ETV didaktik metoder materialer final
University Colleges Didaktik,metoder, undervisningsmaterialer til Entreprenørskab, Teknologi, Velfærdsinnovation 2013 Kallesøe, Hanne Kathrine; Petersen, Anne Karin; Christiansen, Anne Marie Højvang; Dahl, Susanne; Jørgensen, Helle Hovgaard; Hansen, Morten Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished version (APA): Kallesøe, H. K., Petersen, A. K., Christiansen, A. M. H., Dahl, S., Jørgensen, H. H., & Hansen, M. (2014). Didaktik,metoder, undervisningsmaterialer til Entreprenørskab, Teknologi, Velfærdsinnovation 2013: Et tværprofessionelt uddannelsesmodul. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 08. Feb. 2016 2013 Didaktik, metoder, undervisningsmaterialer til ETVforløb Udarbejdet af projektgruppen Anne Karin Petersen, ergoterapeutuddannelsen UC Lillebælt Anne Marie Højvang, fysioterapeutuddannelsen UC Lillebælt Hanne Kallesøe, pædagoguddannelsen UC Lillebælt Helle Hovgaard Jørgensen, pædagoguddannelsen UC Lillebælt Morten Hansen, ingeniøruddannelsen, Syddansk Universitet Susanne Dahl, sygeplejerskeuddannelsen UC Lillebælt Indholdsfortegnelse Indledning ........................................................................................................................................................................... 3 Definitioner af begreber ................................................................................................................................................. 3 Formålet med uddannelsesforløbet ................................................................................................................................... 3 Didaktiske principper og overvejelser ................................................................................................................................ 4 Et ligeværdigt samarbejde .............................................................................................................................................. 4 Kreative, innovative og entreprenante læringsrum. ...................................................................................................... 5 Innovationsplanen omsat til konkret forløb ................................................................................................................... 6 En holistisk model for ETV og EiT .................................................................................................................................... 8 Aktivitetsbaseret læring.................................................................................................................................................. 9 Anvendte metoder og værktøjer ........................................................................................................................................ 9 Den kreative platform for en god begyndelse på innovationsprocessen ....................................................................... 9 Teamudvikling og tværprofessionelt samarbejde ........................................................................................................ 11 Projektstyring- og projektledelse .................................................................................................................................. 12 Scrummøder ................................................................................................................................................................. 12 Arbejdsplan ................................................................................................................................................................... 13 Vejledning ..................................................................................................................................................................... 13 Student to student ........................................................................................................................................................ 13 Forretningsmodeller ..................................................................................................................................................... 13 Markeds og brugerundersøgelse .................................................................................................................................. 14 Evidens, Evaluering og kvalitetssikring ......................................................................................................................... 14 Undervisningsforløb ..................................................................................................................................................... 14 Innovationsprocessen –“in-put og out-put” ................................................................................................................. 14 Uddybende beskrivelse af undervisningen (in-put): ..................................................................................................... 16 Dokumentationskrav ........................................................................................................................................................ 17 Eksamen ........................................................................................................................................................................ 18 Pensum og litteratur til modulet ...................................................................................................................................... 18 Undervisningsmaterialer .................................................................................................................................................. 19 Team- og samarbejdskontrakt ...................................................................................................................................... 19 Servicetjek af Team – et vejlederværktøj ..................................................................................................................... 25 Arbejdsplan ................................................................................................................................................................... 26 scrum ............................................................................................................................................................................ 27 Student-to-student oplæg ............................................................................................................................................ 30 Idebeskrivelse og skitse ................................................................................................................................................ 31 1 Personas........................................................................................................................................................................ 32 Forretningsmodel light ................................................................................................................................................. 36 Ostenwalders Business Model Canvas.......................................................................................................................... 36 Markedsplads for sælger og bruger (kunde) ................................................................................................................ 39 Evalueringsværktøj ........................................................................................................................................................... 40 Effektmåling Fonden for entreprenørskab ................................................................................................................... 40 Kvalitativ evalueringsdesign ......................................................................................................................................... 44 De studerendes anbefaling til forløbet ............................................................................................................................. 55 Referencer anvendt i denne rapport ................................................................................................................................ 57 Bilag .................................................................................................................................................................................. 58 2 INDLEDNING Denne rapport udspringer af det tværprofessionelle uddannelsesforløb Entreprenørskab, Teknologi og Velfærdsinnovation (ETV), der i 2013 har været afviklet for studerende fra ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt og Velfærdsteknologi ingeniøruddannelsen på Det tekniske fakultet, Syddansk Universitet. Projektet har været gennemført i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation, IDEA samt offentlige og private virksomheder. Målet med uddannelsesforløbet har været at give studerende mulighed for at udvikle tværprofessionelle, innovative, entreprenante og intraprenante kompetencer. Projektets udfordring har været at designe et uddannelsesforløb, hvor de studerendes fagligheder kunne indgå i ligeværdigt samarbejde. (Uddrag af projektansøgningen) Afrapporteringen består af to rapporter; en afrapportering og denne rapport, der indeholder opsamling og beskrivelser af anvendte metoder og undervisningsmaterialer til forløbet. Her beskrives metoder og didaktik for den første del af forløbet. DEFINITIONER AF BEGREBER I projektet er nedenstående definitioner anvendt som fælles udgangspunkt for uddannelsesforløbene: Innovation: at udvikle ideer, der kan omsættes til produkter eller services, der har værdi for andre. Entreprenørskab: at agere i forhold til ideer (handling og foretagsomhed). "Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art." Fonden for entreprenørskab Intraprenørskab: forbedring af eksisterende produkter eller services. FORMÅLET MED UDDANNELSESFORLØBET Formålet med uddannelsesforløbet er, 1. at studerende skal udvikle kompetencer til at agere innovativt og entreprenant i forhold til de opgaver, som de skal ud og løse som færdiguddannede ingeniører, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagoger. 2. at studerende skal opnå kompetencer til at indgå i tværfaglige og tværprofessionelle samarbejder og mestrer at agere i de humanistiske, teknologiske og erhvervsøkonomiske felter. De studerende skal desuden opnå viden om og færdigheder i at anvende værktøjer til projektledelse og teamudvikling. Midlet hertil er tværfaglige og tværprofessionelle projekter, hvor studerende skal løse udfordringer, som stilles af organisationer eller virksomheder. 3 DIDAKTISKE PRINCIPPER OG OVERVEJELSER Uddannelsesforløbet er tilrettelagt som et 10-ugers forløb i forårssemestret og et semesterforløb på ca. 16 uger i efterårssemestret. Tænkningen bag planlægningen er inspireret af de innovationsplaner, som henholdsvis Syddansk sundhedsinnovation og pædagoguddannelsen arbejder med. Fælles for innovationsplanerne er de er faseopdelt: FIGUR 1: INNOVATIONSPLAN SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION ETV EiT Innovationsplanen er en stage-gate-projektmodel, hvor stages indeholder divergente og konvergente elementer, og leder frem til en gate, hvor der gøres status og tages stilling til, hvorvidt og hvordan der skal forsættes til næste fase. ETV forløbet indeholder plan, fakta, analyse til idé og koncept – og i uddannelsessammenhæng en afsluttende rapport. EiT forløbet indeholder en kvalificering af konceptet, prototyping, test og evaluering og ligeledes en afsluttende rapport. I ETV og EiT forløbet anvendes de samme metoder og materialer, men med øget kompleksitet i lærings”loopene” i EiT, så der er tale om en fortløbende kvalificering af arbejdet i faserne. FIGUR 2: LÆRINGSLOOP ET LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Det er et bærende princip for uddannelsesforløbet, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde i teams uanset uddannelsesretning. Det betyder i et tværprofessionelt samarbejde, at alle er ligeværdige deltagere, fordi der i opgaveløsningen er brug for alles faglige perspektiver, og der er respekt for hinandens fagligheder. 