1. No category

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE
3
2015
tema:
Hvad blev
der af dem?
Jan Gintberg
Landmand og
sjov mand
Bornholm
Lufttørrede skinker i
koldkrigsbunker
Lodkbalaldtet
Ven ider fra
5s
g
lin
din afde
Tre bagere snydt for
flere måneders løn
Berømt bageri konkurs
Fødevarebranchen skal styrkes og udvikles, så
dygtige danske fødevarearbejdere med ordentlig
løn- og ansættelsesforhold også i fremtiden kan
lave gode danske fødevarer til danske og udenlandske forbrugere.
Oles leder
Vi vil have en stærk
fødevarepolitik
Ligesom vi har
kæmpet mod dagpengeforringelserne
lige siden, de blev
fremlagt første gang,
så vil vi kæmpe for,
at dagpengesystemet
igen bliver et velfungerende system
– OLE WEHLAST,
FORBUNDSFORMAND I
FØDEVAREFORBUNDET NNF
Efter folketingsvalget i år har vi fået en
ny regering, og jeg har store forventninger
til, hvad den kan udrette på fødevareområdet.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti gik til valg med en 16-punkts plan for
udviklingen af landbrugs- og fødevareområdet i baglommen. Jeg ser frem til, at de
nu tager planen frem, pudser den af og gør
den til virkelighed.
Planen indeholder nemlig en lang række af de ønsker og krav, som vi har stillet.
Det handler blandet andet om flere svin pr.
hektar jord, en ændring af randzonerne,
kortere sagsbehandlingstid af miljøgodkendelser og en række andre tiltag, der har det
til fælles, at de kan styrke fødevareproduktionen og skabe flere job til vores medlemmer.
Jeg har allerede haft de første møder
med den nye fødevareminister Eva Kjer
Hansen. Substans har også mødt hende til
et interview, som du kan læse på side 22.
Og jeg har stor tiltro til, at hun ser verden
med de nogenlunde samme briller som
jeg gør. Fødevarebranchen skal styrkes og
udvikles, så dygtige danske fødevarearbejdere med ordentlige løn- og ansættelsesforhold også i fremtiden kan lave gode danske fødevarer til danske og udenlandske
forbrugere.
Medlem af :
Indleveret til Postvæsenet
24. september 2015
Redaktion:
Emilia Maria van Gilse,
[email protected]
Laurids Hovgaard,
[email protected]
Morten Torbjørn Andersen,
[email protected]
Det går ind i et hårdt efterår, det nyvalgte
folketing. For en af de andre opgaver, der
ligger og venter – og som jeg og resten af
fagbevægelsen har ventet med spænding –
er en reform af dagpengesystemet.
Sidste gang Venstre sad i regering, forkortede de dagpengeperioden fra fire til
to år. Samtidig fordoblede de den tid det
tager at genoptjene retten til dagpenge fra
26 til 52 uger. Den ”justering” har betydet,
at mere end 60.000 ledige er faldet ud af
systemet.
Det er simpelthen en katastrofe, og ligesom vi har kæmpet mod forringelserne,
lige siden de blev fremlagt første gang, så
vil vi kæmpe for, at dagpengesystemet igen
bliver et velfungerende system, der sikrer
fleksibilitet og yder sikkerhed for lønmodtagerne.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
har lovet at dagpengespørgsmålet bliver
en del af trepartsforhandlingerne mellem
regeringen og arbejdsmarkedets parter. Jeg
glæder mig til, at han sender invitationen
ud – for vi er klar til at tage ansvar og sikre
ordentlige forhold på vores arbejdsmarked.
Ansvarshavende:
Ole Wehlast
E-mail [email protected]
Hjemmeside www.nnf.dk
Grafisk design
Stine Lindborg & Jacob Tesch
Tryk
KLS Grafisk Hus
2
S U BS TAN S 3 /2 015
Oplag 25.000
ISSN 1903-6663
Telefon 3818 7272
Mail [email protected]
Fødevareforbundet NNF
C.F. Richs Vej 103
2000 Frederiksberg
Forsidefoto
Ken Hermann
Indhold
Før & Nu: Andelsmejeri
9
Mød frontkæmperne Abbass og Klaus
10
Mød Jan Gintberg: Landmand der blev komiker 26
Krydsord28
Se hvordan det gik Stephanie til VM i Skills 29
Tema:
Hvad blev der af dem?
Substans har mødt nogle af de fødevarearbejdere
der kom galt af sted for år tilbage. Se hvad der er
blevet af den fyrede slagter-familie fra Skive, den
homoseksuelle bager der blev chikaneret og mange
flere. SIDE 12
D E T KU ’ S KE FOR DIG /
Snydt for flere måneders løn
Lars Kildebo og to andre bagere fik aldrig løn for flere
måneders arbejde hos det berømte københavner-bageri Nordisk Brødhus. Nu er bageriet gået konkurs.
SIDE 18
P O RTR Æ T /
Ny minister
Eva Kjer Hansen er tilbage på posten som miljøog fødevareminister. Læs hvordan hun vil skabe
flere fødevarejob. SIDE 22
B O RN H O LM /
Koldkrigsbunker ideel
til lufttørret skinke
På Bornholm laver de lufttørrede skinker i en nedlagt ammunitionsbunker fra den kolde krig. Se hvordan. SIDE 20
A- K A SS E /
Jobformidling
Effektiv jobformidling skaffer knap 200
ledige arbejde på 6 måneder. SIDE 24
SU BSTANS 3/2015
3
Chat med a-kassen
Har du spørgsmål til a-kassen,
så kan du chatte med en
medarbejder direkte på
www.nnf.dk/a-kasse
Få svar på din smartphone
Fødevareforbundet NNFs hjemmeside
er lavet, så den nemt kan bruges på
en smartphone. Tjek nnf.dk, når det
passer dig.
Kort nyt
Unge bliver snydt på fritidsjobbet
Sommeren er ikke bare højsæson for
ferie og afslapning. Mange unge under 18
år brugte sommerferien på at tjene lidt
ekstra penge på et fritidsjob.
Men mange unge får en skidt start på arbejdsmarkedet. Nogle får ikke løn under
sygdom eller feriepenge. Andre løfter alt
Tre gode råd til
fritidsjobbere
1.Meld dig ind i en fagforening.
Det er den bedste sikkerhed, du
kan få for et godt langt liv på
arbejdsmarkedet.
2.Sørg for at have en kontrakt der
er underskrevet af arbejdsgiver.
3.Undersøg om der er overenskomst på din arbejdsplads. Hvis
der er, skal arbejdsgiver give dig
den mindsteløn der er forhandlet på arbejdspladsen.
På jobpatruljen.dk kan du finde
en guide til fritidsjobberes
rettigheder.
x
4
S U BS TAN S 3 /2 015
for mange kilo i løbet af en arbejdsdag,
eller bruger maskiner de ikke må.
Jon Henningsen er en del af Jobpatruljen,
som hvert år snakker med tusindvis af
unge fritidsjobbere. Hans bedste råd til
forældre, hvis børn har et fritidsjob, er
simpelt.
- Husk at snak med dine børn om deres
fritidsjob. Unge der har deres første
eller andet job, kender ikke så meget til
arbejdsmarkedet, og ved ikke hvad der
er normalt. Derfor skal man huske at
snakke med sine børn om, hvad de laver
på arbejde, siger Jon Henningsen.
Få klager over
Fødevareforbundet NNF
Fødevareforbundet NNFs klageråd har
siden 2013 fået 10 klager og givet medhold i én klagesag. Samtidig er Fødevareforbundet NNFs a-kasse blandt de fire
a-kasser med færrest klager per 1.000
medlemmer
Siden 2013 har det været muligt at
klage over sagsbehandlingen i Fødevareforbundet NNFs faglige sager og arbejdsskadesager til et uafhængigt klageråd,
med den pensionerede juraprofessor
Eva Smith som mæglingsmand. I 2013
og 2014 har Fødevareforbundet NNF
afsluttet 1.243 faglige sager og 1.852
arbejdsskadesager.
Et medlem har fået medhold og en
godtgørelse på 50.000 kroner, mens en
anden har fået delvist medhold og en
godtgørelse på 8.000 kroner.
Resten af sagerne har ikke fået
medhold eller er blevet henvist til a-kassens klageorgan, Center for klager om
Arbejdsløshedsforsikring.
Fødevareforbundet NNF er blandt de
a-kasser med færrest klager per 1.000
medlemmer. Der er kun 0,6 klager per
1.000 medlemmer. Det er halvt så mange som landsgennemsnittet. Fødevare-
forbundet NNFs a-kasse er blandt de fire
a-kasser, ud af 29 a-kasser, med færrest
klager. Det på trods af, at ledigheden er
relativt høj i fødevarebranchen, og mange er i jævnlig kontakt med Fødevareforbundet NNFs a-kasse.
Knap så godt går det for a-kasser,
som er tilknyttet de såkaldte gule
fagforeninger uden overenskomster.
Hos Det Faglige Hus’ a-kasse er der 2,5
klager per 1.000 medlemmer, og det
giver en 3. plads over a-kasser med flest
klager. KRIFAs a-kasse får over dobbelt
så mange klager som Fødevareforbundet
NNFs a-kasse.
Giv besked
Ring på 3818 7272
Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.
Ring eller skriv til din afdeling – du
finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling
Arbejdsskadestyrelsen
sylter erstatninger til
nedslidte
Arbejdsskadestyrelsen bruger op til to år på at
afgøre fødevarearbejderes erhvervsevnetab. Det kan
koste op til 50.000 kroner skattefrit i erstatning om
året.
Erstatningen afhænger nemlig af, hvor mange år
du forventes at kunne arbejde. Erstatningen tæller
først fra det øjeblik der er faldet en afgørelse. Er
man tæt på pensionsalderen, kan to års ventetid
derfor have stor indflydelse på, hvor stor en økonomisk erstatning man kan se frem til.
- Mange af de nedslidte er oppe i alderen. Jo
ældre man er, jo større betydning har de lange sagsbehandlingstider. Det er helt urimeligt at man skal
vente så længe på en ofte relativt nem afgørelse,
siger Jim Jensen, forbundssekretær for slagterindustriområdet i Fødeforbundet NNF.
De meget lange sagsbehandlingstider kommer
i forlængelse af, at Arbejdsskadestyrelsen sidste år
blev voldsomt kritiseret for massive fejl i afgørelser
om netop erhvervsevnetab.
