1. No category

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE
4
2016
MØD
Den
skaldede
kok
Med slagter
på jagt
lt t
a
k
o
L nd blade
Ve 5 sider fra g
fdelin
din a
TEMA
Slidt helt ned
Så kort lever vi
Så syge bliver vi
Så ondt har vi
Oles leder
Så fik vi has
på PSO-afgiften
I mange år har jeg presset på for at få
ændret de danske afgifter, så de ikke
koster arbejdspladser. Det går ikke, at
virksomhederne nærmest presses til at
rykke produktion ud af landet, fordi de
danske afgifter er langt højere end vores
nabolandes. En af disse konkurrenceforvridende afgifter er – eller rettere
sagt var – PSO-afgiften.
Det var nemlig næsten som at få en tidlig julegave, da regeringen sammen med
et stort flertal i Folketinget blev enige
om en model til afskaffelse af PSO-afgiften – kun Enhedslisten og Alternativet står uden for aftalen.
Og modellen læner sig op ad det forslag,
som vi stillede sammen med Dansk
Metal, Landbrug & Fødevarer og Dansk
Energi i foråret. Fremover skal den
grønne omstilling nemlig finansieres
over finansloven. Dermed bevarer vi
danske arbejdspladser, og vi sikrer den
grønne omstilling.
Og så er det værd at notere, at det brede
politiske forlig henover midten betyder,
at aftalen er langtidsholdbar. Det er en
ikke uvæsentlig styrke.
Sagen om PSO-afgiften viser, at det
nytter noget at presse det politiske
system, især når man løfter opgaven i
flok.
Den erfaring tager vi med os videre.
For PSO-afgiften er desværre ikke den
eneste sten på vejen mod flere danske
arbejdspladser. På vores kongres - som
du kan læse mere om på side 10 - fik vi
opbakning til at fortsætte det politiske arbejde, så vi hele tiden sikrer, at
politikerne husker vigtigheden af at
skabe gode vilkår for de danske fødevarevirksomheder og for fødevarearbejderne. Den opgave er desværre ikke
blevet mindre efter regeringen er blevet
udvidet med Liberal Alliance og De
Konservative.
Der bliver nok at tage fat på i 2017.
Tilbage er nu blot at ønske alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF og
deres familier en rigtig glædelig jul og
et lykkebringende nytår.
Medlem af :
Indleveret til Postvæsenet
12. december 2016
Redaktion:
Emilia Maria van Gilse,
[email protected]
Christian Juel Jørgensen.
[email protected]
Morten Torbjørn Andersen,
[email protected]
PSO-afgiften er desværre ikke den eneste
sten på vejen mod flere
danske arbejdspladser.
– OLE WEHLAST,
FORBUNDSFORMAND I
FØDEVAREFORBUNDET NNF
Ansvarshavende:
Ole Wehlast
E-mail [email protected]
Hjemmeside www.nnf.dk
Grafisk design
Stine Lindborg & Jacob Tesch
Tryk
KLS Grafisk Hus
2
S U BS TAN S 4/2016
Oplag 25.000
ISSN 1903-6663
Telefon 3818 7272
Mail [email protected]
Fødevareforbundet NNF
Molestien 7
2450 København SV
Forsidefoto
Rune Evensen
Indhold
Mit mad-tip: Flæskestegen til jul
Før&Nu: Kongres 1984 og 2016
Frontkæmperne: Flere sprog på arbejdspladsen
Interview: Den skaldede kok
Krydsord
Kontingent
4
8
12
26
30
31
TEMA
D E T KU ’ S KE FO R D I G /
Lykken vendte efter otte
år som ledig
Rikke Juul brugte stort set hele sine 20’ere på dagpenge
og kontanthjælp. Men hvordan kunne det gå så galt?
SIDE 22
Slidt helt ned
Fødevarearbejderne slider hårdere end de fleste.
Se hvad det betyder for levetid, arbejdsskader –
og hvad det betyder for forbruget af smertestillende
medicin.
SIDE 16
E F TE R F YR A F TE N /
A- K A SS E N /
Slagter på jagt
Få styr på de nye dagpengeregler
SIDE 20
SIDE 24
Slagterne har en fordel, hvis fritidsinteressen hedder
jagt. Se hvorfor og oplev den herlige stemning en
lørdag morgen i Kruså.
De nye dagpenge-regler giver mulighed for, at
dagpengeperioden kan blive forlænget, hvis du
har haft småjobs.
SU BSTANS 4/2 016
3
KORT NYT
Mest delt på
Facebook:
Fødevareforbundet NNF’s Facebook
30. september:
Ole Wehlast lancerer sin
egen 2025 plan på
kongressen
Fedtlaget giver flæskestegen sprøde svær
Slagter Svend Blankholm fra supermarkedet Dalgaard i
Hørsholm gør os klar til en rigtig god flæskesteg til jul
FORTALT TIL CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
tip
t
Mi
I vælten på
Twitter:
Simon Kollerup rapporterer
fra #NNFkongres:
dma
Det starter med, at du køber en god svinekam. Danish Crown har lavet en dry aged,
som har en tør overflade, og kun fås med ben. Det næstbedste er en flæskesteg fra en
frilandsgris. Der skal være ben i. Det giver saft. Det må ikke være sådan en, hvor der ikke
er noget fedt under sværen. Den er kun til biksemad. Fedtet er hemmeligheden bag en
sprød svær.
● Ovnen skal stå på 180 grader varmluft
● Flæskestegen skal krydres med salt og laurbærblade
● Læg den helt lige i ovnen, så sværen får samme varme
hele vejen rundt
● Den skal have halvanden time. Hvis sværen ikke er sprød
til sidst, så giv den 250 grader de sidste 10 minutter
● Sværen er perfekt, når den begynder at boble
Chat med a-kassen
Har du spørgsmål til a-kassen,
så kan du chatte med en
medarbejder direkte på
www.nnf.dk/a-kasse
4
S U BS TAN S 34/2016
/2016
Få svar på din smartphone
Fødevareforbundet NNFs hjemmeside
er lavet, så den nemt kan bruges på
en smartphone. Tjek nnf.dk, når det
passer dig.
Tillidsfolk samarbejder
på tværs af mejerier
Nye signaler
fra DC-topchef
Tillidsfolk på kryds og tværs af fagforeningerne Fødevareforbundet NNF, 3F og
Danske Mejeristers Forbund på en række
mejerier udenfor Arla-hatten har lavet
et nyt netværk for at hjælpe hinanden.
Dermed kan de eksempelvis sende folk på
kursus sammen, få gode råd til en konkret
sag og meget andet.
De fleste danskere kender mest
Danish Crown som en virksomhed,
der skærer ned og lukker arbejdspladser. Fremover er topchef Jais
Valeurs masterplan, at Danish Crown
skal lokke flere grise til slagteriet
med gode priser – og der skal udvikles bedre produkter med højere
- Det er rigtig godt at snakke med andre,
som har stået med samme problem og
selv har løst det allerede på en lignende
arbejdsplads, siger Trine Hermann og Lone
Nielsen, som er arbejdsmiljørepræsentant
og tillidsrepræsentant hos Løgimose Mejeri på Fyn. Læs mere på www.nnf.dk.
De fleste slagtere
ser brandgodt ud.
SIMON JUL, KOMIKER, SLAGTER OG
KØDELSKER I KAMPAGNEN
MEAT YOUR FUTURE FOR
GOURMETSLAGTERUDDANNNELSE
Mystisk
bakterie-sag
Der er nok ikke mange, som føler
sig meget klogere, selvom der bliver
holdt mange samråd og skrevet mange
linjer i pressen om MRSA-bakteriens
udbredelse i Danmark. Tværtimod.
