1. No category

Islam med snaps
- Om forløbsplanlægning
Formål – Indhold – Metode – Materiale - Evaluering
flisti.com/56641
flisti.com/56642
Anders Nielstrup
Fagdidaktisk kursus i religion
Onsdag den 23. september 2015
FØR: Relevans!
Kan man gøre det
meningsfyldt for
eleverne at
beskæftige sig med
det her? (formål)
EFTER: Kartarsis!
Går eleverne fra
forløbet/lektionen
med oplevelsen af at
have fået noget
med? (evaluering)
Hvad skal de lære om islam?
Vejledningen: ”Væsentlige sider og væsentlige fænomener”
tørklæde
Moské
begravelse
halal
fiqh
jinner
dhikr
Muzdallifah
Dom Helgener Ære
kibla
Imam
Umma
Zakat
Bismillah
Paradis
Kaba’en Djihad Engle Sufisme
Shirk
Iran
Sharia
Prædestination Hadith
610
Nationalisme
Koranen Orientalisme
Mekka
Stening
Shia-islam
Kvindens stilling
Ibrahim
Sunna
Khalifat
Korstogene
Raka’t Khadidja
Islamisme
Ijtihad
Egypten
Eid
Ahmadiyya
Tawhid
Muhammed
Forholdet til kristendommen
Medina
Det muslimske broderskab
Ramadan
Menneskesyn
Præislamisk arabisk religion Hanif
missionsarbejde
Forløbsplan med formål
Sammenhæng, klarhed
Pejlemærke, når man skal manøvrere, justere
Pejlemærke for evaluering, repetition, eksamen
Mindre stress
Hensyn (i forløbsplanlægningen)
Fagbilag/læreplan
Rød tråd,
vinkel, fokus
Fagsamarbejde
Toning
Lokale kompetencemål
Islam-forløb
og læring
Variation
Holdets sammensætning,
niveau og interesser/ønsker
Alverdens
praktiske
hensyn
Tilgængeligt
materiale.
Grundbogens
opbygning
Egne interesser

Fagbilag/læreplan
- Væsentlige sider og væsentlige fænomener
- Islam i globalt perspektiv (herunder Europa og Danmark)
- Sammenhænge og spændingsfelter (internt og eksternt)
Tekster:
- Såvel klassiske som repræsentative og nutidige tekster
- Bredere fremstillinger, internetbaserede tekster, billeder mv.
- Kombination af beskrivende, fortolkende og kritiske tekster
(indefra/udefra)
Formål, røde tråd, vinkel, struktur,
fokus, skelet, grundfortælling
Fx Islam er en religion med mange dimensioner (jf. N. Smart)
Fx Islam er et livsmønster (begrunder forskellige slags adfærd)
Fx Islam er en dynamisk religion, der har udviklet sig fra A til B
(Skrift og tradition) (Epoker, retninger, skoler)
Fx Islam har været en betydende faktor i historien
Fx Islam er ikke entydig
Vejledningen:
”Det er vigtigt, at eleverne opnår en
forståelse af mangfoldigheden inden
for islam”
Indefra
Indefra
Udefra
Udefra
ifølge
Positioner inden for islam
Jan Hjärpe (Gyldendals religionshistorie 1995, s. 333-338):
Engagement:
entusiasme
ligegyldighed
afstandtagen
Ijtihad:
traditionalisme
modernisme
Stat:
sekularisme
teokratisme
Aktivitet:
kvietisme
aktivisme
militarisme
Jens Forman: Muslimernes religion 2006, s. 49-55 + 120
Skrift +
Tradition
Skrift
Indadvendt
(Islam er et personligt moralsk grundlag)
TRADITIONALISME
 ignorer Vesten
 Sharia: Specifikke retningslinjer for det private liv
(knyttet til en specifik lovskole/udlægning)
Udadvendt
(Islam skal spille en rolle i samfundet)
MODERNISME
 tilpasser sig Vesten
 Sharia: Relative retningslinjer for lovgivning og moral
(shopping blandt lovskoler/udlægninger)
SEKULARISME
 efterligner Vesten
 Sharia: Generel inspiration i det private liv
ISLAMISME
 gør op med Vesten
 Sharia: Universelle retningslinjer for lovgivning og moral
http://www.hizb-ut-tahrir.dk
Lærebøgerne
”Fra
beduinkult til
verdensreligion”
”Muslimernes
religion”
”Grundbogen til
Religion C”
”Religion og
kultur”
”Mennesket og
magterne”
”Klassisk og
moderne islam”
Oprindelse/
Muhammed
Islams historie
Trossætninger
Søjlerne
Sharia
Livsmønster
Shia-islam
Sufisme
Islam i dag
Islamisme
Islam i Europa
Oprindelse/
Muhammed
Sunni/shia
Trossætninger
Søjlerne
Livsmønster
Klassisk Sharia
Moderne Sharia
(fundamentalisme,
euroislam, etik,
straffelov, kvindens
stilling, demokrati)
Hvorfor muslim?
