erhverv økologi - Økologisk Landsforening
Regler for biavl på vej Slam på økologiske marker Danpo køber Sødam ,/DQGEUXJVSDNNHQHUGHUDIVDWPLRNUL3HQJH QHVNDOEODQGWDQGHWEUXJHVWLODWXGYLNOHHWUHJXOHULQJV RJNRQWUROJUXQGODJVDPWRSV WQLQJDIHWQ\WLWV\VWHP )OHUHRJÁHUH¡NRORJHUHIWHUO\VHUDGJDQJWLODWEUXJHVODP IUDVSLOGHYDQGVDQO JJHQHVRPDOWHUQDWLYWLOGHQNRQ YHQWLRQHOOHJ\OOH0HQVnO QJHVODPLNNHHUJRGNHQGW WLO¡NRORJLVNSURGXNWLRQHUGHUOXNNHWIRUVODPSnGH ¡NRORJLVNHPDUNHU 0HG'DQSRVRPQ\HMHUInUGHW¡NRORJLVNHVODJWHULL 6N UE NPXOLJKHGIRUKXUWLJHUHDWUHDOLVHUHUSODQHUQH RPDW¡JHSURGXNWLRQHQDI¡NRORJLVNHN\OOLQJHU 5 AKTUELT 7 MARK OG STALD MAD OG MARKED ERHVERV ØKOLOGI Arlas økotank er fyldt op 17 22. april 2016 nr. 587 36. årgang Småt er godt på Oles Gård side 14-15 Det går stærkt med omlægningen af de danske mælkebønder til økologisk produktion, og Arlas mål fra april sidste år om at tage imod yderligere 150-200 millioner kilo øko-mælk fra Danmark og Nordtyskland er nået MÆLK $)0$-%5,77(5.(/6(1 ,GDJKDUYLPLRNLORSRWHQWLHO ¡NRP ON Sn $UODV EUXWWROLVWH RYHU GDQVNH DQGHOVKDYHUH GHU HU LQWH UHVVHUHGHLDWRPO JJHWLO¡NRORJLVN SURGXNWLRQ IRUW OOHU 7KHLV %U¡J JHU GLUHNW¡U IRU SUHVVH RJ 35 $UOD )RRGV'HVLGVWHNRQWUDNWHUHUEOHYHW VHQGW XG L GHQQH XJH RJ GHU HU QX JLYHW ELQGHQGH NRQWUDNWHU VYDUHQGH WLO JRGW PLR NLOR ¡NRP ON 6RP GHW VHU XG QX HU GHW LNNH DOOH SnEUXWWROLVWHQGHUInUHQELQGHQGH NRQWUDNWLGHQQHRPJDQJ (IWHUVRP PnOHW HU YHG DW Y UH QnHW YLO GHU Y UH QRJOH DQGHOVKD YHUH IUD EUXWWROLVWHQ GHU LNNH NRP PHU WLO DW OHYHUH ¡NRORJLVN P ON L GHQQH RPJDQJ PHGPLQGUH GHU RSVWnU HW QGUHW EHKRY L GHQ Q U PHVWHIUHPWLGHOOHUDWDQGHOVKDYHUH GHU HU VNUHYHW NRQWUDNW PHG RPEH VWHPPHUVLJRJY OJHULNNHDWLQGJn ELQGHQGH DIWDOH PHG $UOD IRUNODUHU 7KHLV%U¡JJHU 'HU HU XPLGGHOEDUW KHOOHU LNNH QRJOH DI GH DQGUH PHMHULHU L 'DQ PDUNGHUVWnURJPDQJOHU¡NRP ON L¡MHEOLNNHW Mission fuldført , ¡MHEOLNNHW HU HQ KHO GHO ¡NRORJL NRQVXOHQWHU L IXOG JDQJ PHG RP O JQLQJVWMHN KRV GH NRQYHQWLRQHOOH SURGXFHQWHU1nU$UODQnUVLWPnOIRU YHQWHV DQGHOHQ DI RPO JQLQJVWMHN KRV P ONHSURGXFHQWHUQH DW IDOGH GUDVWLVN 'HWYLOMRLNNHJLYHQRJHQPHQLQJ IRU ODQGP QGHQH DW O JJH RP WLO ¡NRORJLKYLVLNNHGHUHUHWPHMHULWLO DW DIWDJH P ONHQ Vn MHJ IRUYHQWHU VWRUWVHWLNNHDWVNXOOHODYHÁHUHRP O JQLQJVWMHNKRVP ONHE¡QGHUQnU $UOD KDU QnHW VLW PnO XGWDOHU 3HWHU 6¡QGHUJnUG¡NRORJLNRQVXOHQWLNR ORJLVN/DQGVIRUHQLQJ 'HWHUJnHWVW UNWPHGDWInRP ODJW GH P ONHSURGXFHQWHU GHU NDQ G NNH GHQ QXY UHQGH HIWHUVS¡UJ VHO Vn RPO JQLQJVWMHNNHQH Pn VL JHVDWKDYHY UHWHIIHNWIXOGH Mere tid til de andre 2PO JQLQJHQ VWRSSHU GRJ LNNH KHU GHUHUDQGUHSURGXNWLRQHUGHUVWDGLJ NDQO JJHVRP 9LPnMREDUHNRQVWDWHUHDWPLV VLRQHQHUIXOGI¡UW PHGKHQV\QWLO DW På et lille nedlagt landbrug ved Hammel har iværksætter og øko-landmand Ole Olesen fået succes med stenovnsIn RPODJW P ONHSURGXFHQWHU 1X bagte pizzaer, som får kunder fra hele Østjylland til at valfarte til Oles Gård, hvor stort set alt er hjemmelavet. NDQ YL EUXJH QRJOH ÁHUH NU IWHU Sn DQGUHSURGXNWLRQVJUHQHVRPHNVHP SHOYLV SODQWHDYOHUH *HUQH SODQWHDY OHUHLQDERODJHWWLOGHRPODJWHP O NHSURGXFHQWHURJWLOGH¡NRORJHUGHU SWXGYLGHUGHUHVEHV WQLQJ %nGHP ONHSURGXFHQWHURJSODQ Detailsalget af økologi (IWHUVS¡UJVOHQ HU OLJH QX VW¡UUH DWQn&RRSVPnORPHQIRUGREOLQJDI WHDYOHUH YLO NXQQH GUDJH IRUGHOH DI HQGXGEXGGHWVnGHUHUEUXJIRUÁH GHW¡NRORJLVNHVDOJL ske fødevarer voksede i DWODYHVDPDUEHMGHIRUGHUYLOY UH (IWHUWRWUDYOHNDPSDJQHXJHUIRU UH ¡NRSURGXFHQWHU 'HW HU QX PDU HW¡JHWEHKRYIRUSURWHLQIRGHUWLON¡ 2015 med 12 procent, og GREOHGH 6XSHU%UXJVHQ L 1¡UUHEUR NHGHWNDOGHUVLJHU3HU.¡OVWHU Danmarks Statistik estierne. 'HW XQGHUVW¡WWHV DI DW EnGH JDGHRPV WQLQJHQRJGHWJLYHURS 'HWYLOJDYQHSODQWHDYOHUQHVV G merer, at det nu udgør 'DQVN6XSHUPDUNHGRJ&RRSPHOGHU WLPLVPHPHGKHQV\QWLODWQn&RRSV VNLIWH EHWUDJWHOLJW DW NXQQH G\UNH 8,4 pct af det samlede RPIRUWVDWY NVWL¡NRORJLVDOJHWLGH ODQJVLJWHGHPnO QRJOH NY OVWRISURGXFHUHQGH DIJU¡ (UIDULQJHUQHJ¡URVRSWLPLVWLVNH I¡UVWHPnQHGHUDI salg GHU VRP WLOPHG NDQ V OJHV L ORNDO LIRUKROGWLODWJ¡UH'DQPDUNGREEHOW RPUnGHWIRUNODUHU3HWHU6¡QGHUJnUG 'HQSRVLWLYHVDOJVXGYLNOLQJHULI¡OJH Realistisk at fordoble salget Vn¡NRORJLVNKYHUGDJLQGHQ 3HU .¡OVWHU IRUPDQG IRU NRORJLVN 'HVHQHVWHWRXJHUKDU&RRSN GHU VLJHU 7KRPDV 5RODQG &65FKHI KRV /DQGVIRUHQLQJHWNODUWVLJQDOWLOODQG QH VDPWLGLJ YLD HQ ODQGVG NNHQGH &RRS [email protected] NDPSDJQH YLVW DW GHW HU UHDOLVWLVN EUXJHW Læs side: 12-13 Stor vækst i økologisalget 2 ØKOLOGI & ERHVERV 22. april 2016 nr. 587 MENNESKER & MENINGER Mennesker mødes – med dansende køer - og sød musik opstår LOKAL mig her ØKOLOGI mig der Både nærværende blad og &RRSV6DPYLUNHÁ\GHURYHU med omtaler af de lokale varers velsignelser. Tørvarer er det nok let at komme af med, men helt anderledes stiller det sig med frugt og grønt. Jeg startede med at levere både løsvarer til selvafvejning og posevarer i papir eller plastik for 15 år siden - til et lokalt supermarked. Jeg leverer stadig, og et par brugser har også været indover. Dengang var det nærmest utænkeligt, at den økologiske forbruger skulle ønske sig vaskede grøntsager. Både smag og holdbarhed nedsættes jo ved vask. I dag er varer til selvafvejning en saga blot, og de mange nye økologiske forbrugere foretrækker vaskede varer, som butikkerne derfor kræver posede med stregkoder. Allerhelst vil butikkerne have varerne LÀOPRYHUWUXNQHSODVWEDNNHU som stables let på hylderne. Der siger jeg stop. Stregkoder har jeg PnWWHWDFFHSWHUHRJXGJLIWHUQH er overkommelige. Men plastbakker. NEJ. Og vask er det så som så med, hvorfor jeg er henvist til at indkøbe vaskede rodfrugter hos en lokal storavler. For en lille lokal avler er det helt urealistisk at etablere myndighedsgodkendte vaskeanlæg, og det bliver således kun de største avlere, der får glæde af anprisningen af de lokale varer. Stik imod reklamerne om støtte til de små lokale. Spuling af bundtede sommerrodfrugter kan gå, men det er jo ikke nok kun at kunne levere WUHÀUHPnQHGHURPnUHW NILS MØRCH. OKOKASSEN, BRUNMOSE Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586 LEDER AF PER KØLSTER Søndag blev endnu en festdag i perlerækken af Økodage, hvor foråret og køernes første tur i marken trækker noget i retning af en kvart million danskere ud på landet. Det er en folkefest, som appellerer til noget helt grundlæggende og livsbekræftende i os alle sammen. At se de store dyr være kåde som killinger, er nærmest grænseoverskridende. Fra forventningen udløses, når køerne kommer brølende ud af stalden, til de møder den faste grund under klovene og smilene og jublen breder VLJRJGHQVWRUHWLOVNXHUÁRNJLYHUVLJ hen med dyb begejstring og en smittende glæde. Smil og grin er ved at Á NNHDQVLJWHUQHXDQVHWDOGHUHQ på tilskueren. Alle er berørte, og vi oplever det i fællesskab. ,nUYDUGHQRIÀFLHOOHnEQLQJKYHUNHQ med konger eller dronninger eller prinsesser eller ministre. Det var LNNHGHWRIÀFLHOOH'DQPDUNGHUVNXOle gå forrest. Nej. Vi havde inviteret to nyomlæggerfamilier, Søren og Tina fra Ribe og John og Louise fra Hanherred. Og værterne var Laust og Stinne i de sønderjyske. Det var dem og Laust, der stod op for økologien med mikrofonerne oppe på de store halmballer i forårsblæsten. Familierne mødtes, og ligesom køerne kunne skabe begejstring uden ord, så var Laust mand for fuldstændigt uforbeholden at få sat ord på sin og familiens dybe glæde over at være økologer. ”Mine børn skal ikke have at vide, at de ikke må spise af ærterne, fordi der er sprøj- ØKOLOGI ERHVERV Redaktør (ansv.) Irene Brandt [email protected] 4190 2007 Redigerende/annoncer Arne Bjerre [email protected] 4190 2006 )¡UG\UHQHEOHYVOXSSHWO¡VÀN·RPO JJHUQH·HWSDUJXPPLVW¡YOHUIRU UHWPHGHWP UNHP¡QVWHULVnOHQRJVnEOHY GHWLOIRWRJUDIHUQHVJO GHEHGWRPDWV WWHGHUHVI¡UVWH¡NRORJLVNHIRGDIWU\NLHWQ\VWU¡JHWVDQGEDG(QÀQV\PEROVN ¡NRGnE)RWR0RPHQW)RWRJUDÀ tet”. ”Børnene ser nok frem til jul, men Økodagen er den største. Når de trækker i trøjerne med logoet, og de er værter, så er de noget”. ”Jeg elsker at åbne gården, og tænk, i nUKDUDOOHQDERHUQHKHMVWÁDJHWIRU vores begivenhed”. )¡UG\UHQHEOHYVOXSSHWO¡VÀN ’omlæggerne’ et par gummistøvler foræret, med et Ø-mærkemønster i sålen, og så blev de til fotografernes glæde bedt om at sætte deres første økologiske fodaftryk i et Q\VWU¡JHWVDQGEDG(QÀQV\PEROVN økodåb! På turen rundt på gården med gæsterne, blev driften gennemgået. Det satte for alvor gang i snakken. %XQNHQPHGGDQVNSURGXFHUHW kraftfoder og selvforsyning blev diskuteret, mens børnene badede i den. Laust er en rummelig mand. Gårdens butik blev vist frem og var Journalist Majbrit Terkelsen [email protected] 4190 2015 Journalist Jakob Brandt [email protected] 2889 9868 Journalist Kaj Lund Sørensen [email protected] anledningen til ved selvsyn at få øje på de nye muligheder, der også kan ligge i den direkte afsætning og møde forbrugerne i øjenhøjde, ikke bare på Økodagen men året rundt. Snakken mellem mændene og konerne på halmballerne, med kaffekruset, ostehapsere fra Hinge, og den ristede pølse fra slagter Sørensen gik livligt om økologiens fremtid, om at have taget skridtet, have startet omlægningen og om glæden over det. Og som en udbrød: ”Til næste år er det mig, der skal holde Økodag!”. Sjældent har jeg oplevet en så befriende stemning, ikke bare i det tusindtallige publikum med alle børnene, men også i den lille gruppe af landbofamilier, som mødte hinanden her for første gang, og hvor alle var smittede af de store dyrs vilde overskud af energi opsparet igennem de mange, lange vintermåneder. Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: [email protected] Tryk Skive Folkeblad Måske er en idé født – i hvert fald i mit hoved. Vi skal selvfølgelig invitere nyomlæggere med, når og hvor vi kan, og ingen dag kan være bedre end Økodagen. Ingen tvivl om at styrken i landbruget ligger i at skabe fællesskaber. Selvom der kommer ÁHUHRJÁHUH¡NRORJLVNHODQGEUXJ så kan der stadig være langt til den nærmeste økollega, og det er ikke en, du nødvendigvis kender. Måske skal vi sætte det lidt i system, så alle har tilbuddet og alle byder ind. Måske giver det også mening, at det foregår mere over afstande, så vi tænker højt og langt med vores økologiske møder og binder økologien VDPPHQIDJOLJWRJVRFLDOW Tak til vores 80 værtsfamilier og mejerierne for at give os alle en oplevelse ud over det sædvanlige. Jeg glæder mig allerede til næste forår. Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: [email protected] Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum. MENNESKER & MENINGER 22. april 2016 nr. 587 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT 6 SKREVET OM ØKOLOGI … 4 Afsætning og eksportfremme styrkes via fond Til og med 2018 er der 30 mio. kr. om året til en styrket økologiindsats via Fonden for økologisk landbrug. De 90 mio. kr. til formålet blev allerede afsat af den tidligere regering; men miljø- og fødevareministeren har omprioriteret de aktiviteter, fonden støtter. 4 Finansiering af samfundsnyttige landbrug 5 Længe ventede regler for biavl på vej I Landbrugspakken er der afsat 2 mio. kr. i 2017. Pengene skal blandt andet bruges til at udvikle et regulerings- og kontrolgrundlag samt opsætning af et nyt it-system. 6 Jeg gider ikke ligne en mand I 21 år har Sybille Kyed gennem sit job i Økologisk Landsforening arbejdet for at udvikle og udbrede den økologiske landbrugsproduktion. En stor del af arbejdet foregår i Bruxelles - i EU og i IFOAM EU, i hvis bestyrelse Sybille Kyed for nylig blev indvalgt. MARK OG STALD 7 Slam på økologiske marker )OHUHRJÁHUH¡NRORJHUHIWHUO\VHUDGJDQJWLODWEUXJHVODPIUDVSLOGHvandsanlæggene som alternativ til den konventionelle gylle. Men så længe slam ikke er godkendt til økologisk produktion er der lukket for slam på de økologiske marker. 8 11 Nyt fra ICROFS J¡UHDWÁHUHNRPPHULJDQJ0HQYLNDQNRQVWDWHUHDWGHULV ULRSVWDUten er brug for ekstra hjælp. HENRIK BIILMANN, DIREKTØR I FRILAND. RITZAUS BUREAU. 13. APRIL 2016. Fræser skal erstatte ploven Ved at fræse de øverste 4 cm af jordlaget på en grøn mark opnås en komposteringsproces der opbygger humuslaget i jorden og samtidig skal fungere som eneste jordbearbejdning inden såning. MAD OG MARKED 13 Coops salg slog alle rekorder 17 Coop-kampagne beviser, at det er muligt at gøre Danmark dobbelt så økologisk i 2020, vurderer CSR-chef Thomas Roland. 13 Køb sikrer Biogan et mere unikt sortiment %LRJDQRYHUWDJHU1RUGLF2UJDQLF)RRG$6RJÁ\WWHUULVWHULHWKMHPWLO Lystrup. 14 Småt er godt på Oles Gård Det er gået forrygende stærkt siden pizzaerne fra Ole Olesens mobile stenovn sidste sommer blev et megahit blandt gæsterne på musikfestivalen NorthSide i Aarhus. Årets udgave af den århusianske musikfestival bliver den hidtil mest økologiske musikbegivenhed i Danmark. 16 Venner redder Skærtoft Mølle efter konkurs 17 Sødam kommer under de store vinger Med Danpo som ny ejer får det økologiske slagteri i Skærbæk mulighed for hurtigere at realiserer planerne om at øge produktionen af økologiske kyllinger. I det moderne landbrug er vi blevet meget dårlige til at opbygge indholdet af humus i jorden. Det gælder ikke kun i det konventionelle, men også i det økologiske landbrug. Skulle jeg være lidt fræk over for det økologiske landbrug, så kunne jeg sige, at bortset fra, at der ikke anvendes handelsgødning og sprøjtemidler, ligner det økologiske det konventionelle til forveksling. MARTIN BECK, AGRONOM, ALMENDE APS. FLENSBORG AVIS. 11. APRIL 2016. Økologi i naturpakken ” 3n¡NRORJLVNHEUXJHUGHULJHQQHPVQLWSFWÁHUHYLOGHSODQWHRJ dyrearter i marken og på de omkringliggende arealer. Udegående dyr, brug af organisk gødning, ingen brug af pesticider og lavere dyrkningsintensitet bidrager til at øge den biologiske mangfoldighed og sikre jordens frugtbarhed. Så en investering i mere økologi vil give et indbringende afkast i form af kvælstofreducering og mere natur og vil dermed bidrage til at nå de fastsatte mål i regeringens fødevare-og landbrugspakke. Derfor bør det også være et centralt element i den kommende naturpakke. HANS ERIK JØRGENSEN, FORMAND FOR ØKOLOGISEKTIONEN, LANDBRUG & FØDEVARER. POLITIKEN. 9. APRIL 2016. Sammen skal vi tage ansvar ” Pilen peger på os i byen. Hvis ikke vi ændrer os, kan vi ikke kræve 15 NorthSide tæt på 100 pct. økologi Momsrestance sendte Skærtoft Mølle til tælling, men en hurtig aktion fra en kreds af venner sikrer, at møllen kan male videre i et nyt selskab. “ Ligner til forveksling Stor forskel i forekomst af bier på øko-bedrifter 12 Økologien tog et nyt hop sætte prisen på økologiske grøntsager og frugt ned, og der hævede vi omsætningen med 35 procent. Så prisen har stor betydning for, om folk køber økologisk eller ej. MARTIN NYMAND SØRENSEN, VAREHUSCHEF KVICKLY I HOLSTEBRO. HOLSTEBRO ONSDAG. 13. APRIL 2016. Brug for hjælp ” Egentlig så burde prisen, vi betaler for de økologiske grise, i sig selv ͳͲ ϐ Nyt stort forskningsprojekt skal bane vejen til nye foderblandinger til økologiske svin, som er bedre tilpasset deres næringsbehov Prisdyk virker ” Vi ved, at de her prisdyk er noget, der virker. Sidste år valgte vi at Friland nu går så stærkt ud og markedsfører økologien. Det giver stolthed og en følelse af at de virkelig vil økologien. HANS ERIK JØRGENSEN, FORMAND FOR ØKOLOGISEKTIONEN I LANDBRUG & FØDEVARER. AARS AVIS. 13. APRIL 2016. Et nyt forskningsprojekt vil afprøve, hvorvidt ukrudtsbestanden kan reduceres og jordfrugtbarheden bevares ved at benytte en knivtromle. Der skal såes grøntsager direkte ned i de knækkede efterafgrøder. 