Giv besked
Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.
Ring eller skriv til din afdeling – du
finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling
Ring på 3818 7272
Fødevareforbundet NNF har ét samlet
telefonnummer. Ring på 3818 7272,
ligegyldigt hvad du skal have hjælp
med – vi står klar ved telefonen.
SU BSTANS 4/2
2/2 016
5
KORT NYT
Høje kakaopriser
sender chokolader
på skrump
AMNESTI TIL
MÆLKEKASSE-TYVE
Eksplosion i prisen på kakaosmør har
sat en række kendte chokolade-produkter
på skrumpekur. Ifølge FødevareWatch og
Financial Times er Snickers-bar, Toblerone
og bøtten med Quality Street chokolader
blevet mindre. Råvarepriserne er steget
med 40 procent i år.
Hvem kender ikke en knallertkører eller en børnehave med en grøn mælkekasse? Mælkekassernes succes er så stor, at Arla nok engang efterlyser sine mælkekasser.
Årligt forsvinder der hele 300.000 mælkekasser fra mejeriet. Kasserne kan indleveres
kvit og frit i det lokale supermarked. Og Danmarks Naturfredningsforenings arbejde
med indsamling af affald får en krone per kasse.
Framelding af
partistøtte
Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske
formål over medlemskontingentet, skal afgive skriftlig erklæring senest
fredag 6. januar 2017 for at være gyldig fra årsskiftet.
Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som indsender
kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen eventuelt
beslutter at bevillige i 2016. Det beløb, der trækkes fra, går i stedet til forbundets
oplysningsarbejde, eksempelvis tillidsrepræsentantsuddannelser o.lign. Erklæringen indsendes til forbundets statsautoriserede revisor og er derfor anonym i
forbundets videre arbejde.
Har du tidligere meldt fra, så er det ikke nødvendigt at indsende kuponen igen.
Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller partipolitiske
formål, skal du meddele dette til den statsautoriserede revisor.
Navn
Personnummer
Adresse
Postnr.
By
Medlem af afdeling
Kuponen sendes senest
fredag den 8. januar 2016 til:
Revisionsinstituttet
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Postboks 76
2630 Tåstrup
Kuverten mærkes ’Fødevareforbundet NNF’.
Dato
Underskrift
Radio
Få nyhederne læst op.
På nnf.dk/podcast kan
du hver 14. dag finde en
ny radioudsendelse
6
S U BS TAN S 34/2016
/2016
Mød os på Facebook
På Facebook er der debat
mellem medlemmer.
Du kan være med på
facebook.com/nnfdk
Leon var allersidste
mand i Fjerritslev
Mens Ticans slagteri i Fjerritslev stoppede officielt i foråret 2015, så fortsatte
Leon Larsen i halvandet år, indtil han
1. oktober gik på pension efter 45 år på
virksomheden.
- Jeg blev tilbudt arbejde hos Tican i
Thisted, da lukningen blev meldt ud.
Men de vidste godt, at jeg ikke ville
med derud, så kort tid før min pension.
Derfor fik jeg en specialopgave med at
skære udstyr ned, fortæller han.
I de sidste 10 måneder gik han helt alene
på slagteriet, kun afbrudt af håndværkere, der kom forbi for at hjælpe eller
hente maskiner og bånd, som kunne
bruges i Thisted, Ansager eller andre
steder.
- I starten var det trist, og det har jo
været vedmodigt at gå og pille ned, når
man har brugt det meste af sit liv her,
siger han og slutter:
- Samtidig var det også dejligt, at jeg
kunne få lov til at blive her til min
pension.
DET SKAL DU SE:
’Gidseltagningen’
Vi kan ikke vente! Bagmændene bag ’Borgen’ og ’Forbrydelsen’ kommer nu med
’Gidseltagningen’. De otte afsnit kan ses til
foråret på Kanal 5.
DET SKAL DU HØRE:
Leonard Cohen
November bød på farvel til den legendariske musiker Leonard Cohen. Han
nåede lige at udsende det nye album,
’You Want It Darker’ – og vi skal da
også lige høre ’First We Take Manhatten’ og ’Hallelujah’.
DET SKAL DU
LÆSE:
Sepp
Leon V. Larsen nåede 45 år på slagteriet i Fjerritslev uden en sygedag.
Tilmeld dig nyhedsbrev
Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF
direkte i din indbakke. Du tilmelder dig
på nnf.dk/nyhedsbrev
Livshistorien, hvor
vores allesammens
Sepp Piontek fra
80’er-landsholdet
fortæller, hvorfor
Danmark kunne
have gået hele vejen
til VM-finalen i 86.
Sig din mening
og vind præmier
Tilmeld dig vores webpanel,
og bliv hørt – nnf.dk/webpanel
SU BSTANS 3/2016
SU BSTANS 4/2 016
7
Vi dækker, hvis taget ikke gør
Kun for
medlemmer
Vejret er blevet mere ekstremt. Derfor skal du have en husforsikring, der
dækker, hvis taget ikke gør. Med Alkas Husforsikring er du godt rustet. Vi dækker
bygningsskader pga. vand, voldsomt skybrud, snetryk og storm. Forsikringen
gælder desuden alle bygninger på din grund. Som en særlig medlemsfordel, får
medlemmer af Fødevareforbundet NNF 10% rabat på forsikringen.
LÆS MERE PÅ ALKA.DK
ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16
AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: ARKIV & RUNE EVENSEN
FØR & NU
KONGRES
Der bliver flittigt læst avis til kongressen i NNF i
1984, som blev dækket ivrigt i landets dagblade.
Det var forbundets 2. ordinære kongres. Næringsog Nydelsesmiddelarbejder Forbundet som det
retteligt hed, var blevet stiftet blot fire år før i 1980.
I efteråret 2016 mødtes knap 300 delegerede i
Aalborg til Fødevareforbundet NNFs 10. ordinære
kongres.
Læs om kongressen på de næste to sider.
SU BSTANS 4/2 016
9
Kongres 2016
Sådan blev de store
FRA SEKS TIL FIRE AFDELINGER
I 2020 skal Fødevareforbundet NNF være
reduceret fra seks til fire lokalafdelinger.
I dag er forbundet delt ind i lokalafdelingerne Sjælland & Øerne, Lillebælt-Fyn,
Sydjylland, Østjylland, Midt Vestjylland og
Nordjylland.
Målet er, at de fire afdelinger skal være
nogenlunde lige store og hænge logisk
geografisk sammen.
10
S U BS TAN S 4/2016
FORTSAT SELVSTÆNDIGT
FORBUND
Allerede før kongressen blev den foreslåede fusion med Dansk Metal taget af
bordet. Kongressen gav opbakning til en
ny struktur under navnet Fællesskabsløsninger2, hvor forbundet kører selvstændigt
videre – og samtidig er åbent overfor
samarbejde og mulige undersøgelser af
tættere samarbejde med andre forbund.
BEDRE ØKONOMI KRÆVER
HØJERE KONTINGENT
Fra 2020 må udgifterne ikke være højere
end indtægterne i forbundet. For at nå
det mål skal kontingentet bl.a. sættes op
med 1,5 % om året, a-kassen skal drives
for to gange dagpengesatsen pr. medlem
pr. år, og kontingentet for elever stiger, så
det med udgangen af 2020 er 130 kroner
om måneden. Samtidig vil der fra 2017
til 2020 blive opkrævet et udlignende
kontingent.
linjer
Fundamentet for Fødevareforbundet NNF’s kommende
fire år blev lagt, da 300 delegerede var samlet i Aalborg
den 29. september til 2. oktober. Her de vigtigste beslutninger, for dig som medlem.
