Stillings- og personprofil
Stillings- og personprofil Centerchef Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Professionshøjskolerne i Danmark Januar 2017 Opdragsgiver Styregruppen om Det Nationale Videncenter for Udsatte Børn og Unge. Professionshøjskolerne i Danmark. Adresse Metropol Institut for Socialt Arbejde Kronprinsesse Sofies Vej 35 2000 Frederiksberg Stilling Centerchef Refererer til Styregruppen Direktør Erik Hygum, VIA University College, Pædagogik og Samfund Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC, CO10 eller anden relevant overenskomst. Såfremt du ansættes på ACoverenskomst bliver du ansat i LR 36, og der vil være mulighed for forhandling af cheflønstillæg. Såfremt du ansættes på CO10 overenskomst bliver du ansat på basisløntrin 2, og der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter Ny løn. Stillingen besættes på åremål for 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år. Der tilbydes mulighed for at aftale tilbagegang til en fast stilling ved institut for Social Arbejde efter afsluttet åremål. Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til: Formand for styregruppen direktør Erik Hygum VIA Pædagogik og Samfund telefon 87 55 35 25 Adm. direktør Lars Muusmann telefon 40 76 72 27. Processens forløb Ansøgningsfrist: Mandag den 30. januar 2017 1. samtaler: Test: 2. samtaler: Bilag Torsdag den 9. februar 2017 Onsdag den 15. februar 2017 Mandag den 27. februar 2017 Rammebeskrivelse Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge 2 Rammerne for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU) Nationalt Videnscenter for Udsatte Børn og Unge er et samarbejde mellem alle landets professionshøjskoler. Ambitionen er, at NUBU bliver sektorens samlende forskningsforum indenfor området Udsatte Børn og Unge. Centeret skal gennemføre forskningsprojekter, der forener høj videnskabelighed med forskningsbaserede, praksis- og professionsrelevante aktiviteter, som skaber løsninger på væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Professionshøjskolerne har udarbejdet en rammebeskrivelse for NUBU. Beskrivelsen rummer en formåls- og målbeskrivelse for centret. Dokumentet rummer endvidere krav, forventninger og ambitioner for centrets forskningsmæssige fundament og udvikling, ligesom centrets tilknytning til UC-sektoren beskrives. Rammebeskrivelsen er vedlagt nærværende dokument. Styregruppen, jf. nedenfor, har i forbindelse med centrets opstart planlagt en organisering af det første forskningsprogram: ”Social mobility: Equity and Resiliens”. Programmet og dets organisering er ligeledes beskrevet i rammebeskrivelsen. NUBU’s organisering NUBU’s overordnede ledelse udgøres af en styregruppe med repræsentation fra alle professionshøjskoler i Danmark. Styregruppen fungerer som bindeled til professionshøjskolernes ledelser og relevante faglige miljøer, som skal bidrage til centrets konkrete aktiviteter. Styregruppens formand er direktør Erik Hygum, VIA University College. Centerchefen refererer i forhold til centerets opgaver til styregruppen ved formanden. Centerchefen forankres fysisk på og har ansættelsessted ved Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Centerchefen refererer personalemæssigt til institutchefen ved Institut for Socialt arbejde. Centrets faste bemanding udgøres af centerchefen og en sekretær. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne bemandes løbende med medarbejdere fra partnerinstitutionerne, og centerchefen er i opgavesammenhæng faglig leder for disse medarbejdere. Økonomi Professionshøjskolerne yder en årlig driftsmæssig grundfinansiering til centret. Forsknings- og udviklingsprogrammerne skal finansieres af eksterne fondsmidler og andre kilder til iværksættelse af forsknings- og udviklingsmæssig aktivitet. Der vil heri være midler til at udvikle projekter og aktiviteter. Centerets økonomi vil derfor være af forskellig størrelse og omfang – afhængig af projektantal og volumen i aktiviteterne. Ambitionerne er imidlertid høje, og der forventes et højt aktivitetsniveau med deraf følgende volumen i økonomien. Læs mere om Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge på www.nubu.dk. Du kan læse mere om Metropol på www.phmetropol.dk. 3 Centerchefens opgaver: Centerchefen skal have et tæt samarbejde med styregruppen om centrets strategiske og styringsmæssige opgaver, og herunder især om iværksættelse, gennemførelse og formidling af forsknings- og