11 Nye fodringsstrategier til økologiske svin på vej så er det vigtigt, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel. For hvis vi lægger det hele om til økologi, og der så ikke er afsætning nok på varerne, så havner vi i en overproduktion, der hverken gavner dyr eller miljø. Men der er et momentum for økologi nu, hvor det vil give god PHQLQJIRUÁHUHODQGP QGDWJnIUDNRQYHQWLRQHOWLO¡NRORJLVNGULIW,V U når det gælder økologisk mælk og svinekød. TOMMY DALGAARD, PROFESSOR MSO VED AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI. KRISTELIGT DAGBLAD. 18. APRIL 2016. Godt for selvfølelsen ” Som økologisk svineproducent betyder det meget for selvfølelsen at 9 Nu skal grøngødningen rulles og knækkes Gyllen kan nu pumpes ud uden besvær, køerne producerer stadig 10.500 kg mælk med den lavere proteintildeling i foderet, og ensilagestakkene forbliver stabile uden varme- og mugdannelse. Alt dette er effekter, som mælkeproducent Jesper Jensen har oplevet af at benytte VLJDIRSÀQGHOVHQ3RZHU3DFNV6DPOHWVHWVSDUHU-HVSHU-HQVHQ kr. om dagen på foderomkostninger, og den daglige arbejdsgang er blevet lettere. Balance er vigtig ” Hvis man skal sikre bæredygtigheden ved det økologiske landbrug, Flere kommuner er foran økologi-mål En midtvejsmåling af økologiprocenten i ti kommuner viser, at mange køkkener er foran de politiske mål. forandringer i landbruget. Omvendt skal landmanden være lydhør, når vi efterspørger økologisk, lokalproduceret mad. Også selvom det er svært her og nu. Sammen skal vi tage ansvar for et mere bæredygtigt fødevaresystem, ny madkultur og tættere parløb mellem land og by. Med bæredygtighed mener jeg både økologi og økonomi. Derfor skal landbrugsstøtten væk. Den fastholder landbruget i et greb og os andre i en situation, hvor ingen ved, hvad maden koster. En afskaffelse af støtten vil koste hver af os 5-10 kr. om dagen. Vi er for rigt et samfund til ikke at ville betale landmændene for den mad, de producerer til os. Så ja, økologi og afskaffelse af støtten er en del af løsningen. Jeg vil i byen kæmpe for at vi vil betale prisen for ordentlig mad. Håber landmændene vil sørge for vi får den. BIRGITTE AGGER, DIREKTØR I KØBENHAVNS MADHUS. LANDBRUGSAVISEN. 8. APRIL 2016. 4 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 22. april 2016 nr. 587 Afsætning og eksportfremme styrkes via fond Til og med 2018 er der 30 mio. kr. om året til en styrket økologiindsats via Fonden for økologisk landbrug. De 90 mio. kr. til formålet blev allerede afsat af den tidligere regering; men miljø- og fødevareministeren har omprioriteret de aktiviteter, fonden støtter ØKOLOGISTØTTE AF IRENE BRANDT Støtte til eksportfremme og til national afsætning er blevet styrket i Fonden for økologisk landbrug, FØL, efter at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har omprioriteret, hvilke områder fonden skal støtte. Støtten til eksportfremme er steget fra planlagt 24 mio. kr. om året frem til og med 2018 til 27 mio. kr., mens støtten til national afsætning er steget fra 15 mio. kr. til 26 mio. kr. i samme periode. Midlerne kan bruges til for eksempel forbrugeroplysning om økologi, markedsføringstiltag rettet mod forbrugerne og detailhandlen, events og virksomheders deltagelse på fødevaremesser i Danmark. Tilsvarende er beløbet øremærket til omlægnings-, fastholdelses- og bæredygtighedstjek øget med 4 mio. kr. fra 13 mio. kr. til 17 mio. kr. Samtidige skal de 17 mio. kr. også dække tilskud til kompetenceopbygning for nye økologer. Det samlede beløb – 90 mio. kr. fordelt med 30 mio. kr. om året i tre år - er uændret. Det betyder, at andre områder enten er nedprioriteret eller helt forsvundet ud af listen over aktiviteter, FØL giver tilskud til. Køkkenomstillingen har således mistet 10 mio. kr. Det betyder at området stadig har 10 mio. kr. om året; men kun i det to første år: 2016 og 2017. Den tidligere regering havde afsat 8 mio. kr. fra FØL til eksperimenterende økologi. Dette område er nu forsvundet fra listen over aktiviteter, som kan støttes via FØL I en pressemeddelelse forklarer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at han ønsker at sikre, at de danske landmænd, fødevareproducenterne og detailbranchen udnytter den øgede økologiske efterVS¡UJVHOWLODWVNDEHÁHUHGDQVNHDUbejdspladser, og at økologerne også fremadrettet har mulighed for at afsætte deres produkter. -Når man som landmand træffer en forholdsvis stor beslutning om at omlægge sin produktion, skal der også være en vis sikkerhed for, at man kan afsætte sine varer. Derfor har jeg besluttet, at målrette de kommende års indsats mod eksportfremme og national afsætning, siger Esben Lunde Larsen. et rigtig godt brand og gode danske produkter, som er et godt udgangspunkt for at øge vores eksport. Men selvom potentialet er stort, er der benhård konkurrence. Derfor er det vigtigt, at vi afsætter midler til at støtte op om eksporten, siger Esben Lunde Larsen. De 27 mio. kroner til eksportfremme kan bruges til eksempelvis kampagnefremstød på eksportmarkederne og virksomheders deltagelse på fødevaremesser. Tidligere har fonden for eksempel givet tilskud til dansk deltagelse på verdens største økologiske fødevaremesse Biofach. Styrket eksport I 2014 var den danske økologieksport på 1,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 12 pct. i forhold til 2013. Men den stærke konkurrence på eksportmarkedet betyder, at der stadig er behov for at understøtte de danske virksomheders eksportbestræbelser. - Der er stor efterspørgsel på dansk økologi ude i verden. Vi har Vigtigt signal Økologisk Landsforening glæder sig over Miljø- og Fødevareministeriets udmøntning af de 90 mio. kroner, der er afsat til økologiske udviklingsinitiativer via Fonden for økologisk landbrug. - Vi er glade for, at der nu er truffet en beslutning om udmøntning af midlerne, som viderefører den tidligere regerings strategi om både at De 27 mio. kroner til eksportfremme kan bruges til eksempelvis kampagnefremstød på eksportmarkederne og virksomheders deltagelse på fødevaremesser. Tidligere har fonden for eksempel givet tilskud til dansk deltagelse på verdens største økologiske fødevaremesse Biofach. Foto: Jakob Brandt. understøtte det økologiske momentum i markedet og i landbruget. Kontinuiteten i støtten er afgørende for udviklingen af den økologiske sektor, som både sikrer vækst og arbejdspladser i Danmark og samtidig er til gavn for natur og miljø, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse. Han peger på, at udmøntningen af midlerne er et vigtigt signal til de mange landmænd, der i øjeblikket overvejer at omlægge til økologi. Markedsefterspørgslen på dansk økologi i ind- og udland er større end udbudet og store spillere som Coop og Friland A/S efterlyser ÁHUH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU 'HW HU derfor afgørende, at de landmænd, der overvejer omlægning, bliver forvisset om, at der også vil være efterspørgsel på deres økologiske varer i fremtiden, siger Per Kølster. Betalingsvillighed Også i Landbrug & Fødevarer er der glæde over miljø- og fødevareministerens dispositioner - Det er rigtig godt at der fastholdes fokus på at øge den økologiske eksport. Både de eksisterende og kommende økologiske landmænd er meget afhængige af at det er en betalingsvillighed for de økologiske varer, hvis det skal være en god forretning at producere økologisk. Det er en rigtig fornuftig strategi, når man gerne vil holde fast i en markedsbaseret vækst, siger økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen i en pressemeddelelse Hun glæder sig især over, at det er besluttet at hæve midlerne til blandt andet. - Rigtig mange landmænd overvejer lige nu, om de skal lægge om, og der er kø til de såkaldte omlægningstjek, hvor landmændene kan få en vurdering af, om deres bedrift kan lægges om til økologi. Derfor skal man blive ved med at understøtte såvel øget omlægning som en positiv markedsudvikling både herhjemme og i udlandet, så landmændene kan sikre sig, at deres produkter kan afsættes, siger Kirsten Lund Jensen. Finansieringen af samfundsnyttige landbrug Heldigvis er der andre end banker, der kan rejse kapital til økologiske landbrug. Det Samfundsnyttige Landbrug er vært ved en workshop, der viser vej til pengene FINANSIERING AF IRENE BRANDT - Vi vil gerne i dialog med både landP QGRJIRONIUDÀQDQVLHULQJVYHUGHnen og private investorer, som kan se perspektiverne i at investere i samfundsnyttige landbrug, fortæller projektleder Lone Andreasen fra Det Samfundsnyttige Landbrug. I projektet arbejdes der med en række initiativer under den fælles overskrift ’økologi og samfundsnytte’. Det handler om samarbejder mellem landmænd, formidling af jord til landmænd, social-økonomiske arbejdspladser, involvering af borgere, om generationsskifte, lokal salg og proGXNWLRQDOWHUQDWLYÀQDQVLHULQJVDPW natur og klima. Workshop For at få de nævnte aktører i tale har Det Samfundsnyttige Landbrug taget initiativ til en workshop 18. maj, hvor der til en start vil være oplæg om FURZG IXQGLQJ EDQNÀQDQVLHUQLQJ DI partnerskaber og leasing. Derefter fortæller projektdeltagere om donation-crowd funding, IRONHDNWLHUORNDOHMRUGIRQGHRJÀQDQsiering via pensionsmidler. NØJ – det er for økologer - På workshoppen vil vi også præsentere arbejdet med National Økologisk Jordbrugsfond. Målet med fonden er, at alle gennem fonden kan investere i økologisk landbrugsproduktion. Som udgangspunkt arbejder vi med et mindre afkast af inve- steringen for den enkelte investor. Til gengæld skal fonden, som vi håber kan nå en kapital på 100-200 mio. kr., være med til at sikre, at økologisk jord ikke går tabt ved salg, og at unge landmænd får en lettere vej ind i den økologiske landbrugsproduktion, siger Lone Andreasen. Hun fortsætter: - På workshoppen ser vi også nærmere på mulighederne for at formidle mere individuelle investeringer i en bedrift med en ældre landmand som sælger og nye landmænd som forpagtere. Debat Deltagerne skal ikke bare bruge ørerne på workshoppen. De vil aktivt blive inddraget i debatten om forretningsmodellen bag National Økologisk Jordbrugsfond, og emnets aktualitet taget i betragtning håber Lone Andreasen, at der vil være stor interesse for workshoppen, som foregår i dejlige økologiske omgivelser på Gothenborg i Them. Læs mere om workshoppen her: www.detsamfundsnyttigelandbrug. dk AKTUELT 22. april 2016 nr. 587 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Længe ventede regler for biavl på vej I Landbrugspakken er der afsat 2 mio. kr. i 2017. Pengene skal blandt andet bruges til at udvikle et reguleringsog kontrolgrundlag samt opsætning af et nyt itsystem BIAVL AF IRENE BRANDT Honningbiernes bestøvningsarbejde er alene i kulturafgrøderne værdisat til omkring 1 milliard kroner årligt i Danmark. Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016 – 2019. Men på trods af biavlernes værdifulde indsats, er erhvervet truet og erhvervets interesser kolliderer med den måde landbrugsarealer registreres på. - Ikke mindst af hensyn til bestøverne er det et ønske hos ikke mindst de økologiske landmænd, at GHU JLYHV SODGV WLO ÁHUH QDWXUHOHPnetre på landbrugsjorden; men den måde, som regulerer, hvordan landmænd elektronisk indberetter deres arealer, er bygget op omkring, at alle naturarealerne holdes ude af indberetningerne, og dermed heller ikke er berettigede til grundbetaling. Denne praksis bremser etableringen af naturarealer på landejendommene, hvilket selvsagt ikke gavner bierne, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening Og mens det ser skidt ud for biavlen i Danmark, ser det endnu værre ud for den økologiske biavl. Kravene til afstanden til konventionelle marker er resulteret i, at kun få tusinde ha i Danmark er godkendt til produk- tion af økologisk honning, og en del af disse arealer er isolerede småøer eller kystnære naturarealer, hvor det i øvrigt ikke er tilstrækkelig fødegrundlag for erhvervsmæssig honningproduktion. Længe på vej Allerede for et år siden blev Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Biavlerforening enige om et regelforslag, som kan bane vej for mere økologisk honning fra danske bier. Forslaget blev positivt modtaget af daværende fødevareminister Dan Jørgensen, men først med Landbrugspakken blev der sat penge af til at gennemføre de undersøgelser, der skal bane vej for et nyt regelsæt. - I forslaget præciserer vi, at der skal være tilstrækkeligt godkendte nektar- og pollenkilder til at dække biernes behov, og at det er antallet af disse kilder inden for en radius af tre kilometer, der afgør om et areal kan godkendes til økologisk biavl. Derfor skal NaturErhvervstyrelsen nå at udvikle en metode til at registrere afgrøderne rundt om bistaderne og til at beregne nektar- og pollenværdien af disse afgrøder, siger Sybille Kyed og tilføjer: - Men over for mig har embedsmænd fra NaturErhvervstyrelsen tilkendegivet, at de ikke tror, de kan nå at afslutte dette arbejde, så der kan produceres økologisk honning allerede i 2017. Midlertidig løsning I et svar til Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten åbner miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen dog op for at produktionen kan komme i gang tidligere: - Jeg ved, at biavlerne gerne vil i gang, og NaturErhvervstyrelsen ser derfor nu på mulighederne for en midlertidig løsning allerede fra honningsæsonen 2017, så vi kan få den kommende regulering søsat allerede fra 2017 uden en elektronisk indberetningsløsning, skriver Esben Lunde Larsen og fortsætter: - Hvis biavlerne vil være klar til at udnytte de kommende nye muligheder og sælge økologisk honning i løbet af 2017, kan de allerede nu søge om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Så kan de omlægge deres bier til økologisk honningproduktion og opformere et øget antal bifamilier ved at opstille bistaderne på de allerede godkendte arealer, som omfatter 8.000 ha. Dermed skal de ikke bruge første år med de nye muligheder til omlægning af deres bistader, men kan være i gang med økologisk honningproduktion i løbet af 2017. Brug for ny viden I svaret berører Esben Lunde Larsen også forslaget fra ØL, L&F og Danmarks Biavlerforening. Han understreger, at forslaget danner udgangspunkt for den fremtidige udmøntning af reglerne for økologisk biavl i Danmark. - Men for at sikre, at der rent faktisk kommer mere økologisk honning ud af regelændringerne, og at det bliver operationelt i forhold til en fremtidig elektronisk indberetning, har vi brug for ny viden. I den forbindelse er Aarhus Universitet ved at fremskaffe viden om nektar- og pollenværdien af de danske afgrøder og naturarealer. Dette er helt nødvendig viden – og et helt centralt element i erhvervets model – som skal tilvejebringes, før den nye regulering kan træde i kraft, skriver Esben Lunde Larsen og tilføjer: - Arbejdet med at udvikle et nyt ITsystem, der kan håndtere indrapporteringer i forhold til økologisk biavl elektronisk, kan ikke gå i gang, før vi har et nyt regulerings- og kontrolgrundlag på plads. NaturErhvervstyrelsen forventer, at det elektroniske indrapporteringssystem kan blive udviklet i 2017, så det kan træde i kraft fra 1. januar 2018. Økologisk biavl Bedre sent end aldrig. Biavlerne og økologerne har længe efterlyst bedre vilkår for økologisk honning-produktion i Danmark. Nu er der nye regler på vej. Foto: Jakob Brandt Miljø- og Fødevareministeriet er i proces med erhvervet og med forskningsbidrag fra Aarhus Universitet ved at undersøge nærmere, hvordan en udmøntning af reglerne vedrørende økologisk