Hvorfor er det altid os med det
hårdeste slid, de fleste år på
arbejdsmarkedet, den laveste løn
og de korteste uddannelser der
skal betale den højeste pris?
OLE WEHLAST,FORBUNDSFORMAND
FØDEVAREFORBUNDET NNF
GRUPPELIV BLEV AFSKAFFET
Kongressen besluttede, at forbundets
gruppelivsforsikring skal ophøre ved udgangen af 2019. Beslutningen har betydning for alle medlemmer, da ordningen
er obligatorisk. Efter kongressen er næste
skridt, at forbundets hovedbestyrelse
snarest tager stilling til, hvordan afviklingen af ordningen kommer til at ske.
Indtil 31/12 2019 vil alle medlemmer være
omfattet af en sum ved dødsfald, en sum
ved invaliditet og medlemmer, der inden
31/12 2019 kommer på folkepension og
opfylder kriterierne for at modtage udløbssummen, får den udbetalt.
HER ER DEN NYE OG
MINDRE TOPLEDELSE
Der er fremover fire valgte i forbundet
frem for seks. Som forbundsformand blev
Ole Wehlast genvalgt. Som ny forbundsnæstformand blev Jim Jensen valgt.
Som de to forbundssekretærer blev
Flemming dal Cortivo og Per Hansen valgt.
LÆS MERE
Læs mere på kongres.nnf.dk
SU BSTANS 4/2 016
11
Bo Gert Christensen
FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN
[ SB Pork i Brørup ]
Da vi fik de første polske kolleger var
opfattelsen, at de bare var arbejdskraft,
så der kiggede man ikke til, at de skulle
lære dansk. Det tror jeg, at man har
fortrudt lidt i dag. Der stilles større og
større krav til miljøet og til produktet,
og så kan der let komme smuttere på
grund af sproget.
Derfor må vi også bruge en del tolkning. Når man skal bruge en tolk, så
skal du vide, at tolken oversætter lige
præcist det, som der bliver sagt. Der
12
S U BS TAN S 4/2016
skal ikke meget til at misforstå noget –
og hvem der sagde, hvad og hvornår. Jeg
oplever tit, at vedkommende oversætter
ud fra det, som han mener, der bliver
sagt i stedet for det, som der bliver sagt.
Det betyder, at jeg skal give korte og
kontante beskeder.
Der er ganske få, som har gået på
dansk-kursus af egen interesse. Når
koncentrationen er så stor, som den
er hos os (70-80% er udlændinge), så
betyder det, at de naturligt nok kan
snakke deres eget sprog. Står du og
arbejder på en linje som den eneste dansker mellem fire polakker, så betyder
det noget socialt, hvis man ikke kan
snakke sammen.
Man kan jo godt sige, at vi får brugt
det engelske og tyske, som vi kan. Nogle
af mine kolleger får lært nogle polske
ord. Men i den ideelle verden snakkede
vi dansk i produktionen – og alle skulle
lære det. Hvis vi fik kørt uddannelse
på det, så kunne vi sideløbende sige, at
danskere skulle lære polsk eller et andet
sprog. Tanken bliver af og til løftet, men
det er op ad bakke, når man ikke har
stillet kravet, da man ansatte folk.
Mange ansatte i fødevarebranchen er udlændinge. På nogle arbejdspladser taler en stor
del af medarbejderne et andet sprog end dansk. Tillidsrepræsentant Bo Gert Christensen,
SB Pork i Brørup og Torben Lyngsø fra Danish Crown i Ringsted oplever, at hverdagen skal
forsimples for at undgå misforståelser.
Torben Lyngsø
FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN
[ Danish Crown Ringsted ]
På slagteriet arbejder 40 forskellige nationaliteter. De fleste er bosat i
Danmark og har lært at tale og forstå
dansk. Det gælder for eksempel tyrkere
og vietnamesere. Men vi har en ret stor
gruppe polakker, der er kommet i løbet
af de sidste 10 år. I dag taler omkring
300 ud af 900 kolleger polsk.
Vi prøver at holde fast i, at der skal
tales dansk på slagteriet. Tidligere
oplevede vi, at der blev råbt efter folk på
fremmede sprog, og det var med til at
skabe en dårlig stemning. Nogle havde
en fornemmelse af, at der blev talt bag
om ryggen på de dansk-talende. Men
det oplever vi ikke efter, vi fik taget en
god snak omkring det. Man kan selvfølgelig ikke undgå, at der bliver talt polsk
i kantinen, men i produktionen skal
man tale dansk.
Det kan give tillidsrepræsentanten
store udfordringer, at ikke alle forstår
dansk. Vi arbejder på akkord, og det er
som udgangspunkt et svært lønsystem
at forstå – og det bliver ikke nemmere,
når jeg ikke kan tale direkte med kollegerne. Jeg oplever, at det oftere er de
ikke-dansktalende, der bliver frustrerede, når akkorderne bliver strammet og
deres indtjening falder. Det er næsten
umuligt at forklare, hvad det er der sker,
når det hele skal tolkes frem og tilbage.
Jeg synes, at der er et større fokus på
vigtigheden af, at alle skal kunne forstå
og tale dansk, end der har været – også
hos ledelsen. Vi er enige om, at der er
behov for nogle værktøjer, der kan være
med til at gøre det tydeligt for ikkedansktalende medarbejdere, hvordan
vores lønsystem fungerer.
SU BSTANS 4/2 016
13
Tema : Slidt helt ned
Det går den forkerte
vej. Jeg spiser flere
og flere piller, siger
jeg til ham.
- ALLAN S. LAURIDSEN
Allan tog 14 piller om dagen, da forbruget var på sit højeste. Siden slutningen af
august har han været sygemeldt. I dag er han trappet ned på syv om dagen.
Til sidst kunne jeg
ikke holde rattet, når
jeg kørte hjem i Aygoen
Ikke engang 40 år gammel har Allan
Lauridsen
måttet
kaste
håndklædet
i rinVi har spurgt
en lang
række
medlemmer,
gen.
Tilhar
sidst
spiste
så store
mængder
om de
ondt,
nårhan
de går
på arbejde
–
piller
klarenødt
arbejdsdagen,
at kroppen
og omfor
deat
bliver
til at spise medicin.
sagde stop.
AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Første prøvede han med sportscreme. Det er vel bare et slag.
Det var det bare ikke.
Derefter blev det en pille morgen og aften for at tage smerterne og være klar til arbejdsdagen. Og så skulle den sag være
14
S U BS TAN S 4/2016
ude af verden. Det var den bare ikke.
Vi sidder i Allan S. Lauridsens stue. Kun et albue-bind afslører historien. Papegøjen Romeo pipper lidt under dens dyne.
Allan serverer kaffen på den blomstrede dug. Hvalpen har
begejstret budt velkommen. Børnene er til svømning denne
eftermiddag, som virker som et nedslag i en helt almindelig
dansk børnefamilie i byen Harre syd for Nykøbing Mors. Der
er bare det, at 38-årige Allan som 18-årig valgte at arbejde i en
af de brancher, hvor det fysiske slid er allerhårdest.
Da han fik arbejde på slagteriet i Skive skrev han sig ind i en
lang familietradition. De første fem år gik det derudaf. Men så
kom det snigende.