Nogle fødevarearbejdere risikerer at miste op
til 50.000 kroner skattefrit hvert år når afgørelsen
bliver forsinket, mens andre vil opleve at gå glip af
mellem 5.000-10.000 kroner. På trods af Kammeradvokatens voldsomme kritik af forkerte afgørelser
og lang sagsbehandling, så er sagsbehandlingstiden
for afgørelser om erhvervsevnetab vokset fra 18 måneder i 2014 til minimum 24 måneder i år. Det viser
Arbejdsskadestyrelsens egen opgørelse. Fødevareforbundet NNF har ét samlet
telefonnummer. Ring på 3818 7272,
ligegyldigt hvad du skal have hjælp
med – vi står klar ved telefonen.
Bagværker: Bagere og konditorer
slår sig sammen de første to år
Bagværker. Det nye ord skal bager- og konditormestre, svende og lærlinge
vænne sig til fra 1. august i år. Det er nemlig navnet på den fælles uddannelse
for bagere og konditorer i de første to år af hovedforløbet.
Mange unge drømmer om en faglært uddannelse som konditor, men
opgiver uddannelsen, fordi det er svært at finde en godkendt praktikplads.
Samtidig har flere og flere bagermestre svært ved at finde lærlinge til bageruddannelsen. Fra 1. august bliver konditor- og bageruddannelserne samlet i
de første to år af uddannelsen under navnet Bagværker. Fremover kan virksomheder tage alle lærlinge ind de første to år, uanset om de er godkendt til
at uddanne konditorer eller bagere.
- Vi har arbejdet i flere år på at realisere den nye bagværker-uddannelse.
Målet er, at flere unge får en praktikplads, og færre arbejdsgivere må opgive
at finde en bagerlærling. Den fælles indgang til de to fag, giver de unge
mulighed for at snuse til alle facetter af fagene og foretage et fornuftigt valg
af specialisering efter to år, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for
butiksområdet i Fødevareforbundet NNF. Han er næstformand i det Faglige Fællesudvalg for Bagere og Konditorer
(DFFU), som står bag den nye bagværker-uddannelse.
Efter to år, skal lærlingene beslutte sig for, om det skal være bager eller
konditorspecialet de vil afslutte uddannelsen med.
Danske
slagtere
leverer til
rummet
2. september blev Andreas Mogensen, som den første dansker nogensinde, sendt ud i rummet. Med på
turen ud i atmosfæren har han godt
dansk kalvespidsbryst, som er slagtet
og forædlet af nordjyske slagtere fra
slagteriet Nordic Beef, der nu kan
kalde sig det første danske slagteri,
der leverer kød til rummet.
SU BSTANS 3/2015
5
Radio
Få nyhederne læst op.
På nnf.dk/podcast kan du
hver 14. dag finde en ny
radioudsendelse
Kort nyt
ISEN
DER IKKE
SMELTER
ER PÅ VEJ
Isen smelter og fingrene er klistrede.
Det kender alle. Men om tre år kan det
nemlig være slut med is, der smelter, skriver Daily Telegraph. To skotske universiteter er i gang med at udvikle en is der ikke
smelter. Ved hjælp af en særlig slags naturlige proteiner, der binder luft, fedt og is
bedre sammen, vil man om få år kunne
producere is, der næsten ikke smelter.
- Vi er begejstrede for det potentiale,
som denne nye ingrediens har for forbedring af is. Både på vegne af forbrugere og
producenter, siger professor Cait MacPhee,
hvis speciale er eksperimentel biomolekylær fysik, til Daily Telegraph. Eksperter
vurderer, at der ikke er nogen præcis angivelse for, hvor lang tid en af de nye iskugler
vil være om at smelte, fordi både typen af
is og vejrets kommer til at have betydning.
6
S U BS TAN S 3 /2 015
Mød os på Facebook
På Facebook er der debat
mellem medlemmer.
Du kan være med på
facebook.com/nnfdk
Nej til Kina Jacobsen Bakery
bevarer danske job
De 80 ansatte på småkagefabrikken Jacobsen Bakery i Hedensted
behøver ikke at frygte, at deres virksomhed bliver solgt til Kina, når den
nuværende ejer, Jan Jacobsen, trækker sig tilbage.
Det står klart efter familien Eskildsen, der står bag Givesco-koncernen,
har købt en minoritetsaktiepost i Jacobsens Bakery. Planen er, at Givesco
skal overtage virksomheden i løbet af de næste 10 år. Givesco ejer i forvejen
virksomhederne Dan Cake, Carletti og Struer Brød
Jan Jacobsen ville ikke risikere, at hans virksomhed ender med at rykke
til udlandet, når han ikke længere står i spidsen for den. Derfor er han
glad for at arvefølgen nu er på plads, og at virksomheden bliver på danske
hænder.
Til FødevareWatch fortæller han, at der ellers har været kinesiske bejlere,
der har vist interesse for Jacobsen Bakery.
- Jeg gør det her for at sikre et glidende generationsskifte og for at sikre,
at arbejdspladserne bliver i Hedensted. Hvis jeg nu havde solgt til en kineser,
er der rimelig stor sandsynlighed for, at de havde lukket biksen i Hedensted
og flyttet skidtet til Kina, siger Jan Jacobsen.
Hos Fødevareforbundet NNF glæder forbundssekretær for det fødevareindustrielle område, Flemming dal Cortivo, sig over Jan Jacobsen beslutning:
- For medarbejderne er det selvfølgelig utroligt positivt, at de nu ikke
behøver at være nervøse for fremtiden. Men det er også vigtigt for branchen,
at der er virksomheder, der målrettet satser på at fastholde produktionen
i Danmark. Det er et positivt indspark i en tid, hvor arbejdsgivere generelt
truer med udflytning og kun har øje for bundlinjen
Sig din mening
og vind præmier
Tilmeld dig nyhedsbrev
Tilmeld dig vores webpanel,
og bliv hørt – nnf.dk/webpanel
Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF
direkte i din indbakke. Du tilmelder dig
på nnf.dk/nyhedsbrev
Få
ledige
30 minutter
mere om ugen
på arbejde
På to år har slagteriarbejderne øget
arbejdsugen med 30 minutter, så de i dag
arbejder hele 40,4 timer i gennemsnit om
ugen. Det viser nye tal fra det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Slagteriarbejdere kan ikke beskyldes for at være
dovne og sige nej til overarbejde. Med
en gennemsnitsuge på 40,4 timer, er det
2,8 timer mere end den gennemsnitlige
danske lønmodtager.
3,17%
Så mange medlemmer af
Fødevareforbundet NNF var ledige
og på dagpenge i august 2015.
Ledigheden har ikke været lavere
i et helt år.
Ledigheden er traditionelt lavere
i sommermånederne, da mange
fødevarevirksomheder ansætter
ferieafløsere. Derfor vil ledigheden
formentlig stige en smule over
efteråret. For alle lønmodtagere i
Danmark var ledigheden i august
på 4,6 procent.
Jeg vil gerne se på, om man kan lave
reguleringen af fødevareområdet om, så
det er nemmere at være en lille innovativ
fødevarevirksomhed. Der er virkelig grøde
i de her små fødevareproducenter rundt i
landet, og det kunne jeg godt tænke mig,
at vi arbejdede lidt mere intenst med på Christiansborg
- Andreas Steenberg, fødevareordfører
for Det Radikale Venstre.
1. september 2015 på Altinget.dk
EU hjælper
kriseramte
mælkeproducenter
Mælkeprisen er presset helt i bund og
har ikke været lavere i fem år. Det koster
mange mælkeproducenter i Danmark
og resten af Europa dyrt. Siden foråret
2014 har Arla sænket mælkeafregningen
til landmændene med mere end 30
procent. Det har fået Seges, landbrugets vidensbank, til at vurdere, at 86
procent af mælkeproducenterne lige nu
har likviditetsunderskud. De faldende
mælkepriser skyldes en kombination af
russisk fødevareboykot, et drastisk fald
af kinesisk import af mælkeprodukter,
samt en ophævelse at EUs mælkekvoter
tidligere i år. Situationen er den samme
overalt i Europa, og derfor har EU’s
landsbrugsministre vedtaget en hjælpepakke på over 3 milliarder kroner,
hvor de fleste penge skal gå til at hjælpe
mælkeproducenterne.
- Hvis krisen fortsætter, vil vi uden
tvivl se flere producenter dreje nøglen
om og lukke. Hvis der som følge af
lukninger kommer mindre mælk ind på
mejerier, så vil det naturligvis også koste
job. Derfor er der brug for en politisk
indsats til at forhindre en nedgang i
råvaregrundlaget , siger Mogens Eliasen,
økonom i Fødevareforbundet NNF
SU BSTANS 3/2015
7
Social dumping
Husum
DANISH CROWN UNDER ANKLAGE:
Snyd med løn og
kontrakter i Nordtyskland
Omkring 130 rumænske slagteriarbejdere får hverken lønsedler
eller ansættelseskontrakt for deres
arbejde hos Danish Crowns kreaturslagteri i Husum, lidt syd for den
danske grænse i Tyskland. Sådan
lyder anklagen fra det tyske fagforbund NGG.
AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: DANISH CROWN
Lange arbejdsdage på omkring 12
timer giver kun en månedsløn på omkring 10.000 kroner.
Men da de rumænske ansatte sjældent får hverken ansættelseskontrakt
eller lønsedler, så har fagforbundet
NGG svært ved at gennemskue, om
de får den lovpligtige mindsteløn, som
blev indført i Tyskland for et år siden.
Loven om mindsteløn gælder for alle
lønmodtagere i slagteribranchen, også
de udstationerede kolonnearbejdere fra
Østeuropa, som er udlånt til Danish
Crowns slagterier i Tyskland.
Danish Crown: Vi har en god dialog
Hos Danish Crown kan man ikke genkende kritikken fra den tyske fagfor-
8
S U BS TAN S 3 /2 015
ening NGG. - Vi mener ikke overordnet, at
der er problemer med ansættelses- og
levevilkår for de slagteriarbejdere, der
arbejder på vores anlæg i Husum.
Jens Hansen anerkender dog, at de
rumænske slagteriarbejdere i en periode har arbejdet væsentligt flere timer
om ugen, end hvad der er godt.
-Vi har i en periode været nødt til
at bede medarbejderne om at arbejde
flere timer end normalt, på grund af
tekniske vanskeligheder på vores nye
kreaturslagteri i Holsted, men det er
ovre nu, siger Jens Hansen, pressechef
i Danish Crown. Tysk mindsteløn er en succes – også for
danske slagteriarbejdere
Den lovpligtige tyske mindsteløn er
en succes. Sådan lyder det et år efter
mindstelønnen på omkring 60 kroner
blev indført, og flere millioner tyskere
har fået hævet lønnen. Men der er
brug for bedre regulering og kontrol,
lyder det fra den tyske fagforening
NGG.
