7 6. Å R G A N G T E M A VÆRTSKAB Torben Klitbo – Kineserne kommer – Værtens bedste DRC D R C ’s B R A N C H E M AG AS I N # 3 / 2 0 1 6 SI D E 3 | T H E H O ST | #3/2 0 1 6 TORBEN ROSENSTOCK Frisk fransk feelgood Direktør, DRC VÆRTSKAB SOM IDENTITET Denne udgave af The Host har vi dedikeret til at skrive om det gode værtskab – hvad det betyder og hvordan der arbejdes med det. Det er netop det gode værtskab og den identitet, som opbygges omkring forretningen, der kan blive et af de væsentligste konkurrenceparametre. Så det sætter vi fokus på. Ligesom det gode værtskab er af stor betydning for branchen, er det også et vigtigt tema for DRC. Siden vi sendte første udgave af DRC's nye branchemagasin The Host på gaden i februar 2016, har det nye format også haft mulighed for at gro på DRC. The Host (værten) er fællesnævneren for alle vores medlemmer - uanset om man driver en restaurant, en natklub eller et bowlingcenter, deraf navnet. Men for DRC indtager ”The Host” også en central position i forhold til de relationer, vi gerne vil indgå i og bygge op omkring vores medlemmer. Vi ser med andre ord os selv som branchens værter! Og som branchens værter vil vi også gerne inspirere branchen til at blive endnu bedre værter, i magasinet findes en række kvalificerede bud. Fransk salattip til dig! ! t i t é p p a Bon Servér en lille skål Mesclun eller Mélange Gourmand blot med en god vinaigrette, mens dine gæster venter på maden. Det er en almindelig gestus i det franske køkken. I denne udgave af The Host giver Cofocos stifter Torben Klitbo sin forståelse af, hvad grundelementerne i godt værtskab indeholder, og hvordan man med det rette setup kan optimere på indtjeningen samtidig med, at man giver gæsterne en god oplevelse – særligt når byen er stuvende fuld af gæster. I DRC ser vi frem til at være medudvikler på nye projekter i hele landet sammen med Madbillet.dk og Bordibyen.dk, der kan hjælpe vores medlemmer med at styre volumen og tilgængeligheden, så gæsterne kan være garanteret en god oplevelse og ikke skal gå forgæves. NY PLATFORM STYR VOLUMEN Som man kunne læse i den første leder 2016, har vi den opgave at få skabt en klar sammenhæng mellem vores branchemagasin og DRC som organisation, da ikke alle ved, at DRC er afsender. Det er vores ønske, at DRC nu skal løftes ud i konkrete medlemsrettede aktiviteter med The Host som en synlig del af en samlet platform. For at styrke DRC's identitet, har vi i samme omgang fået nyt logo til foreningen. På denne måde får vi skabt den logiske kobling, som vi har eftersøgt i DRC i forhold til vores branchemagasin m.v. DRC formaliserede sidste år et nyt og spændende samarbejde med Madbillet.dk og Bordibyen.dk, der begge er bookingsystemer, til henholdsvis billetsalg til madevents og bordreservationer. Begge systemer er oprindeligt udviklet af og for Cofoco-koncernen. Det gode værtskab skal gerne kunne fungere - uanset om der er almindelig travlt eller om der er så travlt, at det hele kører på pumperne og man kredser i toppen af sit kapacitetsmaksimum. Torben Rosenstock Direktør, DRC UDGIVER: DRC, Islands Brygge 26, 3. sal, 2300 København S, T: 3325 1011, E: [email protected], W: d-r-c.dk OPLAG: 15.000 eksemplarer REDAKTION: Pernille S. Asmussen, T: 8893 9412, E: [email protected] COPYRIGHT: © 2016 Danmarks Restauranter og Cafeer ANNONCER: RAD/Grey, mediekonsulent Thomas Böss, T: 2214 1790, E: [email protected] DESIGN & PRODUKTION: RAD/Grey, T: 3314 4900, E: [email protected], W: radgrey.com FORSIDEFOTO: Philip Ørneborg DISTRIBUTION: The Host distribueres til ca. 15.000 adresser i overnatnings- og serveringsbranchen Fortryl forårsmenuen med lidt frisk fransk feelgood Udenfor titter de grønne spirer frem, og i køkkenet er der også blevet tid til at sprede forårsfornemmelser. Giv menuen et friskt og farverigt twist af forår med Florettes skyllede og snittede gourmetsalater. Salaternes unikke smagsnuancer og teksturer kan forvandle enhver servering til en fest for sanserne, og hvert et blad er dyrket med fransk passion og kærlighed til god mad. Find frisk forårsinspiration på florette.dk SI DE 4 | THE HOST | #3/2016 INDHOLD 06 08 DRC NYT JØRGENS HJØRNE DRC’s erhvervsjurist Jørgen Kønigshøfer tager en overflyvning på begrebet værtskab. 10 FRA RESTAURATØRER TIL RESTAURATØRER Madbillet.dk og Bordibyen.dk 28 KINESERNE KOMMER Værtskabet på kinesisk. 30 DAGENS RET T EM A VÆRTSKAB DRC's advokat Gudrun Fenger sætter spot på forskelsbehandlingsloven. Torben Klitbo – Kineserne kommer – Værtens bedste DRC 32INDRETNING Når baren rykker udendørs. ortionsanretninger gør en P forskel for madspild. NOR DI UNDGÅ MADSPILD 18 VÆRTENS BEDSTE DRC Handlingsplan 2016-2018. MIN MADBLOG Respekt for den gode smag. NYE MEDLEMMMER Velkommen til nye medlemmer. UNDGÅ TIDSSPILD - med FlexyPos behøver du kun at handle ét sted Vi har samlet kassesystem, online vagtplan, betjenings App og online bordbooking i én totalløsning - FlexyPos rummer alle faciliteter til at optimere din forretning. Med vores integrationer til samarbejdspartnere sikres professionelle løsninger indenfor betalingsmetoder, bogføring og lønsystemer. 5041 0658 Svanemærket tryksag "MED VORES NYE MAGASIN OG DET NYE NAVN THE HOST HAR VI ØNSKET AT FOKUSERE PÅ DET MEST KARAKTERISTISKE VED ALLE VORES MEDLEMMER - NEMLIG VÆRTSKABET." 22BRANCHENYT 25 35 MILJØMÆR ING KN SK 14 1 kasse med det hele! - Jacob Niebuhr, DRC's formand Hvorfor FlexyPos 10 14 25 28 • Fri brugersupport 9.00-16.00 • Brugervenligt • Egen udviklings- og • Tidsbesparende supportafdeling • Licensbaseret • Gratis softwareopdateringer • On-site installation Ring 70 22 48 84 I [email protected] I flexybox.com SIDE 6 | THE HOST | #3/2016 DRC NYT DRC HAR FÅET NY NÆSTFORMAND Mikele Volpi blev valgt til ny næstformand i DRC, da organisationen den 8. marts afholdt landsmøde i Herning. God likviditet er vigtig for mig. Og med Swipp får jeg min betaling med det samme. Restauratør Mikele Volpi har siden år 2000 drevet SanGiovanni i Aalborg, men har været med fra første færd i 1988, hvor forældrene åbnede restauranten. Han startede som menigt medlem af DRC, men har efter en periode som formand i regionsbestyrelsen i Nordjylland fået mod på mere. Det er særligt den nye kurs, som DRC’s formand Jacob Niebuhr og direktør Torben E. Hoffmann Rosenstock har lagt, der gør det interessant at være medlem af DRC, mener den nye næstformand. Det afgørende for Mikele Volpis ønske om at blive DRC’s næstformand er, at DRC nu i endnu højere grad sørger for at varetage de politiske interesser og tager hånd om de aktuelle problemstillinger som restauratørerne oplever. - Der går mange restauratører rundt med forskellige dagligdagsproblemer, og det er vigtigt, at der bliver bragt fokus på dem, udtaler Mikele Volpi. Mikele Volpi afløser Mogens Brinkmann på posten, og DRC vil gerne benytte lejligheden til at takke Mogens for samarbejdet og byde velkommen til Mikele. Læs interviewet med Mikele Volpi på www.d-r-c.dk MØDE MED ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Jesper Glesner-Andreasen Ejer, Vin-Manden, Vejle DRC havde den 1. april inviteret erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen på virksomhedsbesøg på Café Vivaldi i København. Det helt store samtaleemne var integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked. Hotel- og restaurationsbranchen rummer et stort potentiale som vækstskaber og er samtidig en vigtig medspiller i forhold til at hjælpe med at løfte den kæmpe samfundsopgave, der ligger i at få integreret en ny gruppe af borgere i Danmark. Branchen beskæftiger i forvejen en mangfoldig gruppe af mennesker, og der er flere gode muligheder for at skabe sig en fornuftig tilværelse igennem branchen. Derfor var ministeren også særligt interesseret i at høre fra indehaveren af Café Vivaldi, Chibo Mustafa Deliktas, hvordan han som indvandrer fra Tyrkiet har oplevet – og oplever – det at drive virksomhed i Danmark. Og hovedlinjerne i den succesfulde indehavers svar var ganske klare - det handler om at komme i arbejde med det samme, ikke sidde derhjemme, men blive en del af det danske samfund via arbejdsmarkedet. Chibo Mustafa Deliktas kom til Danmark i 1988 for at arbejde og kunne allerede i 1992 åbne sin første forretning, der i dag tæller 13 caféer på Sjælland og i Jylland – snart 15, catering- og produktionskøkken, industribageri, lager/logistik faciliteter, administrationskontor og et ejendomsselskab. DRC glæder sig over et positivt møde med ministeren og ser frem til yderligere drøftelser af, hvordan restaurationsbranchen også fremadrettet kan være med til at integrere flygtninge til det danske arbejdsmarked. Lave transaktionsomkostninger Sikkerhed for betaling Bedre service Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled. Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto. Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen. Et tegn på en god forretning Torben Rosenstock, Troels Lund Poulsen, Chibo Mustafa Deliktas & Anders Nikolaisen. Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases SI DE 8 JØRGEN KØNIGSHØFER Sekretariatschef, DRC | THE HOST | #3/2016 Hver dag modtager DRC en række erhvervsjuridiske spørgsmål fra vores medlemmer. I hvert nummer af The Host vil DRC’s sekretariatschef Jørgen Kønigshøfer svare på et af de spørgsmål, der lige nu optager vores medlemmer. Derfor handler vi hos Dagrofa S-Engros! Har du ideer til spørgsmål, som du mener er relevante at belyse, er du velkommen til at sende dit spørgsmål til [email protected]. ”Vi kan få alle de varer, vi skal bruge” Alt mælk, grønt, kød og så videre. Det er det, vi skal bruge. Og det har Dagrofa S-Engros. De er altid meget imødekommende, og hvis jeg lige står og mangler et eller andet, så hjælper de mig med at finde varen. Christian, Tved Forsamlingshus Svendborg ”Der er mere ærlighed i Dagrofa S-Engros” De snyder ikke, og det er meget vigtigt for mig. Jeg får både en god betjening og en god pris, når jeg handler. Og så har de gode tilbud. Når en vare kommer på tilbud, ringer de til mig, uanset om jeg er interesseret eller ej. Det synes jeg, er en god service. Kemal, Cafe Victoria Hvidovre ”Priserne er gode, og varerne er meget friske” Kvaliteten er meget vigtig for os, og den er meget god hos Dagrofa S-Engros. Det er grunden til, at vi handler der næsten hver dag. Varerne er bedre, og smager bedre. Desuden giver de en god service og behandler folk godt. For eksempel kommer de hurtigt og hjælper os, når vi leder efter nogle varer. Fahmi, Bella Firenze Pizza Sæby JØRGENS HJØRNE Fra fjendskab til værtskab ”De har et stort sortiment, og kommunikationen er god” Hvis Dagrofa S-Engros mener, at de har noget, jeg kan bruge, tager de kontakt til mig. Derudover får jeg tit en snak med personalet, og det er jeg rigtig glad for. Selvom Dagrofa S-Engros er en stor landsdækkende virksomhed, ødelægger det ikke det lokale for mig. ”Rigtig god service” Jeg får en rigtig pæn behandling i butikken. Når der er problemer med for eksempel leverandørerne, så får de dem altid løst. Og så synes jeg, at priserne er fornuftige. Desuden ligger Dagrofa S-Engros geografisk rigtig smart i forhold til min butik. Henrik, Fun Bowling Sønderborg ”Vi er på fornavn alle sammen” Jeg har en rigtig fin dialog med hele staben hos Dagrofa S-Engros. Og det vægter jeg meget højt. Jeg sætter service i højsædet, og det er de rigtig gode til. Hvis der er noget jeg mangler, kan jeg altid tage fat i dem, og så kan de skaffe de varer hjem, som jeg har brug for i løbet af ganske kort tid. Morten, Scan Global Kastrup Willy, Mega Bowl Holbæk Værtskab, som er temaet for indeværende udgave af vores branchemagasin, er nok det ene ord, der kendetegner hele hotel- og restaurantbranchen overalt i verden. Og værtskab er både globalt og eviggyldigt fra Maria, der blev henvist til laden for at føde sit barn, da herberget var overbooket, og til den stærkt individualiserede service, man finder for eksempel i Fjernøsten, hvor hotellet stiller en særskilt butler til gæstens rådighed. En af de mere kuriøse ting er den sproglige udvikling af ordet eller begrebet. Det magasin, du holder i hånden lige nu, hedder jo The Host, hvilket betyder ”værten” på engelsk. Afledt af ordet er eksempelvis hospital og hospitable, som jo alt sammen har at gøre med at modtage og beværte mennesker. Det interessante er imidlertid, at ordet stammer fra det græske ”hostis” som faktisk betyder fjende - vi kender det på engelsk fra ordet hostile, der betyder fjendtlig. Det er da bemærkelsesværdigt, at fra ordet fjende udvikler der sig det nærmest diametralt modsatte vært – det skriger da på en forklaring! Endnu mere påfaldende bliver det, hvis man studerer den nordiske sprogudvikling. Tidligere talte vi i branchen om gæst- giveri – i dag hotel – men ordet stammer fra det gammelnordiske ord ”Gjstr” – jeg skal undlade at udtale det her. Og nok så pudsigt betyder dette ord ligeledes fjende. Man har altså haft den samme sprogudvikling eller association inden for to sprogstammer, som historisk intet havde med hinanden at gøre. Forklaringen er nærliggende. I de gode gamle dage – sådan omkring 1.000 til 1500 år siden – var tiderne ikke så gode, og rejsemønstret var slet ikke udviklet – turisten var ikke opfundet! Det var simpelthen for farligt at bevæge sig uden for landsbyen, man kunne blive overfaldet af dyr eller røvere. Så folk, der rejste, blev i udgangspunktet betragtet med mistænksomhed og fjendtlighed, og man bød dem ikke indenfor i sit hjem. Mange hundrede år senere begyndte først de kongelige og siden andre at rejse, og overnatning og bespisning foregik i begyndelsen i kirkerne og siden gæstgiverierne. Sådan var den historiske udvikling – og dermed også den sproglige, der som altid afspejler samfundsudviklingen. Så fjenden blev til gæst og siden til vært – blot for at understrege, at branchen naturligvis er uløseligt forbundet med vore gæster. Det er hvad værtskab i bund og grund handler om! Værdikupon kr. 100,Få 100 kr. i rabat ved køb over 1000,ved køb inden den 31. maj 2016. Medbring denne værdikupon til salgsassistenten hos Dagrofa S-Engros butikken inden d. 31. maj 2016 for at få din rabat. Alle beløb på værdikuponen er inkl. moms. Der kan kun indløses en værdikupon i perioden pr. kunde. Indleveringsdato: Kundenr.: Hos Dagrofa S-Engros handler vi kun med professionelle erhvervsdrivende, der enten videresælger eller videreforarbejder fødevarer som hovedbeskæftigelse, f.eks. kiosker eller restauranter. Det er altså ikke nok at være erhvervsdrivende med CVR-nr. Vil du være kunde, skal du blot henvende dig i din nærmeste S-Engros butik og medbringe billedlegitimation og CVR-nr. Det er gratis at få et købekort. Ring 43301404 eller se på www.s-engros.dk for nærmeste butik Foodservice discounter nr. 1 SIDE 10 | THE HOST | #3/2016 SI D E 1 1 JEG SYNES JO AT DET ER SJOVT, AT DET VI LAVER OGSÅ KAN KOMME VORES KOLLEGAER I BRANCHEN TIL GODE. FRA RESTAURATØRER TIL RESTAURATØRER Madbillet.dk og Bordibyen.dk Forfatter: Pernille Sørup Asmussen Foto: Philip Ørneborg Torben Klitbo er manden bag succesforretningen Cofoco, der startede som en lille take away i 2003. Allerede året efter åbnede han den første restaurant, og siden er en perlerække af restauranter og forretningskoncepter inden for gastronomi blevet tilføjet sønderjydens portfolio. Navnet Cofoco er en forkortelse af Copenhagen Food Consulting, og som de tre ord fortæller, har målet for Torben Klitbo fra begyndelsen været at hjælpe gæsterne med at finde vej til et godt måltid mad. Han er uddannet kok, men efterhånden er projekterne rykket ud af køkkenet, og i dag ser han i større grad sig selv som iværksætter. Et nyt projekt udspringer oftest af et udækket behov, hvilket også var tilfældet med bookingsystemet Bordibyen.dk samt portalen Madbillet.dk, der formidler billetsalg til diverse madevents. - De bookingsystemer vi så, kunne ikke det vi gerne ville – de var ikke brugervenlige nok. Samtidig begyndte vi at lave arrangementer, hvor vi havde behov for at sælge billetter. Der fandtes udbydere, som kunne sælge billetter, men der fandtes ikke nogen, der kunne få det til at matche med bordene i restauranten. Derfor gik vi i gang med vores eget, forklarer Torben Klitbo. Systemerne blev udviklet med hjælp fra broderen Thomas Klitbo, og de fandt hurtigt ud af, at de havde skabt nogle velfungerende systemer, som var praktiske i dagligdagen. Systemerne er lavet af restauratører til restauratører og er udviklet som et moderne og billigt alternativ til eksisterende programmer. Og ud fra en overbevisning om, at systemerne også ville være til hjælp for andre restauratører, gjorde de dem tilgængelige for resten af branchen. Madfestivalen Dining Week opstod på samme baggrund - et behov. - Uge 7 var den sløveste uge som restauratør for os, og så tænkte vi, hvad gør vi for at få noget business i den uge også. Og så lavede vi en madfestival, fortæller Torben Klitbo og tilføjer, - Jeg synes jo at det er sjovt, at det vi laver også kan komme vores kollegaer i branchen til gode. Det er rigtig spændende, at man kan være med til at rykke en hel branche og give dem muligheden for mange gæster i uge 7. For de 200 restauratører, som netop har deltaget her i uge 7, er det blevet den uge, hvor man faktisk har omsætningsrekord. ET BORD TAK Et projekt som Torben Klitbo lige nu har fokus på, er at udvikle en funktion til bookingsystemet, der gør det muligt for forbrugerne at få direkte overblik over, hvilke spisesteder i byen der har ledige borde. - Hvis du vil ud og spise en tirsdag aften kl. 19 i Hjørring, så er det meningen, at du som forbruger skal kunne gå ind i | T H E H O ST | #3/2 0 1 6 SIDE 12 | THE HOST systemet og se, hvor i Hjørring der er borde ledige kl. 19. Det er jo fuldstændig sindssygt, at man ikke allerede kan det i Danmark, når man kan gøre det med bestilling af flyrejser rundt i hele verden, mener Torben Klitbo, og han har derfor gjort det til sin mission at skabe den mulighed. - Det åbner op for nogle helt nye potentialer. På Kulturnatten i København er der ca. 75.000 mennesker i byens gader. De går forbi de samme steder og vil ind og spise på samme tid – og der er