Indbydelse til Musik i Skolen 2016 Her den korte version…se mere på de efterfølgende sider. Hvem: Musiklærere der ønsker at blive opløftede, inspirerede og endnu dygtigere på deres felt. Hvornår: 10. - 11. oktober 2016 Hvor: Den Frie Lærerskole i Ollerup (klik for at se hvor det ligger) Instruktører: Kirsten Juul Seidenfaden, Manner Peschcke-Køedt, Ken Dolva og Anders Møller Pris: Ophold på enkeltværelse Ophold på dobbeltværelse Uden ophold Lektioner: Der er undervisning i 14 timer svarende til 18,67 lektioner Udbyder: Fyns Musiklærerforening 3450 kr 3150 kr 2850 kr Musiklærerforeningen, som er den landsdækkende faglige forening for faget musik i skolen, anbefaler hermed internatkurset, som afholdes af Fyns Musiklærerforening på Den Frie Lærerskole i Ollerup den 10. - 11. oktober 2016. Kurset er skolerelevant, idet det tilgodeser de discipliner (Fælles Mål), der arbejdes med i skolen - såvel i den obligatoriske som i den frivillige musikundervisning. Kurser afholdt af Musiklærerforeningen, og dermed også af Fyns Musiklærerforening, er anbefalet af Danmarks Lærerforening. God fornøjelse! Gertrud Garcia Arozarena Formand for Musiklærerforeningen Musik i Skolen 2016 Om instruktørerne Manner Peschcke-Køedt (i kursusbeskrivelserne forkortet MPK) Uddannet Almen musikpædagog på DKDM. Arbejder til dagligt på musikskole og er ved at afslutte en kandidat i Musikdidaktik på Aahus Universitet (DPU) med fokus på krop og leg i musikundervisningen. Sammen med Kirsten Juul Seidenfaden har hun udgivet bøgerne Lige i øret. Hun laver workshops og korstævner med børn samt efteruddannelse af pædagoger og musiklærere. Kirsten Juul Seidenfaden i kursusbeskrivelserne forkortet KJS) Uddannet musik- og bevægelseslærer på Rytmisk Musikkonservatorium. Sammen med Manner Peschcke-Køedt har hun skabt Lige i øret. Hun laver undervisningsmateriale, kurser og børnekorstævner landet rundt. Til daglig arbejder Kirsten på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med musikpædagogik, rytmik og børnekoncerter. Ken Dolva (i kursusbeskrivelserne forkortet KD) Musiklærer, fritidsmusiker, cand.pæd. i didaktik. Forfatter til bøgerne Sammenspil med rotation - med brug af elevinstruktører for mellemtrin og indskoling (Dansk Sang). Sammenspil med QR-koder 1+2 (Dansk Sang). Tag den på øret! (E-bog). Bøger på vej: Sammenspil med QR-koder 3 – lette numre (til indskolingen og den yngre del af mellemtrinnet). Udkommer november 2016. Musiklærerblog: http://forfatterkendolva.blogspot.dk Anders Møller (i kursusbeskrivelserne forkortet AM) Garvet kursus- og inspirationslærer, musiker, familiefar, forfatter og komponist til sammenspilsbøgerne og sammenspilssytemet Go´ musik – Let at spille, samt korbøgerne Goe´ sange – Dejlige at synge. Anders underviser på Syddansk musikkonservatorium i Odense i faget teoretisk pædagogik og psykologi, sideløbende med at han driver virksomheden Audio Solutions, som forsker og arbejder med tinnitusbehandling, værdig hjælp til demente og støjforebyggende indsats i skoler og institutioner. Han er desuden tilknyttet Ecole Européenne Luxembourg II (Europaskolen) hvor han hvert år underviser i dansk musik og kultur. Anders er en meget entusiastisk og energisk underviser og han brænder virkelig for den gode og kompetente musikundervisning. Musik i Skolen 2016 Kursusbeskrivelser modul 1 1MPK Leg og musikalsk klasseledelse med Lige i øret - Indskoling Leg er børnenes eget projekt. I legen kan børn overskride grænser og erobre nye muligheder, og de lærer at fungere i samspil med andre og tænke konstruktivt og kreativt. Dette er afgørende for deres udvikling, men også uundværlige elementer i forbindelse med musikundervisning. Børn oplever og udtrykker sig med kroppen, og deres erfaringer og indlærte mønstre er kropsligt forankrede. I legen lærer de deres kropslige muligheder at kende og udvikler derved deres selvtillid og selvværd. Musikken rummer det hele; både det kropslige og det legende - derfor er dette afgørende elementer og udgangspunktet for vores tilgang til musikundervisning. På kurset vil vi lege en masse musikalske lege fra materialet Lige i øret, der styrker sangen, dansen og rytmikken. Materialet du får på kurset er enkelt og sjovt - lige til at tage med ud på skolen næste dag. Musiklærerens opgave er at skabe rammerne og muligheden for en kropslig og legende musikundervisning, så den giver mening for børnene. Dette sker bl.a. gennem musikalsk klasseledelse. Derfor er det vigtigt at du, som voksen, har lyst til at lege og indgå i fællesskabet både som forbillede og ligeværdig legekammerat. Men…… legen tager ikke fokus fra musikken, som jo er det, der binder det hele sammen og grunden til, vi er samlet. 