udviklingsprogrammer. Centerchefen skal således skabe en stærk og bæredygtig relation til styregruppen for at opnå den størst mulige styringsmæssige effekt. Centerchefen skal udvikle stærke relationer til medarbejdere og forskere inden for Børn og Unge-området på professionshøjskoler. Centerchefen skal være udadvendt og offensiv i forhold til at skabe de nødvendige faglige og politiske kontakter til forskere, forskergrupper og andre relevante medarbejdere på professionshøjskolerne, ligesom centerchefen skal være en synlig og aktiv figur i de relevante fagmiljøer. Denne funktion indebærer en del rejseaktivitet. Centerchefen skal være hovedkraft – og i samarbejde med styregruppen og relevante faglige miljøer – sikre udvikling- og realiseringen af forsknings- og udviklingsprogrammerne, som bidrager til målopfyldelse i forhold til centrets ”Rammebeskrivelse”. Centerchefen skal have fokus på, at videncentret hurtigt kommer ind i en konstruktiv etableringsproces, og udvikles som en vigtig ressource og instans i dansk og international forskning om udsatte børn og unge. Centerchefen skal fungere som hovedkraft og programkoordinator i forbindelse med udvikling og formulering af forskningsprogrammer i arbejdet med udarbejdelse af ansøgninger til fonde og som inspirator og koordinator i forsknings- og udviklingsprogrammernes forløb. Fungere som den administrative koordinator i FoU-projekterne og sikre den nødvendige rapportering til professionshøjskolerne og til de eksterne fonde mv. Sikre den relevante kommunikation og formidling om centrets aktiviteter og resultater, og herunder sikre at centret har en spændende og professionel hjemmeside. Arbejde offensivt i forhold til relevante politiske systemer og organisationer med henblik på at skabe indsigt og indflydelsen i arbejdet med udsatte børn og unge. Personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer Centerchefen skal være en dygtig faglig leder, der er respekteret, og som kan navigere samtidigt i mange sammenhænge, herunder i organisatoriske sammenhænge. Det betyder, at centerchefen skal kunne fungere løsningsorienteret i organisatoriske tilstande med flere skæringsflader og i komplekse ledelsesrum, der er præget af dobbelthed og mange mellemrum. Den nye centerchef skal have en åben og inviterende ledelsesstil og kunne fungere netværksbaseret i miljøer, der er politiske. 4 Chefen skal trives med at fungere som centrets frontfigur og ligeledes med at være i mange og tætte samarbejdsrum. Chefens sociale kompetencer skal være tydelige. Centerchefen skal samtidig være en visionær, kommunikerende, udadvendt og tydelig leder med den fornødne personlige og faglige pondus, der naturligt går i spænd med stærke relationelle kompetencer. Med denne funktionsmåde skal chefen opfattes som en legitim repræsentant for centret, hvor funktionsmåden fremstår med høj etik. Centerchefen skal have betydelige strategiske og politiske kompetencer. Med henblik på at centret opnår den fornødne succes, skal chefen være målrettet og resultatorienteret. Centerchefen skal have forskningserfaring indenfor ”Udsatte Børn og Unge” eller tilsvarende relevante erfaringer. Den akademiske ballast skal være en ph.d.-grad eller lignende niveau. Det er væsentligt, at chefen tidligere har indgået i teambaserede forskningsaktiviteter og gerne i funktioner, der indebærer kendskab til alle forskningsprocessens funktioner og aktiviteter. Centerchefen har ansvar for centrets administrative funktioner, herunder centrets og forskningsprogrammernes økonomi, hvor den fornødne interesse for denne del af opgaven er nødvendig. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå et testforløb hos MUUSMANN. 5 Rammebeskrivelse Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge 1 Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Formål NUBU skal være UC sektorens anerkendte og samlende forskningsforum indenfor området udsatte børn og unge. NUBU skal gennemføre forskningsprojekter, der forener høj videnskabelig kvalitet med praksisrettede og professionsrelevante løsninger på væsentlige samfundsudfordringer indenfor området udsatte børn og unge. NUBU skal, som del af sit overordnede sigte, bidrage til at kvalificere den politiske beslutningsproces såvel som den offentlige debat om udsatte børn og unge. Mål Det er et mål, at den viden, der produceres i NUBU, skal være værdifuld for udsatte børn og unge, for professionsudøvere og