Efter 15 år på slagteri
•Allan S. Lauridsen har arbejdet på Danish Crown
i Skive og Herning
•Haft afstikkere til vinduesfabrik og chaufførjobs
•Startede som 18-årig
•Skal som 38-årig finde et nyt arbejdsliv på grund
af smerter
UNDERSØGELSE:
Hvor ofte tager du smertestillende
medicin for at kunne passe dit arbejde?
- Kroppen begyndte at blive træt på en anden måde. Jeg måtte
sove en time til halvanden bagefter for at blive klar igen. Det
blev svært med små børn. Derfor holdte jeg, siger han og fortæller, at han i flere år tager arbejde på en lokal vinduesfabrik.
Han savner dog slagteriet, den bedre løn og kammeratskabet.
Og kroppen føles frisk igen. I 2011 får han job hos Danish
Crown i Herning. Hans gamle arbejdskammerat John fra
Skive arbejder også der.
- Der var ikke noget bedre. Jeg elskede det job, siger han i dag.
Starter midt på natten
De får arbejdet med at skære hovederne af. Tre mand står de
og skærer 750 grise i timen. En dag begynder det at værke i
albuen. Det, som han tror, er et slag, går ikke væk.
- Det bliver bare værre og værre. Cheferne skal ikke vide det.
Hvis de opdager, at man får for meget smertestillende, så kan
jobbet være i fare, og hvad skal man så lave, fortæller Allan
om tankerne, han går med i den periode.
Hver morgen står han op kl. 2.50. Han møder ind tre kvarter
før de andre, så han kan nå at slibe knivene efter hans egen
standard og starte maskinen op.
Det der først var to piller morgen og aften bliver hen ad vejen
til 14 piller om dagen. Først spiser han Ibumetin – og så
Mandolgin for at dulme smerterne. Da det er værst, får han
blokader af lægen, som siger, at han skal melde sig syg. Han
kører alligevel på arbejdet, som han er så glad for.
- Du mister appetitten. To basser om morgenen og så lidt trøfler. Det er ikke rigtig mad, men det er det, du kan, konstaterer
han.
Kroppen begynder at sige fra.
- Til sidst kan jeg ikke holde på rattet, når jeg kører hjem i
Aygoen.
Hver dag 8%
Hver uge 12%
Hver måned 18%
Sjældnere 25%
MOD SMERTER
To basser om morgenen og så
lidt trøfler. Det er ikke rigtig mad,
men det er det, du kan.
- ALLAN S. LAURIDSEN
KILDE: ANALYSE DANMARK
SU BSTANS 4/2 016
15
Tema : Slidt helt ned
UNDERSØGELSE:
Hvor ofte har du smerter
på grund af dit arbejde?
Hver dag 42%
Hver uge 22%
Normalt laver Allan alt sit brænde selv. I øjeblikket kan
armen hverken holde til at fylde skuret op eller tage i skoven
og lave brænde. Står jeg med en sav, så må jeg give op efter
ti minutter, siger han.
Hver måned 14%
Aldrig 22%
KILDE: ANALYSE DANMARK
Opbakningen er fantastisk hos Danish Crown, da han endelig indvier sin mester.
- Jeg er nødt til at få en snak, siger han til mester, som han
iøvrigt er meget begejstret for.
- Det går den forkerte vej. Jeg spiser flere og flere piller, siger
jeg til ham.
I løbet af halvanden måned har de to rundbords-samtaler
om udviklingen. Tillidsmand, mester og fabrikschefen deltager. Allan lover, at han skal trappe de mange piller ned. Danish Crown afprøver ham også på to-deler-holdet og andre
typer jobs på slagteriet for at afhjælpe problemerne.
- Jeg prøver også at hjælpe gulvmanden. Det kan jeg heller
ikke, fortæller han.
To uger efter sidste rundbors-samtale kommer det, som
bliver den endelig dom.
- De mener ikke, at de har mere til mig dernede.
Allan må sygemelde sig. Lægens besked er nedslående, men
klar.
- Du kommer ikke tilbage.
Hvad så nu?
- Ja, det er frygteligt. Hvad skal man så? Det skal stadig køre
rundt økonomisk. Nogle gange tænker jeg på at melde mig
rask. Men det kan jeg jo ikke. Så kan man tænke over at køre
lastbil. Men der er man Palle alene der i bilen. Det er svært
og mærkeligt, når man har brugt så mange år på slagteri.
16
S U BS TAN S 4/2016
Man snakker
ikke højt om det
Pilleforbruget er ikke noget, som man snakker højt om i
omklædningsrummet, siger Allan S. Lauridsen, som selv tog
smertestillende medicin i en længere periode for at klare
arbejdet på slagteri.
- Man hører ikke om det, man skal lige kende en, som
kender en. Det er lidt en bagverden. Jeg er helt sikker på,
at det er udbredt. Det er mange, som har det sådan, mener
han.
Hvis lægen siger nej
Han vurderer, at folk bl.a. hjælper hinanden med at få fat i
receptpligtig medicin, hvis lægen har sagt nej til at udskrive
det. Til gengæld er det ikke et fænomen, som man ærligt
deler med sin tillidsrepræsentant eller ledelse omkring sig.
- Man snakker aldrig højt om det, når der kommer en
mester. Det er heller ikke noget, som man drøfter med
tillidsfolkene. Man er bange for, at der bliver grebet ind,
siger han.
Begrænset i stort set
alt, hvad hun gør
Efter 16 år som tobaksarbejder sagde ryggen stop.
I dag lever Lisa Herringstad Larsen med store smerter
og begrænsninger i alt, hvad hun gør.
AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
- Jeg kan egentlig ikke komme på
noget, hvor jeg ikke er begrænset. Det
eneste jeg har sat mig for, det er, at jeg
hver dag skal tage mig et bad, have tøj
på og gå en lille tur med min mand.
Bliver du nødt til at tage medicin
for at klare dagen?
- Ja, tre gange om dagen. Og så skal jeg
hele tiden passe på, at jeg ikke gør noget
over min formåen. Og det er lidt svært,
når man er vant at bruge sin krop. Det
hjælper bare ikke.
Er der nogen udsigt til, at det
bliver bedre?
- Nej, men kommunen tror stadig på
det. Jeg er i et nyt ressourceforløb for
at blive afklaret, om jeg kan klare et
fleksjob, men det kan jeg jo ikke. Det er
der masser af læger, som allerede har
set på.
Fortryder du, at du som ung
valgte den vej, som du gjorde?
- Jeg ærgrer mig over, at jeg har haft så
mange tunge løft. Det har været rigtig
meget manuelt arbejde med tunge løft
oppe over hovedet. Det har selvfølgelig
haft en indvirkning.
Jeg ærgrer mig over,
at jeg har haft så
mange tunge løft.
LISA HERRINGSTAD LARSEN
De aner ikke, hvor
hårdt de arbejder
Pensionen kan blive udskudt med et halvt år, og det
er 58-årige Andreas Reiss langt fra tilfreds med.
AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Andreas Reiss nærmer sig enden på et
langt arbejdsliv. Faktisk har han regnet
ud, at med hans indsats på akkorden, så
svarer hans arbejdsindsats til 77 år .
- Først skar politikerne i vores efterløn,
og vil de have os til at arbejde et halvt
år længere. De aner ikke, hvor hårdt vores arbejde er, siger slagteriarbejderen
fra Danish Crowns slagteri i Blans.
Kan du mærke dine mange år på slagteriet på kroppen?
