overenskomstavisen Fælles overenskomstavis for Fødevareforbundet NNF, 3F og DMF januar 2013 FASTTØMRET FORHANDLINGSTEAM Det er ikke kun i forbindelse med fornyelsen af Fællesoverenskomsten, at de tre fagforbund 3F, DMF og Fødevareforbundet NNF arbejder sammen. Også i hverdagen er dialogen tæt. Blandt andet om håndhævelsen af overenskomsten, videnopbygning og uddannelse af tillidsog arbejdsmiljørepræsentanter. Så når de fire forhandlere på mandag sætter sig til forhandlingsbordet og kæmper for dine og dine kollegers løn- og arbejdsvilkår de kommende år, er det et stærkt sammentømret team, der forhandler for dig. - Selvom vi som forbund er forskellige, har vores medlemmer mange fælles behov, og som vi beviste ved forhandlingerne i både ’08 og ’11, varetager vi bedst medlemmernes interesser ved at stå sammen. Og vi er godt forberedte, fortæller de fire forhandlere, der trods de hårde tider forventer en god og respektfuld dialog med arbejdsgiverne. - Det har vi tradition for. Og den forventer vi fortsætter, efter at Mejeribrugets Arbejdsgiverforening sidste år blev optaget i DI. Godt forberedt til OK 2013: De tre forbunds forhandlere (fra venstre): Lars Gram fra DMF, Poul Erik Faarkrog fra Fødevareforbundet NNF og Vagn Henriksen fra 3F. Kim Poder fra 3F var fraværende ved fotograferingen. Reallønnen skal bevares De ansatte på mejerierne skal bevare deres købekraft, og både pensionen og uddannelsesmulighederne skal forbedres. Sådan lyder kravene fra Fødevareforbundet NNF, 3F og DMF forud for de kommende forhandlinger om fællesoverenskomsten for mejeripersonale og chauffører På mandag lyder startskuddet til forhandlingerne om fællesoverenskomsten for mejeripersonale og chauffører. Og de fire hovedforhandlere fra Fødevareforbundet NNF, 3F og DMF kender deres opgave. - Vi har i efteråret indsamlet medlemmerne i de tre forbunds ønsker til den nye overenskomst. Og selvom medlemmerne har forståelse for den økonomiske virkelighed, virksomhederne agerer i, og gerne vil yde deres til, at virksomhederne kan forblive konkurrencedygtige, må vi sende arbejdsgivernes opfordring til løntilbagegang i skammekrogen. Vi skal have sikret reallønnen, understreger forbundssekretær for mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF, Poul Erik Faarkrog, der udgør det stærke forhandlerteam sammen med forhandlingssekretær Vagn Henriksen fra Den Grønne Gruppe i 3F, DMF-formand Lars Gram og forhandlingssekretær Kim Poder fra 3F’s transportgruppe. - Derudover skal vi have prioriteret det strukturerede arbejde med uddannelsesindsatsen. Virksomhederne skal overleve på ny teknologi, innovation og produktudvikling. Og det kan de kun, hvis vi får screenet den enkeltes kompetenceniveau og uddannelsesbehov og sat gang i uddannelsesaktiviteterne, forklarer Poul Erik Faarkrog. Derfor går forbundene også efter at få udviklet den kompetencelønstrappe, der skal sikre, at dem, der har ydet en indsats, bliver honoreret. - Uddannelse skal altid kunne betale sig. Hvad enten man er ufaglært, mejerist eller procesteknolog. Og det skal afspejle sig i overenskomsten, understreger DMFformand Lars Gram, der også vil kæmpe for funktionærlignende forhold for medlemmerne og en udbygning af overenskomstfonden. Arbejdsmiljø og seniorordninger Også arbejdsmiljøet vil de tre forbund have prioriteret. - Arbejdsmiljøområdet skal sikres højere status, så det får mere fokus. Blandt andet gennem mere uddannelse og bedre vilkår for arbejdsmiljørepræsentanterne, fastslår forhandlingssekretær Vagn Henriksen fra Den Grønne Gruppe i 3F. Og så er der behov for øget pension og en seniorordning. - Vores medlemmer skal kunne føle sig trygge ved fremtiden, selvom efterlønnen er på retur, og de skal holde flere år på arbejdsmarkedet. Den