aldrig plads. Hvorfor ikke sætte det i system ved at fastsætte nogle intervaller. For restauratørerne vil den omtalte funktion betyde flere besøgende på en aften. Samtidig vil langt færre folk gå forgæves, fordi hele byen ikke kommer tilfældigt ind fra gaden for at spise på samme tid. Det samme gælder ved andre store events som Copenhagen Fashion Week, hvor der kommer godt 30.000 mennesker. Halvdelen af deltagerne kommer fra udlandet og har ingen chance for at vide, hvor de skal tage hen og spise, påpeger Torben Klitbo og fortsætter: - Her kan vi i samarbejde mellem restauratører og designere skabe nogle særlige menuer tilrettet Fashion Week, som også kan være med til at styrke den samlede oplevelse af begivenheden. Vi kommer med backingen og hele systemet, mens de bare skal være kreative og gøre de ting, som de er gode til. | #3/2016 STRUKTUR KAN GIVE BEDRE SERVICE Torben Klitbo mener, at restaurantbesøgene sagtens kan koordineres ved større events, uden at det forringer servicen eller madoplevelsen. - Der er ingen tvivl om, at hvis en restauratør ved, hvornår gæsterne kommer og nogenlunde ved hvad de skal have at spise, fordi der er forudbestilt, så er det langt lettere at forberede sig. Servicen bliver også ti gange bedre, hvis alle gæsterne skal have en bestemt menu, der er forudbestilt. Det giver et helt andet overblik og overskud hos personalet, siger Torben Klitbo. Han henviser til, hvordan restauratøren kan optimere sine indkøb og sælge maden dét billigere, fordi han ved, hvor store mængder han skal købe. Det giver gæsten en bedre oplevelse – både servicemæssigt og økonomisk. - Vi ved fra Dining Week, at folk oplevelsesmæssigt er glade, også selvom de kun har bordet i to timer. Det er de indstillet på, inden de kommer til de her specielle arrangementer - de ved, at det er en del af konceptet, siger Torben Klitbo. At dømme ud fra den stigende interesse som Dining Week oplever, er kunderne meget begejstret for, at de kan gå ud og spise billigere i uge 7. I år var hele 125.000 mennesker ude og spise på en uge, og de tilbagemeldinger som restauranterne modtager via Dining Weeks ratingsystem viser det samme. - Nogle køber jo billetter til syv dage og er ude og spise hver aften, fortæller Torben Klitbo, der dog mener at servicegraden kan blive endnu bedre. - Reelt set kan du bygge alt ind i de systemer vi har nu. Vi kan tilføje muligheden for at segmentere ud fra allergener, se om gæsten foretrækker italiensk eller fransk vin, eller om de foretrækker at betale forud eller efter besøget. Alle de ting og mere til kan tilføjes for at give den optimale serviceoplevelse for gæsten. Der er alle muligheder for at udvikle systemet, så det bliver lettere, og det arbejder vi hele tiden på, slutter Torben Klitbo, der netop har flyttet den kreative afdeling og udviklingsafdelingen til nye lokaler på Islands Brygge for at få plads til, at flere folk kan udvikle de forskellige systemer, Dining Week samt madmagasin Copenhagen Food, der genopstår som online magasin den 1. maj. Vi er spændte på, hvad fremtiden bringer fra Cofoco. OM COFOCO Cofoco har 15 restauranter og 6 take aways fordelt i København. Derudover leverer brandet catering-services, frokostordninger og måltidsløsninger til store events og kunder som Coop, Meny og 7-Eleven. Cofoco beskæftiger i dag ca. 800 medarbejdere. trådløs BEtAlING dIrEktE vEd BordEt drC tIlBud. Få markedets bedste betalingsterminaler til speciel DRC pris. En god oplevelse ved bordet og den imødekommende betjening, det er hvad kunderne kommer for. Og kommer igen for. Med trådløs betjening kan I betjene kunderne på få sekunder, hvor de er. Kontakt os på 44 50 16 52 for at få din medlemsrabat. SIDE 14 | THE HOST | #3/2016 NÅR MAN PORTIONSANRETTER, SKAL DER PRODUCERES MEGET MINDRE – MAN SPARER TID OG KAN BEDRE STYRE HELE PROCESSEN MED AT MINIMERE MADSPILD. UNDGÅ MADSPILD Portionsanretninger gør en forskel for madspild Forfatter: Karin Jensen, Det Økologiske Råd Foto: Cheval Blanc Portionsanretninger er det nyeste tiltag hos Cheval Blanc Servicerestauranter A/S, der driver kantiner i Danmark. Målet er at påvirke miljøet og folkesundheden i en positiv retning med stor fokus på bæredygtighed, økologi og madspild. Cheval Blanc Servicerestauranter A/S har haft miljø og madspild på dagsordenen i flere år, og arbejdet med at minimere aftrykket på miljøet er en løbende proces, der hele tiden udvikles. Det nyeste tiltag er portionsanretninger, og det har allerede gjort en kæmpe forskel med madspild. - Når man portionsanretter, skal der produceres meget mindre, man sparer tid og kan bedre styre hele processen med at minimere madspild. Samtidig kender kantinefolkene de ansatte og deres spise- og madvaner og ved præcis, hvor meget de skal øse op, fortæller Majken Abildtrup Torpe, forretningsudvikler hos Cheval Blanc. Cheval Blanc opdeler arbejdsprocessen i køkkenet i to: en kold og en varm afdeling. Hvert afsnit har sin sorteringsstation med bøtter til madspild. Rester der typisk ville blive smidt ud, det kunne være toppe og stilke fra forskellige grøntsager eller kødafpuds, kan f.eks. bruges som ingredienser i en fond, ligesom der kan laves en ”surprise ret” med madrester en gang om ugen. Kun det, der ikke er egnet til madlavning, smides ud. - Til dato har vores kantiner reduceret madspildet med 38%, mens enkelte kantiner er helt oppe på 50%. Vi underviser vores personale i, hvordan man bruger råvarerne. Vi tænker mere i madressourcer end madspild, siger Majken Abildtrup Torpe. I Cheval Blancs kantiner tilberedes al maden fra bunden. Der bruges råvarer i sæsonen – ofte økologiske og/eller gerne købt lokalt - ligesom der bages, syltes, råsyltes og fermenteres. Alle processer i køkkenet bliver nøje overvåget, da fokus på indkøb og produktionsplanlægning kan være med til at minimere madspild. Der bliver ført skemaer og lavet oversigter over køkkenets processer, bl.a. vejes madspildet i køkkenet og fra buffeten, ligesom man to gange om året vejer gæsternes tallerkenspild. Alt sammen med henblik på at forbedre processerne fremover, minimere madspild yderligere og påvirke miljøet positivt. - Som noget nyt kan gæsterne nu købe mad med hjem fra buffeten det sidste kvarter inden lukketid, og de betaler en billigere pris end for en fast take away menu. Når boksen med mad er pakket og overdraget, er det gæstens ansvar, ikke køkkenets, siger Majken Abildtrup Torpe. Ifølge Majken Abildtrup Torpe sker madspild dog oftest i køkkenet i tilberedningen af maden fremfor hos gæsterne, og det er mest grøntsagerne, der smides ud. De besparelser, der opnås ved at minimere madspild, bliver omsat til bedre råvarer og mere økologi. Erfaringen hos Cheval Blanc er, at netop dét at kunne arbejde med de bedste råvarer også er med til at give en større arbejdsglæde hos de ansatte. SI DE 16 | THE HOST | #3/2016 STIGENDE EFTERSPØRGSEL FOR MILJØMÆRKET KANTINEDRIFT Cheval Blanc driver over 50 kantiner i private og offentlige virksomheder, herunder Danmarks første svanemærkede kantine samt flere kantiner med det økologiske spisemærke i sølv og bronze. Der serveres dagligt frokost for over 10.000 gæster. - Nogle steder møder vi modstand mod økologi, men en virksomhed med hundrede, eller måske tusinder af ansatte, kan virkelig gøre en forskel. Noget så simpelt som mælken til kaffen. Hvis man bruger økologisk mælk, kan man være med til at sikre grundvandet, idet en liter økologisk mælk skåner 200 liter grundvand for sprøjtemidler, forklarer Majken Abildtrup Torpe. Og budskabet om madspild, hensyn til miljø og klima samt en mere sund livsstil er ved at trænge igennem i de danske kantiner med en stigende interesse for bæredygtige kantiner. Det mærkes også hos Cheval Blanc. - Vi ser flere og flere udbud, der efterspørger miljømærket kantinedrift, og vi mærker tydeligt, at de ser vores sundheds- og klimakoncept samt vores værdier som et stærkt supplement til deres egne værdier, siger Majken Abildtrup Torpe. KOMPLET SORTIMENT til café, restaurant og hotel Find alt i møbler, interiør og udstyr til storkøkken VI KAN LÆRE AF HINANDEN I Cheval Blanc spiller dialog og vidensdeling med kunder og kollegaer en vigtig rolle. F.eks. er kokkene meget aktive på de sociale medier, hvor de viser deres retter frem og deler nye opskrifter, alt sammen med henblik på at inspirere hinanden. - Mange holder kortene tæt på kroppen, men ikke hos Cheval Blanc. Vi vil gerne dele vores erfaringer og være med til at inspirere andre. I sidste ende kommer det os alle til gode, fastslår Majken Abildtrup Torpe, der også ofte er ude og holde oplæg om Cheval Blancs forretningsmodel. Udover at have vundet Kantineprisen i 2014 og 2015, vandt Cheval Blanc også Miljøministeriets pris ”Virksomheder uden affald 2015” for dets arbejde med at reducere det samlede madspild med 1/3 i deres kantiner. SVANEMÆRKEDE KANTINER For at få svanemærket en kantine er der en lang række kriterier, der skal opfyldes vedrørende miljøpåvirkning og økologi, f.eks. skal opvaske- og rengøringsmidler være miljøvenlige og uden kemikalier, affald skal sorteres, og der