Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF lillebælt-fyn LillebæltFyn læs fra din lokalafdeling Fastholder arbejdspladser TRYLLERI MED MARCIPAN Bliver merkonomer Foto : H u n g Ti e n Vu Næstformand i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, Frank Knudsen, og faglærer Peter Rolaj, Kold College, er enige om, at der skal laves en mere fleksibel uddannelse for bagere og konditorer. Vil have uddannelse ændret Unge skal kunne tage både bager- og konditoruddannelsen på fagskolen i Odense. å Kold College i Odense er man parat til at starte konditoruddannelsen, hvis muligheden byder sig. I dag har man kun mulighed for at blive konditor på fagskolen i Ringsted. – Det er et stort ønske fra os på Kold College og mange af vores elever på bagerskolen. På den måde kan vi føre de unge, der ønsker at lære bagerfaget, gennem hele forløbet, både som brødbagere og som konditorer, altså fra grundforløbet til de P står med deres svendebreve i hånden, siger faglærer på bagerskolen Peter Rolaj. Han siger, at det er vigtigt, at man får skabt en ny uddannelse, som passer til tidens krav. – Vi skal have en mere fleksibel uddannelse, hvor vi eksempelvis samler konditor- og bagerlærlinge et langt stykke hen ad vejen, hvorefter de kan bygge videre på deres uddannelse med specialer. Ellers er jeg bange for, at konditoruddannelsen helt forsvinder inden for bagerfaget. Læs videre næste side Nyhed Foto H u n g Ti e n V u Fortsat fra forsiden Farlig tendens – Den tendens er meget farlig. Derfor skal vi have uddannelserne taget op til revision nu. I det hele taget skal vi gøre de unge meget dygtigere, siger han. Peter Rolaj bakkes op af næstformanden i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, Frank Knudsen: – Det er på høje tid, at vi får set på problematikkerne inden for faget. Det vil også være en katastrofe, hvis konditoruddannelsen lægges under et andet fag, f.eks. kokkene. – Hvis den del, der omhandler kager, fjernes fra bagerfaget, så forsvinder en meget stor del af det sjove. Det er meget få i dag, der kun vil være brødbager. Jeg er bange for, at supermarkederne og brødfabrikkerne vil overtage, og det vil være en katastrofe. Samspil – Når man tager uddannelsen som bager, er det, fordi man vil lære et specielt håndværk. Det gælder både det at bage godt og spændende brød og kager. Derfor skal der være et samspil. En måde at gøre det på kunne være, at man de første to år af sin uddannelse lærer om både brødbagning og kager. Herefter kan må så vælge, hvilken vej man vil gå, og eventuelt tage begge uddannelser, siger Frank Knudsen. De, som har valgt at blive bager – og går med en drøm om senere at blive konditor – er begejstrede for undervisningsformen på Kold College. På hjemmesiden fortæller tre af dem, Rikke Djurhuus Rasmussen, Nico Dreier Petersen og Ole Christiansen, hvorfor de har valgt netop denne uddannelse. Læs mere på www.lillebaeltfyn.nnf.dk A rtikle rn e på lo k a l s i d e rn e e r s kre v e t a f Cl aus G j e ds i g 2 s u b s ta n s 4 / 2 0 1 3 Nu kan de snart kalde sig merkonomer i lederskab. Bagest fra venstre: Søren Lind, DC Faaborg, Finn Kjærulff, ledig, Kenneth Lawel, DC Faaborg, Jens Hansen, DC Faaborg. Forrest: Rene Jespersen, Kims, Anette Holm Madsen, DC Faaborg, Erik Thulesen, Oliver Twist og Lykke Andersen, Odense Marcipan. Medlemmer på skolebænken Otte er i gang med akademiuddannelsen i lederskab og bliver nu merkonomer Otte medlemmer af Fødevareforbundet NNF Lillebælt Fyn er i øjeblikket i gang med at tage akademiuddannelsen i lederskab. I øjeblikket er de i gang med modul tre ud af