tryghed skal vi finde veje til at sikre, understreger forhandlingssekretær Kim Poder fra 3F’s transportgruppe, der også bringer ”arvestykkerne” fra transportområdet i 2012 med til forhandlingsbordet. Overenskomsten afgør dine løn- og arbejdsvilkår Så hold dig opdateret om forhandlingerne på www.nnf.dk, www.mejeristen.dk og www.3f.dk. hensyn til opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse. Det giver større tryghed i et utrygt arbejdsmarked. PENSION OG SIKRING AF REALLØNNEN Medlem af DMF Jan Hartvigsen, FTR på Rødkærsbro Mejeri (Arla Foods): - Arbejdsgiverne har meldt ud, at vi skal gå ned i løn, men det vælger jeg at overhøre. Vi skal bruge overenskomstforhandlingerne til at sikre reallønnen. Og så skal vi have gjort pensionen tidssvarende. Med mediernes store fokus på emnet er det jo naturligt, at kollegerne bliver bekymret for, om de kan klare sig, når de ikke er på arbejdsmarkedet længere. Derudover skal vi sikre, at uddannelse kan betale sig og have kigget på forskudttidstillæggene. Især lørdagstillæggene. Ingen lønnedgang UDDANNELSE, UDDANNELSE, UDDANNELSE Medlem af Fødevarebundet NNF Jens Peter Petersen, FTR på Slagelse Mejericenter (Arla Foods) og forhandlingsudvalgsmedlem: De ansatte på mejerierne har forståelse for branchens udfordringer, men en udvikling skal der ske. Reallønen skal bevares, pensionen hæves og uddannelsesmulighederne forbedres. Det viser en rundspørge blandt nogle af fællesforbundenes tillidsvalgte TRYGHED, PENSION OG BARNETS 2. SYGEDAG Medlem af 3F Else Marie Pettersen, TR, Arla Foods i Christiansfeld: - Mine kolleger efterspørger større tryghed i form af længere opsigelsesvarsel og mulighed for betalt uddannelse i tilfælde af opsigelse. Og så skal der ske noget på pensionen. Den politiske udvikling viser jo, at vi får hårdt brug for vores pensionsopsparinger. Mange efterlyser også barnets 2. sygedag. Når kollegerne bliver ringet op fra børnehaven om sygt barn klokken 15.00, er det svært at nå at skaffe pasning til 2. sygedag. Mange bedsteforældre arbejder jo stadigvæk, så det halter med børnefamiliernes netværk, når børnene er syge. UDDANNELSE, TRYGHED OG BEVARET KØBEKRAFT Medlem af Fødevareforbundet NNF Jane Hansen, FTR på Arla Foods, Korsvej Mejeri og forhandlingsudvalgsmedlem: MEJERIBRANCHENS FREMTID LIGGER I NY TEKNOLOGI, INNOVATION OG PRODUKTUDVIKLING. DERFOR SKAL OK 2013 FØRE TIL HØJNING AF KOMPETENCENIVEAUET HOS MEDLEMMERNE PÅ MEJERIERNE Forhandler for Fødevareforbundet NNF, Poul Erik Faarkrog fødevareforbundet NNF // 3F // DMF // overenskomstavisen - Vi skal have noget på uddannelsen. Både i forhold til uddannelse ved afskedigelse og med hensyn til målsætningen om, at alle skal have mulighed for at opnå faglært status. Og så skal vi bevare reallønnen. Hvis kollegerne mister købekraften, bliver det for surt at gå på job. Så ryger både budgettet derhjemme og fornemmelsen af at være respekteret som medarbejder. Mine kolleger og jeg går også efter tryghed med - Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Det skal vi fokusere på, for dansk mejeriindustri overlever ikke uden medarbejdere, der kan betjene morgendagens teknologi. Vi håber også, at chaufførerne vil blive honoreret for de lange arbejdsdage, hvor aftensmaden bliver kold, og børnene sover, når vi kommer hjem. Og at arbejdsgiverne vil forpligte sig til at modarbejde social dumping i mejeribranchen. Desværre ser vi jo eksempler på ”moderne” slavehandel, hvor kræfter i landbruget hyrer udenlandsk arbejdskraft under helt urimelige vilkår. REALLØN, PENSION OG TRYGHED Medlem af DMF Brian Petersen, afdelingsformand og forhandlingsudvalgsmedlem: VI SKAL HAVE SIKRET REALLØNNEN, SÅ MEDLEMMERNE IKKE OPLEVER AT MISTE KØBEKRAFT I HVERDAGEN. OG SÅ SKAL VI HAVE