Affektregulering og mentalisering

Velkommen til fordybelsesdage
 9-9.30: Morgenmad
 9.30-11.30: Teoretisk oplæg med indspark fra jer
 11.30-12: Øvelse
 12-12.45: Frokost
 12.45-13.15: Opsamling fra øvelsen
 13.15-14: Lidt mere teori
 14-14.30: Øvelse
 14.30-15: Opsamling på dagen/evt. Kort supervision
 Altså den trygge base for at danne sig
relationserfaringer.
 Meget kort fortalt, leder vi efter forudsigelighed i
adfærd, høj grad af indfølingsevne og dermed evne til
at læse barnets behov og udtryk (og selvfølgelig
opfylde dem).
 En vigtig pointe – og en omformning af den
oprindelige tilknytningsteori – går ud på, at
tilknytning ikke er et mål i sig selv, men at den danner
grundlag for dannelsen af et system af
repræsentationer (RIG´ er), der har betydning for
menneskers overlevelse.
 Altså er netop BASE det rette ord i denne
sammenhæng, fordi det er i tilknytningen barnet
udfolder og udvikler sit potentiale for mentalisering.
 Børn fødes uden evnen til at regulere deres følelser og
er afhængige af deres omsorgspersoner, først til at
regulere sig, på sigt til at lære selvregulering.
 Evnen til selvregulering har stor betydning for barnets
udvikling af stress-resiliens, indlæring, social læring
mv.
 Udvikling af nervesystemet, kræver faktisk først netop
det – altså system: ro, forudsigelighed og
genkendelighed.
 Affektregulering gør vi alle sammen hele tiden.
 Nogle af os er dygtigere til det end andre af os og det
afhænger i høj grad af, hvor dygtig en regulator vi er
”oplært af”.
 Psykiatriske patienter og personlighedsforstyrrede har
meget svært ved at regulere deres affekter ligesom det
kan være en konsekvens af neurologiske lidelser
(ADHD mv.)
 Vil man øve sig, må man først blive bevidst om hvad
man gør…
 Barnet er altid deltager.
 Det betyder dog ikke, at der ikke foregår samspil og at
mødre og fædre ikke kan opleve nemmere at kunne
regulere ét barn frem for et andet.
Omsorgspersonens regulering af barnets affekter kræver
indlevelse og fornemmelse for barnets indre tilstand. I
den sunde udvikling kan omsorgspersonen generelt tyde
barnet. Denne proces fører efterhånden til barnets
udvikling af evnen til at aflæse sindsstemninger hos
omsorgspersonen og gradvist at regulere sig efter dem,
således at selvreguleringen og gensidigheden øges.
 At tune sig ind, indstille sig på at forstå den anden,
følge den anden, lave samspil…
 Skrøbelige nervesystemer er mindre resiliente og
dermed mere følsomme/udsatte for stress.
 Kurven forældreevne/barnets udvikling gør, at når
barnet ”lander” hos jer, har det brug for mere end
”almindelig” forældreevne.
 Det stiller store krav til jeres nervesystemer – det er
bl.a. Derfor I er her og at der bliver stillet krav om, at I
øver jer og bliver knaldgode til at regulere jer:o)
 Det autonome nervesystem er delt i 2: det sympatiske
og det parasympatiske. Begge fungerer som ordet
indikerer autonomt (selvstændigt), men kan også
påvirkes og reguleres gennem kognitiv og/eller ydre
påvirkning.
 Det er smart – for det betyder, at det kan udvikles som
egentlig metode i jeres arbejde!!
 Vejrtrækning, vuggen, hjerterytme, fysisk berøring og
mange andre ting kan påvirke det parasympatiske
nervesystem. Vi kommer til at arbejde mere med
hvilke der virker for jer.
 Det samme gør sig gældende for det sympatiske
nervesystem.
 Nogle af jeres børn har brug for stimuli her, men langt
de fleste af dem har mere brug for, at I kender til hvad
der påvirker det for netop ikke at gøre det…
 Stimulering af øget arousal, hurtig og høj tale, mange
stimuli, høje pludselige lyde, nyheder m.fl.
Igangsætter det sympatiske nervesystem.
 Det autonome nervesystem regulerer sig i forhold til 3





evolutionsmæssigt udviklede adfærdsmæssige stadier og
strategier, der bl.a. kan
Aktivere immobiliseringsadfærd – total underkastelse
Aktivere adfærd der er nødvendig for kamp eller flugt
Regulere hjerterytmen – som skiftevis støtter engagement
og tilbagetrækning af engagement med omgivelserne.
Det autonome nervesystem har stor betydning for
kapaciteten til at regulere stresssituationer, – og hvis det
overbelastes kan det regrediere til kamp/flugt eller
immobiliseringsadfærd.
Måske kender I det med at det kan regrediere fra jer selv?
 Disse (kamp, flugt, underkastelse) er almindelig
italesat som forsvarsmekanismer, men det er vigtigt at
forstå, at de hører til de primitive forsvar, der i langt de
fleste tilfælde er ubevidste og fungerer autonomt.
 Det er vigtigt fordi man ellers kan komme til at forstå
kamp, flugt og dissociation som bevidste strategier hos
børnene– det er de ikke!!!
 Hentyder til de pulsrytmer der foregår i takt med
åndedrættet. Den synes at være et objektivt mål for
evnen til at gå ind i gensidige sociale interaktioner og
psykisk resiliens. Angstreaktioner gør respiratorisk
sinusarytmi lavere – og det ser ud til, at forhøjet
respiratorisk sinusarytmi er relateret til positiv
behandlingseffekt. Reguleringen i den terapeutiske
proces drejer sig om at skabe en tryg atmosfære, så
åndedrættet stabiliseres, hvorved der opnås en
forhøjet sinusarytmi.
 Find sammen 2 og 2 – helst med en makker I ikke