- Indførelsen af en mindsteløn er
en succes, som skal fortsættes. Næsten
fire millioner mennesker har fået en
højere indkomst. Men mindstelønnen
skal hæves over tid. 63 kroner i timen
er stadig lavtlønnet arbejde, siger Michaela Rosenberger, forbundsformand
for NGG.
Fagforeningen er relativt tilfreds
med den nye lovgivning, men fastslår
samtidig, at der fortsat er massive
problemer med kolonnearbejdere fra
Østeuropa, der arbejder under dårlige
arbejdsforhold. Allerede et år efter den nye mindsteløn
er flere af de store slagteri-koncerner i
Tyskland dog begyndt at ændre deres
måde at ansatte slagteriarbejdere på,
så de ansatte enten er direkte ansat på
slagteriet, eller igennem tyske vikarbureauer, og ikke østeuropæiske.
- Det er godt at se, at man ved at
indføre en mindsteløn på de tyske slagterier, kan forbedre arbejdsvilkårene.
Vi har i adskillige år arbejdet tæt sammen med fagforeninger i hele Europa
for at stoppe ræset mod bunden, siger
Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. Selvom den tyske mindsteløn er
langt fra lønnen på de danske slagterier, så kommer den nye tyske lovgivning også danske slagteriarbejdere til
gode. Det vurderer Fødevareforbundet
NNF.
- Tyskland har i årevis haft unfair
konkurrencevilkår med resten af kødindustrien i Europa, fordi lønningerne
er presset i bund. Det er en medvirkende årsag til, at der hver time bliver
kørt over 1.000 smågrise fra Danmark
til Tyskland. Når lønnen i Tyskland
hæves, og ansættelsesvilkårene bliver
bedre, så gavner det også slagteriarbejderne i Danmark, siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet.
Danmarks første andelsmejeri blev stiftet i 1882 i
Hjedding i Sydvestjylland. Andelsmejeriet modtog
cirka 644.000 kilo råmælk om året fra de lokale
andelsejere.
I dag har Arla 24 produktionsanlæg i Danmark –
blandt andet Holstebro Mejeri, hvor smørkanonen
kører. Arla forventer at indveje 4,72 milliarder kilo
mælk alene i Danmark i 2015 fra danske andelshavere.
FØR& NU
ANDELSMEJERI
SU BSTANS 3/2015
9
FRONTKÆMPERNE
FORTALT TIL L AURIDS HOVGA ARD / FOTO: RUNE E VENSEN
NYE TILLIDSVALGTE
TRÆKKER I ARBEJDSTØJET
Klaus Olesen
OM KLAUS
[ Blev valgt som fællestillidsrepræsentant for 1.400
slagteriarbejdere på Danish
Crown i Horsens i maj 2014.
Er udlært detailslagter og
har arbejdet fast på Danish
Crown siden 2009. ]
- Jeg stillede op som fællestillidsrepræsentant, fordi jeg gerne ville kæmpe for bedre
arbejdsvilkår for mine kolleger i Horsens.
Nu er der gået lidt mere end et år, og jeg
må nok erkende, at jeg mest har brugt tiden på at forsvare og bevare de arbejdsvilkår vi har, mere end jeg har forbedret dem.
Vores branche er presset og det mærker vi
medarbejdere også, når der skal forhandles
med ledelsen.
- Jeg prøver at være så meget ude på afdelingerne, som jeg kan, i stedet for at sidde
på kontoret. Slagteriet er enormt stort, så der
kan være langt at gå til tillidsmandskontoret,
hvis man bare har et hurtigt spørgsmål.
- Jeg synes, at slagteriarbejderne har
taget sin del af ansvaret for at få Danish
Crown tilbage på ret kurs. Vi producerer
mere på kortere tid, og akkorderne er blevet
strammet hele tiden. Når vi skal til forhandlingsbordet og lave en ny overenskomst i
2017, så synes jeg faktisk, at vi har fortjent
en anerkendelse af det arbejde i form af en
lønstigning.
- I de kommende år får vi en kæmpe
udfordring med nedslidning. Med forringelsen af efterlønnen, skal vi holde længere
tid på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi
skal knokle endnu hårdere. Man burde tage
hensyn til slagteriarbejdere, som har haft et
hårdt fysisk arbejde, og give dem mulighed
for at gå tidligere på pension.
- Hvis vi fortsat skal bevare vores løn- og
arbejdsvilkår, så er der brug for at flere
kolleger tager aktiv del i det faglige arbejde.
Det er ikke nok at brokke sig i kantinen til
sidemanden. Det er noget jeg selv har lært i
løbet af det sidste år. Kig forbi til en generalforsamling i din fagforening. Vi tillidsrepræsentanter kan ikke klare det hele alene.
- Jeg vil helt sikkert anbefale andre at
blive tillidsrepræsentant, så længe man er
klar over, at man ikke bare kan lægge telefonen og arbejdet fra sig, når man går hjem
kl. 14.30. Telefonen ringer tit i fritiden, og i
starten kan man se frem til mange timers
læsning af overenskomsten, akkorder og
meget andet.
10
S U BS TAN S 3 /2 015
Mød nogle af de mennesker, der hver dag knokler for
dig og dine kolleger. Klaus Olesen fra Danish Crown i
Horsens og Abbass El-Ghadouani fra bageriet Il Fornaio
fortæller om deres første tid som tillidsvalgte.
Abbass El-Ghadouani
OM ABBASS
[ Arbejder hos bageriet Il
Fornaio, der ligger i Kastrup tæt ved Københavns
Lufthavn. Il Fornaio leverer
både frisk og frostbrød til
blandt andet supermarkeder, sygehuse og restauranter. Er tillidsrepræsentant
for omkring 35 ansatte i
bageriet og pakkeriet og
blev valgt for 1½ år siden. ]
jeg har faktisk aldrig været i Italien.
-Vi har flere udenlandske kolleger, som
kommer til Danmark for at arbejde i ½-1
år. De vil gerne knokle med så meget overarbejde som muligt, mens os der har familie og børn, gerne vil have en mere stabil
arbejdsuge. Det giver nogle udfordringer,
men vi finder som regel en løsning.
- Da jeg valgte at stille op som tillids-
repræsentant, vidste jeg godt, at posten
ikke ville gøre mig bedste venner med
ledelsen. Men det er bedre at have en
fast repræsentant, i stedet for at alle skal
diskutere og forhandle med ledelsen.
- Der er flere og flere, som melder sig
ind i fagforeningen i takt med, at de kan
se, at Fødevareforbundet NNF og jeg kan
hjælpe dem, hvis de eksempelvis ikke får
den rigtige løn.
- Jeg startede hos Il Fornaio som 19årig med at gøre rent. Efter et stykke tid,
begyndte jeg at hjælpe til i bageriet, og så
er der pludselig gået 25 år. Vi har ikke haft
en tillidsrepræsentant i en del år. Så jeg er
startet op helt fra bunden.
- Vi har brugt de sidste fem måneder på
at forhandle en ny lokalaftale, som sætter
klarere regler for eksempelvis overarbejde.
Den sikrer blandt andet bedre overtidsbetaling og lønstigninger efter seks måneders
ansættelse.
- Den italienske ledelsesstil er lidt gammeldags, og hvis man ikke forstår sproget
eller kulturen, så kan man godt blive lidt
overrasket og frygte, at en italiensk kollega
eller leder er sur og vil slå en. Men sådan
er deres udtryk bare.
- Vi er en international arbejdsplads
med mange nationaliteter. Vi har italienere, polakker, rumænere, og folk fra Afrika.
Tidligere var de fleste bagere italienere, og
så blev jeg nødt til at lære italiensk, men
SU BSTANS 3/2015
11
Tema:
Hvad blev der
AF LAURIDS HOVGAARD, MORTEN TORBJØRN ANDERSEN OG EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN
af dem?
Hvert år kommer mange fødevarearbejdere
galt af sted på arbejde. Nogle bliver snydt for løn,
nogle må vente i evigheder på at få et fleksjob,
mens andre bliver chikaneret eller fyret.
Substans har mødt nogle af de fødevarearbejdere, der kom i problemer for år tilbage, og har
opsøgt dem for at se, hvordan det går i dag.
12
S U BS TAN S 3 /2 015
Du kan møde Sampath Perera, der arbejdede
under slavelignende forhold i et københavnsk
bageri, Søren Petersen der blev chikaneret af
sin arbejdsgiver på grund af sin seksualitet, og
familien Villadsen, hvor fem familiemedlemmer
mistede jobbet, da slagteriet i Skive lukkede, og
flere andre.
6 siders tema
Søren blev chikaneret af chefen
fordi han er homoseksuel
I januar 2008 blev Søren Petersen,
med hjælp fra Fødevareforbundet
NNF, den første homoseksuelle
lønmodtager, der fik erstatning for
chikane på grund af sin seksualitet.
»Homoseksualitet er en psykisk sygdom«. Og »bøssesex er noget af det
ulækreste, der findes«. Det var nogle
af de kommentarer som Søren Petersens arbejdsgiver, bagermester Mogens
Thomsen kom med, efter at Søren
Petersen havde fortalt sin arbejdsgiver,
at han er homoseksuel.
- Jeg havde arbejdet tæt sammen
med min mester i fem-seks år og vi var
kommet godt ud af det med hinanden.
Så det gjorde ondt, at få at vide at han
sagde sådan nogle ting om mig bag
min ryg, siger Søren Petersen.
Chikanen begyndte tilbage i 2006.
Først halvandet år senere, i starten
af 2008 vandt Søren Petersen sagen
i landsretten og fik tilkendt 100.000
kroner i erstatning. Som den første
homoseksuelle i Danmark nogensinde.
- Det er faktisk længe siden jeg har
tænkt på sagen. Forhåbentlig var min
sag med til at gøre det nemmere for andre i samme situation at få erstatning
og få anerkendt at chikane er ulovligt,
siger Søren Petersen.
I kølvandet på sagen blev Søren
Petersen sygemeldt og stoppede senere.
Umiddelbart bagefter solgte bagermester Mogens Thomsen virksomheden
og gik på pension. Siden har Søren
ikke rørt en dej i et bageri. Allerede
mens sagen kørte i landsretten, fik Søren Petersen arbejde på hos akryl-producenten Altuglas i Brønderslev. Her er
han stadig.
- Jeg har ingen planer om at vende
tilbage til bagerbranchen. Jeg har et godt
job med gode kolleger i dag, siger han.
Kæresten Lars er den samme, som da
Søren Petersens sag kørte i landsretten. De har været kærester i snart ti
år. I dag pendler Søren Petersen fra
arbejdet i Brønderslev til hjemmet i
Skanderborg. Da Lars fik mulighed for
at overtage en Kop & Kande-butik i
Skanderborg, flyttede Søren Petersen
med til det østjyske. Med 170 kilometer på arbejde, overnatter han gerne
et par dage om ugen hos forældrene i
Brønderslev.