skal være minimum én vegetarisk ret på menuen hver dag. Leverandører skal ligeledes kunne dokumentere, at de lever op til de krav der stilles. En svanemærket kantine udleder 7% færre drivhusgasser og kræver 39% mindre areal til at producere råvarerne til maden. Hos Zederkof finder du alt på ét sted uden besvær... fulgt op af hurtig og præcis levering! Vi står altid parate til at hjælpe dig videre med frisk inspiration, kompetent rådgivning og alt det andet, der sikrer et perfekt resultat. Træk f.eks. på vores indretningsafdeling med dygtige konsulenter og erfarne indretningsarkitekter. Sidst men ikke mindst tilbyder vi også forskellige attraktive finanseringsaftaler. Prins Christians Kvarter 28 • 7000 Fredericia • 89 12 12 00 www.zederkof.dk • [email protected] Bestil et katalog på tlf. 89 12 12 00 eller besøg www.zederkof.dk SI DE 18 | THE HOST | #3/2016 VÆRTENS BEDSTE DRC Handlingsplan 2016–2018 Morgen, middag og aften De gode oste i ny skivestørrelse Forfatter: Jørgen Kønigshøfer På DRC’s nylige landsmøde i Herning redegjorde foreningens formand Jacob Niebuhr for DRC’s handlingsplan for de kommende 2 år. En spændende og visionær plan, som af flere deltagere blev betegnet som meget ambitiøs. Vi har talt med Jacob Niebuhr om, hvad planen indeholder, og hvordan han forestiller sig den virkeliggjort. Jacob Niebuhr har været landsformand for DRC siden 2014 i en periode, præget af betydelig fremgang på stort set alle parametre. Foreningen er blevet styrket med ny direktør, medlemstallet er kontinuerligt stigende, økonomien står stærkt, og foreningen har medlemsaftaler med en bred vifte af branchens mest relevante samarbejdspartnere. Man kunne derfor spørge Jacob, hvad han egentlig forestiller sig, DRC skal gøre fremover. - Helt overordnet ser jeg behov for, at vi – både på den korte og halvlange bane – løbende får tilpasset branchen til samfundsudviklingen. Vi skal hele tiden være foran medlemmernes behov, vi skal så at sige have anskaffet en krystalkugle på Islands Brygge!, siger Jacob Niebuhr. Jacob Niebuhr præsenterer her handlingsplan, der kan udmøntes i følgende punkter: 6X9 CM ØGET POLITISK SYNLIGHED Her skal vi bygge videre på de resultater, der især er opnået de sidste par år – vi har i dag et godt netværk med ministre, folketingsudvalg og politiske ordførere. Vi arbejder på at løse branchens juridiske problemer og forbedre vores rammevilkår – og vi vil altid søge løsninger, der indebærer lettelser for medlemmerne. Som et oplagt eksempel kan jeg pege på § 27 i restaurationsloven, hvor der på baggrund af især DRC’s mangeårige og ihærdige indsats nu tegner sig mulighed for en lempelse, således at unge under 18 år kan arbejde i restauranterne på visse vilkår. Fuld momsafløftning for restaurantydelser og differentieret moms hører også til blandt de politiske opgaver, vi vil intensivere i den kommende tid. ØGET PRESSEINDSATS Med vores nye magasin og det nye navn The Host har vi ønsket at fokusere på det mest karakteristiske ved alle vores medlemmer – nemlig værtskabet. Vi ønsker at gøre DRC til Værtens Bedste Brancheforening – intet mindre – og det kræver, at vi synliggør os og opbygger et image, der sikrer genkendelse i pressen. Allerede i dag glæder det mig, at pressen ofte henvender sig til DRC Arla Klovborg® Samsø ML 45+ (27%) Vugge 900 g. Riberhus® ØKO Danbo ML 45+ (24%) - kitmodnet Bordpak 200 g med genluk. Vi har udvidet vores sortiment af rigtig gode oste i skiver, og vi har lyttet til jeres ønsker. Så nu kan du også få både Riberhus® og Arla Klovborg® i skivestørrelser på 6x9 cm, der passer til en halv skive rugbrød. Med de klassiske, danske ostetyper, Danbo og Samsø, er der god smag til alle. Og god økonomi til dig, der slipper for hårdt arbejde og madspild, når du vælger skiveskåret i stedet for selv at skære oste i skiver. Se hele det store sortiment på arlafoodservice.dk SIDE 20 | THE HOST | #3/2016 SI D E 2 1 | T H E H O ST – man ved hvem vi er og hvad vi står for. Og presseomtale betyder også medlemstilgang – det hører vi jo ofte, når folk henvender sig til os uopfordret for at tegne medlemskab. MED VORES NYE MAGASIN OG DET NYE NAVN THE HOST HAR VI ØNSKET AT FOKUSERE PÅ DET MEST KARAKTERISTISKE VED ALLE VORES MEDLEMMER – NEMLIG VÆRTSKABET. VI ØNSKER AT GØRE DRC TIL VÆRTENS BEDSTE BRANCHEFORENING. REVITALISERING AF MEDLEMSYDELSER Vi skal sørge for, at de medlemsfordele, der tilbydes medlemmerne, altid er relevante og tidssvarende – og at de altid byder på løsninger, der gavner det enkelte medlem. Vi skal stille de nyeste tekniske løsninger til rådighed og sikre, at de elektroniske medier er så lettilgængelige som muligt. DRC’s hjemmeside skal være indgangsportal for alt, hvad et medlem har brug for, og vi vil søsætte en særlig kampagne for nystartede virksomheder, således at vi kan gøre opstarten lettere og billigere og dermed undgå konkurser og risici for leverandørerne. FINANSIERING Finansieringsvilkårene i den danske hotel- og restaurantbranche er uacceptable – selv vandtætte projekter har svært ved at skaffe investeringer og kapital. Det vil være en af de vigtigste opgaver i de kommende år at få forbedret vilkårene, således at forretninger kan omsættes eller generationsskiftes på samme måde som i alle andre brancher. UDDANNELSE OG REKRUTTERING Vi skal være klar med uddannelser, der kan skabe et kompetenceløft i takt med, at alderskrav sænkes eller andre vilkår og betingelser fjernes. Der gælder især nøglemedarbejderne i forretningerne. Vi skal ligeledes gøre en større indsats for at rekruttere og fastholde vores medarbejdere ved at gøre deres uddannelser og kompetencer mere værdifulde for dem selv. Også de faglige uddannelser må gøres mere interessante og tidssvarende, så de kan tiltrække flere unge til branchen. ANSVARLIGHED Ansvarlighed overfor gæsterne, medarbejderne og samfundet som helhed er vel et af de begreber, som virkelig er oppe i tiden. Vi taler om bæredygtighed, kampen mod madspild, fleksible arbejdsvilkår og måden vi behandler vores gæster på - alle sammen forhold, som samfundet i dag fokuserer på. I DRC vil vi | #3/2 0 1 6 gerne være ordentlig forberedt. Vi skal tilbyde medlemmerne de rigtige instrumenter til at udvise et samfundsansvar, og vi skal som brancheorganisation gå forrest. Samtidig skal vi hele tiden informere og inspirere vores medlemmer og samarbejdspartnere om, hvilke tiltag der kan iværksættes for at styrke samfundsansvarligheden i driften. REGIONALE AKTIVITETER Vi skal aktivere vores regionale organisation over hele landet. Vi har jo apparatet, men vi skal i højere grad fra centralt hold udvikle og tilbyde arrangementer, møder, små udstillinger og meget mere, som vi kan flytte rundt på til alle egne af landet. Vi vil opstille et katalog over sådanne arrangementer, som regionerne så kan bestille. Vi har i dag fire konsulenter, der rejser landet rundt, og det er planen, at konsulenterne skal besøge samtlige medlemmer mindst én gang årligt. ORGANISATORISK UDVIKLING Den handleplan, jeg her har beskrevet, kræver naturligvis en organisation, der kan følge med og servicere medlemmerne på alle disse områder. Det handler både om et tilstrækkeligt antal medarbejdere i DRC, men så sandelig også om kvalifikationerne, de sidder inde med. Vi har jo gennem mange år haft et meget begrænset personale, der skulle kunne mange forskellige ting, og det har faktisk styrket vores medlemsservice. Men det er klart, at en forsat stigning i medlemstallet på et eller andet tidspunkt vil kræve flere hænder. Branchen omfatter i alt ca. 15.000 virksomheder – DRC tegner sig for 10%, så vi anser det for realistisk at vokse med netto 100 nye medlemmer om året. Vi har i det forgangne år udbygget medlemsgrundlaget med flere kædevirksomheder og konceptrestauranter, og vi har dannet grupper af medlemmer med fælles interesser. Afslutningsvis kan jeg meget passende henvise til den indflydelse og øgede synlighed, jeg indledte med – den opnås naturligvis bedst med øget medlemstilslutning. Så det er muligvis nok en ambitiøs plan – men DRC har i dag den ramme og de forudsætninger, der kan virkeliggøre vores ambitioner. Det har de sidste par år vist, så egentlig skal vi blot fortsætte i de spor, der er lagt, slutter Jacob Niebuhr. SIDE 22 | THE HOST | #3/2016 Digitalt T E C H O T E L BRANCHENYT gør din dag nemmere med VÆKST I TURISMEN KRÆVER FLERE SENGE Picassos ‘all in one’ løsning bookingsystem & channel manager Picasso er det førende managementsystem for hoteller, kroer og konferencecentre m.m. Med Picasso kan du administrere dine bookinger, følge din egen pris/yield strategi, bruge CRM systemet til at skabe gensalg, sælge dine produkter på din hjemmeside, udskrive rapporter og lister af næsten alt og lave statistik over jeres belægning/indtjening. Samtidig kan du med YPI Channel Manager interfacet, opdatere alle dine kanaler med et enkelt klik. Hvis dansk turisme skal skabe yderligere vækst, kræver det flere sengepladser til turisterne. Siden 2008 er kapaciteten i dansk turisme nemlig kun vokset med gennemsnitlig 1,3 procent om året. Dermed øges antallet af