endelig for professionsuddannelserne. Med dette understreges samspillet mellem målgruppe, profession, uddannelse og forskning. Et af UC sektorens særkende er i tæt samarbejde med praksis at uddanne kommende professionsudøvere. Et andet særkende er at forske i og med praksis, og dermed bidrage med ny viden, der kan understøtte praksisudøvelsen (vidensbaserede handlemuligheder til professionsudøverne) og samtidig kvalificere vidensgrundlaget på uddannelserne. Både profession og uddannelse har mål om at skabe professionsudøvere, der med bedst muligt viden og størst mulig kompetence kan skabe forandring i udviklings- og opvækstbetingelser for de børn og unge, som vokser op under ulige opvækstbetingelser. Samspillet mellem målgruppe, profession, uddannelse og forskning er altafgørende, fordi nødvendige forandringer for udsatte børn og unge hviler på et gensidigt afhængighedsforhold mellem praksis, uddannelse og forskning. Det tætte samspil mellem profession, uddannelse og forskning giver NUBU en formidlingsmæssig fordring. NUBU skal altid producere viden på 3 niveauer: faglige artikler til praksis, forskningsbaserede grundbogslitteratur til grund- og videreuddannelse og endelig videnskabelige artikler i peer-reviewed nordiske og internationale tidsskrifter. Professionsmålgruppe NUBU har primært fokus på de opgaver omkring udsatte børn og unge, som retter sig ind i lærerfaglige, socialfaglige og pædagogfaglige arenaer. NUBU har desuden fokus på de sundhedsmæssige problemstillinger, som kobler sig til målgruppen af udsatte børn og unge. Videnskabens samtid er NUBUs samtid Videnskab, og synet på videnskab, er under forandring. Der stilles i dag flere krav til type af viden. Udover at være produceret efter gældende videnskabelige standarder, skal viden også være nyttig, og videnskab skal være værdifuld for samfundet. Tidligere var vidensproduktionen i sig selv i højsæde. Nu er vidensanvendelsen i stigende grad i centrum. Videnskaben skal i dag skabe en viden, som kan lede til handling i praksis. Videnskab vurderes således også ud fra dens anvendelse, dvs. ud fra udbytte, relevans, nytte og værdi (Barlebo Wenneberg). Videnskabens autonomi ændrer sig også. Flere sociale aktører vil høres og deltage i den udvikling, som sker i videnskaben, og derfor bliver videnskabens autoritet i højere grad knyttet til konkret praksis, resultater og gennemslagskraft i den lokale praksis (Nowotny, 1999). Når videnskab vurderes ud fra anvendelse i samfundet, bringer det fænomenet tillid til videnskab i forgrunden. Den videnskabelige viden skal være troværdig for det omkringliggende samfund. Viden er dermed ikke længere noget, der kun vurderes kvalitetsmæssigt og nytteværdimæssigt indenfor videnskabelige kredse. Det er også det omgivende samfund og brugerne af viden, dvs. 2 praksisfeltet, som er med til at vurdere gyldighed, kvalitet og troværdighed (Barlebo Wenneberg). Denne form for praksisnær og anvendelsesorienteret viden understreger brugerperspektivet - til såvel professionerne som udsatte børn, unge og deres forældre – sideløbende med en mere klassisk peer-reviewed proces (Nowotny, Scott & Gibbons, 2003). NUBU bidrager derfor ikke kun med videnskab, som tilgodeser samfundsmæssige retninger og prioriteringer (policy niveau), men også med videnskab, som er brugbar for professionsudøvere og for dem, det hele handler om; nemlig børn, unge og familier. Der skal ikke kun forskes i og med professionsudøverne. Der skal i lige så høj grad forskes med udgangspunkt i børn, unge og familiers perspektiv. Policy strategi og prioriteringer Professionsudøvere/ praksisfelt Forskning i NUBU Uddannelser Udsatte børn, unge og forældre Social robust viden Videnskab i dag må omfavne bredere sociale kontekster, og må være klar på, at disse kontekster ”svarer igen”. Det er et skift over mod en mere kontekst-sensitiv viden, hvor videnskab bedrevet i en klassisk objektiv og kontekst-fri forstand ikke længere er helt så attråværdi, fordi den i en specifik kontekst meget let bliver udfordret: ”Scientific knowledge which derives its legitimacy from having been produced in accordance with the ”objectivity” demanded by a context-free image of science becomes severely vulnerable if socially contested” (Nowotny, 1999: 14) Denne udvikling i kravene til videnskab stiller helt andre krav til den type af viden, som videnskaben producerer. Den skal være social robust. 