1KJS Lav dit eget undervisningsmateriale Kom på kursus i, hvordan man skaber sit helt eget undervisningsmateriale til musikundervisningen. Med udgangspunkt i leg, sang, spil, bevægelse og ikke mindst Fælles mål skal vi lave en masse sange og lege. Medbring gerne instrumenter eller genstande (bolde, sæbebobler, sjippetov, kopper m.m.) du gerne vil have med i en sang. 1KD Rytmisk sammenspil med hele klasser (mellemtrin) og valghold Det kan ikke være meget nemmere! Eleverne får udleveret et ark med QR-koder. Ved hjælp af en smartphone eller tablet skanner de en kode og ryger ind på en instruktionsfilm, hvor de selvinstrueres til at spille den pågældende rolle. Et stort pres er dermed taget af musiklærerens skulder. På baggrund af de populære sammenspilsbøger ”Sammenspil med QR-koder” (november 2014) og ”Sammenspil med QR-koder 2” (november 2014) af Peter Mikkelsen og Ken Dolva stifter du bekendtskab med en håndfuld velswingende sammenspilsnumre, som er oppe i tiden, alle med QR-koder og instruktionsfilm til alle de musiske roller. Lige til at bruge i undervisningen. Vi skal selvfølgelig prøve en masse sammenspilsnumre fra bøgerne af, samtidig med at du lærer metoden og didaktikken bag at kende. Det bliver både sjovt og anderledes… (Bøgerne indeholder bl.a. numre som Endeløst af Rasmus Walter, DJ Blues af Panama, Ahr Der af McEinar, I Havana af Hovgaard Nielsen, Kegle af Sys Bjerre, Nede med koldskål af Shaka Loveless, Klumben m.fl. og Partytime af Bjarne List Nissen). 1AM Garageband på iPad Kurset henvender sig til musiklæreren, som gerne vil i gang med at undervise/arbejde med Garage Band på iPad som hjælper. Lad det være sagt…. Vi musiklærere vil gerne det hele på den halve tid, og det kan til tider være enormt frustrerende. Dette kursus kan hjælpe dig igang med GarageBand på iPad på en god og grundig måde. Hvis du ikke har arbejdet med Ipad og GarageBand i musikundervisningen før, er dette et godt sted at starte! ”GarageBand er den mest populære app til at lave musik med på iPad. Du kan spille, mixe og optage dine egne sange – og dele dem med nogen i den anden ende af lokalet eller på den anden side af jorden – alt sammen med et par enkelte tryk. Det har aldrig været nemmere at lave god musik – og dele den….” Sådan skriver Apple selv i deres produktbeskrivelser af iPad – og det er ikke helt løgn. Vi gennemgår GarageBand og mange af de muligheder det har, med udgangspunkt i at kunne undervise i det. En iPad er ikke et musikinstrument, selvom der er strenge på de virtuelle guitarer osv. Det er en tablet, som er god til at lege med opbygning af musik på. Hvordan kan man variere temaer og kopiere loops, lave ”lagkage” mm. GarageBand er et godt program til at lave musik på uden brug af egentlige instrumenter. Vi skal prøve at lave kompositioner/tracks med trommer, bas, keyboard, guitar og strygere. Faktisk kan GarageBand så meget, at man kan blive helt rundtosset, og det kan pludselig virke uoverskueligt. Det vil jeg forsøge at give nogle gode tips om, hvordan man undgår. Medbring: iPad, Hovedtelefoner, adgangskode til ipad´ ens id. Det er vigtigt at kunne supplere med programmer og selv gratis apps kræver adgangskode. Musik i Skolen 2016 Kursusbeskrivelser modul 2 2MPK Syng med Lige i øret – Kor med krop, stomp og lidt solfege (1.-4. klasse) Har du et kor, eller vil du bare gerne have idéer til morgensang eller sange i musiktimen? Dette er workshoppen, hvor det at synge i fællesskab, er samlingspunktet. Men det er ikke at synge efter noder med lange tekster og en masse papir. Det handler om at synge med kroppen og inddrage den med fagter, dans og udtryk. Det er det, børnene naturligt gør, så det gør vi også. Der skal også være plads til drengene i fællessangen, og de indgår måske i fællesskabet med en meget livlig krop. Den skal der også være plads til. Lidt Stomp og flerstemmighed (solfa) skal vi også nå…. I den praktiske gennemgang af materiale fra bl.a. Lige i øret 3, vil der også blive inddraget lidt teori om børnestemmer, opvarmning, kropsudtryk m.m. Du kan glæde dig til at komme hjem fra kursus med nye, swingende sange i ærmet, som er lige til at synge mandag morgen. 