sengepladser ikke i samme hastighed som turisternes efterspørgsel, der forventes at stige med 2,6 procent om året frem mod 2025. Samtidig er højsæsonen i juli og august stort set udsolgt. Sådan lyder konklusionerne i ”Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne”, som er udgivet af Erhvervs- og Vækstministeriet med input fra VisitDenmark. For at tiltrække flere turister skal antallet af sengepladser derfor øges – eller også skal de nuværende udnyttes meget bedre, påpeger analysen. De senere år har budt på en stigning i antallet af overnatninger i særligt forår og efterår. booking, restaurant & CRm Nemt og intuitivt! Nordens bedste hotelog restaurant system med CRM og 24 t. support. online & mobile booking Markedets bedste! Integration til Google Analytic, valuta, kundelogin, kampagnekoder m.m. Ring og hør mere, eller bestil en uforpligtende demonstration på tlf: +45 36 19 21 34 yPi Channel manager Totalt overblik! To-vejs integration og automatisk opdatering af over 600 kanaler. TECHOTEL AK Techotel A/S | Sandager 8 | DK-2605 Brøndby Tlf 36 46 11 55 | www.techotel.dk | [email protected] HOLLANDSK RYKIND I MAJ Flere og flere hollændere vælger at tilbringe majferien i Danmark. Siden 2013 har VisitDenmark kørt en kampagne for ferie i maj i Danmark, og de hollandske børnefamiliers lyst til natur, attraktioner og familieegnede overnatningssteder i Danmark kan nu aflæses på overnatningstallene. Hollænderne er aktive på ferien, og en af de attraktioner, der særligt mærker ”hollænderugen”, er Ribe Vikinge Center, som mere end en fjerdedel af de hollandske gæster i dag besøger. Den hollandske majferie falder i uge 18. NY FINE DINING RESTAURANT I AALBORG Aalborgs restaurantscene har fået en ny dreng i klassen. Efter tre år i København er den 27-årige kok Mads Hyllested vendt tilbage til Nordjylland, og han har siden april budt gæster velkommen i sin egen restaurant med navnet Restaurant Applaus. Med stor erfaring fra restauranter som Umami, Søllerød Kro, Kong Hans og sidst som køkkenchef på Address, vil Mads Hyllested nu glæde nordjyderne med sin madkunst. Restaurant Applaus stiler ikke efter Michelin-stjernerne, men efter at skabe et afslappet spisested med retter fra alle verdens køkkener og plads til både laksko og klipklapper. Den nyåbnede Restaurant Applaus er beliggende i Aalborgs mest kendte restaurationsgade Ved Stranden i nummer 9a. KrølleBølleBar i Sandvig udlejes KrølleBølleBar ligger i hjertet af Sandvig og har eksisteret i 45 år. Caféen ligger på et lille torv, der ofte bruges til livemusik og giver en yderligere gennemstrømning af turister. Der er fuldt etableret erhvervskøkken. I caféen er der 100 siddeplader fordelt på inde- og udeområder. Den kommende udlejer har mulighed for at udrulle eget koncept - prøvet eller nyt. Mulighederne er mange. CAFÉ I HJERTET AF SANDVIG PÅ BORNHOLM UDLEJES 2534 4238 Sandvigs hyggelige stemning Sandvig summer af turister i hele sæsonen og byens hoteller, den gamle by, stranden og klipperne kan på de lune sommeraftener minde om Middelhavets små byer. Højsæsonen på Bornholm er juli/august og 600.000 turister besøger øen årligt. Information om leje af KrølleBølleBar, Sandvig Sager og Madsen ApS +45 2534 4238 SI D E 2 5 | T H E H O ST | #3/2 0 1 6 15 % omkostninger indtjening/profit. Salg af soft ice er en fantastisk forretning Dem der sælger soft ice betragter det derfor som en ren pengemaskine. Op til 85% af salgsprisen er indtjening/profit. MIN MADBLOG Respekt for den gode smag Vi har et bredt udvalg af modeller, fra den lille bordmodel til den store dobbeltkamret soft ice maskine. Så snart du passerer 5 soft ice om dagen, giver den nye Taylor model C708 overskud ved en leasingomkostning på 2.200,00 kr./mdr. For hver solgt soft ice skal der typisk sælges 5-6 pindeis for at få samme indtjening. www.inter-gastro.dk INTER-GASTRO AS | Midtager 18 | 2605 Brøndby Tlf: 43 29 20 00 | www.inter-gastro.dk INDRETNING af din nye PROFESSIONELLE INFRARØDE TERRASSEVARMERE CAFÉ, BAR, RESTAURANT ELLER KANTINE HEATCARE SIGMA 2,0 kW – m. fjernbetjening 100% vandtæt (IP65) Dækningområde: 12 m2 Levetid rør: 7000 timer Billig i drift ca. 4 kr./time Kampagnetilbud kr. 1.516,Excl. moms og levering Industrivej 28-30 | 7430 Ikast | www.ostergaard-i.dk | Tlf. 9715 3111 Korsvejs Allé 1 • 5500 Middelfart • Tlf: 42 74 74 73 • [email protected] Foto: © Jesper Rais – Rais Foto Det behøver ikke at være nyskabende, det skal bare smage godt, være varmt og harmonisk. Prioriteringen er altid smag og håndværk mere end teknik. Jeg har, hvad man vil kalde en klassisk tilgang til kokkekunsten. Jeg vil langt hellere bruge tiden på at ramme den gode smag bedre, end på at kreere en innovativ anretning. Det var ud fra samme tilgang, at jeg ved Danmarksmesterskabet i marts præsenterede min hovedret: kylling tilberedt på tre måder. Opgaven var franske frilandskyllinger med et krav om, at man i retten skulle kunne smage, at kyllingen var henholdsvis braiseret, pocheret og stegt. Mit udgangspunkt for opgaven var derfor at demonstrere, hvor meget man kan få ud af en hel kylling og få mest muligt smag ud af den. Det handler om at bruge de forskellige dele af kyllingen til det, som de er velegnet til. Ved at bruge hele kyllingen, gav det samtidig mulighed for at vise forskellige håndværksmæssige teknikker. Foruden kravet om, at pochering, braisering og stegning skulle indgå i retten, anvendte jeg yderligere confitering, rygning og farsering. Det var ambitiøst, men jeg ville gerne vise så meget som muligt på en tallerken. Som en af elementerne i min ret, lavede jeg kroketter med pocheret bryst og selleri/fennikeljuice. En sjov fortolkning, fordi det kommer til at ligne et æg. Smagen får en til at tænke på klassiske tarteletter, og alt i alt gav det en sjov servering af retten pocheret høns. Hovedret 3 FORSKELLIGE TILBEREDNINGER AF KYLLING Mikkel Laursen – Restaurant MellemRum – Århus Kyllingebryst stegt på ben, med svampe duxelles og ”bbq” på grillet blomme og ingefær Krokette på pocheret bryst og selleri Røget terrine på braiseret hals og lår med stegt lever, confiteret hjerte og syrlig gulbede ”Imiteret” persillerod Kartoffel med hvidløg, tomat og persille Syltet rødløg med pære, hasselnød og luftig blanquette Sauce på stegte jordskokker, høns og kål SIDE 26 KYLLINGEBRYST MED SVAMPEDUXELLES OG BLOMME BBQ 2 stk. hele kyllinger (skær lår, vinger, hals og bagende af til videre brug) 500 g champignon ½ fl. rødvin 50 g skalotteløg Skallen fra 1 citron 4 kviste rosmarin 1 fed hvidløg 10 stk. blommer 18 g skrællet ingefær 1-2 tsk. honning (afhænger af sødmen i blommerne) Svampene renses og steges hårdt af i olie med skalotteløg, rosmarin og hvidløg. Når svampene har fået den ønskede farve, tilsættes rødvinen og koges ind. De nu rødvinskogte svampe blendes til ønsket konsistens og smages til med salt, citronskal og køles af. Blommerne halveres, stenen fjernes og blommerne grilles sorte på skærefladen på en tør pande uden fedtstof. De nu sorte blommer juices sammen med 18 g skrællet ingefær og sættes til at reducere ind til ønsket konsistens på middelvarme i en kasserolle, smag til med honningen undervejs. Imens løsnes skindet forsigtigt på kyllingebrystet, så der kan farseres med svampeduxellen uden kødet skal tages af. Steg kyllingen gylden i ovn ved 200 grader i ca. 20 min. (alt efter størrelsen på kyllingen). Lad kyllingen trække færdig. Brysterne skæres af skroget, portionernes og krydres. KROKETTE MED POCHERET BRYST OG SELLERI 1 stk. kyllingebryst 1 stk. selleri 2 stk. fennikel m. top Persillestilke 1 stk. skalotteløg 5 kviste citrontimian 1 stk. peberrod 1 pk. smør 250 g mel Maizena 15 bl. husblas 300 g panko/rasp 0,5 l æggehvide Grøntsagerne klargøres, skrælles, hakkes osv. Gem en halv selleri til at skære i små brunoise og steg hårdt af. Tilsæt 1 l kold vand, 1 dl hvidvin og lidt salt. Køles let af. Kyllingebrystet soigneres, skindet tages fra. Kyllingebrystet og grøntsagsboullio- | THE HOST | #3/2016 nen vacumeres i samme pose og pocheres i 60 min. ved 59 grader. Lad derefter kyllingen køle af i boullionen og skær den i små tern. Sigt grøntsagerne fra og blancher de små selleri i lagen. Jævn saucen til ønsket konsistens. Tilsæt husblas og bland med kylling og selleri. Støbes og fryses ind. Derefter paneres den i mel, æggehvide og rasp. Fritteres ved 200 grader til gyldent. Ved servering rives der peberrod over. LETRØGET TERRINE PÅ BRAISERET HALS OG LÅR, STEGT LEVER OG CONFITERET HJERTE Lever og hjerte fra 3 kyllinger 1 stk. kyllingebryst 1 dl piskefløde 1 æggeblomme 4 g salt 0,5 l portvin 3 halse u. hoved 6 lår Hvidløg Timian 250 g østershatte ½ bundt Persille skallen fra 1 citron 2 gulerødder 2 fed hvidløg 1 porre 100 g ristede nødder 250 g gulbeder 1 dl æbleeddike 1 dl vand 1 dl sukker Peberkorn, korianderfrø, timian Skindet fra halsen tages forsigtigt af og skrabes rent. Halsen og lårene brunes let af i en gryde med olie. Imens skrælles og klargøres grøntsagerne. Skæres i grove stykker og puttes ned til kødet. Dækkes let til med vand og portvin, læg låg på og braiser i