Hver tiende bliver
chikaneret på arbejde
Selvom det er otte år siden at Søren
Petersen blev den første til at få anerkendt arbejdsgiverens chikane og fik
erstatning, så viser en ny LO-undersøgelse at der fortsat er store problemer for
homoseksuelle på arbejdsmarkedet. 34
procent af LO-medlemmerne siger, at de
i deres nuværende eller tidligere arbejde
har oplevet, at der er blevet talt nedsættende om homoseksuelle.
SU BSTANS 3/2015
13
Sampath kom til Danmark og endte som slave-konditor
Srilankanske Sampath Perera kom til
Danmark i 2007 for at arbejde som
bager og konditor. Han blev lovet
guld og grønne skove, men endte i
slavelignende forhold i Næstved.
Han arbejdede hos en bager 12-13 timer
om dagen, syv dage om ugen. De første
to måneder i Danmark havde han ikke
en eneste fridag.
- Hvis jeg sagde noget, truede min
chef med at sende mig ud af landet,
fortæller Sampath Perera.
Den 37-årige Sampath blev uddannet
på en hotelskole i Sri Lanka. Efterfølgende besøgte han sin onkel i Dubai, og her
fik han arbejde hos en bagerkæde. I seks
år arbejdede han i oliestaten.
Han blev lokket til Danmark af et
arabisk ægtepar fra Næstved. De var på
ferie i Dubai og ville gerne have Sampath
14
S U BS TAN S 3 /2 015
Perera med til Danmark.
- De lovede god løn og permanent
ophold. Jeg tænkte, at jeg ville prøve det,
siger han.
Men i Danmark var det en helt anden
virkelighed, der mødte konditoren.
Udover arbejdsdage på 12-13 timer, blev
han også kaldt på arbejde om aftenen,
selvom han havde arbejdet over et halvt
døgn allerede. Lønnen var 111 kroner
i timen, og vel at mærke kun for 7,5
timers arbejde om dagen.
Hans mester prøvede også at inddrage hans pas. Sampath Perera vidste ikke,
hvad han skulle gøre.
- Jeg kendte ingen og kunne ikke
dansk. Jeg var helt alene, siger han.
Ved et tilfælde mødte han en dame,
der arbejdede på kommunen.
- Hun var glad for kage og kom tit i
butikken, siger Sampath Perera.
En dag mødte han hende på gaden.
De faldt i snak, og han fortalte om sit liv.
Hun tog kontakt til Klaus van Hauen,
der ejer van Hauen-kæden, for at høre
om han kunne finde et nyt arbejde
til Sampath Perera. Det lykkedes, og
endelig kunne Sampath Perera slippe ud
af den slavelignende ansættelse. Men
Sampath Pereras nu tidligere arbejdsgivere reagerede voldsomt på hans opsigelse.
- Han tømte mine skabe og smed mit
tøj ud. Han fik også lukket min konto i
banken. Han truede med politiet, siger
konditoren.
Bageren skyldte også Sampath Perera
to måneders løn. De Klaus van Hauen
sammen med Sampath Perera ringede
for at kræve pengene, blev der råbt i
telefonen.
- Fuck you Sampath, you son of a
bitch.
Da Sampath Perera skiftede arbejde,
meldte han sig ind i Fødevareforbundet
NNF. Her fik han hjælp til at lande et
forlig på kr. 30.000. Sampath Perera arbejder nu på syvende år hos van Hauen
– og han har stadig sin første sygedag til
gode.
- Jeg er glad for mit arbejde, siger
konditoren.
Han er også glad for at bo i Danmark:
- Det er ikke ligesom i Dubai. Der
er nogen, der har rigtig mange penge. I
Danmark er man mere lige.
Sampath Perera har fået sin kone
Anne til Danmark fra Sri Lanka – de bor
i Rødovre med deres søn Dave på tre år.
I 2014 fik han permanent opholdstilladelse i Danmark.
Sagen mod Claus Meyer forpligter
fotograf; Sammen med sin kone åbnede
han sin egen bagerbutik Bøjes Brød i
Ordrup nord for København.
Og selvom sagen mod Claus Meyer
ikke ændrede på Bøjes oprindelig mål for
sin læretid, så har den alligevel haft stor
betydning for hans videre færd.
Som voksenlærling vandt Bøje Lomholdt en sag mod Claus Meyer. Det forpligter nu, hvor han selv ejer et bageri
Bøje Lomholdts lærertid hos Claus Meyer
endte med en godtgørelse på 148.000
kroner. Claus Meyer måtte efter en større tur i mediemøllen erkende, at lærlinge
også har ret til pensionsindbetaling,
overtidsbetaling og betaling for arbejde
på søn- og helligdage.
Sammen med en anden voksenlærling
gik Bøje Lomholdt til Fødevareforbundet
NNF, der rejste sagen mod den kendte
tv-kok. Sagen satte punktum for Bøje
Lomholdts lærertid i Claus Meyers
bageri, og efter en måned praktik hos
kult-bageren Chad Robertson i San
Fransisco USA, besluttede han at starte
på den drøm, der i første omgang fik
ham fra at søge væk fra livet som film-
Svoret en dyr ed
Bøje Lomholdt har nemlig nogle helt fast
principper for, hvordan arbejdet i hans
bageri er struktureret:
- Vi kører helt stramt efter overenskomsten, og der er ingen slinger i valsen.
Det skal simpelthen bare være i orden.
Sådan tænker de fleste arbejdsgivere
nok, at de vil køre deres forretning, men
når man tidligere har kørt en sag mod
en arbejdsgiver, så forpligter det dobbelt
den dag, man selv står som arbejdsgiver.
Man kan sige, at jeg med sagen mod
Claus Meyer har svoret en dyr ed, forklarer Bøje Lomholdt.
Han understreger dog, at det også
som arbejdsgiver er en klar fordel at
holde sig reglerne i overenskomsten:
- Det skaber en tryghed mellem medarbejdere og arbejdsgiver, fordi man altid
kan se hinanden i øjnene. Men det betyder også, at hvis vi ikke er helt færdige
med dagens arbejde, når medarbejdernes
arbejdstid er gået, så bliver de sendt
hjem, også er det mig, der står tilbage og
laver det sidste, siger Bøje med et smil.
»Vi vil være et menneskeligt
bæredygtigt bageri«
Da Bøje Lomholdt startede sit bageri
var det med mottoet ”Vi vil være et
menneskeligt bærerdygtigt bageri”. Den
sætning betyder meget for den måde
hverdagen i bageriet er skruet sammen
på:
- Mange i bagerbranchen skøjter
rundt, og det psykiske arbejdsmiljø
halter gevaldigt. Men sådan behøver
det ikke at være. Vi prøver for eksempel
at undgå natarbejde. Vi møder ved 5-7
tiden, og så er vi i bageriet og arbejder
samtidig med, at kunderne er der. Jeg vil
gerne skabe et bageri, hvor medarbejderne har lyst til at blive.
Den ledelsesfilosofi var noget af det
gods, Bøje tog med sig hjem fra sit ophold i USA. Til gengæld var kærligheden
til faget der allerede inden han overhovedet startede som voksenlærling:
- Fagligheden er min drivkraft og den
benzin, der holder Bøjes Brød kørende.
Vi går sindssygt højt op i det, vi laver.
Det skal se godt ud, og det skal smage
godt.
SU BSTANS 3/2015
15
Ulla Sørensen:
Fem års ventetid fortsætter
I fem år har Ulla Sørensen gået i
uvished. På trods af flere diskusprolapser og en fejloperation, tøver
hendes kommune med at give
hende førtidspension.
I februar 2010 blev industribageren
Ulla Sørensen sygemeldt med to
diskusprolapser. Den ene på grund af
en arbejdsskade. Hun bliver opereret på et privathospital, men alt går
galt. Hun bliver fejlopereret og får en
såkaldt drop-fod, og i dag har Ulla
Sørensen ikke følelsen i sit højreben.
Siden fejloperationen har Ulla Sørensen ventet på Silkeborg Kommune. De
kan nemlig ikke beslutte sig om Ulla
Sørensen kan komme tilbage på arbejdsmarkedet på et fleksjob eller have
førtidspension. Da Substans mødte
16
S U BS TAN S 3 /2 015
Ulla Sørensen i 2013 havde kommunen
ulovligt taget hendes sygedagpenge og
alt var sort.
Kort tid efter Ulla Sørensens sag har
været i Substans, bliver hun godkendt
til et fleksjob. Men her to år senere
har hun ikke noget fleksjob, og hun er
blevet ramt af endnu en diskusprolaps
i nakken. På trods af utallige arbejdsprøvninger, tøver kommunen med at
give hende førtidspension.
- Jeg har fået en diskusprolaps mere
siden sagen startede, og jeg kan ikke
arbejde meget mere end 15 minutter ad
gangen før mine smerter tvinger mig til
at ligge ned, fortæller Ulla Sørensen.
Hun ville egentlig allerhelst tilbage
i arbejde, men har fem år efter hendes sygemelding erkendt, at det bliver
svært at komme tilbage. Uvisheden om
hvad fremtiden bringer, har ramt hende
hårdt.
- Jeg tør ikke længere tro på
fremtiden, og have forhåbninger. Hver
gang jeg er blevet lovet en afgørelse, så
trækker det hele tiden ud og der sker
intet, siger Ulla Sørensen.
Fødevareforbundet NNF hjælper
medlemmer, når de kommer galt af
sted på jobbet. Ulla Sørensens sag er
ikke sjælden. Mange må vente årevis
på en endelig afgørelse fra kommunerne.
- Ulla Sørensens sag er desværre
ikke enestående. Vi oplever, at flere får
tildelt et fleksjob, men aldrig kommer
ud på arbejdsmarkedet, fordi de er for
nedslidte og kun kan arbejde meget få
timer om ugen. Det betyder, at der kan
gå flere år, hvor man er på en såkaldt
ledighedsydelse, der er 89 procent af
dagpengene, før man kan få førtidspension. siger Vibeke Holmegaard,
arbejdsskadekonsulent i Fødevareforbundet NNF.
Jeg tør ikke længere
tro på fremtiden og have
forhåbninger. Hver gang
jeg er blevet lovet en
afgørelse, så trækker det
hele tiden ud og der sker
intet
– ULLA SØRENSEN
Fem familiemedlemmer
blev fyret – Se hvad de laver i dag
Knud Erik Villadsen, hans kone, søster, hendes mand og deres svoger,
havde tilsammen arbejdet 80 år på
Danish Crown i Skive, da nyheden
om lukningen kom ud af det blå
tilbage i 2008.
- Det var et kæmpe chok og en enorm
mavepuster. Kunne vi blive i vores hus,
eller skulle vi flytte, fortæller Knud
Erik Villadsen.
