1. No category

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE
Jørgen Skouboe
Naturmanden med
piben i munden
1
2015
tema:
Danske job
forsvinder
til udlandet
48
millioner
Arbejdsskader
giver millioner
i erstatning
Lodkbalaldtet
Ven ider fra
5s
g
lin
din afde
Frikendt
for tyveri:
Nu får hun
erstatning
FYRET PÅ GRUND
AF FACEBOOK:
Det koster Kohberg
200.000,-
Oles leder
Der er folketingsvalg
senest 15. september.
I Fødevareforbundet NNF
har vi en lang tradition for
at arbejde politisk - ikke
partipolitisk, men politisk.
Valgtrommerne buldrer
Tilbagetrækningsreformen betyder, at
folk skal blive længere på arbejdsmarkedet. Politikerne bliver
nødt til at komme
med initiativer, der
begrænser risikoen
for nedslidning og
giver mulighed for
en tidligere tilbagetrækning
– OLE WEHLAST,
FORBUNDSFORMAND I
FØDEVAREFORBUNDET NNF
En ting ved vi; vi skal have valgt et nyt Folketing inden 15. september. Hvornår det
sker, ved kun statsministeren, men allerede nu er det politiske Danmark så småt
begyndt at kravle i valgkampstøjet.
I Fødevareforbundet NNF har vi en lang
tradition for at arbejde politisk – ikke partipolitisk, men politisk. Som fagforening er
vi afhængig af den siddende regering. Den
har nemlig stor indflydelse på, hvordan
områder som beskæftigelse, velfærdsgoder, uddannelse og arbejdsmarkedspolitik
bliver forvaltet. Og jeg må være ærlig: Jeg
ser gerne, at vi igen får valgt et folketing,
der har styrken til venstre for midten, og
som peger på en socialdemokratisk ledet
regering.
Jeg ved, at mange er skuffede over den
siddende regerings formåen. Men i de kredse, hvor jeg kommer – og som ikke traditionelt er begejstrede for socialdemokratisk
politik – der er man imponerede over de
store forbedringer, regeringen har fået gennemført, når det kommer til vækst og beskæftigelse.
Helle Thorning og hendes ministre har
trukket Danmark ud af krisen og sat kursen
mod mere vækst og højere beskæftigelse –
også indenfor fødevareindustrien.
Der er dog stadig meget at tage fat på.
Vi har tre fokusområder:
Medlem af :
Indleveret til Postvæsenet
19. marts 2015
Redaktion:
Emilia Maria van Gilse,
[email protected]
Laurids Hovgaard,
[email protected]
Morten Torbjørn Andersen,
[email protected]
- Handelskrisen mellem Rusland og
EU koster fortsat danske arbejdspladser.
Det er ikke rimeligt, at det er tilfældige
medarbejdere, der betaler prisen for internationale handelskonflikter. Derfor skal
der oprettes en fond, der hjælper ramte
medarbejdere.
- Tilbagetrækningsreformen betyder,
at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet. Politikerne bliver nødt til at komme
med initiativer, der begrænser risikoen for
nedslidning og giver mulighed for en tidligere tilbagetrækning.
- Hvis fødevaresikkerheden svigter,
koster det arbejdspladser med det samme. Derfor vil vi have en offentlig whistleblowerordning indenfor fødevarebranchen,
hvor medarbejdere anonymt kan anmelde
mistanke om snyd med fødevarer.
Vi vil lægge maksimalt pres på folketingskandidaterne fra begge sider af salen,
og vi vil kæmpe for, at vi igen får en regering, der har blik for de særlige udfordringer – og muligheder – der er på fødevareområdet.
Ansvarshavende:
Ole Wehlast
E-mail [email protected]
Hjemmeside www.nnf.dk
Grafisk design
Stine Lindborg & Jacob Tesch
Tryk
KLS Grafisk Hus
2
S U BS TAN S 1/2 015
Oplag 25.000
ISSN 1903-6663
Telefon 3818 7272
Mail [email protected]
Fødevareforbundet NNF
C.F. Richs Vej 103
2000 Frederiksberg
Forsidefoto
Rune Evensen
Indhold
Kritisk sygdom: Kræftramt fik 100.000,- 8
Før & Nu på Ringsted Slagteri
9
Mød frontkæmperne Søren og Erik
10
Naturmanden Jørgen Skouboe
24
Krydsord28
Beskyldt for tyveri29
Tema:
Danske job ryger til
udlandet
Tusindvis af job i fødevarebranchen er forsvundet
ud af Danmark de seneste ti år. Se hvem der har
overtaget de danske slagterijob, og hør hvordan en
slagteriarbejder oplever at se sit job forsvinde ud
af landet.
D E T KU ’ S KE FOR DIG /
SIDE 12
Fyret på grund af Facebook
Kohberg må betale 200.000 kroner efter to fyringer.
Arbejdsgiverne må gerne kigge dig over skulderen
på Facebook, hvis du diskuterer din arbejdsplads
med kolleger. Men de kan ikke fyre dig for en
Facebook-kommentar.
SIDE 18
A R B E J DSS K A D E R /
48 millioner i erstatning
Medlemmer af Fødevareforbundet NNF fik i 2014
48 millioner kroner i erstatning for arbejdsskader.
Frank Eget har fået 1,5 million kroner efter han
mistede en del af sin tommelfinger, da han gjorde
en maskine rent hos Toms.
SIDE 22
A- K A SS E /
D M I S KI LL S /
Danmarks dygtigste lærlinge
Hurtigere i job
Foran tusindvis af tilskuere dystede bager-,
konditor- og slagterlærlinge om at blive
danmarksmester i netop deres fag.
Bedre og mere effektiv jobformidling, skal hjælpe
ledige fødevarearbejdere hurtigere i job. På SB
Pork i Sydjylland er tillidsrepræsentanten med til
at finde nye kolleger.
SIDE 20
SIDE 26
SU BSTANS 1/2015
3
Få svar på din smartphone
Chat med a-kassen
Fødevareforbundet NNFs hjemmeside
er lavet, så den nemt kan bruges på
en smartphone. Tjek nnf.dk, når det
passer dig.
Har du spørgsmål til a-kassen,
så kan du chatte med en
medarbejder direkte på
www.nnf.dk/a-kasse
Kort nyt
Fusionsforhandlinger fortsætter over foråret
Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal
forhandler over foråret en mulig fusion
mellem de to forbund. I juni måned skal
Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse
beslutte, om man vil godkende en fusionsaftale. Derefter er der mulighed for at indkalde til en ekstraordinær kongres efter
sommerferien. Målet er, at en fusion kan
træde i kraft fra 1. januar 2016 under navnet Dansk Metal og Fødevarer. Forbundsformand Ole Wehlast ser store fordele ved
et nyt fælles forbund.
- Målet er at skabe en bedre fagforening og a-kasse for ansatte i fødevarebranchen. Vi vil stå meget stærkere, når
vi eksempelvis forhandler overenskom-
JA
Ansatte
siger ja til ny
overenskomst
Slagtere og bagere i Coops supermarkeder har
med et stort flertal sagt ja til den nye overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og Coop.
87 procent stemte ja til den nye overenskomst, mens 13 procent stemte nej.
Overenskomsten gælder frem til 2017, og giver
en lønstigning på 265 kroner om måneden for
både slagter- og bagersvende i Coop.
- Jeg er glad for den store opbakning til den
nye overenskomst. Vi er i fuld sving med at få
trykt den nye overenskomst, så den kan blive
sendt ud, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet
NNF.
Det er første gang, at Coop-overenskomsten
er fælles for bagere og slagtere. Samtidig er det
blevet muligt at ansætte mestersvende på jobløn.
4
S U BS TAN S 1/2 015
5,13
procent
Så mange af
Fødevareforbundet NNFs
medlemmer
står uden job i
februar måned.
ster med arbejdsgiverne. Samtidig vil vi
blive i stand til at tilbyde endnu bedre
service til det enkelte medlem, siger Ole
Wehlast.
Du kan løbende følge med i forhandlingerne om en mulig fusion på nnf.dk/
metal
Tjek din
opsparing
og
forsikringer
Du får snart den årlige pensionsoversigt fra enten Industriens Pension
eller
PensionDanmark.
Brug lejligheden til at tjekke din opsparing og forsikringerne i pensionsordningen.
I løbet af marts kan du finde din
pensionsoversigt enten i indbakken
på pension.dk/dinpension – eller
i e-Boks, hvis du har valgt dette. Af
oversigten kan du bl.a. se størrelsen
på din opsparing pr. 31. december
2014, og hvordan du er forsikret.
Måske er du blevet gift eller skilt,
er flyttet i hus eller har fået børn siden sidste pensionsoversigt – så kan
det være en god idé at justere i forsikringerne.
For at se pensionsoversigten logger du blot på med NemID på Industrienspension.dk eller pension.dk.
Giv besked
Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.
Ring eller skriv til din afdeling – du
finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling
16 chokoladearbejdere
bliver faglærte
Ring på 3818 7272
Fødevareforbundet NNF har ét samlet
telefonnummer. Ring på 3818 7272,
ligegyldigt hvad du skal have hjælp
med – vi står klar ved telefonen.
Slagteriarbejdere
føler sig truet af
Danish Crown
2015 byder på en noget anderledes start for 16 ufaglærte medarbejdere hos chokoladeproducenten Carletti nord for Aarhus. I oktober
skrev de under på en toårig kontrakt som voksenlærlinge på uddannelsen til industrioperatør.
- Der har været stor interesse for at blive faglært industrioperatør.
Kollegerne vil gerne lære nyt og opkvalificere sig. Der er ingen løfter
om lønstigninger, så det er udelukkende lysten til at blive klogere på
vores arbejde og stå bedre på et presset arbejdsmarked, der driver
værket, siger Morten Rasmussen, tillidsrepræsentant for omkring 70
produktionsmedarbejdere hos Carletti.
2014: Gyldent pensionsår
Fødevarearbejdernes pensionskasser giver store afkast på op til 11,4
procent. De to selskaber Industriens Pension og PensionDanmark afleverer i alt 28,8 milliarder kroner til deres medlemmer i 2014.