- Jeg kan stadig arbejde, men jeg må
gøre en del øvelser for at holde kroppen
i gang. Oprindeligt havde jeg planer om
at stoppe, når jeg bliver 60 år. Men det
får jeg jo ikke lov til. Når jeg har holdt
en lang ferie, så må jeg starte langsomt
med at arbejde i tre dage den ene uge og
fire dage i den næste.
Tager du medicin for at klare det?
- Nej, men jeg går jævnligt til fysioterapeut for at blive løsnet op i kroppen.
Når jeg har holdt en
lang ferie, så må jeg
starte langsomt.
ANDREAS REISS
SU BSTANS 4/2 016
17
Tema : Slidt helt ned
Hver fjerde slagteriarbejder
spiser piller hver uge
Fødevarearbejdere må i
stort omfang ty til medicin
for at klare arbejdet, viser
ny undersøgelse.
AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN /ARKIVFOTO: JENS BACH
En stor gruppe fødevarearbejdere
indtager hver uge medicin for at holde
smerterne på afstand.
Det viser en større undersøgelse, som
Analyse Danmark har foretaget for Substans blandt Fødevareforbundet NNF’s
medlemmer.
Således svarer hver fjerde slagteriarbejder, at de enten dagligt eller mindst en
gang om ugen spiser smertestillende
medicin for at klare arbejdet.
Alligevel må de være hårdføre. For 4
ud af 10 slagteriarbejdere siger, at de
dagligt har smerter i forbindelse med
arbejdet.
Fællestillidsmand hos Danish Crown
i Blans, Brian Vestergaard mener, at
grænsen for længst er nået.
- Efter at hastighederne er blevet sat op,
så er vi på grænsen for, hvad folk kan
holde til. Vi ser skulderskader, hofteskader og skadede håndled udover almindelig slitage. I takt med, at pensionsalderen stiger, så får folk flere problemer.
Hvor udbredt er brugen af medicin hos
jer?
- Det ved vi ikke. Det er ikke noget, som
man taler så meget om. Jeg ved, at der
er mange, som går til fysioterapi for at
få hjælp, siger han.
Megahårdt hos os
Arbejdsmiljørepræsentant Allan Mosegaard Kristensen fra Danish Crown i
Herning kalder slagterierne for mega-hårdt ramt af nedslidning. Han ser
store problemer forude i takt med, at
pensionsalderen er på vej op.
- Mange har indtil nu holdt, når de
bliver 60 år og kan gå på efterløn. De
siger, at hvis de skal have nogle okay
år, så kan de ikke blive og vente på den
økonomiske gevinst nogle år ud i fremtiden. De er simpelthen slidt op. For
dem som er i 40’erne i dag, så venter
der markant flere års arbejde, og det
bliver et stort problem. Folk vil stadig
være slidte, siger han.
I takt med, at pensionsalderen stiger, så får folk
flere problemer.
BRIAN VESTERGAARD, FÆLLESTILLIDSMAND
DANISH CROWN I BLANS
NNF’ere lever kortere
Forventet restlevetid for 60-årige i NNF’s og AC’s forbund (2014/2015)
NNF’ere har knap tre gange så mange arbejdsskader
Antal arbejdsskader pr. 1000 beskæftigede for NNF’ere og andre. Gennemsnit 2010-13
ANTAL
40
NNF’ere
30
NNF’ere
Akademikere
NNF’ere
Akademikere
20
84,4
år
86,9
år
81,5
år
84,3
år
10
18
S U BS TAN S 34/2016
/2016
Ikke NNF’ere
Økonom Emilie Agner Damm har påvist,
at Fødevareforbundet NNF’s medlemmer
er dem, som har flest arbejdsskader.
Jo mere man dykker
ned i det, så ser man,
hvor hårdt og belastende arbejdsmiljø, som
de arbejder under.
EMILIE AGNER DAMM, ØKONOM
ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD
Arbejdsliv fyldt med
smerter overrasker ikke
Mange slagteriarbejdere og
folk med andre typer fysisk
arbejde udvikler kroniske
smerter, fortæller overlæge.
AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
mer på vores klinik. Det er blandt andet
slagteriarbejdere, som får kroniske
smerter i typisk skuldre, nakke, albuer
og led ligesom vi typisk ser folk fra
andre erhverv med hårdt fysisk arbejde,
fortæller han.
Det kommer ikke som en stor overraskelse for Lars Brandt, ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk
Klinik, Odense Universitetshospital,
at mange fødevarearbejdere og særligt
slagteriarbejdere siger, at de ugentlig
tager smertestillende medicin for at
klare deres arbejde.
- Det lyder meget sandsynligt. Vi ser
jævnligt folk med meget store proble-
Mange må stoppe efter 20-25 år
Han oplever, at mange slagteriarbejdere
må kaste håndklædet i ringen efter 2025 år i branchen.
- Det er noget af det hårdeste fysiske arbejde, vi har i Danmark. Det er
ensidigt, hårdt arbejde i højt tempo. Vi
har mange undersøgelser, som dokumenterer, at jo længere man arbejder
sådan, jo højere er risikoen for kroniske
Mange NNF’ere forlader arbejdsmarkedet tidligt
smerter, siger han.
Analytiker Emilie Agner Damm fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har
været med til at sammenligne medlemmerne af Fødevareforbundet NNF med
andre faggrupper i forhold til tilbagetrækning, livslængde og arbejdsulykker.
Når hun hører, at hver fjerde slagteriarbejder siger, at de ugentlig tager
smertestillende medicin er hun ikke
overrasket, selvom hun betegner tallet
som helt vildt.
- Desværre ikke. Når man dykker ned i
tallene, så lever NNF’s medlemmer kortere, de får langt flere arbejdsulykker,
så nej, jo mere man dykker ned i det,
så ser man, hvor hårdt og belastende et
arbejdsmiljø, som de arbejder under.
*KILDE: ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD
Andel som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årige
PROCENT
25
20
15
NNF’ere
Øvrige LO
10
5
FTF
Akademikere
SU BSTANS 4/2 016
19
Efter fyraften
Jagt
Slagter på
Klappere og jægerne med hunde placerer sig i den
ene ende af skovstykket, mens de øvrige jægere,
skytterne, tager opstilling i den anden ende for at
være klar, når vildtet drives imod dem. Når alle er
på plads, blæser Brian i hornet, og så er jagten i
gang.
Efter en kop kaffe og en dram på mødestedet, køres de 23
klappere og jægere og deres hunde på to vogne ud til det
første skovstykke.
20
S U BS TAN S 4/2016
Efter en kop kaffe og en dram på mødestedet, køres de
23 klappere og jægere og deres hunde på to vogne ud
til det første skovstykke.
Solen skinner, og humøret er højt denne tidlige lørdag morgen
i november, da jagtselskabet mødes. Brian Vestergaard er til
dagligt slagter og fællestillidsmand på Danish Crown i Blans. I
fritiden gør han brug af sit slagterfag som aktiv jæger. Han har
gået på jagt i 25 år for at nyde kammeratskabet, spændingen og
naturoplevelserne. Sammen med sin hund, Ally, er Brian af sted
stort set hver weekend fra september til januar. I dag er Brian
sammen med fire af sine venner vært for et jagtselskab med
hunde og klappere ved Kruså tæt på den tyske grænse.
FOTO OG TEKST: RUNE EVENSEN
Jægerne med hunde krydser frem og tilbage
på tværs af skovstykket, mens de arbejder sig
frem for at drive, hvad der måtte være af vildt
i retning af skytterne. De er selv klar til at skyde, hvis der er vildt, som vælger at bevæge
sig i den modsatte retning.