2KJS Boomwhackers – en god vej til sammenspil og leg Har du også et sæt boomwhackers stående hjemme i musikskabet– de farvede plasticrør med forskellige farver? Trænger de til nyt liv? Kom og få en masse musikalske og legende ideer til, hvordan du kan bruge dem i musiktimerne med indskoling og mellemtrin. Materialet tager afsæt i sang, dans og spil – med sange og ideer fra vores undervisningsbøger Lige i øret. Vi skal primært spille med boomwhackers men blander også med andre instrumenter. Materialet er enkelt og lige til at tage med hjem og bruge dagen efter. Boomwhackers kan også lånes i klassesæt hos CFU. 2KD Rytmisk sammenspil med hele klasser 2.-3. klasse - alle elever er aktive og engagerede på én gang. - bygger på nyeste principper og metoder inden for sammenspil - didaktisk velbegrundet. - grundlæggende sammenspilstræning. - sjove musikalske lege og fortællinger. - udforskning af klang og rytme på instrumenterne (bl.a. en fantasirejse). - enkle og brugbare sammenspilsnumre lige til at bruge i undervisningen. - af andre stikord kan nævnes: sammenspil med rotation, og elever der underviser hinanden. Der vil også være numre fra en helt ny bog, der udkommer til efteråret: ”Sammenspil med QR-koder 3 – lette numre” (til indskolingen og den yngre del af mellemtrinnet). 2AM God musik – let at spille ! Sammenspil UDEN trommesæt. 3. – 7. klasse. - Er du af og til frustreret over at skulle aktivere 25 børn i i sammenspil med relevant indhold? - Kunne du tænke dig en effektiv fremgangsmåde i at lave sammenspil? - Kunne du tænke dig at få hele klassen med fra starten? Sammenspil skal gribes rigtigt an. Hvis for mange elever skal vente for længe, bliver de utålmodige, og det stresser instruktionen fra læreren, som igen gør eleverne mere utålmodige, og så kender du sikkert resten… For at komme godt i gang, arbejder jeg med utrolig effektiv fremgangsmåde, en slags ”3-trins-raket” som hedder: Sang – Rytme – Akkorder. En sikker måde at få alle med fra starten! Meget musik kan virke uoverskueligt at gå til, men med få midler og en god plan kan man få det til at lyde af en hel masse. Sammenspil uden trommesæt klinger underligt i manges ører. Men tag ikke fejl. Det virker! Og det virker Fantastisk! Trommesættets rolle er overtaget af baljer, cajon, shakere, tamburiner og andet percussion. Bas, guitarer og keyboards spiller hver især små figurer, som tilsammen fungerer lækkert. Kazoofoner® spiller de uundværlige blæserriffs. Kort sagt: God musik, som er let at spille, fordi alle spiller en lille rolle som tilsammen lyder fantastisk. Helt nye sange, som er lavet specielt til sammenspil. Jeg vil præsentere måder, hvor hele klasser meget effektivt lærer om pulsfornemmelse, dynamik og glæde ved musik…. Og så lyder det VILDT FEDT! Vi skal også arbejde med musikkens attitude; hvad er det der tegner sangen og hvordan får vi det frem. Hvis du allerede har Go musik-Let at spille 1,2 eller 3, så tag dem med…. Modulversigt Siden er til eget brug – husk at angive både 1. og 2. prioritet Modul 1 1MPK 1KJS 1KD 1AM Leg og musikalsk klasseledelse med Lige i øret - Indskoling Lav dit eget undervisningsmateriale Rytmisk sammenspil med hele klasser (mellemtrin) og valghold Garageband på iPad Modul 2 2MPK 2KJS 2KD 2AM Syng med Lige i øret – Kor med krop, stomp og lidt solfege (1.-4. klasse) Boomwhackers – en god vej til sammenspil og leg Rytmisk sammenspil med hele klasser 2.-3. klasse God musik – let at spille ! Kursusønsker (skriv fx 1AM i skemaet for at vælge Garageband på iPad med Anders Møller) 1. prioritet Modul 1 Modul 2 2. prioritet Bindende kursustilmelding Internatkursus Musik i Skolen 10.-11. oktober 2016 Navn: _____________________________________________________ Adresse: _____________________________________________________ Postnr.: _____________________________________________________ E-mail: _____________________________________________________ Telefon: _____________ Skole: __________________________________ Skolens adresse: ___________________________________By: _______________ Skolens EAN-nr.: _____________________________________________________ Skal udfyldes Ophold med fuld kost og overnatning ________ Ophold med fuld kost uden overnatning ________ Ønsker at dele værelse med ________________________________ Ønsker eneværelse ________ Særlige bemærkninger vedrørende kost ________________________________ ____________________________________________________________________ Jeg er personlig medlem af Musiklærerforeningen 1. prioritet ja _______ nej ________ 2. prioritet Modul 1 Modul 2 Dato: _____________ Skolelederens underskrift:_____________________________ Vigtigt Tilmelding scannes og sendes som pdf til [email protected] senest 20. august 2016
© Copyright 2024