kender (ret godt).
Sid sammen 2 x 10 minutter. Først med den ene som
”terapeut”, så med den anden.
”Klienten” fortæller om en situation i sit liv – ikke for
svær, men med lidt arousal knyttet til sig.
”Terapeuten” søger først næsten at synkronisere sit
åndedræt med klientens, dernæst at stabilisere/skabe
ro. (Først følge, så lede)
”Terapeuten” er til alle tider ansvarlig for, at skabe god
stemning.
 Kunne I opnå at den anden synkroniserede sig med
jer?
 Fortæl om jeres indre proces med bevidst at
affektregulere.











Abstrakte tanker
Konkrete tanker
Forbindelser
Tilknytning
Seksuel opførsel
Følelsesmæssig reaktivitet
Motorisk regulering
”Arousal”
Appetit / mæthed
Søvn
Blodtryk
Cortikale
hjerne
Det limbiske
system
Midthjernen
Midthjernen
Hjernestammen
 Find sammen med samme partner som sidst.
 Igen er I skiftevis ”terapeuter”.
 ”Klienten” fortæller en historie.
 Forsøg at sidde i ”terapeutstolen”, uden ord, og blot
mærk jeres hjerterytme.
 Det vil skabe centralisering og hjælpe jer til regulering
og er et ”nemt trick” i hverdagen (alt er jo nemt, når
først man har lært det)
 Mærk dernæst empatisk ind i den andens fortælling.
 Hvordan er det at arbejde med krop, rytme, hjerte
osv.?
 Hvad tager I med hjem fra i dag?
 Kommentarer/spørgsmål fra i mandags.
 Endnu et skridt på vejen mod at udvikle
mentaliseringsevne er at lære at forstå sine egne egne
intentioner og at tyde andres.
 Når adfærd/verden har været meget uforudsigelig, har
det oftest umuliggjort denne proces og ”jeres børn”
halter derfor efter i forsøget på at tolke andre
menneskers mening.
 De pukler også med at tillægge deres egne intentioner
betydning, fordi de er uvant med, at blive set, fulgt og
forstået.
 Det med at tænke tanker – om sig selv og andre – altså
at se sig selv udefra –og den anden indefra.
 Læres når man gang på gang tillægger andres
handling, udtryk mv. Betydning (intention) og får ret!!
Eller tager fejl, men tør spørge og dermed lade sig
korrigere. Dvs. Man lærer gradvist at tolke på sine
sanseindtryk.
 Man lærer ligeså gradvist hvilken respons man får på
sine egne udtryk, meninger, handlinger mv. Og kan
således forfine dem, nuancere udtrykket, så det mere
præcist udtrykker det, man egentlig føler. (Alternativt
lykkes bedre med at skjule det:o))
 Man lærer at mentalisere ved at være i et
mentaliserende samspil
 Så tilbage til jer selv…
 Mentalisering avler mentalisering
 Så hvordan fremmer vi mentaliseringsevnen hos os
selv?
 Er det aldrig et ”enten eller” men snarere et ”kommer
og går”, når vi taler mentaliseringsevne.
 Vi mister alle sammen mentaliseringsevnen helt eller
delvist mange gange i løbet af en dag.
 OG genfinder den – det er en vigtig pointe, fordi
arbejdet med at genfinde den, er væsentlig at lære for
jeres børn.
 Ved svigt, overgreb og andre traumatiserende oplevelser er
reguleringen eller balancen mellem den præfrontale kortex og det
limbiske system kommet i uorden. Den stabile emotionsregulering er
mangelfuld. Den traumatiserede kan derfor pludselig blive (helt
ureguleret) bange eller vred og svede og få stærk hjertebanken. Under
søvnen kan der dukke voldsom angst op og mareridt med billeder af
vold og had. Dette sker, fordi det limbiske system er mindre hæmmet
fra kortex, når man sover.
 Omvendt kan der også ske det for den traumatiserede, at hæmningen
fra præfrontal kortex er alt for kraftig, så de almindelige emotioner
tilsyneladende er helt væk: Personen er følelsesløs indeni, tom, livet
kan være helt meningsløst og ligegyldigt.
 Den mentaliseringsbaserede indsats går ud på at modvirke disse
uregulerede udsving og skabe en balance mellem den limbiske
aktivering og den præfrontale regulering.
 Altså: koble tanke og følelse!!
 Psykisk udvikling handler overordnet om at udvide
nervesystemets arousalkapacitet, støtte limbisk
afstemning[i] og aktivere højere neokortikal aktivitet,
så klienten kan reflektere over sig selv og udvide
impulskontrol. (Susan Hart, 2012)
 I skal bevidstgøre de ubevidste processer for at
kunne sofistikere dem og blive endnu dygtigere.
 Find sammen med jeres makker fra i mandags og
observer skiftevis hinandens udtryk, følelsesmæssige
bevægelser, intentioner med handling (altså den
handling den anden fortæller om). ”Se bag om
adfærden”
 I 3. person forsøg at observer: hvad var mon 3.
personens følelser, intentioner osv.
 Fortæl hinanden hvad I observerede – nænsomt!!
 Skift roller.
 Dels at lægge mærke til mentaliseringskvaliteten, dels
at skulle fortælle den anden om dine observationer?
 Casearbejde hjemmefra – vi prøver sammen at arbejde
med at få teorien sat i spil i jeres praksis.