biavl eventuelt kan ændres. En sådan ændring har til formål at øge produktionsarealet med mulighed for at producere dansk økologisk honning. Det er dog vigtigt, at økologiens troværdighed bevares, samt at biavlerne og økologierhvervet bakker op om den nye udmøntning. MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIETS BIAVLSSTRATEGI 2016 – 2019. FEBRUAR 2016 WORKSHOP - Finansiering af samfundsnyttige landbrug '6/KDULQYLWHUHWQRJOHYLUNVRPKHGHUGHUDUEHMGHUPHG¿QDQVLHULQJDIYLUNVRPKHGHULODQGEUXJHW'HYLOIRUW OOHRPFURZGIXQGLQJ VRPOnQHOOHULQYHVWHULQJEDQN¿QDQVLHULQJDISDUWQHUVNDEHURJOHDVLQJ NRJOHDIYRUHVFDVHVIRUW OOHURPHUIDULQJHUPHG¿QDQVLHULQJDIGHUHVSURMHNWHU %RUJHU¿QDQVLHULQJLIRUELQGHOVHPHGVDOJDIDNWLHU • Donationer )LQDQVLHULQJPHGSHQVLRQVPLGOHU I VLGVWHKDOYGHODIZRUNVKRSSHQSU VHQWHUHVHQIRUUHWQLQJVPRGHOIRUHQQDWLRQDO¡NRORJLVNMRUGIRQG1- 'HUDUUDQJHUHVHIWHUI¡OJHQGHJUXSSHGHEDWLWRVSRU )RUUHWQLQJVPRGHOOHQIRU1 ,QYHVWRU¿QDQVLHULQJDIHQNHOWEHGULIWHU :RUNVKRSSHQEOLYHUKROGWGHQPDMSn*RWKHQERUJIUD 3URJUDPPHW¿QGHVSnYRUHVKMHPPHVLGHZZZVDPIXQGVQ\WWLJWODQGEUXJGN Det er gratis at deltage, menWLOPHOGLQJHUQ¡GYHQGLJVHQHVWPDMKRVPW#RNRORJLGN DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG 6 ØKOLOGI & ERHVERV PORTRÆT 22. april 2016 nr. 587 Jeg gider ikke ligne en mand I 21 år har Sybille Kyed gennem sit job i Økologisk Landsforening arbejdet for at udvikle og udbrede den økologiske landbrugsproduktion. En stor del af arbejdet foregår i Bruxelles - i EU og i IFOAM EU, i hvis bestyrelse Sybille Kyed for nylig blev indvalgt PORTRÆT Gennem alle årene i Økologisk Landsforening har Sybille Kyed tilbragt en del tid i Bruxelles og med valget til IFOAM EU’s bestyrelse, kan hun se frem til HQGQXÁHUHGDJHLGHQHXUR pæiske hovedstad. Foto: Hans Christian Jacobsen. AF IRENE BRANDT Den dag du kan snøre vandrestøvlerne og begive dig ud på tur i det åbne land langs markskel, levende hegn og via naturkorridorer, kan du sende en venlig tanke til Sybille Kyed, der i over tyve år har arbejdet for et landbrugssystem, der på én og samme gang er fødevareproduktion og naturhensyn - en indsats, som hun også gerne vil bruge til at sikre alle mennesker bedre adgang til naturen. - Det er i hvert fald mit store ønske, at min indsats på dette område en dag resulterer i, at alle, der ønsker det, også her i Danmark kan udleve lysten til at være på ekspedition i naturen i det åbne land i mange dage, siger Sybille Kyed. Hun er uddannet agronom med fokus på naturforvaltning, og ret hurtigt efter endt uddannelse blev hun ansat i Landsforeningen Økologisk Jordbrug, som er én af de foreninger, der lå til grund for Økologisk Landsforening, ØL, hvor hun stadig er ansat med titlen ’fagpolitisk chefkonsulent’. - Fra starten har jeg arbejdet med udviklingen af økologireglerne og EU’s økologiforordning, og det gør jeg stadig, samtidig med at jeg også YDUHWDJHU ÁHUH RJ ÁHUH OREE\RSJD ver, hvor vi arbejder med at formidle Økologisk Landsforenings synspunkter til embedsmænd i styrelser, ministerier og EU Kommissionen samt til politikerne i Folketinget og i Europaparlamentet, fortæller Sybille Kyed. Derudover har hun lagt et stort arbejde i IFOAM EU, hvor hun sammen med ØL’s formand, Per Kølster, repræsenterer Danmark i IFOAM EU’s council. En indsats der tidligere på måneden resulterede i, at Sybille Kyed blev valgt til IFOAM EU’s øverste bestyrelse. Naturmenneske Privat er Sybille Kyed gift med MorWHQRJGHKDUÀUHE¡UQLDOGHUHQ 20 år sammen. Det har selvfølgelig betydet en del afbræk i Sybille Kyed første år i foreningen. - Da jeg nåede mit ti års ansættelsesjubilæum, bortforklarede jeg det selv med, at jeg havde været en del på barsel. Det er jo ikke alle steder, det klinger så positivt at være det samme sted i ti år, fortæller Sybille Kyed. Siden er der kommet kontinuitet ind i arbejdet og opgaverne kræver ofte stor tålmodighed, for i EU, hvorfra økologireglerne styres, går der lang tid før idéer bliver til forordninger og direktiver - og i virkeligheden er det de færreste idéer, der nogensinde når så langt. - Min skræk er, at jeg en dag sidder som gråhåret med knold i nakken og år efter år kæmper de samme kampe, siger Sybille Kyed. Så vidt er det endnu ikke kommet, og foreningen har som arbejdsplads undergået store forandringer siden Sybille Kyed blev ansat. - Jeg kan derfor godt forsvare, at der er gået endnu ti år, siger Sybille Kyed. I sin fritid vil hun aller helst ud i naturen og bruge sin råstyrke ved at vandre, cykle, ride, rode i jorden eller VWn Sn VNL RJ GX ÀQGHU KHQGH PHG garanti aldrig på en solseng på en bounty-strand. Det lyder maskulint, men Sybille Kyed er alt andet end dette: - Jeg gider ikke ligne en mand. I Bruxelles er der mange kvinder, der klæder sig i den kvindelige habit: spadseredragten. Og somme tider overvejer jeg, om jeg måske ville gøre det lettere for mig selv, hvis jeg bare klædte mig, som de andre, siger Sybille Kyed. Pragmatisk idealist Igennem arbejdet i økologiens tjeneste har Sybille Kyed oparbejdet en utrolig stor viden om alt, der er værd at vide om EU i almindelighed og CAP’en i særdeleshed. Den store viden er oparbejdet, mens Sybille Kyed gennem alle årene har arbejdet for at udvikle og udbrede den økologiske landbrugsproduktion. - Som udgangspunkt er jeg idealist både personligt men i denne her sammenhæng på baggrund af det mandat, jeg har fået fra vores folkevalgte, og kæmper for sagen; men jeg er også altid parat til at gå på kompromis, hvis det kan fremme en løsning, siger Sybille Kyed og fortsætter: - I EU arbejder man med meget lange tidshorisonter, og det er VY UWDWJHQÀQGHVLQHJHQLQGVDWVL de færdige resultater, for undervejs i beslutningsprocessen forandres forslagene; men ØL har sat mange ÀQJHUDIWU\N Sn XGVSHFLÀFHULQJHQ DI EU’s regler i NaturErhvervstyrelsen vejledning om økologisk jordbrug, og ØL er moder til Basisaftalerne i Obligatorisk Sundhedsrådgivning. En rådgivningsform, der tager sigte på hele systemet og aktivering af landmændenes egne viden og ikke blot diagnosticering og behandling af sygdom. Fleksibilitet Sybille Kyed er også fortaler for, at GHUVNDOY UHVnPHJHQÁHNVLELOLWHW i økologireglerne, at de hverken forhindrer en omlægning til økologi i de lande, der stadig halter bagefter, eller en fortsat udvikling i lande som Danmark, hvor man er langt fremme med den økologiske omlægning. - Herhjemme er der et voksende krav om, at økologireglerne også skal levere på klima og natur. Derfor har Økologisk Landsforening og Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer udarbejdet et fælles forslag til, hvordan krav om natur kan indarbejdes i regelsættet - og både idéen bag dette arbejde og selve udarbejdelsen af forslaget, tager jeg gerne ejerskab til, siger Sybille Kyed. Men selvom de økologiske landmænd over en bred kam er enige om, i hvilken retning økologireglerne skal udvikle sig, så skal der også mobiliseres opbakning i de nationale parlamenter og styrelser og hos EU Kommissionen, og det er ikke nogen nem sag. Det er andre mekanismer og hensyn, der vejer tungt her, end den vision og de kræfter, der har bragt økologien på dagsordenen i EU og i de enkelte medlemslande. - Det har haft stor positiv betydning for økologien, at den først blev anerkendt med statslige regler og siden med fælles EU-regler. Men til forskel fra meget anden regulering er økologien skabt af landmænd og borgere selv. Det er nødvendigt at værne om disse udviklingskræfter, hvis økologien ikke skal stivne. Af samme grund arbejder vi også for, at de økologiske landmænd og forbrugere genvinder ejerskabet til regelsættet, siger Sybille Kyed. Tilbage til naturen Og når Sybille Kyed er i gang med at fortælle om de sager, hun på vegne af Økologisk Landsforening arbejder for i EU, så vender samtalen i bogstavelig forstand tilbage til naturen, som står Sybille Kyeds hjerte så nært: - Vi skal passe på naturen, fordi det er i naturen, vi henter så megen energi, siger hun og fortsætter: - Derfor arbejder vi også for en helt anden struktur i EU’s landbrugsstøtte. Produktionsstøtten skal fjernes og konventionelle og økologiske fødevarer konkurrere på lige vilkår, hvor omkostninger forbundet med produktion afspejles direkte i produkternes pris. I stedet skal EU’s landbrugsstøtte - som jo betales DI RV DOOH ÀQDQVLHUH I OOHV JRGHU blandt andet i form af mere og renere natur, som vi alle har adgang til at bruge. IFOAM EU IFOAM EU er den europæiske paraplyorganisation for økologiske fødevarer og landbrug. Organisationen kæmper for vedtagelsen af økologisk, socialt og økonomisk forsvarlige systemer baseret på principperne for økologisk landbrug - sundhed, økologi, retfærdighed og pleje. Med mere end 160 medlemsorganisationer spænder IFOAM EU’s arbejde over hele den økologiske fødekæde og videre: fra landbrugere og forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere, FHUWLÀFHULQJVRUJDQHUUnGJLYHUH forhandlere og forskere til miljøog forbrugerorganisationer. Aftryk på CAP’en I 2011 introducerede Økologisk Landsforening et politisk udspil til den nye CAP, som blev vedtaget i 2014. I udspillet, som ØL kaldte ”En CAP for fremtidens landbrug”, introducerede økologerne et forslag til, at arealstøtten i søjle 1 fremover skulle reduceres til et mindre beløb i grundbetaling, som derefter kan stige afhængigt af, hvor mange fælles goder i form af rigere natur, bedre plads til oplevelser, mindre N-udledning, rent drikkevand, dyrevelfærd og klimaforbedringer landmanden bidrager med på sin jord. Der var ikke mange, der troede på forslaget, da det blev lagt frem i 2011; men selvom den nye CAP langt fra lever op til alle ØL’s visioner, så kræves der i dag naturtiltag på landbrugsarealet, hvis landmanden ønsker fuld arealstøtte, og grundbetalingen udgør nu kun 70 pct. af den maksimale støtte under søjle 1. 22. april 2016 nr. 587 ØKOLOGI & ERHVERV 7 MARK & STALD FAGLIGT TALT Slam på økologiske marker AF KVÆGBRUGSKONSULENT HANS LUND, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK ϐÞterlyser adgang til at bruge § Ǥ ¤§kendt til økologisk produkǡ på de økologiske marker SE MULIGHEDER FREM FOR BEGRÆNSNINGER Malkekøer kan producere meget mælk på meget græs, hvis forudsætningerne er til stede. Græsset skal være til rådighed i den mængde som passer til køernes planlagte behov. For at optage store mængder græs er det ikke nødvendigt, at køerne er på græs i mange timer. Der er eksempler på, at køer kan optage 14 kg tørstof på seks– otte timer, uden at produktionen falder. For at det kan lade sig gøre, skal tilbuddet af græs være stort, og ikke mindst er det vigtigt, at koen har god appetit, når hun lukkes Græspå græs. Det kan ikke nytte marken noget, at hun bliver fyldt op skal være i orden. For med lækkert fuldfoder på at produktionen kan stald, før hun lukkes ud. være høj, skal der Tværtimod vil en fyldt vom medføre, at hun kommer på være en vis bladmasse. græs og som noget af det Jo længere græs og første lægger sig og tygger større bladmasse, jo drøv. større produktion. Min overbevisning er, at når koen kommer på græs med en god appetit, vil det første, hun gør, være at græsse, inden hun senere lægger sig for at tygge drøv - drøvtygning er meget vigtigt. “ Græsmarken skal være i orden. For at produktionen kan være høj, skal der være en vis bladmasse. Jo længere græs og større bladmasse, jo større produktion. Derfor må græsset ikke komme under seks cm ved storfoldsafgræsning. Størst produktion får du, hvis du vælger foldafgræsning, hvor græsset får en større bladmasse inden afgræsning. 12 – 15 folde og en ny fold hver dag vil give det største udbytte. KalveSnJU VIUDÀUHPnQHGHUHUHQXGIRUGULQJIRUPDQJH Kravet er ikke, at kalvene udelukkende skal fodres med græs og heller ikke, at de ikke må komme på stald i en del af døgnet. De bedste kalve får du, hvis de kan gå på noget forholdsvis langt græs ved en lav belægningsgrad og samtidig fodres på VWDOGHOOHULHQÁ\WEDUKDO Kalve må gerne ’svine’ med græsset. Med det mener jeg, at der ikke behøver være en høj udnyttelse af græsmarken hos de mindste kalve. Lav belægningsgrad er lig med lavere smittetryk. Det er vigtigere med sunde kalve frem for højt udbytte i marken. Det er trods alt kun et lille areal, der ikke udnyttes optimalt. Ifølge Jakob Magids resultater bliver tungmetallerne stort set ikke optaget igennem planters rødder, dels fordi jordens pH er omkring 7, og rensningsanlæggene i Danmark siden 70’erne har fået tilført stadig færre tungmetaller. - Rensningsanlæg i Danmark er rigtig godt med, og spildevandsslam fra danske rensningsanlæg ligger langt under grænseværdierne, men alligevel er der stadig delte meninger om, hvorvidt spildevandsslam skal godkendes til økologisk brug, siger Jakob Magid. AF MAJBRIT TERKELSEN Der arbejdes på at gøre økologisk produktion uafhængig af konventionel gylle, men dette er netop en af de store kilder til fosfor i den nuværende produktion. Så der er brug for alternative kilder til fosfor for at fremtidssikre økologisk produktion. Ifølge det europæiske projektet ImproveP er spildevandsslam et attraktivt alternativ til gylle, da tilgængeligheden til fosfor er høj i slam. 80 procent af fosforindholdet er potentielt tilgængelig i spildevandsslam, og danske forsøg tyder på at spildevandsslam er en gødningsform, der giver en høj fosfor-tilgængelighed for planter, på linje med kvægmøg. Foreløbige resultater i ImproveP-projektet - på baggrund af workshops ved økologikongresser rundt om i Europa viser, at det er lidt over halvdelen af de adspurgte i den danske undersøgelse, der vil acceptere spildevandsslam som gødningskilde i økologisk jordbrug. I England viser de sig generelt mere åbne over for brugen af slam, det gælder både ubehandlet, forbrændt eller bundfældet i form af det mineralske produkt struvit. Jakob Magid, lektor ved Institut for Planteog Miljøvidenskab, København Universitet, varetager den danske del af det europæiske samarbejde i projektet ImproveP, RJKDULÁHUHnUEHVN IWLJHWVLJPHGGH såkaldte CRUCIAL-forsøg, som undersøger konsekvenserne i jord og planter ved at gøde med alternative gødningskilder blandt andet med spildevandsslam. Til årets plantekongres i januar fremlagde Jakob Magid resultater fra CRUCIAL-forsøgene, og konklusionen er klar, hvad angår brugen af spildevandsslam som biogødning: Der ikke er nogen målelig effekt, når det kommer til skadelige metaller i afgrøderne eller i forhold til multiresistente mikroorganismer i restprodukter, selv om der er brugt mængder, der svarer til mere end 100 års normal gødskning. “ - Rensningsanlæg i Danmark er rigtig godt med, og spildevandsslam fra danske rensningsanlæg ligger langt under grænseværdierne, men alligevel er der stadig delte meninger om, hvorvidt spildevandsslam skal godkendes til økologisk brug. JAKOB MAGID, LEKTOR VED INSTITUT FOR PLANTEOG MILJØVIDENSKAB, KØBENHAVN UNIVERSITET Lange udsigter Ses der isoleret på de foreløbige resultater angående brugen af slam som biogødning, burde der altså ikke være noget rent fødevaresikkerhedsmæssigt til hinder for at bruge slam på økologiske jordbrug. Problemet er imidlertid, at spildevandsslam i dag ikke er godkendt på bilag 1 i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Og derfor bliver der ikke politisk set på mulighederne for at udvikle brugen. Det økologiske fødevareråd, som er nedsat af NaturErhvervstyrelsen, har til opgave at fremme og vurdere udviklingen af økologisk jordbrugsproduktion, og en arbejdsgruppe under rådet har til opgave at