ovnen ved 180 grader i ca. 1,5 time eller til kødet falder fra benene. Imens laves der en fars på kyllingebryst, fløde, æg og salt. Bruges som ”lim” til at holde terrinen sammen. Rens lever og hjerte godt. Hjertet confiteres i en gryde med olie og timian i 30-40 min. ved middelvarme. Lad den trække færdig. Leveren steges hårdt af, krydres med salt og skæres i lange strimler. Rist svampene hårdt, hak de ristede nødder og persillen og bland det hele. Skal mikses sammen med kødet når det er klar. Pluk den braiserede kylling og ryg den let i 5 min i røghat. Når den har fået den SI D E 2 7 ønskede røgsmag tages den fra. Nu blandes alt sammen og rulles op i skindet fra halsen. Bages let af ved 80 grader i ovn til farsen lige har sat sig. Ved anretning steges den op i olie, smør og krydres. Pyntes med syltede beder og en skive af det confiterede hjerte. Bederne skæres i tynde bånd, og syltes i en mormorlage (1 eddike 1 sukker 1 vand og krydder). STEGT PERSILLEROD 5 stk. persillerødder 3 kviste timian 1 kvist rosmarin 25 g smør Vand 12 bl. husblas (400 g puré) 1 stk. hvidløg 2 stilke persille Salt, peber 1 fed hvidløg tørres i ovn indtil sort. Persillerødderne skrælles og skæres i mindre stykker. Steges af i olie med timian, rosmarin og smør. Tilsæt vand og kog af. Sigtes og blendes til puré. Smag til og tilsæt husblas. Støbes i forme og køles af. Persillestilke plukkes, dehydreres i 2 timer og friteres op ved 150 grader. Når persilleroden har sat sig, vendes de ud og varmes på tallerken under film. Rives med brændt hvidløg før servering. mer, cremefraiche, æbleeddike og 200 g olie laves til ”emulsion”. Tilsæt smeltes husblas. Smøres ud på silikonemåtter og fryses. Når frossen stikkes den ud i samme størrelse som kartoflen og gratineres ved anretning. Kartoflerne skrælles og stikkes ud i ønsket form og udhules. Tilberedes ved 84 grader i 2 timer med vand, salt, rosmarin, peberkorn osv. Tomaterne blancheres i let saltet kogende vand. Skallen pilles af og tomaterne krydres med rosmarin, salt og sukker. Bages ved 110 grader i ca. 60 min. Persillen renses og tørres i dehydrater, blendes til pulver når tørt. 2 fed hvidløg skæres tyndt på mandolin. Blancheres 2 gange og frittes ved 160 grader i olie. SYLTET RØDLØG MED PÆRE, HASSELNØD, TIMIAN OG BLANQUETTE 1 dl æbleeddikke 1 dl vand 1 dl sukker 5 rødløg | T H E H O ST | #3/2 0 1 6 Peberkorn, laurbær og korianderfrø 4 pærer 1 bundt citrontimian 1 bundt basilikum 2 dl olie ½ bundt persille 250 g smør 3 stk. æggeblomme 2 spsk æbleeddikke Salt Peber 2 spsk. cremefraiche 38% Eddike, vand, sukker og krydderier koges op. Imens pilles løget i filetter og den varme lage hældes over løgene. Gemmes til anretning. Pærerne skrælles og laves i små parisienne. Rist og hak hasselnødder. Timian, persille, basilikum og olie laves til olie. Smages til med syre. Sigtes og gemmes til at vendes med pære, nødder og fyldes i løgskal. Smøret smeltes og når det bobler piskes det sammen med eddike, cremefraiche og smages til med salt, peber. Puttes på siffon og gives 2 patroner. Holdes varm ved 60 grader. SAUCE PÅ KÅL, JORDSKOK OG HØNS 2 l hønsefond ½ fl hvidvin 1 dl cognac 500 g jordskokker ½ stk. hvidkål Ben, skrog fra høns Citronsaft 1 pk. smør 1 bundt timian Jordskokkerne skrælles og skæres i mindre stykker. Kålen pilles, skylles og snittes groft. Jordskokkerne steges hårdt af sammen med skrogene fra kyllingen og timian. Tilsæt cognac og kog af. Tilsæt hvidvin og kog af. Tilsæt fond og det snittede kål og kog i 30 min. Sigtes nu og reduceres ind til ønsket konsistens. Smag til med smør, salt og citronsaft. KARTOFFEL MED HVIDLØG, TOMAT OG PERSILLE 10 stk. bagekartofler 8 fed hvidløg 2 dl olie 1 dl past æggeblommer Salt Æbleeddike 2 kviste Rosmarin 4 laurbærblade Peberkorn 2 stk. æggeblommer (past) 1 spsk. cremefraiche 38% 2 spsk. æbleeddikke 200 g smagsneutral olie 6 bl husblas 10 stk. cherrytomater 2 kviste rosmarin Sukker ½ bundt persille Saften fra 1 citron Hvidløg bages møre med olie. Tages fra og laves til emulsion med æggeblommer, salt og citronsaft. Gemmes til anretning og bruges som fyld til kartoflen. 2 æggeblom- OM MIKKEL LAURSEN Mikkel Laursen er 31 år gammel og køkkenchef på Restaurant MellemRum i Århus. Han er oprindeligt udlært tjener i 2005, men blev i 2010 færdiguddannet som kok. Han har været en del af det danske kokkelandshold siden 2007 og har repræsenteret Danmark ved både VM og OL for hold. Senest vandt han prisen som Årets Kok 2016 ved Danmarksmesterskaberne i Herning for professionelle kokke. MIKKEL LAURSENS VINDERMENU Jomfruhummer med pocheret æg, kyllingebryst stegt på ben samt dessertmed æble, stikkelsbær og chokolade. SI DE 28 | THE HOST | #3/2016 SI D E 2 9 | T H E H O ST mationsmaterialer på kinesisk. Philip Kyhl fortæller, at kineserne stadig i høj grad bruger QR-koder, som de scanner ind på deres telefon. Det er en forholdsvis nem måde at tilføje informationer på kinesisk til ens hjemmeside og andre kommunikationsplatforme, hvis ikke der er budget til trykte materialer. SERVICEN ER EN KÆMPE FALDGRUBE KINESERNE KOMMER Værtskabet på kinesisk Forfatter: Pernille Sørup Asmussen I dag ejer kun ca. fem procent kinesere et pas. Alligevel er over en million kinesere ude og opleve verden, og Kina er allerede nu det største marked for turisme internationalt. At rejse er det helt store, og kineserne er uomtvisteligt et vigtigt turismesegment – også for Danmark. Det forventes, at 133 mio. kinesere i år vil rejse ud af Kina. I 2020 estimeres antallet at være 250 mio., hvilket er tæt på en fordobling på bare fire år. Godt halvdelen af de kinesiske turister i Danmark er fra Shanghai eller Beijing. Begge er byer med stor international kontakt, hvor indbyggerne har en høj indkomst på linje med europæiske lande. - Kinas eksplosive økonomiske vækst har givet kineserne mulighed for at rejse udenlands. De er i de senere år samtidig begyndt at sprede deres forbrug over flere sektorer, hvilket betyder, at de kinesiske turister er interessante for flere brancher end førhen, hvor det hovedsageligt var shopping, de brugte flest penge på, fortæller Philip Kyhl, der er projektleder i Wonderful Copenhagens Kina-satsning Chinavia. Herhjemme ses tendensen bl.a. på overnatninger. En rapport fra Hotels.com viser, at kinesere i 2014 var placeret som nr. 9 på listen over nationaliteter med størst forbrug på overnatning pr. nat i Danmark. I 2013 var de nr. 10, og i 2012 var de slet ikke på listen. I Sverige og Finland er de henholdsvis nr. 1 og 3. Udviklingen sker i raketfart, og der er flere og flere penge at tjene på de kinesiske turister. FRA PAKKEREJSER TIL INDIVIDUALISTER Tidligere rejste kineserne i grupper og besøgte 10 lande på 14 dage. Det er ved at ændre sig. Flere bliver i længere tid på en destination, og pakkerejser tilbydes nu helt ned til to lande på 10 dage. Samtidig vælger et stærkt stigende antal at rejse individuelt. De kommer for en autentisk nordeuropæisk oplevelse, hvilket især gælder de individuelt rejsende, som er mere nysgerrige end den første bølge af kinesiske turister. Det gør, at kineserne spreder sig over flere forskellige områder, og der åbner sig efterhånden et marked for alting - også uden for hovedstadsområdet. - Vi har i Norden ikke de store ikoniske attraktioner, som f.eks. Eiffeltårnet, så kineserne kommer her af andre årsager. De er i høj grad interesserede i vores livsstil og hvordan vi har indrettet os, fortæller Philip Kyhl. På den anden side er vi også nødt til at gøre Norden mere tilgængelig for kineserne, mener Philip. - Vi glemmer let, hvor europæiseret resten af verden er; selv i en bjerglandsby i Bhutan får man serveret noget så vestligt som kaffe og toast. Vi er derfor vant til at verden har tilpasset sig os. Selvom vi opfatter en destination som meget eksotisk, vil det typisk være langt mere fremmed for en kineser at rejse i udlandet, både sprogligt, kulturelt og gastronomisk. En af måderne, hvorpå vi kan gøre det lettere at navigere i Skandinavien, er gennem øget kommunikation. I takt med at flere og flere kinesere rejser individuelt og selv bestiller rejsen via bookinghjemmesider, vil der være et langt større behov for infor- En spørgeundersøgelse foretaget af Wonderful Copenhagen blandt kinesiske turister vidner om, at der er meget vi stadig kan gøre for at udvikle Norden til et bedre rejsemål for kineserne. I undersøgelsen efterspørges et langt højere serviceniveau og hjælpsomhed, når de besøger Danmark. - Kineserne har en anden forståelse for service og er vant til en høj grad af opmærksomhed fra servicepersonalet, som der i øvrigt er rigeligt af i Kina, fortæller Philip Kyhl. Følelsen af at være særlig som gæst søger vi alle, men mere kulturbevidsthed er et godt udgangspunkt for at kvalificere værtskabet over for kineserne, mener han. SÅDAN BLIVER VI KINA-KLAR En hotelkæde som Hilton har set det potentiale, der er i de kinesiske gæster, og har lavet et særligt koncept, der ruster deres hoteller og personalet til at levere en service tilpasset kinesiske forventninger. Bl.a. er alle værelser udstyret med