c/o SmallCap Danmark A/S Dr. Tværgade 41, 1. DK-1302 København K Telefon: (+45) 38 40 15 50 Meddelelse nr. 03/2017 København, d. 5. januar 2017 Meddelelse nr. 03/2017: Hovedtal for 2016 En foreløbig opgørelse af selskabets resultat for 2016 viser følgende: Selskabets resultatet for 2016 blev på DKK 45m før skat hhv. DKK 49m efter skat. Årets afkast blev på 21,4%. Til sammenligning steg globale aktier (MSCI World) i 2016 med 6,8%, mens danske aktier (OMXC) faldt med 7,9%. Resultatet, der er selskabets hidtil bedste, overstiger de senest udmeldte forventninger til året såvel som selskabets langsigtede målsætning om et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat. Selskabets investeringsaktivitet blev påbegyndt primo september 2013. Siden den investeringsmæssige start har selskabet opnået et akkumuleret afkast på 65% svarende til et gennemsnitligt årligt afkast på 16,3%. Selskabets egenkapital udgjorde d. 31. december 2016 DKK 285m svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 0,95. Selskabet forventer også i 2017 at opnå et resultat der er i overensstemmelse med selskabets langsigtede målsætning om et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat. Opgørelsen er baseret på samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2015. Opgørelsen er ikke revideret. Der tages forbehold for endelig opgørelse. Selskabets årsrapport for 2016 forventes offentliggjort d. 27. februar 2017. Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51. Med venlig hilsen Strategic Investments A/S Kim Mikkelsen
© Copyright 2024