formulere anbefalinger, som kan øge økologernes adgang til plantenæringsstoffer via recirkulering. Til trods for, at netop recirkulering har været en del af Økologiplan Danmark – den tidligere regerings langsigtede plan for udviklingen af økologien, er Det Økologisk Råd begrænset til i deres arbejde kun at arbejde med allerede godkendte stoffer og produkter - Det fremgår af indsats 6.2 i Økolo- giplan Danmark, at regeringen også vil arbejde for recirkulering af næringsstoffer udvundet fra bl.a. byernes spildevand, så de kan genanvendes i for eksempel økologisk produktion. Dette udgør ikke en del af arbejdsgruppens opgave, idet det er Miljøministeriets ressort, og fordi det kræver en ændring af EU’s økologiforordning, før anvendelse af spildevandsslam i økologi kan tillades, fremgår det af arbejdsgruppens kommissorium. Recirkulering er økologisk Det kræver altså en ændring af EU økologiforordning at få godkendt slam som biogødning til brug på økologiske bedrifter. I England har den højt respekterede Soil Association meldt klart ud, at spildevandsslam af god kvalitet burde være tilgængelig for økologerne. De er kommet med en politisk anbefaling om at bruge spildevandsslam i økologisk landbrug. De bygger det på, at kvaliteten af produktet, der kommer ud af rensningsanlæggene, er øget meget de seneste år. Tungmetaller i slammet er reduceret, og de organisk forurenende stoffer, der er tilbage, kan jordens godt håndtere. En anden vigtig grund til at udnytte slam i økologisk produktion er vigtigheden af at recirkulere, for fosfor er en begrænset ressource og vil slippe op med tiden, konstaterer Soil Association. De henviser til, at økologien derfor er nødt til at tænke i nye baner for at være fremtidssikret. Økologisk Landsforening er ligeledes positivt stemt over for brugen af slam i økologisk jordbrug. - Generelt er Økologisk Landsforening positivt stemt over for produkter der bliver udvundet ved recirkulering, her i blandt brugen af slam som biogødning, fortæller Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent ved Økologisk Landsforening. Både Jakob Magid og Sybille Kyed forudser, at godkendelsen af slam som biogødning til økologerne har lange udsigter, men at produkter udvundet fra rensningsanlæg som eksempelvis struvit, har kortere udsigter for at blive godkendt. Struvit er et uorganisk, fosforholdigt mineralsk produkt, som naturligt opstår på rensningsanlæggene, og som skaber driftsmæssige udfordringer, da det tilstopper anlæggene. Derfor er det også i rensningsanlæggenes interesse at kunne udvinde struvit og benytte produktet på de økologiske marker. Projektet ImproveP startede i juni 2013 og afsluttes til maj I år. Improve-P er koordineret af Kurt Möller, Hohenheim Universitet og er en del af CORE Organic II ERA-Net projekt. 8 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 22. april 2016 nr. 587 FOTO: MAJBRIT TERKELSEN Noteringen X Svin Basisnotering (70,0-94,9) uge 16: 8,70 kr. Friland A/S giver i uge 16 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 16: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 12,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. X Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 16: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.033,81 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,62 kr. 25-30 kg: 15,98 kr. 30-40 kg: 17,21 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. X Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 16: Kalve u/12 mdr.: 3,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 1,50 kr./kg. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. X Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Martin Beck, agronom hos Almende Aps, fortæller her, hvordan jordstrukturen gerne må være lidt rå at se på efter fræseren har været hen over marken. Det er vigtigt at fræseren ikke har en pakkevalse på, så jorden bliver spredt løst ud, og så må der kun fræses i de øverste 3-4 cm af jordlaget. Fræser skal erstatte ploven Ved at fræse de øverste 4 cm af jordlaget på en grøn mark opnås en komposteringsproces, der opbygger humuslaget i jorden og samtidig skal fungere som eneste jordbearbejdning inden såning KOMPOSTERING AF MAJBRIT TERKELSEN I Tyskland har nogle landmænd i op til 30 år praktiseret pløjefri dyrkning på deres økologiske bedrifter. Denne proces har nu vakt opsigt i Danmark, RJHWVNULGWLGHQUHWQLQJKHGGHUÁDdekompostering af grønne marker med en fræser eller skrælleplov. I år vil de i anpartsselskabet Almende Aps afprøve metoden på godt 60 ha landbrugsjord, som altså ikke skal under ploven i fremtiden. I forbindelse med Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger’ blev GHU DIKROGW GHPRQVWUDWLRQ DI ÁDGHkomposteringsmetoden hos Henning Lorenzen i Løgumkloster. Her fortalte Martin Beck, agronom hos Almende $SVKYRUGDQÁDGHNRPSRVWHULQJIXQgere, og hvad det gør godt for. Sukker som energi - Det er vigtigt, at det er noget levende der komposteres. Det skal være en grøn afgrøde som indeholder sukker, da de mælkesyrebakterier, der skal lede processen i jorden, skal have noget at leve af, forklarer Martin Beck. Det nytter altså ikke noget at fræse en mark med stubbe eller halmrester for at opnå en kompostering. Huminstoffer er det ønskede slutresultat ved komposteringen, da de netop opbygger frugtbarheden i jorden. I vejledningen ’Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost’, VRPNDQÀQGHVSnNRORJLVN/DQGVforenings hjemmeside, står der i detaljer beskrevet, hvordan huminstoffer opbygges i jorden, og hvorGDQ ÁDGHNRPSRVWHULQJ KHOW NRQNUHW udføres. En øget jordfrugtbarhed vil lette arbejdsgangen i marken generelt, da jorden selv vil gøre en del af arbejdet med at nedkæmpe skadelige nematoder, holde på vand og næringsstoffer og reducere ukrudtsmængden. +YLV ÁDGHNRPSRVWHULQJHQ YLUNHOLJ kommer til at lykkes, vil det ifølge Martin Beck kun være nødvendigt at fræse, så og høste på marken. Huminstofferne bliver dannet ved nedbrydningen af ligning i den komposterede afgrøde, men der er brug for ekstra kræfter for at få sat gang i processen. Kickstart processen - For at sikre at processen i jorden går mod kompostering og ikke forrådnelse, skal der sprøjtes mælkesyrebakterier ud ved hjælp af en fortank monteret på traktoren samtidig med fræsningen. De vil fungere som en slags ’ledere’ for de millioner af bakterier, der allerede er i jorden, og sikre, at bakterierne arbejder mod en komposteringsproces og ikke en forrådnelse, forklarer Martin Beck. Nødvendigheden af at sprøjte mikroorganismer ud i jorden er udelukkende på grund af jordens ringe tilstand i dagens Danmark. Humusniveauet i størstedelen af de danske jorder ligger under tre procent, hvilket er den gyldne grænse for, hvornår jorden vil begynde at arbejde selv. - Hvis vi får opbygget bare en halv procent humus om året, vil udsprøjtningen med bakterier om få år ikke være nødvendig, da der vil være masser af liv i jorden til selv at klare processen, forklarer Martin Beck, og tilføjer: - Rekorden for opbygning at humus på et år ligger på 1,7 procent, så det kan sagtens lade sig gøre. Sker der genspiring? Der er nogle udfordringer forbundet PHGÁDGHNRPSRVWHULQJHQRJGHWHU netop disse udfordringer, de hos Almende vil kende omfanget af under danske forhold. For det første kræver komposteringsprocessen, at jordtemperaturen er minimum 5 grader, og gerne 8 grader, hvilket kan være udfordrende at opnå i april måned, og dermed vil såtidspunktet også blive udskudt. Det er specielt ikke godt, hvis det er havre, der skal såes, men byg vil godt kunne klare en lidt senere såning. Herudover har komposteringen brug for en hvileperiode på 10 til 14 dage, inden der må såes, hvilket også udfordrer såtidspunktet. Den største bekymring hos de 25 fremmødte til demonstrationen var risikoen for genspiring af det fræsede græs, efter kornet er blevet sået. Hvis ikke græsset er blevet ordentligt gennemskåret, når komposteringen går i gang, kan der være en risiko for genspiring. 'HWHUMRQHWRSGHWYLVNDOÀQGH ud af i løbet af foråret, og det kan også nemt være, at markerne skal fræses to gang for at opnå det bedste resultat, fortæller Martin Beck. Han understreger vigtigheden af, at hvis man ønsker at fræse marken to gange, så skal det ske samme dag, ellers forstyrres mikroorganismerne, der arbejder i jorden. De går nemlig i gang med at omsætte lignin allerede en halv time efter første fræsning. Projektet Demonstration af nye økologiske løsninger er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet. Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Den Europæiske Landbru for Udvikling af Landdistr MARK & STALD 22. april 2016 nr. 587 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Nu skal grøngødningen rulles og knækkes Et nyt forskningsprojekt vil afprøve, hvorvidt ukrudtsbestanden kan reduceres og jordfrugtbarheden bevares ved at benytte en knivtromle. Der skal såes grøntsager direkte ned i de knækkede efterafgrøder GRØNGØDNING TEKST+FOTO: MAJBRIT TERKELSEN I sidste uge ankom det nyeste forskningsinstrument inden for reduceret jordbearbejdning på Forskningscenter Årslev på Fyn. Det er en knivtromle, der er tale om, og den skal indgå i det europæiske forskningsprojektet SoilVeg, som skal kortlægge, hvor i Europa denne form for reduceret jordbearbejdning vil fungere. Ud over Danmark er otte andre lande også med i projektet. På engelsk hedder tromlen en rolling crimper, og den fungere ved, at man ruller tromlen hen over voksende efterafgrøder, lige inden de nye grøntsager bliver sået. Det grønne plantedække vil reducere forekomsten af ukrudt, holde på næringsstofferne i jorden og øge frugtbarheden i jorden ved den reducerede bearbejdning. Knækkes og ikke skæres Princippet i metoden er, at kvælstofproducerende efterafgrøder, som er sået i det forgangne år, rulles i stedet for at pløjes ned, som man gør det med traditionel grøngødning. - Når knivtromlen ruller hen over planterne, knækker den planten og stopper væksten. Hvis planten blev skåret over og blev liggende oven på jorden, er der stor risiko for, at planten vil genspire. Det skulle vi gerne undgå ved at knække dem og bibeholde kontakten til roden, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen, forskergruppeleder ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Årslev. Inspirationen til metoden er hentet fra Italien, hvor varmen er en udfordring i grøntsagsdyrkning, da vandet i jorden let fordamper. - Ved at have et solidt plantedæk- ke vil jorden køles og på den måde mindske fordampningen, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen, og tilføjer: - Det er ikke ligefrem det, der er udfordringen i Danmark, hvor det faktisk kan være udfordringen ved metoden, at jorden forbliver kold, og man derfor må udskyde såning og plantning. Men fordi det kan være en interessant metode at bekæmpe ukrudt på og samtidig forbedre jordfrrugtbarheden, så er det stadig en meget interessant metode at få undersøgt. Knivtromlen er først lige kommet til Danmark, og forsøgene går først rigtig i gang til maj. Indtil da skal tromlen afprøves for at få en ide om, hvordan det færdige forsøgsdesign skal se ud. Få syn for sagen - Hensigten er, at rulningen af efterafgrøder skal fungere lige så godt som almindelig grøngødning, der nedmuldes. Hvis det er tilfældet, kan der være god økonomi i at benytte metoden for landmændene, da de sparer en del ukrudtsbekæmpelse og reducerer nedbrydningen af kulVWRÁDJHWLMRUGHQYHGLNNHDWURGHVn meget i jorden, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen. De efterafgrøder, der skal testes i forsøget, bliver vinter-hestebønner, -vikke og -ært. Der bliver plantet spidskål i alle forsøgene. Ud over at dyrke efterafgrøderne i renbestand, bliver de også dyrket blandet med vinterrug, for at se om det vil ¡JH NY OVWRIÀNVHULQJHQ RJ GHUPHG den samlede N-pulje tilgængelig for spidskålen. Det vil være muligt allerede til august at komme ud at se forsøgene og høre, hvordan første sæson forløber. - Der er ikke nogle avlere med i forsøget, hvilket er lidt utraditionelt, det plejer vi jo ellers, men derfor er det rigtig interessant at få avlere ud og høre om vores første erfaringer, så de kan spille ind med deres praktiske tilgang til dyrkningen, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen. Projektet er støttet af Core Organic plus og vil forløbe over to vækstsæsoner. Her ses den nyankomne knivtromle eller rolling crimper, som skal indgå i projektet SoilVeg ved forskningscenteret AUÅrslev. Tromlen har kostet 3200 euro + 450 euro i transport. Tromlen er af mærket Soldo, model RC200 og kommer fra Italien. Foto: AU-FOOD Astrid Bergmann. Græsmarkspleje og Albrecht jordanalyser Få præcise værktøjer til din jords behov med en Albrecht analyse, eller vejledning til den korrekte græsmarkspleje. Kontakt os for rådgivning Tlf. 21 22 34 88 6100 Haderselv Mail:[email protected] www.A3N.dk Græsluftere fra 3-9 meters bredde Græsmarksgrubere fra 2-7 tænder [email protected] Øko stude og kvier søges Hvis du sikrer os den højeste kvalitet, så sikrer vi dig den højeste pris Økologiske leverandører af stude og kvier søges til koncept med masser af dyrevelfærd og høj kvalitet. Hvis du kunne tænke dig at udvikle nye velfærds- og kvalitetskoncepter sammen med os, så vil vi meget gerne høre fra dig. Udover at være producent af økologisk kvæg er det vigtigt, at du søger nye højder. Dette vedrører både den høje kvalitet med masser af fedme og smag. Og det vedrører det meget høje niveau af dyrevelfærd, som vi meget gerne vil udbygge sammen med dig. Hvis du vil vide mere om de andre ting, der ligger i konceptet, kan du se dem på www.grambogaard.dk. En anden mulighed er, at du mailer eller ringer til os for en uddybende og helt uforpligtigende snak. Vi håber at høre fra dig. Grambogård A/S, Ellehaven 55, 5690 Tommerup Kontakt evt. Alex Lysemose, [email protected], mobil 2076 5910 10 ØKOLOGI & ERHVERV 22. april 2016 nr. 587 MARK & STALD ϐ §ǡÞ ͳͲǤͷͲͲ§ ǡ Ǧ Ǥ ǡ§ ϐ Ǥ ͷͲͲǤ ¤ǡ 7(.67)2720$-%5,77(5.