3 Social robust viden er en viden, som er anvendelig, og som samtidig tager højde for såvel kompleksitet og kontekst i de problemstillinger, man undersøger (Nowotny, 2000). Viden skal være social robust, fordi dens validitet ikke kun bestemmes af snævre videnskabelige sammenhænge (communities), men også af andre interessenter som praksis, formidlere og brugere (Nowotny, Scott & Gibbons, 2003). Der er tale om en såkaldt modus 2 viden. Den skabes i en praksiskontekst, og er transdisciplinær, hvilket betyder en udvidet brug af en række forskellige teoretiske perspektiver og praktiske metodologier til at problemløse. Den skabes således ikke kun på baggrund af allerede eksisterende tilgange eller discipliner, ligesom den heller ikke altid bidrager til skabelsen af nye. Modus 2 viden produceres med stor diversitet i de kontekster, hvori den skabes, og de typer af viden den genererer. Den skabes i en dialogisk proces mellem forsker og felt (Nowotny, Scott & Gibbons, 2003) Med social robust viden er der ikke tale om et nyt begreb for anvendelsesorienteret forskning eller programbaseret forskning ved at stille spørgsmålstegn ved det lineære og forudsigelige i forskningsprocessen. Den stiller spørgsmålstegn ved definitioner af såvel anvendelsesorienteret som almen forskning: ”In the process, a new language has been invented – a language of application, relevance, contextualization, reach-out, technology transfer, and knowledge management” (Nowotny, Scott & Gibbons, 2003: 185) Social robust viden i NUBU er at producere viden, som er brugbar for både professionsudøvere og udsatte børn, unge og forældre, som er produceret efter gældende videnskabelige standarder, og som samtidigt tager højde for den kompleksitet, der er i den specifikke kontekst. NUBU forsker i og med praksis. Validitet og troværdighed i social robust viden Som beskrevet i ovenstående, er der med kravet om social robust viden bl.a. opstået af et behov for en udvidet type af troværdighed i den forskningsbaserede viden. Det er et væsentligt udgangspunkt for denne type af forskning, og dermed også den sociale mere robuste viden, som forskningen skaber, at understrege, at der ikke er tale om validitet og reliabilitet i en klassisk positivistisk forstand. Genprøvning er ikke mulig, fordi hver handling eller indsats vil være forskellige fra kontekst til kontekst og fra tidligere handlinger eller indsatser (Eden & Huxam, 1996). I relation til validitet har forskning med mål om forandring samme fordring som andre typer af forskning. Validitet handler om metodisk kvalitet og væsentlighed, dvs. hvorvidt den metode, der anvendes, nu også undersøger det, den gør krav på at undersøge (Duus, 2013). I tillæg hertil kan man også i denne type af forskning betragte validitet i relation til måden, hvorpå viden frembringes. En social robust viden skabes ofte sammen med lokale aktører og samfundet generelt set, og det giver denne type viden i sig selv en troværdighed. Det betyder, at man med denne måde at forske på ikke betragter validitet, som noget der udelukkende skal testes indenfor den akademiske verden (Svensson et al., 2007; Villumsen, 2015) Et tredje perspektiv på validitet og troværdighed handler om værdi. For det første er viden værdifuld, fordi den ikke kan genereres på anden vis (Eden & Huxam, 1996), og for det andet er netop denne type af viden værdifuld for de, der skal anvende den. Endelig og for det tredje er udstrækningen, hvormed viden tager en form, som passer med den pågældende praksis værdifuld 4 (Sheppards, 1998). Det er et anvendelighedsperspektiv, hvor viden for at være troværdig og værdifuld skal kunne tilpasses i den konkrete kontekst (Villumsen, 2015). Forandringsforskning i NUBU I NUBU skal anvendt forskning i og med praksis skabe viden om sammenhængen mellem handling og målopnåelse i professionernes arbejde med og samarbejde om udsatte børn og unge. NUBU skal tage sit udgangspunkt i handlinger overfor udsatte børn og unge, hvorfor fokus er på professionernes specifikke handlinger i de institutioner og forvaltninger, hvor de udfoldes. Nye veje til måling og evaluering af indsatser til udsatte børn og unge Det er kendt viden i professionernes indsatser til udsatte børn og unge, at der ikke er megen viden om de nuværende indsatsers specifikke indhold og virkning. Samtidigt er den viden, der er tilgængelig, svært omsættelig til professionernes daglige praksis. For arbejdet i NUBU kommer dette til at betyde to ting: For det første skal NUBU skabe tradition i Danmark for overhovedet at følge betydningen af indsatser til udsatte børn, unge og deres forældre. For det andet skal NUBU producere viden, som på den ene side er anvendelig for den enkelte professionsudøver i den konkrete situation med det specifikke barn, og som samtidigt kan generaliseres til de flere og de mange. Det er derfor et særskilt mål for NUBU at fokusere på nye veje til måling og evaluering af professionernes monofaglige og tværprofessionelle indsatser til udsatte børn og unge. Med et område som udsatte børn og unge, hvor der årligt anvendes cirka 15 milliarder kroner, er det nødvendigt at skabe tradition for at kende det mest virksomme ved det, professionerne gør i praksisfeltet for at hjælpe udsatte børn, unge og deres forældre. Udfordringen ved en i klassisk forstand kvantificeret viden er, at den er vanskeligt omsættelig for den enkelte professionsudøver. Her står man med specifikke børn i konkrete kontekster, hvor en generaliseret viden har begrænset rækkevidde, netop fordi det specifikke barn og den konkrete kontekst altid vil variere fra den generaliserede viden på flere og ofte afgørende parametre. NUBU skal derfor evne at producere viden, som på den ene side er anvendelig for den enkelte professionsudøver i den konkrete situation med det specifikke barn, og som samtidigt giver større mulighed for generalisering af viden, der kan gøre sig gældende i andre og lignende kontekster. Der bliver tale om et fokus på, hvad der virksomt og for hvem, på effekt og på kvalitet. Nogle forandringer og indsatser vil kvalitativt og/eller kvantitativt være mere virksomme for nogle børn, unge og forældre i bestemte kontekster end andre indsatser. Her ses igen et fokus på den sociale robuste viden, hvor kontekstsensitiviteten er høj. Således skal NUBU ikke alene skabe viden om, hvad der virker, men derimod skabe situeret viden om, hvad der har betydning og virker og under hvilke kontekstuelle forhold. Det vil sige, at der foreligger et eksplicit fokus på, hvilke strukturer og mekanismer, der skaber mulighedsbetingelserne for, hvorvidt en indsats er virksom og betydningsfuld eller ej (Engsig, 2015). Forskning i NUBU tager sit udgangspunkt i såvel kvalitativ som kvantitativ forskning – og ofte i kombination i et mixed methods design. Forskningen I NUBU vil være forankret i komplekse sammenhænge og problemstillinger. Denne grad af kompleksitet søges I NUBU imødekommet gennem metodiske forståelser og tilgange, der ikke reducerer kompleksiteten, men derimod anerkender den bl.a. gennem anvendelsen af mixed methods forskning. Et af rationalerne for anvendelsen af mixed methods er ønsket om komplementaritet, hvor netop anvendelsen af mixed methods skal afstedkomme en dybere og bredere forståelse af komplekse sociale problemstillinger (Engsig, 2016). At give stemme til børn, unge og deres forældre Det bliver et særligt omdrejningspunkt for NUBU at inddrage børn, unge og deres forældre i forskningen. Der er to fokus punkter her. En signifikant del af at kende det virksomme i en given 5 indsats er at vide, hvorvidt indsatsen vurderes som adækvat og meningsfuld for de, der modtager den. Den anden del er at understøtte praksisfeltets inddragelse af børn, unge og deres forældre. Praksisfeltet har, senest i rigsrevisionens rapport, været under kritik for netop ikke i tilstrækkelig og lovmedholdelig grad at inddrage særligt børn og unge i arbejdet. Samtidigt kan man i den sammenhæng påpege, at inddragelse af børn og unge også er et udviklingspotentiale for forskningen omkring udsatte børn og unge. Endelig er inddragelse, som nævnt tidligere, en central og naturlig del af social robust viden. Den tætte tilknytning til grund- og videreuddannelser i UC sektoren En af NUBUs styrker er forankringen i en samlet UC sektor. Det betyder en automatisk tilknytning til grund- og videreuddannelser af de professioner, der har til opgave at støtte udsatte børn, unge og forældre. Samtidigt har UC sektoren et meget tæt samarbejde med praksisfeltet omkring både uddannelse og forskning. Det betyder, at det konkrete og nære kendskab til og forståelse af praksisfeltet er et af sektorens afgørende styrker – og dermed også NUBUs. Denne tætte tilknytning skal bl.a. sikre det, man kunne kalde forskningsinformeret praksis og praksisinformeret forskning. Det er et krav til UC sektoren, at undervisere og studerende deltager i forskningen med henblik på at sikre et tydeligt og direkte omsætteligt videnskredsløb. Det er ikke kun en fordring at forske i og med praksis, og dermed skabe en viden som er direkte anvendelig i professionernes praksis med udsatte børn, unge og forældre. Det er også en fordring, at sektoren, og dermed NUBU producerer en viden, som kan anvendes i undervisningen af grund- og videreuddannelser. En af styrkerne ved en social robust viden er også, at den er anvendelig i et undervisningsøjemed, fordi den er skabt i og med de professioner, som man enten uddanner til på grunduddannelserne – eller som arbejder i den praksis, hvori viden er skabt. 