LØFTET ARBEJDSMILJØOMRÅDET OG SKABT MERE STATUS OMKRING DET Forhandler for Den Grønne Gruppe i 3F, Vagn Henriksen - Mejeristernes løn skal denne gang reallønssikres, og vi skal over 13 procent i pension. Derudover ser jeg meget gerne mere tryghed i overenskomsten. Blandt andet gennem længere opsigelsesvarsler. Men jeg er også meget bevidst om, at det ikke bliver noget tag selv-bord. Det er jo en balance i mellem at kunne mærke en udvikling som medarbejder og at sikre, at virksomhederne fortsat er konkurrencedygtige. BRUG FOR TRYGHED Medlem af 3F Henrik Jepsen, TR, Arla Foods i Christiansfeld: - Reallønnen skal sikres, og vi skal have flere sociale tiltag i form af øget pension og efteruddannelsesmuligheder. Ikke mindst ved afskedigelse, så vi bliver hjulpet videre, hvis vores job flytter eller forsvinder. Arlas 2015-plan omtaler jo virksomhedslukninger, og deres udliciteringsstunt på chaufførområdet så tæt op under forhandlingerne sender et tydeligt signal om, at det bliver stramme forhandlinger denne gang. Til gengæld skal virksomheden have ros for at leve op til deres sociale ansvar med hensyn til at tage elever ind. Jeg håber, den prioritering af elever også vil skinne igennem i overenskomsten. HVORNÅR LYDER STARTSKUDDET TIL OK 2013? Overenskomstforhandlingerne på mejeriområdet går officielt i gang, når forhandlerne den 28. januar sætter sig til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne. Men forarbejdet til forhandlingerne er startet for længe siden. Allerede da 2011-overenskomsten blev underskrevet, begyndte de tre forbund forarbejdet til OK 2013. Og forberedelserne er så blevet intensiveret, især over efteråret, hvor arbejdsgrupper med repræsentanter fra både forbundene og arbejdsgiverne har set på, hvordan forskellige elementer i overenskomsten kunne udvikles. Også mange tillidsfolk og medlemmer har deltaget aktivt i forberedelserne. Ikke mindst i efteråret, hvor de har diskuteret og formuleret deres krav til overenskomsten, som er blevet indsamlet i de respektive forbund og derefter samlet til de fælles krav, som hovedforhandlerne præsenterede for arbejdsgiverne før jul. HVEM FORHANDLER PÅ DINE VEGNE? De fire forhandlingsledere, der sætter sig til forhandlingsbordet med DI, som Mejeribrugets Arbejdsgiverforening blev medlem af sidste år, er forbundssekretær for mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF, Poul Erik Faarkrog, forhandlingssekretær Vagn Henriksen fra Den Grønne Gruppe i 3F, DMF-formand Lars Gram og forhandlingssekretær Kim Poder fra 3F’s transportgruppe. De er dog langt fra alene om at sikre et godt resultat. Under hele processen bliver de godt bakket op af forhandlingsudvalgene, som består af tillidsfolk fra hvert af de tre forbund og sidder klar i kulissen, når forhandlerne har brug for at vende noget med dem. Og herudover arbejder et sekretariat bestående af ”embedsmænd” fra organisationerne, som under og mellem forhandlingerne supporterer forhandlingslederne og udvalgene. ET KRAV ER IKKE UFRAVIGELIGT Når du hører og læser om overenskomstforhandlinger, støder du måske på ordet overenskomstkrav. Altså de krav, som parterne går til forhandlingerne med. For eksempel et krav om mere i løn eller pension. Et sådant krav er dog ikke ment bogstaveligt som noget ufravigeligt, men som de ønsker til en overenskomstudvikling, en part går til forhandlingsbordet med. Den såkaldte kravudveksling er det møde, hvor parterne præsenterer hinanden for deres krav til en kommende forhandling. Altså forventningsafstemmer med hinanden om deres respektive fokusområder. Et sådan kravudvekslingsmøde holdt hovedforhandlerne fra de tre forbund med arbejdsgiverne i december, så begge parter har haft mulighed for at forberede sig bedst muligt op til