1. No category

Elevmotivation og betydningen af
bærbare i klasserummet
Oplæg ved GL’s jubilæum
21. april 2015
Dorte Ågård
[email protected]
Hvad skaber motivation?
Elever er bedst motiveret, når de oplever
1. Sikkerhed i læringsprocessen:
• Ved, hvad de skal
• Ved, hvordan de skal gøre det
• Føler sig sikker på, de kan klare det
2. Positive relationer mellem lærer og elev:
• Oplever god kontakt med læreren
• Oplever, at læreren interesserer sig for en
(Ågård 2014a, 2014b, 2015, Skaalvik & Skaalvik 2007)
Dorte Ågård
De bærbare computere
• Computerne har et stort læringspotentiale
• Men de har nogle utilsigtede bagsider, som vi må finde
løsninger på
• De har påvirket lærer-elev-relationen på mange måder
• De har skabt en ny usikkerhed og mere distance
• De ser ud til at have forstærket nogle elevers
motivationsproblemer
Dorte Ågård
1. De bærbare i rummet – svækket kontakt
• Computeren er kommet imellem læreren og eleverne
• Elever sidder i deres egen zone - klaserummet er blevet
opdelt i 30 individuelle felter
• Elever har opmærksomheden på deres skærm
• Bortvendt kropsholdning
• Svækket øjenkontakt
• ”Vi sidder i vores egen lille verden”
• Svækket aflæsning af kropssprog og spejling =>
usikkerhed
(Hart 2007)
2. Øgede koncentrationsproblemer
Mange elever
• har alvorlige koncentrationsproblemer pga. kognitiv
overstimulering
• kan ikke holde fokus ret længe ad gangen
• kan ikke koncentrere sig om lærernes instruktion og
kollektive beskeder
• forsøger at multitaske i timerne
• zapper meget hurtigt væk
(Klingberg 2008, Wolf 2012)
2. Koncentrationsproblemer
Utydelig faglighed – mange elever mister sikkerhed og
overblik
• forstår ikke, hvad der foregår
• forstår ikke, hvad de skal
• har svært at huske fra sidste gang
• er forvirrede og desorienterede
• diffus virkelighedsfornemmelse?
Camilla: Jeg kan godt lide, at læreren repeterer det for os,
så vi kan huske, hvad det er, vi har læst. Fordi det kan
godt være meget svært, når man kommer fra et fag og så
til et andet, lige at sætte sig ind i, hvad det nu var, vi
lavede sidste gang.
Hans Jeg kan kun lige svare for den tredjedel af klassen,
som jeg snakker med. Vi sidder på Skype, der sidder vi tyve
personer og snakker sammen fra de forskellige klasser.
Interviewer Hvornår gør I det?
Hans Det gør vi i timerne.
Interviewer I er på Skype i timerne?
Hans Ja ja, der sidder vi og snakker sammen.
Interviewer Så du sidder sammen med tyve elever, hvoraf
nogen er fra nogle andre klasser?
Hans Ja, normalt sidder man og hyggesnakker, men så er
der også nogle grupper, det er nogen grupper, hvor man
kan sidde og snakke flere sammen, og der sidder vi og
snakker om opgaver sammen og deler noter. Der er to
samtaler i en klasse normalt. Der er den vi fører over
internettet, og så er der den, vi fører på klassen.
Interviewer: Så du kan godt lide, at læreren bruger
armbevægelser? Hvad er godt ved det?
Dawoud: Det giver mere fokus. Hun skal måske ikke
bevæge sig alt for meget, bare sådan la-la. Hun skal
bare stå sådan der og fortælle os, hvordan vi skal gøre
og sige ”Ja, det er rigtigt” og sådan noget.
Interviewer: Er det fordi, det bliver levende eller hvad?
Dawoud: Ja. Det er lige det. Det bliver mere … man ved,
at man er der, og man ved, hvad man laver.