6 Forskningsprogrammer NUBU er foreløbigt organiseret med et forskningsprogram med titlen Social mobilitet: Equity og Resiliens. Som forskningstraditioner anlægger Equity og Resiliens en ramme omkring arbejdet og vidensproduktionen i programmet. Samtidigt har det selvsagt været nødvendigt med en udvælgelse og konkrete nedslag i relation til udsatte børn og unge. Under rammen af Social mobilitet: Equity og Resiliens beskæftiger programmet sig med følgende temaer: 1) Børn i socialt udsatte familier – herunder fattigdom 2) Børn i psykiske vanskeligheder (sorg, krise, livsomvæltninger, diagnosticerede) 3) Børn med særlige læringsmæssige behov 4) Børne fællesskaber i vanskeligheder: eksklusion og mobning 5) Social ulighed og deltagelsesmuligheder for unge i sociale fællesskaber 6) Social ulighed og deltagelsesmuligheder for unge i udsatte positioner i uddannelse og sundhed & 7) Etniske minoritetsunges muligheder for at deltage i institutionelle fællesskaber. Organiseringen i NUBU er anlagt således, at der er et overordnet fokus i NUBU om udsatte børn og unge. Dette tema er eksemplificeret i et forskningsprogram med titlen Social Mobilitet: Equity og Resiliens. Dette program har igen 7 undertemaer, som alle er rammesat af de forskningstraditioner og ståsteder, som anlægges ved brugen af equity og resiliens som ramme. Endelig ses konkrete projekter i NUBU anlagt som et resultat og samspil mellem NUBUs fokus, ramme i programmet og de udvalgte temaer. Det kan i udvalg illustreres således: NUBU UDSATTE BØRN OG UNGE FORSKNINGSPROGRAM Social Mobilitet: Equity & Resiliens Projekt 1 a Tema 1 Tema 2 Tema 3 Børn i socialt udsatte familier Børn i psykiske vanskeligheder Særlige læringsmæssige behov Projekt 2 b projekt 3 c Projekt 4 d Forskningsprogram 1: Social mobilitet: Equity og Resiliens Baggrund Der er særlige udfordringer i forhold til udsatte børn og unge i forbindelse med at sikre gode deltagelsesbetingelser for læring og trivsel i dagtilbud og skole uanset socioøkonomisk og kulturel 7 baggrund. Forskningsprogrammet Social mobilitet: Equity og resiliens sætter fokus på at skabe viden om de faktorer og processer, der udgør betingelserne for equity og resiliens i skoler, dagtilbud og pædagogisk praksis. Denne anvendelsesorienterede viden kan bidrage til professionernes arbejde med at skabe uddannelsesmæssig social mobilitet for børn og unge i dagtilbud og skole. Ligeledes er det forskningsprogrammets intention at skabe systematiseret viden om de forskellige barrierer, der kan hindre, at skoler, dagtilbud og pædagogisk praksis skaber resiliens og er præget af equity, hvor forskelle i børn og unges udvikling, læring og trivsel ikke skyldes social baggrund. Vi ved, at uddannelse er central, og at et godt skole- og uddannelsesforløb kan bidrage til, at alle børn får en rimelig chance for at nå deres fulde potentiale. Børns møde med dagtilbud og skole af høj kvalitet er en afgørende faktor i forbindelse med social mobilitet og i relation til at imødekomme chanceulighed (Wood, Levinson, Postlethwaite & Black, 2011; Vinnerljung, Berlin & Hjern, 2010; Tideman, Vinnerljung, Hintze & Isaksson, 2011). Videre ved vi, at særligt udsatte børn og unge møder mange belastninger, som de skal håndtere og overkomme for at klare sig godt på trods, og at dagtilbud, skole og pædagogisk praksis er betydningsfulde i denne sammenhæng. Formål Forskningsprogrammets fokus på Equity og Resiliens skal sikre, at Nationalt Videncenter for udsatte børn og unges forskning kan levere svar på, hvorledes ovenstående centrale vilkår og udfordringer adresses, samt hvorledes der i professionerne arbejdes målrettet med at øge mulighedsbetingelserne for equity og resiliens. Programmets centrale begreber – equity og resiliens – må nødvendigvis forstås i en tæt sammenhæng, hvilket