forhandlingsstarten den 28. januar. Og nu er alt så oppe til forhandling. UDDANNELSE SKAL ALTID KUNNE BETALE SIG, HVAD ENTEN MAN ER UFAGLÆRT, MEJERIST ELLER PROCESTEKNOLOG. DET SKAL AFSPEJLE SIG I OVERENSKOMSTEN. OG SÅ SKAL VI HAVE UDBYGGET VORES FONDE Forhandler for Danske Mejeristers Fagforening, LARS GRAM VI SKAL HAVE UDVIKLET SENIORORDNINGER, SÅ VORES MEDLEMMER KAN FØLE SIG TRYGGE VED FREMTIDEN, SELVOM EFTERLØNNEN ER PÅ RETUR. OG SÅ DE KAN HOLDE TIL AT BLIVE DE EKSTRA ÅR PÅ ARBEJDSMARKEDET Forhandler for 3F’s transportgruppe, KIM PODER fødevareforbundet NNF // 3F // DMF // overenskomstavisen Udgiver: Fødevareforbundet NNF, 3F og DMF • Redaktør og ansvarlig iht. presseloven: Kommunikationschef i Fødevareforbundet NNF, Emilia Maria van Gilse • Projektstyring og redaktion: Kommunikationshuset Reflekt/Mixerpulten • Fotos: Palle Peter Skov, Søren Zeuth, Jens Bach m. fl. • Layout: Hello Media • Tryk: PE Offset • Oplag: 4.500 • www.nnf.dk • www.3f.dk • www.mejeristen.dk Ned i løn med mindstebetalingsoverenskomster slet ikke har reguleret lønnen i ét til to år. 2013 tegner ikke lyst Han forklarer, at mælkeproducenterne modsat andre produktionsgrene i landbruget generelt stadig befinder sig i en yderst skrøbelig økonomisk situation. - Mange mælkeproducenter står umiddelbart over for ophør på grund af økonomiske problemer. Mejeribranchen er optaget af med alle midler at sikre en afregning til mælkeproducenterne, som i første omgang sikrer fortsat fuld udnyttelse af den danske mælkekvote og på sigt skaber grundlag for øget mælkeproduktion i Danmark efter kvoternes afskaffelse i 2015 og dermed sikrer beskæftigelsen i mejeribranchen, fortæller Nils Juhl Andreasen og understreger, at den udvikling langt fra sker af sig selv. - Den danske samfundsøkonomi balancerer omkring nulvækst. 2012 bød på direkte negativ vækst, og 2013 tegner ej heller for lyst. Det har ført til et arbejdsmarked med løbende nedgang i antallet af beskæftigede og stigende ledighed. Og alvoren i den situation har resulteret i en meget behersket lønudvikling på arbejdsmarkedet de seneste år, fastslår branchedirektøren og tilføjer, at mange virksomheder - Derfor fastholder vi i DI, at overenskomstløsningen skal bidrage til en reduktion af lønomkostningerne i branchen. Overenskomstfornyelsen per 1. april 2013 bør bidrage væsentligt til en styrkelse af mejeribranchens konkurrencedygtighed og til beskæftigelsen i branchen nu og på længere sigt, slutter branchedirektøren. OK2013 foregår ikke i en isoleret osteklokke, men i en omverden, hvis tilstand nødvendigvis må afspejle sig i forhandlingerne. Det mener arbejdsgiverne, der derfor går efter en reduktion i lønomkostningerne ved de kommende forhandlinger Dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforenings forventninger til OK2013 er ikke til at tage fejl af. Det er alvorlige tider, og det må de ansatte på mejerierne have forståelse for. Arbejdsgivernes forhandler: Nils Juhl Andreasen - Overenskomstforhandlingerne på mejeriområdet foregår ikke i en isoleret osteklokke, men i en omverden, hvis tilstand nødvendigvis må afspejle sig i forhand- lingerne, fastslår branchedirektør for mejeribranchen i DI Nils Juhl Andreasen. Tidslinje for OK 2013 Når startskuddet til forhandlingerne lyder den 28. januar, kan alt principielt ske, alt efter om og hvornår parterne kan nå til enighed om et resultat. Men som udgangspunkt kører forhandlingerne efter følgende køreplan: 28. - 29. jan. 2013 11. - 12. feb. 2013 2 dages forhandling 21. - 22. feb. 2013 Ultimo februar 2 dages forhandling 2 dages forhandling fødevareforbundet NNF // 3F // DMF // overenskomstavisen Primo marts 2013 Primo - medio marts 2013 Fremlæggelsesmøde Forventet OK-resultat Afstemning
© Copyright 2024