Koncentrationsproblemer
• Den manglende evne til at fastholde opmærksomheden
betyder, at mange ikke får tingene gjort
• Det er demotiverende ikke at kunne det, man skal
• Behov for, at lærere hjælper med at styrke elevers
koncentration:
– Minimere multitasking
– Minimere forstyrrelser
– Skabe skærmfrie tidsrum
– Udøve tydelig klasseledelse
3. De bærbare i rummet – ny usikkerhed
Fundamentalt ændret undervisningssituation:
• Computerne ophæver grænserne for undervisningen hvem laver hvad og hvornår?
• Ny rolleusikkerhed: hvem skal styre brugen?
• Hvordan skal læreren evt. gribe ind?
• Usikkerheden gælder både lærere og elever
(Paulsen & Tække 2013)
Ny usikkerhed - svækket lærerautoritet?
Ny usikkerhed hos lærere:
• ”It er godt – it hele tiden er det bedste. Hindringer er
forkerte”
• ”Vi skal udvikle elevers selvstændighed – så bør de selv
styre”
• ”Eleverne ved meget mere om it end mig”
• ”Har jeg lov til at forlange …?”
Er lærere trængt i defensiven som klasseledere?
(Ågård 2014a)
5. ”Ansvar for egen læring”-holdninger
Mange lærere
• mangler strategier
• de er blevet taget på sengen
• overlader til eleverne at styre deres arbejde
• taler om ”ansvar for egen læring”
• lader eleverne få lov at ”sidde på Facebook”:
Emil Der er også nogen lærere, som er down-right
ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget
problem. Lærer NN fx, han var fuldstændig ligeglad med,
hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med
deres skærme, så kunne han bare blive ved med at
undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne
han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var
vores eget problem, at vi ikke fulgte med.
Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer?
Emil Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det
fuldstændigt retfærdigt at sige ”Det er jeres eget problem.
Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg
underviser jer, og så kan I følge med eller ej”.
På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at
opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at
han er ligeglad, og så laver man bare noget andet.
Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger
noget.
Emil Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning
for at sidde og lave noget andet.
Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke
var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig
undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle
tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter.
Demotiverende konsekvenser af ikke at styre
• Når læreren ikke griber ind, kan elever opleve det som
om, han/hun er ligeglad
• ”Ligeglade lærere” er noget af det mest demotiverende
Elever beder om hjælp
•
•
•
•
Mange elever magter ikke ”ansvar for egen læring”
De kan ikke finde ud af, hvad de skal
De kan ikke finde ud af at gøre det, de gerne vil
De kan ikke administrere computeren - ”den åbne
slikbutik”
• De beder om hjælp:
Jens Jeg synes, det er fint, at lærerne beder os om at lukke
skærmene. Så vi får mere fokus på, hvad der sker deroppe,
i stedet for at sidde i vores egen lille verden. Det er bare
mig, fordi jeg har motivationsproblemer. Det er simpelthen
fordi, jeg nogen gange synes, det er for kedeligt. Men det
har ikke så meget at gøre med, hvad læreren siger, for der
er jo masser af andre, der godt kan sidde og koncentrere
sig. Det er egentligt mest mig, som sidder og bare… Så det
er meget rart, at de siger ”Luk computerne”, for så er der
ikke så meget andet at gøre end at kikke rundt i lokalet og
kikke op på, hvad de rent faktisk laver. Så er det først, det
bliver spændende, ved at kikke på hvad der rent faktisk
sker.
Interviewer Så du synes, det er en hjælp?
Jens Ja, jeg synes det er en hjælp at blive bedt om.
