Planteavlsnyt
Vinterraps – tid til eftertanke!
12. december 2016
© Gefion
2016 bød på mange udfordringer i vinterrapsen. Lad os kigge tilbage på året og
se, hvad vi kan tage med til 2017 som vigtige ting, vi lærte.
 Rapsudbytter 0-1.700 kg/ha lavere i 2016 i forhold til 2015 – mange ting spillede ind
 Der er mere end 20 behandlinger med sprøjten, man skal forholde sig til i rapsen
 Er kålbrok ved at fjerne grundlaget for rapsdyrkning i Danmark?
Hvor galt gik det?
Der var høje forventninger til rapsen i 2016. Vi havde lige fået en højere kvælstofnorm, så
nu var en af de største begrænsninger for udbyttet fjernet. Da vi nåede høst, måtte de fleste
sande, at der er mange andre faktorer end kvælstof, der kan sætte begrænsninger for
udbyttepotentialet. Da avlen blev gjort op, manglede de fleste ca. 1/3 af udbyttet. Fra de
ejendomme, hvor vi har udført DBII-tjek, kan vi se, at rapsudbyttet i 2016 er ca. 1.200 kg
lavere end samme gennemsnit i 2015. Gennemsnittet dækker dog over forskelle fra 0-1.700
kg/ha. I tabel 1 har jeg givet vores bud på årsagerne til, det gik som det gjorde i 2016.
Hvad lærte vi i 2016?
Der var talrige udfordringer i 2016. Mange rapsavlere måtte sande, at timingen mere end
nogen sinde var vigtig; hvad enten det galt bekæmpelse af snegle, skulpesnudebiller eller
knoldbægersvamp.
Raps er en dyr afgrøde med mange mulige behandlinger. Skal man forsikre sig mod alt?
 Skadedyr: 8-9 sprøjtninger kan være relevante:
2x rapsjordlopper (efterår), 2x ferskenbladlus (efterår), 1x bladribbesnudebiller, 1x
glimmerbøsser, 2x skulpesnudebiller, 1x skulpegalmyg, 2x Snegle
 Vækstregulering: 2-3 sprøjtninger kan være relevante:
2x efterår, 1x forår
 Sygdomme: 5-6 sprøjtninger kan være relevante:
2x rodhalsråd (efterår), 2x lys bladplet (efterår + forår), 2x knoldbægersvamp (hvis
man skal være sikker)
Tæller man sammen, er der mindst 20 (Tyve!)
behandlinger, man skal forholde sig til. Kører man
dem alle, er man sikker på én ting, nemlig at
udgiften bliver urimelig høj.
Den sværeste beslutning at træffe som driftsleder
og rådgiver er at vælge ikke at køre med sprøjten.
Det stiller store krav til begge. Specielt i vinterraps
er der mange usikkerheder omkring afkastet af de
enkelte behandlinger, og det kan være svært at
gennemskue, om man kan springe en sprøjtning
over.
Skulpesnudebille i vinterraps
VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI
Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I 5786 5000 I [email protected] I gefion.dk
Hvad var årsagen til de skuffende udbytter?
I tabel 1 er vist de vigtigste begrænsninger for udbyttet i 2016. Jeg har givet et forsigtigt
bud på tab forårsaget af de enkelte faktorer. I den øverste del af tabellen er vist de mest
udbredte faktorer, der påvirkede udbyttet i 2016.
Tabel 1. Udbyttebegrænsende faktorer i 2016
Muligt tab,
Kg frø/ha
Skadevoldere, der ramte de fleste rapsmarker
Utilstrækkelig bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmyg
(Ubehandlet)
Tørke i foråret (10-15% tab, som i andre afgrøder)
Lavere udbyttepotentiale pga. køligt efterår i 2015, senere såning, sen
forårsfrost og manglende planter efter snegleangreb (10-15% tab)
Lys bladplet
Potentielt lavere udbytte
Mindre udbytte i 2016 i forhold til 2015.
Gennemsnit af DBII-tjek ejendomme
0-300?
0-2.000
(0-1.700)
1.200
Skadevoldere, der ramte specifikke marker/regioner
Knoldbægersvamp (især i det jyske)
Bladribbesnudebille
Kålbrok
Rapsrødsot (TuYV)
0-1.000
0-800?
0-1.000?
0?
0-500
(0-1000)
0-600
0-600
Skulpesnudebiller
Bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmyg har i landsforsøg givet et merudbytte på
500-750 kg/ha ved tre kørsler. Behandlinger vil dog aldrig kunne give 100% bekæmpelse.
Det reelle tab har måske været 1.000 kg/ha, hvor der virkelig har været mange
skulpesnudebiller. Omvendt oplevede vi i denne sæson store regionale forskelle i angreb, og
nogle marker gik næsten fri for angreb.
Tørken i foråret
Tørken i maj/juni måned har kostet omkring 10-15% af udbyttet. Kigger vi på vårbyg, hvede
og frø, er der også her høstet lavere udbytter. I forhold til 2015 mangler vi i disse afgrøder
ca. 10-15% udbytte. En udbyttereduktion på 15% af et rapsudbytte på 5.000 kg/ha svarer
til 750 kg/ha.