seks. Når de har bestået eksamen i det, kan de kalde sig merkonomer. De otte har selv planlagt, hvordan modulerne skal lægges og besluttede, at de otte kursusdage på et modul skulle lægges om tirsdagen i forårs- og efterårsmånederne. Uddannelsen er et tilbud fra Fødevareforbundet NNF Lillebælt Fyn til alle valgte medlemmer. Dem, som er med nu, er i alderen fra 42 til 57 år og spænder alt fra en ledig, til tillidsrepræsen- tanter, en arbejdsstudietillidsrepræsentant og et medlem uden tillidshverv. – Det er utroligt spændende, men også meget krævende. Foruden de dage, hvor vi er på skolebænke, har vi også hjemmeopgaver. Vi har selvfølgelig hver især lavet aftaler med vores arbejdsgivere, og når forløbet er lagt, som det er, går det ikke ud over privatlivet. Vi skal ikke af sted eksempelvis om aftenen, siger Søren Lind, der er arbejdsstudietillidsrepræsentant på Danish Crown i Faaborg. Læs mere på hjemmesiden www.lillebaeltfyn.nnf.dk Leder Nyhed Afløsere fastansættes Erhvervsskoler skal også i Fåborg bidrage til vækst Nyt tiltag gør, at 21 ferieafløsere på Danish Crown i Fåborg er blevet fastansat – nu tilbydes alle ansatte kurser 21 af ferieafløserne på Danish Crown i Fåborg, som skulle være fratrådt i begyndelsen af september, er blevet fastansat. – Vi vil gerne fastholde så mange afløsere, som muligt. Det skyldes flere ting, bl.a. at vi, når der igen skal ansættes ferieafløsere, ikke skal i gang med oplæring af mange nye, siger tillidsrepræsentant Jimmy Andersen, som sammen med bl.a. arbejdsstudietillidsrepræsentant Søren Lind har fået stablet en fem kurser på benene. Der er omkring 380 i produktionen på Danish Crown, ” som har haft mulighed for at byde ind på et eller flere af de fem dage lange kurser. – Vi mener, at emnerne for kurserne er så forskellige, at der er noget for alle, siger Jimmy Andersen. Slagteriarbejderne kan komme på kursus i ”Fremtidens produktionsmedarbejder”, ”Den gode kollega”, ”Hverdagspsykologi”, ”Adfærd og konflikt” samt ”IT for enhver”. Der er tale om et lokalt initiativ, som bakkes op af ledelsen på Danish Crown i Fåborg. Foto H u n g Ti e n Vu – Det er lykkedes at fastholde mange af afløserne, siger tillidsrepræsentant Jimmy Andersen. Det er på mange måder et prisværdigt arbejde, som Odense Business Task Force Det vil faktisk har udført, efter at være dumt ikke arbejdsgruppen blev at udnytte de ideer bedt om at komme og den viden, med sit bud på, hvorerhvervsskolerne dan Odense kommer ligger inde med. tilbage i sværvægtsPaul Frue rgaa rd S øre ns e n klassen som erhvervs-, vækst- og kulturby. De fem anbefalinger, gruppen netop har afleveret, har jeg læst med stor interesse. De rummer mange fine ideer og tanker, som bygger videre på de aktiviteter, der allerede er i gang. Men der er også huller i osten. Det gælder eksempelvis den anbefaling, der handler om at skaffe viden og kvalificeret arbejdskraft til Odense via såkaldte vækstpartnerskaber. Her anbefales det, at den offentlige sektor og universitetet får langt større fokus. Hvorfor kun universitetet? Odense er jo netop en stor uddannelsesby. Som det fremgår af gruppens undersøgelser, kommer Odense eksempelvis til at mangle dygtige håndværkere i byggebranchen. Jeg vil opfodre til, at bl.a. Syddansk Erhvervsskole og øvrige erhvervsskoler, Erhvervsakademiet og herunder ikke mindst Kold College også involveres i det tætte samarbejde. De kan bidrage til at løfte Odense op i sværvægtsklassen – og det vil faktisk være dumt ikke at udnytte de ideer og den viden, erhvervsskolerne ligger inde med. Af Paul Fruergaard Sørensen Afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn s u b s ta n s 4 / 2 0 1 3 3 På besøg Chefkonditor Peter Kofod med flødebollerne, som lanceres nu. – Ideen kom fra en slagtermester, siger han. Foto H u n g Ti e n Vu Odense Marcipan lancerer flere nyheder til jul, bl.a. marcipan med mint, lakrids og orange. Bagerne får hele tiden nye ideer og opskrifter fra Odense Marcipan. En nyhed er dette halve æble bygget op på en bagt ckokoladebund, fyld af finthakket æble og dækket med marcipan. 