I dag er det sparsomt med vildt, men Brians 2,5-årige springerspaniel, Ally, arbejder hårdt i den tætte skovbund. Brian har selv
oplært Ally i at gå på jagt, og hun er blevet så dygtig, at de får
mange jagtinvitationer, for hunden er vigtig for en vellykket jagt.
Som uddannet slagter
har Brian en stor
fordel, når rådyret er
nedlagt. Han er hurtig
til at brække dyret,
lige når det er skudt.
Når det kommer til
udskæringen, kan
han gøre det på 10
minutter, hvor andre
bruger en hel dag uden
at få lige så meget kød
ud af det.
SU BSTANS 4/2 016
21
Det ku’ ske for dig
Knap 10 år på dagpenge
og kontanthjælp
Rikke Juul har brugt sine 20’ere på kontanthjælp og dagpenge efter
en række uheldige beslutninger. Nu arbejder hun på Tulip i Svenstrup. Hendes søn fik hende ind på en ny kurs.
AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
H
ænderne flyver afsted, mens der
bliver pakket pepperoni. Det lyser ud
af 29-årige Rikke Juul, at hun er glad
for sit arbejde. Og at hun kan lide at
knokle. Hun har arbejdet på Tulips pølsefabrik
i Svenstrup et par uger. Men for bare nogle få
uger siden var Rikke på kontanthjælp.
Hvordan ender man med at bruge stort set
hele sine tyvere på dagpenge og kontanthjælp?
Kvittede jobbet da krisen ramte
I 2008 er Rikke færdig med sin butiksuddannelse. Hun lander et job i Bilka, men sidder
mest bare i kassen. Det synes hun ikke er så
spændende, så hun siger op.
- Det var rigtig dumt, konstaterer hun tørt
i dag.
Det var lige før, at Danmark og resten af
verden blev kastet ud i en global økonomisk
krise. Det betød også, at det pludselig ikke var
til at få et job som nyuddannet i Nordjylland.
Rikke var ung. Der gik ”fest og ballade i
den”, som hun siger. Pludselig havde den ene
dag taget den anden, og før hun så sig om, var
der ikke flere dagpenge. Rikke kom på kontanthjælp.
Hendes venner havde heller ikke noget arbejde, så der blev festet igennem. Både hendes
venner og hendes daværende kæreste, var ofte
på kant med loven.
- Når jeg står på den anden side og ser på
det, så er det elendighed, der binder dem sammen, siger hun.
Hun møder meget modgang undervejs.
Et grundforløb som tandklinikassistent
22
S U BS TAN S 4/2016
munder aldrig ud i en læreplads.
En graviditet ender med at hendes datter
døde i niende måned mens hun stadig var inde
i maven.
- Det slog mig fuldstændig ud af kurs, siger
hun.
»Der er mange bekymringer og trælse
breve man slipper for«
Vendepunktet for Rikke blev hendes søn.
Han er 3,5 år i dag.
Faren var i fængsel. Da han skulle løslades,
havde Rikke haft tid til at tænke sig om.
- Tanken om, at min lille bitte dreng skulle
sidde sammen med sådan nogle mennesker.
Det gad jeg ikke. Det er jo ikke godt selskab for
børn.
Hun flyttede. Fjernede de gamle venner fra
Facebook. Begyndte at snakke mere med sin
familie. Hun mødte en ny kæreste.
- Hvis vi skulle have de ting, vi drømte om
som for eksempel en bil, så skulle jeg have et
job. For at sige det rent ud, måtte jeg få fingeren ud af røven.
Det var også kæresten, der forslog, at hun
søgte job hos Tulip i Svenstrup.
Hun kom til samtale. Egentlig gik det ikke
så godt, men de ringede og tilbød hende jobbet:
- Jeg havde aldrig troet, at fabriksarbejde
ville passe så godt til mig, som det gør. Der skal
ske noget. Der skal være fart på, siger hun.
Den gode løn betyder selvfølgelig også meget efter så mange år på kontanthjælp.
- Der er mange bekymringer og trælse breve, man slipper for, siger hun.
For at sige det rent ud,
måtte jeg få fingeren
ud af røven.
- RIKKE JUUL, MEDARBEJDER HOS TULIP I SVENSTRUP
Jeg havde aldrig troet, at fabriksarbejde ville passe så godt til mig,
siger Rikke Juul der arbejder hos Tulip i Svenstrup.
LÆS: »Der er så meget papirarbejde«
- Der er så meget papirarbejde. Man
glemmer menneskerne bag, siger Rikke
Juul.
Læs hele Rikkes historie og hendes forslag til, hvordan kontanthjælpssystemet
kan blive bedre på nnf.dk.
SU BSTANS 4/2 016
23
A-kassen
FÅ OVERBLIK:
Her er de nye dagpenge-regler
Ny mulighed for at forlænge perioden med dagpenge. Færre dagpenge til
nyuddannede. Det er blandt fornyelserne i de nye dagpenge-regler, som
er en del af hverdagen fra nytår.
AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / TEGNINGER: JACOB TESCH
Alt håb forsvinder ikke efter
to år på dagpenge
Har du haft arbejde indenfor de to år, hvor du har modtaget dagpenge?
Hvis ja, så kan du fremover bruge de arbejdstimer, som du har fået udbetalt løn for, til at forlænge perioden med dagpenge.
Hver time kan veksles til to timer med dagpenge. Også timer fra før 2.
januar 2017 giver mulighed for at forlænge dagpengeperioden. Dagpengene kan maksimalt forlænges med et år efter, at du som fuldtidsforsikret
medlem har optjent 962 arbejdstimer.
Indtil 1. juli 2017 skal du dog i en overgangsperiode mindst have 9,3
arbejdstimer for at kunne forlænge dagpengeperioden med en uges
dagpenge.
Dagpenge skal være udtømte,
før du har ret til seniorjob
Sådan får du ret til
dagpenge for to år igen
Hvis du som medlem af a-kassen har ret til et seniorjob,
når din ret til dagpenge er udløbet, så er det er krav, at
du først bruger din ret til at forlænge dagpengeperioden.
Først når den forlængede dagpengeret er brugt, kan du
overgå til et seniorjob.
Hvis du ikke bruger arbejdstimer til at forlænge dagpengeperioden,
så får du efter 1.924 timers arbejde igen ret til dagpenge i to år.
Dø ren
b i n d er
24
S U BS TAN S 4/2016
Nyuddannede uden børn
får dyk i dagpenge
Når du som nyuddannet efter januar
melder dig ledig, kommer du til at
leve for en mindre dagpengesats, hvis
du vælger at få ret til dagpenge som
nyuddannet. Den falder nemlig til 71,5
procent af den maksimale dagpengesats. Nyuddannede ledige, som skal
forsørge børn under 18 år, beholder
dog den nuværende sats på 82 procent af den maksimale dagpengesats.
Nu kan seniorer få job-tips fra a-kassen
Modsat i dag kan folkepensionister efter årsskiftet også være medlemmer af
a-kassen. Medlemsbidraget på 141,50 kr./måned er meget billigere end det
almindelige medlemsbidrag, men til gengæld giver senior-medlemskabet
ikke ret til dagpenge. A-kassen kan tilbyde gode råd og tips til jobsøgning.
I
Flere nye regler til juli 2017
Ændringerne af dagpenge-systemet fortsætter 1. juli 2017.
Læs mere om de kommende ændringer på nnf.dk
SU BSTANS 4/2 016
25
Interview
Slap nu af kok. NU!