4 Det stiller krav til tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet ved valg af udfordringer (alles fagligheder skal være nødvendige), planlægning af indhold til forløbet (alle uddannelser skal bidrage med faglige oplæg og perspektiver) og i krav til output (alle fagligheder skal efterspørges i afsluttende rapporter), hvilket understøtter wash-back effekt på undervisningen: Hvad skal leveres, hvad bliver vurderet og hvad skal der være fokus på i forløbet. KREATIVE, INNOVATIVE OG ENTREPRENANTE LÆRINGSRUM . Innovationsplanen kan i en pædagogisk sammenhæng forstås som forskellige læringsrum, som de studerende bevæger sig gennem ved fremdriften i projekterne. KIE-modellen er bygget op omkring tre læringsrum. Det kreative, det innovative og det entreprenante læringsrum (Kromann-Andersen, Jensen, 2009). Læringsrummene kan bruges i sammenhæng eller hver for sig i en skabende proces gennem en kobling til innovationsplanens divergente og konvergente faser. I det kreative læringsrum skabes alle ideerne ved at ”tænke ud af boksen” og bryde gængse grænser for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Det handler om at producere så mange ideer som muligt og kunne inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt, uden at være rationel analytisk. Der arbejdes med divergent tænkning for at kunne producere ideer og kunne tænke bredt, i associationer, se muligheder, se forskellige perspektiver. Det innovative læringsrum er den fase, hvor ideerne skal vurderes i forhold til formålet, og i forhold til om de kan skabe værdi for målgruppen. Det er her vurderinger og analyser skal foretages og enkelte ideer skal udvælges, forfines, tilpasses og vurderes i forhold til værdiskabelse og vurdering af, hvem det skal skabe værdi for. Der gøres her brug af den konvergente tænkning til at lukke tankeprocesser og finde løsninger på problemer. Det entreprenante læringsrum er fasen, hvor den udvalgte forfinede ide skal realiseres, tages i brug, så den udgør en værdi for målgruppen. Med andre ord skal ideen kunne omsættes til handling og udmøntes i en konkret praksis. Det entreprenante læringsrum skal åbne op for handling. Idegenereringen udgør det kreative læringsrum og bygger på divergent tænkning. Det innovative læringsrum består af idevurderingen, research og analysefasen og en del af testfasen. Og det entreprenante læringsrum udgøres af fasen med afprøvning, gennemførelse og implementeringen. Kreativitet Innovation entreprenørskab Læringsrummene følger ikke projektmodellens faser som adskilte læringsrum, men er til stede over flere faser ligesom der i praksis vil der være overlap, men i forhold til at vælge relevante værktøjer og materialer til forløbet, er det en støtte at tænke faser også som læringsrum (Kallesøe; Bergholdt 2014). Innovationsprocessen kan skitseres med forskellige modeller, som tjener det formål at sikre fremdriften i arbejdet og visualisere arbejdsprocessen, så den bliver gennemskuelig for de studerende. Som det ses herunder kan forskellige metoder og værktøjer kobles til faserne. 5 FIGUR 3: METODER TIL INNOVATIONSFASERNE. KILDE SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION INNOVATIONSPLANEN OMSAT TIL KONKRET FORLØB Innovationsplanen og udvalgte metode er omsat til en didaktik tilpasset uddannelsesforløbene jf. nedenstående model. Fokus og idegenerering Research og analyse Koncept og validering Afprøvning og test Eksekvering og videndeling FIGUR 4 INNVOATIONSPLAN OMSAT TIL UDDANNELSESFORLØB Udfordringen, idegenerering og plan for arbejdet i forløbet De studerende stilles en udfordring, som skal være formuleret som et åbent, undrende og visionært spørgsmål, og som skal kunne give mulighed for tværprofessionelt samarbejde. Udfordringen stilles, så de studerende får frihed til at være ideskabende (Bason et.al 2009:46). Udfordringen er i ETV forløbet stillet af Sundhedsinnovation, Region Syddanmark. 6 Innovationsprocessen indledes med idegenerering gennem den kreative platform, hvor rammen for innovationsprocessen sættes, relationer og teams dannes. Idegenereringen afsluttes med, at udfordringen formuleres handlingsrettet, og de første overvejelser om inddragelse af brugere gøres. De studerende udarbejder en overordnet arbejdsplan, som indeholder mål for de enkelte faser og arbejdsdeling mellem teamet medlemmer. Research og analyse Denne fase er den dominerende i ETV-forløbet, hvor de studerende arbejder med brugerdreven innovation. Processen forløber i loops, hvor de studerende arbejder divergent (åbner op og afsøger) og konvergent (analysere, sortere og vurdere), for at stille nye spørgsmål, inddrage deres viden om, hvordan andre løser lignede problemstillinger og gentager den divergente og konvergente proces for at kvalificerer deres ide og koncept. I den åbne og afsøgende proces arbejder de studerende med konkretisering af brugere, udvælgelse og anvendelse af egnede undersøgelsesmetoder (observation, interview, kortere spørgeskemaer). De skal overveje, finde og vælge måder at fastholde deres informationer/data på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview), og disponere over den tid, de har til rådighed. I analysen af de indfangede data, skal de studerende søge efter bl.a. mønstre, tendenser, mangfoldighed, som sætter dem i stand til at sortere og vurdere. Dette giver data til at udarbejde personas, som beskriver brugerne af deres ide, og det giver ligeledes mulighed for at beskrive brugerenes krav og behov i forhold til ideen. Vurdering af data giver mulighed for at stille nye spørgsmål i forhold til at beskrive og forklare ide og koncept. Fasen afsluttes med et konkret bud på mulige løsningsforslag, som de studerende arbejder videre med i kommende fase. Ide og koncept De studerende skal fremstille en model, der visualiserer deres ide, og dermed viser deres koncept. Ved udviklingen af konceptet gør de studerende rede for den bærende ide, og hvordan den kan omsættes til noget værdiskabende for brugerne. I udviklingsfasen er indlagt feed-back til kvalificering af ide og koncept, som de studerende skal opsøge, fange og integrere. De udfordres på deres evne til fleksibilitet og kombination af konkret og abstrakt tænkning. Ved formidlingen arbejder de studerende med deres evne til at handle, argumentere og være overbevisende i forhold til koncept og ide. 7 EN HOLISTISK MODEL FOR ETV OG EIT Alle elementerne fra forløbene er opsamlet i nedenstående model, der blev præsenteret på Danish Entrepreneur Award 2013. De oprindelige intentioner bag ETV og EiT var, at studerende i deres praktiksemestre skulle medtage deres ideer og afprøve disse, foretage justeringer og indsamle empiri til deres bacheloropgaver. Det har været uden for dette projekts rammer at inddrage praktik og bachelorprojekterne. FIGUR 5: EN HOLITISK MODEL - UDARBEJDET AF MORTEN HANSEN 8 AKTIVITETSBASERET LÆRING Modulerne er tilrettelagt som projektbaserede forløb inspireret af Activity-led learning, hvor de studerende selv står for tilrettelæggelsen og styring af aktiviteterne gennem innovationsfaserne – herunder planlægning af leverancer, der leder frem til en løsning på udfordringen. Coventry University, London1 har erfaring med denne læringsform indenfor Faculty of Engineering og Computering. Jeg føler mig meget inddraget i det her projekt sammenlignet med andre moduler, hvor det er mere er sådan noget, der skal overstås. Det her tager udgangspunkt i lige præcis det jeg tænker og det jeg gerne vil på en helt anden måde - lidt a la klinisk undervisning. Evaluering den 27.6.2013 De studerende står for at udarbejde en projektplan for deres projekt. Aktiviteterne har skabt motivation for læring gennem de studerendes engagement og den aktivitetsbaserede læring har samtidig givet læring i forhold til teamsamarbejde, ledelse, kommunikation, design af løsninger, undersøgelser, projektledelse, problemløsning, refleksion og kompetencer til at skaffe sig viden. Uanset uddannelsesretning er disse kompetencer anvendelige og efterspurgte i enhver arbejdssammenhæng og i et livslangt læringsperspektiv. I ETV er de projektbaserede forløb også styrende for indhold i oplæg fra underviserne, da det søges at afstemme input i forhold til faserne, projekternes indhold og leverancer. ANVENDTE METODER OG VÆRKTØJER DEN KREATIVE PLATFORM FOR EN GOD BEGYNDELSE PÅ INNOVATIONSPROCESSEN Den første fase i innovationsplanen drejer sig om fokus og idégenerering: Fokus og idegenerering Research og analyse Koncept og validering Afprøvning og test Eksekvering og videndeling Begyndelser er vigtige for at skabe og designe læringsrum, hvor innovationsprocessens retning sættes og tonen slås an (Darsø 2011, s. 102). Her sættes rammen om projektet og relationer dannes. Det er vigtigt, at de studerende fra forskellige professionsuddannelser mødes i et læringsrum, hvor de føler sig ligeværdige og trygge: ”Det første møde er således mere afgørende, end vi tror. Derfor kan det betale sig at forberede og designe det hensigtsmæssigt” (ibid., s. 103). Det første møde tilrettelægges som en kick-off-camp, hvor de studerende møder hinanden for første gang og den innovationspædagogiske metode er den kreative platform. Den kan strække sig over 1-2 dage. 1 http://www.coventry.ac.uk/research/research-directory/higher-education/activity-led-learning/ 9 Den kreative platform er et godt udgangspunkt for det første møde, fordi der er fokus på ligeværd og tryghed, og fordi den skaber nærvær blandt deltagerne, men i ligeså høj grad, fordi metoden benytter kreativitet, legen, fortællingen, oplevelsen og handlingen som motiverende faktorer i læringsrummet. Den kreative platform er udviklet som procesmetode på Aalborg Universitet og på hjemmesiden2 beskrives den som følger: Hvad er Den Kreative Platform? – Hvad kan den? – Hvordan virker den? – Hvorfor virker den? Den Kreative Platform er en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces gennem et skabende nærvær mellem deltagerne Grundelementet i en skabende proces er idéen. En idé er en unik situationsspecifik repræsentation af viden – og processen består af idé på idé på idé indtil løsningen i form af et produkt, et projekt, en procedure, en aftale, et idékoncept, en faglig forståelse eller et handlingsforløb er en realitet. Processen der skaber Den Kreative Platform samt arbejdet der udføres på den – følger altid samme forløb – uanset hvad formålet måtte være: 1. Forberedelsen hvor opgave, sammensætning af deltagere, fysiske rammer og konkret program for processen planlægges minutiøst 2. Den Røde Løber er et ritual, hvor deltagerne tages med op på Den Kreative Platform og får viljen, evnen og modet til at engagere sig i processen 3. Opgaven præsenteres meget kort og uden faglige input af nogen art 4. Idéudviklingen er den fælles leg hvor viden anvendes uhæmmet under skabelsen af den løsning vi leder efter 5. Evt. tilvejebringelse af faglighed(er) bringes ind i idéudviklingen når vi har fundet en retning som vi ønsker at videreudvikle 6. Den Blå Løber er et ritual, hvor deltagerne tages ned fra Den Kreative Platform og forberedes på den almindelige verden igen Processen består af en sammenhængende række 3D cases. Det er fysiske øvelser som tilvejebringer en kreativ indstilling, og gør det muligt for deltageren at anvende sin viden uhæmmet i et skabende nærvær. Hele processen på Den Kreative Platform med 3D cases, de fysiske rammer og alt andet – er kompromisløst styret af fire bagvedliggende principper som giver deltagerne Tryghed til at turde, Koncentration til at kunne og Motivation til at ville engagere sig i processen: 1. 2. 3. 4. 2 Alle har til enhver tid samme fokus Fokus er altid på opgaven Der er ingen bedømmelse af hverken andre deltagere, deres ideer eller den opgave man udfører En konstant stimulering til at tænke- og handle på tværs af mønstre gennem Horisontal Tænkning http://denkreativeplatform.dk/?page_id=2 10 Tid er en vigtig faktor, når læringsrum skabes. Det er derfor en pointe, at alle øvelser er på tid, og at der er en velstruktureret plan for dagen(e) (Darsø, 2011). Ifølge Darsø er læring hele tiden i fokus, forstået som en ”fælles undren” (Darsø 2011, s. 104) og det er derfor vigtigt, at de studerende hele tiden får skrevet deres tanker/ideer ned i forskellige faser i løbet af campen. Det giver billeder af, hvor de er, når de påbegynder forløbet – og danner dermed baggrund for senere refleksioner. Undervejs benytter den kreative platform sig af input fra ”skæve vinkler” for at åbne for så mange mulighedsrum som muligt. Det sker ud fra deres motto om: ”Uhæmmet vidensanvendelse”. Jeg synes, at med hensyn til det med ideer så er jeg heller ikke kreativ, og det med at komme op med ideer. Men der må jeg sige, at der er jeg blevet udfordret. Det er ikke så svært, der har jeg nok set flere begrænsninger end jeg har set muligheder. Mine øjne er blevet åbnet for at gribe de muligheder, der er og være så kreativ som man har lyst til at være. Og så særligt det med det tværfaglige, at få indblik i de andres professioner og hvordan de tænker. Det har også været meget interessant. Evaluering den 27.6.2013 TEAMUDVIKLING OG TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE Teamsamarbejdet omkring projektet er det bærende element i det tværprofessionelle samarbejde. Et team kan defineres som et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der har forpligtiget sig til fælles formål, præstationsmål og fremgangsmåde, som de føler sig gensidigt ansvarlige overfor. (Commisso; Pries-Heje s.13) og et højtydende team arbejder mere effektivt end summen af enkeltpersoner. En forudsætning for at kunne være højtydende er: At temaet har den rette størrelse (4-6 medlemmer) At viden og færdigheder komplementerer hinanden i forhold til opgaven At der er klart for teamet, hvorfor det er sammen og hvad formålet er At der er specifikke mål for teamets arbejde At der er tillid blandt teamets medlemmer At ledelsen er delt i teamet og der er gensidig ansvarlighed og engagement (Commisso; Pries-Heje). Et team, der er i stand til at arbejde innovativt og fremkomme med nye ideer og løsninger, er optimalt sammensat af medlemmer med forskellige baggrunde og forskellige fagligheder, da det er i brudfladerne mellem faglighederne, at ny viden kan opstå (Amabile, 1998). Det er netop en begrundelse for, at ETV teams skal være tværprofessionelle. Det tværprofessionelle aspekt gør, at der kommer passende forstyrrelser til professionsforståelser gennem mødet med andre professioner, faglige opfattelser og gennem fordomme om hinandens fagligheder. I højtydende teams vil forskellighederne kunne bidrage til nye muligheder. Det tværprofessionelle samarbejde kan defineres som samarbejde, der overskrider den enkelte professionsforståelse og som stræber mod en ny syntese (Lyager et al). Den tværprofessionelle kompetence kan defineres som et T, hvor den enkelte har dybden i sin faglighed og er i stand til at række ud mod et samarbejde med andre fagligheder, og dermed tilføje endnu en dimension til mono-fagligheden. 