vil kendetegne de forskningsaktiviteter, der forankres i programmet. Der findes relativt omfattende viden om betydningen af manglende mulighed for social mobilitet og ligeledes omfattende viden om risiko og belastning, men der er ikke i samme omfang praksisrettet og professionsrelevant viden om, hvad der fremmer social mobilitet og styrker mulighederne for equity og resiliens i skoler, dagtilbud og pædagogisk praksis. Centrale elementer Equity i skole, dagtilbud og pædagogisk praksis handler om en række kontekstuelle mekanismer, strukturer og handlinger, både i den enkelte klasse, børnehave og botilbud samt på et mere overordnet policy-niveau, der bidrager til, at individet på en fair, inkluderende og anerkendende måde mødes, så denne udvikler sig, lærer og trives uafhængigt af social og kulturel baggrund. Equity betyder således ikke, at alle skal have det samme, men derimod en erkendelse og anerkendelse af, at nogle har behov for noget andet eller noget mere for at sikre udvikling, læring og trivsel. Når forskningsprogrammet Social mobilitet: Equity og resiliens skal skabe viden om, hvorledes equity bidrager til social mobilitet sker dette bl.a. gennem en forståelse af equity i skole, dagtilbud og pædagogisk praksis som fordeling af ressourcer, anerkendelse og repræsentation (Fraser, 2008). Det vil sige, equity i pædagogisk praksis handler om, hvordan ressourcer fordeles og anvendes ud fra et princip om rimelighed, hvordan mangfoldighed og diversitet i forudsætninger anerkendes samt endelig, hvorledes forskellige grupper af borgere, børn og unge er repræsenteret i de forskellige systemer, de er en del af. Resiliens i sammenhæng med udsatte børn og unge betyder at klare sig og fungere godt på trods af mødet med risiko og belastning. Det professionelle arbejde med at reducere og muligvis helt fjerne en belastning er ofte det første meningsfulde sted at se, hvorvidt en forandring er mulig. Dette betyder, at arbejdet med større social retfærdighed og Equity ikke skal erstattes af 8 det at arbejde ud fra et resiliensperspektiv. Tværtimod vil chancen for at klare sig godt ofte blive forøget, såfremt det er muligt at stoppe risiko og hindre eller fjerne belastningen og dermed afbryde og ændre en udvikling efter belastninger til en uønsket måde at håndtere og være i risiko og belastning på. Det vil også sige, at der forekommer en nær konceptuel og pædagogisk praktisk sammenhæng mellem equity og resiliens. Med andre ord øges sandsynligheden for konstruktive resiliensprocesser hos udsatte børn og unge, når de pædagogiske og sociale sammenhænge, de indgår i, er præget af equity. At arbejde med og forstå udsatte børn, unge og deres familier på baggrund af et resiliensperspektiv er en anerkendelse af, at ingen står stille i mødet med risiko, men at alle derimod, ud fra tilgængelige ressourcer, vil forsøge at håndtere, tilpasse og forholde sig til givne belastninger. Resiliensinterventioner sigter mod at fremme og støtte processer til at klare sig på trods af risiko og belastninger og samtidig sikre, at processen foregår på en sådan måde, at både barnet eller den unge og deres familier oplever, at de ikke bare klarer sig, men også klarer sig godt. Interventioner skal således rette sig mod at sikre, at barnet, den unge og familien i og efter mødet med risiko og belastning har de ressourcer, der afstedkommer, at de kan klare sig godt. I resiliensperspektivet indgår en bestemmelse og italesættelse af den belastning og risiko som kan afstedkomme en uønsket udvikling. I sig selv kan det at beskrive og identificere risiko være afsæt for handling. I forhold til at understøtte resiliensprocesser kan risiko adresses på flere måder. Første skridt er at undersøge, om det er muligt at stoppe risikoen. Næste skridt er at undersøge, om det muligt at forøge graden af beskyttelsen og det tredje skridt at adresse risiko ved at sikre sig, at processen fra risiko og belastningen frem mod at klare sig bedre forløber på en hensigtsmæssig måde. Dette kan også udtrykkes på denne måde: 1. Stop risiko 2. Øge beskyttelse i forhold til den særlige risikosituation 3. Støt vedligeholdende faktorer for processen. Et andet centralt element, fra et resiliensperspektiv, er begrebet om kapacitet. Det vil sige en forståelse af, at der kan være forskellige mængder af beskyttelse til at indgå i en proces, hvor vi klarer os på trods. Begrebet om kapacitet leder også frem imod, at