En hurtig beregning viser, at der er i gennemsnit er kommet
31.000 kroner ind på den enkeltes konto. Denne beregning tager
dog ikke højde for den enkeltes alder, investering eller formue.
For at se hvor meget din pensionsformue er vokset med, kan
du med NemID klikke ind på din konto hos dit selskab.
Slagteriarbejdere hos Danish Crown i Horsens er vrede over
ledelsens trusler om fyringer og udflytning af arbejdspladser til Tyskland. Det sker i kølvandet på en ny akkord i to
afdelinger, som giver en lavere timeløn.
Ifølge Klaus Olesen har ledelsen i Danish Crown i januar
truet med at sende flere svin til Tyskland i stedet for Horsens, hvis de ansatte nedlagde arbejdet.
Det vil betyde fyringer på slagteriet i Horsens. Pressechef
i Danish Crown Jens Hansen erkender, at fabrikschef Per
Laursen har gjort det klart at man ville fyre ansatte hvis de
strejkede.
- Per Laursen har selv gjort det klart, at man ville flytte
noget af produktionen til Tyskland, hvis de ansatte nedlagde
arbejdet. Det er noget, som vi aldrig har gjort før, men i en
situation, hvor vi er så meget bagud, kunne det blive en
nødvendighed, siger pressechefen til Finans.dk
Fødevareforbundet NNF gik ind i sagen, og efter et møde
mellem DI og Danish Crown, er parterne blevet enige om at
lægge sagen bag sig.
SU BSTANS 1/2015
5
Er du OK?
Test din OK-viden
og vind ferierejse
på erduok.dk
Mød os på Facebook
På Facebook er der debat
mellem medlemmer.
Du kan være med på
facebook.com/nnfdk
Kort nyt
Danmarks
bedste
lærlinge
I starten af januar dystede over 300 unge i DM i Skills – Danmarksmesterskaberne i erhvervsuddannelser. Stephanie Svendgaard
vandt titlen som årets bagerlærling. Her står hun med sine vinderprodukter. Se hvem der vandt detailslagter og konditor på side 20
227
Så mange medlemmer af
Fødevareforbundet NNF
faldt ud af dagpengesystemet i 2014. Siden
1. januar 2013 har over
50.000 danskere mistet
retten til dagpenge.
Katastrofalt mener
Fødevareforbundet NNF.
Lærlingen
blogger
KRISTIAN AAGESEN ER 22
ÅR OG DETAILSLAGTERLÆRLING.
LÆS HANS HISTORIER
FRA ENGLAND, HVOR HAN
ER I PRAKTIK NORD FOR
LONDON PÅ
NNF.DK/BLOG
6
S U BS TAN S 1/2 015
Ansatte anmelder
mistanke om
fødevarefusk
Flere fødevarearbejdere har brugt Fødevareforbundet NNFs nye
anonyme tjeneste til at anmelde mistanke om fødevarefusk. Siden oktober 2014 har fødevarearbejdere anonymt kunnet anmelde deres mistanke via en formular til Fødevareforbundet
NNF, som efterfølgende har anonymiseret og videresendt henvendelsen til Fødevarestyrelsen. Siden ordningen blev etableret
for 5 måneder siden har en håndfuld fødevarearbejdere udfyldt
kontaktformularen.
- Vi er ikke blevet bestormet med henvendelser, men vi har
fået en håndfuld anmeldelser. Anmeldelserne har været reelle
og seriøse, og er blevet videregivet til Fødevarestyrelsen med
det samme, siger forbundskonsulent Mogens Eliasen.
Sig din mening
og vind præmier
Tilmeld dig vores webpanel,
og bliv hørt – nnf.dk/webpanel
Rusland: EU
støtter presset
svinebranche
RYAN
AIR
EU er klar til at hjælpe landmænd og slagterier, som er presset økonomisk på grund
af Ruslands boykot af fødevarer fra Europa.
EU vil gøre det muligt at oplagre svinekød i
en kortere periode.
- Svinekødspriserne er faldet med 20
pct. siden i sommer, og det har presset de
danske svineproducenter til det yderste.
Derfor er jeg meget glad for, at EU’s landbrugskommissær har lyttet til vores argumenter, og nu er parat til at give dansk
landbrug en håndsrækning i en svær situation, siger fødevareminister Dan Jørgensen
(S).
I 2013 lå den danske svinekødseksport
Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF
direkte i din indbakke. Du tilmelder dig
på nnf.dk/nyhedsbrev
til Rusland på ca. 2,1 milliarder kroner.
EU-Kommissionen har allerede i efteråret 2014 indført lignende støtteordninger
for mejeri, og frugt- og grøntsektoren.
- Det er positivt at EU nu også kommer
slagterierne og landmændene til undsætning. Men jeg synes der mangler en løsning
for de mange fødevarearbejdere som allerede har mistet eller risikerer at miste jobbet
på grund af den russiske handelskrig. De
bør have ret til eksempelvis uddannelse, så
de har bedre muligheder for at komme i
arbejde igen, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
10.000 om måneden, ingen løn under sygdom, du skal selv betale for uniformen og det koster et gebyr at sige op. Det er bare nogle af eksemplerne
på, hvad det irske flyselskab Ryan Air tilbyder deres ansatte, og nu gør
de klar til et storstilet indtog i Københavns Lufthavn. Men det bliver ikke
uden overenskomst. Så klart kan det siges. Vi gider ikke social dumping
i Danmark.
– OLE WEHLAST OM RYAN AIR PÅ NNF.DK
Kom til stormøde om
fødevareklyngens
udfordringer
Herning-Ikast Landboforening og Fødevareforbundet NNF er gået sammen om at
arrangere et stormøde, der stiller skarpt
på de udfordringer, der lige nu presser
fødevareklyngen.
Hør bl.a. forbundsformand Ole Wehlast,
Handels- og Udviklingsminister Mogens
Jensen (S), næstformand i Venstre
Tilmeld dig nyhedsbrev
Kristian Jensen og formand for Landbrug
& Fødevarer Martin Merrild give deres
bud på, hvordan vi løser udfordringerne.
Hvornår:
Mandag den 4. maj 2015 kl. 19.00
Hvor:
Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10,
7490 Aulum
Læs program på midt-vestjylland.nnf.dk
Få pension
mens du
arbejder
Har du nået pensionsalderen, eller du tæt
på? Og planlægger du at fortsætte arbejdslivet på nedsat tid? Så er det muligt at få
en del af din pension udbetalt fra PensionDanmark og Industriens Pension. Du
kan typisk begynde udbetalingerne, når du
fylder 60 år. Kontakt dit pensionsselskab
og hør nærmere om dine muligheder.
Se pension.dk eller industrienspension.dk.
SU BSTANS 1/2015
7
Af Laurids Hovgaard / Foto: Rune Evensen
Er du forsikret
mod kritisk
sygdom?
Kræftramt
fik 100.000
Ewa Jensen fik 100.000 kroner fra Industriens Pension, da hun blev ramt af
brystkræft. Mange fødevarearbejdere er ikke forsikret ved kritisk sygdom
Et kæmpe chok. Sådan havde 51-årige
Ewa Jensen det, da hun fik konstateret brystkræft i 2013. Hun arbejdede
på natholdet i pakkeriet på småkagefabrikken Kelsen i Nørre Snede. Hun
gik til læge, efter hun begyndte at få
smerter i brystet. Begge hendes forældre er døde af kræft, så hun vidste
godt, der kunne være en risiko:
- Jeg gik i chok, da jeg fik beskeden. Men det gik heldigvis hurtigt
med at blive opereret og få kemobehandling. Desværre var kemobehand-
Man kan ikke selv
bestemme, om man
bliver syg. Forsikringen
for kritisk sygdom gav
mig ekstra luft i økonomien i en hård tid
lingen så hård ved kroppen, at jeg
måtte stoppe hos Kelsen. Man bliver
helt drænet for energi, og det gør
ondt over det hele.
8
S U BS TAN S 1/2 015
Når man står med en kræftdiagnose i et smertehelvede, er der ikke
overskud til at tjekke forsikringerne.
Derfor blev Ewa Jensen glad, da
tillidsrepræsentanten hjalp.
- Vi tog en snak, om hvordan jeg
havde det, og om jeg havde en forsikring. Hun undersøgte, om jeg kunne
få et beløb for kritisk sygdom hos
Industriens Pension. Jeg var faktisk
ikke klar over, at jeg kunne søge om
pengene, siger Ewa Jensen.
Sygdom presser økonomien
Pengene er faldet på et tørt sted.
I dag er Ewa Jensen på et såkaldt
ressourceforløb, hvor kommunen
afprøver, hvor mange timer hun kan
klare at arbejde.
- De ekstra penge har betydet rigtig
meget for mig. Lige nu får jeg bare,
hvad der svarer til kontanthjælp, så
det er svært at få det hele til at løbe
rundt. Min datter er på efterskole, og
det koster også penge. Så jeg brugte nogle af pengene på at indfri mit
billån, betale efterskole, og så har
det også kostet en del penge i benzin
at køre til og fra kemobehandlingen,
siger Ewa Jensen.
Selvom det koster en smule at
være forsikret ved kritisk sygdom, så
synes Ewa Jensen, at det har været
det hele værd. Hver 5. medlem af
Industriens Pension bliver ramt af en
kritisk sygdom, inden de fylder 67 år.
Jo yngre man er, jo større er chancen
for at blive ramt af kritisk sygdom
gennem livet.
Er du forsikret ved
kritisk sygdom?
Forsikringen dækker en række kritiske
sygdomme som hjerneblødning, kræft
og alvorlige blodpropper.
41 procent af Fødevareforbundet NNFs
medlemmer er ikke forsikret ved kritisk
sygdom. Se om du er forsikret ved
kritisk sygdom på nnf.dk/kritisksygdom
Forsikringen koster 52 kr. om måneden. Betalingen bliver trukket fra din
pensionsopsparing, så du modtager
ikke et girokort.