Carsten Olsen, kendt som
den folkelige mand i ’Den
Skaldede Kok’, øver sig
gevaldigt i at sige fra og
skrue ned for tempoet.
AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Skoletrætte Carsten Olsen pjækkede fra skolen og tog ind til landets fineste hotel,
d’ Angleterre på Kgs. Nytorv i København. Han ville være kok. Først blev han afvist
af portneren. Du er ikke gammel nok til at komme ind, lød beskeden. Men han ville.
Og kendte kun d’ Angleterre. Han gik en tur på Strøget og kom tilbage igen. Heldigvis havde portnerne skiftet vagt.
26
S U BS TAN S 4/2016
Jeg har det allerbedst, når det hele kører, og vi skal lave mad til 350 mand.
Om Carsten Olsen
Civil status: Skilt, far og har ny kæreste
Stilling: Selvstændig med cateringfirmaet
’Den Skaldede Kok’, forfatter, underviser og
musiker
Født: København i 1964
Baggrund: Uddannet kok med læreplads
på hotel d’Angleterre.
Debuterede som tv-kok på DK4 i 1999.
Har ejet restaurant ’Perlen’ i Tivoli indtil 2013.
SU BSTANS 4/2 016
27
Interview
K
økkenchefen var en
kæmpe.
-Har DU en aftale med
mig, sagde han. Carsten
turde ikke sige ja, men øjeblikket efter
blev fremmødet alligevel belønnet.
11-årige Carsten fik en aftale om at starte som elev – om fem år.
- Så kom der et brev med guldramme
om, at Hr. Carsten Olsen havde fået læreplads. Der blev det ligesom lige meget
med skolen.
Langt fra byen
Vi møder ham i en lagerhal. Her lejer
han sig ind og bruger det meste af sine
stunder. Langt fra d’Angleterre. Langt
fra tv-studiet hvor han blev kendt som
kendis-kokken med almindelig dansk
mad, der adskiller sig fra stjernekokkenes tegnede tallerkener. Til vores ene
side ser vi Espergærdes fodboldbaner.
For os fodboldnørder drages øjnene
mod det grønne græs. Den anden vej
ligger en skrothandler med en kulisse
fra en Olsen-banden-film. Ilden står
op af en gammel olietønde. Der er lidt
flækket brænde. Og døde biler.
- Det ser mærkeligt ud, konstaterer han.
- Bliver du ikke bange her, når det er
mørkt, spørger jeg.
- Det burde jeg. Men jeg bliver ikke
bange for noget. Jeg nyder stilheden og
freden. Jeg voksede op i byen, men jeg
savner på ingen måde København.
Livet som den skaldede
Olsen siger han ofte om sig selv. Danskere kender ham som ’Den Skaldede
Kok’.
Betegnelsen bruger han også i sit catering-firma, som er en del hans forretning udover musikeren Carsten Olsen,
forfatteren og hans ugentlige madlavningstimer i Helsingør med udfordrede
unge. Det skal vise sig, at han har det
ambivalent med at være fænomenet den
skaldede kok.
Han byder på Nescafe. Placerer mig i
hans egen og kærestens yndlingsplads,
den blomstrede sofa. På bordet ligger
Rock’N’Roll kogebogen. Der er kranie-modeller på bordet, i karmen - og
et kranie tegnet i det højre øre. Når han
holder foredrag – om det er i Sæby eller
Køge - så spørger folk altid nogle faste
spørgsmål. Et er, er han rocker.
- Jeg har været i biker-miljøet i mange
år. Det er broderskab, fester og meget
lort. Det har været sjovt, men jeg bruger
ikke tid på det længere.
Alene med mor
Han husker ikke, at han har boet sammen med sin far. Han flyttede, da han
var tre år. Så var han og mor alene. Hun
slog sig ned i en to-værelses på Tårnvej
i Rødovre. Carsten fik det ene værelse.
Og lærte tidligt at klare sig selv.
- Når jeg skulle besøge min far (i Holstebro red.), så tog jeg afsted med kufferten under armen seks-syv år gammel
med bussen ind til Hovedbanen. Der var
ikke råd til, at mor fulgte mig afsted.
Jeg kunne ikke rigtig læse, men måtte
spørge mig frem, og så finde toget – og
få hjælp på toget, når jeg skulle skifte
igen. Det har nok formet mig til en, som
vil bestemme over sig selv.
I 1999 blev han hyret til at være standin i et kokkeprogram på DK4. Det ene
blev til to. Og så gik seertallene amok.
Og 160 tv-programmer – og etableringen af ’Den Skaldede Kok’ kom til.
- Det er både succesen og forbandelsen.
Jeg præsenterer mig altid som Olsen fra
’Den Skaldede Kok’. Men det er jo den
Fra jeg var helt lille, så var der mor og mig. Så stod jeg der seks-syv år gammel,
og skulle selv tage ind til Hovedbanen og tage toget til Holstebro.
28
S U BS TAN S 4/2016
Der var ikke mange, som troede, at
jeg blev 30. Hver dag er en succes.
– CARSTEN OLSEN
De faste:
Jeg præsenterer mig altid som Olsen fra ’Den Skaldede Kok’, siger Carsten Olsen.
skaldede kok, folk vil ha’. Folk ringer: Er
det ham selv, som kommer. Nej, det kan
han ikke. Nå, så skal vi ikke have mad
alligevel. De tror ikke, at vi kan lave
mad uden mig. Men jeg lavede jo ikke
88.000 retter om året, da vi var i Tivoli.
blev 30 vel. Hver dag er en succes. Der
er mere ro på, kan man sige. Man bliver
ældre og klogere på en eller anden
mærkelig måde. Nemmere er det også
at sige fra, og sige, at det der gider jeg
egentlig ikke.
Er det et pres at være den skaldede kok?
- Det er lidt mindre nu. Det var fandme
hårdt. Man blev flået i fra alle sider og
kanter. Lige pludselig kunne jeg ikke
gøre, hvad jeg plejer. Sidde på værtshus
i et hjørne og spille dum. Bing, så ligger
det på Facebook.
Er det svært at nå dertil?
- Ja, det har i hvert fald været for mig.
Også fordi jeg har svært ved at sige nej.
Og så skal jeg lige gøre noget for nogen,
eller så er det synd for ham eller hende.
Det har jeg simpelthen måttet lære mig
selv. Jeg har altid haft gang i fem tusind
ting, siger han, mens fire grillpølser
kommer på panden, så han og kæresten
kan nå lidt mad inden næste aftale.
Hvad er den største fejlantagelse om dig?
- At jeg er en bisse, og på stoffer. Det
er jeg jo ikke. Og jeg vil slet ikke røre
sådan noget.
Har du et bedre liv nu end da tvkarrieren var på sit højeste?
- Nu er jeg lige blevet 52 år i mandags.
Der var ikke mange, som troede, at jeg
Hvis du møder dig selv midt i den mest
hektiske tv-tid, hvad ville du så sige til
dig selv?
- Slap af. Nu. Men man gør jo, det man
gør. Og så kan man sidde nu og sige, at
hold kæft hvor var det åndsvagt.
Læser til dagligt
Opskrifter og biografier. Har lige læst om
Bruce Springsteen og i gang med Freddy
Mercury.
Bedste tv
Lige nu er det Gator Boys på Animal Planet.
Altid i mit køleskab
3-Stjernet Salami.
God til
At være på, og få folk til at slappe af.
Dårlig til
At passe på mig selv.
Favoritbog
Min første bog ’Den skaldede kok’.