I dag, syv år efter lukningen, bor alle
i familien Villadsen stadig i Skive. Alle
har fået nye job eller er gået på pension. Men nu er der længere til arbejde,
og truslen om fyringer hænger stadig i
luften, ligesom i 2008.
Knud Erik Villadsen blev som en af
de sidste tilbage og lukkede slagteriet i
Skive helt, før han fik nyt job i pakkeriet
på Danish Crown i Herning. Senere er
han blevet arbejdsstudietillidsrepræsentant i Herning. Omkring 40 tidligere
slagteriarbejdere fra Skive arbejder i dag
i Herning.
Hans kone, Helle Villadsen, gik uden
job i lidt over et halvt år, før hun fik job
hos en fabrik, der producerer tandlægeudstyr. Om få måneder går hun på
efterløn.
Annette Villadsen arbejder i dag
på Tican i Thisted, 55 kilometer fra
hjemmet i Skive. Omkring 30 tidligere
slagteriarbejdere fra Danish Crown Skive
er i dag hos Tican i Thisted.
Preben Christensen, Annette Villadsens mand, fik arbejde på Tican i Thisted, men er siden stoppet i slagteribranchen og arbejder i dag som selvstændig
entreprenør.
Erling Lykke, Annette og Knud Eriks
svoger, fik arbejde på Sevel Slagteri, 20
kilometer fra Skive. I dag er han gået på
pension.
Efter familien Villadsen og kollegerne
var kommet sig oven på chokket efter
fyringen, så det i første omgang ud til at
gå godt for mange af de fyrede.
- De fleste fik faktisk arbejde ret
kort tid efter lukningen, en del i Danish
Crown, men også i andre brancher. Men
kort tid efter lukningen kom finanskrisen, og mange mistede hurtigt deres nye
job. Det var sgu en hård tid dengang,
siger Knud Villadsen.
I dag er Danmark på vej ud af den
voldsomme økonomiske krise, men frygten for arbejdsløshed sværmer stadig om
slagteriarbejderne.
- Selvom det snart er syv år siden
jeg oplevede at miste min arbejdsplads
på Danish Crown i Skive, så hænger
fyringstruslerne jo stadig i luften for
os slagteriarbejdere. Jeg forstår ikke,
hvorfor en så stor danskejet virksomhed
som Danish Crown køber slagterier i
udlandet og flytter gode job til Tyskland
og Polen, siger Knud Erik Villadsen.
Det er især slagteriarbejderne med
få år til pensionsalderen, der bliver ramt
hårdt af massefyringer.
- Det er svært for os slagteriarbejdere, der har været i branchen i 20-30 år.
Vi kan jo ikke bare lige gå ud og få en
voksenlæreplads, og det kan være svært
at skifte til en helt anden branche efter så
mange år i slagterfaget, fortæller han.
SU BSTANS 2/2015
17
Det ku’ ske for dig
Tre bagere
snydt for
kvart million
Berømt københavnerbagerigiver løfter, men ingen løn
Der er lukket og slukket hos det hippe københavnerbageri Nordisk Brødhus. Tre bagere snydt for løn i måneder.
Tre bagere blev snydt for mere end en kvart million
kroner af det berømte Nordisk Brødhus i København
AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
F
or få år siden stod medierne i kø for at rose
det nye hippe Nordisk
Brødhus på Nørrebro i
København. Den unge iværksætter
Lennart Ribers stod i spidsen for
brødsuccesen og blev nomineret til
både ’Årets Københavner’ og til Politikens IBYEN-prisen for bedste café.
Men tre år senere står tre bagere,
mange ekspedienter, andelshavere og
leverandører tilbage uden løn, med
ubetalte regninger og brudte løfter.
En af dem er Lars Kildebo. Han
var ansat i Nordisk Brødhus fra januar til maj i år. For de fem måneders
arbejde, fik han penge for omkring en
månedsløn. Men der var ikke betalt
skat af lønnen, ligesom Lars Kildebo
heller aldrig fik den kontrakt, han
blev lovet.
- Det var en fed arbejdsplads, med
højt til loftet og plads til at eksperi18
S U BS TAN S 3 /2 015
mentere fagligt. Men det var også en
kaotisk arbejdsplads, hvor det hele
sejlede. Jeg fik to mindre udbetalinger
på min konto, men de stemte ikke
med mine timer, og det viste sig senere
at der ikke var trukket skat af lønnen.
Jeg fik heller aldrig en ansættelseskontrakt, selvom jeg spurgte efter det
flere gange, siger Lars Kildebo.
Derfor fik Fødevareforbundet
NNF i august erklæret Nordisk Brødhus konkurs, så sagen kan så overgå
til Lønmodtagernes Garantifond.
Tilsammen har Fødevareforbundet
NNF søgt Lønmodtagernes Garantifond om at få løn, pension og feriepenge for i alt 258.000 kroner for de
tre bagere Lars Kildebo, Agust Fannar Einpórsson og Garðar Bachmann
Þórðarson. - Det endte med at være
næsten fem måneder jeg arbejdede for
næsten ingen penge. Jeg har to børn og
bor i Slagelse, så alene transporten til
København var dyr. Vi klarede perioden ved at låne hos venner og familie,
blandt andet for at få råd til en konfirmation i maj, fortæller Lars Kildebo.
Han valgte at stoppe i maj måned,
og få dage efter lukkede bageriet helt
ned. I dag arbejder han i bageriet på
Rigshospitalet.
Hvorfor fortsatte du med at arbejde,
når du ikke fik løn?
- Jeg har stadig lidt svært ved at
forstå det. Men ejeren, Lennart Ribers,
kan sælge sand i Sahara og kom hele
tiden med nye forklaringer på, hvorfor
lønnen først lige kom om et par dage.
I dag kan jeg godt se, at jeg var for
godtroende. Jeg har været mere end 20
år i bagerbranchen og har aldrig haft
problemer før nu. Så jeg var naiv, og
blev forført af Lennart Ribers visioner
og søforklaringer. Hvis man ikke får
en kontrakt eller får en lønseddel efter
første måned, så er det ned i fagforeningen, siger Lars Kildebo.
Den islandske bager Garðar Bachmann
Þórðarson forsøgte allerede for over et
år siden, at få Nordisk Brødhus til at
Ejeren af Nordisk Brødhus, Lennart Ribers har ikke
betalt leverandører, ansatte og andelshavere lang tid.
betale den løn de skyldte ham. Men
først i august i år fik Fødevareforbundet NNF rettens ord på at Nordisk
Brødhus skylder bagerne løn, og
virksomheden blev erklæret konkurs.
Lennart Ribers udskød hele tiden
sagen ved ikke at dukke op i retten
og bekræfte at han havde haft Garðar
Bachmann Þórðarson
ansat.
- Det er en trist sag,
hvor en arbejdsgiver
tydeligvis har mistet
overblikket og ikke
trukket stikket i god tid.
Det går ud over almindelige lønmodtagere, som
er gået på arbejde i den
tro, at de ville få løn for
– LARS KILDEBO
arbejdet. Har man den
mindste tvivl, om man
får den rigtige løn, så kontakt Fødevareforbundet NNF, så vi kan tjekke om
forholdene er i orden, siger Flemming
Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF.
Lars Kildebo blev snydt for flere måneders løn hos Nordisk Brødhus, og
måtte låne penge af venner og familie til en konfirmation i foråret.
for at få manglende løn, og betaling
for mange ubetalte fakturaer. Samtidig
står en række naboer tilbage med håret
i postkassen. De blev lokket til at investere hver 10.000 i en andelsvirksomhed, som sammen med bageriet skulle
drive en slagterbutik, et lille mejeri og
et supermarked. Men nu er pengene
væk og det samme er
Lennart Ribers.
Lars Kildebo
fortæller om en god,
men kaotisk arbejdsplads. Nogle dage
måtte han tage penge
fra kassen og købe
mel og andre råvarer i Netto, før han
kunne starte med at
bage.
- Jeg fik for alvor
øjnene op for, hvor galt det stod til, da
jeg gik rundt og fandt forladte paller
på byggepladser om natten på Nørrebro, for at få brænde til bageovnen.
Der blev ikke leveret brænde til bageriet, fordi regningen ikke var betalt. Det
er altså ret langt ude, og jeg stoppede
også kort tid efter, siger Lars Kildebo.
Det har ikke været muligt at få en
kommentar fra Lennart Ribers.
Jeg fik heller aldrig
en ansættelseskontrakt, selvom jeg
spurgte efter det
flere gange
Kaotisk arbejdsplads
Det er ikke bare de tre bagere som
har fået løfter i stedet for løn. Også
ekspedienter og leverandører står i kø
FAGLIG KONSULENT:
BRUG DIN SUNDE
FORNUFT
- Det er altid svært at tage højde
for den type arbejdsgiver som
er venlige og taler godt for sig.
Men det er altid en god ide at
kontakte Fødevareforbundet NNF
og høre om virksomheden har
overenskomst, eller om der er
nogen særlige ting man skal være
opmærksom på. Får man ikke
sin løn, eller ansættelseskontrakt
som aftalt, så bør alarmklokkerne
ringe, siger Lone Krydsfeldt, faglig
konsulent i Fødevareforbundet
NNF. Hun har hjulpet de tre
bagere med udregningen af deres
tilgodehavende, sagen i byretten,
melde arbejdsgiveren konkurs og
anmelde kravene hos Lønmodtagernes Garantifond. Det har været
en meget langvarig proces, specielt fordi arbejdsgiveren ikke var
medlem af en arbejdsgiverforening
og uden overenskomst.
SU BSTANS 3/2015
19
Koldkrigsbunker ideel
til lufttørret skinke
Man siger, at penge ikke lugter. Men hvis man stikker næsen ned til den
papirtynde skive lufttørret skinke fra Hallegaard, så er duften ganske liflig
AF EMILIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN
Bunkeren blev brugt til at opbevare ammunition, og det er derfor muligt at regulere både l
uftfugtighed og temperatur meget præcist. Det gør den ideel til at lufttørre skinker og pølser
J
Det tager omkring et år fra slagtning til de
lufttørrede skinker sælges i gårdbutikken
20
S U BS TAN S 3 /2 015
ørgen Christensen, der
ejer Hallegaard lidt
udenfor Østermarie på
Bornholm, er lykkedes
med det, danske slagtere har jagtet
i årevis; at lave en lufttørret skinke,
som smager mindst lige så godt som
den italienske parmaskinke eller den
spanske serranoskinke.
