Ansøgning om udviklingsmidler til det musikdramatiske teaterprojekt TK-LYD TK-lyd ønsker at udvikle og skabe følgende musikdramatiske teaterprojekt, og ansøger vinter/forår 2016 om midler til gennemførelsen af projektet: Tidsforløb og udviklingsbase: Udviklingsforløb fra d.1 Juni - 1. Juli på Teaterøen Teknisk info: TK-Lyd har fået tilladelse til at bruge Tom Kristensens tekster af rettighedshaver og arving Eva Lene Kristensen. Forestillingens varighed er ca. 80 minutter Lydmateriale, pressemeddelelse, foto og cv, findes på hjemmesiden: www.tk-lyd.dk Projekt intro: TK-Lyd er en moderne Tom Kristensen teaterkoncert med en bøjelig ramme, der gør plads til fri improvisation, loop-pedaler, og ord der vrides og transformeres til ren lyd og omvendt. Gruppens kompositioner vil blive iscenesat af Kirsten Delholm og bearbejdet af lydkunstneren Kristian Hverring og Lysdesigner og scenograf Jan Skulberg. TK-Lyd består af: Skuespiller Frederik Ømann, trommeslager Kristoffer Tophøj, og guitarist Anders Kirkegaard Instruktion: Kirsten Delholm Lydkunst: Kristian Hverring Lysdesign: Jan Skulberg TK-Lyd, kontaktperson: Kristoffer Tophøj: 20455371/ [email protected] / Cumberlandsgade 11, 1.th, 2300 Kbh S Målgruppen: I en blanding af ørefængende upbeats og eksperimenterende lydundersøgelser vil vi forsøge at nå ud til et bredt publikum. Vi vil ramme både de indviede Tom Kristensen-kendere men også dem der måske hører Tom Kristensens digte for allerførste gang. Økonomi: Vi har fundraiseren Ane Storgaard Carlsen på projektet. I tilfælde af vi ikke får den fulde budgetterede støtte, ønsker vi alligevel at realisere projektet, da vi ser Ubåden som en god platform for at afprøve og udvikle vores teaterkoncept. - Samlet beløb bevilget: 0,- Samlet budget forventet: 168.880,- (Detaljeret budget kan eftersendes) - Fonde som har bevilget støtte: Ingen - Fonde søgt/søges i øvrigt:: Bikubenfonden, Tuborg Musikhjælp, Nordisk Kulturfond, Kunstrådet – Musikudvalget, Københavns Kulturfond, Dansk Musiker Forbund, Danske Banks Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh Kunstnerlegat, m.fl. Projektbeskrivelse, TK-Lyd: Du træder ind i et tomt og mørkt rum. Du hører intet, før maskinelle lyde dukker op rundt omkring dig og i et koldt lys langsomt vrider din rumfornemmelse. På scenen dukker et landskab af instrumenter og højtalere op, og tre ansigtsløse kroppe træder frem. Fra højtalere overalt i rummet dukker ord op, som fragmenterede lydstumper, der blandes med electronica, drum ’n bass, sfæriske lydflader og rå beats. Ordene er Tom Kristensens, og de handler om angst - den indre psykiske spænding imellem at kontrollere kaos ved tankens kraft og at give los, og frygten for at miste sig selv i det. De ansigtsløse skikkelser dirigerer ord, lys, og lyd, med deres kroppe, på denne rejse ind i sindets mørke afkroge. Skuespiller Frederik Ømann, trommeslager Kristoffer Tophøj, og guitarist Anders Kirkegaard fragmenterer og undersøger Tom Kristensens digtunivers og inddrager bl.a. hans tidlige rejsebog “En Kavaler i Spanien”. I en rå og mobil kulisse, hvor lys- og lydkildernes placering overrasker, sætter den ansigtsløse uniformering den arbejdende krop i fokus. Det åbne scenerum er iscenesat som en lydinstallation, som publikum og de ansigtsløse optrædende frit kan bevæge sig rundt i. Det er en moderne teaterkoncert med en bøjelig ramme, der gør plads til fri improvisation, loop-pedaler, og ord der vrides og transformeres til ren lyd og omvendt. Hele og halve digte der tilsammen fortæller en højaktuel historie om menneskets tilstand, når det kun har sig selv og sig selv alene. Mennesket er i fokus og de mennesker der deltager bliver selv en del af kulissen og den sceniske oplevelse. TK-Lyd, kontaktperson: Kristoffer Tophøj: 20455371/ [email protected] / Cumberlandsgade 11, 1.th, 2300 Kbh S
© Copyright 2025