4 s u b s ta n s 4 / 2 0 1 3 Her får fantasien frit spil Peter Kofod på Odense Marcipan bruger kunderne og de ansatte som sparringspartnere, når der skal udvikles nye produkter. Det kommer der mange spændende ting ud af. Chefkonditor Peter Kofod blev ikke overrasket, da det var en slagtermester, der ringede og forelagde et problem. Peter Kofod er nemlig vant til at snakke med mange forskellige mennesker, når det drejer sig om brugen af marcipan. Slagtermesteren havde fået den idé, at han – for at gøre sin forretning mere spændende – også ville sælge gode flødeboller. Dem lavede den lokale bager, men succesen blev så stor, at bageren ikke kunne følge med. Så nu spurgte slagteren Peter Kofod til råds. Flødeboller er jo ikke bare noget, man laver. Det kræver håndelag. – Jeg elsker sådanne udfordringer. I dette tilfælde blev løsningen, at flødebollen, som vi kalder et marcipankys, bygges op bagfra. Vi har lavet en top af chokolade, som kan fyldes med skum og forsegles med en bund af kage med marcipan. Altså modsat normalt, når man kommer skum på bunden og overtrækker med chokolade. Tryller i køkkenet – Jeg kan se en brancheglidning, hvor mange forretninger udvider deres sortiment med specielle produkter. Det er positivt. Peter Kofod er manden på Odense Marcipan, der tryller i udviklingskøkkenet. Og her får fantasien frit spil. – Jeg taler dagligt med mange, som står med et problem, når de skal arbejde med marcipan. Det kan være fru Hansen, der har svært ved at håndtere julekonfekten, og den professionelle bager, der skal have et råd om skabelsen af en bryllupskage. Eller eksempelvis slagtermesteren og flødebollerne. Odense Marcipan har fire væsentlige markeder i Danmark, nemlig detail, industrien, foodservice og bagerierne. Traditioner – Selv om der er mange traditioner omkring brugen af marcipan, så skal vi hele tiden forny os. Vi laver omkring 250 nye opskrifter om året, som bl.a. de ansatte her på Odense Marcipan er med til at vurdere. Det betyder, at vi kan servicere kunderne med bl.a. opskrifter. Det kan være forslag til nye kager, tærter og lignende til bagerne og konfekt til jul til den almindelige forbruger. Ideerne til nye opskrifter og produkterne får Peter Kofod både på arbejde, og når han holder fri. – Jeg tænker marcipan næsten hele tiden og synes, det er spændende at lancere nyt. Flødebollen – eller marcipankysset – lanceres i øjeblikket sammen med marcipan med forskellige smagsvarianter til julen. Det er med orange, lakrids og mint. Konfekten på julebordene bliver mange steder med nye smagsvarianter i år. Peter Kofod, der er organiseret i Fødevareforbundet NNF, er gift og far til tre børn på 9, 12 og 15 år. Og selvfølgelig bliver der også lavet konfekt hjemme hos familien Kofod op til jul. Flere gange endda. – Om jeg har en favorit? Det skifter lidt år for år. Men de bedste stykker konfekt er dem, som børnene har kreeret og lagt al deres kærlighed i, siger Peter Kofod, der hvert år laver familiens mandelgave. Og det er traditionen tro en gris i marcipan. Læs mere på hjemmesiden www. lillebaeltfyn.nnf.dk s u b s ta n s 4 / 2 0 1 3 5