11 I ETV forløbet er teams søgt sammensat ud fra interesse og engagement i en udfordring. Der er krav om, at teamet skal have flest mulige professioner repræsenteret i teamet, og i samarbejdet skal flerfagligheden vægtes efter ovenstående principper. Dette understøttes bl.a. af, at teamet i opstartsfasen skal gennemføre en række praktiske øvelser for at opbygge viden om hinanden og hinandens værdier, ligesom teamet skal udarbejde en samarbejdskontrakt. Undervejs i forløbet skal teamet selv lave opfølgning på teamsamarbejdet ved at udfylde et collaborameter, som grundlag for at få evalueret teamsamarbejdet. Desuden gennemfører procesvejlederen et ”Servicetjek” af teamsamarbejdet en-to gange i forløbet afhængig af, hvordan teamsamarbejdet forløber. PROJEKTSTYRING- OG PROJEKTLEDELSE Det bærende element i uddannelsesforløbet er projektet, og deraf følger også at kunne tage ledelse og styring af projektet gennem faserne. I ETV forløbet anvendes scrum som projektledelsesværktøj, og der er krav om, at hvert team deltager i de planlagte scrummøder. Der er, som tidligere nævnt, krav om, at hvert team udarbejder en projektplan for deres arbejde. Der er fast fastlagt tidspunkter for aflevering af leverancer og indenfor disse rammer laver teamet en plan for at nå i mål med arbejdet op til leverancerne. SCRUMMØDER Scrum er en agil metode til brug for projektstyring, der gør det muligt for et team at analysere og tilpasse deres projektet hele vejen gennem udviklingsprocessen, og dermed øge kreativiteten og produktiviteten. Scrum kan også benyttes i projektarbejde i studiesammenhænge3. Der etableres scrummøder ca. en gang ugentlig i projektforløbet. Her har alle de studerende adgang, men der er kun scrummasteren fra hvert team, der har taleret. De øvrige studerende har mulighed for at give silent feedback på post-its. Feedback kan gives i form af åbne spørgsmål, gode ideer eller kommentarer, der kan bringes teamet arbejde videre. Teamets opgave er efterfølgende at gennemgå feedback og tage relevante input i anvendelse. En underviser fungerer som over-scrummaster med ansvar for, at tiden overholdes, og der bliver handlet på de udfordringer, der måtte opstå i de forskellige tværfaglige projektforløb. Over-scrummaster sørger for, at der bliver lavet et kort notat (logbog), så beslutningsresultaterne er tilgængelige for alle. Jeg synes det har været rart at være til scrum og høre hvor langt de andre er nået og man ikke bare selv er 20 år bagud, men faktisk var der også andre, der var bagud eller andre, der havde det samme problem som en selv og man kunne få svar på det. Det var rart. Evaluering den 27.6.2013 3 http://www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/ruc-nyheder/vis/article/ruc-udvikler-fremtidensprojektarbejde/back/arkiv-nyheder-fra-ruc/archive/2013/april/ 12 Scrummaster fra teamet fremlægger teamet arbejde ud fra følgende spørgsmål: Hvad har vi lavet siden sidst? Hvad er planen for det videre arbejde? Er der problemer eller udfordringer der skal løses for at kunne arbejde videre? Møderne er korte - max. 15 min. pr. team. De studerende driver processen frem fra sprint til sprint mellem scrummøderne. Scrum foregår som en samtale mellem overscrummaster (underviseren) og teamets scrummaster. Efter besvarelsen af spørgsmålene åbnes der kort op for afklarende spørgsmål fra de øvrige tilstedeværende, hvis der er brug for det. Der er efterfølgende mulighed for åbne for fælles refleksioner over samtalens indhold. ARBEJDSPLAN Teamet gør brug af en baglæns tilstandsplanlægning, da alle faste afleveringstidspunkter er fastlagte og tydeliggjort af underviserteamet i en planlægningsoversigt. Teamets opgave er at planlægge opgaverne og tilpasse det teamets ressourcer, så de kan nå i mål med leverancerne. Planen vil blive ændret og justeret undervejs – efterhånden som aftaler indgås eller forhold ændres. VEJLEDNING Hvert team får tilknyttet en procesvejleder, og har adgang til faglig vejledning ad hoc i underviserteamet. Procesvejlederen er ansvarlig for at godkende alle delrapporter fra faserne i innovationsplanen, og den faglige vejleder kan gå ind i fagspecifikke spørgsmål, som teamet ønsker svar på. To dage forud for ønsket vejledningen fremsender teamet en kort beskrivelse af, hvad der ønskes vejledning på. Beskrivelse sendes til vejlederen. Vejlederne kan overvære scrummøderne, og høre teamenes fremlæggelse af projektprocesserne og dermed følge projekterne. Der gives ikke vejledning på scrummøderne. STUDENT TO STUDENT Hvert teammedlem skal lave et fagligt oplæg for de øvrige i teamet. Oplægget skal indeholde monofaglig viden med relevans for projektet. Dette giver teamet mulighed for at opbygge en tværprofessionel videnskapacitet i forhold til projektet. Oplægget vil ligeledes give de enkelte studerende en bedre indsigt i egen uddannelse i mødet med andre uddannelser, og dermed kompetencer til det tværprofessionelle arbejde efter endt uddannelse. Oplæggene indgår som det teoretiske grundlag for den afsluttende rapport. Student to student oplæg vil også give de studerende erfaring med at lave oplæg og formidling. FORRETNINGSMODELLER Hvert team skal udarbejde en forretningsmodel for deres idé eller koncept. Forretningsmodellerne inddrages i forløbet i flere trin. Den første gang præsenteres forretningsmodellen i forbindelse med idevurderingen i en light udgave. Senere vil der være stop-op dage, hvor forretningsmodellen præsenteres. 13 Teamet skal udarbejde en Business model canvas, der er en visuel udgave og en rapport fra IDEA-bmc. Begge dele indgår i den endelige rapport. Jeg tænker, at det er et rigtig stærkt kort at have på hånden og tænke i cost/benefit, nå rman skal - uanset om man skal sælge til sin chef eller man skal sælge det til en borgergruppe eller et eller andet, så tænker jeg at det er rigtig gode ting at have med, fordi at det er noget, der får folk til at vende blikket, og det er hvis det kan betale sig. Så det tænker jeg på den måde at det er et stærkt kort at have på hånden for min faggruppe og for mig som kommende virkende i det fagfelt. Evaluering den 27.6.2013 Jeg har den her ide og det er der sikkert nogle købere til. Man er nød til også at tænke det ind og man bliver også nød til at finde nogle købere. Så den del synes jeg også er rigtig god. Men fremover vil jeg så sige, at I skal overveje at bruge en lidt begrænset udgave af den, hvor I har jeres egen version, der er tilpasset til at bruge under idegenreringsfasen. Sådan en ETV-forretningsplan. Evaluering 27.6.2913 MARKEDS OG BRUGERUNDERSØGELSE Markeds- og brugerundersøgelse inddrages i forbindelse med præsentation af den første prototype og inden afprøvning hos potentielle brugere. EVIDENS, EVALUERING OG KVALITETSSIKRING Der gøres brug af kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder for at undersøge effekt af undervisning. I den kvantitative effektundersøgelse anvendes Fonden for entreprenørskabs design for effektmåling af entreprenørskabsundervisning, og til den kvalitative undersøgelse anvendes interviewguide, der har fokus på effekt af undervisningsforløb i forhold til entreprenørskab, teknologiforståelse og tværprofessionelt samarbejde. UNDERVISNINGSFORLØB INNOVATIONSPROCESSEN –“IN-PUT OG OUT-PUT” uge 17 18 Proces – de fælles aktiviteter Fokus og idegenerering Idevurdering Forretningsmodel light teamdannelse arbejdsmetode i forløbet Fakta, research og analyse: afsøge viden og information relateret Indhold (in-put) Produkt (out-put) (del af rapport) Kreative Platform kort beskrivelse af teammedlemmer præsentation af arbejdsmetode og redskaber teamets kontrakt, teammedlemmernes funktioner og visualisering af collaborameter Teknologi og velfærdsinnovation. (kap.1 i Teknologi, mennesker, faglighed) kort beskrivelse af ideen, hvordan den knytter sig til teknologi og velfærdsinnovation samt udgangspunktet for at arbejde med 14 til ideen (del af trin 1 i de 10 trin i personas) 19 Scrum Fakta, research og analyse: undersøgelsesmetoder og datafastholdelse (trin 1 i de 10 trin i personas) Scrum 20 Brugerdreven innovation ideen Research – datafangst og fastholdelse: konkretisering af brugere og kontekst udvælge og anvende egnede undersøgelsesmetoder (observation, interview, kortere spørgeskema). Overveje, finde og vælge måder at fastholde informationer/data på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview), Student to student plan og begrundelse for dataindsamling og datafastholdelse Scrum 21 Fakta, research og analyse: analyse, finde mønstre og udarbejde personas (trin 2 er analyse, beskrive persona trin 5 af 10 trin i personas) analyse, finde mønstre og beskrive personas (trin 5 og trin 6 (beskrivelse af situationer og scenarier) af de 10 trin i personas) hvordan kan I bruge den enkelte studerendes kompetencer i jeres innovationsplan Status på gruppens samarbejde, brug af vejledning og forslag til justeringer Scrum Præsentationsteknik 22 23 24 Scrum Forretningsplan Osterwalder Scrum Koncept: beskrivelse og fremstilling af model af den udviklede teknologi/proces aflevere mindst 2 persona med beskrivelse af behov og ønsker i relation til teknologien beskrivelse af teknologien Ekspertpanel Markedsplads 15 Scrum 25 26 aflevering af fælles rapport: indeholder tidligere afleverede dele, den ny del er beskrivelse af situationer og scenarie (trin 6) af, hvordan personas interagere med teknologien. Forretningsmodel Fælles præsentation eksamen evaluering UDDYBENDE BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGEN (IN-PUT): Emne Kreative Platform præsentation af arbejsmetode og redskaber Teknologi og velfærdsinnovatio n. Brugerdreven innovation Research – datafangst og – fastholdelse rettet mod at beskrive personas Indhold Litteratur oplæg om teknologibegrebet oplæg om brugerdreven innovation drøftelser af forståelser af teknologi, velfærdsinnovation og betydningen af brugerens bidrag/involvering? Majgaard G, Petersen AK, Kallesøe H (2012) Velfærdsteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv I: Teknologi, mennesker, faglighed – muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver, VIA SYSTIME konkretisering af brugere og kontekst udvælge og anvende egnede undersøgelsesm etoder (observation, interview, kortere spørgeskema) Overveje, finde og vælge måder at Nielsen L, 2011 Persona, Brugerfokuseret design, Aarhus Universitetsforlag kort artikel om brugerdreven innovation 10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013 http://personas.dk/wp-content/10-trin-til-personas11.pdf http://www.ebst.dk/file/102719/haandbog_innovationsmetod er.pdf hentet 1.11.2011 Dalland O. 2001, Metode og opgaveskrivning for studenter, Helse og sosialfag Høgskole Kvale S 2009, InterView, Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels forlag, 2.udgave 16 fastholde informationer/d ata på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview) Student to student Analyse finde mønstre og arbejde med beskrivelsen af personas Nielsen L, 2011 Persona, Brugerfokuseret design, Aarhus Universitetsforlag 10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013 http://personas.dk/wp-content/10-trin-til-personas11.pdf oplæg til beskrivelse af situationer og scenarier DOKUMENTATIONSKRAV Hvert team skal udarbejde en fælles rapport, der indeholder følgende dele: Beskrivelse af ide og relevans. Baggrund for ide – herunder teoretisk tilgang, student-to student-oplæg Redegørelse for persona – herunder metode og etiske overvejelser. Kobling af ide, persona og teknologi Forretnings for ideen Perspektivering Salgsstrategi for konceptet til EiT 2013. Redegørelse og analyse af det tværprofessionelle samarbejde- herunder redegørelse for teamkontrakt og collaborameter Redegørelse for projektstyring og projektledelse Den fælles rapport har et omfang på 20 sider (2400 anslag inkl. mellemrum pr side) uden bilag. En del rettet mod ideen, der er arbejdet med på ca.16 sider og en del rettet mod samarbejdet og det tværprofessionelle ca. 4 sider. I rapporten skal der være individuelle faglige resume indfrier krav beskrevet af den enkelte uddannelse. Hvert team skal fremstille en visualisering af deres ide, der kan være i form af model, tegneserie, video eller lignende. Rapporten og visualisering af idé skal danne grundlag for en fælles præsentation. 