Tilblivelse
Islams historie
Søjlerne!
Helligsteder
Trossætninger
Sharia
Islam i Danmark
Heterogenitet
Islam i udvikling
Oprindelse/
Muhammed
Koranen
Sunni/shia
Sufisme
Livsmønster
Troen
Søjler og fester
Udbredelse
Heterogenitet
Dogmatik
Sharia
Islam og politik
Islam og Vesten
Oprindelse/
Muhammed
Trossætninger
Søjler
Sharia
Shia-islam
Sufisme
Heterogenitet
Livsmønster
Kilder
Oprindelse/
Muhammed
Trossætninger
Søjlerne
Shia-islam
Højtider
Sharia, jihad
Sufisme
Moderne islam
(sekularisering,
reformbev.,
euro-islam.
Demokrati,
terrorisme,
feminisme,
naturvidenskab)
Islam i DK
Virtuel islam
Gængse islam-sideemner
Euro-islam
Islam i fx Tyrkiet
Islam og etiske emner
Islam og fx kristendommen
Islam og køn
Step
2
Step
2
Søjlenøgle
Trosbekendelse
Bøn
Almisse
Faste
Valfart
Facts
OPADRETTETHED
Underkastelsesaspekter
UDADRETTETHED
Sociale
aspekter
INDADRETTETHED
Kontemplative
aspekter
19+rest
360°
islamqa.com
Snaps
Paradoks, gåde
Overraskelse
Anekdote
Skema
Remse
Sang
Noget absurd,
løjerligt, skævt
Leg, spil, quiz, konkurrence
Klippe-klistre
Alternative arbejdsformer
IT
Noget
mod-intuitivt
Dramatisering
Visualisering
Lyd
Noget dagsaktuelt
Ekskursion
Besøg
Film og –klip
Billede
Genstand
Farver
De fem nyhedskriterier
De fem nyhedskriterier
Aktualitet
- aktuelle begivenheder
- live-oplevelse
Væsentlighed
- Jo tættere på elevernes verden, des bedre
Konflikt
- modsætninger
Identifikation
- vække følelser og indeholde stof som man kan spejle sig i.
Sensation
- det uventede og overraskende.
- forvirring af den etablerede orden.
Forståelse af mennesket og verden. Forestilling om forholdet
mellem denne verden og den anden verden (model af)
Frelsesvej(e) og etik (model for)
Ritualer og deres referencer til den anden verden
Historiske højdepunkter, hovedpersoner
Organisation. Institutioner, retninger, skoler, fløje
Nøgleord
Kritikpunkter (udefra, internt, set fra andre religioners synspunkt)
Tjek-liste til
forløbsplanlægning (islam)
 Islam anskues globalt – og den europæiske og danske kontekst inddrages
 De væsentlige sider ved og fænomener i islam behandles (fx Smarts model)
 Spændinger inden for islam og i forhold til omverdenen behandles
 Der indgår såvel Koran-tekster som repræsentative og nutidige tekster
 Der indgår såvel beskrivende som fortolkende og kritiske tekster
 Såvel indefra- som udefra-synsvinkler er repræsenterede
 Forløbet har en rød tråd
 Eleverne/kursisterne får redskaber, de kan bruge i analyser
 Der er plads til, at metode og teori ekspliciteres indimellem.
 Lokale kompetencemål er indtænkt
 Der er så vidt muligt taget højde for lektionernes fordeling
 Forløbet er tilpasset elevernes/kursisternes niveau og lektielæsningskapacitet
 Forløbet tager højde for elevernes/kursisternes interesser og ønsker
 Forløbet er varieret og snapset
Skal man tage hensyn til det med
forskellige elevtyper/elevroller
allerede i forløbsplanlægningen,
eller er det noget, man snarere
gør undervejs i forløbet?