- Det har altid irriteret mig at se
alle de lækre skinker blive skippet
af sted til udlandet. Der bliver de så
forædlet, og så møder vi dem igen i de
danske butikker, hvor de ligger som
vakuumindpakket lufttørret skinke,
der koster det hvide ud af øjnene. Så
er det lige pludselig italienerne, der
tjener kassen på de danske skinker. Så
jeg tænkte, at det kunne være skægt
at prøve at lave den lufttørrede skinke
selv, forklarer Jørgen ”Hallegaard”.
Han kontaktede derfor Danish
Meat Research Institute, der hører
under Teknologisk Institut, og fik
tildelt en videnskupon på kr. 100.000.
Den skulle finansiere udviklingen af
en bornholmsk lufttørret skinke i et
tæt samarbejde mellem Jørgen ”Hallegaard” og eksperter fra instituttet.
- Det har altid heddet sig, at man ikke
kan lave lufttørrede skinker i Danmark, fordi luftfugtigheden er for høj.
Man risikerer simpelthen, at kødet
rådner. Men der er jo ingen, der siger,
at skinkerne skal tørres i klippehuler
eller lignende. Så mit mål var at finde
et alternativ, forklarer Jørgen.
En bunker i baghaven
Et par kilometer fra Hallegaard, midt
inde i skoven Almindingen, ligger
efterladenskaberne fra den kolde
krig i form af nogle forladte bunkers.
Jørgen ”Hallegaard” fik mulighed
for at leje en af dem, og den foreslog
han seniorkonsulent ved Danish Meat
Research Institute, ph.d i mikrobiel
fysiologi Tomas Jacobsen, at komme
over og se på, og undersøge om den
kunne bruges til at lufttørre skinker i.
Et år senere, og meget klogere på
udfordringerne ved at lufttørre skinker i Danmark, smagte de på de første
tørrede skinker og kunne dermed
konstatere, at den store betonbunker
var absolut egnet som ”tørrerum”.
Jørgen ”Hallegaard” fik mulighed for at leje den tidligere ammunitionsbunker,
der ligger i Almindingen på Bornholm. Bunkeren blev bygget under den kolde krig.
»Når nørder mødes opstår guldet«
Processen med at nå frem til, hvordan
den lufttørrede skinke bliver bedst,
kom ikke i første hug. Jørgen og Tomas
måtte prøve sig frem med en blanding af
tekniske beregninger, visdom samlet op
på studieture til Italien og Spanien, og en
masse tålmodighed:
- Nøglebenet skal fjernes helt perfekt,
så der ikke opstår mulighed for at kødet
omkring benet bliver fordærvet. Samtidig
skulle vi ramme de helt rigtige temperaturer og de helt rigtige tidsintervaller for
saltningen, for at opnå den rigtige konsistens, inden skinkerne bliver flyttet fra
kølerummet på Hallegaard til bunkeren.
Og så skal skinkerne hænge i bunkeren
med den helt rigtige luftfugtighed, i den
helt rigtige temperatur, tilstrækkeligt
længe, siger Jørgen med et grin.
Han sælger nu den bornholmske lufttørrede skinke i sin gårdbutik, og den går
som varmt brød.
Jørgen ”Hallegaard” er ikke den
eneste danske slagter, der har knækket
koden på den danske, lufttørrede skinke.
Til gengæld er han den eneste, der bruger
efterladenskaberne fra den kolde krig til
at tørre skinkerne i.
I gårdbutikken sælges de lufttørrede skinker sammen
med andre bornholmske slagterspecialiteter.
SU BSTANS 3/2015
21
Ny fødevareminister
Eva Kjer Hansen:
Danmarks nye
sønderjyske
miljø- og
fødevareminister
Hvis optimismen skal tilbage i den danske fødevaresektor,
så skal landmændene reddes ud af de enorme økonomiske problemer ved hjælp af bedre politiske rammevilkår.
Det vil skabe flere job og vækst, især i yderområderne
af Danmark. Substans har mødt Danmarks nye Miljø- og
fødevareminister Eva Kjer Hansen fra Venstre.
AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
H
vad er din ambition som
Miljø- og fødevareminister?
- Vi skal have genskabt optimismen, så Danmark som
fødevarenation kan bibeholde vores globale styrkeposition. Mange
arbejdspladser i fødevaresektoren er
forsvundet til udlandet i løbet af de
sidste år. Den udvikling skal vi have
stoppet, og min store ambition er at
genskabe væksten i fødevaresektoren.
- Derfor er vi i gang med at lave
en landbrugs- og fødevarepakke med
udgangspunkt i den 16-punktsplan,
som Venstre, Konservative og Dansk
Folkeparti fremlagde før valget. Den
pakke vil skabe vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren.
Hvornår skal vi forvente at den
nye Landbrugs- og fødevarepakke
bliver vedtaget?
- Vi er i fuld gang. Lige efter jeg
blev udnævnt til minister på Amalienborg, holdt vi det første møde og
satte gang i arbejdet. Mit håb er, at
22
S U BS TAN S 3 /2 015
vi kan være klar med en lovpakke til
november. Landmændene er afhængige af vind og vejr. Som minister er jeg
afhængig af det politiske klima. Det
handler om at tælle til 90 mandater,
og vi skal altså lige have Folketinget
til at møde ind i oktober, så Folketinget kan vedtage en lovpakke.
Hvordan vil du få genskabt
optimismen i fødevaresektoren?
- Vi skal gøre det mere attraktivt
og lettere for danske landmænd at
producere fødevarer. Vi har fremlagt
16 konkrete forslag, der vil gøre det
nemmere at producere fødevarer. For
bare at tage et par stykker, så skal
kravet om randzoner fjernes, det skal
være muligt at gøde jorden mere optimalt, miljøgodkendelser skal hurtigere
igennem og ikke mindst skal vi undgå
overimplementering af EU-regler. Folketinget og ministerierne har mistet
overblikket over, hvordan vi indfører
EU-regler i Danmark. Ingen ved om vi
stiller hårdere krav end EU beder os
om. Det skal være helt klart hvad EU
kræver, og hvad vi i Danmark putter
oveni af krav.
Ruslands boykot af europæiske
fødevarer har kostet hundredevis af
fødevarejob. Hvordan vil du bremse
den udvikling?
- Jeg kan ikke tvinge Rusland til
at åbne for import igen. Men jeg kan
forhåbentlig være med til at åbne for
nye fødevaremarkeder globalt. Da jeg
sidste gang var fødevareminister, var
jeg med til at lave eksportaftaler med
Kina om biprodukter som eksempelvis griseører. Hvis fødevarebranchen
har brug for hjælp til at etablere nye
handelsaftaler, så hjælper jeg gerne.
Tican i Fjerritslev er lukket og
Danish Crown i Faaborg er på vej til at
lukke. Der er forsvundet mange fødevarejob i yderområderne af Danmark
de seneste år. Hvordan vil du sikre
stabile fødevarejob i yderområderne
af Danmark?
- En stor del af fødevareproduktionen er placeret i yderområderne. Hvis
landmændene får bedre mulighed for
BAG OM
EVA KJER HANSEN:
[ Født og opvokset i
Aabenraa af landmandsforældre. Har tre døtre
på 12, 15 og 17 år.
Bor stadig i Aabenraa.
Medlem af Folketinget
for Venstre siden 1990
Fødevareminister fra
2007 til 2010. Socialminister fra 2004 til
2007 ]
at producere råvarerne, vil det også
gavne slagterier og mejerier, der er
placeret i yderområderne. Samtidig
skal vi forbedre planloven, så det
bliver nemmere at starte nye virksomheder uden for byerne.
Du er selv vokset op og bor i
Aabenraa. Hvad har det betydet for
din politiske karriere?
- Min opvækst i en landbrugsfamilie i Sønderjylland er nok hele årsagen
til at jeg er gået ind i politik. Snakken
om køkkenbordet har præget mig.
Når vi børn brokkede os, så fik vi
altid et spørgsmål skudt tilbage: Hvad
har du så selv gjort ved problemet?
Jeg er vokset op på et klassisk lille
landbrug med både køer, svin, og
høns. Det gav en stærk afhængighed
og forpligtelse til at tage vare på
dyrene og jorden. Den forpligtelse har
jeg stadig, selvom jeg er blevet minister. Jeg var med til at sætte halmen
op under zinktaget eller hente roer i
frostvejr, så jeg har lært at arbejde i
min opvækst.
Du har været politiker i 25 år. Hvordan
holder man kontakten til virkeligheden
uden for Christiansborg?
- Jeg forsøger så ofte som muligt
at komme ud og besøge virksomheder og høre hvordan lovgivningen
påvirker dagligdagen. Jeg har foreslået Ole Wehlast (Forbundsformand
i Fødevareforbundet NNF, red.) at
vi tager rundt og besøger en række
fødevarevirksomheder og diskuterer
landbrugs- og fødevarepolitik med
udgangspunkt i vores 16-punkts-plan.
Jeg har brug for at få input fra landmænd og ansatte i fødevarebranchen.
Fødevareministeriet er nu slået
sammen med Miljøministeriet. Hvad
kommer det til at betyde?
- Jeg er minister for Danmarks to
helt store styrkepositioner. En værdifuld fødevareproduktion og en natur
og et miljø, som mange andre lande
misunder os. På de to områder vil jeg
gerne videreudvikle vores position. Vi
har desværre set en tendens til, at de
to ministerier modarbejdede hinan-
den tidligere. Ved at slå områderne
sammen får vi bedre beslutninger.
Et godt eksempel er Landbrugs- og
fødevarepakken. Her giver vi mere
rum til produktionen og viser tillid til
landmanden, samtidig med at vi beskytter miljøet. De obligatoriske krav
til randzoner bliver fjernet, men uden
at det skader miljøet.
Der skal etableres et forsøg med
en whistleblower-ordning for ansatte
i fødevarebranchen, som anonymt kan
melde mistanker om fusk med fødevarer, uden at risikere fyring. Vil du
gøre ordningen permanent?
- Jeg er åben overfor at diskutere,
om der er brug for bedre rammer om
fødevaresikkerheden, men jeg synes,
man skal stå ved det man siger, og
være villig til at tage ansvar, hvis noget er galt. Jeg er åben overfor at blive
klogere på reglerne og gøre hvad der
er brug for.
SU BSTANS 3/2015
23
A-kasse
Effektiv jobformidling får knap
200 ledige fødevarearbejdere
i arbejde på seks måneder
Annonce trukket tilbage: 1
Stadig aktiv: 14
Job ikke besat : 8
Job besat : 190
Vi kender fødevarebranchen
indgående og har mange gode
kontakter. Det gør os i stand til
at matche ledige og virksomheder hurtigt og effektivt
ESBEN BIRKESHOLM
24
S U BS TAN S 3 /2 015
Fødevareforbundet NNF har på seks
måneder sikret nye job til 190 ledige fødevarearbejdere ved hjælp af
systematisk jobformidling
AF LAURIDS HOVGAARD
Når bagermesteren mangler en ny svend eller der
skal ansættes nye slagteriarbejdere på slagtekæden, så kan det betale sig at kontakte Fødevareforbundet NNF. På et halvt år har en ny
effektiv jobformidling matchet 190 ledige med
job i fødevarebranchen.