(/6(1 - Jeg var meget skeptisk i starten omkring produktet, men nu vil jeg ikke undvære det, fortæller Jesper Jensen, Rødekro. Besætningen består af 160 sortbrogede køer, og bedriften har været drevet økologisk siden hans far lagde om tilbage i 1997. Jesper valgte for to år siden at få installeret power packs i stort set alt på bedriften. Der sidder peritracter i ensilagestakkene, gyllen, vandet, kraftfodersiloerne, dybstrøelsen, kornsiloerne og i halmballerne. Peritracten er via en metalwire forbundet WLOHQSRZHUSDFNVRPDÁDGHUSRVLWLve ioner via et lille batteri. Denne lille ÀGXV HU RSIXQGHW DI /DUV /HWK VRP HMHU ÀUPDHW %LRWHFK ,QQRYDWLRQ $SV og består i realiteten af en stålcylinder (selve power packen), som indeholder en væske, der fungere som en katalysator, samt en peritract, som sætter katalysatoren i forbindelse med væskeholdige substanser som gylle, ensilage og endda halm. Det er ikke let at blive klog på, hvad det præcist er, der gør, at produktet gør en forskel ude hos landmanden, men der er ingen tvivl om, at hos Jesper Jensen har investeringen i power SDFNV EHW\GHW ÁHUH SHQJH WLO ODQGmanden og en lettere arbejdsdag. - Jeg sparer 500 kroner om dagen på foderomkostninger, da proteinudnyttelsen er forbedret så meget, at vi har kunnet sænke proteinindholdet fra 17 procent til 14,5 procent i foderet og dermed indkøbe mindre soja. Det eneste, vi har gjort, er at sætte power packs i ensilagestakkene og i kraftfoderet. En anden stor lettelse, produktet har gjort hos Jesper Jensen, er at gøre gyllen mere homogen. Førhen har især kviernes gylle voldt store manuelle udfordringer, da den ikke automatisk kunne pumpes ud på grund af den høje tørstofprocent. - Siden vi har sat power packs i gyllen, har vi kunnet pumpe al gyllen ud, det har vi aldrig før kunnet, fortæller Jesper Jensen. Hvis dette produkt skulle være så fantastisk, hvorfor er det så ikke noget, alle landmænd kender til og har installeret på deres bedrifter? Det spørgsmål var også Jacob Gubis udgangspunkt, da han stiftede bekendtskab med produktet for år WLOEDJH , GDJ HU -DFRE *XEL HMHU DI HQPDQGVÀUPDHW)DUPHU3RZHU3DFN som udelukkende beskæftiger sig med at sælge power packs til landbruget. - Jeg undrede mig over, hvorfor in- Her hænger en af Jesper Jensens mange peritracter, som han blandt andet bruger i halmen. Den ’klipper’ ligninen gen landmænd var helt oppe at køre RYHULKDOPHQRJ¡JHUGHUPHGKDOPHQVVXJHHYQH over produktet, når det nu har så stor effekt på deres bedrifter. Problemet er, at det stadig er lidt uvist, hvad der reelt gør, at det virker, og det er meget forskelligt, hvor stor en effekt produktet har på bedrifterne, fortæller Jacob Gubi. $IVDPPHJUXQGYLO-HVSHU-HQVHQ heller ikke gå ud med den helt store reklamering af produktet. - Hvis jeg nu fortæller naboen, at han kan spare 2,5 procent i proteinindkøb ved at installere power packs, og han ikke opnår det, så ved jeg jo godt, hvordan det lyder til høstfesten, fortæller Jesper Jensen. $W J\OOHQ EOLYHU PHUH KRPRJHQ er vi helt sikre på, men en forbedret foderudnyttelse og dermed reduktion i proteinforbruget vil jeg mene er sket ved 80 procent af dem, der har fået installeret anlægget, fortæller Jacob Gubi. Jesper Jensen har power packs i alle ensilagestakkene, og han er nu så sikker på effekten, at to stakke er blevet til §¤ én bred stak. Katalysatoren ligger i enden af stakken og har via væsken i stakken forbindelse til hele stakken. Det Jesper Jensen har nu gjort brug af får ensileringsprocessen til at være mere stabil og reducere varmeudviklingen, og så mindsker det rådforekomst. power packs i knap to år, og nu vil han ikke undvære dem, men han har været tilbageholden med at fortælle om effekterne før nu. - Det har hele tiden været min holdning, at anlægget skulle være i brug i minimum et år, før jeg ville udtale mig om effekterne; jeg skulle være helt sikker først, fortæller Jesper Jensen. ,QYHVWHULQJHQ Sn NU som det kostede at få installeret hele anlægget, har han svært ved at sætte en præcis tilbagebetalingstid på, da værdien af mindre arbejde med gyllen eksempelvis ikke er så let at opgøre. Men han er godt tilfreds med besparelsen på foderet, og så længe det virker, så går han ikke så meget op i, hvad det egentlig er, der gør forskellen. - Så længe jeg tjener penge på det, så er jeg godt tilfreds. Så behøver jeg ikke gå ind i store overve- +HUVLGGHUGHWRSRZHUSDFNVVRPHUGHQDNWLYHGHODIDQO JJHW,QGHLGHWRPHWDOF\OLQGHUHKDURSÀQGHUHQ/DUV jelser over, hvad det egentlig er, der /HWK%LRWHFK,QQRYDWLRQSODFHUHWHQNDWDO\VDWRUVRPLI¡UVWHRPJDQJJMRUGHYDQGEO¡GWVnOHGHVDWNDONLNNHELQGHU virker, forklarer Jesper Jensen. i vandet, men som sidenhen har vist sig at have en effekt i mange forskellige substanser. MARK & STALD ØKOLOGI & ERHVERV 22. april 2016 nr. 587 11 Nye fodringsstrategier til økologiske svin på vej Nyt stort forskningsprojekt skal bane vejen til nye foderblandinger til økologiske svin, som er bedre tilpasset deres næringsbehov I\VLVNH DNWLYLWHW HOOHU NOLPDIRUKROG som udegående svin. Men overforsyningen med protein skyldes også at økologiske søer indtager store P QJGHUJU VVRPKDUHWK¡MWLQG KROG DI SURWHLQ RJ HW ODYW LQGKROG DI energi. PROTEIN: ,QVWLWXW IRU +XVG\UYLGHQ VNDE $DUKXV 8QLYHUVLWHW VWnU L VSLG sen for et nyt stort forskningsprojekt: ”Værditilvækst med effektiv ressourFHXGQ\WWHOVHKRV¡NRORJLVNHJULVHµ Sammen med kollegaer fra Institut for Agroøkologi og via samarbejde med Vestjyllands Andel, Friland RJ 8GYLNOLQJVFHQWHU IRU +XVG\U Sn Friland skal forskerne undersøge de ¡NRORJLVNH VYLQV IRGULQJVEHKRY RJ på det grundlag udvikle foderblandinger og fodringsstrategier, som er mere tilpasset den økologiske produktionsform. Implementeringen af nye fodringsstrategier i den økologiske svineproduktion kan betyde en markant foderbesparelse og lavere miljøpåvirkning. Fokuspunkter i projektet Den første del af projektet vil fokusere på at udvikle en metode til at bestemme svinenes optagelse af JU V IRU DW EHVWHPPH KYRU PHJHW protein og energi der indtages fra grovfoderet. Dernæst vil græs- og proteinoptag samt den totale varmeproduktion KRV EnGH GU JWLJH RJ GLHJLYHQGH V¡HU EOLYH PnOW KHUXQGHU HQHUJLHQ brugt til fysisk aktivitet og til termoregulering. Endvidere måles energibalancen KRVV¡HUQHJHQQHPVRPPHURJYLQ WHU 'HW EHUHJQHV RJVn KYRU PHJHW energi søerne bruger på fostervækst, P ONHSURGXNWLRQDIK QJLJWDInUVWL den. På baggrund af de mange målinger og beregninger skal der udvikles fodringsstrategier og fuldfoderblandinger til økologiske udendørs søer til forskellige årstider. Endvidere skal de nye fodringsstrategier og -blandinger testes i kommercielle økologiske besætninger og effekten på produktion og foderforbrug, såvel som nødvendige managementtilpasninger vil blive undersøgt. Overforsynet med protein I dag overforsynes økologiske svin PHG YLVVH Q ULQJVVWRIIHU KHUXQGHU LV U SURWHLQ KYLONHW SnYLUNHU SUR duktionsøkonomien, miljøet og branFKHQV RPG¡PPH QHJDWLYW 'HQQH overforsyning skyldes blandt andet, at de økologiske svins ernæring er EDVHUHWSnEHKRYIDVWODJWSnLQGHQ G¡UV VYLQ GHU ODQJWIUD KDU VDPPH Gavner bredt Det er ikke kun søerne, der får gavn af forskningsarbejdet. Også til de økologiske slagtesvin vil der blive udviklet nye fodringsstrategier og fuldfoderblandinger til de forskellige årstider. 2JVn KHU VNDO IRGULQJVVWUDWHJL erne og -blandingerne testes i kommercielle økologiske besætninger og effekten på tilvækst og foderudnyttelse og kødkvalitet, såvel som nødvendige managementtilpasninger vil blive undersøgt. Der er også fokus på de økonomiske og miljømæssige effekter af at implementere nye fodringsstrategier, KYLONHW L SUDNVLV YLO EOLYH XQGHUV¡JW på både besætningsniveau og proGXNWQLYHDX 3URMHNWOHGHU 3HWHU 7KHLO udtrykker det således: - Der er kun vindere ved at sætte fokus på fodring af økologiske søer og slagtesvin – producenterne, foGHUVWRIEUDQFKHQ PLOM¡HW G\UHQH interesseorganisationerne og forbrugerne. Det er forventningen, at projektets anvisning af mere effektiv foderudnyttelse og mindre miljøpåvirkning vil føre til en udvidelse af den økologiske svineproduktion og dermed understøtte potentialet for økologisk eksport. Projektet løber i perioden fra 1/4 ² RJ HU ÀQDVLHUHW af Innovationsfonden. Biologisk plantebeskyttelse Vi leverer direkte - uden fordyrende mellemled • Nyttedyr • Humlebier til bestøvning • Feromonforvirring • Dipel mod sommerfugle • Microbiologiske produkter • Organiske gødninger • Fælder til UW\WMKƀWGP [email protected] • www.bioplant.dk • +45 8678 6988 Stor forskel i forekomst af bier på øko-bedrifter Der er store forskelle både i antal bier og antal biarter fra den ene øko-bedrift til den anden, viser resultater fra projektet BeeFarm. Æbleplantagen med flest enlige bier havde ti gange så mange enlige bier som den med færrest Bier er af afgørende betydning for bestøvningen i frugtplantager og rødkløvermarker, og derfor undersøger projektet BeeFarm forekomsten af bier på ni æbleplantager og på ni bedrifter med rødkløver. )RUDWÀQGHXGDIKYRUPDQJHELHU der var på de enkelte bedrifter, og KYRUGHYDURSVDWWHYLÁHUHJDQJHL 2015 bifælder jævnt fordelt på bedrifterne. Der viste sig at være meget store IRUVNHOOHEnGHSnKYRUPDQJHELHU RJKYRUPDQJHIRUVNHOOLJHDUWHUGHU var på de forskellige bedrifter, og RJVnSnKYRURJKYRUQnUGHEOHYIDQ get. Alene i æbleplantagerne var der gennemsnitligt 10 gange så mange enlige bier per fælde på den bedrift, KYRU GHU YDU ÁHVW VDPPHQOLJQHW PHGGHQKYRUGHUYDUI UUHVW)RU skellene er meget mindre, når man VHUSnKXPOHELHUQH+HUYDUGHUNXQ dobbelt så mange på den bedrift, GHUKDYGHÁHVWVDPPHQOLJQHWPHG GHQGHUKDYGHI UUHVW Forskellige biarter på æblebedrifterne , 'DQPDUN ÀQGHV GHU HQOLJH ELDUWHURJKXPOHELDUWHU$IGHP IDQGWYLHQOLJHELDUWHURJKXP lebiarter tilsammen i de 9 æblebedrifter. Mange af dem vil være gode bestøvere af æbler og kan medvirke ikke alene til et større udbytte, men også til en bedre kvalitet af æbler. 'H ÁHVWH EOHVRUWHU VNDO EHVW¡YHV med pollen fra en anden æblesort, KYLV GH VNDO V WWH IUXJW Vn GH HU KHOW DIK QJLJH DI EHVW¡YHQGH LQ VHNWHU RJ KHU HU ELHUQH EODQGW GH EHGVWH'HKDURJVnVWRUEHW\GQLQJ for de blomster, der vokser rundt omkring på bedrifterne. Mange enlige bier er mere eller minGUH VSHFLDOLVHUHGH L IRUKROG WLO IUD KYLONHEORPVWHUGHLQGVDPOHUGHUHV føde, nektar og pollen, mens mange KXPOHELHULQGVDPOHUIUDHWVWRUWDQ tal forskellige blomster. .RUWVDJWEHW\GHUGHWDWMRÁHUHIRU skellige slags bier, der er, jo større PXOLJKHGHUGHUIRUDWGHUHUHQYD ULHUHW SODQWHÁRUD 'HW NU YHU VHOY følgelig også, at der er bier nok, og DWGHUHUPDGWLOGHPJHQQHPKHOH sæsonen samtidig med, at der er steder, de kan bo. Langtungede bier vigtige for rødkløver (WDIGHVS¡UJVPnOYLKDUVWLOOHWRV VHOY HU KYDG PDQ NDQ NRQNOXGHUH om bierne i rødkløver- og æbleblomster ved at se på bierne i fælderne. 'HW DW GHU Á\YHU HQ EL UXQGW L U¡G kløvermarken, er det ensbetydende med, at den også vil bestøve rødkløverblomsterne? Eller kommer den der af andre grunde? NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Post.Doc. Lise Hansted, Københavns Universitet Det viste sig, at andelen af langWXQJHGHKXPOHELHUYDUIHPJDQJH VnK¡MLI OGHUQHVRPQnUYLWDOWH bier i rødkløverblomster, og der var store forskelle mellem bedrifterne. 'H ODQJWXQJHGH KXPOHELHU HU YLJ tige for bestøvningen af rødkløver. De kan få tungen ned i blomstens lange kronrør og suge nektaren op, og samtidig bestøver de blomsten. 'HWNDQGHNRUWWXQJHGHKXPOHELHU også, men kun når det er varmt RJVROULJWKYRUU¡GNO¡YHUEORPVWHQ er fyldt med nektar. Ellers kan de ÀQGH Sn DW ELGH KXO L EORPVWHUQH XGHIUDRJKHQWHQHNWDUHQKHULJHQ nem uden at bestøve blomsterne. Udfordringen er nu at se nærmere på resultaterne og relatere bierne på bedrifterne til frugt- og frøsætningen og til mængden af blomster og redepladser i området. Der er PDQJHIDNWRUHUVRPKDUEHW\GQLQJ så det er en krævende, men også spændende opgave. Projektet Beefarm er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. 12 ØKOLOGI & ERHVERV 22. april 2016 nr. 587 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF SARAH C. S. FUGLSIG, MARKEDSKONSULENT, LANDBRUG & FØDEVARER I KINA SPISER DE... ØKOLOGISKE FØDEVARER Det er værd at holde øje med økologien på det kinesiske marked, hvor udviklingen de seneste år kun er gået én vej og det er op! Selvom omsætningen af økologiske varer per indbygger stadig ligger væsentligt under europæiske, betyder dette stadig, at der omsættes økologiske fødevarer for omkring 25-30 mia. kr. (2014) ifølge kineserne selv. Indkomst og god kvalitet er de to væsentligste faktorer, der kan påvirke købet af øko-produkter på markedet, hvor bevidste yngre forbrugere nu oftere efterspørger økoloDet er giske produkter. Udvalget værd at er dog stadig begrænset holde og importen domineres priøje med økologien på mært af animalske produkter, herunder særligt meje- det kinesiske marked, riprodukter. Den stigende hvor udviklingen de kinesiske middelklasse seneste år kun er gået (4-500 mio. mennesker) én vej - og det er op! er absolut en attraktiv målgruppe, der med sin stærkere købekraft og øgede bevidsthed for fødevaresikkerhed og kvalitet udgør et særdeles interessant segment for de danske, økologiske virksomheder. “ Derfor følger vi i Landbrug & Fødevarer udviklingen af økologien i Kina tæt og organiserer for anden gang en fælles dansk stand på BioFach China 26. – 28. maj. Messen er samlingspunkt for økologi i Asien, og forventningerne er store til, at der her kan skabes god grobund for fremtidig dansk eksport. Senere i år planlægges derfor også et markedsbesøg til Kina i anledning af fødevaremessen ’Food and Hotel China’ i november i Shanghai for at afdække behov og muligheder for danske økologiske virksomheder, der har mod på at undersøge – og forhåbentligt forfølge – mulighederne på markedet. Der er ingen tvivl om, at vejen for de danske økologiske fødevarer til de kinesiske supermarkedshylder er tung og bureaukratisk, og at nærmarkederne stadig aftager langt størstedelen af den danske økologiske eksport. Samtidig ligger der et enormt og støt voksende potentiale, som bestemt er interessant at holde øje med, og Landbrug & Fødevarer arbejder tæt sammen med Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet om netop at lette adgangen til markedet – for i Kina spiser de økologiske fødevarer! Et højt kampagnetryk for økologiske fødevarer har været med til at sætte yderligere skub i salget, som sidste år voksede med 709 mio. kroner. Det svarer til en vækst på 12 procent. Økologien tog et nyt hop Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget i 2015 voksede med 12 procent, og væksten fortsætter. Det kalder på en øget produktion, siger Per Kølster Danmarks detailsalg af økologi 2005-2015 8 mia. kr. 7 6 5 4 3 DETAILSALG 2 TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT 1 0 Tallene fra Danmarks Statistik viser, at Danskerne fylder indkøbsposerne med økologiske varer som aldrig før. Økologisalget i de danske butikker nåede syv milliarder kroner i 2015, og der er således tale om den største vækst i syv år. Dermed er det samlede salg tredoblet på ti år. Det er danskernes stigende interesse for dyrevelfærd og mad uden rester af sprøjtegifte, der gør udslaget, vurderer Økologisk Landsforening. Samtidig peger økologernes formand, Per Kølster, på, at de nye økologiske salgstal understreger behovet for en større økologisk produktion. Det er nu, markedet kalder - Øko-salget i den danske dagligvarehandel sætter rekord år efter år, og samtidig 2005 2007 2009 2011 2013 2015 KIlde: Danmarks Statistik stiger mængden af økologiske råvarer i gryderne i landets professionelle køkkener markant. Ikke kun danskerne har fået smag for de danske øko-varer. Også blandt forbrugerne i Tyskland, Sverige, Holland og på øvrige eksportmarkeder er dansk økologi eftertragtet. Efterspørgslen er lige nu større end udbuddet, så der HU EUXJ IRU ÁHUH ¡NRSURGXFHQWHU 'HW HU nu, markedet kalder, siger Per Kølster. En positiv øko-spiral Stigningen i salget skyldes især frugt og grøntsager, som steg med 28 procent fra 2014 til 2015. De udgør nu 26 procent af salget af økologiske varer. Mælk, ost og æg er fortsat den største varegruppe med 32 procent af det samlede salg. Både Coop og Dansk Supermarked oplyser, at butikkernes salg af økologiske varer forstætter stigningen i de første måneder af 2016. - Vi oplever et meget stærkt momenWXP L GDJOLJYDUHKDQGOHQ IRU DW In ÁHUH økologiske varer på hylderne, til at samarbejde og til nye økologiske initiativer. Danskernes øgede efterspørgsel på økologi medfører, at butikkerne øger deres udvalg af økologiske varer. Det gør det endnu mere interessant og motiverende at være økologisk forbruger. På den måde er der sat en positiv spiral i gang, som vil fortsætte og skubbe øko-salget yderligere i vejret i de kommende år, vurderer markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg. MAD & MARKED 22. april 2016 nr. 587 Coops