SVINESLAGTERI
Andelsslagteriet blev startet i 1896. Den første
direktør var den kun 21-årige Jens Piil.
Tegningen er fra ca. 1920.
FOTO: ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV
I dag slagter omkring 900 ansatte 62.000 svin
om ugen.
FOTO: DANISH CROWN
FØR& NU
RINGSTED ANDELS-
SU BSTANS 1/2015
9
FRONTKÆMPERNE
FORTALT TIL L AURIDS HOVGA ARD / FOTO: RUNE E VENSEN
LEDELSE ER IKKE
KUN FOR LEDERE
Søren Lind
OM SØREN
[ Arbejdsstudietillidsrepræsentant hos Danish
Crown Faaborg, medarbejderrepræsentant i Danish
Crown Porks bestyrelse og
jobbankbestyrer i Danish
Crown Faaborg. ]
- Jeg har ikke gået i skole i mange år,
så akademiuddannelsen var en anelse
frygtindgydende. Men jeg er virkelig glad
for uddannelsen, som har hjulpet mig på
arbejdet, men faktisk også privat. Jeg er
blevet bedre til at håndtere konflikter og
farer ikke i flint over småting.
10
S U BS TAN S 1/2 015
- Jeg er også blevet bedre til at lytte og
tage mine kollegers problemer alvorligt.
For et par år siden ville jeg tit bare ryste
på hovedet og sige: ”Vi skal følge overenskomsten”. Nu lytter jeg i stedet mere
til kollegernes bekymringer, og så prøver
vi sammen at finde løsninger i stedet for
bare at slå op i overenskomstens paragraffer.
- Som tillidsrepræsentant har jeg været
vant til at løse problemer for kollegerne,
uden at tage dem med på råd. I dag lytter
jeg mere og forsøger at få kollegerne til
selv at finde løsninger og bidrage til at få
hverdagen til at fungere bedre. En tillidsrepræsentant er ikke bare en problemløsermaskine, han er også samarbejdspartner
og talerør for medarbejderne i forhold til
ledelsen.
- Det handler ikke om, at vi tillidsrepræsentanter skal være små ledere,
men snarere at vi kan afkode og forstå,
hvad arbejdsgiverne tænker og gør. På den
måde kan vi bedre få vores og kollegernes
forslag ført ud i livet. Det gavner både
virksomheden og medarbejderne, så alle
vinder på et bedre samarbejde
Mød nogle af de mennesker, der hver dag knokler for dig og dine kolleger. Tillidsrepræsentanterne er dem vi vælger på arbejdet til at repræsentere os overfor vores
arbejdsgiver. To fynske tillidsrepræsentanter er ved at afslutte en akademiuddannelse
i lederskab, så de bedre kan matche arbejdsgiverne. Uddannelsen er tilrettelagt af
Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn og tager omkring tre år.
Erik Thulesen
OM ERIK
[ Tillidsrepræsentant hos
Oliver Twist, der producerer røgfri tobakspastiller,
også kendt som skrå.
Virksomheden ligger i
Odense. Erik Thulesen har
arbejdet hos Oliver Twist i
otte år. ]
- Sammen med seks andre tillidsfolk
har jeg de sidste 2½ år været i gang med
en akademiuddannelse i ledelse. Når
arbejdsgiverne tager nye ledelsesmetoder
i brug, så skal vi som medarbejdere og tillidsrepræsentanter også kunne følge med.
- Jeg har oplevet, at kommunikationen
mellem arbejdsgivere og medarbejdere
går galt, fordi vi ikke taler det samme
sprog. Uddannelsen giver mig en indsigt i,
hvordan en arbejdsgiver tænker og handler. Vi lærer at tale et fælles sprog, som er
konstruktivt og ikke konfliktskabende.
- Arbejdsgiverne skal tænke mest på
økonomi og bundlinje. Som tillidsvalgte
skal vi have ledelsen til at forstå, at gode
arbejdsvilkår og glade medarbejdere giver
bedre effektivitet og plus på bundlinjen.
Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse kan sammen skabe
bedre resultater for virksomheden, hvis
arbejdsmiljøet er i top og folk trives.
- Det var noget af en mundfuld at starte
på skolebænken igen. Jeg var ved at give
op, da vi fik til opgave at skrive tre siders
tekst og læse flere hundrede sider i en
bog. Men vi er syv tillidsfolk fra fødevareområdet på holdet, og vi har i fællesskab
hjulpet hinanden.
- Jeg har ikke bare lært om ledelsesteori,
og om hvordan en arbejdsgiver tænker.
Jeg har også lært konflikthåndtering, og
hvordan man bedst lytter, coacher og
inspirerer kolleger. Alt sammen noget, der
gør det nemmere at få hverdagen til at
fungere på en arbejdsplads.
- Ingen er perfekte til deres job, og vi
kan altid blive bedre, uanset om man
tager et kort AMU-kursus eller en sammenhængende uddannelse. Jeg kan kun
anbefale, at man bruger sin ret til efteruddannelse, uanset hvad ens funktion er
på arbejdspladsen.
SU BSTANS 1/2015
11
Tema:
Danske job ryger til udlandet
AF PETER RASMUSSEN, LAURIDS HOVGAARD & MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: SØREN ZEUTH & RUNE EVENSEN
Siden 2003 er der forsvundet over 10.000 job på danske slagterier, mejerier, bagerier
og i fødevareindustrien. Mange af de danske job er flyttet til udlandet. En af dem som
ved, at jobbet forsvinder inden for kort tid er Carsten Sahl fra Danish Crown i Faaborg.
Læs hans tanker om udflytningen.
Substans har også besøgt Jakub Kaczorowski og Adam Mickiewicz, to polske slagteriarbejdere hos Danish Crown i Tyskland. De har overtaget to af de tusindvis af danske
slagterijob, som er flyttet ud af landet de seneste mange år. I dag arbejder de 12 timer
om dagen, og får 7.500 kroner om måneden. Trusler og dummebøder er en del af deres
hverdag.
- Min chef har sagt til mig, at jeg ender i en kørestol, hvis jeg lukker fremmede ind
eller fortæller om vores forhold, siger Adam Mickiewicz.
Danish Crown 2003-2015:
Danmark:
- 8.000 job
England:
+ 200 job
(+ 400 i 2016)
12
S U BS TAN S 1/2 015
Tyskland:
+2.000 job
Siden 2003 har Danish Crown
lukket 16 slagterier i Danmark og købt
tre slagterier i Tyskland og et i Polen
Polen:
+325 job
6 siders tema
Slagteriarbejder:
Det er uforskammet.
Carsten Sahl mister snart jobbet. Han arbejder hos Danish Crown i Faaborg lidt endnu.
Hans job er på vej til England, hvor Danish
Crown udvider
- Det er uforskammet at man ikke tænker
på menneskeskæbnerne, når man er så stor
en koncern med så mange dygtige medarbejdere, der knokler røven ud af bukserne for
én. Det er at tænke i kroner og øre uden at
tænke på menneskerne bag, siger han.
Danish Crown:
Vi satser ikke på Danmark
- Vi må som samfund erkende, at processer
med højt lønindhold ikke kan ligge i Danmark. Vi siger ikke, at slagteriarbejderne skal
ned på tyske lønninger. Men vores samlede
omkostningsniveau skal ændres, og det skal
selvfølgelig kunne betale sig for landmændene at fede svinene op til slagtning. Er det ikke
profitabelt, så får Danmark ikke den vækst.
- Kjeld Johannesen, administrerende direktør
i Danish Crown i Børsen 11. april 2014
Det vilde vesten
66 års fængsel på tre år
Fra 2010 til 2012 har de tyske domstole dømt
hvad der svarer til 66 års fængsel for ulovligt
arbejde og socialt bedrageri på tyske slagterier. Det skriver EU-Kommissionen i en undersøgelse af den tyske kødindustri.
I samme periode har de tyske myndigheder
langet bøder ud på omkring 10 millioner
kroner. Typisk til arbejdsgivere for brug af
illegalt arbejdskraft og socialt bedrageri.
SU BSTANS 1/2015
13
Tema: Danske job ryger til udlandet
Trusler og fusk
hos Danish Crown
Polske og rumænske slagteriarbejdere afhentes i grupper
uden for Danish Crowns slagteri Essen af minibusser og privatbiler.
Mindstelønnen på de tyske slagterier bliver omgået af kolonnefirmaer.
Nu anklages Danish Crowns slagteri i det nordlige Tyskland for lønfusk,
dummebøder og trusler
D
et er ren fiktion! Polske Jakub
Kaczorowski peger på den lønseddel, der ligger foran ham på kakkelbordet.
- Jeg får løn for 8 timer, men ofte skal jeg tage
et skift mere uden beregning, og så arbejder jeg
i stedet 12 eller 14 timer om dagen. Når vi er
færdige med arbejdet, skal vi skrive under på et
timetal, der er lavere end det reelle, siger Jakub.
Han har arbejdet i syv år på slagteriet, der er
ejet af Danish Crown, i den nordtyske by Essen.
Gennem alle årene har han boet på en sovesal i
et nedlagt mejeri i den lille by Badbergen uden
for Essen.
Det er en stor, slidt murstensbygning med
knuste ruder. Der lugter fugtigt. På en postkasse
hænger et papir med navnene på de 96 polakker,
der bor i bygningen.
rier en mindsteløn i august sidste år, men lønnen
eksisterer nogle gange kun på papiret, fortæller
Everlyn Hertel, der er rådgiver på integrationskontoret i Essen.
- Snyd med timer er desværre fuldstændig
typisk. Det hører jeg ofte fra migrantarbejdere i
kødindustrien, blandt andet fra ansatte i Danish
Omgår mindsteløn
På et slidt nedlagt mejeri bor op mod 90 østarbejdere
stuvet sammen i sovesale.
Efter flere års diskussion aftalte de tyske slagte14
S U BS TAN S 1/2 015
Crown, siger Everlyn Hertel.
I andre tilfælde har ansatte skulle betale for
deres værktøj for at kompensere for den højere
løn.