Det kølige efterår 2015
Perioden efter såning af vinterrapsen i efteråret 2015 var kølig, og såning skete mange steder
efter den 20. august. Dermed var udbyttepotentialet mindsket allerede fra efteråret. Hvem
husker ikke problemerne med efterafgrøderne! Efterårsvæksten styres blandt andet af antal
graddage efter såning. Raps skal normalt opnå 5-600 graddage inden 1. november. På grund
af det kølige efterår i 2015 skulle rapsen vokse ca. 17 dage længere for at opnå samme antal
graddage som i 2016 og 22 dage længere end i efteråret 2014. Samtidigt var mange marker
voldsomt udtyndet af snegleangreb – se bare luftfotos fra foråret 2016 af jeres rapsmarker!!!
Lys bladplet
Engelske erfaringer viser, at hvis rapsen har 15% angrebne planter ved strækning, giver det
et udbyttetab på 5%, svarende til ca. 250 kg/ha. Fra England ved vi også, at effektiv
bekæmpelse af lys bladplet skal startes op i november og følges op i marts/april. Angrebene
i foråret gik lidt i sig selv, da rapsen begyndte at blomstre. I landsforsøg er på trods af det,
registret merudbytte på op til omkring 280 kg/ha ved bekæmpelse i april måned.
Knoldbægersvamp
Regionalt/lokalt var der i områder kraftige angreb af knoldbægersvamp. Her blev i forsøg
målt merudbytter på op til 720 kg/ha for sprøjtning i fuld blomst. Timingen med sprøjtning i
fuld blomst var i disse forsøg altafgørende for succesen ved sprøjtningen, mens det var uden
betydning om løsningen hed Efilor eller Amistar + Folicur Xpert (Orius).
Bladribbesnudebillen
Billen flyver ind i rapsen tidligt i marts/april. Derfor kan der opnås en hvis ”sideeffekt”, når
man behandler mod glimmerbøsser. Erfaringer fra Tyskland siger, at larvernes angreb
generelt overvurderes. Her er gennem årene fundet 30-84% angrebne planter, og de målte
merudbytter for bekæmpelse svinger fra 0-800 kg/ha. I 2017 vil der være øget fokus på
bladribbesnudebillen. Der er planer om landsdækkende monitering for at få et overblik over,
hvor udbredt billen er i Danmark.
Rapsrødsot (TuYV)
Virussygdommen vurderes til at have haft en lille betydning i 2016. Virus overføres via
ferskenbladlus om efteråret. Sygdommen optræder ligesom havrerødsot og vil være mest
udbredt i lune efterår og ved tidlig såning – forhold vi ikke havde i efteråret 2015.
Kålbrok - Se video på planteavlsnyt.dk
Kålbrok er en tikkende bombe under
rapsdyrkningen. Sønderjysk Landboforening har i dette efterår undersøgt 28
rapsmarker for kålbrok og fundet kålbrok i
omkring 50% af markerne! Trængte
sædskifter med raps hvert 3-4 år er den
største synder i opformeringen af kålbrok.
Figur 1 viser sammenhængen mellem
antallet af rapsfrie år og procent angrebne
planter.
Kålbrok opformeres i korsblomstrede
plantearter, og smittesporerne kan hvile i
jorden i 18-20 år. Spildraps kan opformerer
kålbrok allerede tre uger efter fremspiring.
Det er langtfra kun i rapsstubben, der er
problemer med spildraps. ”Falsk sædskifte”
med spildraps i bunden af efterafgrøder er
også med til at opformere kålbrok.
Figur 1. Sammenhæng mellem procent planter angrebet af kålbrok og antal rapsfrie år i 21
sønderjyske marker (Sønderjysk Lbf., 2016).
På billedet ses en efterafgrøde med olieræddike på et areal,
hvor der normalt dyrkes sukkerroer og aldrig har været
dyrket raps. Alligevel er der fremspiret raps. Der kan være
tale om en dårligt rengjort mejetærsker, eller en utilsigtet
iblanding af en rest rapsfrø sammen med udsæden.
Vil man minimere risikoen for kålbrok i rapssædskifter, kan
efterafgrøder etableres uden brug af korsblomstrede arter –
fx med græs, honningurt og korn. Køb af pligtige
efterafgrøder og (fjern)brak til MFO kan overvejes.
Spredning mellem marker sker ved over-slæbning af inficeret
jord fra smittede arealer. Få gram jord kan indeholde en
masse smitstof. I praksis er det en umulig opgave at rengøre
maskinerne tilstrækkeligt for jord. Traktorer og redskaber
kan medbringe op mod 150 kg jord! Vær opmærksom på det,
når du kører fra et smittet til et sundt areal.
Er resistente sorter løsningen på kålbrok?
Der findes kålbrokresistente rapssorter. Sorterne inficeres af kålbrok, men viser ikke
symptomer. Alle resistente sorter indeholder dog samme resistens-gen. Det betyder, at hvis
først resistensen er nedbrudt, så er den nedbrudt for alle sorterne. Dermed er dyrkning af
resistente sorter måske kun en kortfristet løsning. Resistensnedbrud kan udskydes ved kun
at anvende de resistente sorter i et begrænset omfang. Anvend derfor kun resistente sorter
hvor det er nødvendigt, dvs. på smittede jorde, og ikke som en forsikring på rask jord
Venlig hilsen, Planteavlsrådgivningen
Lars Skovgaard Larsen