17 Hvert teammedlem skal desuden udarbejde en monofaglig rapport, der kan gøres til genstand for monofaglige eksaminer. Krav hertil fremgår af de enkelte uddannelsers beskrivelser. EKSAMEN Til eksamen skal afleveres en fælles rapport, så tværfagligheden bliver tydelig. Gruppen præsenterer deres produktet for et tværprofessionelt panel, derefter går den enkelte studerende til eksamen med udgangspunkt i et fagligt resume, med eksaminator fra egen uddannelse, så eksamen bliver individuel og monofagligt bedømt. PENSUM OG LITTERATUR TIL MODULET Bason C., S. Knudsen, S.Toft (2009). Sæt borgeren i spil. Gyldendal Business Darsø, Lotte(2011). Innovationspædagogik – kunsten at fremelske innovationskompetencer. Samfundslitteratur Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimér dit projektteam. Håndbog i teamudvikling. Samfundslitteratur Designthinking http://www.designthinkingforeducators.com/ sidst hentet 11.4.2013 Digmann, Annemette. De gode innovationsspørgsmål 6 min. http://vimeo.com/midtlab/review/48590051/593323feaf Digmann, Annemette: Foredrag om innovation i den offentlige sektor 55 min. http://www.arendalskonferansen.no/index.php/2011/foredraget-til-annemtte-digmann/ Hiim, Hilde; Else Hippe (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal uddannelse. Jensen, Kirsten Engholm et al. (2008). Principper for offentlig innovation. Fra best practice til next practice. L og R business Kallesøe H., A.K. Petersen (2012) Teknologi, mennesker, faglighed – muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver, VIA SYSTIME Kvale, Steiner (2009). Interview – introduktion til et håndværk. Gyldendals akademisk. Mac, Anita; Morten Ejlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag Nielsen, Lene (2004). Engaging Personas an Narrative Scenarios, Department of Information Copenhagen Buisness School Nielsen Lene (2011). Persona. Brugerfokuseret design. Aarhus Universitetsforlag Nielsen Lene.10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013 http://personas.dk/wp-content/10-trin-tilpersonas11.pdf 18 Ostenwalder, Alexander et al.(2010). Business Model Generation. John Wiley And Son Ltd. Philipsen, Kristian (2012). Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En grundbog. Nyt teknisk forlag 30 metoder til innovation. Erhvervs- og byggestyrelsen. http://www.ebst.dk/file/102719/haandbog_innovationsmetoder.pdf hentet 1.11.2011 Vinje, Poul Staal. Scrum. www.agile-metoder.dk( scrum) Softhouse: Scrum in five minutes http://www.softhouse.se/Uploades/Scrum_eng_webb.pdf Kleans bog om scrum http://issuu.com/klean/docs/kleans-bog-om-scrum Hvad er scrum? http://www.codelean.com/da/AboutScrum.aspx UNDERVISNINGSMATERIALER TEAM- OG SAMARBEJDSKONTRAKT Formål: at teamet får skabt sig et professionelt grundlag for samarbejde omkring opgaverne på semestret og beslutte sig til at være et højt ydende team. ”En arbejdsgruppe er karakteriseret ved, at den mødes jævnligt, og at deltagerne beretter på skift om status på egne præsentationer. Uklarhed omkring ejerskab, roller og ansvar i gruppen indebærer, at møderne kan få et uengageret og upersonligt præg. Gruppen har nødvendigvis ikke et fælles mål. Hvert medlem har sine egne opgaver, mål og ansvarsområder. Alle arbejder individuelt for at løse opgaverne og tager kun ansvar for egne resultater. Der er således fokus på de individuelle bidrag, præstationer og mål.”(Commisso; Pries-Heje) Et team deles om lederrollen og ansvaret og mødes med henblik på at diskutere, løse problemer og tage beslutninger. Den altafgørende forskel mellem en gruppe og et team er, at teamet har besluttet sig for at blive et team (Kinslaw 1998). Et team er et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der har forpligtiget sig til fælles formål, præstationsmål og fremgangsmåde, som de føler sig gensidigt ansvarlige for (Katzenbach; Schmidt i Comisso; PriesHeje) Fagligt udbytte: At teamet gennem en række øvelser får afklaret grundlag for en samarbejdskontrakt, der dokumenterer teamets forpligtende aftaler om samarbejde, og som skal være gældende for løsning af semestrets opgaver. Øvelsen: Som forberedelse til jeres samarbejde læses siderne fra: ”Optimér dit projektarbejde”, som ligger på Fronter. I også skal tage nogle person- og karaktertests, og ud fra disse skal I tydeliggøre, hvilke ressourcer der er tilstede i teamet, og hvordan de kan bruges bedst. Hvert teammedlem gennemfører tests på nettet og medbringer udskrevet resultat. 19 Testene kan findes som gratistest på nettet: Enneagram: http://jobzonen.dk/Jobsoeger-Raadgivning-persontypetest.aspx?gclid=CKHbytnUyacCFRRC4QodTisEDA Belbin type test (teamroller) http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi Test om karakterstyrker http://www.viasurvey.org/Account/Register/ Teamet udfører endvidere øvelserne: A2 + A3+ A4. Leverance: Hvert team udfylder en samarbejdskontrakt, der underskrives af teamets medlemmer og oploades i Teammappen. Teamet skal gennemføre det første tjek på teamet og gøre brug af collaborameter. Litteratur (se Fronter): Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimer dit projektteam. Håndbog I teamudvikling. Samfundslitteratur. Feedback Teamets kontrakt skal være udarbejdet 3.5. og I skal lave aftale med jeres vejleder og fremlægger jeres kontrakt for vejlederen sammen med første test i collaborameter. Refleksioner til Teammappen + afleveringsmappen Teamet efterbearbejder proces gennem følgende spørgsmål: Har tilbagemelding fra vejleder givet anledning til overvejelser, der får betydning for kontrakt? Er der forhold i kontrakten, der skal genforhandles? Forhold I skal være særlig opmærksom på i samarbejdet? Refleksioner og evt. rettelser oploades på Fronter i teammappen efter feedback og refleksion. Samarbejdskontrakt for: 1. Teamets navn 2. Teamets slogan 3. Præsentation af teamets medlemmer – herunder styrker 4. Fuldend sætningen: Vi er det sejeste team, fordi… 5. Hvad vil I gerne kendes på? 6. Teamets UCL mailadresser: Kontrakten 20 1. Beslutningsproces – hvordan træffer teamet beslutninger? 2. Konflikthåndtering – hvordan vil teamet løse konflikter/uenighed blandt medlemmer? 3. Uddelegering af opgaver – hvordan vil arbejdsopgaver blive tildelt? 4. Opgaveløsning - hvordan vil teamet sikre, at opgaven er afsluttet? 5. Kommunikation – hvordan vil teamet sikre åben dialog? 6. Mødeplanlægning – hvordan afholdes teamets møder? 7. Evaluering – hvor ofte vil teamet evaluere præstation og foretage ændringer? 8. Dette skal fremgå af jeres teamkontrakt. Hvem ejer rettigheder til evt. fælles produkt / koncept/ ide? Må enkelte medlemmer af teamet gå videre med udvikling af produktet/koncept/idé efter forløbets afslutning? 9. Medlemmers underskrift: Collaborameter Værktøjet bygger på 5 dimensioner, som er vigtige at inddrage for at opbygge et effektivt team. Teamet udfylder collaborametret 3 gange i forløbet. Umiddelbart efter teamet er etableret, midtvejs og ved afslutningen af forløbet. Den individuelle og den kollektive besvarelse skal bruges til refleksion og drøftelse af, hvordan teamsamarbejdet opleves at fungere, og hvor og hvordan der evt. kan skabes forbedringer. Herunder bliver stillet en række spørgsmål til hver dimension. Hvert medlem i teamet har som opgave at besvare hvert spørgsmål ved at vurdere svarene på en skala fra 1-5. Total uenig 1 point Uenig 2 point Hverken eller 3 point Enig 4 point Total enig 5 point 1. Mål (formål og retning for teamwork) 1. I har opstillet tydelige mål for jeres arbejde 2. Jeres daglige fokus og prioriteringer er i overensstemmelse med jeres opstillede mål 3. Jeres teammøder er afviklet i overensstemmelse med jeres opstillede mål 4. Jeres daglige arbejde er afviklet i overensstemmelse med jeres opstillede mål. 21 2. Resultater 1. Som team løser I de problemer som I har trykket frem, og I følger op på beslutninger 2. I er gode til at bruge hinandens erfaringer og kvalifikationer, når I arbejder hen mod målet. 3. Du bruger de andre medlemmer i teamet, når du har brug for hjælp til at løse et problem. 4. De opnåede beslutninger er af god og solid kvalitet. 5. Teamets resultater er af god og solid kvalitet. 3. Ledelse ( koordinering af teamet og ledelse af teamwork) 1. Teamet er (gode til at være) målorienterede og fokuserede på møder 2. Teamet er gode til at håndtere problemløsning og planlægning 3. Der er enighed om regler og ansvar for teamet 4. Teamet når ikke sine mål. 5. Teamet er god til at tilpasse arbejdstempoet, hvis det er nødvendigt. 4. Samarbejde (sociale aspekter) 1. I har skitseret/diskuteret regler/sociale standarder for teamworket. 2. I er gode til at gribe kommende konflikter an og finde konstruktive løsninger 3. I giver hinanden konstruktiv kritik og hver enkelt reelle muligheder for at forbedre sig 4. I sætter jeres trivsel og samarbejde på dagsordnen og evaluere det 5. Alle i teamet er forpligtigede på at få teamet til at fungere – både socialt og professionelt. 5. En lærende kultur ( teamets evne til at evaluere sig selv) 1. I har en fælles standard for, hvad I skal lære og udvikle så meget som muligt, mens I arbejder 2. I diskuterer åbent jeres fejltagelser og bruger dem som kilde til læring/at blive klogere af 3. I fejrer jeres succeser og bruger dem som kilde til læring/at blive klogere af 22 4. I evaluerer kontinuerligt på jeres samarbejde (eks.vis. måder at organisere teamets møder på, at jeres beslutninger bliver omsat til praksis,..) 5. I arbejder bedre og bedre som team som tiden går. Score og videre udvikling af teamet Individuel score: 1. Mål _________ ud af 25 point 2. Resultater _________ ud af 25 point 3. Ledelse _________ud af 25 point 4. Samarbejde _________ ud af 25 point 5. En lærende kultur _________ ud af 25 point Total score _________ ud af 125 point Team score Læg alle medlemmernes score sammen og divider med antal af medlammer og skriv teamets score ud for hver kategori. Brug forskellige farver for henholdsvis Individuel og Teamets score. 1. Mål _________ ud af 25 point 2. Resultater _________ ud af 25 point 3. Ledelse _________ud af 25 point 4. Samarbejde _________ ud af 25 point 5. En lærende kultur _________ ud af 25 point Total score _________ ud af 125 point 23 Mål 25 220 Den lærende 2525 Resultater kultur Samarbejde Ledelse http://www.internet4classrooms.com/excel_radar.htm Opdateret 20.3.2012 24 SERVICETJEK AF TEAM – ET VEJLEDERVÆRKTØJ Kilde: Morten Ejlskov baseret på Mac, Ejlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag 25 ARBEJDSPLAN Deadline Milepæle 7.6 Collaborameter gennemført 2. gang 18.6 Monofaglig rapport afleveret 21.6. Rapport afleveret 26.6. Præsentation og eksamen gennemført 27.6. Evaluering gennemført Status Indsæt selv flere 26 SCRUM Scrum og agile metoder er ”hotte” og er moderne projektstyringsværktøjer. Klassiske projektstyringsværktøjer tager udgangspunkt i, at udvikling sker lineært og kan planlægges. Men markedet, eksterne faktorer, bruger, innovative processer gør at udvikling ikke altid sker liniært og kan kontrolleres. Ordet Scrum er hentet fra rugby, hvor det bruges om den måde spillet sættes i gang. Holdet samles som team, står tæt sammen om opgaven med at flytte bolden frem af banen. Scrum er en simpel metode, der gør det muligt for et team at analysere og tilpasse projektet hele vejen gennem en udviklingsproces, og dermed øge kreativiteten og øge produktiviteten. ROLLER Produktejeren er kunden, altså den der ejer, det produkt, der skal udvikles. Produktejeren har ansvaret for alle prioriteringer. Backlog-ejeren skal sørge for at alle opgaver er oprettet, beskrevet og estimeret i forhold til ressourceforbrug. Efter sprintmøder er det backlogejerens opgave at oprette nye sager og sørger for de er tilpasset beslutninger. Scrummasteren har ansvaret for processen, og skal sørge for at fjerne alle forhindringer for de andre i teamet, holde produktiviteten oppe og sørge for, at processen drives frem. Scrummasteren planlægger sprintmøderne, laver oversigter over ressourceforbrug, tager initiativ til daglige stand-up-møder og tager affære, hvis der er områder i projektet, der ikke fungerer. Udviklere i teamet er sammensat med viden om forskellige specialer, der er nødvendige for at kunne løse opgaven og sammensættes efter behov. Kendetegnende for gruppen af udviklere er, at den er sammensat af eksperter indenfor alle nødvendige videnfelter. Testerens opgave er at finde fejl ved produktet, ydelsen og melder, når produktet er klar til at indgå i et givent sprint – altså når delopgaven skal løftes længere op af banen. Testeren skal ikke kun finde fejl, men skal også komme med løsningsforslag. PROCESSEN 27 Figur 6: Hvad er scrum Produktbacklog består af alle delopgaver, der er forbundet med at løse opgaven. Alle delopgaver skal oprettes, beskrives, og beregnes. Projekter består af små forløb og disse kan kaldes i scrum for sprint. Et sprint kan variere i tid, men typisk 14 dage. For hvert sprint forpligtiger teamet sig på, hvad de vil levere inden næste sprint, tidsforbrug, opgavefordeling. Teamet mødes hver dag i 15 min. på det samme tidspunkt hver dag med det formål at få opgjort og koordineret teamets arbejde. Til hvert scrummøde afklares tre spørgsmål: Hvad nåede teammedlemmet i går Hvad skal teammedlemmet arbejde på i dag Er der noget, der forhindrer teammedlemmet i at udføre sit arbejde? Alle kan lytte med, men det er kun teamets medlemmer, der må tale ud fra disse spørgsmål. Eventuelle spørgsmål kan afklares efter mødet. Årsagen til dette er fastholdelsen af fokus på arbejdet og behovet for at ”beskytte” teamet imod forstyrrelser. Når sprintet er afsluttet, afholdes Sprint Review. Her viser teamet, hvor langt de er nået med produktet i løbet af sprintet. Alle kan deltage her, og give feedback. Produktejeren kan indsamler feedback og forslag til forbedringer indgår i produktbacklock og kan indgå i næste sprint. 