salg slog alle rekorder Coop-kampagne beviser, at det er muligt at gøre Danmark dobbelt så økologisk i 2020, vurǦ Roland DETAILSALG AF JAKOB BRANDT Efter to uger med Coops hidtil største samlede fremstød for økologiske fødevarer, er det en positiv CSR-chef Thomas Roland, som evaluerer resultatet, der bestyrker ham i troen på, at det er muligt for Coop at opfylde den snart to år gamle ambition om at fordoble økologisalget fra 2014 til 2020. Selv om han erkender, at det er vanskeligt direkte at overføre salgsfremgangen fra to uger med talrige lokale aktiviteter og ekstraordinært lave priser på økologiske varer til et IRUYHQWHWVDOJRPÀUHnUHU7KRPDV Roland ikke i tvivl. - Vi har vist, at vi kan gøre det. Dermed sigter han til det, som Coop i en pressemeddelelse betegner som en milepæl. Den blev nået fredag den 8. april, hvor salget i Coops 1200 butikker var præcis det dobbelte af den tilsvarende dag 2014. Dermed opfyldte man – om end kun for en enkelt dag – Coops Godt gået Nørrebro! Modet til at vælge økologi har aldrig manglet hos butikschef Bjarne Andersen fra Irma i Torvegade på Christianshavn. Til hverdag ligger hans lille butik på 250 kvadratmeter på en IVÆRKSÆTTERI: Christian Stadil, der har opbygget en milliardformue ved at beskæftige sig med blandt andet modetøj, emballage og fødevareteknologi, kaster sig nu over produktion af økologiske fødevarer. ’Sammen med sin forlovede, Alice Brunsø, har han etableret virksomheden Mät, der i første omgang lancerer en proteinbar, som efter planen vil få følgeskab af focaccia-boller, pølsehorn, pizzabunde, grød¬blandinger, snacks og toppings til yoghurt’, skriver Berlingske Business. Der er tale om et økologisk fødevarebrand, hvis produkter har æggehvideprotein som en af hovedingredienserne, og som er helt uden sukker. ǦÞ for Aalbæk Specialiteter Coops forsøg på at fordoble salget af økologiske fødevarer i to uger udløste ÁHUHUHNRUGHURJJDYJRGHIRUKnEQLQJHURPDWQnLPnO)RWR0RUWHQ7HOOLQJ økologiprocent på 38. Derfor havde han heller ikke forventet, at det var muligt at fordoble andelen, men han nåede at andet vigtigt mål. - Da jeg gjorde økologiprocenten op efter de to uger, lå den på 50,2. Det er vist meget pænt, siger butikschefen, som dermed kan bryste sig af at være den kædebutik med landet højeste økologiandel. Ved avisens deadline havde Coop endnu ikke opgjort det samlede økologisalg i samtlige butikker, men i SuperBrugsen på Nørrebrogade i København, som er den butik i Danmark, der har den største økologisalg, har de ansatte nået målet om at fordoble sit salg i alle 14 dage. ’Godt gået Nørrebro – vi har nået vores mål med dobbelt så meget økologi og giver derfor 20 pct. på alt økologi i denne uge’, skriver butikschef Anders Jensen på butikkens IDFHERRNSURÀO Køb sikrer Biogan et mere unikt sortiment Biogan overtager Nordic Organic Food A/S og ϐ Lystrup TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT bidsken for Biogan, oplyser den nye ejer, Anders Kok. - Vi sælger mange af de samme produkter, men de har et lidt bredere udvalg af rå og ristede nødder og kokosprodukter, hvor de har tilsat smag af ingefærd og lakrids. Så købet giver os et stærkere og mere unikt sortiment, siger Biogan-direktøren. Aarhus-virksomheden Nordic Organic Food A/S, som gennem seks år har opbygget en import- og engrosvirksomhed med speciale i økologiske nødder, kokosprodukter, tørret frugt og bær og krydderier m.m., bliver 1. maj overtaget af grossistvirksomheden Biogan i Lystrup. Produkterne fra Nordic Organic Food er hidtil blevet markedsført under mærkerne Visbjerggaard og Dannevang, og det er især den sidstnævnte mere eksklusive serie af forskellige snackprodukter, som gjorde Nordic Organic Food til en lækker- ϐ I takt med at markedets største akW¡UHU InU ÁHUH RJ ÁHUH ¡NRORJLVNH basisvarer i sortimentet, og kan udnytte deres større indkøbsmuskler til at presse priserne, er Biogan nødt til DWÁ\WWHVLJ - Vi går hele tiden i retning af specialiteter, siger Anders Kok, som peger på, at overtagelsen af Nordic Organic Food er et vigtigt skridt i retning af at realisere et ønske om at få ÁHUHSURGXNWHUVRPHUYHOHJQHGHWLO gaveartikler. Af samme grund overtager Biogan det risteri og andre specialmaskiner, GROSSIST 13 Hummel-milliardær bag nyt øko-brand mål om at gøre Danmark dobbelt så økologisk. Stor vækst på landet YHOVHQRPÀUHnUJnUXGSnDWIDVWholde det niveau årets øvrige 364 dage, men den udsigt slår ikke skår i begejstringen i Coops hovedsæde L $OEHUWVOXQG VRP YDUVOHU ÁHUH ¡NR initiativer i løbet af indeværende år. - Vi synes, det er fantastisk, at vi allerede nu kan lykkes med at nå vores vision - selvom det selvfølgelig kun er for en enkelt dag, siger Thomas Roland, som står i spidsen for koncernens økologi-indsats. En lidt overraskende tendens er, at både Dagli’Brugsen og Fakta i mange mindre byer, hvor økologiforbruget traditionelt ikke er så stort, har oplevet en eksplosiv vækst. Eksempelvis har butikker i Glamsbjerg, Hanstholm og Allested-Vejle mere HQG ÀUHGREOHW GHUHV VDOJ DI ¡NRORJL siden 2014. - Det viser, at i de butikker, hvor vi har gjort noget lokalt, har kunderne taget godt imod det, og vi har lært, at når vi får sortimentet på plads, kan YLRJVnV OJHÁHUH¡NRORJLVNHYDUHU – også i de små landbutikker, så måske skal vi nogle gange turde være lidt modigere, siger Thomas Roland. ØKOLOGI & ERHVERV som er nødvendige for at producere de mere eksklusive snackvarer. MaVNLQHUQH EOLYHU Á\WWHW WLO /\VWUXS RJ installeret i en del af den nabobygning, som Biogan tidligere har købt for netop at sikre plads til fremtidig vækst. Med i handlen følger diverse opskrifter og to ansatte, som er vant til at betjene maskinerne, og Anders Kok håber på den måde, at Biogan formår at fastholde kvaliteten og hovedparten af den kundeskare, som Nordic Organic Food har opbygget. Den optimale løsning I en besked til sine kunder beskriver grundlæggeren af Nordic Organic Food, Johnny Andreasen, salget til Biogan som en optimal løsning for EnGHÀUPDHWVNXQGHURJGHDQVDWWH Han forklarer, at det har været et langt sejt træk at etablere virksomheden og skabe den nødvendige Y NVW RJ DW ÀUPDHW YDU QnHW WLO HW punkt, hvor det var nødvendigt at tage KØDPÅLÆG: Fremover et det Peter Frank Andersen som skal lede arbejdet i spegepølsevirksomhederne 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter. ,MXOLDÁ¡VHUKDQ$QGHUV/DXUVHQ VRPDGPGLUHNW¡UIRUÀQVNHMHGH Atria Danmark A/S, som overtog Aalbæk Specialiteter efter en brand foret år siden. De seneste ni år har den nye 3-Stjernet-direktør arbejdet hos Kims A/S. - Jeg glæder mig meget til at skulle stå i spidsen for den fortsatte positive udvikling for 3-stjernet, et af Danmarks bedst kendte varemærker inden for fødevarer, og samtidig sikre integrationen af Aalbæk specialiteter, med alle de muligheder, der ligger i videreudviklingen af kvalitetsprodukter til de danske forbrugere og kunder, siger Peter Frank Andersen. Salg af buræg styrtdykker Med købet af Nordic Organic Food får Biogan adgang til et bredt sortiment af økologiske snacknødder. det næste skridt, som blev et salg. 3nGHWVWDGLHYLEHÀQGHURVOLJH nu, er vi ganske enkelt blevet for store til at være små og for små til at være store. Derfor glæder han sig over, at hovedparten af produkterne bliver indlemmet i Biogans sortiment. ÆG: Der bliver længere mellem buræggene i de danske indkøbskurve og kortere mellem de økologiske æg, viser nye tal fra Fødevarestyrelsen. Helt konkret viser opgørelsen for 2015, at salget af buræg nu udgør mindre end halvdelen af det samlede marked. Og kurven for salg af buræg går kun én vej: nedad. De nye tal har skabt glæde på gangene hos Dyrenes Beskyttelse, fortæller retailmanager Henrik Westh: - Det er jo et soleklart nej tak til buræg, vi ser i de her tal. Samtidig tyder tendensen på, at nedgangen for buræg fortsætter, og at salget af økologiske æg bliver ved med at stige. 14 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 22. april 2016 nr. 587 2OHVVNDWNDPPHUHUJHPW RSSHXQGHUORIWHWSnGHWJDPOH VWXHKXVKYRUGHKMHPPHODYHGH S¡OVHURJVNLQNHUQHIUDJnUGHQV VRUWEURJHGHGDQVNODQGUDFHVYLQ K QJHUWLOPRGQLQJ Småt er godt på Oles Gård Det er gået forrygende stærkt, siden pizzaerne fra Ole Olesens mobile stenovn sidste sommer blev et megahit blandt gæsterne på musik-festivalen NorthSide i Aarhus IVÆRKSÆTTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ude i vejkanten basker en rørbrun hane med vingerne, før den spankulerer over asfalten med tre høns i halen. Op ad indkørslen til Oles Gård, hvor meget er småt, men ikke ambitionerne om at gøre en forskel. - Jeg vidste, at vi havde gang i noget godt, men sidste år på NorthSide Festivalen blev vi ramt af et godstog. Folk stod i kø i halvanden time for at få vores pizzaer. Siden er det gået sindssygt stærkt, og jeg har masser af planer, siger Ole Olsen. Han er oprindelig uddannet socialpædagog, men madlavning har altid været hans store interesse, og i dag driver han et køkken med en håndfuld ansatte og en drøm om at åbne butik i både Aarhus og København. Hovedparten af råvarerne producerer han selv, og hver fredag valfarter kunder helt fra Aarhus, Randers, Silkeborg og Skanderborg ad de små snørklede veje til ’Oles Gård’ tæt ved Hammel, hvor de betaler ca. 100 kr. for en forudbestilt og forbagt pizza, som de selv skal bage færdig hjemme i køkkenet. Ingen faste menuer og priser - Vi laver højst 300 pizzaer, og de er ofte alle forudbestilt inden torsdag, siger Ole, som har været nødt til at ansætte en kok til at stå for produktionen og til at hjælpe med maden WLOGHPDQJHÀUPDDUUDQJHPHQWHWRJ fester, hvor Ole ofte rykker ud med den mobile stenovn, som han selv har bygget. - Der er ingen faste menuer, og ingen faste priser. Og det er helt bevidst. Der er nemlig ingen arrangementer (eller arrangører), der er ens, og det skal selvfølgelig afspejle sig i maden, der bliver serveret, lyder budskabet til de kunder, som besøger hjemmesiden for Oles Gård. En pølse giver 50 pizzaer Mens danske landmænd i øjeblikket opkøber gård efter gård og sætter sig i svimlende gæld, er Oles Gård et bevis på, at småt sagtens kan være godt, og at man som landmand ikke EHK¡YHUDWGULYHÁHUHKXQGUHGHKHNtar jord for at skabe en sund forretning med plus på bundlinjen. - Jeg har 4,7 ha jord, og jeg skal ikke købe mere jord, siger Ole. Hans jerseykøerne går på lejet jord, og nøglen til Oles succes er ikke støbt af kvantitet men af modet til at søge den ypperste kvalitet ved at forædle egne råvarer til nye spændende produkter. - Hvis jeg bare solgte mine dyr som fersk kød, kunne det slet ikke løbe rundt. En spegepølse giver nok “ Jeg vidste, at vi havde gang i noget godt, men sidste år på NorthSide Festivalen blev vi ramt af et godstog. Folk stod i kø i halvanden time for at få vores pizzaer. Siden er det gået sindssygt stærkt, og jeg har masser af planer. 2SJDYHUQHHUPDQJHIRU2OHVRPGHOWDJHULGHÁHVWHDNWLYLWHWHUSnGHWOLOOHODQGEUXJEnGHQnUHWSDUWLQ\LQGN¡EWH EUXJWHJULVHK\WWHUDQNRPPHUQnUVYLQHQHVNDOIRGUHVRJQnURVWHQHIUD7KLVHVNDOVN UHVXGWLOSL]]DHURJVDQGZLFK kød til 50 pizzaer, så det hænger slet ikke sammen at sælge den som pålæg, forklarer Ole fra køkkenbordet i det ’økologiske’ træstuehus, som han selv byggede af genbrugsmaterialer og træer, han fældede, da han købte ejendommen i 2011. Regnvandsopsamling og solenergi er en selvfølge i hans arkitektur. Butik og køkken i gammelt stuehus I entreen i det oprindelige stuehus har Ole indrettet en minigårdbutik med færdigretter og vin m.m., mens resten af stueetagen er omdannet til produktionskøkken og lager. Det er torsdag, og en af køkkenets unge medhjælpere er i færd PHG DW GHOH ÁHUH KHOH 5DYRVWH IUD Thise Mejeri op i mindre osteklodser. - Normalt bruger vi Vesterhavsost til vores pizzaer, men nu vil vi lige prøve med Rav-osten, siger Ole. Mens kokken slår dejen op til morgendagens pizza-produktion, er det tid til en tur op ad husets ud- “ - Dyrevelfærd er sindssygt vigtigt for mig, og jeg synes, at der er regler i økologien, som ikke er gode nok. Jeg vil gerne drive det videre. Mine svin er ude hele tiden, og grisene går i mindst 16 uger hos soen. vendige jerntrappe, som fører op til loftet. Guldet hænger på loftet Oppe under taget i et tæt pakket kølerum hænger skinker og hjemmelavede pølser og modner ved 7-9 grader. - Det her er mit skatkammer, siger HQ V\QOLJ VWROW 2OH 2OHVHQ RJ ÀVNHU en skinke ned fra en af kødkrogene, som han har købt i Ikea. Der er de billigst. Generelt er den 38-årige iværksætter et meget positivt og optimistisk menneske, men skulle det knibe med humøret, er den bedste medicin et besøg hos skinkerne på loftet. Mens han står og vejer skinken i hånden, fortæller han om tankerne bag fødevareproduktionen på gården. - Vi bruger kun de bedste råvarer. Vi vil have kød med masser af fedt. Der skal minimum være 30 procent fedt. Det er det, der giver den gode smag, og vi vil helst være 100 procent selvforsynende med alt. Det er vi på kød, men vi har ikke noget mejeri… endnu. Ole overhaler økologien - Dyrevelfærd er sindssygt vigtigt for mig, og jeg synes, at der er regler i økologien, som ikke er gode nok. Jeg MAD & MARKED 22. april 2016 nr. 587 NorthSide tæt på 100 pct. økologi Årets udgave af den århusianske musikfestival bliver den hidtil mest økologiske musikbegivenhed i Danmark FOODSERVICE TEKST: JAKOB BRANDT Oles pizzaer er i en klasse for sig Hemmeligheden bag de populære pizzaer fra Oles Gård er de økologiske hjemmelavede råvarer og den forhævede dej, som bliver forbagt i 60-80 sekunder ved 450-480 grader i den brændefyrede stenovn. 