Jeg arbejder og sover
Jakubs værelse er indrettet med tre uredte køjesenge og et anseeligt antal nøgne damer på væggene. Lagener og tæpper gør det ud for gardiner
og skærmer vinduet fuldstændigt.
- Jeg arbejder og sover, siger han, nærmest
undskyldende. Gryderetten fra gårsdagens
aftensmad er for længst brændt fast i støbejernsgryden i det lille snavsede køkken.
Bygningen huser den største koncentration af
udlændinge i den lille by, men det er langt fra
den eneste.
- I den gade bor der ungarere, og dér bor der
en del rumænere, forklarer Mathias Brümmer,
der er formand for fødevareforbundet NGG i
Oldenburg, og peger på nogle to etagers murstenshuse med tillukkede vinduer. Der er mangel
på lejligheder, og de lokale tjener ofte en god
skilling på at leje gamle huse ud til kolonnefirmaerne.
Det nedlagte mejeri i Badbergen har tidligere
været genstand for voldsom debat.
- Ingen burde tvinges til at leve under disse
forhold, udbrød ministerpræsident Stephan
Weil fra den tyske delstat Niedersachsen, da
han besøgte den faldefærdige bygning i august
2013. Han kaldte det et lavpunkt under sin rejse
gennem delstaten.
Samme år strammede de lokale myndigheder op på reglerne for arbejdernes boligforhold.
Hver arbejder skal nu have mindst otte kvadratmeter til rådighed.
Bøder for at rode
Jakub og hans kollega Adam Mickiewicz er
begge ansat i firmaet Marbar, der har polsk
adresse, men ukrainske chefer. De forklarer, at
arbejderne risikerer bøder, hvis de ikke rydder
op på deres værelser og reder sengene. Det
samme er tilfældet, hvis man kommer for sent
på arbejde.
- Det koster mellem 50 og 100 euro (750
kr.) for at rode og 30 euro for at komme for
sent på arbejde, fortæller Adam. Trusler om
vold er en del af arbejdslivet, forklarer de.
- Min boss har sagt til mig, at jeg ender i en
kørestol, hvis jeg lukker fremmede ind her, eller
hvis jeg fortæller om vores forhold, siger Adam.
Mændene er tydeligvis bange, men de er
ikke slaver. Deres rejse til Vesten er ganske
frivillig. I Tyskland tjener de dobbelt så meget,
som de kunne i Polen, omkring 1.000 euro om
måneden (ca. 7.500 kr.). Huslejen er 150 euro.
Jakub og Adam sendte sammen med en række kolleger et anonymt brev til Danish Crown
med klager over forholdene i juli sidste år. Her
beskrev de bøderne og snyd med lønsedlerne,
men uden effekt.
- Der er intet sket, og selskabet nægter at se
i øjnene, at der er problemer. Til sidst gav vi op,
siger Jakub.
Distrikt
Oldenburg
Der arbejder
10.000 migrantarbejdere i
distrikt Oldenburg, der er et
centrum for
slagteribranchen
i Nordtyskland.
Området har
25 % fattige.
Mindstelønnen
på slagterierne
er 8 euro (60 kr.)
Navnene Jakub Kaczorowski og Adam
Mickiewicz er opdigtede. De rigtige navne
er kendt af redaktionen.
Danish Crown:
Anklager er uacceptable
Dummebøder, fusk og chikane er ikke acceptabelt for Danish Crown.
Det fastslår koncernens pressechef, Jens Hansen, ovenpå de nye anklager mod Danish Crowns
slagteri i Nordtyskland.
Det samme gælder anklager om tvungen, ubetalt overarbejde, trusler og lønfusk når det finder
sted hos underleverandører.
- Det er alt sammen nyt for mig, og det skal undersøges til bunds, siger Jens Hansen. Han forklarer
dog, at nogle underleverandører har indført bøder
til ansatte der udebliver uden varsel.
- Det er en gråzone, som vi grundlæggende er
imod, siger Jens Hansen. Han oplyser, at der med
koncernens opbakning er blevet indført nye regionale regler for arbejdernes boligforhold og et fælles
charter for kødindustrien.
Men vil Danish Crown forhindre lønfusk og
mafiametoder, så er der en enkelt løsning. Ansat
slagteriarbejderne direkte hos Danish Crown.
- Det jeg synes forholdene for slagteriarbejderne
hos Danish Crown i Tyskland er uværdige, og jeg
forstår ikke hvordan Danish Crown kan se igennem
fingre med det. Det er jo langt fra første gang at
forholdene er blevet afsløret som elendige. En simpel løsning vil være at ansætte slagteriarbejderne
direkte hos Danish Crown. På den måde undgår vi
fusk og social dumping, siger Ole Wehlast.
Essen
Danish Crown
overtog slagteriet i Essen
i 2011. Der er
1.300 ansatte.
75 % kommer
fra Østeuropa.
SU BSTANS 1/2015
15
Tema: Danske job ryger til udlandet
Fra Faaborg til England
» Jeg troede det var
en grovkornet joke «
Om et års tid er det slut. Så rykker jobbet over kanalen. Carsten Sahl
arbejder på slagteriet i Faaborg, men fremover skal det arbejde laves
i Cornwall i England
C
arsten Sahl er 58 år og har været
hos Danish Crown siden 2001. I
dag arbejder han som servicemand i
indvejningen hos Danish Crown
i Faaborg.
I starten af 2014 blev det meldt ud at slagteriet skal lukke. Produktionen rykker til England
med knap 50 millioner i ryggen, givet af de
britiske myndigheder.
Han synes det er ærgerligt at slagteriet skal
lukke:
- Det er uforskammet at man ikke tænker
på menneskeskæbnerne, når man er så stor en
koncern, med så mange dygtige medarbejdere
der knokler røven ud af bukserne for dem. Det
er at tænke i kroner og ører uden at tænke på
menneskerne bag.
Beskeden om at slagteriet lukker kom som et
chok:
- Jeg troede først det var en grovkornet joke.
Jeg havde ikke forestillet mig de ville lukke
Faaborg. Forrige år havde de 68 millioner i
overskud. Det er frustrerende når vi fik at vide vi
ikke skulle frygte for vores job.
Carsten Sahl mener ikke at Danish Crown kan
tillade sig at flytte jobs ud af Danmark.
- Danish Crown har et ansvar. De er ejet af de
danske bønder der er grobunden for det danske
samfund. De får så meget støtte af samfundet, og
så flytter de arbejdspladser ud. De skal have alt
den støtte de kan få, men så må de søge den i det
land hvor de søger hen, siger han.
Carsten Sahl er overbevist om, at lukningen
af slagteriet i Faaborg, handler om at Danish
Crown vil sende et signal til resten af medarbejderne i koncernen.
- De lukker Faaborg for at statuere et eksempel overfor slagteriarbejderne efter der blev stemt
nej til medarbejderselskabet: Hvis I ikke gør som
vi siger så lukker vi også jeres arbejdsplads, siger
Carsten Sahl, og slår fast at slagteriet i Faaborg
sagtens kunne køre videre.
Carsten Sahl føler sig selv nogenlunde sikker
på fremtiden. Han har i dag et job ved siden af
arbejdet på slagteriet, men han er bekymret for
kollegernes fremtid. Særligt dem på hans egen
alder i slutningen af halvtredserne, der har flere
år til efterlønnen.
23%
procent af fødevarearbejderne i Danmark
har oplevet at miste
jobbet, fordi arbejdspladsen flyttede hele
eller dele af produktionen til udlandet.
xx
KILDE: RUNDSPØRGE FORETAGET AF ANALYSE DANMARK
16
S U BS TAN S 1/2 015
Bisca
Sydsjælland
slog Polen
Ikke alle danske virksomheder kan se fidusen ved
at flytte til lande med lave lønninger.
Småkage-koncernen Bisca var på vej
til Polen, men ombestemte sig. I dag
investerer de i lokaler og uddannelse
til medarbejderne i Stege på Sydsjælland.
Underskud og dårlige resultater fik
kagekoncernen Bisca, som producerer
de kendte Karen Volff småkager, til
at overveje at flytte produktionen til
Polen, hvor billige lønninger lokkede.
Men de seneste år har virksomheden og medarbejdere sammen arbejdet efter sætningen ”Beat
Polen”. I august 2014 kom den gode nyhed.
Bisca sagde endeligt nej tak til billige lønninger i
Polen og bliver i Danmark.
- Det var en kæmpe sejr for os
alle, at vi bliver i Danmark. Det endelig bevis kom, da Bisca købte alle
vores lokaler i Stege, hvor halvdelen
tidligere kun har været lejede lokaler. Vi har knoklet igennem længere
tid for at effektivisere og optimere
produktionen, og nu kan se at det
giver resultater, siger Bjarne Pedersen,
tillidsrepræsentant for omkring 220
produktionsmedarbejdere hos Bisca.
Stege
Bisca sagde
endeligt nej
tak til billige
lønninger i
Polen og bliver
i Danmark.
Jeg synes Danish Crown burde
bruge deres energi på at skabe
arbejdspladser i Danmark, i stedet
for flytte dem til udlandet
- OLE WEHLAST,
FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF
Lave lønninger sikrer
ikke danske job
- Jeg forstår den frustration som Carsten Sahl og
hans kolleger i Danish Crown går rundt med.
Jeg synes Danish Crown burde bruge deres
energi på at skabe arbejdspladser i Danmark,
i stedet for flytte dem til udlandet, siger Ole
Wehlast , forbundsformand i Fødevareforbundet NNF
Han slår fast at lavere lønninger ikke er
måden at bevare arbejdspladser i Danmark. I
en rundspørge blandt medlemmer af Fødevareforbundet NNF er det også kun 2 procent som
mener, at lavere løn kan bremse udflytningen af
arbejdspladser til udlandet.
- Lønnedgang har ikke på noget tidspunkt
bevist, at det har bevaret én eneste arbejdsplads. I stedet bør fødevarevirksomhederne
kigge mod eksempelvis Bisca. De investerer i
uddannelse og produktion i Danmark, og
viser at det kan lade sig gøre at tjene gode
penge i Danmark, uden at sænke lønnen, siger
Ole Wehlast.