28 SCRUM – EN INTRODUKTION TILPASSET BRUG PÅ ETV-MODULET En udfordring vil som udgangspunkt være stillet af professionen, en virksomhed eller skabt af projektgruppen. Produktejeren vil her være den, der har skabt udfordringen. Produktejeren laver en beskrivelse af, hvilket slut produkt, der ønskes. Hvad skal det løse, hvem skal det kunne passe til? Hvad skal det kunne? Resultatet af projektejerens oversigt kaldes Produktets backlog. En arbejdsplan (to-do-liste) er hele tiden under omprioritering. Forud for hvert sprint bliver de højst prioriterede mål overført til en sprint backlog. Backlogejeren sørger for, at alle delopgaver er beskrevet i Backloggen. Hvad består delopgaven i? Hvad skal gøres? Hvilke ressourcer skal bruges? Scrummasteren gør sprintbackloggen klar til teamets sprintmøde, styrer processen og får fordelt opgaver. På ETV-modulet er Sprintmøderne planlagt til fredag formiddage. Scrummasteren sørger for at få afholdt daglige scrummøde ud fra de tre spørgsmål Hvad nåede teammedlemmet i går Hvad skal teammedlemmet arbejde på i dag Er der noget, der forhindrer teammedlemmet i at udføre sit arbejde? Dette kan finde sted på mail. Scrummasteren samler alle tilbagemeldinger og samler op i forhold til mål for sprintet. Opsamlingen af de daglige scrummøder bliver teamets logbog. Logbogen skal indgå i den afsluttende rapport som dokumentation for projektets fremdrift. Litteratur: Softhouse: Scrum in five minutes http://www.softhouse.se/Uploades/Scrum_eng_webb.pdf Kleans bog om scrum http://issuu.com/klean/docs/kleans-bog-om-scrum Hvad er scrum? http://www.codelean.com/da/AboutScrum.aspx 29 STUDENT-TO-STUDENT OPLÆG Student -to -oplæg er en del af ETV-modulet og er begrundet i, at det giver de øvrige deltagere i teamet en mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor dit faglige specialistområde og dermed få tilført din knowhow inden for det faglige område, som udfordringen placerer sig inden for. Hovedpunkterne i oplægget skal være relevante i forhold til innovationsplanen – altså jeres ide, og skal bringe de øvrige medlemmer i teamet på niveau med din ekspertviden inden for den opgave, der skal løses/idé I arbejder med. Dokumentation for, hvordan du har planlagt og gennemført oplægget samt evaluering af /feedback på oplægget fra de andre medlemmer af teamet skal indgå i samarbejdsrapporten. Dokumentationen skal udgøre en lille rapport (1-2 sider) hvoraf følgende punkter skal indgå. Formålet med oplægget: Overvejelser i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af oplægget ud fra didaktisk model. Se nedenstående forslag. Evaluering af fremlæggelsen – både af indholdets relevans i forhold til innovationsplanen og implementeringen af viden fra oplægget i relation til didaktisk model. Materiale fra fremlæggelse (disposition, powerpoint eller lign.) Rapporten skal underskrives af de øvrige gruppemedlemmer. Ifølge Hiim og Hippe er: ”Den didaktiske relationsmodel […] en model til kritisk analyse og forståelse af undervisning og læring” (Hippe, 2012 (1993), s. 73), hvor der er fokus på følgende forhold: Hippe, H. H. Hilde (2012 (1993)). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendal. 30 IDEBESKRIVELSE OG SKITSE Formål At teamet sikrer fælles forståelse af skitsen til en ide og arbejde med udtryksformer og materialer fra linjefag. At teamet har et fælles afsæt til ideudviklingen. At vidensdele ideer mellem teams på holdet. Fagligt udbytte: At teamet får øvelse i at udarbejde en fælles forståelse af en ide. Får øvelse i at skabe en kreativ præsentation, formidle og dokumentere. Fokus og idegenerering Research og analyse Koncept og validering Afprøvning og test Eksekvering og videndeling Øvelsen Krav: Det skal være en nyhed + have værdi for andre + kunne omsættes til handling. Præsentation Beskriv ideen, så andre kan forstå, hvad ideen går ud på. Begrund jeres valg af idé Hvorfor er ideen god? Begrund værdien af jeres idé i forhold til borgeren, professionen, det offentlige. Hvad er den godt for? Hvem gavner den? Hvordan er den nyskabende? Skitse/præsentation Tegn, mal, film, byg, dramatiser, lav en skitse over ideen, som I forestiller jer den på nuværende tidspunkt? Dokumentation Lav foto af præsentation 31 PERSONAS 32 33 Eksempel på persona Da rapporten er anonymiseret er navnen ændret Maria Ergoterapeut Slutningen af 30’erne En typisk dag: Maria møder kl 8. Maria styrer selv sin kalender, og sætter derfor selv patienter ind. Maria’s arbejdsdag er fyldt op med diverse former for genoptræning med patienterne, samt undervisning og møder. Træningssessionerne varer imellem 30 min til en time, afhængigt af skaden. De forskellige former for træning, kunne være ADL-træning, træning med genoptræningsredskaber, træning med spil eller passiv træning mm. Der ud over registreret Maria, hvad hun har lavet med patienten. Værdsætter men savner: Maria værdsætter at hendes arbejde er klientcentreret, da det giver hende mulighed for at arbejde, med det der er vigtigt for patienten. Fx værdsætter Maria ADL-træningen i trænings køkkenet på afdelingen, men Maria savner mere tid til ADL-træning, men de patienter der har brug for det. Samt en sansehave, hvor patinterne og Maria også kunne lave ADL-træning. Maria kunne også godt tænke sig at der var en psykolog fast på afdelingen, da nogle patienter ville få meget gavn af dette. Patienterne – terapi, tydlighed og sikkerhede: Maria mener at patienterne værdsætter at det er deres egne mål, at træningen tager udgangspunkt i. Det hun mener de værdsætter mest, er når de kan se fremskridt, så derfor er det vigtigt at der løbende bliver mål kraft eller ledbevægelighed. Når patienter er blevet mere kendt på afdelingen, går nogle selv i gang med deres træning, fx i grov værkstedet. MOGENS 50 ÅR Har tidligere arbejdet som tømmer, han har i sin tid været med til at rive mange asbest tage ned. Pga. af sygdommen, arbejder han på nu deltid. Han var 13 år gammel da han begyndte at ryge, sygdommen KOL fik han konstateret i en alder af 48 år. Hans kone døde af kræft for et år siden, sammen har de 2 voksne børn. Hvor det ene barn bor tæt på og tit kigger forbi, med Mogens 2 børnebørn og svigerdatter. KOL patient Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Han ser ofte fodbold i fjernsynet sammen med vennerne, da de er blevet enige om at de var blevet for gamle til selv at spille. Han går altid og pusler med en masse små projekter, dog forhindrer sygdommen ham i at arbejde i længere tid. Han nyder at gå ture med hunden og nyde naturen. Han kan nemt blive overvældet af for mange nye mennesker og han får 34 derfor normalt en kontaktperson, når han bliver indlagt. Han har aftalt med sin læge at han indenfor det næste år, får tildelt en KOL kuffert. Han håber derfor på at kunne undgå nogle af indlæggelserne og derfor være mere hjemme. Han håber på at KOL kufferten vil gøre ham mere tryg, i hjemmet. RANDI 35 ÅR Hun arbejder som butiksbestyrer i hendes egen tøjbutik, hvor hun har 5 ansatte. Hun bor sammen med sin mand, som hun har været sammen med i 7 år. Sammen har de en datter på 3 år, som er i en periode, hvor hun er morsyg. Det er første gang at hun er indlagt, hun er væltet på cyklen, hvor hun fik styret i maven. Hun har store smerter i maven og skal ligge stille. Samtidig er hun meget bang og nervøs for om noget skulle være galt og hun føler ikke selv at personalets er opmærksom nok. Indlagt til observation for milt ruptur Randi er en aktiv dame, som løbetræner 2 gange om ugen og træner på forskellige hold i fitness centret. Hendes transport middel er cyklen, hvor både hende og datteren cykler med cykelhjelm. Hun er så ofte som muligt også sammen med sine venner og veninder. Da hun er en travl kvinde, håber hun på hurtigt at hun kan blive udskrevet og vende tilbage til sine pligter og fornøjelser. Hun regner ikke selv med at skulle bruge længere tid på at komme sig over sit uheld. 35 FORRETNINGSMODEL LIGHT Byggesten til en forretningsmodel En introduktionsmodel til Ostenswalders canvas model, der kan bruges som den første introduktion til forretningsmodel. Kan indsættes i forbindelse med idevurdering. Kilde: Kingston University, London OSTENWALDERS BUSINESS MODEL CANVAS 36 Tekst Business Model Creator http://www.idea-bmc.dk/ er en elektronisk udgave af Osterwalders business model. IDEA-BMC består af 17 emner fordelt på følgende 4 kategorier: Produkt, økonomi, kundekontakt og konfiguration. Start med at formulere den grundlæggende idé også kaldet værdi, tilbud eller Value Proposition. Den grundlæggende idé skal definere: Den pakke af produkt og services, som du vil udvikle en forretningsmodel for. Den værdi og de fordele, som kunder og brugere vil opnå. Udarbejd derefter en kundeprofil ved at beskrive kundens liv, behov, præferencer, købevaner o.s.v. Overvej om du skal opdele i primære og sekundære kundeprofiler. Udarbejd derefter din forretningsmodel ved at vælge ét udsagn for hvert af de 17 felter. Brug også gerne muligheden for at uddybe og kommentere dit valg. Efter teamet har udfyldt alle felter kan der generes en rapport som pdf, som teamet kan bruge til at præsentere din forretningsmodel. Overvej hvilke elementer, der giver en konkurrencemæssig fordel og hvilke elementer der skal fokusere på i markedsføringen. Rapport Når teamet har gennemgået alle felter og valgt de udsagn, der bedst beskriver teamets forretningsmodel er der mulighed for at udskrive, gemme eller maile en kort eller lang rapport. Den summariske rapport indeholder de valg du har truffet og de kommentarer der knytter sig hertil. 37 Den komplette rapport indeholder, udover, de valg du har truffet, også en oversigt over hvilke emner der er fravalgt for hvert emne, samt dine egne kommentarer. Rapporterne kan også fremsendes på mail. Både den summarisk og den komplette rapport vedhæftes og sendes til den mailadresse du har opgivet. 38 MARKEDSPLADS FOR SÆLGER OG BRUGER (KUNDE) Et undervisningsspil til at illustrere hvordan salg og brugerbehov kan være svært at håndtere i kommunikationsprocesser. Kilde: Kingston university, London Tekst: Materialet er under oversættelse til en dansk udgave 39 EVALUERINGSVÆRKTØJ EFFEKTMÅLING FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB How much confidence do you have in your ability to....? Low 1. Brainstorm (come up with) new ideas 1 2 3 4 5 6 7 2. Manage time in projects 1 2 3 4 5 6 7 3. Read and interpret financial statements 1 2 3 4 5 6 7 4. Set and achieve project goals 1 2 3 4 5 6 7 5. Identify opportunities for new ways to conduct activities 1 2 3 4 5 6 7 6. Structure tasks in a project 1 2 3 4 5 6 7 7. Identify creative ways to get things done with limited resources 1 2 3 4 5 6 7 8. Network (i.e. make contact with and exchange information with others) 1 2 3 4 5 6 7 9. Tolerate unexpected change 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 10. Put together the right group/team in order to solve a specific problem In general, starting a business is... 11. WORTHLESS 1 2 12. DISAPPOINTING 1 2 13. NEGATIVE 1 2 3 3 3 4 4 4 5 5 5 How much confidence do you have in your ability to....? 6 6 6 High 7 7 7 WORTHWHILE REWARDING POSITIVE Low High 14. Form partnerships in order to achieve goals 1 2 3 4 5 6 7 15. Persist in the face of setbacks 1 2 3 4 5 6 7 16. Involve the right people in my projects 1 2 3 4 5 6 7 17. Estimate a budget for a new project 1 2 3 4 5 6 7 18. Work productively under continuous stress, pressure and conflict 1 2 3 4 5 6 7 19. Establish new contacts 1 2 3 4 5 6 7 20. Think outside the box 1 2 3 4 5 6 7 21. Control costs for projects 1 2 3 4 5 6 7 22. Design an effective project plan to achieve goals 1 2 3 4 5 6 7 23. Manage uncertainty in projects and processes 1 2 3 4 5 6 7 24. Date of birth: D 25. Gender: D M O Male M Y Y O Female 26. Exchange/international student: O Yes O No 27. Do you have close family members (parents, siblings, uncles/aunts) who are self-employed?: O Yes O No 40 28. Have you taken a course or training program that focuses on entrepreneurship / self-employment in the past? O Yes O No 29. Have you participated in an extra-curricular activity that focuses on entrepreneurship / self-employment? O Yes O No 30. How many contacts do you have that would be useful if you wanted to start up a company? [ ] 31. How many of these contacts are very close to you (e.g. family, relatives, close friends)? [ %] To what extent do you agree to the following statements 32. I know many people that would be useful if I wanted to start a company Do not agree 1 2 3 4 5 6 7 33. Many people in my network are interested in entrepreneurship 1 2 3 4 5 6 7 34. Many people in my network have the right contacts if I wanted to start a company 1 2 3 4 5 6 7 35. I would be able to borrow a large sum from people in my network 1 2 3 4 5 6 7 36. I would get good support from my network if I wanted to start a company 1 2 3 4 5 6 7 37. I could form a good start-up team with people in my network 1 2 3 4 5 6 7 I... 38. Strongly consider setting up my own business Do not agree 1 2 3 4 5 6 7 39. Am willing to work hard to set up my own business 1 2 3 4 5 6 7 40. Have been preparing to set up my own business 1 2 3 4 5 6 7 41. Am going to try hard to set up my own company 1 2 3 4 5 6 7 42. Would rather be employed than running my own company 1 2 3 4 5 6 7 43. How many years of part-time work experience do you have? [ ] 44. How many years of full-time work experience do you have? [ ] 45. How many years of full-time university education do you have? [ ] 46. Have you, alone or together with others, started a business in the past? O Yes O No 47. Do you, by yourself or together with others, operate a business today? O Yes O No 48. What bachelor degree do you have? [ Agree Agree ] 49. It is very likely that I will start up a business within... O The next year O Three years O Five years O Ten years O > Ten years O Never 50. When you think of the word ‘entrepreneur’, how closely do you fit that image? Please type a number from 0 (does not fit at all) to 100 (fits perfectly). [ ] To what extent do you agree to the following statements 51. I am confident I get the success I deserve in life Do not agree Agree 1 2 3 4 5 6 7 52. Sometimes I feel depressed 1 2 3 4 5 6 7 41 53. When I try, I generally succeed 1 2 3 4 5 6 7 54. Sometimes when I fail I feel worthless 1 2 3 4 5 6 7 55. I complete tasks successfully 1 2 3 4 5 6 7 56. Sometimes, I do not feel in control of my work 1 2 3 4 5 6 7 57. Overall, I am satisfied with myself 1 2 3 4 5 6 7 58. I am filled with doubts about my competence 1 2 3 4 5 6 7 59. I determine what will happen in my life 1 2 3 4 5 6 7 60. I do not feel in control of my success in my career. 