resiliens både er noget som kan formindskes eller forsøges og dermed et mål for forebyggelsesarbejde. Forebyggelse ud fra et resiliensperspektiv vil sige at arbejde med at øge mulighedere for resiliens eller sikre, at der er tiltrækkelige ressourcer til stede ved mødet med risiko eller belastning. Ved at kende til resiliensprocesser kan vi måske skabe muligheder for, at vi kan øge denne kapacitet. Vores kapaciteter er ikke stationære, men ændrer sig hele tiden. Et fokus på betydning af kapacitet indebærer, at det er noget, man kan påvirke. Vi kan forøge kapaciteten og støtte processen med den kapacitet som er til stede. Beskyttende faktorer bliver traditionelt beskrevet ud fra enten individuelle karakteristika samt karakteristika ved familien, sociale netværk og omverdenen. Videre opereres der traditionelt med den forståelse, at det er muligt at opliste mulige beskyttende faktorer. Resiliensfaktorer skal imidlertid, for at nå deres fulde potentiale, udvikles i den kontekst, hvor den enkelte og dennes familie møder og lever med risiko og belastning. Formålet med forskningsprogrammet Equity og Resiliens er således at skabe viden om, hvad der fremmer trivsel, læring og det at klare sig godt hos børn og unge i deres forskelle kontekster. Denne viden kan understøtte det fortsatte arbejde 9 med at udvikle forskningsbaserede interventioner for udsatte børn og unge - både forebyggende og i mødet med risiko og belastning. Der en imidlertid en tendens til, at equity og resiliens forstås som to selvstændige og uafhængige begreber og fænomener. Eksempelvis viser OECD’s PISA 2012, at Danmarks andel af såkaldte resiliente elever ligger langt under OECD’s gennemsnit (OECD, 2013). Resiliente elever er i denne sammenhæng elever, der klarer sig godt på trods af, at de socioøkonomiske faktorer indikerer, at de skulle klare sig ringere. Resiliensperspektivet er i denne sammenhæng stærkt individualiseret, og der tages i forståelsen ikke hensyn til forhold omkring equity – det vil sige, at der kunne være betydningsfulde faktorer i skolen omkring equity, der netop afstedkom, at eleven fremstår resilient i denne kontekst. Forskningsprogrammet vil i sin forening af begreberne equtiy og resiliens søge at overskride denne konceptualisering og derved styrke såvel forståelses- og forandringspotentialet. Forskningsprogram 2: Kontinuitet og sammenhæng i indsatser til udsatte børn og unge Er under udvikling men vedtaget af styregruppen i december 2016. Referencer Duus, G. (2012): Validitet. I: Duus, G., Husted, M., Kildedal, K., Laursen, E. & Tofteng, G. (ed): Aktionsforskning. En grundbog. Samfundslitteratur. Eden, C. & Huxham, C. (1996): Action Research for the Study of Organizations. In: Clegg,S.R., Hardy, C. & Nord, W.R. (ed): Handbook of organizations studies. Sage Publications. Engsig, T. (2016): Inkluderende støtteforanstaltninger i folkeskolens almenundervisning - En undersøgelse af støtteforanstaltningers betydning for elevers deltagelsesmuligheder, læring og oplevelse af inklusion. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitetsforlag. Engsig, T. (2015): Når systematiske reviews (mis)informerer pædagogisk praksis - om forholdet mellem systematiseret forskningsviden og pædagogiske praksis. I: Næsby, T. (red.): Evidens i pædagogens arbejde: En introduktion. Dafolo Nowotny, H. (1999): The Need for Socially Robust Knowledge. TA- Datenbank – Nachrichten, NR.3/4, 8, Jg, Dezember, 1999 Nowotny, H. (2000): “Re-thinking science: from reliable to socially robust knowledge” . In: Jahrbuch 2000 des Collegium Helveticum. Hg. mit Martina Weiss. Zürich: vdf. 221-244. Nowotny, H., Scott, P & Gibbons, M. (2003): Introduction. ‘Mode 2’ Revisited: The New Production of Knowledge. Minerva 41: 179-194 Sheppard, Michael (1998): Practice validity, reflexivity and knowledge for social work. British Journal of Social Work, vol. 28, s. 763-781. Svensson et al. (2007): Introduction – on Interactive Research. International Journal of Action Research, 2007;3, 3 p.233 Villumsen, A.M. (2015): Fra flertydighed til fokus. Aktionsvidenskabelig organisationsudvikling mod styrket tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn. Ph.d. afhandling v/ Department of Psychology and Behavioural Science, Business and Social Science, Aarhus University. 10 Barlebo Wenneberg, S. : Tillid til og i Videnskaben – den brugte videnskabs kendetegn. (Ukendt publikation, spørg Ida) 11
© Copyright 2024