engangstøfler, da kinesere nægter at gå med bare fødder samt kinesisk te og en elkedel. Kineserne er af den overbevisning, at koldt vand ikke er godt for maven og drikker derfor oftest vandet varmt. Hilton modtager også det kinesiske betalingskort China UnionPay, hvilket også kan modtages i Danmark, hvis man har en aftale med Nets. Desuden er de opmærksomme på, hvilket værelsesnummer kinesiske gæster får tildelt. | #3/2 0 1 6 - Kineserne lægger stor symbolik i både farver og tal. 6, 8 og 9 er lykketal, mens 4 anses for at bringe ulykke. Så forsøg at undgå at give kinesere værelsesnummer eller en etage, hvor tallet fire indgår, opfordrer Philip Kyhl. Med en større viden om kinesisk kultur og adfærd er der mange små ting, man som vært kan gøre for at forbedre oplevelsen for sine kinesiske gæster. Fordelen er, at det kan komme positivt tilbage, når oplevelserne deles på de sociale medier. KODAK MOMENTS DELES PÅ SOCIALE MEDIER Kina er et stort land og det digitale univers lige så stort. Kineserne er enormt aktive på sociale medier. - De bruger det hele tiden og sidder konstant med deres telefon. Både når de booker rejser, men også når de deler deres rejseoplevelser. De tager billeder af alle de ting de oplever og steder de bor - alt bliver delt, og det kan man som hotel og spisested bruge og aktivere potentialet til at få fat på flere kinesiske gæster, fortæller han. YouTube, Instagram og Facebook er blokeret i Kina, hvilket betyder at der er opstået en lang række kinesiske platforme. Det gør, at kineserne er aktive nogle helt andre steder end dem, vi kender og har adgang til. - Kineserne er meget aktive på de sociale medier og online rejsefora, hvor de kan finde anmeldelser af rejsemål, restauranter mv. Det kan man udnytte til sin fordel og blive bedømt på platforme, man ikke selv har mulighed for at skabe eksponering på, slutter Philip. Hør meget mere om, hvordan du bliver Kina-klar hos Wonderful Copenhagen og læs en lang række tips og råd på www.chinavia.dk HØJSÆSONEN FOR KINESISKE TURISTER ER JULI OG AUGUST, MENS DER ER EN STIGNING I KINESISKE OVERNATNINGER OMKRING DET KINESISKE NYTÅR. DERUDOVER SES NOGLE MINDRE PEAKS I APRIL OG OMKRING 1. MAJ SAMT I SEPTEMBER OG OKTOBER. SI DE 30 | THE HOST | #3/2016 SI D E 31 | T H E H O ST ADFÆRD GUDRUN FENGER Advokat, DRC DAGENS RET Medarbejderne – virksomhedens ansigt udadtil Det gode værtskab handler i den grad om mødet mellem medarbejderen som virksomhedens repræsentant og gæsten. For mange besøgende og gæster i branchen er mødet med tjeneren, receptionisten eller værtinden helt afgørende for en god helhedsoplevelse, når de frekventerer en restaurant, en café, et hotel m.v. PAS PÅ AT DU IKKE FORSKELSBEHANDLER På samme måde er den gode helhedsoplevelse ofte et vigtigt succeskriterie for restauratøren. Men hvad må man egentlig stille af krav til sine medarbejderes adfærd og fremtræden for at sikre, at de er de optimale ambassadører for virksomheden i mødet med gæsten. I en tid hvor diskrimination og forskelsbehandling er begreber, der i stigende grad bliver påberåbt - ikke mindst i ansættelsesforhold - er der al mulig grund til at være opmærksom på, hvor grænserne går for arbejdsgivers adgang til indblanding i medarbejdernes personlige fremtræden. Det følger af forskelsbehandlingsloven, at et kriterium eller et krav, der stiller en person af en bestemt ’race’, hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse ringere end andre, betragtes som ulovlig forskelsbehandling. Indirekte forskelsbehandling, hvor et krav der ikke direkte henviser til ovennævnte diskriminationsgrunde alligevel vil betyde, at personer fra en af nævnte grupper stilles ringere, er også ulovlig forskelsbehandling. Forskelsbehandlingen kan dog undtagelsesvist være lovlig, hvis kravet er objektivt begrundet i et sagligt formål, og i øvrigt hensigtsmæssigt og nødvendigt. KRAV TIL PÅKLÆDNING Tager man udgangspunkt i arbejdsgivers adgang til at stille krav til medarbejdernes påklædning, er det oplagt at starte med begrænsningerne. Der er nemlig ikke fri adgang til at forbyde eller påbyde bestemt påklædning. Her sigtes til den velkendte tørklædesag, hvor et supermarkeds beklædningsreglement om forbud mod hovedbeklædning, som ramte en muslimsk kvindes brug af hovedtørklæde, dog blev kendt lovligt af Højesteret. Forbuddet var ifølge Højesteret objektivt begrundet i hensyn til arbejdets udførelse, herunder at virksomheden ønskede at signalere over for kunderne at den er politisk og religiøs neutral. Ved beslutninger om beklædningsreglement, der indirekte kan føre til diskrimination, skal virksomheden overveje om det er nødvendigt med et sådant krav. Det er således ikke ulovligt at kræve, at ansatte bærer uniform eller en bestemt beklædning, hvis dette er en del af virksomhedens præsentation udadtil, og hvis det er et konsekvent krav, der stilles til alle ansatte i samme stillinger. Almindelige krav til bestemt påklædning, såsom krav om sorte bukser, sorte sko og hvid skjorte, er naturligvis i orden. Krav til bestemt hovedbeklædning såsom kasket med virksomhedens logo er også, ifølge førnævnte dom, lovlig, men kan af nogle minoriteter opleves som diskrimination. Herudover kan stilles krav om f.eks. ordentlig hygiejne, at medarbejderne altid møder velsoignerede og med opsat hår, ingen synlige tatoveringer, piercinger m.v., uanset om medarbejderen selv synes det er smart eller ej. Medarbejdernes adfærd og evne til at leve op til virksomhedens krav hertil er underlagt almindelige ansættelsesretlige principper for arbejdsgivers ledelsesret, men visse adfærdskrav kan også være omfattet af forskelsbehandlingsloven. Det vil herefter være en konkret vurdering, om en handling eller opførsel i strid med virksomhedens forventninger eller konkrete retningslinjer er at betragte som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der berettiger en sanktion. En arbejdsgiver vil altid stå stærkere i en situation, hvor det er nødvendigt at sanktionere en uønsket adfærd, hvis virksomheden på forhånd har orienteret medarbejderen om specifikke forventninger og krav. Som eksempler på almindelige adfærdskrav kan nævnes regler for omgangstonen med kolleger, modtagelse af og kommunikation med gæsterne, mobiltelefoni, alkohol, rygning m.v. | #3/2 0 1 6 DRC BEMÆRKER •Forskelsbehandlingsloven regulerer en arbejdsgivers adgang til at stille krav til medarbejdernes fremtræden og adfærd, når disse direkte eller indirekte relaterer sig til race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. • Direkte forskelsbehandling er ikke lovlig. •Kodeks eller krav, der indirekte stiller personer af bestemt ’race’, hudfarve, religion m.v. ringere end andre, er som udgangspunkt ulovlig forskelsbehandling, men kan være nødvendige og sagligt begrundede. •Ulovlig forskelsbehandling giver medarbejderen ret til en godtgørelse. SPROGKRAV Meget apropos den netop indgåede trepartsaftale, som gør det muligt at ansætte flygtninge i en såkaldt integrationsuddannelsesordning, opstår spørgsmålet om arbejdsgivers adgang til at stille sprogkrav til medarbejderne. Umiddelbart er et sprogkrav jo ikke direkte relateret til f.eks. nationalitet eller social eller etnisk oprindelse, men hvis sprogkravet indirekte stiller en person af f.eks. en bestemt nationalitet ringere end andre, kan kravet være indirekte forskelsbehandling, og så skal det være sagligt begrundet for at være lovligt. DRC’S RÅD Som arbejdsgiver skal du være meget opmærksom på forskelsbehandlingslovens beskyttelsesområde, når du stiller særlige krav til dine medarbejderes fremtræden, både i forhold til påklædning og i forhold til adfærd. Herudover er det er en rigtig god idé at få skrevet indholdet af særlige krav ind i personalehåndbogen eller i selve ansættelseskontrakten, så medarbejderen er orienteret om kravene allerede ved ansættelsen, og du undgår unødige tvister om spørgsmålet på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet. SIDE 32 | THE HOST | #3/2016 INDRETNING 1 KONTAKT EN AUTOMATOPSTILLER 11 I DIT LOKALOMRÅDE. Når baren rykker udendørs Tak for Foodex besøget på og velk po-messen , omme nye me n til vores Automa dlem t Fyn A /S 12 UTOMAT 2 5 9 RUPPEN 13 7 ANMARK ApS 14 10 3 En velindrettet bar kan blive et vigtigt omdrejningspunkt for enhver restauration. Baren er bartenderens værksted og begyndelsen for den perfekte cocktail. Baren er mellemstation mellem køkken og restaurant samt mødestedet med gæsten. Derfor skal baren kunne rumme en række funktioner, som kræver gentænkning når baren flytter ud på gaden. Det er andre parametre, som er udgangspunktet for barens konstruktion og design, når baren skal stå udenfor. Der er ofte nogle begrænsninger i forhold til barens størrelse og spørgsmålet om, hvordan baren bedst sikres mod tyveri, hærværk, vind og vejr er essentiel. Samtidig skal en udendørsbar kunne rumme alle de elementer, som der er behov for i en bar, uden at flasker, kaffemaskine, glas og andet dagligt skal hentes ud. Restauratøren skal ubesværet og hurtigt kunne åbne baren og betjene de første gæster. I Brønnum har vi haft to meget spændende projekter med udendørsbarer, hvor vi innovativt er gået ind og har opfundet en unik løsning for kunden. Det har været nødvendigt for at funktio- nalitet, sikkerhed, design og forsikringsspørgsmål kunne gå op i en højere enhed. Fremgangsmåden er, at indpakningen afklares før indretningen og design kan tænkes færdigt. FRA KASSE TIL BAR PÅ FÅ MINUTTER På Hotel Scandic Front i København er en udendørsbar blevet tilskud til hotelkædens udendørsareal, så folk kan komme ud og sidde i højt solskin. Pakket sammen ligner baren en kasse, men trukket fra hinanden bliver det til en driftsikker tosidet bar med en for-bar, som er fikseret, og en bag-bar, som er fleksibel. Altså trækkes bag-baren fri af for-baren om morgenen, når et specialsyet presenningskoncept tages af. Alt er i baren, der på 4-5 minutter kan ”pakkes ud”. Baren har mange funktionelle detaljer. Eksempelvis er fadølsanlægget lavet, så det kan vippes op og ned, og er på den måde tilpasset indpakningen. Den dynamik, som er i baren, er det der gør den sjov, funktionel og spændende. 