Der blev jeg meget stolt.
Min drøm som 10-årig
Kok.
Bange for?
Ikke for noget. Det er et stort problem.
Men selvfølgelig bekymrer jeg mig for min
kæreste, min søn og mit barnebarn.
Men jeg kan godt finde på at køre 270 km/
timen på motorcykel.
Troende
Jeg håber, at der er mere mellem himmel
og jord.
Hvad kører du?
Elsker at køre motorcykel, og så bliver det
også til mange timer i min Transporter,
når alt udstyret skal med.
SU BSTANS 4/2 016
29
KØD- GÅR
SVÆRE TYRE- ÆRESSPISE
PÅ KORPS SLAGSEN TALJER FÆGORD
FREM- SKRUMP
TER
STILLET
TIL EN
SÆRLIG
PERIODE
1
2.
STATONE DIGVÆK
4
SLYNGTERGLAD DES- LANDSBY
SYUMO- BADE- NINGSYD FOR PLAN- TALENTUDTRYK TO HORSENS
TER FULDE GREJ DERNE STRAND KAST
UGIFT
S L A G T E R E N S J U L E S Y L T E
P E R I O D E N
GIFTER
SIG
MED
Æ G T E R
BUSSER
N I E R E
SPANSK
TITEL
D O N
TONEART
PRES
LIGE
MED
KVIST
PLANTE
SOM
FREMSTILLES
I ABSOLUT
MØRKE
E N
ANBEFALET
R
FREMSKAFFE
L E V E R E
HÅNDTAG
TRÆER
D M I
TØVE
N Ø2 L E
GLOSER
G D U R
STERIL
BIBELDEL
T R O L D E
FILM OG
TV-SERIE
KURS
M O T I V A T I O N
VEJRTJENESTE
A J O U R
MAN
UHYRER
VAND
I USA
BEVÆGGRUND
DYSTER
UDSIGT
DR-PROGRAM
JÆVNER
LØBET
H A N K
ÆLDSTE
GRAVID
OM HEST
L I E R E R
L E O
V U E
RUMMET
HAST
HUSDEL
SUPPEINGREDIENS
I R A N
RIOJA
V I N
TØJ TIL
VÅDE
DAGE
R E G N S L A G
MEGET
GOD
SERV
E S
JOMFRUER
M Ø E R6 UDTRYK
T E L E D A T A
KIGGE
GRÆSK
Ø
M E L O S
MARK
E N G
NORD
N
RUST
FØRSTE
KVINDE
HJORTE
S T A R T4 R E K
S A V N E
E V A
STRUDS
DERES
EFTERSKRIFT
PULVER
TÆRE
TALKUMMET
VILLA
VEJ
TOBAK
PURITANER
PIGENAVN
GENERAL
I R
VEDBEND
KEMISK
FORB.
E A
SAMTIDIG
PADLE
BEVÆBNET
JEG
BAGVÆRK
UDRÅB
SVENSK
DANSER
HAFT
M E N S
KLAPPET
START
N Y R I G9 E
TOILETARTIKEL
D E O D O R A N T
JY. BY
ARVEENHED
SUK
Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF
Molestien 7, 2450 København SV senest 1. februar 2017.
Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.
Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes
direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i
næste nummer af Substans.
30
S U BS TAN S 4/2016
IKKE
TÆNDT
STED
V I A
O N
GRÆSK
TEGN
BRIE
N O
NEDBØR
GENLYDE
PENSIONSTID
A
E T A
HOT
FJELDSIDE
I N
S L U D
FJOLS
A E T
JULEFRI
FORSVARSPAGT
A K
KALIUM
KARAKTER
K
N A T O
F E R I E10
LiaXord
Løsningen på krydsordet i Substans nr. 3 2016: Sommertid
Vindere af krydsord nr. 3 2016:
Erik Thomsen, Esbjerg
Bente S. Buch, Gadbjerg
Mogens Kristensen, Svenstrup J
OVER
LEKTION
J E T O N
OPKOMLINGE
I
FARVE- E
E K 7 NUANCE
N E T I M E
A8 R M E R E T
SPILLEMØNT
DEBET
STEDORD
S N E5 G L
S H A G
D I L D S I L D
E F E U
E G
E R
E J E N D O M
EDB-
FROKOSTRET
FLAG
SES
FRUGTBAR
JULEDESSERT
G E S I M S
Æ T S E
P S
E M U
LØVTRÆ
LIGEDAN
L O E N
ASIATISK
LAND
MANGLE
ROM.
KEJSER
D E E
N E S3 T O R
K I M F R I
DRENGENAVN
MÅLERE
SKOTSK
FLOD
SEKSTI
Kodeord:
Indsendt af:
Gade:
Postnr. Og by:
Fødselsdato:
Løsning på opgave 3
TIDSRUMMET
STEGTEGRØNNETOMATER
TERRIN.OLIEFORURENE
UROE.EIS..DR.KRANSE
VATNISSE..RODE.LO.L
EP.ENTERTAINERE.RET
DIP.DUR.ELG.SETTER.
E.ISSE.ARKTIS.TØRKE
CREME.IRRE.KEFIR.EJ
HA.ARKONA.STRED.AND
AVER.ON.SNUET.ENDDA
MISTE.ESSER.EVNE.EM
POT.NORMER.KRÆ.VALM
IL.SØD.UVORN.KRADSE
GIGT.LOGI.HÆKKE.LER
N.ARTER.NGO.RESTERE
OKSER.KUER.MORE....
NI.GEVIR.ÅLUM.R....
ENDE.EDER.SKARV....
RASTEDE.ÅND.DIA....
Kontingent
Sådan bliver dit kontingent i 2017
Se hvad kontingentet går til
Kontingent til forbund og a-kasse medlemskab
Pr. måned
Pr. uge
897,81
207,19
Fuldtidsforsikring
Kontingent til medlemskab af a-kassen uden forbund
Pr. måned
Pr. uge
490,50
113,19
Fuldtidsforsikring 1%
32%
35%
Kontingent til medlemsskab af forbund uden a-kasse
Pr. måned
Forbundsmedlemsskab 407,31
Pr. uge
93,99
Kontingent til unge, militær, lærlinge og elever
Pr. måned
Pr. uge
Lærling forbund uden a-kasse
55,00
12,69
Ungarbejder, uden a-kasse
50,00
11,54
Lærling med a-kasse
470,77
108,64
Lærling med fri a-kasse
55,00
12,69
Voksenlærling med efterlønsbidrag
og fri a-kasse
1.043,81
240,88
554,19
127,89
Pr. måned
Pr. uge
Fuldtidsforsikring 495,00
114,23
Militær med forbund og a-kasse
Efterlønsbidrag
Fleksibel efterløn
Overgået som 60-årig Pr.
måned
Fuldtidsforsikring Overgået som 62-årig
Fuldtidsforsikring
Pr. uge
861,38
198,78
Pr. måned
Pr. uge
888,81
205,11
7%
16%
2%
0,07%
5%
Forbund
Gruppelivsforsikring
Gruppeliv fritidsforsikring
Strejkekasse
Uddannelse
A-kasse-administration
A-kasse-kontingent
ATP
Fleksibel efterløn, a-kassemedlemsskab uden forbund
Overgået som 60-årig Pr.
måned
Pr. uge
Fuldtidsforsikring
474,43
109,48
Pr. måned
Pr. uge
481,50
111,12
Overgået som 62-årig
Fuldtidsforsikring
Læs alle kontingent-satser på www.nnf.dk/kontingent
SU BSTANS 4/2 016
31