1 2 3 4 5 6 7 61. I am capable of coping with most of my problems. 1 2 3 4 5 6 7 62. There are times when things look pretty bleak and hopeless to me. 1 2 3 4 5 6 7 63. Are you for the moment evaluating a business idea that could lead to a personal venture start up? O Yes O No 64. Are you actively performing activities in order to start up a business? O Yes O No 65. Are you trying to start a business for real as opposed to just evaluating an idea out of interest or as part of an academic exercise? O Yes O No If YES, have you initiated or completed any of the following activities? (Check all that apply) 66. O Prepared a business plan 67. O Received bank funding for your business 68. O Organized a start-up team 69. O Received government funding for your business 70. O Looked for facilities/equipment 71. O Applied for a license or patent, etc. 72. O Acquired facilities/equipment 73. O Hired employees for your business 74. O Developed a product/service 75. O Conducted sales promotion activities 76. O Conducted market research 77. O Registered your business 78. O Devoted your full time to starting a business 79. O Received a first payment/sale in your business 80. O Saved money to invest in your own business 81. O Applied for government funding for your business 82. O Invested your own money in your business 83. O Achieved a positive net income (income greater than expenses) 84. O Applied for bank funding for your business in your business for a single month 42 Email address (please use CAPITAL LETTERS) [ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ] [ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ] ID-Number: 43 KVALITATIV EVALUERINGSDESIGN TEMPLATE 1: INTERVIEWGUIDE + INTERVIEWERS NOTER + INSTRUKTION Indledende introduktion til det samlede hold: Velkommen til evalueringen. Vi har forberedt en række spørgsmål, som vi gerne vil diskutere med jer for at få indsamlet jeres erfaringer med at være studerende på dette modul. Vi skal køre modulet igen, og vi skal også udvikle andre og nye former for undervisning i innovation og entreprenørskab. Så det er vigtigt at få lidt at vide om, hvad I har oplevet undervejs. Der er derfor heller ikke nogen rigtige eller forkerte svar på spørgsmålene. I bliver nu inddelt i grupper. Tag jeres computer med, og så vil I få yderligere instruktion. Til interviewerne: Interviewerne og de studerende fordeles ved fire borde – helst i hvert sit lokale. Ved hvert bord skal I diskutere 3-4 temaer, dvs. 10-15 spørgsmål i løbet af 90 min. Når I er færdige med et tema, så skal I bede de studerende om at notere de vigtigste pointer relateret til temaet. Det tager ca. 5-7 min. Mens de studerende noterer, noterer I også selv de væsentligste pointer ned. I kan notere direkte ind i interviewguidens temaer, da der er lavet en særlig rubrik hertil. Noter gerne, om de studerende er enige, eller om der er stor uenighed. Noter, hvis der er noget, der særligt overrasker dig, eller som du synes er en særlig vigtig pointe i forhold til det fremadrettede arbejde med at udvikle undervisningsforløb. Når de studerende svarer på spørgsmålene, så bed dem hele tiden om at komme med konkrete eksempler. Hvis I når alle jeres temaer igennem inden tiden er udløbet, så tag hul på temaet nedenunder. (Den interviewer, der har temaet nederst i dokumentet starter så bare helt forfra). I nedenstående er temaerne delt op, og der er skrevet den instruktion og introduktion til de studerende, som de har brug for inden interviewet går i gang. Den kan måske være jer en hjælp til at få startet op. God fornøjelse! Hanne Kallesøe og Anna-Maj Stride Geyti Juni 2013 44 Bord 1 Introduktion til de studerende: Velkommen her ved bord 1. Vi skal diskutere noget om jeres vigtigste udbytte af at deltage, og hvordan man planlægger og organiserer udviklingen af sin idé mod et færdigt produkt og de metoder og redskaber I har brugt. Vi skal også diskutere betydningen af at tænke økonomi ind, allerede når man udvikler sin idé, og vi skal også diskutere, hvad man kan gøre for at komme godt igennem processen fra at man får en problemstilling til man står med en prototype i hånden og de usikkerhedsmomenter, der opstår undervejs, fordi man ikke altid lige ved, hvordan man skal komme i mål. Efter hvert tema vil jeg gerne have, at I noterer de vigtigste pointer, vi har været omkring. I skal derfor åbne et worddokument og skrive følgende: Navn (I må gerne anonymisere jer selv), studie og tema. Det første tema I skal skrive er ”Vigtigste udbytte”. Umiddelbart efter at vi er færdige, skal I sende jeres noter til mig på mail. Er der nogle spørgsmål? Hvis ikke, så går vi i gang. 1) VIGTIGSTE UDBYTTE Interviewspørgsmål: Før vi går til disse temaer, så vil jeg dog gerne allerførst høre: Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at deltage i dette modul? Interviewers noter: 2) PLANLÆGNING/ORGANISERING Interviewspørgsmål: Hvordan har I arbejdet med planlægning og projektledelse? Hvad virkede godt? Giv eksempler. 45 Hvad var nemt at styre, hvad var svært at styre? Kan metoderne, f.eks. scrum, projektplaner, prottyping mm. bruges i andre studiesammenhænge? Hvad med i forhold til jeres kommende arbejde? Interviewers noter: 3) ØKONOMISK VIDEN Interviewspørgsmål: Var forretningsplanen et godt redskab i forhold til at beskrive forretningsidé; var det med til at udvikle idéen? Fik den til at tænke på noget/beskrive noget/udvikle noget, som I ellers ikke ville have arbejdet med? Hvilken betydning har økonomi for udviklingen af løsningen? (Bliver den mere realistisk/gennemførlig?) Kan disse metoder bruges i andre studiesammenhænge? Hvad med i forhold til et kommende arbejde? Interviewers noter: 4) HÅNDTERING AF USIKKERHED Interviewspørgsmål: Innovation er karakteriseret ved, at man starter ved en udfordring og ikke ved, hvad det ender med og hvordan man kommer derhen. Vi har før set, at det kan medføre noget frustration og usikkerhed hos de studerende. Har I oplevet sådan en usikkerhed eller frustration undervejs? Hvis ja: Giv eksempel og fortæl, hvad I gjorde Hvis nej: Var det fordi det hele forløb som planlagt? Eller fordi det ikke gjorde noget, hvis tingene ikke 46 lige kunne lade sig gøre, som I først forestillede jer det? Hvordan tror du, at andre studerende har oplevet det? Vi prøver at bruge metoder som scrum og procesvejledning. Var det en hjælp? Kan disse metoder bruges i andre studiesammenhænge? Hvad med i forhold til et kommende arbejde? Interviewers noter: Husk at få de studerende til at sende deres noter til dig med det samme. 47 Bord 2 Introduktion til de studerende: Velkommen her ved bord 2. Vi skal diskutere noget om jeres vigtigste udbytte af at deltage, og noget om, hvordan man organiserer sine ressourcer i gruppen, hvordan man planlægger og organiserer arbejdet og hvad jeres holdninger er til det at arbejde innovativt og måske som selvstændig engang i fremtiden. Efter hvert tema vil jeg gerne have, at I noterer de vigtigste pointer, vi har været omkring. I skal derfor åbne et worddokument og skrive følgende: Navn (I må gerne anonymisere jer selv), studie og tema. Det første tema I skal skrive er ”Vigtigste udbytte”. Umiddelbart efter at vi er færdige, skal I sende jeres noter til mig på mail. Er der nogle spørgsmål? Hvis ikke, så går vi i gang. 5) VIGTIGSTE UDBYTTE Interviewspørgsmål: Før vi går til disse temaer, så vil jeg dog gerne allerførst høre: Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at deltage i dette modul? Interviewers noter: 6) ORGANISERING AF RESSOURCER Interviewspørgsmål: Samarbejde, netværk og tværfaglighed er nøgleord, når man taler om innovation og entreprenørskab. Har I inddraget jeres netværk i problemløsningen? Giv eksempel (hvem/til hvad) Har der været problemer i samarbejdet? Hvorfor/hvorfor ikke? 48 Hvordan har I arbejdet med, hvordan I kan bruge hinanden/bidrage hver især? Hvad kom der ud af det? Har scrum, collaborameteret, procesvejledningen kunne hjælpe? Kan disse metoder bruges i andre studiesammenhænge? Hvad med i forhold til et kommende arbejde? Interviewers noter: 7) TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE AF FORLØB Interviewspørgsmål: Hvad har haft afgørende indflydelse på, hvordan jeres løsning kom til at se ud? Hvad er anderledes ved denne undervisning end almindelig? (f.eks. læringsudbytte? Motivation? Arbejdsmetoder? Realistisk problemstilling, der kræver løsning?) Hvad er forskellen på udbyttet af denne undervisning og traditionel undervisning – hvori består en forksel/hvad er det særlige (giv eksempler, der sammenligner den almindelige undervisning og denne)? Interviewers noter: 8) HOLDNING TIL IVÆRKSÆTTERI OG INNOVATION Interviewspørgsmål: Hvor sandsynligt er det, at du bliver selvstændig eller iværksætter, når du er færdiguddannet? Hvor sandsynligt er det, at du kommer til at bruge noget af det, du har lært her, i et kommende arbejde? Hvad kan du nu, som dine medstuderende ikke kan? Har det ændret din måde at se på problemer og udfordringer på studiet og i et kommende arbejdsliv? Interviewers noter: 49 Husk at få de studerende til at sende deres noter til dig med det samme. 50 Bord 3 Introduktion til de studerende: Velkommen her ved bord 3. Vi skal diskutere noget om, hvordan kreativitet, mod, selvbestemmelse og engagement er vigtigt for at kunne arbejde entreprenørielt og innovativt. Efter hvert tema vil jeg gerne have, at I noterer de vigtigste pointer, vi har været omkring. I skal derfor åbne et worddokument og skrive følgende: Navn (I må gerne anonymisere jer selv), studie og tema. Det første tema I skal skrive er ”Vigtigste udbytte”., Umiddelbart efter at vi er færdige, skal I sende jeres noter til mig på mail. Er der nogle spørgsmål? Hvis ikke, så går vi i gang. 9) VIGTIGSTE UDBYTTE Interviewspørgsmål: Før vi går til disse temaer, så vil jeg dog gerne allerførst høre: Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at deltage i dette modul? Interviewers noter: 10) KREATIVITET Interviewspørgsmål: Når man taler om entreprenørskab og innovation, så anses kreative kompetencer for at være vigtige. Vi vil derfor gerne spørge om, hvordan I vil definere det at være kreativ i dette forløb? Kan I komme med eksempler på, at I har været kreative eller har brugt jeres kreativitet? Kan metoderne fra dette forløb, som er brugt til at fremme kreativitet i f.eks. idégenereringsprocessen 51 bruges i andre studiesammenhænge? Hvad med i forhold til jeres kommende arbejde? Interviewers noter: 11) FORETAGSOMHED Interviewspørgsmål: Der er en teori om, at hvis man skal være innovativ, så skal man kunne turde gøre noget, som man ikke plejer, eller hvor man synes, at det måske er lidt ubehageligt eller kildrer lidt i maven, men man bliver nødt til det for at kunne komme videre med at realisere sin idé. Hvad siger I til det? Oplevede I det? Hvornår og hvordan? Giv eksempler. Hvad kan man gøre for at ”turde” og ”have mod” – selv, som underviser og som gruppe? Man skal også kunne føle sig fri og have indflydelse på, hvad der skal ske i processen med at realisere sin idé. Hvad siger I til det? Oplevede I det? Hvornår og hvordan? Giv eksempler. Hvad kan man gøre for at ”føle sig fri” og for at kunne få indflydelse? Selv, som underviser og som gruppe? Teorien siger også noget om, at man skal være engageret. Man skal gå så meget op i det, at man næsten ikke kan lade være med at arbejde med det og nogle gange glemmer tid og sted. Hvad siger I til det? Oplevede I det? Hvornår og hvordan? Giv eksempler. Hvad kan man gøre for at engagere sig? Selv, som underviser og som gruppe? Interviewers noter: Husk at få de studerende til at sende deres noter til dig med det samme. 52 Bord 4 Introduktion til de studerende: Velkommen her ved bord 4. Vi skal diskutere noget om, hvordan man kan forstå teknologi som en del sin profession, og om brug af tværprofessionelle kompetencer, når man skal udvikle ny teknologi. Efter hvert tema vil jeg gerne have, at I noterer de vigtigste pointer, vi har været omkring. I skal derfor åbne et worddokument og skrive følgende: Navn (I må gerne anonymisere jer selv), studie og tema. Det første tema I skal skrive er ”Vigtigste udbytte”. Umiddelbart efter at vi er færdige, skal I sende jeres noter til mig på mail. Er der nogle spørgsmål? Hvis ikke, så går vi i gang. 12) VIGTIGSTE UDBYTTE Interviewspørgsmål: Før vi går til disse temaer, så vil jeg dog gerne allerførst høre: Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at deltage i dette modul? Interviewers noter: 13) TEKNOLOGIFORSTÅELSE Interviewspørgsmål: Har jeres syn på teknologi som en del af jeres arbejde som professionelle ændret sig? Hvad har I bidraget med i forhold til at udvikle ny teknologi? (Eksempler på, hvad de helt konkret har gjort) Hvordan har I kunne bidrage med jeres faglighed? Interviewers noter: 53 14) TVÆRPROFESSIONELLE KOMPETENCER Interviewspørgsmål: Hvad har din rolle været i forhold til gruppen? – hvad har du bidraget med? Hvordan har I brugt hinandens fagligheder i udviklingen af jeres idé? Hvordan kan I hjælpe andre med at udvikle teknologi? Hvordan kan andre hjælpe jer? Hvordan tænker I, at I i fremtiden kan bruge det netværk, I har oparbejdet i ETV? Interviewers noter: Husk at få de studerende til at sende deres noter til dig med det samme. 