0HQV GH ÁHVWH DI ODQGHWV SL]]DULDHU EHQ\WWH QRJOH DI PDUNHGHWV ELOligste råvarer som topping, koster fyldet på Oles pizzaer måske 20 kr. 0R]]DUHOOD NDUWRÁHU IUD )DYQHQ)XOG PD\R KMHPPHODYHW FKLOLPDUPHlade, tomater, grønne urter og Vesterhavsost fra Thise er standard i stort set alle pizzaer. Det toppes med forskellige af de forædlede kødprodukter i form af røget kalveindelår, salami og lufttørret skinke til 500 kr. per kg. Når bundene er bagt, kommer det friske fyld på, og så skal pizzaen have 3-5 minutter i ovnen for fuld skrald, når kunderne kommer hjem, lyder Oles anvisning. vil gerne drive det videre. Mine grise er ude hele tiden, og grisene går i mindst 16 uger hos soen. I år anlægger han en grøntsagshave i den gamle svinesti, og planerne står i kø i Oles hoved. Han håber blandt andet, at han snart får tid til at indrette den gamle lade til et spisested, så gæsterne kan smage pizzaerne lige fra ovnen. Tålmodighed er ikke min dyd Landracesvin er en hyppig gæst på menuen, fordi det ganske enkelt er det bedste kød, Ole nogensinde har smagt. Det er langsomvoksende og hårdføre grise, der går på friland hele sommerhalvåret. De spiser æbler, grøntsager, rødder, græs, urter, hvede, lupiner og foder med vitaminer og mineraler – for til sidst at blive VODJWHWL$LGW6ODJWHKXVÀUHNLORPHWHU fra Oles Gård. Herefter bliver grisene forædlet til pølser og skinker i samarbejde med Rune Havgaard fra Rævhede Naturprodukter, som valgte at blive økologigodkendt for at arbejde sammen med Ole. Sammen tryller de kødet om til lækre lufttørrede skinker, porchetta, salami, håndtvundne salsicciapølser med mere. Alt, hvad der bliver tjent, bliver investeret i frimaet. - Jeg vil gerne videre, men det skal ske uden at gå på kompromis, og tålmodighed er ikke en af mine dyder, afslører Ole. Selv om det måske ikke er alle rytmerne fra NortSide Festivalens forskellige scener, som får alle landets økologer til at vippe med fødderne, har de under alle omstændigheder god grund til at klappe i hænderne over arrangementet. Med krav om at mindst 90 procent økologi i al den mad, de ca. 35.000 gæster kan købe i de mange madboder, er festivalen ikke bare en vigtig kunde for producenterne. På grund af den intense pressedækning fungerer den også som en vigtig ambassadør for de bæredygtige strømninger, som de seneste år har været med til at give økologien medvind i både dagligvarehandlen og foodservicesektoren. Allerede sidste år kunne NorthSide melde om en økologiprocent på 89,5, når det gælder salget af faste fødevarer. Det udløste 64 midlertidige økologiske spisemærker, hvoraf hele 40 var af guld. Men arrangørerne har en ambition om at blive 100 pct. økologiske. Som det ser ud nu, kommer festivalen tæt på sin målsætning på dette års festival. Her bliver minimumskravet for de godt 70 madboder nemlig 90 pct. økologi, hvilket er mindstkravet for at få det økologiske spisemærke i guld. Dermed er festivalmaden på fem år gået fra 0 til 90 pct. økologi. ϐ 9LSU¡YHUDWÁ\WWHRVOLGWKYHUWnUVn vi bliver bedre til økologi og bæredygtighed, siger festivalens talsmand John Foged. For at synliggøre økologien er det også et mål, at alle boderne skal have det midlertidige spisemærke i guld. For en del madboder er det dog en udfordring, at de ikke er vant til at lave mad i en lille bod på en festivalplads, og for ikke at blive løbet over ende, er de nødt til at lave noget af maden hjemmefra. For at opnå spisemærket i guld forlanger myndighederne, at ’hjemmekøkkenet’ også er guld-mærket, og det bliver en udforGULQJIRUÁHUHDIERGHUQH Det samme gør boderne 9L InU PDQJH KHQYHQGHOVHU IUD ÀUmaer, som gerne vil levere mad, men som i første omgang siger, at de slet ikke kan leve op til vores krav, og for os er det super spændende, når vi NDQ Y UH PHG WLO DW Á\WWH QRJHQ DI dem, siger John Foged. NorthSide laver hvert år en brugerundersøgelse, og svarene viser, at hovedparten af gæsterne er meget bevidste forbrugere, som sætter pris på en cocktail, der består af fed musik, god stemning, bæredygtighed og økologi. 9LÀNHQGHOHUIDULQJHUVLGVWHnU som gør det nemmere for boderne at få den sidste dokumentation på plads i år, siger John Foged. En imponerende og ambitiøs rejse Festivalens økologiske agenda bliver værdsat i Økologiens Hus. - Det er en imponerende og ambitiøs økologisk rejse, NorthSide har været på de sidste år, og det er utroOLJWÁRWDWIHVWLYDOHQQnUHQUHNRUGK¡M økologi-andel på minimum 90 procent i måltiderne på årets festival. NorthSide går foran og tager ansvar med rene måltider uden rester af sprøjtegifte, som bidrager til, at vi også i fremtiden har rent drikkevand i hanen, og at dyrene har et godt liv med god plads og masser af frisk luft, siger Torben Blok, foodservice-markedschef i Økologisk Landsforening. ɵ Læs i næste nummer om NorthSide Festivalens skærpede krav til de økologiske drikkevarer og samarbejdet med Søbogaard, som i år kan fejre sit 40 års jubilæum. ØKOLOGI & ERHVERV 15 Økogårdene dropper Slagter Sørensen KØD: Fire års samarbejde mellem kødproducenten Økogårdene Skjern Enge og Slagter Sørensen & Co. i Videbæk er nu stoppet, skriver Dagbladet RingkøbingSkjern. ª'HUKDUY UHWÁHUHEXPSXQGHUvejs, og når man vil hver sin vej, er det bedst, man skilles, siger Erling Bonde, medejer af Økogårdene til avisen. Det sidste bump, der væltede samarbejdet kom, da Slagter Sørensen i sidste måned solgte konventionelt kød med etiketter, hvoraf det fejlagtigt fremgik, at kødet kom fra Økogårdene Skjern Enge. Slagter Sørensen & Co har beklaget fejlen, men da det nyetablerede slagtehus ikke ville lave et dementi, valgte Økogårdene at droppe samarbejdet. Økogårdene vil fremover få slagtet hos Tistrup Slagtehus. Coop kåret som det mest bæredygtige brand BÆREDYGTIGHED: I det såkaldte Sustainable Brand Index har danskerne kåret Coop som det mest bæredygtige brand. Ifølge Berlingske har Nordens største undersøgelse i bæredygtighed, Sustainable Brand Index, der involverer 750 selskaber og 30.000 forbrugere Danmark, Sverige, Norge og Finland, kåret Coop som samlet vinder i Danmark. Superbrugsen indtager listens 2. plads, Irma ligger på 4. pladsen, mens Kvickly er nummer fem og Daglibrugsen nummer 8. Ifølg Coops kommercielle CSR-chef, Signe D. Frese, er de fornemme placeringer resultatet af de seneste to års arbejde. - Det tror jeg skyldes, at vi har lanceret vores madmanifest for to år siden, hvor målet har været at fremme en bedre madkultur i Danmark. I det var også en målsætning om at gøre økologi til hvermandseje, siger hun til Berlingske. Tönnies-boss udfordrer Danish Crown på økologi Sidste år var de stenovnsbagte pizzaer fra Oles Gård så populære på Nortside, at kunderne ventede i op til halvanden time, men med to ovne og en PDVNLQH WLO DW UXOOH GHMHQ XG NDQ GH IULYLOOLJH L ERGHUQH L nU SURGXFHUH ÀUH gange så mange enheder i timen. Foto: Peter Nordholm Andersen, Økologisk KØD: Den store tyske slagterikoncern Tönnies, der tidligere i år overtog roret i slagterikoncernen Tican, kaster sig over økologi og vil nu foretage massive investeringer for at tage markedsandele fra Danish Crown, skriver Landbrugsavisen. Førsteprioritet er at øge tempoet for udbeningen. Derudover skal der kigges på økologi, hvor der er stor efterspørgsel, som Tican gerne vil have del i, fortæller Tönnies’ adm. direktør og ejer Clemens Tönnies. 16 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 22. april 2016 nr. 587 Venner redder Skærtoft Mølle efter konkurs Momsrestance sendte Skærtoft Mølle til tælling, men en hurtig aktion fra en kreds af venner sikrer, at møllen kan male videre i et nyt selskab MØLLERI AF JAKOB BRANDT En momsrestance, som SKAT forlangte indfriet med meget kort varsel, var i påsken tæt på at sætte en VWRSSHUIRUHWDIODQGHWVK¡MWSURÀOHrede gårdmøllerier. Kun en hurtig hjælpeaktion fra venner af den økologiske producent af mel- og kornprodukter, Skærtoft Mølle, afbød konsekvenserne af den konkurs, som i starten af måneden blev en realitet, da mølleriet ikke kunne betale en gammel skattegæld. I løbet af en weekend lykkedes det for en kreds af møllens venner at skaffe den nødvendige kapital til at føre aktiviteterne videre i det nyoprettede selskab Skærtoft Mølle A/S. Det har Jens Grønbæk fra Aabenraavirksomheden Advanced Tooling Solutions ApS som formand og majoritetsejer. Sammen med kogebogsforfatter Trine Hahnemann har han valgt at komme den nødlidende mølle til undsætning, men han ønsker LNNH DW EOLYH SURÀOHUHW VRP P¡OOHQV redningsmand. Nye ejere og ledelse - Jeg har kendt ejerne i 30 år, og jeg kunne se, at der er et potentiale i virksomheden, siger Jens Grønbæk. Den nye ejer oplyser, at Skærtoft Mølles kunder ikke kommer til at mærke forandringerne, da det bliver de samme personer, som kommer til at stå for den daglige drift, og hele det nuværende produktsortiment kører videre. Han forventer og håber samtidig, at hans nuværende ejerandel i Skærtoft Mølle relativt hurtig vil blive mindsket så meget, at det ikke længere er ham, der skal tegne virksomheden. Men på grund af de nye regler om konkurskarantæne må møllerparret Hanne Risgaard og Jørgen Bonde hverken indgå i ledelsen eller ejerkredsen før tidligst om et år. Coop-farvel kostede dyrt De seneste 15 måneder har været temmelig turbulente for familien bag Skærtoft Mølle, som nu af to omgange har fået tilført ny kapital for at sikre driften. Trængslerne på Skærtoft Mølle begyndte allerede i 2014, hvor mølleriet oplevede en længere bestillingstørke hos storkunden Coop. Da dagligvarekoncernen senere i kølvandet på vedtagelsen af Madmanifestet besluttede at melde møllens produkter ud af både SuperBrugsen og Kvickly, blev møllen på Als sendt til tælling. Det udløste en likviditetskrise, som var hovedårsagen til, at møllen i en periode kom bagud med momsbetalingen til SKAT. Dygtigt benarbejde sikrede en aftale om at levere mel til kæderne under Dansk Supermarked, og det banede samtidig vej for, at en håndfuld investorer for et år siden samlet skød et par mio. kr. ind i virksomheden. Med afsæt i de nye aftaler, var det Både Skærtofts Mølles populære bagekurser og hele mølleriets omfattende mel- og kornsortiment fortsætter og Marie Louise Risgaard t.v. kan stadig se frem til at blive 6. generation på gården, der blev omlagt til økologi i 1991. et meget optimistisk mølleri-par, Jørgen Bonde Nielsen og Hanne Risgaard, som så frem mod 2015. - Jeg forventer, at vi har lagt et ganske forfærdeligt år bag os, og at vi kommer på banen dels med nye kunder, som vi allerede nu kan se bakker os voldsomt op, sagde Hanne Risgaard i den forbindelse til FødevareWatch. Men selskabet var stadig bagud med momsbetalingerne. Ultimativt krav fra SKAT 3n P¡OOHQV IDFHERRNSURÀO IRUNODUHV det videre forløb således: ’Det vidste vi naturligvis var en uholdbar situation, og i begyndelsen af 2016 kontaktede vi derfor SKAT med et gennemarbejdet bud på en afdragsordning af det skyldige beløb. 0HQYLÀNGHWVYDUDWVNDWWHY VQHWV bøvl med dets EFI-system gjorde, at der ikke var kapacitet til at arbejde med vores sag. Umiddelbart før påske var der ’hul igennem’ – desværre for os med et ultimativt krav fra SKAT om, at hele det skyldige beløb skulle forfalde senest 4. april. Med så kort frist lykkedes det os ikke at skaffe det fulde beløb, og det betyder, at Skærtoft Mølle i sin gamle konstruktion ikke eksisterer mere. - Vi har gjort, hvad vi kunne Hanne Risgaard ærgrer sig over, at SKAT på et møde 29. marts ikke ønskede at gå i dialog om den afviklingsplan for gælden, som møllen KDYGH XGDUEHMGHW (IWHU ÁHUH EHsparelser var møllen på daværende tidspunkt inde i en god gænge med voksende omsætning, og planen ville efter hendes vurdering have forhindret konkursen, som i sidste ende førte til, at både SKAT og nogle af møllens leverandører mister deres tilgodehavender. - Vi har gjort, hvad vi kunne, for at opføre os som ordentlige mennesker og forsøgt at minimere skaderne ved lukningen mest muligt, så færrest kommer til at lide økonomisk overlast, siger Hanne Risgaard. Hun har det skidt med, at enkelte samarbejdspartnere er kommet i klemme i konkursen. - Det er en rigtig dårlig ide at skylde SKAT penge, og vi har fået en lærestreg. Men samtidig er vi selvfølgelig glade for, at det, vi har opbygget gennem 12 år, får lov til at leve videre, siger Hanne Risgaard til Ø&E. Ugen vi gerne havde være foruden ’Den daglige ledelse ligger fortsat i hænderne på os - familien: MarieLouise, Jørgen og Hanne - og det betyder rigtig meget for os, at den sidste uges kaos og tumult har fået en positiv udgang for Skærtoft Mølle, slutter møllens facebookbesked om konkursen, som har overskriften: ’Ugen vi gerne havde været foruden’. ɵ Efter 100 år med konventionel drift, blev gården Skærtoft i 1991 omlagt til økologi af ægteparret Jørgen Bonde og Hanne Risgaard, som er femte generation. I 2004 startede de gårdmølleriet, som p.t. giver arbejde til ti fuldtidsansatte. Aldi vil med på velfærdsvognen Ønsket om at sikre bedre velfærd for de dyr, der ender på middagsbordet og som pålæg i madpakken smitter Kun få dage efter at Lidl lancerede seks grønne manifester offentliggjorde den konkurrerende discountkæde Aldi en ny national indkøbspolitik, der tager grundlæggende hensyn til dyrevelfærd. - Vi tager ansvar for vores omverden. Vores forretningsmodel skal bidrage til en bæredygtig udvikling for mennesker, miljø, naturressourcer og dyr. Da vi forhandler mange produkter med animalske råstoffer, har vi et stort ansvar for at sikre en høj grad af dyrevelfærd i vores sortiment, siger vicedirektør i Aldis indkøbsafdeling, Thomas Hedegaard Bang ifølge en pressemeddelelse. Mere økologi og færre buræg For at sikre højere grad af dyrevelfærd øger Aldi derfor andelen af økologiske RJ G\UHYHOI UGVFHUWLÀFHUHGH DQLPDOske produkter som fersk kød, fjerkræ og mejeriprodukter. Kæden lægger vægt på, at kødet i kølediskene kommer fra dyr, som er slagtet i samme land, som de er produceret, for at mindske transporten af levende dyr. Den tyske discountkæde oplyser desuden, at Aldi løbende vil udfase buræg som ingrediens i forarbej- dede fødevarer i produkter med et væsentligt indhold af æg. Stor kapital i ryggen Den tyske discountkæde Aldi driver i dag 223 butikker i Danmark men gennem de seneste år har kæden præsenteret sine tyske ejere for en stribe regnskaber med blodrøde tal. For at vende udviklingen er kæden i øjeblikket ved at forny butiksnettet til større og mere lyse og åbne butikker, og den har netop modtaget 250 mio. kr. fra moderselskabet Aldi Nord i Tyskland. Dermed har Aldi ifølge Dansk Handelsblad siden januar 2013 modtaget i alt 1,45 mia. kr. fra moderselskabet. [email protected] Få en bod midt i Aarhus Havn MARKED: Til maj åbner Markedet Øboderne på et 10.000 kvadratmeter stort udendørs areal på Pier 2 midt i Aarhus Havn. Ifølge initiativtagerne bliver der tale om Danmarks festligste og mest inspirerende markedsplads med masser af streetfood, kulturel og kunstnerisk udfoldelse af enhver tænkelig art og ca. 100 boder, hvoraf 40 bliver med mad og delikatesser, mens resten omfatter design, kunst og loppefund. I den forbindelse efterlyser de økologiske producenter, som har lyst til at have en fast bod hver weekend - Vi har plads til 14 boder, men vi er ikke interesseret i dem, der kører ud og fylder bilen hos Gasa, siger René Fürster Simonsen fra Øboderne. MAD & MARKED 22. april 2016 nr. 587 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Sødam kommer under de store vinger Med Danpo som ny ejer får det økologiske slagteri i Skærbæk mulighed for hurtigere at realiserer planerne om at øge produktionen af økologiske kyllinger vækst i kyllingekategorien, hedder det i en pressemeddelelse fra fjerkræ-koncernen. FJERKRÆ AF JAKOB BRANDT Fjerkrægiganten Danpo har overtaget aktiemajoriteten i Sødams Øko Fjerkræslagteri ApS. Dermed bliver det lille økologiske slagteri en del af Nordens største kyllingekoncern, Scandi Standard, der har en årlig omsætning på 4,2 mia. kr. Med de nye stærke ejere bliver det ifølge Sødam-direktør Michael Orbesen nemmere at realisere planen om en markant vækst i antallet af slagtninger i fjerkræslagteriet, som til sammenligning kun omsætter for 18 mio. kr. - Overtagelsen er med til at sikre, at vi i fremtiden bedre kan dække den stigende efterspørgsel efter de produkter, vi laver. Vi har klaret os Markedet for økologiske slagtekyllinger er ved at klække og med købet af 6¡GDPHU'DQSRQXEHGUHUXVWHWWLOHQIUHPWLGKYRUÁHUHIRUEUXJHUHYLOHIWHUspørge Ø-mærkede kyllinger. Tegning: Colourbox godt de seneste år, og vi kunne sagtens gøre det selv, men med de nye ejere kan vi hurtigere realisere det store vækstpotentiale, som vi ser i markedet, siger Michael Orbesen, som for et år siden indgik en partnerskabsaftale med Coop. Hos Danpo er købet en reaktion på at kategorien for andre typer kylling end den traditionelle slagtekylling vokser mere end det generelle forbrug af kylling. - Danpos engagement med Sødam er en forretningsmæssig sund mulighed for at deltage i og stimulere til efterspørgselsbaseret Slagteriet bliver, hvor det er Michael Orbesen etablerede slagteriet Sødam sammen med kyllingeproducent Hans Johnsen i 2009. De beholder begge en mindre ejerandel, og Michael Orbesen fortsætter som direktør for det sønderjyske slagteri, der i øjeblikket slagter ca. 500.000 øko- og frilandskyllinger årligt. Det antal forventer Michael Orbesen