Behov for strategier
• Vi må finde måder at mindske de utilsigtede
konsekvenser af computerbrug i timerne
• Mål:
– At afprivatisere computeren: den er ikke et privat
underholdningsredskab, når den er i skolen
– At professionalisere elevernes brug af computer som
læringsredskab
– At øge elevers evne til opmærksomhedssstyring
Pædagogisk udgangspunkt
• Computerne er en del af de pædagogiske virkemidler
• Det er en del af lærerens didaktiske repertoire at vælge
den til eller fra
• Lærerne må tage autoriteten tilbage
Computerbrug i skolen: noget man skal lære
• Man bliver ikke selvstændig ved bare at få frihed
• Elever har lang erfaring med at bruge computeren som
underholdningsredskab
• Men ikke som læringsredskab
• Derfor trækker de fritidsvanerne med ind i skolen
• Elever skal gennem de tre år trænes i at bruge computeren
som læringsredskab
• Der er brug for progression
• Der er brug for bevidst stilladsering og afstilladsering
En strategi
Indtil elever kan selv:
• Computerne er altid lukkede ved timestart – ingen
private dagsordner fra starten
• Læreren regulerer, hvornår de skal bruges
• Elever åbner og lukker efter fagligt behov
• Læreren planlægger hjemmefra sekvenser med og
uden computer – afhængig af fagligt behov
• Gøre op med den hidtidige måde at tage notater på:
Alternative noter - inspiration
Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv
i tre min. fx:
• Det vigtigste indhold i de sidste 20 min.
• Tre tjekspørgsmål til sidemanden
• Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår
• Det vigtigste fra tavlen
Ved timens slutning:
• Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold.
Brug det i begyndelsen af næste time.
Fotografer tavlen
• Lad en elev være ansvarlig
Andre tiltag
• Indrette lokalet, så
o alle kan se alle skærme og hinanden
o der ikke er nogen bageste række
• Tage ansvar for elevers placering:
o ændre faste mønstre – drenge/piger, skille gamerdrenge
• Altid planlægge dele af lektionerne, hvor skærmene er
helt lukket
• Kun én computer med ved gruppearbejde, indtil det
fungerer
• Bruge andre platforme end dem, der også bruges privat,
Facebook, Instagram etc.
Forvent modstand
• Mange elever oplever det som en stor lettelse og hjælp
at få sat rammer om computerbrugen
• Men mange har så store problemer med koncentration,
at de ikke kan andet
• De kan reagere med rastløshed, uro og vrede
• Is i maven!
• Det skal læres, og det tager tid
Computeren – et tveægget sværd
• Brugen af computeren kan skabe motivation
• Den kan også virke demotiverende
• For at minimere de negative sider kræver det god
klasseledelse:
–
–
–
–
–
vilje til at fastholde styringen og autoriteten
tydelige rammer og forventninger
opbakning fra ledelse – evt. fælles skoleaftaler
udvikling af strategier for håndtering af devices
træning i opmærksomhedsstyring
Digitale dannelse
Det er en del af den digitale dannelse at lære at
• håndtere computeren bevidst og fornuftigt
• passe på sig selv og sin hjerne
• holde distraktioner ude
• vurdere og beslutte, hvornår det giver mening at være
online
• ikke lade sig styre at sine maskiner
Så kan vi for alvor komme i gang med at bruge dem
fornuftigt.
Læs mere
1. Frank, Lone: ”Hvor kom jeg fra?” Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking
og computere)
2. Hart, Susan (2007) Spejlneuroner, kontakt og omsorg, Psykolog Nyt (11)
3. Nygaard, Else Marie (2014): På jagt efter koncentrationen, Kristeligt Dagblad
http://www.kristeligt-dagblad.dk/2014-05-30/p%C3%A5-jagt-efterkoncentrationen
4. Klingberg, Torkel. 2008. Den oversvømmede hjerne: En bog om
arbejdshukommelse, IQ og den stigende informationsstrøm. Kbh.: Akademisk
Forlag
5. Paulsen, Michael & Jesper Tække. 2012. Sociale medier & det nye
undervisningsmiljø. Unge Pædagoger 4: 28-36.
6. Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag
7. Wolf, Troels 2012: Husk hjernen! hukommelse, læring, motorik, rusmidler,
Gyldendal
8. Ågård, Dorte (2014) Motiverende relationer – lærer-elev-relationer i
gymnasieundervisning, Systime
9. Ågård, Dorte (2014) ”Klasseledelse på nye betingelser – hvorfor og hvordan” i HF
& VUC - målgrupper, pædagogik og udvikling, Systime
10. Ågård, Dorte (2015) Motivation, Frydenlund
11. Ågård, Dorte (ultimo 2015) in prep: Klasseledelse, Frydenlund