54 DE STUDERENDES ANBEFALING TIL FORLØBET OPSAMLING PÅ EVALUERING MED STUDERENDE PÅ ETV 27.6.2013 HVAD HAR VÆRET DET VIGTIGSTE I HAR FÅET UD AF AT DELTAGE I DETTE MODUL ? - Det vigtigste for mig er, at der generelt har været en god dynamik og arbejdes proces i gruppen og at arbejdes planen, samt logbog har været med til skabe en vis struktur i processen. - Økonomi og forretnings plan, har for mig ikke spillet den store rolle, fint at have i mente og at man skal være opmærksom på at få det lavet. Er blevet mere bevidst om, hvordan det kan være gavnligt og anvendeligt i en proces som denne og fremtidsmæssigt. - Samarbejdsredskaber Nye perspektiver Finde ud af at vilde ideer godt kan blive til noget Godt at have et redskab, til overblik af økonomi Få overblik over mulig kommende virksomhed En force som kan bruge i fremtids job - Det, der er vigtigt for mig at tage med, er redskaber som logbogen dels til at have en plan om hvad der skal til at ske i projektet og dels hvad er der sket hvornår. Det jeg tager med mig er erfaringen med det tværfaglige arbejde i gruppen, hvor forskellige vi er og hvor meget det kræver at få begrebsdefineret hvad vi hver især forstå ved der ligger bag de kerne begreber vi bruger hver især. Den økonomiske vinkel i projektet har gjort, at jeg er mere bevist i hvad det koster og hvilke fordele det har, da det er et godt og stærkt argument når jeg i fremtiden skal sælge noget til chef, borger, kommune etc. Da en god overvejelse om, hvad der er af økonomi i et projekt, er et stærkt augment. Krise i processen har meldt sig i forbindelsen ved den tværfaglige skriftlige produkt, hvor vi dels fandt produkter, der lignede vores ide og mødte de forskellige meninger om, hvordan platformen enlig skal se ud samt indeholde. Vi har fået gode redskaber, som kan bruges fremadrettet i andre innovative projekter. Både når man skal samarbejde i grupper, men også individuel reflektering over forløbet. Forretningsplanen er et rigtig godt redskab, som er med til at konkretisere produktet, man er tvunget til at se de økonomiske aspekter både ved eget produkt, men også konkurrenternes. Økonomi er en vigtig ting for at drive en virksomhed, så det er ikke noget man kan komme uden om. - - - - Forskel på anden undervisning og ETV? ETV forløbet er de studerendes eget – de føler, at den traditionelle undervisning er meget styret og betyder at de studerende ikke føler de lærer så meget på den traditionelle måde 55 De studerende føler, at det er positivt, at de føler sig meget inddraget – de får mulighed for at arbejde med det der interesserer dem Både sundhedsuddannelser og SDU er enige om, at den måde ETV undervisningen har fundet sted på, skal der gøres mere af. Kreativitet - Jeg oplever at det helt klart har været en fordel at kunne tænke andre muligheder og måder at se tingene på. Det har for mig givet mulighed for at være med til skabe nye ideer og tænke ud af boksen. - Gi sig selv lov til at sige sine vilde ideer højt Tænke ud af boksen - Jeg har lært at tænke ud-af-boksen, og tro på at mine ideer kunne blive realiteter. Det er helt sikkert noget jeg vil tage med mig når jeg skal skrive bachelor. I lignende forløb skal der forsættes med - Ekspert panelet , men det skal være tidligere i forløbet - Scrum - Vejledningen - Vejledning og arbejdsplan - Undervisning i forretningsplan, men skræddersyg den til ETV - Holde fast i to faste dage ide generering den proces der var de første dage af ETV. - Behold strukturen over forløbet (mødes faste dage, og med deadlines) - Samarbejdsredskaberne I forhold til lignende forløb skal følgende ændres - Forbedre collaborameter - Minus evaluering i starten af projektet - Lade være med at hoppe fra skole til skole (faste placering) - Ikke så fastlåst på brug af Fronter - Sørge for at vi alle har samme vilkår (fx kunne sygeplejerskerne ikke deltage 100 % - spørgsmålet er om de overhovedet skal deltage i ETV i modul 10) - Opstille formelle krav til den tværfaglige rapport 56 REFERENCER ANVENDT I DENNE RAPPORT Amabile, Teresa M. (1998). How to kill creativity. Howard business Bason C, Knudsen S, Toft S (2009). Sæt borgeren i spil. Gyldendal Business Darsø, Lotte(2011). Innovationspædagogik – kunsten at fremelske innovationskompetencer. Samfundslitteratur Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimér dit projektteam. Håndbog i teamudvikling. Samfundslitteratur Coventry university: Activity-led-learning http://www.coventry.ac.uk/research/research-directory/highereducation/activity-led-learning/ Den kreative platform: 1 http://denkreativeplatform.dk/?page_id=2 Hansen, Søren; Christian Byrge(2013). Kreativitet som uhæmmet brug af viden. Frydenlund Kallesøe, Hanne; Lars Bergholdt(2014) Innovation i uddannelse og profession. Frydenlund Kromann- Andersen, Ebbe; Irmelin Funch Jensen (2009). KIE-modellen – innovativ undervisning i videregående uddannelser. Erhvervsskolernes forlag Lyager, Mette; Esben Hulgaard, Anne Krogh. Tværprofessionelt samarbejde - et baggrundsnotat om det tværprofessionelle element i uddannelserne i PSH http://www.viauc.dk/projekter/professionerpaatvaers09/Documents/DOC_UNDERVISERE/Baggrundsnotat %20om%20tv%C3%A6rprofessionalitet.pdf Mac, Anita; Morten Ejlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag RUC: http://www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/ruc-nyheder/vis/article/ruc-udvikler-fremtidensprojektarbejde/back/arkiv-nyheder-fra-ruc/archive/2013/april/ 57 BILAG 1. UNDERVISNINGSPLAN Indholdsbeskrivelse SIGNALEMENT AF MODULET ”… traktorer er nyttige til mange formål og vil vinde frem, men der vil altid være brug for hesten i dansk landbrug” Landbrugskommissionen, 1950 Modulet Entreprenørskab, teknologi og velfærdsinnovation er etableret som et unikt felt i samarbejde mellem Civilingeniør i Velfærdsteknologi (VTEK) SDU og Fysioterapeutuddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Sygeplejeuddannelsen og Pædagoguddannelsen fra UCL. De forskellige uddannelsesinstitutioner bidrager med hver sin fagspecifikke viden, der gennem det tværprofessionelle samarbejde resulterer i innovative og nytænkende løsninger indenfor det velfærdsteknologiske felt. Modulet har også som formål at understøtte entreprenørielle kompetencer med henblik på, at innovationer og samarbejde kan omsættes til forretningsideer. Hertil bidrager IDEA, SDU og Syddansk Sundhedsinnovation, Innovatoriet, Region Syddanmark med viden fra hver sit særlige faglige område, relationer til private og offentlige virksomheder. Modulet tager afsæt i feltets unikke viden indenfor området teknologier, brugere og professioner. Gennem de tværprofessionelle fagligheder sættes fokus på udvikling og anvendelse af teknologier, der kan understøtte brugeres livs- og mestringsmuligheder. Centralt står brugeres sundhed, udvikling og trivsel. Modulet tager afsæt i tænkning af nye velfærdsløsninger og udvikling af nye produkter indenfor velfærdsteknologi indenfor professionsrettede områder. Der samarbejdes på tværs mellem uddannelserne og de studerende indgår i det tværprofessionelle arbejde som repræsentanter for hver deres særlige fagligheder. Der skabes rum for åbenhed overfor at møde og samarbejde med andre fagligheder om fælles innovative løsninger, hvor designprocesser, kommunikation, entreprenørskab og inddragelse af brugerperspektiver står som hjørnepiller i processen. KOMPETENCEMÅL FOR MODULET Gennem forløbet vil de studerende gennem tværfaglige og tværprofessionelle projekter udvikle kompetencer til at agere innovativt, intraprenørielt og entreprenant i forhold til de opgaver, som de skal ud og løse som færdiguddannede opnå kompetencer til at indgå i tværfaglige og tværprofessionelle samarbejder og mestrer at agere i de humanistiske, teknologiske og erhvervsøkonomiske felter opnå viden om og færdigheder i at anvende værktøjer til projektledelse og teamudvikling De innovative kompetence opnås gennem de tværfaglige og tværprofessionelle projekter, der har udspring i udfordringer som virksomheder eller organisationer stiller. BEGREBSAFKLARING Det innovative forstås her som at udvikle ideer, der kan omsættes til produkter eller services, der har værdi for andre. Det entreprenørielle forstås som ideer, der ageres i forhold til og omsættes til handling Det intraprenørielle forstås som løsning af udfordringer fra virksomheder eller organisationer om forbedringer af eksisterende produkter eller services. 58 ARBEJDSMETODE Den bærende arbejdsmetode for modulet er det tværprofessionelle samarbejde i teams. De studerende indgår i tværprofessionelle designprocesser, hvor de samarbejder om at præcisere og definere en faglig problemstilling eller udfordring indenfor velfærdsteknologi i professioner. Her anvendes de studerendes fagspecifikke kundskaber og færdigheder i den tværfaglige kontekst med henblik på at udforme kreative og innovative løsninger, der kan omsættes til forretningsideer. I projektarbejdet indgår forskellige arbejdsmetoder, hvor produktudvikling, innovative og entreprenørielle processer er i fokus: - Idéudvikling og scrum Udarbejdelse af innovationsplan User case Prototyping, design og metode Feltarbejde, brugerinddragelse og persona Student to student-teaching Forretningsmodeller Præsentation TEMA I 2013 Det tværfaglige EVT uddannelsesforløb tager afsæt i et stort nationalt projekt: Patient@home Patient@home er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med et samlet budget på 190 mio. Projektet løber over 6 år og har til formål at udvikle 40 nye produkter og services, som vil understøtte sundhedssektorens stigende behov for udlæggelse af patienter til eget hjem. Udviklingen af produkter og services til disse formål, skal aflaste hospitalernes økonomiske og personalemæssige ressourcer samt øge patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed. Patient@home har fokus på at teknologierne tilgodeser alle interessenters behov. Uddannelsesforløbet tager blandt andet afsæt i begrebet: Patient Empowerment - Brugerdreven udvikling af teknologier, der understøtter patienten i at tage ansvar for egen sundhed og behandling - gør det muligt at være patient i eget hjem. FORLØBET Forløbet startes op med fælles camp for alle studerende med anvendelse af den kreative platform som opstart til konkrete udviklingsprojekter og teamdannelse. Der vil blive dannet tværprofessionelle teams i størrelsen 4-5 studerende med 1-2 deltagere fra samme professionsfelt. Der vil være faglige vejledere til rådighed, ligesom hvert team vil få tilknyttet en procesvejleder. I perioden fra uge 17 til uge 26 har de studerende aktiviteter på egne uddannelser, og følger samtidig aktiviteter på valgmodulet på fastlagte tidspunkter. Her ud over aftaler teams selv deres arbejdstid. De faste aktiviteter er skemalagte onsdag eftermiddag med oplæg og fredag formiddag med scrum møder med status fra projekterne samt vejledning. Indholdet for de fælles faglige oplæg vil være: 59 o Præsentation af projektværktøjer o Metoder til dataindsamling og feltarbejde o Velfærdsteknologi o Patient@home o Analyse af indsamlede materiale o Student to student o Forretningsplaner o Spørgsmål til eksperter o Den gode præsentation Det tværprofessionelle forløb afsluttes med præsentation af produkter for et tværprofessionelt panel. Derefter går den enkelte studerende til eksamen i en individuel synops med eksaminator fra egen uddannelse. DOKUMENTATIONSKRAV En fælles rapport, et individuelt fagligt resume, en fælles præsentation og en model, der visualisere ideen teamet har arbejdet med. Den fælles rapport har et omfang på 20 normalsider uden bilag. En del rettet mod ideen, der er arbejdet med på ca.16 sider og en del rettet mod samarbejdet og det tværprofessionelle ca. 4 sider. Indhold i rapport: Beskrive ide og relevans. Baggrund for ide. Gør rede for persona. Kobling af ide, persona og teknologi Forretningsplan Perspektivering med nye udfordringer Hvordan sælges ideen (skal kunne indgå i ”salg” til Experts in Team (EiT) efterår 2013). og en Proces faglige del, der er knyttet til det tværprofessionelle samarbejde. Det individuelle faglige resume indfrier krav beskrevet af den enkelte uddannelse. I den fælles præsentation formidler teamets medlemmer deres ide og visualisere ideen med en model, som kan være tegneserie, video, model i pap og meget andet. EKSAMEN Til eksamen skal afleveres en fælles rapport, så tværfagligheden bliver tydelig. Gruppen præsenterer deres produkt for et tværprofessionelt panel. Derefter går den enkelte studerende til eksamen med udgangspunkt i et fagligt resume, med eksaminator fra egen uddannelse, så eksamen bliver individuel og monofagligt bedømt. STUDIEMILJØ 60 Der lægges vægt på et kreativt, inspirerende og fagligt givende studiemiljø i