vil være fordoblet allerede i løbet af et år, og han vurderer, at det på længere sigt er realistisk at afsætte to mio. Sødam-kyllinger om året. Som led i aftalen med Danpo har han betinget sig, at slagteriet bliver liggende på sin nuværende adresse i Skærbæk, så hverken kunder, leverandører eller ansatte vil opleve de store ændringer. - Jeg ville sikre mig, at Sødam kan holde fast i konceptet og fortsætter som det lille lokale slagteri med kort afstand til avlerne, siger Michael Orbesen. ϐ Lige nu har slagteriet en håndfuld faste leverandører, men i takt med, Flere kommuner er foran økologi-mål En midtvejsmåling af Þ ǡϐ køkkener er foran de politiske mål OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Over 600 køkkenfolk fra 135 køkkener i ti kommuner har siden januar 2015 været i gang med et toårigt økologisk omlægningsprojekt i samarbejde med Øko++, som underviser i, hvordan det er muligt at serverer ¡NRORJLVN PDG XGHQ DW EUXJH ÁHUH penge på indkøb. - Vi tager udgangspunkt i køkkenernes hverdag og hjælper dem med DWÀQGHWLGRJSHQJHWLO¡NRORJLHQ9L arbejder med at lave velsmagende mad fra bunden, købe råvarer i sæson og mindske madspild. Det frigør penge til køb af økologi, siger Mette Aaltonen, Senior Manager i BDO, der er den største aktør i Øko++-samarbejdet. Nyt fællesbageri i Randers Flertallet af de ti kommuner har en ambition om at nå 60 procent økologi i 2020. Målene for projektet varierer fra 30 til 60 procent økologi at der bliver behov for at øge råvaregrundlaget, bliver der behov for nye producenter. Hans Johnsen lavede de første kyllinger på gården Sødam i 2004, og han etablerede på et tidspunkt eget pakkeri med opskæring. Nu glæder han sig til at koncentrere sig om det, han er bedst til. At producere kyllinger, og han har netop afgivet et bud på en nabogård. Hvis købet går igennem, vil han formentlig kunne øge produktionen fra 200.000 til 300.000 kyllinger og dermed bidrage til at mætte efterspørgslen hos de danske forbrugere. - Jeg har det godt med salget af slagteriet. Nu kan det hele blive større. Vi har gjort forarbejdet, så må andre tage over, siger Hans Johnsen. Både han og Michael Orbesen beskriver økologisk fjerkræ som en lukrativ produktionsform, og de er den VHQHVWH WLG EOHYHW NRQWDNWHW DI ÁHUH svineproducenter, som overvejer at ombygge staldene til kyllingeproduktion. For at sikre den kortest mulige transporttid er de primært på udkig efter potentielle avlere i den sydligste halvdel af Jylland. V-regeringen har netop barberet 10 mio. kr væk fra den forrige regerings planlagte støtte til omlægning af de offentlige køkkener i 2018, mens der både i 2016 og 2017 fortsat er afsat 10 mio. kr., og en midtvejmåling hos omlægningsprojektet Øko++ viser, at pengene har en stor effekt. Økologien er på vej Omlægningen til økologi sker med en bevilling fra Natur-Erhversstyrelsen på 10 mio. kr. Øko++ samarbejdet omfatter kommunerne: ɻFrederiksberg ɻRoskilde ɻSlagelse ɻOdense ɻFredericia ɻKolding ɻVejle ɻSkanderborg ɻFavrskov ɻRanders inden udgangen af i år, men den nyligt gennemførte midtvejsmåling viser, at mange af køkkenerne når længere end det: - Vi kan se, at køkkenerne virkelig har taget udfordringen op. 86 køkkener her allerede nået deres projektmål, 25 har nået målet for 2020, og ÁHUHQnUIDNWLVNKHOWRSSnSURFHQW økologi, inden projektet slutter. Vi glæder os over resultaterne og især over den faglige udvikling og store arbejdsglæde, som projektet bringer med sig, siger Mette Aaltonen. Randers Kommune er en af de kommuner, hvor økologien er ved at vinde fodfæste. Kommunen holder 2. maj reception for et nyt økologigodkendt bageri, som er begyndt at bage brød til kommunens ældrecentre i Område Nord. - Der er endnu ingen af vores caféer, som har fået det økologiske spisemærke, men nu har vi fået brødet omlagt, så når vi får lavet vores økologimåling for 2. kvartal, tror jeg, at vi kommer op på bronzemærket, som er målet ved udgangen af 2016, siger Dorthe Bjerre Niss, områdeleder for Område Nord i Randers Kommune. Tæt på sølv i Slagelse og Odense Også på Fyn er de kommunale køkkener godt i gang med omlægningen, oplyser Gitte Breum, chef for Mad og Måltider i Odense Kommune. - Byens Køkken, som dagligt laver mad til 2500 mennesker, har netop fået det økologiske spisemærke i bronze, og vi regner med at få sølvmærket primo 2017, siger Gitte Breum. Den politiske målsætning hedder 60 procent økologi i 2020, og det mål forventer hun, at køkkenerne når noget tidligere. Nogenlunde samme melding lyder fra centerleder Ruth Klein, som er tovholder for omlægningen af de kommunale køkkener i Slagelse Kommune. - Vi holder fast i den forrige regerings mål om at nå op på 60 pct. økologi i 2020, og her efter et års omlægning ligger køkkenerne på 36-69 procent, så det går rigtig godt. Og det giver en større arbejdsglæde hos de ansatte at lave maden fra bunden og arbejde med at nedbringe madspildet, så vi får råd til at købe økologi, siger Ruth Klein. 18 ØKOLOGI & ERHVERV 22. april 2016 nr. 587 ɻ ANNONCER TID & STED 30. april kl. 10-15. MælkesyregæQHMF NF A@FMHMF LDC JDƥQRU@L ODM (ADM 5DRSDQSIDKD UHK ENQS¡KKD NL EDQLDMSDQHMFDMR GHRSNQHD CDS AHNJDLHRJD NF RTMCGDCRL¡RRHFD @RODJS NF GDQDESDQ UHK UH EQDL RSHKKDL¡KJDRXQDF¡QDSFQ³MSR@FDQ RL@FDO EDQLDMSDQDSL@C#TE Q også glas med mælkesyret grøntR@FDQ RTQCDI JDƥQRU@LO LDC GIDL3HKLDKCHMF!X³JNKNFHRJ%N QTL Maj 4. maj kl. 10-12. Orienteringsmøde om økologisk mælkeprodukSHNM 1XNLF QC 'NSDK )DQMA@MD F@CD1XNLF QC2DLDQD på okologi.dk/landbrug/kalender. 3HKLDKCHMF DQ M³CUDMCHF RDMDRS L@MC@FL@IJKO SHKLDKC NJNKNFHCJ *NMS@JSODQRNM /DSDQ 2³MCDQF@@QC SKE QQ JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF QK@ NF #ITQRK@MC+@MCANENQDMHMF 6. maj kl. 10-14. $BGNKS GNKCDQ ADMSGTRLDCEQDLUHRMHMF@EG³ S³QQHMFR@MK¡F ENCDQG¡J NF GTR RS@MCRL³KKD 4KKDQTOUDI 'TQTO*NMS@JSODQRNM*K@TR'NKS SKE QQ *K@TR 'NKS NF CirkelEnergi. 26. maj kl. 09:30-15:30. (MMNU@ SHNMRVNQJRGNO NL A¡QDCXFSHFS ENCDQOQNSDHMEQ@KNJ@KOQNCTBDQDCD FQ³MMDAHNL@RRDQ%NQRJMHMFRBDM SDQ%NTKTL!KHBGDQR KK¤ 3IDKD 2D NOKXRMHMFDQ O NJNKNFH CJK@MCAQTFJ@KDMCDQ 3HKLDKCHMF RDMDRS CDM L@I UH@ GSSOR HMAHNLMDLSHKLDKCCJ QQ ("1.%2 .QF@MHB 1## NF (MMNU@SH NMRMDSU¡QJDSENQAHNL@RRD 29. maj kl. 11-15.3@FO 2NE@QHNF NOKDU CDS ³JNKNFHRJD FQHRDKHU 2D LDFDS LDQD NL 2NE@QH O VVV RNE@QHCJ NF ƥMC DM F QC CT J@M ADR³FD QQ %NQDMHMFDM %QDLLD @EJNKNFHRJ*U@KHSDSR2UHMDJ³C 30. maj kl. 9-12. Kom til demonRSQ@SHNM @E EQ@U¡MMHMF O EQHK@MC GNR 1@MCH 5HMEDKCS %¡UDIDM RSQTO 4FDQK³RD -¡QLDQD oplysninger på okologi.dk/landAQTFJ@KDMCDQ *NMS@JSODQRNM +@QR +@LADQSRDM SKE QQJNKNFHRJ+@MCRENQDMHMF )TMH 14. juni kl. 10-12. ,@QJU@MCQHMF - Mere græs til køer i store beR¡SMHMFDQ -¡QLDQD NOKXRMHMFDQ på okologi.dk/landbrug/kalender. *NMS@JSODQRNM (ADM KADQ "GHRSH @MRDMSKE QQJNKN FHRJ+@MCRENQDMHMF 16. juni kl. 13-16. ,@QJU@MCQHMF Rapsjordloppers betydning som RJ@CDCXQ H ³JNKNFHRJ UHMSDQQ@OR 2SDM@KSUDI QRSDC QQ JNKNFHRJ+@MCRENQDMHMF .OKXRMHMFDQSHK3HC2SDC L@HKDRSHK@ANJNKNFHCJ ØKOLOGI ERHVERV Bog-nyt Hvis du savner noget i avisen - eller er i gang med noget spændende nyt, så send os et par ord om det til [email protected], for vi vil gerne levere den bedst mulige avis. Er gårdbiogas økonomisk hos dig? Vil du producere biogas og gødning på din ejendom? Få et gratis økonomi-tjek for et gårdbiogasanlæg. Prøv vores økonomiberegner på: www.bioenergyfarm.eu/da/ Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning: Michael Tersbøl, [email protected] Mobil: 5153 2711. Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016. Stauder – Sådan skaber du de smukkeste bede. Birgit Reimer og Maria Juhl Jakobsen. 168 s. 169,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Et velsammensat staudebed er noget af det smukkeste, man kan have i haven. De kan pryde den helt lille have og den største park – og de er så nemme at holde. Denne opdaterede udgave af bogen, der udkom første gang i 2009, indeholder alt, hvad nybegynderen skal vide, der er anvisninger på 32 bede, der er lige til at kopiere, og der er vejledning til, hvordan man planter og passer bedst muligt, og hvordan man selv kan sammensætte og designe staudebede med egne favoritter. Det er muligt at købe økologiRJD RS@TCDQ ƦDQD RSDCDQ H K@M CDSNFCDQDQL@MFDƦHMJDG@ veejere, der gerne vil dele ud af havens overskud. AB Se også okologi.dk/landbrug/kalender Hvad får man egentlig for pengene nu om dage? Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for. ØKOLOGI ERHVERV På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere. Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på [email protected]. Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikEr du klar til sommeren har du, hvad du behøver, eller har du for meget? Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden sommersolen brænder, finder du det måske lige her. pladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning Økologiens Have Generationsskifte . . . Rørthvej 132, 8300 Odder Bestil annonce på 41 90 20 06 eller [email protected] www.ecogarden.dk 22. april 2016 nr. 587 ØKOLOGI & ERHVERV 19 $1121&(5ɽ Klid sælges Grønærteensilage sælges Ca. 500.000 f.e. Fra 2015. Henv. Per Grupe 4021 2718 Gram, 3070 5402 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland. Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818. Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER Økologisk gødning sælges for dig og for naturen Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger. N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928 SORTSREPRÆSENTANT Læs mere: N&S ØKOLOGI Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. ØKOLOGI FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: [email protected] Tlf. 9864 7122 - 6019 1852 Økologiske hestebønner og lupiner købes. Henvendelse: Carsten Jacobsen 5152 3774. Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller [email protected] Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk Farmergødning IS v. N/E Mortensen Forpagter: En økologisk minded forpagter søges til 70 ha på Mors, for tiden konventionel dyrket. [email protected] Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm www.okofisk.dk ERHVERV De næste numre AnnonceUdkommer deadline 6. maj 26. apr. 20. maj 10. maj 3. juni 24. maj 17. juni 7. juni 1. juli 21. juni Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk Sortsrepræsentant Vi udvikler sammen med vore samarbejdspartnere nye kornsorter, som er velegnet til økologisk dyrkning. Meyers Food Kontraktdyrkning af økologisk brødkorn – bliv en del af værdikæden. Økologisk såsæd og frøblandinger NS Økologi har et bredt udvalg og vi leverer fragtfrit i hele DK. Bliv forårsklar nemt og billigt Smøremidler spar op til 50% OK Hydraulik HVI 46 (VI 150) Tilbud ved 208 l. Ring og hør nærmere. Bestil direkte på 4329 8888 OK Universalfedt EP 2,12 x 0,40 kg patroner Tilbud ved karton (12 x 0,40 kg patroner). Ring og hør nærmere. ǁǁǁ͘ŐƌĞĞŶĨ͘ĚŬϮϱϳϱϯϳϳϰͬϱϭϱϮϯϳϳϰůĞǀĞƌĂŶĐĞƐŝŬŬĞƌŚĞĚ Sydvest vej 88, DK-2600 Glostrup | telefon + 45 43 29 88 88 | www.nskorn.dk Nr. 588 589 590 591 592 ID nr. 42742 BAG OM ØKOLOGIEN ... ØKOLOGI ERHVERV FOTO: IRENE BRANDT mælken. Grunden til, at der ikke EOHYIXQGHWHQVLJQLÀNDQWIRUVNHO i dette forsøg, kan skyldes, at det er forholdsvis få besætninger, der er udtaget prøver fra. Den øgede mængde monoumættede fedtsyrer (MUFA) er i god overensstemmelse med, at mere af koens fedtindtag stammer fra græs, som indeholder umættet fedt og bidrager til monoumættet- og polyumættet fedt i mælken. Samtidig er frisk græs en lokal og danskdyrket afgrøde og derfor en god fedtkilde i forhold til de økologiske principper. Prøverne er analyseret for fedtsyresammensætning på AU Foulum. [email protected] Flere umættede og færre mættede fedtsyrer i sommermælken I samarbejde med lokale DLBRkontorer har SEGES udtaget foder- og mælkeprøver i syv økologiske Holstein besætninger for at bestemme indhold og fordeling af fedtsyrer i en typisk sommer- og vinterperiode. Prøverne viser, at der er et VLJQLÀNDQWODYHUHLQGKROGDI mættede fedtsyrer (SFA) i sommermælken end i vintermælken. Samtidig har sommermælken et højere indhold af monoumættede fedtsyrer (MUFA), end der er i vintermælken. Der er en tendens til et højere indhold af polyumættede fedtsyrer og CLA, men der er LNNHQRJHQVLJQLÀNDQWIRUVNHO, tidligere forsøg er det påvist, at øget græsoptag også øger CLA i Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected] ØKOLOGI ERHVERV 22. april 2016 nr. 587 Dansk succes er på vej til Tyskland Mens ca. 237.000 danskere i søndags var med til at slippe de økologiske køer ud på forårsgræs på i alt 80 gårde landet over til Økodag, blev begivenheden fulgt med stor interesse syd for grænsen - Det er overvældende, at danskerne år efter år møder så talstærkt op, når de økologiske landmænd inviterer på gårdbesøg – også på en blæsende og kold søndag. På den mest besøgte gård til årets Økodag, var der 14.000 gæster. Det er simpelthen imponerende. En stor tak til danskerne for deres opbakning og til de økologiske landmænd for at gøre sig så stor umage med at sikre, at Økodag er en festdag for både køerne og alle os andre, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. Hun er ikke ene om at være imponeret. Syd for grænsen følger de økologiske mejerier den danske Øko-dag med stor interesse, og i følge Birgitte Nygaard er der stærke kræfter, der arbejder for, at de tyske køer også skal fejres, når de lukkes på græs til næste år. Stor opbakning 237.000 danskere tog i søndags ud for at se de økologiske køer danse på 80 øko-gårde landet over. Den RIÀFLHOOH nEQLQJ DI NRGDJ IDQGW sted hos Laust og Stinne Stenger på gården Østerlykke ved Rødding i Sønderjylland, som er den landsdel, GHU KDU ÁHVW ¡NRORJLVNH P ONHSURducenter. - Det er fantastisk at se så mange forventningsfulde børn og voksne samlet omkring en økologisk græsmark til Økodag. Det vidner om en stor opbakning til økologien, siger Per Kølster, som delte oplevelsen med cirka 2.600 gæster på Østerlykke. - Køerne leverede et pragtfuldt show. Det er utroligt livsbekræftende at se deres glade forårsdans. For mig er det et tydeligt bevis på, at det mest naturlige for en ko er at være ude på marken. Netop derfor skal alle økologiske køer på græs i sommerhalvåret. Af samme årsag er det rigtigt positivt, at danskerne lægger stadig mere økologisk mælk i indkøbskurYHQ 'HW EHW\GHU QHPOLJ DW ÁHUH RJ ÁHUHODQGP QGY OJHUDWEOLYH¡NRORJHU ² RJ DW ÁHUH N¡HU VnOHGHV InU lov at tilbringe sommerhalvåret ude på græs under åben himmel, siger Per Kølster. 'HQRIÀFLHOOHnEQLQJDINRGDJIDQGWVWHGKRV/DXVWRJ6WLQQH6WHQJHUSnVWHUO\NNHYHG5¡GGLQJL6¡QGHUM\OODQG Det bedste og mest naturlige liv En af de landmænd, der lige nu er ved at lægge om til økologi, er Søren Plougstrup Pedersen fra Ribe. Han YDURJVnPHGWLOGHQRIÀFLHOOHnEQLQJ - Denne her dag er ikke kun forbundet med forventningens glæde for køerne inde i stalden, men også for mig. For til næste år ved samme tid er min gård og mine køer fuldt omlagt til økologi, og så kan jeg også holde Økodag. En af hovedårsagerne til, at jeg har valgt at lægge om, er netop, at jeg under alle omstændigheder vil have min køer på græs. Som økologer er det jo det, vi pejler efter – at dyrene skal have det bedste og mest naturlige liv, siger han. Økodagen gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Thise Mejeri, Them, Øllingegaard, Hansens Mejeri, Løgismose og Gläserne Molkerei/Vest Mælk. [email protected]
© Copyright 2024