca. 500 meter lang støjskærm langs Hillerødmotorvejen på den Østlige del af skovdigebroen. Idet belysningen på den østlige cykelsti vil blive reduceret på grund af støjskærmen, vil der blive monteret belysningsarmaturer på skærmen for at sikre belysning til stien. 145,2 118,4 0,6 14,9 Pulje til støjbekæmpelse I alt * Der er tilbageholdt 3,7 mio. kr. til dækning af den foreslåede projektændring på projektet Rampekrydsombygning Odense SV. Midler tilbageføres til fonden, såfremt projektændringen ikke godkendes. ** Der er tilbageholdt 2,9 mio. kr. til dækning af af den foreslåede projektændring på projektet Rampekrydsombygning Odense SV. Midler tilbageføres til fonden, såfremt projektændringen ikke godkendes. *** Projektet gennemføres ikke efter ønske fra kommunen. Bevillingen overføres til cykelprojekter udmøntet ved trafikaftale af 24. juni 2014. 49 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 [email protected] vejdirektoratet.dk
© Copyright 2024