- Vi er meget tilfredse med resultatet. Vi har
altid formidlet kontakt mellem de ledige og
virksomhederne, men det er først inden for det
sidste halve år, at vi har sat det i system, siger
Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNFs a-kasse. Det er typisk tillidsrepræsentanten eller arbejdsgiveren, der kontakter Fødevareforbundet
NNF, når der skal ansættes nye medarbejdere. Et nyt IT-system gør det nemmere for jobvejledere at matche arbejdsgiverens ønsker og
behov med de ledige, hvis CV bedst passer til
jobbet, og som bor tættest på.
I løbet af seks måneder er der kun otte stillinger ud af 213 job som ikke er blevet besat,
mens en arbejdsgiver har trukket et jobopslag
tilbage.
P.t. er der 12 stillinger som Fødevareforbundet NNF forsøger at finde ledige fødevarearbejdere til. I midten af juni var omkring 850 medlemmer af Fødevareforbundet NNFs a-kasse berørt
af ledighed. - Vi kender fødevarebranchen indgående og
har mange gode kontakter. Det gør os i stand
til at matche ledige og virksomheder hurtigt og
effektivt. Samtidig er fødevarearbejderne også
kendt for at være en pålidelig og kvalificeret
arbejdskraft, siger Esben Birkesholm. Står du og mangler kvalificeret arbejdskraft, så kontakt Fødevareforbundet NNF
på 38 18 72 72
Fællessamtaler
Jobcenter og a-kasse mødes for
at få ledige hurtigt tilbage i job
Har du været ledig i mere
end seks måneder og bliver
indkaldt til samtale i jobcenteret, har du frem over mulighed for at få Fødevareforbundet NNFs a-kasse med til en
ny såkaldt fællessamtale.
AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Til fællessamtalen har du mulighed for,
sammen med jobcenteret og en jobvejleder fra a-kassen, at lægge en plan for
hvordan du kommer tilbage i arbejde.
Rita Knigge er et af de ledige medlemmer af Fødevareforbundet NNF,
der allerede har været til en fællessamtale. Hun havde jobvejleder Birgit
Roland Kristiansen fra Fødevareforbundet NNFs a-kasse med til samtalen.
- Det var ganske udmærket. Dem fra
jobcenteret kan jo noget, og dem fra
a-kassen kan noget andet, siger 52-årige Rita Knigge, der søger job.
Hun var ansat i ferskvareterminalen hos Danish Crown Ringsted indtil
midten af februar.
Netop nu prøver hun at få foden
indenfor hos Copenhagen Fur.
- Birgit kender flere der arbejder der
i forvejen, så jeg håber at få job der,
siger Rita Knigge.
Hun synes, det er en god idé at tage
a-kassen med til fællessamtalen:
- Jeg vil anbefale andre at tage
a-kassen med. Men det handler selvfølgelig om hvilket behov man har.
til fællessamtalen. Hun tager selv med
til samtaler i kommuner på Sjælland
syd for København.
- Det er en rigtig god idé at man
tager a-kassen med til fællessamtalen.
Så er der flere til at hjælpe, og der er
mere sparring til den ledige.
Vi ved jo forskellige ting i jobcenteret
og i a-kassen, så vores medlemmer kan
få svar på deres spørgsmål med det
samme, siger jobvejlederen.
Generelt mener hun at fællessamtalerne er en god idé:
- Det er en god idé, for medlemmerne kan komme hurtigere i gang hvis de
har nogle ønsker til kurser, uddannelse
eller andet, når vi i a-kassen også er
med.
Fællessamtaler sikrer hurtige svar
Birgit Roland Kristiansen synes også,
det er en god idé at tage a-kassen med
Rita Knigge havde a-kassen med til fællessamtalen med jobcenteret og var godt tilfreds
SU BSTANS 3/2015
25
Portræt
Af Jan Gintberg
Landmand
og
sjov mand
Med showet
’Det store spørgsmål’,
har Jan Gintberg rejst
Danmark tyndt i 2015.
Netop nu ruller en ny sæson af ’Gintberg på kanten’
over skærmen. Med programmerne er komikeren
Jan Gintberg blevet allemandseje. Her fortæller han
om vejen fra landmandssøn til komiker
AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: THOMAS FRYD ( T V ) & KEN HERMANN ( TH)
D
enne gang er det forstæderne der kommer under
kærlig behandling af
komikeren Jan Gintberg i
programserien ’Gintberg på kanten’.
Det er femte sæson af hitserien, der
ruller over skærmen på DR i disse
dage.
Men hvorfor er det lige forstæderne, der nu skal under kærlig behandling af komikeren?
- Det er jo et portræt af gennemsnitsdanskeren, men hvor vi kigger
på de mennesker som skiller sig ud.
Og kan det blive mere gennemsnitlig
kedeligt end forstæder?, spørger Jan
Gintberg retorisk.
FAKTA:
Jan Gintberg, 51 år Komiker,
skuespiller, tv- og radiovært
Uddannet landmand og har en
bachelor i jordbrugsvidenskab
Jan Gintberg er aktuel med
comedy-showet ’Det store spørgsmål’
26
S U BS TAN S 3 /2 015
Med ’Gintberg på kanten’ er Jan
Gintberg blevet allemandseje. Det
startede med en række programmer,
hvor komikeren besøgte det såkaldte
Udkantsdanmark, og stillede spørgsmålet ”Er der overhovedet noget at
grine af?”.
- Jeg er der ikke for at nedgøre
dem – jeg er der for at kigge på dem
og lade mig fascinere. Hold da kæft,
kan man også leve sådan?, fortæller
Jan Gintberg.
Råb og skrig på Danish Crown
Jan Gintberg har haft landbruget og
fødevarebranchen helt tæt på kroppen. Faderen var svineproducent, og
solgte smågrise til opfedning, da Jan
Gintberg voksede op. Jan Gintberg
gik i faderens fodspor, og blev selv
uddannet til først landmand og senere
gik han på Landbohøjskolen.
Spørger man Jan Gintberg, kører
debatten om dansk landbrug i ring:
- De landmænd jeg møder i dag,
siger det samme, som da jeg gik på
teknisk skole i 80’erne.
Snakken om dansk landbrug stif-
tede Jan Gintberg bekendtskab med
allerede i skolealderen.
- Jeg havde en meget rød dansklærer i 70’erne. Vi havde ham også
til biologi. Vi var en lille satellitby til
Allerød og Farum, så vi var mange
bondebørn. Debatten om pencillinsvin kørte i pressen. Min lærer sagde,
at nu måtte det fandeme stoppe. Så
arrangerede min far og nogle af de
andre bønder, at vi kom ned på slagteriet. Nu skulle vi se, at det passede
fandeme ikke med det penicillin. De
skændtes og råbte og skreg, fortæller
Jan Gintberg om turen til det, der i
dag er Danish Crown i Ringsted.
Kritik af bureaukrati og overregulering er altså ikke noget nyt. Men
komikeren mener, det er et vilkår.
Han kan alligevel godt forstå at
landmændene kan være frustrerede.
- Der er masser af ting der er urimelige, men så må man kæmpe. I hele
moradset af love og regler, må man
finde et kompromis til glæde for så
mange som muligt, og til gene for så
få som muligt, siger Jan Gintberg og
fortæller videre:
Jan Gintberg er både
søn af en svinebonde
og selv uddannet
landmand.
- Jeg stod og skyllede gyllesprøjten lige op ad åen. Og
min far gik rundt med gule
fingre når han havde sprøjtet
med skadedyrsbekæmpelse –
og så ind og spise leverpostejsmadder. ”De ved ikke en skid,
de der økofolk”, lød det tit fra
min far og andre, fortæller Jan
Gintberg.
På trods af opvæksten
med gylle, svin og jord under
neglene, blev karrieren som
landmand kort.
Under uddannelsen på
Landbohøjskolen gik Jan
Gintberg ind i skolens revy.
Det blev starten på et skift fra
marken til scenen, og i starten
af 1990’erne var han med til
at gøre stand-up comedy til
en landeplage sammen med
blandt andre Casper Christensen.
Spiser det der ser lækkert ud
Hvad ryger der så i Jan Gintbergs egen indkøbskurv i dag?
-Ser det lækkert ud, så
køber jeg det. En danskproduceret broccoli i sæson ser jo
meget mere lækker ud, end en
der er fløjet herop i en jumbojet, fortæller han.
Er det så også økologiske
varer, der ryger i kurven?
- Min kone har skubbet
mig over i en mere økologisk
retning når det handler om
grøntsager, men det er også
fordi jeg har set de mange
tomme dunke der ligger ved
siden af drivhusene i Sydspanien og Tyrkiet.
- Kødmæssigt kan jeg godt
tænke: Hold da kæft, en økologisk kylling til 130 kroner.
Det kan jeg godt have det
ambivalent med. Så jeg er ikke
religiøs, siger Jan Gintberg.
Fagbevægelsen gjorde far
gasblå i hovedet
Jan Gintberg er kendt som
samfundsrevser. En af de utallige ting, han har taget under
kærlig behandling, er den
danske fagbevægelse.
- Jeg er jo vokset op på en
gård i Nordsjælland. Min far
blev gasblå i hovedet, bare
man nævnte fagforeninger. Det
var jo bare et sammenrend af
kommunister, som han sagde,
fortæller komikeren.
- Jeg kan sagtens følge fordommene om fagbevægelsen
– pamperi, rundkredssnak og
ineffektivitet. Men fagforeninger gør jo et stykke arbejde af
en årsag. Fordi der er nogen
der bliver snydt.
I et af ’Gintberg på kanten’-programmerne, er det
fagbevægelsen, der får besøg af
komikeren.
- Vi var rundt og lede efter
folk der arbejdede uden overenskomst. Tænk at have den
funktion. Det krævede nogle
nosser at konfrontere folk med
deres arbejdsforhold, siger Jan
Gintberg.
KONKURRENCE
GÅ PÅ OPLEVELSE
I DANMARK
Vind et supergavekort
på 500 kroner, der
giver adgang til
oplevelser og 150
butikker landet over.
Så kan du gå i Jan
Gintbergs fodspor i
udkanten af Danmark.