forløbet. Der etableres et fagligt arbejdsmiljø hos IDEA i lokaler på Hinderupgård for alle studerende på modulet, så det udgør en levende og inspirerende fysisk ramme for projektforløbet, hvor de studerende løbende deler erfaringer og informerer omkring deres projekter. Undervisning, scrum og den følgende vejledning vil være på Det Tekniske Fakultet, Niels Bohrs Alle. BRUG AF VEJLEDERE Teamene kan få vejledning fredag formiddag, hvis de har booket vejledning senest torsdag kl.12. Ved vejledning skal teamet udforme kort beskrivelse af, hvad der ønskes vejledning på. Vejledning kan have en faglig karakter eller være knyttet til teamets proces. BRUG AF FRONTER Præsentationer fra oplæg, anbefalet litteratur mv. vil være tilgængeligt på Fronter. Hvert team har en mappe på Fronter. UNDERVISNINGSSTEDER Undervisningen finder sted forskellige steder og det fremgår af nedenstående oversigt, hvor undervisningen finder sted. Stederne er Det Tekniske fakultet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M UCL, Rømersvej 3, 5200 Odense V IDEA, Hinnerupgaard, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M FORLØB FORÅR 2013 FOR ETV-STUDERENDE (15.4.2013) Uge 17 Fase I D E G E N E R I N G Dag Man. 22/4 Tir. 23/4 Tid F E F E Aktivitet På egne uddannelser Milepæl - Produkt Evaluering 9 – 9.30 Introduktion [email protected] v. Stine Justi Ideoplæg Idegenerering 9.30 – 16.00 Den kreative platform v. Jesper Thinnesen & Hanne Kallesøe Ons. 24/4 F E Lokale: UCL, Lucernemarken 1, 5260 Odense S – lokale står på tavlen 8.30 – 12 Teamdannelse Præsentation af værktøjer v. Hanne Kallesøe Teamdannelse Fordeling af vejl. 13-13.30 Præsentation af vejledere Anne Petersen, Anne Marie Højvang, Helle Hovgaard, Susanne Dahl. 13.30 – 14.30 Præsentation af ideer for vejledere v. studerende 61 Lokale: UCL, Lucernemarken 1, 5260 Odense S – lokale står på tavlen Tor. 25/4 F E Fre. 27/4 18 F O K U S & I D E V U R D E R I N G Man. 29/4 Tir. 30/4 Ons. 1/5 Bededag F E F E F E 13 – 14 Oplæg: Hvad er velfærdsteknologi? Morten Hansen 20 min Hvad er brugerdreven innovation? Anne Petersen 20 min Om teknologiforståelse. Helle Hovgaard 20 min Teamkontrakt, arbejdsplan 14 – 16 Team udarbejder teamkontrakt og arbejdsplan Sted: Niels Bohrs Allé D1 Tor. 2/5 F E 19 R E S A R C H Fre 3/5 F E Man. 6/5 F E F E F Tir. 7/5 Ons. 8/5 E 9-10 Scrum v Anne Marie Højvang 10-10.30 Rundvisning IDEA 10.30 – 12 Vejledning Sted: IDEA 12-14 Teams arbejder Logbog til Scrum Idevurdering 13– 16 Research og metoder v.Anne Petersen & Nikolaj Bebe Lokale D1 Tor. 9/5 Fre 10/5 20 R E S E A R C Man. 13/5 Tir. 14/5 Ons. 15/5 F E F E F E F E F E Kr. Himmelfart FRI Aflevere plan for student –to-student til vejl. 13-15 Student – to – student m. vejledere Student-to-student 62 H 21 A N A L Y S E Tor. 16/5 F E Fre 17/5 F Man. 20/5 Tir. 21/5 Ons. 22/5 Tor. 23/5 Fre 24/5 22 A N A L Y S E Man. 27/5 Tir. 28/5 Ons. 29/5 Tor. 30/5 Fre 31/5 23 K O N C E P T Man. 3/6 Tir. 4/6 Ons. 5/6 Tor. 6/6 Fre 7/6 24 T E Man. 10/6 E F E F E F E F E F E F E F E F E F E F E F E F E F E F E F Lokale D1 rapport udarbejdet 9-10 Scrum v. Hanne Kallesøe 10- 12 Vejledning (Tjek på team) 12- 14 Forretningsplan/koncept v. Hanne Kallesøe Lokale D1 Logbog til scrum Collaborameter udarbejdet 1. Gang. Koncept udarbejdet 2. pinsedag 12.45-14.00 Show me the damm shoe v. Andrew Nagel, Salen, Rømersvej, 5200 Odense V 14- 16 Analyse forsat Lokale:R-5, Rømersvej 3, 5200 Odense 9-10 Scrum v. Anne Marie Højvang 10- 12 Analyse af research: Nikolaj Bebe og Helle Hovgaard Lokale: D4 Logbog til scrum 13 – 16 Forretningsplan (IDEA-BMC, UdviklingsFyns forretningsplan og Venture cup forretningsplans model) v. Henrik Brændstup Lokale D4 Forretningsplan udarbejdet 9 – 10 Scrum v. Anne Marie Højvang 10 – 12 Vejledning 12 - 14 Teams arbejder Lokale D1 Logbog til scrum Grundlovsdag 9-10 Scrum v Anne Marie Højvang 10 – 12 Vejledning (Tjek på team) 12 – 14 Teams arbejder Lokale: E 214 Collaborameter udarbejdet 2. gang E F E 63 S T A F K O N C E P T 25 K O N C E P T Tir. 11/6 Ons. 12/6 Tor. 13/6 Fre 14/6 Viden deling F E F Tir. 18/6 E F E F E Ons. 19/6 F E Tor. 20/6 F E F Man. 17/6 Fre 21/6 26 F E F E Man. 24/6 Tir. 25/6 Ons. 26/6 9-10 Scrum Susanne Dahl 10 – 12 Vejledning 12- 14 Teams arbejder Lokale: AUD 2 Logbog til scrum Monofaglige rapporter afleveres 13 – 16 Teams arbejder med rapport Lokale: D 116 9-10 Scrum Anne Marie Højvang 10 – 12 Vejledning Lokale: D116 Logbog til scrum Aflevering af fælles rapport inden 23.59 E F E F E F E Tor. 27/6 13 – 16 Ekspertpanel: Hanne Kallesøe Anne Petersen ERGO Susanne Dahl SPL Anne Marie Højvang FYS Morten Hansen ING Lokale: E 214 F 9-12 Eksamen: fælles præsentation + monofaglig eksamen Nikolaj Bebe og Stine Justi Hanne Kallesøe; Morten Hansen, Susanne Dahl, Helle Hovgaard, Anne Petersen, Anne Marie Højvang Lokale: E 116, D 206, E104, E 213, E 214 13 – 16 Eksamen: fælles præsentation + monofaglig eksamen Lokale: E 116, D 206, E104, E 213, E 214 10 – 12 Evaluering af forløbet v. vejledere Hanne Kallesøe, Morten Hansen, Susanne Dahl, Anne Marie Højvang, Helle Hovgaard. Evaluering gennemført Lokale: D116 Fre 28/6 E F E LÆRINGSMÅL 64 Læringmålene for modulet knytter sig til to niveauer: - Fælles centrale læringsmål for alle studerende på valgmodulet o Knytter sig til den overordnede ramme samt de fælles forløb - Specifikke læringsmål for den enkelte uddannelse o Knytter sig til den enkelte uddannelses studieordning o Beskrives af hver enkelt uddannelse og vedlægges det fælles dokument som bilag F ÆLLES CENTRALE LÆRINGSMÅL : - Opstille, anvende og evaluere på innovationsplaner ved udvikling af systemer, der skal virke på tværs af forskellige kulturer. Sætte egne kompetencer i spil og drage nytte af andres kompetencer i et tværfagligt samarbejde Anvende og bidrage til udvikling af velfærdsteknologier i relation til brugere Specifikke læringsmål for hver enkelt uddannelse samt krav til eksamen ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN: MODUL 10 Læringsmål Hverdagslivs aktiviteter og velfærdsteknologi: forstå og reflektere over velfærdsteknologiens indvirkning på menneskets aktivitetsbehov og aktivitetsudøvelse samt de aldersmæssige, kønsmæssige, kulturelle og individuelle variationer. anvende aktiviteters terapeutiske potentiale i kombination med velfærdsteknologiske løsninger i den ergoterapeutiske intervention indenfor egenomsorg, arbejde, fritid, leg, kommunikation, læring og træning. Universel design, design af hjælpemidler/træningsredskaber: tilpasse sig nye situationer, og være kreativ i sin problemløsning og beslutningstagen i samarbejdet med borgeren, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere ved udvikling af velfærdsteknologiske løsninger. Eksamenskrav Brugerens oplevelse med anvendelse af velfærdsteknologi: reflektere over etiske problemstillinger ved anvendelse af velfærdsteknologi inden for det ergoterapeutiske arbejdsfelt etablerer en samarbejdsrelation om velfærdsteknologiske løsninger med borgeren med udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvori der indgår respekt for individuelle og kulturelle overbevisninger, værdier og valg samt deres betydning for borgerens deltagelse i hverdagsaktiviteter. Modulprøven er individuel og monofagligt bedømt. En mundtlig prøve af 20 minutters varighed med udgangspunkt i et fagligt resume og spørgsmål knyttet til de specifikke og monofaglige læringsmål. Det faglige resume har form som synops (13.000 anslag) der skal inddrage: Sundhedspolitik og lovgivning Handicappedes rettigheder og tilgængeligheder Hjælpemiddelbegrebet (for valgmodulet hjælpemiddelbegrebets samspil med begreberne lærings- og velfærdsteknologi) Vurdering af hjælpemiddel, bolig eller nærmiljø (kan for valgmodulet være et lege-eller 65 træningsredskab, hvor redskabets relevans beskrives i forhold til træning eller udvikling i relation til hverdagslivet) Universelt design ECTS point 10,0 ects point er knyttet til Entreprenørskab, teknologi og velfærdsinnovation og 5 ects point er knyttet til udvalgte emner og modul 10 på ergoterapeutuddannelsen. Den interne prøve dækker alle 15 ects point. FYSIOTERAPEUTUDDANNELSEN: MODUL 10 Læringsmål Eksamenskrav Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer og psykosociale faktorer, herunder arbejdsmiljømæssige og ergonomiske forhold, der kan føre til besværsudvikling i bevægeapparatet Anvende sundhedspædagogiske principper og overvejelser til at planlægge og udføre en fysioterapeutisk intervention rettet mod enkelte patienter/borgere eller grupper med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse Anvende udvalgte teorier med henblik på at motivere en given gruppe til ændret sundhedsadfærd, og herunder øget fysisk aktivitet Diskutere og argumentere for forebyggende tiltag med fokus på fysisk aktivitet og træning til forskellige grupper Med fokus på fysisk aktivitet redegøre for samfundsgruppers levevilkår i Danmark angående sundhed og ulighed i sundhed, køn og etnicitet set i forhold til livsstils – og civilisationssygdomme Redegøre for centrale begreber i epidemiologiske forskningsmetoder Diskutere sundheds- og sygdomsbegreber med relation til strategier for forebyggelse set i forhold til menneskers sygdoms- og sundhedsadfærd. Debattere sundhedspolitiske beslutninger og hensigtserklæringer med relation til folkesundhed nationalt, internationalt og globalt Redegøre for indhold og rækkevidde af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser, vejledninger og anbefalinger Redegøre for grundlæggende teori om organisationskultur og –struktur Redegøre for arbejdsbegrebet som kulturelt og historisk fænomen Fagligt resume Modul prøven er individuel og monofagligt bedømt. En mundtlig prøve af 20 minutters varighed med udgangspunkt i et fagligt resume og med spørgsmål knyttet til de specifikke monofaglige læringsmål. Det individuelle faglige resume skal indeholde: Ide og formål med produktet herunder fysioterapeutisk relevans. Baggrund med produktet med teoretiske og empiriske betragtninger i relation til 3 udvalgte lærings mål med relevans for produktet. Perspektivering af produktet Den skriftlige tværfaglige opgave samt det faglige resume skal afleveres elektronisk på Fronter fredag d. 22. juni kl. 12 i modulets uge 9.Det skal af den individuelle opgave fremgå hvilke læringsudbytter opgaven er relateret til. 66 Den skriftlige individuelle besvarelse må max. fylde 9.000 anslag. Besvarelsen skal følge ” Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver på University College Lillebælt, Fysioterapeutuddannelsen”. ECTS point 15 PÆDAGOGUDDANNELSEN: Profileringsmodul Velfærdsteknologi Læringsmål Eksamenskrav Diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn Kan indgå i tværprofessionelle samarbejder med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver Kan anvende og bidrage til udvikling af velfærdsteknologier i relation til brugere Analysere, dokumentere og vurdere relevant viden og forskning i forh old til en konkret pædagogisk udfordring At kunne begrunde og udfolde linjefagenes pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer og forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder Samarbejdsrapport Innovationsplan De tre elementer skal dokumentere, at læringsmålene for profilering og VT -modulet er indfriet. ECTS point 10 SYGEPLEJEUDDANNELSEN: MODUL 10 LÆRINGSMÅL At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling At analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død At identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner At identificere, analysere og vurdere interventioner ved livstruende tilstande At forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer At beherske lægemiddelregning og medicingivning At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme At reflektere over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende og andre fagpersoner At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje 67 At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, som lovgivningen har for professionsudøvelsen EKSAMENSKRAV Det tværfaglige forløb afsluttes med en fælles præsentation af det fremkomne produkt , hvor det kvalificeres og vurderes. Fremlæggelse af det fælles projekt sker i juni måned. De studerende følger sideløbende undervisningen på modul 10, og aflægger prøve der. ECTS POINT ETV forløbet giver 5 ECTS point, og der gives 15 point for modul 10 i alt 20 point. Civilingeniør i Velfærdsteknologi Systeminnovation, VB -SIN4 LÆRINGSMÅL Efter at have gennemført kurset, kan den studerende: o opstille, anvende og evaluere på innovationsplaner ved udvikling af systemer, der skal virke på tværs af forskellige kulturer o sætte deres egne kompetencer i spil og drage nytte af andres kompetencer i et tværfagligt samarbejde. o anvende strukturerede metoder til at generere, kvalificere, præsentere og sælge en ide. o vurdere teknologiske muligheder og begrænsninger i løsning af et innovativt problem o fremstille en model, der bidrager til at motivere en ide EKSAMENSKRAV Eksamen starter med gruppens tværfaglige præsentation. Her efter følger en individuel monofaglig eksamination med udgangspunkt en den enkelte studerendes individuelle faglige resume af gruppens samlede rapport. Det faglige resume må højst fylde 9.000 anslag. Individuel mundtlig eksamen baseret på fagligt resume Kurset evalueres efter 7-trins skalaen med ekstern censur. ECTS POINT 10 68
© Copyright 2024