6 4 8 1 AutomatGruppen Danmark ApS Direktør Tom Hansen Skolegade 6 9300 Sæby Tlf. 44 53 94 02 [email protected] 2 Oles Automater v/ Ole Laustsen Holmevej 265, 2. tv 8270 Højbjerg Tlf. 40 26 00 50 [email protected] 3 Monte Carlo SmbA v/ Orla Rodenberg Tunneldal 19 6330 Padborg Tlf. 30 49 56 15 [email protected] 4 C.A.H. Automatservice ApS v/ Tom Hansen Symfonivej 31 2730 Herlev Tlf. 44 53 94 02 [email protected] 5 Gameteq v/ Leon Jensen Gødstrupvej 102 7400 Herning Tlf. 97 21 26 00 [email protected] 6 7 Ibs Automater v/ Ib Madsen Østergade 17, Herrestrup 4571 Grevinge Tlf. 30 35 37 20 [email protected] www.ibsautomater.dk 8 Midtsjællands- og Stensved Automatudlejning ApS v/ Poul Nielsen Johnsen Storstrømsvej 23 4862 Guldborg Tlf. 54 70 66 70 [email protected] 9 Fairgame Aps Birkevej 4 6950 Ringkøbing Tlf. 75 46 04 46 [email protected] [email protected] www.wurlitzer.dk 10 Automat Fyn A/S Tagtækkervej 1 5230 Odense M Tlf. 63 15 01 01 [email protected] www.automatfyn.dk 11 J.K. Automater A/S Industrivej 22 7700 Thisted Tlf. 97 92 09 25 [email protected] www.jkautomater.dk 12 Bitsch Automatservice A/S v/ Jørn Bitsch Kirkebækvej 163, Romlund 8800 Viborg Tlf. 86 66 10 44 [email protected] www.bitschautomatservice.dk 13 Xpert Spil ApS v/ Poul Erik Rasmussen Korundvej 20 8700 Horsens Tlf. 20 42 80 76 [email protected] GTW Automater ApS v/ Torben Wajngertner Tibbevangen 41 2730 Herlev Tlf. 44 49 56 11 [email protected] 14 Hedemarks Automater ApS v/ Brian Jensen Industrivej 16 6760 Ribe Tlf. 40 94 33 63 [email protected] SIDE 34 | THE HOST | #3/2016 FUNKTIONEL UDNYTTELSE AF PLADSEN Når baren flytter ud på gaden, er den samtidig et ekstra udstillingsvindue og en base for at komme i kontakt med en ny gæst. Her skal baren afspejle et brand, en stil og en stemning, og den skal kunne sætte nogle tanker i gang. Den skal gemme alt det, som ikke er interessant – glas, opvaskemaskine, vask m.m. og vise alt det, som kan opfylde gæstens ønsker og behov. Det handler om at udnytte pladsen maksimalt til køleskab, ismaskine, vask m.m. og indrette baren praktisk i forhold til personalets arbejdsgang. I en bar er serveringen ligeledes en del af showet – folk vil gerne se, hvordan cocktailen bliver lavet, og det skal der tages højde for i indretningen. PAVILLONBAREN designet, nemlig at fronterne skulle kunne slås op som aflukning mod taget om natten. Så når pavillonbaren om morgenen åbner og er smurt ind i graffititags, klappes fronterne ned og den bar, der møder gæsterne, er fortsat pæn og indbydende. I EN BAR ER SERVERINGEN LIGELEDES EN DEL AF SHOWET – FOLK VIL GERNE SE, HVORDAN COCKTAILEN BLIVER LAVET, OG DET SKAL DER TAGES HØJDE FOR I INDRETNINGEN. En del af opgaven i at etablere en bar er naturligvis også det designmæssige udtryk særligt på fronten, som sammen med de kolde øl og vand er med til at tiltrække gæsten. Det faktum blev på mange måder udslagsgivende for et udendørs barprojekt vi lavede til Operaen i Malmø. En installation, der er lukket af om natten, er et oplagt mål for tilfældige graffitiangreb. Et sådan angreb vil typisk ødelægge barens udtryk og den harmoni, der er forsøgt skabt med totalkonceptet. Det var en af årsagerne til, at baren i Malmø blev en modulbaseret firkantet pavillon med ind- og udgang, tag og helt åben til alle fire sider, når den er i brug. Geometrien bestemte EN VINDSIKRET BAR Med installationer udendørs er der samtidig nogle sikkerhedsforanstaltninger, som skal tages i betragtning. Pavillonbaren i Malmø måtte ikke grundmures, men skulle blot kunne stå på pladsen foran Operaen, som et let flytbart byrumsinventar. Derfor blev det skønnet nødvendigt at forankre den til en solidt nedstøbt betonblok under den centrale søjle, der bærer pavillontaget. Selv om taget udvendigt blot har karakter af en kæmpe lærredsparasol på 4 x 4 meter, er det en stærk, hærværkssikret konstruktion med indbyggede låsemekanismer for frontlågerne, LED lys og - ikke mindst - som beskyttelse af såvel personale som maskiner mod det omskiftelige nordiske klima. For begge barer gælder, at det er de mange overvejelser og programmeringsprocessen, der bestemmer funktion, form og design for de to meget forskellige udendørsbarer. Det hele starter med en restauratør, der har en drøm, og det er så vores fornemmeste pligt at opfylde de drømme. OM BRØNNUM Oluf Brønnum & Co. A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for storkøkkenbranchen og beskæftiger over 100 medarbejdere. Brønnum leverer maskiner, storkøkken- og kantineudstyr, porcelæn, bestik, glas samt køkkengrej til offentlige og private kantiner, hospitaler, plejehjem, hoteller, restauranter m.m. Nøglefærdige storkøkkener og kantiner projekteres og indrettes. Brønnum har landsdækkende service og er i øvrigt miljøcertificeret efter ISO 14001 standarden og EMAS certificeret. OM ANDRÉ WEST André West er uddannet arkitekt MAA og Industriel Designer, og han har en mangeårig viden inden for alt vedrørende det kommercielle køkken samt området uden for, hvor kokken skal anrette og gæsten får serveret den gode mad. André har desuden stor erfaring med projektering af køkken, kantine, buffet eller bar – alt sammen med omtanke for såvel helhed som detalje. SI D E 35 | T H E H O ST | #3/2 0 1 6 VELKOMMEN TIL DRC'S NYE MEDLEMMER Danmarks Restauranter & Cafeer er restaurations- og hotelbranchens brancheforening gennem de sidste 75 år. Branchefællesskabet sætter ansvarlighed og restauratørernes frihed i højsædet og repræsenterer mere end 1.500 medlemmer inden for restauranter, cafeer, barer, diskoteker, fastfood, kantiner, overnatningssteder m.m. i hele Danmark. Et medlemskab hos DRC giver bedre konkurrencevilkår, en lang række kontante fordele og et stærkt fællesskab. Vil du vide mere? Kontakt venligst DRC’s sekretariat på tlf. 33 25 10 11 eller send en mail til [email protected]. Som medlem i DRC får du: •Overblik og indblik i de regler og krav, der stilles til dig som restauratør. •Adgang til gratis rådgivning om eksempelvis løn- og ansættelsesforhold, forpagtnings- og lejekontrakter, restaurationslov, fødevarelovning m.v. hos vores ekspertkonsulenter. •DRC arbejder konstant på at forbedre vilkårene for branchens udøvere. Vi varetager dine interesser over for myndigheder og politikere både på landsplan og regionalt. •DRC forhandler fordelagtige indkøbsaftaler med de største og dygtigste samarbejdspartnere for dig. •Advokatbistand og sagsbehandling hos vores jurister til fordelagtige priser. Brass Trangravsvej 14 1456 København K Lotte Walentin Hector's Café Og Restaurant Hammershusvej 2, Sandvig 3770 Allinge Liane Kjær Restaurant Chili (Bronx Burger) Vandkunsten 1 1467 København K Bettina Halkier Brass Bistro & Take Away Øster Farimagsgade 8, st. tv. 2100 København Ø Lotte Walentin Herkules Pavillonen Georg Brandes Plads 3 1307 København K Merete Ive & Dorrit Elmquist Restaurant Det Gamle Apotek Adelgade 2c 8900 Randers C Dorthe Bjørn Christensen Brasserie Svanen Havnegade 8 c 5500 Middelfart Christian Jørgensen Mikkeller ApS Vesterbrogade 20,1.th. 1620 København V Lasse Møller Restaurant Høns & Æg ApS (Hønen & Ægget) Øster Farimagsgade 16 A 2100 København Ø Albert Skov Gudmundsen Holmgreen Café Jens Otto Stemannsgade 9c 8900 Randers C Dorthe Bjørn Christensen Mundgodt Storegade 6 8500 Grenaa Dennis Frederiksen Restaurant Sejlklubben Toldbodgade 14 8930 Randers NØ Dorthe Bjørn Christensen Den Glade Pingvin Søndergade 14 7600 Struer Helle Johansen Peter Baadsmand Sønder Strandvej 16 9480 Løkken Steen Attermann Stoppestedet ApS Kildegaarden 10 7600 Struer Henning Juncker Gl. Holte Kro Malmbergsvej 1 2850 Nærum Anne-Marie Ostrowski Postgaarden Hotel & Restaurant Storegarde 25 4180 Sorø Rene De La Cruz Aalborg City Bodega Boulevarden 8 9000 Aalborg Henrik Leegaard HVAD ER DIN ANDEL AF SPILLEOVERSKUDDET EFTER SPILLEAFGIFT? 70% HOS OS FÅR DU KONTAKT SUPER GAMES AUTOMATUDLEJNING APS STIG HANSEN, TLF. 2040 3001 - er en af de største i Danmark inden for spilleautomater www.supergames.dk
© Copyright 2024