42%
procent af
fødevarearbejderne er
bekymret for
at miste jobbet,
fordi arbejdspladsen flytter
til udlandet.
KILDE: ANALYSE DANMARK
SU BSTANS 1/2015
17
Kohberg:
Vi er forundrede
over sagen
Det ku’ ske for dig
Fyret på grund af Facebook
Får 100.000 kroner
i erstatning
Henning Nielsen og John Peglau blev fyret efter at have
diskuteret deres arbejdsplads med kolleger på Facebook.
Det koster nu Kohberg 200.000 kroner i erstatning til de
to tidligere ansatte i pakkeriet
AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
B
ølgerne går højt blandt
kollegerne på Kohberg
i Bolderslev i Sønderjylland tilbage i maj
2014. Flertallet af medarbejderne
deltager i en overenskomststridig
arbejdsnedlæggelse. På Facebook har
en stor gruppe kolleger oprettet en
chat-gruppe, for at diskutere arbejdsnedlæggelsen. Efter tre dages strejke
genoptager medarbejderne arbejdet.
Men det bliver samtidig afslutningen
på tilsammen 25 års ansættelse hos
Kohberg for John Peglau og Henning
Nielsen.
En uge efter strejken bliver de to
eskorteret ud af virksomheden. De
bliver opsagt og fritstillet på grund
af deres kommentarer i den lukkede
chat-gruppe. Kohberg mener, at de
to har fremsat trusler mod andre
kolleger og har været illoyale overfor
virksomheden. Fødevareforbundet
NNF rejser sagen i Afskedigelsesnævnet, fordi man ikke mener, at de
to har truet kolleger eller gjort noget
som retfærdiggør en fyring.
- Det var virkelig ubehageligt at
blive beskyldt for at true sine kolleger.
Hvis vi faktisk havde truet nogen,
hvorfor gik der så otte dage, før vi
blev opsagt? Det var vigtigt for mig
at få rejst sagen i Afskedigelsesnævnet
og få en dom, siger John Peglau.
I Afskedigelsesnævnet kom det
18
S U BS TAN S 1/2 015
frem, at virksomheden blev gjort
opmærksom på Facebook-samtalen
allerede den 24. maj, men de bortviste
først Henning Nielsen og John Peglau
den 2. juni.
- Ledelsen er i sin gode ret til at
gribe ind, også selvom det kun er
kollegerne, der diskuterer i et lukket
chat-rum på Facebook. Men at fyre
folk på den her måde er helt urimeligt. Virksomheden burde have kaldt
medarbejderne til en samtale og måske have givet en advarsel. Både Henning og John har arbejdet mere end
12 år i virksomheden uden problemer,
siger Jan Toft, faglig sagsbehandler i
Fødevareforbundet NNF.
Afskedigelsesnævnet:
Det var ikke trusler
Det samme mener Afskedigelsesnævnet, som har pålagt Kohberg
at betale 100.000 kroner til både
Henning Nielsen og John Peglau som
erstatning for fyringen.
I afgørelsen fra Afskedigelsesnævnet skriver højesteretsdommer Poul
Dahl Jensen, at de to medarbejdere
ikke har fremsat fysiske trusler mod
de kolleger, der ikke var med i arbejdsnedlæggelsen, og at udtalelserne
ikke er grove nok til, at Kohberg kan
afskedige de to medarbejdere. - Jeg har været 12 år hos Kohberg,
så jeg var ked af at blive fyret på den
- Ledelsen fik kort efter afslutningen af den overenskomststridige
strejke udleveret en Facebook-tråd,
hvoraf den enkelte medarbejders
udtalelser fremgik. På den baggrund fandt ledelsen det nødvendigt
at afskedige i alt tre medarbejdere,
for at opretholde et fremtidigt godt
arbejdsklima, også for de medarbejdere, som valgte at arbejde under
strejken. Vi er derfor forundrede
over sagens udfald, men dommen
er naturligvis taget til efterretning.
Det skriver Nana Noe, HR-chef
hos Kohberg Bakery Group, i en
mail til Substans.
Den tredje medarbejder er ikke
medlem af Fødevareforbundet
NNF, og derfor er det kun John
Peglau og Henning Nielsen som
Fødevareforbundet NNF kørte en
sag for i Afskedigelsesnævnet.
her måde. Det virker, som om ledelsen
bevidst har misforstået mine udtalelser i Facebook-samtalen. Det er rart,
at vi har fået medhold i Afskedigelsesnævnet, og at det blev slået fast, at vi
ikke har truet eller chikaneret nogen,
siger Henning Nielsen, der arbejdede
i pakkeriet.
- Man skal altid overveje hvad
man skriver på Facebook eller andre
sociale medier. Et godt tip er at tælle
til 10, hvis du er helt oppe at køre
over din chef eller arbejdsplads.
Selvom du skriver i en lukket Facebook-gruppe, kan din arbejdsgiver
bruge det mod dig, hvis de får adgang
til det, du skriver, siger Jan Toft.
Henning Nielsen og John Peglau
har begge fået nye job, efter de blev
fyret hos Kohberg.
6 gode råd
til Facebook
Jeg har været 12 år
hos Kohberg, så
jeg var ked af
at blive fyret på
den her måde
– JOHN PEGLAU
Det er rart, at vi
har fået medhold i
Afskedigelsenævnet, og at det blev
slået fast, at vi ikke
har truet eller
chikaneret nogen
– HENNING NIELSEN
1 Skriv ikke noget negativt om dit
job eller din chef
2.Skriv ikke noget negativt om dine
kolleger. Husk at personalepolitikken på din arbejdsplads
også gælder på Facebook
3. Læg ikke billeder af eller informationer om dine kolleger eller
arbejdsplads på Facebook, uden
at du har fået tilladelse til det
4.Undersøg om din arbejdsplads
har en Facebook-politik, og foreslå eventuelt at I får en, hvis det
ikke er tilfældet
5. Overvej om det er en god idé at
være venner med din chef på
Facebook
6.På nnf.dk/substans kan du finde
flere gode råd til, hvordan du bør
opføre dig på Facebook i forhold
til dit job.
Sig selv fra
Hvis du selv bliver udsat for chikane
eller mobning på Facebook fra din
chef eller kolleger, så tag en snak
med din tillidsrepræsentant. Man
skal ikke finde sig i mobning, uanset
om det foregår fysisk på arbejdspladsen eller online på Facebook,
siger forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Flemming Dal
Cortivo.
SU BSTANS 1/2015
19
xx
Stephanie Svendgaard er
rørt til tårer, efter hun har
vundet konkurrencen for
bagerne
Lærlingedyst
var et publikumshit
Over tre dage dystede bager-, konditor- og detailslagterlærlinge om
titlen som Danmarks dygtigste. Publikum stod i en kødrand for at
beundre de knivskarpe lærlinge
AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN & LAURIDS HOVGAARD /
FOTO: RUNE EVENSEN
H
vorfor har I bowlerhat på? Kan man få en
hotdog?
Der er masser af spørgsmål til detailslagterne til DM i Skills – danmarksmesterskaberne
for erhvervsuddannelser. Publikum står i en kødrand og ser
imponeret til. DM i Skills er da også et publikumshit med
næsten 70.000 besøgende.
- Det er spændende, at der er publikum på. Folk kommer forbi og stiller spørgsmål og fotograferer. Det kan jeg
faktisk godt lide, siger Rikke Gravlund Lind fra Slagteriskolen i Roskilde. Hun er i lære hos I/S Andersen Slagtergården og er en af de 10 detailslagterlærlinge, der dyster
om danmarksmestertitlen.
Også bagerne og konditorerne var i skarp konkurrence
i Bellacenteret i København, hvor DM i Skills løb af stablen den 8-10. januar.
»Ubeskriveligt fantastisk at vinde«
Efter tre dages intens konkurrence bliver spændingen
udløst foran et hujende publikum.
De kvindelige lærlinge tog rent bord ved årets DM i
Skills, og vandt både bager-, konditor- og detailslagterkonkurrencerne.
- Jeg har trænet i et halvt år, så det er helt ubeskriveligt
fantastisk at vinde. Mit skuestykke og min kransekage
20
S U BS TAN S 1/2 015
Konditordommerne er imponerede: Det er smadderdygtige unge
mennesker, siger Krista Hansen (th), der udover at være dommer
også er skuemester for Fødevareforbundet NNF
sidder lige i skabet. Dem er jeg stolte af. Nu skal det fejres
med et par drinks med min familie og min kæreste, siger
Stephanie Svendgaard, der vandt bagerkonkurrencen.
VM venter
For bagerne og konditorerne venter verdensmesterskaberne nu forude.
I august dyster håndværkere fra hele verden i Säo Paulo
i Brasilien.
Til at repræsentere Danmark deltager vinderen hos
konditorerne Freja Krarup Johansen. For bagerne deltager
Asger Skov Hansen, der vandt DM i Skills sidste år.
Freja Kraup Johansen får
overrakt prisen som årets
konditorlærling
Det er ret sjovt selv at prøve
kræfter med slagterfaget. Jeg synes
faktisk ikke det var så svært at få
kødet ind i den tynde tarm. Jeg har
fået et godt indblik i de forskellige
fag, som jeg ikke havde i forvejen.
Sarah Djurhus, 9.klasse,
Hørsholm Skole
DM I SKILLS ER EN ØJENÅBNER
DM i Skills bruges til at vise erhvervsuddannelserne frem
for landets 8. og 9. klasser, der skal vælge uddannelse.
For mange er det en øjenåbner at se de mange fag i praksis.
Vi skal have respekten tilbage for de faglærte
uddannelser. Jeg tror den bedste måde at
fortælle om erhvervsuddannelserne er, at
lade de unge selv prøve kræfter med fagene.
Det gør virkeligt et indtryk på de unge at se
de knalddygtige lærlinge her på DM i Skills.
Charlotte Dyrby, uddannelsesvejleder på
Birkerød Skole
- Min disk står flot, er kreativ og nytænkende, siger Annika Gunneklev
der vandt konkurrencen for detailslagtere
Man får godt nok øjnene op for hvad
det egentlig vil sige at være eksempelvis
bager. Jeg tror stadig jeg vælger handelsskolen, men hvem ved hvad der sker
efter min studentereksamen.
Signe Lundø, 9.klasse,
Absalonsskolen i Roskilde
Signe Lundø. Her sammen med sin veninde Cecilie Hegnet
SU BSTANS 1/2015
21
Nedslidning og ulykker i 2014
Fødevarearbejderne fik 48
millioner kroner i erstatning
Det kan du få
erstatning for
Tabt arbejdsfortjeneste
Du kan få kompensation for den indtægt du mister, fra du kom til skade på
arbejdet, og indtil du igen kan begynde
at arbejde, eller indtil der sker andet i
din sag.
Godtgørelse for svie og smerte
Godtgørelse for svie og smerte betyder,
at du får et beløb for hver dag, du er
syg.
Tabt erhvervsevne
Hvis du mister en del af din evne til at
arbejde, kan du få en erstatning.
Her gør det ondt
i kroppen
Hoved
4%
Ryg, nakke-skulder & hofte
34 %
Arm & skulder
36 %
Ben
7%
Lunger & luftveje
2%
Psykisk sygdom
6%
Hud
3%
Infektions- & parasitsygdomme 0,3 %
Andre sygdomme
5%
OPRETTEDE ARBEJDSSKADER I 2014 FORDELT EFTER OMRÅDE
22
S U BS TAN S 1/2 015
I 2014 fik fødevarearbejderne 48 millioner i erstatning for
arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det svarer til 2.400
kroner for hvert medlem af Fødevareforbundet NNF, som
har kørt de mange arbejdsskadesager
AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
48
millioner kroner. Så
mange penge fik ulykkesramte medlemmer af
Fødevareforbundet NNF
i løbet af 2014.
- Det er trist at så mange fortsat
bliver slidt ned, eller bliver udsat for
alvorlige arbejdsulykker. En økonomisk kompensation kan ikke erstatte
et godt og sundt arbejdsliv, men
fungerer mest som et plaster på såret.
Men jeg er stolt af, at Fødevareforbundet NNF er så gode til at sikre
medlemmerne økonomisk, når de
kommer galt af sted, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
Kommer man ud for en ulykke
eller mister evnen til at arbejde på
grund af nedslidning, kan man få
erstatning – for eksempel for tabt
erhvervsevne.
- Selvom lidt flere anmelder
psykiske arbejdsskader som stress, er
det stadig nedslidning af kroppen og
arbejdsulykker som flest kommer ud
for. Arme, skuldre, ryg, nakke og hofter er de steder, hvor flest bliver slidt
ned fysisk, siger Flemming Sørensen ,
sagsbehandler på arbejdsskadeområdet i Fødevareforbundet NNF.
Kaos i Arbejdsskadestyrelsen
giver lang ventetid
I 2014 fik Fødevareforbundet NNF
afgjort 278 arbejdsskadesager. Det tal
kunne have været højere, hvis ikke
Arbejdsskadestyrelsen blev massivt
forsinket med deres afgørelser i 2014.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, der afgør hvor alvorlig en arbejdsulykke er.
En undersøgelse viste sidste år,
at der var alvorlige fejl i hver fjerde
afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.
Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen
har gennemgået tusindvis af sager, og
derfor har det taget ekstra lang tid at
få behandlet sin sag i 2014.
- Fra juli og et par måneder frem
blev der stort set ikke truffet nogle afgørelser i Arbejdsskadestyrelsen. Det
har betydet, at mange sager er blevet
forsinket og slet ikke er afgjort endnu.
Derfor har færre fødevarearbejdere fået afgjort en arbejdsskadesag i
2014, siger Flemming Sørensen.
Det er dyrt at gå fra en god
månedsløn til sygedagpenge.
Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste har betydet, at jeg
kunne beholde min lejlighed
og ikke er gået fra hus og
hjem
- FR ANK EGET
Franks tommelfinger skåret over:
1,5 millioner i erstatning
Han slår maskinen fra og sætter sig på hug for at gøre den ren
med en spatel, ligesom han har gjort hundredevis af gange
før. Han er produktionsmedarbejder hos Toms i Ballerup.
Men maskinen er i stykker og stopper ikke. Frank Egets
tommelfinger bliver ramt, og 14 millimeter bliver skåret af.
Det bliver afslutningen på Frank Egets 14 år hos Galle
& Jessen, som senere blev til Toms. Her producerede han i
mange år Gajoler, Heksehyl og mange andre kendte slikprodukter som produktionsmedarbejder.
13 måneder senere er han klar til at vende tilbage til
arbejdet igen, men der går kun 14 dage efter han er startet,
til han bliver fyret.
- Der gik flere gange betændelse i min finger, så sygemeldingen trak ud i 13 måneder. Jeg drømte ikke om, at
den dag i 2009 skulle blive starten på en arbejdsskade, som
først blev afsluttet i 2014. Jeg ringede til Fødevareforbundet
NNF, og har siden haft tæt kontakt med socialrådgiver Ghita Christiansen hele vejen igennem, siger Frank Eget.
I alt har han fået 1,5 millioner kroner i erstatning for
ulykken, som også har kostet Toms en bøde fra Arbejdstilsynet på 100.000 kroner for den defekte maskine, der skar
Franks tommelfinger over. Men erstatningen er ikke bare
ekstra penge på kontoen.
- Det er dyrt at gå fra en god månedsløn til sygedagpenge.
Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste har betydet, at
jeg kunne beholde min lejlighed og ikke er gået fra hus og
hjem, siger Frank Eget.
Selvom Frank Eget ikke har arbejdet i fødevarebranchen siden ulykken i 2009, er han stadig medlem af Fødevareforbundet NNF.
- Jeg har tidligere arbejdet i skattevæsenet, så jeg
kender en smule til det juridiske system. Men jeg ville ikke
have fået en så stor erstatning, hvis det ikke havde været
for Fødevareforbundet NNF. Jeg har fået hjælp af en dygtig socialrådgiver og advokat. Jeg tør slet ikke tænke på,
hvad det havde kostet, hvis jeg selv skulle have betalt for
den hjælp, siger Frank Eget.
Kommer du ud for en arbejdsulykke, eller kan du ikke
arbejde for fuld kraft på grund af rygsmerter eller andet,
så kontakt Fødevareforbundet NNF på 38 18 72 72.
SU BSTANS 1/2015
23
Portræt
Naturmanden Jørgen Skouboe
Naturmanden
med piben på skrå
Bevæbnet med piben i munden og geværet over skulderen
vil Jørgen Skouboe åbne danskernes øjne for naturen og
hvad vi kan bruge den til
AF LAURIDS HOVGA ARD & NICOLAI DAL CORTIVO /
FOTO: RUNE EVENSEN
FAKTA
Jørgen Skouboe
Født i Råsted ved
Randers i 1952.
I dag bosat i Risskov
og gift på 27. år.
Blev ansat hos DR i 1977.
Ophavsmand til blandt
andet ”To fag frem”,
”Frilandshaven” og
”Nak & Æd”, men har
også stået bag et utal af
andre programmer, der
alle er koncentreret om
godt håndværk og livet
i haven og naturen.
Eksempelvis kano- og
kajakbygning, langbuer
og ikke mindst pileflet.
24
S U BS TAN S 1/2 015
B
ier, jagt, pileflet og godt håndværk.
I snart 40 år har Jørgen Skouboe
underholdt de danske tv-seere
med dansk natur, og de mange
forskellige dyr der lever frit i den.
I de sidste fem år har Jørgen Skouboe, sammen
med kokken Nikolaj Kirk, fascineret unge som
gamle med deres populære tv-program Nak &
Æd, hvor de to værter går på jagt i naturen efter
alverdens dyr. Netop nu ruller sæson 5 over
skærmen og seerne kan godt glæde sig; optagelserne til 6. sæson er i fuld gang.
At dræbe dyr er naturligt
Hver dag bliver tusindevis af svin, køer og andre
dyr slagtet for at brødføde danskerne. Alligevel
er det kun få danskere, der selv har prøvet at
slagte et dyr. I Nak & Æd-programmerne ser
man Jørgen Skouboe nedlægge både krikand,
krondyr og krebs.
- Vi kunne godt have lavet et hyggeligt naturprogram, hvor vi kiggede på dyr i naturen, og
så Nikolaj stege kødet i en gryde. Men jeg synes
det er nødvendigt at vise hele processen, ikke
bare det møre kød i gryden, fortæller Jørgen
Skouboe.
Han sidder i udestuen i hjemmet i udkanten
af Aarhus. Slagbænken er fyldt med piber, jagtknive og værktøj. Men der ingen store jagttrofæer i huset, og det er der en grund til.
- Vi har ikke rigtig fået nogle klager over
programmerne. Jeg tror, det er fordi vi ikke
gør det til noget særligt. For mig er det vigtigt
ikke at overdramatisere dét at dræbe et dyr. Det
er lige så naturligt at skyde og partere et dyr,
som det er at spise en god bøf til aftensmad.
Derfor synes jeg også det er lidt fjollet at have
store jagttrofæer hængende i stuen, siger Jørgen
Skouboe.
Slagtersvend fik rygekursus over en øl
Det er efterhånden sjældent, at man ser tobaksrøg i dansk fjernsyn, men Jørgen Skouboe er
undtagelsen. Det ville være helt forkert og utroværdigt, hvis han ikke havde sin pibe med sig på
jagt i Nak & Æd.
- Piben er en del af min krop. Efter så mange
år er den en naturlig del af mig. Jeg har selvfølgelig selv prøvet at dyrke og tørre tobak. Men
det skal også fermenteres, og jeg måtte erkende
at mine evner ikke rakte. Vin og tobak – det
skal man overlade til fagfolk, siger Jørgen Skouboe.
Hans foretrukne tobak bliver produceret på
Piben er en del
af min krop. Efter så mange år,
er den en naturlig del af mig. Jeg
har selvfølgelig
selv prøvet at
dyrke og tørre
tobak. Men jeg
måtte erkende at
mine evner ikke
rakte. Vin og
tobak – det skal
man overlade til
fagfolk.
- JØRGEN SKOUBOE
Mac Barens tobaksfabrik i Svendborg på Fyn.
- Vi var i Namibia og gik rundt i en butik.
Her solgte de min favorittobak fra Mac Baren.
Det var en noget syret oplevelse, men det må jo
betyde, at vi laver kvalitetstobak i Danmark, siden det kan betale sig at sælge det i Afrika, siger
Jørgen Skouboe.
Mange danskere har bemærket Jørgen Skouboes karakteristiske pibe. Faktisk har en ung
slagtersvend været på piberygningskursus hos
Jørgen Skouboe, efter at slagtersvendens kæreste
havde set Nak & Æd.
- Jeg skulle lære Nikolaj at ryge pibe i en
udsendelse. For sjov sagde jeg, at 8 ud af 10 der
havde været på et rygekursus hos mig, fortsatte
med at ryge pibe. Men jeg laver altså ikke rygekurser – det var bare for sjov. Lige før jul skrev
en kvinde og spurgte, hvor hun kunne købe et
gavekort til mit rygekursus – hun ville gerne give
sin mand et kursus i at ryge pibe. Det endte med,
at jeg skrev et pænt kort og tilbød at mødes med
manden, en ung 26-årig slagtersvend. Vi mødtes
på en cafe i Århus. Vi brugte et par timer på at
drikke et par øl og stoppe en pibe. Vi kendte
ikke hinanden, men det var skide hyggeligt. Sværere er det altså heller ikke at ryge pibe, griner
Jørgen Skouboe.
Tag ud i naturen - du bliver overrasket
barn havde han fugle og kaniner og byggede
huler i skoven, mens hans bror legede med
maskiner. Nak & Æd handler om at vise hvor
meget du kan få ud af naturen.
- Vi skal blive bedre til at bruge den natur,
som er lige uden for vores hoveddør. Hvis du
bor midt i København, så er det bare at pakke
tasken og tage ud på Amager Fælled og få en
overnatning i et shelter, en primitiv hytte.
Det er en anden form for venskab og kammeratskab man dyrker og udvikler, når man er
sammen i naturen.
- Man skal ikke tænke så meget, når man
sidder sammen om bålet om natten. Samtidig
behøver det jo ikke koste en bondegård – det
er bare ud med fiskesnøren eller gå på jagt
efter bær.
Hvis man bare forbereder sig en lille smule
på forhånd, så bliver oplevelserne meget bedre.
Ligesom når man tager en rejseguide med på
ferie.
- Når man løfter en sten og ser en bænkebider, så er det da sjovt at kunne fortælle
om, hvordan bænkebideren er et krebsdyr i
familie med rejer, og at du sagtens kan spise
bænkebidere. De smager faktisk også lidt som
rejer. Så er det ikke længere bare et lille kryb i
skovbunden.
KONKURRENCE
Bliv klædt på til
opdagelse
Vind den kendte trækop
fra Nak & Æd-programmerne og et gavekort på
500 kroner til Spejder
Sport. Så kan du blive
klædt på til at gå på
opdagelse i naturen.
Deltag i konkurrencen på
nnf.dk/substans
Naturen har altid kaldt på Jørgen Skouboe. Som
SU BSTANS 1/2015
25
Når man skal have et nyt job i slagteribranchen,
så gælder det om at tage ud og snakke med
virksomheden, eller kende folk fra tidligere
- BO GULDBR ANDT HANSEN, SLAGTERIARBEJDER PÅ SB PORK
A-kasse
» Vi fik fire ledige i arbejde
på under 12 timer «
Når slagteriet SB Pork i Brørup er på jagt efter nye medarbejdere, sender Fødevareforbundet
NNFs A-kasse en liste med ledige slagteriarbejdere til tillidsrepræsentanten Bo G. Christensen
AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
Omkring 300 slagteriarbejdere slagter
36.000 svin om ugen hos SB Pork.
Når der er brug for nye medarbejdere
i opskæringen eller pakkeriet, hjælper
Fødevareforbundet NNFs A-kasse.
For når fødevarevirksomheder skal
bruge nye medarbejdere, skal det gå
hurtigt. Derfor satser Fødevareforbundet NNFs A-kasse på mere effektiv og
hurtig jobformidling.
- Når vi mangler folk, så melder
de forskellige mestre ind til mig hvor
mange og til hvilken afdeling. Så
ringer jeg ned i A-kassen, som finder
de mest relevante ledige frem. Så får vi
et CV, hvor vi kan se tidligere arbejdsgivere og uddannelse, og hvad de har
erfaring med. Det giver jeg videre til
mestersvendene, som så kan ringe. Det
fungerer rigtig godt og er blevet meget
bedre med tiden, siger Bo G. Christensen, tillidsmand for de omkring 300
slagteriarbejdere hos SB Pork.
Det giver Henning Krab Pedersen,
mester i opskæringen med ansvar for
omkring 120 medarbejdere, ham ret i.
Men det kan nogle gange være svært
at finde nye medarbejdere i lokalom-
rådet, fortæller han.
- Vi vil gerne bruge så lidt tid på at
rekruttere nye medarbejdere som muligt, så vi kan fokusere på at producere kvalitetskød til forbrugerne. Vi vil
helst have dansk arbejdskraft, men det
kniber nogle gange med at finde nye
danske kolleger, og derfor bruger vi en
del udenlandsk arbejdskraft. Men når
Bo kommer med en liste med forslag
til nye medarbejdere, så ringer vi til
dem, siger Henning Krab Pedersen.
Bo G. Christensen, Tillidsrepræsentant (i midten) og mesteren Henning Krab Pedersen (th) arbejder sammen, når der skal findes nye
medarbejdere hos SB Pork i Brørup i Sydjylland.
26
S U BS TAN S 1/2 015
Udbetaling af feriedagpenge
Hvis du har optjent ret til feriedagpenge til ferieåret 1. maj
2015-30. april 2016, vil du i starten af april måned modtage et brev, som indeholder oplysninger om, hvor mange
dage du har optjent. Når du holder ferie og søger om
feriedagpenge, skal du først have holdt al din egen optjente ferie. Du skal søge digitalt på nnf.dk/a-kasse, hvor du
vælger Tast-selv a-kasse. Under Ferie i menuen, ligger din
ansøgning. Dit ferieregnskab kan du se under menupunktet
Mine data, hvor A-kassen har registreret optjent og afholdt
ferie.
Din udbetalingsmeddelelse leveres til e-boks.
Bo Guldbrandt Hansen (tv.) og Lennart Rohr (th.) startede i opskæringen hos SB Pork i februar 2015. De kendte begge andre slagteriarbejdere,
der arbejder hos SB Pork i forvejen.
4 nye ansigter på under 12 timer
Når produktionen går op og ned, kan
det nogle gange være en udfordring
at skaffe ny arbejdskraft med kort
varsel. Men det er lykkedes for Bo G.
Christensen sammen med jobvejleder
Anna Skaaning fra Fødevareforbundet
NNFs A-kasse.
- En dag kom ledelsen over middag
og ville hyre vikarer til at sætte etiketter på en masse mørbrad dagen efter.
Jeg sagde, at det behøvede de ikke. Jeg
ringede til Anna Skaaning fra A-kassen i Esbjerg og bad om hurtig hjælp
– vi skulle skaffe fire nye medarbejdere inden kl.5.30 dagen efter. Det var
en ret hektisk eftermiddag, men det
var en god fornemmelse, da vi fik fire
ledige medlemmer af Fødevareforbundet NNF i arbejde på under 12 timer,
fortæller Bo G. Christensen.
Siden da har virksomheden ikke
foreslået at bruge vikarfirmaer til at
løse hurtige opgaver.
Kammeraten i kiosken gav
Lennart nyt job
For at komme i arbejde kan det være
nødvendigt med et bredt netværk, og
man skal vide hvor man skal søge.
Bo Guldbrandt Hansen startede i
opskæringen hos SB Pork i starten af
februar.
- Når man skal have et nyt job i
slagteribranchen, så gælder det om at
tage ud og snakke med virksomheden,
eller kende folk fra tidligere. Jeg var i
lære hos Henning Krab Pedersen, da
vi begge arbejdede hos Danish Crown
i Esbjerg. Siden slagteriet lukkede i Esbjerg, har jeg arbejdet som butiksslagter i et supermarked, men jeg savnede
at arbejde som industrislagter. Det er
jo det jeg er uddannet til. Så da jeg
fandt ud af, at Henning Krab Pedersen
var mester herude, så ringede jeg til
ham. Jeg er glad for at være her. Lønnen er god, kaffen er gratis i kantinen,
og der er ordnede forhold,
siger Bo Guldbrandt Hansen.
Nogle gange er det tilfældighederne der giver et jobskifte. Det kender
Lennart Rohr alt til.
- Jeg mødte tilfældigt en kammerat i kiosken en dag. Han nævnte, at
A-kassen havde skaffet ham arbejde
herude. Så jeg skrev en ansøgning og
sendte den gennem SB Porks hjemmeside. Jeg hørte ikke noget i en uge, og
så ringede jeg herud. Det virkede mere
effektivt, fortæller Lennart Rohr, der
startede på SB Pork samtidig med Bo
Guldbrandt Hansen.
Jobformidling
Fødevareforbundet NNFs A-kasse tilbyder
virksomheder hjælp til at finde nye medarbejdere inden for 1-2 dage. Jobvejledere
med kendskab til fødevarebranchen
hjælper med at finde en række mulige
medarbejdere, som har netop de kompetencer, virksomheden er på jagt efter.
SU BSTANS 1/2015
27
TRÆVÆSKER MOD BEHANDMED ALLE LINGSKRYDDE- AFTALER MIDDEL
RIER TIL
AT GIVE
KØDET
SMAG
1
PIGE EDDIKETIPSFRA
NEW KRYD- TEGN
DELHI DERI
1
FUN- FLODMUN- ESKIGERE DINGER
MO
MUSIKJOM- MOBIL- HURTIGE AFSPIL- BUSK
FRUER LOGIN BILER
LER
GOD
SERV
HEN- OM- INDE- KOLD
SIGT KOMME HAVER FORRET
O L I E E D D I K E M A R I N A D E R
HAVFUGL
FRÅSE
V I N S2 T U E N
FIN
STEG UTØJ
AF
HJOR- STUNTEDER
VILDT
SORBET
GL.FORDMODEL
AMORIN
FORBI
E N D T
FODERKNOLDE
R O E R
VARMEGIVER
E L R A D I A5 T O R
SKOLEALDER
N I
SPANSK
HERRE
S E N6 O R
MIDT I
LIVREKLÆDTE
K
RYSTE
HJEMMESIDE
GENI
GRILLET
FYRVÆRKERI
HVIL
INSTRUMENTET
BONES
KOLD
DRIK
S E
ALARM
AM. SKUESPILLER
FEJLSLAGNE
M I S L Y K K E D E
HUGGER
UFIN
AFTALE
R7 A S T
TEKNIK
FALDER
OM
O S T
S
T9 A G E R
POTTER
MODEN
ALDER
T R E S
STOLEDELE
S Æ D E R
FJERNSYN
T V
NYVASKEDE
R E N E
PCSYMBOLER
I K O N E R
LAVNING
VIA
MED
GLÆDE
BLOMSTER
STJÆLER
D A L
PADLE
JEG
KROPSDEL
MOSEL
OG RIOJA
RÆKKE
PLANTE
ANONYM
KAGELAG
DEBET
I G13 E N N E M
FARTØJER
BAGVÆRK
ALTSÅ
STILLE
DIGTE
VRISSE
PILESPIDS
RESTAURANT
2015
KONGE
HÅNDTAG
HYLSTER
PERIODE
GRUNDSTOF
ALF
SÆRT
STOFTREKANT
R A K
DATALÆRE
HVILEDE
VANDLØB
I T
Å E R
LiaXord
28
S U BS TAN S 1/2 015
Kodeord:
Indsendt af:
Gade:
Postnr. Og by:
Fødselsdato:
C
D K
B E T
VANARTET
A
E T U I
JYSK BY
LØVTRÆ
N O
OMDØMME
UMODERNE
R Y
E G E N12 T
T E B O L L E
Løsningen på sidste nummers krydsord –
Substans nr.4 2014 er: Fiskekutter
Vinderne af krydsord nr.4 2014:
Poul Erik Nielsen, 5471 Søndersø
Knud Videbæk, 7500 Holstebro
Michael Ørbæk Hansen, 9210 Aalborg SØ
Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF, postboks
79, 2000 Frederiksberg C senest 1. maj. Løsningen kan også sendes
på mail til [email protected]. Skriv ”Krydsord” i emnefeltet. Tre
præmier a’ 250 kroner sendes direkte til vinderne. Supergavekortet kan
indløses i mere end 150 butikskæder landet over. Løsning og vindere
offentliggøres i næste nummer af Substans.
DANMARK
MATERIALE
TAB
KRADSEDE
S E K S
BAVIAN
VEJ
S V O V L
C A F E
TALORD
NR. 3
C O G N A C
O S
R O I
S K I B E
T R E4
S N E R R E
RØG
FODTØJ
E J
E R G O
R Å C R E M E
E N G
PØBEL
TAL
VISE
VEJ
M E T O D E
E G O
E T T A
V I O L
G E R N E
ALKOHOL
OPERASOLO
PIG
E P O
S I R E8 N E
V I11 N E
MARK
GL.
AFGIFT
DOPE
ENG.
BOLLER
Ø R
T E K A N10 D E R
R O S E R
PIGENAVN
TALENT
BIMS
VIDENSKAB
E D I
V O K S E S
HAVARTI
SYD
DRENGENAVN
SKALDYR
R I S T E T
KIGGE
NOTERET
IKKE
E S C O R T3
T I M E R
G Y S E
E N E R
SIGTE
L U S
S Ø P A P E G Ø J E
Løsning på opgave 4
DRIKKESTEDET
FLØDEPEBERRODSSOVSE
LAGERØL.DIESELOLIEN
ÆSEL.SVEDNE..ÆRINDE
SATIRE.NEGL..DØV.AS
KG.NARRER.TRUE.EGN.
ENIGT.URDU.IR.SNOET
SER.ENG.UDESTUE.DRY
T.AVRA.UNIKA.ENDE.K
EVNE.GAGE.SLANGE.PS
GIEDE.ILTE.AND.SKAT
MOR.NÆSE.GEMSEN.ØRE
ELEVER.TREMA.LISTIG
DA.USET.IN.NEI.YES.
R.RET.ADSTADIGT.REV
ØVE.UANET.LED.OSERI
DANSER.LEVE.ENS....
KLEM.ABERI.PRIS....
ÅL.ØLLER.EJA.VE....
LEJRE.NEKTARIER....
Anklaget for tyveri
Nu får Else erstatning
Else blev beskyldt for at stjæle fra sin arbejdsplads i
Sønderjylland. Med hjælp fra Fødevareforbundet NNF
har hun fået 117.000 kroner i erstatning
AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
Else havde arbejdet mange år hos en
slagtermester i Sønderjylland. Derfor
kom det som et chok, da hun i maj
2013 blev kaldt ind på kontoret.
Beskeden var kort og kontant: Du er
bortvist for at have stjålet fra kassen.
Arbejdsgiveren hiver en skjult
mobiloptagelse frem, der viser Else
tage nogle mønter fra kasseapparatet
i butikken. Med jævne mellemrum
kører de ansatte ud med varer på vej
til og fra arbejde. Derfor har hun
nogle gange brugt sine egne penge
som byttepenge, og hun skulle derfor
erstatte beløbet.
Først en lille måned efter bortvisningen politianmelder arbejdsgiveren
Else for tyveri. Hurtigt går rygterne,
og mange i det lille lokalsamfund i
Sønderjylland kender til beskyldningerne om tyveri.
Mens politiet efterforsker sagen,
får Else i foråret 2014 nyt arbejde.
Men der går ikke mange måneder, før
mistanken om tyveri endnu en gang
hænger over hovedet på hende. Mens
hun venter på, at politiet undersøger
sagen om det påståede tyveri hos
slagtermesteren, vælger hendes nye
arbejdsgiver at anmelde hende for tyveri af varer til en samlet værdi af 120
kroner. Hun bliver bortvist for anden
gang på knap et år.
Pure frifundet: 117.000
kroner i erstatning
Det ender med, at politiet sigter
Else for tyveri på begge arbejdspladser, og hun skal møde i byretten i
oktober 2014.
Først 1½ år efter sin fyring bliver Else
frikendt og får renset sit navn. Byretten erklærer hende uskyldig i alle
anklager om tyveri fra begge arbejdspladser. Hun har ikke gjort noget
kriminelt – overhovedet.
Først efter byrettens dom kan
Fødevareforbundet NNF rejse en
faglig sag om uberettiget fyring med
krav om erstatning og ni ugers løn.
Man kan nemlig ikke bortvise ansatte
uden en god grund. Else får 117.000
kroner i erstatning.
Fødevareforbundet NNF:
Beskyldninger har enorme
konsekvenser
Birger Pedersen, faglig sagsbehandler
i Fødevareforbundet NNF rejste sagen
for Else.
- Det er jo en frygtelig mistanke
at blive udsat for. Prøv at forestil dig
at bo i et lille lokalsamfund, hvor alle
i 1½ år tror du er en tyv. Sådan var
det for Else. Det kostede hende ikke
bare jobbet, men gav også en masse
personlige problemer. Virksomheden
skulle have tænkt sig om, inden de
kom med så grove beskyldninger.
Konsekvenserne for vores medlem
har været enorme, og en økonomisk
erstatning er kun et plaster på såret,
siger Birger Pedersen.
Else er et opdigtet navn. Hun har
ikke lyst til at stå frem med navn
af hensyn til sit fremtidige arbejdsliv.
Redaktionen er bekendt med Elses
rigtige navn.
Tre råd til at
undgå mistanken
Birger Pedersen har tre gode
råd, hvis du vil undgå at blive
mistænkt for at stjæle fra din
arbejdsplads.
1. Lad være med at tage noget med
hjem fra arbejdspladsen, medmindre du har fået specifik tilladelse.
2. Lav klare regler og procedurer for,
hvordan I håndterer kontanter i
kassen.
3. Husk på, at det ikke handler om
værdien af det man tager, men
det, at man tager noget i det hele
taget. Man kan bortvises for at
tage kaffe eller frimærker.
Birger Pedersen sikrede Else 117.000
kroner efter hun blev fyret.
SU BSTANS 1/2015
29
Kære medlem
Nu kan du hente dit
medlemskort på mobilen
Så har du altid dine faglige og
kontante fordele lige ved hånden.
Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende. Din
fagforening og din smartphone. Med dit medlemskort
til mobilen får du nemt overblik over alle dine
medlemsrabatter. Og du kan allerede hente det i dag.
God fornøjelse.
Sådan henter du dit
medlemskort til mobilen
Send en SMS med teksten "KORT" til
1999 så modtager du et link til
download af dit medlemskort.
Det koster alm. SMS-takst.
DIT NAVN
it
Sådan får du d :
rt
o
k
medlems
ANDROID-APP PÅ
Få mere at vide om medlemskortet på
www.loplus.dk/medlemsapp
MED
SEND EN SMS T"
TEKSTEN "KOR
TIL 1999
SPAR op til
2.000 kr. om
året på din
bilforsikring Annonce
Som medlem
får
du endda 10%
rabat
7 ud af 10 får en billigere bilforsikring. Nogle sparer 2.000 kr. Sparer du ingenting
– så gi’r vi kaffe 7 gange. For hvis vi ikke kan tilbyde dig en billigere bilforsikring,
end den du har i dag, så får du et kaffekort til 7 kopper hos Q8 (værdi 210 kr.).
BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/KAFFE ELLER RING 70 12 14 16
3665_ALKA_Fodevare_Benzin2000_220x280_ann.indd 1
10/02/15 12.42