Juleaften 2016
Juleevangeliets sidste del, den om englen som fortæller hyrderne om barnet i krybben, er et af mine
absolutte yndlingssteder i Bibelen. Det er nemt at se det for sig. Hyrderne, der ligger på marken i
stilheden under stjernerne. Kun med dyrenes lyde omkring sig og bålets stille knitren. Og så
pludselig dette store lys, der nærmer sig og indhyller dem. Herrens herlighed, der stråler om dem,
mens englen fortæller, at et barn er født os, en søn er givet os. Barnet er Kristus, Herren. Barnet er
frelseren. Og denne glæde er ikke bare for Gud og barnets forældre, men for hele folket. Og da
englen har talt færdig, eksploderer himlen nærmest i lys og lyd, mens den himmelske hærskare
synger: Ære være Gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag. Der
slutter teksten, så englene bliver ligesom hængende under kirkens hvælvinger resten af
gudstjenesten. Englesangen toner med i julesalmerne. Og det synes jeg er en meget smuk tanke.
Der er også noget fantastisk ved den måde, hvorpå Gud altid vælger, hvem Han vil åbenbare sig for
gennem sine engle. Til jul er det hyrderne. Dem er der ikke rigtig nogen, der regner med ellers. Jo,
der er brug for dem til at passe på dyrene. Men det gjorde ikke så meget, hvis der smuttede en
enkelt hyrde i ny og næ, fordi de blev spist af en ulv eller et andet rovdyr. Hyrder kunne man altid
finde flere af. Det var værre hvis fårene blev spist eller forsvandt, for de var lige så gode som penge
i de dage, hvor man regnede folks rigdom ud i land og kvæg. Men Gud vælger at sende sine engle
ned for at hylle de fattige og undseelige hyrder i guddommelig herlighed og give dem verdens
måske vigtigste besked. Gud har en sær form for humor, kunne man fristes til at tænke, men nej, der
er en mening med alting hos Gud. Og Guds vilje er netop, at det er de helt almindelige mennesker,
dem andre vælger at træde på, som Han vil give håb og glæde.
Vi hørte det jo også hos profeten Esajas. Gud sender sin søn til dem, der bor i mørket, til dem, der
ikke kan få øje på lyset. De overvundne, dem, der er gjort til slaver, som bliver slået på. Dem
kommer Gud til, for de skal vide, at der er håb for alle mennesker, et håb om fred og frihed for
hjerter og sjæle. Til sidst blev det også til frihed for kroppen, en fysisk frihed til den kristne verden,
men det tog lang tid, mange århundreder, før vi endelig forstod, at mennesker ikke kan eje
hinanden. Vi er alle skabt i Guds billede, og derfor lige meget værd i Guds øjne, uanset, hvordan vi
klarer os i denne verden. Og så bør vi også være det for hinanden, menneske og menneske imellem.
Gud elsker alle sine mennesker, også de små og i vore øjne ubetydelige.
Netop derfor sagde englen også til hyrderne, at det var en glæde som skulle være for hele folket.
Guds plan er at frelse os alle. Ikke kun dem, der opfører sig pænt og klarer sig godt. Derfor må
budskabet også ud til hele folket. Det er meningen, at hyrderne skal fortælle det glædelige budskab
videre og ikke bare holde det for sig selv. Kristendommen har aldrig været tænkt som noget, der
skulle holdes indenfor egne rækker eller kun skulle forkyndes inden for hjemmets fire vægge, hvad
nogle mennesker åbenbart stadig, og da især i dagens Danmark, går rundt og tror. Fejlagtigt. Nej,
Guds ord, det skal råbes fra hustagene. Det skal ud i samfundet. Alle skal høre om frelseren Jesus
Kristus, som blev født i denne nat. Det er Guds vilje. Ellers havde Han nok ikke sendt et helt
englekor til at råbe det ud over himlen. Det er en glæde som skal være for hele folket. Hvis folket
ikke hører efter, så må vi jo sige det en gang til og lidt højere.
Hyrderne som havde hørt englene og mærket stråleglansen fra himlen omkring sig måtte også ud og
fortælle, hvad de havde set og hørt. De gik ind til Betlehem og fandt barnet i krybben og barnets
forældre, Maria og Josef, og fortalte dem det hele. Hyrderne fortalte det også til alle andre de
mødte, både dem, der gerne ville høre det og nok også en del, der ikke ville. Og Maria gemte
ordene i sit hjerte. Det betyder, at hun huskede på dem. Og det er jo det, som vi også skal. Høre
ordene og gemme dem i vores hjerter. Så når verden bliver mørk omkring os, når vi er trængt op i
en af livets kroge og føler os trætte og slidte, så kan vi hente ordne frem igen. I dag er der født jer
en frelser. Han er Kristus, Herren. Et barn er født os, en søn er givet os. Guds søn. Han kom til
jorden for vores skyld. Gud lod os ikke bare sejle vores egen sø, Han overlod os ikke til os selv i
vores konstante mangel på fred. Næ, Gud gik til yderligheder for vores skyld og kom selv til os i
Jesus Kristus. Ja, Han er her endnu med sin Helligånd, alle de steder hvor mennesker samles i Jesu
navn. Og aldrig samles så mange mennesker i Jesu navn som ved juletid.
Det er en besynderlig ting ved mennesker. Vi tror, vi ved alt om os selv og hinanden. Om
menneskeheden. Vi siger tit, at katastrofer og angreb får os til at samles i kirkerne. For at mindes og
sørge over døde og sårede, og så for at protestere over at onde magter forsøger at skræmme os væk
fra vores daglige liv. Men det er intet i forhold til hvor mange mennesker, der samles i kirkerne til
jul. I hele verden, alle steder, hvor der findes kristne mennesker holdes der gudstjenester i aften
eller i nat. Der, hvor der ikke er kirkebygninger, finder man andre løsninger. Der, hvor
kristendommen er forbudt, søger folk også sammen i skjulte menigheder. Med livet som indsats.
Ikke for at sørge, ikke for at protestere, men for at høre budskabet om himmelsk fred og evig glæde.
For at høre om barnet Jesus, som blev født til verdens frelse. Himmelens kongesøn som bringer fred
til urolige hjerter, bare vi tænker på ham. For mørket kan aldrig vinde over dem, der følger lyset, det
sande lys, Jesus Kristus. Freden og glæden vil overtrumfe mørke og død, for glæden er fra Gud.
Lige som barnet var fra Gud.
Så lad englesangen tone med i jeres jul derhjemme. Giv en bid af glæden videre. Det er også
sundere end chokolade. Alle bør vide, at vi fejrer jul, fordi Gud kom til os i Jesus Kristus, sand Gud
og sandt menneske. Det er en glæde, som skal være for hele folket. Også dem, der er blevet hjemme
i køkkenet for at vogte over anden eller flæskestegen. Vær som hyrderne og giv det glædelige
budskab videre: I dag er der født jer en frelser i Davids by; Han er Kristus, Herren.
Amen.