Deltag i konkurrencen
på nnf.dk/substans
SU BSTANS 3/2015
27
PÅ
BUNDEN
STORT
MADDEPOT
N E D S M
E R E
I
D
V E N
E L I G E
U S E R
G R E B
A E
A M
V
G R U
L A N K
E5 R E
K
A J O U
E
S K R
U G
S E
Ø R E
N G8 E R E
I E N
M
E
S K U10
R N E L
E U R O P
FOLK
AF LYS
RACE
DEL AF
ANSIGTET
BRAVE
INDFRYSE
HÅNDTAG
KIGGE
SKÆREREDSKAB
ILT
SKRIVE
AF
MOTIV
11.
BOGSTAV
SKRIVEREDSKAB
HANDELSMÆND
CHECKTAL
OPDAGEDE
EVIGHEDSBLOMST
REGIONAL
(FORK.)
L1
A
K
R
I
D
S
K
O
N
F
E
K
T
P
O
S
E
R
E
R
I
E
S
Ø
E
N
SPINKEL
SLANGE
O
R
M
BORDKLÆDE
DRIK
U
R
T
E
T11
E
V
I
N
D
E
R
KLAPPE
RENOVEREDE
I
S
T
A
N
D
S
A
T
T
E
REJSER
I VOR
VERDEN
SES
SLOGAN
SPRÆNG- PERLAD- SONNINGER KORT
MØNSTRE
TRÆLAG
MAKKER
AFLYTTE
PJATTET
MURE
KURS
KOBRØL
GAV
BRYST
STENART
FRYGTE
PAPEGØJE
HØJTIDEN
GLIDE
TRIST
KVÆG
UP TO
DATE
UNIONEN
GÅR
FUGLE
TVEJERE
SIER
LYTTELAP
BUSSER
VEJLEDER
STRUDS
FILMPIGE
NEGL
RØNNE
STRAKS
BELLE
DE BOSKOOP
TILTALE
TIDSGRYR MÅLER
I D D
D E A2
G
E
I Ø S
S V
M4 E D
E
E
J U L
E D
R
S
I D E
E R E
R Å D
B E
I E
R
O
M A D
A F E
FORTIDENS
MÆLKEUDSALG
MED
MERE
E
L
U
R
ODIN
OG TOR
ENEBOER
TRÆNE
FLÅEDE
ILDSTED
GENI
NØDDESPISER
EXIT
FRELSE
RANGORDNE
RÆKKE
LILLE
TÅR
UMODEN
AHORN
SLÆGT
GENEVERFRUGT
KNOGLE
BUTIKSKÆDE
LEDERTITEL
DIGT
TRÆBLÆSER
BIORD
Kodeord:
Indsendt af:
Gade:
Postnr. Og by:
Fødselsdato:
28
S U BS TAN S 3 /2 015
L
E
D
E
R
R E
E
G E
E N
R E
E R
R6
Æ
E R
N
E F
B O
Æ B
R I
PIGENAVN
STYRER
ANPART
Løsningen på sidste nummers krydsord –
Vinderne af krydsord nr.2 2015:
Finn Hansen, 5700 Svendborg
Bente Hansen, 6300 Gråsten
Bent Egholm Larsen, 4140 Borup
Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF, postboks 79,
2000 Frederiksberg C senest 1. november. Løsningen kan også sendes
på mail til [email protected]. Skriv ”Krydsord” i emnefeltet. Tre præmier af ’250 kroner sendes direkte til vinderne. Gavekortet kan indløses
i Coops butikker landet over. Løsning og vindere offentliggøres i næste
nummer af Substans.
CHEFER
DYPPELSER
FRYGT
FRA MIDT I
NU AF ROM
F
R
E
M3
O
V
E
R
STORM
KVAD
D
I
G
T
TASKE
GRIS
S
O
TON
SEGL
L
E
2.
TONE
O R
E
R
I T
S I
P
S S
N
U V
D E
E
R Ø
H
M A
O9 V
R
T
E
R
KÆP I
ØRET
FÆLLES
MØNT
KVAS
NATLIG
GODE
RÅD
NORD
GØDNING
STYR
SMERTE
GRINE
AKVAVIT
TØR
OM VIN
SKÆRGÅRD
LiaXord
R Å D
U R O
S E N
T E
T A
I G E
E
N
R A T
E J R
L E
S E C
N
O
A7 S T
P P E
S E R
SKIVER
AF
HØJREB
DATTER
JAG
KØKKENUDSTYR
RO- FUGLENING FÆLDE
EARL
GREY
MØNTER
NÆSER
Løsning på opgave 2
3
INDPAKNINGER VAND- SEJRMED SLIK TIL OMRÅDE
FREDAGSHYGGE I USA HERRE
HÅN
OG
SPOT
OLIVENOLIEPRODUCENT
VISEMAGER.SALATOLIE
EGO..IS.RETTE.ALGER
RAL..VÅBEN.GALLA.NR
F.EROT.UDSTENET.IDE
ØRRED.ASE.RADRENSE.
ROEMARK.STYRET.ÆT.H
S.DO.ØST.ON.RØDBEDE
EFEUER.RUNER.JOB.ID
LI.LUERØDE.AH.SEJRE
SOFA.REJE.KREDITOR.
ILEDE.NETTE.LUS.NET
NEDENUD.ØJNEDE.ISNE
DR.SET.SJANT.TROEDE
K.SO.ASK.TENE.ASNER
OPKVIKKER.LAGEN....
MARSK.OLINE.END....
SGU.OASE.ORANGE....
TEKANDE.OK.STEN....
Dansk
bagerlærling
tredjebedst
i verden
22-årige Stephanie Carbel Svendgaard
kom på podiet til VM for bagerlærlinge –
WorldSkills – i Brasilien. Verdens tredjebedste bagerlærling, kan hun nu kalde sig
Præmieoverrækkelse: Der var glæde og jubel, da Stephanie Carbel
Svendgaard fik overrakt sin bronzemedalje ved
verdensmesterskaberne for erhvervsuddannelser i Brasilien.
AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: WORLDSKILLS
Det er en både stolt og lettet bager, der er færdig med
mesterskaberne i Rio De Janeiro i Brasilien.
- Jeg gik efter førstepladsen, og konkurrencen gik godt.
Jeg fik metal med hjem. Det er jeg fint tilfreds med, siger
Stephanie Carbel Svendgaard.
Hun er til daglig i lære som konditor hos Byens Brød
i Silkeborg og bor i den lille by Addit syd for Silkeborg.
Konditoruddannelsen startede hun på lige efter hun gjorde
bageruddannelsen færdig.
Det har været en lang og hård konkurrence med fire
dage, hvor dommerne har bedømt hendes produkter.
Selvom det er verdens dygtigste lærlinge der dyster, så
sker der fejl. Ikke mindst fordi de er under så hårdt tidspres. For Stephanie Carbel Svendgaard var det baguetten,
der ikke sad lige i skabet:
- Luften gik ud af mine baguetter. Jeg kan jo ikke lave
det om, så man må bare videre. Tæl til ti og videre med
det næste.
Stephanie Carbel Svendgaard endte på imponerende
526 point – kun otte point efter førstepladsen.
Verdensmesterskaberne er kulminationen på et langt
forløb for Stephanie Carbel Svendgaard. Hun har forberedt sig længe og trænet fuld tid de sidste fem uger.
Hvad er næste skridt så, når man kan kalde sig verdens
tredjebedste bagerlærling?
- Næste punkt er at overstå min konditorsvendeprøve
den 1. oktober. Det skal nok gå, siger lærlingen fortrøstningsfuldt.
I Fødevareforbundet NNF er man både stolt af og
imponeret over Stephanie Carbel Svendgaards bronzemedalje.
- Jeg er stolt af Stephanies indsats. Det er fantastisk, at
det danske bager- og konditorfag henter sin første medalje
ved WorldSkills, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF.
WorldSkills: Med dyb koncentration og godt bagerhåndværk sikrede
Stephanie Carbel Svendgaard en bronzemedalje til Danmark.
FAKTA:
Det danske landshold bestod af 18 unge håndværkere,
som dystede i hver deres fag. Ud over bronze i bagerfaget, fik
Danmark en sølvmedalje for murere og en bronze for tømrerkonkurrencen. WorldSkills afholdes hvert andet år.
SU BSTANS 3/2015
29
NYE RABATTER TIL DIG SOM MEDLEM
AF FØDEVAREFORBUNDET NNF
OPLEV TENERIFE
I JANUAR
DE BEDSTE DANSKE PLAKATER
FRA 1900-1965
4%
NYD EFTERÅRET
I DANMARK
9%
RABAT
RABAT
15
%
RABAT
Bo på Lejl. Club Atlantis (maks. 8 pers.). Rejs fra
Billund, Aalborg eller København fra kr. 4.498
Spar op til kr. 1.000.
Steelposters: Plakater trykt direkte på rustfrit stål.
Råt og moderne til boliger og arbejdspladser.
Læs mere på
loplus.dk/bravotours
Læs mere på
loplus.dk/ danskplakatkunst
BILLIG MOBILTELEFONI
HOS TELEPLUS
EL OG NATURGAS
TIL LO PLUS SÆRPRIS
Ekstra gode efterårstilbud på masser af kroer
og hoteller. Spar op til 40 %.
Læs mere på
loplus.dk/smalldanishhotels
EFTERÅRSFERIE I WALLMANS
MED 20 % RABAT
SÆRPRIS
20
%
RABAT
SÆRPRIS
Bestil mobilabonnement inden d. 31. nov. 2015
og få 1. måned til 1 kr. Gælder alle abonnementer
til min. 98 kr. md.
Ekstra gode priser på el/naturgas. Det er let
at skifte – ring eller bestil online i dag
Læs mere på
loplus.dk/teleplus
Ring på 33 16 37 00 og bestil billetter i dag.
Specielle betingelser gælder.
Læs mere på
loplus.dk/ trefor
Læs mere på
loplus.dk/wallmans
Sådan får du dit
medlemskort:
Der tages forbehold for trykfejl, ændrede og ophørte aftaler.
Send en SMS med
teksten "kort" til
1999 eller scan
QR-koden
HENT LO PLUS’ MEDLEMSKORT APP OG FÅ DIT
MEDLEMSKORT PÅ MOBILEN
Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende.
Din fagforening og din smartphone. Med app’en
får du direkte adgang til din fagforening samt et
nemt overblik over alle dine medlemsrabatter.
Send en SMS med teksten "KORT" til 1999
så modtager du et link til download af app’en
med dit medlemskort. Det koster alm.
SMS-takst.
TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER
DIT NAVN
Er dit barn forsikret hvis
uheldet er ude?
Som medlem
får
du 10% rabat
på
ulykkesforsik
ringen
Med en børneulykkesforsikring er dit barn dækket 24 timer i døgnet. Den gælder både
hjemme, i institution, skole og fritidsklub. Forsikringen dækker f.eks. også skader på
tænderne hvis skateboardet smutter!
UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE.
RING 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK